Arkiver

24. december

23. december

22. december

21. december

20. december

Ordets Liturgi

24. december

23. december

22. december

21. december

20. december

Torsdag i 3.alm. uge II

Fredag i 3.alm. uge II

Lørdag i 3.alm. uge II

ANSGAR, bispedømmet Københavns værnehelgen, (h)

Mandag i 4. alm. uge II

Adventstiden II Fredag i 4. uge i advent (IV Ps) (ved morgenmesse) Helgener: Adventstiden afsluttes efter non. Læsning 2 Sam 7, 1-5. 8b-12. 14a.16 Engang kong David sad i sit hus, efter at Herren havde skaffet ham fred for hans fjender på alle sider, sagde han til profeten Natan: »Se, her bor jeg i et cedertræshus, … [Read more…]

Adventstiden II Torsdag i 4. uge i advent (IV Ps) Helgener: Johannes Kanty, præst († 1473), kan ihukommes Læsning Mal 3,1-4. 23-24 Se, jeg sender min engel, han skal bane vejen for mig. Herren, som I søger, kommer med ét til sit tempel, pagtsenglen, som I længes efter, kommer, siger Hærskarers Herre. Hvem kan udholde den … [Read more…]

Adventstiden II Onsdag i 4. uge i advent (IV Ps) Helgener: Læsning 1 Sam 1,24-28 Da Hanna havde vænnet Samuel fra, tog hun ham med op til Herrens tempel i Shilo tillige med en treårig tyr, en efa mel og en krukke vin; drengen var endnu lille. De slagtede tyren og førte drengen hen til Eli, … [Read more…]

Adventstiden II Tirsdag i 4. uge i advent (IV Ps) Helgener: Peter Canisius, præst og kirkelærer († 1597), kan ihukommes Læsning Højs 2,8-14 eller Zef 3,14-17 Hør, der er min elskede! Se, der kommer han springende hen over bjergene, dansende hen over højene. Min elskede er som en gazelle, som en hjortekalv. Se, nu står han bag vores … [Read more…]

Adventstiden II Mandag i 4. uge i advent (IV Ps) Helgener: Læsning Es 7,10-14 I de dage talte Herren på ny til Akaz: »Bed om et tegn fra Herren din Gud, nede fra dødsriget eller oppe fra det høje.« Akaz svarede: »Jeg vil ikke bede om noget tegn, for jeg vil ikke udæske Herren.« Da … [Read more…]

søn

man

tir

ons

tor

fre

lør

Torsdag i 3.alm. uge II
Hele dagen
27/01/2022
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække II
Torsdag i 3. alm. uge (III Ps)
Helgener: Angela Merici, jomfru († 1540)
Læsning 2 Sam 7,18-19. 24-29
Da gik kong David ind og satte sig for Herrens ansigt og sagde: »Hvem er jeg, Gud Herre, og hvad er mit hus, siden du har ladet mig nå så vidt? Du syntes endda ikke, det var nok, Gud Herre, så du har også givet din tjeners hus løfter langt ud i fremtiden. Og dette skal være menneskets belæring, Gud Herre!
Du har grundfæstet dit folk Israel som dit eget folk til evig tid, og du, Herre, er blevet deres Gud.
Gud Herre, hold til evig tid det løfte, du nu har givet din tjener og hans hus, og gør, som du har lovet! Da skal dit navn blive stort til evig tid, så man siger: Hærskarers Herre er Gud over Israel. Og din tjener Davids hus skal være grundfæstet for dit ansigt. Du, Hærskarers Herre, Israels Gud, har talt til din tjener og sagt: ›Jeg vil bygge dig et hus.‹ Derfor har din tjener dristet sig til at bede denne bøn til dig. Gud Herre, du er jo Gud! Lad dine ord gå i opfyldelse, nu da du har givet din tjener denne forjættelse. Så velsign nu også din tjeners hus og lad det bestå for dit ansigt i evighed. For det har du givet løfte om, Gud Herre; din tjeners hus får del i din velsignelse til evig tid.«
Vekselsang Sl 132,1-2.3-5.11.12.13-14
R. Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone.
Herre, husk David
for al hans møje,
dengang han aflagde den ed til Herren,
og det løfte til Jakobs Mægtige:
Jeg går ikke ind i min bolig,
jeg bestiger ikke mit leje,
jeg under ikke mine øjne søvn
eller mine øjenlåg hvile,
før jeg har fundet et sted til Herren,
en bolig til Jakobs Mægtige.
Herren tilsvor David en ed,
et pålideligt ord, han ikke går fra:
Mænd blandt dine efterkommere
vil jeg sætte på din trone.
Hvis dine sønner holder min pagt
og min lov, som jeg lærer dem,
så skal også deres sønner for evigt
sidde på din trone.
For Herren har udvalgt Zion,
han har ønsket det som sin bolig:
Det er mit hvilested til evig tid,
her ønsker jeg at bo.
Akklamation til Evangeliet Sl 119,105
Halleluja!
Dine ord er en lygte for min fod,
et lys på min sti.
Evangelium Mark 4,21 – 25
På den tid sagde Jesus til folkeskaren: “Kommer nogen med et lys for at sætte det under en skæppe eller under en bænk? Er det ikke for at sætte det i en stage? For der er intet skjult, som ikke skal blive synligt, og intet gemt bort, som ikke skal komme frem i lyset. Har nogen ører at høre med, skal han høre!”
Og han sagde til dem: “Mærk jer, hvad I hører! Det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med, ja, I skal få i overmål. For den, der har, til ham skal der gives; og den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har.”

Fredag i 3.alm. uge II
Hele dagen
28/01/2022
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække II
Fredag i 3. alm. uge (III Ps)
Helgener: Thomas af Aquino, præst og kirkelærer († 1274) (m)
Læsning 2 Sam 11,1-4a. 4c-10a. 13-17
Året efter, ved den tid kongerne plejer at indlede felttog, sendte David Joab og sine folk af sted med hele den israelitiske hær. De hærgede blandt ammonitterne og belejrede Rabba. David blev tilbage i Jerusalem.
Engang ved aftenstid stod David op af sin seng og gik rundt på taget af sit hus. Deroppefra fik han øje på en kvinde, der var ved at tage bad. Hun var meget smuk. David sendte bud og forhørte sig om kvinden, og han fik det svar, at det var Batseba, Eliams datter, hittitten Urias’ kone. David sendte så bud efter hende. Bagefter gik hun hjem. Men kvinden var blevet gravid, og hun sendte bud til David og fortalte ham, at hun var blevet gravid. Så sendte David bud til Joab: »Send hittitten Urias til mig!« Det gjorde Joab, og da Urias var kommet, spurgte David ham, hvordan det stod til med Joab og med hæren og med krigen. Derpå sagde David til Urias: »Gå nu ned til dit hus og vask støvet af dine fødder.« Urias forlod da kongens hus, og en gave fra kongen blev sendt efter ham.
Men Urias gik ikke hjem; han lagde sig ved porten til kongens hus blandt de andre, der stod i hans herres tjeneste. Da David fik at vide, at Urias ikke var gået hjem, indbød David ham til middag og drak ham beruset. Alligevel gik han ikke hjem om aftenen, men gik ud og lagde sig blandt sin herres folk.
Næste morgen skrev David et brev til Joab og sendte det med Urias. I brevet stod der: »Sæt Urias i forreste linie, hvor kampen er hårdest, og lad ham i stikken, så han kan blive dræbt.« Joab, der havde holdt øje med byen, satte Urias på det sted, hvor han vidste, at der stod tapre krigere. Da nu mændene i byen gjorde udfald mod Joab, faldt en del af Davids folk; også hittitten Urias døde.
Vekselsang Sl 51,3-4.5-6a.6bc-7.10-11
R. Gud, vær os nådig, mod dig har vi syndet.
Gud, vær mig nådig i din godhed,
udslet mine overtrædelser i din store barmhjertighed!
Vask mig fuldstændig ren for skyld,
rens mig for synd!
For jeg kender mine overtrædelser,
og min synd har jeg altid for øje.
Mod dig alene har jeg syndet,
jeg har gjort, hvad der er ondt i dine øjne;
Så er du retfærdig, når du anklager,
og ren, når du dømmer.
I skyld har jeg været, fra jeg blev født,
i synd, fra min mor undfangede mig.
Forkynd mig fryd og glæde,
lad de knogler, du knuste, juble!
Vend dit ansigt bort fra mine synder
og udslet al min skyld!
Akklamation til Evangeliet jfr. Matt 11,25
Halleluja!
Priset være dig, fader, himlens og jordens Herre,
fordi du har åbenbaret rigets hemmeligheder for umyndige.
Evangelium Mark 4,26-34
Jesus talte til skarerne og han sagde: “Med Guds rige er det ligesom med en mand, der har tilsået jorden; han sover og står op, nat og dag, og kornet spirer og vokser, uden at han ved hvordan. Af sig selv giver jorden afgrøde, først strå, så aks, så fuld kerne i akset. Men når kornet er modent, går han straks i gang med seglen, for høsten er inde.”
Og han sagde: “Hvad skal vi sammenligne Guds rige med? Hvilken lignelse skal vi bruge om det? Det er ligesom et sennepsfrø: Når det kommer i jorden, er det mindre end alle andre frø på jorden, men når det er sået, vokser det op og bliver større end alle andre planter og får store grene, så himlens fugle kan bygge rede i dets skygge.”
Med mange af den slags lignelser talte han ordet til dem, sådan som de nu kunne fatte det; – han talte ikke til dem undtagen i lignelser, men når de var alene, forklarede han det hele for sine disciple.

Lørdag i 3.alm. uge II
Hele dagen
29/01/2022
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække II
Lørdag i 3. alm. uge (III Ps)
Helgener:
Læsning 2 Sam 12,1-7a.10-17
Da sendte Herren Natan til David, og han kom til ham og sagde: »Der var to mænd i samme by; den ene var rig, den anden fattig. Den rige havde får og køer i mængde, den fattige havde kun et eneste lille lam, som han havde købt. Han tog sig godt af det, det voksede sig stort hjemme hos ham og børnene. Det spiste af hans brød, det drak af hans bæger, og det lå i hans skød, som om det var hans datter. En dag fik den rige besøg, men han nænnede ikke at tage af sine egne får eller okser og tilberede det til den vejfarende, der var kommet til ham. Så tog han den fattige mands lam og tilberedte det til manden, der var kommet.«
Davids vrede flammede voldsomt op mod den mand, og han sagde til Natan: »Så sandt Herren lever: Den mand, der gør sådan, skal dø, og lammet skal han erstatte firedobbelt, fordi han har handlet så hjerteløst!« Da sagde Natan til David: »Du er manden! Fra nu af skal sværdet aldrig vige fra dit hus, for du har vist foragt for mig og giftet dig med hittitten Urias’ kone. Dette siger Herren: Jeg vil lade ulykken ramme dig fra din egen familie. For øjnene af dig vil jeg tage dine hustruer og give dem til en anden, som ganske åbenlyst skal ligge med dem. Du har handlet i det skjulte, men jeg vil handle i fuld åbenhed over for hele Israel.« Da sagde David til Natan: »Jeg har syndet mod Herren.« Natan svarede David: »Så tilgiver Herren din synd. Du skal ikke dø. Men siden du har givet Herrens fjender anledning til at spotte, skal den søn, du har fået, dø.« Så gik Natan hjem.
Herren lod den dreng, Urias’ kone havde født David, blive ramt af sygdom. Da bad David til Gud for drengen. Han fastede strengt og gik hen og lagde sig på jorden om natten. De ældste ved hoffet mødte op for at få ham til at rejse sig, men det nægtede han, og han ville heller ikke spise sammen med dem.
Vekselsang Sl 51,12-13.14-15.16-17
R. Skab et rent hjerte i mig, Gud.
Skab et rent hjerte i mig, Gud,
giv mig på ny en fast ånd!
Kast mig ikke bort fra dig,
og tag ikke din hellige ånd fra mig!
Lad mig atter frydes over din frelse,
styrk mig med en villig ånd!
Jeg vil lære lovbrydere dine veje,
så syndere kan vende om til dig.
Fri mig for blodskyld, Gud, min frelses Gud,
så min tunge kan juble over din retfærdighed.
Herre, åbn mine læber,
så min mund kan forkynde din pris.
Akklamation til Evangeliet Joh 3,16
Halleluja!
Således elskede Gud verden,
at han gav sin enbårne søn,
for at enhver, som tror på ham,
ikke skal fortabes, men have evigt liv.
Evangelium Mark 4,35 – 41
En dag, da det blev aften, sagde Jesus til dem: “Lad os tage over til den anden bred.” Og de forlod skaren og tog ham med i den båd, han sad i, og der var også andre både med. Og der kom en voldsom hvirvelstorm, bølgerne slog ind over båden, så den var lige ved at fyldes. – Men Jesus lå i agterstavnen og sov på en hynde. Så vækkede de ham og sagde til ham: “Mester, er du ligeglad med, at vi går under?” Og han rejste sig, truede ad stormen og sagde til søen: “Ti stille, hold inde!” Og stormen lagde sig, og det blev helt blikstille. Så sagde han til dem: “Hvorfor er I bange? Har I endnu ikke tro?” Og de blev grebet af stor frygt og sagde til hinanden: “Hvem er dog han, siden både storm og sø adlyder ham?”

ANSGAR, bispedømmet Københavns værnehelgen, (h)
Hele dagen
30/01/2022
Søndag. ANSGAR, bispedømmet Københavns værnehelgen, (h)
Kirketælling———-
1. læsning Es 52,7-10
Hvor herligt lyder budbringerens fodtrin
hen over bjergene!
Han forkynder fred,
han bringer godt budskab
og forkynder frelse.
Han siger til Zion:
“Din Gud er konge.”
Hør, dine vægtere løfter røsten,
de jubler i kor,
for med egne øjne ser de
Herren vende hjem til Zion.
Bryd ud i jublende kor,
Jerusalems ruiner!
For Herren trøster sit folk,
han har løskøbt Jerusalem.
Herren har blottet sin hellige arm
for øjnene af alle folkene,
hele den vide jord
skal se vor Guds frelse.
Vekselsang Sl 96,1-2a.2b-3.7-8a.10
R. Fortæl om Herrens undere blandt alle folkeslag.
Syng en ny sang for Herren,
syng for Herren, hele jorden!
Syng for Herren, pris hans navn.
Forkynd hans frelse dag efter dag!
Fortæl om hans herlighed blandt folkene,
om hans undere blandt alle folkeslag!
Vis Herren, I folkenes slægter,
vis Herren ære og hæder!
Vis Herrens navn ære.
Råb det ud blandt folkene: Herren er konge!
Ja, jorden står fast, den rokkes ikke.
Han dømmer folkene med retskaffenhed.
2. læsning 1 Kor 1, 18-25
For vel er ordet om korset en dårskab for dem, der fortabes, men for os, der frelses, er det Guds kraft – der står jo skrevet:
De vises visdom vil jeg ødelægge,
de kloges klogskab vil jeg tilintetgøre.
Hvor er de vise henne, hvor er de skriftkloge, hvor er denne verdens kloge hoveder? Har Gud ikke gjort verdens visdom til dårskab? For da Gud i sin visdom ikke ville, at verden skulle kende ham gennem sin egen visdom, besluttede Gud at frelse dem, som tror, ved den dårskab, der prædikes om. For jøder kræver tegn, og grækere søger visdom, men vi prædiker Kristus som korsfæstet, en forargelse for jøder og en dårskab for hedninger; men for dem, der er kaldet, jøder såvel som grækere, prædiker vi Kristus som Guds kraft og Guds visdom. For Guds dårskab er visere end mennesker, og Guds svaghed er stærkere end mennesker.
Akklamation til Evangeliet Mark 1,17
Halleluja!
Så siger Herren:
Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer
til menneskefiskere.
Evangelium Mark 1,14-20
Efter at Johannes var blevet sat i fængsel, kom Jesus til Galilæa og prædikede Guds evangelium og sagde: “Tiden er inde, Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet!”
Da Jesus gik langs Galilæas Sø, så han Simon og Andreas, Simons bror, i færd med at kaste net i søen; for de var fiskere. Jesus sagde til dem: “Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere.” Og de lod straks garnene være og fulgte ham. Da han gik et stykke videre, så han Jakob, Zebedæus’ søn, og hans bror Johannes i båden i færd med at ordne garnene. Straks kaldte han på dem, og de lod deres far Zebedæus blive tilbage i båden sammen med daglejerne og fulgte ham.

Mandag i 4. alm. uge II
Hele dagen
31/01/2022

Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække II
Mandag i 4. alm. uge (IV Ps)
Helgener: Johannes Bosco, præst († 1888) (m)
Læsning 2 Sam 15,13-14. 30; 16,5-13
Der kom en budbringer til David med besked om, at israelitterne havde taget parti for Absalom. David sagde til de folk, han havde hos sig i Jerusalem: »Kom, lad os flygte, ellers undslipper vi ikke Absalom. Skynd jer af sted! Han kan hurtigt nå frem og bringe ulykke over os og hugge byens indbyggere ned med sværd.«
David gik videre op ad Oliebjerget, og han græd hele vejen, barfodet og med tilhyllet hoved, og alle, som fulgte ham, gik med tilhyllet hoved og græd.
Da kong David nåede til Bahurim, kom en mand ud fra byen. Han var af samme slægt som Saul, hed Shim’i og var søn af Gera. Han gik og udstødte forbandelser og kastede sten efter David og hans folk, skønt kongen var omgivet af hele hæren og alle elitetropperne. Shim’i forbandede ham og sagde: »Forsvind, din morder, dit onde menneske! Nu gengælder Herren dig alt det blod, du har udgydt i Sauls hus. Du gjorde dig til konge efter ham, men nu har Herren givet riget i din søn Absaloms hånd. Det har du for din ondskab, din morder!« Da sagde Serujas søn Abishaj til kongen: »Hvorfor skal den døde hund have lov at forbande dig, herre konge? Lad mig gå over og hugge hovedet af ham.« Men kongen svarede: »Pas jer selv, Serujasønner! Når han forbander, er det, fordi Herren har sagt, han skal forbande mig; hvem kan så spørge: Hvorfor gør du det?« Og til Abishaj og alle sine folk sagde han: »Når min søn, mit eget kød og blod, stræber mig efter livet, hvor meget mere vil så ikke den benjaminit gøre det? Lad ham bare forbande mig, når Herren har sagt, at han skal. Måske ser Herren til min nød og giver mig lykke i stedet for forbandelsen i dag.« David og hans mænd gik videre på vejen, mens Shim’i fulgte med oppe på bjergsiden og blev ved med at forbande, kaste sten og smide jord efter ham.
Vekselsang Sl 3,2-3.4-5.6-7
R. Rejs dig, Herre, frels mig, min Gud!
Herre, hvor er mine fjender mange!
Mange rejser sig imod mig,
mange siger om mig:
»Ham frelser Gud ikke.«
Men du, Herre, er mit skjold,
min ære, den der løfter mit hoved.
Jeg råber højt til Herren,
og han svarer mig fra sit hellige bjerg.
Jeg lagde mig og sov,
jeg vågnede, for Herren støtter mig.
Jeg frygter ikke ti tusind krigere,
der belejrer mig fra alle sider.
Akklamation til Evangeliet Luk 7,16
Halleluja!
En stor profet er fremstået iblandt os,
og Gud har besøgt sit folk.
Evangelium Mark 5,1-20
På den tid kom Jesus sammen med sine disciple over til den anden bred af søen til gerasenernes land. Og da Jesus steg ud af båden, kom der i det samme en mand hen imod ham fra gravhulerne; han var besat af en uren ånd. Han holdt til i gravene, og ikke engang med lænker kunne man holde ham bundet; for han var ofte blevet lagt i fodjern og lænker, men lænkerne havde han revet af sig, og fodjernene havde han sprængt. Ingen var i stand til at tæmme ham; hele tiden, både nat og dag, løb han rundt mellem gravene og på bjergene og råbte og skreg og slog sig selv med sten. Da han på lang afstand fik øje på Jesus, kom han løbende og kastede sig ned for ham og råbte med høj røst: “Hvad har jeg med dig at gøre, Jesus, du Gud den Højestes søn! Jeg besværger dig for Guds skyld: Pin mig ikke!” Jesus havde nemlig sagt til ham: “Du urene ånd, far ud af manden.” Og han spurgte ham: “Hvad er dit navn?” Han svarede ham: “Legion er mit navn, for vi er mange.” Og de tiggede og bad ham om ikke at sende dem bort fra egnen.
Dér ved bjerget gik der en stor flok svin og fandt føde; og dæmonerne bad ham: “Send os over i svinene, så vi kan fare ind i dem.” Det gav han dem lov til. Og de urene ånder fór ud af manden og ind i svinene; og flokken på omkring to tusind styrtede ud over skrænten ned i søen og druknede. Men svinehyrderne løb deres vej og fortalte om det i byen og på landet, og folk kom for at se, hvad der var sket. De kommer hen til Jesus og ser den dæmonbesatte, som havde haft legionen i sig, sidde påklædt og ved sin fulde fornuft, og de blev grebet af frygt. Men de, der havde set det, forklarede dem, hvad der var sket med den dæmonbesatte, og fortalte om det med svinene. Så bad de ham om at forlade deres egn.
Da Jesus var ved at gå om bord i båden, bad manden, der havde været besat, om lov til at komme med ham. Men det afslog han og sagde til ham: “Gå hjem til dine egne, og fortæl dem om alt det, Herren har gjort mod dig, og at han har forbarmet sig over dig.” Så gik han hen og gav sig til at prædike i Dekapolis om alt det, Jesus havde gjort mod ham, og alle undrede sig.

27

Torsdag i 3.alm. uge II
Hele dagen
27/01/2022
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække II
Torsdag i 3. alm. uge (III Ps)
Helgener: Angela Merici, jomfru († 1540)
Læsning 2 Sam 7,18-19. 24-29
Da gik kong David ind og satte sig for Herrens ansigt og sagde: »Hvem er jeg, Gud Herre, og hvad er mit hus, siden du har ladet mig nå så vidt? Du syntes endda ikke, det var nok, Gud Herre, så du har også givet din tjeners hus løfter langt ud i fremtiden. Og dette skal være menneskets belæring, Gud Herre!
Du har grundfæstet dit folk Israel som dit eget folk til evig tid, og du, Herre, er blevet deres Gud.
Gud Herre, hold til evig tid det løfte, du nu har givet din tjener og hans hus, og gør, som du har lovet! Da skal dit navn blive stort til evig tid, så man siger: Hærskarers Herre er Gud over Israel. Og din tjener Davids hus skal være grundfæstet for dit ansigt. Du, Hærskarers Herre, Israels Gud, har talt til din tjener og sagt: ›Jeg vil bygge dig et hus.‹ Derfor har din tjener dristet sig til at bede denne bøn til dig. Gud Herre, du er jo Gud! Lad dine ord gå i opfyldelse, nu da du har givet din tjener denne forjættelse. Så velsign nu også din tjeners hus og lad det bestå for dit ansigt i evighed. For det har du givet løfte om, Gud Herre; din tjeners hus får del i din velsignelse til evig tid.«
Vekselsang Sl 132,1-2.3-5.11.12.13-14
R. Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone.
Herre, husk David
for al hans møje,
dengang han aflagde den ed til Herren,
og det løfte til Jakobs Mægtige:
Jeg går ikke ind i min bolig,
jeg bestiger ikke mit leje,
jeg under ikke mine øjne søvn
eller mine øjenlåg hvile,
før jeg har fundet et sted til Herren,
en bolig til Jakobs Mægtige.
Herren tilsvor David en ed,
et pålideligt ord, han ikke går fra:
Mænd blandt dine efterkommere
vil jeg sætte på din trone.
Hvis dine sønner holder min pagt
og min lov, som jeg lærer dem,
så skal også deres sønner for evigt
sidde på din trone.
For Herren har udvalgt Zion,
han har ønsket det som sin bolig:
Det er mit hvilested til evig tid,
her ønsker jeg at bo.
Akklamation til Evangeliet Sl 119,105
Halleluja!
Dine ord er en lygte for min fod,
et lys på min sti.
Evangelium Mark 4,21 – 25
På den tid sagde Jesus til folkeskaren: “Kommer nogen med et lys for at sætte det under en skæppe eller under en bænk? Er det ikke for at sætte det i en stage? For der er intet skjult, som ikke skal blive synligt, og intet gemt bort, som ikke skal komme frem i lyset. Har nogen ører at høre med, skal han høre!”
Og han sagde til dem: “Mærk jer, hvad I hører! Det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med, ja, I skal få i overmål. For den, der har, til ham skal der gives; og den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har.”

28

Fredag i 3.alm. uge II
Hele dagen
28/01/2022
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække II
Fredag i 3. alm. uge (III Ps)
Helgener: Thomas af Aquino, præst og kirkelærer († 1274) (m)
Læsning 2 Sam 11,1-4a. 4c-10a. 13-17
Året efter, ved den tid kongerne plejer at indlede felttog, sendte David Joab og sine folk af sted med hele den israelitiske hær. De hærgede blandt ammonitterne og belejrede Rabba. David blev tilbage i Jerusalem.
Engang ved aftenstid stod David op af sin seng og gik rundt på taget af sit hus. Deroppefra fik han øje på en kvinde, der var ved at tage bad. Hun var meget smuk. David sendte bud og forhørte sig om kvinden, og han fik det svar, at det var Batseba, Eliams datter, hittitten Urias’ kone. David sendte så bud efter hende. Bagefter gik hun hjem. Men kvinden var blevet gravid, og hun sendte bud til David og fortalte ham, at hun var blevet gravid. Så sendte David bud til Joab: »Send hittitten Urias til mig!« Det gjorde Joab, og da Urias var kommet, spurgte David ham, hvordan det stod til med Joab og med hæren og med krigen. Derpå sagde David til Urias: »Gå nu ned til dit hus og vask støvet af dine fødder.« Urias forlod da kongens hus, og en gave fra kongen blev sendt efter ham.
Men Urias gik ikke hjem; han lagde sig ved porten til kongens hus blandt de andre, der stod i hans herres tjeneste. Da David fik at vide, at Urias ikke var gået hjem, indbød David ham til middag og drak ham beruset. Alligevel gik han ikke hjem om aftenen, men gik ud og lagde sig blandt sin herres folk.
Næste morgen skrev David et brev til Joab og sendte det med Urias. I brevet stod der: »Sæt Urias i forreste linie, hvor kampen er hårdest, og lad ham i stikken, så han kan blive dræbt.« Joab, der havde holdt øje med byen, satte Urias på det sted, hvor han vidste, at der stod tapre krigere. Da nu mændene i byen gjorde udfald mod Joab, faldt en del af Davids folk; også hittitten Urias døde.
Vekselsang Sl 51,3-4.5-6a.6bc-7.10-11
R. Gud, vær os nådig, mod dig har vi syndet.
Gud, vær mig nådig i din godhed,
udslet mine overtrædelser i din store barmhjertighed!
Vask mig fuldstændig ren for skyld,
rens mig for synd!
For jeg kender mine overtrædelser,
og min synd har jeg altid for øje.
Mod dig alene har jeg syndet,
jeg har gjort, hvad der er ondt i dine øjne;
Så er du retfærdig, når du anklager,
og ren, når du dømmer.
I skyld har jeg været, fra jeg blev født,
i synd, fra min mor undfangede mig.
Forkynd mig fryd og glæde,
lad de knogler, du knuste, juble!
Vend dit ansigt bort fra mine synder
og udslet al min skyld!
Akklamation til Evangeliet jfr. Matt 11,25
Halleluja!
Priset være dig, fader, himlens og jordens Herre,
fordi du har åbenbaret rigets hemmeligheder for umyndige.
Evangelium Mark 4,26-34
Jesus talte til skarerne og han sagde: “Med Guds rige er det ligesom med en mand, der har tilsået jorden; han sover og står op, nat og dag, og kornet spirer og vokser, uden at han ved hvordan. Af sig selv giver jorden afgrøde, først strå, så aks, så fuld kerne i akset. Men når kornet er modent, går han straks i gang med seglen, for høsten er inde.”
Og han sagde: “Hvad skal vi sammenligne Guds rige med? Hvilken lignelse skal vi bruge om det? Det er ligesom et sennepsfrø: Når det kommer i jorden, er det mindre end alle andre frø på jorden, men når det er sået, vokser det op og bliver større end alle andre planter og får store grene, så himlens fugle kan bygge rede i dets skygge.”
Med mange af den slags lignelser talte han ordet til dem, sådan som de nu kunne fatte det; – han talte ikke til dem undtagen i lignelser, men når de var alene, forklarede han det hele for sine disciple.

29

Lørdag i 3.alm. uge II
Hele dagen
29/01/2022
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække II
Lørdag i 3. alm. uge (III Ps)
Helgener:
Læsning 2 Sam 12,1-7a.10-17
Da sendte Herren Natan til David, og han kom til ham og sagde: »Der var to mænd i samme by; den ene var rig, den anden fattig. Den rige havde får og køer i mængde, den fattige havde kun et eneste lille lam, som han havde købt. Han tog sig godt af det, det voksede sig stort hjemme hos ham og børnene. Det spiste af hans brød, det drak af hans bæger, og det lå i hans skød, som om det var hans datter. En dag fik den rige besøg, men han nænnede ikke at tage af sine egne får eller okser og tilberede det til den vejfarende, der var kommet til ham. Så tog han den fattige mands lam og tilberedte det til manden, der var kommet.«
Davids vrede flammede voldsomt op mod den mand, og han sagde til Natan: »Så sandt Herren lever: Den mand, der gør sådan, skal dø, og lammet skal han erstatte firedobbelt, fordi han har handlet så hjerteløst!« Da sagde Natan til David: »Du er manden! Fra nu af skal sværdet aldrig vige fra dit hus, for du har vist foragt for mig og giftet dig med hittitten Urias’ kone. Dette siger Herren: Jeg vil lade ulykken ramme dig fra din egen familie. For øjnene af dig vil jeg tage dine hustruer og give dem til en anden, som ganske åbenlyst skal ligge med dem. Du har handlet i det skjulte, men jeg vil handle i fuld åbenhed over for hele Israel.« Da sagde David til Natan: »Jeg har syndet mod Herren.« Natan svarede David: »Så tilgiver Herren din synd. Du skal ikke dø. Men siden du har givet Herrens fjender anledning til at spotte, skal den søn, du har fået, dø.« Så gik Natan hjem.
Herren lod den dreng, Urias’ kone havde født David, blive ramt af sygdom. Da bad David til Gud for drengen. Han fastede strengt og gik hen og lagde sig på jorden om natten. De ældste ved hoffet mødte op for at få ham til at rejse sig, men det nægtede han, og han ville heller ikke spise sammen med dem.
Vekselsang Sl 51,12-13.14-15.16-17
R. Skab et rent hjerte i mig, Gud.
Skab et rent hjerte i mig, Gud,
giv mig på ny en fast ånd!
Kast mig ikke bort fra dig,
og tag ikke din hellige ånd fra mig!
Lad mig atter frydes over din frelse,
styrk mig med en villig ånd!
Jeg vil lære lovbrydere dine veje,
så syndere kan vende om til dig.
Fri mig for blodskyld, Gud, min frelses Gud,
så min tunge kan juble over din retfærdighed.
Herre, åbn mine læber,
så min mund kan forkynde din pris.
Akklamation til Evangeliet Joh 3,16
Halleluja!
Således elskede Gud verden,
at han gav sin enbårne søn,
for at enhver, som tror på ham,
ikke skal fortabes, men have evigt liv.
Evangelium Mark 4,35 – 41
En dag, da det blev aften, sagde Jesus til dem: “Lad os tage over til den anden bred.” Og de forlod skaren og tog ham med i den båd, han sad i, og der var også andre både med. Og der kom en voldsom hvirvelstorm, bølgerne slog ind over båden, så den var lige ved at fyldes. – Men Jesus lå i agterstavnen og sov på en hynde. Så vækkede de ham og sagde til ham: “Mester, er du ligeglad med, at vi går under?” Og han rejste sig, truede ad stormen og sagde til søen: “Ti stille, hold inde!” Og stormen lagde sig, og det blev helt blikstille. Så sagde han til dem: “Hvorfor er I bange? Har I endnu ikke tro?” Og de blev grebet af stor frygt og sagde til hinanden: “Hvem er dog han, siden både storm og sø adlyder ham?”

30

ANSGAR, bispedømmet Københavns værnehelgen, (h)
Hele dagen
30/01/2022
Søndag. ANSGAR, bispedømmet Københavns værnehelgen, (h)
Kirketælling———-
1. læsning Es 52,7-10
Hvor herligt lyder budbringerens fodtrin
hen over bjergene!
Han forkynder fred,
han bringer godt budskab
og forkynder frelse.
Han siger til Zion:
“Din Gud er konge.”
Hør, dine vægtere løfter røsten,
de jubler i kor,
for med egne øjne ser de
Herren vende hjem til Zion.
Bryd ud i jublende kor,
Jerusalems ruiner!
For Herren trøster sit folk,
han har løskøbt Jerusalem.
Herren har blottet sin hellige arm
for øjnene af alle folkene,
hele den vide jord
skal se vor Guds frelse.
Vekselsang Sl 96,1-2a.2b-3.7-8a.10
R. Fortæl om Herrens undere blandt alle folkeslag.
Syng en ny sang for Herren,
syng for Herren, hele jorden!
Syng for Herren, pris hans navn.
Forkynd hans frelse dag efter dag!
Fortæl om hans herlighed blandt folkene,
om hans undere blandt alle folkeslag!
Vis Herren, I folkenes slægter,
vis Herren ære og hæder!
Vis Herrens navn ære.
Råb det ud blandt folkene: Herren er konge!
Ja, jorden står fast, den rokkes ikke.
Han dømmer folkene med retskaffenhed.
2. læsning 1 Kor 1, 18-25
For vel er ordet om korset en dårskab for dem, der fortabes, men for os, der frelses, er det Guds kraft – der står jo skrevet:
De vises visdom vil jeg ødelægge,
de kloges klogskab vil jeg tilintetgøre.
Hvor er de vise henne, hvor er de skriftkloge, hvor er denne verdens kloge hoveder? Har Gud ikke gjort verdens visdom til dårskab? For da Gud i sin visdom ikke ville, at verden skulle kende ham gennem sin egen visdom, besluttede Gud at frelse dem, som tror, ved den dårskab, der prædikes om. For jøder kræver tegn, og grækere søger visdom, men vi prædiker Kristus som korsfæstet, en forargelse for jøder og en dårskab for hedninger; men for dem, der er kaldet, jøder såvel som grækere, prædiker vi Kristus som Guds kraft og Guds visdom. For Guds dårskab er visere end mennesker, og Guds svaghed er stærkere end mennesker.
Akklamation til Evangeliet Mark 1,17
Halleluja!
Så siger Herren:
Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer
til menneskefiskere.
Evangelium Mark 1,14-20
Efter at Johannes var blevet sat i fængsel, kom Jesus til Galilæa og prædikede Guds evangelium og sagde: “Tiden er inde, Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet!”
Da Jesus gik langs Galilæas Sø, så han Simon og Andreas, Simons bror, i færd med at kaste net i søen; for de var fiskere. Jesus sagde til dem: “Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere.” Og de lod straks garnene være og fulgte ham. Da han gik et stykke videre, så han Jakob, Zebedæus’ søn, og hans bror Johannes i båden i færd med at ordne garnene. Straks kaldte han på dem, og de lod deres far Zebedæus blive tilbage i båden sammen med daglejerne og fulgte ham.

31

Mandag i 4. alm. uge II
Hele dagen
31/01/2022

Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække II
Mandag i 4. alm. uge (IV Ps)
Helgener: Johannes Bosco, præst († 1888) (m)
Læsning 2 Sam 15,13-14. 30; 16,5-13
Der kom en budbringer til David med besked om, at israelitterne havde taget parti for Absalom. David sagde til de folk, han havde hos sig i Jerusalem: »Kom, lad os flygte, ellers undslipper vi ikke Absalom. Skynd jer af sted! Han kan hurtigt nå frem og bringe ulykke over os og hugge byens indbyggere ned med sværd.«
David gik videre op ad Oliebjerget, og han græd hele vejen, barfodet og med tilhyllet hoved, og alle, som fulgte ham, gik med tilhyllet hoved og græd.
Da kong David nåede til Bahurim, kom en mand ud fra byen. Han var af samme slægt som Saul, hed Shim’i og var søn af Gera. Han gik og udstødte forbandelser og kastede sten efter David og hans folk, skønt kongen var omgivet af hele hæren og alle elitetropperne. Shim’i forbandede ham og sagde: »Forsvind, din morder, dit onde menneske! Nu gengælder Herren dig alt det blod, du har udgydt i Sauls hus. Du gjorde dig til konge efter ham, men nu har Herren givet riget i din søn Absaloms hånd. Det har du for din ondskab, din morder!« Da sagde Serujas søn Abishaj til kongen: »Hvorfor skal den døde hund have lov at forbande dig, herre konge? Lad mig gå over og hugge hovedet af ham.« Men kongen svarede: »Pas jer selv, Serujasønner! Når han forbander, er det, fordi Herren har sagt, han skal forbande mig; hvem kan så spørge: Hvorfor gør du det?« Og til Abishaj og alle sine folk sagde han: »Når min søn, mit eget kød og blod, stræber mig efter livet, hvor meget mere vil så ikke den benjaminit gøre det? Lad ham bare forbande mig, når Herren har sagt, at han skal. Måske ser Herren til min nød og giver mig lykke i stedet for forbandelsen i dag.« David og hans mænd gik videre på vejen, mens Shim’i fulgte med oppe på bjergsiden og blev ved med at forbande, kaste sten og smide jord efter ham.
Vekselsang Sl 3,2-3.4-5.6-7
R. Rejs dig, Herre, frels mig, min Gud!
Herre, hvor er mine fjender mange!
Mange rejser sig imod mig,
mange siger om mig:
»Ham frelser Gud ikke.«
Men du, Herre, er mit skjold,
min ære, den der løfter mit hoved.
Jeg råber højt til Herren,
og han svarer mig fra sit hellige bjerg.
Jeg lagde mig og sov,
jeg vågnede, for Herren støtter mig.
Jeg frygter ikke ti tusind krigere,
der belejrer mig fra alle sider.
Akklamation til Evangeliet Luk 7,16
Halleluja!
En stor profet er fremstået iblandt os,
og Gud har besøgt sit folk.
Evangelium Mark 5,1-20
På den tid kom Jesus sammen med sine disciple over til den anden bred af søen til gerasenernes land. Og da Jesus steg ud af båden, kom der i det samme en mand hen imod ham fra gravhulerne; han var besat af en uren ånd. Han holdt til i gravene, og ikke engang med lænker kunne man holde ham bundet; for han var ofte blevet lagt i fodjern og lænker, men lænkerne havde han revet af sig, og fodjernene havde han sprængt. Ingen var i stand til at tæmme ham; hele tiden, både nat og dag, løb han rundt mellem gravene og på bjergene og råbte og skreg og slog sig selv med sten. Da han på lang afstand fik øje på Jesus, kom han løbende og kastede sig ned for ham og råbte med høj røst: “Hvad har jeg med dig at gøre, Jesus, du Gud den Højestes søn! Jeg besværger dig for Guds skyld: Pin mig ikke!” Jesus havde nemlig sagt til ham: “Du urene ånd, far ud af manden.” Og han spurgte ham: “Hvad er dit navn?” Han svarede ham: “Legion er mit navn, for vi er mange.” Og de tiggede og bad ham om ikke at sende dem bort fra egnen.
Dér ved bjerget gik der en stor flok svin og fandt føde; og dæmonerne bad ham: “Send os over i svinene, så vi kan fare ind i dem.” Det gav han dem lov til. Og de urene ånder fór ud af manden og ind i svinene; og flokken på omkring to tusind styrtede ud over skrænten ned i søen og druknede. Men svinehyrderne løb deres vej og fortalte om det i byen og på landet, og folk kom for at se, hvad der var sket. De kommer hen til Jesus og ser den dæmonbesatte, som havde haft legionen i sig, sidde påklædt og ved sin fulde fornuft, og de blev grebet af frygt. Men de, der havde set det, forklarede dem, hvad der var sket med den dæmonbesatte, og fortalte om det med svinene. Så bad de ham om at forlade deres egn.
Da Jesus var ved at gå om bord i båden, bad manden, der havde været besat, om lov til at komme med ham. Men det afslog han og sagde til ham: “Gå hjem til dine egne, og fortæl dem om alt det, Herren har gjort mod dig, og at han har forbarmet sig over dig.” Så gik han hen og gav sig til at prædike i Dekapolis om alt det, Jesus havde gjort mod ham, og alle undrede sig.