Arkiver

4. SØNDAG I ADVENT C

Ordets Liturgi

4. SØNDAG I ADVENT C

MATTÆUS, apostel og evangelist

Torsdag i 25. alm. uge II

Fredag i 25. alm. uge II

Lørdag i 25. alm. uge II

26. ALM. SØNDAG C

Adventstiden Søndagstekstrække C 4. SØNDAG I ADVENT (IV Ps) Helgener: 1. læsning Mika 5,1-4a Således siger Herren: Du, Betlehem, Efrata, du er lille blandt Judas slægter. Fra dig skal der udgå én, som skal være hersker i Israel; hans udspring er i fortiden, i ældgamle dage. Men han skal prisgive dem, indtil den fødende kvinde … [Read more…]

søn

man

tir

ons

tor

fre

lør

MATTÆUS, apostel og evangelist
Hele dagen
21/09/2022
MATTÆUS, apostel og evangelist (f)
Læsning Ef 4,1-7. 11-13
Jeg, der er fange for Herrens skyld, formaner jer da til at leve, så det svarer til det kald, I fik, med al ydmyghed og mildhed, med tålmodighed, så I bærer over med hinanden i kærlighed og stræber efter at fastholde Åndens enhed med fredens bånd: ét legeme og én ånd, ligesom I jo også blev kaldet til ét håb; én Herre, én tro, én dåb; én Gud og alles fader, som er over alle, gennem alle og i alle.
Hver enkelt af os har fået nåden givet som gave tilmålt af Kristus. Og han har givet os nogle til at være apostle, andre til at være profeter, andre til at være evangelister og andre til at være hyrder og lærere for at udruste de hellige til at gøre tjeneste, så Kristi legeme bygges op, indtil vi alle når frem til enheden i troen og i erkendelsen af Guds søn, til at være et fuldvoksent menneske, en vækst, som kan rumme Kristi fylde.
Vekselsang Sl 19,2-3.4-5ab
R. Deres røst når ud over hele jorden.
Himlen fortæller om Guds herlighed,
hvælvingen beretter om hans hænders værk;
dag forkynder det til dag,
nat kundgør det til nat.
Der lyder ingen ord, ingen tale,
uden at deres røst høres;
deres røst når ud over hele jorden,
deres ord til verdens ende.
Akklamation til Evangeliet Joh 8,12bc
Halleluja!
Dig, o Gud, lovpriser vi, dig, Herre, tilbeder vi,
dig lovpriser apostlenes skare.
Evangelium Matt 9,9-13
På den tid kom Jesus forbi toldboden: Han så en mand, som hed Matthæus, sidde ved toldboden, og han sagde til ham: »Følg mig!« Og han rejste sig og fulgte ham.
Mens Jesus sad til bords i huset, kom der mange toldere og syndere og sad til bords med ham og hans disciple. Da farisæerne så det, spurgte de hans disciple: »Hvorfor spiser jeres mester sammen med toldere og syndere?« Men da Jesus hørte det, sagde han: »De raske har ikke brug for læge, det har de syge. Gå hen og lær, hvad det vil sige: Barmhjertighed ønsker jeg, ikke slagtoffer. Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere.«

Torsdag i 25. alm. uge II
Hele dagen
22/09/2022
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække II
Torsdag i 25. alm. uge (I Ps)
Helgener:
Læsning Præd 1,2-11
Endeløs tomhed,
sagde Prædikeren,
endeløs tomhed,
alt er tomhed.
Hvad udbytte har et menneske af alt,
hvad det slider med under solen?
Slægter går, slægter kommer,
og jorden er bestandig den samme.
Solen står op, og solen går ned,
den skynder sig hjem,
og dér står den op.
Vinden blæser mod syd,
den drejer og går mod nord,
den drejer og drejer,
og vinden bliver ved at dreje.
Alle bække løber ud i havet,
og havet bliver ikke fuldt;
dér, hvor bækkene løber ud,
bliver de ved at løbe ud.
Alt, hvad der bliver sagt, udmatter,
ingen bliver færdig med at tale,
øjet mættes ikke af at se,
øret fyldes ikke af at høre.
Det, der var, er det samme som det, der kommer,
det, der skete, er det samme som det, der vil ske;
der er intet nyt under solen.
Hvis nogen siger:
»Se, her er noget nyt!«
så har det, vi har for øje,
allerede været for længst.
De tidligere ting huskes ikke,
og de fremtidige, som vil ske,
bliver heller ikke husket
af dem, som følger efter.
Vekselsang Sl 90,3-4.5-6.12-13. 14&17
R. Herre, du har været vor bolig i slægt efter slægt.
Du lader mennesket vende tilbage til støvet,
du siger: »Vend tilbage, I mennesker!«
Tusind år er i dine øjne
som dagen i går, der er forbi,
som en nattevagt.
Du skyller dem bort, de sover ind,
de er som græsset, der gror om morgenen;
om morgenen blomstrer det og gror,
om aftenen er det vissent og tørt.
Lær os at holde tal på vore dage,
så vi får visdom i hjertet.
Vend tilbage, Herre! Hvor længe bliver du borte?
Vis medlidenhed med dine tjenere!
Mæt os om morgenen med din godhed,
så vi kan juble og glæde os hele vort liv.
Herren, vor Guds herlighed komme over os!
Styrk vore hænders værk for os,
ja, styrk vore hænders værk!
Akklamation til Evangeliet Joh 14,6
Halleluja!
Jeg er vejen og sandheden og livet;
ingen kommer til Faderen uden ved mig.
Evangelium Luk 9,7-9
På den tid hørte Landsfyrsten Herodes om alt det, som skete, og han vidste ikke, hvad han skulle tro, for nogle sagde, at Johannes var stået op fra de døde, andre, at Elias havde vist sig, og andre igen, at en af de gamle profeter var opstået. Men Herodes sagde: »Johannes har jeg ladet halshugge. Hvem er så han, som jeg hører sådanne ting om?« Og han ville gerne møde ham.

Fredag i 25. alm. uge II
Hele dagen
23/09/2022
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække II
Fredag i 25. alm. uge (I Ps)
Helgener: Pius de Pietrelcina, præst, (Padre Pio) († 1968) (m)
Læsning Præd 3,1-11
Alting har en tid,
for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt.
En tid til at fødes, en tid til at dø.
En tid til at plante, en tid til at rydde.
En tid til at slå ihjel, en tid til at helbrede.
En tid til at rive ned, en tid til at bygge op.
En tid til at græde, en tid til at le.
En tid til at holde klage, en tid til at danse.
En tid til at sprede sten, en tid til at samle sten.
En tid til at omfavne, en tid til ikke at omfavne.
En tid til at opsøge, en tid til at miste.
En tid til at gemme hen, en tid til at kaste bort.
En tid til at rive itu, en tid til at sy sammen.
En tid til at tie, en tid til at tale.
En tid til at elske, en tid til at hade.
En tid til krig, en tid til fred.
Hvad udbytte af sit slid har den, der foretager sig noget?
Jeg så den plage, Gud har givet menneskene at plage sig med: Han har gjort alting godt og rigtigt til rette tid; han har også lagt menneskene verdens gang på sinde, dog uden at de kan finde ud af noget som helst af, hvad Gud gør.
Vekselsang Ps 144,1a & 2abc.3-4
R. Lovet være Herren, min klippe.
Lovet være Herren, min klippe,
min trofaste Gud og min borg,
min fæstning og min befrier,
mit skjold og den, jeg søger tilflugt hos.
Herre, hvad er et menneske, at du vil vide af det,
et menneskebarn, at du regner det for noget?
Mennesket ligner et vindpust,
dets dage er som en flygtende skygge.
Akklamation til Evangeliet Mark 10,45
Halleluja!
Menneskesønnen er kommet for selv at tjene
og give sit liv som løsesum for mange.
Evangelium Luk 9,18-22
Det skete, da Jesus havde trukket sig tilbage for at bede, og disciplene var sammen med ham, at han spurgte dem: »Hvem siger skarerne, at jeg er?« De svarede: »Johannes Døber, men andre siger Elias, og andre igen, at en af de gamle profeter er opstået.« Så spurgte han dem: »Men I, hvem siger I, at jeg er?« Peter svarede: »Guds salvede.«
Han forbød dem strengt at sige dette til nogen og sagde: »Menneskesønnen skal lide meget og forkastes af de ældste og ypperstepræsterne og de skriftkloge og slås ihjel og opstå på den tredje dag.«

Lørdag i 25. alm. uge II
Hele dagen
24/09/2022
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække II
Lørdag i 25. alm. uge (I Ps)
Helgener:
Læsning Præd 11,9-12,8
Glæd dig, unge mand, mens du er ung,
lad dit hjerte være glad i ungdommens dage.
Gå ad de veje, du vil,
og efter det, dine øjne ser;
men du skal vide, at Gud vil kræve dig til regnskab for det alt sammen.
Fjern kvalen fra dit hjerte,
og hold dig det onde fra livet.
Ungdom og morgenrøde er tomhed!
Husk på din skaber i ungdommens dage, før de onde dage kommer, og de år oprinder, om hvilke du siger: »Dem kan jeg ikke lide!« før solen, lyset, månen og stjernerne formørkes, og skyerne kommer igen efter regnen.
Den dag, da husets vogtere ryster,
da de stærke mænd bliver krumbøjede,
da kvinderne ved kværnen må standse, fordi de er for få,
da det mørkner for dem, der kigger ud ad vinduerne,
da dørene til gaden lukkes,
lyden fra kværnen dør hen,
og man vågner, når fuglene kvidrer,
alle sangens døtre bliver stille;
man ængstes for bakkerne
og for farerne på vejen;
da mandeltræet blomstrer,
græshoppen slæber sig af sted,
og kapersfrugten brister,
da mennesket går til sin evige bolig,
og sørgetoget går gennem gaderne;
før sølvsnoren brister
og guldskålen revner,
før krukken knuses ved kilden
og hjulet bryder sammen og falder i brønden,
før støvet vender tilbage til jorden, hvor det var,
og livsånden vender tilbage til Gud, som gav den.
Endeløs tomhed,
sagde Prædikeren,
alt er tomhed!
Vekselsang Sl 90,3-4.5-6.12-13.14&17
R. Herre, du har været vor bolig i slægt efter slægt.
Du lader mennesket vende tilbage til støvet,
du siger: »Vend tilbage, I mennesker!«
Tusind år er i dine øjne
som dagen i går, der er forbi,
som en nattevagt.
Du skyller dem bort, de sover ind,
de er som græsset, der gror om morgenen;
om morgenen blomstrer det og gror,
om aftenen er det vissent og tørt.
Lær os at holde tal på vore dage,
så vi får visdom i hjertet.
Vend tilbage, Herre! Hvor længe bliver du borte?
Vis medlidenhed med dine tjenere!
Mæt os om morgenen med din godhed,
så vi kan juble og glæde os hele vort liv.
Herren, vor Guds herlighed komme over os!
Styrk vore hænders værk for os,
ja, styrk vore hænders værk!
Akklamation til Evangeliet 2 Tim 1,10
Halleluja!
Vor Frelser Jesus Kristus tilintetgjorde døden
og bragte liv og uforgængelighed for lyset ved evangeliet.
Evangelium Luk 9,43b-45
Mens alle undrede sig over alt det, Jesus gjorde, sagde han til sine disciple: »Læg jer disse ord på sinde: Menneskesønnen skal overgives i menneskers hænder.« Men de forstod ikke, hvad han sagde; det var skjult for dem, så de ikke kunne fatte det, og de var bange for at spørge ham om dette ord.

26. ALM. SØNDAG C
Hele dagen
25/09/2022
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække II
26. ALM. SØNDAG (II Ps)
Helgener:
“Livets dag”
1. læsning Amos 6,1a. 4-7
Således siger Herren den Almægtige:
Ve de sorgløse på Zion.
De ligger på elfenbenslejer,
henslængt på deres divaner,
og spiser lam fra småkvæget
og kalve fra fedekvæget.
De skråler til harpespil
og finder på musikinstrumenter som David.
De drikker vin af pokaler
og salver sig med den bedste olie,
men bekymrer sig ikke om Josefs undergang.
Derfor skal de føres bort i spidsen for landflygtige,
dagdrivernes fester skal høre op.
Vekselsang Sl 146,7.8.9.10
R. Min sjæl, lovpris Herren.
eller
Halléluja!
Herren skaffer de undertrykte ret
og giver de sultne føde.
Herren sætter de fangne i frihed.
Herren åbner de blindes øjne,
Herren rejser de nedbøjede,
Herren elsker de retfærdige.
Herren beskytter de fremmede,
han bringer faderløse og enker på fode,
men fører de ugudelige på vildspor.
Herren er konge for evigt,
din Gud, Zion, i slægt efter slægt.
2. læsning 1 Tim 6,11-16
Du, Guds menneske! Du skal holde dig fra alt dette og stræbe efter retfærdighed, gudsfrygt, tro, kærlighed, udholdenhed og sagtmodighed. Strid troens gode strid, grib det evige liv, som du blev kaldet til og har bekendt dig til med den gode bekendelse i mange vidners påhør. For Guds ansigt, for ham, som giver alle ting liv, og for Kristus Jesus, som aflagde den gode bekendelse under Pontius Pilatus, byder jeg dig: Hold budet, uplettet og uangribelig, indtil vor Herre Jesu Kristi tilsynekomst, som den salige og eneste hersker, kongernes konge og herrernes herre, skal lade os se, når tiden er inde, han, den eneste, som har udødelighed og bor i et utilgængeligt lys, og som intet menneske har set eller kan se. Ham være ære og evig magt! Amen.
Akklamation til Evangeliet Jfr 2 Kor 8,9
Halleluja!
Han for jeres skyld blev fattig, skønt han var rig,
for at I kunne blive rige ved hans fattigdom.
Evangelium Luk 16,19-31
På den tid sagde Jesus til farisæerne:
“Der var en rig mand, som klædte sig i purpur og fint linned og hver dag levede i fest og pragt. Men en fattig mand ved navn Lazarus lå ved hans port, fuld af sår, og ønskede kun at spise sig mæt i det, der faldt fra den riges bord, og hundene kom tilmed og slikkede hans sår. Så døde den fattige, og han blev af englene båret hen i Abrahams skød. Også den rige døde og blev begravet. Da han slog øjnene op i dødsriget, hvor han pintes, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans skød. Fader Abraham! råbte han, forbarm dig over mig og send Lazarus, så han kan dyppe spidsen af sin finger i vand og læske min tunge, for jeg pines i disse luer. Men Abraham svarede: Barn, husk på, at du fik dit gode, mens du levede, og Lazarus på samme måde det onde; nu trøstes han her, mens du pines. Desuden er der lagt en dyb kløft mellem os og jer, for at de, som vil herfra over til jer, ikke skal kunne det, og de heller ikke skal komme over til os derovrefra. Da sagde han: Så beder jeg dig, fader, at du vil sende ham til min fars hus, for jeg har fem brødre, for at han kan advare dem, så ikke også de kommer til dette pinested. Men Abraham svarede: De har Moses og profeterne, dem kan de høre. Nej, fader Abraham! sagde han, men kommer der en til dem fra de døde, vil de omvende sig. Abraham svarede: Hvis de ikke hører Moses og profeterne, vil de heller ikke lade sig overbevise, selv om en står op fra de døde.”

21

MATTÆUS, apostel og evangelist
Hele dagen
21/09/2022
MATTÆUS, apostel og evangelist (f)
Læsning Ef 4,1-7. 11-13
Jeg, der er fange for Herrens skyld, formaner jer da til at leve, så det svarer til det kald, I fik, med al ydmyghed og mildhed, med tålmodighed, så I bærer over med hinanden i kærlighed og stræber efter at fastholde Åndens enhed med fredens bånd: ét legeme og én ånd, ligesom I jo også blev kaldet til ét håb; én Herre, én tro, én dåb; én Gud og alles fader, som er over alle, gennem alle og i alle.
Hver enkelt af os har fået nåden givet som gave tilmålt af Kristus. Og han har givet os nogle til at være apostle, andre til at være profeter, andre til at være evangelister og andre til at være hyrder og lærere for at udruste de hellige til at gøre tjeneste, så Kristi legeme bygges op, indtil vi alle når frem til enheden i troen og i erkendelsen af Guds søn, til at være et fuldvoksent menneske, en vækst, som kan rumme Kristi fylde.
Vekselsang Sl 19,2-3.4-5ab
R. Deres røst når ud over hele jorden.
Himlen fortæller om Guds herlighed,
hvælvingen beretter om hans hænders værk;
dag forkynder det til dag,
nat kundgør det til nat.
Der lyder ingen ord, ingen tale,
uden at deres røst høres;
deres røst når ud over hele jorden,
deres ord til verdens ende.
Akklamation til Evangeliet Joh 8,12bc
Halleluja!
Dig, o Gud, lovpriser vi, dig, Herre, tilbeder vi,
dig lovpriser apostlenes skare.
Evangelium Matt 9,9-13
På den tid kom Jesus forbi toldboden: Han så en mand, som hed Matthæus, sidde ved toldboden, og han sagde til ham: »Følg mig!« Og han rejste sig og fulgte ham.
Mens Jesus sad til bords i huset, kom der mange toldere og syndere og sad til bords med ham og hans disciple. Da farisæerne så det, spurgte de hans disciple: »Hvorfor spiser jeres mester sammen med toldere og syndere?« Men da Jesus hørte det, sagde han: »De raske har ikke brug for læge, det har de syge. Gå hen og lær, hvad det vil sige: Barmhjertighed ønsker jeg, ikke slagtoffer. Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere.«

22

Torsdag i 25. alm. uge II
Hele dagen
22/09/2022
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække II
Torsdag i 25. alm. uge (I Ps)
Helgener:
Læsning Præd 1,2-11
Endeløs tomhed,
sagde Prædikeren,
endeløs tomhed,
alt er tomhed.
Hvad udbytte har et menneske af alt,
hvad det slider med under solen?
Slægter går, slægter kommer,
og jorden er bestandig den samme.
Solen står op, og solen går ned,
den skynder sig hjem,
og dér står den op.
Vinden blæser mod syd,
den drejer og går mod nord,
den drejer og drejer,
og vinden bliver ved at dreje.
Alle bække løber ud i havet,
og havet bliver ikke fuldt;
dér, hvor bækkene løber ud,
bliver de ved at løbe ud.
Alt, hvad der bliver sagt, udmatter,
ingen bliver færdig med at tale,
øjet mættes ikke af at se,
øret fyldes ikke af at høre.
Det, der var, er det samme som det, der kommer,
det, der skete, er det samme som det, der vil ske;
der er intet nyt under solen.
Hvis nogen siger:
»Se, her er noget nyt!«
så har det, vi har for øje,
allerede været for længst.
De tidligere ting huskes ikke,
og de fremtidige, som vil ske,
bliver heller ikke husket
af dem, som følger efter.
Vekselsang Sl 90,3-4.5-6.12-13. 14&17
R. Herre, du har været vor bolig i slægt efter slægt.
Du lader mennesket vende tilbage til støvet,
du siger: »Vend tilbage, I mennesker!«
Tusind år er i dine øjne
som dagen i går, der er forbi,
som en nattevagt.
Du skyller dem bort, de sover ind,
de er som græsset, der gror om morgenen;
om morgenen blomstrer det og gror,
om aftenen er det vissent og tørt.
Lær os at holde tal på vore dage,
så vi får visdom i hjertet.
Vend tilbage, Herre! Hvor længe bliver du borte?
Vis medlidenhed med dine tjenere!
Mæt os om morgenen med din godhed,
så vi kan juble og glæde os hele vort liv.
Herren, vor Guds herlighed komme over os!
Styrk vore hænders værk for os,
ja, styrk vore hænders værk!
Akklamation til Evangeliet Joh 14,6
Halleluja!
Jeg er vejen og sandheden og livet;
ingen kommer til Faderen uden ved mig.
Evangelium Luk 9,7-9
På den tid hørte Landsfyrsten Herodes om alt det, som skete, og han vidste ikke, hvad han skulle tro, for nogle sagde, at Johannes var stået op fra de døde, andre, at Elias havde vist sig, og andre igen, at en af de gamle profeter var opstået. Men Herodes sagde: »Johannes har jeg ladet halshugge. Hvem er så han, som jeg hører sådanne ting om?« Og han ville gerne møde ham.

23

Fredag i 25. alm. uge II
Hele dagen
23/09/2022
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække II
Fredag i 25. alm. uge (I Ps)
Helgener: Pius de Pietrelcina, præst, (Padre Pio) († 1968) (m)
Læsning Præd 3,1-11
Alting har en tid,
for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt.
En tid til at fødes, en tid til at dø.
En tid til at plante, en tid til at rydde.
En tid til at slå ihjel, en tid til at helbrede.
En tid til at rive ned, en tid til at bygge op.
En tid til at græde, en tid til at le.
En tid til at holde klage, en tid til at danse.
En tid til at sprede sten, en tid til at samle sten.
En tid til at omfavne, en tid til ikke at omfavne.
En tid til at opsøge, en tid til at miste.
En tid til at gemme hen, en tid til at kaste bort.
En tid til at rive itu, en tid til at sy sammen.
En tid til at tie, en tid til at tale.
En tid til at elske, en tid til at hade.
En tid til krig, en tid til fred.
Hvad udbytte af sit slid har den, der foretager sig noget?
Jeg så den plage, Gud har givet menneskene at plage sig med: Han har gjort alting godt og rigtigt til rette tid; han har også lagt menneskene verdens gang på sinde, dog uden at de kan finde ud af noget som helst af, hvad Gud gør.
Vekselsang Ps 144,1a & 2abc.3-4
R. Lovet være Herren, min klippe.
Lovet være Herren, min klippe,
min trofaste Gud og min borg,
min fæstning og min befrier,
mit skjold og den, jeg søger tilflugt hos.
Herre, hvad er et menneske, at du vil vide af det,
et menneskebarn, at du regner det for noget?
Mennesket ligner et vindpust,
dets dage er som en flygtende skygge.
Akklamation til Evangeliet Mark 10,45
Halleluja!
Menneskesønnen er kommet for selv at tjene
og give sit liv som løsesum for mange.
Evangelium Luk 9,18-22
Det skete, da Jesus havde trukket sig tilbage for at bede, og disciplene var sammen med ham, at han spurgte dem: »Hvem siger skarerne, at jeg er?« De svarede: »Johannes Døber, men andre siger Elias, og andre igen, at en af de gamle profeter er opstået.« Så spurgte han dem: »Men I, hvem siger I, at jeg er?« Peter svarede: »Guds salvede.«
Han forbød dem strengt at sige dette til nogen og sagde: »Menneskesønnen skal lide meget og forkastes af de ældste og ypperstepræsterne og de skriftkloge og slås ihjel og opstå på den tredje dag.«

24

Lørdag i 25. alm. uge II
Hele dagen
24/09/2022
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække II
Lørdag i 25. alm. uge (I Ps)
Helgener:
Læsning Præd 11,9-12,8
Glæd dig, unge mand, mens du er ung,
lad dit hjerte være glad i ungdommens dage.
Gå ad de veje, du vil,
og efter det, dine øjne ser;
men du skal vide, at Gud vil kræve dig til regnskab for det alt sammen.
Fjern kvalen fra dit hjerte,
og hold dig det onde fra livet.
Ungdom og morgenrøde er tomhed!
Husk på din skaber i ungdommens dage, før de onde dage kommer, og de år oprinder, om hvilke du siger: »Dem kan jeg ikke lide!« før solen, lyset, månen og stjernerne formørkes, og skyerne kommer igen efter regnen.
Den dag, da husets vogtere ryster,
da de stærke mænd bliver krumbøjede,
da kvinderne ved kværnen må standse, fordi de er for få,
da det mørkner for dem, der kigger ud ad vinduerne,
da dørene til gaden lukkes,
lyden fra kværnen dør hen,
og man vågner, når fuglene kvidrer,
alle sangens døtre bliver stille;
man ængstes for bakkerne
og for farerne på vejen;
da mandeltræet blomstrer,
græshoppen slæber sig af sted,
og kapersfrugten brister,
da mennesket går til sin evige bolig,
og sørgetoget går gennem gaderne;
før sølvsnoren brister
og guldskålen revner,
før krukken knuses ved kilden
og hjulet bryder sammen og falder i brønden,
før støvet vender tilbage til jorden, hvor det var,
og livsånden vender tilbage til Gud, som gav den.
Endeløs tomhed,
sagde Prædikeren,
alt er tomhed!
Vekselsang Sl 90,3-4.5-6.12-13.14&17
R. Herre, du har været vor bolig i slægt efter slægt.
Du lader mennesket vende tilbage til støvet,
du siger: »Vend tilbage, I mennesker!«
Tusind år er i dine øjne
som dagen i går, der er forbi,
som en nattevagt.
Du skyller dem bort, de sover ind,
de er som græsset, der gror om morgenen;
om morgenen blomstrer det og gror,
om aftenen er det vissent og tørt.
Lær os at holde tal på vore dage,
så vi får visdom i hjertet.
Vend tilbage, Herre! Hvor længe bliver du borte?
Vis medlidenhed med dine tjenere!
Mæt os om morgenen med din godhed,
så vi kan juble og glæde os hele vort liv.
Herren, vor Guds herlighed komme over os!
Styrk vore hænders værk for os,
ja, styrk vore hænders værk!
Akklamation til Evangeliet 2 Tim 1,10
Halleluja!
Vor Frelser Jesus Kristus tilintetgjorde døden
og bragte liv og uforgængelighed for lyset ved evangeliet.
Evangelium Luk 9,43b-45
Mens alle undrede sig over alt det, Jesus gjorde, sagde han til sine disciple: »Læg jer disse ord på sinde: Menneskesønnen skal overgives i menneskers hænder.« Men de forstod ikke, hvad han sagde; det var skjult for dem, så de ikke kunne fatte det, og de var bange for at spørge ham om dette ord.

25

26. ALM. SØNDAG C
Hele dagen
25/09/2022
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække II
26. ALM. SØNDAG (II Ps)
Helgener:
“Livets dag”
1. læsning Amos 6,1a. 4-7
Således siger Herren den Almægtige:
Ve de sorgløse på Zion.
De ligger på elfenbenslejer,
henslængt på deres divaner,
og spiser lam fra småkvæget
og kalve fra fedekvæget.
De skråler til harpespil
og finder på musikinstrumenter som David.
De drikker vin af pokaler
og salver sig med den bedste olie,
men bekymrer sig ikke om Josefs undergang.
Derfor skal de føres bort i spidsen for landflygtige,
dagdrivernes fester skal høre op.
Vekselsang Sl 146,7.8.9.10
R. Min sjæl, lovpris Herren.
eller
Halléluja!
Herren skaffer de undertrykte ret
og giver de sultne føde.
Herren sætter de fangne i frihed.
Herren åbner de blindes øjne,
Herren rejser de nedbøjede,
Herren elsker de retfærdige.
Herren beskytter de fremmede,
han bringer faderløse og enker på fode,
men fører de ugudelige på vildspor.
Herren er konge for evigt,
din Gud, Zion, i slægt efter slægt.
2. læsning 1 Tim 6,11-16
Du, Guds menneske! Du skal holde dig fra alt dette og stræbe efter retfærdighed, gudsfrygt, tro, kærlighed, udholdenhed og sagtmodighed. Strid troens gode strid, grib det evige liv, som du blev kaldet til og har bekendt dig til med den gode bekendelse i mange vidners påhør. For Guds ansigt, for ham, som giver alle ting liv, og for Kristus Jesus, som aflagde den gode bekendelse under Pontius Pilatus, byder jeg dig: Hold budet, uplettet og uangribelig, indtil vor Herre Jesu Kristi tilsynekomst, som den salige og eneste hersker, kongernes konge og herrernes herre, skal lade os se, når tiden er inde, han, den eneste, som har udødelighed og bor i et utilgængeligt lys, og som intet menneske har set eller kan se. Ham være ære og evig magt! Amen.
Akklamation til Evangeliet Jfr 2 Kor 8,9
Halleluja!
Han for jeres skyld blev fattig, skønt han var rig,
for at I kunne blive rige ved hans fattigdom.
Evangelium Luk 16,19-31
På den tid sagde Jesus til farisæerne:
“Der var en rig mand, som klædte sig i purpur og fint linned og hver dag levede i fest og pragt. Men en fattig mand ved navn Lazarus lå ved hans port, fuld af sår, og ønskede kun at spise sig mæt i det, der faldt fra den riges bord, og hundene kom tilmed og slikkede hans sår. Så døde den fattige, og han blev af englene båret hen i Abrahams skød. Også den rige døde og blev begravet. Da han slog øjnene op i dødsriget, hvor han pintes, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans skød. Fader Abraham! råbte han, forbarm dig over mig og send Lazarus, så han kan dyppe spidsen af sin finger i vand og læske min tunge, for jeg pines i disse luer. Men Abraham svarede: Barn, husk på, at du fik dit gode, mens du levede, og Lazarus på samme måde det onde; nu trøstes han her, mens du pines. Desuden er der lagt en dyb kløft mellem os og jer, for at de, som vil herfra over til jer, ikke skal kunne det, og de heller ikke skal komme over til os derovrefra. Da sagde han: Så beder jeg dig, fader, at du vil sende ham til min fars hus, for jeg har fem brødre, for at han kan advare dem, så ikke også de kommer til dette pinested. Men Abraham svarede: De har Moses og profeterne, dem kan de høre. Nej, fader Abraham! sagde han, men kommer der en til dem fra de døde, vil de omvende sig. Abraham svarede: Hvis de ikke hører Moses og profeterne, vil de heller ikke lade sig overbevise, selv om en står op fra de døde.”