Arkiver

Mandag i 26. alm. uge I

Lørdag i 23. alm. uge II

Fredag i 23. alm. uge I

Torsdag i 23. alm. uge I

Mandag i 23. alm. uge I

Ordets Liturgi

Mandag i 26. alm. uge I

Lørdag i 23. alm. uge II

Fredag i 23. alm. uge I

Torsdag i 23. alm. uge I

Mandag i 23. alm. uge I

Lørdag i 21. alm. uge (I Ps)

22. ALM. SØNDAG C

JOHANNES DØBERENS MARTYRIUM

Tirsdag i 22. alm. uge II

Onsdag i 22. alm. uge II

Det almindelige kirkeår Søndagstekstrække B Hverdagstekstrække I Mandag i 26. alm. uge (II Ps) Helgener: Vincent af Paul, præst († 1660) (m) Læsning Zak 8,1-8 Hærskarers Herres ord lød: Dette siger Hærskarers Herre: Jeg brænder af stor nidkærhed for Zion, og jeg brænder af stor vrede for dets skyld. Dette siger Herren: Jeg vender tilbage … [Read more…]

Det almindelige kirkeår Søndagstekstrække B Hverdagstekstrække I Lørdag i 23. alm. uge (III Ps) Helgener: Læsning 1 Tim 1,15-17 Troværdigt er det ord og al modtagelse værd, at Kristus Jesus kom til verden for at frelse syndere, og af dem er jeg den største. Men netop derfor fandt jeg barmhjertighed, for at jeg kunne være … [Read more…]

Det almindelige kirkeår Søndagstekstrække B Hverdagstekstrække I Fredag i 23. alm. uge (III Ps) Helgener: Læsning 1 Tim 1,1-2. 12-14 Fra Paulus, Kristi Jesu apostel efter befaling fra Gud, vor frelser, og Kristus Jesus, vort håb. Til Timotheus, mit ægte barn i troen. Nåde og barmhjertighed og fred fra Gud Fader og Kristus Jesus, vor Herre! … [Read more…]

Det almindelige kirkeår Søndagstekstrække B Hverdagstekstrække I Torsdag i 23. alm. uge (III Ps) Helgener: Peter Claver, præst († 1654) Læsning Kol 3,12-17 Ifør jer da, som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, mildhed, tålmodighed. Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden. Som Herren tilgav … [Read more…]

Det almindelige kirkeår Søndagstekstrække B Hverdagstekstrække I Mandag i 23. alm. uge (III Ps) Helgener: Læsning Kol 1,24-2,3 Jeg glæder mig over det, jeg må lide for jer; og hvad der mangler af Kristi trængsler, udfylder jeg med min egen krop for hans legeme, som er kirken. Den er jeg blevet tjener for i kraft af … [Read more…]

søn

man

tir

ons

tor

fre

lør

Lørdag i 21. alm. uge (I Ps)
Hele dagen
27/08/2022
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække II
Lørdag i 21. alm. uge (I Ps)
Helgener: Monika († 387) (m)
Ad libitum læsning til Monika: Ev. Luk 7,11-17
Læsning 1 Kor 1,26-31
Tænk på, brødre, hvordan det var med jer selv, da I blev kaldet: I var ikke mange vise i verdslig forstand, ikke mange mægtige, ikke mange fornemme. Men det, som er dårskab i verden, udvalgte Gud for at gøre de vise til skamme, og det, som er svagt i verden, udvalgte Gud for at gøre det stærke til skamme, og det, som verden ser ned på, og som ringeagtes, det, som ingenting er, udvalgte Gud for at gøre det, som er noget, til ingenting, for at ingen skal have noget at være stolt af over for Gud. Men ham skyldes det, at I er i Kristus Jesus, som er blevet visdom for os fra Gud, både retfærdighed og helligelse og forløsning, for at »den, der er stolt, skal være stolt af Herren,« som der står skrevet.
Vekselsang Sl 33,12-13.18-19.20-21
R. Lykkeligt det folk, Herren udvalgte sig til ejendom.
Lykkeligt det folk, der har Herren til Gud,
det folk, han udvalgte sig til ejendom.
Herren ser ned fra himlen,
han ser alle mennesker.
Men Herrens øjne hviler på dem, der frygter ham,
og som venter på hans godhed,
så han redder dem fra døden
og holder dem i live under hungersnød.
Vi længes efter Herren,
han er vor hjælp og vort skjold.
Ham glæder vort hjerte sig over,
vi stoler på hans hellige navn.
Akklamation til Evangeliet Joh 13,34
Halleluja!
Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden.
Som jeg har elsket jer, skal også I elske hinanden.
Evangelium Matt 25,14-30
På den tid fortalte Jesus disciplene følgende lignelse: Det er som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver efter hans evne; så rejste han. Den, der havde fået de fem talenter, gik straks hen og handlede med dem og tjente fem til. Ligeledes tjente han med de to talenter to til. Men den, der havde fået én talent, gik hen og gravede et hul i jorden og gemte sin herres penge. Lang tid efter kommer disse tjeneres herre tilbage og gør regnskab med dem. Den, der havde fået de fem talenter, kom og lagde andre fem talenter på bordet og sagde: Herre, du betroede mig fem talenter; se, jeg har tjent fem talenter til. Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde! Også han med de to talenter kom og sagde: Herre, du betroede mig to talenter; se, jeg har tjent to talenter til. Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde! Så kom også han, som havde fået den ene talent, og han sagde: Herre, jeg kender dig som en hård mand, der høster, hvor du ikke har sået, og samler, hvor du ikke har spredt, og af frygt for dig gik jeg hen og gemte din talent i jorden. Se, her har du, hvad dit er. Men hans herre sagde til ham: Du dårlige og dovne tjener! Du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke har sået, og samler, hvor jeg ikke har spredt. Så burde du have betroet mine penge til vekselererne, så jeg havde fået mit igen med rente, når jeg kom tilbage. Tag derfor talenten fra ham og giv den til ham med de ti talenter. For enhver, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har. Og kast den uduelige tjener ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren.

22. ALM. SØNDAG C
Hele dagen
28/08/2022
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække II
22. ALM. SØNDAG (II Ps)
Helgener:
Kollekt for Caritas Danmark
1. læsning Sir 3,17-18. 20. 28-29
Barn, gør din gerning med sagtmodighed, så vil du blive elsket af enhver, som er Gud velbehagelig.
Jo større du er, desto mere må du ydmyge dig, så skal du finde nåde for Herren;
thi stor er Herrens magt, men han forherliges af de ydmyge.
Når den frække hjemsøges, findes der ingen lægedom, thi ryggesløshedens plante har slået dybe rødder hos ham. Den forstandiges hjerte grubler over ordsprog; og hvad den vise ønsker sig, er et lyttende øre.
Vekselsang Sl 68,4-5ac.6-7ab.10-11
R. I din godhed sørgede du
for de hjælpeløse, Gud.
Men de retfærdige jubler og glæder sig,
de fryder sig i glæde for Guds ansigt.
Syng for Gud, lovsyng hans navn,
de fryder sig i glæde for Guds ansigt.
Faderløses fader og enkers forsvarer
er Gud i sin hellige bolig.
Gud giver de ensomme et sted at bo,
han fører fanger ud og giver dem lykke
Du lod regnen strømme rigeligt, Gud,
du sørgede for dit udpinte land.
Der fandt dit folk en bolig,
i din godhed sørgede du
for de hjælpeløse, Gud.
2. læsning Hebr 12,18-19.22-24a
Brødre og søstre! Det er jo ikke til en håndgribelig, brændende ild, I er kommet, til mulm og mørke og storm og til en klang af horn og til en røst, der udtalte sådanne ord, at de, der hørte dem, bad sig fri for at høre mere.
Nej, I er kommet til Zions bjerg, til den levende Guds by, det himmelske Jerusalem, til tusinder af engle, en festforsamling og en menighed af førstefødte, som er indskrevet i himlene, og til en dommer, som er alles Gud, til deres ånder, som er retfærdige og har nået målet, til Jesus, den nye pagts formidler.
Akklamation til Evangeliet Matt 11,29ab
Halleluja!
Tag mit åg på jer, og lær af mig,
for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet.
Evangelium Luk 14,1. 7-14
Engang på en sabbat var Jesus kommet ind for at spise hos en af de ledende farisæere, og de sad og holdt øje med ham.
Da Jesus lagde mærke til, hvordan de indbudte udvalgte sig de øverste pladser ved bordet, fortalte han dem en lignelse: “Når du bliver indbudt til et bryllup, så sæt dig ikke øverst ved bordet. Måske er der indbudt en, der er fornemmere end du, og så kommer han, der har indbudt jer begge, og siger til dig: Giv ham din plads! Så må du med skam indtage den nederste plads. Nej, når du bliver indbudt, gå da hen og sæt dig på den nederste plads, så at han, der indbød dig, kan komme og sige: Min ven, sæt dig højere op! Så bliver du hædret i alle gæsternes påsyn. For enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.” Og til ham, der havde indbudt ham, sagde Jesus: “Når du indbyder til frokost eller til middag, så undlad at indbyde dine venner, dine brødre, dine slægtninge eller dine rige naboer, for at de ikke skal indbyde dig igen og gøre gengæld. Nej, når du vil holde en fest, så indbyd fattige, vanføre, lamme og blinde. Da skal du være salig, for de har ikke noget at give dig til gengæld. Men det vil blive gengældt dig ved de retfærdiges opstandelse.”

JOHANNES DØBERENS MARTYRIUM
Hele dagen
29/08/2022
Helgener: Johannes Døberens martyrium (m)
Læsning Jer 1,17-19
Du skal spænde bæltet om lænden,
stå frem og tale til dem
alt det, jeg befaler dig.
Lad dig ikke skræmme af dem,
for så skræmmer jeg dig for deres øjne!
Jeg gør dig i dag
til en befæstet by,
en søjle af jern,
en mur af bronze,
mod hele landet,
Judas konger og stormænd,
dets præster og storbønder.
De skal angribe dig,
men ikke overvinde dig,
for jeg er med dig og redder dig,
siger Herren.
Vekselsang Sl 71,1-2.3-4a.5-6ab.15ab&17
R. Min mund skal forkynde din frelse.
Hos dig, Herre, søger jeg tilflugt,
lad mig aldrig blive gjort til skamme!
Red mig og befri mig i din retfærdighed,
vend dit øre mod mig, og frels mig!
Vær min tilflugts klippe,
den borg, hvor jeg finder redning.
For du er min klippe og min borg.
Min Gud, red mig fra ugudeliges magt.
For du, Herre, er mit håb,
fra min ungdom var du min tilflugt, Herre,
fra fødslen har jeg støttet mig til dig,
det var dig, der tog mig fra moders liv.
Min mund skal forkynde din retfærdighed,
din frelse dagen lang.
Gud, du har belært mig fra min ungdom
og jeg beretter stadig om dine undere.
Akklamation til Evangeliet Matt 5,10
Halleluja!
Salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed,
for Himmeriget er deres.
Evangelium Mark 6,17-29
Herodes havde nemlig ladet Johannes gribe og lægge i lænker og fængsle på grund af Herodias, sin bror Filips hustru, fordi Herodes havde giftet sig med hende; for Johannes havde sagt til ham: »Du har ikke lov til at have din brors hustru.« Og Herodias var ude efter ham og ville have ham slået ihjel, men hun kunne ikke. For Herodes var bange for Johannes, da han vidste, at han var en retfærdig og hellig mand, så han holdt hånden over ham; og hver gang han hørte på ham, blev han meget anfægtet, men han hørte gerne på ham.
Men så kom der en lejlighed, da Herodes på sin fødselsdag holdt fest for sine hoffolk og hærførerne og de fornemme i Galilæa. Da kom Herodias’ datter ind og dansede, og hun betog Herodes og hans gæster. Kongen sagde til pigen: »Bed mig om, lige hvad du vil, og jeg vil give dig det!« Og med ed lovede han hende alt muligt: »Lige meget hvad du beder mig om, vil jeg give dig, om det så er halvdelen af mit kongerige.« Men hun gik ud og spurgte sin mor: »Hvad skal jeg bede om?« Hun svarede: »Johannes Døbers hoved!« Og så skyndte hun sig ind til kongen og bad ham: »Jeg ønsker, at du straks giver mig Johannes Døbers hoved på et fad.« Kongen blev meget ked af det, men på grund af sin ed og sine gæster ville han ikke sige nej til hende. Så sendte kongen straks bødlen af sted med ordre om at bringe Johannes’ hoved. Og han gik hen og halshuggede ham i fængslet, og han bragte hans hoved på et fad og gav det til pigen, og hun gav det til sin mor. Men da hans disciple hørte om det, kom de og hentede liget og lagde det i en grav.

Tirsdag i 22. alm. uge II
Hele dagen
30/08/2022
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække II
Tirsdag i 22. alm. uge (II Ps)
Helgener:
Læsning 1 Kor 2,10b-16
Ånden ransager alt, selv Guds dybder. For hvem ved, hvad der bor i mennesket, undtagen menneskets egen ånd? Således ved heller ingen anden end Guds ånd, hvad der bor i Gud. Vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi skal vide, hvad Gud i sin nåde har givet os. Og om dette taler vi ikke med ord, som menneskelig visdom har lært os, men med ord, som Ånden har lært os, og vi tolker det åndelige for åndelige.
Et sjæleligt menneske tager ikke imod det, der kommer fra Guds ånd; det er en dårskab for sådan et menneske, og det kan ikke fatte det, for det bedømmes kun efter Åndens målestok. Det åndelige menneske derimod bedømmer alt, men selv bedømmes det ikke af nogen; for »hvem kender Herrens tanker og kan belære ham?« Men vi har Kristi tanker.
Vekselsang Sl 145,8-9.10-11.12-13ab.13cd-14
R. Herren er retfærdig på alle sine veje.
Herren er nådig og barmhjertig,
sen til vrede og rig på troskab.
Herren er god mod alle,
hans barmhjertighed gælder alle hans skabninger.
Alle dine skabninger, Herre, takker dig,
dine fromme priser dig.
De fortæller om dit herlige kongedømme
og taler om din styrke.
De vil kundgøre hans vælde for menneskene,
hans kongedømmes prægtige herlighed.
Dit kongedømme består i al evighed.
Dit herredømme i slægt efter slægt.
Herren støtter alle, der falder,
og rejser alle de nedbøjede.
Akklamation til Evangeliet Luk 7,16
Halleluja!
En stor profet er fremstået iblandt os,
og Gud har besøgt sit folk.
Evangelium Luk 4,31-37
På den tid kom Jesus ned til Kapernaum, en by i Galilæa. Han underviste dem på sabbatten, og de blev slået af forundring over hans lære, for der var myndighed bag hans ord. I synagogen var der en mand med en uren, dæmonisk ånd, og han skreg højt: »Hvad har vi dog med dig at gøre, Jesus fra Nazaret! Er du kommet for at ødelægge os? Jeg ved, hvem du er: Guds hellige!« Men Jesus truede ad ånden og sagde: »Ti stille, og far ud af ham!« Dæmonen kastede manden omkuld midt iblandt dem og fór ud af ham uden at have gjort ham nogen skade. Alle blev forfærdede, og de sagde til hinanden: »Hvad er dog det for et ord? Han befaler jo med myndighed og kraft over de urene ånder, og de farer ud!« Og der gik frasagn om ham overalt på egnen.

Onsdag i 22. alm. uge II
Hele dagen
31/08/2022
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække II
Onsdag i 22. alm. uge (II Ps)
Helgener:
Læsning 1 Kor 3,1-9
Jeg kunne ikke tale til jer, brødre, som til åndelige mennesker; jeg måtte tale til jer som til kødelige mennesker, som til spæde i troen på Kristus. Jeg gav jer mælk, ikke fast føde, for den kunne I endnu ikke tåle, og det kan I heller ikke nu; for I er stadig kødelige mennesker. For når der er misundelse og splid iblandt jer, er I så ikke kødelige og lever slet og ret som mennesker? Når én siger: Jeg hører til Paulus, og en anden: Jeg hører til Apollos, er I så ikke slet og ret mennesker?
Hvad er da Apollos? Og hvad er Paulus? Tjenere, ved hvem I kom til tro, og hver for sig tjente vi med den gave, Herren gav. Jeg plantede, Apollos vandede, men Gud gav vækst, så hverken den, der planter, eller den, der vander, er noget, men det er Gud, som giver vækst. Den, der planter, og den, der vander, er ét, og enhver skal få løn efter sit arbejde. For vi er Guds medarbejdere, og I er Guds mark, Guds bygning.
Vekselsang Sl 33,12-13.14-15.20-21
R. Lykkeligt det folk,
Gud udvalgte sig til ejendom.
Lykkeligt det folk, der har Herren til Gud,
det folk, han udvalgte sig til ejendom.
Herren ser ned fra himlen,
han ser alle mennesker.
Fra sin bolig iagttager han
alle dem, der bor på jorden.
Han har skabt alle hjerter
og giver agt på alle deres handlinger.
Vi længes efter Herren,
han er vor hjælp og vort skjold.
Ham glæder vort hjerte sig over,
vi stoler på hans hellige navn.
Akklamation til Evangeliet Luk 4,18-19
Halleluja!
Herren har sendt mig
for at bringe godt budskab til fattige,
for at udråbe frigivelse for fanger.
Evangelium Luk 4,38-44
På den tid brød Jesus op fra synagogen og kom ind i Simons hus. Simons svigermor lå syg med høj feber, og de bad ham hjælpe hende. Så gik han hen og bøjede sig over hende og truede ad feberen, og den forlod hende. Og hun stod straks op og sørgede for dem.
Ved solnedgang kom alle, der havde nogen med en eller anden sygdom, hen til ham med dem, og han lagde hænderne på hver enkelt af dem og helbredte dem. Der fór også dæmoner ud af mange, mens de råbte: »Du er Guds søn.« Men han truede dem til ikke at sige noget, for de vidste, at han var Kristus.
Da det var blevet dag, gik han bort og ud til et øde sted. Folk ledte efter ham, og de fandt frem til ham og forsøgte at holde på ham, så han ikke skulle forlade dem. Men han sagde til dem: »Jeg skal også forkynde evangeliet om Guds rige i de andre byer; det er derfor, jeg er blevet udsendt.« Og han prædikede i synagogerne i Judæa.

27

Lørdag i 21. alm. uge (I Ps)
Hele dagen
27/08/2022
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække II
Lørdag i 21. alm. uge (I Ps)
Helgener: Monika († 387) (m)
Ad libitum læsning til Monika: Ev. Luk 7,11-17
Læsning 1 Kor 1,26-31
Tænk på, brødre, hvordan det var med jer selv, da I blev kaldet: I var ikke mange vise i verdslig forstand, ikke mange mægtige, ikke mange fornemme. Men det, som er dårskab i verden, udvalgte Gud for at gøre de vise til skamme, og det, som er svagt i verden, udvalgte Gud for at gøre det stærke til skamme, og det, som verden ser ned på, og som ringeagtes, det, som ingenting er, udvalgte Gud for at gøre det, som er noget, til ingenting, for at ingen skal have noget at være stolt af over for Gud. Men ham skyldes det, at I er i Kristus Jesus, som er blevet visdom for os fra Gud, både retfærdighed og helligelse og forløsning, for at »den, der er stolt, skal være stolt af Herren,« som der står skrevet.
Vekselsang Sl 33,12-13.18-19.20-21
R. Lykkeligt det folk, Herren udvalgte sig til ejendom.
Lykkeligt det folk, der har Herren til Gud,
det folk, han udvalgte sig til ejendom.
Herren ser ned fra himlen,
han ser alle mennesker.
Men Herrens øjne hviler på dem, der frygter ham,
og som venter på hans godhed,
så han redder dem fra døden
og holder dem i live under hungersnød.
Vi længes efter Herren,
han er vor hjælp og vort skjold.
Ham glæder vort hjerte sig over,
vi stoler på hans hellige navn.
Akklamation til Evangeliet Joh 13,34
Halleluja!
Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden.
Som jeg har elsket jer, skal også I elske hinanden.
Evangelium Matt 25,14-30
På den tid fortalte Jesus disciplene følgende lignelse: Det er som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver efter hans evne; så rejste han. Den, der havde fået de fem talenter, gik straks hen og handlede med dem og tjente fem til. Ligeledes tjente han med de to talenter to til. Men den, der havde fået én talent, gik hen og gravede et hul i jorden og gemte sin herres penge. Lang tid efter kommer disse tjeneres herre tilbage og gør regnskab med dem. Den, der havde fået de fem talenter, kom og lagde andre fem talenter på bordet og sagde: Herre, du betroede mig fem talenter; se, jeg har tjent fem talenter til. Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde! Også han med de to talenter kom og sagde: Herre, du betroede mig to talenter; se, jeg har tjent to talenter til. Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde! Så kom også han, som havde fået den ene talent, og han sagde: Herre, jeg kender dig som en hård mand, der høster, hvor du ikke har sået, og samler, hvor du ikke har spredt, og af frygt for dig gik jeg hen og gemte din talent i jorden. Se, her har du, hvad dit er. Men hans herre sagde til ham: Du dårlige og dovne tjener! Du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke har sået, og samler, hvor jeg ikke har spredt. Så burde du have betroet mine penge til vekselererne, så jeg havde fået mit igen med rente, når jeg kom tilbage. Tag derfor talenten fra ham og giv den til ham med de ti talenter. For enhver, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har. Og kast den uduelige tjener ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren.

28

22. ALM. SØNDAG C
Hele dagen
28/08/2022
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække II
22. ALM. SØNDAG (II Ps)
Helgener:
Kollekt for Caritas Danmark
1. læsning Sir 3,17-18. 20. 28-29
Barn, gør din gerning med sagtmodighed, så vil du blive elsket af enhver, som er Gud velbehagelig.
Jo større du er, desto mere må du ydmyge dig, så skal du finde nåde for Herren;
thi stor er Herrens magt, men han forherliges af de ydmyge.
Når den frække hjemsøges, findes der ingen lægedom, thi ryggesløshedens plante har slået dybe rødder hos ham. Den forstandiges hjerte grubler over ordsprog; og hvad den vise ønsker sig, er et lyttende øre.
Vekselsang Sl 68,4-5ac.6-7ab.10-11
R. I din godhed sørgede du
for de hjælpeløse, Gud.
Men de retfærdige jubler og glæder sig,
de fryder sig i glæde for Guds ansigt.
Syng for Gud, lovsyng hans navn,
de fryder sig i glæde for Guds ansigt.
Faderløses fader og enkers forsvarer
er Gud i sin hellige bolig.
Gud giver de ensomme et sted at bo,
han fører fanger ud og giver dem lykke
Du lod regnen strømme rigeligt, Gud,
du sørgede for dit udpinte land.
Der fandt dit folk en bolig,
i din godhed sørgede du
for de hjælpeløse, Gud.
2. læsning Hebr 12,18-19.22-24a
Brødre og søstre! Det er jo ikke til en håndgribelig, brændende ild, I er kommet, til mulm og mørke og storm og til en klang af horn og til en røst, der udtalte sådanne ord, at de, der hørte dem, bad sig fri for at høre mere.
Nej, I er kommet til Zions bjerg, til den levende Guds by, det himmelske Jerusalem, til tusinder af engle, en festforsamling og en menighed af førstefødte, som er indskrevet i himlene, og til en dommer, som er alles Gud, til deres ånder, som er retfærdige og har nået målet, til Jesus, den nye pagts formidler.
Akklamation til Evangeliet Matt 11,29ab
Halleluja!
Tag mit åg på jer, og lær af mig,
for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet.
Evangelium Luk 14,1. 7-14
Engang på en sabbat var Jesus kommet ind for at spise hos en af de ledende farisæere, og de sad og holdt øje med ham.
Da Jesus lagde mærke til, hvordan de indbudte udvalgte sig de øverste pladser ved bordet, fortalte han dem en lignelse: “Når du bliver indbudt til et bryllup, så sæt dig ikke øverst ved bordet. Måske er der indbudt en, der er fornemmere end du, og så kommer han, der har indbudt jer begge, og siger til dig: Giv ham din plads! Så må du med skam indtage den nederste plads. Nej, når du bliver indbudt, gå da hen og sæt dig på den nederste plads, så at han, der indbød dig, kan komme og sige: Min ven, sæt dig højere op! Så bliver du hædret i alle gæsternes påsyn. For enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.” Og til ham, der havde indbudt ham, sagde Jesus: “Når du indbyder til frokost eller til middag, så undlad at indbyde dine venner, dine brødre, dine slægtninge eller dine rige naboer, for at de ikke skal indbyde dig igen og gøre gengæld. Nej, når du vil holde en fest, så indbyd fattige, vanføre, lamme og blinde. Da skal du være salig, for de har ikke noget at give dig til gengæld. Men det vil blive gengældt dig ved de retfærdiges opstandelse.”

29

JOHANNES DØBERENS MARTYRIUM
Hele dagen
29/08/2022
Helgener: Johannes Døberens martyrium (m)
Læsning Jer 1,17-19
Du skal spænde bæltet om lænden,
stå frem og tale til dem
alt det, jeg befaler dig.
Lad dig ikke skræmme af dem,
for så skræmmer jeg dig for deres øjne!
Jeg gør dig i dag
til en befæstet by,
en søjle af jern,
en mur af bronze,
mod hele landet,
Judas konger og stormænd,
dets præster og storbønder.
De skal angribe dig,
men ikke overvinde dig,
for jeg er med dig og redder dig,
siger Herren.
Vekselsang Sl 71,1-2.3-4a.5-6ab.15ab&17
R. Min mund skal forkynde din frelse.
Hos dig, Herre, søger jeg tilflugt,
lad mig aldrig blive gjort til skamme!
Red mig og befri mig i din retfærdighed,
vend dit øre mod mig, og frels mig!
Vær min tilflugts klippe,
den borg, hvor jeg finder redning.
For du er min klippe og min borg.
Min Gud, red mig fra ugudeliges magt.
For du, Herre, er mit håb,
fra min ungdom var du min tilflugt, Herre,
fra fødslen har jeg støttet mig til dig,
det var dig, der tog mig fra moders liv.
Min mund skal forkynde din retfærdighed,
din frelse dagen lang.
Gud, du har belært mig fra min ungdom
og jeg beretter stadig om dine undere.
Akklamation til Evangeliet Matt 5,10
Halleluja!
Salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed,
for Himmeriget er deres.
Evangelium Mark 6,17-29
Herodes havde nemlig ladet Johannes gribe og lægge i lænker og fængsle på grund af Herodias, sin bror Filips hustru, fordi Herodes havde giftet sig med hende; for Johannes havde sagt til ham: »Du har ikke lov til at have din brors hustru.« Og Herodias var ude efter ham og ville have ham slået ihjel, men hun kunne ikke. For Herodes var bange for Johannes, da han vidste, at han var en retfærdig og hellig mand, så han holdt hånden over ham; og hver gang han hørte på ham, blev han meget anfægtet, men han hørte gerne på ham.
Men så kom der en lejlighed, da Herodes på sin fødselsdag holdt fest for sine hoffolk og hærførerne og de fornemme i Galilæa. Da kom Herodias’ datter ind og dansede, og hun betog Herodes og hans gæster. Kongen sagde til pigen: »Bed mig om, lige hvad du vil, og jeg vil give dig det!« Og med ed lovede han hende alt muligt: »Lige meget hvad du beder mig om, vil jeg give dig, om det så er halvdelen af mit kongerige.« Men hun gik ud og spurgte sin mor: »Hvad skal jeg bede om?« Hun svarede: »Johannes Døbers hoved!« Og så skyndte hun sig ind til kongen og bad ham: »Jeg ønsker, at du straks giver mig Johannes Døbers hoved på et fad.« Kongen blev meget ked af det, men på grund af sin ed og sine gæster ville han ikke sige nej til hende. Så sendte kongen straks bødlen af sted med ordre om at bringe Johannes’ hoved. Og han gik hen og halshuggede ham i fængslet, og han bragte hans hoved på et fad og gav det til pigen, og hun gav det til sin mor. Men da hans disciple hørte om det, kom de og hentede liget og lagde det i en grav.

30

Tirsdag i 22. alm. uge II
Hele dagen
30/08/2022
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække II
Tirsdag i 22. alm. uge (II Ps)
Helgener:
Læsning 1 Kor 2,10b-16
Ånden ransager alt, selv Guds dybder. For hvem ved, hvad der bor i mennesket, undtagen menneskets egen ånd? Således ved heller ingen anden end Guds ånd, hvad der bor i Gud. Vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi skal vide, hvad Gud i sin nåde har givet os. Og om dette taler vi ikke med ord, som menneskelig visdom har lært os, men med ord, som Ånden har lært os, og vi tolker det åndelige for åndelige.
Et sjæleligt menneske tager ikke imod det, der kommer fra Guds ånd; det er en dårskab for sådan et menneske, og det kan ikke fatte det, for det bedømmes kun efter Åndens målestok. Det åndelige menneske derimod bedømmer alt, men selv bedømmes det ikke af nogen; for »hvem kender Herrens tanker og kan belære ham?« Men vi har Kristi tanker.
Vekselsang Sl 145,8-9.10-11.12-13ab.13cd-14
R. Herren er retfærdig på alle sine veje.
Herren er nådig og barmhjertig,
sen til vrede og rig på troskab.
Herren er god mod alle,
hans barmhjertighed gælder alle hans skabninger.
Alle dine skabninger, Herre, takker dig,
dine fromme priser dig.
De fortæller om dit herlige kongedømme
og taler om din styrke.
De vil kundgøre hans vælde for menneskene,
hans kongedømmes prægtige herlighed.
Dit kongedømme består i al evighed.
Dit herredømme i slægt efter slægt.
Herren støtter alle, der falder,
og rejser alle de nedbøjede.
Akklamation til Evangeliet Luk 7,16
Halleluja!
En stor profet er fremstået iblandt os,
og Gud har besøgt sit folk.
Evangelium Luk 4,31-37
På den tid kom Jesus ned til Kapernaum, en by i Galilæa. Han underviste dem på sabbatten, og de blev slået af forundring over hans lære, for der var myndighed bag hans ord. I synagogen var der en mand med en uren, dæmonisk ånd, og han skreg højt: »Hvad har vi dog med dig at gøre, Jesus fra Nazaret! Er du kommet for at ødelægge os? Jeg ved, hvem du er: Guds hellige!« Men Jesus truede ad ånden og sagde: »Ti stille, og far ud af ham!« Dæmonen kastede manden omkuld midt iblandt dem og fór ud af ham uden at have gjort ham nogen skade. Alle blev forfærdede, og de sagde til hinanden: »Hvad er dog det for et ord? Han befaler jo med myndighed og kraft over de urene ånder, og de farer ud!« Og der gik frasagn om ham overalt på egnen.

31

Onsdag i 22. alm. uge II
Hele dagen
31/08/2022
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække II
Onsdag i 22. alm. uge (II Ps)
Helgener:
Læsning 1 Kor 3,1-9
Jeg kunne ikke tale til jer, brødre, som til åndelige mennesker; jeg måtte tale til jer som til kødelige mennesker, som til spæde i troen på Kristus. Jeg gav jer mælk, ikke fast føde, for den kunne I endnu ikke tåle, og det kan I heller ikke nu; for I er stadig kødelige mennesker. For når der er misundelse og splid iblandt jer, er I så ikke kødelige og lever slet og ret som mennesker? Når én siger: Jeg hører til Paulus, og en anden: Jeg hører til Apollos, er I så ikke slet og ret mennesker?
Hvad er da Apollos? Og hvad er Paulus? Tjenere, ved hvem I kom til tro, og hver for sig tjente vi med den gave, Herren gav. Jeg plantede, Apollos vandede, men Gud gav vækst, så hverken den, der planter, eller den, der vander, er noget, men det er Gud, som giver vækst. Den, der planter, og den, der vander, er ét, og enhver skal få løn efter sit arbejde. For vi er Guds medarbejdere, og I er Guds mark, Guds bygning.
Vekselsang Sl 33,12-13.14-15.20-21
R. Lykkeligt det folk,
Gud udvalgte sig til ejendom.
Lykkeligt det folk, der har Herren til Gud,
det folk, han udvalgte sig til ejendom.
Herren ser ned fra himlen,
han ser alle mennesker.
Fra sin bolig iagttager han
alle dem, der bor på jorden.
Han har skabt alle hjerter
og giver agt på alle deres handlinger.
Vi længes efter Herren,
han er vor hjælp og vort skjold.
Ham glæder vort hjerte sig over,
vi stoler på hans hellige navn.
Akklamation til Evangeliet Luk 4,18-19
Halleluja!
Herren har sendt mig
for at bringe godt budskab til fattige,
for at udråbe frigivelse for fanger.
Evangelium Luk 4,38-44
På den tid brød Jesus op fra synagogen og kom ind i Simons hus. Simons svigermor lå syg med høj feber, og de bad ham hjælpe hende. Så gik han hen og bøjede sig over hende og truede ad feberen, og den forlod hende. Og hun stod straks op og sørgede for dem.
Ved solnedgang kom alle, der havde nogen med en eller anden sygdom, hen til ham med dem, og han lagde hænderne på hver enkelt af dem og helbredte dem. Der fór også dæmoner ud af mange, mens de råbte: »Du er Guds søn.« Men han truede dem til ikke at sige noget, for de vidste, at han var Kristus.
Da det var blevet dag, gik han bort og ud til et øde sted. Folk ledte efter ham, og de fandt frem til ham og forsøgte at holde på ham, så han ikke skulle forlade dem. Men han sagde til dem: »Jeg skal også forkynde evangeliet om Guds rige i de andre byer; det er derfor, jeg er blevet udsendt.« Og han prædikede i synagogerne i Judæa.