Johannes Døbers Fødsel Vigilie

23/06/2021 Hele dagen

Det almindelige kirkeår


 VIGILIEMESSE
Helgener: Johannes Døbers fødsel


1. læsning Jer 1,4-10

Herrens ord kom til mig:
»Før jeg dannede dig i moders liv, kendte jeg dig,
før du kom ud af moders skød, helligede jeg dig;
jeg gjorde dig til profet for folkene.«
Jeg svarede: »Ak, Gud Herre, jeg er ung; jeg forstår ikke at tale!« Men Herren sagde til mig:
»Du skal ikke sige: Jeg er ung!
Men overalt, hvor jeg sender dig, skal du gå,
og alt, hvad jeg befaler dig, skal du tale.
Du skal ikke frygte dem,
for jeg er med dig og frelser dig,«
siger Herren.
Så rakte Herren sin hånd ud og berørte min mund, og Herren sagde til mig:

Nu lægger jeg mine ord i din mund.
Se, nu giver jeg dig myndighed
over folkene og rigerne
til at rykke op med rode og til at rive ned,
til at ødelægge og til at jævne med jorden,
til at bygge op og til at plante.

Vekselsang Sl 71,1-2.3-4a.5-6ab.15ab.&17

R. Fra fødslen har jeg støttet mig til dig.

Hos dig, Herre, søger jeg tilflugt,
lad mig aldrig blive gjort til skamme!
Red mig og befri mig i din retfærdighed,
vend dit øre mod mig, og frels mig!

Vær min tilflugts klippe,
den borg, hvor jeg finder redning.
For du er min klippe og min borg.
Min Gud, red mig fra ugudeliges magt.

For du, Herre, er mit håb,
fra min ungdom var du min tilflugt, Herre,
fra fødslen har jeg støttet mig til dig,
det var dig, der tog mig fra moders liv.

Min mund skal forkynde din retfærdighed,
din frelse dagen lang,
Gud, du har belært mig fra min ungdom,
og jeg beretter stadig om dine undere.

2. læsning 1 Pet 1,8-12

Brødre og søstre! Jesus Kristus elsker I uden at have set ham, ham tror I på nu uden at se ham, men I skal juble med en uudsigelig, forklaret glæde, når I kommer frem til troens mål, jeres sjæles frelse.

Det var denne frelse, profeterne granskede efter og grundede over, når de profeterede om den nåde, som I skulle få; de grundede nemlig over, hvornår og hvordan den tid ville komme, som Kristi ånd i dem pegede på, når den forud vidnede om Kristi lidelser og den herlighed, der skulle følge. Det blev åbenbaret for dem, at det ikke var sig selv, men jer, de tjente med profetierne om alt det, som nu er forkyndt for jer af dem, der ved Helligånden, sendt fra himlen, har bragt jer evangeliet alt det, som englene begærer at få indblik i.

Akklamation til Evangeliet Joh 1,7; Luk 1,17

Halleluja!
Han kom for at aflægge vidnesbyrd,
han skulle vidne om lyset,
for at skaffe Herren et folk, der er gjort rede.

Evangelium Luk 1,5-17

I de dage, da Herodes var konge over Judæa, var der i Abijas skifte en præst ved navn Zakarias. Hans hustru var af Arons slægt og hed Elisabeth. De var begge retfærdige for Gud og levede uangribeligt efter alle Herrens bud og forskrifter, men de var barnløse, for Elisabeth var ufrugtbar, og de var begge højt oppe i årene.

Så skete det, mens Zakarias gjorde præstetjeneste for Gud, idet turen var kommet til hans skifte, at det ved den sædvanlige lodtrækning blandt præsterne blev ham, der skulle gå ind i Herrens tempel og bringe røgelsesofferet, og hele folkemængden stod udenfor og bad, mens ofringen fandt sted. Da viste Herrens engel sig for ham, stående til højre for røgelsesofferalteret. Zakarias blev forfærdet, da han så ham, og han blev grebet af frygt. Men englen sagde til ham: »Frygt ikke, Zakarias! For din bøn er hørt. Din hustru Elisabeth skal føde dig en søn, og du skal give ham navnet Johannes. Han skal blive dig til fryd og glæde, og mange skal glæde sig over hans fødsel, for han skal blive stor for Herren; han må ikke drikke vin og øl, men han skal fyldes med Helligånden allerede fra moders liv, og mange af Israels børn skal han føre tilbage til Herren deres Gud. Han skal gå foran ham i Elias’ ånd og kraft for at vende fædres hjerte til deres børn og give ulydige et retfærdigt sind og skaffe Herren et folk, der er gjort rede.«