Onsdag i 16. alm. uge II

20/07/2022 Hele dagen

Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække II


Onsdag i 16. alm. uge (IV Ps)
Helgener: Torlak, biskop († 1193) (m)


Læsning Jer 1,1. 4-10

Ord af Jeremias, søn af Hilkija, en af præsterne i Anatot i Benjamin.

Herrens ord kom til mig:
»Før jeg dannede dig i moders liv, kendte jeg dig,
før du kom ud af moders skød, helligede jeg dig;
jeg gjorde dig til profet for folkene.«

 Jeg svarede: »Ak, Gud Herre, jeg er ung; jeg forstår ikke at tale!«
Men Herren sagde til mig:
»Du skal ikke sige: Jeg er ung!
Men overalt, hvor jeg sender dig, skal du gå,
og alt, hvad jeg befaler dig, skal du tale.
Du skal ikke frygte dem,
for jeg er med dig og frelser dig,«
siger Herren.

 Så rakte Herren sin hånd ud og berørte min mund,
og Herren sagde til mig:
Nu lægger jeg mine ord i din mund.
Se, nu giver jeg dig myndighed
over folkene og rigerne
til at rykke op med rode og til at rive ned,
til at ødelægge og til at jævne med jorden,
til at bygge op og til at plante.

Vekselsang Sl 71,1-2. 3-4a. 5,6-ab. 15ab&17

R. Min mund skal forkynde din frelse.

 Hos dig, Herre, søger jeg tilflugt,
lad mig aldrig blive gjort til skamme!
Red mig og befri mig i din retfærdighed,
vend dit øre mod mig, og frels mig!

Vær min tilflugts klippe,
den borg, hvor jeg finder redning.
For du er min klippe og min borg.
Min Gud, red mig fra ugudeliges magt.

For du, Herre, er mit håb,
fra min ungdom var du min tilflugt, Herre,
fra fødslen har jeg støttet mig til dig,
det var dig, der tog mig fra moders liv.

Min mund skal forkynde din retfærdighed,
din frelse dagen lang.
Gud, du har belært mig fra min ungdom,
og jeg beretter stadig om dine undere.

Akklamation til Evangeliet Jfr. Matt 11,25

Halleluja!
Sæden er Guds ord og sædemanden Kristus;
enhver som finder ham, forbliver i evighed.

Evangelium Matt 13,1-9

Samme dag gik Jesus ud af huset og satte sig ved søen. Og store skarer flokkedes om ham, så han måtte gå om bord og sætte sig i en båd, mens hele skaren stod på bredden. Og han talte meget til dem i lignelser og sagde:

»Se, en sædemand gik ud for at så. Og da han såede, faldt noget på vejen, og fuglene kom og åd det op. Noget faldt på klippegrund, hvor der ikke var ret meget jord, og det kom straks op, fordi der kun var et tyndt lag jord; men da solen kom højt på himlen, blev det svedet, og det visnede, fordi det ikke havde rod. Noget faldt mellem tidsler, og tidslerne voksede op og kvalte det. Men noget faldt i god jord og gav udbytte, noget hundrede, noget tres og noget tredive fold. Den, der har ører, skal høre!«