Name: Tirsdag i 4. alm. uge I
Start: 2023-01-31
End: 2023-01-31

Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække A
Hverdagstekstrække II

Fredag i 16. alm. uge (IV Ps)
Helgener: Charabel Makhluf, præst († 1898)

Læsning Jer 3,14-17

Herren siger: »Vend tilbage, I frafaldne sønner, siger Herren, for det er mig, der er jeres herre. Jeg henter jer, én fra en by, to fra en slægt, og bringer jer til Zion. Jeg giver jer hyrder efter mit hjerte; de skal vogte jer med kundskab og indsigt. I de dage, når I bliver talrige og frugtbare i landet, siger Herren, skal man ikke længere tale om Herrens pagts ark, ingen skal tænke på den, ingen skal huske den, ingen skal savne den, og der skal ikke laves nogen anden. Da skal Jerusalem kaldes Herrens trone, og alle folk skal samles i Herrens navn i Jerusalem. De skal ikke længere vandre i deres onde hjertes forstokkethed«.

Vekselsang Jer 31.10.11-12ab.13

R. Herren vogter os som hyrden sin hjord.

Hør Herrens ord, I folkeslag,
forkynd på de fjerne øer, og sig:
Han, som spredte Israel, samler dem,
han vogter dem som hyrden sin hjord.

For Herren har udfriet Jakob
og løskøbt ham fra hans overmand.
Jublende kommer de til Zions bjerg,
de stråler af glæde over Herrens gode gaver.

Da skal jomfruer danse af glæde,
unge og gamle skal juble.
Jeg vender deres sorg til fryd,
jeg trøster og glæder dem, der klager.

Akklamation til evangeliet Luk 8,15

Halleluja, halleluja.
Velsignet er de, der hører ordet og bevarer det
i et smukt og godt hjerte, er udholdende og bærer frugt.

Evangelium Matt 13,18-23

Jesus sagde til sine disciple: »Så hør I da lignelsen om sædemanden. Når et menneske hører ordet om Riget og ikke fatter det, kommer den Onde og røver det, der er sået i hans hjerte; det er det, som blev sået på vejen. Det, som blev sået på klippegrund, det er ham, der straks tager imod ordet med glæde, når han hører det; men han har ikke rod i sig, han holder kun ud en tid, og når der kommer trængsler eller forfølgelse på grund af ordet, falder han straks fra. Det, som blev sået mellem tidsler, det er ham, der hører ordet, men denne verdens bekymring og rigdommens blændværk kvæler ordet, så det ikke bærer frugt. Men det, som blev sået i den gode jord, det er ham, der hører ordet og fatter det og så bærer frugt og giver hundrede eller tres eller tredive fold.«

søn

man

tir

ons

tor

fre

lør

1. januar
Hele dagen
01/01/2023
Juletiden
FESTEN FOR JOMFRU MARIA, GUDSMODER
Kollekt for Det Danske Bibelselskab
1. læsning 4. Mos 6, 22-27
Herren talte til Moses og sagde: Sig til Aron og hans sønner: Sådan skal I velsigne israelitterne. Sig til dem:
Herren velsigne dig og bevare dig,
Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig,
Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred.
Sæt mit navn på israelitterne, så vil jeg velsigne dem.
Vekselsangen Sl 67,2-3.5.6&8
R. Gud være os nådig og velsigne os.

Gud være os nådig og velsigne os,
han lade sit ansigt lyse over os,
så din vej kendes på jorden
og din frelse blandt alle folkene.
Folkeslagene skal glæde sig og juble,
for du dømmer folkene retfærdigt,
og du leder folkeslagene på jorden.
Folkene skal takke dig, Gud,
alle folkene skal takke dig.
Gud velsigne os,
og hele den vide jord frygte ham.
2. læsning Gal 4,4-7
Da tidens fylde kom, sendte Gud sin søn, født af en kvinde, født under loven, for at han skulle løskøbe dem, der var under loven, for at vi skulle få barnekår. Og fordi I er børn, har Gud sendt sin søns ånd i vore hjerter, og den råber: Abba, fader! Så er du da ikke længere træl, men barn. Og er du barn, har Gud også gjort dig til arving.
Akklamation til Evangeliet

Halleluja!
Mangfoldige gange og på mangfoldige måder har
Gud i fortiden talt til fædrene gennem profeterne,
men nu ved dagenes ende har han talt til os gennem sin søn.
Evangelium Luk 2,16-21
Hyrderne skyndte sig til Betlehem og fandt Maria og Josef sammen med barnet, som lå i krybben. Da de havde set det, fortalte de, hvad der var blevet sagt til dem om dette barn, og alle, der hørte det, undrede sig over, hvad hyrderne fortalte dem; men Maria gemte alle disse ord i sit hjerte og grundede over dem. Så vendte hyrderne tilbage og priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, sådan som det var blevet sagt til dem.
Da otte dage var gået, og han skulle omskæres, fik han navnet Jesus, som han var blevet kaldt af englen, før han blev undfanget i moders liv.

2. januar
Hele dagen
02/01/2023
Juletiden
Helgener Basilius den Store († 379) og Gregor af Nazianz († 390), biskopper og kirkelærere (m)
Læsning 1 Joh 2,22-28
Hvem er en løgner, om ikke den, der benægter, at Jesus er Kristus? Antikrist er den, der fornægter Faderen og Sønnen. Enhver, som fornægter Sønnen, har heller ikke Faderen. Den, der bekender Sønnen, har også Faderen. I skal lade det, I har hørt fra begyndelsen, blive i jer. Hvis det, I har hørt fra begyndelsen, bliver i jer, vil også I blive i Sønnen og i Faderen. Og det er det løfte, som han har givet os: det evige liv.
Dette har jeg skrevet til jer om dem, der vil føre jer vild. Men i jer bliver den salve, I har fået fra ham, og I har ikke brug for, at nogen skal lære jer noget; men da hans salve lærer jer alt og det er sandt og uden løgn skal I også blive i ham, sådan som den har lært jer.
Og nu, kære børn, bliv i ham, for at vi kan have frimodighed, når han åbenbares, og ikke skal stå med skam over for ham ved hans genkomst.
Vekselsang Sl 98,1.2-3ab.3cd-4
R. Hele den vide jord har set
vor Guds frelse.
Syng en ny sang for Herren,
for han har udført undere;
hans højre hånd og hellige arm
har skaffet ham sejr.
Herren har kundgjort sin frelse,
for folkenes øjne
har han åbenbaret sin retfærdighed.
Han har husket på sin godhed
og sin trofasthed mod Israels hus.
Hele den vide jord har set
vor Guds frelse.
Bryd ud i fryderåb for Herren, hele jorden,
bryd ud i jubel og lovsang!
Akklamation til Evangeliet Hebr 1,1-2
Halleluja!
Mangfoldige gange og på mangfoldige måder har Gud i fortiden talt til
fædrene gennem profeterne,
men nu ved dagenes ende har han talt til os gennem sin søn.
Evangelium Joh 1,19-28
Dette er Johannes’ vidnesbyrd, da jøderne fra Jerusalem sendte præster og levitter ud til ham for at spørge ham: »Hvem er du?« Da bekendte han og benægtede ikke, han bekendte: »Jeg er ikke Kristus.« »Hvad er du da?« spurgte de ham, »er du Elias?« »Det er jeg ikke,« svarede han. »Er du Profeten?« »Nej,« svarede han. Så sagde de til ham: »Hvem er du da? Vi skal have svar med til dem, der har sendt os; hvad siger du om dig selv?« Han svarede: »Jeg er en, der råber i ørkenen: Jævn Herrens vej! som profeten Esajas har sagt.«
De var udsendt af farisæerne, og de spurgte ham: »Hvorfor døber du så, når du hverken er Kristus eller Elias eller Profeten?« Johannes svarede dem: »Jeg døber med vand; midt iblandt jer står en, som I ikke kender, han, som kommer efter mig, og hans skorem er jeg ikke værdig til at løse.« Dette skete i Betania på den anden side af Jordan, hvor Johannes døbte.

3. januar
Hele dagen
03/01/2023
Jesu allerhelligste navn
Læsning 1 Joh 2,29-3,6
Når I ved, at han er retfærdig, forstår I, at enhver, som gør retfærdigheden, er født af ham. Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det! Derfor kender verden ikke os, fordi den ikke kender ham. Mine kære, vi er Guds børn nu, og det er endnu ikke åbenbaret, hvad vi skal blive. Vi ved, at når han åbenbares, skal vi blive ligesom han, for vi skal se ham, som han er. Enhver, som har dette håb til ham, renser sig selv, ligesom han er ren. Enhver, som gør synden, begår også lovbrud, for synd er lovbrud. I ved, at han blev åbenbaret for at bære vore synder, og der er ikke synd i ham. Enhver, som bliver i ham, synder ikke; enhver, som synder, har ikke set ham og kender ham ikke.
Vekselsang Sl 98,1.3cd-4.5-6
R. Hele den vide jord har set
vor Guds frelse.
Syng en ny sang for Herren,
for han har udført undere;
hans højre hånd og hellige arm
har skaffet ham sejr.
Hele den vide jord har set
vor Guds frelse.
Bryd ud i fryderåb for Herren, hele jorden,
bryd ud i jubel og lovsang!
Lovsyng Herren til citer,
til citer og klingende spil,
til trompeter og hornets klang,
bryd ud i fryderåb for kongen, Herren!
Akklamation til Evangeliet Joh 1,14. 12b
Halleluja!
Ordet blev kød og tog bolig iblandt os.
Alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn.
Evangelium Joh 1,29-34
Næste dag så Johannes Jesus komme hen imod sig og sagde: »Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd. Det er om ham, jeg har sagt: Efter mig kommer der en mand, som er kommet forud for mig, for han var til før mig. Jeg kendte ham ikke, men for at han skal åbenbares for Israel, derfor er jeg kommet og døber med vand.«
Og Johannes vidnede: »Jeg så Ånden dale ned fra himlen som en due, og den blev over ham. Jeg kendte ham ikke, men han, som har sendt mig for at døbe med vand, han sagde til mig: Det er ham, du ser Ånden dale ned over og blive over, der døber med Helligånden. Jeg har set det, og jeg har aflagt det vidnesbyrd, at han er Guds søn.«

4. januar
Hele dagen
04/01/2023
Juletiden
Læsning 1 Joh 3,7-10
Kære børn, lad ingen føre jer vild. Den, der gør retfærdigheden, er retfærdig, ligesom han er retfærdig. Den, der gør synden, er af Djævelen, for Djævelen har syndet fra begyndelsen. Derfor blev Guds søn åbenbaret: for at tilintetgøre Djævelens gerninger.
Enhver, som er født af Gud, gør ikke synd; for Guds sæd bliver i ham, og han kan ikke synde, fordi han er født af Gud. Derved bliver det åbenbart, hvem der er Guds børn, og hvem der er Djævelens børn: enhver, som ikke gør retfærdighed, er ikke af Gud, lige så lidt som den, der ikke elsker sin broder.
Vekselsang Sl 98,1.7-8.9
R. Hele den vide jord har set
vor Guds frelse.
Syng en ny sang for Herren,
for han har udført undere;
hans højre hånd og hellige arm
har skaffet ham sejr.
Havet med alt, hvad det rummer, skal larme,
jorden og de, der bor på den.
Strømmene skal klappe i hænderne,
alle bjerge skal juble
for Herren; for han kommer
for at holde dom over jorden.
Han holder dom over verden med retfærdighed
og over folkene med retskaffenhed.
Akklamation til Evangeliet Hebr 1,1-2
Halleluja!
Mangfoldige gange og på mangfoldige måder har Gud i fortiden talt til
fædrene gennem profeterne,
men nu ved dagenes ende har han talt til os gennem sin søn.
Evangelium Joh 1,35-42
Næste dag stod Johannes der igen med to af sine disciple. Han ser Jesus komme gående og siger: »Se, dér er Guds lam.« De to disciple hørte, hvad han sagde, og fulgte efter Jesus. Da Jesus vendte sig om og så dem følge efter, sagde han: »Hvad vil I?« De svarede: »Rabbi, hvor bor du?« Rabbi betyder Mester. Han sagde til dem: »Kom og se!« De gik med og så, hvor han boede, og blev hos ham den dag; det var ved den tiende time. Andreas, Simon Peters bror, var den ene af de to, som havde hørt, hvad Johannes sagde, og var fulgt efter Jesus.
Først møder han sin bror Simon og siger til ham: »Vi har mødt Messias« det betyder Kristus. Han tog ham med hen til Jesus. Da Jesus så ham, sagde han: »Du er Simon, Johannes’ søn; du skal kaldes Kefas« det er det samme som Peter.

5. januar
Hele dagen
05/01/2023

Juletiden
Læsning 1 Joh 3,11-21
For dette er det budskab, I har hørt fra begyndelsen: Vi skal elske hinanden og ikke være som Kain, der var af den Onde og slog sin bror ihjel. Og hvorfor slog han ham ihjel? Fordi hans gerninger var onde, men hans brors retfærdige.
I må ikke undre jer, brødre, hvis verden hader jer. Vi ved, at vi er gået over fra døden til livet; for vi elsker brødrene. Den, der ikke elsker, bliver i døden. Enhver, som hader sin broder, er en morder, og I ved, at ingen morder har evigt liv i sig. Derpå kender vi kærligheden: at han satte sit liv til for os; så skylder også vi at sætte livet til for brødrene. Den, der har jordisk gods og ser sin broder lide nød, men lukker sit hjerte for ham hvorledes kan Guds kærlighed blive i ham?
Kære børn, lad os ikke elske med ord eller tunge, men i gerning og sandhed. Deraf kan vi vide, at vi er af sandheden, og over for ham kan vi bringe vort hjerte til ro, hvad end vort hjerte fordømmer os for; thi Gud er større end vort hjerte og kender alt.
Mine kære, hvis vort hjerte ikke fordømmer os, har vi frimodighed over for Gud.
Vekselsang Sl 100,2.3.4.5
R. Bryd ud i fryderåb for Herren, hele jorden!
Bryd ud i fryderåb for Herren, hele jorden!
Tjen Herren under glædessang,
træd frem for ham under jubel!
Forstå, at Herren er Gud,
han har skabt os, og ham hører vi til,
vi er hans folk og de får, han vogter.
Gå ind ad hans porte med takkesang,
ind i hans forgårde med lovsang,
tak ham, pris hans navn!
For Herren er god,
hans trofasthed varer til evig tid,
hans troskab i slægt efter slægt.
Akklamation til Evangeliet

Halleluja!
En hellig dag er oprunden for os.
Kom, I folkeslag, og tilbed Herren;
thi i dag er et stort lys stegt ned over jorden.
Evangelium Joh 1,43-51
Næste dag ville Jesus tage til Galilæa og møder Filip. Jesus siger til ham: »Følg mig!« Filip var fra Betsajda, fra samme by som Andreas og Peter. Filip møder Nathanael og siger til ham: »Ham, som Moses har skrevet om i loven, og ligeså profeterne, ham har vi mødt, Jesus, Josefs søn, fra Nazaret.« Nathanael spurgte: »Kan noget godt komme fra Nazaret?« Filip sagde til ham: »Kom og se!«
Jesus så Nathanael komme hen imod sig og sagde om ham: »Se, dér er sandelig en israelit, som er uden svig.« Nathanael spurgte ham: »Hvor kender du mig fra?« Jesus svarede ham: »Jeg så dig, før Filip kaldte på dig, mens du var under figentræet.« Nathanael udbrød: »Rabbi, du er Guds søn, du er Israels konge!« Jesus sagde til ham: »Tror du, fordi jeg sagde til dig, at jeg så dig under figentræet? Du skal få større ting at se end det.« Og han sagde til ham: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: I skal se himlen åben og Guds engle stige op og stige ned over Menneskesønnen.«

6. januar
Hele dagen
06/01/2023
Juletiden
Læsning 1 Joh 5,5-13
Hvem andre kan overvinde verden end den, som tror, at Jesus er Guds søn?
Han er den, der er kommet gennem vand og blod, Jesus Kristus. Han kom ikke kun med vandet, men med vandet og blodet; og det er Ånden, som vidner, fordi Ånden er sandheden. For der er tre, som vidner: Ånden og vandet og blodet, og de tre bliver til ét. Tager vi imod menneskers vidnesbyrd, er Guds vidnesbyrd dog større; for det er Guds vidnesbyrd, at han har vidnet om sin søn. Den, der tror på Guds søn, har vidnesbyrdet i sig, men den, der ikke tror Gud, har gjort ham til en løgner ved ikke at tro på det vidnesbyrd, som Gud har aflagt om sin søn. Og dette er vidnesbyrdet, at Gud har givet os det evige liv, og det liv er i hans søn. Den, der har Sønnen, har livet; den, der ikke har Guds søn, har ikke livet.
Dette har jeg skrevet til jer, der tror på Guds søns navn, for at I skal vide, at I har evigt liv.
Vekselsang Sl 147,12-13.14-15.19-20
R. Jerusalem, lovsyng Herren!
Jerusalem, lovsyng Herren!
Lovpris din Gud, Zion!
For han har gjort dine portslåer stærke
og velsignet dine sønner i dig.
Han skaber fred i dit land
og mætter dig med hvedens fedme.
Han sender sit ord ud over jorden,
hurtigt løber hans befaling.
Han forkynder sit ord for Jakob,
sine love og bud for Israel.
Det har han ikke gjort for noget andet folk,
de kender ikke hans bud.
Akklamation til Evangeliet jfr. Mark 9,6
Halleluja!
Himlene åbnedes, og en røst lød fra skyen:
“Denne er min Søn, den elskede, hør ham!”
Evangelium Mark 1,7-11 eller Luk 3,23-38 eller Luk 3,23. 31-34. 36. 38
Johannes prædikede: »Efter mig kommer han, som er stærkere end jeg, og jeg er ikke værdig til at bøje mig ned og løse hans skorem. Jeg har døbt jer med vand, men han skal døbe jer med Helligånden.«
I de dage skete det, at Jesus kom fra Nazaret i Galilæa og blev døbt af Johannes i Jordan. Straks da han steg op af vandet, så han himlene flænges og Ånden dale ned over sig som en due; og der lød en røst fra himlene: »Du er min elskede søn, i dig har jeg fundet velbehag!«
Evangelium
Luk 3,23-38
Jesus var omkring tredive år, da han begyndte sit virke. Han var, mente man, søn af Josef, som var søn af Eli, søn af Mattat, søn af Levi, søn af Melki, søn af Jannaj, søn af Josef, søn af Mattathias, søn af Amos, søn af Nahum, søn af Esli, søn af Naggaj, søn af Mahat, søn af Mattathias, søn af Shim’i, søn af Josek, søn af Joda, søn af Johanan, søn af Resa, søn af Zerubbabel, søn af Shealtiel, søn af Neri, søn af Melki, søn af Addi, søn af Kosam, søn af Elmadam, søn af Er, søn af Josva, søn af Eliezer, søn af Jorim, søn af Mattat, søn af Levi, søn af Simeon, søn af Juda, søn af Josef, søn af Jonam, søn af Eljakim, søn af Melea, søn af Menna, søn af Mattata, søn af Natan, søn af David, søn af Isaj, søn af Obed, søn af Boaz, søn af Sala, søn af Nakshon, søn af Amminadab, søn af Admin, søn af Arni, søn af Hesron, søn af Peres, søn af Juda, søn af Jakob, søn af Isak, søn af Abraham, søn af Tera, søn af Nakor, søn af Serug, søn af Re’u, søn af Peleg, søn af Eber, søn af Shela, søn af Kenan, søn af Arpakshad, søn af Sem, søn af Noa, søn af Lemek, søn af Metusalem, søn af Enok, søn af Jered, søn af Mahalal’el, søn af Kenan, søn af Enosh, søn af Set, søn af Adam, søn af Gud.
Evangelium
Luk 3,23. 31-34. 36. 38
Jesus var omkring tredive år, da han begyndte sit virke. Han var, mente man, søn af Josef, som var søn af Eli, søn af Melea, søn af Menna, søn af Mattata, søn af Natan, søn af David, søn af Isaj, søn af Obed, søn af Boaz, søn af Sala, søn af Nakshon, søn af Amminadab, søn af Admin, søn af Arni, søn af Hesron, søn af Peres, søn af Juda, søn af Jakob, søn af Isak, søn af Abraham, søn af Tera, søn af Nakor, søn af Kenan, søn af Arpakshad, søn af Sem, søn af Noa, søn af Lemek, søn af Enosh, søn af Set, søn af Adam, søn af Gud.

7. januar
Hele dagen
07/01/2023-07/12/2023
Juletiden
Helgener: Knud Hertug, martyr († 11311) (m)
Bededag for præste- og ordenskald
Læsning 1 Joh 3,22-4,6
Hvad vi end beder om, får vi af ham, fordi vi holder hans bud og gør det, som behager ham.  Og dette er hans bud, at vi skal tro på hans søns, Jesu Kristi, navn og elske hinanden, som han har påbudt os.  Den, der holder hans bud, bliver i Gud og Gud i ham. Og at han bliver i os, ved vi af Ånden, som han har givet os.
Mine kære, tro ikke enhver ånd, men prøv, om ånderne er af Gud, for der er gået mange falske profeter ud i verden.  Derpå kan I kende Guds ånd: enhver ånd, som bekender, at Jesus er Kristus, kommet i kød, er af Gud;  men enhver ånd, som ikke bekender Jesus, er ikke af Gud, og det er Antikrists ånd, som I har hørt skal komme, og den er allerede nu i verden.  I er af Gud, kære børn, og I har overvundet dem, for han, som er i jer, er større end han, som er i verden.  De er af verden, derfor taler de ud af verden, og verden lytter til dem.  Vi er af Gud, og den, der kender Gud, lytter til os, men den, der ikke er af Gud, lytter ikke til os. Derpå kender vi sandhedens ånd og vildfarelsens ånd.
Vekselsang Sl 2,7-8. 10-11
R. Jeg giver dig folkene som ejendom.
Jeg vil forkynde, hvad Herren har bestemt:
Han sagde til mig: »Du er min søn,
jeg har født dig i dag.
På din bøn giver jeg dig folkene som ejendom
og den vide jord som arvelod.
I konger, vær nu kloge,
tag imod råd, I jordens dommere:
Tjen Herren i frygt!
Akklamation til Evangeliet jfr. Matt 4,23
Halleluja!
Jesus prædikede evangeliet om Riget
og helbredte al sygdom og lidelse blandt folket.
Evangelium Matt 4,12-17. 23-25
Da Jesus hørte, at Johannes var blevet sat i fængsel, drog han bort til Galilæa.  Men han forlod Nazaret og kom og bosatte sig i Kapernaum ved søen, i Zebulons og Naftalis land,  for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten Esajas, der siger:
Zebulons land og Naftalis land,
Vejen langs Havet, Landet på den anden side af Jordan
og Folkeslagenes Galilæa,
det folk, der sad i mørket,
har set et stort lys,
og de, der sad i dødens land og skygge,
for dem brød lyset frem.
Fra da af begyndte Jesus at prædike: »Omvend jer, for Himmeriget er kommet nær!«
Jesus gik omkring i hele Galilæa, underviste i deres synagoger, prædikede evangeliet om Riget og helbredte al sygdom og lidelse blandt folket.  Og rygtet om ham nåede ud i hele Syrien, og de kom til ham med alle, der led af forskellige sygdomme og var plaget af lidelser, og med besatte, månesyge og lamme, og han helbredte dem.  Og store folkeskarer fulgte ham fra Galilæa og Dekapolis, Jerusalem og Judæa og fra den anden side af Jordan.

HERRENS ÅBENBARELSE
Hele dagen
08/01/2023

Juletiden
Søndag. HERRENS ÅBENBARELSE (h)
1. læsning Es 60,1-6
Rejs dig, bliv lys, for dit lys er kommet,
Herrens herlighed er brudt frem over dig.
For se, mørket dækker jorden,
mulmet dækker folkene;
men over dig bryder Herren frem,
hans herlighed viser sig over dig.
Folkeslag skal komme til dit lys
og konger til din stråleglans.
Løft blikket, og se dig omkring:
De samles alle og kommer til dig,
dine sønner kommer fra det fjerne,
dine døtre bæres ved hoften.
Da stråler du af glæde, når du ser det,
dit hjerte banker og svulmer,
når havets skatte bringes til dig
og folkenes rigdom kommer til dig.
Kameler i mængde flokkes hos dig,
dromedarer fra Midjan og Efa,
fra Saba kommer de alle sammen,
de bærer guld og røgelse;
de forkynder Herrens pris.
Vekselsang Sl 72,1-2.7-8.10-11.12-13
R. Alle folkeslag, Herre skal kaste sig ned for dig.

Gud, overdrag dine domme til kongen,
din retfærd til kongesønnen,
han dømmer dit folk med retfærdighed
og dine hjælpeløse med retsindighed.
Retfærdighedskal blomstre i hans dage
og freden være stor, til månen forgår.
Han skal herske fra hav til hav
og fra floden til jordens ender.
Konger fra Tarshish og fjerne øer
skal frembære gaver,
Sabas og Sebas konger
skal bringe tribut.
Alle konger skal kaste sig ned for ham,
alle folkeslag skal tjene ham.
Han redder den fattige, der råber om hjælp,
og den nødstedte, som ingen hjælper.
Han forbarmer sig over svage og fattige,
han redder de fattiges liv.
2. læsning Ef 3,2-3a. 5-6
Brødre og søstre! Så sandt I har hørt om det hverv, Gud af sin nåde har givet mig med henblik på jer: Ved en åbenbaring er hemmeligheden gjort kendt for mig. I tidligere slægtled blev den ikke gjort kendt for menneskenes børn, sådan som den nu er blevet åbenbaret for hans hellige apostle og profeter ved Ånden: At hedningerne er medarvinger og medindlemmede i legemet og har medandel i forjættelsen i Kristus Jesus i kraft af det evangelium.
Akklamation til Evangeliet Matt 2,2
Halleluja!
Vi har set hans stjerne gå op
og er kommet for at tilbede Herren.
Evangelium Matt 2,1-12
Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes’ dage, se, da kom der nogle vise mænd fra Østerland til Jerusalem og spurgte: »Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham.« Da kong Herodes hørte det, blev han forfærdet, og hele Jerusalem med ham. Og han sammenkaldte alle ypperstepræsterne og folkets skriftkloge og spurgte dem, hvor Kristus skulle fødes. De svarede ham: »I Betlehem i Judæa. For således er der skrevet ved profeten:
Du, Betlehem i Judas land,
du er på ingen måde den mindste blandt Judas fyrster.
Fra dig skal der udgå en hersker,
som skal vogte mit folk, Israel.«
Så tilkaldte Herodes i al hemmelighed de vise mænd og forhørte dem indgående om, hvornår stjernen havde vist sig. Og han sendte dem til Betlehem og sagde: »Gå hen og spørg jer nøje for om barnet; og når I har fundet det, så giv mig besked, for at også jeg kan komme og tilbede det.« Da de havde hørt på kongen, tog de af sted, og se, stjernen, som de havde set gå op, gik foran dem, indtil den stod stille over det sted, hvor barnet var. Da de så stjernen, var deres glæde meget stor. Og de gik ind i huset og så barnet hos dets mor Maria, og de faldt ned og tilbad det, og de åbnede for deres gemmer og frembar gaver til det, guld, røgelse og myrra. Men i drømme fik de en åbenbaring om ikke at tage tilbage til Herodes, og de vendte hjem til deres land ad en anden vej.

HERRENS DÅB-A
Hele dagen
09/01/2023
Juletiden
Herrens dåb (f).
Hermed afsluttes juletiden.
1. læsning Es 42,1-4. 6-7
Se min tjener, ham støtter jeg,
min udvalgte, i ham har jeg fundet velbehag.
Jeg lader min ånd komme over ham,
og han skal bringe ret til folkene.
Han skriger ikke, han råber ikke,
han løfter ikke sin røst i gaderne.
Det knækkede rør sønderbryder han ikke,
den osende væge slukker han ikke,
han fører retten til sejr.
Han bliver ikke svag og knækkes ikke,
til han har ført retten igennem på jorden;
de fjerne øer venter på hans belæring.
Jeg, Herren, har kaldt dig i retfærdighed;
jeg tager dig ved hånden.
Jeg danner dig og gør dig
til en pagt med folket, til et lys for folkene.
Du skal åbne de blindes øjne,
føre fangerne ud af fængslet
og dem, der sidder i mørket, ud af fangehullet.
Vekselsang Sl 29, 1-2. 3ac-4. 3b&9b-10
R. Herren velsigner sit folk med fred.
Vis Herren ære og hæder!
Vis Herrens navn ære,
kast jer ned for Herren i hans hellige majestæt.
Herrens røst lyder over vandet,
Herren er over de vældige vande.
Herrens røst lyder med kraft,
Herrens røst lyder med vælde.
Ærens Gud lader tordenen rulle.
I hans tempel råber alle: Ære!
Herren har taget sæde over vandfloden,
Herren troner som konge i evighed.
2. læsning ApG 10,34-38
Peter tog ordet og sagde: »Nu forstår jeg, at Gud ikke gør forskel på nogen, men at han i et hvilket som helst folk tager imod den, der frygter ham og øver retfærdighed. Det er det ord, Gud sendte til Israels børn, da han forkyndte fred ved Jesus Kristus; han er alles Herre. I ved, hvad der er sket i hele Judæa, det der begyndte i Galilæa efter den dåb, Johannes prædikede: hvordan Gud salvede Jesus fra Nazaret med Helligånd og kraft, og hvordan Jesus færdedes overalt og gjorde vel og helbredte alle, der var under Djævelens herredømme; for Gud var med ham.
Akklamation til Evangeliet Joh 1,29
Halleluja!
Himlene åbnede sig og der lød Faderens røst fra skyen:
»Det er min elskede søn. Hør ham!««
Evangelium Matt 3,13-17
Da kommer Jesus fra Galilæa til Johannes ved Jordan for at blive døbt af ham. Men Johannes ville hindre ham i det og sagde: »Jeg trænger til at blive døbt af dig, og du kommer til mig?« Men Jesus svarede ham: »Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed.« Så føjede han ham. Men da Jesus var døbt, steg han straks op fra vandet, og se, himlene åbnede sig over ham, og han så Guds ånd dale ned ligesom en due og komme over sig; og der lød en røst fra himlene: »Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!«

Tirsdag i 1. alm. uge I
Hele dagen
10/01/2023
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække A
Hverdagstekstrække I
Helgener:
Læsning Hebr 2,5-12
Han underlagde ikke den kommende verden, som vi taler om, under engle; v6 men som én et sted har vidnet:
Hvad er da et menneske, at du husker på det,
et menneskebarn, at du tager dig af det?
Du har kun en kort tid gjort ham ringere end engle,
med herlighed og ære har du kronet ham,
alt har du lagt under hans fødder.
For da han lagde alt under ham, undtog han intet fra at være underlagt ham. Ganske vist ser vi endnu ikke alt underlagt ham; men vi ser Jesus, som kun en kort tid var blevet gjort ringere end engle, for sin lidelses og døds skyld kronet med herlighed og ære, for at det ved Guds nåde skulle komme alle til gode, at han havde smagt døden.
For når Gud, for hvis skyld alle ting og ved hvem alle ting er til, ville føre mange sønner til herlighed, måtte han føre banebryderen for deres frelse til målet gennem lidelser. For den, der helliger, og de, der helliges, har alle samme fader; derfor skammer han sig ikke ved at kalde dem brødre, men siger:
Jeg vil forkynde dit navn for mine brødre,
i menighedens midte vil jeg lovprise dig.
Vekselsang Sl 8,2a & 5.6-7.8-9
R. Du satte din søn over dine hænders værk.
Herre, vor Herre!
Hvor herligt er dit navn
over hele jorden,
hvad er da et menneske, at du husker på det,
et menneskebarn, at du tager dig af det?
Du har gjort det kun lidt ringere end Gud,
med herlighed og ære har du kronet det.
Du har gjort det til hersker over dine hænders værk,
alt har du lagt under dets fødder,
får og okser i mængde,
selv de vilde dyr,
himlens fugle og havets fisk,
dem som færdes ad havenes stier.
Akklamation til Evangeliet 1 Thess 2,13
Halleluja!
I tog imod Guds ord
og I tog ikke imod det som menneskeord,
men som det, det i sandhed er, Guds ord.
Evangelium Mark 1,21-28
Jesus kom til Kapernaum. Da det blev sabbat, gik han straks ind i synagogen og underviste. Og de blev slået af forundring over hans lære; for han lærte dem som en, der har myndighed, og ikke som de skriftkloge.
Netop da var der i deres synagoge en mand med en uren ånd, og han skreg: »Hvad har vi med dig at gøre, Jesus fra Nazaret! Er du kommet for at ødelægge os? Jeg ved, hvem du er: Guds hellige!« Men Jesus truede ad ånden og sagde: »Ti stille, og far ud af ham!« Den urene ånd rev og sled i ham, gav et højt skrig fra sig og fór ud af ham. De blev alle sammen så forfærdede, at de sagde i munden på hinanden: »Hvad er dette? En ny lære med myndighed! Selv de urene ånder befaler han over, og de adlyder ham!« Og rygtet om ham kom straks ud overalt i hele Galilæa.

Onsdag i 1. alm. uge I
Hele dagen
11/01/2023
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække A
Hverdagstekstrække I
Helgener:
Læsning Hebr 2,14-18
Siden børnene alle er af kød og blod, måtte han også blive det ligesom de, for at han med sin død skulle gøre ham magtesløs, som har dødens magt, nemlig Djævelen, og befri alle dem, som af frygt for døden hele livet igennem havde været holdt nede i trældom. Det er jo dog ikke engle, han tager sig af, men det er Abrahams efterkommere, han tager sig af. Derfor måtte han i ét og alt blive som sine brødre for over for Gud at blive en barmhjertig og trofast ypperstepræst, der kunne sone folkets synder. For som den, der selv er blevet fristet og har lidt, kan han hjælpe dem, der fristes.
Vekselsang Sl 105,1-2.3-4.6-7.8-9
R. Evigt husker Herren på sin pagt.
eller
Halleluja!
Tak Herren, påkald hans navn!
Kundgør hans gerninger for folkene!
Syng for ham, lovsyng ham,
syng om alle hans undere!
Fryd jer over hans hellige navn,
de, der søger Herren, skal glæde sig.
Søg Herren og hans styrke,
søg altid hans ansigt!
I efterkommere af Abraham, hans tjener,
I sønner af Jakob, hans udvalgte!
Han er Herren, vor Gud,
hans bud gælder over hele jorden.
Evigt husker han på sin pagt,
i tusind slægtled det løfte, han gav,
den pagt, han sluttede med Abraham,
den ed, han tilsvor Isak.
Akklamation til Evangeliet Joh 10,27
Halleluja!
Mine får hører min røst, og jeg kender dem,
og de følger mig.
Evangelium Mark 1,29-39
Straks de var kommet ud af synagogen, kom de ind i Simons og Andreas’ hus sammen med Jakob og Johannes. Simons svigermor lå med feber, og de fortalte straks Jesus om hende. Så gik han hen og tog hendes hånd og rejste hende op, og feberen forlod hende, og hun sørgede for dem.
Da det blev aften, og solen var gået ned, kom folk hen til ham bærende på alle de syge og besatte; og hele byen var stimlet sammen ved døren. Han helbredte mange, der led af forskellige sygdomme, og uddrev mange dæmoner; men han tillod ikke dæmonerne at sige noget, for de vidste, hvem han var.
Ganske tidligt, mens det endnu var helt mørkt, stod Jesus op, og han gik bort og ud til et øde sted og bad dér. Simon og de andre skyndte sig efter ham, og da de fandt ham, sagde de: »Alle leder efter dig.« Men han sagde til dem: »Lad os gå andre steder hen, til landsbyerne heromkring, så jeg også kan prædike dér; det er derfor, jeg er draget ud.« Så drog han rundt og prædikede i deres synagoger i hele Galilæa og uddrev dæmonerne.

Torsdag i 1. alm. uge I
Hele dagen
12/01/2023
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække A
Hverdagstekstrække I
Helgener:
Læsning Hebr 3,7-14
Helligånden siger:
Om I dog i dag ville lytte til ham!
Gør ikke jeres hjerter hårde som ved oprøret,
på fristelsens dag i ørkenen,
da jeres fædre udæskede mig og satte mig på prøve,
skønt de havde set mine gerninger i fyrre år.
Derfor følte jeg afsky for den slægt,
og jeg sagde: De farer altid vild i deres hjerte,
og de kender ikke mine veje.
Så svor jeg i min vrede:
De skal aldrig komme ind til min hvile.
Se til, brødre, at der aldrig i nogen af jer skal være et ondt, vantro hjerte, så der sker frafald fra den levende Gud, men forman hinanden hver dag, så længe der er noget, der hedder »i dag«, for at ingen af jer skal blive forhærdet ved syndens bedrag; for vi har del i Kristus, hvis vi indtil det sidste holder urokkeligt fast ved den tillid, vi havde i begyndelsen
Vekselsang Sl 95,6-7.8-9.10-11
R. Om I dog i dag ville lytte til Herren:
»Gør ikke jeres hjerter hårde.«
Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os
lad os falde på knæ for Herren, vor skaber,
for han er vor Gud,
og vi er hans folk,
de får, han vogter.
Om I dog i dag ville lytte til ham!
Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba,
som den dag ved Massa i ørkenen,
da jeres fædre udæskede mig
og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger.
I fyrre år følte jeg afsky for den slægt,
og jeg sagde: De er et folk, der farer vild i deres hjerte, og de kender ikke mine veje.
Så svor jeg i min vrede:
De skal aldrig komme ind til min hvile.
Akklamation til Evangeliet Matt 4,23
Halleluja!
Jesus gik omkring i hele Galilæa, prædikede evangeliet om Riget
og helbredte al sygdom og lidelse blandt folket.
Evangelium Mark 1,40-45
Da kom der en spedalsk hen til Jesus; han faldt på knæ og bad ham og sagde: »Hvis du vil, kan du gøre mig ren.« Jesus ynkedes over ham, rakte hånden ud, rørte ved ham og sagde: »Jeg vil, bliv ren!« Og straks forlod spedalskheden ham, og han blev ren. Jesus talte strengt til ham og sendte ham straks væk, idet han sagde til ham: »Se til, at du ikke siger det til nogen; men gå hen og bliv undersøgt af præsten, og bring de ofre for din renselse, som Moses har fastsat, som et vidnesbyrd for dem.« Men manden gik ud og gav sig ivrigt til at prædike ordet vidt og bredt, så Jesus ikke længere kunne gå åbenlyst ind i nogen by, men måtte blive udenfor på øde steder. Alligevel blev folk ved med at komme til ham alle vegne fra.

Fredag i 1. alm. uge I
Hele dagen
13/01/2023
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække A
Hverdagstekstrække I
Helgener: Hilarius, biskop og kirkelærer († 367)———–
Læsning Hebr 4,1-5. 11
Lad os altså være på vagt, så ingen af jer skal vise sig at være kommet for sent, da løftet om at komme ind til Guds hvile endnu står ved magt. For vi har fået det glædelige budskab forkyndt ligesom de; men de havde ikke gavn af at høre ordet, fordi de ikke modtog det i tro, da de hørte det. For når vi kan komme ind til hvilen, er det, fordi vi tror, sådan som han har sagt:
Så svor jeg i min vrede:
De skal aldrig komme ind til min hvile,
og det sagde Gud, skønt hans gerninger var færdige, fra verden blev grundlagt. For et sted har han sagt således om den syvende dag: »Og på den syvende dag hvilede Gud efter alle sine gerninger,« men på dette sted derimod: »De skal aldrig komme ind til min hvile.« Lad os altså være ivrige efter at komme ind til den hvile, for at ingen skal falde på grund af en tilsvarende ulydighed.
Vekselsang Sl 78,3 & 4bc. 6c-7.8
R. Lad os ikke glemme Guds gerninger!
Det, vi har hørt og erfaret,
det, vore fædre har fortalt os,
vi fortæller den kommende slægt
om Herrens glorværdige gerninger og styrke,
så de kunne fortælle om det til deres børn.
De skulle sætte deres lid til Gud
og ikke glemme Guds gerninger,
men holde hans befalinger.
De skulle ikke være som deres fædre,
en genstridig og trodsig slægt,
en slægt, som ikke vendte sit hjerte til Gud,
og hvis ånd ikke var trofast mod ham.
Akklamation til Evangeliet Luk 7,16
Halleluja!
En stor profet er fremstået iblandt os,
og Gud har besøgt sit folk.
Evangelium Mark 2,1-12
Da Jesus efter nogle dages forløb igen kom til Kapernaum, rygtedes det, at han var hjemme. Og der samlede sig så mange mennesker, at der ikke engang var plads uden for døren; og han talte ordet til dem. Så kom der nogle hen til ham med en lam, der blev båret af fire mand. Men da de ikke kunne komme hen til Jesus for de mange mennesker, fjernede de taget over det sted, hvor han var; og da de havde lavet hul, sænkede de båren med den lamme ned. Da Jesus så deres tro, siger han til den lamme: »Søn, dine synder tilgives dig.« Men der sad også nogle af de skriftkloge, og de tænkte i deres hjerte: »Hvad er det dog, han siger? Han spotter Gud. Hvem kan tilgive synder andre end én, nemlig Gud?« Da Jesus i sin ånd straks vidste, at de tænkte sådan ved sig selv, sagde han til dem: »Hvorfor tænker I sådan i jeres hjerte? Hvad er det letteste, at sige til den lamme: Dine synder tilgives dig, eller at sige: Rejs dig, tag din båre og gå? Men for at I kan vide, at Menneskesønnen har myndighed til at tilgive synder på jorden« — siger han til den lamme: »Jeg siger dig, rejs dig, tag din båre og gå hjem!« Og han rejste sig, tog straks båren og forlod stedet for øjnene af dem alle sammen, så de blev helt ude af sig selv og priste Gud og sagde: »Aldrig har vi set noget lignende!«

Lørdag i 1. alm. uge I
Hele dagen
14/01/2023
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække A
Hverdagstekstrække I
Helgener:
Læsning Hebr 4,12-16
For Guds ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd; det trænger igennem, så det skiller sjæl fra ånd og marv fra ben og er dommer over hjertets tanker og meninger. Ingen skabning kan være usynlig for ham, alt ligger blottet og åbent for hans øjne, og ham står vi til regnskab for.
Da vi nu har en stor ypperstepræst, som er steget op igennem himlene, Jesus, Guds søn, så lad os holde fast ved den bekendelse. For vi har ikke en ypperstepræst, der ikke kan have medfølelse med vore skrøbeligheder, men en, der er blevet fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd. Lad os altså med frimodighed træde frem for nådens trone, for at vi kan få barmhjertighed og finde nåde til hjælp i rette tid.
Vekselsang Sl 19,8.9.10.15
R. Dit ord, Herre, er ånd og liv.
Herrens lov er fuldkommen,
den styrker sjælen.
Herrens vidnesbyrd står fast,
det giver den uerfarne visdom.
Herrens forordninger er retskafne,
de glæder hjertet.
Herrens befaling er ægte,
den giver øjnene glans.
Herrens ord er rent,
det består til evig tid.
Herrens bud er sandhed,
de er alle retfærdige.
Tag nådigt imod min munds ord
og mit hjertes tanke,
Herre, min klippe og forløser!
Akklamation til Evangeliet Luk 4,18
Halleluja!
Herren har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige,
og for at udråbe frigivelse for fanger.
Evangelium Mark 2,13-17
Jesus gik atter ud langs søen, og hele skaren kom til ham, og han underviste dem. Da han gik videre, så han Levi, Alfæus’ søn, sidde ved toldboden, og han sagde til ham: »Følg mig!« Og han rejste sig og fulgte ham.
Senere sad Jesus til bords i hans hus, og mange toldere og syndere sad til bords sammen med ham og hans disciple, for der var mange, som fulgte ham. Da de skriftkloge blandt farisæerne så, at han spiste sammen med syndere og toldere, spurgte de hans disciple: »Hvorfor spiser han sammen med toldere og syndere?« Men da Jesus hørte det, sagde han til dem: »De raske har ikke brug for læge, det har de syge. Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere.«

2. ALM. SØNDAG A
Hele dagen
15/01/2023
1. læsning Es 49,3. 5-6
Herren sagde til mig: Du er min tjener,
Israel, ved dig viser jeg min herlighed.
Men jeg sagde: Forgæves har jeg anstrengt mig,
på tomhed og vind har jeg brugt mine kræfter.
Dog, min ret er hos Herren,
min løn er hos min Gud.
Men nu har Herren talt,
han som har dannet mig fra moders liv til sin tjener
for at føre Jakob tilbage,
så Israel samles hos ham.
Jeg bliver agtet i Herrens øjne,
min Gud bliver min styrke.
Han sagde: Det er ikke nok, at du som min tjener
skal genrejse Jakobs stammer
og føre Israels overlevende hjem;
derfor gør jeg dig til et lys for folkene,
for at min frelse skal nå til jordens ende.
Vekselsang Sl 40,2 & 4ab.7-8a.8b-9.10
R. Se, jeg er kommet;
jeg ønsker at gøre din vilje, Gud.
Eller: Halléluja!
Jeg satte alt mit håb til Herren,
og han bøjede sig ned til mig
og hørte mit råb om hjælp;
Han lagde mig en ny sang i munden,
en lovsang til vor Gud.
Slagtoffer og afgrødeoffer vil du ikke have
– du har åbnet mine ører –
brændoffer og syndoffer ønsker du ikke.
Da siger jeg: “Se, jeg er kommet.”
I bogrullen er der skrevet om mig –
jeg ønsker at gøre din vilje, Gud,
din lov er i mit indre.”
Jeg vil forkynde, hvad der er ret,
i den store forsamling,
jeg holder ikke mine læber lukkede,
det ved du, Herre!
2. læsning 1 Kor 1,1-3
Fra Paulus, kaldet til Kristi Jesu apostel ved Guds vilje, og vor broder Sosthenes.
Til Guds menighed i Korinth, dem, der er helliget ved Kristus Jesus, kaldet til at være hellige, sammen med alle dem, der påkalder vor Herre Jesu Kristi navn på ethvert sted, deres og vores.
Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus!
Akklamation til Evangeliet Jfr Joh 1,14a & 12a
Halleluja!
Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os;
alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn.

Evangelium Joh 1,29-34
På den tid så Johannes Jesus komme hen imod sig og han sagde: “Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd. Det er om ham, jeg har sagt: Efter mig kommer der en mand, som er kommet forud for mig, for han var til før mig. Jeg kendte ham ikke, men for at han skal åbenbares for Israel, derfor er jeg kommet og døber med vand.”
Og Johannes vidnede: “Jeg så Ånden dale ned fra himlen som en due, og den blev over ham. Jeg kendte ham ikke, men han, som har sendt mig for at døbe med vand, han sagde til mig: Det er ham, du ser Ånden dale ned over og blive over, der døber med Helligånden. Jeg har set det, og jeg har aflagt det vidnesbyrd, at han er Guds søn.”

Mandag i 2. alm. uge I
Hele dagen
16/01/2023

Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække A
Hverdagstekstrække I
Mandag i 2. alm. uge (II Ps)
Helgener:
Læsning Hebr 5,1-10
For enhver ypperstepræst, som tages blandt mennesker, indsættes til på menneskers vegne at gøre tjeneste for Gud ved at frembære gaver og slagtofre for deres synder. Han kan føle med de uvidende og vildfarende, fordi han også selv er et skrøbeligt menneske og derfor må frembære syndoffer for sig selv såvel som for folket. Den værdighed kan ingen selv tage, man må ligesom Aron kaldes af Gud.
Således gav heller ikke Kristus sig selv den ære at være ypperstepræst, men det gjorde Gud, som sagde til ham:
Du er min søn,
jeg har født dig i dag,
ligesom han også et andet sted siger:
Du er præst for evigt
på Melkisedeks vis.
Mens han levede på jorden, opsendte han, under høje råb og tårer, bønner og anråbelser til ham, som kunne frelse ham fra døden, og han blev bønhørt for sin gudsfrygt. Skønt han var søn, måtte han lære lydighed af det, han led, og da han havde nået målet, blev han årsag til evig frelse for alle dem, som adlyder ham, og blev af Gud kaldt ypperstepræst på Melkisedeks vis.
Vekselsang Sl 110,1.2.3.4
R. Du er præst for evigt
på Melkisedeks vis.
Herren sagde til min herre:
»Sæt dig ved min højre hånd,
indtil jeg får lagt dine fjender
som en skammel for dine fødder!«
Dit magtfulde scepter rækker Herren fra Zion,
hersk midt blandt dine fjender!
Dit folk møder villigt frem på din kampdag.
»På hellige bjerge har jeg født dig
som dug af morgenrødens moderskød.«
Herren har svoret og angrer det ikke:
»Du er præst for evigt
på Melkisedeks vis.«
Akklamation til Evangeliet Hebr 4,12
Halleluja!
Guds ord er levende og virksomt
og er dommer over hjertets tanker og meninger.
Evangelium Mark 2,18-22
Efter at Johannes var blevet sat i fængsel, kom Jesus til Galilæa og prædikede Guds evangelium og sagde: »Tiden er inde, Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet!«
Johannes’ disciple og farisæerne holdt faste. Da kom der nogle til ham og spurgte: »Hvorfor faster Johannes’ disciple og farisæernes disciple, men dine disciple faster ikke?« Jesus svarede dem: »Kan brudesvendene faste, mens brudgommen er sammen med dem? Så længe de har brudgommen hos sig, kan de ikke faste. Men der kommer dage, da brudgommen er taget fra dem, og den dag skal de faste. Ingen sætter en lap af ukrympet stof på en gammel kappe; for så river den nye lap det gamle i stykker, og hullet bliver værre. Og ingen fylder ung vin på gamle lædersække; for så sprænger vinen sækkene, og både vin og sække ødelægges. Nej, ung vin på nye sække!«

Tirsdag i 2. alm. uge I
Hele dagen
17/01/2023

Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække A
Hverdagstekstrække I
Tirsdag i 2. alm. uge (II Ps)
Helgener: Antonius, abbed († 356) (m)
Læsning Hebr 6,10-20
Gud er ikke uretfærdig, så han glemmer jeres arbejde og den kærlighed, som I har vist hans navn, ved at I har tjent og stadig tjener de hellige. Men vi ønsker, at hver eneste af jer til det sidste vil vise den samme iver efter den rigdom, som håbet rummer, så I ikke bliver sløve, men efterligner dem, som ved tro og tålmodighed arver det, som Gud har lovet.
For da Gud gav Abraham sit løfte, svor han ved sig selv, fordi han ikke havde nogen større at sværge ved, og sagde: »Sandelig, jeg vil velsigne dig og gøre dine efterkommere talrige.« Så ventede Abraham tålmodigt og fik, hvad Gud havde lovet ham. Mennesker sværger jo ved en, der er større end de selv, og eden gør en ende på alle indvendinger og stadfæster dermed sagen. Da Gud med al tydelighed ville vise arvingerne til hans løfte, hvor urokkelig hans vilje er, så indestod han for det med sin ed; dermed skulle vi i disse to urokkelige kendsgerninger, som udelukker, at Gud lyver, have en sikker trøst, vi som har taget vor tilflugt til at gribe det håb, som ligger foran os. Det håb er som et anker for sjælen; det er urokkeligt og sikkert og rækker ind bag forhænget, hvor Jesus gik ind som en forløber for os, idet han blev ypperstepræst for evigt på Melkisedeks vis.
Vekselsang Sl 111,1-2.4-5.9 & 10c
R. Herren husker på sin pagt for evigt.
eller
Halleluja!
Jeg takker Herren af hele mit hjerte
i de retskafnes kreds og forsamling.
Herrens gerninger er store,
velegnede til deres formål.
Han har skabt sig et ry ved sine undere,
Herren er nådig og barmhjertig.
Han giver føde til dem, der frygter ham;
han husker på sin pagt for evigt.
Han har udfriet sit folk,
han har sluttet sin pagt for evigt.
Hans navn er helligt og frygtindgydende.
Herrens pris består til evig tid.
Akklamation til Evangeliet jfr Ef 1,17-18
Halleluja!
Vor Herre Jesu Kristi Fader,
oplyse vort hjertes øjne,
så vi forstår, til hvilket håb han kaldte os til.
Evangelium Mark 2,23-28
På en sabbat kom Jesus forbi nogle kornmarker, og undervejs begyndte hans disciple at plukke aks. Farisæerne sagde da til ham: »Se dér, hvorfor gør de noget, som ikke er tilladt på en sabbat?« Så sagde han til dem: »Har I aldrig læst, hvad David gjorde, da han og hans mænd manglede mad og blev sultne, hvordan han på ypperstepræsten Ebjatars tid gik ind i Guds hus og spiste af skuebrødene, som det kun er tilladt præsterne at spise, og tilmed gav sine mænd noget?« Og Jesus sagde til dem: »Sabbatten blev til for menneskets skyld, og ikke mennesket for sabbattens skyld. Derfor er Menneskesønnen herre også over sabbatten.«

Onsdag i 2. alm. uge I
Hele dagen
18/01/2023

Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække A
Hverdagstekstrække I
Onsdag i 2. alm. uge (II Ps)
Helgener:
Den internationale økumeniske bedeuge om de kristnes enhed begynder
Læsning Hebr 7,1-3. 15-17
Melkisedek, Salems konge og præst for Gud den Højeste det var ham, som gik Abraham i møde, da han vendte tilbage efter sejren over kongerne, og velsignede ham, og som Abraham gav tiende af det alt sammen han er for det første, når hans navn oversættes, Retfærdighedskonge, dernæst er han Salems konge, det vil sige Fredskonge; han er uden far, uden mor og uden stamtræ, har hverken begyndelse på sine dage eller afslutning på sit liv, men er gjort til et billede på Guds søn og forbliver præst for bestandig. Det bliver endnu tydeligere, når der fremstår en anden slags præst, som ligner Melkisedek, og som ikke er blevet præst i medfør af en lov, der kræver en bestemt kødelig afstamning, men i medfør af et uophørligt livs kraft. Det er bevidnet om ham:
Du er præst for evigt
på Melkisedeks vis.
Vekselsang Sl 110,1.2.3.4
R. Du er præst for evigt
på Melkisedeks vis.
Herren sagde til min herre:
»Sæt dig ved min højre hånd,
indtil jeg får lagt dine fjender
som en skammel for dine fødder!«
Dit magtfulde scepter rækker Herren fra Zion,
hersk midt blandt dine fjender!
Dit folk møder villigt frem på din kampdag.
»På hellige bjerge har jeg født dig
som dug af morgenrødens moderskød.«
Herren har svoret og angrer det ikke:
»Du er præst for evigt
på Melkisedeks vis.«
Akklamation til Evangeliet jfr. Matt 4,23
Halleluja!
Jesus prædikede evangeliet om Riget
og helbredte al sygdom og lidelse blandt folket.
Evangelium Mark 3,1-6
Jesus gik atter ind i synagogen. Dér var der en mand med en vissen hånd. Og de holdt øje med, om Jesus ville helbrede ham på sabbatten, så de kunne anklage ham. Og han sagde til manden med den visne hånd: »Rejs dig og kom ind i midten!« Så sagde han til dem: »Er det tilladt at gøre noget godt eller at gøre noget ondt på en sabbat, at frelse liv eller at slå ihjel?« Men de tav. Han så rundt på dem med vrede, og bedrøvet over deres forhærdede hjerte sagde han til manden: »Ræk hånden frem!« Han rakte den frem, og hans hånd blev rask igen. Da gik farisæerne straks ud, og sammen med herodianerne traf de beslutning om at få ham slået ihjel.

Torsdag i 2. alm. uge I
Hele dagen
19/01/2023
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække A
Hverdagstekstrække I
Torsdag i 2. alm. uge (II Ps)
Helgener: Henrik, biskop og martyr († 1158) (m)
LæsningHebr 7,25-8,6
Brødre og søstre! Jesus kan helt og fuldt frelse dem, som kommer til Gud ved ham, fordi han altid lever og vil gå i forbøn for dem.
For en sådan ypperstepræst trængte vi til, en der er hellig, uskyldig, ren, skilt ud fra syndere og ophøjet over himlene, en der ikke som de andre ypperstepræster er nødt til hver dag at bringe ofre, først for sine egne synder og så for folkets; for det har han gjort én gang for alle, da han bragte sig selv som offer. For loven indsætter skrøbelige mennesker som ypperstepræster, men edsordet, der er nyere end loven, indsætter en søn, som for evigt er nået til målet.
Hovedsagen i det, der her siges, er, at vi har en sådan ypperstepræst, som sidder på højre side af den Højestes trone i himlene og gør tjeneste ved helligdommen, det sande Åbenbaringstelt, som Herren selv og ikke noget menneske har rejst. For enhver ypperstepræst indsættes til at frembære gaver og slagtofre, og derfor måtte også denne ypperstepræst have noget at ofre. Hvis han nu var her på jorden, ville han ikke engang være præst, da der allerede er andre, som frembærer gaverne efter loven. De tjener ved en helligdom, der kun er en efterligning og en skygge af den himmelske, fremstillet efter de anvisninger, Gud gav Moses, da han skulle rejse Åbenbaringsteltet. Han sagde: »Sørg for at lave alt efter det forbillede, du fik at se på bjerget.« Men nu har Kristus fået en langt højere tjeneste, idet han er formidler af en bedre pagt, der er lovfæstet ved bedre løfter.
Vekselsang Sl 40,7 – 8a.8b – 9.10.17
R. Se, jeg er kommet, Herre, for at gøre din vilje.
Slagtoffer og afgrødeoffer vil du ikke have
— du har åbnet mine ører —
brændoffer og syndoffer ønsker du ikke.
Da siger jeg: »Se, jeg er kommet _.
i bogrullen er der skrevet om mig —
jeg ønsker at gøre din vilje, Gud,
din lov er i mit indre.« _.
Jeg vil forkynde, hvad der er ret,
i den store forsamling,
jeg holder ikke mine læber lukkede,
det ved du, Herre! _.
Men alle, der søger dig,
skal fryde og glæde sig over dig;
de, der elsker din frelse,
skal altid sige: Herren er stor! _.
Akklamation til Evangeliet jfr. 2 Tim 1,10
Halleluja!
Vor Frelser Jesus Kristus tilintetgjorde døden
og bragte liv og uforgængelighed for lyset ved evangeliet.
Evangelium Mark 3,7-12
På den tid trak Jesus sig tilbage til søen sammen med sine disciple, og en stor mængde mennesker fra Galilæa fulgte med. Også fra Judæa, fra Jerusalem, fra Idumæa, fra den anden side af Jordan og fra landet omkring Tyrus og Sidon kom der en stor mængde mennesker, som havde hørt om alt det, han gjorde. Og han sagde til sine disciple, at en båd skulle holdes klar til ham på grund af skaren, for at de ikke skulle mase ham. Han helbredte nemlig mange, så alle de, der var syge, kastede sig over ham for at røre ved ham. Og når de urene ånder så ham, faldt de ned for fødderne af ham og råbte: »Du er Guds søn!« Men han pålagde dem meget strengt, at de ikke måtte røbe ham.

Fredag i 2. alm. uge I
Hele dagen
20/01/2023
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække A
Hverdagstekstrække I
Fredag i 2. alm. uge (II Ps)
Helgener: Fabian, pave og martyr († 250)
————Sebastian, martyr († 288)
Læsning Hebr 8,6-13
Nu har Kristus fået en langt højere tjeneste, idet han er formidler af en bedre pagt, der er lovfæstet ved bedre løfter.
For havde den første pagt ikke været at dadle, havde der ikke været brug for en anden i stedet. For han dadler dem under den første pagt, når han siger: »Der skal komme dage, siger Herren, da jeg opretter en ny pagt med Israels hus og med Judas hus, en pagt, der ikke er som den, jeg sluttede med deres fædre, den dag jeg tog dem ved hånden og førte dem ud af Egypten. De blev ikke i min pagt, derfor lod jeg hånt om dem, siger Herren. Men sådan er den pagt, jeg vil slutte med Israels hus, når de dage kommer, siger Herren: Jeg lægger mine love i deres indre og skriver dem i deres hjerte. Jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk. Ingen skal længere belære sin landsmand og sin broder og sige: Kend Herren! For alle kender mig, fra den mindste til den største. Jeg tilgiver deres uret og husker ikke længere på deres synd.« Ved at tale om en ny pagt har han gjort den tidligere forældet; men det, som er gjort forældet og er gammelt, er nær ved at forsvinde.
Vekselsang Sl 85,8 & 10.11-12.13-14
R. Troskab og sandhed mødes.
Lad os se din godhed, Herre,
og giv os din frelse!
Hans frelse er dem nær, der frygter ham,
og herligheden skal bo i vort land.
Troskab og sandhed mødes,
retfærdighed og fred kysser hinanden.
Sandhed spirer frem af jorden,
retfærdighed ser ned fra himlen.
Ja, Herren giver lykke,
og vort land giver sin afgrøde.
Retfærdighed går foran ham,
og fred følger i hans spor.
Akklamation til Evangeliet 2 Kor 5,19
Halleluja!
Det var Gud, der i Kristus forligte verden med sig selv
og betroede os ordet om forligelsen.
Evangelium Mark 3,13-19
Jesus gik op på bjerget og kaldte dem til sig, som han selv ville, og de kom hen til ham. Han valgte tolv, som han kaldte apostle, for at de skulle være sammen med ham, og for at han kunne sende dem ud for at prædike og have magt til at uddrive dæmoner. Han valgte de tolv: Simon, som han gav tilnavnet Peter, og Jakob, Zebedæus’ søn, og Johannes, Jakobs bror, dem gav han tilnavnet Boanerges, det vil sige »Tordensønner«, og Andreas og Filip og Bartholomæus og Matthæus og Thomas og Jakob, Alfæus’ søn, og Thaddæus og Simon Kananæer og Judas Iskariot, ham som forrådte ham.

Lørdag i 2. alm. uge I
Hele dagen
21/01/2023
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække A
Hverdagstekstrække I
Helgener: Agnes, jomfru og martyr (ca.250) (m)
Læsning Hebr 9,1-3. 11-14
Nu havde også den første pagt sine forskrifter for gudstjenesten og sin jordiske helligdom. For der var indrettet et forreste rum, hvori lysestagen og bordet og skuebrødene var; det kaldes det Hellige. Bag det andet forhæng var det rum, som kaldes det Allerhelligste.
Men Kristus er kommet som ypperstepræst for de goder, som nu er blevet til. Han er gået gennem det større og mere fuldkomne telt, som ikke er gjort med hænder, det vil sige, som ikke hører denne skabte verden til; og ikke med blod af bukke og kalve, men med sit eget blod, gik han én gang for alle ind i det Allerhelligste og vandt evig forløsning. Når nu blodet af bukke og tyre og asken af en ung ko ved at stænkes på mennesker, som er blevet urene, helliger dem og gør dem rene i det ydre, så må Kristus, der i kraft af en evig ånd frembar sig selv som et lydefrit offer til Gud, med sit blod langt bedre kunne rense vor samvittighed fra døde gerninger, så vi kan tjene den levende Gud.
Vekselsang Sl 47,2-3.6-7.8-9
R. Gud drager op under jubelråb,
Herren drager op til hornets klang.
Alle folkeslag, klap i hænderne,
bryd ud i jubelråb for Gud!
For Herren, den Højeste, er frygtindgydende,
en mægtig konge over hele jorden.
Gud drager op under jubelråb,
Herren drager op til hornets klang.
Syng for Gud, syng!
Syng for vor konge, syng!
For Gud er hele jordens konge,
syng hyldestsang!
Gud er konge over folkene,
Gud sidder på sin hellige trone.
Akklamation til Evangeliet jfr. ApG 16,14b
Halleluja!
Herre, åbn vort hjerte, så vi lytter til din Søns ord.
Evangelium Mark 3,20-21
På den tid, da Jesus kom hjem sammen med sine disciple, samledes der igen en skare, så de ikke engang kunne komme til at spise. Og da hans slægtninge hørte det, gik de hen for at få fat i ham, for de mente, at han var ude af sig selv.

3. ALM. SØNDAG A
Hele dagen
22/01/2023

Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække A
Hverdagstekstrække II
Søndag i 3. alm. uge (III Ps)
Helgener:
1. læsning Es 8,23b-9,3
Som Herren tidligere
bragte skam over Zebulons land
og Naftalis land,
bringer han i fremtiden ære
over Vejen langs Havet,
Landet på den anden side af Jordan
og Folkeslagenes Galilæa.
Det folk, der vandrer i mørket,
skal se et stort lys,
lyset skinner for dem,
der bor i mørkets land.
Du gør jubelen stærk,
du gør glæden stor;
de glæder sig for dit ansigt,
som man glæder sig over høsten,
som man jubler,
når man deler byttet.
Vekselsang Sl 27,1.4.13-14
R. Herren er mit lys og min frelse.
Herren er mit lys og min frelse,
hvem skal jeg da frygte?
Herren er værn for mit liv,
hvem skal jeg da være bange for?
Kun ét ønsker jeg fra Herren,
kun det længes jeg efter:
At bo i Herrens hus,
så længe jeg lever,
så jeg kan fryde mig over Herrens herlighed
og søge svar fra ham i hans tempel.
Men jeg stoler på,
at jeg skal se Herrens godhed
i de levendes land.
Sæt dit håb til Herren,
vær stærk, fat mod,
sæt dit håb til Herren!
2. læsning 1 kor 1,10-13. 17
Jeg formaner jer, brødre og søstre, ved vor Herre Jesu Kristi navn, til at enes, så der ikke er splittelser iblandt jer, men så I holder sammen i tanke og sind. For Kloes folk har fortalt mig om jer, mine brødre, at I ligger i strid med hinanden. Jeg sigter til, at I siger hver sit: Jeg hører til Paulus, jeg til Apollos, jeg til Kefas, jeg til Kristus. Er Kristus da blevet delt? Var det måske Paulus, der blev korsfæstet for jer, eller blev I døbt til Paulus’ navn.
For Kristus sendte mig ikke for at døbe, men for at forkynde evangeliet, dog ikke med talekunstens visdom, for at Kristi kors ikke skal blive til tom tale.
Akklamation til Evangeliet Matt 4,23
Halleluja!
Jesus prædikede evangeliet om Riget
og helbredte al sygdom og lidelse blandt folket.
Evangelium Matt 4,12-23*
* Som kortere afsnit kan læses Matt 4,12-17: På den tid da Jesus gik langs … fra tegnet +++).
Da Jesus hørte, at Johannes var blevet sat i fængsel, drog han bort til Galilæa. Men han forlod Nazaret og kom og bosatte sig i Kaper¬naum ved søen, i Zebulons og Naftalis land, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten Esajas, der siger:
Zebulons land og Naftalis land,
Vejen langs Havet, Landet på den anden side af Jordan
og Folkeslagenes Galilæa,
det folk, der sad i mørket,
har set et stort lys,
og de, der sad i dødens land og skygge,
for dem brød lyset frem.
Fra da af begyndte Jesus at prædike: “Omvend jer, for Himmeriget er kommet nær!”
+++) Da Jesus gik langs Galilæas Sø, så han to brødre, Simon kaldet Peter og hans bror Andreas, i færd med at kaste net i søen; for de var fiskere. Han sagde til dem: “Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere.” De lod straks garnene være og fulgte ham. Da han gik videre, så han to andre brødre, Jakob, Zebedæus’ søn, og hans bror Johannes, i båden sammen med deres far Zebedæus i færd med at ordne deres garn. Han kaldte på dem, og de forlod straks båden og deres far og fulgte ham.
Jesus gik omkring i hele Galilæa, underviste i deres synagoger, prædikede evangeliet om Riget og helbredte al sygdom og lidelse blandt folket.

Mandag i 3. alm. uge II
Hele dagen
23/01/2023

Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække A
Hverdagstekstrække I
Mandag i 3. alm. uge (III Ps)
Helgener:
Læsning Hebr 9,15. 24 -28
Brødre og søstre! Kristus er formidler af en ny pagt, for at de kaldede kan få den evige arv, der er lovet, ved at han er død til forløsning fra overtrædelserne under den første pagt.
For Kristus gik ikke ind i en helligdom, som er gjort med hænder og kun er en efterligning af den virkelige, men ind i selve himlen for nu at træde frem for Guds ansigt til gavn for os; han gjorde det heller ikke for at frembære sig selv mange gange, således som ypperstepræsten hvert år går ind i helligdommen med blod, som ikke er hans eget, for så måtte han have lidt mange gange, siden verden blev grundlagt. Men nu er han trådt frem én gang for alle ved tidernes ende for at udslette synden ved sit offer. Og ligesom det er menneskenes lod at dø én gang og derefter dømmes, sådan er Kristus ofret én gang for at bære manges synder og vil anden gang komme til syne, ikke for syndens skyld, men for at frelse dem, som venter på ham.
Vekselsang Sl 98,1.2-3ab. 3cd-4. 5-6
R. Syng en ny sang for Herren,
for han har udført undere.
Syng en ny sang for Herren,
for han har udført undere;
hans højre hånd og hellige arm
har skaffet ham sejr.
Herren har kundgjort sin frelse,
for folkenes øjne
har han åbenbaret sin retfærdighed.
Han har husket på sin godhed
og sin trofasthed mod Israels hus.
Hele den vide jord har set
vor Guds frelse.
Bryd ud i fryderåb for Herren, hele jorden,
bryd ud i jubel og lovsang!
Lovsyng Herren til citer,
til citer og klingende spil,
til trompeter og hornets klang,
bryd ud i fryderåb for kongen, Herren!
Akklamation til Evangeliet 2 Tim 1,10b
Halleluja!
Vor frelser Kristus Jesus tilintetgjorde døden og bragte liv for lyset ved evangeliet.
Evangelium Mark 3,22-30
De skriftkloge, der var kommet ned fra Jerusalem, sagde: “Han er besat af Beelzebul! Det er ved dæmonernes fyrste, at han uddriver dæmonerne.” Så kaldte han dem hen til sig og sagde til dem i lignelser: “Hvordan skulle Satan kunne uddrive Satan? – Hvis et rige er kommet i splid med sig selv, så kan det rige ikke bestå. Og hvis et hus er kommet i splid med sig selv, så kan det hus ikke bestå. Og hvis Satan har rejst sig mod sig selv og er kommet i splid med sig selv, så kan han ikke bestå, men det er ude med ham. – Der er heller ingen, som kan trænge ind i den stærkes hus for at røve hans ejendele uden først at have bundet den stærke. Først så kan han plyndre hans hus.
Sandelig siger jeg jer: Alt skal tilgives menneskenes børn, forsyndelser og bespottelser, hvor meget de end spotter.Men den, der spotter Helligånden, får aldrig i evighed tilgivelse, men er skyldig i en evig synd.” De havde jo sagt: “Han er besat af en uren ånd.”

Tirsdag i 3. alm. uge (III Ps)
Hele dagen
24/01/2023
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække A
Hverdagstekstrække I
Tirsdag i 3. alm. uge (III Ps)
Helgener: Frans af Sales, biskop og kirkelærer († 1622) (m)
Læsning Hebr 10,1 – 10
Da loven kun indeholder en skygge af de kommende goder og ikke selve tingenes skikkelse, kan den aldrig ved hjælp af de gentagne, årlige ofre, som man vedvarende frembærer, føre dem, der kommer med dem, til målet. Ville man ellers ikke være hørt op med at frembære ofre, når de, der dyrker Gud, ikke er sig nogen synd bevidst, eftersom de én gang er blevet renset? Men i ofringerne ligger en årlig påmindelse om synder; for blod af tyre og bukke kan umuligt tage synder bort.
Derfor siger han, da han træder ind i verden:
Slagtoffer og afgrødeoffer vil du ikke have,
men et legeme har du beredt mig;
brændoffer og syndoffer ønsker du ikke.
Da siger jeg: Se, jeg er kommet
i bogrullen er der skrevet om mig –
for at gøre din vilje, Gud.
Mens han først siger: “Slagtoffer og afgrødeoffer, brændoffer og syndoffer ville du ikke have, og du ønskede dem ikke” og det er dem, der frembæres som ofre ifølge loven så fortsætter han: “Se, jeg er kommet for at gøre din vilje.” Han ophæver altså det første for at sætte det andet i kraft, og efter hans vilje er vi blevet helliget, ved at Jesu Kristi legeme er blevet ofret én gang for alle.
Vekselsang Sl 40,2 & 4ab.7 – 8a.10.11
R. Se, jeg er kommet, Herre, for at gøre din vilje.
Jeg satte alt mit håb til Herren,
og han bøjede sig ned til mig
og hørte mit råb om hjælp;
Han lagde mig en ny sang i munden,
en lovsang til vor Gud.
Slagtoffer og afgrødeoffer vil du ikke have
du har åbnet mine ører –
brændoffer og syndoffer ønsker du ikke.
Da siger jeg: “Se, jeg er kommet”.
Jeg vil forkynde, hvad der er ret,
i den store forsamling,
jeg holder ikke mine læber lukkede,
det ved du, Herre!
Jeg holder ikke din retfærdighed skjult
inde i mit hjerte,
jeg taler om din trofasthed og frelse;
jeg tier ikke stille med din godhed og troskab
i den store forsamling.
Akklamation til Evangeliet jfr Matt 11,25
Halleluja!
Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre,
fordi du har åbenbaret rigets hemmelighed for umyndige.
Evangelium Mark 3,31- 35
På den tid kom Jesu mor og hans brødre, og de sendte nogle ind til ham for at hente ham, men selv blev de stående udenfor. Han sad omgivet af en hel skare, og de sagde til ham: “Se, din mor og dine brødre og dine søstre står udenfor og spørger efter dig.” Men han svarede dem: “Hvem er min mor og mine brødre?” Og han så rundt på dem, der sad omkring ham, og han sagde: “Se, her er min mor og mine brødre. For den, der gør Guds vilje, er min bror og søster og mor.”

DEN HELLIGE APOSTEL PAULUS’ OMVENDELSE
Hele dagen
25/01/2023
Helgener: DEN HELLIGE APOSTEL PAULUS’ OMVENDELSE (f)
Den internationale bedeuge om de kristnes enhed slutter
Læsning ApG 22,3-16
eller
ApG 9,1-22
Paulus sagde til folket i Jerusalem: »Jeg er jøde, født i Tarsus i Kilikien, opvokset her i byen, uddannet grundigt i den fædrene lov ved Gamaliels fødder, brændende af iver for Gud, ligesom I alle er det i dag. Jeg har forfulgt denne Vej med død og drab, både mænd og kvinder fik jeg anholdt og sat i fængsel. Det kan ypperstepræsten og hele ældsterådet bevidne. Fra dem fik jeg breve med til brødrene, og jeg rejste til Damaskus for at fængsle folk også dér og føre dem til Jerusalem, så de kunne få deres straf.
Men undervejs, da jeg ved middagstid nærmede mig Damaskus, skinnede et stærkt lys fra himlen pludselig om mig. Jeg faldt til jorden og hørte en røst sige: “Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig?” Jeg spurgte: “Hvem er du, Herre?” Han svarede: “Jeg er Jesus fra Nazaret, som du forfølger.” Mine ledsagere så nok lyset, men hørte ikke røsten, der talte til mig. Jeg spurgte: “Hvad skal jeg gøre, Herre?” Og Herren svarede: “Rejs dig og gå til Damaskus; dér vil man sige dig alt, hvad du er bestemt til at gøre.” Da jeg på grund af denne lysglans ikke kunne se, måtte jeg ledes ved hånden af mine ledsagere og kom så til Damaskus. Dér var der en mand, som hed Ananias. Han levede fromt efter loven og var velanskrevet blandt alle jøderne på stedet. Han kom hen til mig, trådte frem og sagde: “Broder Saul, bliv seende igen!” Og i det samme kunne jeg se ham. Han sagde: “Vore fædres Gud har udvalgt dig til at kende hans vilje og se den Retfærdige og høre ham tale med egen mund. For du skal over for alle mennesker være hans vidne om det, du har set og hørt. Hvorfor tøver du? Rejs dig og lad dig døbe og få dine synder vasket af, idet du påkalder Herrens navn!”
Ps.117,1.2
R. Gå ud i alverden
og forkynd Evangeliet!

Lovpris Herren, alle folkeslag!
Lovsyng ham, alle folk!
For hans godhed mod os er stor,
Herrens troskab varer til evig tid.
Akklamation til Evangeliet jfr Joh 15,16
Halleluja!
Det er mig, der har udvalgt jer og sat jer til at gå ud og bære frugt
og blive ved med at bære frugt, siger Herren.
Evangelium Mark 16,15-20
På den tid viste Jesus sig for de elleve og sagde til dem: »Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen. Den, der tror og bliver døbt, skal frelses; men den, der ikke tror, skal dømmes. Og disse tegn skal følge dem, der tror: I mit navn skal de uddrive dæmoner, de skal tale med nye tunger, og de skal tage på slanger med deres hænder, og drikker de dødbringende gift, skal det ikke skade dem; de skal lægge hænderne på syge, så de bliver raske.«
Da Herren Jesus havde talt til dem, blev han taget op til himlen, og han satte sig ved Guds højre hånd. Men de drog ud og prædikede alle vegne, og Herren virkede med og stadfæstede ordet ved de tegn, som fulgte med.
ApG 9,1-22
Saulus fnyste stadig af raseri og truede Herrens disciple med mord; han gik til ypperstepræsten og bad ham om breve til synagogerne i Damaskus for at fængsle dem, der hørte til Vejen, og som han kunne finde, både mænd og kvinder, og føre dem til Jerusalem. Men undervejs, netop som han nærmede sig Damaskus, skinnede et lys fra himlen pludselig om ham. Han faldt til jorden og hørte en røst sige: »Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig?« Han svarede: »Hvem er du, herre?« Han sagde: »Jeg er Jesus, som du forfølger. Men rejs dig og gå ind i byen, så vil du få at vide, hvad du skal gøre.« Hans rejseledsagere stod målløse; nok hørte de røsten, men de så ingen. Så rejste Saulus sig op fra jorden, men skønt hans øjne var vidt åbne, kunne han ikke se. De måtte lede ham ved hånden og føre ham ind i Damaskus. I tre dage kunne han ikke se, og han hverken spiste eller drak.
I Damaskus var der en discipel, som hed Ananias, og til ham sagde Herren i et syn: »Ananias!« Han svarede: »Ja, Herre!« Herren sagde til ham: »Rejs dig og gå hen i Den lige Gade og spørg i Judas’ hus efter Saulus fra Tarsus. For han beder, og han har i et syn set en mand, der hedder Ananias, komme ind og lægge hænderne på ham, så han igen kunne se.« Ananias svarede: »Herre, jeg har hørt af mange, hvor meget ondt denne mand har gjort mod dine hellige i Jerusalem. Og her har han fuldmagt fra ypperstepræsterne til at fængsle alle dem, der påkalder dit navn.« Men Herren sagde til ham: »Gå! For han er det redskab, jeg har udvalgt til at bringe mit navn frem for hedninger og konger og Israels børn, og jeg vil vise ham, hvor meget han skal lide for mit navns skyld.« Så gik Ananias, og da han kom ind i huset, lagde han hænderne på ham og sagde: »Broder Saul, Herren har sendt mig, Jesus, som viste sig for dig på vejen hertil, for at du igen skal kunne se og blive fyldt af Helligånden.« Og straks var det, som faldt der skæl fra hans øjne, han kunne se igen, og han rejste sig og blev døbt. Og han tog føde til sig og kom til kræfter.
Han blev nogle dage hos disciplene i Damaskus, og han prædikede straks i synagogerne, at Jesus er Guds søn. Alle, der hørte det, blev forbavset og sagde: »Er det ikke ham, der i Jerusalem ville udrydde dem, der påkalder dette navn? Og er han ikke kommet hertil netop for at fængsle dem og bringe dem til ypperstepræsterne?« Men Saulus blev stadig stærkere og satte jøderne i Damaskus til vægs, når han påviste, at Jesus er Kristus.
Tilbage til Vekselsangen

Timoteus og Titus, biskopper I
Hele dagen
26/01/2023
Helgener: Timoteus og Titus, biskopper (m)
Læsning 2 Tim 1,1-8 eller Tit 1,1-5
Kære børn, det er den sidste time, og som I har hørt, at Antikrist skal komme, er der nu fremtrådt mange antikrister; deraf ved vi, at det er den sidste time. Fra os er de udgået, men de var ikke af vore; for hvis de havde været af vore, ville de være blevet hos os; men det er sket, for at det skulle blive klart, at ingen af dem er af vore. Men I er blevet salvet af den Hellige og har alle kundskab. Jeg skriver ikke til jer, at I ikke kender sandheden, men at I kender den og ved, at ingen løgn kommer af sandheden.
Hvem er en løgner, om ikke den, der benægter, at Jesus er Kristus? Antikrist er den, der fornægter Faderen og Sønnen. Enhver, som fornægter Sønnen, har heller ikke Faderen. Den, der bekender Sønnen, har også Faderen. I skal lade det, I har hørt fra begyndelsen, blive i jer. Hvis det, I har hørt fra begyndelsen, bliver i jer, vil også I blive i Sønnen og i Faderen. Og det er det løfte, som han har givet os: det evige liv.
Vekselsang 96,1-2a.2b-3.3.7-8a.10
R. Fortæl om Herrens herlighed blandt folkene,
om hans undere blandt alle folkeslag!
Syng en ny sang for Herren,
syng for Herren, hele jorden!
Syng for Herren, pris hans navn
Forkynd hans frelse dag efter dag!
Fortæl om hans herlighed blandt folkene,
om hans undere blandt alle folkeslag!
Vis Herren, I folkenes slægter,
vis Herren ære og hæder!
Vis Herrens navn ære.
Råb det ud blandt folkene: Herren er konge!
Ja, jorden står fast, den rokkes ikke.
Han dømmer folkene med retskaffenhed.
Akklamation til Evangeliet Luk 4, 18-19
Halleluja!
Herren har sendt mig
for at bringe godt budskab til fattige,
for at udråbe frigivelse for fanger!
Evangelium Mark 3,31-35
På den tid kom Jesu mor og hans brødre, og de sendte nogle ind til ham for at hente ham, men selv blev de stående udenfor. Han sad omgivet af en hel skare, og de sagde til ham: “Se, din mor og dine brødre og dine søstre står udenfor og spørger efter dig.” Men han svarede dem: “Hvem er min mor og mine brødre?” Og han så rundt på dem, der sad omkring ham, og han sagde: “Se, her er min mor og mine brødre. For den, der gør Guds vilje, er min bror og søster og mor.”
Læsning Tit 1,1-5
Fra Paulus, Guds tjener og Jesu Kristi apostel, udsendt for at kalde Guds udvalgte til tro og til erkendelse af den sandhed, der fører til gudsfrygt, med håb om evigt liv, som Gud, der ikke lyver, har lovet for evige tider siden — og da tiden var inde, åbenbarede han sit ord ved den forkyndelse af budskabet, som blev betroet mig efter befaling fra Gud, vor frelser.
Til Titus, mit ægte barn i vor fælles tro.
Nåde og fred fra Gud Fader og Kristus Jesus, vor frelser!
Når jeg lod dig blive tilbage på Kreta, var det, for at du skulle ordne, hvad der endnu stod tilbage, og indsætte ældste i byerne, sådan som jeg havde pålagt dig det.

Fredag i 3. alm. uge I
Hele dagen
27/01/2023
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække A
Hverdagstekstrække I
Fredag i 3. alm. uge (III Ps)
Helgener: Angela Merici, jomfru († 1540)
Læsning Hebr 10,32 39
Husk den første tid, da I efter at være blevet oplyst udstod megen kamp og lidelse, når I enten selv blev stillet offentligt til skue under spot og mishandling eller gjorde fælles sag med andre, når de blev behandlet sådan. For I led med de fængslede, og I fandt jer med glæde i, at man røvede jeres ejendom, fordi I vidste, at I ejer en bedre formue, som ikke forgår. Kast altså ikke jeres frimodighed bort, den bærer en stor løn i sig. For I har brug for udholdenhed, så I kan gøre Guds vilje og få det, som han har lovet.
For nu varer det kun en ganske kort tid,
så kommer han, som skal komme, og han udebliver ikke;
og min retfærdige skal leve af tro,
men viger han tilbage fra det,
har min sjæl ikke behag i ham.
Men vi hører ikke til dem, der viger tilbage, så vi fortabes, men til dem, der tror, så vore sjæle frelses.
Vekselsang Sl 37,3-4.5-6.23-24.39-40
R. Retfærdiges frelse kommer fra Herren.
Stol på Herren, og gør det gode,
så kan du bo trygt i landet.
Find din glæde i Herren,
så giver han dig, hvad dit hjerte ønsker.
Overgiv din vej til Herren,
stol på ham, så griber han ind;
han lader din ret bryde frem som lyset
og din retfærdighed som den klare dag.
Det er Herren, der styrer en mands gang,
han styrker ham og glæder sig over hans færd.
Når han snubler, falder han ikke omkuld,
for Herren støtter ham.
Retfærdiges frelse kommer fra Herren,
han er deres værn, når nøden kommer.
Så hjælper Herren dem og udfrier dem,
han udfrier dem fra de uretfærdige og frelser dem,
for de søger tilflugt hos ham.
Akklamation til Evangeliet jfr. Matt 11,25
Halleluja!
Priset være dig, fader, himlens og jordens Herre,
fordi du har åbenbaret rigets hemmeligheder for umyndige.
Evangelium Mark 4,26-34
Jesus talte til skarerne og han sagde: “Med Guds rige er det ligesom med en mand, der har tilsået jorden; han sover og står op, nat og dag, og kornet spirer og vokser, uden at han ved hvordan. Af sig selv giver jorden afgrøde, først strå, så aks, så fuld kerne i akset. Men når kornet er modent, går han straks i gang med seglen, for høsten er inde.”
Og han sagde: “Hvad skal vi sammenligne Guds rige med? Hvilken lignelse skal vi bruge om det? Det er ligesom et sennepsfrø: Når det kommer i jorden, er det mindre end alle andre frø på jorden, men når det er sået, vokser det op og bliver større end alle andre planter og får store grene, så himlens fugle kan bygge rede i dets skygge.”
Med mange af den slags lignelser talte han ordet til dem, sådan som de nu kunne fatte det; – han talte ikke til dem undtagen i lignelser, men når de var alene, forklarede han det hele for sine disciple.

Lørdag i 3. alm. uge I
Hele dagen
28/01/2023
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække A
Hverdagstekstrække I
Lørdag i 3. alm. uge (III Ps)
Helgener: Thomas af Aquino, præst og kirkelærer († 1274) (m)
Læsning Hebr 11,1-2. 8- 19
Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses. Den er jo bevidnet om de gamle.
I tro adlød Abraham kaldet til at bryde op og drage til et sted, som han skulle få i eje, og han drog af sted uden at vide, hvor han kom hen. I tro slog han sig ned i det forjættede land som i et fremmed land og boede i telte sammen med Isak og Jakob, medarvingerne til det samme løfte; for han ventede på byen med de faste grundvolde, hvis bygmester og skaber er Gud. I tro fik selv Sara, der var ufrugtbar, kraft til at grundlægge en slægt, skønt hun var ude over den alder, fordi hun anså ham, der havde givet løftet, for troværdig. Derfor blev også efterkommerne efter en eneste mand, der endda havde mistet sin livskraft, så mange som himlens stjerner og som de talløse sandskorn på havets bred.
Med troen i behold døde alle disse uden at have fået løfterne opfyldt; de havde kun set og hilst deres opfyldelse i det fjerne, og de bekendte, at de var fremmede og udlændinge på jorden. Men de, der siger noget sådant, giver dermed til kende, at de søger et fædreland. Hvis de dermed havde tænkt på det, som de var rejst ud fra, havde de haft lejlighed til at vende tilbage; men nu var det et bedre fædreland, de længtes efter, nemlig det himmelske. Derfor skammer Gud sig ikke ved dem eller ved at kaldes deres Gud. For han har allerede grundlagt en by til dem.
I tro bragte Abraham Isak som offer, da han blev sat på prøve, og var rede til at ofre sin eneste søn, skønt han havde fået løfterne, og der var blevet sagt til ham: “Det er efter Isak, dine efterkommere skal have navn;” for han regnede med, at Gud havde magt endog til at oprejse fra de døde, og derfra fik han ham også billedligt tilbage.
Vekselsang Luk 1,69-70.71-72.73-75
R. Lovet være Herren, Israels Gud,
for han har besøgt og forløst sit folk.
Han har oprejst os frelsens horn
i sin tjener Davids hus,
sådan som han fra gammel tid har forkyndt
ved sine hellige profeters mund:
at frelse os fra vore fjender
og fra alle dem, som hader os,
at vise barmhjertighed mod vore fædre
og huske på sin hellige pagt,
den ed, han tilsvor vor fader Abraham:
at fri os fra vore fjenders hånd
og give os at tjene ham uden frygt
i fromhed og retfærdighed
for hans åsyn alle vore dage.
Akklamation til Evangeliet Joh 3,16
Halleluja!
Således elskede Gud verden,
at han gav sin enbårne søn,
for at enhver, som tror på ham,
ikke skal fortabes, men have evigt liv.
Evangelium Mark 4,35 – 41
En dag, da det blev aften, sagde Jesus til dem: “Lad os tage over til den anden bred.” Og de forlod skaren og tog ham med i den båd, han sad i, og der var også andre både med. Og der kom en voldsom hvirvelstorm, bølgerne slog ind over båden, så den var lige ved at fyldes. – Men Jesus lå i agterstavnen og sov på en hynde. Så vækkede de ham og sagde til ham: “Mester, er du ligeglad med, at vi går under?” Og han rejste sig, truede ad stormen og sagde til søen: “Ti stille, hold inde!” Og stormen lagde sig, og det blev helt blikstille. Så sagde han til dem: “Hvorfor er I bange? Har I endnu ikke tro?” Og de blev grebet af stor frygt og sagde til hinanden: “Hvem er dog han, siden både storm og sø adlyder ham?”

ANSGAR, bispedømmet Københavns værnehelgen
Hele dagen
29/01/2023
Søndag. ANSGAR, bispedømmet Københavns værnehelgen, (h)
Kirketælling———-
1. læsning Es 52,7-10
Hvor herligt lyder budbringerens fodtrin
hen over bjergene!
Han forkynder fred,
han bringer godt budskab
og forkynder frelse.
Han siger til Zion:
“Din Gud er konge.”
Hør, dine vægtere løfter røsten,
de jubler i kor,
for med egne øjne ser de
Herren vende hjem til Zion.
Bryd ud i jublende kor,
Jerusalems ruiner!
For Herren trøster sit folk,
han har løskøbt Jerusalem.
Herren har blottet sin hellige arm
for øjnene af alle folkene,
hele den vide jord
skal se vor Guds frelse.
Vekselsang Sl 96,1-2a.2b-3.7-8a.10
R. Fortæl om Herrens undere blandt alle folkeslag.
Syng en ny sang for Herren,
syng for Herren, hele jorden!
Syng for Herren, pris hans navn.
Forkynd hans frelse dag efter dag!
Fortæl om hans herlighed blandt folkene,
om hans undere blandt alle folkeslag!
Vis Herren, I folkenes slægter,
vis Herren ære og hæder!
Vis Herrens navn ære.
Råb det ud blandt folkene: Herren er konge!
Ja, jorden står fast, den rokkes ikke.
Han dømmer folkene med retskaffenhed.
2. læsning 1 Kor 1, 18-25
For vel er ordet om korset en dårskab for dem, der fortabes, men for os, der frelses, er det Guds kraft – der står jo skrevet:
De vises visdom vil jeg ødelægge,
de kloges klogskab vil jeg tilintetgøre.
Hvor er de vise henne, hvor er de skriftkloge, hvor er denne verdens kloge hoveder? Har Gud ikke gjort verdens visdom til dårskab? For da Gud i sin visdom ikke ville, at verden skulle kende ham gennem sin egen visdom, besluttede Gud at frelse dem, som tror, ved den dårskab, der prædikes om. For jøder kræver tegn, og grækere søger visdom, men vi prædiker Kristus som korsfæstet, en forargelse for jøder og en dårskab for hedninger; men for dem, der er kaldet, jøder såvel som grækere, prædiker vi Kristus som Guds kraft og Guds visdom. For Guds dårskab er visere end mennesker, og Guds svaghed er stærkere end mennesker.
Akklamation til Evangeliet Mark 1,17
Halleluja!
Så siger Herren:
Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer
til menneskefiskere.
Evangelium Mark 1,14-20
Efter at Johannes var blevet sat i fængsel, kom Jesus til Galilæa og prædikede Guds evangelium og sagde: “Tiden er inde, Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet!”
Da Jesus gik langs Galilæas Sø, så han Simon og Andreas, Simons bror, i færd med at kaste net i søen; for de var fiskere. Jesus sagde til dem: “Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere.” Og de lod straks garnene være og fulgte ham. Da han gik et stykke videre, så han Jakob, Zebedæus’ søn, og hans bror Johannes i båden i færd med at ordne garnene. Straks kaldte han på dem, og de lod deres far Zebedæus blive tilbage i båden sammen med daglejerne og fulgte ham.

Mandag i 4. alm. uge I
Hele dagen
30/01/2023
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække A
Hverdagstekstrække I
Mandag i 4. alm. uge (IV Ps)
Helgener:
Læsning Hebr 11, 32-40
Hvorfor sige mere? Tiden vil jo slippe op, mens jeg fortæller om Gideon, Barak, Samson, Jefta, David og Samuel og om profeterne, alle dem, som ved tro besejrede riger, øvede retfærdighed, fik løfter opfyldt, stoppede løvers gab, slukkede voldsom ild, undgik truende sværd, blev styrket, når de var svage, blev stærke i krig og slog fjendtlige hære på flugt. Kvinder fik deres døde igen ved opstandelse; andre blev pint til døde og afviste at lade sig købe fri, for at de kunne opnå en bedre opstandelse. Andre igen måtte udstå spot og piskeslag, ja, lænker og fængsel. De blev stenet, gennemsavet, døde for sværdet eller gik omkring i fåreskind og gedehuder og led nød og trængsler og blev mishandlet; de var for gode til denne verden og måtte flakke om i ørkener, på bjerge, i huler og i jordens kløfter.
Alle disse, hvis tro er bevidnet, opnåede dog ikke at se løftet opfyldt, for Gud havde for vor skyld noget bedre for øje, nemlig at de ikke skulle nå målet uden os.
Vekselsang Sl 31,20.21.22.23.24
R. Vær stærke, fat mod,
alle I som venter på Herren!
Hvor stor er dog din godhed,
som du har gemt til dem, der frygter dig!
Du viser den mod dem, der søger tilflugt hos dig,
for alle menneskers øjne.
Du skjuler dem hos dig,
fjernt fra menneskers overgreb;
du gemmer dem i din hytte,
fjernt fra anklagende tunger.
Lovet være Herren!
Han har vist sin underfulde troskab mod mig
i den belejrede by.
Jeg sagde i min angst:
Jeg er fordrevet fra dine øjne.
Men du hørte min tryglen,
da jeg råbte til dig om hjælp.
Elsk Herren, alle hans fromme!
Herren beskytter de trofaste,
men gengælder til overmål den hovmodige.
Akklamation til Evangeliet Luk 7,16
Halleluja!
En stor profet er fremstået iblandt os,
og Gud har besøgt sit folk.
Evangelium Mark 5,1 20
På den tid kom Jesus sammen med sine disciple over til den anden bred af søen til gerasenernes land. Og da Jesus steg ud af båden, kom der i det samme en mand hen imod ham fra gravhulerne; han var besat af en uren ånd. Han holdt til i gravene, og ikke engang med lænker kunne man holde ham bundet; for han var ofte blevet lagt i fodjern og lænker, men lænkerne havde han revet af sig, og fodjernene havde han sprængt. Ingen var i stand til at tæmme ham; hele tiden, både nat og dag, løb han rundt mellem gravene og på bjergene og råbte og skreg og slog sig selv med sten. Da han på lang afstand fik øje på Jesus, kom han løbende og kastede sig ned for ham og råbte med høj røst: “Hvad har jeg med dig at gøre, Jesus, du Gud den Højestes søn! Jeg besværger dig for Guds skyld: Pin mig ikke!” Jesus havde nemlig sagt til ham: “Du urene ånd, far ud af manden.” Og han spurgte ham: “Hvad er dit navn?” Han svarede ham: “Legion er mit navn, for vi er mange.” Og de tiggede og bad ham om ikke at sende dem bort fra egnen.
Dér ved bjerget gik der en stor flok svin og fandt føde; og dæmonerne bad ham: “Send os over i svinene, så vi kan fare ind i dem.” Det gav han dem lov til. Og de urene ånder fór ud af manden og ind i svinene; og flokken på omkring to tusind styrtede ud over skrænten ned i søen og druknede. Men svinehyrderne løb deres vej og fortalte om det i byen og på landet, og folk kom for at se, hvad der var sket. De kommer hen til Jesus og ser den dæmonbesatte, som havde haft legionen i sig, sidde påklædt og ved sin fulde fornuft, og de blev grebet af frygt. Men de, der havde set det, forklarede dem, hvad der var sket med den dæmonbesatte, og fortalte om det med svinene. Så bad de ham om at forlade deres egn.
Da Jesus var ved at gå om bord i båden, bad manden, der havde været besat, om lov til at komme med ham. Men det afslog han og sagde til ham: “Gå hjem til dine egne, og fortæl dem om alt det, Herren har gjort mod dig, og at han har forbarmet sig over dig.” Så gik han hen og gav sig til at prædike i Dekapolis om alt det, Jesus havde gjort mod ham, og alle undrede sig.

Tirsdag i 4. alm. uge I
Hele dagen
31/01/2023
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække A
Hverdagstekstrække I
Tirsdag i 4. alm. uge (IV Ps)
Helgener: Johannes Bosco († 1888) (m)
Læsning Hebr 12, 1-4
Lad os, som har så stor en sky af vidner omkring os, frigøre os for enhver byrde og for synden, som så let omklamrer os, og holde ud i det løb, der ligger foran os, idet vi ser hen til Jesus, troens banebryder og fuldender, som for den glædes skyld, der ventede ham, udholdt korset uden at ænse dets skam og nu sidder på højre side af Guds trone. Hold jer ham for øje, som fandt sig i en sådan modstand fra syn¬dere, for at I ikke skal blive trætte og miste modet.
Endnu har I ikke stridt så hårdt i jeres kamp mod synden, at det har kostet blod.
Vekselsang Sl 22,26b-27.28 & 30.31-32
R. De, der søger dig, Herre, skal lovprise dig.
Jeg indfrier mine løfter for øjnene af dem, der frygter
Herren.
De ydmyge skal spise og mættes,
de, der søger Herren, skal lovprise ham,
og de skal få nyt mod for evigt.
Hele den vide jord skal huske Herren
og vende tilbage til Herren;
alle folkenes slægter
skal kaste sig ned for dig.
Ja, alle, der sover i jorden, skal kaste sig ned for ham,
alle, der stiger ned i støvet, skal falde på knæ for ham.
Men jeg vil leve for ham, og mine efterkommere skal
tjene ham.
Der skal forkyndes om Herren for kommende slægter,
man skal forkynde hans retfærdighed for folk,
der fødes, for han greb ind!
Akklamation til Evangeliet Matt 8,17
Halleluja!
Han tog vore lidelser,
han bar vore sygdomme.
Evangelium Mark 5,21 43
Da Jesus var sejlet tilbage til den anden bred af søen, samlede der sig en stor skare om ham, mens han var nede ved søen. Så kommer der en af synagogeforstanderne, han hed Jairus, og da han så Jesus, faldt han ned for hans fødder og bad ham indtrængende: “Min lille datter ligger for døden. Ville du blot komme og lægge hænderne på hende, så hun kan blive frelst og leve.” Så gik Jesus med ham, og en stor skare fulgte efter og trængtes omkring ham.
Men der var en kvinde, som i tolv år havde lidt af blødninger, og som havde døjet meget af mange læger og brugt alt, hvad hun ejede, uden at det havde hjulpet; hun havde tværtimod fået det værre. Hun havde hørt om Jesus, og hun kom frem i skaren bagfra og rørte ved hans kappe. For hun tænkte: “Bare jeg rører ved hans tøj, bliver jeg frelst.” Og straks udtørredes kilden til hendes blødninger, og hun mærkede i sin krop, at hun var blevet helbredt for lidelsen. Men Jesus mærkede straks på sig selv den kraft, der udgik fra ham, og han vendte sig om midt i skaren og sagde: “Hvem rørte ved mit tøj?” Og hans disciple sagde til ham: “Du ser jo selv, hvordan folk trænges om dig, og så spørger du: Hvem rørte ved mig?” Han så sig omkring for at se, hvem der havde gjort det. Og kvinden kom frem skælvende af skræk, for hun vidste, hvad der var sket med hende, og hun faldt ned for ham og fortalte ham hele sandheden. Han sagde til hende: “Datter, din tro har frelst dig. Gå bort med fred, og vær helbredt for din lidelse!”
Endnu mens han talte, kommer der nogle fra synagogeforstanderens hus og siger: “Din datter er død! Hvorfor gøre Mesteren ulejlighed mere?” Men da Jesus hørte, hvad der blev sagt, sagde han til synagogeforstanderen: “Frygt ikke, tro kun!” Og han tillod ikke andre end Peter og Jakob og Johannes, Jakobs bror, at følge med. Så kom de til synagogeforstanderens hus, og han så en larmende hob, som både græd og jamrede meget, og han gik ind og sagde til dem: “Hvorfor larmer og græder I? Barnet er ikke død, hun sover.” De lo ad ham; men han jog dem alle sammen ud og tog barnets far og mor og sine ledsagere med sig og gik ind, hvor barnet lå. Så tog han barnets hånd og sagde til hende: “Talitha kum!” – det betyder: “Lille pige, jeg siger dig, rejs dig op!” Og straks stod pigen op og gik omkring, for hun var tolv år gammel. Og de blev fuldstændig ude af sig selv. Men Jesus befalede dem strengt, at ingen måtte få dette at vide, og han sagde, at hun skulle have noget at spise.

søn	man	tir	ons	tor	fre	lør
1 1. januar Hele dagen 01/01/2023 Juletiden FESTEN FOR JOMFRU MARIA, GUDSMODER Kollekt for Det Danske Bibelselskab 1. læsning 4. Mos 6, 22-27 Herren talte til Moses og sagde: Sig til Aron og hans sønner: Sådan skal I velsigne israelitterne. Sig til dem: Herren velsigne dig og bevare dig, Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig, Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred. Sæt mit navn på israelitterne, så vil jeg velsigne dem. Vekselsangen Sl 67,2-3.5.6&8 R. Gud være os nådig og velsigne os. Gud være os nådig og velsigne os, han lade sit ansigt lyse over os, så din vej kendes på jorden og din frelse blandt alle folkene. Folkeslagene skal glæde sig og juble, for du dømmer folkene retfærdigt, og du leder folkeslagene på jorden. Folkene skal takke dig, Gud, alle folkene skal takke dig. Gud velsigne os, og hele den vide jord frygte ham. 2. læsning Gal 4,4-7 Da tidens fylde kom, sendte Gud sin søn, født af en kvinde, født under loven, for at han skulle løskøbe dem, der var under loven, for at vi skulle få barnekår. Og fordi I er børn, har Gud sendt sin søns ånd i vore hjerter, og den råber: Abba, fader! Så er du da ikke længere træl, men barn. Og er du barn, har Gud også gjort dig til arving. Akklamation til Evangeliet Halleluja! Mangfoldige gange og på mangfoldige måder har Gud i fortiden talt til fædrene gennem profeterne, men nu ved dagenes ende har han talt til os gennem sin søn. Evangelium Luk 2,16-21 Hyrderne skyndte sig til Betlehem og fandt Maria og Josef sammen med barnet, som lå i krybben. Da de havde set det, fortalte de, hvad der var blevet sagt til dem om dette barn, og alle, der hørte det, undrede sig over, hvad hyrderne fortalte dem; men Maria gemte alle disse ord i sit hjerte og grundede over dem. Så vendte hyrderne tilbage og priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, sådan som det var blevet sagt til dem. Da otte dage var gået, og han skulle omskæres, fik han navnet Jesus, som han var blevet kaldt af englen, før han blev undfanget i moders liv.	2 2. januar Hele dagen 02/01/2023 Juletiden Helgener Basilius den Store († 379) og Gregor af Nazianz († 390), biskopper og kirkelærere (m) Læsning 1 Joh 2,22-28 Hvem er en løgner, om ikke den, der benægter, at Jesus er Kristus? Antikrist er den, der fornægter Faderen og Sønnen. Enhver, som fornægter Sønnen, har heller ikke Faderen. Den, der bekender Sønnen, har også Faderen. I skal lade det, I har hørt fra begyndelsen, blive i jer. Hvis det, I har hørt fra begyndelsen, bliver i jer, vil også I blive i Sønnen og i Faderen. Og det er det løfte, som han har givet os: det evige liv. Dette har jeg skrevet til jer om dem, der vil føre jer vild. Men i jer bliver den salve, I har fået fra ham, og I har ikke brug for, at nogen skal lære jer noget; men da hans salve lærer jer alt og det er sandt og uden løgn skal I også blive i ham, sådan som den har lært jer. Og nu, kære børn, bliv i ham, for at vi kan have frimodighed, når han åbenbares, og ikke skal stå med skam over for ham ved hans genkomst. Vekselsang Sl 98,1.2-3ab.3cd-4 R. Hele den vide jord har set vor Guds frelse. Syng en ny sang for Herren, for han har udført undere; hans højre hånd og hellige arm har skaffet ham sejr. Herren har kundgjort sin frelse, for folkenes øjne har han åbenbaret sin retfærdighed. Han har husket på sin godhed og sin trofasthed mod Israels hus. Hele den vide jord har set vor Guds frelse. Bryd ud i fryderåb for Herren, hele jorden, bryd ud i jubel og lovsang! Akklamation til Evangeliet Hebr 1,1-2 Halleluja! Mangfoldige gange og på mangfoldige måder har Gud i fortiden talt til fædrene gennem profeterne, men nu ved dagenes ende har han talt til os gennem sin søn. Evangelium Joh 1,19-28 Dette er Johannes’ vidnesbyrd, da jøderne fra Jerusalem sendte præster og levitter ud til ham for at spørge ham: »Hvem er du?« Da bekendte han og benægtede ikke, han bekendte: »Jeg er ikke Kristus.« »Hvad er du da?« spurgte de ham, »er du Elias?« »Det er jeg ikke,« svarede han. »Er du Profeten?« »Nej,« svarede han. Så sagde de til ham: »Hvem er du da? Vi skal have svar med til dem, der har sendt os; hvad siger du om dig selv?« Han svarede: »Jeg er en, der råber i ørkenen: Jævn Herrens vej! som profeten Esajas har sagt.« De var udsendt af farisæerne, og de spurgte ham: »Hvorfor døber du så, når du hverken er Kristus eller Elias eller Profeten?« Johannes svarede dem: »Jeg døber med vand; midt iblandt jer står en, som I ikke kender, han, som kommer efter mig, og hans skorem er jeg ikke værdig til at løse.« Dette skete i Betania på den anden side af Jordan, hvor Johannes døbte.	3 3. januar Hele dagen 03/01/2023 Jesu allerhelligste navn Læsning 1 Joh 2,29-3,6 Når I ved, at han er retfærdig, forstår I, at enhver, som gør retfærdigheden, er født af ham. Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det! Derfor kender verden ikke os, fordi den ikke kender ham. Mine kære, vi er Guds børn nu, og det er endnu ikke åbenbaret, hvad vi skal blive. Vi ved, at når han åbenbares, skal vi blive ligesom han, for vi skal se ham, som han er. Enhver, som har dette håb til ham, renser sig selv, ligesom han er ren. Enhver, som gør synden, begår også lovbrud, for synd er lovbrud. I ved, at han blev åbenbaret for at bære vore synder, og der er ikke synd i ham. Enhver, som bliver i ham, synder ikke; enhver, som synder, har ikke set ham og kender ham ikke. Vekselsang Sl 98,1.3cd-4.5-6 R. Hele den vide jord har set vor Guds frelse. Syng en ny sang for Herren, for han har udført undere; hans højre hånd og hellige arm har skaffet ham sejr. Hele den vide jord har set vor Guds frelse. Bryd ud i fryderåb for Herren, hele jorden, bryd ud i jubel og lovsang! Lovsyng Herren til citer, til citer og klingende spil, til trompeter og hornets klang, bryd ud i fryderåb for kongen, Herren! Akklamation til Evangeliet Joh 1,14. 12b Halleluja! Ordet blev kød og tog bolig iblandt os. Alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn. Evangelium Joh 1,29-34 Næste dag så Johannes Jesus komme hen imod sig og sagde: »Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd. Det er om ham, jeg har sagt: Efter mig kommer der en mand, som er kommet forud for mig, for han var til før mig. Jeg kendte ham ikke, men for at han skal åbenbares for Israel, derfor er jeg kommet og døber med vand.« Og Johannes vidnede: »Jeg så Ånden dale ned fra himlen som en due, og den blev over ham. Jeg kendte ham ikke, men han, som har sendt mig for at døbe med vand, han sagde til mig: Det er ham, du ser Ånden dale ned over og blive over, der døber med Helligånden. Jeg har set det, og jeg har aflagt det vidnesbyrd, at han er Guds søn.«	4 4. januar Hele dagen 04/01/2023 Juletiden Læsning 1 Joh 3,7-10 Kære børn, lad ingen føre jer vild. Den, der gør retfærdigheden, er retfærdig, ligesom han er retfærdig. Den, der gør synden, er af Djævelen, for Djævelen har syndet fra begyndelsen. Derfor blev Guds søn åbenbaret: for at tilintetgøre Djævelens gerninger. Enhver, som er født af Gud, gør ikke synd; for Guds sæd bliver i ham, og han kan ikke synde, fordi han er født af Gud. Derved bliver det åbenbart, hvem der er Guds børn, og hvem der er Djævelens børn: enhver, som ikke gør retfærdighed, er ikke af Gud, lige så lidt som den, der ikke elsker sin broder. Vekselsang Sl 98,1.7-8.9 R. Hele den vide jord har set vor Guds frelse. Syng en ny sang for Herren, for han har udført undere; hans højre hånd og hellige arm har skaffet ham sejr. Havet med alt, hvad det rummer, skal larme, jorden og de, der bor på den. Strømmene skal klappe i hænderne, alle bjerge skal juble for Herren; for han kommer for at holde dom over jorden. Han holder dom over verden med retfærdighed og over folkene med retskaffenhed. Akklamation til Evangeliet Hebr 1,1-2 Halleluja! Mangfoldige gange og på mangfoldige måder har Gud i fortiden talt til fædrene gennem profeterne, men nu ved dagenes ende har han talt til os gennem sin søn. Evangelium Joh 1,35-42 Næste dag stod Johannes der igen med to af sine disciple. Han ser Jesus komme gående og siger: »Se, dér er Guds lam.« De to disciple hørte, hvad han sagde, og fulgte efter Jesus. Da Jesus vendte sig om og så dem følge efter, sagde han: »Hvad vil I?« De svarede: »Rabbi, hvor bor du?« Rabbi betyder Mester. Han sagde til dem: »Kom og se!« De gik med og så, hvor han boede, og blev hos ham den dag; det var ved den tiende time. Andreas, Simon Peters bror, var den ene af de to, som havde hørt, hvad Johannes sagde, og var fulgt efter Jesus. Først møder han sin bror Simon og siger til ham: »Vi har mødt Messias« det betyder Kristus. Han tog ham med hen til Jesus. Da Jesus så ham, sagde han: »Du er Simon, Johannes’ søn; du skal kaldes Kefas« det er det samme som Peter.	5 5. januar Hele dagen 05/01/2023 Juletiden Læsning 1 Joh 3,11-21 For dette er det budskab, I har hørt fra begyndelsen: Vi skal elske hinanden og ikke være som Kain, der var af den Onde og slog sin bror ihjel. Og hvorfor slog han ham ihjel? Fordi hans gerninger var onde, men hans brors retfærdige. I må ikke undre jer, brødre, hvis verden hader jer. Vi ved, at vi er gået over fra døden til livet; for vi elsker brødrene. Den, der ikke elsker, bliver i døden. Enhver, som hader sin broder, er en morder, og I ved, at ingen morder har evigt liv i sig. Derpå kender vi kærligheden: at han satte sit liv til for os; så skylder også vi at sætte livet til for brødrene. Den, der har jordisk gods og ser sin broder lide nød, men lukker sit hjerte for ham hvorledes kan Guds kærlighed blive i ham? Kære børn, lad os ikke elske med ord eller tunge, men i gerning og sandhed. Deraf kan vi vide, at vi er af sandheden, og over for ham kan vi bringe vort hjerte til ro, hvad end vort hjerte fordømmer os for; thi Gud er større end vort hjerte og kender alt. Mine kære, hvis vort hjerte ikke fordømmer os, har vi frimodighed over for Gud. Vekselsang Sl 100,2.3.4.5 R. Bryd ud i fryderåb for Herren, hele jorden! Bryd ud i fryderåb for Herren, hele jorden! Tjen Herren under glædessang, træd frem for ham under jubel! Forstå, at Herren er Gud, han har skabt os, og ham hører vi til, vi er hans folk og de får, han vogter. Gå ind ad hans porte med takkesang, ind i hans forgårde med lovsang, tak ham, pris hans navn! For Herren er god, hans trofasthed varer til evig tid, hans troskab i slægt efter slægt. Akklamation til Evangeliet Halleluja! En hellig dag er oprunden for os. Kom, I folkeslag, og tilbed Herren; thi i dag er et stort lys stegt ned over jorden. Evangelium Joh 1,43-51 Næste dag ville Jesus tage til Galilæa og møder Filip. Jesus siger til ham: »Følg mig!« Filip var fra Betsajda, fra samme by som Andreas og Peter. Filip møder Nathanael og siger til ham: »Ham, som Moses har skrevet om i loven, og ligeså profeterne, ham har vi mødt, Jesus, Josefs søn, fra Nazaret.« Nathanael spurgte: »Kan noget godt komme fra Nazaret?« Filip sagde til ham: »Kom og se!« Jesus så Nathanael komme hen imod sig og sagde om ham: »Se, dér er sandelig en israelit, som er uden svig.« Nathanael spurgte ham: »Hvor kender du mig fra?« Jesus svarede ham: »Jeg så dig, før Filip kaldte på dig, mens du var under figentræet.« Nathanael udbrød: »Rabbi, du er Guds søn, du er Israels konge!« Jesus sagde til ham: »Tror du, fordi jeg sagde til dig, at jeg så dig under figentræet? Du skal få større ting at se end det.« Og han sagde til ham: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: I skal se himlen åben og Guds engle stige op og stige ned over Menneskesønnen.«	6 6. januar Hele dagen 06/01/2023 Juletiden Læsning 1 Joh 5,5-13 Hvem andre kan overvinde verden end den, som tror, at Jesus er Guds søn? Han er den, der er kommet gennem vand og blod, Jesus Kristus. Han kom ikke kun med vandet, men med vandet og blodet; og det er Ånden, som vidner, fordi Ånden er sandheden. For der er tre, som vidner: Ånden og vandet og blodet, og de tre bliver til ét. Tager vi imod menneskers vidnesbyrd, er Guds vidnesbyrd dog større; for det er Guds vidnesbyrd, at han har vidnet om sin søn. Den, der tror på Guds søn, har vidnesbyrdet i sig, men den, der ikke tror Gud, har gjort ham til en løgner ved ikke at tro på det vidnesbyrd, som Gud har aflagt om sin søn. Og dette er vidnesbyrdet, at Gud har givet os det evige liv, og det liv er i hans søn. Den, der har Sønnen, har livet; den, der ikke har Guds søn, har ikke livet. Dette har jeg skrevet til jer, der tror på Guds søns navn, for at I skal vide, at I har evigt liv. Vekselsang Sl 147,12-13.14-15.19-20 R. Jerusalem, lovsyng Herren! Jerusalem, lovsyng Herren! Lovpris din Gud, Zion! For han har gjort dine portslåer stærke og velsignet dine sønner i dig. Han skaber fred i dit land og mætter dig med hvedens fedme. Han sender sit ord ud over jorden, hurtigt løber hans befaling. Han forkynder sit ord for Jakob, sine love og bud for Israel. Det har han ikke gjort for noget andet folk, de kender ikke hans bud. Akklamation til Evangeliet jfr. Mark 9,6 Halleluja! Himlene åbnedes, og en røst lød fra skyen: “Denne er min Søn, den elskede, hør ham!” Evangelium Mark 1,7-11 eller Luk 3,23-38 eller Luk 3,23. 31-34. 36. 38 Johannes prædikede: »Efter mig kommer han, som er stærkere end jeg, og jeg er ikke værdig til at bøje mig ned og løse hans skorem. Jeg har døbt jer med vand, men han skal døbe jer med Helligånden.« I de dage skete det, at Jesus kom fra Nazaret i Galilæa og blev døbt af Johannes i Jordan. Straks da han steg op af vandet, så han himlene flænges og Ånden dale ned over sig som en due; og der lød en røst fra himlene: »Du er min elskede søn, i dig har jeg fundet velbehag!« Evangelium Luk 3,23-38 Jesus var omkring tredive år, da han begyndte sit virke. Han var, mente man, søn af Josef, som var søn af Eli, søn af Mattat, søn af Levi, søn af Melki, søn af Jannaj, søn af Josef, søn af Mattathias, søn af Amos, søn af Nahum, søn af Esli, søn af Naggaj, søn af Mahat, søn af Mattathias, søn af Shim’i, søn af Josek, søn af Joda, søn af Johanan, søn af Resa, søn af Zerubbabel, søn af Shealtiel, søn af Neri, søn af Melki, søn af Addi, søn af Kosam, søn af Elmadam, søn af Er, søn af Josva, søn af Eliezer, søn af Jorim, søn af Mattat, søn af Levi, søn af Simeon, søn af Juda, søn af Josef, søn af Jonam, søn af Eljakim, søn af Melea, søn af Menna, søn af Mattata, søn af Natan, søn af David, søn af Isaj, søn af Obed, søn af Boaz, søn af Sala, søn af Nakshon, søn af Amminadab, søn af Admin, søn af Arni, søn af Hesron, søn af Peres, søn af Juda, søn af Jakob, søn af Isak, søn af Abraham, søn af Tera, søn af Nakor, søn af Serug, søn af Re’u, søn af Peleg, søn af Eber, søn af Shela, søn af Kenan, søn af Arpakshad, søn af Sem, søn af Noa, søn af Lemek, søn af Metusalem, søn af Enok, søn af Jered, søn af Mahalal’el, søn af Kenan, søn af Enosh, søn af Set, søn af Adam, søn af Gud. Evangelium Luk 3,23. 31-34. 36. 38 Jesus var omkring tredive år, da han begyndte sit virke. Han var, mente man, søn af Josef, som var søn af Eli, søn af Melea, søn af Menna, søn af Mattata, søn af Natan, søn af David, søn af Isaj, søn af Obed, søn af Boaz, søn af Sala, søn af Nakshon, søn af Amminadab, søn af Admin, søn af Arni, søn af Hesron, søn af Peres, søn af Juda, søn af Jakob, søn af Isak, søn af Abraham, søn af Tera, søn af Nakor, søn af Kenan, søn af Arpakshad, søn af Sem, søn af Noa, søn af Lemek, søn af Enosh, søn af Set, søn af Adam, søn af Gud.	7 7. januar Hele dagen 07/01/2023-07/12/2023 Juletiden Helgener: Knud Hertug, martyr († 11311) (m) Bededag for præste- og ordenskald Læsning 1 Joh 3,22-4,6 Hvad vi end beder om, får vi af ham, fordi vi holder hans bud og gør det, som behager ham. Og dette er hans bud, at vi skal tro på hans søns, Jesu Kristi, navn og elske hinanden, som han har påbudt os. Den, der holder hans bud, bliver i Gud og Gud i ham. Og at han bliver i os, ved vi af Ånden, som han har givet os. Mine kære, tro ikke enhver ånd, men prøv, om ånderne er af Gud, for der er gået mange falske profeter ud i verden. Derpå kan I kende Guds ånd: enhver ånd, som bekender, at Jesus er Kristus, kommet i kød, er af Gud; men enhver ånd, som ikke bekender Jesus, er ikke af Gud, og det er Antikrists ånd, som I har hørt skal komme, og den er allerede nu i verden. I er af Gud, kære børn, og I har overvundet dem, for han, som er i jer, er større end han, som er i verden. De er af verden, derfor taler de ud af verden, og verden lytter til dem. Vi er af Gud, og den, der kender Gud, lytter til os, men den, der ikke er af Gud, lytter ikke til os. Derpå kender vi sandhedens ånd og vildfarelsens ånd. Vekselsang Sl 2,7-8. 10-11 R. Jeg giver dig folkene som ejendom. Jeg vil forkynde, hvad Herren har bestemt: Han sagde til mig: »Du er min søn, jeg har født dig i dag. På din bøn giver jeg dig folkene som ejendom og den vide jord som arvelod. I konger, vær nu kloge, tag imod råd, I jordens dommere: Tjen Herren i frygt! Akklamation til Evangeliet jfr. Matt 4,23 Halleluja! Jesus prædikede evangeliet om Riget og helbredte al sygdom og lidelse blandt folket. Evangelium Matt 4,12-17. 23-25 Da Jesus hørte, at Johannes var blevet sat i fængsel, drog han bort til Galilæa. Men han forlod Nazaret og kom og bosatte sig i Kapernaum ved søen, i Zebulons og Naftalis land, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten Esajas, der siger: Zebulons land og Naftalis land, Vejen langs Havet, Landet på den anden side af Jordan og Folkeslagenes Galilæa, det folk, der sad i mørket, har set et stort lys, og de, der sad i dødens land og skygge, for dem brød lyset frem. Fra da af begyndte Jesus at prædike: »Omvend jer, for Himmeriget er kommet nær!« Jesus gik omkring i hele Galilæa, underviste i deres synagoger, prædikede evangeliet om Riget og helbredte al sygdom og lidelse blandt folket. Og rygtet om ham nåede ud i hele Syrien, og de kom til ham med alle, der led af forskellige sygdomme og var plaget af lidelser, og med besatte, månesyge og lamme, og han helbredte dem. Og store folkeskarer fulgte ham fra Galilæa og Dekapolis, Jerusalem og Judæa og fra den anden side af Jordan.
8 HERRENS ÅBENBARELSE Hele dagen 08/01/2023 Juletiden Søndag. HERRENS ÅBENBARELSE (h) 1. læsning Es 60,1-6 Rejs dig, bliv lys, for dit lys er kommet, Herrens herlighed er brudt frem over dig. For se, mørket dækker jorden, mulmet dækker folkene; men over dig bryder Herren frem, hans herlighed viser sig over dig. Folkeslag skal komme til dit lys og konger til din stråleglans. Løft blikket, og se dig omkring: De samles alle og kommer til dig, dine sønner kommer fra det fjerne, dine døtre bæres ved hoften. Da stråler du af glæde, når du ser det, dit hjerte banker og svulmer, når havets skatte bringes til dig og folkenes rigdom kommer til dig. Kameler i mængde flokkes hos dig, dromedarer fra Midjan og Efa, fra Saba kommer de alle sammen, de bærer guld og røgelse; de forkynder Herrens pris. Vekselsang Sl 72,1-2.7-8.10-11.12-13 R. Alle folkeslag, Herre skal kaste sig ned for dig. Gud, overdrag dine domme til kongen, din retfærd til kongesønnen, han dømmer dit folk med retfærdighed og dine hjælpeløse med retsindighed. Retfærdighedskal blomstre i hans dage og freden være stor, til månen forgår. Han skal herske fra hav til hav og fra floden til jordens ender. Konger fra Tarshish og fjerne øer skal frembære gaver, Sabas og Sebas konger skal bringe tribut. Alle konger skal kaste sig ned for ham, alle folkeslag skal tjene ham. Han redder den fattige, der råber om hjælp, og den nødstedte, som ingen hjælper. Han forbarmer sig over svage og fattige, han redder de fattiges liv. 2. læsning Ef 3,2-3a. 5-6 Brødre og søstre! Så sandt I har hørt om det hverv, Gud af sin nåde har givet mig med henblik på jer: Ved en åbenbaring er hemmeligheden gjort kendt for mig. I tidligere slægtled blev den ikke gjort kendt for menneskenes børn, sådan som den nu er blevet åbenbaret for hans hellige apostle og profeter ved Ånden: At hedningerne er medarvinger og medindlemmede i legemet og har medandel i forjættelsen i Kristus Jesus i kraft af det evangelium. Akklamation til Evangeliet Matt 2,2 Halleluja! Vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede Herren. Evangelium Matt 2,1-12 Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes’ dage, se, da kom der nogle vise mænd fra Østerland til Jerusalem og spurgte: »Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham.« Da kong Herodes hørte det, blev han forfærdet, og hele Jerusalem med ham. Og han sammenkaldte alle ypperstepræsterne og folkets skriftkloge og spurgte dem, hvor Kristus skulle fødes. De svarede ham: »I Betlehem i Judæa. For således er der skrevet ved profeten: Du, Betlehem i Judas land, du er på ingen måde den mindste blandt Judas fyrster. Fra dig skal der udgå en hersker, som skal vogte mit folk, Israel.« Så tilkaldte Herodes i al hemmelighed de vise mænd og forhørte dem indgående om, hvornår stjernen havde vist sig. Og han sendte dem til Betlehem og sagde: »Gå hen og spørg jer nøje for om barnet; og når I har fundet det, så giv mig besked, for at også jeg kan komme og tilbede det.« Da de havde hørt på kongen, tog de af sted, og se, stjernen, som de havde set gå op, gik foran dem, indtil den stod stille over det sted, hvor barnet var. Da de så stjernen, var deres glæde meget stor. Og de gik ind i huset og så barnet hos dets mor Maria, og de faldt ned og tilbad det, og de åbnede for deres gemmer og frembar gaver til det, guld, røgelse og myrra. Men i drømme fik de en åbenbaring om ikke at tage tilbage til Herodes, og de vendte hjem til deres land ad en anden vej.	9 HERRENS DÅB-A Hele dagen 09/01/2023 Juletiden Herrens dåb (f). Hermed afsluttes juletiden. 1. læsning Es 42,1-4. 6-7 Se min tjener, ham støtter jeg, min udvalgte, i ham har jeg fundet velbehag. Jeg lader min ånd komme over ham, og han skal bringe ret til folkene. Han skriger ikke, han råber ikke, han løfter ikke sin røst i gaderne. Det knækkede rør sønderbryder han ikke, den osende væge slukker han ikke, han fører retten til sejr. Han bliver ikke svag og knækkes ikke, til han har ført retten igennem på jorden; de fjerne øer venter på hans belæring. Jeg, Herren, har kaldt dig i retfærdighed; jeg tager dig ved hånden. Jeg danner dig og gør dig til en pagt med folket, til et lys for folkene. Du skal åbne de blindes øjne, føre fangerne ud af fængslet og dem, der sidder i mørket, ud af fangehullet. Vekselsang Sl 29, 1-2. 3ac-4. 3b&9b-10 R. Herren velsigner sit folk med fred. Vis Herren ære og hæder! Vis Herrens navn ære, kast jer ned for Herren i hans hellige majestæt. Herrens røst lyder over vandet, Herren er over de vældige vande. Herrens røst lyder med kraft, Herrens røst lyder med vælde. Ærens Gud lader tordenen rulle. I hans tempel råber alle: Ære! Herren har taget sæde over vandfloden, Herren troner som konge i evighed. 2. læsning ApG 10,34-38 Peter tog ordet og sagde: »Nu forstår jeg, at Gud ikke gør forskel på nogen, men at han i et hvilket som helst folk tager imod den, der frygter ham og øver retfærdighed. Det er det ord, Gud sendte til Israels børn, da han forkyndte fred ved Jesus Kristus; han er alles Herre. I ved, hvad der er sket i hele Judæa, det der begyndte i Galilæa efter den dåb, Johannes prædikede: hvordan Gud salvede Jesus fra Nazaret med Helligånd og kraft, og hvordan Jesus færdedes overalt og gjorde vel og helbredte alle, der var under Djævelens herredømme; for Gud var med ham. Akklamation til Evangeliet Joh 1,29 Halleluja! Himlene åbnede sig og der lød Faderens røst fra skyen: »Det er min elskede søn. Hør ham!«« Evangelium Matt 3,13-17 Da kommer Jesus fra Galilæa til Johannes ved Jordan for at blive døbt af ham. Men Johannes ville hindre ham i det og sagde: »Jeg trænger til at blive døbt af dig, og du kommer til mig?« Men Jesus svarede ham: »Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed.« Så føjede han ham. Men da Jesus var døbt, steg han straks op fra vandet, og se, himlene åbnede sig over ham, og han så Guds ånd dale ned ligesom en due og komme over sig; og der lød en røst fra himlene: »Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!«	10 Tirsdag i 1. alm. uge I Hele dagen 10/01/2023 Det almindelige kirkeår Søndagstekstrække A Hverdagstekstrække I Helgener: Læsning Hebr 2,5-12 Han underlagde ikke den kommende verden, som vi taler om, under engle; v6 men som én et sted har vidnet: Hvad er da et menneske, at du husker på det, et menneskebarn, at du tager dig af det? Du har kun en kort tid gjort ham ringere end engle, med herlighed og ære har du kronet ham, alt har du lagt under hans fødder. For da han lagde alt under ham, undtog han intet fra at være underlagt ham. Ganske vist ser vi endnu ikke alt underlagt ham; men vi ser Jesus, som kun en kort tid var blevet gjort ringere end engle, for sin lidelses og døds skyld kronet med herlighed og ære, for at det ved Guds nåde skulle komme alle til gode, at han havde smagt døden. For når Gud, for hvis skyld alle ting og ved hvem alle ting er til, ville føre mange sønner til herlighed, måtte han føre banebryderen for deres frelse til målet gennem lidelser. For den, der helliger, og de, der helliges, har alle samme fader; derfor skammer han sig ikke ved at kalde dem brødre, men siger: Jeg vil forkynde dit navn for mine brødre, i menighedens midte vil jeg lovprise dig. Vekselsang Sl 8,2a & 5.6-7.8-9 R. Du satte din søn over dine hænders værk. Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden, hvad er da et menneske, at du husker på det, et menneskebarn, at du tager dig af det? Du har gjort det kun lidt ringere end Gud, med herlighed og ære har du kronet det. Du har gjort det til hersker over dine hænders værk, alt har du lagt under dets fødder, får og okser i mængde, selv de vilde dyr, himlens fugle og havets fisk, dem som færdes ad havenes stier. Akklamation til Evangeliet 1 Thess 2,13 Halleluja! I tog imod Guds ord og I tog ikke imod det som menneskeord, men som det, det i sandhed er, Guds ord. Evangelium Mark 1,21-28 Jesus kom til Kapernaum. Da det blev sabbat, gik han straks ind i synagogen og underviste. Og de blev slået af forundring over hans lære; for han lærte dem som en, der har myndighed, og ikke som de skriftkloge. Netop da var der i deres synagoge en mand med en uren ånd, og han skreg: »Hvad har vi med dig at gøre, Jesus fra Nazaret! Er du kommet for at ødelægge os? Jeg ved, hvem du er: Guds hellige!« Men Jesus truede ad ånden og sagde: »Ti stille, og far ud af ham!« Den urene ånd rev og sled i ham, gav et højt skrig fra sig og fór ud af ham. De blev alle sammen så forfærdede, at de sagde i munden på hinanden: »Hvad er dette? En ny lære med myndighed! Selv de urene ånder befaler han over, og de adlyder ham!« Og rygtet om ham kom straks ud overalt i hele Galilæa.	11 Onsdag i 1. alm. uge I Hele dagen 11/01/2023 Det almindelige kirkeår Søndagstekstrække A Hverdagstekstrække I Helgener: Læsning Hebr 2,14-18 Siden børnene alle er af kød og blod, måtte han også blive det ligesom de, for at han med sin død skulle gøre ham magtesløs, som har dødens magt, nemlig Djævelen, og befri alle dem, som af frygt for døden hele livet igennem havde været holdt nede i trældom. Det er jo dog ikke engle, han tager sig af, men det er Abrahams efterkommere, han tager sig af. Derfor måtte han i ét og alt blive som sine brødre for over for Gud at blive en barmhjertig og trofast ypperstepræst, der kunne sone folkets synder. For som den, der selv er blevet fristet og har lidt, kan han hjælpe dem, der fristes. Vekselsang Sl 105,1-2.3-4.6-7.8-9 R. Evigt husker Herren på sin pagt. eller Halleluja! Tak Herren, påkald hans navn! Kundgør hans gerninger for folkene! Syng for ham, lovsyng ham, syng om alle hans undere! Fryd jer over hans hellige navn, de, der søger Herren, skal glæde sig. Søg Herren og hans styrke, søg altid hans ansigt! I efterkommere af Abraham, hans tjener, I sønner af Jakob, hans udvalgte! Han er Herren, vor Gud, hans bud gælder over hele jorden. Evigt husker han på sin pagt, i tusind slægtled det løfte, han gav, den pagt, han sluttede med Abraham, den ed, han tilsvor Isak. Akklamation til Evangeliet Joh 10,27 Halleluja! Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig. Evangelium Mark 1,29-39 Straks de var kommet ud af synagogen, kom de ind i Simons og Andreas’ hus sammen med Jakob og Johannes. Simons svigermor lå med feber, og de fortalte straks Jesus om hende. Så gik han hen og tog hendes hånd og rejste hende op, og feberen forlod hende, og hun sørgede for dem. Da det blev aften, og solen var gået ned, kom folk hen til ham bærende på alle de syge og besatte; og hele byen var stimlet sammen ved døren. Han helbredte mange, der led af forskellige sygdomme, og uddrev mange dæmoner; men han tillod ikke dæmonerne at sige noget, for de vidste, hvem han var. Ganske tidligt, mens det endnu var helt mørkt, stod Jesus op, og han gik bort og ud til et øde sted og bad dér. Simon og de andre skyndte sig efter ham, og da de fandt ham, sagde de: »Alle leder efter dig.« Men han sagde til dem: »Lad os gå andre steder hen, til landsbyerne heromkring, så jeg også kan prædike dér; det er derfor, jeg er draget ud.« Så drog han rundt og prædikede i deres synagoger i hele Galilæa og uddrev dæmonerne.	12 Torsdag i 1. alm. uge I Hele dagen 12/01/2023 Det almindelige kirkeår Søndagstekstrække A Hverdagstekstrække I Helgener: Læsning Hebr 3,7-14 Helligånden siger: Om I dog i dag ville lytte til ham! Gør ikke jeres hjerter hårde som ved oprøret, på fristelsens dag i ørkenen, da jeres fædre udæskede mig og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger i fyrre år. Derfor følte jeg afsky for den slægt, og jeg sagde: De farer altid vild i deres hjerte, og de kender ikke mine veje. Så svor jeg i min vrede: De skal aldrig komme ind til min hvile. Se til, brødre, at der aldrig i nogen af jer skal være et ondt, vantro hjerte, så der sker frafald fra den levende Gud, men forman hinanden hver dag, så længe der er noget, der hedder »i dag«, for at ingen af jer skal blive forhærdet ved syndens bedrag; for vi har del i Kristus, hvis vi indtil det sidste holder urokkeligt fast ved den tillid, vi havde i begyndelsen Vekselsang Sl 95,6-7.8-9.10-11 R. Om I dog i dag ville lytte til Herren: »Gør ikke jeres hjerter hårde.« Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os lad os falde på knæ for Herren, vor skaber, for han er vor Gud, og vi er hans folk, de får, han vogter. Om I dog i dag ville lytte til ham! Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba, som den dag ved Massa i ørkenen, da jeres fædre udæskede mig og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger. I fyrre år følte jeg afsky for den slægt, og jeg sagde: De er et folk, der farer vild i deres hjerte, og de kender ikke mine veje. Så svor jeg i min vrede: De skal aldrig komme ind til min hvile. Akklamation til Evangeliet Matt 4,23 Halleluja! Jesus gik omkring i hele Galilæa, prædikede evangeliet om Riget og helbredte al sygdom og lidelse blandt folket. Evangelium Mark 1,40-45 Da kom der en spedalsk hen til Jesus; han faldt på knæ og bad ham og sagde: »Hvis du vil, kan du gøre mig ren.« Jesus ynkedes over ham, rakte hånden ud, rørte ved ham og sagde: »Jeg vil, bliv ren!« Og straks forlod spedalskheden ham, og han blev ren. Jesus talte strengt til ham og sendte ham straks væk, idet han sagde til ham: »Se til, at du ikke siger det til nogen; men gå hen og bliv undersøgt af præsten, og bring de ofre for din renselse, som Moses har fastsat, som et vidnesbyrd for dem.« Men manden gik ud og gav sig ivrigt til at prædike ordet vidt og bredt, så Jesus ikke længere kunne gå åbenlyst ind i nogen by, men måtte blive udenfor på øde steder. Alligevel blev folk ved med at komme til ham alle vegne fra.	13 Fredag i 1. alm. uge I Hele dagen 13/01/2023 Det almindelige kirkeår Søndagstekstrække A Hverdagstekstrække I Helgener: Hilarius, biskop og kirkelærer († 367)———– Læsning Hebr 4,1-5. 11 Lad os altså være på vagt, så ingen af jer skal vise sig at være kommet for sent, da løftet om at komme ind til Guds hvile endnu står ved magt. For vi har fået det glædelige budskab forkyndt ligesom de; men de havde ikke gavn af at høre ordet, fordi de ikke modtog det i tro, da de hørte det. For når vi kan komme ind til hvilen, er det, fordi vi tror, sådan som han har sagt: Så svor jeg i min vrede: De skal aldrig komme ind til min hvile, og det sagde Gud, skønt hans gerninger var færdige, fra verden blev grundlagt. For et sted har han sagt således om den syvende dag: »Og på den syvende dag hvilede Gud efter alle sine gerninger,« men på dette sted derimod: »De skal aldrig komme ind til min hvile.« Lad os altså være ivrige efter at komme ind til den hvile, for at ingen skal falde på grund af en tilsvarende ulydighed. Vekselsang Sl 78,3 & 4bc. 6c-7.8 R. Lad os ikke glemme Guds gerninger! Det, vi har hørt og erfaret, det, vore fædre har fortalt os, vi fortæller den kommende slægt om Herrens glorværdige gerninger og styrke, så de kunne fortælle om det til deres børn. De skulle sætte deres lid til Gud og ikke glemme Guds gerninger, men holde hans befalinger. De skulle ikke være som deres fædre, en genstridig og trodsig slægt, en slægt, som ikke vendte sit hjerte til Gud, og hvis ånd ikke var trofast mod ham. Akklamation til Evangeliet Luk 7,16 Halleluja! En stor profet er fremstået iblandt os, og Gud har besøgt sit folk. Evangelium Mark 2,1-12 Da Jesus efter nogle dages forløb igen kom til Kapernaum, rygtedes det, at han var hjemme. Og der samlede sig så mange mennesker, at der ikke engang var plads uden for døren; og han talte ordet til dem. Så kom der nogle hen til ham med en lam, der blev båret af fire mand. Men da de ikke kunne komme hen til Jesus for de mange mennesker, fjernede de taget over det sted, hvor han var; og da de havde lavet hul, sænkede de båren med den lamme ned. Da Jesus så deres tro, siger han til den lamme: »Søn, dine synder tilgives dig.« Men der sad også nogle af de skriftkloge, og de tænkte i deres hjerte: »Hvad er det dog, han siger? Han spotter Gud. Hvem kan tilgive synder andre end én, nemlig Gud?« Da Jesus i sin ånd straks vidste, at de tænkte sådan ved sig selv, sagde han til dem: »Hvorfor tænker I sådan i jeres hjerte? Hvad er det letteste, at sige til den lamme: Dine synder tilgives dig, eller at sige: Rejs dig, tag din båre og gå? Men for at I kan vide, at Menneskesønnen har myndighed til at tilgive synder på jorden« — siger han til den lamme: »Jeg siger dig, rejs dig, tag din båre og gå hjem!« Og han rejste sig, tog straks båren og forlod stedet for øjnene af dem alle sammen, så de blev helt ude af sig selv og priste Gud og sagde: »Aldrig har vi set noget lignende!«	14 Lørdag i 1. alm. uge I Hele dagen 14/01/2023 Det almindelige kirkeår Søndagstekstrække A Hverdagstekstrække I Helgener: Læsning Hebr 4,12-16 For Guds ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd; det trænger igennem, så det skiller sjæl fra ånd og marv fra ben og er dommer over hjertets tanker og meninger. Ingen skabning kan være usynlig for ham, alt ligger blottet og åbent for hans øjne, og ham står vi til regnskab for. Da vi nu har en stor ypperstepræst, som er steget op igennem himlene, Jesus, Guds søn, så lad os holde fast ved den bekendelse. For vi har ikke en ypperstepræst, der ikke kan have medfølelse med vore skrøbeligheder, men en, der er blevet fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd. Lad os altså med frimodighed træde frem for nådens trone, for at vi kan få barmhjertighed og finde nåde til hjælp i rette tid. Vekselsang Sl 19,8.9.10.15 R. Dit ord, Herre, er ånd og liv. Herrens lov er fuldkommen, den styrker sjælen. Herrens vidnesbyrd står fast, det giver den uerfarne visdom. Herrens forordninger er retskafne, de glæder hjertet. Herrens befaling er ægte, den giver øjnene glans. Herrens ord er rent, det består til evig tid. Herrens bud er sandhed, de er alle retfærdige. Tag nådigt imod min munds ord og mit hjertes tanke, Herre, min klippe og forløser! Akklamation til Evangeliet Luk 4,18 Halleluja! Herren har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige, og for at udråbe frigivelse for fanger. Evangelium Mark 2,13-17 Jesus gik atter ud langs søen, og hele skaren kom til ham, og han underviste dem. Da han gik videre, så han Levi, Alfæus’ søn, sidde ved toldboden, og han sagde til ham: »Følg mig!« Og han rejste sig og fulgte ham. Senere sad Jesus til bords i hans hus, og mange toldere og syndere sad til bords sammen med ham og hans disciple, for der var mange, som fulgte ham. Da de skriftkloge blandt farisæerne så, at han spiste sammen med syndere og toldere, spurgte de hans disciple: »Hvorfor spiser han sammen med toldere og syndere?« Men da Jesus hørte det, sagde han til dem: »De raske har ikke brug for læge, det har de syge. Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere.«
15 2. ALM. SØNDAG A Hele dagen 15/01/2023 1. læsning Es 49,3. 5-6 Herren sagde til mig: Du er min tjener, Israel, ved dig viser jeg min herlighed. Men jeg sagde: Forgæves har jeg anstrengt mig, på tomhed og vind har jeg brugt mine kræfter. Dog, min ret er hos Herren, min løn er hos min Gud. Men nu har Herren talt, han som har dannet mig fra moders liv til sin tjener for at føre Jakob tilbage, så Israel samles hos ham. Jeg bliver agtet i Herrens øjne, min Gud bliver min styrke. Han sagde: Det er ikke nok, at du som min tjener skal genrejse Jakobs stammer og føre Israels overlevende hjem; derfor gør jeg dig til et lys for folkene, for at min frelse skal nå til jordens ende. Vekselsang Sl 40,2 & 4ab.7-8a.8b-9.10 R. Se, jeg er kommet; jeg ønsker at gøre din vilje, Gud. Eller: Halléluja! Jeg satte alt mit håb til Herren, og han bøjede sig ned til mig og hørte mit råb om hjælp; Han lagde mig en ny sang i munden, en lovsang til vor Gud. Slagtoffer og afgrødeoffer vil du ikke have – du har åbnet mine ører – brændoffer og syndoffer ønsker du ikke. Da siger jeg: “Se, jeg er kommet.” I bogrullen er der skrevet om mig – jeg ønsker at gøre din vilje, Gud, din lov er i mit indre.” Jeg vil forkynde, hvad der er ret, i den store forsamling, jeg holder ikke mine læber lukkede, det ved du, Herre! 2. læsning 1 Kor 1,1-3 Fra Paulus, kaldet til Kristi Jesu apostel ved Guds vilje, og vor broder Sosthenes. Til Guds menighed i Korinth, dem, der er helliget ved Kristus Jesus, kaldet til at være hellige, sammen med alle dem, der påkalder vor Herre Jesu Kristi navn på ethvert sted, deres og vores. Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus! Akklamation til Evangeliet Jfr Joh 1,14a & 12a Halleluja! Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os; alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn. Evangelium Joh 1,29-34 På den tid så Johannes Jesus komme hen imod sig og han sagde: “Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd. Det er om ham, jeg har sagt: Efter mig kommer der en mand, som er kommet forud for mig, for han var til før mig. Jeg kendte ham ikke, men for at han skal åbenbares for Israel, derfor er jeg kommet og døber med vand.” Og Johannes vidnede: “Jeg så Ånden dale ned fra himlen som en due, og den blev over ham. Jeg kendte ham ikke, men han, som har sendt mig for at døbe med vand, han sagde til mig: Det er ham, du ser Ånden dale ned over og blive over, der døber med Helligånden. Jeg har set det, og jeg har aflagt det vidnesbyrd, at han er Guds søn.”	16 Mandag i 2. alm. uge I Hele dagen 16/01/2023 Det almindelige kirkeår Søndagstekstrække A Hverdagstekstrække I Mandag i 2. alm. uge (II Ps) Helgener: Læsning Hebr 5,1-10 For enhver ypperstepræst, som tages blandt mennesker, indsættes til på menneskers vegne at gøre tjeneste for Gud ved at frembære gaver og slagtofre for deres synder. Han kan føle med de uvidende og vildfarende, fordi han også selv er et skrøbeligt menneske og derfor må frembære syndoffer for sig selv såvel som for folket. Den værdighed kan ingen selv tage, man må ligesom Aron kaldes af Gud. Således gav heller ikke Kristus sig selv den ære at være ypperstepræst, men det gjorde Gud, som sagde til ham: Du er min søn, jeg har født dig i dag, ligesom han også et andet sted siger: Du er præst for evigt på Melkisedeks vis. Mens han levede på jorden, opsendte han, under høje råb og tårer, bønner og anråbelser til ham, som kunne frelse ham fra døden, og han blev bønhørt for sin gudsfrygt. Skønt han var søn, måtte han lære lydighed af det, han led, og da han havde nået målet, blev han årsag til evig frelse for alle dem, som adlyder ham, og blev af Gud kaldt ypperstepræst på Melkisedeks vis. Vekselsang Sl 110,1.2.3.4 R. Du er præst for evigt på Melkisedeks vis. Herren sagde til min herre: »Sæt dig ved min højre hånd, indtil jeg får lagt dine fjender som en skammel for dine fødder!« Dit magtfulde scepter rækker Herren fra Zion, hersk midt blandt dine fjender! Dit folk møder villigt frem på din kampdag. »På hellige bjerge har jeg født dig som dug af morgenrødens moderskød.« Herren har svoret og angrer det ikke: »Du er præst for evigt på Melkisedeks vis.« Akklamation til Evangeliet Hebr 4,12 Halleluja! Guds ord er levende og virksomt og er dommer over hjertets tanker og meninger. Evangelium Mark 2,18-22 Efter at Johannes var blevet sat i fængsel, kom Jesus til Galilæa og prædikede Guds evangelium og sagde: »Tiden er inde, Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet!« Johannes’ disciple og farisæerne holdt faste. Da kom der nogle til ham og spurgte: »Hvorfor faster Johannes’ disciple og farisæernes disciple, men dine disciple faster ikke?« Jesus svarede dem: »Kan brudesvendene faste, mens brudgommen er sammen med dem? Så længe de har brudgommen hos sig, kan de ikke faste. Men der kommer dage, da brudgommen er taget fra dem, og den dag skal de faste. Ingen sætter en lap af ukrympet stof på en gammel kappe; for så river den nye lap det gamle i stykker, og hullet bliver værre. Og ingen fylder ung vin på gamle lædersække; for så sprænger vinen sækkene, og både vin og sække ødelægges. Nej, ung vin på nye sække!«	17 Tirsdag i 2. alm. uge I Hele dagen 17/01/2023 Det almindelige kirkeår Søndagstekstrække A Hverdagstekstrække I Tirsdag i 2. alm. uge (II Ps) Helgener: Antonius, abbed († 356) (m) Læsning Hebr 6,10-20 Gud er ikke uretfærdig, så han glemmer jeres arbejde og den kærlighed, som I har vist hans navn, ved at I har tjent og stadig tjener de hellige. Men vi ønsker, at hver eneste af jer til det sidste vil vise den samme iver efter den rigdom, som håbet rummer, så I ikke bliver sløve, men efterligner dem, som ved tro og tålmodighed arver det, som Gud har lovet. For da Gud gav Abraham sit løfte, svor han ved sig selv, fordi han ikke havde nogen større at sværge ved, og sagde: »Sandelig, jeg vil velsigne dig og gøre dine efterkommere talrige.« Så ventede Abraham tålmodigt og fik, hvad Gud havde lovet ham. Mennesker sværger jo ved en, der er større end de selv, og eden gør en ende på alle indvendinger og stadfæster dermed sagen. Da Gud med al tydelighed ville vise arvingerne til hans løfte, hvor urokkelig hans vilje er, så indestod han for det med sin ed; dermed skulle vi i disse to urokkelige kendsgerninger, som udelukker, at Gud lyver, have en sikker trøst, vi som har taget vor tilflugt til at gribe det håb, som ligger foran os. Det håb er som et anker for sjælen; det er urokkeligt og sikkert og rækker ind bag forhænget, hvor Jesus gik ind som en forløber for os, idet han blev ypperstepræst for evigt på Melkisedeks vis. Vekselsang Sl 111,1-2.4-5.9 & 10c R. Herren husker på sin pagt for evigt. eller Halleluja! Jeg takker Herren af hele mit hjerte i de retskafnes kreds og forsamling. Herrens gerninger er store, velegnede til deres formål. Han har skabt sig et ry ved sine undere, Herren er nådig og barmhjertig. Han giver føde til dem, der frygter ham; han husker på sin pagt for evigt. Han har udfriet sit folk, han har sluttet sin pagt for evigt. Hans navn er helligt og frygtindgydende. Herrens pris består til evig tid. Akklamation til Evangeliet jfr Ef 1,17-18 Halleluja! Vor Herre Jesu Kristi Fader, oplyse vort hjertes øjne, så vi forstår, til hvilket håb han kaldte os til. Evangelium Mark 2,23-28 På en sabbat kom Jesus forbi nogle kornmarker, og undervejs begyndte hans disciple at plukke aks. Farisæerne sagde da til ham: »Se dér, hvorfor gør de noget, som ikke er tilladt på en sabbat?« Så sagde han til dem: »Har I aldrig læst, hvad David gjorde, da han og hans mænd manglede mad og blev sultne, hvordan han på ypperstepræsten Ebjatars tid gik ind i Guds hus og spiste af skuebrødene, som det kun er tilladt præsterne at spise, og tilmed gav sine mænd noget?« Og Jesus sagde til dem: »Sabbatten blev til for menneskets skyld, og ikke mennesket for sabbattens skyld. Derfor er Menneskesønnen herre også over sabbatten.«	18 Onsdag i 2. alm. uge I Hele dagen 18/01/2023 Det almindelige kirkeår Søndagstekstrække A Hverdagstekstrække I Onsdag i 2. alm. uge (II Ps) Helgener: Den internationale økumeniske bedeuge om de kristnes enhed begynder Læsning Hebr 7,1-3. 15-17 Melkisedek, Salems konge og præst for Gud den Højeste det var ham, som gik Abraham i møde, da han vendte tilbage efter sejren over kongerne, og velsignede ham, og som Abraham gav tiende af det alt sammen han er for det første, når hans navn oversættes, Retfærdighedskonge, dernæst er han Salems konge, det vil sige Fredskonge; han er uden far, uden mor og uden stamtræ, har hverken begyndelse på sine dage eller afslutning på sit liv, men er gjort til et billede på Guds søn og forbliver præst for bestandig. Det bliver endnu tydeligere, når der fremstår en anden slags præst, som ligner Melkisedek, og som ikke er blevet præst i medfør af en lov, der kræver en bestemt kødelig afstamning, men i medfør af et uophørligt livs kraft. Det er bevidnet om ham: Du er præst for evigt på Melkisedeks vis. Vekselsang Sl 110,1.2.3.4 R. Du er præst for evigt på Melkisedeks vis. Herren sagde til min herre: »Sæt dig ved min højre hånd, indtil jeg får lagt dine fjender som en skammel for dine fødder!« Dit magtfulde scepter rækker Herren fra Zion, hersk midt blandt dine fjender! Dit folk møder villigt frem på din kampdag. »På hellige bjerge har jeg født dig som dug af morgenrødens moderskød.« Herren har svoret og angrer det ikke: »Du er præst for evigt på Melkisedeks vis.« Akklamation til Evangeliet jfr. Matt 4,23 Halleluja! Jesus prædikede evangeliet om Riget og helbredte al sygdom og lidelse blandt folket. Evangelium Mark 3,1-6 Jesus gik atter ind i synagogen. Dér var der en mand med en vissen hånd. Og de holdt øje med, om Jesus ville helbrede ham på sabbatten, så de kunne anklage ham. Og han sagde til manden med den visne hånd: »Rejs dig og kom ind i midten!« Så sagde han til dem: »Er det tilladt at gøre noget godt eller at gøre noget ondt på en sabbat, at frelse liv eller at slå ihjel?« Men de tav. Han så rundt på dem med vrede, og bedrøvet over deres forhærdede hjerte sagde han til manden: »Ræk hånden frem!« Han rakte den frem, og hans hånd blev rask igen. Da gik farisæerne straks ud, og sammen med herodianerne traf de beslutning om at få ham slået ihjel.	19 Torsdag i 2. alm. uge I Hele dagen 19/01/2023 Det almindelige kirkeår Søndagstekstrække A Hverdagstekstrække I Torsdag i 2. alm. uge (II Ps) Helgener: Henrik, biskop og martyr († 1158) (m) LæsningHebr 7,25-8,6 Brødre og søstre! Jesus kan helt og fuldt frelse dem, som kommer til Gud ved ham, fordi han altid lever og vil gå i forbøn for dem. For en sådan ypperstepræst trængte vi til, en der er hellig, uskyldig, ren, skilt ud fra syndere og ophøjet over himlene, en der ikke som de andre ypperstepræster er nødt til hver dag at bringe ofre, først for sine egne synder og så for folkets; for det har han gjort én gang for alle, da han bragte sig selv som offer. For loven indsætter skrøbelige mennesker som ypperstepræster, men edsordet, der er nyere end loven, indsætter en søn, som for evigt er nået til målet. Hovedsagen i det, der her siges, er, at vi har en sådan ypperstepræst, som sidder på højre side af den Højestes trone i himlene og gør tjeneste ved helligdommen, det sande Åbenbaringstelt, som Herren selv og ikke noget menneske har rejst. For enhver ypperstepræst indsættes til at frembære gaver og slagtofre, og derfor måtte også denne ypperstepræst have noget at ofre. Hvis han nu var her på jorden, ville han ikke engang være præst, da der allerede er andre, som frembærer gaverne efter loven. De tjener ved en helligdom, der kun er en efterligning og en skygge af den himmelske, fremstillet efter de anvisninger, Gud gav Moses, da han skulle rejse Åbenbaringsteltet. Han sagde: »Sørg for at lave alt efter det forbillede, du fik at se på bjerget.« Men nu har Kristus fået en langt højere tjeneste, idet han er formidler af en bedre pagt, der er lovfæstet ved bedre løfter. Vekselsang Sl 40,7 – 8a.8b – 9.10.17 R. Se, jeg er kommet, Herre, for at gøre din vilje. Slagtoffer og afgrødeoffer vil du ikke have — du har åbnet mine ører — brændoffer og syndoffer ønsker du ikke. Da siger jeg: »Se, jeg er kommet _. i bogrullen er der skrevet om mig — jeg ønsker at gøre din vilje, Gud, din lov er i mit indre.« _. Jeg vil forkynde, hvad der er ret, i den store forsamling, jeg holder ikke mine læber lukkede, det ved du, Herre! _. Men alle, der søger dig, skal fryde og glæde sig over dig; de, der elsker din frelse, skal altid sige: Herren er stor! _. Akklamation til Evangeliet jfr. 2 Tim 1,10 Halleluja! Vor Frelser Jesus Kristus tilintetgjorde døden og bragte liv og uforgængelighed for lyset ved evangeliet. Evangelium Mark 3,7-12 På den tid trak Jesus sig tilbage til søen sammen med sine disciple, og en stor mængde mennesker fra Galilæa fulgte med. Også fra Judæa, fra Jerusalem, fra Idumæa, fra den anden side af Jordan og fra landet omkring Tyrus og Sidon kom der en stor mængde mennesker, som havde hørt om alt det, han gjorde. Og han sagde til sine disciple, at en båd skulle holdes klar til ham på grund af skaren, for at de ikke skulle mase ham. Han helbredte nemlig mange, så alle de, der var syge, kastede sig over ham for at røre ved ham. Og når de urene ånder så ham, faldt de ned for fødderne af ham og råbte: »Du er Guds søn!« Men han pålagde dem meget strengt, at de ikke måtte røbe ham.	20 Fredag i 2. alm. uge I Hele dagen 20/01/2023 Det almindelige kirkeår Søndagstekstrække A Hverdagstekstrække I Fredag i 2. alm. uge (II Ps) Helgener: Fabian, pave og martyr († 250) ————Sebastian, martyr († 288) Læsning Hebr 8,6-13 Nu har Kristus fået en langt højere tjeneste, idet han er formidler af en bedre pagt, der er lovfæstet ved bedre løfter. For havde den første pagt ikke været at dadle, havde der ikke været brug for en anden i stedet. For han dadler dem under den første pagt, når han siger: »Der skal komme dage, siger Herren, da jeg opretter en ny pagt med Israels hus og med Judas hus, en pagt, der ikke er som den, jeg sluttede med deres fædre, den dag jeg tog dem ved hånden og førte dem ud af Egypten. De blev ikke i min pagt, derfor lod jeg hånt om dem, siger Herren. Men sådan er den pagt, jeg vil slutte med Israels hus, når de dage kommer, siger Herren: Jeg lægger mine love i deres indre og skriver dem i deres hjerte. Jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk. Ingen skal længere belære sin landsmand og sin broder og sige: Kend Herren! For alle kender mig, fra den mindste til den største. Jeg tilgiver deres uret og husker ikke længere på deres synd.« Ved at tale om en ny pagt har han gjort den tidligere forældet; men det, som er gjort forældet og er gammelt, er nær ved at forsvinde. Vekselsang Sl 85,8 & 10.11-12.13-14 R. Troskab og sandhed mødes. Lad os se din godhed, Herre, og giv os din frelse! Hans frelse er dem nær, der frygter ham, og herligheden skal bo i vort land. Troskab og sandhed mødes, retfærdighed og fred kysser hinanden. Sandhed spirer frem af jorden, retfærdighed ser ned fra himlen. Ja, Herren giver lykke, og vort land giver sin afgrøde. Retfærdighed går foran ham, og fred følger i hans spor. Akklamation til Evangeliet 2 Kor 5,19 Halleluja! Det var Gud, der i Kristus forligte verden med sig selv og betroede os ordet om forligelsen. Evangelium Mark 3,13-19 Jesus gik op på bjerget og kaldte dem til sig, som han selv ville, og de kom hen til ham. Han valgte tolv, som han kaldte apostle, for at de skulle være sammen med ham, og for at han kunne sende dem ud for at prædike og have magt til at uddrive dæmoner. Han valgte de tolv: Simon, som han gav tilnavnet Peter, og Jakob, Zebedæus’ søn, og Johannes, Jakobs bror, dem gav han tilnavnet Boanerges, det vil sige »Tordensønner«, og Andreas og Filip og Bartholomæus og Matthæus og Thomas og Jakob, Alfæus’ søn, og Thaddæus og Simon Kananæer og Judas Iskariot, ham som forrådte ham.	21 Lørdag i 2. alm. uge I Hele dagen 21/01/2023 Det almindelige kirkeår Søndagstekstrække A Hverdagstekstrække I Helgener: Agnes, jomfru og martyr (ca.250) (m) Læsning Hebr 9,1-3. 11-14 Nu havde også den første pagt sine forskrifter for gudstjenesten og sin jordiske helligdom. For der var indrettet et forreste rum, hvori lysestagen og bordet og skuebrødene var; det kaldes det Hellige. Bag det andet forhæng var det rum, som kaldes det Allerhelligste. Men Kristus er kommet som ypperstepræst for de goder, som nu er blevet til. Han er gået gennem det større og mere fuldkomne telt, som ikke er gjort med hænder, det vil sige, som ikke hører denne skabte verden til; og ikke med blod af bukke og kalve, men med sit eget blod, gik han én gang for alle ind i det Allerhelligste og vandt evig forløsning. Når nu blodet af bukke og tyre og asken af en ung ko ved at stænkes på mennesker, som er blevet urene, helliger dem og gør dem rene i det ydre, så må Kristus, der i kraft af en evig ånd frembar sig selv som et lydefrit offer til Gud, med sit blod langt bedre kunne rense vor samvittighed fra døde gerninger, så vi kan tjene den levende Gud. Vekselsang Sl 47,2-3.6-7.8-9 R. Gud drager op under jubelråb, Herren drager op til hornets klang. Alle folkeslag, klap i hænderne, bryd ud i jubelråb for Gud! For Herren, den Højeste, er frygtindgydende, en mægtig konge over hele jorden. Gud drager op under jubelråb, Herren drager op til hornets klang. Syng for Gud, syng! Syng for vor konge, syng! For Gud er hele jordens konge, syng hyldestsang! Gud er konge over folkene, Gud sidder på sin hellige trone. Akklamation til Evangeliet jfr. ApG 16,14b Halleluja! Herre, åbn vort hjerte, så vi lytter til din Søns ord. Evangelium Mark 3,20-21 På den tid, da Jesus kom hjem sammen med sine disciple, samledes der igen en skare, så de ikke engang kunne komme til at spise. Og da hans slægtninge hørte det, gik de hen for at få fat i ham, for de mente, at han var ude af sig selv.
22 3. ALM. SØNDAG A Hele dagen 22/01/2023 Det almindelige kirkeår Søndagstekstrække A Hverdagstekstrække II Søndag i 3. alm. uge (III Ps) Helgener: 1. læsning Es 8,23b-9,3 Som Herren tidligere bragte skam over Zebulons land og Naftalis land, bringer han i fremtiden ære over Vejen langs Havet, Landet på den anden side af Jordan og Folkeslagenes Galilæa. Det folk, der vandrer i mørket, skal se et stort lys, lyset skinner for dem, der bor i mørkets land. Du gør jubelen stærk, du gør glæden stor; de glæder sig for dit ansigt, som man glæder sig over høsten, som man jubler, når man deler byttet. Vekselsang Sl 27,1.4.13-14 R. Herren er mit lys og min frelse. Herren er mit lys og min frelse, hvem skal jeg da frygte? Herren er værn for mit liv, hvem skal jeg da være bange for? Kun ét ønsker jeg fra Herren, kun det længes jeg efter: At bo i Herrens hus, så længe jeg lever, så jeg kan fryde mig over Herrens herlighed og søge svar fra ham i hans tempel. Men jeg stoler på, at jeg skal se Herrens godhed i de levendes land. Sæt dit håb til Herren, vær stærk, fat mod, sæt dit håb til Herren! 2. læsning 1 kor 1,10-13. 17 Jeg formaner jer, brødre og søstre, ved vor Herre Jesu Kristi navn, til at enes, så der ikke er splittelser iblandt jer, men så I holder sammen i tanke og sind. For Kloes folk har fortalt mig om jer, mine brødre, at I ligger i strid med hinanden. Jeg sigter til, at I siger hver sit: Jeg hører til Paulus, jeg til Apollos, jeg til Kefas, jeg til Kristus. Er Kristus da blevet delt? Var det måske Paulus, der blev korsfæstet for jer, eller blev I døbt til Paulus’ navn. For Kristus sendte mig ikke for at døbe, men for at forkynde evangeliet, dog ikke med talekunstens visdom, for at Kristi kors ikke skal blive til tom tale. Akklamation til Evangeliet Matt 4,23 Halleluja! Jesus prædikede evangeliet om Riget og helbredte al sygdom og lidelse blandt folket. Evangelium Matt 4,12-23* * Som kortere afsnit kan læses Matt 4,12-17: På den tid da Jesus gik langs … fra tegnet +++). Da Jesus hørte, at Johannes var blevet sat i fængsel, drog han bort til Galilæa. Men han forlod Nazaret og kom og bosatte sig i Kaper¬naum ved søen, i Zebulons og Naftalis land, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten Esajas, der siger: Zebulons land og Naftalis land, Vejen langs Havet, Landet på den anden side af Jordan og Folkeslagenes Galilæa, det folk, der sad i mørket, har set et stort lys, og de, der sad i dødens land og skygge, for dem brød lyset frem. Fra da af begyndte Jesus at prædike: “Omvend jer, for Himmeriget er kommet nær!” +++) Da Jesus gik langs Galilæas Sø, så han to brødre, Simon kaldet Peter og hans bror Andreas, i færd med at kaste net i søen; for de var fiskere. Han sagde til dem: “Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere.” De lod straks garnene være og fulgte ham. Da han gik videre, så han to andre brødre, Jakob, Zebedæus’ søn, og hans bror Johannes, i båden sammen med deres far Zebedæus i færd med at ordne deres garn. Han kaldte på dem, og de forlod straks båden og deres far og fulgte ham. Jesus gik omkring i hele Galilæa, underviste i deres synagoger, prædikede evangeliet om Riget og helbredte al sygdom og lidelse blandt folket.	23 Mandag i 3. alm. uge II Hele dagen 23/01/2023 Det almindelige kirkeår Søndagstekstrække A Hverdagstekstrække I Mandag i 3. alm. uge (III Ps) Helgener: Læsning Hebr 9,15. 24 -28 Brødre og søstre! Kristus er formidler af en ny pagt, for at de kaldede kan få den evige arv, der er lovet, ved at han er død til forløsning fra overtrædelserne under den første pagt. For Kristus gik ikke ind i en helligdom, som er gjort med hænder og kun er en efterligning af den virkelige, men ind i selve himlen for nu at træde frem for Guds ansigt til gavn for os; han gjorde det heller ikke for at frembære sig selv mange gange, således som ypperstepræsten hvert år går ind i helligdommen med blod, som ikke er hans eget, for så måtte han have lidt mange gange, siden verden blev grundlagt. Men nu er han trådt frem én gang for alle ved tidernes ende for at udslette synden ved sit offer. Og ligesom det er menneskenes lod at dø én gang og derefter dømmes, sådan er Kristus ofret én gang for at bære manges synder og vil anden gang komme til syne, ikke for syndens skyld, men for at frelse dem, som venter på ham. Vekselsang Sl 98,1.2-3ab. 3cd-4. 5-6 R. Syng en ny sang for Herren, for han har udført undere. Syng en ny sang for Herren, for han har udført undere; hans højre hånd og hellige arm har skaffet ham sejr. Herren har kundgjort sin frelse, for folkenes øjne har han åbenbaret sin retfærdighed. Han har husket på sin godhed og sin trofasthed mod Israels hus. Hele den vide jord har set vor Guds frelse. Bryd ud i fryderåb for Herren, hele jorden, bryd ud i jubel og lovsang! Lovsyng Herren til citer, til citer og klingende spil, til trompeter og hornets klang, bryd ud i fryderåb for kongen, Herren! Akklamation til Evangeliet 2 Tim 1,10b Halleluja! Vor frelser Kristus Jesus tilintetgjorde døden og bragte liv for lyset ved evangeliet. Evangelium Mark 3,22-30 De skriftkloge, der var kommet ned fra Jerusalem, sagde: “Han er besat af Beelzebul! Det er ved dæmonernes fyrste, at han uddriver dæmonerne.” Så kaldte han dem hen til sig og sagde til dem i lignelser: “Hvordan skulle Satan kunne uddrive Satan? – Hvis et rige er kommet i splid med sig selv, så kan det rige ikke bestå. Og hvis et hus er kommet i splid med sig selv, så kan det hus ikke bestå. Og hvis Satan har rejst sig mod sig selv og er kommet i splid med sig selv, så kan han ikke bestå, men det er ude med ham. – Der er heller ingen, som kan trænge ind i den stærkes hus for at røve hans ejendele uden først at have bundet den stærke. Først så kan han plyndre hans hus. Sandelig siger jeg jer: Alt skal tilgives menneskenes børn, forsyndelser og bespottelser, hvor meget de end spotter.Men den, der spotter Helligånden, får aldrig i evighed tilgivelse, men er skyldig i en evig synd.” De havde jo sagt: “Han er besat af en uren ånd.”	24 Tirsdag i 3. alm. uge (III Ps) Hele dagen 24/01/2023 Det almindelige kirkeår Søndagstekstrække A Hverdagstekstrække I Tirsdag i 3. alm. uge (III Ps) Helgener: Frans af Sales, biskop og kirkelærer († 1622) (m) Læsning Hebr 10,1 – 10 Da loven kun indeholder en skygge af de kommende goder og ikke selve tingenes skikkelse, kan den aldrig ved hjælp af de gentagne, årlige ofre, som man vedvarende frembærer, føre dem, der kommer med dem, til målet. Ville man ellers ikke være hørt op med at frembære ofre, når de, der dyrker Gud, ikke er sig nogen synd bevidst, eftersom de én gang er blevet renset? Men i ofringerne ligger en årlig påmindelse om synder; for blod af tyre og bukke kan umuligt tage synder bort. Derfor siger han, da han træder ind i verden: Slagtoffer og afgrødeoffer vil du ikke have, men et legeme har du beredt mig; brændoffer og syndoffer ønsker du ikke. Da siger jeg: Se, jeg er kommet i bogrullen er der skrevet om mig – for at gøre din vilje, Gud. Mens han først siger: “Slagtoffer og afgrødeoffer, brændoffer og syndoffer ville du ikke have, og du ønskede dem ikke” og det er dem, der frembæres som ofre ifølge loven så fortsætter han: “Se, jeg er kommet for at gøre din vilje.” Han ophæver altså det første for at sætte det andet i kraft, og efter hans vilje er vi blevet helliget, ved at Jesu Kristi legeme er blevet ofret én gang for alle. Vekselsang Sl 40,2 & 4ab.7 – 8a.10.11 R. Se, jeg er kommet, Herre, for at gøre din vilje. Jeg satte alt mit håb til Herren, og han bøjede sig ned til mig og hørte mit råb om hjælp; Han lagde mig en ny sang i munden, en lovsang til vor Gud. Slagtoffer og afgrødeoffer vil du ikke have du har åbnet mine ører – brændoffer og syndoffer ønsker du ikke. Da siger jeg: “Se, jeg er kommet”. Jeg vil forkynde, hvad der er ret, i den store forsamling, jeg holder ikke mine læber lukkede, det ved du, Herre! Jeg holder ikke din retfærdighed skjult inde i mit hjerte, jeg taler om din trofasthed og frelse; jeg tier ikke stille med din godhed og troskab i den store forsamling. Akklamation til Evangeliet jfr Matt 11,25 Halleluja! Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har åbenbaret rigets hemmelighed for umyndige. Evangelium Mark 3,31- 35 På den tid kom Jesu mor og hans brødre, og de sendte nogle ind til ham for at hente ham, men selv blev de stående udenfor. Han sad omgivet af en hel skare, og de sagde til ham: “Se, din mor og dine brødre og dine søstre står udenfor og spørger efter dig.” Men han svarede dem: “Hvem er min mor og mine brødre?” Og han så rundt på dem, der sad omkring ham, og han sagde: “Se, her er min mor og mine brødre. For den, der gør Guds vilje, er min bror og søster og mor.”	25 DEN HELLIGE APOSTEL PAULUS’ OMVENDELSE Hele dagen 25/01/2023 Helgener: DEN HELLIGE APOSTEL PAULUS’ OMVENDELSE (f) Den internationale bedeuge om de kristnes enhed slutter Læsning ApG 22,3-16 eller ApG 9,1-22 Paulus sagde til folket i Jerusalem: »Jeg er jøde, født i Tarsus i Kilikien, opvokset her i byen, uddannet grundigt i den fædrene lov ved Gamaliels fødder, brændende af iver for Gud, ligesom I alle er det i dag. Jeg har forfulgt denne Vej med død og drab, både mænd og kvinder fik jeg anholdt og sat i fængsel. Det kan ypperstepræsten og hele ældsterådet bevidne. Fra dem fik jeg breve med til brødrene, og jeg rejste til Damaskus for at fængsle folk også dér og føre dem til Jerusalem, så de kunne få deres straf. Men undervejs, da jeg ved middagstid nærmede mig Damaskus, skinnede et stærkt lys fra himlen pludselig om mig. Jeg faldt til jorden og hørte en røst sige: “Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig?” Jeg spurgte: “Hvem er du, Herre?” Han svarede: “Jeg er Jesus fra Nazaret, som du forfølger.” Mine ledsagere så nok lyset, men hørte ikke røsten, der talte til mig. Jeg spurgte: “Hvad skal jeg gøre, Herre?” Og Herren svarede: “Rejs dig og gå til Damaskus; dér vil man sige dig alt, hvad du er bestemt til at gøre.” Da jeg på grund af denne lysglans ikke kunne se, måtte jeg ledes ved hånden af mine ledsagere og kom så til Damaskus. Dér var der en mand, som hed Ananias. Han levede fromt efter loven og var velanskrevet blandt alle jøderne på stedet. Han kom hen til mig, trådte frem og sagde: “Broder Saul, bliv seende igen!” Og i det samme kunne jeg se ham. Han sagde: “Vore fædres Gud har udvalgt dig til at kende hans vilje og se den Retfærdige og høre ham tale med egen mund. For du skal over for alle mennesker være hans vidne om det, du har set og hørt. Hvorfor tøver du? Rejs dig og lad dig døbe og få dine synder vasket af, idet du påkalder Herrens navn!” Ps.117,1.2 R. Gå ud i alverden og forkynd Evangeliet! Lovpris Herren, alle folkeslag! Lovsyng ham, alle folk! For hans godhed mod os er stor, Herrens troskab varer til evig tid. Akklamation til Evangeliet jfr Joh 15,16 Halleluja! Det er mig, der har udvalgt jer og sat jer til at gå ud og bære frugt og blive ved med at bære frugt, siger Herren. Evangelium Mark 16,15-20 På den tid viste Jesus sig for de elleve og sagde til dem: »Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen. Den, der tror og bliver døbt, skal frelses; men den, der ikke tror, skal dømmes. Og disse tegn skal følge dem, der tror: I mit navn skal de uddrive dæmoner, de skal tale med nye tunger, og de skal tage på slanger med deres hænder, og drikker de dødbringende gift, skal det ikke skade dem; de skal lægge hænderne på syge, så de bliver raske.« Da Herren Jesus havde talt til dem, blev han taget op til himlen, og han satte sig ved Guds højre hånd. Men de drog ud og prædikede alle vegne, og Herren virkede med og stadfæstede ordet ved de tegn, som fulgte med. ApG 9,1-22 Saulus fnyste stadig af raseri og truede Herrens disciple med mord; han gik til ypperstepræsten og bad ham om breve til synagogerne i Damaskus for at fængsle dem, der hørte til Vejen, og som han kunne finde, både mænd og kvinder, og føre dem til Jerusalem. Men undervejs, netop som han nærmede sig Damaskus, skinnede et lys fra himlen pludselig om ham. Han faldt til jorden og hørte en røst sige: »Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig?« Han svarede: »Hvem er du, herre?« Han sagde: »Jeg er Jesus, som du forfølger. Men rejs dig og gå ind i byen, så vil du få at vide, hvad du skal gøre.« Hans rejseledsagere stod målløse; nok hørte de røsten, men de så ingen. Så rejste Saulus sig op fra jorden, men skønt hans øjne var vidt åbne, kunne han ikke se. De måtte lede ham ved hånden og føre ham ind i Damaskus. I tre dage kunne han ikke se, og han hverken spiste eller drak. I Damaskus var der en discipel, som hed Ananias, og til ham sagde Herren i et syn: »Ananias!« Han svarede: »Ja, Herre!« Herren sagde til ham: »Rejs dig og gå hen i Den lige Gade og spørg i Judas’ hus efter Saulus fra Tarsus. For han beder, og han har i et syn set en mand, der hedder Ananias, komme ind og lægge hænderne på ham, så han igen kunne se.« Ananias svarede: »Herre, jeg har hørt af mange, hvor meget ondt denne mand har gjort mod dine hellige i Jerusalem. Og her har han fuldmagt fra ypperstepræsterne til at fængsle alle dem, der påkalder dit navn.« Men Herren sagde til ham: »Gå! For han er det redskab, jeg har udvalgt til at bringe mit navn frem for hedninger og konger og Israels børn, og jeg vil vise ham, hvor meget han skal lide for mit navns skyld.« Så gik Ananias, og da han kom ind i huset, lagde han hænderne på ham og sagde: »Broder Saul, Herren har sendt mig, Jesus, som viste sig for dig på vejen hertil, for at du igen skal kunne se og blive fyldt af Helligånden.« Og straks var det, som faldt der skæl fra hans øjne, han kunne se igen, og han rejste sig og blev døbt. Og han tog føde til sig og kom til kræfter. Han blev nogle dage hos disciplene i Damaskus, og han prædikede straks i synagogerne, at Jesus er Guds søn. Alle, der hørte det, blev forbavset og sagde: »Er det ikke ham, der i Jerusalem ville udrydde dem, der påkalder dette navn? Og er han ikke kommet hertil netop for at fængsle dem og bringe dem til ypperstepræsterne?« Men Saulus blev stadig stærkere og satte jøderne i Damaskus til vægs, når han påviste, at Jesus er Kristus. Tilbage til Vekselsangen	26 Timoteus og Titus, biskopper I Hele dagen 26/01/2023 Helgener: Timoteus og Titus, biskopper (m) Læsning 2 Tim 1,1-8 eller Tit 1,1-5 Kære børn, det er den sidste time, og som I har hørt, at Antikrist skal komme, er der nu fremtrådt mange antikrister; deraf ved vi, at det er den sidste time. Fra os er de udgået, men de var ikke af vore; for hvis de havde været af vore, ville de være blevet hos os; men det er sket, for at det skulle blive klart, at ingen af dem er af vore. Men I er blevet salvet af den Hellige og har alle kundskab. Jeg skriver ikke til jer, at I ikke kender sandheden, men at I kender den og ved, at ingen løgn kommer af sandheden. Hvem er en løgner, om ikke den, der benægter, at Jesus er Kristus? Antikrist er den, der fornægter Faderen og Sønnen. Enhver, som fornægter Sønnen, har heller ikke Faderen. Den, der bekender Sønnen, har også Faderen. I skal lade det, I har hørt fra begyndelsen, blive i jer. Hvis det, I har hørt fra begyndelsen, bliver i jer, vil også I blive i Sønnen og i Faderen. Og det er det løfte, som han har givet os: det evige liv. Vekselsang 96,1-2a.2b-3.3.7-8a.10 R. Fortæl om Herrens herlighed blandt folkene, om hans undere blandt alle folkeslag! Syng en ny sang for Herren, syng for Herren, hele jorden! Syng for Herren, pris hans navn Forkynd hans frelse dag efter dag! Fortæl om hans herlighed blandt folkene, om hans undere blandt alle folkeslag! Vis Herren, I folkenes slægter, vis Herren ære og hæder! Vis Herrens navn ære. Råb det ud blandt folkene: Herren er konge! Ja, jorden står fast, den rokkes ikke. Han dømmer folkene med retskaffenhed. Akklamation til Evangeliet Luk 4, 18-19 Halleluja! Herren har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige, for at udråbe frigivelse for fanger! Evangelium Mark 3,31-35 På den tid kom Jesu mor og hans brødre, og de sendte nogle ind til ham for at hente ham, men selv blev de stående udenfor. Han sad omgivet af en hel skare, og de sagde til ham: “Se, din mor og dine brødre og dine søstre står udenfor og spørger efter dig.” Men han svarede dem: “Hvem er min mor og mine brødre?” Og han så rundt på dem, der sad omkring ham, og han sagde: “Se, her er min mor og mine brødre. For den, der gør Guds vilje, er min bror og søster og mor.” Læsning Tit 1,1-5 Fra Paulus, Guds tjener og Jesu Kristi apostel, udsendt for at kalde Guds udvalgte til tro og til erkendelse af den sandhed, der fører til gudsfrygt, med håb om evigt liv, som Gud, der ikke lyver, har lovet for evige tider siden — og da tiden var inde, åbenbarede han sit ord ved den forkyndelse af budskabet, som blev betroet mig efter befaling fra Gud, vor frelser. Til Titus, mit ægte barn i vor fælles tro. Nåde og fred fra Gud Fader og Kristus Jesus, vor frelser! Når jeg lod dig blive tilbage på Kreta, var det, for at du skulle ordne, hvad der endnu stod tilbage, og indsætte ældste i byerne, sådan som jeg havde pålagt dig det.	27 Fredag i 3. alm. uge I Hele dagen 27/01/2023 Det almindelige kirkeår Søndagstekstrække A Hverdagstekstrække I Fredag i 3. alm. uge (III Ps) Helgener: Angela Merici, jomfru († 1540) Læsning Hebr 10,32 39 Husk den første tid, da I efter at være blevet oplyst udstod megen kamp og lidelse, når I enten selv blev stillet offentligt til skue under spot og mishandling eller gjorde fælles sag med andre, når de blev behandlet sådan. For I led med de fængslede, og I fandt jer med glæde i, at man røvede jeres ejendom, fordi I vidste, at I ejer en bedre formue, som ikke forgår. Kast altså ikke jeres frimodighed bort, den bærer en stor løn i sig. For I har brug for udholdenhed, så I kan gøre Guds vilje og få det, som han har lovet. For nu varer det kun en ganske kort tid, så kommer han, som skal komme, og han udebliver ikke; og min retfærdige skal leve af tro, men viger han tilbage fra det, har min sjæl ikke behag i ham. Men vi hører ikke til dem, der viger tilbage, så vi fortabes, men til dem, der tror, så vore sjæle frelses. Vekselsang Sl 37,3-4.5-6.23-24.39-40 R. Retfærdiges frelse kommer fra Herren. Stol på Herren, og gør det gode, så kan du bo trygt i landet. Find din glæde i Herren, så giver han dig, hvad dit hjerte ønsker. Overgiv din vej til Herren, stol på ham, så griber han ind; han lader din ret bryde frem som lyset og din retfærdighed som den klare dag. Det er Herren, der styrer en mands gang, han styrker ham og glæder sig over hans færd. Når han snubler, falder han ikke omkuld, for Herren støtter ham. Retfærdiges frelse kommer fra Herren, han er deres værn, når nøden kommer. Så hjælper Herren dem og udfrier dem, han udfrier dem fra de uretfærdige og frelser dem, for de søger tilflugt hos ham. Akklamation til Evangeliet jfr. Matt 11,25 Halleluja! Priset være dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har åbenbaret rigets hemmeligheder for umyndige. Evangelium Mark 4,26-34 Jesus talte til skarerne og han sagde: “Med Guds rige er det ligesom med en mand, der har tilsået jorden; han sover og står op, nat og dag, og kornet spirer og vokser, uden at han ved hvordan. Af sig selv giver jorden afgrøde, først strå, så aks, så fuld kerne i akset. Men når kornet er modent, går han straks i gang med seglen, for høsten er inde.” Og han sagde: “Hvad skal vi sammenligne Guds rige med? Hvilken lignelse skal vi bruge om det? Det er ligesom et sennepsfrø: Når det kommer i jorden, er det mindre end alle andre frø på jorden, men når det er sået, vokser det op og bliver større end alle andre planter og får store grene, så himlens fugle kan bygge rede i dets skygge.” Med mange af den slags lignelser talte han ordet til dem, sådan som de nu kunne fatte det; – han talte ikke til dem undtagen i lignelser, men når de var alene, forklarede han det hele for sine disciple.	28 Lørdag i 3. alm. uge I Hele dagen 28/01/2023 Det almindelige kirkeår Søndagstekstrække A Hverdagstekstrække I Lørdag i 3. alm. uge (III Ps) Helgener: Thomas af Aquino, præst og kirkelærer († 1274) (m) Læsning Hebr 11,1-2. 8- 19 Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses. Den er jo bevidnet om de gamle. I tro adlød Abraham kaldet til at bryde op og drage til et sted, som han skulle få i eje, og han drog af sted uden at vide, hvor han kom hen. I tro slog han sig ned i det forjættede land som i et fremmed land og boede i telte sammen med Isak og Jakob, medarvingerne til det samme løfte; for han ventede på byen med de faste grundvolde, hvis bygmester og skaber er Gud. I tro fik selv Sara, der var ufrugtbar, kraft til at grundlægge en slægt, skønt hun var ude over den alder, fordi hun anså ham, der havde givet løftet, for troværdig. Derfor blev også efterkommerne efter en eneste mand, der endda havde mistet sin livskraft, så mange som himlens stjerner og som de talløse sandskorn på havets bred. Med troen i behold døde alle disse uden at have fået løfterne opfyldt; de havde kun set og hilst deres opfyldelse i det fjerne, og de bekendte, at de var fremmede og udlændinge på jorden. Men de, der siger noget sådant, giver dermed til kende, at de søger et fædreland. Hvis de dermed havde tænkt på det, som de var rejst ud fra, havde de haft lejlighed til at vende tilbage; men nu var det et bedre fædreland, de længtes efter, nemlig det himmelske. Derfor skammer Gud sig ikke ved dem eller ved at kaldes deres Gud. For han har allerede grundlagt en by til dem. I tro bragte Abraham Isak som offer, da han blev sat på prøve, og var rede til at ofre sin eneste søn, skønt han havde fået løfterne, og der var blevet sagt til ham: “Det er efter Isak, dine efterkommere skal have navn;” for han regnede med, at Gud havde magt endog til at oprejse fra de døde, og derfra fik han ham også billedligt tilbage. Vekselsang Luk 1,69-70.71-72.73-75 R. Lovet være Herren, Israels Gud, for han har besøgt og forløst sit folk. Han har oprejst os frelsens horn i sin tjener Davids hus, sådan som han fra gammel tid har forkyndt ved sine hellige profeters mund: at frelse os fra vore fjender og fra alle dem, som hader os, at vise barmhjertighed mod vore fædre og huske på sin hellige pagt, den ed, han tilsvor vor fader Abraham: at fri os fra vore fjenders hånd og give os at tjene ham uden frygt i fromhed og retfærdighed for hans åsyn alle vore dage. Akklamation til Evangeliet Joh 3,16 Halleluja! Således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. Evangelium Mark 4,35 – 41 En dag, da det blev aften, sagde Jesus til dem: “Lad os tage over til den anden bred.” Og de forlod skaren og tog ham med i den båd, han sad i, og der var også andre både med. Og der kom en voldsom hvirvelstorm, bølgerne slog ind over båden, så den var lige ved at fyldes. – Men Jesus lå i agterstavnen og sov på en hynde. Så vækkede de ham og sagde til ham: “Mester, er du ligeglad med, at vi går under?” Og han rejste sig, truede ad stormen og sagde til søen: “Ti stille, hold inde!” Og stormen lagde sig, og det blev helt blikstille. Så sagde han til dem: “Hvorfor er I bange? Har I endnu ikke tro?” Og de blev grebet af stor frygt og sagde til hinanden: “Hvem er dog han, siden både storm og sø adlyder ham?”
29 ANSGAR, bispedømmet Københavns værnehelgen Hele dagen 29/01/2023 Søndag. ANSGAR, bispedømmet Københavns værnehelgen, (h) Kirketælling———- 1. læsning Es 52,7-10 Hvor herligt lyder budbringerens fodtrin hen over bjergene! Han forkynder fred, han bringer godt budskab og forkynder frelse. Han siger til Zion: “Din Gud er konge.” Hør, dine vægtere løfter røsten, de jubler i kor, for med egne øjne ser de Herren vende hjem til Zion. Bryd ud i jublende kor, Jerusalems ruiner! For Herren trøster sit folk, han har løskøbt Jerusalem. Herren har blottet sin hellige arm for øjnene af alle folkene, hele den vide jord skal se vor Guds frelse. Vekselsang Sl 96,1-2a.2b-3.7-8a.10 R. Fortæl om Herrens undere blandt alle folkeslag. Syng en ny sang for Herren, syng for Herren, hele jorden! Syng for Herren, pris hans navn. Forkynd hans frelse dag efter dag! Fortæl om hans herlighed blandt folkene, om hans undere blandt alle folkeslag! Vis Herren, I folkenes slægter, vis Herren ære og hæder! Vis Herrens navn ære. Råb det ud blandt folkene: Herren er konge! Ja, jorden står fast, den rokkes ikke. Han dømmer folkene med retskaffenhed. 2. læsning 1 Kor 1, 18-25 For vel er ordet om korset en dårskab for dem, der fortabes, men for os, der frelses, er det Guds kraft – der står jo skrevet: De vises visdom vil jeg ødelægge, de kloges klogskab vil jeg tilintetgøre. Hvor er de vise henne, hvor er de skriftkloge, hvor er denne verdens kloge hoveder? Har Gud ikke gjort verdens visdom til dårskab? For da Gud i sin visdom ikke ville, at verden skulle kende ham gennem sin egen visdom, besluttede Gud at frelse dem, som tror, ved den dårskab, der prædikes om. For jøder kræver tegn, og grækere søger visdom, men vi prædiker Kristus som korsfæstet, en forargelse for jøder og en dårskab for hedninger; men for dem, der er kaldet, jøder såvel som grækere, prædiker vi Kristus som Guds kraft og Guds visdom. For Guds dårskab er visere end mennesker, og Guds svaghed er stærkere end mennesker. Akklamation til Evangeliet Mark 1,17 Halleluja! Så siger Herren: Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere. Evangelium Mark 1,14-20 Efter at Johannes var blevet sat i fængsel, kom Jesus til Galilæa og prædikede Guds evangelium og sagde: “Tiden er inde, Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet!” Da Jesus gik langs Galilæas Sø, så han Simon og Andreas, Simons bror, i færd med at kaste net i søen; for de var fiskere. Jesus sagde til dem: “Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere.” Og de lod straks garnene være og fulgte ham. Da han gik et stykke videre, så han Jakob, Zebedæus’ søn, og hans bror Johannes i båden i færd med at ordne garnene. Straks kaldte han på dem, og de lod deres far Zebedæus blive tilbage i båden sammen med daglejerne og fulgte ham.	30 Mandag i 4. alm. uge I Hele dagen 30/01/2023 Det almindelige kirkeår Søndagstekstrække A Hverdagstekstrække I Mandag i 4. alm. uge (IV Ps) Helgener: Læsning Hebr 11, 32-40 Hvorfor sige mere? Tiden vil jo slippe op, mens jeg fortæller om Gideon, Barak, Samson, Jefta, David og Samuel og om profeterne, alle dem, som ved tro besejrede riger, øvede retfærdighed, fik løfter opfyldt, stoppede løvers gab, slukkede voldsom ild, undgik truende sværd, blev styrket, når de var svage, blev stærke i krig og slog fjendtlige hære på flugt. Kvinder fik deres døde igen ved opstandelse; andre blev pint til døde og afviste at lade sig købe fri, for at de kunne opnå en bedre opstandelse. Andre igen måtte udstå spot og piskeslag, ja, lænker og fængsel. De blev stenet, gennemsavet, døde for sværdet eller gik omkring i fåreskind og gedehuder og led nød og trængsler og blev mishandlet; de var for gode til denne verden og måtte flakke om i ørkener, på bjerge, i huler og i jordens kløfter. Alle disse, hvis tro er bevidnet, opnåede dog ikke at se løftet opfyldt, for Gud havde for vor skyld noget bedre for øje, nemlig at de ikke skulle nå målet uden os. Vekselsang Sl 31,20.21.22.23.24 R. Vær stærke, fat mod, alle I som venter på Herren! Hvor stor er dog din godhed, som du har gemt til dem, der frygter dig! Du viser den mod dem, der søger tilflugt hos dig, for alle menneskers øjne. Du skjuler dem hos dig, fjernt fra menneskers overgreb; du gemmer dem i din hytte, fjernt fra anklagende tunger. Lovet være Herren! Han har vist sin underfulde troskab mod mig i den belejrede by. Jeg sagde i min angst: Jeg er fordrevet fra dine øjne. Men du hørte min tryglen, da jeg råbte til dig om hjælp. Elsk Herren, alle hans fromme! Herren beskytter de trofaste, men gengælder til overmål den hovmodige. Akklamation til Evangeliet Luk 7,16 Halleluja! En stor profet er fremstået iblandt os, og Gud har besøgt sit folk. Evangelium Mark 5,1 20 På den tid kom Jesus sammen med sine disciple over til den anden bred af søen til gerasenernes land. Og da Jesus steg ud af båden, kom der i det samme en mand hen imod ham fra gravhulerne; han var besat af en uren ånd. Han holdt til i gravene, og ikke engang med lænker kunne man holde ham bundet; for han var ofte blevet lagt i fodjern og lænker, men lænkerne havde han revet af sig, og fodjernene havde han sprængt. Ingen var i stand til at tæmme ham; hele tiden, både nat og dag, løb han rundt mellem gravene og på bjergene og råbte og skreg og slog sig selv med sten. Da han på lang afstand fik øje på Jesus, kom han løbende og kastede sig ned for ham og råbte med høj røst: “Hvad har jeg med dig at gøre, Jesus, du Gud den Højestes søn! Jeg besværger dig for Guds skyld: Pin mig ikke!” Jesus havde nemlig sagt til ham: “Du urene ånd, far ud af manden.” Og han spurgte ham: “Hvad er dit navn?” Han svarede ham: “Legion er mit navn, for vi er mange.” Og de tiggede og bad ham om ikke at sende dem bort fra egnen. Dér ved bjerget gik der en stor flok svin og fandt føde; og dæmonerne bad ham: “Send os over i svinene, så vi kan fare ind i dem.” Det gav han dem lov til. Og de urene ånder fór ud af manden og ind i svinene; og flokken på omkring to tusind styrtede ud over skrænten ned i søen og druknede. Men svinehyrderne løb deres vej og fortalte om det i byen og på landet, og folk kom for at se, hvad der var sket. De kommer hen til Jesus og ser den dæmonbesatte, som havde haft legionen i sig, sidde påklædt og ved sin fulde fornuft, og de blev grebet af frygt. Men de, der havde set det, forklarede dem, hvad der var sket med den dæmonbesatte, og fortalte om det med svinene. Så bad de ham om at forlade deres egn. Da Jesus var ved at gå om bord i båden, bad manden, der havde været besat, om lov til at komme med ham. Men det afslog han og sagde til ham: “Gå hjem til dine egne, og fortæl dem om alt det, Herren har gjort mod dig, og at han har forbarmet sig over dig.” Så gik han hen og gav sig til at prædike i Dekapolis om alt det, Jesus havde gjort mod ham, og alle undrede sig.	31 Tirsdag i 4. alm. uge I Hele dagen 31/01/2023 Det almindelige kirkeår Søndagstekstrække A Hverdagstekstrække I Tirsdag i 4. alm. uge (IV Ps) Helgener: Johannes Bosco († 1888) (m) Læsning Hebr 12, 1-4 Lad os, som har så stor en sky af vidner omkring os, frigøre os for enhver byrde og for synden, som så let omklamrer os, og holde ud i det løb, der ligger foran os, idet vi ser hen til Jesus, troens banebryder og fuldender, som for den glædes skyld, der ventede ham, udholdt korset uden at ænse dets skam og nu sidder på højre side af Guds trone. Hold jer ham for øje, som fandt sig i en sådan modstand fra syn¬dere, for at I ikke skal blive trætte og miste modet. Endnu har I ikke stridt så hårdt i jeres kamp mod synden, at det har kostet blod. Vekselsang Sl 22,26b-27.28 & 30.31-32 R. De, der søger dig, Herre, skal lovprise dig. Jeg indfrier mine løfter for øjnene af dem, der frygter Herren. De ydmyge skal spise og mættes, de, der søger Herren, skal lovprise ham, og de skal få nyt mod for evigt. Hele den vide jord skal huske Herren og vende tilbage til Herren; alle folkenes slægter skal kaste sig ned for dig. Ja, alle, der sover i jorden, skal kaste sig ned for ham, alle, der stiger ned i støvet, skal falde på knæ for ham. Men jeg vil leve for ham, og mine efterkommere skal tjene ham. Der skal forkyndes om Herren for kommende slægter, man skal forkynde hans retfærdighed for folk, der fødes, for han greb ind! Akklamation til Evangeliet Matt 8,17 Halleluja! Han tog vore lidelser, han bar vore sygdomme. Evangelium Mark 5,21 43 Da Jesus var sejlet tilbage til den anden bred af søen, samlede der sig en stor skare om ham, mens han var nede ved søen. Så kommer der en af synagogeforstanderne, han hed Jairus, og da han så Jesus, faldt han ned for hans fødder og bad ham indtrængende: “Min lille datter ligger for døden. Ville du blot komme og lægge hænderne på hende, så hun kan blive frelst og leve.” Så gik Jesus med ham, og en stor skare fulgte efter og trængtes omkring ham. Men der var en kvinde, som i tolv år havde lidt af blødninger, og som havde døjet meget af mange læger og brugt alt, hvad hun ejede, uden at det havde hjulpet; hun havde tværtimod fået det værre. Hun havde hørt om Jesus, og hun kom frem i skaren bagfra og rørte ved hans kappe. For hun tænkte: “Bare jeg rører ved hans tøj, bliver jeg frelst.” Og straks udtørredes kilden til hendes blødninger, og hun mærkede i sin krop, at hun var blevet helbredt for lidelsen. Men Jesus mærkede straks på sig selv den kraft, der udgik fra ham, og han vendte sig om midt i skaren og sagde: “Hvem rørte ved mit tøj?” Og hans disciple sagde til ham: “Du ser jo selv, hvordan folk trænges om dig, og så spørger du: Hvem rørte ved mig?” Han så sig omkring for at se, hvem der havde gjort det. Og kvinden kom frem skælvende af skræk, for hun vidste, hvad der var sket med hende, og hun faldt ned for ham og fortalte ham hele sandheden. Han sagde til hende: “Datter, din tro har frelst dig. Gå bort med fred, og vær helbredt for din lidelse!” Endnu mens han talte, kommer der nogle fra synagogeforstanderens hus og siger: “Din datter er død! Hvorfor gøre Mesteren ulejlighed mere?” Men da Jesus hørte, hvad der blev sagt, sagde han til synagogeforstanderen: “Frygt ikke, tro kun!” Og han tillod ikke andre end Peter og Jakob og Johannes, Jakobs bror, at følge med. Så kom de til synagogeforstanderens hus, og han så en larmende hob, som både græd og jamrede meget, og han gik ind og sagde til dem: “Hvorfor larmer og græder I? Barnet er ikke død, hun sover.” De lo ad ham; men han jog dem alle sammen ud og tog barnets far og mor og sine ledsagere med sig og gik ind, hvor barnet lå. Så tog han barnets hånd og sagde til hende: “Talitha kum!” – det betyder: “Lille pige, jeg siger dig, rejs dig op!” Og straks stod pigen op og gik omkring, for hun var tolv år gammel. Og de blev fuldstændig ude af sig selv. Men Jesus befalede dem strengt, at ingen måtte få dette at vide, og han sagde, at hun skulle have noget at spise.

Ordets Liturgi

Fredag i 16. alm. uge II

1. januar

2. januar

3. januar

4. januar

5. januar

6. januar

7. januar

HERRENS ÅBENBARELSE

HERRENS DÅB-A

Tirsdag i 1. alm. uge I

Onsdag i 1. alm. uge I

Torsdag i 1. alm. uge I

Fredag i 1. alm. uge I

Lørdag i 1. alm. uge I

2. ALM. SØNDAG A

Mandag i 2. alm. uge I

Tirsdag i 2. alm. uge I

Onsdag i 2. alm. uge I

Torsdag i 2. alm. uge I

Fredag i 2. alm. uge I

Lørdag i 2. alm. uge I

3. ALM. SØNDAG A

Mandag i 3. alm. uge II

Tirsdag i 3. alm. uge (III Ps)

DEN HELLIGE APOSTEL PAULUS’ OMVENDELSE

Timoteus og Titus, biskopper I

Fredag i 3. alm. uge I

Lørdag i 3. alm. uge I

ANSGAR, bispedømmet Københavns værnehelgen

Mandag i 4. alm. uge I

Tirsdag i 4. alm. uge I