Name: Tirsdag i 22. alm. uge I
Start: 2021-08-31
End: 2021-08-31

Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække A
Hverdagstekstrække II

Fredag i 16. alm. uge (IV Ps)
Helgener: Charabel Makhluf, præst († 1898)

Læsning Jer 3,14-17

Herren siger: »Vend tilbage, I frafaldne sønner, siger Herren, for det er mig, der er jeres herre. Jeg henter jer, én fra en by, to fra en slægt, og bringer jer til Zion. Jeg giver jer hyrder efter mit hjerte; de skal vogte jer med kundskab og indsigt. I de dage, når I bliver talrige og frugtbare i landet, siger Herren, skal man ikke længere tale om Herrens pagts ark, ingen skal tænke på den, ingen skal huske den, ingen skal savne den, og der skal ikke laves nogen anden. Da skal Jerusalem kaldes Herrens trone, og alle folk skal samles i Herrens navn i Jerusalem. De skal ikke længere vandre i deres onde hjertes forstokkethed«.

Vekselsang Jer 31.10.11-12ab.13

R. Herren vogter os som hyrden sin hjord.

Hør Herrens ord, I folkeslag,
forkynd på de fjerne øer, og sig:
Han, som spredte Israel, samler dem,
han vogter dem som hyrden sin hjord.

For Herren har udfriet Jakob
og løskøbt ham fra hans overmand.
Jublende kommer de til Zions bjerg,
de stråler af glæde over Herrens gode gaver.

Da skal jomfruer danse af glæde,
unge og gamle skal juble.
Jeg vender deres sorg til fryd,
jeg trøster og glæder dem, der klager.

Akklamation til evangeliet Luk 8,15

Halleluja, halleluja.
Velsignet er de, der hører ordet og bevarer det
i et smukt og godt hjerte, er udholdende og bærer frugt.

Evangelium Matt 13,18-23

Jesus sagde til sine disciple: »Så hør I da lignelsen om sædemanden. Når et menneske hører ordet om Riget og ikke fatter det, kommer den Onde og røver det, der er sået i hans hjerte; det er det, som blev sået på vejen. Det, som blev sået på klippegrund, det er ham, der straks tager imod ordet med glæde, når han hører det; men han har ikke rod i sig, han holder kun ud en tid, og når der kommer trængsler eller forfølgelse på grund af ordet, falder han straks fra. Det, som blev sået mellem tidsler, det er ham, der hører ordet, men denne verdens bekymring og rigdommens blændværk kvæler ordet, så det ikke bærer frugt. Men det, som blev sået i den gode jord, det er ham, der hører ordet og fatter det og så bærer frugt og giver hundrede eller tres eller tredive fold.«

søn

man

tir

ons

tor

fre

lør

18. ALM. SØNDAG B
Hele dagen
01/08/2021
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække I
18. ALM. SØNDAG. (II Ps)
Helgener:
1. læsning 2 Mos 16,2-4. 12-15
I de dage gav hele israelitternes menighed ondt af sig mod Moses og Aron i ørkenen og sagde til dem: “Gid vi var døde for Herrens hånd i Egypten, da vi sad ved kødgryderne og kunne spise os mætte! Nu har I ført os herud i ørkenen for at lade hele denne forsamling dø af sult.” Da sagde Herren til Moses: “Nu vil jeg lade brød regne ned til jer fra himlen. Hver dag skal folket gå ud og samle til det daglige forbrug, for at jeg kan sætte dem på prøve og se, om de følger min lov eller ej. Jeg har hørt, hvordan israelitterne giver ondt af sig. Sig nu til dem: Lige inden mørket falder på, skal I få kød at spise, og i morgen skal I spise jer mætte i brød; så skal I forstå, at jeg er Herren jeres Gud.” Om aftenen kom der et vagteltræk, som dækkede lejren, og om morgenen lå der dug rundt om lejren. Da duggen forsvandt, lå der hen over ørkenen et finkornet lag ligesom rim på jorden. Da israelitterne så det, spurgte de hinanden: “Hvad er det?” For de vidste ikke, hvad det var. Men Moses sagde til dem: “Det er det brød, Herren giver jer at spise.”
Vekselsang Sl 78,3&4bc.23-24.25&54
R. Korn fra himlen gav han dem at spise.
Det, vi har hørt og erfaret,
det, vore fædre har fortalt os,
vi fortæller den kommende slægt
om Herrens glorværdige gerninger og styrke,
om de undere, han har gjort.
Han gav befaling til skyerne deroppe,
han åbnede himlens døre
og lod det regne over dem med manna,
korn fra himlen gav han dem at spise.
Mennesker spiste engles brød,
han sendte dem føde, så de blev mætte.
Han førte dem ind i sit hellige land,
det bjergland, hans højre hånd havde vundet.
2. læsning Ef 4,17.20-24
Brødre og søstre. Det siger jeg da og vidner om i Herren: Lev ikke længere som hedningerne, tomme i deres tanker. Sådan har I ikke lært om Kristus, så sandt som I har hørt om ham og er blevet oplært i ham, sådan som det er sandhed i Jesus, at I skal aflægge det gamle menneske, som hører til jeres hidtidige levned, og som ødelægges af sine forføreriske lyster, og at I skal fornyes i sind og ånd og iføre jer det nye menneske, skabt i Guds billede med sandhedens retfærdighed og fromhed.
Akklamation til Evangeliet Matt 4,4b
Halleluja!
Mennesket skal ikke leve af brød alene,
men af hvert ord, der udgår af Guds mund.
Evangelium Joh 6,24-35
På den tid, da skaren nu så, at Jesus ikke var der og hans disciple heller ikke, gik de om bord i bådene og kom til Kapernaum og ledte efter Jesus. Og da de fandt ham på den anden side af søen, sagde de til ham: “Rabbi, hvornår er du kommet hertil?” Jesus svarede dem: “Sandelig, sandelig siger jeg jer: I leder ikke efter mig, fordi I fik tegn at se, men fordi I fik brød at spise og blev mætte. Arbejd ikke for den mad, som forgår, men for den mad, som består til evigt liv, den som Menneskesønnen vil give jer; for ham har Faderen, Gud selv, sat sit segl på.” Så sagde de til ham: “Hvad skal vi gøre, for at vi kan gøre Guds gerninger?” Jesus svarede dem: “Guds gerning er den, at I tror på ham, han har udsendt.”
Da sagde de til ham: “Hvilket tegn gør du, så vi kan se det og tro dig? Hvad kan du gøre? Vore fædre spiste manna i ørkenen, som der står skrevet: ‘Brød fra himlen gav han dem at spise.’ ” Jesus sagde så til dem: “Sandelig, sandelig siger jeg jer: Moses gav jer ikke brødet fra himlen, men min fader giver jer brødet fra himlen, det sande brød. For Guds brød er det, der kommer ned fra himlen og giver liv til verden.” De sagde til ham: “Herre, giv os altid det brød!” Jesus sagde til dem: “Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste.”

Mandag i 18. alm. uge I
Hele dagen
02/08/2021
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække I
Mandag i 18. alm. uge (II Ps)
Helgener: Eusebius af Vercelli, biskop († 371)
————-Peter Julian Eymard, præst († 1868)
Læsning 4 Mos 11,4b-15
Israelitterne gav også sig til at græde, og de sagde: »Bare vi kunne få kød at spise! Vi husker de fisk, vi frit kunne spise i Egypten, og agurkerne, vandmelonerne, porrerne, løgene og hvidløgene. Men vi har mistet appetitten, for vi ser ikke andet end manna!« Mannaen lignede korianderfrø og så ud som bedellium. Folket gik omkring og samlede det, malede det på håndkværn eller stødte det i morter, kogte det i gryde og lavede brød af det; så smagte det som kager, bagt i olie. Når der faldt dug over lejren om natten, faldt der samtidig manna.
Moses hørte folket græde, hver familie fra sin teltåbning, og Herrens vrede flammede voldsomt op. Det tog Moses sig nær, og han sagde til Herren: »Hvorfor handler du ondt mod din tjener? Hvorfor har jeg ikke fundet nåde for dine øjne? Du har jo besværet mig med hele dette folk! Er det mig, der har sat hele dette folk i verden? Er det mig, der har født det, siden du siger til mig, at jeg skal bære det i favnen til det land, du har lovet deres fædre, ligesom en plejefar bærer spædbarnet? Hvor skal jeg få kød fra til hele dette folk? De plager mig med deres gråd og siger: Skaf os kød at spise! Alene kan jeg ikke klare hele dette folk; det er for stor en byrde for mig. Er det sådan, du vil behandle mig, så slå mig hellere ihjel, hvis du vil vise mig velvilje; lad mig slippe for at se min ulykke!«
Vekselsang Sl 81,12-13.14-15.16-17
R. Bryd ud i jubel for Gud, vor styrke.
Mit folk ville ikke adlyde mig,
Israel ville ikke vide af mig.
Så overgav jeg dem til hjertets forstokkethed,
og de fulgte deres egne planer.
Gid mit folk ville høre mig,
gid Israel ville vandre ad mine veje!
Hvor let skulle jeg da kue deres fjender
og vende min hånd mod deres modstandere.
De, der hader Herren, skulle krybe for ham,
én gang for alle skulle deres tid være omme.
Men dig ville jeg give hvedens fedme,
jeg ville mætte dig med honning fra klippen.
Akklamation til Evangeliet Matt 4,4b
Halleluja!
Mennesket skal ikke leve af brød alene,
men af hvert ord, der udgår af Guds mund.
Evangelium Matt 14,13-21
Jesus drog bort i en båd til et øde sted for at være alene. Men skarerne opdagede det og fulgte efter ham til fods fra byerne. Og da han kom i land, så han en stor folkeskare, og han ynkedes over dem og helbredte dem, der var syge. Da det var blevet aften, kom hans disciple hen til ham og sagde: »Stedet her er øde, og det er allerede sent. Send skarerne bort, så de kan gå hen til landsbyerne og købe sig mad.« Men Jesus svarede dem: »De behøver ikke at gå. Giv I dem noget at spise!« De sagde til ham: »Vi har kun fem brød og to fisk her.« Han sagde: »Giv mig dem!« Og han lod folkeskarerne sætte sig i græsset, tog de fem brød og de to fisk, så op mod himlen og velsignede dem, brød brødene og gav disciplene dem, og de delte dem ud til skarerne. Og alle spiste og blev mætte, og de samlede de stykker sammen, som var tilovers, tolv kurve fulde. Der var omkring fem tusind mænd, som havde spist, foruden kvinder og børn.

Tirsdag i 18. alm. uge I
Hele dagen
03/08/2021
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække I
Tirsdag i 18. alm. uge (II Ps)
Helgener:
Læsning 4 Mos 12,1-13
Mirjam og Aron talte mod Moses på grund af hans nubiske kone han havde nemlig giftet sig med en nubisk kvinde og de sagde: »Har Herren kun talt til Moses? Har han ikke også talt til os?« Det hørte Herren. Men manden Moses var mere sagtmodig end noget andet menneske på jorden.
Straks sagde Herren til Moses og Aron og Mirjam: »Gå alle tre ud til Åbenbaringsteltet!« De gik alle tre derud, og Herren steg ned i en skysøjle og stillede sig i indgangen til teltet. Han kaldte på Aron og Mirjam, og de trådte begge frem. Da sagde Herren:
»Hør mine ord!
Er der en profet blandt jer,
giver jeg mig til kende for ham i et syn,
taler til ham i en drøm.
Sådan gør jeg ikke med min tjener Moses,
han er den betroede i hele mit hus,
med ham taler jeg ansigt til ansigt,
ligefremt og ikke i gåder,
han får Herrens skikkelse at se.
Hvor vover I da
at tale mod min tjener Moses?«
Herrens vrede flammede op imod dem, og han gik bort. Da skyen fjernede sig fra teltet, var Mirjam hvid som sne af spedalskhed; Aron vendte sig mod Mirjam og så, at hun var spedalsk. Da sagde Aron til Moses: »Hør mig, herre! Lad ikke straffen ramme os for den synd, vi var så tåbelige at begå. Lad hende ikke blive som en dødfødt, hvis krop er halvt fortæret, når den kommer ud af moders liv.« Da råbte Moses til Herren: »Ak nej! Gør hende dog rask!«
Vekselsang Sl 51,3-4.5-6.12-13
R. Vær os nådig, Herre, for vi har syndet!
Gud, vær mig nådig i din godhed,
udslet mine overtrædelser i din store barmhjertighed!
Vask mig fuldstændig ren for skyld,
rens mig for synd!
For jeg kender mine overtrædelser,
og min synd har jeg altid for øje.
Mod dig alene har jeg syndet,
jeg har gjort, hvad der er ondt i dine øjne;
så er du retfærdig, når du anklager,
og ren, når du dømmer.
Skab et rent hjerte i mig, Gud,
giv mig på ny en fast ånd!
Kast mig ikke bort fra dig,
og tag ikke din hellige ånd fra mig!
Akklamation til Evangeliet Sl 130,5
Halleluja!
Jeg håber på Herren, min sjæl håber;
jeg venter på hans ord.
Evangelium Matt 14,22-36
Straks efter nødte Jesus disciplene til at gå om bord i båden og tage i forvejen over til den anden bred, mens han selv sendte skarerne bort. Da han havde sendt skarerne bort, gik han ene op på bjerget for at bede. Og da det var blevet aften, var han alene dér. Båden var allerede mange stadier fra land og kæmpede med bølgerne, for vinden var imod. Men i den fjerde nattevagt kom han til dem, gående på søen. Da disciplene så ham gå på søen, blev de skrækslagne og sagde: »Det er et spøgelse,« og de skreg af frygt. Og straks talte Jesus til dem og sagde: »Vær frimodige, det er mig, frygt ikke!« Men Peter sagde til ham: »Herre, er det dig, så befal mig at komme ud til dig på vandet.« Han sagde: »Kom!« Peter trådte ud af båden og gik på vandet hen til Jesus. Men da han så den stærke storm, blev han bange, og han begyndte at synke og råbte: »Herre, frels mig!« Straks rakte Jesus hånden ud, greb fat i ham og sagde: »Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?« Da de kom op i båden, lagde vinden sig. Og mændene i båden kastede sig ned for ham og sagde: »Sandelig, du er Guds søn.«
Og da de var kommet over søen, nåede de land ved Genesaret. Folk på stedet genkendte ham og sendte bud til hele omegnen, og de kom til ham med alle de syge, og de bad ham om bare at måtte røre ved kvasten på hans kappe; og alle, der rørte ved ham, blev frelst.

Onsdag i 18. alm. uge I
Hele dagen
04/08/2021
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække I
Onsdag i 18. alm. uge (II Ps)
Helgener: Johannes Maria Vianney, præst († 1859) (m)
Læsning 4 Mos 13,1-2. 25-14,1. 26-29. 34-35
Herren talte til Moses og sagde: »Send nogle mænd af sted for at udspejde Kana’an, som jeg vil give israelitterne; I skal sende en mand fra hver fædrenestamme, alle sammen høvdinge.« På Herrens befaling sendte Moses dem af sted fra Parans ørken. De kom til Moses og Aron og hele israelitternes menighed i Kadesh i Parans ørken, og de aflagde beretning til dem og hele menigheden og viste dem landets frugt. De fortalte Moses: »Vi kom ind i det land, du sendte os til. Det flyder virkelig med mælk og honning, og her er noget af dets frugt. Men det folk, der bor i landet, er stærkt, og byerne er befæstede og meget store. Vi så også Anaks efterkommere dér. I Sydlandet bor amalekitterne, og i Bjerglandet hittitterne, jebusitterne og amoritterne, mens kana’anæerne bor ved Havet og langs Jordan.«
Kaleb tyssede på folket, der havde vendt sig mod Moses. Han sagde: »Lad os dog drage op og erobre landet. Det kan vi sagtens!« Men de mænd, der havde været deroppe sammen med ham, sagde: »Vi kan ikke drage op mod det folk, for de er stærkere end vi.« Og til israelitterne udspredte de rygter om det land, de havde udspejdet: »Det land, vi drog igennem og udspejdede, er et land, der vil fortære sine egne indbyggere. Alle de folk, vi så i landet, var umådeligt store. Ja, vi har set kæmper dér Anak-sønnerne hører til kæmperne så vi var som græshopper i vores egne øjne; det var vi også i deres øjne!«
Da brød hele menigheden ud i høje råb, og folket græd hele natten. Herren sagde til Moses og Aron: »Hvor længe skal jeg holde denne onde menighed ud, som giver ondt af sig mod mig? Jeg har hørt, hvordan israelitterne giver ondt af sig mod mig. Sig til dem: Så sandt jeg lever, siger Herren: Som jeg selv har hørt jer sige, vil jeg gøre mod jer. Her i ørkenen skal jeres lig komme til at ligge i fuldt tal, alle som er blevet mønstret fra tyve år og opefter, fordi I har givet ondt af jer mod mig. Ingen af jer, undtagen Kaleb, Jefunnes søn, og Josva, Nuns søn, skal komme ind i det land, som jeg svor, jeg ville lade jer bo i. Ligesom I brugte fyrre dage til at udspejde landet, skal I bære jeres straf i fyrre år, et år for hver dag, og I skal erfare, hvad det vil sige at have mig til fjende. Jeg, Herren, har talt! Ja, sådan vil jeg handle mod hele denne onde menighed, der har rottet sig sammen mod mig. Her i ørkenen skal de omkomme, her skal de dø!«
Vekselsang Sl 106,6-7a.13-14.21-22.23
R. Husk mig, Herre, i nåde mod dit folk.
Vi har syndet med vore fædre,
vi har handlet slet og ugudeligt.
Vore fædre i Egypten
gav ikke agt på dine undere;
Men de glemte hurtigt hans gerninger
og ville ikke afvente hans råd.
De var griske og grådige i ørkenen
og udæskede Gud i ødemarken;
De glemte Gud, deres frelser,
som gjorde store gerninger i Egypten,
undere i Kams land,
og frygtindgydende gerninger ved Sivhavet.
Han havde besluttet at udrydde dem,
hvis ikke Moses, hans udvalgte,
havde lagt sig imellem
for at hindre hans vrede i at ødelægge.
Akklamation til Evangeliet Luk 7,16
Halleluja!
En stor profet er fremstået iblandt os,
og Gud har besøgt sit folk.
Evangelium Matt 15,21-28
På den tid drog Jesus til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana’anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte: »Forbarm dig over mig, Herre, Davids søn! Min datter plages slemt af en dæmon.« Men han svarede hende ikke et ord. Og hans disciple kom hen og bad ham: »Send hende væk! Hun råber efter os.« Han svarede: »Jeg er ikke sendt til andre end til de fortabte får af Israels hus.« Men hun kom og kastede sig ned for ham og bad: »Herre, hjælp mig!« Han sagde: »Det er ikke rigtigt at tage børnenes brød og give det til de små hunde.« Men hun svarede: »Jo, Herre, for de små hunde æder da af de smuler, som falder fra deres herres bord.« Da sagde Jesus til hende: »Kvinde, din tro er stor. Det skal ske dig, som du vil.« Og i samme øjeblik blev hendes datter rask.

Torsdag i 18. alm. uge I
Hele dagen
05/08/2021
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække I
Torsdag i 18. alm. uge (II Ps)
Helgener: Kirkevielsesfest for kirken Santa Maria Maggiore
Læsning 4 Mos 20,1-13
I den første måned kom hele israelitternes menighed til Sins ørken, og folket slog sig ned i Kadesh. Dér døde Mirjam, og dér blev hun begravet.
Der var ikke vand til menigheden, så de samlede sig om Moses og Aron. Folket rettede anklager mod Moses og sagde: »Var vi bare omkommet ligesom vore brødre for Herrens ansigt. Hvorfor har I ført Herrens forsamling ud i denne ørken, så både vi og vort kvæg skal dø her? Hvorfor har I ført os op fra Egypten og bragt os til dette frygtelige sted, hvor der hverken er korn eller figner eller druer eller granatæbler, og hvor der ikke er vand at drikke?« Moses og Aron forlod forsamlingen og gik hen til indgangen til Åbenbaringsteltet; de kastede sig ned, og Herrens herlighed viste sig for dem. Herren sagde til Moses: »Tag staven, og kald menigheden sammen. Du og din bror Aron skal tale til klippen for øjnene af dem, så vil den give vand. Du skal få vand ud af klippen til dem og give menigheden og dens kvæg at drikke.« Så tog Moses staven, der lå for Herrens ansigt, sådan som Herren havde befalet ham. Moses og Aron kaldte forsamlingen hen foran klippen, og Moses sagde til dem: »Hør nu, I trodsige! Mon vi kan få vand ud til jer af denne klippe?« Så løftede Moses hånden og slog to gange på klippen med sin stav, og der strømmede rigeligt vand ud, så både menigheden og deres kvæg kunne drikke. Men Herren sagde til Moses og Aron: »I troede ikke på mig og agtede ikke min hellighed for øjnene af israelitterne; derfor skal I ikke komme til at føre denne forsamling til det land, jeg har givet dem.«
Det er Meribas vand, hvor israelitterne kom med anklager mod Herren, og hvor han viste sin hellighed på dem.
Vekselsang Sl 95,1-2.6-7.8-9
R. Om I dag ville lytte til Herrens stemme.
Gør ikke jeres hjerter hårde!
Kom, lad os juble for Herren,
bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe.
Lad os træde frem for ham med takkesang,
bryde ud i lovsang til ham.
Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os,
lad os falde på knæ for Herren, vor skaber,
for han er vor Gud,
og vi er hans folk,
de får, han vogter.
Om I dog i dag ville lytte til ham!
Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba,
som den dag ved Massa i ørkenen,
da jeres fædre udæskede mig
og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger.
Akklamation til Evangeliet Matt 16,18
Halleluja!
Du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke,
og dødsrigets porte skal ikke få magt over den.
Evangelium Matt 16,13-23
Da Jesus kom til området ved Cæsarea Filippi, spurgte han sine disciple: »Hvem siger folk, at Menneskesønnen er?« De svarede: »Nogle siger Johannes Døber, andre Elias, og andre igen Jeremias eller en anden af profeterne.« Så spurgte han dem: »Men I, hvem siger I, at jeg er?« Simon Peter svarede: »Du er Kristus, den levende Guds søn.« Og Jesus sagde til ham: »Salig er du, Simon, Jonas’ søn, for det har kød og blod ikke åbenbaret dig, men min fader i himlene. Og jeg siger dig, at du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke, og dødsrigets porte skal ikke få magt over den. Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget, og hvad du binder på jorden, skal være bundet i himlene, og hvad du løser på jorden, skal være løst i himlene.« Da forbød han strengt sine disciple at sige til nogen, at han var Kristus.
Fra da af begyndte Jesus at lade sine disciple vide, at han skulle gå op til Jerusalem og lide meget ondt af de ældste og ypperstepræsterne og de skriftkloge og slås ihjel og opstå på den tredje dag. Da tog Peter ham til side og begyndte at gå i rette med ham og sagde: »Gud bevare dig, Herre, sådan må det aldrig gå dig!« Men Jesus vendte sig om og sagde til Peter: »Vig bag mig, Satan! Du vil bringe mig til fald. For du vil ikke, hvad Gud vil, men hvad mennesker vil.«

HERRENS FORKLARELSE B
Hele dagen
06/08/2021
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække II
Fredag. HERRENS FORKLARELSE (f)
Helgener:
Der kan vælges enten 1. eller 2. læsning
1. Læsning Dan 7,9-10, 13-14
Jeg Daniel så dette:
Troner blev stillet frem,
og en gammel af dage tog sæde;
hans klæder var hvide som sne,
og håret på hans hoved var rent som uld.
Hans trone var flammer af ild,
dens hjul var luende ild.
En flod af ild strømmede frem
og løb ud foran ham.
Tusind, ja tusinder tjente ham,
ti tusind, ja titusinder stod foran ham.
Retten blev sat,
bøgerne blev åbnet.
I nattesynerne så jeg dette:
Med himlens skyer kom en,
der så ud som en menneskesøn;
han kom hen til den gamle af dage
og blev ført frem for ham.
Herredømme, ære og kongerige blev givet ham;
alle folk, stammer og tungemål tjente ham.
Hans herredømme er et evigt herredømme,
som ikke skal forgå,
hans kongerige
skal ikke gå til grunde.
Så meget mere fast står profeternes tale for os, og den gør I ret i at være opmærksomme på som på en lampe, der skinner på et mørkt sted, indtil dagen bryder frem, og morgenstjernen stiger op i jeres hjerter.
Vekselsang Sl 97,1-2.5-6.9
R. Herren er Konge, den Højeste over hele jorden.
Herren er konge! Jorden skal juble,
de mange fjerne øer skal glæde sig.
Skyer og skymulm omgiver ham,
retfærdighed og ret er hans trones grundvold.
Bjergene smelter som voks foran Herren,
foran hele jordens Herre.
Himlen fortæller om hans retfærdighed,
og alle folkene ser hans herlighed.
For du, Herre, er den Højeste over hele jorden,
du er højt ophøjet over alle guder.
2.Læsning 2 Peter 1,16-19
Brødre og søstre! Det var ikke udspekulerede fabler, vi byggede på, da vi forkyndte jer vor Herre Jesu Kristi magt og hans komme, men vi havde med egne øjne set Jesu majestæt. For han modtog ære og herlighed af Gud Fader, da der lød en røst til ham fra den ophøjede herlighed: »Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag.« Denne røst har vi selv hørt lyde fra himlen, mens vi var sammen med ham på det hellige bjerg.
Så meget mere fast står profeternes tale for os, og den gør I ret i at være opmærksomme på som på en lampe, der skinner på et mørkt sted, indtil dagen bryder frem, og morgenstjernen stiger op i jeres hjerter.
Akklamation til Evangeliet

Halleluja!
Denne er min Søn, den elskede;
i ham har jeg velbehag. Hør ham!
Evangelium Mark 9, 2-10
Jesus tog Peter og Jakob og Johannes med sig og førte dem op på et højt bjerg, hvor de var helt alene. Og han blev forvandlet for øjnene af dem, og hans klæder blev skinnende hvide, meget hvidere end nogen på jorden kan blege dem. Og Elias kom til syne for dem sammen med Moses, og de talte med Jesus. Så udbrød Peter og sagde til Jesus: »Rabbi, det er godt, at vi er her. Lad os bygge tre hytter, én til dig og én til Moses og én til Elias.« Han vidste nemlig ikke, hvad han skulle sige, for de var helt forfærdede. Så kom der en sky, som overskyggede dem, og der lød en røst fra skyen: »Det er min elskede søn. Hør ham!« Og da de så sig omkring, kunne de pludselig kun se Jesus alene hos sig.
Mens de gik ned fra bjerget, forbød han dem at fortælle nogen, hvad de havde set, før Menneskesønnen var opstået fra de døde.

Lørdag i 18. alm. uge I
Hele dagen
07/08/2021
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække I
Lørdag i 18. alm. uge (II Ps)
Helgener: Xystus II, pave og lidelsesfæller, martyrer († 258)
————-Cajetan, præst († 1547)
Bededag for præste- og ordenskald
Læsning 5 Mos 6,4-13
»Hør, Israel! Herren vor Gud, Herren er én. Derfor skal du elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke. Disse ord, som jeg i dag befaler dig, skal ligge dig på sinde, og du skal gentage dem for dine sønner; du skal fremsige dem, både når du er hjemme, og når du er ude, når du går i seng, og når du står op. Du skal binde dem om din hånd som et tegn, de skal sidde på din pande som et mærke, og du skal skrive dem på dørstolperne i dit hjem og i dine porte. Herren din Gud vil føre dig ind i det land, som han lovede dine fædre Abraham, Isak og Jakob at give dig, et land med store og smukke byer, du ikke selv har bygget, med huse, der er fulde af alt godt, du ikke selv har samlet, med udhuggede cisterner, du ikke selv har hugget ud, med vingårde og olivenlunde, du ikke selv har plantet. Når du så har spist dig mæt, skal du tage dig i agt, at du ikke glemmer Herren, som førte dig ud af Egypten, af trællehuset. Du skal frygte Herren din Gud, ham skal du tjene, og ved hans navn skal du sværge.«
Vekselsang Sl 18,2-3a.3bc-4.47 & 51a
R. Jeg elsker dig, Herre, min styrke.
Jeg elsker dig, Herre, min styrke;
Herren er min klippe, min borg, min befrier,
min Gud, mit bjerg, hvor jeg søger tilflugt,
mit skjold, min frelses horn og min fæstning.
Jeg råber til Herren, den lovpriste,
og bliver frelst fra mine fjender.
Herren lever! Lovet være min klippe!
Min frelses Gud er ophøjet.
Han giver sin konge store sejre
og viser troskab mod sin salvede.
Akklamation til Evangeliet 2 Tim 1,10b
Halleluja!
Vor frelser Kristus Jesus tilintetgjorde døden
og bragte liv og uforgængelighed for lyset ved evangeliet.
Evangelium Matt 17,14-20
På den tid kom en mand hen til Jesus, faldt på knæ for ham og bad: »Herre, forbarm dig over min søn, for han er månesyg og lider slemt. Han styrter snart i ild og snart i vand. Og jeg har bragt ham til dine disciple, men de kunne ikke helbrede ham.« Jesus udbrød: »Du vantro og forvildede slægt, hvor længe skal jeg være hos jer, hvor længe skal jeg holde jer ud? Kom herhen med ham!« Og Jesus truede ad dæmonen, og den fór ud af ham, og i samme øjeblik blev drengen rask.
Da de var blevet alene, kom disciplene hen og spurgte Jesus: »Hvorfor kunne vi ikke drive den ud?« Han sagde til dem: »Fordi I har så lille en tro. Sandelig siger jeg jer: Har I en tro som et sennepsfrø, kan I sige til dette bjerg: Flyt dig herfra og derhen! og det vil flytte sig. Og intet vil være umuligt for jer.

19. ALM. SØNDAG B
Hele dagen
08/08/2021
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække I
19. ALM. SØNDAG (III Ps)
Helgener:
1. læsning 1 Kong 19,4-8
I de dage vandrede Elias en dagsrejse ud i ørkenen og gik hen og satte sig under en gyvelbusk; han bad om at måtte dø og sagde: “Det er nok, Herre! Tag mit liv, for jeg er ikke mere værd end mine fædre.” Så lagde han sig ned og faldt i søvn under gyvelbusken. Men en engel rørte ved ham og sagde: “Stå op og spis!” Da han så sig om, var der et nybagt brød og en krukke med vand ved hans hoved. Han spiste og drak, og så lagde han sig igen. Men Herrens engel rørte ved ham for anden gang og sagde: “Stå op og spis, ellers bliver vejen for lang for dig.” Så stod han op og spiste og drak. Styrket af måltidet gik han i fyrre dage og fyrre nætter, til han nåede frem til Guds bjerg Horeb.
Vekselsang Sl 34,2-3.4-5.6-7.8-9
R. Smag og se, at Herren er god.
Jeg vil prise Herren til alle tider,
min mund skal altid lovsynge ham.
Jeg fryder mig over Herren,
de ydmyge hører det med glæde.
Ophøj Herren sammen med mig,
sammen vil vi hylde hans navn!
Jeg søgte Herren, og han svarede mig,
han befriede mig for al min frygt.
De, som retter blikket mod ham, stråler af glæde,
deres ansigter skal ikke forgræmmes.
Den hjælpeløse råbte, og Herren hørte ham,
han frelste ham af alle hans trængsler.
Herrens engel lejrer sig
omkring dem, der frygter ham,
og han udfrier dem.
Smag og se, at Herren er god;
lykkelig den mand, der søger tilflugt hos ham.
2. læsning Ef 4,30-5,2
Brødre og søstre. Vold ikke Guds hellige ånd sorg, den som I blev beseglet med indtil forløsningens dag. Al forbitrelse og hidsighed og vrede og råb og spot skal ligge jer fjernt, ja, al ondskab; men vær gode mod hinanden, vær barmhjertige og tilgiv hinanden, ligesom Gud har tilgivet jer i Kristus.
I skal ligne Gud som hans kære børn og vandre i kærlighed, ligesom Kristus elskede os og gav sig selv hen for os som en gave og et offer til Gud, en liflig duft.
Akklamation til Evangeliet Joh 6,51
Halleluja!
Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra himlen;
den, der spiser af det brød, skal leve til evig tid.
Evangelium Joh 6,41-51
På den tid stod og skumlede Jøderne over Jesus, fordi han havde sagt: Jeg er det brød, som er kommet ned fra himlen. Og de sagde: “Er det ikke Jesus, Josefs søn, hvis far og mor vi kender? Hvordan kan han så sige: Jeg er kommet ned fra himlen?” Jesus svarede dem: “I skal ikke stå dér og skumle! Ingen kan komme til mig, hvis ikke Faderen, som har sendt mig, drager ham, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag. Der står skrevet hos profeterne: ‘Alle skal være oplært af Gud.’ Enhver, som har hørt og lært af Faderen, kommer til mig. Ikke at nogen har set Faderen, undtagen den, der er fra Gud; han har set Faderen. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der tror, har evigt liv. Jeg er livets brød. Jeres fædre spiste manna i ørkenen, og de døde. Men det brød, som kommer ned fra himlen, gør, at den, der spiser af det, ikke dør. Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra himlen; den, der spiser af det brød, skal leve til evig tid. Og det brød, jeg vil give, er mit kød, som gives til liv for verden.”

THERESA BENEDICTA AF KORSET, jomfru og martyr, værnehelgen for Europa (Edith Stein)
Hele dagen
09/08/2021
THERESA BENEDICTA AF KORSET, jomfru og martyr, værnehelgen for Europa (Edith Stein) († 1942) (f)
Helgener: THERESA BENEDICTA AF KORSET
Læsning Hos. 2, 16b, 17b. 21 – 22
Jeg vil føre hende ud i ørkenen
og tale til hendes hjerte.
Da vil hun svare mig, som da hun var ung,
som dengang hun drog op fra Egypten.
Jeg forlover mig med dig for evigt;
jeg forlover mig med dig
i ret og retfærdighed,
i godhed og barmhjertighed.
Jeg forlover mig med dig i troskab,
og du skal kende Herren.
Vekselsang Sl 145,10-11.12-13ab. 17-18
R. Se brudgommen er der, gå Kristus Herren i møde.
Alle dine skabninger, Herre, takker dig,
dine fromme priser dig.
De fortæller om dit herlige kongedømme
og taler om din styrke.
De vil kundgøre hans vælde for menneskene,
hans kongedømmes prægtige herlighed.
Dit kongedømme består i al evighed,
dit herredømme i slægt efter slægt.
Herren er retfærdig på alle sine veje,
han er trofast i alle sine gerninger.
Herren er nær ved alle, der råber til ham,
alle der råber til ham i oprigtighed.
Akklamation til Evangeliet

Halleluja!
Herre, du er Guds Søn, du er Israels konge.
Evangelium Matt. 25, 1 – 13
Himmeriget skal ligne ti brudepiger, som tog deres lamper og gik ud for at møde brudgommen. Fem af dem var tåbelige, og fem var kloge. De tåbelige tog deres lamper med, men ikke olie. De kloge tog både deres lamper med og olie i deres kander. Da brudgommen lod vente på sig, blev de alle sammen døsige og faldt i søvn. Men ved midnat lød råbet: Brudgommen kommer, gå ud og mød ham! Da vågnede alle pigerne og gjorde deres lamper i stand. Og de tåbelige sagde til de kloge: Giv os noget af jeres olie, for vore lamper går ud. Men de kloge svarede: Nej, der er ikke nok til både os og jer. Gå hellere hen til købmanden og køb selv. Men da de var gået hen for at købe, kom brudgommen, og de, der var rede, gik med ham ind i bryllupssalen, og døren blev lukket. Siden kom også de andre piger og sagde: Herre, herre, luk os ind! Men han svarede: Sandelig siger jeg jer, jeg kender jer ikke. Våg derfor, for I kender hverken dagen eller timen.

LAURENTIUS
Hele dagen
10/08/2021
LAURENTIUS, diakon og martyr († 259) (f)
Helgener: LAURENTIUS
Læsning 2 Kor 9,6-10
Brødre og søstre. Husk, at den, der sår sparsomt, skal også høste sparsomt, og den, der sår rigeligt, skal også høste rigeligt. Men enhver skal give, som han har hjerte til ikke vrangvilligt eller under pres, for Gud elsker en glad giver. Gud magter at give jer al nåde i rigt mål, så I altid i alle måder har nok af alt og endda overflod til at gøre godt som der står skrevet:
Han strøede ud, han gav til de fattige,
hans retfærdighed består til evig tid.
Og han, der forsyner sædemanden med udsæd og med brød til at spise, skal også forsyne jer rigeligt med udsæd, forøge det med mange fold og lade jeres retfærdighed bære rige frugter.
Vekselsang Sl 112,1-2.5-6.7-8.9
R. Lykkelig den, der låner gavmidt ud.
Lykkelig den, der frygter Herren
og elsker hans bud højt.
Hans afkom bliver mægtigt i landet,
retskafnes slægt velsignes.
Lykkelig den, der låner gavmildt ud
og sørger for sin ejendom på rette måde,
for han skal aldrig vakle.
Altid skal den retfærdige huskes.
Han frygter ikke budskab om ulykke,
hans hjerte er trygt i tillid til Herren.
Med fasthed i sindet frygter han ikke,
han får sine fjenders nederlag at se.
Han strør ud, han giver til de fattige,
hans retfærdighed består til evig tid,
hans horn løfter sig herligt.
Akklamation til Evangeliet Joh 8,12bc
Halleluja!
Den, der følger mig,
skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.
Evangelium Joh 12,24-26
På den tid sagde Jesus til sine disciple: » Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bliver det kun det ene korn; men hvis det dør, bærer det mange fold. Den, der elsker sit liv, mister det, og den, der hader sit liv i denne verden, skal bevare det til evigt liv. Den, der tjener mig, skal følge mig, og hvor jeg er, dér skal også min tjener være. Den, der tjener mig, ham skal Faderen ære.«

Onsdag i 19. alm. uge I
Hele dagen
11/08/2021
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække I
Onsdag i 19. alm. uge (III Ps)
Helgener: Klara, jomfru († 1253) (m)
Læsning 5.Mos 34,1-12
Fra Moabs sletter gik Moses op på Nebobjerget, til Pisgas tinde, over for Jeriko, og Herren lod ham se hele landet: Gilead op til Dan, hele Naftali, Efraims og Manasses land, hele Judas land over til havet i vest, Sydlandet og Jordandalen, dalen ved Jeriko, Palmebyen, ned til Soar. Og Herren sagde til ham: »Det er det land, jeg lovede Abraham, Isak og Jakob, da jeg sagde: Jeg giver det til dine efterkommere. Du har fået det at se, men du kommer ikke derover!« Moses, Herrens tjener, døde dér i Moabs land, efter Herrens afgørelse, og han begravede ham i dalen i Moabs land over for Bet-Peor; men den dag i dag ved ingen, hvor hans grav er. Moses var 120 år, da han døde, hans øjne var ikke blevet svage, hans livskraft ikke svundet. Israelitterne græd over Moses i tredive dage på Moabs sletter; så var sørgetiden for Moses forbi.
Josva, Nuns søn, var fuld af visdoms ånd, for Moses havde lagt sine hænder på ham. Israelitterne lyttede til ham og fulgte de befalinger, Herren havde givet Moses.
Der fremstod ikke senere i Israel nogen profet som Moses, som Herren omgikkes ansigt til ansigt. Tænk blot på de tegn og undere, som Herren satte ham til at udføre i Egypten mod Farao og mod alle hans hoffolk og hele hans land, eller på alt det, hans stærke hånd udrettede, alt det store og frygtindgydende, Moses gjorde for øjnene af hele Israel.
Vekselsang Sl 66,1-3a.16-17
R. Lovet være Gud,
som holder mig i live.
Bryd ud i fryderåb for Gud, hele jorden,
lovsyng hans herlige navn,
giv ham ære og pris!
Sig til Gud:
Hvor er dine gerninger frygtindgydende.
Kom og se Guds gerninger,
hans handlinger indgyder mennesker frygt;
Pris vor Gud, I folkeslag,
lad lovsangen til ham lyde!
Alle I, som frygter Gud,
kom og hør, så skal jeg fortælle,
hvad han har gjort for mig.
Jeg råbte til ham,
lovsang var på min tunge.
Akklamation til Evangeliet 2 Kor 5,19
Halleluja!
Det var Gud, der i Kristus forligte verden med sig selv
og betroede os ordet om forligelsen.
Evangelium Matt 18,15-20
På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Hvis din broder forsynder sig imod dig, så gå hen til ham og drag ham til ansvar på tomandshånd. Hører han dig, så har du vundet din broder. Hører han dig ikke, så tag én eller to med dig, for på to eller tre vidners udsagn skal enhver sag afgøres. Hører han heller ikke dem, så sig det til menigheden, og vil han ikke engang høre efter menigheden, skal han i dine øjne være som en hedning og en tolder. Sandelig siger jeg jer: Hvad I binder på jorden, skal være bundet i himlen, og hvad I løser på jorden, skal være løst i himlen. Jeg siger jer også: Alt, hvad to af jer her på jorden bliver enige om at bede om, det skal de få af min himmelske fader. For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem.«

Torsdag i 19. alm. uge I
Hele dagen
12/08/2021
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække I
Torsdag i 19. alm. uge (III Ps)
Helgener: Johanne Franciska Chantal, ordenssøster († 1641)
Læsning Jos 3,7-10a. 11. 13-17
Herren sagde til Josva: »Fra i dag
vil jeg gøre dig stor i alle israelitternes øjne, så de forstår, at ligesom jeg var med Moses, vil jeg være med dig. Du skal befale de præster, som bærer pagtens ark, at standse i vandkanten, når de kommer ned til Jordan.« Så sagde Josva til israelitterne: »Kom herhen, og hør Herren jeres Guds ord!« Han sagde: »Sådan skal I vide, at den levende Gud er iblandt jer, og at han vil drive kana’anæerne. Pagtens ark, der tilhører hele jordens Herre, skal gå foran jer ud i Jordan. Når præsterne, som bærer arken, der tilhører Herren, hele jordens Herre, sætter foden i Jordans vand, vil vandet i Jordan løbe væk, og det vand, som kommer oppefra, vil stå som en vold.«
Så brød folket op fra deres telte for at gå over Jordan; og præsterne, der bar pagtens ark, gik i spidsen for folket. I hele høsttiden går Jordan over sine bredder; men da præsterne, der bar arken, kom ned til Jordan og satte foden i vandkanten, standsede vandet, som kom oppefra; det rejste sig som en vold langt oppe, ved byen Adam, som ligger i nærheden af Saretan. Og det, der løb ned mod Araba-havet, Salthavet, forsvandt helt. Folket gik over floden ud for Jeriko. Præsterne, der bar Herrens pagts ark, blev stående på den tørre bund midt ude i Jordan, mens alle israelitterne gik tørskoet over, indtil hele folket var kommet over Jordan.
Vekselsang Sl 114,1-2.3-4.5-6
R. Halléluja!
Da Israel drog ud af Egypten,
Jakobs hus fra et folk med fremmed sprog,
da blev Juda Herrens helligdom
og Israel hans herredømme.
Havet så det og flygtede,
Jordan vendte om og løb baglæns;
bjergene sprang som væddere,
højene sprang som kid og lam.
Hvad skete der med dig, hav, siden du flygtede,
og med dig, Jordan, siden du vendte om og løb baglæns?
Bjerge, hvorfor sprang I som væddere,
høje, hvorfor sprang I som kid og lam?
Akklamation til Evangeliet Sl 119,135
Halleluja!
Lad dit ansigt lyse over din tjener,
og lær mig dine lovbud!
Evangelium Matt 18,21-19,1
På den tid kom Peter til Jesus og spurgte: »Herre, hvor mange gange skal jeg tilgive min broder, når han forsynder sig imod mig? Op til syv gange?« Jesus svarede ham: »Jeg siger dig, ikke op til syv gange, men op til syvoghalvfjerds gange.
Derfor: Himmeriget ligner en konge, der ville gøre regnskab med sine tjenere. Da han begyndte på regnskaberne, blev en, der skyldte ti tusind talenter, ført frem for ham. Da han ikke havde noget at betale med, befalede hans herre, at han og hans kone og børn og alt, hvad han ejede, skulle sælges og gælden betales. Men tjeneren kastede sig ned for ham og bad: Hav tålmodighed med mig, så skal jeg betale dig det alt sammen. Så fik den tjeners herre medynk med ham og lod ham gå og eftergav ham gælden. Men da den tjener gik ud, traf han en af sine medtjenere, som skyldte ham hundrede denarer. Og han greb ham i struben og sagde: Betal, hvad du skylder! Hans medtjener kastede sig ned for ham og bad: Hav tålmodighed med mig, så skal jeg betale dig. Det ville han ikke, men gik hen og lod ham kaste i fængsel, indtil han fik betalt, hvad han skyldte. Da hans medtjenere nu så, hvad der var sket, blev de meget bedrøvede og gik hen og forklarede deres herre alt, hvad der var sket. Da kaldte hans herre ham for sig og sagde: Du onde tjener, al den gæld eftergav jeg dig, da du bad mig om det. Burde du så ikke også forbarme dig over din medtjener, ligesom jeg forbarmede mig over dig? Og hans herre blev vred og overlod ham til bødlerne, indtil han fik betalt alt, hvad han skyldte. Sådan vil også min himmelske fader gøre med hver eneste af jer, der ikke af hjertet tilgiver sin broder.«
Da Jesus var færdig med denne tale, forlod han Galilæa og drog gennem landet øst for Jordan til Judæa.

Fredag i 19. alm. uge I
Hele dagen
13/08/2021
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække I
Fredag i 19. alm. uge (III Ps)
Helgener: Pontianus, pave, og Hippolyt, præst, martyrer († 3.årh.)
Læsning Jos 24,1-13
Josva samlede alle Israels stammer i Sikem; han kaldte Israels ældste, overhovederne, dommerne og skriverne til sig, og de trådte frem for Guds ansigt. Josva sagde til hele folket: »Dette siger Herren, Israels Gud: I gamle dage boede jeres fædre på den anden side af Eufratfloden, Tera, Abrahams og Nakors far, og de dyrkede andre guder. Men jeg tog jeres fader Abraham fra landet på den anden side af floden og lod ham vandre omkring i hele Kana’an. Jeg gjorde hans efterkommere talrige og gav ham Isak, og Isak gav jeg Jakob og Esau. Jeg gav Esau Se’irs bjerge i eje. Men Jakob og hans sønner drog ned til Egypten. Jeg sendte Moses og Aron, og jeg slog Egypten med de plager, jeg bragte over dem, og derefter førte jeg jer ud. Da jeg havde ført jeres fædre ud af Egypten, og de var kommet til havet, satte egypterne efter dem med vogne og ryttere og indhentede dem ved Sivhavet. Da råbte jeres fædre til Herren, og han lagde mørke mellem jer og egypterne, og han lod havet skylle over dem, så det lukkede sig over dem. I så selv, hvad jeg gjorde ved egypterne. Da I havde opholdt jer i ørkenen i lang tid, førte jeg jer til amoritternes land øst for Jordan. De gik til angreb på jer, men jeg gav dem i jeres hånd; I erobrede deres land, og jeg udryddede dem foran jer. Moabs konge Balak, Sippors søn, gik til angreb på Israel. Han sendte bud efter Bileam, Beors søn, for at han skulle forbande jer. Men det ville jeg ikke høre, så Bileam måtte velsigne jer; sådan reddede jeg jer fra ham. Så gik I over Jordan og kom til Jeriko; Jerikos borgere og amoritterne, perizzitterne, kana’anæerne, hittitterne, girgashitterne, hivvitterne og jebusitterne gik til angreb på jer, men jeg gav dem i jeres hånd. Jeg sendte modløsheden foran jer, og den drev de tolv amoritterkonger bort foran jer; det skete ikke ved dit sværd og ikke ved din bue. Jeg gav jer land, I ikke selv har slidt med, byer, I ikke selv har bygget, men som I bosatte jer i; jeg gav jer vingårde og olivenlunde, I ikke selv har plantet, men hvis frugter I nyder.
Vekselsang Sl 136,1-3.16-18.21-22&24
R. Hans trofasthed varer til evig tid.
eller:
Halleluja!
Tak Herren, for han er god,
hans trofasthed varer til evig tid.
Tak gudernes Gud,
hans trofasthed varer til evig tid.
Tak herrernes Herre,
hans trofasthed varer til evig tid.
Han ledte sit folk gennem ørkenen,
hans trofasthed varer til evig tid.
Han slog store konger,
hans trofasthed varer til evig tid,
og dræbte mægtige konger,
hans trofasthed varer til evig tid,
Han gav deres land i eje,
hans trofasthed varer til evig tid,
i eje til Israel, hans tjener,
hans trofasthed varer til evig tid.
og rev os løs fra vore fjender,
hans trofasthed varer til evig tid.
Akklamation til Evangeliet 1 Thess 2,13
Halleluja!
Tag mod Guds ord, ikke som menneskeord,
men som det, det i sandhed er, Guds ord.
Evangelium Matt 19,3-12
På den tid kom nogle farisæere hen til Jesus, og for at sætte ham på prøve spurgte de: »Er det tilladt en mand at skille sig fra sin hustru af en hvilken som helst grund?« Han sagde: »Har I ikke læst, at Skaberen fra begyndelsen skabte dem som mand og kvinde og sagde: Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød? Derfor er de ikke længere to, men ét kød. Hvad Gud altså har sammenføjet, må et menneske ikke adskille.« De spurgte ham: »Hvorfor har Moses så påbudt manden at give et skilsmissebrev, når han skiller sig fra hende?« Han sagde til dem: »Det var med tanke på jeres hårdhjertethed, at Moses tillod jer at skille jer fra jeres hustru, men fra begyndelsen var det ikke sådan. Jeg siger jer: Den, der skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud.« Hans disciple sagde til ham: »Hvis mandens forhold til kvinden er sådan, er det bedre ikke at gifte sig.« Men han sagde til dem: »Hvad dette går ud på, kan ikke alle rumme, men kun de, der får det givet. Der er dem, der er uegnede til ægteskab fra moders liv, og der er dem, der er uegnede, fordi mennesker har gjort dem uegnede til det, og der er dem, der har gjort sig selv uegnede for Himmerigets skyld. Lad dem, der kan, rumme det!«

Lørdag i 19. alm. uge I
Hele dagen
14/08/2021
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække I
Lørdag i 19. alm. uge (III Ps)
Helgener: Maximilian Maria Kolbe, præst og martyr († 1941) (m)
Jomfru Marias optagelse i Himlen – vigiliemesse
Læsning Jos 24,14-29
»Frygt nu Herren, og tjen ham i oprigtighed og trofasthed; fjern de guder, som jeres fædre dyrkede på den anden side af floden og i Egypten, og dyrk Herren. Men hvis det er jer imod at dyrke Herren, så vælg i dag, om I vil dyrke de guder, jeres fædre dyrkede på den anden side af floden, eller amoritternes guder, i hvis land I bor. Jeg og mit hus vil tjene Herren.«
Da svarede folket: »Det kunne aldrig falde os ind at svigte Herren og dyrke andre guder. Det var jo Herren vor Gud, som førte os og vore fædre op fra Egypten, fra trællehuset. Han gjorde disse store tegn for øjnene af os og bevarede os hele den vej, vi vandrede, og blandt alle de folk, hvis lande vi vandrede igennem. Herren drev alle disse folk og amoritterne, som boede i landet, bort foran os. Også vi vil dyrke Herren, for han er vor Gud.«
Josva sagde til folket: »I er ikke i stand til at dyrke Herren, for han er en hellig Gud; han er en lidenskabelig Gud, han tilgiver ikke jeres overtrædelser og synder. Når I svigter Herren og dyrker fremmede guder, vil han vende sig fra jer og handle ondt mod jer og tilintetgøre jer, selv om han før har handlet godt mod jer.« Folket sagde til Josva: »Nej, Herren vil vi dyrke!« Da sagde Josva til folket: »I er vidner imod jer selv på, at det er Herren, I har valgt at dyrke.« De svarede ja, og så sagde han: »Fjern så de fremmede guder, I har hos jer, og vend jeres hjerte til Herren, Israels Gud!« Og folket sagde til Josva: »Herren vor Gud vil vi tjene, og ham vil vi adlyde.«
Den dag sluttede Josva pagten for folket, og han fastsatte lov og ret i Sikem. Han skrev disse ord ned i Guds lovbog. Så tog han en stor sten og rejste den under den eg, som står i Herrens helligdom, og sagde til hele folket: »Se, denne sten skal være vidne imod os, for den har hørt hvert ord, Herren har talt til os; den skal være vidne imod jer, så I ikke fornægter jeres Gud.« Så sendte Josva folket bort, hver til sin arvelod.
Nogen tid efter døde Herrens tjener Josva, Nuns søn, 110 år gammel.
Vekselsang Sl 16,1-2a&5.7-8.11
R. Herre, du er min tilmålte del.
Vogt mig, Gud, jeg søger tilflugt hos dig.
Jeg siger til Herren: »Du er min herre.«
Herre, du min tilmålte del og mit bæger,
du sikrer min lod.
Jeg vil prise Herren, som råder mig,
ja, om natten får jeg vejledning i mit indre.
Jeg har altid Herren for øje,
han er ved min højre side, og jeg vakler ikke.
Du lærer mig livets vej,
du mætter mig med glæde for dit ansigt,
du har altid herlige ting i din højre hånd.
Akklamation til Evangeliet Matt 11,25
Halleluja!
Priset være du, fader, himlens og jordens Herre,
fordi du har åbenbaret rigets hemmeligeder for umyndige.
Evangelium Matt 19,13-15
På den tid bar de nogle små børn til Jesus, for at han skulle lægge hænderne på dem og bede; disciplene truede ad dem, men Jesus sagde: »Lad de små børn være; I må ikke hindre dem i at komme til mig, for Himmeriget er deres.« Og han lagde hænderne på dem og gik derfra.

JOMFRU MARIAS OPTAGELSE I HIMLEN
Hele dagen
15/08/2021
2JOMFRU MARIAS OPTAGELSE I HIMLEN (h)
Kirketælling
1. læsning Åb 11,19a; 12,1-6a. 10ab
Guds tempel i himlen blev åbnet, og hans pagts ark kunne ses i hans tempel. Og et stort tegn viste sig på himlen, en kvinde klædt i solen, med månen under sine fødder og med en krone af tolv stjerner på sit hoved. Og der viste sig et andet tegn på himlen, en stor ildrød drage med syv hoveder og ti horn og syv kroner på sine hoveder. Dens hale fejede en tredjedel af himlens stjerner bort og styrtede dem ned på jorden. Dragen stillede sig foran kvinden, der skulle føde, for at sluge hendes barn, så snart hun fødte. Og hun fødte en søn, en dreng, som skal vogte alle folkeslagene med et jernscepter. Og hendes barn blev bortrykket til Gud og hans trone. Men kvinden flygtede ud i ørkenen; dér har hun et sted, som Gud har gjort rede til hende. Og jeg hørte en høj røst i himlen sige:
»Nu er frelsen og magten og Riget vor Guds
og herredømmet hans salvedes!«
Vekselsang Sl 45,10.11-12.16
R. Dronningen står ved din højre side,
smykket med ofirguld.
Kongedøtre går dig i møde,
dronningen står ved din højre side,
smykket med Ofirguld.
Hør efter, min datter, lyt opmærksomt:
Glem dit folk og din fars hus!
Kongen begærer din skønhed,
han er din herre, kast dig ned for ham!
De føres til dig under glædessang og jubel,
og træder ind i kongens palads.
2. læsning 1 Kor 15,20-26
Brødre og søstre! Men nu er Kristus opstået fra de døde som førstegrøden af dem, der er sovet hen. Fordi døden kom ved et menneske, er også de dødes opstandelse kommet ved et menneske. For ligesom alle dør med Adam, skal også alle gøres levende med Kristus. Men hver til sin tid: Kristus som førstegrøden, dernæst, når han kommer, de, som hører Kristus til. Derefter kommer enden, når han har tilintetgjort al magt og myndighed og kraft og overgiver Riget til Gud Fader. For Kristus skal være konge, indtil Gud får lagt alle fjender under hans fødder; som den sidste fjende tilintetgøres døden.
Akklamation til Evangeliet Luk 11,28
Halleluja!
Maria er blevet optaget i himmelen,
englenes hærskare fryder sig.
Evangelium Luk 1,39-56
I de dage brød Maria op og skyndte sig til en by i Judæas bjergland; hun gik ind i Zakarias’ hus og hilste Elisabeth. Da Elisabeth hørte Marias hilsen, sprang barnet i hendes liv, og hun blev fyldt med Helligånden og råbte med høj røst: »Velsignet er du blandt kvinder, og velsignet dit livs frugt! Hvordan kan det forundes mig, at min Herres mor kommer til mig? For da lyden af din hilsen nåede mine ører, sprang barnet i mig af fryd. Salig er hun, som troede; for det, som er talt til hende af Herren, skal gå i opfyldelse.«
Da sagde Maria:
Min sjæl ophøjer Herren,
og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!
Han har set til sin ringe tjenerinde.
For herefter skal alle slægter prise mig salig,
thi den Mægtige har gjort store ting mod mig.
Helligt er hans navn,
og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham,
varer i slægt efter slægt.
Han har øvet vældige gerninger med sin arm,
splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
han har styrtet de mægtige fra tronen,
og han har ophøjet de ringe;
sultende har han mættet med gode gaver,
og rige har han sendt tomhændet bort.
Han har taget sig af sin tjener Israel
og husker på sin barmhjertighed
som han tilsagde vore fædre
mod Abraham og hans slægt til evig tid.
Maria blev hos hende hen ved tre måneder og vendte så hjem.

Mandag i 20. alm. uge I
Hele dagen
16/08/2021
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække I
Mandag i 20. alm. uge (IV Ps)
Helgener: Stefan af Ungarn († 1038)
Læsning Dom 2,11-19
Nu gjorde israelitterne, hvad der var ondt i Herrens øjne, og dyrkede Ba’alerne. De svigtede Herren, deres fædres Gud, som havde ført dem ud af Egypten; de fulgte andre guder, guder som folkene rundt om dem dyrkede; de tilbad dem og krænkede Herren. De svigtede Herren og dyrkede Ba’al og Astarterne. Da flammede Herrens vrede op mod Israel, og han overgav dem til folk, som udplyndrede dem. Han gav dem i hænderne på deres fjender på alle sider, så de ikke længere kunne holde stand mod deres fjender. Overalt hvor de rykkede ud, var Herrens hånd imod dem og ramte dem med ulykke, sådan som Herren havde svoret og sagt til dem. Og de kom i stor nød.
Så lod Herren dommere fremstå, som frelste dem fra de folk, der udplyndrede dem. Men heller ikke dommerne adlød de; de horede med andre guder og tilbad dem. De veg hurtigt fra den vej, deres fædre havde vandret ad; fædrene havde adlydt Herrens befalinger, men de gjorde det ikke. Hver gang Herren lod en dommer fremstå blandt dem, var Herren med ham og frelste dem fra deres fjender, så længe dommeren levede. For Herren fik medlidenhed med dem, når de jamrede over, at de blev undertrykt og pint. Men så snart dommeren døde, faldt de tilbage og handlede værre end deres fædre; de fulgte andre guder og dyrkede og tilbad dem. De holdt ikke op med deres onde gerninger og med deres trodsige adfærd.
Vekselsang Sl 106,34-35.36-37.39-40. 43ab&44
R. Husk os, Herre, i nåde mod dit folk.
De udryddede ikke folkene,
som Herren havde befalet dem.
De blandede sig med folkeslagene
og efterlignede deres gerninger.
De dyrkede deres gudebilleder,
som blev en fælde for dem.
De ofrede deres sønner
og deres døtre til dæmonerne.
De blev urene ved deres gerninger
og bedrev hor ved deres handlinger.
Så flammede Herrens vrede op mod hans folk,
han følte afsky for sit ejendomsfolk
Gang på gang reddede han dem,
men de trodsede ham med deres planer.
Han så til dem i deres nød,
da han hørte deres skrig.
Akklamation til Evangeliet Matt 5,3
Halleluja!
Salige er de fattige i ånden,
for Himmeriget er deres.
Evangelium Matt 19,16-22
På den tid kom der en hen til Jesus og spurgte: »Mester, hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv?« Han svarede ham: »Hvorfor spørger du mig om det gode? Én er den gode. Men vil du gå ind til livet, så hold budene!« Han spurgte: »Hvilke?« Jesus svarede: »Du må ikke begå drab, du må ikke bryde et ægteskab, du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk, ær din far og din mor! og: Du skal elske din næste som dig selv. «Den unge mand sagde: »Det har jeg holdt alt sammen. Hvad mangler jeg så?« Jesus sagde til ham: »Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!« Da den unge mand hørte det svar, gik han bedrøvet bort, for han var meget velhavende.

Tirsdag i 20. alm. uge I
Hele dagen
17/08/2021
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække I
Tirsdag i 20. alm. uge (IV Ps)
Helgener:
Læsning Dom 6,11-24a
Herrens engel kom og satte sig under egen i Ofra, som tilhørte abiezritten Joash. Hans søn Gideon var ved at tærske hvede i vinpersen for at have den i sikkerhed for midjanitterne. Herrens engel viste sig for ham og sagde til ham: »Herren er med dig, tapre kriger!« Gideon sagde til ham: »Hør mig, herre! Hvis Herren er med os, hvorfor har alt dette så ramt os? Hvor er alle de undere, som vore fædre fortalte os om, når de sagde: ›Herren førte os op fra Egypten‹? Nu har Herren forkastet os og givet os i midjanitternes magt.« Så vendte Herren sig til Gideon og sagde: »Drag af sted i al din styrke, så skal du frelse Israel fra midjanitterne. Det er mig, der sender dig.« Gideon sagde til ham: »Hør mig, herre! Hvordan skulle jeg kunne frelse Israel? Min slægt er den mest ubetydelige i Manasse, og jeg er den yngste i min fars hus.« Men Herren sagde til ham: »Jeg vil være med dig! Du skal slå midjanitterne alle som én.« Gideon sagde: »Har jeg fundet nåde for dine øjne, så giv mig et tegn på, at det er dig, der taler til mig. Gå ikke herfra, før jeg kommer tilbage med en gave til dig og stiller den foran dig.« Han svarede: »Jeg bliver her, til du kommer tilbage.«
Så gik Gideon hjem og tilberedte et gedekid og bagte usyrede brød af en efa mel. Kødet lagde han i en kurv, og suppen hældte han i en gryde; så bragte han det ud til ham under egen. Da han kom med det, sagde Guds engel til ham: »Tag kødet og de usyrede brød, læg det på klippen dér, og hæld suppen ud over det!« Det gjorde han, og Herrens engel rakte den stav frem, han havde i hånden, og rørte ved kødet og de usyrede brød med spidsen af den. Da slog ild op fra klippen og fortærede kødet og de usyrede brød; og Herrens engel forsvandt for øjnene af ham. Så forstod Gideon, at det var Herrens engel, og han sagde: »Ak, Gud Herre, nu har jeg set Herrens engel ansigt til ansigt!« Men Herren sagde til ham: »Fred være med dig! Vær ikke bange, du skal ikke dø!« Dér byggede Gideon et alter for Herren og kaldte det »Herren er fred«.
Vekselsang Sl 85,9.11-12.13-14
R. Herren taler fred til sit folk.
Nu vil jeg høre, hvad Gud siger,
Herren taler jo fred
til sit folk, til sine fromme,
de må ikke vende sig til dårskab.
Troskab og sandhed mødes,
retfærdighed og fred kysser hinanden.
Sandhed spirer frem af jorden,
retfærdighed ser ned fra himlen.
Ja, Herren giver lykke,
og vort land giver sin afgrøde.
Retfærdighed går foran ham,
og fred følger i hans spor.
Akklamation til Evangeliet 2 Kor 8,9
Halleluja!
Jesus Kristus blev fattig, skønt han var rig,
for at I kunne blive rige ved hans fattigdom.
Evangelium Matt 19,23-30
På den sagde tid Jesus til sine disciple: »Sandelig siger jeg jer: Det er vanskeligt for en rig at komme ind i Himmeriget. Ja, jeg siger jer, det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige.« Da disciplene hørte det, blev de meget forfærdede og sagde: »Hvem kan så blive frelst?« Jesus så på dem og svarede: »For mennesker er det umuligt, men for Gud er alting muligt.«
Da tog Peter ordet og sagde til ham: »Se, vi har forladt alt og fulgt dig. Hvad får så vi?« Jesus sagde til dem: »Sandelig siger jeg jer: Ved verdens genfødelse, når Menneskesønnen tager sæde på sin herligheds trone, skal også I, som har fulgt mig, sidde på tolv troner og dømme Israels tolv stammer. Enhver, som har forladt hjem eller brødre eller søstre eller far eller mor eller børn eller marker for mit navns skyld, får det hundreddobbelt igen og arver evigt liv. Men mange af de første skal blive de sidste, og mange af de sidste de første.

Onsdag i 20. alm. uge I
Hele dagen
18/08/2021
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække I
Onsdag i 20. alm. uge (IV Ps)
Helgener:
Læsning Dom 9,6-15
Da samledes alle Sikems borgere og alle, der var i Bet-Millo, og gik hen og udråbte Abimelek til konge ved Stenstøtte-egen i Sikem. Da Jotam fik det at vide, gik han op og stillede sig på toppen af Garizims bjerg og råbte med høj røst:
Hør på mig, Sikems borgere,
og må Gud høre på jer!
Engang ville træerne
salve en konge over sig.
De sagde til oliventræet:
Du skal være konge over os!
Men oliventræet sagde til dem:
Skulle jeg give afkald på min fede olie,
som guder og mennesker æres med,
og give mig til at knejse over træerne?
Så sagde træerne til figentræet:
Kom, du skal være konge over os!
Men figentræet sagde til dem:
Skulle jeg give afkald
på min søde og dejlige frugt
og give mig til at knejse over træerne?
Så sagde træerne til vinstokken:
Kom, du skal være konge over os!
Men vinstokken sagde til dem:
Skulle jeg give afkald på min vin,
som glæder guder og mennesker,
og give mig til at knejse over træerne?
Så sagde alle træerne til tjørnebusken:
Kom, du skal være konge over os!
Og tjørnebusken sagde til træerne:
Er det jeres oprigtige mening
at salve mig til konge over jer,
så kom og søg tilflugt i min skygge!
Ellers skal ild slå ud fra tjørnebusken
og fortære Libanons cedre.
Vekselsang Sl 21,2-3.4-5.6-7
R. Herre, over din styrke glæder kongen sig.
Herre, over din styrke glæder kongen sig,
højt jubler han over din frelse.
Hvad hans hjerte ønsker, giver du ham,
hvad hans læber beder om, nægter du ham ikke.
Du kommer ham i møde med rige gaver,
du sætter en krone af guld på hans hoved.
Han bad dig om liv, og du gav ham det,
en evig række af dage.
Stor er hans ære, når du frelser ham,
du udruster ham med højhed og pragt.
Du gør ham til evig velsignelse,
du fylder ham med glæde for dit ansigt.
Akklamation til Evangeliet Hebr 4,12
Halleluja!
Guds ord er levende og virksomt
og er dommer over hjertets tanker og meninger.
Evangelium Matt 20,1-16a
På den tid fortalte Jesus sine disciple følgende lignelse: »For Himmeriget ligner en vingårdsejer, der tidligt om morgenen gik ud for at leje arbejdere til sin vingård. Da han var blevet enig med dem om en dagløn på en denar, sendte han dem hen i sin vingård. Ved den tredje time gik han ud og så nogle andre stå ledige på torvet, og han sagde til dem: Gå I også hen i min vingård, så skal jeg betale, hvad I har ret til. De gik derhen. Igen ved den sjette og den niende time gik han ud og gjorde det samme. Ved den ellevte time gik han derhen og fandt endnu nogle stående dér, og han spurgte dem: Hvorfor har I stået ledige her hele dagen? De svarede ham: Fordi ingen har lejet os. Han sagde til dem: Gå I også hen i min vingård. Da det blev aften, sagde vingårdens ejer til sin forvalter: Kald arbejderne sammen og betal dem deres løn, men sådan, at du begynder med de sidste og ender med de første. Og de, der var blevet lejet i den ellevte time, kom og fik hver en denar. Da de første kom, troede de, at de ville få mere; men også de fik hver en denar. Da de fik den, gav de ondt af sig over for vingårdsejeren og sagde: De sidste dér har kun arbejdet én time, og du har stillet dem lige med os, der har båret dagens byrde og hede. Men han sagde til en af dem: Min ven, jeg gør dig ikke uret. Blev du ikke enig med mig om en denar? Tag det, der er dit, og gå! Jeg vil give den sidste her det samme som dig. Eller har jeg ikke lov til at gøre, hvad jeg vil, med det, der er mit? Eller er dit øje ondt, fordi jeg er god? Sådan skal de sidste blive de første, og de første de sidste.«

Torsdag i 20. alm. uge I
Hele dagen
19/08/2021
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække I
Torsdag i 20. alm. uge (IV Ps)
Helgener: Johannes Eudes, præst († 1680)
Læsning Dom 11,29-39a
Da kom Herrens ånd over Jefta, og han drog gennem Gilead og Manasse og videre til Mispe i Gilead, og fra Mispe i Gilead drog han mod ammonitterne. Jefta aflagde det løfte til Herren: »Hvis du giver ammonitterne i min hånd, skal den første, der går ud af døren til mit hus og kommer mig i møde, når jeg vender hjem fra ammonitterne som sejrherre, tilhøre Herren; ham vil jeg ofre som brændoffer.«
Så drog Jefta ud til kamp mod ammonitterne. Og Herren gav dem i hans hånd. Han tilføjede dem et stort nederlag og slog dem fra Aro’er helt til Minnit og til Abel-Keramim, tyve byer. Sådan bukkede ammonitterne under for israelitterne.
Da Jefta kom hjem til sit hus i Mispa, var det hans datter, der kom ham i møde, dansende til paukens lyd. Hun var hans eneste barn, han havde ellers ingen sønner eller døtre. Da han fik øje på hende, flængede han sine klæder og sagde: »Ak, min datter! Du knuser mig, du styrter mig i ulykke. Jeg har aflagt et løfte til Herren, og jeg kan ikke tage mine ord i mig igen.« Hun sagde til ham: »Har du aflagt et løfte til Herren, far, så gør med mig, som du har lovet, nu da Herren har givet dig hævn over dine fjender, ammonitterne.« Og hun sagde: »Én ting beder jeg dig om: Giv mig en frist på to måneder, så jeg kan gå op i bjergene sammen med mine veninder og græde over, at jeg skal dø som jomfru.« Han sagde: »Gå du blot!« og han lod hende være væk i to måneder. Hun gik ud i bjergene sammen med sine veninder og græd over, at hun skulle dø som jomfru. Da de to måneder var gået, vendte hun hjem til sin far, og han gjorde med hende, som han havde givet løfte om.
Vekselsang Sl 40,5.7-8a.8b-9.10
R. Se, jeg kommer, Herre,
for at gøre din vilje.
Lykkelig den mand,
der tager sin tilflugt til Herren
og ikke vender sig til dæmoner
og til dem, der søger løgneguder.
Slagtoffer og afgrødeoffer vil du ikke have
du har åbnet mine ører
brændoffer og syndoffer ønsker du ikke.
Da siger jeg: »Se, jeg er kommet
i bogrullen er der skrevet om mig
jeg ønsker at gøre din vilje, Gud,
din lov er i mit indre.«
Jeg vil forkynde, hvad der er ret,
i den store forsamling,
jeg holder ikke mine læber lukkede,
det ved du, Herre!
Akklamation til Evangeliet Sl 95,8ab
Halleluja!
Gør ikke jeres hjerter hårde,
men lyt til Herrens ord.
Evangelium Matt 22,1-14
På den tid tog Jesus til ord og talte igen til dem i lignelser: »Himmeriget ligner en konge, der holdt sin søns bryllup. Han sendte sine tjenere ud for at kalde de indbudte til brylluppet, men de ville ikke komme. Så sendte han nogle andre tjenere ud, der skulle sige til de indbudte: Nu er der dækket op til fest; mine okser og fedekalve er slagtet, og alt er rede. Kom til brylluppet! Men det tog de sig ikke af og gik, én til sin mark, en anden til sin forretning, og andre igen greb hans tjenere og mishandlede dem og slog dem ihjel. Men kongen blev vred og sendte sine hære ud og dræbte disse mordere og brændte deres by. Så sagde han til sine tjenere: Bryllupsfesten er forberedt, men de indbudte var ikke værdige. Gå derfor helt ud, hvor vejene ender, og indbyd, hvem som helst I finder, til brylluppet. Og disse tjenere gik ud på vejene og samlede alle, som de fandt, både onde og gode, og bryllupssalen blev fuld af gæster. Men da kongen kom ind for at hilse på sine gæster, fik han dér øje på en, der ikke havde bryllupsklæder på. Han spurgte ham: Min ven, hvordan er du kommet ind uden bryllupsklæder? Men han tav. Da sagde kongen til sine tjenere: Bind hænder og fødder på ham og kast ham ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren. Thi mange er kaldet, men få er udvalgt.«

Fredag i 20. alm. uge I
Hele dagen
20/08/2021
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække I
Fredag i 20. alm. uge (IV Ps)
Helgener: Bernhard, abbed og kirkelærer († 1153) (m)
Læsning Ruth 1,1. 3-6. 14b-16. 22
Engang på dommernes tid blev der hungersnød i landet. En mand rejste da fra Betlehem i Juda til Moabs land for at bo der som fremmed sammen med sin kone og sine to sønner. Elimelek, No’omis mand, døde, og hun sad tilbage med sine to sønner. De giftede sig med moabitiske kvinder; den ene hed Orpa, den anden Ruth. Da de havde boet der en halv snes år, døde også Maklon og Kiljon, og No’omi sad tilbage uden sine to sønner og sin mand. Da brød hun op sammen med sine svigerdøtre for at vende hjem fra Moabs land, for i Moabs land havde hun hørt, at Herren havde taget sig af sit folk og givet det føde. Orpa kyssede sin svigermor farvel; men Ruth klyngede sig til hende. Da sagde No’omi: »Nu vender din svigerinde tilbage til sit folk og sin gud. Følg du med din svigerinde!« Men Ruth svarede: »Du må ikke tvinge mig til at forlade dig og vende tilbage. Nej, hvor du går hen, vil jeg gå, hvor du bor, vil jeg bo; dit folk er mit folk, og din Gud er min Gud. Sådan kom No’omi hjem sammen med sin moabitiske svigerdatter Ruth, dengang hun vendte tilbage fra Moabs land. De kom til Betlehem i begyndelsen af byghøsten.
Vekselsang Ps 146,5-6.7.8-9a.9bc-10
R. Pris Herren, min sjæl!
eller:
Halléluja!
Lykkelig den, hvis hjælp er Jakobs Gud,
hvis håb står til Herren, hans Gud,
ham som har skabt himlen og jorden
og havet med alt, hvad de rummer,
ham som bevarer sin troskab til evig tid,
som skaffer de undertrykte ret
og giver de sultne føde.
Herren sætter de fangne i frihed,
Herren åbner de blindes øjne,
Herren rejser de nedbøjede,
Herren elsker de retfærdige.
Herren beskytter de fremmede,
han bringer faderløse og enker på fode,
men fører de ugudelige på vildspor.
Herren er konge for evigt,
din Gud, Zion, i slægt efter slægt.
Akklamation til Evangeliet Sl 25,4c .5a
Halleluja!
Herre, lær mig dine stier!
Vejled mig i din sandhed.
Evangelium Matt 22,34-40
Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes de, og en af dem, en lovkyndig, spurgte ham for at sætte ham på prøve: »Mester, hvad er det største bud i loven?« Han sagde til ham: » Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind. Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: Du skal elske din næste som dig selv. På de to bud hviler hele loven og profeterne.«

Lørdag i 20. alm. uge I
Hele dagen
21/08/2021
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække I
Lørdag i 20. alm. uge (IV Ps)
Helgener: Pius X, pave († 1914) (m)
Læsning Rut 2,1-3. 8-11; 4,13-17
No’omi havde en slægtning på sin mands side, en velstående mand af Elimeleks slægt; han hed Boaz. Moabitten Ruth sagde nu til No’omi: »Jeg vil gå ud på marken og samle aks efter den, som vil vise mig velvilje.« Hun svarede: »Gå blot, min datter!«
Så gik hun ud på en mark og samlede aks efter høstfolkene. Nu traf det sig, at den mark tilhørte Boaz, der var af Elimeleks slægt.
Så sagde Boaz til Ruth: »Hør her, min pige, du skal ikke gå hen og samle på nogen anden mark; gå ikke herfra, men hold dig til mine piger. Hold øje med, hvor på marken de høster, og følg efter dem. Jeg skal nok give karlene besked om, at de skal lade dig være i fred. Og når du bliver tørstig, kan du bare gå hen til karrene og drikke det, karlene øser op.« Da kastede hun sig til jorden og sagde til ham: »Hvordan har jeg dog vundet din velvilje, så du kendes ved mig, skønt jeg er fremmed?« Boaz svarede hende: »Jeg har hørt om alt det, du har gjort for din svigermor efter din mands død, at du forlod din far og mor og dit fædreland og rejste til et folk, du ikke kendte i forvejen. Boaz indgik nu ægteskab med Ruth. Han gik ind til hende, og Herren lod hende blive gravid, og hun fødte en søn. Da sagde kvinderne til No’omi: »Lovet være Herren, som ikke lader dig stå uden løser i dag. Han skal blive navnkundig i Israel! Han skal holde dig i live og forsørge dig i din alderdom. Din svigerdatter, som har vist dig kærlighed, har født ham. Hun betyder mere for dig end syv sønner.« Så tog No’omi drengen i sin favn, og hun blev hans plejemor. Nabokonerne gav ham navn og sagde: »No’omi har fået en søn!« De gav ham navnet Obed, og han blev far til Davids far Isaj.
Vekselsang Sl 128,1-2.3.4.5
R. Se, sådan velsignes den mand,
der frygter Herren.
Lykkelig hver den, der frygter Herren
og vandrer ad hans veje.
Hvad dine hænder frembringer, skal du selv nyde,
lykkelig er du, det skal gå dig vel.
Som en frugtbar vinstok
er din hustru i dit hus.
Som nyplantede oliventræer
sidder dine sønner omkring dit bord.
Ja, sådan velsignes den mand,
der frygter Herren.
Herren velsigne dig fra Zion,
så du ser Jerusalems lykke,
så længe du lever.
Akklamation til Evangeliet Matt 23,9a. 10b
Halleluja!
Én er jeres fader, han, som er i himlen,
og én er jeres lærer, Kristus.
Evangelium Matt 23,1-12
På den tid talte Jesus til skarerne og sine disciple og sagde: »De skriftkloge og farisæerne sidder på Moses’ stol. Alt det, de siger til jer, skal I derfor gøre og overholde, men I skal ikke gøre, som de gør, for de gør ikke selv, hvad de siger. De binder tunge og uoverkommelige byrder sammen og lægger dem på menneskers skuldre, men selv vil de ikke røre dem med en finger. Alle deres gerninger gør de for at vise sig for mennesker; de går jo med brede bederemme og med lange kvaster; de ynder at sidde til højbords ved fester og at sidde øverst i synagogen og lade sig hilse på torvet, og at folk kalder dem rabbi.
I må ikke lade jer kalde rabbi; for én er jeres mester, og I er alle brødre. Og I må ikke kalde nogen på jorden jeres fader; for én er jeres fader, han, som er i himlen. I må heller ikke lade nogen kalde jer lærer; for én er jeres lærer, Kristus. Men den største blandt jer skal være jeres tjener. Den, der ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.«

21. ALM. SØNDAG B
Hele dagen
22/08/2021
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække I
21. ALM. SØNDAG (I Ps)
Helgener:
1. læsning Jos 24,1-2a. 15-17. 18b
I de dage samlede Josva alle Israels stammer i Sikem; han kaldte Israels ældste, overhovederne, dommerne og skriverne til sig, og de trådte frem for Guds ansigt. Josva sagde til hele folket: Hvis det er jer imod at dyrke Herren, så vælg i dag, om I vil dyrke de guder, jeres fædre dyrkede på den anden side af floden, eller amoritternes guder, i hvis land I bor. Jeg og mit hus vil tjene Herren.”
Da svarede folket: “Det kunne aldrig falde os ind at svigte Herren og dyrke andre guder. Det var jo Herren vor Gud, som førte os og vore fædre op fra Egypten, fra trællehuset. Han gjorde disse store tegn for øjnene af os og bevarede os hele den vej, vi vandrede, og blandt alle de folk, hvis lande vi vandrede igennem. Også vi vil dyrke Herren, for han er vor Gud.”
Vekselsang Sl 34,2-3.16-17.18-19.20-21.22-23
R. Smag og se, at Herren er god.
Jeg vil prise Herren til alle tider,
min mund skal altid lovsynge ham.
Jeg fryder mig over Herren,
de ydmyge hører det med glæde.
Herrens øjne hviler på de retfærdige,
hans ører hører deres råb om hjælp.
Herrens ansigt er vendt mod dem, der øver ondt,
han vil udslette deres navn på jorden.
Når de retfærdige skriger, hører Herren dem,
og han befrier dem fra alle deres trængsler.
Herren er nær ved dem, hvis hjerte er knust,
han frelser dem, hvis ånd er sønderbrudt.
Mange ulykker rammer den retfærdige,
dog redder Herren ham ud af dem alle.
Han beskytter alle hans knogler,
ingen af dem bliver knust.
Ulykke slår den ugudelige ihjel,
og den retfærdiges fjender straffes.
Herren udfrier sine tjenere,
de, der søger tilflugt hos ham, straffes ikke.
2. læsning Ef 5,21-32
Brødre og søstre. I skal underordne jer under hinanden i ærefrygt for Kristus, I hustruer under jeres mænd som under Herren; for en mand er sin hustrus hoved, ligesom Kristus er kirkens hoved og sit legemes frelser. Ligesom kirken underordner sig under Kristus, sådan skal også I hustruer underordne jer under jeres mænd i alt.
Mænd, elsk jeres hustruer, ligesom Kristus har elsket kirken og givet sig hen for den for at hellige den ved at rense den i badet med vand ved ordet, for at føre kirken frem for sig i herlighed, uden mindste plet eller rynke, hellig og lydefri. Sådan bør også mændene elske deres hustruer som deres eget legeme. Den, der elsker sin hustru, elsker sig selv. Ingen hader jo sin egen krop, men nærer og plejer den, som Kristus gør med kirken. For vi er lemmer på hans legeme. Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød. Dette rummer en stor hemmelighed – jeg sigter til Kristus og kirken.
Akklamation til Evangeliet Joh 6,63c&68c
Halleluja!
Alle dine ord er ånd og liv,
Du har det evige livs ord.
Evangelium Joh 6,60-69
På den tid sagde mange af Jesu disciple: “Det er hård tale; hvem kan holde ud at høre på det?” Men Jesus vidste ved sig selv, at hans disciple skumlede over dette, og sagde til dem: “Forarger det jer? Hvad så, hvis I ser Menneskesønnen stige derop, hvor han var før? Det er Ånden, som gør levende, kødet gør ingen gavn. De ord, jeg har talt til jer, er ånd og liv. Men der er nogle af jer, som ikke tror.” For Jesus vidste fra begyndelsen, hvem det var, der ikke troede, og hvem det var, der skulle forråde ham. Og han sagde: “Det var derfor, jeg sagde til jer, at ingen kan komme til mig, hvis ikke det er givet ham af Faderen.”
Efter dette var der mange af hans disciple, der forlod ham, og de fulgtes ikke mere med ham. Jesus spurgte da de tolv: “Vil I også gå jeres vej?” Simon Peter svarede ham: “Herre, hvem skal vi gå til? Du har det evige livs ord, og vi tror, og vi ved, at du er Guds hellige.”

Mandag i 21. alm. uge I
Hele dagen
23/08/2021
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække I
Mandag i 21. alm. uge (I Ps)
Helgener: Rosa af Lima, jomfru († 1617)
Læsning 1 Tess 1,1-5. 8b-10
Til thessalonikernes menighed i Gud Fader og Herren Jesus Kristus.
Nåde være med jer og fred!
Vi takker altid Gud for jer alle, når vi nævner jer i vore bønner og uophørligt over for vor Gud og Fader mindes jeres gerninger i troen, jeres arbejde i kærligheden og jeres udholdenhed i håbet til vor Herre Jesus Kristus. Brødre, I som er elsket af Gud, vi ved, at I er udvalgt; for vort evangelium kom ikke til jer blot med ord, men også med kraft og med Helligånd og med fuld vished, og I ved, at sådan færdedes vi hos jer for jeres skyld.
Alle vegne er jeres tro på Gud nået hen, så vi ikke behøver at tale om det. Folk fortæller selv om, hvilken modtagelse vi fik hos jer, og om, hvordan I vendte om til Gud fra afguderne for at tjene den levende og sande Gud og fra himlene at vente hans søn, som han oprejste fra de døde, Jesus, der frier os fra den kommende vrede.
Vekselsang Sl 150,1-2.3-4.5-6a & 9b
R. Herren glæder sig over sit folk.
eller:
Halléluja!
Syng en ny sang for Herren,
hans pris i de frommes forsamling!
Israel skal glæde sig over sin skaber,
Zions sønner skal juble over deres konge.
I dans skal de lovprise hans navn,
til pauke og citer skal de lovsynge ham.
For Herren glæder sig over sit folk
og smykker de ydmyge med frelse.
De fromme fryder sig i herlighed,
på deres leje bryder de ud i jubel.
Fra deres struber lyder hyldest til Gud,
til herlighed for alle hans fromme.
Akklamation til Evangeliet Joh 10,27
Halleluja!
Mine får hører min røst, sigwe Herren;
og jeg kender dem, og de følger mig.
Evangelium Matt 23,13-22
På den tid sagde Jesus: »Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I lukker Himmeriget for mennesker. Selv går I ikke ind i det, og dem, der vil ind i det, tillader I det ikke.
Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I æder enker ud af huset og beder længe for et syns skyld. Derfor skal I dømmes så meget hårdere.
Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I drager over sø og land for at hverve en enkelt proselyt. Og når det lykkes, gør I ham dobbelt så fortjent til Helvede som I selv.
Ve jer, blinde vejledere! I siger: Sværger nogen ved templet, har det ingenting at sige; men sværger nogen ved guldet i templet, så gælder det. Blinde tåber, hvad er størst, guldet eller templet, der helliger guldet? Og I siger: Sværger nogen ved alteret, har det ingenting at sige; men sværger nogen ved offergaven, der ligger på det, så gælder det. I blinde, hvad er størst, offergaven eller alteret, der helliger den? Den, der sværger ved alteret, sværger altså både ved det og ved alt det, der ligger på det. Og den, der sværger ved templet, sværger både ved det og ved ham, der bor i det; og den, der sværger ved himlen, sværger ved Guds trone og ved ham, der sidder på den.«

BARTHOLOMÆUS, apostel
Hele dagen
24/08/2021
BARTHOLOMÆUS,apostel (f)
Helgener: BARTHOLOMÆUS
Læsning Åb 21,9b-14
Engelen talte til mig og sagde: »Kom, jeg vil vise dig bruden, Lammets hustru.« Og englen førte mig i Ånden op på et stort, højt bjerg og viste mig den hellige by, Jerusalem, der kom ned fra himlen, fra Gud, med Guds herlighed. Dens stråleglans er som den dyreste ædelsten, som krystalklar jaspis. Den har en stor og høj mur med tolv porte, og over portene tolv engle og indskrevne navne, det er Israels tolv stammers navne: mod øst tre porte, mod nord tre porte, mod syd tre porte og mod vest tre porte. Og byens mur har tolv grundsten, og på dem står de tolv navne på Lammets tolv apostle.
Vekselsang Sl 145,10-11.12-13ab. 17-18
R. Dine hellige, Herre,
vil gøre dit riges herlighed kendt.
Alle dine skabninger, Herre, takker dig,
dine fromme priser dig.
De fortæller om dit herlige kongedømme
og taler om din styrke.
De vil kundgøre hans vælde for menneskene,
hans kongedømmes prægtige herlighed.
Dit kongedømme består i al evighed,
dit herredømme i slægt efter slægt.
Herren er retfærdig på alle sine veje,
han er trofast i alle sine gerninger.
Herren er nær ved alle, der råber til ham,
alle der råber til ham i oprigtighed.
Akklamation til Evangeliet

Halleluja!
Herre, du er Guds Søn, du er Israels konge.
Evangelium Joh 1,45-51
På den tid møder Filip Nathanael og siger til ham: »Ham, som Moses har skrevet om i loven, og ligeså profeterne, ham har vi mødt, Jesus, Josefs søn, fra Nazaret.« Nathanael spurgte: »Kan noget godt komme fra Nazaret?« Filip sagde til ham: »Kom og se!«
Jesus så Nathanael komme hen imod sig og sagde om ham: »Se, dér er sandelig en israelit, som er uden svig.« Nathanael spurgte ham: »Hvor kender du mig fra?« Jesus svarede ham: »Jeg så dig, før Filip kaldte på dig, mens du var under figentræet.« Nathanael udbrød: »Rabbi, du er Guds søn, du er Israels konge!« Jesus sagde til ham: »Tror du, fordi jeg sagde til dig, at jeg så dig under figentræet? Du skal få større ting at se end det.« Og han sagde til ham: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: I skal se himlen åben og Guds engle stige op og stige ned over Menneskesønnen.«

Onsdag i 21. alm. uge I
Hele dagen
25/08/2021
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække I
Onsdag i 21. alm. uge (I Ps)
Helgener: Den hellige Ludvig (†1214-1270)
Eller ——Josef af Calasanz, præst († 1648)
Læsning 1 Tess 2,9-13
Brødre, I husker jo vores slid og møje; vi arbejdede nat og dag for ikke at ligge nogen af jer til byrde, mens vi prædikede Guds evangelium for jer. I selv, og Gud, er vidner på, hvor fromt, retskaffent og uangribeligt vi færdedes blandt jer, som tror. I ved også, hvordan vi, som en far over for sine børn, formanede og opmuntrede og tilskyndede hver eneste af jer til at leve, som Gud vil det, han der kalder jer til sit rige og sin herlighed.
Derfor takker vi også Gud uophørligt. For da I modtog Guds ord, som I hørte af os, tog I ikke imod det som menneskeord, men som det, det i sandhed er, Guds ord, og det virker i jer, som tror.
Vekselsang Sl 139,7-8.9-10.11-12
R. Herre, du ransager mig og kender mig.
Hvor skulle jeg søge hen fra din ånd?
Hvor skulle jeg flygte hen fra dit ansigt?
Stiger jeg op til himlen, er du dér,
lægger jeg mig i dødsriget, er du dér.
Låner jeg morgenrødens vinger
og slår mig ned, hvor havet ender,
så leder din hånd mig også dér,
din højre hånd holder mig fast.
Siger jeg: »Mørket skal dække mig,
lyset blive til nat omkring mig«,
så er mørket ikke mørke for dig,
natten er lys som dagen.
Akklamation til Evangeliet 1 Joh 2,5
Halleluja!
Den, der holder fast ved Kristi ord,
i ham er Guds kærlighed i sandhed fuldendt.
Evangelium Matt 23,27-32
På den tid sagde Jesus: »Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I ligner kalkede grave; udenpå ser de smukke ud, men indeni er de fulde af dødningeben og al slags urenhed. Således ser I også udenpå retfærdige ud for folk, men indeni er I fulde af hykleri og lovløshed.
Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I bygger gravmæler over profeterne og pynter de retfærdiges grave og siger: Havde vi levet i vore fædres dage, havde vi ikke været deres medskyldige i profeternes blod. Dermed bevidner I selv, at I er børn af dem, der dræbte profeterne. Gør bare jeres fædres mål fuldt. «

Torsdag i 21. alm. uge I
Hele dagen
26/08/2021
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække I
Torsdag i 21. alm. uge (I Ps)
Helgener:
Læsning 1 Tess 3,7-13
Brødre, derved har I været os til trøst i al vor nød og trængsel med jeres tro. For nu lever vi, hvis I står fast i Herren. Hvordan skal vi dog kunne give Gud tak til gengæld for al den glæde, vi har af jer over for vor Gud? Nat og dag bønfalder vi om igen at få jer at se ansigt til ansigt og råde bod på, hvad der er af mangler i jeres tro. Vor Gud og Fader og vor Herre Jesus jævne vores vej til jer! Og Herren lade jer vokse og blive overstrømmende rige i kærligheden til hinanden og til alle, som vores kærlighed til jer, så han styrker jeres hjerter til at være uangribelige i hellighed over for vor Gud og Fader, når vor Herre Jesus kommer med alle sine hellige! Amen.
Vekselsang Sl 90,3-4.12-13.14 & 17
R. Mæt os med din godhed,
så vi kan juble og glæde os.
Du lader mennesket vende tilbage til støvet,
du siger: »Vend tilbage, I mennesker!«
Tusind år er i dine øjne
som dagen i går, der er forbi,
som en nattevagt.
Lær os at holde tal på vore dage,
så vi får visdom i hjertet.
Vend tilbage, Herre! Hvor længe bliver du borte?
Vis medlidenhed med dine tjenere!
Mæt os om morgenen med din godhed,
så vi kan juble og glæde os hele vort liv.
Herren, vor Guds herlighed komme over os!
Styrk vore hænders værk for os,
ja, styrk vore hænders værk!
Akklamation til Evangeliet Matt 24,42a. 44
Halleluja!
Våg og vær rede, for Menneskesønnen kommer i den time,
I ikke venter det.
Evangelium Matt 24,42-51
På den tid sagde Jesus: »Våg derfor, for I ved ikke, hvad dag jeres Herre kommer. Men det ved I, at vidste husets herre, i hvilken nattevagt tyven kommer, ville han våge og forhindre, at nogen brød ind i hans hus. Derfor skal I også være rede, for Menneskesønnen kommer i den time, I ikke venter det.
Hvem er så en tro og klog tjener, som af sin herre er sat til at give hans folk deres kost i rette tid? Salig den tjener, som hans herre finder i færd med at gøre det, når han kommer. Sandelig siger jeg jer: Han vil sætte ham til at forvalte alt, hvad han ejer. Men er det en dårlig tjener, der siger som så: Min herre lader vente på sig! og derpå giver sig til at slå sine medtjenere og spiser og drikker med svirebrødre, så skal den tjeners herre komme en dag, han ikke venter, og i en time, han ikke kender, og hugge ham ned og lade ham dele skæbne med hyklerne. Dér skal der være gråd og tænderskæren.«

Fredag i 21. alm. uge I
Hele dagen
27/08/2021
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække I
Fredag i 21. alm. uge (I Ps)
Helgener: Monika († 387) (m)
Ad libitum læsning til Monika: Ev. Luk 7,11-17
Læsning 1 Tess 4,1-8
I øvrigt, brødre, beder vi jer om og formaner jer i Herren Jesus til at gøre endnu mere fremgang i at leve sådan, som I lærte af os, Gud til behag, hvad I da også gør. I ved jo, hvilke påbud vi gav jer ved Herren Jesus. For dette er Guds vilje, at I skal helliges, så I afholder jer fra utugt, sørger for hver især at have jeres hustru i hellighed og ære og ikke i sanseligt begær som hedningerne, der ikke kender Gud, og så I ikke foruretter eller udbytter jeres broder i forretning. For Herren straffer al den slags, som vi også tidligere har sagt til jer og har forsikret jer om, og Gud kaldte os ikke til urenhed, men til hellighed. Derfor, hvis nogen forkaster dette, er det ikke et menneske, han forkaster, men Gud, som giver jer sin hellige ånd.
Vekselsang Ps 97,1 & 2b.5-6.10.11-12
R. I retfærdige, glæd jer i Herren.
Herren er konge! Jorden skal juble,
de mange fjerne øer skal glæde sig.
Retfærdighed og ret er hans trones grundvold.
Bjergene smelter som voks foran Herren,
foran hele jordens Herre.
Himlen fortæller om hans retfærdighed,
og alle folkene ser hans herlighed.
I, der elsker Herren, skal hade det onde;
han bevarer sine frommes liv
og redder dem fra de ugudelige.
Lys stråler frem for de retfærdige
og glæde for de oprigtige.
I retfærdige, glæd jer i Herren,
og lovpris hans hellige navn.
Akklamation til Evangeliet Luk 21,36
Halleluja!
Våg altid, og bed om,
at I må få styrken til at stå foran Menneskesønnen.
Evangelium Matt 25,1-13
På den tid fortalte Jesus disciplene følgende lignelse: »Himmeriget skal ligne ti brudepiger, som tog deres lamper og gik ud for at møde brudgommen. Fem af dem var tåbelige, og fem var kloge. De tåbelige tog deres lamper med, men ikke olie. De kloge tog både deres lamper med og olie i deres kander. Da brudgommen lod vente på sig, blev de alle sammen døsige og faldt i søvn. Men ved midnat lød råbet: Brudgommen kommer, gå ud og mød ham! Da vågnede alle pigerne og gjorde deres lamper i stand. Og de tåbelige sagde til de kloge: Giv os noget af jeres olie, for vore lamper går ud. Men de kloge svarede: Nej, der er ikke nok til både os og jer. Gå hellere hen til købmanden og køb selv. Men da de var gået hen for at købe, kom brudgommen, og de, der var rede, gik med ham ind i bryllupssalen, og døren blev lukket. Siden kom også de andre piger og sagde: Herre, herre, luk os ind! Men han svarede: Sandelig siger jeg jer, jeg kender jer ikke. Våg derfor, for I kender hverken dagen eller timen.«

Lørdag i 21. alm. uge I
Hele dagen
28/08/2021
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække I
Lørdag i 21. alm. uge (I Ps)
Helgener: Augustin, biskop og kirkelærer († 430) (m)
Læsning 1 Tess 4,9-11
Om broderkærligheden har I ikke brug for, at der skrives til jer, for I er selv oplært af Gud til at elske hinanden, og I viser jo kærlighed mod alle brødrene i hele Makedonien. Men vi formaner jer, brødre, til at gøre det endnu mere og til at sætte en ære i at leve stilfærdigt og passe jeres egne sager og selv arbejde med jeres hænder, sådan som vi påbød jer det.
Vekselsang Sl 98,1.7-8.9
R. Herren kommer
for at holde dom over folkene
med retskaffenhed.
Syng en ny sang for Herren,
for han har udført undere;
hans højre hånd og hellige arm
har skaffet ham sejr.
Havet med alt, hvad det rummer, skal larme,
jorden og de, der bor på den.
Strømmene skal klappe i hænderne,
alle bjerge skal juble
for Herren; for han kommer
for at holde dom over jorden.
Han holder dom over verden med retfærdighed
og over folkene med retskaffenhed.
Akklamation til Evangeliet Joh 13,34
Halleluja!
Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden.
Som jeg har elsket jer, skal også I elske hinanden.
Evangelium Matt 25,14-30
På den tid fortalte Jesus disciplene følgende lignelse: Det er som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver efter hans evne; så rejste han. Den, der havde fået de fem talenter, gik straks hen og handlede med dem og tjente fem til. Ligeledes tjente han med de to talenter to til. Men den, der havde fået én talent, gik hen og gravede et hul i jorden og gemte sin herres penge. Lang tid efter kommer disse tjeneres herre tilbage og gør regnskab med dem. Den, der havde fået de fem talenter, kom og lagde andre fem talenter på bordet og sagde: Herre, du betroede mig fem talenter; se, jeg har tjent fem talenter til. Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde! Også han med de to talenter kom og sagde: Herre, du betroede mig to talenter; se, jeg har tjent to talenter til. Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde! Så kom også han, som havde fået den ene talent, og han sagde: Herre, jeg kender dig som en hård mand, der høster, hvor du ikke har sået, og samler, hvor du ikke har spredt, og af frygt for dig gik jeg hen og gemte din talent i jorden. Se, her har du, hvad dit er. Men hans herre sagde til ham: Du dårlige og dovne tjener! Du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke har sået, og samler, hvor jeg ikke har spredt. Så burde du have betroet mine penge til vekselererne, så jeg havde fået mit igen med rente, når jeg kom tilbage. Tag derfor talenten fra ham og giv den til ham med de ti talenter. For enhver, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har. Og kast den uduelige tjener ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren.

22. ALM. SØNDAG B
Hele dagen
29/08/2021
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække I
22. ALM. SØNDAG. (II Ps)
Helgener:
Kollekt til Caritas Danmark
1. læsning 5 Mos 4,1-2. 6-8
Moses talte til folket og sagde: “Israel! lyt til de love og retsregler, som jeg lærer jer, og følg dem, for at I må leve og komme ind og tage det land i besiddelse, som Herren, jeres fædres Gud, vil give jer. I må ikke føje noget til det, jeg befaler jer, og heller ikke trække noget fra, men I skal holde Herren jeres Guds befalinger, som jeg giver jer. I skal følge dem omhyggeligt! Så vil andre folk få øjnene op for jeres visdom og indsigt, for når de hører om alle disse love, vil de sige: “Hvor dette store folk dog er et klogt og forstandigt folk!” Hvor er det folk, det være sig nok så stort, der har sin gud så nær, som vi har Herren vor Gud, hver gang vi råber til ham? Og hvor er det folk, det være sig nok så stort, der har så retfærdige love og retsregler som hele denne lov, jeg i dag lægger frem for jer.
Vekselsang Sl 15,2-3a.3bc-4ab.5
R. Herre, hvem kan være gæst i dit telt?
Den som vandrer retsindigt,
som øver retfærdighed
og taler sandhed af hjertet;
den som ikke løber med sladder.
Ikke skader sin næste
og ikke bringer skam over sin nærmeste;
den som foragter den forkastede
og ærer dem, der frygter Herren.
Den som ikke låner penge ud mod renter
og ikke lader sig bestikke i sager mod uskyldige.
Den, der overholder dette,
skal aldrig vakle.
2. læsning Jak 1,17-18. 21b-22. 27
Mine brødre og søstre! Alle gode og fuldkomne gaver kommer ned fra oven, fra lysenes fader, hos hvem der ikke findes forandring eller skiftende skygge. Efter sin vilje fødte han os ved sandhedens ord til at være en førstegrøde af hans skabninger. Tag med sagtmodighed imod det ord, som er indplantet i jer, og som kan frelse jeres sjæle. Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv.
En ren og ægte gudsdyrkelse er, for Gud, vor Fader, at tage sig af faderløse og enker i deres nød og bevare sig selv uplettet af verden.
Akklamation til Evangeliet Jfr Jak 1,18
Halleluja!
Faderen fødte os ved sandhedens ord
til at være en førstegrøde af hans skabninger.
Evangelium Mark 7,1-8. 14-15. 21-23
Farisæerne og nogle skriftkloge, som var kommet fra Jerusalem, samlede sig omkring Jesus. Og de så, at nogle af hans disciple spiste med urene hænder, det vil sige uden at vaske dem. Farisæerne og jøderne i det hele taget spiser nemlig ikke, før de har vasket hænderne med en håndfuld vand for at overholde de gamles overlevering; og de spiser ikke noget fra torvet, uden at de skyller det; og der er meget andet, som de overholder ifølge overleveringen: at skylle bægre, krus, kobbertøj og bænke. Farisæerne og de skriftkloge spurgte ham så: “Hvorfor følger dine disciple ikke de gamles overlevering, men spiser med urene hænder?” Men han sagde til dem: “Esajas profeterede rigtigt om jer hyklere, sådan som der står skrevet:
Dette folk ærer mig med læberne,
men deres hjerte er langt borte fra mig,
forgæves dyrker de mig,
for det, de lærer, er menneskebud.
I har tilsidesat Guds bud og overholder kun menneskers overlevering.”
Og han kaldte atter skaren til sig og sagde: “Hør mig, alle sammen, og forstå: Der er intet, som kommer ind i et menneske udefra, der kan gøre det urent, men det er det, som kommer ud af et menneske, der gør et menneske urent. For indefra, fra menneskenes hjerte, kommer de onde tanker, utugt, tyveri, mord, ægteskabsbrud, griskhed, ondskab, svig, umådehold, misundelse, bespottelse, hovmod, tåbelighed. Alt dette onde kommer indefra og gør et menneske urent.

Mandag i 22. alm. uge I
Hele dagen
30/08/2021
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække I
Mandag i 22. alm. uge (II Ps)
Helgener:
Læsning 1 Tess 4,13-18
Brødre, vi vil ikke, at I skal være uvidende om dem, der sover hen, for at I ikke skal sørge som de andre, der ikke har noget håb. For så sandt som vi tror, at Jesus døde og opstod, vil Gud også ved Jesus føre de hensovede sammen med ham. For det siger vi jer med et ord af Herren: Vi, der lever og endnu er her, når Herren kommer, skal ikke gå forud for de hensovede. For Herren selv vil, når befalingen lyder, når ærkeenglen kalder og Guds basun gjalder, stige ned fra himlen, og de, der er døde i Kristus, skal opstå først. Så skal vi, der lever og endnu er her, rykkes bort i skyerne sammen med dem for at møde Herren i luften, og så skal vi altid være sammen med Herren. Trøst derfor hinanden med disse ord.
Vekselsang Sl 96,1 & 3.4-5.11-12.13
R. Herren kommer
for at holde dom over jorden.
Syng en ny sang for Herren,
syng for Herren, hele jorden!
Fortæl om hans herlighed blandt folkene,
om hans undere blandt alle folkeslag!
For Herren er stor og højt lovprist,
han er frygtindgydende for alle guder.
For alle folkenes guder er intet værd,
men Herren skabte himlen.
Himlen skal glæde sig, jorden juble,
havet med alt, hvad det rummer, skal larme,
marken med alt, hvad den bærer, skal juble,
alle skovens træer skal råbe af fryd
for Herren; for han kommer,
han kommer for at holde dom over jorden,
han holder dom over verden med retfærdighed
og over folkene i sin trofasthed.
Akklamation til Evangeliet Luk 4,18
Halleluja!
Herrens ånd er over mig;
Han har sendt mig
for at bringe godt budskab til fattige.
Evangelium Luk 4,16-30
På en tid kom Jesus også til Nazaret, hvor han var vokset op. På sabbatten gik han efter sædvane ind i synagogen, og han rejste sig for at læse op. Man rakte ham profeten Esajas’ bog, og han åbnede den og fandt det sted, hvor der står skrevet:
Herrens ånd er over mig,
fordi han har salvet mig.
Han har sendt mig
for at bringe godt budskab til fattige,
for at udråbe frigivelse for fanger
og syn til blinde,
for at sætte undertrykte i frihed,
for at udråbe et nådeår fra Herren.
Så lukkede han bogen, gav den til tjeneren og satte sig, og alle i synagogen rettede spændt øjnene mod ham. Da begyndte han at tale til dem og sagde: »I dag er det skriftord, som lød i jeres ører, gået i opfyldelse.« Alle gav de ham deres bifald og undrede sig over de nådefulde ord, som udgik af hans mund, og de spurgte: »Er det ikke Josefs søn?« Han svarede dem: »I vil sikkert bruge denne talemåde mod mig: Læge, læg dig selv! og sige: Vi har hørt om alt det, der er sket i Kapernaum; gør det samme her i din hjemby!« Men han sagde: »Sandelig siger jeg jer: Ingen profet er anerkendt i sin hjemby. Og jeg siger jer, som sandt er: Der var mange enker i Israel på Elias’ tid, dengang himlen var lukket i tre år og seks måneder, så der blev stor hungersnød i hele landet; og Elias blev ikke sendt til nogen af dem, men til en enke i Sarepta i Sidons land. Og der var mange spedalske i Israel på profeten Elisas tid; og ingen af dem blev renset, men det blev syreren Na’aman.«
Alle i synagogen blev ude af sig selv af raseri, da de hørte det; de sprang op, jog ham ud af byen og drev ham hen til kanten af det bjerg, deres by var bygget på, for at styrte ham ned. Men han banede sig vej imellem dem og gik.

Tirsdag i 22. alm. uge I
Hele dagen
31/08/2021
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække I
Tirsdag i 22. alm. uge (II Ps)
Helgener:
Læsning 1 Tess 5,1-6. 9-11
Om tider og timer har I ikke brug for, brødre, at der skrives til jer. For I ved selv ganske nøje, at Herrens dag kommer som en tyv om natten. Når folk siger: »Fred og ingen fare!« da er undergangen pludselig over dem som veerne over en, der skal føde, og de skal ikke undslippe. Men I, brødre, er ikke i mørke, så dagen skulle kunne overraske jer som en tyv. I er jo alle lysets børn og dagens børn. Vi tilhører ikke natten, og heller ikke mørket. Så skal vi da ikke sove som de andre, men være vågne og ædru.
For Gud har ikke bestemt os til at rammes af hans vrede, men til at opnå frelsen ved vor Herre Jesus Kristus, som døde for os, for at vi, hvad enten vi er vågne eller sover, skal leve sammen med ham. Trøst derfor hinanden og opbyg hinanden, som I også gør.
Vekselsang Sl 27,1.4.13-14
R. Jeg stoler på,
at jeg skal se Herrens godhed
i de levendes land.
Herren er mit lys og min frelse,
hvem skal jeg da frygte?
Herren er værn for mit liv,
hvem skal jeg da være bange for?
Kun ét ønsker jeg fra Herren,
kun det længes jeg efter:
At bo i Herrens hus,
så længe jeg lever,
så jeg kan fryde mig over Herrens herlighed
og søge svar fra ham i hans tempel.
Men jeg stoler på,
at jeg skal se Herrens godhed
i de levendes land.
Sæt dit håb til Herren,
vær stærk, fat mod,
sæt dit håb til Herren!
Akklamation til Evangeliet Luk 7,16
Halleluja!
En stor profet er fremstået iblandt os,
og Gud har besøgt sit folk.
Evangelium Luk 4,31-37
På den tid kom Jesus ned til Kapernaum, en by i Galilæa. Han underviste dem på sabbatten, og de blev slået af forundring over hans lære, for der var myndighed bag hans ord. I synagogen var der en mand med en uren, dæmonisk ånd, og han skreg højt: »Hvad har vi dog med dig at gøre, Jesus fra Nazaret! Er du kommet for at ødelægge os? Jeg ved, hvem du er: Guds hellige!« Men Jesus truede ad ånden og sagde: »Ti stille, og far ud af ham!« Dæmonen kastede manden omkuld midt iblandt dem og fór ud af ham uden at have gjort ham nogen skade. Alle blev forfærdede, og de sagde til hinanden: »Hvad er dog det for et ord? Han befaler jo med myndighed og kraft over de urene ånder, og de farer ud!« Og der gik frasagn om ham overalt på egnen.

søn	man	tir	ons	tor	fre	lør
1 18. ALM. SØNDAG B Hele dagen 01/08/2021 Det almindelige kirkeår Søndagstekstrække B Hverdagstekstrække I 18. ALM. SØNDAG. (II Ps) Helgener: 1. læsning 2 Mos 16,2-4. 12-15 I de dage gav hele israelitternes menighed ondt af sig mod Moses og Aron i ørkenen og sagde til dem: “Gid vi var døde for Herrens hånd i Egypten, da vi sad ved kødgryderne og kunne spise os mætte! Nu har I ført os herud i ørkenen for at lade hele denne forsamling dø af sult.” Da sagde Herren til Moses: “Nu vil jeg lade brød regne ned til jer fra himlen. Hver dag skal folket gå ud og samle til det daglige forbrug, for at jeg kan sætte dem på prøve og se, om de følger min lov eller ej. Jeg har hørt, hvordan israelitterne giver ondt af sig. Sig nu til dem: Lige inden mørket falder på, skal I få kød at spise, og i morgen skal I spise jer mætte i brød; så skal I forstå, at jeg er Herren jeres Gud.” Om aftenen kom der et vagteltræk, som dækkede lejren, og om morgenen lå der dug rundt om lejren. Da duggen forsvandt, lå der hen over ørkenen et finkornet lag ligesom rim på jorden. Da israelitterne så det, spurgte de hinanden: “Hvad er det?” For de vidste ikke, hvad det var. Men Moses sagde til dem: “Det er det brød, Herren giver jer at spise.” Vekselsang Sl 78,3&4bc.23-24.25&54 R. Korn fra himlen gav han dem at spise. Det, vi har hørt og erfaret, det, vore fædre har fortalt os, vi fortæller den kommende slægt om Herrens glorværdige gerninger og styrke, om de undere, han har gjort. Han gav befaling til skyerne deroppe, han åbnede himlens døre og lod det regne over dem med manna, korn fra himlen gav han dem at spise. Mennesker spiste engles brød, han sendte dem føde, så de blev mætte. Han førte dem ind i sit hellige land, det bjergland, hans højre hånd havde vundet. 2. læsning Ef 4,17.20-24 Brødre og søstre. Det siger jeg da og vidner om i Herren: Lev ikke længere som hedningerne, tomme i deres tanker. Sådan har I ikke lært om Kristus, så sandt som I har hørt om ham og er blevet oplært i ham, sådan som det er sandhed i Jesus, at I skal aflægge det gamle menneske, som hører til jeres hidtidige levned, og som ødelægges af sine forføreriske lyster, og at I skal fornyes i sind og ånd og iføre jer det nye menneske, skabt i Guds billede med sandhedens retfærdighed og fromhed. Akklamation til Evangeliet Matt 4,4b Halleluja! Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund. Evangelium Joh 6,24-35 På den tid, da skaren nu så, at Jesus ikke var der og hans disciple heller ikke, gik de om bord i bådene og kom til Kapernaum og ledte efter Jesus. Og da de fandt ham på den anden side af søen, sagde de til ham: “Rabbi, hvornår er du kommet hertil?” Jesus svarede dem: “Sandelig, sandelig siger jeg jer: I leder ikke efter mig, fordi I fik tegn at se, men fordi I fik brød at spise og blev mætte. Arbejd ikke for den mad, som forgår, men for den mad, som består til evigt liv, den som Menneskesønnen vil give jer; for ham har Faderen, Gud selv, sat sit segl på.” Så sagde de til ham: “Hvad skal vi gøre, for at vi kan gøre Guds gerninger?” Jesus svarede dem: “Guds gerning er den, at I tror på ham, han har udsendt.” Da sagde de til ham: “Hvilket tegn gør du, så vi kan se det og tro dig? Hvad kan du gøre? Vore fædre spiste manna i ørkenen, som der står skrevet: ‘Brød fra himlen gav han dem at spise.’ ” Jesus sagde så til dem: “Sandelig, sandelig siger jeg jer: Moses gav jer ikke brødet fra himlen, men min fader giver jer brødet fra himlen, det sande brød. For Guds brød er det, der kommer ned fra himlen og giver liv til verden.” De sagde til ham: “Herre, giv os altid det brød!” Jesus sagde til dem: “Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste.”	2 Mandag i 18. alm. uge I Hele dagen 02/08/2021 Det almindelige kirkeår Søndagstekstrække B Hverdagstekstrække I Mandag i 18. alm. uge (II Ps) Helgener: Eusebius af Vercelli, biskop († 371) ————-Peter Julian Eymard, præst († 1868) Læsning 4 Mos 11,4b-15 Israelitterne gav også sig til at græde, og de sagde: »Bare vi kunne få kød at spise! Vi husker de fisk, vi frit kunne spise i Egypten, og agurkerne, vandmelonerne, porrerne, løgene og hvidløgene. Men vi har mistet appetitten, for vi ser ikke andet end manna!« Mannaen lignede korianderfrø og så ud som bedellium. Folket gik omkring og samlede det, malede det på håndkværn eller stødte det i morter, kogte det i gryde og lavede brød af det; så smagte det som kager, bagt i olie. Når der faldt dug over lejren om natten, faldt der samtidig manna. Moses hørte folket græde, hver familie fra sin teltåbning, og Herrens vrede flammede voldsomt op. Det tog Moses sig nær, og han sagde til Herren: »Hvorfor handler du ondt mod din tjener? Hvorfor har jeg ikke fundet nåde for dine øjne? Du har jo besværet mig med hele dette folk! Er det mig, der har sat hele dette folk i verden? Er det mig, der har født det, siden du siger til mig, at jeg skal bære det i favnen til det land, du har lovet deres fædre, ligesom en plejefar bærer spædbarnet? Hvor skal jeg få kød fra til hele dette folk? De plager mig med deres gråd og siger: Skaf os kød at spise! Alene kan jeg ikke klare hele dette folk; det er for stor en byrde for mig. Er det sådan, du vil behandle mig, så slå mig hellere ihjel, hvis du vil vise mig velvilje; lad mig slippe for at se min ulykke!« Vekselsang Sl 81,12-13.14-15.16-17 R. Bryd ud i jubel for Gud, vor styrke. Mit folk ville ikke adlyde mig, Israel ville ikke vide af mig. Så overgav jeg dem til hjertets forstokkethed, og de fulgte deres egne planer. Gid mit folk ville høre mig, gid Israel ville vandre ad mine veje! Hvor let skulle jeg da kue deres fjender og vende min hånd mod deres modstandere. De, der hader Herren, skulle krybe for ham, én gang for alle skulle deres tid være omme. Men dig ville jeg give hvedens fedme, jeg ville mætte dig med honning fra klippen. Akklamation til Evangeliet Matt 4,4b Halleluja! Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund. Evangelium Matt 14,13-21 Jesus drog bort i en båd til et øde sted for at være alene. Men skarerne opdagede det og fulgte efter ham til fods fra byerne. Og da han kom i land, så han en stor folkeskare, og han ynkedes over dem og helbredte dem, der var syge. Da det var blevet aften, kom hans disciple hen til ham og sagde: »Stedet her er øde, og det er allerede sent. Send skarerne bort, så de kan gå hen til landsbyerne og købe sig mad.« Men Jesus svarede dem: »De behøver ikke at gå. Giv I dem noget at spise!« De sagde til ham: »Vi har kun fem brød og to fisk her.« Han sagde: »Giv mig dem!« Og han lod folkeskarerne sætte sig i græsset, tog de fem brød og de to fisk, så op mod himlen og velsignede dem, brød brødene og gav disciplene dem, og de delte dem ud til skarerne. Og alle spiste og blev mætte, og de samlede de stykker sammen, som var tilovers, tolv kurve fulde. Der var omkring fem tusind mænd, som havde spist, foruden kvinder og børn.	3 Tirsdag i 18. alm. uge I Hele dagen 03/08/2021 Det almindelige kirkeår Søndagstekstrække B Hverdagstekstrække I Tirsdag i 18. alm. uge (II Ps) Helgener: Læsning 4 Mos 12,1-13 Mirjam og Aron talte mod Moses på grund af hans nubiske kone han havde nemlig giftet sig med en nubisk kvinde og de sagde: »Har Herren kun talt til Moses? Har han ikke også talt til os?« Det hørte Herren. Men manden Moses var mere sagtmodig end noget andet menneske på jorden. Straks sagde Herren til Moses og Aron og Mirjam: »Gå alle tre ud til Åbenbaringsteltet!« De gik alle tre derud, og Herren steg ned i en skysøjle og stillede sig i indgangen til teltet. Han kaldte på Aron og Mirjam, og de trådte begge frem. Da sagde Herren: »Hør mine ord! Er der en profet blandt jer, giver jeg mig til kende for ham i et syn, taler til ham i en drøm. Sådan gør jeg ikke med min tjener Moses, han er den betroede i hele mit hus, med ham taler jeg ansigt til ansigt, ligefremt og ikke i gåder, han får Herrens skikkelse at se. Hvor vover I da at tale mod min tjener Moses?« Herrens vrede flammede op imod dem, og han gik bort. Da skyen fjernede sig fra teltet, var Mirjam hvid som sne af spedalskhed; Aron vendte sig mod Mirjam og så, at hun var spedalsk. Da sagde Aron til Moses: »Hør mig, herre! Lad ikke straffen ramme os for den synd, vi var så tåbelige at begå. Lad hende ikke blive som en dødfødt, hvis krop er halvt fortæret, når den kommer ud af moders liv.« Da råbte Moses til Herren: »Ak nej! Gør hende dog rask!« Vekselsang Sl 51,3-4.5-6.12-13 R. Vær os nådig, Herre, for vi har syndet! Gud, vær mig nådig i din godhed, udslet mine overtrædelser i din store barmhjertighed! Vask mig fuldstændig ren for skyld, rens mig for synd! For jeg kender mine overtrædelser, og min synd har jeg altid for øje. Mod dig alene har jeg syndet, jeg har gjort, hvad der er ondt i dine øjne; så er du retfærdig, når du anklager, og ren, når du dømmer. Skab et rent hjerte i mig, Gud, giv mig på ny en fast ånd! Kast mig ikke bort fra dig, og tag ikke din hellige ånd fra mig! Akklamation til Evangeliet Sl 130,5 Halleluja! Jeg håber på Herren, min sjæl håber; jeg venter på hans ord. Evangelium Matt 14,22-36 Straks efter nødte Jesus disciplene til at gå om bord i båden og tage i forvejen over til den anden bred, mens han selv sendte skarerne bort. Da han havde sendt skarerne bort, gik han ene op på bjerget for at bede. Og da det var blevet aften, var han alene dér. Båden var allerede mange stadier fra land og kæmpede med bølgerne, for vinden var imod. Men i den fjerde nattevagt kom han til dem, gående på søen. Da disciplene så ham gå på søen, blev de skrækslagne og sagde: »Det er et spøgelse,« og de skreg af frygt. Og straks talte Jesus til dem og sagde: »Vær frimodige, det er mig, frygt ikke!« Men Peter sagde til ham: »Herre, er det dig, så befal mig at komme ud til dig på vandet.« Han sagde: »Kom!« Peter trådte ud af båden og gik på vandet hen til Jesus. Men da han så den stærke storm, blev han bange, og han begyndte at synke og råbte: »Herre, frels mig!« Straks rakte Jesus hånden ud, greb fat i ham og sagde: »Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?« Da de kom op i båden, lagde vinden sig. Og mændene i båden kastede sig ned for ham og sagde: »Sandelig, du er Guds søn.« Og da de var kommet over søen, nåede de land ved Genesaret. Folk på stedet genkendte ham og sendte bud til hele omegnen, og de kom til ham med alle de syge, og de bad ham om bare at måtte røre ved kvasten på hans kappe; og alle, der rørte ved ham, blev frelst.	4 Onsdag i 18. alm. uge I Hele dagen 04/08/2021 Det almindelige kirkeår Søndagstekstrække B Hverdagstekstrække I Onsdag i 18. alm. uge (II Ps) Helgener: Johannes Maria Vianney, præst († 1859) (m) Læsning 4 Mos 13,1-2. 25-14,1. 26-29. 34-35 Herren talte til Moses og sagde: »Send nogle mænd af sted for at udspejde Kana’an, som jeg vil give israelitterne; I skal sende en mand fra hver fædrenestamme, alle sammen høvdinge.« På Herrens befaling sendte Moses dem af sted fra Parans ørken. De kom til Moses og Aron og hele israelitternes menighed i Kadesh i Parans ørken, og de aflagde beretning til dem og hele menigheden og viste dem landets frugt. De fortalte Moses: »Vi kom ind i det land, du sendte os til. Det flyder virkelig med mælk og honning, og her er noget af dets frugt. Men det folk, der bor i landet, er stærkt, og byerne er befæstede og meget store. Vi så også Anaks efterkommere dér. I Sydlandet bor amalekitterne, og i Bjerglandet hittitterne, jebusitterne og amoritterne, mens kana’anæerne bor ved Havet og langs Jordan.« Kaleb tyssede på folket, der havde vendt sig mod Moses. Han sagde: »Lad os dog drage op og erobre landet. Det kan vi sagtens!« Men de mænd, der havde været deroppe sammen med ham, sagde: »Vi kan ikke drage op mod det folk, for de er stærkere end vi.« Og til israelitterne udspredte de rygter om det land, de havde udspejdet: »Det land, vi drog igennem og udspejdede, er et land, der vil fortære sine egne indbyggere. Alle de folk, vi så i landet, var umådeligt store. Ja, vi har set kæmper dér Anak-sønnerne hører til kæmperne så vi var som græshopper i vores egne øjne; det var vi også i deres øjne!« Da brød hele menigheden ud i høje råb, og folket græd hele natten. Herren sagde til Moses og Aron: »Hvor længe skal jeg holde denne onde menighed ud, som giver ondt af sig mod mig? Jeg har hørt, hvordan israelitterne giver ondt af sig mod mig. Sig til dem: Så sandt jeg lever, siger Herren: Som jeg selv har hørt jer sige, vil jeg gøre mod jer. Her i ørkenen skal jeres lig komme til at ligge i fuldt tal, alle som er blevet mønstret fra tyve år og opefter, fordi I har givet ondt af jer mod mig. Ingen af jer, undtagen Kaleb, Jefunnes søn, og Josva, Nuns søn, skal komme ind i det land, som jeg svor, jeg ville lade jer bo i. Ligesom I brugte fyrre dage til at udspejde landet, skal I bære jeres straf i fyrre år, et år for hver dag, og I skal erfare, hvad det vil sige at have mig til fjende. Jeg, Herren, har talt! Ja, sådan vil jeg handle mod hele denne onde menighed, der har rottet sig sammen mod mig. Her i ørkenen skal de omkomme, her skal de dø!« Vekselsang Sl 106,6-7a.13-14.21-22.23 R. Husk mig, Herre, i nåde mod dit folk. Vi har syndet med vore fædre, vi har handlet slet og ugudeligt. Vore fædre i Egypten gav ikke agt på dine undere; Men de glemte hurtigt hans gerninger og ville ikke afvente hans råd. De var griske og grådige i ørkenen og udæskede Gud i ødemarken; De glemte Gud, deres frelser, som gjorde store gerninger i Egypten, undere i Kams land, og frygtindgydende gerninger ved Sivhavet. Han havde besluttet at udrydde dem, hvis ikke Moses, hans udvalgte, havde lagt sig imellem for at hindre hans vrede i at ødelægge. Akklamation til Evangeliet Luk 7,16 Halleluja! En stor profet er fremstået iblandt os, og Gud har besøgt sit folk. Evangelium Matt 15,21-28 På den tid drog Jesus til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana’anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte: »Forbarm dig over mig, Herre, Davids søn! Min datter plages slemt af en dæmon.« Men han svarede hende ikke et ord. Og hans disciple kom hen og bad ham: »Send hende væk! Hun råber efter os.« Han svarede: »Jeg er ikke sendt til andre end til de fortabte får af Israels hus.« Men hun kom og kastede sig ned for ham og bad: »Herre, hjælp mig!« Han sagde: »Det er ikke rigtigt at tage børnenes brød og give det til de små hunde.« Men hun svarede: »Jo, Herre, for de små hunde æder da af de smuler, som falder fra deres herres bord.« Da sagde Jesus til hende: »Kvinde, din tro er stor. Det skal ske dig, som du vil.« Og i samme øjeblik blev hendes datter rask.	5 Torsdag i 18. alm. uge I Hele dagen 05/08/2021 Det almindelige kirkeår Søndagstekstrække B Hverdagstekstrække I Torsdag i 18. alm. uge (II Ps) Helgener: Kirkevielsesfest for kirken Santa Maria Maggiore Læsning 4 Mos 20,1-13 I den første måned kom hele israelitternes menighed til Sins ørken, og folket slog sig ned i Kadesh. Dér døde Mirjam, og dér blev hun begravet. Der var ikke vand til menigheden, så de samlede sig om Moses og Aron. Folket rettede anklager mod Moses og sagde: »Var vi bare omkommet ligesom vore brødre for Herrens ansigt. Hvorfor har I ført Herrens forsamling ud i denne ørken, så både vi og vort kvæg skal dø her? Hvorfor har I ført os op fra Egypten og bragt os til dette frygtelige sted, hvor der hverken er korn eller figner eller druer eller granatæbler, og hvor der ikke er vand at drikke?« Moses og Aron forlod forsamlingen og gik hen til indgangen til Åbenbaringsteltet; de kastede sig ned, og Herrens herlighed viste sig for dem. Herren sagde til Moses: »Tag staven, og kald menigheden sammen. Du og din bror Aron skal tale til klippen for øjnene af dem, så vil den give vand. Du skal få vand ud af klippen til dem og give menigheden og dens kvæg at drikke.« Så tog Moses staven, der lå for Herrens ansigt, sådan som Herren havde befalet ham. Moses og Aron kaldte forsamlingen hen foran klippen, og Moses sagde til dem: »Hør nu, I trodsige! Mon vi kan få vand ud til jer af denne klippe?« Så løftede Moses hånden og slog to gange på klippen med sin stav, og der strømmede rigeligt vand ud, så både menigheden og deres kvæg kunne drikke. Men Herren sagde til Moses og Aron: »I troede ikke på mig og agtede ikke min hellighed for øjnene af israelitterne; derfor skal I ikke komme til at føre denne forsamling til det land, jeg har givet dem.« Det er Meribas vand, hvor israelitterne kom med anklager mod Herren, og hvor han viste sin hellighed på dem. Vekselsang Sl 95,1-2.6-7.8-9 R. Om I dag ville lytte til Herrens stemme. Gør ikke jeres hjerter hårde! Kom, lad os juble for Herren, bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe. Lad os træde frem for ham med takkesang, bryde ud i lovsang til ham. Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os, lad os falde på knæ for Herren, vor skaber, for han er vor Gud, og vi er hans folk, de får, han vogter. Om I dog i dag ville lytte til ham! Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba, som den dag ved Massa i ørkenen, da jeres fædre udæskede mig og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger. Akklamation til Evangeliet Matt 16,18 Halleluja! Du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke, og dødsrigets porte skal ikke få magt over den. Evangelium Matt 16,13-23 Da Jesus kom til området ved Cæsarea Filippi, spurgte han sine disciple: »Hvem siger folk, at Menneskesønnen er?« De svarede: »Nogle siger Johannes Døber, andre Elias, og andre igen Jeremias eller en anden af profeterne.« Så spurgte han dem: »Men I, hvem siger I, at jeg er?« Simon Peter svarede: »Du er Kristus, den levende Guds søn.« Og Jesus sagde til ham: »Salig er du, Simon, Jonas’ søn, for det har kød og blod ikke åbenbaret dig, men min fader i himlene. Og jeg siger dig, at du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke, og dødsrigets porte skal ikke få magt over den. Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget, og hvad du binder på jorden, skal være bundet i himlene, og hvad du løser på jorden, skal være løst i himlene.« Da forbød han strengt sine disciple at sige til nogen, at han var Kristus. Fra da af begyndte Jesus at lade sine disciple vide, at han skulle gå op til Jerusalem og lide meget ondt af de ældste og ypperstepræsterne og de skriftkloge og slås ihjel og opstå på den tredje dag. Da tog Peter ham til side og begyndte at gå i rette med ham og sagde: »Gud bevare dig, Herre, sådan må det aldrig gå dig!« Men Jesus vendte sig om og sagde til Peter: »Vig bag mig, Satan! Du vil bringe mig til fald. For du vil ikke, hvad Gud vil, men hvad mennesker vil.«	6 HERRENS FORKLARELSE B Hele dagen 06/08/2021 Det almindelige kirkeår Søndagstekstrække B Hverdagstekstrække II Fredag. HERRENS FORKLARELSE (f) Helgener: Der kan vælges enten 1. eller 2. læsning 1. Læsning Dan 7,9-10, 13-14 Jeg Daniel så dette: Troner blev stillet frem, og en gammel af dage tog sæde; hans klæder var hvide som sne, og håret på hans hoved var rent som uld. Hans trone var flammer af ild, dens hjul var luende ild. En flod af ild strømmede frem og løb ud foran ham. Tusind, ja tusinder tjente ham, ti tusind, ja titusinder stod foran ham. Retten blev sat, bøgerne blev åbnet. I nattesynerne så jeg dette: Med himlens skyer kom en, der så ud som en menneskesøn; han kom hen til den gamle af dage og blev ført frem for ham. Herredømme, ære og kongerige blev givet ham; alle folk, stammer og tungemål tjente ham. Hans herredømme er et evigt herredømme, som ikke skal forgå, hans kongerige skal ikke gå til grunde. Så meget mere fast står profeternes tale for os, og den gør I ret i at være opmærksomme på som på en lampe, der skinner på et mørkt sted, indtil dagen bryder frem, og morgenstjernen stiger op i jeres hjerter. Vekselsang Sl 97,1-2.5-6.9 R. Herren er Konge, den Højeste over hele jorden. Herren er konge! Jorden skal juble, de mange fjerne øer skal glæde sig. Skyer og skymulm omgiver ham, retfærdighed og ret er hans trones grundvold. Bjergene smelter som voks foran Herren, foran hele jordens Herre. Himlen fortæller om hans retfærdighed, og alle folkene ser hans herlighed. For du, Herre, er den Højeste over hele jorden, du er højt ophøjet over alle guder. 2.Læsning 2 Peter 1,16-19 Brødre og søstre! Det var ikke udspekulerede fabler, vi byggede på, da vi forkyndte jer vor Herre Jesu Kristi magt og hans komme, men vi havde med egne øjne set Jesu majestæt. For han modtog ære og herlighed af Gud Fader, da der lød en røst til ham fra den ophøjede herlighed: »Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag.« Denne røst har vi selv hørt lyde fra himlen, mens vi var sammen med ham på det hellige bjerg. Så meget mere fast står profeternes tale for os, og den gør I ret i at være opmærksomme på som på en lampe, der skinner på et mørkt sted, indtil dagen bryder frem, og morgenstjernen stiger op i jeres hjerter. Akklamation til Evangeliet Halleluja! Denne er min Søn, den elskede; i ham har jeg velbehag. Hør ham! Evangelium Mark 9, 2-10 Jesus tog Peter og Jakob og Johannes med sig og førte dem op på et højt bjerg, hvor de var helt alene. Og han blev forvandlet for øjnene af dem, og hans klæder blev skinnende hvide, meget hvidere end nogen på jorden kan blege dem. Og Elias kom til syne for dem sammen med Moses, og de talte med Jesus. Så udbrød Peter og sagde til Jesus: »Rabbi, det er godt, at vi er her. Lad os bygge tre hytter, én til dig og én til Moses og én til Elias.« Han vidste nemlig ikke, hvad han skulle sige, for de var helt forfærdede. Så kom der en sky, som overskyggede dem, og der lød en røst fra skyen: »Det er min elskede søn. Hør ham!« Og da de så sig omkring, kunne de pludselig kun se Jesus alene hos sig. Mens de gik ned fra bjerget, forbød han dem at fortælle nogen, hvad de havde set, før Menneskesønnen var opstået fra de døde.	7 Lørdag i 18. alm. uge I Hele dagen 07/08/2021 Det almindelige kirkeår Søndagstekstrække B Hverdagstekstrække I Lørdag i 18. alm. uge (II Ps) Helgener: Xystus II, pave og lidelsesfæller, martyrer († 258) ————-Cajetan, præst († 1547) Bededag for præste- og ordenskald Læsning 5 Mos 6,4-13 »Hør, Israel! Herren vor Gud, Herren er én. Derfor skal du elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke. Disse ord, som jeg i dag befaler dig, skal ligge dig på sinde, og du skal gentage dem for dine sønner; du skal fremsige dem, både når du er hjemme, og når du er ude, når du går i seng, og når du står op. Du skal binde dem om din hånd som et tegn, de skal sidde på din pande som et mærke, og du skal skrive dem på dørstolperne i dit hjem og i dine porte. Herren din Gud vil føre dig ind i det land, som han lovede dine fædre Abraham, Isak og Jakob at give dig, et land med store og smukke byer, du ikke selv har bygget, med huse, der er fulde af alt godt, du ikke selv har samlet, med udhuggede cisterner, du ikke selv har hugget ud, med vingårde og olivenlunde, du ikke selv har plantet. Når du så har spist dig mæt, skal du tage dig i agt, at du ikke glemmer Herren, som førte dig ud af Egypten, af trællehuset. Du skal frygte Herren din Gud, ham skal du tjene, og ved hans navn skal du sværge.« Vekselsang Sl 18,2-3a.3bc-4.47 & 51a R. Jeg elsker dig, Herre, min styrke. Jeg elsker dig, Herre, min styrke; Herren er min klippe, min borg, min befrier, min Gud, mit bjerg, hvor jeg søger tilflugt, mit skjold, min frelses horn og min fæstning. Jeg råber til Herren, den lovpriste, og bliver frelst fra mine fjender. Herren lever! Lovet være min klippe! Min frelses Gud er ophøjet. Han giver sin konge store sejre og viser troskab mod sin salvede. Akklamation til Evangeliet 2 Tim 1,10b Halleluja! Vor frelser Kristus Jesus tilintetgjorde døden og bragte liv og uforgængelighed for lyset ved evangeliet. Evangelium Matt 17,14-20 På den tid kom en mand hen til Jesus, faldt på knæ for ham og bad: »Herre, forbarm dig over min søn, for han er månesyg og lider slemt. Han styrter snart i ild og snart i vand. Og jeg har bragt ham til dine disciple, men de kunne ikke helbrede ham.« Jesus udbrød: »Du vantro og forvildede slægt, hvor længe skal jeg være hos jer, hvor længe skal jeg holde jer ud? Kom herhen med ham!« Og Jesus truede ad dæmonen, og den fór ud af ham, og i samme øjeblik blev drengen rask. Da de var blevet alene, kom disciplene hen og spurgte Jesus: »Hvorfor kunne vi ikke drive den ud?« Han sagde til dem: »Fordi I har så lille en tro. Sandelig siger jeg jer: Har I en tro som et sennepsfrø, kan I sige til dette bjerg: Flyt dig herfra og derhen! og det vil flytte sig. Og intet vil være umuligt for jer.
8 19. ALM. SØNDAG B Hele dagen 08/08/2021 Det almindelige kirkeår Søndagstekstrække B Hverdagstekstrække I 19. ALM. SØNDAG (III Ps) Helgener: 1. læsning 1 Kong 19,4-8 I de dage vandrede Elias en dagsrejse ud i ørkenen og gik hen og satte sig under en gyvelbusk; han bad om at måtte dø og sagde: “Det er nok, Herre! Tag mit liv, for jeg er ikke mere værd end mine fædre.” Så lagde han sig ned og faldt i søvn under gyvelbusken. Men en engel rørte ved ham og sagde: “Stå op og spis!” Da han så sig om, var der et nybagt brød og en krukke med vand ved hans hoved. Han spiste og drak, og så lagde han sig igen. Men Herrens engel rørte ved ham for anden gang og sagde: “Stå op og spis, ellers bliver vejen for lang for dig.” Så stod han op og spiste og drak. Styrket af måltidet gik han i fyrre dage og fyrre nætter, til han nåede frem til Guds bjerg Horeb. Vekselsang Sl 34,2-3.4-5.6-7.8-9 R. Smag og se, at Herren er god. Jeg vil prise Herren til alle tider, min mund skal altid lovsynge ham. Jeg fryder mig over Herren, de ydmyge hører det med glæde. Ophøj Herren sammen med mig, sammen vil vi hylde hans navn! Jeg søgte Herren, og han svarede mig, han befriede mig for al min frygt. De, som retter blikket mod ham, stråler af glæde, deres ansigter skal ikke forgræmmes. Den hjælpeløse råbte, og Herren hørte ham, han frelste ham af alle hans trængsler. Herrens engel lejrer sig omkring dem, der frygter ham, og han udfrier dem. Smag og se, at Herren er god; lykkelig den mand, der søger tilflugt hos ham. 2. læsning Ef 4,30-5,2 Brødre og søstre. Vold ikke Guds hellige ånd sorg, den som I blev beseglet med indtil forløsningens dag. Al forbitrelse og hidsighed og vrede og råb og spot skal ligge jer fjernt, ja, al ondskab; men vær gode mod hinanden, vær barmhjertige og tilgiv hinanden, ligesom Gud har tilgivet jer i Kristus. I skal ligne Gud som hans kære børn og vandre i kærlighed, ligesom Kristus elskede os og gav sig selv hen for os som en gave og et offer til Gud, en liflig duft. Akklamation til Evangeliet Joh 6,51 Halleluja! Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra himlen; den, der spiser af det brød, skal leve til evig tid. Evangelium Joh 6,41-51 På den tid stod og skumlede Jøderne over Jesus, fordi han havde sagt: Jeg er det brød, som er kommet ned fra himlen. Og de sagde: “Er det ikke Jesus, Josefs søn, hvis far og mor vi kender? Hvordan kan han så sige: Jeg er kommet ned fra himlen?” Jesus svarede dem: “I skal ikke stå dér og skumle! Ingen kan komme til mig, hvis ikke Faderen, som har sendt mig, drager ham, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag. Der står skrevet hos profeterne: ‘Alle skal være oplært af Gud.’ Enhver, som har hørt og lært af Faderen, kommer til mig. Ikke at nogen har set Faderen, undtagen den, der er fra Gud; han har set Faderen. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der tror, har evigt liv. Jeg er livets brød. Jeres fædre spiste manna i ørkenen, og de døde. Men det brød, som kommer ned fra himlen, gør, at den, der spiser af det, ikke dør. Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra himlen; den, der spiser af det brød, skal leve til evig tid. Og det brød, jeg vil give, er mit kød, som gives til liv for verden.”	9 THERESA BENEDICTA AF KORSET, jomfru og martyr, værnehelgen for Europa (Edith Stein) Hele dagen 09/08/2021 THERESA BENEDICTA AF KORSET, jomfru og martyr, værnehelgen for Europa (Edith Stein) († 1942) (f) Helgener: THERESA BENEDICTA AF KORSET Læsning Hos. 2, 16b, 17b. 21 – 22 Jeg vil føre hende ud i ørkenen og tale til hendes hjerte. Da vil hun svare mig, som da hun var ung, som dengang hun drog op fra Egypten. Jeg forlover mig med dig for evigt; jeg forlover mig med dig i ret og retfærdighed, i godhed og barmhjertighed. Jeg forlover mig med dig i troskab, og du skal kende Herren. Vekselsang Sl 145,10-11.12-13ab. 17-18 R. Se brudgommen er der, gå Kristus Herren i møde. Alle dine skabninger, Herre, takker dig, dine fromme priser dig. De fortæller om dit herlige kongedømme og taler om din styrke. De vil kundgøre hans vælde for menneskene, hans kongedømmes prægtige herlighed. Dit kongedømme består i al evighed, dit herredømme i slægt efter slægt. Herren er retfærdig på alle sine veje, han er trofast i alle sine gerninger. Herren er nær ved alle, der råber til ham, alle der råber til ham i oprigtighed. Akklamation til Evangeliet Halleluja! Herre, du er Guds Søn, du er Israels konge. Evangelium Matt. 25, 1 – 13 Himmeriget skal ligne ti brudepiger, som tog deres lamper og gik ud for at møde brudgommen. Fem af dem var tåbelige, og fem var kloge. De tåbelige tog deres lamper med, men ikke olie. De kloge tog både deres lamper med og olie i deres kander. Da brudgommen lod vente på sig, blev de alle sammen døsige og faldt i søvn. Men ved midnat lød råbet: Brudgommen kommer, gå ud og mød ham! Da vågnede alle pigerne og gjorde deres lamper i stand. Og de tåbelige sagde til de kloge: Giv os noget af jeres olie, for vore lamper går ud. Men de kloge svarede: Nej, der er ikke nok til både os og jer. Gå hellere hen til købmanden og køb selv. Men da de var gået hen for at købe, kom brudgommen, og de, der var rede, gik med ham ind i bryllupssalen, og døren blev lukket. Siden kom også de andre piger og sagde: Herre, herre, luk os ind! Men han svarede: Sandelig siger jeg jer, jeg kender jer ikke. Våg derfor, for I kender hverken dagen eller timen.	10 LAURENTIUS Hele dagen 10/08/2021 LAURENTIUS, diakon og martyr († 259) (f) Helgener: LAURENTIUS Læsning 2 Kor 9,6-10 Brødre og søstre. Husk, at den, der sår sparsomt, skal også høste sparsomt, og den, der sår rigeligt, skal også høste rigeligt. Men enhver skal give, som han har hjerte til ikke vrangvilligt eller under pres, for Gud elsker en glad giver. Gud magter at give jer al nåde i rigt mål, så I altid i alle måder har nok af alt og endda overflod til at gøre godt som der står skrevet: Han strøede ud, han gav til de fattige, hans retfærdighed består til evig tid. Og han, der forsyner sædemanden med udsæd og med brød til at spise, skal også forsyne jer rigeligt med udsæd, forøge det med mange fold og lade jeres retfærdighed bære rige frugter. Vekselsang Sl 112,1-2.5-6.7-8.9 R. Lykkelig den, der låner gavmidt ud. Lykkelig den, der frygter Herren og elsker hans bud højt. Hans afkom bliver mægtigt i landet, retskafnes slægt velsignes. Lykkelig den, der låner gavmildt ud og sørger for sin ejendom på rette måde, for han skal aldrig vakle. Altid skal den retfærdige huskes. Han frygter ikke budskab om ulykke, hans hjerte er trygt i tillid til Herren. Med fasthed i sindet frygter han ikke, han får sine fjenders nederlag at se. Han strør ud, han giver til de fattige, hans retfærdighed består til evig tid, hans horn løfter sig herligt. Akklamation til Evangeliet Joh 8,12bc Halleluja! Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys. Evangelium Joh 12,24-26 På den tid sagde Jesus til sine disciple: » Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bliver det kun det ene korn; men hvis det dør, bærer det mange fold. Den, der elsker sit liv, mister det, og den, der hader sit liv i denne verden, skal bevare det til evigt liv. Den, der tjener mig, skal følge mig, og hvor jeg er, dér skal også min tjener være. Den, der tjener mig, ham skal Faderen ære.«	11 Onsdag i 19. alm. uge I Hele dagen 11/08/2021 Det almindelige kirkeår Søndagstekstrække B Hverdagstekstrække I Onsdag i 19. alm. uge (III Ps) Helgener: Klara, jomfru († 1253) (m) Læsning 5.Mos 34,1-12 Fra Moabs sletter gik Moses op på Nebobjerget, til Pisgas tinde, over for Jeriko, og Herren lod ham se hele landet: Gilead op til Dan, hele Naftali, Efraims og Manasses land, hele Judas land over til havet i vest, Sydlandet og Jordandalen, dalen ved Jeriko, Palmebyen, ned til Soar. Og Herren sagde til ham: »Det er det land, jeg lovede Abraham, Isak og Jakob, da jeg sagde: Jeg giver det til dine efterkommere. Du har fået det at se, men du kommer ikke derover!« Moses, Herrens tjener, døde dér i Moabs land, efter Herrens afgørelse, og han begravede ham i dalen i Moabs land over for Bet-Peor; men den dag i dag ved ingen, hvor hans grav er. Moses var 120 år, da han døde, hans øjne var ikke blevet svage, hans livskraft ikke svundet. Israelitterne græd over Moses i tredive dage på Moabs sletter; så var sørgetiden for Moses forbi. Josva, Nuns søn, var fuld af visdoms ånd, for Moses havde lagt sine hænder på ham. Israelitterne lyttede til ham og fulgte de befalinger, Herren havde givet Moses. Der fremstod ikke senere i Israel nogen profet som Moses, som Herren omgikkes ansigt til ansigt. Tænk blot på de tegn og undere, som Herren satte ham til at udføre i Egypten mod Farao og mod alle hans hoffolk og hele hans land, eller på alt det, hans stærke hånd udrettede, alt det store og frygtindgydende, Moses gjorde for øjnene af hele Israel. Vekselsang Sl 66,1-3a.16-17 R. Lovet være Gud, som holder mig i live. Bryd ud i fryderåb for Gud, hele jorden, lovsyng hans herlige navn, giv ham ære og pris! Sig til Gud: Hvor er dine gerninger frygtindgydende. Kom og se Guds gerninger, hans handlinger indgyder mennesker frygt; Pris vor Gud, I folkeslag, lad lovsangen til ham lyde! Alle I, som frygter Gud, kom og hør, så skal jeg fortælle, hvad han har gjort for mig. Jeg råbte til ham, lovsang var på min tunge. Akklamation til Evangeliet 2 Kor 5,19 Halleluja! Det var Gud, der i Kristus forligte verden med sig selv og betroede os ordet om forligelsen. Evangelium Matt 18,15-20 På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Hvis din broder forsynder sig imod dig, så gå hen til ham og drag ham til ansvar på tomandshånd. Hører han dig, så har du vundet din broder. Hører han dig ikke, så tag én eller to med dig, for på to eller tre vidners udsagn skal enhver sag afgøres. Hører han heller ikke dem, så sig det til menigheden, og vil han ikke engang høre efter menigheden, skal han i dine øjne være som en hedning og en tolder. Sandelig siger jeg jer: Hvad I binder på jorden, skal være bundet i himlen, og hvad I løser på jorden, skal være løst i himlen. Jeg siger jer også: Alt, hvad to af jer her på jorden bliver enige om at bede om, det skal de få af min himmelske fader. For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem.«	12 Torsdag i 19. alm. uge I Hele dagen 12/08/2021 Det almindelige kirkeår Søndagstekstrække B Hverdagstekstrække I Torsdag i 19. alm. uge (III Ps) Helgener: Johanne Franciska Chantal, ordenssøster († 1641) Læsning Jos 3,7-10a. 11. 13-17 Herren sagde til Josva: »Fra i dag vil jeg gøre dig stor i alle israelitternes øjne, så de forstår, at ligesom jeg var med Moses, vil jeg være med dig. Du skal befale de præster, som bærer pagtens ark, at standse i vandkanten, når de kommer ned til Jordan.« Så sagde Josva til israelitterne: »Kom herhen, og hør Herren jeres Guds ord!« Han sagde: »Sådan skal I vide, at den levende Gud er iblandt jer, og at han vil drive kana’anæerne. Pagtens ark, der tilhører hele jordens Herre, skal gå foran jer ud i Jordan. Når præsterne, som bærer arken, der tilhører Herren, hele jordens Herre, sætter foden i Jordans vand, vil vandet i Jordan løbe væk, og det vand, som kommer oppefra, vil stå som en vold.« Så brød folket op fra deres telte for at gå over Jordan; og præsterne, der bar pagtens ark, gik i spidsen for folket. I hele høsttiden går Jordan over sine bredder; men da præsterne, der bar arken, kom ned til Jordan og satte foden i vandkanten, standsede vandet, som kom oppefra; det rejste sig som en vold langt oppe, ved byen Adam, som ligger i nærheden af Saretan. Og det, der løb ned mod Araba-havet, Salthavet, forsvandt helt. Folket gik over floden ud for Jeriko. Præsterne, der bar Herrens pagts ark, blev stående på den tørre bund midt ude i Jordan, mens alle israelitterne gik tørskoet over, indtil hele folket var kommet over Jordan. Vekselsang Sl 114,1-2.3-4.5-6 R. Halléluja! Da Israel drog ud af Egypten, Jakobs hus fra et folk med fremmed sprog, da blev Juda Herrens helligdom og Israel hans herredømme. Havet så det og flygtede, Jordan vendte om og løb baglæns; bjergene sprang som væddere, højene sprang som kid og lam. Hvad skete der med dig, hav, siden du flygtede, og med dig, Jordan, siden du vendte om og løb baglæns? Bjerge, hvorfor sprang I som væddere, høje, hvorfor sprang I som kid og lam? Akklamation til Evangeliet Sl 119,135 Halleluja! Lad dit ansigt lyse over din tjener, og lær mig dine lovbud! Evangelium Matt 18,21-19,1 På den tid kom Peter til Jesus og spurgte: »Herre, hvor mange gange skal jeg tilgive min broder, når han forsynder sig imod mig? Op til syv gange?« Jesus svarede ham: »Jeg siger dig, ikke op til syv gange, men op til syvoghalvfjerds gange. Derfor: Himmeriget ligner en konge, der ville gøre regnskab med sine tjenere. Da han begyndte på regnskaberne, blev en, der skyldte ti tusind talenter, ført frem for ham. Da han ikke havde noget at betale med, befalede hans herre, at han og hans kone og børn og alt, hvad han ejede, skulle sælges og gælden betales. Men tjeneren kastede sig ned for ham og bad: Hav tålmodighed med mig, så skal jeg betale dig det alt sammen. Så fik den tjeners herre medynk med ham og lod ham gå og eftergav ham gælden. Men da den tjener gik ud, traf han en af sine medtjenere, som skyldte ham hundrede denarer. Og han greb ham i struben og sagde: Betal, hvad du skylder! Hans medtjener kastede sig ned for ham og bad: Hav tålmodighed med mig, så skal jeg betale dig. Det ville han ikke, men gik hen og lod ham kaste i fængsel, indtil han fik betalt, hvad han skyldte. Da hans medtjenere nu så, hvad der var sket, blev de meget bedrøvede og gik hen og forklarede deres herre alt, hvad der var sket. Da kaldte hans herre ham for sig og sagde: Du onde tjener, al den gæld eftergav jeg dig, da du bad mig om det. Burde du så ikke også forbarme dig over din medtjener, ligesom jeg forbarmede mig over dig? Og hans herre blev vred og overlod ham til bødlerne, indtil han fik betalt alt, hvad han skyldte. Sådan vil også min himmelske fader gøre med hver eneste af jer, der ikke af hjertet tilgiver sin broder.« Da Jesus var færdig med denne tale, forlod han Galilæa og drog gennem landet øst for Jordan til Judæa.	13 Fredag i 19. alm. uge I Hele dagen 13/08/2021 Det almindelige kirkeår Søndagstekstrække B Hverdagstekstrække I Fredag i 19. alm. uge (III Ps) Helgener: Pontianus, pave, og Hippolyt, præst, martyrer († 3.årh.) Læsning Jos 24,1-13 Josva samlede alle Israels stammer i Sikem; han kaldte Israels ældste, overhovederne, dommerne og skriverne til sig, og de trådte frem for Guds ansigt. Josva sagde til hele folket: »Dette siger Herren, Israels Gud: I gamle dage boede jeres fædre på den anden side af Eufratfloden, Tera, Abrahams og Nakors far, og de dyrkede andre guder. Men jeg tog jeres fader Abraham fra landet på den anden side af floden og lod ham vandre omkring i hele Kana’an. Jeg gjorde hans efterkommere talrige og gav ham Isak, og Isak gav jeg Jakob og Esau. Jeg gav Esau Se’irs bjerge i eje. Men Jakob og hans sønner drog ned til Egypten. Jeg sendte Moses og Aron, og jeg slog Egypten med de plager, jeg bragte over dem, og derefter førte jeg jer ud. Da jeg havde ført jeres fædre ud af Egypten, og de var kommet til havet, satte egypterne efter dem med vogne og ryttere og indhentede dem ved Sivhavet. Da råbte jeres fædre til Herren, og han lagde mørke mellem jer og egypterne, og han lod havet skylle over dem, så det lukkede sig over dem. I så selv, hvad jeg gjorde ved egypterne. Da I havde opholdt jer i ørkenen i lang tid, førte jeg jer til amoritternes land øst for Jordan. De gik til angreb på jer, men jeg gav dem i jeres hånd; I erobrede deres land, og jeg udryddede dem foran jer. Moabs konge Balak, Sippors søn, gik til angreb på Israel. Han sendte bud efter Bileam, Beors søn, for at han skulle forbande jer. Men det ville jeg ikke høre, så Bileam måtte velsigne jer; sådan reddede jeg jer fra ham. Så gik I over Jordan og kom til Jeriko; Jerikos borgere og amoritterne, perizzitterne, kana’anæerne, hittitterne, girgashitterne, hivvitterne og jebusitterne gik til angreb på jer, men jeg gav dem i jeres hånd. Jeg sendte modløsheden foran jer, og den drev de tolv amoritterkonger bort foran jer; det skete ikke ved dit sværd og ikke ved din bue. Jeg gav jer land, I ikke selv har slidt med, byer, I ikke selv har bygget, men som I bosatte jer i; jeg gav jer vingårde og olivenlunde, I ikke selv har plantet, men hvis frugter I nyder. Vekselsang Sl 136,1-3.16-18.21-22&24 R. Hans trofasthed varer til evig tid. eller: Halleluja! Tak Herren, for han er god, hans trofasthed varer til evig tid. Tak gudernes Gud, hans trofasthed varer til evig tid. Tak herrernes Herre, hans trofasthed varer til evig tid. Han ledte sit folk gennem ørkenen, hans trofasthed varer til evig tid. Han slog store konger, hans trofasthed varer til evig tid, og dræbte mægtige konger, hans trofasthed varer til evig tid, Han gav deres land i eje, hans trofasthed varer til evig tid, i eje til Israel, hans tjener, hans trofasthed varer til evig tid. og rev os løs fra vore fjender, hans trofasthed varer til evig tid. Akklamation til Evangeliet 1 Thess 2,13 Halleluja! Tag mod Guds ord, ikke som menneskeord, men som det, det i sandhed er, Guds ord. Evangelium Matt 19,3-12 På den tid kom nogle farisæere hen til Jesus, og for at sætte ham på prøve spurgte de: »Er det tilladt en mand at skille sig fra sin hustru af en hvilken som helst grund?« Han sagde: »Har I ikke læst, at Skaberen fra begyndelsen skabte dem som mand og kvinde og sagde: Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød? Derfor er de ikke længere to, men ét kød. Hvad Gud altså har sammenføjet, må et menneske ikke adskille.« De spurgte ham: »Hvorfor har Moses så påbudt manden at give et skilsmissebrev, når han skiller sig fra hende?« Han sagde til dem: »Det var med tanke på jeres hårdhjertethed, at Moses tillod jer at skille jer fra jeres hustru, men fra begyndelsen var det ikke sådan. Jeg siger jer: Den, der skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud.« Hans disciple sagde til ham: »Hvis mandens forhold til kvinden er sådan, er det bedre ikke at gifte sig.« Men han sagde til dem: »Hvad dette går ud på, kan ikke alle rumme, men kun de, der får det givet. Der er dem, der er uegnede til ægteskab fra moders liv, og der er dem, der er uegnede, fordi mennesker har gjort dem uegnede til det, og der er dem, der har gjort sig selv uegnede for Himmerigets skyld. Lad dem, der kan, rumme det!«	14 Lørdag i 19. alm. uge I Hele dagen 14/08/2021 Det almindelige kirkeår Søndagstekstrække B Hverdagstekstrække I Lørdag i 19. alm. uge (III Ps) Helgener: Maximilian Maria Kolbe, præst og martyr († 1941) (m) Jomfru Marias optagelse i Himlen – vigiliemesse Læsning Jos 24,14-29 »Frygt nu Herren, og tjen ham i oprigtighed og trofasthed; fjern de guder, som jeres fædre dyrkede på den anden side af floden og i Egypten, og dyrk Herren. Men hvis det er jer imod at dyrke Herren, så vælg i dag, om I vil dyrke de guder, jeres fædre dyrkede på den anden side af floden, eller amoritternes guder, i hvis land I bor. Jeg og mit hus vil tjene Herren.« Da svarede folket: »Det kunne aldrig falde os ind at svigte Herren og dyrke andre guder. Det var jo Herren vor Gud, som førte os og vore fædre op fra Egypten, fra trællehuset. Han gjorde disse store tegn for øjnene af os og bevarede os hele den vej, vi vandrede, og blandt alle de folk, hvis lande vi vandrede igennem. Herren drev alle disse folk og amoritterne, som boede i landet, bort foran os. Også vi vil dyrke Herren, for han er vor Gud.« Josva sagde til folket: »I er ikke i stand til at dyrke Herren, for han er en hellig Gud; han er en lidenskabelig Gud, han tilgiver ikke jeres overtrædelser og synder. Når I svigter Herren og dyrker fremmede guder, vil han vende sig fra jer og handle ondt mod jer og tilintetgøre jer, selv om han før har handlet godt mod jer.« Folket sagde til Josva: »Nej, Herren vil vi dyrke!« Da sagde Josva til folket: »I er vidner imod jer selv på, at det er Herren, I har valgt at dyrke.« De svarede ja, og så sagde han: »Fjern så de fremmede guder, I har hos jer, og vend jeres hjerte til Herren, Israels Gud!« Og folket sagde til Josva: »Herren vor Gud vil vi tjene, og ham vil vi adlyde.« Den dag sluttede Josva pagten for folket, og han fastsatte lov og ret i Sikem. Han skrev disse ord ned i Guds lovbog. Så tog han en stor sten og rejste den under den eg, som står i Herrens helligdom, og sagde til hele folket: »Se, denne sten skal være vidne imod os, for den har hørt hvert ord, Herren har talt til os; den skal være vidne imod jer, så I ikke fornægter jeres Gud.« Så sendte Josva folket bort, hver til sin arvelod. Nogen tid efter døde Herrens tjener Josva, Nuns søn, 110 år gammel. Vekselsang Sl 16,1-2a&5.7-8.11 R. Herre, du er min tilmålte del. Vogt mig, Gud, jeg søger tilflugt hos dig. Jeg siger til Herren: »Du er min herre.« Herre, du min tilmålte del og mit bæger, du sikrer min lod. Jeg vil prise Herren, som råder mig, ja, om natten får jeg vejledning i mit indre. Jeg har altid Herren for øje, han er ved min højre side, og jeg vakler ikke. Du lærer mig livets vej, du mætter mig med glæde for dit ansigt, du har altid herlige ting i din højre hånd. Akklamation til Evangeliet Matt 11,25 Halleluja! Priset være du, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har åbenbaret rigets hemmeligeder for umyndige. Evangelium Matt 19,13-15 På den tid bar de nogle små børn til Jesus, for at han skulle lægge hænderne på dem og bede; disciplene truede ad dem, men Jesus sagde: »Lad de små børn være; I må ikke hindre dem i at komme til mig, for Himmeriget er deres.« Og han lagde hænderne på dem og gik derfra.
15 JOMFRU MARIAS OPTAGELSE I HIMLEN Hele dagen 15/08/2021 2JOMFRU MARIAS OPTAGELSE I HIMLEN (h) Kirketælling 1. læsning Åb 11,19a; 12,1-6a. 10ab Guds tempel i himlen blev åbnet, og hans pagts ark kunne ses i hans tempel. Og et stort tegn viste sig på himlen, en kvinde klædt i solen, med månen under sine fødder og med en krone af tolv stjerner på sit hoved. Og der viste sig et andet tegn på himlen, en stor ildrød drage med syv hoveder og ti horn og syv kroner på sine hoveder. Dens hale fejede en tredjedel af himlens stjerner bort og styrtede dem ned på jorden. Dragen stillede sig foran kvinden, der skulle føde, for at sluge hendes barn, så snart hun fødte. Og hun fødte en søn, en dreng, som skal vogte alle folkeslagene med et jernscepter. Og hendes barn blev bortrykket til Gud og hans trone. Men kvinden flygtede ud i ørkenen; dér har hun et sted, som Gud har gjort rede til hende. Og jeg hørte en høj røst i himlen sige: »Nu er frelsen og magten og Riget vor Guds og herredømmet hans salvedes!« Vekselsang Sl 45,10.11-12.16 R. Dronningen står ved din højre side, smykket med ofirguld. Kongedøtre går dig i møde, dronningen står ved din højre side, smykket med Ofirguld. Hør efter, min datter, lyt opmærksomt: Glem dit folk og din fars hus! Kongen begærer din skønhed, han er din herre, kast dig ned for ham! De føres til dig under glædessang og jubel, og træder ind i kongens palads. 2. læsning 1 Kor 15,20-26 Brødre og søstre! Men nu er Kristus opstået fra de døde som førstegrøden af dem, der er sovet hen. Fordi døden kom ved et menneske, er også de dødes opstandelse kommet ved et menneske. For ligesom alle dør med Adam, skal også alle gøres levende med Kristus. Men hver til sin tid: Kristus som førstegrøden, dernæst, når han kommer, de, som hører Kristus til. Derefter kommer enden, når han har tilintetgjort al magt og myndighed og kraft og overgiver Riget til Gud Fader. For Kristus skal være konge, indtil Gud får lagt alle fjender under hans fødder; som den sidste fjende tilintetgøres døden. Akklamation til Evangeliet Luk 11,28 Halleluja! Maria er blevet optaget i himmelen, englenes hærskare fryder sig. Evangelium Luk 1,39-56 I de dage brød Maria op og skyndte sig til en by i Judæas bjergland; hun gik ind i Zakarias’ hus og hilste Elisabeth. Da Elisabeth hørte Marias hilsen, sprang barnet i hendes liv, og hun blev fyldt med Helligånden og råbte med høj røst: »Velsignet er du blandt kvinder, og velsignet dit livs frugt! Hvordan kan det forundes mig, at min Herres mor kommer til mig? For da lyden af din hilsen nåede mine ører, sprang barnet i mig af fryd. Salig er hun, som troede; for det, som er talt til hende af Herren, skal gå i opfyldelse.« Da sagde Maria: Min sjæl ophøjer Herren, og min ånd fryder sig over Gud, min frelser! Han har set til sin ringe tjenerinde. For herefter skal alle slægter prise mig salig, thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. Helligt er hans navn, og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, varer i slægt efter slægt. Han har øvet vældige gerninger med sin arm, splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker; han har styrtet de mægtige fra tronen, og han har ophøjet de ringe; sultende har han mættet med gode gaver, og rige har han sendt tomhændet bort. Han har taget sig af sin tjener Israel og husker på sin barmhjertighed som han tilsagde vore fædre mod Abraham og hans slægt til evig tid. Maria blev hos hende hen ved tre måneder og vendte så hjem.	16 Mandag i 20. alm. uge I Hele dagen 16/08/2021 Det almindelige kirkeår Søndagstekstrække B Hverdagstekstrække I Mandag i 20. alm. uge (IV Ps) Helgener: Stefan af Ungarn († 1038) Læsning Dom 2,11-19 Nu gjorde israelitterne, hvad der var ondt i Herrens øjne, og dyrkede Ba’alerne. De svigtede Herren, deres fædres Gud, som havde ført dem ud af Egypten; de fulgte andre guder, guder som folkene rundt om dem dyrkede; de tilbad dem og krænkede Herren. De svigtede Herren og dyrkede Ba’al og Astarterne. Da flammede Herrens vrede op mod Israel, og han overgav dem til folk, som udplyndrede dem. Han gav dem i hænderne på deres fjender på alle sider, så de ikke længere kunne holde stand mod deres fjender. Overalt hvor de rykkede ud, var Herrens hånd imod dem og ramte dem med ulykke, sådan som Herren havde svoret og sagt til dem. Og de kom i stor nød. Så lod Herren dommere fremstå, som frelste dem fra de folk, der udplyndrede dem. Men heller ikke dommerne adlød de; de horede med andre guder og tilbad dem. De veg hurtigt fra den vej, deres fædre havde vandret ad; fædrene havde adlydt Herrens befalinger, men de gjorde det ikke. Hver gang Herren lod en dommer fremstå blandt dem, var Herren med ham og frelste dem fra deres fjender, så længe dommeren levede. For Herren fik medlidenhed med dem, når de jamrede over, at de blev undertrykt og pint. Men så snart dommeren døde, faldt de tilbage og handlede værre end deres fædre; de fulgte andre guder og dyrkede og tilbad dem. De holdt ikke op med deres onde gerninger og med deres trodsige adfærd. Vekselsang Sl 106,34-35.36-37.39-40. 43ab&44 R. Husk os, Herre, i nåde mod dit folk. De udryddede ikke folkene, som Herren havde befalet dem. De blandede sig med folkeslagene og efterlignede deres gerninger. De dyrkede deres gudebilleder, som blev en fælde for dem. De ofrede deres sønner og deres døtre til dæmonerne. De blev urene ved deres gerninger og bedrev hor ved deres handlinger. Så flammede Herrens vrede op mod hans folk, han følte afsky for sit ejendomsfolk Gang på gang reddede han dem, men de trodsede ham med deres planer. Han så til dem i deres nød, da han hørte deres skrig. Akklamation til Evangeliet Matt 5,3 Halleluja! Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Evangelium Matt 19,16-22 På den tid kom der en hen til Jesus og spurgte: »Mester, hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv?« Han svarede ham: »Hvorfor spørger du mig om det gode? Én er den gode. Men vil du gå ind til livet, så hold budene!« Han spurgte: »Hvilke?« Jesus svarede: »Du må ikke begå drab, du må ikke bryde et ægteskab, du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk, ær din far og din mor! og: Du skal elske din næste som dig selv. «Den unge mand sagde: »Det har jeg holdt alt sammen. Hvad mangler jeg så?« Jesus sagde til ham: »Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!« Da den unge mand hørte det svar, gik han bedrøvet bort, for han var meget velhavende.	17 Tirsdag i 20. alm. uge I Hele dagen 17/08/2021 Det almindelige kirkeår Søndagstekstrække B Hverdagstekstrække I Tirsdag i 20. alm. uge (IV Ps) Helgener: Læsning Dom 6,11-24a Herrens engel kom og satte sig under egen i Ofra, som tilhørte abiezritten Joash. Hans søn Gideon var ved at tærske hvede i vinpersen for at have den i sikkerhed for midjanitterne. Herrens engel viste sig for ham og sagde til ham: »Herren er med dig, tapre kriger!« Gideon sagde til ham: »Hør mig, herre! Hvis Herren er med os, hvorfor har alt dette så ramt os? Hvor er alle de undere, som vore fædre fortalte os om, når de sagde: ›Herren førte os op fra Egypten‹? Nu har Herren forkastet os og givet os i midjanitternes magt.« Så vendte Herren sig til Gideon og sagde: »Drag af sted i al din styrke, så skal du frelse Israel fra midjanitterne. Det er mig, der sender dig.« Gideon sagde til ham: »Hør mig, herre! Hvordan skulle jeg kunne frelse Israel? Min slægt er den mest ubetydelige i Manasse, og jeg er den yngste i min fars hus.« Men Herren sagde til ham: »Jeg vil være med dig! Du skal slå midjanitterne alle som én.« Gideon sagde: »Har jeg fundet nåde for dine øjne, så giv mig et tegn på, at det er dig, der taler til mig. Gå ikke herfra, før jeg kommer tilbage med en gave til dig og stiller den foran dig.« Han svarede: »Jeg bliver her, til du kommer tilbage.« Så gik Gideon hjem og tilberedte et gedekid og bagte usyrede brød af en efa mel. Kødet lagde han i en kurv, og suppen hældte han i en gryde; så bragte han det ud til ham under egen. Da han kom med det, sagde Guds engel til ham: »Tag kødet og de usyrede brød, læg det på klippen dér, og hæld suppen ud over det!« Det gjorde han, og Herrens engel rakte den stav frem, han havde i hånden, og rørte ved kødet og de usyrede brød med spidsen af den. Da slog ild op fra klippen og fortærede kødet og de usyrede brød; og Herrens engel forsvandt for øjnene af ham. Så forstod Gideon, at det var Herrens engel, og han sagde: »Ak, Gud Herre, nu har jeg set Herrens engel ansigt til ansigt!« Men Herren sagde til ham: »Fred være med dig! Vær ikke bange, du skal ikke dø!« Dér byggede Gideon et alter for Herren og kaldte det »Herren er fred«. Vekselsang Sl 85,9.11-12.13-14 R. Herren taler fred til sit folk. Nu vil jeg høre, hvad Gud siger, Herren taler jo fred til sit folk, til sine fromme, de må ikke vende sig til dårskab. Troskab og sandhed mødes, retfærdighed og fred kysser hinanden. Sandhed spirer frem af jorden, retfærdighed ser ned fra himlen. Ja, Herren giver lykke, og vort land giver sin afgrøde. Retfærdighed går foran ham, og fred følger i hans spor. Akklamation til Evangeliet 2 Kor 8,9 Halleluja! Jesus Kristus blev fattig, skønt han var rig, for at I kunne blive rige ved hans fattigdom. Evangelium Matt 19,23-30 På den sagde tid Jesus til sine disciple: »Sandelig siger jeg jer: Det er vanskeligt for en rig at komme ind i Himmeriget. Ja, jeg siger jer, det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige.« Da disciplene hørte det, blev de meget forfærdede og sagde: »Hvem kan så blive frelst?« Jesus så på dem og svarede: »For mennesker er det umuligt, men for Gud er alting muligt.« Da tog Peter ordet og sagde til ham: »Se, vi har forladt alt og fulgt dig. Hvad får så vi?« Jesus sagde til dem: »Sandelig siger jeg jer: Ved verdens genfødelse, når Menneskesønnen tager sæde på sin herligheds trone, skal også I, som har fulgt mig, sidde på tolv troner og dømme Israels tolv stammer. Enhver, som har forladt hjem eller brødre eller søstre eller far eller mor eller børn eller marker for mit navns skyld, får det hundreddobbelt igen og arver evigt liv. Men mange af de første skal blive de sidste, og mange af de sidste de første.	18 Onsdag i 20. alm. uge I Hele dagen 18/08/2021 Det almindelige kirkeår Søndagstekstrække B Hverdagstekstrække I Onsdag i 20. alm. uge (IV Ps) Helgener: Læsning Dom 9,6-15 Da samledes alle Sikems borgere og alle, der var i Bet-Millo, og gik hen og udråbte Abimelek til konge ved Stenstøtte-egen i Sikem. Da Jotam fik det at vide, gik han op og stillede sig på toppen af Garizims bjerg og råbte med høj røst: Hør på mig, Sikems borgere, og må Gud høre på jer! Engang ville træerne salve en konge over sig. De sagde til oliventræet: Du skal være konge over os! Men oliventræet sagde til dem: Skulle jeg give afkald på min fede olie, som guder og mennesker æres med, og give mig til at knejse over træerne? Så sagde træerne til figentræet: Kom, du skal være konge over os! Men figentræet sagde til dem: Skulle jeg give afkald på min søde og dejlige frugt og give mig til at knejse over træerne? Så sagde træerne til vinstokken: Kom, du skal være konge over os! Men vinstokken sagde til dem: Skulle jeg give afkald på min vin, som glæder guder og mennesker, og give mig til at knejse over træerne? Så sagde alle træerne til tjørnebusken: Kom, du skal være konge over os! Og tjørnebusken sagde til træerne: Er det jeres oprigtige mening at salve mig til konge over jer, så kom og søg tilflugt i min skygge! Ellers skal ild slå ud fra tjørnebusken og fortære Libanons cedre. Vekselsang Sl 21,2-3.4-5.6-7 R. Herre, over din styrke glæder kongen sig. Herre, over din styrke glæder kongen sig, højt jubler han over din frelse. Hvad hans hjerte ønsker, giver du ham, hvad hans læber beder om, nægter du ham ikke. Du kommer ham i møde med rige gaver, du sætter en krone af guld på hans hoved. Han bad dig om liv, og du gav ham det, en evig række af dage. Stor er hans ære, når du frelser ham, du udruster ham med højhed og pragt. Du gør ham til evig velsignelse, du fylder ham med glæde for dit ansigt. Akklamation til Evangeliet Hebr 4,12 Halleluja! Guds ord er levende og virksomt og er dommer over hjertets tanker og meninger. Evangelium Matt 20,1-16a På den tid fortalte Jesus sine disciple følgende lignelse: »For Himmeriget ligner en vingårdsejer, der tidligt om morgenen gik ud for at leje arbejdere til sin vingård. Da han var blevet enig med dem om en dagløn på en denar, sendte han dem hen i sin vingård. Ved den tredje time gik han ud og så nogle andre stå ledige på torvet, og han sagde til dem: Gå I også hen i min vingård, så skal jeg betale, hvad I har ret til. De gik derhen. Igen ved den sjette og den niende time gik han ud og gjorde det samme. Ved den ellevte time gik han derhen og fandt endnu nogle stående dér, og han spurgte dem: Hvorfor har I stået ledige her hele dagen? De svarede ham: Fordi ingen har lejet os. Han sagde til dem: Gå I også hen i min vingård. Da det blev aften, sagde vingårdens ejer til sin forvalter: Kald arbejderne sammen og betal dem deres løn, men sådan, at du begynder med de sidste og ender med de første. Og de, der var blevet lejet i den ellevte time, kom og fik hver en denar. Da de første kom, troede de, at de ville få mere; men også de fik hver en denar. Da de fik den, gav de ondt af sig over for vingårdsejeren og sagde: De sidste dér har kun arbejdet én time, og du har stillet dem lige med os, der har båret dagens byrde og hede. Men han sagde til en af dem: Min ven, jeg gør dig ikke uret. Blev du ikke enig med mig om en denar? Tag det, der er dit, og gå! Jeg vil give den sidste her det samme som dig. Eller har jeg ikke lov til at gøre, hvad jeg vil, med det, der er mit? Eller er dit øje ondt, fordi jeg er god? Sådan skal de sidste blive de første, og de første de sidste.«	19 Torsdag i 20. alm. uge I Hele dagen 19/08/2021 Det almindelige kirkeår Søndagstekstrække B Hverdagstekstrække I Torsdag i 20. alm. uge (IV Ps) Helgener: Johannes Eudes, præst († 1680) Læsning Dom 11,29-39a Da kom Herrens ånd over Jefta, og han drog gennem Gilead og Manasse og videre til Mispe i Gilead, og fra Mispe i Gilead drog han mod ammonitterne. Jefta aflagde det løfte til Herren: »Hvis du giver ammonitterne i min hånd, skal den første, der går ud af døren til mit hus og kommer mig i møde, når jeg vender hjem fra ammonitterne som sejrherre, tilhøre Herren; ham vil jeg ofre som brændoffer.« Så drog Jefta ud til kamp mod ammonitterne. Og Herren gav dem i hans hånd. Han tilføjede dem et stort nederlag og slog dem fra Aro’er helt til Minnit og til Abel-Keramim, tyve byer. Sådan bukkede ammonitterne under for israelitterne. Da Jefta kom hjem til sit hus i Mispa, var det hans datter, der kom ham i møde, dansende til paukens lyd. Hun var hans eneste barn, han havde ellers ingen sønner eller døtre. Da han fik øje på hende, flængede han sine klæder og sagde: »Ak, min datter! Du knuser mig, du styrter mig i ulykke. Jeg har aflagt et løfte til Herren, og jeg kan ikke tage mine ord i mig igen.« Hun sagde til ham: »Har du aflagt et løfte til Herren, far, så gør med mig, som du har lovet, nu da Herren har givet dig hævn over dine fjender, ammonitterne.« Og hun sagde: »Én ting beder jeg dig om: Giv mig en frist på to måneder, så jeg kan gå op i bjergene sammen med mine veninder og græde over, at jeg skal dø som jomfru.« Han sagde: »Gå du blot!« og han lod hende være væk i to måneder. Hun gik ud i bjergene sammen med sine veninder og græd over, at hun skulle dø som jomfru. Da de to måneder var gået, vendte hun hjem til sin far, og han gjorde med hende, som han havde givet løfte om. Vekselsang Sl 40,5.7-8a.8b-9.10 R. Se, jeg kommer, Herre, for at gøre din vilje. Lykkelig den mand, der tager sin tilflugt til Herren og ikke vender sig til dæmoner og til dem, der søger løgneguder. Slagtoffer og afgrødeoffer vil du ikke have du har åbnet mine ører brændoffer og syndoffer ønsker du ikke. Da siger jeg: »Se, jeg er kommet i bogrullen er der skrevet om mig jeg ønsker at gøre din vilje, Gud, din lov er i mit indre.« Jeg vil forkynde, hvad der er ret, i den store forsamling, jeg holder ikke mine læber lukkede, det ved du, Herre! Akklamation til Evangeliet Sl 95,8ab Halleluja! Gør ikke jeres hjerter hårde, men lyt til Herrens ord. Evangelium Matt 22,1-14 På den tid tog Jesus til ord og talte igen til dem i lignelser: »Himmeriget ligner en konge, der holdt sin søns bryllup. Han sendte sine tjenere ud for at kalde de indbudte til brylluppet, men de ville ikke komme. Så sendte han nogle andre tjenere ud, der skulle sige til de indbudte: Nu er der dækket op til fest; mine okser og fedekalve er slagtet, og alt er rede. Kom til brylluppet! Men det tog de sig ikke af og gik, én til sin mark, en anden til sin forretning, og andre igen greb hans tjenere og mishandlede dem og slog dem ihjel. Men kongen blev vred og sendte sine hære ud og dræbte disse mordere og brændte deres by. Så sagde han til sine tjenere: Bryllupsfesten er forberedt, men de indbudte var ikke værdige. Gå derfor helt ud, hvor vejene ender, og indbyd, hvem som helst I finder, til brylluppet. Og disse tjenere gik ud på vejene og samlede alle, som de fandt, både onde og gode, og bryllupssalen blev fuld af gæster. Men da kongen kom ind for at hilse på sine gæster, fik han dér øje på en, der ikke havde bryllupsklæder på. Han spurgte ham: Min ven, hvordan er du kommet ind uden bryllupsklæder? Men han tav. Da sagde kongen til sine tjenere: Bind hænder og fødder på ham og kast ham ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren. Thi mange er kaldet, men få er udvalgt.«	20 Fredag i 20. alm. uge I Hele dagen 20/08/2021 Det almindelige kirkeår Søndagstekstrække B Hverdagstekstrække I Fredag i 20. alm. uge (IV Ps) Helgener: Bernhard, abbed og kirkelærer († 1153) (m) Læsning Ruth 1,1. 3-6. 14b-16. 22 Engang på dommernes tid blev der hungersnød i landet. En mand rejste da fra Betlehem i Juda til Moabs land for at bo der som fremmed sammen med sin kone og sine to sønner. Elimelek, No’omis mand, døde, og hun sad tilbage med sine to sønner. De giftede sig med moabitiske kvinder; den ene hed Orpa, den anden Ruth. Da de havde boet der en halv snes år, døde også Maklon og Kiljon, og No’omi sad tilbage uden sine to sønner og sin mand. Da brød hun op sammen med sine svigerdøtre for at vende hjem fra Moabs land, for i Moabs land havde hun hørt, at Herren havde taget sig af sit folk og givet det føde. Orpa kyssede sin svigermor farvel; men Ruth klyngede sig til hende. Da sagde No’omi: »Nu vender din svigerinde tilbage til sit folk og sin gud. Følg du med din svigerinde!« Men Ruth svarede: »Du må ikke tvinge mig til at forlade dig og vende tilbage. Nej, hvor du går hen, vil jeg gå, hvor du bor, vil jeg bo; dit folk er mit folk, og din Gud er min Gud. Sådan kom No’omi hjem sammen med sin moabitiske svigerdatter Ruth, dengang hun vendte tilbage fra Moabs land. De kom til Betlehem i begyndelsen af byghøsten. Vekselsang Ps 146,5-6.7.8-9a.9bc-10 R. Pris Herren, min sjæl! eller: Halléluja! Lykkelig den, hvis hjælp er Jakobs Gud, hvis håb står til Herren, hans Gud, ham som har skabt himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer, ham som bevarer sin troskab til evig tid, som skaffer de undertrykte ret og giver de sultne føde. Herren sætter de fangne i frihed, Herren åbner de blindes øjne, Herren rejser de nedbøjede, Herren elsker de retfærdige. Herren beskytter de fremmede, han bringer faderløse og enker på fode, men fører de ugudelige på vildspor. Herren er konge for evigt, din Gud, Zion, i slægt efter slægt. Akklamation til Evangeliet Sl 25,4c .5a Halleluja! Herre, lær mig dine stier! Vejled mig i din sandhed. Evangelium Matt 22,34-40 Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes de, og en af dem, en lovkyndig, spurgte ham for at sætte ham på prøve: »Mester, hvad er det største bud i loven?« Han sagde til ham: » Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind. Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: Du skal elske din næste som dig selv. På de to bud hviler hele loven og profeterne.«	21 Lørdag i 20. alm. uge I Hele dagen 21/08/2021 Det almindelige kirkeår Søndagstekstrække B Hverdagstekstrække I Lørdag i 20. alm. uge (IV Ps) Helgener: Pius X, pave († 1914) (m) Læsning Rut 2,1-3. 8-11; 4,13-17 No’omi havde en slægtning på sin mands side, en velstående mand af Elimeleks slægt; han hed Boaz. Moabitten Ruth sagde nu til No’omi: »Jeg vil gå ud på marken og samle aks efter den, som vil vise mig velvilje.« Hun svarede: »Gå blot, min datter!« Så gik hun ud på en mark og samlede aks efter høstfolkene. Nu traf det sig, at den mark tilhørte Boaz, der var af Elimeleks slægt. Så sagde Boaz til Ruth: »Hør her, min pige, du skal ikke gå hen og samle på nogen anden mark; gå ikke herfra, men hold dig til mine piger. Hold øje med, hvor på marken de høster, og følg efter dem. Jeg skal nok give karlene besked om, at de skal lade dig være i fred. Og når du bliver tørstig, kan du bare gå hen til karrene og drikke det, karlene øser op.« Da kastede hun sig til jorden og sagde til ham: »Hvordan har jeg dog vundet din velvilje, så du kendes ved mig, skønt jeg er fremmed?« Boaz svarede hende: »Jeg har hørt om alt det, du har gjort for din svigermor efter din mands død, at du forlod din far og mor og dit fædreland og rejste til et folk, du ikke kendte i forvejen. Boaz indgik nu ægteskab med Ruth. Han gik ind til hende, og Herren lod hende blive gravid, og hun fødte en søn. Da sagde kvinderne til No’omi: »Lovet være Herren, som ikke lader dig stå uden løser i dag. Han skal blive navnkundig i Israel! Han skal holde dig i live og forsørge dig i din alderdom. Din svigerdatter, som har vist dig kærlighed, har født ham. Hun betyder mere for dig end syv sønner.« Så tog No’omi drengen i sin favn, og hun blev hans plejemor. Nabokonerne gav ham navn og sagde: »No’omi har fået en søn!« De gav ham navnet Obed, og han blev far til Davids far Isaj. Vekselsang Sl 128,1-2.3.4.5 R. Se, sådan velsignes den mand, der frygter Herren. Lykkelig hver den, der frygter Herren og vandrer ad hans veje. Hvad dine hænder frembringer, skal du selv nyde, lykkelig er du, det skal gå dig vel. Som en frugtbar vinstok er din hustru i dit hus. Som nyplantede oliventræer sidder dine sønner omkring dit bord. Ja, sådan velsignes den mand, der frygter Herren. Herren velsigne dig fra Zion, så du ser Jerusalems lykke, så længe du lever. Akklamation til Evangeliet Matt 23,9a. 10b Halleluja! Én er jeres fader, han, som er i himlen, og én er jeres lærer, Kristus. Evangelium Matt 23,1-12 På den tid talte Jesus til skarerne og sine disciple og sagde: »De skriftkloge og farisæerne sidder på Moses’ stol. Alt det, de siger til jer, skal I derfor gøre og overholde, men I skal ikke gøre, som de gør, for de gør ikke selv, hvad de siger. De binder tunge og uoverkommelige byrder sammen og lægger dem på menneskers skuldre, men selv vil de ikke røre dem med en finger. Alle deres gerninger gør de for at vise sig for mennesker; de går jo med brede bederemme og med lange kvaster; de ynder at sidde til højbords ved fester og at sidde øverst i synagogen og lade sig hilse på torvet, og at folk kalder dem rabbi. I må ikke lade jer kalde rabbi; for én er jeres mester, og I er alle brødre. Og I må ikke kalde nogen på jorden jeres fader; for én er jeres fader, han, som er i himlen. I må heller ikke lade nogen kalde jer lærer; for én er jeres lærer, Kristus. Men den største blandt jer skal være jeres tjener. Den, der ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.«
22 21. ALM. SØNDAG B Hele dagen 22/08/2021 Det almindelige kirkeår Søndagstekstrække B Hverdagstekstrække I 21. ALM. SØNDAG (I Ps) Helgener: 1. læsning Jos 24,1-2a. 15-17. 18b I de dage samlede Josva alle Israels stammer i Sikem; han kaldte Israels ældste, overhovederne, dommerne og skriverne til sig, og de trådte frem for Guds ansigt. Josva sagde til hele folket: Hvis det er jer imod at dyrke Herren, så vælg i dag, om I vil dyrke de guder, jeres fædre dyrkede på den anden side af floden, eller amoritternes guder, i hvis land I bor. Jeg og mit hus vil tjene Herren.” Da svarede folket: “Det kunne aldrig falde os ind at svigte Herren og dyrke andre guder. Det var jo Herren vor Gud, som førte os og vore fædre op fra Egypten, fra trællehuset. Han gjorde disse store tegn for øjnene af os og bevarede os hele den vej, vi vandrede, og blandt alle de folk, hvis lande vi vandrede igennem. Også vi vil dyrke Herren, for han er vor Gud.” Vekselsang Sl 34,2-3.16-17.18-19.20-21.22-23 R. Smag og se, at Herren er god. Jeg vil prise Herren til alle tider, min mund skal altid lovsynge ham. Jeg fryder mig over Herren, de ydmyge hører det med glæde. Herrens øjne hviler på de retfærdige, hans ører hører deres råb om hjælp. Herrens ansigt er vendt mod dem, der øver ondt, han vil udslette deres navn på jorden. Når de retfærdige skriger, hører Herren dem, og han befrier dem fra alle deres trængsler. Herren er nær ved dem, hvis hjerte er knust, han frelser dem, hvis ånd er sønderbrudt. Mange ulykker rammer den retfærdige, dog redder Herren ham ud af dem alle. Han beskytter alle hans knogler, ingen af dem bliver knust. Ulykke slår den ugudelige ihjel, og den retfærdiges fjender straffes. Herren udfrier sine tjenere, de, der søger tilflugt hos ham, straffes ikke. 2. læsning Ef 5,21-32 Brødre og søstre. I skal underordne jer under hinanden i ærefrygt for Kristus, I hustruer under jeres mænd som under Herren; for en mand er sin hustrus hoved, ligesom Kristus er kirkens hoved og sit legemes frelser. Ligesom kirken underordner sig under Kristus, sådan skal også I hustruer underordne jer under jeres mænd i alt. Mænd, elsk jeres hustruer, ligesom Kristus har elsket kirken og givet sig hen for den for at hellige den ved at rense den i badet med vand ved ordet, for at føre kirken frem for sig i herlighed, uden mindste plet eller rynke, hellig og lydefri. Sådan bør også mændene elske deres hustruer som deres eget legeme. Den, der elsker sin hustru, elsker sig selv. Ingen hader jo sin egen krop, men nærer og plejer den, som Kristus gør med kirken. For vi er lemmer på hans legeme. Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød. Dette rummer en stor hemmelighed – jeg sigter til Kristus og kirken. Akklamation til Evangeliet Joh 6,63c&68c Halleluja! Alle dine ord er ånd og liv, Du har det evige livs ord. Evangelium Joh 6,60-69 På den tid sagde mange af Jesu disciple: “Det er hård tale; hvem kan holde ud at høre på det?” Men Jesus vidste ved sig selv, at hans disciple skumlede over dette, og sagde til dem: “Forarger det jer? Hvad så, hvis I ser Menneskesønnen stige derop, hvor han var før? Det er Ånden, som gør levende, kødet gør ingen gavn. De ord, jeg har talt til jer, er ånd og liv. Men der er nogle af jer, som ikke tror.” For Jesus vidste fra begyndelsen, hvem det var, der ikke troede, og hvem det var, der skulle forråde ham. Og han sagde: “Det var derfor, jeg sagde til jer, at ingen kan komme til mig, hvis ikke det er givet ham af Faderen.” Efter dette var der mange af hans disciple, der forlod ham, og de fulgtes ikke mere med ham. Jesus spurgte da de tolv: “Vil I også gå jeres vej?” Simon Peter svarede ham: “Herre, hvem skal vi gå til? Du har det evige livs ord, og vi tror, og vi ved, at du er Guds hellige.”	23 Mandag i 21. alm. uge I Hele dagen 23/08/2021 Det almindelige kirkeår Søndagstekstrække B Hverdagstekstrække I Mandag i 21. alm. uge (I Ps) Helgener: Rosa af Lima, jomfru († 1617) Læsning 1 Tess 1,1-5. 8b-10 Til thessalonikernes menighed i Gud Fader og Herren Jesus Kristus. Nåde være med jer og fred! Vi takker altid Gud for jer alle, når vi nævner jer i vore bønner og uophørligt over for vor Gud og Fader mindes jeres gerninger i troen, jeres arbejde i kærligheden og jeres udholdenhed i håbet til vor Herre Jesus Kristus. Brødre, I som er elsket af Gud, vi ved, at I er udvalgt; for vort evangelium kom ikke til jer blot med ord, men også med kraft og med Helligånd og med fuld vished, og I ved, at sådan færdedes vi hos jer for jeres skyld. Alle vegne er jeres tro på Gud nået hen, så vi ikke behøver at tale om det. Folk fortæller selv om, hvilken modtagelse vi fik hos jer, og om, hvordan I vendte om til Gud fra afguderne for at tjene den levende og sande Gud og fra himlene at vente hans søn, som han oprejste fra de døde, Jesus, der frier os fra den kommende vrede. Vekselsang Sl 150,1-2.3-4.5-6a & 9b R. Herren glæder sig over sit folk. eller: Halléluja! Syng en ny sang for Herren, hans pris i de frommes forsamling! Israel skal glæde sig over sin skaber, Zions sønner skal juble over deres konge. I dans skal de lovprise hans navn, til pauke og citer skal de lovsynge ham. For Herren glæder sig over sit folk og smykker de ydmyge med frelse. De fromme fryder sig i herlighed, på deres leje bryder de ud i jubel. Fra deres struber lyder hyldest til Gud, til herlighed for alle hans fromme. Akklamation til Evangeliet Joh 10,27 Halleluja! Mine får hører min røst, sigwe Herren; og jeg kender dem, og de følger mig. Evangelium Matt 23,13-22 På den tid sagde Jesus: »Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I lukker Himmeriget for mennesker. Selv går I ikke ind i det, og dem, der vil ind i det, tillader I det ikke. Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I æder enker ud af huset og beder længe for et syns skyld. Derfor skal I dømmes så meget hårdere. Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I drager over sø og land for at hverve en enkelt proselyt. Og når det lykkes, gør I ham dobbelt så fortjent til Helvede som I selv. Ve jer, blinde vejledere! I siger: Sværger nogen ved templet, har det ingenting at sige; men sværger nogen ved guldet i templet, så gælder det. Blinde tåber, hvad er størst, guldet eller templet, der helliger guldet? Og I siger: Sværger nogen ved alteret, har det ingenting at sige; men sværger nogen ved offergaven, der ligger på det, så gælder det. I blinde, hvad er størst, offergaven eller alteret, der helliger den? Den, der sværger ved alteret, sværger altså både ved det og ved alt det, der ligger på det. Og den, der sværger ved templet, sværger både ved det og ved ham, der bor i det; og den, der sværger ved himlen, sværger ved Guds trone og ved ham, der sidder på den.«	24 BARTHOLOMÆUS, apostel Hele dagen 24/08/2021 BARTHOLOMÆUS,apostel (f) Helgener: BARTHOLOMÆUS Læsning Åb 21,9b-14 Engelen talte til mig og sagde: »Kom, jeg vil vise dig bruden, Lammets hustru.« Og englen førte mig i Ånden op på et stort, højt bjerg og viste mig den hellige by, Jerusalem, der kom ned fra himlen, fra Gud, med Guds herlighed. Dens stråleglans er som den dyreste ædelsten, som krystalklar jaspis. Den har en stor og høj mur med tolv porte, og over portene tolv engle og indskrevne navne, det er Israels tolv stammers navne: mod øst tre porte, mod nord tre porte, mod syd tre porte og mod vest tre porte. Og byens mur har tolv grundsten, og på dem står de tolv navne på Lammets tolv apostle. Vekselsang Sl 145,10-11.12-13ab. 17-18 R. Dine hellige, Herre, vil gøre dit riges herlighed kendt. Alle dine skabninger, Herre, takker dig, dine fromme priser dig. De fortæller om dit herlige kongedømme og taler om din styrke. De vil kundgøre hans vælde for menneskene, hans kongedømmes prægtige herlighed. Dit kongedømme består i al evighed, dit herredømme i slægt efter slægt. Herren er retfærdig på alle sine veje, han er trofast i alle sine gerninger. Herren er nær ved alle, der råber til ham, alle der råber til ham i oprigtighed. Akklamation til Evangeliet Halleluja! Herre, du er Guds Søn, du er Israels konge. Evangelium Joh 1,45-51 På den tid møder Filip Nathanael og siger til ham: »Ham, som Moses har skrevet om i loven, og ligeså profeterne, ham har vi mødt, Jesus, Josefs søn, fra Nazaret.« Nathanael spurgte: »Kan noget godt komme fra Nazaret?« Filip sagde til ham: »Kom og se!« Jesus så Nathanael komme hen imod sig og sagde om ham: »Se, dér er sandelig en israelit, som er uden svig.« Nathanael spurgte ham: »Hvor kender du mig fra?« Jesus svarede ham: »Jeg så dig, før Filip kaldte på dig, mens du var under figentræet.« Nathanael udbrød: »Rabbi, du er Guds søn, du er Israels konge!« Jesus sagde til ham: »Tror du, fordi jeg sagde til dig, at jeg så dig under figentræet? Du skal få større ting at se end det.« Og han sagde til ham: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: I skal se himlen åben og Guds engle stige op og stige ned over Menneskesønnen.«	25 Onsdag i 21. alm. uge I Hele dagen 25/08/2021 Det almindelige kirkeår Søndagstekstrække B Hverdagstekstrække I Onsdag i 21. alm. uge (I Ps) Helgener: Den hellige Ludvig (†1214-1270) Eller ——Josef af Calasanz, præst († 1648) Læsning 1 Tess 2,9-13 Brødre, I husker jo vores slid og møje; vi arbejdede nat og dag for ikke at ligge nogen af jer til byrde, mens vi prædikede Guds evangelium for jer. I selv, og Gud, er vidner på, hvor fromt, retskaffent og uangribeligt vi færdedes blandt jer, som tror. I ved også, hvordan vi, som en far over for sine børn, formanede og opmuntrede og tilskyndede hver eneste af jer til at leve, som Gud vil det, han der kalder jer til sit rige og sin herlighed. Derfor takker vi også Gud uophørligt. For da I modtog Guds ord, som I hørte af os, tog I ikke imod det som menneskeord, men som det, det i sandhed er, Guds ord, og det virker i jer, som tror. Vekselsang Sl 139,7-8.9-10.11-12 R. Herre, du ransager mig og kender mig. Hvor skulle jeg søge hen fra din ånd? Hvor skulle jeg flygte hen fra dit ansigt? Stiger jeg op til himlen, er du dér, lægger jeg mig i dødsriget, er du dér. Låner jeg morgenrødens vinger og slår mig ned, hvor havet ender, så leder din hånd mig også dér, din højre hånd holder mig fast. Siger jeg: »Mørket skal dække mig, lyset blive til nat omkring mig«, så er mørket ikke mørke for dig, natten er lys som dagen. Akklamation til Evangeliet 1 Joh 2,5 Halleluja! Den, der holder fast ved Kristi ord, i ham er Guds kærlighed i sandhed fuldendt. Evangelium Matt 23,27-32 På den tid sagde Jesus: »Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I ligner kalkede grave; udenpå ser de smukke ud, men indeni er de fulde af dødningeben og al slags urenhed. Således ser I også udenpå retfærdige ud for folk, men indeni er I fulde af hykleri og lovløshed. Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I bygger gravmæler over profeterne og pynter de retfærdiges grave og siger: Havde vi levet i vore fædres dage, havde vi ikke været deres medskyldige i profeternes blod. Dermed bevidner I selv, at I er børn af dem, der dræbte profeterne. Gør bare jeres fædres mål fuldt. «	26 Torsdag i 21. alm. uge I Hele dagen 26/08/2021 Det almindelige kirkeår Søndagstekstrække B Hverdagstekstrække I Torsdag i 21. alm. uge (I Ps) Helgener: Læsning 1 Tess 3,7-13 Brødre, derved har I været os til trøst i al vor nød og trængsel med jeres tro. For nu lever vi, hvis I står fast i Herren. Hvordan skal vi dog kunne give Gud tak til gengæld for al den glæde, vi har af jer over for vor Gud? Nat og dag bønfalder vi om igen at få jer at se ansigt til ansigt og råde bod på, hvad der er af mangler i jeres tro. Vor Gud og Fader og vor Herre Jesus jævne vores vej til jer! Og Herren lade jer vokse og blive overstrømmende rige i kærligheden til hinanden og til alle, som vores kærlighed til jer, så han styrker jeres hjerter til at være uangribelige i hellighed over for vor Gud og Fader, når vor Herre Jesus kommer med alle sine hellige! Amen. Vekselsang Sl 90,3-4.12-13.14 & 17 R. Mæt os med din godhed, så vi kan juble og glæde os. Du lader mennesket vende tilbage til støvet, du siger: »Vend tilbage, I mennesker!« Tusind år er i dine øjne som dagen i går, der er forbi, som en nattevagt. Lær os at holde tal på vore dage, så vi får visdom i hjertet. Vend tilbage, Herre! Hvor længe bliver du borte? Vis medlidenhed med dine tjenere! Mæt os om morgenen med din godhed, så vi kan juble og glæde os hele vort liv. Herren, vor Guds herlighed komme over os! Styrk vore hænders værk for os, ja, styrk vore hænders værk! Akklamation til Evangeliet Matt 24,42a. 44 Halleluja! Våg og vær rede, for Menneskesønnen kommer i den time, I ikke venter det. Evangelium Matt 24,42-51 På den tid sagde Jesus: »Våg derfor, for I ved ikke, hvad dag jeres Herre kommer. Men det ved I, at vidste husets herre, i hvilken nattevagt tyven kommer, ville han våge og forhindre, at nogen brød ind i hans hus. Derfor skal I også være rede, for Menneskesønnen kommer i den time, I ikke venter det. Hvem er så en tro og klog tjener, som af sin herre er sat til at give hans folk deres kost i rette tid? Salig den tjener, som hans herre finder i færd med at gøre det, når han kommer. Sandelig siger jeg jer: Han vil sætte ham til at forvalte alt, hvad han ejer. Men er det en dårlig tjener, der siger som så: Min herre lader vente på sig! og derpå giver sig til at slå sine medtjenere og spiser og drikker med svirebrødre, så skal den tjeners herre komme en dag, han ikke venter, og i en time, han ikke kender, og hugge ham ned og lade ham dele skæbne med hyklerne. Dér skal der være gråd og tænderskæren.«	27 Fredag i 21. alm. uge I Hele dagen 27/08/2021 Det almindelige kirkeår Søndagstekstrække B Hverdagstekstrække I Fredag i 21. alm. uge (I Ps) Helgener: Monika († 387) (m) Ad libitum læsning til Monika: Ev. Luk 7,11-17 Læsning 1 Tess 4,1-8 I øvrigt, brødre, beder vi jer om og formaner jer i Herren Jesus til at gøre endnu mere fremgang i at leve sådan, som I lærte af os, Gud til behag, hvad I da også gør. I ved jo, hvilke påbud vi gav jer ved Herren Jesus. For dette er Guds vilje, at I skal helliges, så I afholder jer fra utugt, sørger for hver især at have jeres hustru i hellighed og ære og ikke i sanseligt begær som hedningerne, der ikke kender Gud, og så I ikke foruretter eller udbytter jeres broder i forretning. For Herren straffer al den slags, som vi også tidligere har sagt til jer og har forsikret jer om, og Gud kaldte os ikke til urenhed, men til hellighed. Derfor, hvis nogen forkaster dette, er det ikke et menneske, han forkaster, men Gud, som giver jer sin hellige ånd. Vekselsang Ps 97,1 & 2b.5-6.10.11-12 R. I retfærdige, glæd jer i Herren. Herren er konge! Jorden skal juble, de mange fjerne øer skal glæde sig. Retfærdighed og ret er hans trones grundvold. Bjergene smelter som voks foran Herren, foran hele jordens Herre. Himlen fortæller om hans retfærdighed, og alle folkene ser hans herlighed. I, der elsker Herren, skal hade det onde; han bevarer sine frommes liv og redder dem fra de ugudelige. Lys stråler frem for de retfærdige og glæde for de oprigtige. I retfærdige, glæd jer i Herren, og lovpris hans hellige navn. Akklamation til Evangeliet Luk 21,36 Halleluja! Våg altid, og bed om, at I må få styrken til at stå foran Menneskesønnen. Evangelium Matt 25,1-13 På den tid fortalte Jesus disciplene følgende lignelse: »Himmeriget skal ligne ti brudepiger, som tog deres lamper og gik ud for at møde brudgommen. Fem af dem var tåbelige, og fem var kloge. De tåbelige tog deres lamper med, men ikke olie. De kloge tog både deres lamper med og olie i deres kander. Da brudgommen lod vente på sig, blev de alle sammen døsige og faldt i søvn. Men ved midnat lød råbet: Brudgommen kommer, gå ud og mød ham! Da vågnede alle pigerne og gjorde deres lamper i stand. Og de tåbelige sagde til de kloge: Giv os noget af jeres olie, for vore lamper går ud. Men de kloge svarede: Nej, der er ikke nok til både os og jer. Gå hellere hen til købmanden og køb selv. Men da de var gået hen for at købe, kom brudgommen, og de, der var rede, gik med ham ind i bryllupssalen, og døren blev lukket. Siden kom også de andre piger og sagde: Herre, herre, luk os ind! Men han svarede: Sandelig siger jeg jer, jeg kender jer ikke. Våg derfor, for I kender hverken dagen eller timen.«	28 Lørdag i 21. alm. uge I Hele dagen 28/08/2021 Det almindelige kirkeår Søndagstekstrække B Hverdagstekstrække I Lørdag i 21. alm. uge (I Ps) Helgener: Augustin, biskop og kirkelærer († 430) (m) Læsning 1 Tess 4,9-11 Om broderkærligheden har I ikke brug for, at der skrives til jer, for I er selv oplært af Gud til at elske hinanden, og I viser jo kærlighed mod alle brødrene i hele Makedonien. Men vi formaner jer, brødre, til at gøre det endnu mere og til at sætte en ære i at leve stilfærdigt og passe jeres egne sager og selv arbejde med jeres hænder, sådan som vi påbød jer det. Vekselsang Sl 98,1.7-8.9 R. Herren kommer for at holde dom over folkene med retskaffenhed. Syng en ny sang for Herren, for han har udført undere; hans højre hånd og hellige arm har skaffet ham sejr. Havet med alt, hvad det rummer, skal larme, jorden og de, der bor på den. Strømmene skal klappe i hænderne, alle bjerge skal juble for Herren; for han kommer for at holde dom over jorden. Han holder dom over verden med retfærdighed og over folkene med retskaffenhed. Akklamation til Evangeliet Joh 13,34 Halleluja! Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal også I elske hinanden. Evangelium Matt 25,14-30 På den tid fortalte Jesus disciplene følgende lignelse: Det er som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver efter hans evne; så rejste han. Den, der havde fået de fem talenter, gik straks hen og handlede med dem og tjente fem til. Ligeledes tjente han med de to talenter to til. Men den, der havde fået én talent, gik hen og gravede et hul i jorden og gemte sin herres penge. Lang tid efter kommer disse tjeneres herre tilbage og gør regnskab med dem. Den, der havde fået de fem talenter, kom og lagde andre fem talenter på bordet og sagde: Herre, du betroede mig fem talenter; se, jeg har tjent fem talenter til. Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde! Også han med de to talenter kom og sagde: Herre, du betroede mig to talenter; se, jeg har tjent to talenter til. Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde! Så kom også han, som havde fået den ene talent, og han sagde: Herre, jeg kender dig som en hård mand, der høster, hvor du ikke har sået, og samler, hvor du ikke har spredt, og af frygt for dig gik jeg hen og gemte din talent i jorden. Se, her har du, hvad dit er. Men hans herre sagde til ham: Du dårlige og dovne tjener! Du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke har sået, og samler, hvor jeg ikke har spredt. Så burde du have betroet mine penge til vekselererne, så jeg havde fået mit igen med rente, når jeg kom tilbage. Tag derfor talenten fra ham og giv den til ham med de ti talenter. For enhver, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har. Og kast den uduelige tjener ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren.
29 22. ALM. SØNDAG B Hele dagen 29/08/2021 Det almindelige kirkeår Søndagstekstrække B Hverdagstekstrække I 22. ALM. SØNDAG. (II Ps) Helgener: Kollekt til Caritas Danmark 1. læsning 5 Mos 4,1-2. 6-8 Moses talte til folket og sagde: “Israel! lyt til de love og retsregler, som jeg lærer jer, og følg dem, for at I må leve og komme ind og tage det land i besiddelse, som Herren, jeres fædres Gud, vil give jer. I må ikke føje noget til det, jeg befaler jer, og heller ikke trække noget fra, men I skal holde Herren jeres Guds befalinger, som jeg giver jer. I skal følge dem omhyggeligt! Så vil andre folk få øjnene op for jeres visdom og indsigt, for når de hører om alle disse love, vil de sige: “Hvor dette store folk dog er et klogt og forstandigt folk!” Hvor er det folk, det være sig nok så stort, der har sin gud så nær, som vi har Herren vor Gud, hver gang vi råber til ham? Og hvor er det folk, det være sig nok så stort, der har så retfærdige love og retsregler som hele denne lov, jeg i dag lægger frem for jer. Vekselsang Sl 15,2-3a.3bc-4ab.5 R. Herre, hvem kan være gæst i dit telt? Den som vandrer retsindigt, som øver retfærdighed og taler sandhed af hjertet; den som ikke løber med sladder. Ikke skader sin næste og ikke bringer skam over sin nærmeste; den som foragter den forkastede og ærer dem, der frygter Herren. Den som ikke låner penge ud mod renter og ikke lader sig bestikke i sager mod uskyldige. Den, der overholder dette, skal aldrig vakle. 2. læsning Jak 1,17-18. 21b-22. 27 Mine brødre og søstre! Alle gode og fuldkomne gaver kommer ned fra oven, fra lysenes fader, hos hvem der ikke findes forandring eller skiftende skygge. Efter sin vilje fødte han os ved sandhedens ord til at være en førstegrøde af hans skabninger. Tag med sagtmodighed imod det ord, som er indplantet i jer, og som kan frelse jeres sjæle. Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv. En ren og ægte gudsdyrkelse er, for Gud, vor Fader, at tage sig af faderløse og enker i deres nød og bevare sig selv uplettet af verden. Akklamation til Evangeliet Jfr Jak 1,18 Halleluja! Faderen fødte os ved sandhedens ord til at være en førstegrøde af hans skabninger. Evangelium Mark 7,1-8. 14-15. 21-23 Farisæerne og nogle skriftkloge, som var kommet fra Jerusalem, samlede sig omkring Jesus. Og de så, at nogle af hans disciple spiste med urene hænder, det vil sige uden at vaske dem. Farisæerne og jøderne i det hele taget spiser nemlig ikke, før de har vasket hænderne med en håndfuld vand for at overholde de gamles overlevering; og de spiser ikke noget fra torvet, uden at de skyller det; og der er meget andet, som de overholder ifølge overleveringen: at skylle bægre, krus, kobbertøj og bænke. Farisæerne og de skriftkloge spurgte ham så: “Hvorfor følger dine disciple ikke de gamles overlevering, men spiser med urene hænder?” Men han sagde til dem: “Esajas profeterede rigtigt om jer hyklere, sådan som der står skrevet: Dette folk ærer mig med læberne, men deres hjerte er langt borte fra mig, forgæves dyrker de mig, for det, de lærer, er menneskebud. I har tilsidesat Guds bud og overholder kun menneskers overlevering.” Og han kaldte atter skaren til sig og sagde: “Hør mig, alle sammen, og forstå: Der er intet, som kommer ind i et menneske udefra, der kan gøre det urent, men det er det, som kommer ud af et menneske, der gør et menneske urent. For indefra, fra menneskenes hjerte, kommer de onde tanker, utugt, tyveri, mord, ægteskabsbrud, griskhed, ondskab, svig, umådehold, misundelse, bespottelse, hovmod, tåbelighed. Alt dette onde kommer indefra og gør et menneske urent.	30 Mandag i 22. alm. uge I Hele dagen 30/08/2021 Det almindelige kirkeår Søndagstekstrække B Hverdagstekstrække I Mandag i 22. alm. uge (II Ps) Helgener: Læsning 1 Tess 4,13-18 Brødre, vi vil ikke, at I skal være uvidende om dem, der sover hen, for at I ikke skal sørge som de andre, der ikke har noget håb. For så sandt som vi tror, at Jesus døde og opstod, vil Gud også ved Jesus føre de hensovede sammen med ham. For det siger vi jer med et ord af Herren: Vi, der lever og endnu er her, når Herren kommer, skal ikke gå forud for de hensovede. For Herren selv vil, når befalingen lyder, når ærkeenglen kalder og Guds basun gjalder, stige ned fra himlen, og de, der er døde i Kristus, skal opstå først. Så skal vi, der lever og endnu er her, rykkes bort i skyerne sammen med dem for at møde Herren i luften, og så skal vi altid være sammen med Herren. Trøst derfor hinanden med disse ord. Vekselsang Sl 96,1 & 3.4-5.11-12.13 R. Herren kommer for at holde dom over jorden. Syng en ny sang for Herren, syng for Herren, hele jorden! Fortæl om hans herlighed blandt folkene, om hans undere blandt alle folkeslag! For Herren er stor og højt lovprist, han er frygtindgydende for alle guder. For alle folkenes guder er intet værd, men Herren skabte himlen. Himlen skal glæde sig, jorden juble, havet med alt, hvad det rummer, skal larme, marken med alt, hvad den bærer, skal juble, alle skovens træer skal råbe af fryd for Herren; for han kommer, han kommer for at holde dom over jorden, han holder dom over verden med retfærdighed og over folkene i sin trofasthed. Akklamation til Evangeliet Luk 4,18 Halleluja! Herrens ånd er over mig; Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige. Evangelium Luk 4,16-30 På en tid kom Jesus også til Nazaret, hvor han var vokset op. På sabbatten gik han efter sædvane ind i synagogen, og han rejste sig for at læse op. Man rakte ham profeten Esajas’ bog, og han åbnede den og fandt det sted, hvor der står skrevet: Herrens ånd er over mig, fordi han har salvet mig. Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige, for at udråbe frigivelse for fanger og syn til blinde, for at sætte undertrykte i frihed, for at udråbe et nådeår fra Herren. Så lukkede han bogen, gav den til tjeneren og satte sig, og alle i synagogen rettede spændt øjnene mod ham. Da begyndte han at tale til dem og sagde: »I dag er det skriftord, som lød i jeres ører, gået i opfyldelse.« Alle gav de ham deres bifald og undrede sig over de nådefulde ord, som udgik af hans mund, og de spurgte: »Er det ikke Josefs søn?« Han svarede dem: »I vil sikkert bruge denne talemåde mod mig: Læge, læg dig selv! og sige: Vi har hørt om alt det, der er sket i Kapernaum; gør det samme her i din hjemby!« Men han sagde: »Sandelig siger jeg jer: Ingen profet er anerkendt i sin hjemby. Og jeg siger jer, som sandt er: Der var mange enker i Israel på Elias’ tid, dengang himlen var lukket i tre år og seks måneder, så der blev stor hungersnød i hele landet; og Elias blev ikke sendt til nogen af dem, men til en enke i Sarepta i Sidons land. Og der var mange spedalske i Israel på profeten Elisas tid; og ingen af dem blev renset, men det blev syreren Na’aman.« Alle i synagogen blev ude af sig selv af raseri, da de hørte det; de sprang op, jog ham ud af byen og drev ham hen til kanten af det bjerg, deres by var bygget på, for at styrte ham ned. Men han banede sig vej imellem dem og gik.	31 Tirsdag i 22. alm. uge I Hele dagen 31/08/2021 Det almindelige kirkeår Søndagstekstrække B Hverdagstekstrække I Tirsdag i 22. alm. uge (II Ps) Helgener: Læsning 1 Tess 5,1-6. 9-11 Om tider og timer har I ikke brug for, brødre, at der skrives til jer. For I ved selv ganske nøje, at Herrens dag kommer som en tyv om natten. Når folk siger: »Fred og ingen fare!« da er undergangen pludselig over dem som veerne over en, der skal føde, og de skal ikke undslippe. Men I, brødre, er ikke i mørke, så dagen skulle kunne overraske jer som en tyv. I er jo alle lysets børn og dagens børn. Vi tilhører ikke natten, og heller ikke mørket. Så skal vi da ikke sove som de andre, men være vågne og ædru. For Gud har ikke bestemt os til at rammes af hans vrede, men til at opnå frelsen ved vor Herre Jesus Kristus, som døde for os, for at vi, hvad enten vi er vågne eller sover, skal leve sammen med ham. Trøst derfor hinanden og opbyg hinanden, som I også gør. Vekselsang Sl 27,1.4.13-14 R. Jeg stoler på, at jeg skal se Herrens godhed i de levendes land. Herren er mit lys og min frelse, hvem skal jeg da frygte? Herren er værn for mit liv, hvem skal jeg da være bange for? Kun ét ønsker jeg fra Herren, kun det længes jeg efter: At bo i Herrens hus, så længe jeg lever, så jeg kan fryde mig over Herrens herlighed og søge svar fra ham i hans tempel. Men jeg stoler på, at jeg skal se Herrens godhed i de levendes land. Sæt dit håb til Herren, vær stærk, fat mod, sæt dit håb til Herren! Akklamation til Evangeliet Luk 7,16 Halleluja! En stor profet er fremstået iblandt os, og Gud har besøgt sit folk. Evangelium Luk 4,31-37 På den tid kom Jesus ned til Kapernaum, en by i Galilæa. Han underviste dem på sabbatten, og de blev slået af forundring over hans lære, for der var myndighed bag hans ord. I synagogen var der en mand med en uren, dæmonisk ånd, og han skreg højt: »Hvad har vi dog med dig at gøre, Jesus fra Nazaret! Er du kommet for at ødelægge os? Jeg ved, hvem du er: Guds hellige!« Men Jesus truede ad ånden og sagde: »Ti stille, og far ud af ham!« Dæmonen kastede manden omkuld midt iblandt dem og fór ud af ham uden at have gjort ham nogen skade. Alle blev forfærdede, og de sagde til hinanden: »Hvad er dog det for et ord? Han befaler jo med myndighed og kraft over de urene ånder, og de farer ud!« Og der gik frasagn om ham overalt på egnen.

Ordets Liturgi

Fredag i 16. alm. uge II

18. ALM. SØNDAG B

Mandag i 18. alm. uge I

Tirsdag i 18. alm. uge I

Onsdag i 18. alm. uge I

Torsdag i 18. alm. uge I

HERRENS FORKLARELSE B

Lørdag i 18. alm. uge I

19. ALM. SØNDAG B

THERESA BENEDICTA AF KORSET, jomfru og martyr, værnehelgen for Europa (Edith Stein)

LAURENTIUS

Onsdag i 19. alm. uge I

Torsdag i 19. alm. uge I

Fredag i 19. alm. uge I

Lørdag i 19. alm. uge I

JOMFRU MARIAS OPTAGELSE I HIMLEN

Mandag i 20. alm. uge I

Tirsdag i 20. alm. uge I

Onsdag i 20. alm. uge I

Torsdag i 20. alm. uge I

Fredag i 20. alm. uge I

Lørdag i 20. alm. uge I

21. ALM. SØNDAG B

Mandag i 21. alm. uge I

BARTHOLOMÆUS, apostel

Onsdag i 21. alm. uge I

Torsdag i 21. alm. uge I

Fredag i 21. alm. uge I

Lørdag i 21. alm. uge I

22. ALM. SØNDAG B

Mandag i 22. alm. uge I

Tirsdag i 22. alm. uge I