Mandag i 2. uge i advent

05/12/2022 Hele dagen

Adventstiden I
Søndagstekstrække A


Mandag i 1. uge i advent (II Ps)
Helgener:


Læsning Es 35,1-10

Ørkenen og det tørre land skal glæde sig,
ødemarken skal juble og blomstre,
den skal blomstre som rosen,
juble med stor fryd.
Den får Libanons herlighed,
Karmels og Sarons pragt.
De skal se Herrens herlighed,
vor Guds pragt.
Styrk de synkende hænder,
gør de kraftesløse knæ stærke,
sig til de urolige hjerter:
Vær stærke, frygt ikke!
Nu kommer jeres Gud med hævn,
Guds gengæld,
han kommer og frelser jer.
Da skal blindes øjne åbnes
og døves ører lukkes op;
da springer den halte som hjorten,
den stummes tunge bryder ud i jubel.
For vand vælder frem i ørkenen,
bække i ødemarken.
Det hede sand bliver til oaser,
den udtørrede jord til kildevæld.
På sjakalernes tilholdssted
vokser der rør og siv.
Dér skal der være en banet vej,
Den Hellige Vej skal den hedde,
de urene skal ikke færdes på den;
men for hans folk bliver det en vej at gå på,
hvor dårer ikke flakker om.
Dér skal der ikke være løver,
rovdyr kommer ikke på den,
de findes ikke.
Dér skal de løskøbte vandre,
Herrens udfriede vender hjem,
de kommer til Zion med jubel,
evig glæde går foran dem,
fryd og glæde når dem,
suk og klage flygter.

Vekselsang Sl 85,9ab-10.11-12. 13-14

R. Se, vor Gud kommer og frelser os.

Nu vil jeg høre, hvad Gud siger,
Herren taler jo fred
til sit folk, til sine fromme,
Hans frelse er dem nær, der frygter ham,
og herligheden skal bo i vort land.

Troskab og sandhed mødes,
retfærdighed og fred kysser hinanden.
Sandhed spirer frem af jorden,
retfærdighed ser ned fra himlen.

Ja, Herren giver lykke,
og vort land giver sin afgrøde.
Retfærdighed går foran ham,
og fred følger i hans spor.

Akklamation til Evangeliet

Halleluja!
Se, Kongen kommer, jordens Herre:
vort fangenskabs åg vil han tage bort.

Evangelium Luk 5,17-26

En dag, da Jesus underviste, sad der nogle farisæere og lovlærere, som var kommet fra alle landsbyerne i Galilæa og Judæa og fra Jerusalem. Og han havde kraft fra Herren, så han kunne helbrede. Og se, der kom nogle mænd med en lam på en seng, og de forsøgte at få ham ind for at lægge ham foran Jesus. Men da de ikke kunne finde nogen steder at gå ind med ham for de mange mennesker, gik de op på taget, og gennem tegltaget firede de ham og sengen ned midt foran Jesus. Da han så deres tro, sagde han: »Menneske, dine synder er tilgivet dig.« Da begyndte de skriftkloge og farisæerne at tænke: »Hvem er han? Han spotter Gud. Hvem kan tilgive synder andre end Gud alene?« Jesus kendte deres tanker og sagde til dem: »Hvad er det, I tænker i jeres hjerte? Hvad er det letteste, at sige: Dine synder er tilgivet dig, eller at sige: Rejs dig og gå? Men for at I kan vide, at Menneskesønnen har myndighed på jorden til at tilgive synder« — sagde han til den lamme: »Jeg siger dig, rejs dig, tag din seng og gå hjem!« Straks rejste han sig for øjnene af dem, tog sengen, han havde ligget på, og gik hjem, mens han priste Gud. Alle blev ude af sig selv og priste Gud, og fyldt af frygt sagde de: »I dag har vi set det utrolige!«