• Læsninger

Ordets Liturgi

HERRENS FORKLARELSE A

06/08/2020 Hele dagen
Twitter Facebook


Torsdag. HERRENS FORKLARELSE (f)
Helgener:
Der vælges enten 1. eller 2. læsning


1. Læsning Dan 7,9-10, 13-14

Jeg Daniel så dette:
Troner blev stillet frem,
og en gammel af dage tog sæde;
hans klæder var hvide som sne,
og håret på hans hoved var rent som uld.
Hans trone var flammer af ild,
dens hjul var luende ild.
En flod af ild strømmede frem
og løb ud foran ham.
Tusind, ja tusinder tjente ham,
ti tusind, ja titusinder stod foran ham.
Retten blev sat,
bøgerne blev åbnet.
I nattesynerne så jeg dette:
Med himlens skyer kom en,
der så ud som en menneskesøn;
han kom hen til den gamle af dage
og blev ført frem for ham.
Herredømme, ære og kongerige blev givet ham;
alle folk, stammer og tungemål tjente ham.
Hans herredømme er et evigt herredømme,
som ikke skal forgå,
hans kongerige
skal ikke gå til grunde.
Så meget mere fast står profeternes tale for os, og den gør I ret i at være opmærksomme på som på en lampe, der skinner på et mørkt sted, indtil dagen bryder frem, og morgenstjernen stiger op i jeres hjerter.

Vekselsang Sl 97,1-2.5-6.9

R. Herren er konge, den Højeste over hele jorden.

Herren er konge! Jorden skal juble,
de mange fjerne øer skal glæde sig.
Skyer og skymulm omgiver ham,
retfærdighed og ret er hans trones grundvold.

Bjergene smelter som voks foran Herren,
foran hele jordens Herre.
Himlen fortæller om hans retfærdighed,
og alle folkene ser hans herlighed.

For du, Herre, er den Højeste over hele jorden,
du er højt ophøjet over alle guder.

2.Læsning 2 Peter 1,16-19

Brødre og søstre! Det var ikke udspekulerede fabler, vi byggede på, da vi forkyndte jer vor Herre Jesu Kristi magt og hans komme, men vi havde med egne øjne set Jesu majestæt. For han modtog ære og herlighed af Gud Fader, da der lød en røst til ham fra den ophøjede herlighed: »Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag.« Denne røst har vi selv hørt lyde fra himlen, mens vi var sammen med ham på det hellige bjerg.

Så meget mere fast står profeternes tale for os, og den gør I ret i at være opmærksomme på som på en lampe, der skinner på et mørkt sted, indtil dagen bryder frem, og morgenstjernen stiger op i jeres hjerter.

Akklamation til Evangeliet

Halleluja!
Denne er min Søn, den elskede;
i ham har jeg velbehag. Hør ham!

Evangelium Matt 17,1-9

På den tid tog Jesus Peter og Jakob og hans bror Johannes med sig og førte dem op på et højt bjerg, hvor de var alene.  Og han blev forvandlet for øjnene af dem, hans ansigt lyste som solen, og hans klæder blev hvide som lyset.  Og se, Moses og Elias kom til syne for dem og talte med ham.  Så udbrød Peter og sagde til Jesus: »Herre, det er godt, at vi er her. Hvis du vil, bygger jeg tre hytter her, én til dig og én til Moses og én til Elias.«  Mens han endnu talte, se, da overskyggede en lysende sky dem, og der lød en røst fra skyen: »Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag. Hør ham!«  Da disciplene hørte det, faldt de ned på deres ansigt og blev grebet af stor frygt.  Men Jesus gik hen og rørte ved dem og sagde: »Rejs jer, og frygt ikke!«  Og da de løftede deres blik, kunne de kun se Jesus alene.

 Mens de gik ned fra bjerget, befalede Jesus dem: »Fortæl ikke nogen om dette syn, før Menneskesønnen er opstået fra de døde.«

  • August
  • Herrens fester
  • Læsninger
  • #Juni
  • #Påske

Læsninger

<
< 2021 >
december 2
>
Dag
Måned
Liste
Uge
Dag
  • 02

    Torsdag i 1. uge i advent

    Hele dagen
    02/12/2021

    Adventstiden I
    Søndagstekstrække C


    Torsdag i 1. uge i advent (I Ps)
    Helgener:


    Læsning Es 26,1-6

    På den dag skal denne sang synges i Juda:
    Vi har en stærk by,
    for han har sat mure og ringmur som frelse.
    Luk portene op,
    så et retfærdigt folk kan drage ind,
    et folk, som holder fast ved troskab,
    og hvis vilje er fast.
    Du bevarer freden,
    for de stoler på dig.
    Stol altid på Herren,
    for Herren er en evig klippe.
    Han styrter dem ned, der bor i det høje;
    den knejsende by ydmyger han,
    han jævner den med jorden,
    så den ligger i støvet.
    Fødder skal trampe på den,
    hjælpeløses og svages fødder.

    Vekselsang Sl 118,1&8-9.19-21.25-27a

    R. Velsignet være han, som kommer i Herrens navn!

    Tak Herren, for han er god,
    hans trofasthed varer til evig tid.
    Det er bedre at søge tilflugt hos Herren
    end at stole på mennesker.
    Det er bedre at søge tilflugt hos Herren
    end at stole på stormænd.

    Luk retfærdighedens porte op,
    jeg vil gå ind og takke Herren!
    Her er Herrens port,
    her går de retfærdige ind!
    Jeg takker dig, for du svarede mig
    og blev min frelse.

    Herre, frels dog!
    Herre, lad det lykkes!
    Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn!
    Vi velsigner jer fra Herrens tempel.
    Herren er Gud, han skal give os lys.

    Akklamation til Evangeliet Es 55,6

    Halleluja!
    Søg Herren, når han er at finde,
    kald på ham, når han er nær.

    Evangelium Matt 7,21. 24-27

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: “Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje. Derfor: Enhver, som hører disse ord og handler efter dem, skal ligne en klog mand, der har bygget sit hus på klippen. Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og ramte det hus. Men det faldt ikke, for dets grund var lagt på klippen. Men enhver, som hører disse ord og ikke handler efter dem, skal ligne en tåbe, der har bygget sit hus på sand. Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og slog imod det hus. Og det faldt, og dets fald var stort.”

Copyright © 2022 Ordets Liturgi.

Omega WordPress Tema af ThemeHall