• Læsninger

Ordets Liturgi

HERRENS FORKLARELSE A

06/08/2020 Hele dagen
Twitter Facebook


Torsdag. HERRENS FORKLARELSE (f)
Helgener:
Der vælges enten 1. eller 2. læsning


1. Læsning Dan 7,9-10, 13-14

Jeg Daniel så dette:
Troner blev stillet frem,
og en gammel af dage tog sæde;
hans klæder var hvide som sne,
og håret på hans hoved var rent som uld.
Hans trone var flammer af ild,
dens hjul var luende ild.
En flod af ild strømmede frem
og løb ud foran ham.
Tusind, ja tusinder tjente ham,
ti tusind, ja titusinder stod foran ham.
Retten blev sat,
bøgerne blev åbnet.
I nattesynerne så jeg dette:
Med himlens skyer kom en,
der så ud som en menneskesøn;
han kom hen til den gamle af dage
og blev ført frem for ham.
Herredømme, ære og kongerige blev givet ham;
alle folk, stammer og tungemål tjente ham.
Hans herredømme er et evigt herredømme,
som ikke skal forgå,
hans kongerige
skal ikke gå til grunde.
Så meget mere fast står profeternes tale for os, og den gør I ret i at være opmærksomme på som på en lampe, der skinner på et mørkt sted, indtil dagen bryder frem, og morgenstjernen stiger op i jeres hjerter.

Vekselsang Sl 97,1-2.5-6.9

R. Herren er konge, den Højeste over hele jorden.

Herren er konge! Jorden skal juble,
de mange fjerne øer skal glæde sig.
Skyer og skymulm omgiver ham,
retfærdighed og ret er hans trones grundvold.

Bjergene smelter som voks foran Herren,
foran hele jordens Herre.
Himlen fortæller om hans retfærdighed,
og alle folkene ser hans herlighed.

For du, Herre, er den Højeste over hele jorden,
du er højt ophøjet over alle guder.

2.Læsning 2 Peter 1,16-19

Brødre og søstre! Det var ikke udspekulerede fabler, vi byggede på, da vi forkyndte jer vor Herre Jesu Kristi magt og hans komme, men vi havde med egne øjne set Jesu majestæt. For han modtog ære og herlighed af Gud Fader, da der lød en røst til ham fra den ophøjede herlighed: »Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag.« Denne røst har vi selv hørt lyde fra himlen, mens vi var sammen med ham på det hellige bjerg.

Så meget mere fast står profeternes tale for os, og den gør I ret i at være opmærksomme på som på en lampe, der skinner på et mørkt sted, indtil dagen bryder frem, og morgenstjernen stiger op i jeres hjerter.

Akklamation til Evangeliet

Halleluja!
Denne er min Søn, den elskede;
i ham har jeg velbehag. Hør ham!

Evangelium Matt 17,1-9

På den tid tog Jesus Peter og Jakob og hans bror Johannes med sig og førte dem op på et højt bjerg, hvor de var alene.  Og han blev forvandlet for øjnene af dem, hans ansigt lyste som solen, og hans klæder blev hvide som lyset.  Og se, Moses og Elias kom til syne for dem og talte med ham.  Så udbrød Peter og sagde til Jesus: »Herre, det er godt, at vi er her. Hvis du vil, bygger jeg tre hytter her, én til dig og én til Moses og én til Elias.«  Mens han endnu talte, se, da overskyggede en lysende sky dem, og der lød en røst fra skyen: »Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag. Hør ham!«  Da disciplene hørte det, faldt de ned på deres ansigt og blev grebet af stor frygt.  Men Jesus gik hen og rørte ved dem og sagde: »Rejs jer, og frygt ikke!«  Og da de løftede deres blik, kunne de kun se Jesus alene.

 Mens de gik ned fra bjerget, befalede Jesus dem: »Fortæl ikke nogen om dette syn, før Menneskesønnen er opstået fra de døde.«

  • August
  • Herrens fester
  • Læsninger
  • #Juni
  • #Påske

Læsninger

<
< 2020 >
juni 21 - juni 27
>
Uge
Måned
Liste
Uge
Dag
  • 21

    12. ALM. SØNDAG A

    Hele dagen
    21/06/2020

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    12. ALM. SØNDAG (IV Ps)

    Helgener:
    Kollekt for Bonifatiusverk


    1. læsning Jer 20,10-13

    Jeremias sagde:

    “Alle vegne er der rædsel,
    jeg hører mange hviske:
    “Angiv ham, lad os angive ham!”
    Alle mine venner venter på,
    at jeg skal snuble:
    “Måske lader han sig lokke,
    så vi kan få ram på ham
    og hævne os på ham.”
    Men Herren er med mig som en vældig kriger,
    derfor skal mine forfølgere snuble og ikke få ram på mig;
    de bliver til skamme, det lykkes ikke for dem,
    skændselen varer evigt, den glemmes aldrig.
    Hærskarers Herre, som prøver den retfærdige,
    som ser hjerte og nyrer,
    lad mig se din hævn over dem!
    Dig overgiver jeg min sag.
    Syng for Herren,
    lovpris Herren,
    for han redder den fattige
    af forbrydernes hånd.”

    Vekselsang Sl 69,8-10.14&17.33-35

    R. Gud, svar mig i din store trofasthed.

    Eller:

    Halléluja!

    På grund af dig må jeg bære skændsel,
    skamrødme dækker mit ansigt.
    Jeg er blevet en fremmed for mine brødre,
    en udlænding for min mors sønner.
    Nidkærhed for dit hus fortærer mig,
    og mig har spotten ramt fra dem, der spotter dig.

    Men jeg beder til dig
    i nådens tid, Herre,
    svar mig i din store trofasthed, Gud,
    med din sikre hjælp!
    Svar mig, Herre, for din trofasthed er god,
    vend dig til mig i din store barmhjertighed!

    Når de ydmyge ser det, skal de glæde sig,
    I, der søger Gud, skal få nyt mod.
    For Herren hører på de fattige,
    han ringeagter ikke sine fangne.
    Himmel og jord skal lovprise ham,
    havene og alt, hvad der rører sig i dem.

    2. læsning Rom 5,12-15

    Brødre og søstre! Ligesom synden kom ind i verden ved ét menneske, og ved synden døden, og sådan kom døden til alle mennesker, fordi alle syndede. For vel fandtes der synd i verden før loven, men synd kan ikke opregnes, når der ikke er nogen lov; men døden herskede fra Adam til Moses også over dem, der ikke havde syndet ved en lignende overtrædelse som Adam. Han er et billede på ham, der skulle komme; men det forholder sig ikke med nådegaven som med faldet; for døde de mange på grund af den enes fald, er Guds nåde og gave så meget mere kommet de mange rigeligt til gode ved nåden i det ene menneske, Jesus Kristus.

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja!
    Sandhedens ånd, skal han vidne om mig,
    men også I skal vidne.

    Evangelium Matt 10,26-33

    På den tid sagde Jesus til sine disciple:

    “Frygt ikke for menneskene. For der er intet hemmeligt, som ikke skal åbenbares, og intet skjult, som ikke skal blive kendt. Hvad jeg siger jer i mørket, skal I tale i lyset, og hvad der hviskes jer i øret, skal I prædike fra tagene. Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel, men frygt derimod ham, der kan lade både sjæl og legeme gå fortabt i Helvede. Sælges ikke to spurve for en skilling? Og ikke én af dem falder til jorden, uden at jeres fader er med den. Men på jer er selv alle hovedhår talt. Frygt derfor ikke, I er mere værd end mange spurve. Enhver, som kendes ved mig over for mennesker, vil jeg også kendes ved over for min fader, som er i himlene. Men den, der fornægter mig over for mennesker, vil jeg også fornægte over for min fader, som er i himlene.

  • 22

    Mandag i 12. alm. uge II

    Hele dagen
    22/06/2020

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Mandag i 12. alm. uge (IV Ps)
    Helgener: Paulinus af Nola, biskop († 431)
    ————John Fischer, biskop († 1535),
    ————Thomas More, martyrer († 1535)


    Læsning 2 Kong 17,5-8. 13-15a. 18

    Assyrerkongen rykkede ind i hele landet. Han drog op mod Samaria og belejrede den i tre år. I Hoseas niende regeringsår indtog assyrerkongen Samaria, førte Israel i eksil til Assyrien og bosatte dem i Hala og ved Gozans flod Habor og i Mediens byer.

    Det skete, fordi israelitterne havde syndet mod Herren deres Gud, der havde ført dem op fra Egypten og befriet dem fra egypterkongen Faraos magt. De frygtede andre guder, og de fulgte sæd og skik hos de folk, som Herren havde drevet bort foran israelitterne; sådan havde Israels konger gjort. Herren havde advaret Israel og Juda ved alle profeter og seere: »Vend om fra jeres onde veje, hold mine love og mine bud efter hele den lov, som jeg pålagde jeres fædre, og som jeg har sendt til jer ved mine tjenere, profeterne.« Men de ville ikke høre. De gjorde nakken stiv som deres fædre, der ikke stolede på Herren deres Gud, og de lod hånt om hans love og den pagt, som han havde sluttet med deres fædre. Derfor blev Herren meget vred på Israel og fjernede dem fra sine øjne. Kun Judas stamme blev tilbage.

    Vekselsang Sl 60,3.4-5.12-13

    R. Giv sejr med din højre hånd, svar os, Herre.

    Gud, du har forstødt os, du brød løs mod os,
    du blev vred på os, rejs os igen!

    Du har bragt landet til at skælve og slå revner,
    hel dets brud, for det vakler!
    Du lod dit folk opleve hårde tider,
    du gjorde os sanseløse som af vin.

    Du har jo forstødt os, Gud,
    du drager ikke ud med vore hære.
    Bring os hjælp mod fjenden,
    menneskers hjælp er intet værd.

    Akklamation til Evangeliet Hebr 4,12

    Halleluja!
    Guds ord er levende og virksomt
    og er dommer over hjertets tanker og meninger.

    Evangelium Matt 7,1-5

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Døm ikke, for at I ikke selv skal dømmes. For den dom, I dømmer med, skal I selv dømmes med, og det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med. Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje? Eller hvordan kan du sige til din broder: Lad mig tage splinten ud af dit øje! og så er der en bjælke i dit eget øje? Hykler, tag først bjælken ud af dit eget øje; så kan du se klart nok til at tage splinten ud af din broders øje.«

  • 23

    Tirsdag i 12. alm. uge II

    Hele dagen
    23/06/2020

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Tirsdag i 12. alm. uge (IV Ps)
    Helgener:
    Vigiliemesse til Johannes Døbers fødsel
    1. vesper til Johannes Døber


    Læsning 2 Kong 19,9b-11. 14-21. 30c-35a. 36

    Assyrerkongen sendte igen bud til Hizkija med denne besked: »Dette skal I sige til Judas konge Hizkija: Lad ikke din Gud, som du stoler på, forføre dig, så du siger: Jerusalem bliver ikke givet i Assyriens konges hænder. Du må have hørt, hvordan Assyriens konger har lagt band på alle landene. Skulle du så blive reddet?

    Da Hizkija havde modtaget brevet af sendebudene og havde læst det, gik han op i Herrens tempel og bredte det ud for Herrens ansigt. Så bad Hizkija for Herrens ansigt: »Herre, Israels Gud, du som troner på keruberne! Du alene er Gud over alle jordens kongeriger. Du har skabt himlen og jorden. Vend dit øre til og hør, Herre! Åbn dine øjne og se, Herre! Hør de ord, Sankerib har sendt for at spotte den levende Gud. Sandt er det, Herre, at Assyriens konger har lagt folkene og deres lande øde og kastet deres guder i ilden. Men de var jo ikke guder, kun menneskehænders værk, træ og sten. Derfor kunne de ødelægge dem. Herre vor Gud, frels os fra ham, så alle kongeriger på jorden kan vide, at du, Herre, er den eneste Gud.«

    Så sendte Esajas, Amos’ søn, bud til Hizkija: Dette siger Herren, Israels Gud: Du har bedt til mig på grund af Assyriens konge Sankerib, og jeg har hørt dig. Dette er, hvad Herren siger om ham:

    Hun foragter dig, hun spotter dig,
    jomfruen, Zions datter.
    Hun ryster på hovedet ad dig,
    Jerusalems datter.
    De overlevende af Judas hus, de som bliver til rest,
    skal igen slå rod forneden og sætte frugt foroven.
    Fra Jerusalem kommer en rest,
    de overlevende fra Zions bjerg,
    Herrens nidkærhed udvirker dette.

    Dette siger Herren om Assyriens konge:
    Han kommer ikke ind i denne by,
    skyder end ikke en pil derind,
    går ikke mod den med skjolde
    og kaster ikke en vold op omkring den.
    Ad den vej, han kom,
    skal han vende tilbage;
    i denne by kommer han ikke ind,
    siger Herren.
    Jeg beskytter denne by og frelser den,
    for min og min tjener Davids skyld.»

    Da brød assyrerkongen Sankerib op og vendte tilbage og blev i Nineve.

    Vekselsang Sl 48,2-3a.3b-4.10-11

    R. Gud lader konges by bestå til evig tid.

    Herren er stor
    og højt lovprist
    i vor Guds by.
    Hans hellige bjerg
    knejser smukt
    til fryd for hele jorden.

    Zions bjerg i det yderste nord,
    den store konges by.
    Gud er i dens borge,
    han giver sig til kende som værn.

    Gud, vi har oplevet din troskab
    her i dit tempel.
    Som dit navn er, Gud,
    sådan skal din lovsang lyde
    til jordens ender;
    din højre hånd er fuld af retfærdighed.

    Akklamation til Evangeliet Joh 8,12

    Halleluja!
    Jeg er verdens lys – siger Herren.
    Den, der følger mig, skal have livets lys.

    Evangelium Matt 7,6. 12-14

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Giv ikke hunde det hellige, og kast ikke jeres perler for svin, for at de ikke skal trampe dem ned med deres ben og så vende sig om og sønderrive jer.

    Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne.

    Gå ind ad den snævre port; for vid er den port, og bred er den vej, der fører til fortabelsen, og der er mange, der går ind ad den. Hvor snæver er ikke den port, og hvor trang er ikke den vej, der fører til livet, og der er få, som finder den!«

  • 24
    Ingen begivenheder
  • 25

    Torsdag i 12. alm. uge II

    Hele dagen
    25/06/2020

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Torsdag i 12. alm. uge (IV Ps)
    Helgener:


    Læsning 2 Kong 24,8-17

    Jojakin var atten år, da han blev konge, og han regerede tre måneder i Jerusalem. Hans mor hed Nehushta og var datter af Elnatan fra Jerusalem. Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne, ganske som sin far.

    På den tid drog babylonerkongen Nebukadnesars folk mod Jerusalem, og byen kom under belejring. Babylonerkongen Nebukadnesar kom selv til stede, mens hans folk belejrede byen, og Judas konge Jojakin overgav sig til ham sammen med sin mor, sine folk, sine stormænd og hofmænd; i sit ottende regeringsår tog babylonerkongen ham til fange. Han førte alle skattene fra Herrens tempel og fra kongens palads bort og huggede alle de guldting af, som Israels konge Salomo havde lavet til Herrens tempel, sådan som Herren havde forudsagt. Så førte han hele Jerusalem i eksil, alle stormændene og de velstående, ti tusind i alt, og alle håndværkerne og finsmedene. Der blev ikke andre tilbage end de fattigste af landbefolkningen. Han førte Jojakin i eksil til Babylon, og kongens mor, hans hustruer, hans hofmænd og de mægtige i landet førte han også i eksil fra Jerusalem til Babylon. Alle krigere, syv tusind mand, og tusind håndværkere og finsmede, der alle var øvede krigere, førte babylonerkongen i eksil til Babylon. Så gjorde babylonerkongen Jojakins farbror Mattanja til konge efter ham, og han ændrede hans navn til Sidkija.

    Vekselsang Sl 79,1-2.3-5.8.9

    R. Befri os, og tilgiv vore synder
    for dit navns skyld.

    Folkene er trængt ind i din ejendom, Gud,
    de har gjort dit hellige tempel urent
    og lagt Jerusalem i ruiner.
    De gav dine tjeneres lig
    som føde til himlens fugle
    og dine frommes krop til jordens dyr.

    De udgød deres blod som vand,
    rundt om Jerusalem, og ingen begravede dem.
    Vi er blevet til nar blandt vore naboer,
    til spot og spe for vore omgivelser.

    Hvor længe vil du dog være vred, Herre,
    hvor længe skal din lidenskab brænde som ild?
    Tilregn os ikke vore forfædres synder,
    lad din barmhjertighed nå os hurtigt,
    for vi er hjælpeløse.

    Hjælp os, vor frelses Gud,
    for dit ærede navns skyld.
    Befri os, og tilgiv vore synder
    for dit navns skyld.

    Akklamation til Evangeliet Joh 14,23

    Halleluja!
    Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord – siger Herren;
    og min fader vil elske ham, og vi skal komme til ham.

    Evangelium Matt 7,21-29

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje. Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn? Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!

    Derfor: Enhver, som hører disse ord og handler efter dem, skal ligne en klog mand, der har bygget sit hus på klippen. Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og ramte det hus. Men det faldt ikke, for dets grund var lagt på klippen. Men enhver, som hører disse ord og ikke handler efter dem, skal ligne en tåbe, der har bygget sit hus på sand. Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og slog imod det hus. Og det faldt, og dets fald var stort.«

    Da Jesus var færdig med denne tale, var skarerne slået af forundring over hans lære; for han underviste dem som en, der har myndighed, og ikke som deres skriftkloge.«

  • 26

    Fredag i 12. alm. uge II

    Hele dagen
    26/06/2020

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Fredag i 12. alm. uge (IV Ps)
    Helgener:


    Læsning 2 Kong 25,1-12

    I Sidkijas niende regeringsår, på den tiende dag i den tiende måned, gik babylonerkongen Nebukadnesar med hele sin hær mod Jerusalem og belejrede den. De byggede angrebsramper omkring den, og byen var under belejring til kong Sidkijas ellevte regeringsår. På den niende dag i den fjerde måned, da hungersnøden i byen var blevet stor, og der ikke var mad til indbyggerne, blev byens mur gennembrudt; skønt kaldæerne havde omringet byen, lykkedes det om natten kongen og alle krigerne at flygte ud gennem porten mellem de to mure oven for kongens have, og de tog retning mod Araba-lavningen. Men kaldæernes hær satte efter kongen og indhentede ham på Jerikosletten, da hele hans hær havde forladt ham og var blevet spredt. De greb kongen og førte ham til Ribla, hvor babylonerkongen fældede dom over ham. Han lod Sidkijas sønner halshugge for øjnene af ham og stak øjnene ud på Sidkija, lagde ham i lænker og førte ham til Babylon.

    På den syvende dag i den femte måned, det var i babylonerkongen Nebukadnesars nittende regeringsår, kom babylonerkongens tjener Nebuzar’adan, chefen for livvagten, til Jerusalem. Han stak ild på Herrens tempel og på kongens palads, og alle huse i Jerusalem, også dem der tilhørte rigmændene, brændte han ned. Murene rundt om Jerusalem blev revet ned af kaldæernes hær, som chefen for livvagten havde med sig. Chefen for livvagten, Nebuzar’adan, førte dem, der var tilbage i byen, og overløberne, som var gået over til babylonerkongen, og resten af folket i eksil. Kun nogle af de fattigste i landet lod han blive tilbage til at arbejde i vingårdene og på markerne..

    Vekselsang Sl 137,1-2.3.4-5.6

    R. Gid min tunge må klæbe til ganen,
    hvis ikke jeg husker på dig.

    Ved Babylons floder
    sad vi og græd,
    når vi tænkte på Zion;
    i poplerne derovre
    hængte vi vore citere.

    For vore fangevogtere
    krævede, at vi skulle synge,
    vore plageånder krævede glædessang:
    »Syng for os
    af Zions sange!«

    Hvordan skulle vi kunne synge
    Herrens sange
    på fremmed jord?
    Hvis jeg glemmer dig, Jerusalem,
    så gid min højre hånd må lammes;

    Gid min tunge må klæbe til ganen,
    hvis ikke jeg husker på dig,
    hvis ikke jeg sætter Jerusalem
    over min højeste glæde.

    Akklamation til Evangeliet Matt 8,17

    Halleluja!
    Salige er de fattige i ånden,
    for Himmeriget er deres.

    Evangelium Matt 8,1-4

    Da Jesus var kommet ned fra bjerget, fulgte store folkeskarer ham. Og se, en spedalsk kom og kastede sig ned for ham og sagde: »Herre, hvis du vil, kan du gøre mig ren.« Jesus rakte hånden ud, rørte ved ham og sagde: »Jeg vil, bliv ren!« Og straks blev han renset for sin spedalskhed. Men Jesus sagde til ham: »Se til, at du ikke siger det til nogen; men gå hen og bliv undersøgt af præsten, og bring den offergave, Moses har fastsat, som et vidnesbyrd for dem.«

  • 27

    Lørdag i 12. alm. uge II

    Hele dagen
    27/06/2020

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Lørdag i 12. alm. uge (IV Ps)
    Helgener: Cyrillus af Alexandria, biskop og kirkelærer († 444)
    Vigiliemesse til Peter og Paulus, Apostle
    1. vesper til Peter og Paulus, Apostle


    Læsning Klages 2,2. 10-14. 18-19
    Uden skånsel har Herren ødelagt
    alle Jakobs boliger;
    i sin harme har han nedrevet
    Judas datters fæstninger
    og jævnet dem med jorden.
    Han har vanæret riget og dets stormænd;
    Zions datters ældste
    sidder tavse på jorden,
    de kommer støv på hovedet
    og klæder sig i sæk;
    Jerusalems jomfruer
    bøjer hovedet mod jorden.
    Mine øjne er slørede af tårer,
    det gærer i mit indre.
    Min livskraft tømmes ud i støvet,
    for mit folks datter er lemlæstet;
    børn og spæde ligger
    afkræftede på byens torve.
    De spørger deres mor:
    Hvor får vi korn og vin?
    De ligger afkræftede på byens torve,
    som var de sårede;
    deres liv ebber ud
    ved moderens bryst.

    Hvad kan jeg opmuntre dig med?
    Hvad kan jeg sammenligne dig med,
    Jerusalems datter?
    Hvad kan jeg ligne dig med,
    så jeg kan trøste dig,
    du jomfru, Zions datter?
    Thi din ulykke er stor som havet,
    hvem kan helbrede dig?
    Profeternes syner om dig
    var falskhed og blændværk.
    De afslørede ikke din skyld,
    så de kunne vende din skæbne;
    de udsagn, de modtog i syner,
    var falske og vildledende.
    Råb højt til Herren,
    klag, Zions datter!
    Lad tårerne strømme som bækken
    dag og nat;
    und dig ikke hvile,
    lad ikke dit øje finde ro!
    Stå op og klag om natten,
    når vagterne skifter,
    udøs dit hjerte som vand
    for Herrens ansigt!
    Løft dine hænder til ham
    i bøn for dine børns liv;
    de ligger afkræftede af sult
    på hvert gadehjørne.

    Vekselsang Sl 74,1-2.3-5a.5b-7.20-21

    R. Glem ikke for evigt dine hjælpeløses liv!

    Hvorfor har du forstødt os for evigt, Gud,
    hvorfor flammer din vrede op mod de får, du vogter?
    Husk din menighed, som du vandt i gamle dage,
    de stammer, du løskøbte til ejendom,
    Zions bjerg, hvor du tog bolig.

    Ret dine skridt mod de endeløse ruiner,
    alt har fjenden ødelagt i helligdommen!
    Dine fjender brølede på dit åbenbaringssted,
    de opstillede deres bannere som tegn.

    Det så ud, som når man løfter
    økser i skovens tætte krat,
    da de med økser og brækjern
    sønderslog alt det udskårne træværk.
    De stak ild på din helligdom,
    de vanærede dit navns bolig helt til grunden.

    Husk på pagten! For landets mørke
    er fuldt af stønnen og vold.
    Den undertrykte skal ikke vige i skændsel;
    den hjælpeløse og fattige skal lovprise dit navn.

    Akklamation til Evangeliet Matt 8,17

    Halleluja!
    Han tog vore lidelser,
    han bar vore sygdomme.

    Evangelium Matt 8,5-17
    Da Jesus gik ind i Kapernaum, kom en officer hen og bad ham: »Herre, min tjener ligger lammet derhjemme og lider forfærdeligt.« Han sagde til ham: »Jeg vil komme og helbrede ham.« Men officeren sagde: »Herre, jeg er for ringe til, at du går ind under mit tag. Men sig blot et ord, så vil min tjener blive helbredt. Jeg er jo selv en mand under kommando og har soldater under mig. Siger jeg til én: Gå! så går han, og til en anden: Kom! så kommer han, og til min tjener: Gør det og det! så gør han det.« Da Jesus hørte det, undrede han sig og sagde til dem, der fulgte ham: »Sandelig siger jeg jer: Så stor en tro har jeg ikke fundet hos nogen i Israel. Jeg siger jer: Mange skal komme fra øst og vest og sidde til bords med Abraham og Isak og Jakob i Himmeriget, men Rigets egne børn skal kastes ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren.« Men til officeren sagde Jesus: »Gå, det skal ske dig, som du troede!« Og hans tjener blev helbredt i samme time.

    Og Jesus kom ind i Peters hus og så, at hans svigermor lå med feber. Han tog hendes hånd, og feberen forlod hende, og hun stod op og sørgede for ham.

    Da det blev aften, bragte de mange besatte hen til ham, og han drev ånderne ud ved sit ord og helbredte alle de syge, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten Esajas, der siger:

    Han tog vore lidelser,
    han bar vore sygdomme.

    PETER OG PAULS APOSTLE, VIGILIEMESSE (h)

    Hele dagen
    27/06/2020

    Det almindelige kirkeår


    Lørdag aften. PETER OG PAULS APOSTLE, VIGILIEMESSE
    Helgener: PETER og PAULS, apostle


    1. læsning ApG 3,1-10

    Peter og Johannes gik op til templet ved bedetimen, den niende time. Da kom man bærende med en mand, som havde været lam fra moders liv; ham satte man hver dag ved den tempelport, der kaldes Den Skønne, for at han kunne bede om en almisse af dem, der gik ind på tempelpladsen. Da han så Peter og Johannes på vej ind på tempelpladsen, bad han dem om en almisse. De så begge fast på ham, og Peter sagde: »Se på os!« Han så spændt på dem i forventning om at få noget af dem. Men Peter sagde: »Sølv eller guld har jeg ikke, men jeg giver dig, hvad jeg har: I Jesu Kristi, nazaræerens, navn, stå op og gå!« Og Peter greb hans højre hånd og rejste ham op; og straks blev hans fødder og ankler stærke, han sprang op og kunne stå og gå, og han fulgte med dem ind på tempelpladsen, hvor han gik rundt og sprang og priste Gud. Og hele folket så ham gå rundt og prise Gud; og de genkendte ham som den, der plejede at sidde ved Den skønne Port i templet for at få almisse, og de blev slået af forundring og var ude af sig selv over det, der var sket med ham.

    Vekselsang Sl 19,2-3.4-5ab

    R. Deres røst når ud over hele jorden.

    Himlen fortæller om Guds herlighed,
    hvælvingen beretter om hans hænders værk;
    dag forkynder det til dag,
    nat kundgør det til nat.

    Der lyder ingen ord, ingen tale,
    uden at deres røst høres;
    deres røst når ud over hele jorden,
    deres ord til verdens ende.

    2. læsning Gal 1,11-20

    Brødre og søstre! Jeg gør jer bekendt med, at det evangelium, som er blevet forkyndt af mig, ikke er menneskeværk. Jeg har heller ikke modtaget eller lært det af et menneske, men ved en åbenbaring af Jesus Kristus.

    I har jo hørt om, hvordan jeg tidligere levede i jødedommen, at jeg til overmål forfulgte Guds kirke og ville udrydde den. Jeg gik videre i jødedommen end mange jævnaldrende i mit folk og brændte mere af iver for mine fædrene overleveringer. Men da Gud, der havde udset mig fra moders liv og kaldet mig ved sin nåde, besluttede at åbenbare sin søn for mig, for at jeg skulle forkynde evangeliet om ham blandt hedningerne, rådførte jeg mig ikke først med nogen af kød og blod, og jeg drog heller ikke op til Jerusalem til dem, der var apostle før mig, men drog til Arabien og vendte siden tilbage til Damaskus. Dernæst, efter tre års forløb, drog jeg op til Jerusalem for at træffe Kefas, og jeg blev hos ham i fjorten dage; men andre af apostlene så jeg ikke, kun Jakob, Herrens bror. Jeg tager Gud til vidne på, at hvad jeg skriver her, ikke er løgn!

    Akklamation til Evangeliet Joh 21,17d

    Halleluja!
    Herre, du ved alt; du ved, at jeg har dig kær.

    Evangelium Joh 21,15-19

    Da Jesus efter sin opstandelse viste sig for sine disciple og da de havde spist, siger Jesus til Simon Peter: »Simon, Johannes’ søn, elsker du mig mere end de andre?« Han svarede: »Ja, Herre, du ved, at jeg har dig kær.« Jesus sagde til ham: »Vogt mine lam!« Igen, for anden gang, sagde han til ham: »Simon, Johannes’ søn, elsker du mig?« Han svarede: »Ja, Herre, du ved, at jeg har dig kær.« Jesus sagde til ham: »Vær hyrde for mine får!« Jesus sagde til ham for tredje gang: »Simon, Johannes’ søn, har du mig kær?« Peter blev bedrøvet, fordi han tredje gang spurgte ham: »Har du mig kær?« og han svarede ham: »Herre, du ved alt; du ved, at jeg har dig kær.« Jesus sagde til ham: »Vogt mine får! Sandelig, sandelig siger jeg dig: Da du var ung, bandt du selv op om dig og gik, hvorhen du ville; men når du bliver gammel, skal du strække dine arme ud, og en anden skal binde op om dig og føre dig hen, hvor du ikke vil.« Med de ord betegnede han den død, Peter skulle herliggøre Gud med. Og da han havde sagt det, sagde han til ham: »Følg mig!«

    Lørdag i 12. alm. uge II

    Hele dagen
    27/06/2020

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Lørdag i 12. alm. uge (IV Ps)
    Helgener: Cyrillus af Alexandria, biskop og kirkelærer († 444)
    Vigiliemesse til Peter og Paulus, Apostle
    1. vesper til Peter og Paulus, Apostle


    Læsning Klages 2,2. 10-14. 18-19
    Uden skånsel har Herren ødelagt
    alle Jakobs boliger;
    i sin harme har han nedrevet
    Judas datters fæstninger
    og jævnet dem med jorden.
    Han har vanæret riget og dets stormænd;
    Zions datters ældste
    sidder tavse på jorden,
    de kommer støv på hovedet
    og klæder sig i sæk;
    Jerusalems jomfruer
    bøjer hovedet mod jorden.
    Mine øjne er slørede af tårer,
    det gærer i mit indre.
    Min livskraft tømmes ud i støvet,
    for mit folks datter er lemlæstet;
    børn og spæde ligger
    afkræftede på byens torve.
    De spørger deres mor:
    Hvor får vi korn og vin?
    De ligger afkræftede på byens torve,
    som var de sårede;
    deres liv ebber ud
    ved moderens bryst.

    Hvad kan jeg opmuntre dig med?
    Hvad kan jeg sammenligne dig med,
    Jerusalems datter?
    Hvad kan jeg ligne dig med,
    så jeg kan trøste dig,
    du jomfru, Zions datter?
    Thi din ulykke er stor som havet,
    hvem kan helbrede dig?
    Profeternes syner om dig
    var falskhed og blændværk.
    De afslørede ikke din skyld,
    så de kunne vende din skæbne;
    de udsagn, de modtog i syner,
    var falske og vildledende.
    Råb højt til Herren,
    klag, Zions datter!
    Lad tårerne strømme som bækken
    dag og nat;
    und dig ikke hvile,
    lad ikke dit øje finde ro!
    Stå op og klag om natten,
    når vagterne skifter,
    udøs dit hjerte som vand
    for Herrens ansigt!
    Løft dine hænder til ham
    i bøn for dine børns liv;
    de ligger afkræftede af sult
    på hvert gadehjørne.

    Vekselsang Sl 74,1-2.3-5a.5b-7.20-21

    R. Glem ikke for evigt dine hjælpeløses liv!

    Hvorfor har du forstødt os for evigt, Gud,
    hvorfor flammer din vrede op mod de får, du vogter?
    Husk din menighed, som du vandt i gamle dage,
    de stammer, du løskøbte til ejendom,
    Zions bjerg, hvor du tog bolig.

    Ret dine skridt mod de endeløse ruiner,
    alt har fjenden ødelagt i helligdommen!
    Dine fjender brølede på dit åbenbaringssted,
    de opstillede deres bannere som tegn.

    Det så ud, som når man løfter
    økser i skovens tætte krat,
    da de med økser og brækjern
    sønderslog alt det udskårne træværk.
    De stak ild på din helligdom,
    de vanærede dit navns bolig helt til grunden.

    Husk på pagten! For landets mørke
    er fuldt af stønnen og vold.
    Den undertrykte skal ikke vige i skændsel;
    den hjælpeløse og fattige skal lovprise dit navn.

    Akklamation til Evangeliet Matt 8,17

    Halleluja!
    Han tog vore lidelser,
    han bar vore sygdomme.

    Evangelium Matt 8,5-17
    Da Jesus gik ind i Kapernaum, kom en officer hen og bad ham: »Herre, min tjener ligger lammet derhjemme og lider forfærdeligt.« Han sagde til ham: »Jeg vil komme og helbrede ham.« Men officeren sagde: »Herre, jeg er for ringe til, at du går ind under mit tag. Men sig blot et ord, så vil min tjener blive helbredt. Jeg er jo selv en mand under kommando og har soldater under mig. Siger jeg til én: Gå! så går han, og til en anden: Kom! så kommer han, og til min tjener: Gør det og det! så gør han det.« Da Jesus hørte det, undrede han sig og sagde til dem, der fulgte ham: »Sandelig siger jeg jer: Så stor en tro har jeg ikke fundet hos nogen i Israel. Jeg siger jer: Mange skal komme fra øst og vest og sidde til bords med Abraham og Isak og Jakob i Himmeriget, men Rigets egne børn skal kastes ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren.« Men til officeren sagde Jesus: »Gå, det skal ske dig, som du troede!« Og hans tjener blev helbredt i samme time.

    Og Jesus kom ind i Peters hus og så, at hans svigermor lå med feber. Han tog hendes hånd, og feberen forlod hende, og hun stod op og sørgede for ham.

    Da det blev aften, bragte de mange besatte hen til ham, og han drev ånderne ud ved sit ord og helbredte alle de syge, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten Esajas, der siger:

    Han tog vore lidelser,
    han bar vore sygdomme.

Copyright © 2022 Ordets Liturgi.

Omega WordPress Tema af ThemeHall