• Læsninger

Ordets Liturgi

HERRENS FORKLARELSE A

06/08/2020 Hele dagen
Twitter Facebook


Torsdag. HERRENS FORKLARELSE (f)
Helgener:
Der vælges enten 1. eller 2. læsning


1. Læsning Dan 7,9-10, 13-14

Jeg Daniel så dette:
Troner blev stillet frem,
og en gammel af dage tog sæde;
hans klæder var hvide som sne,
og håret på hans hoved var rent som uld.
Hans trone var flammer af ild,
dens hjul var luende ild.
En flod af ild strømmede frem
og løb ud foran ham.
Tusind, ja tusinder tjente ham,
ti tusind, ja titusinder stod foran ham.
Retten blev sat,
bøgerne blev åbnet.
I nattesynerne så jeg dette:
Med himlens skyer kom en,
der så ud som en menneskesøn;
han kom hen til den gamle af dage
og blev ført frem for ham.
Herredømme, ære og kongerige blev givet ham;
alle folk, stammer og tungemål tjente ham.
Hans herredømme er et evigt herredømme,
som ikke skal forgå,
hans kongerige
skal ikke gå til grunde.
Så meget mere fast står profeternes tale for os, og den gør I ret i at være opmærksomme på som på en lampe, der skinner på et mørkt sted, indtil dagen bryder frem, og morgenstjernen stiger op i jeres hjerter.

Vekselsang Sl 97,1-2.5-6.9

R. Herren er konge, den Højeste over hele jorden.

Herren er konge! Jorden skal juble,
de mange fjerne øer skal glæde sig.
Skyer og skymulm omgiver ham,
retfærdighed og ret er hans trones grundvold.

Bjergene smelter som voks foran Herren,
foran hele jordens Herre.
Himlen fortæller om hans retfærdighed,
og alle folkene ser hans herlighed.

For du, Herre, er den Højeste over hele jorden,
du er højt ophøjet over alle guder.

2.Læsning 2 Peter 1,16-19

Brødre og søstre! Det var ikke udspekulerede fabler, vi byggede på, da vi forkyndte jer vor Herre Jesu Kristi magt og hans komme, men vi havde med egne øjne set Jesu majestæt. For han modtog ære og herlighed af Gud Fader, da der lød en røst til ham fra den ophøjede herlighed: »Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag.« Denne røst har vi selv hørt lyde fra himlen, mens vi var sammen med ham på det hellige bjerg.

Så meget mere fast står profeternes tale for os, og den gør I ret i at være opmærksomme på som på en lampe, der skinner på et mørkt sted, indtil dagen bryder frem, og morgenstjernen stiger op i jeres hjerter.

Akklamation til Evangeliet

Halleluja!
Denne er min Søn, den elskede;
i ham har jeg velbehag. Hør ham!

Evangelium Matt 17,1-9

På den tid tog Jesus Peter og Jakob og hans bror Johannes med sig og førte dem op på et højt bjerg, hvor de var alene.  Og han blev forvandlet for øjnene af dem, hans ansigt lyste som solen, og hans klæder blev hvide som lyset.  Og se, Moses og Elias kom til syne for dem og talte med ham.  Så udbrød Peter og sagde til Jesus: »Herre, det er godt, at vi er her. Hvis du vil, bygger jeg tre hytter her, én til dig og én til Moses og én til Elias.«  Mens han endnu talte, se, da overskyggede en lysende sky dem, og der lød en røst fra skyen: »Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag. Hør ham!«  Da disciplene hørte det, faldt de ned på deres ansigt og blev grebet af stor frygt.  Men Jesus gik hen og rørte ved dem og sagde: »Rejs jer, og frygt ikke!«  Og da de løftede deres blik, kunne de kun se Jesus alene.

 Mens de gik ned fra bjerget, befalede Jesus dem: »Fortæl ikke nogen om dette syn, før Menneskesønnen er opstået fra de døde.«

  • August
  • Herrens fester
  • Læsninger
  • #Juni
  • #Påske

Læsninger

<
< 2020 >
maj 31 - juni 06
>
Uge
Måned
Liste
Uge
Dag
  • 31

    PINSEDAG A

    Hele dagen
    31/05/2020

    Påsketid
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    PINSEDAG (h)
    Helgener:
    Påsketiden afsluttes efter komplet


    1. læsning ApG 2,1-11

    Da pinsedagen kom, var de alle forsamlet. Og med ét kom der fra himlen en lyd som af et kraftigt vindstød, og den fyldte hele huset, hvor de sad. Og tunger som af ild viste sig for dem, fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. Da blev de alle fyldt af Helligånden, og de begyndte at tale på andre tungemål, alt efter hvad Ånden indgav dem at sige.

    I Jerusalem boede der fromme jøder fra alle folkeslag under himlen. Da nu denne lyd hørtes, stimlede folk sammen, og de blev forvirret, fordi hver enkelt hørte dem tale på sit eget modersmål. De var ude af sig selv af forundring og spurgte: »Hør, er de ikke galilæere, alle de, der taler? Hvordan kan vi så hver især høre det på vort eget modersmål? Vi parthere, medere og elamitter, vi der bor i Mesopotamien, Judæa og Kappadokien, Pontus og provinsen Asien, Frygien og Pamfylien, Egypten og Kyrene i Libyen, vi tilflyttede romere, jøder og proselytter, kretere og arabere vi hører dem tale om Guds storværker på vore egne tungemål.«

    Vekselsang Sl 104,1ab&24ac. 29bc&30. 31& 34

    R. Udsend din Ånd og forny jordens skikkelse.

    Min sjæl, pris Herren!
    Herre, min Gud, du er stor!
    Hvor er dine værker mange, Herre!
    jorden er fuld af dit skaberværk.

    Du tager deres ånd bort, og de dør
    og bliver til jord igen;
    du sender din ånd, og der skabes liv,
    du gør jorden ny.

    Herrens herlighed skal vare evigt,
    Herren skal glæde sig over sine værker.
    Gid mit digt må være ham til behag,
    jeg har min glæde i Herren.

    2. læsning 1 Kor 12, 3b-7. 12-13

    Brødre og søstre. Ingen, som taler ved Guds ånd, kan sige: Forbandet er Jesus! og ingen kan sige: Jesus er Herre! undtagen ved Helligånden. Der er forskel på nådegaver, men Ånden er den samme. Der er forskel på tjenester, men Herren er den samme. Der er forskel på kraftige gerninger, men Gud er den samme, som virker alt i alle. Det, som Ånden åbenbarer, får hver enkelt til fælles gavn. For ligesom legemet er en enhed, selv om det har mange lemmer, og alle legemets lemmer, så mange som de er, dog danner ét legeme, sådan er det også med Kristus. For ligesom legemet er en enhed, selv om det har mange lemmer, og alle legemets lemmer, så mange som de er, dog danner ét legeme, sådan er det også med Kristus. For vi er alle blevet døbt med én ånd til at være ét legeme, hvad enten vi er jøder eller grækere, trælle eller frie, og vi har alle fået én ånd at drikke. For vi er alle blevet døbt med én ånd til at være ét legeme, hvad enten vi er jøder eller grækere, trælle eller frie, og vi har alle fået én ånd at drikke.

    Sekvens

    Kom, Helligånd, udsend fra himlen dit lyses stråle.
    Kom, de fattiges fader, kom, gavernes giver, kom, hjerternes lys.
    Bedste Trøster, sjælens kære gæst, søde kølighed.
    Hvile i arbejde, svale i hede, trøst i gråd.
    O salige lys, opfyld ganske dine troendes hjerter.
    Uden din guddom er mennesket intet, og intet uden fejl.
    Tvæt det urene, læsk det tørre, læg det sårede.
    Bøj det stridige, varm det kolde, led det vildfarende.
    Giv dine troende, som stoler på dig, den hellige syvfoldsgave.
    Giv dydens løn, giv frelsens udgang, giv evig glæde. Amen. Alleluja.

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja!
    Kom, Helligånd,
    opfyld dine troendes hjerter;
    og tænd kærlighedens ild i dem.

    Evangelium Joh 20,19-23

    Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem: »Fred være med jer!« Da han havde sagt det, viste han dem sine hænder og sin side. Disciplene blev glade, da de så Herren. Jesus sagde igen til dem: »Fred være med jer! Som Faderen har udsendt mig, sender jeg også jer.« Da han havde sagt det, blæste han ånde i dem og sagde: »Modtag Helligånden! Forlader I nogen deres synder, er de dem forladt, nægter I at forlade nogen deres synder, er de ikke forladt.«

  • 01
    Ingen begivenheder
  • 02

    Tirsdag i 9. alm. uge II

    Hele dagen
    02/06/2020

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Tirsdag i 9. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Marcellinus og Peter, martyrer († 303)


    Læsning 2 Pet 3,12-15a. 17-18

    Mine kære! I venter på, ja, fremskynder Guds dags komme, da himlene skal gå op i luer og elementerne komme i brand og smelte. Men efter hans løfte venter vi nye himle og en ny jord, hvor retfærdighed bor.

    Derfor, mine kære, når I ser frem til dette, så vær ivrige for at stå uplettede og lydefrie for ham i fred, og forstå, at vor Herres langmodighed er til frelse.

    Mine kære, når I nu ved dette på forhånd, så tag jer i agt for at blive revet med af frække menneskers vildfarelse og miste fodfæstet, men voks i nåde og erkendelse af vor Herre og frelser, Jesus Kristus. Æren er hans både nu og til evighedens dag! Amen.

    Vekselsang Sl 90,2.3-4.10.14&16

    R. Herre, du har været vor bolig
    i slægt efter slægt.

    Før bjergene fødtes,
    før jorden og verden blev til,
    fra evighed til evighed er du Gud.

    Du lader mennesket vende tilbage til støvet,
    du siger: »Vend tilbage, I mennesker!«
    Tusind år er i dine øjne
    som dagen i går, der er forbi,
    som en nattevagt.

    Vore leveår kan være halvfjerds,
    eller firs, hvis kræfterne slår til,
    men al deres stolthed er elendighed og ulykke;
    hastigt går det, så flyver vi bort.

    Mæt os om morgenen med din godhed,
    så vi kan juble og glæde os hele vort liv.
    Lad dine tjenere få dit værk at se,
    lad deres  børn se din pragt!

    Akklamation til Evangeliet jfr. Ef 1, 17 – 18

    Halleluja!
    Vor Herre Jesu Kristi fader, vil oplyse jeres hjertes øjne,
    så I forstår, til hvilket håb han kaldte jer.

    Evangelium Mark 12, 13 – 17

    På den tid sendte ypperstepræsterne og de skriftkloge nogle af farisæerne og herodianerne hen til Jesus, for at de skulle fange ham i ord. De kom hen og sagde til ham: “Mester, vi ved, at du er sanddru og ikke retter dig efter andre, for du gør ikke forskel på folk, men lærer sandt om Guds vej. Er det tilladt at give kejseren skat eller ej? Skal vi betale, eller skal vi ikke betale?” Men Jesus gennemskuede deres hykleri og sagde til dem: “Hvorfor sætter I mig på prøve? Ræk mig en denar, så jeg kan se den!” De rakte ham én. Og han spurgte dem: “Hvis billede og indskrift er det?” “Kejserens,” svarede de. Jesus sagde til dem: “Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er!” Og de undrede sig meget over ham.

  • 03

    Onsdag i 9. alm. uge II

    Hele dagen
    03/06/2020

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Onsdag i 9. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Karl Lwanga og lidelsesfæller, martyrer († 1886) (m)


    Læsning 2 Tim 1,1-3. 6-12

    Fra Paulus, Kristi Jesu apostel, udsendt ved Guds vilje for at forkynde løftet om livet i Kristus Jesus.

    Til Timotheus, mit kære barn.

    Nåde og barmhjertighed og fred fra Gud Fader og Kristus Jesus, vor Herre!

    Jeg takker Gud, som jeg tjener med ren samvittighed ligesom mine forfædre, og jeg nævner dig uophørligt i mine bønner, nat og dag. Derfor påminder jeg dig om at lade den nådegave fra Gud, som du fik ved min håndspålæggelse, flamme op. For Gud har ikke givet os en fej ånd, men en ånd med kraft og kærlighed og besindighed. Skam dig derfor ikke ved vidnesbyrdet om vor Herre eller ved mig, hans fange, men vær med til at lide ondt for evangeliet med den kraft, Gud giver. Han frelste os og kaldte os med en hellig kaldelse, ikke på grund af vore gerninger, men efter egen beslutning og af den nåde, som var givet os i Kristus Jesus for evige tider siden, og som nu er åbenbaret ved vor frelser Kristi Jesu tilsynekomst, ved ham, der tilintetgjorde døden og bragte liv og uforgængelighed for lyset ved evangeliet. For det evangelium er jeg indsat som forkynder og apostel og lærer. Derfor må jeg også lide dette; men jeg skammer mig ikke, for jeg ved, hvem jeg tror på, og jeg er vis på, at det står i hans magt at tage vare på den skat, der er betroet mig, til den dag kommer.

    Vekselsang Sl 123,1-2a.2bcd

    R.  Jeg løfter mine øjne til dig, Herre.

    Jeg løfter mine øjne til dig,
    du som bor i himlen.
    Som trælles øjne
    er rettet mod deres herres hånd.

    Som trælkvindens øjne
    er rettet mod hendes frues hånd,
    sådan er vore øjne rettet mod Herren vor Gud,
    til han er os nådig.

    Akklamation til Evangeliet Joh 25a. 26

    Halleluja!
    Jeg er opstandelsen og livet siger Herren;
    enhver, som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø.

    Evangelium Mark 12, 18 – 27

    På den tid kom der nogle saddukæere, som jo siger, at der ikke er nogen opstandelse, og de spurgte Jesus: “Mester, Moses har foreskrevet os, at hvis en mand dør og efterlader sig en hustru, men ingen børn, så skal hans bror gifte sig med hans hustru og skaffe sin bror afkom. Der var syv brødre. Den første giftede sig, men så døde han og efterlod sig ikke børn. Så giftede den anden sig med enken, men han døde også uden at efterlade sig børn. Og på samme måde med den tredje. Ingen af de syv efterlod sig børn. Til allersidst døde også kvinden. Når de opstår, hvem af dem skal så være gift med hende i opstandelsen? De har jo alle syv været gift med hende.” Jesus svarede dem: “Er I ikke kommet på vildspor, netop fordi I hverken kender Skrifterne eller Guds magt? For når de døde opstår, så hverken gifter de sig eller giftes bort, men er som engle i himlene. Men om det, at de døde opstår, har I så ikke læst i Moses’ Bog i stykket om tornebusken, hvordan Gud siger til ham: ‘Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud’? Han er ikke Gud for døde, men for levende. I er helt på vildspor.”

    Onsdag i 9. alm. uge II

    Hele dagen
    03/06/2020

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Onsdag i 9. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Karl Lwanga og lidelsesfæller, martyrer († 1886) (m)


    Læsning 2 Tim 1,1-3. 6-12

    Fra Paulus, Kristi Jesu apostel, udsendt ved Guds vilje for at forkynde løftet om livet i Kristus Jesus.

    Til Timotheus, mit kære barn.

    Nåde og barmhjertighed og fred fra Gud Fader og Kristus Jesus, vor Herre!

    Jeg takker Gud, som jeg tjener med ren samvittighed ligesom mine forfædre, og jeg nævner dig uophørligt i mine bønner, nat og dag. Derfor påminder jeg dig om at lade den nådegave fra Gud, som du fik ved min håndspålæggelse, flamme op. For Gud har ikke givet os en fej ånd, men en ånd med kraft og kærlighed og besindighed. Skam dig derfor ikke ved vidnesbyrdet om vor Herre eller ved mig, hans fange, men vær med til at lide ondt for evangeliet med den kraft, Gud giver. Han frelste os og kaldte os med en hellig kaldelse, ikke på grund af vore gerninger, men efter egen beslutning og af den nåde, som var givet os i Kristus Jesus for evige tider siden, og som nu er åbenbaret ved vor frelser Kristi Jesu tilsynekomst, ved ham, der tilintetgjorde døden og bragte liv og uforgængelighed for lyset ved evangeliet. For det evangelium er jeg indsat som forkynder og apostel og lærer. Derfor må jeg også lide dette; men jeg skammer mig ikke, for jeg ved, hvem jeg tror på, og jeg er vis på, at det står i hans magt at tage vare på den skat, der er betroet mig, til den dag kommer.

    Vekselsang Sl 123,1-2a.2bcd

    R.  Jeg løfter mine øjne til dig, Herre.

    Jeg løfter mine øjne til dig,
    du som bor i himlen.
    Som trælles øjne
    er rettet mod deres herres hånd.

    Som trælkvindens øjne
    er rettet mod hendes frues hånd,
    sådan er vore øjne rettet mod Herren vor Gud,
    til han er os nådig.

    Akklamation til Evangeliet Joh 25a. 26

    Halleluja!
    Jeg er opstandelsen og livet siger Herren;
    enhver, som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø.

    Evangelium Mark 12, 18 – 27

    På den tid kom der nogle saddukæere, som jo siger, at der ikke er nogen opstandelse, og de spurgte Jesus: “Mester, Moses har foreskrevet os, at hvis en mand dør og efterlader sig en hustru, men ingen børn, så skal hans bror gifte sig med hans hustru og skaffe sin bror afkom. Der var syv brødre. Den første giftede sig, men så døde han og efterlod sig ikke børn. Så giftede den anden sig med enken, men han døde også uden at efterlade sig børn. Og på samme måde med den tredje. Ingen af de syv efterlod sig børn. Til allersidst døde også kvinden. Når de opstår, hvem af dem skal så være gift med hende i opstandelsen? De har jo alle syv været gift med hende.” Jesus svarede dem: “Er I ikke kommet på vildspor, netop fordi I hverken kender Skrifterne eller Guds magt? For når de døde opstår, så hverken gifter de sig eller giftes bort, men er som engle i himlene. Men om det, at de døde opstår, har I så ikke læst i Moses’ Bog i stykket om tornebusken, hvordan Gud siger til ham: ‘Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud’? Han er ikke Gud for døde, men for levende. I er helt på vildspor.”

  • 04

    JESUS KRISTUS - DEN EVIGE YPPERSTEPRÆST A

    Hele dagen
    04/06/2020

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Torsdag. JESUS KRISTUS – DEN EVIGE YPPERSTEPRÆST (f)
    Helgener:


    Læsning 1 Mos 22,9-18 eller: Hebr 10,4-10

    Da de kom til det sted, Gud havde givet ham besked om, byggede Abraham et alter og lagde brændet til rette; han bandt sin søn Isak og lagde ham oven på brændet på alteret. Så rakte Abraham hånden ud og tog kniven for at slagte sin søn. Men Herrens engel råbte til ham fra himlen: »Abraham, Abraham!« Han svarede ja, og englen sagde: »Læg ikke hånd på drengen, og gør ham ikke noget! Nu ved jeg, at du frygter Gud og end ikke vil nægte mig din eneste søn.«
    Da Abraham så op, fik han øje på en vædder, som hang fast med hornene i det tætte krat bagved. Abraham gik hen og tog vædderen og bragte den som brændoffer i stedet for sin søn. Abraham gav dette sted navnet: »Herren ser«. I dag kaldes det: »Bjerget, hvor Herren viser sig.«
    Herrens engel råbte igen til Abraham fra himlen: v16 »Jeg sværger ved mig selv, siger Herren: Fordi du har handlet sådan og ikke nægtet mig din eneste søn, vil jeg velsigne dig og gøre dine efterkommere så talrige som himlens stjerner og som sandet ved havets bred. Dine efterkommere skal erobre deres fjenders porte. Alle jordens folk skal velsigne sig i dit afkom, fordi du adlød mig.«


    Læsning:  Hebr 10,4-10

    Blod af tyre og bukke kan umuligt tage synder bort.

    Derfor siger han, da han træder ind i verden:
    Slagtoffer og afgrødeoffer vil du ikke have,
    men et legeme har du beredt mig;
    brændoffer og syndoffer ønsker du ikke.
    Da siger jeg: ›Se, jeg er kommet
    – i bogrullen er der skrevet om mig –
    for at gøre din vilje, Gud.‹
    Mens han først siger: »Slagtoffer og afgrødeoffer, brændoffer og syndoffer ville du ikke have, og du ønskede dem ikke« – og det er dem, der frembæres som ofre ifølge loven – så fortsætter han: »Se, jeg er kommet for at gøre din vilje.« Han ophæver altså det første for at sætte det andet i kraft, og efter hans vilje er vi blevet helliget, ved at Jesu Kristi legeme er blevet ofret én gang for alle.


    Vekselsang Sl 40,7-8a.8b-9.10-11b

    R. Se, jeg er kommet, Herre, for at gøre din vilje.

    Slagtoffer og afgrødeoffer vil du ikke have
    – du har åbnet mine ører –
    brændoffer og syndoffer ønsker du ikke.

    Da siger jeg: »Se, jeg er kommet
    – i bogrullen er der skrevet om mig –
    jeg ønsker at gøre din vilje, Gud,
    din lov er i mit indre.«

    Jeg vil forkynde, hvad der er ret,
    i den store forsamling,
    jeg holder ikke mine læber lukkede,
    det ved du, Herre!

    Jeg holder ikke din retfærdighed skjult
    inde i mit hjerte,
    jeg taler om din trofasthed og frelse.

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja!
    Våg, og bed om ikke at falde i fristelse.
    Ånden er rede, men kødet er skrøbeligt.

    Evangelium Matt 26,36-42

    Da kom Jesus med sine disciple til et sted, der hedder Getsemane, og han sagde til dem: »Sæt jer her, mens jeg går derhen og beder.« Så tog han Peter og de to Zebedæussønner med sig. Og han blev grebet af sorg og angst. Da sagde han til dem: »Min sjæl er fortvivlet til døden. Bliv her og våg sammen med mig!« Og han gik lidt længere væk, faldt ned på sit ansigt og bad: »Min fader, hvis det er muligt, så lad dette bæger gå mig forbi. Dog, ikke som jeg vil, men som du vil.« Han kommer tilbage til sine disciple og finder dem sovende, og han sagde til Peter: »Så kunne I da ikke våge blot en time sammen med mig? Våg, og bed om ikke at falde i fristelse. Ånden er rede, men kødet er skrøbeligt.« Atter, for anden gang, gik han bort og bad: »Min fader, hvis det ikke er muligt, at dette bæger går mig forbi, men jeg skal drikke det, så ske din vilje.«

  • 05
    Ingen begivenheder
  • 06

    Lørdag i 9. alm. uge II

    Hele dagen
    06/06/2020

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Lørdag i 9. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Norbert, biskop († 1134)
    Bededag for præste- og ordenskald


    Læsning 2 Tim 4,1-8

    Mit barn! Jeg indskærper dig for Guds ansigt og for Kristus Jesus, der skal dømme levende og døde, så sandt som han kommer synligt og opretter sit rige: Prædik ordet, stå frem i tide og utide, overbevis, irettesæt, forman, tålmodigt og med stadig undervisning! For der vil komme en tid, da folk ikke vil finde sig i den sunde lære, men skaffe sig lærere i massevis efter deres eget hoved, fordi det kildrer deres ører. De vil vende det døve øre til sandheden og slå sig på myter. Men du, hold altid hovedet koldt, bær dine lidelser, gør din gerning som evangelist og fuldfør din tjeneste!

    Mit blod skal snart udgydes, og tiden er inde, da jeg skal bryde op. Jeg har stridt den gode strid, fuldført løbet og bevaret troen. Nu har jeg retfærdighedens sejrskrans i vente, som Herren, den retfærdige dommer, på den dag vil give mig — og ikke mig alene, men alle dem, som har glædet sig til hans tilsynekomst.

    Vekselsang Sl 71,8-9.14-15ab. 16-17.22

    R. Herre, min mund skal vidne om din frelse.

    Min mund er fuld af lovsang til dig,
    jeg priser din herlighed dagen lang.
    Kast mig ikke bort, når jeg bliver gammel,
    forlad mig ikke, når kræfterne svigter.

    Men jeg bevarer altid håbet,
    jeg bliver ved med at lovprise dig;
    min mund skal forkynde din retfærdighed,
    din frelse dagen lang.

    Jeg vil komme og lovsynge Gud Herrens vælde,
    jeg vil prise dig, kun du er retfærdig.
    Gud, du har belært mig fra min ungdom,
    og jeg beretter stadig om dine undere.

    Da skal jeg takke dig med harpespil
    for din trofasthed, min Gud,
    jeg vil lovsynge dig med citer,
    du Israels Hellige.

    Akklamation til Evangeliet Matt 5,3

    Halleluja!
    Salige er de fattige i ånden,
    for Himmeriget er deres.

    Evangelium Mark 12, 38 – 44

    På den tid, da Jesus underviste folkeskaren, sagde han: “Tag jer i agt for de skriftkloge, som gerne vil gå omkring i lange gevandter og lade sig hilse på torvet og sidde øverst i synagogen og til højbords ved fester. De æder enker ud af huset og beder længe for et syns skyld. De skal dømmes så meget hårdere.”
    Og Jesus satte sig over for tempelblokken og så på, hvordan folkeskaren lagde penge i blokken. Der var mange rige, som gav meget. Så kom der en fattig enke, som gav to småmønter af et par øres værdi. Jesus kaldte da disciplene hen til sig og sagde til dem: “Sandelig siger jeg jer: Denne fattige enke har givet mere end alle de andre, som lægger penge i tempelblokken. For de har alle givet af deres overflod, men hun har givet af sin fattigdom, alt, hvad hun havde, alt det, hun havde at leve af.”

Copyright © 2022 Ordets Liturgi.

Omega WordPress Tema af ThemeHall