Tirsdag i 4. uge i påsken

10/05/2022 Hele dagen

Påsketid
Søndagstekstrække C


Tirsdag i 4. uge i påsken (IV Ps).
Helgener: Johannes de Àvila, præst og kirkelærer († 1569)


Læsning ApG 11, 19-26

De, der var blevet spredt under den forfølgelse, der udbrød i anledning af Stefanus, rejste nu rundt helt til Fønikien og Cypern og Antiokia, men forkyndte kun ordet for jøder. Men blandt dem var der nogle cyprioter og kyrenæere, som kom til Antiokia og også talte til grækerne og forkyndte evangeliet om Herren Jesus. Og Herrens hånd var med dem, så et stort antal kom til tro og vendte om til Herren.

Rygtet om dem kom menigheden i Jerusalem for øre, og de sendte Barnabas til Antiokia. Da han kom dertil og erfarede Guds nåde, blev han glad og formanede alle til at holde sig til Herren med beslutsomt hjerte. For han var en god mand, fyldt af Helligånd og tro. Og en stor skare blev vundet for Herren. Barnabas tog så af sted til Tarsus for at opsøge Saulus, og da han havde fundet ham, tog han ham med til Antiokia; og så var de sammen et helt år i menigheden og underviste en stor skare. Og det var i Antiokia, at man første gang kaldte disciplene kristne.

Vekselsang Sl 87,1-3.4-5.6-7

R. Lovsyng Herren, alle I folk!

eller:

Halleluja!

Han har grundlagt sin by på hellige bjerge.
Herren elsker Zions porte
mest af alle Jakobs boliger.
Herlige ting siges om dig,
du Guds by.

Jeg nævner Rahab og Babylon
blandt dem, der kender mig,
ja, Filistæa og Tyrus tillige med Nubien,
dér er de født.

Men om Zion hedder det:
Her er hver og én født,
den Højeste har selv grundfæstet den.

Herren skriver folkene op,
dér er de født.
Dansende synger de:
Alle mine kilder er i dig.

Akklamation til Evangeliet Joh 10,27

Halleluja.
Mine får hører min røst – siger Herren,
og jeg kender dem, og de følger mig.

Evangelium Joh 10, 22-30

Festen for genindvielsen af templet i Jerusalem kom; det var vinter, og Jesus gik rundt på tempelpladsen, i Salomos Søjlegang. Da slog jøderne ring omkring ham og spurgte: »Hvor længe vil du holde os hen? Hvis du er Kristus, så sig os det ligeud.« Jesus svarede dem: »Jeg har sagt det til jer, og I tror det ikke. De gerninger, jeg gør i min faders navn, de vidner om mig. Men I tror ikke, fordi I ikke hører til mine får. Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig, og jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd. Det, min fader har givet mig, er større end alt andet, og ingen kan rive det ud af min faders hånd. Jeg og Faderen er ét.«