12. ALM. SØNDAG A

20/06/2021 Hele dagen

Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække I


12. ALM. SØNDAG (IV Ps)

Helgener:
Kollekt for Bonifatiusverk


1. læsning Job 38,1. 8-11

Herren talte til Job inde fra stormen:
Hvem spærrede havet inde bag porte,
da det brød ud af moderlivet,
dengang jeg gav det skylaget til klædning
og de mørke skyer til svøb,
da jeg afstak en grænse for det
og indsatte port og slå
og sagde: “Hertil må du komme, ikke længere,
her standser dine stolte bølger.

Vekselsang Sl 107,23-24.25-26.28-29.30-31

R. Tak Herren, for han er god,
hans trofasthed varer til evig tid.

eller:

Halléluja!

De stod til søs med deres skibe
og drev handel på de store have;
de så Herrens gerninger
og hans undere på havdybet.

Når han talte, brød stormvejret løs,
det rejste havets bølger;
de steg mod himlen, sank ned i dybet.
De blev grebet af rædsel i ulykken.

Da råbte de til Herren i deres nød,
og han førte dem ud af deres trængsler.
Han fik stormen til at stilne,
og havets bølger lagde sig;

De blev glade, fordi det faldt til ro,
og han førte dem til den havn, de ønskede.
De skal takke Herren for hans trofasthed
og for hans undere mod mennesker.

2. læsning 2 Kor 5,14-17

Brødre og søstre! Kristi kærlighed tvinger os, fordi vi har sluttet, at når én er død for alle, er de alle døde. Og han døde for alle, for at de, der lever, ikke længere skal leve for sig selv, men for ham, der døde og opstod for dem.

Altså kender vi fra nu af ingen rent menneskeligt. Og selv om vi har kendt Kristus rent menneskeligt, så gør vi det nu ikke længere. Altså: Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til.

Akklamation til Evangeliet

Halleluja!
En stor profet er fremstået iblandt os,
og Gud har besøgt sit folk.

Evangelium Mark 4,31-41

På den tid talte Jesus en hel dag til folkeskaren i lignelser. Da det blev aften, sagde han til sine disciple: »Lad os tage over til den anden bred.« Og de forlod skaren og tog ham med i den båd, han sad i, og der var også andre både med. Og der kom en voldsom hvirvelstorm, bølgerne slog ind over båden, så den var lige ved at fyldes. Men Jesus lå i agterstavnen og sov på en hynde. Så vækkede de ham og sagde til ham: »Mester, er du ligeglad med, at vi går under?« Og han rejste sig, truede ad stormen og sagde til søen: »Ti stille, hold inde!« Og stormen lagde sig, og det blev helt blikstille. Så sagde han til dem: »Hvorfor er I bange? Har I endnu ikke tro?« Og de blev grebet af stor frygt og sagde til hinanden: »Hvem er dog han, siden både storm og sø adlyder ham.«