Name: Fredag i 26. alm. uge II
Start: 2022-09-30
End: 2022-09-30

Han, som for os mennesker og for vor frelses skyld er nedstegen fra Himlen og har påtaget sig kød ved Helligånden af Jomfru Maria og er blevet menneske.

Juletiden omfatter:

1. Tiden fra juledags 1. vesper (24. december, aften) til lørdag før Herrens åbenbarelse (1. lørdag i januar).
2. Tiden fra Herrens åbenbarekse (søndag e. 1. januar) til og med lørdagen efter Herrens åbenbarelse og
3. Festen for Herrens dåb.

søn

man

tir

ons

tor

fre

lør

Torsdag i 22. alm. uge (II Ps)
Hele dagen
01/09/2022
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække II
Torsdag i 22. alm. uge (II Ps)
Helgener:
Bededag for Skaberværket
Læsning 1 Kor 3,18-23
Ingen må bedrage sig selv. Hvis nogen af jer mener at være vis i denne verdens forstand, må han blive en dåre for at blive vis. For denne verdens visdom er dårskab for Gud der står jo skrevet: »Han fanger de vise i deres snedighed,« og igen:
Herren kender de vises tanker,
han ved, at de er tomme.
Derfor må ingen være stolt af mennesker. Alt tilhører jo jer, enten det er Paulus eller Apollos eller Kefas, enten det er verden eller liv eller død, enten det er det, som nu er, eller det, som kommer alt tilhører jer. Men I tilhører Kristus, og Kristus Gud.
Vekselsang Sl 24,1-2.3-4ab.5-6
R. Jorden med alt, hvad den rummer, tilhører Herren.
Jorden med alt, hvad den rummer,
verden og dens beboere, tilhører Herren,
for han har grundlagt den på havene,
grundfæstet den på strømmene.
Hvem kan drage op til Herrens bjerg,
hvem kan stå på hans hellige sted?
Den som har skyldfrie hænder og et rent hjerte,
den som ikke farer med løgn
og ikke sværger falsk.
Han henter velsignelse hos Herren
og retfærdighed hos sin frelses Gud.
Sådan er den slægt, som søger ham,
som søger dit ansigt, Jakobs Gud.
Akklamation til Evangeliet Matt 4,19
Halleluja!
Kom og følg mig,
så vil jeg gøre jer til menneskefiskere.
Evangelium Luk 5,1-11
Engang da Jesus stod ved Genesaret Sø, og folkeskaren trængtes om ham for at høre Guds ord, fik han øje på to både, der lå ved søen. Fiskerne var gået fra dem og var ved at skylle garnene. Så gik han op i en af bådene, den der tilhørte Simon, og bad ham lægge lidt fra land. Så satte han sig og underviste skarerne fra båden.
Da han holdt op med at tale, sagde han til Simon: »Læg ud på dybet, og kast jeres garn ud til fangst!« Men Simon svarede: »Mester, vi har slidt hele natten og ingenting fået; men på dit ord vil jeg kaste garnene ud.« Det gjorde de, og de fangede en stor mængde fisk, så deres garn var ved at sprænges. De gjorde tegn til deres kammerater i den anden båd, at de skulle komme dem til hjælp, og de kom og fyldte begge både, så de var lige ved at synke. Da Simon Peter så det, faldt han ned for Jesu knæ og sagde: »Gå bort fra mig, Herre, for jeg er en syndig mand.« For han og alle de, som var med ham, var grebet af rædsel på grund af den fangst, de havde fået ligeså Jakob og Johannes, Zebedæus’ sønner, som fiskede sammen med Simon. Men Jesus sagde til Simon: »Frygt ikke! Fra nu af skal du fange mennesker.« Og de lagde bådene til land og forlod alt og fulgte ham.

Fredag i 22. alm. uge II
Hele dagen
02/09/2022
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække II
Fredag i 22. alm. uge. (II Ps.)
Helgener:
Læsning 1 Kor 4,1-5
Sådan skal man betragte os: som Kristi tjenere og som forvaltere af Guds hemmeligheder; her kræves det så af forvaltere, at de findes tro. Men mig er det ligegyldigt, om jeg bliver bedømt af jer eller af nogen menneskelig domstol, ja, jeg bedømmer ikke engang mig selv; for jeg er mig ikke noget bevidst, men dermed er jeg ikke frikendt. Den, der bedømmer mig, er Herren. Fæld derfor ikke dom før tiden, før Herren kommer! Han skal bringe for lyset, hvad der er skjult i mørket, og åbenbare, hvad hjerterne vil. Og da skal enhver få sin ros fra Gud.
Vekselsang Ps 37,3-4.5-6.27-28.39-40
R. Retfærdiges frelse kommer fra Herren.
Stol på Herren, og gør det gode,
så kan du bo trygt i landet.
Find din glæde i Herren,
så giver han dig, hvad dit hjerte ønsker.
Overgiv din vej til Herren,
stol på ham, så griber han ind;
han lader din ret bryde frem som lyset
og din retfærdighed som den klare dag.
Hold dig fra det onde, og gør det gode,
så bliver du altid boende,
for Herren elsker ret,
og han svigter ikke sine trofaste.
De bliver altid beskyttet,
men de uretfærdiges børn udryddes.
Retfærdiges frelse kommer fra Herren,
han er deres værn, når nøden kommer.
Så hjælper Herren dem og udfrier dem,
han udfrier dem fra de uretfærdige og frelser dem,
for de søger tilflugt hos ham.
Akklamation til Evangeliet Joh 8,12
Halleluja!
Jeg er verdens lys.
Den, der følger mig, skal have livets lys.
Evangelium Luk 5,33-39
På den tid sagde farisæerne og de skriftkloge til Jesus: »Johannes’ disciple faster ofte og holder bøn; det samme gør farisæernes disciple; men dine, de spiser og drikker.« Jesus sagde til dem: »Kan I få brudesvendene til at faste, mens brudgommen er sammen med dem? Men der kommer dage, da brudgommen er taget fra dem; i de dage skal de faste.« Han fortalte dem også en lignelse: »Ingen river en lap ud af nyt stof og sætter den på en gammel kappe; for så river man det nye stof i stykker, og lappen af det nye stof passer alligevel ikke på det gamle. Og ingen fylder ung vin på gamle lædersække; for så sprænger den unge vin sækkene, vinen løber ud, og sækkene ødelægges. Nej, ung vin skal fyldes på nye sække. Og ingen, som har drukket gammel vin, vil have en ung, for han siger: Den gamle er bedst.«

Lørdag i 22. alm. uge II
Hele dagen
03/09/2022
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække II
Lørdag i 22. alm. uge (II Ps)
Helgener: Gregor den Store, pave og kirkelærer († 604) (m)
Bededag for præste- og ordenskald
I Domkirken
ÅRSDAGEN FOR DOMKIRKENS KONSEKRATION
1. vesper til Kirkevielse
Læsning 1 Kor 4,6b-15
Brødre, af os kan I lære, hvad der menes med: Hold jer til Skriften! så I ikke bilder jer noget ind til gunst for den ene imod den anden. For hvem giver dig nogen særstilling? Og hvad har du, som du ikke har fået givet? Og når du har fået det, hvorfor er du da stolt, som om du ikke havde fået det givet?
I er allerede mætte! I er allerede rige! I er konger, vi er det ikke! Ja, gid I var konger, så kunne også vi være konger sammen med jer. Mig forekommer det nemlig, at Gud har gjort os apostle til de ringeste, næsten til dødsdømte; vi er blevet et skuespil for verden, for både engle og mennesker. Vi er dårer på grund af Kristus, men I er kloge i Kristus; vi er svage, men I er stærke; I er ansete, men vi er foragtede. Endnu i denne time både sulter og tørster vi, mangler klæder, bliver slået, er hjemløse, og vi arbejder hårdt med vore hænder. Skældes vi ud, velsigner vi; forfølges vi, finder vi os i det; tales der ilde om os, svarer vi med gode ord. Vi er blevet som affald i verden, et udskud i alles øjne indtil nu.
Jeg skriver ikke dette for at gøre jer skamfulde, men for at vejlede jer som mine kære børn. For om I så har i tusindvis af opdragere i Kristus, har I dog ikke mange fædre. For i Kristus Jesus var det mig, der ved evangeliet blev far til jer.
Vekselsang Sl 145,17-18.19-20.21
R. Herren er nær ved alle, der råber til ham.
Herren er retfærdig på alle sine veje,
han er trofast i alle sine gerninger.
Herren er nær ved alle, der råber til ham,
alle der råber til ham i oprigtighed.
Han gør, hvad de, der frygter ham, ønsker,
han hører deres råb om hjælp og frelser dem.
Herren beskytter alle dem, der elsker ham,
men alle de ugudelige udrydder han.
Min mund skal forkynde Herrens pris,
alle mennesker skal prise hans hellige navn,
for evigt og altid.
Akklamation til Evangeliet Joh 14,6
Halleluja!
Jeg er vejen og sandheden og livet;
ingen kommer til Faderen uden ved mig.
Evangelium Luk 6,1-5
På en sabbat skete det , at Jesus kom forbi nogle kornmarker, og hans disciple gik og plukkede aks, gned dem mellem hænderne og spiste. Men nogle af farisæerne sagde: »Hvorfor gør I noget, som ikke er tilladt på en sabbat?« Jesus svarede dem: »Har I da ikke læst, hvad David gjorde, dengang han og hans mænd blev sultne, at han gik ind i Guds hus, tog skuebrødene og spiste af dem og gav sine mænd noget, selv om det kun er tilladt præsterne at spise dem?« Og Jesus sagde til dem: »Menneskesønnen er herre over sabbatten.«

ÅRSDAGEN FOR DOMKIRKENS KONSEKRATION (h)
Hele dagen
04/09/2022
2Søndag: ÅRSDAGEN FOR DOMKIRKENS KONSEKRATION (h)
Helgener:
I andre kirker: 23. ALM. SØNDAG (II Ps).
Bededag for bispedømmets børne- og ungdomsarbejde
1. læsning 1 Kong 8,22-23. 27-30
Salomo stillede sig foran Herrens alter over for hele Israels forsamling, bredte sine hænder ud mod himlen og bad:
Herre, Israels Gud, der er ingen Gud som du oppe i himlen eller nede på jorden, en Gud, der bevarer pagten og troskaben mod dine tjenere, når de af hele deres hjerte vandrer for dit ansigt. Bor Gud da på jorden? Nej, himlen og himlenes himmel kan ikke rumme dig; hvor meget mindre da dette hus, som jeg har bygget! Vend dig til din tjeners bøn og bønfaldelse, Herre min Gud, og hør det råb og den bøn, din tjener beder for dit ansigt i dag. Lad dine øjne være åbne for dette hus nat og dag, det sted, om hvilket du har sagt, at dér skal dit navn være, og hør den bøn, din tjener beder vendt mod dette sted. Hør din tjeners og dit folk Israels bønfaldelse, når de beder vendt mod dette sted, hør den i himlen, hvor du bor, hør og tilgiv!
Vekselsang Sl 84,3.4.5.10-11
R. Hvor er din bolig vidunderlig,
Hærskarers Herre!
Min sjæl fortæres af længsel
efter Herrens forgårde,
mit hjerte og min krop råber
efter den levende Gud.
Selv spurven finder sig et bo,
og svalen en rede,
hvor den lægger sine unger,
ved dine altre,
Hærskarers Herre,
min konge og min Gud.
Lykkelige de, der bor i dit hus,
til stadighed kan de prise dig.
Se til vort skjold, Gud,
se på din salvedes ansigt!
En dag i dine forgårde er bedre
end tusind, jeg selv har valgt.
At ligge ved tærskelen til min Guds hus
er bedre end at bo i ugudeliges telte.
2. læsning 1 Kor 3,9c-11. 16-17
Brødre og søstre. Vi er Guds medarbejdere, og I er Guds mark, Guds bygning.
Efter den nåde, der var givet mig af Gud, har jeg som en kyndig bygmester lagt grundvolden, men en anden bygger videre på den. Enhver bør se til, hvordan han bygger. For ingen kan lægge en anden grundvold end den, der er lagt, Jesus Kristus. Ved I ikke, at I er Guds tempel, og at Guds ånd bor i jer? Hvis nogen ødelægger Guds tempel, skal Gud ødelægge ham. For Guds tempel er helligt, og det tempel er I.
Akklamation til Evangeliet Matt 16,18
Halleluja!
Jeg har udvalgt og helliget dette hus,
for at mit navn skal bor der til evig tid.
Evangelium Joh 2,13-22
eller: Joh 2,13-22
Jødernes påske nærmede sig, og Jesus drog op til Jerusalem. På tempelpladsen så han dem, der solgte okser, får og duer, og dem, der sad og vekslede penge. Han lavede en pisk af reb og jog dem alle ud fra tempelpladsen, også fårene og okserne. Han spredte vekselerernes mønter og væltede deres borde. Til dem, der solgte duer, sagde han: »Få det væk herfra! Brug ikke min faders hus som markedsplads!« Hans disciple kom i tanker om, at der står skrevet: »Nidkærhed for dit hus skal fortære mig.«
Jøderne sagde da til ham: »Hvilket tegn viser du os, siden du gør dette?« Jesus svarede dem: »Riv dette tempel ned, og jeg vil rejse det igen på tre dage.« Da sagde jøderne: »Dette tempel er der bygget på i 46 år, og så vil du rejse det igen på tre dage?« Men det tempel, han talte om, var hans legeme. Da han siden var opstået fra de døde, kom hans disciple i tanker om, at han havde sagt dette, og de troede Skriften og det ord, Jesus havde sagt.
EVANGELIUM Joh 4, 19-24
På den tid sagde den samaritanske kvinde til Jesus: »Herre, jeg ser, at du er en profet. Vore fædre har tilbedt Gud på dette bjerg, men I siger, at stedet, hvor man skal tilbede ham, er i Jerusalem.« Jesus sagde til hende: »Tro mig, kvinde, der kommer en time, da det hverken er på dette bjerg eller i Jerusalem, I skal tilbede Faderen. I tilbeder det, I ikke kender; vi tilbeder det, vi kender, for frelsen kommer fra jøderne. Men der kommer en time, ja, den er nu, da de sande tilbedere skal tilbede Faderen i ånd og sandhed. For det er sådanne tilbedere, Faderen vil have. Gud er ånd, og de, som tilbeder ham, skal tilbede i ånd og sandhed.«
23. ALM. SØNDAG C
Hele dagen
04/09/2022
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække II
23. ALM. SØNDAG. (III Ps)
Helgener:
1. læsning Visd 9,13-18b
Hvilket menneske kender Guds vilje, eller hvem kan udgrunde, hvad Herren forlanger?
De dødeliges tankegang er jo famlende og vore overvejelser usikre;
thi det forgængelige legeme besværer sjælen, og jordhytten hæmmer sindet med dets mange tanker.
Kun med nød og næppe kan vi gøre os en forestilling om det, der findes her på jorden, og med besvær finder vi ud af, hvad der ligger lige for hånden; men hvem kan efterspore det, som er i Himmelen?
Hvem fattede din vilje, hvis ikke du skænkede visdom og sendte ham din hellige Ånd fra det høje?
Kun på den måde blev stierne banet for jordens beboere og menneskene belært om, hvad der er velbehageligt for dig.
Vekselsang Sl 90,3-4.5-6.12-13. 14&17
R. Herre, du har været vor bolig
i slægt efter slægt.
Eller:
Halléluja!
Du lader mennesket vende tilbage til støvet,
du siger: “Vend tilbage, I mennesker!”
Tusind år er i dine øjne
som dagen i går, der er forbi,
Du skyller dem bort, de sover ind,
de er som græsset, der gror om morgenen;
om morgenen blomstrer det og gror,
om aftenen er det vissent og tørt.
Lær os at holde tal på vore dage,
så vi får visdom i hjertet.
Vend tilbage, Herre! Hvor længe bliver du borte?
Vis medlidenhed med dine tjenere!
Mæt os om morgenen med din godhed,
Herren, vor Guds herlighed komme over os!
Styrk vore hænders værk for os,
ja, styrk vore hænders værk!
2. læsning Filem 1,9b-10. 12-17
Broder! Sådan som jeg er: en gammel Paulus og nu også Kristi Jesu fange. Jeg beder for Onesimos, mit barn, som jeg har fået i mit fangenskab, ham sender jeg tilbage til dig, og dermed mit eget hjerte. Jeg havde helst beholdt ham hos mig, for at han i dit sted kunne være mig til hjælp i mit fangenskab for evangeliets skyld. Men uden dit samtykke ville jeg intet gøre, for at det gode, som du gør, ikke skal ske af tvang, men af fri vilje. Måske blev han taget fra dig for en tid, for at du kunne få ham tilbage for altid, ikke længere som en slave, men som mere end en slave: en kær broder. Det er han i høj grad for mig, og hvor meget mere skal han så ikke være det for dig, både i denne verden og i Herren!
Så sandt du regner mig for en trosfælle, så tag imod ham, som var det mig selv.
Akklamation til Evangeliet Sl 119,135
Halleluja!
Lad dit ansigt lyse over din tjener,
og lær mig dine lovbud!
Evangelium Luk 14,25-33
Store skarer fulgtes med Jesus, og han vendte sig om og sagde til dem: “Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin far og mor, hustru og børn, brødre og søstre, ja, sit eget liv, kan han ikke være min discipel. Den, der ikke bærer sit kors og går i mit spor, kan ikke være min discipel. Hvis en af jer vil bygge et tårn, sætter han sig så ikke først ned og beregner udgifterne for at se, om han har råd til at gøre det færdigt? – for at man ikke skal se ham lægge en sokkel uden at kunne fuldføre det, så alle giver sig til at håne ham og siger: Den mand begyndte at bygge, men kunne ikke fuldføre det! Eller hvilken konge vil drage i krig mod en anden konge uden først at have sat sig ned for at overveje, om han med ti tusind mand er stærk nok til at møde ham, der kommer imod ham med tyve tusind? Hvis ikke, sender han udsendinge for at forhøre sig om fredsbetingelserne, mens den anden endnu er langt borte. Sådan kan ingen af jer være min discipel uden at give afkald på alt sit eget.

Mandag i 23. alm. uge II
Hele dagen
05/09/2022

Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække II
Mandag i 23. alm. uge (III Ps)
Helgener: (Teresa af Calcutta, ordenssøster († 1997), kan fejres)
Læsning 1 Kor 5,1-8
Det er almindelig kendt, at der forekommer utugt hos jer, og det af en sådan art, at den ikke engang forekommer hos hedninger, nemlig at en mand lever sammen med sin fars hustru. Og så er I tilmed indbildske! Burde I ikke snarere være fortvivlede, så han, der har gjort dette, fjernes fra jeres midte? Hvad mig angår, så har jeg, personligt fraværende, men åndeligt nærværende, allerede fældet min dom over den skyldige, som om jeg virkelig var til stede: Han skal, når I er forsamlet i vor Herre Jesu navn, og jeg er åndeligt til stede, med vor Herre Jesu kraft overgives til Satan, så det kødelige kan ødelægges, for at ånden kan frelses på Herrens dag.
Jeres stolthed klæder jer ikke. Ved I ikke, at den mindste smule surdej gennemsyrer hele dejen? Rens den gamle surdej ud, for at I kan være en ny dej. I er jo usyret brød, for også vort påskelam er slagtet, Kristus. Lad os derfor fejre festen, ikke med gammel surdej, ikke med en slet og ond surdej, men med rene og sande usyrede brød.
Vekselsang Sl 5,5-6.7.12
R. Herre, led mig i din retfærdighed.
Du er ikke en Gud, der holder af uret,
du giver ikke den onde husly,
de overmodige
kan ikke træde frem for dine øjne,
du hader alle forbrydere.
Du udrydder løgnere.
Herren afskyr mordere og bedragere.
Alle, der søger tilflugt hos dig, skal glæde sig,
de skal juble til evig tid.
Du beskytter dem,
og de, der elsker dit navn,
skal fryde sig over dig.
Akklamation til Evangeliet Joh 10,27
Halleluja!
Mine får hører min røst, siger Herren;
og jeg kender dem, og de følger mig.
Evangelium Luk 6,6-11
På en anden sabbat skete det, at Jesus gik ind i synagogen og underviste. Dér var der en mand med en vissen højre hånd. Og de skriftkloge og farisæerne holdt øje med, om Jesus ville helbrede på sabbatten, så de kunne få noget at anklage ham for. Men han kendte deres tanker og sagde til manden med den visne hånd: »Rejs dig og stil dig ind i midten!« Da rejste han sig og trådte frem, og Jesus sagde til dem: »Jeg spørger jer: Er det tilladt at gøre noget godt eller at gøre noget ondt på en sabbat, at frelse liv eller at ødelægge det?« Han så rundt på dem alle og sagde så til manden: »Ræk din hånd frem!« Det gjorde han, og hans hånd blev rask igen. Men de blev rasende og begyndte at tale med hinanden om, hvad de skulle gøre ved Jesus.

Tirsdag i 23. alm. uge II
Hele dagen
06/09/2022
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække II
Tirsdag i 23. alm. uge (III Ps)
Helgener:
Læsning 1 Kor 6,1-11
Hvordan kan nogen af jer, der har en sag imod en broder, vove at bringe den for retten hos de uretfærdige og ikke hos de hellige? Eller ved I ikke, at de hellige skal dømme verden? Og når verden dømmes af jer, er I så ikke gode nok til at dømme i ubetydelige sager? Ved I ikke, at vi skal dømme engle, for slet ikke at tale om jordiske forhold? Men når I nu har sådanne sager, hvordan kan I så sætte folk, som menigheden foragter, til at være dommere? Det siger jeg til skam for jer. Er der da ingen blandt jer, som har visdom nok til at afgøre sager mellem brødre? I stedet for fører broder sag mod broder, og det for ikke-troende!
Allerede det, at I overhovedet har retssager med hinanden, er et nederlag for jer. Hvorfor finder I jer ikke hellere i uret? Hvorfor lider I ikke hellere tab? I stedet for begår I uret og påfører andre tab, og det endda brødre!
Ved I ikke, at uretfærdige ikke skal arve Guds rige? Far ikke vild! Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller mænd, der ligger i med mænd, eller tyve eller griske mennesker, ingen drukkenbolte, ingen spottere, ingen røvere skal arve Guds rige. Sådan var nogle af jer engang, men I blev vasket rene, I blev helliget, I blev gjort retfærdige ved Herren Jesu Kristi navn og ved vor Guds ånd.
Vekselsang Sl 149,1-2.3-4.5-6a & 9
R. Herren glæder sig over sit folk.
Syng en ny sang for Herren,
hans pris i de frommes forsamling!
Israel skal glæde sig over sin skaber,
Zions sønner skal juble over deres konge.
I dans skal de lovprise hans navn,
til pauke og citer skal de lovsynge ham.
For Herren glæder sig over sit folk
og smykker de ydmyge med frelse.
De fromme fryder sig i herlighed,
på deres leje bryder de ud i jubel.
Fra deres struber lyder hyldest til Gud.
Sådan vil de fuldbyrde den dom, der står skrevet,
til herlighed for alle hans fromme.
Akklamation til Evangeliet Joh 15,16
Halleluja!
Det er mig, der har udvalgt jer og sat jer til at gå ud
og bære frugt og blive ved med at bære frugt.
Evangelium Luk 6,12-19
I de dage gik Jesus engang op på bjerget for at bede, og han tilbragte natten i bøn til Gud. Da det blev dag, kaldte han sine disciple til sig, og blandt dem udvalgte han tolv, som han også kaldte apostle: Simon, som han også gav navnet Peter, og hans bror Andreas og Jakob og Johannes og Filip og Bartholomæus og Matthæus og Thomas og Jakob, Alfæus’ søn, og Simon, som kaldtes zeloten, og Judas, Jakobs søn, og Judas Iskariot, som blev forræder.
Sammen med dem gik han ned, og han stod stille på en slette; og der var en stor skare af hans disciple og en stor mængde mennesker fra hele Judæa og Jerusalem og fra kystlandet ved Tyrus og Sidon. De var kommet for at høre ham og for at blive helbredt for deres sygdomme; også de, der plagedes af urene ånder, blev helbredt. Og hele skaren prøvede på at komme til at røre ved ham, for der udgik en kraft fra ham, og han helbredte alle.

ÅRSDAGEN FOR DOMKIRKENS KONSEKRATION (f)
Hele dagen
07/09/2022
ÅRSDAGEN FOR DOMKIRKENS KONSEKRATION (f)
(Læsninger som 1. september i Domkirken,hvor der vælges enten 1. eller 2. læsning)
I Domkirken: Onsdag i 23. alm. uge II (III Ps.)
Helgener:
1. læsning 1 Kong 8,22-23. 27-30
Salomo stillede sig foran Herrens alter over for hele Israels forsamling, bredte sine hænder ud mod himlen og bad:
Herre, Israels Gud, der er ingen Gud som du oppe i himlen eller nede på jorden, en Gud, der bevarer pagten og troskaben mod dine tjenere, når de af hele deres hjerte vandrer for dit ansigt. Bor Gud da på jorden? Nej, himlen og himlenes himmel kan ikke rumme dig; hvor meget mindre da dette hus, som jeg har bygget! Vend dig til din tjeners bøn og bønfaldelse, Herre min Gud, og hør det råb og den bøn, din tjener beder for dit ansigt i dag. Lad dine øjne være åbne for dette hus nat og dag, det sted, om hvilket du har sagt, at dér skal dit navn være, og hør den bøn, din tjener beder vendt mod dette sted. Hør din tjeners og dit folk Israels bønfaldelse, når de beder vendt mod dette sted, hør den i himlen, hvor du bor, hør og tilgiv!
Vekselsang Sl 84,3.4.5.10-11
R. Hvor elskelige er dine boliger,
Hærskarers Herre!
Min sjæl fortæres af længsel
efter Herrens forgårde,
mit hjerte og min krop råber
efter den levende Gud.
Selv spurven finder sig et bo,
og svalen en rede,
hvor den lægger sine unger,
ved dine altre,
Hærskarers Herre,
min konge og min Gud.
Lykkelige de, der bor i dit hus,
til stadighed kan de prise dig.
Se til vort skjold, Gud,
se på din salvedes ansigt!
En dag i dine forgårde er bedre
end tusind, jeg selv har valgt.
At ligge ved tærskelen til min Guds hus
er bedre end at bo i ugudeliges telte.
2. læsning 1 Kor 3,9c-11. 16-17
Brødre og søstre. Vi er Guds medarbejdere, og I er Guds mark, Guds bygning.
Efter den nåde, der var givet mig af Gud, har jeg som en kyndig bygmester lagt grundvolden, men en anden bygger videre på den. Enhver bør se til, hvordan han bygger. For ingen kan lægge en anden grundvold end den, der er lagt, Jesus Kristus. Ved I ikke, at I er Guds tempel, og at Guds ånd bor i jer? Hvis nogen ødelægger Guds tempel, skal Gud ødelægge ham. For Guds tempel er helligt, og det tempel er I.
Akklamation til Evangeliet Matt 16,18
Halleluja!
Jeg har udvalgt og helliget dette hus,
for at mit navn skal bor der til evig tid.
Evangelium Joh 2,13-22
eller: Joh 4,19-24
Jødernes påske nærmede sig, og Jesus drog op til Jerusalem. På tempelpladsen så han dem, der solgte okser, får og duer, og dem, der sad og vekslede penge. Han lavede en pisk af reb og jog dem alle ud fra tempelpladsen, også fårene og okserne. Han spredte vekselerernes mønter og væltede deres borde. Til dem, der solgte duer, sagde han: »Få det væk herfra! Brug ikke min faders hus som markedsplads!« Hans disciple kom i tanker om, at der står skrevet: »Nidkærhed for dit hus skal fortære mig.«
Jøderne sagde da til ham: »Hvilket tegn viser du os, siden du gør dette?« Jesus svarede dem: »Riv dette tempel ned, og jeg vil rejse det igen på tre dage.« Da sagde jøderne: »Dette tempel er der bygget på i 46 år, og så vil du rejse det igen på tre dage?« Men det tempel, han talte om, var hans legeme. Da han siden var opstået fra de døde, kom hans disciple i tanker om, at han havde sagt dette, og de troede Skriften og det ord, Jesus havde sagt.
EVANGELIUM Joh 4, 19-24
På den tid sagde den smaritanske kvinde til Jesus: »Herre, jeg ser, at du er en profet. Vore fædre har tilbedt Gud på dette bjerg, men I siger, at stedet, hvor man skal tilbede ham, er i Jerusalem.« Jesus sagde til hende: »Tro mig, kvinde, der kommer en time, da det hverken er på dette bjerg eller i Jerusalem, I skal tilbede Faderen. I tilbeder det, I ikke kender; vi tilbeder det, vi kender, for frelsen kommer fra jøderne. Men der kommer en time, ja, den er nu, da de sande tilbedere skal tilbede Faderen i ånd og sandhed. For det er sådanne tilbedere, Faderen vil have. Gud er ånd, og de, som tilbeder ham, skal tilbede i ånd og sandhed.«

DEN SALIGE JOMFRU MARIAS FØDSEL (f)
Hele dagen
08/09/2022
Den salige Jomfru Marias fødsel (f)
Helgener:
Læsning Mika 5,1-4a
eller: Rom 8,28-30
Du, Betlehem, Efrata,
du er lille blandt Judas slægter.
Fra dig skal der udgå én,
som skal være hersker i Israel;
hans udspring er i fortiden,
i ældgamle dage.
Men han skal prisgive dem,
indtil den fødende kvinde har født,
og resten af hans brødre
vender tilbage til israelitterne.
Da skal han træde frem og vogte i Herrens styrke,
i Herren sin Guds navns storhed;
de skal bo trygt,
for hans magt når til jordens ender.
Han skal være fredens herre.
LÆSNING Rom 8,28-30
Læsning af apostelen Paulus’ brev til menigheden i Rom.
Brødre og søstre. Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud, og som efter hans beslutning er kaldet. For dem, han forud har kendt, har han også forud bestemt til at formes efter sin søns billede, så at han er den førstefødte blandt mange brødre. Og dem, som han forud har bestemt, har han også kaldet, og dem, han har kaldet, har han også gjort retfærdige, og dem, han har gjort retfærdige, har han også herliggjort.
Vekselsang Ps 13,6ab.6cd
R. Jeg fryder mig over Herren.
Jeg stoler på din trofasthed,
mit hjerte skal juble over din frelse.
Jeg vil synge for Herren,
for han har handlet vel imod mig.
Akklamation til Evangeliet

Halleluja!
Lykkelig er du, Jomfru Maria,
og værdig til al lov og pris;
thi af dig opgik retfærdighedens sol,
Kristus, vor Gud.
Evangelium Matt 1,1-16. 18-23
eller: Matt 1,18-23
Slægtsbog for Jesus Kristus, Davids søn, Abrahams søn.
Abraham blev far til Isak, Isak til Jakob, og Jakob til Juda og hans brødre. Juda blev med Tamar far til Peres og Zera, Peres blev far til Hesron, Hesron til Ram, Ram til Amminadab, Amminadab til Nakshon, og Nakshon til Salmon. Salmon blev med Rahab far til Boaz, Boaz blev med Ruth far til Obed, Obed blev far til Isaj, og Isaj blev far til kong David.
David blev med Urias’ hustru far til Salomo, Salomo blev far til Rehabeam, Rehabeam til Abija, Abija til Asaf, Asaf til Joshafat, Joshafat til Joram, Joram til Uzzija, Uzzija til Jotam, Jotam til Akaz, Akaz til Hizkija, Hizkija til Manasse, Manasse til Amos, Amos til Josija, og Josija til Jekonja og hans brødre under bortførelsen til Babylon.
Efter bortførelsen til Babylon blev Jekonja far til Shealtiel, Shealtiel til Zerubbabel, Zerubbabel til Abiud, Abiud til Eljakim, Eljakim til Azor, Azor til Sadok, Sadok til Akim, Akim til Eliud, Eliud til Eleazar, Eleazar til Mattan, Mattan til Jakob og Jakob til Josef, Marias mand. Hun fødte Jesus, som kaldes Kristus.
Med Jesu Kristi fødsel gik det sådan til: Hans mor Maria var forlovet med Josef, men før de havde været sammen, viste det sig, at hun var blevet med barn ved Helligånden. Hendes mand Josef var retsindig og ønskede ikke at bringe hende i vanry, men besluttede at skille sig fra hende i al stilhed. Mens han tænkte på dette, se, da viste Herrens engel sig for ham i en drøm og sagde: »Josef, Davids søn, vær ikke bange for at tage Maria til dig som hustru; for det barn, hun venter, er undfanget ved Helligånden. Hun skal føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus; for han skal frelse sit folk fra deres synder.«
Alt dette skete, for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten, der siger: »Se, jomfruen skal blive med barn og føde en søn, og de skal give ham navnet Immanuel« det betyder: Gud med os.
Evangelium Matt 1, 18-23
Med Jesu Kristi fødsel gik det sådan til: Hans mor Maria var forlovet med Josef, men før de havde været sammen, viste det sig, at hun var blevet med barn ved Helligånden. Hendes mand Josef var retsindig og ønskede ikke at bringe hende i vanry, men besluttede at skille sig fra hende i al stilhed. Mens han tænkte på dette, se, da viste Herrens engel sig for ham i en drøm og sagde: »Josef, Davids søn, vær ikke bange for at tage Maria til dig som hustru; for det barn, hun venter, er undfanget ved Helligånden. Hun skal føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus; for han skal frelse sit folk fra deres synder.«
Alt dette skete, for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten, der siger: »Se, jomfruen skal blive med barn og føde en søn, og de skal give ham navnet Immanuel« det betyder: Gud med os.

Fredag i 23. alm. uge II
Hele dagen
09/09/2022
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække II
Fredag i 23. alm. uge (III Ps)
Helgener: Peter Claver, præst († 1654)
Læsning 1 Kor 9,16-19. 22-27
At jeg forkynder evangeliet, giver mig ingen grund til stolthed, for jeg er tvunget til det, og ve mig, hvis jeg ikke forkynder det. For gør jeg det frivilligt, har jeg krav på løn; men gør jeg det, fordi jeg skal, er det et hverv, der er pålagt mig. Hvad er da min løn? At jeg forkynder evangeliet uden udgift for nogen og uden at udnytte den ret, som evangeliet giver mig.
Skønt fri og uafhængig af alle har jeg gjort mig selv til alles tjener for at vinde så mange som muligt. Jeg er blevet svag for de svage for at vinde de svage. Alt er jeg blevet for alle for i det mindste at frelse nogen. Alt gør jeg for evangeliets skyld for selv at få del i det.
Ved I ikke, at de, der er med i et løb på stadion, alle løber, men kun én får sejrsprisen? Løb sådan, at I vinder den! Men enhver idrætsmand er afholdende i alt de andre for at få en sejrskrans, der visner, men vi for at få en, der ikke visner. Jeg løber derfor ikke hid og did, og jeg er ikke som en bokser, der slår i luften. Jeg er hård ved min krop og tvinger den til at lystre, for at jeg, der har prædiket for andre, ikke selv skal blive forkastet.
Vekselsang Ps 84,3.4.5-6.12
R. Hvor er din bolig vidunderlig,
Hærskarers Herre!
Min sjæl fortæres af længsel
efter Herrens forgårde,
mit hjerte og min krop råber
efter den levende Gud.
Selv spurven finder sig et bo,
og svalen en rede,
hvor den lægger sine unger,
ved dine altre,
Hærskarers Herre,
min konge og min Gud.
Lykkelige de, der bor i dit hus,
til stadighed kan de prise dig.
Lykkelige de mennesker, der har deres styrke i dig,
de som har i sinde at drage på valfart.
For Herren er sol og skjold,
Herren giver nåde og ære.
Dem, der vandrer i oprigtighed,
nægter han intet godt.
Akklamation til Evangeliet Joh 17,17b. 17a
Halleluja!
Dit ord er sandhed. Hellig dem i sandheden.
Evangelium Luk 6,39-42
På den tid fortalte Jesus disciplene en lignelse: »Kan en blind lede en blind? Vil de ikke begge falde i grøften? En discipel står ikke over sin mester; men enhver, der er udlært, skal være som sin mester.
Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje? Hvordan kan du sige til din broder: Broder, lad mig tage den splint ud, som er i dit øje! når du ikke ser bjælken i dit eget øje? Hykler, tag først bjælken ud af dit eget øje; så kan du se klart nok til at tage den splint ud, som er i din broders øje.

Lørdag i 23. alm. uge II
Hele dagen
10/09/2022
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække II
Lørdag i 23. alm. uge (III Ps)
Helgener:
Læsning 1 Kor 10,14-22
Hold jer derfor fra afgudsdyrkelse, mine kære! Jeg taler til jer som forstandige mennesker. Døm selv om det, jeg siger. Velsignelsens bæger, som vi velsigner, er det ikke fællesskab med Kristi blod? Brødet, som vi bryder, er det ikke fællesskab med Kristi legeme? Fordi der er ét brød, er vi alle ét legeme, for vi får alle del i det ene brød. Tænk på Israels folk: Har de, som spiser af offeret, ikke fællesskab med alteret?
Hvad vil jeg sige med dette? At det, som ofres til afguder, er noget, eller at afguder er noget? Nej, men at det, der ofres, ofres til dæmoner og ikke til Gud, og jeg vil ikke, at I skal have fællesskab med dæmonerne. I kan ikke drikke både af Herrens bæger og af dæmonernes bæger. I kan ikke have del både i Herrens bord og i dæmonernes bord. Eller skal vi ægge Herren til vrede? Er vi stærkere end han?
Vekselsang Sl 116,12-13.17-18
R. Herre. Jeg bringer dig slagtoffer til tak.
Hvordan kan jeg gengælde Herren
alle hans velgerninger mod mig?
Jeg løfter frelsens bæger
og påkalder Herrens navn.
Jeg bringer dig slagtoffer til tak
og påkalder Herrens navn.
Jeg indfrier mine løfter til Herren
for øjnene af hele hans folk.
Akklamation til Evangeliet Joh 14,23
Halleluja!
Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord,
og min fader vil elske ham,
og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham.
Evangelium Luk 6,43-49
På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Der er intet godt træ, som bærer dårlig frugt, heller ikke noget dårligt træ, som bærer god frugt. For ethvert træ kendes på sin frugt. Man plukker jo ikke figner af tjørn, høster heller ikke druer af en tornebusk. Et godt menneske tager gode ting frem af sit hjertes gode forråd, og et ondt menneske tager onde ting frem af sit onde forråd. For hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med.
Hvorfor siger I: Herre, Herre! til mig, når I ikke gør, hvad jeg siger? Enhver, som kommer til mig og hører mine ord og handler efter dem hvem han ligner, vil jeg vise jer: Han ligner et menneske, der byggede et hus, gravede dybt ned og lagde soklen på klippen. Da der blev oversvømmelse, væltede floden ind imod huset, men den kunne ikke rokke det, fordi det var bygget godt. Men den, der hører og ikke handler derefter, ligner et menneske, der byggede et hus lige på jorden uden sokkel. Floden væltede imod det, og straks faldt det sammen, og ødelæggelsen af det hus blev stor.«

24. ALM. SØNDAG C
Hele dagen
11/09/2022
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække II
24. ALM. SØNDAG (IV Ps)
Helgener:
1. læsning 2 Mos 32,7-11. 13-14
Da Moses var på bjerget Sinaj, sagde Herren til ham: “Skynd dig ned! Dit folk, som du førte op fra Egypten, har handlet slet. De er allerede veget fra den vej, jeg pålagde dem at følge. De har støbt sig et billede af en tyrekalv; de har tilbedt den og ofret til den, og de har sagt: Her er din Gud, Israel, som førte dig op fra Egypten.” Og Herren sagde til Moses: “Nu har jeg set, at dette folk er et stivnakket folk; lad mig bare tilintetgøre dem i min vrede! Men dig vil jeg gøre til et stort folk.” Moses ville formilde Herren sin Gud og sagde: “Herre, hvorfor skal din vrede flamme op mod dit folk, som du førte ud af Egypten med stor kraft og stærk hånd? Husk på dine tjenere Abraham, Isak og Israel, som du gav det løfte, da du svor ved dig selv: Jeg vil gøre jeres efterkommere så talrige som himlens stjerner, og hele dette land, jeg har talt om, vil jeg give jeres efterkommere til evig ejendom.” Da fortrød Herren den ulykke, han havde truet med at bringe over sit folk.
Vekselsang Sl 51,3-4.12-13. 17&18
R. Jeg vil bryde op og gå til min far.
Gud, vær mig nådig i din godhed,
udslet mine overtrædelser i din store barmhjertighed!
Vask mig fuldstændig ren for skyld,
rens mig for synd!
Skab et rent hjerte i mig, Gud,
giv mig på ny en fast ånd!
Kast mig ikke bort fra dig,
og tag ikke din hellige ånd fra mig!
Herre, åbn mine læber,
så min mund kan forkynde din pris,
mit offer, Gud, er en sønderbrudt ånd,
et sønderbrudt og sønderknust hjerte afviser du ikke, Gud.
2. læsning 1 Tim 1,12-17
Jeg takker ham, der har givet mig kraft, Kristus Jesus, vor Herre, fordi han har vist mig den tillid at tage mig i sin tjeneste, skønt jeg tidligere var en spotter og forfølger og fór frem med vold. Men jeg fandt barmhjertighed, for i min vantro vidste jeg ikke, hvad jeg gjorde, og vor Herres nåde har været ud over alle grænser med tro og kærlighed i Kristus Jesus – troværdigt er det ord og al modtagelse værd! For Kristus Jesus kom til verden for at frelse syndere, og af dem er jeg den største.
Akklamation til Evangeliet Jfr 2 Kor 5,19
Halleluja!
Gud var i Kristus
og forligte verden med sig selv,
og han betroede os ordet om forligelsen.
Evangelium Luk 15,1-32
*Som kortere afsnit kan læses: Luk 15,1-10, fra begyndelsen indtil tegnet +++).
Alle toldere og syndere holdt sig nær til Jesus for at høre ham, og farisæerne og de skriftkloge gav ondt af sig og sagde: “Den mand tager imod syndere og spiser sammen med dem.” Men han fortalte dem denne lignelse: “Hvis en af jer har hundrede får og mister et af dem, lader han så ikke de nioghalvfems blive i ødemarken og går ud efter det, han har mistet, indtil han finder det? Og når han har fundet det, lægger han det glad på sine skuldre, og når han kommer hjem, kalder han sine venner og naboer sammen og siger til dem: Glæd jer med mig, for jeg har fundet det får, jeg havde mistet. Jeg siger jer: Sådan bliver der større glæde i himlen over én synder, der omvender sig, end over nioghalvfems retfærdige, som ikke har brug for omvendelse.
Eller hvis en kvinde har ti drakmer og taber én af dem, tænder hun så ikke et lys og fejer i huset og leder ivrigt, lige til hun finder den? Og når hun har fundet den, kalder hun sine veninder og nabokoner sammen og siger: Glæd jer med mig, for jeg har fundet den drakme, jeg havde tabt. Sådan, siger jeg jer, bliver der glæde hos Guds engle over én synder, som omvender sig.” +++)
Han sagde også: “En mand havde to sønner. Den yngste sagde til faderen: Far, giv mig den del af formuen, som tilkommer mig. Så delte han sin ejendom imellem dem. Nogle dage senere samlede den yngste alt sit sammen og rejste til et land langt borte. Der ødslede han sin formue bort i et udsvævende liv; og da han havde sat det hele til, kom der en streng hungersnød i landet, og han begyndte at lide nød. Han gik så hen og holdt til hos en af landets borgere, som sendte ham ud på sine marker for at passe svin, og han ønskede kun at spise sig mæt i de bønner, som svinene åd, men ingen gav ham noget. Da gik han i sig selv og tænkte: Hvor mange daglejere hos min far har ikke mad i overflod, og her er jeg ved at sulte ihjel. Jeg vil bryde op og gå til min far og sige til ham: Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig. Jeg fortjener ikke længere at kaldes din søn; lad mig gå som en af dine daglejere.
Så brød han op og kom til sin far. Mens han endnu var langt borte, så hans far ham, og han fik medynk med ham og løb hen og faldt ham om halsen og kyssede ham. Sønnen sagde til ham: Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig. Jeg fortjener ikke længere at kaldes din søn. Men faderen sagde til sine tjenere: Skynd jer at komme med den fineste festdragt og giv ham den på, sæt en ring på hans hånd og giv ham sko på fødderne, og kom med fedekalven, slagt den, og lad os spise og feste. For min søn her var død, men er blevet levende igen, han var fortabt, men er blevet fundet. Så gav de sig til at feste.
Men den ældste søn var ude på marken. Da han var på vej hjem og nærmede sig huset, hørte han musik og dans, og han kaldte på en af karlene og spurgte, hvad der var på færde. Han svarede: Din bror er kommet, og din far har slagtet fedekalven, fordi han har fået ham tilbage i god behold. Da blev han vred og ville ikke gå ind. Hans far gik så ud og bad ham komme ind. Men han svarede sin far: Nu har jeg tjent dig i så mange år og aldrig overtrådt et eneste af dine bud; men mig har du ikke givet så meget som et kid, så jeg kunne feste med mine venner. Men din søn dér, som har ødslet din ejendom bort sammen med skøger – da han kom, slagtede du fedekalven til ham. Faderen svarede: Mit barn, du er altid hos mig, og alt mit er dit. Men nu burde vi feste og være glade, for din bror her var død, men er blevet levende igen, han var fortabt, men er blevet fundet.”
*Som kortere afsnit kan læses: Luk 15,1-10, fra begyndelsen indtil tegnet +++).

Mandag i 24. alm. uge II
Hele dagen
12/09/2022
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække II
Mandag i 24. alm. uge (IV Ps)
Helgener: Jomfru Marias allerhehelligste navn
Læsning 1 Kor 11,17-26. 33
Når jeg giver jer følgende formaning, har jeg ingen ros til jer. Jeres sammenkomster er nemlig ikke til gavn, men til skade. For det første hører jeg, at der er splittelser blandt jer, når I kommer sammen i menigheden, og jeg tror, der er noget om det. Der må jo også være partier hos jer, så man kan se, hvem af jer der er til at stole på! Når I kommer sammen, er det ikke Herrens måltid, I holder, for enhver tager straks for sig af sin egen mad, og én sulter, mens en anden drikker sig beruset. Kan I da ikke spise og drikke hjemme? Eller ringeagter I Guds menighed og bringer skam over dem, der ingenting har? Hvad skal jeg sige til jer? Skal jeg rose jer? Nej, for dette får I ingen ros.
For jeg har modtaget fra Herren og også overleveret til jer, at Herren Jesus i den nat, da han blev forrådt, tog et brød, takkede, brød det og sagde: »Dette er mit legeme, som gives for jer; gør dette til ihukommelse af mig!« Ligeså tog han også bægeret efter måltidet og sagde: »Dette bæger er den nye pagt ved mit blod; gør dette, hver gang I drikker det, til ihukommelse af mig!« For hver gang I spiser dette brød og drikker bægeret, forkynder I Herrens død, indtil han kommer..
Vekselsang Sl 40,7-8a.8b-9.10.17
R. Forkynd I Herrens død, indtil han kommer.
Slagtoffer og afgrødeoffer vil du ikke have
— du har åbnet mine ører —
brændoffer og syndoffer ønsker du ikke.
Da siger jeg: »Se, jeg er kommet
— i bogrullen er der skrevet om mig —
jeg ønsker at gøre din vilje, Gud,
din lov er i mit indre.«
Jeg vil forkynde, hvad der er ret,
i den store forsamling,
jeg holder ikke mine læber lukkede,
det ved du, Herre!
Men alle, der søger dig,
skal fryde og glæde sig over dig;
de, der elsker din frelse,
skal altid sige: Herren er stor!
Akklamation til Evangeliet Joh 3,16
Halleluja!
Således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn,
for at enhver, som tror på ham, skal have evigt liv.
Evangelium Luk 7,1-10
Da Jesus havde afsluttet hele sin tale til folket, gik han ind i Kapernaum. Dér var der en officer, som havde en højt værdsat tjener, der var syg og lå for døden. Da han havde hørt om Jesus, sendte han nogle af jødernes ældste hen til ham for at bede ham om at komme og frelse tjenerens liv. De kom så til Jesus og bad ham indtrængende: »Han fortjener, at du gør dette for ham, for han elsker vort folk, og han har selv ladet synagogen bygge til os.« Jesus gik så med dem. Men da han var næsten fremme ved huset, sendte officeren nogle venner ud for at sige til ham: »Herre, gør dig ingen ulejlighed, for jeg er for ringe til, at du går ind under mit tag. Derfor regnede jeg mig heller ikke for værdig til at komme selv. Men sig blot et ord og helbred min tjener! Jeg er jo selv en mand, der står under kommando og har soldater under mig. Siger jeg til én: Gå! så går han, og til en anden: Kom! så kommer han, og til min tjener: Gør det og det! så gør han det.« Da Jesus hørte det, undrede han sig over ham og vendte sig om og sagde til den skare, der fulgte ham: »Jeg siger jer, ikke engang i Israel har jeg fundet så stor en tro.« Og da de, som var sendt ud, vendte tilbage til huset, fandt de tjeneren rask.

Tirsdag i 24. alm. uge II
Hele dagen
13/09/2022
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække II
Tirsdag i 24. alm. uge (IV Ps)
Helgener: Johannes Chrysostomos, biskop og kirkelærer († 407) (m)
Læsning 1 Kor 12,12-14. 27-31a
Ligesom legemet er en enhed, selv om det har mange lemmer, og alle legemets lemmer, så mange som de er, dog danner ét legeme, sådan er det også med Kristus. For vi er alle blevet døbt med én ånd til at være ét legeme, hvad enten vi er jøder eller grækere, trælle eller frie, og vi har alle fået én ånd at drikke.
Et legeme består heller ikke kun af én del, men af mange. I er Kristi legeme og hver især hans lemmer. Og i kirken har Gud sat nogle til at være for det første apostle, for det andet profeter, for det tredje lærere, endvidere nogle med kraft til at gøre mægtige gerninger, endvidere nogle med nådegaver til at helbrede, til at hjælpe, til at lede, til forskellige slags tungetale. Kan alle være apostle? Eller profeter? Eller lærere? Kan alle gøre mægtige gerninger? Har alle nådegaver til at helbrede? Kan alle tale i tunger? Kan alle tolke tungetale? Men stræb efter de største nådegaver!
Vekselsang Sl 100,2.3.4.5
R. Vi er hans folk og de får, han vogter.
Tjen Herren under glædessang,
træd frem for ham under jubel!
Forstå, at Herren er Gud,
han har skabt os, og ham hører vi til,
vi er hans folk og de får, han vogter.
Gå ind ad hans porte med takkesang,
ind i hans forgårde med lovsang,
tak ham, pris hans navn!
For Herren er god,
hans trofasthed varer til evig tid,
hans troskab i slægt efter slægt.
Akklamation til Evangeliet Luk 7,16
Halleluja!
En stor profet er fremstået iblandt os,
og Gud har besøgt sit folk.
Evangelium Luk 7,11-17
På den tid gik Jesus til en by, som hedder Nain, og hans disciple og en stor skare gik sammen med ham. Men da han nærmede sig byporten, se, da blev der båret en død ud, som var sin mors eneste søn, og hun var enke; og en stor skare fra byen fulgte med hende. Da Herren så hende, ynkedes han over hende og sagde: »Græd ikke!« Og han gik hen og rørte ved båren. Bærerne stod stille, og han sagde: »Unge mand, jeg siger dig: Rejs dig op!« Da satte den døde sig op og begyndte at tale, og Jesus gav ham til hans mor. Alle blev fyldt af frygt og priste Gud og sagde: »En stor profet er fremstået iblandt os, og Gud har besøgt sit folk.« Og det ord om ham nåede ud over hele Judæa og i hele omegnen.

DET HELLIGE KORS’ OPHØJELSE (f)
Hele dagen
14/09/2022
DET HELLIGE KORS’ OPHØJELSE (f)
(Der vælges enten 1 eller 2.læsning)
Læsning 4 Mos 21,4-9 eller: Fil 2,6-11
I de dage brød israelitterne op fra bjerget Hor i retning mod Sivhavet for at gå uden om Edom. Undervejs mistede folket tålmodigheden og talte mod Gud og mod Moses: »Hvorfor har I ført os op fra Egypten for at dø i ørkenen? Her er jo hverken brød eller vand, og vi er lede ved den elendige føde.« Men Herren sendte slanger, som bed folket, og mange israelitter døde. Da kom folket til Moses og sagde: »Vi har syndet, for vi har talt mod Herren og mod dig. Bed til Herren om, at han skal fjerne slangerne fra os!« Moses bad for folket, og Herren sagde til Moses: »Lav en slange og sæt den på en stang! Enhver, der er blevet bidt, og som ser på den, skal beholde livet.« Så lavede Moses en kobberslange og satte den på en stang; hvis nogen så blev bidt af en slange og rettede sit blik mod kobberslangen, beholdt han livet.
Læsning Fil 2,6-11
I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus,
han, som havde Guds skikkelse,
regnede det ikke for et rov
at være lige med Gud,
men gav afkald på det,
tog en tjeners skikkelse på
og blev mennesker lig;
og da han var trådt frem som et menneske,
ydmygede han sig
og blev lydig indtil døden,
ja, døden på et kors.
Derfor har Gud højt ophøjet ham
og skænket ham navnet over alle navne,
for at i Jesu navn
hvert knæ skal bøje sig,
i himlen og på jorden og under jorden,
og hver tunge bekende:
Jesus Kristus er Herre,
til Gud Faders ære.
Vekselsang Sl 78,1-2.34-35.36-37.38
R. Glem ikke Guds gerninger,
men hold hans befalinger.
Mit folk, hør på min belæring,
vend jeres øre mod min munds ord.
Jeg vil åbne min mund med billedtale,
jeg vil fremføre gådetale fra fortiden.
Når han dræbte nogle af dem, søgte de ham,
de søgte tilbage til Gud.
De huskede på, at Gud var deres klippe,
Gud den Højeste deres forløser.
Men de hyklede for ham med deres mund,
med tungen løj de for ham.
Deres hjerte holdt ikke fast ved ham,
de var ikke trofaste mod hans pagt.
Men han er barmhjertig,
han tilgiver synd
og ødelægger ikke;
gang på gang holdt han igen på sin vrede
og lod ikke hele sin harme bryde ud.
Akklamation til Evangeliet

Halleluja!
Vi tilbeder og lovpriser dig, Kristus,
thi du ved dit hellige kors har forløst verden.
Evangelium Joh 3, 13-17
På den tid sagde Jesus til Nikodemus: »Ingen er steget op til himlen undtagen den, der steg ned fra himlen, Menneskesønnen. Og ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, sådan skal Menneskesønnen ophøjes, for at enhver, som tror, skal have evigt liv i ham. For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham. Alt dette skete, for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten, der siger: »Se, jomfruen skal blive med barn og føde en søn, og de skal give ham navnet Immanuel« det betyder: Gud med os.«

Den salige Jomfru Marias Smerter
Hele dagen
15/09/2022
Den salige Jomfru Marias Smerter (m)
Læsning Hebr 5,7-9
Mens Jesus levede på jorden, opsendte han, under høje råb og tårer, bønner og anråbelser til ham, som kunne frelse ham fra døden, og han blev bønhørt for sin gudsfrygt. Skønt han var søn, måtte han lære lydighed af det, han led, og da han havde nået målet, blev han årsag til evig frelse for alle dem, som adlyder ham, og blev af Gud kaldt ypperstepræst på Melkisedeks vis.
Vekselsang Sl 31,2-3a.3b-4.5-6.15-16.20
R. Frels mig, Herre, i din trofasthed.
Herre, hos dig søger jeg tilflugt,
lad mig ikke for evigt blive til skamme,
udfri mig i din retfærdighed!
Vend dit øre mod mig,
red mig i hast!
Vær min tilflugts klippe,
den borg, hvor jeg finder redning.
For du er min klippe og min borg,
led mig og før mig for dit navns skyld!
Befri mig fra det net,
de har lagt ud for mig,
du er jo mit værn.
I dine hænder betror jeg min ånd,
du udfrier mig, Herre, du trofaste Gud.
Men jeg stoler på dig, Herre,
jeg siger: Du er min Gud.
Mit livsløb er i din hånd,
red mig fra mine fjender og forfølgere!
Hvor stor er dog din godhed,
som du har gemt til dem, der frygter dig!
Du viser den mod dem, der søger tilflugt hos dig,
for alle menneskers øjne.
Sekvens (ad libitum)
Den smertefulde moder stod med gråd under korset,
medens sønnen hang derpå.
Hendes sukkende, bedrøvede og sørgende sjæl
blev gennemstunget af sværdet.
0, hvor sørgmodig og forpint var ikke den Enbårnes
velsignede moder.
Hun, den fromme moder, sørgede og led,
da hun så sin navnkundige søns kvaler.
Hvem er det menneske, som ikke ville græde,
hvis han så Kristi moder i så stor en nød?
Hvem måtte ikke tage del i den smerte
og betragte Kristi moder lidende med sin søn?
For sit folks synder så hun Jesus blive pint
og slået med svøber.
Hun så sin kære søn forladt i døden,
da han udåndede.
0 moder, kærlighedens kilde, lad mig føle din heftige smerte,
for a jeg kan sørge med dig.
Lad mit hjerte brænde af kærlighed til Kristus, min Gud,
for at jeg kan behage ham.
Hellige moder, derom beder jeg, præg den korsfæstedes vunder
uudsletteligt i mit hjerte.
Lad mig få del i din sårede søns kvaler, han, som nedlod sig
til at lide så meget for mig.
Lad mig græde inderligt med dig og føle medlidenhed me den korsfæstede,
så længe jeg lever.
Det er min længsel at stå under korset med dig
og tage del i din klage.
Herlige jomfru over alle jomfruer, du være ikke længere bitter for min skyld;
lad mig sørge med dig.
Lad mig bære Kristi død, tage del i hans lidelse,
betragte hans vunder.
Lad mig såres med hans sår
og beruses af sønnens kors og blod.
For at jeg ikke skal brændes i dybets flammer,
vær du, o jomfru, min forsvarer på dommens dag.
Kristus, når jeg skal vandre herfra,
giv mig da ved din moder at nå sejrens palme.
Når legemet dør,
lad da sjælen opnå Paradisets herlighed. Amen.
Akklamation til Evangeliet
Halleluja!
Salig er du, Jomfru Maria!
Uden at lide martyriumsdød,
har du under Herrens kors fortjent martyriets palme.
Evangelium Joh 19,25-27
Ved Jesu kors stod hans mor, hans mors søster, Maria, Klopas’ hustru, og Maria Magdalene. Da Jesus så sin mor og ved siden af hende den discipel, han elskede, sagde han til sin mor: »Kvinde, dér er din søn.« Derpå sagde han til disciplen: »Dér er din mor.« Fra den time tog disciplen hende hjem til sig.
Eller:
Evangelium Luk 2,33-35
Jesu far og mor undrede sig over det, der blev sagt om ham. Og Simeon velsignede dem og sagde til Maria, hans mor: »Se, dette barn er bestemt til fald og oprejsning for mange i Israel og til at være et tegn, som modsiges ja, også din egen sjæl skal et sværd gennemtrænge for at mange hjerters tanker kan komme for en dag.«

Fredag i 24. alm. uge II
Hele dagen
16/09/2022

Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække II
Fredag i 24. alm. uge (IV Ps)
Helgener: Cornelius, pave († 253), og Cyprian, biskop, martyrer (m)
Læsning 1 Kor 15,12-20
Når det prædikes, at Kristus er opstået fra de døde, hvordan kan så nogle af jer sige, at der ikke findes nogen opstandelse fra de døde? Hvis der ikke findes nogen opstandelse fra de døde, er Kristus heller ikke opstået; men er Kristus ikke opstået, er vores prædiken tom, og jeres tro er også tom. Vi kommer så også til at stå som falske vidner om Gud, fordi vi har vidnet imod Gud, at han har oprejst Kristus, som han altså ikke har oprejst, hvis døde ikke opstår. For hvis døde ikke opstår, er Kristus heller ikke opstået; men er Kristus ikke opstået, er jeres tro forgæves, så er I stadig i jeres synder, og så er også de, som er sovet hen i Kristus, gået fortabt. Har vi alene i dette liv sat vort håb til Kristus, er vi de ynkværdigste af alle mennesker.
Men nu er Kristus opstået fra de døde som førstegrøden af dem, der er sovet hen.
Vekselsang Ps 17,1.6-7.8b & 15
R. Jeg mættes ved synet af dig, når jeg vågner, Herre.
Herre, hør en retfærdig sag!
Lyt til min klage,
hør på min bøn
fra mine læber uden svig!
Jeg råber til dig, for du vil svare mig, Gud,
vend dit øre mod mig, hør mine ord,
vis din underfulde troskab!
Med din højre hånd frelser du dem,
der søger tilflugt for deres modstandere.
Vogt mig som din øjesten,
skjul mig i dine vingers skygge
I retfærdighed skal jeg skue dit ansigt,
mættes ved synet af dig, når jeg vågner.
Akklamation til Evangeliet Jr. Matt 11,25
Halleluja!
Priset være du, fader, himlens og jordens Herre,
fordi du har åbenbaret rigets hemmeligheder for umyndige.
Evangelium Luk 8,1-3
I den følgende tid gik Jesus fra by til by og fra landsby til landsby, og han prædikede og forkyndte evangeliet om Guds rige. Sammen med ham var de tolv og nogle kvinder, der var blevet helbredt for onde ånder og sygdomme. Det var Maria med tilnavnet Magdalene, som syv dæmoner var faret ud af, og Johanna, der var gift med Kuza, en embedsmand hos Herodes, og Susanna og mange andre. De sørgede for dem af deres egne midler.

Lørdag i 24. alm. uge II
Hele dagen
17/09/2022
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække II
Lørdag i 24. alm. uge (IV Ps)
Helgener: Robert Bellarmin, biskop og kirkelærer († 1621)
———– Hildegard af Bingen, abbedisse († 1179), kan fejres
Læsning 1 Kor 15,35-37. 42-49
Nogen vil spørge: Hvordan opstår de døde, og hvad slags legeme får de? Tåbe! Det, du sår, får ikke liv, hvis ikke det dør. Og det, du sår, er ikke den plante, der kommer op, men et nøgent korn, enten af hvede eller af en anden slags. Således er det også med de dødes opstandelse. Hvad der bliver sået i forgængelighed, opstår i uforgængelighed. Hvad der bliver sået i vanære, opstår i herlighed. Hvad der bliver sået i svaghed, opstår i kraft. Der bliver sået et sjæleligt legeme, der opstår et åndeligt legeme. Når der findes et sjæleligt legeme, findes der også et åndeligt legeme. Således står der også skrevet: »Det første menneske, Adam, blev en levende sjæl,« den sidste Adam blev en ånd, der gør levende. Men det åndelige legeme er ikke det første, det er det sjælelige, dernæst kommer det åndelige. Det første menneske var af jord, jordisk, det andet menneske er fra himlen. Som det jordiske menneske var, sådan er også de jordiske, og som det himmelske menneske er, sådan skal også de himmelske blive. Og ligesom vi har båret det jordiske menneskes billede, skal vi også bære det himmelske menneskes billede.
Vekselsang Sl 56,10.11-12.13-14
R. Jeg kan vandre for Guds ansigt i livets lys.
Men den dag jeg råber,
skal fjenden vige.
Det ved jeg: Gud er med mig.
Ved Guds hjælp lovpriser jeg hans ord;
når Herren hjælper, lovpriser jeg hans ord.
Jeg stoler på Gud og frygter ikke.
Hvad kan mennesker gøre mig?
De løfter, jeg har givet dig, Gud,
vil jeg indfri med takofre.
For du har reddet mit liv fra døden
og min fod fra at snuble,
så jeg kan vandre for Guds ansigt
i livets lys.
Akklamation til Evangeliet Jr. Luk 8,15
Halleluja!
Salige er de, som gemmer Guds ord
i et godt og smukt hjerte
og bærer frugt i udholdenhed.
Evangelium Luk 8,4-15
Da der samlede sig en stor skare, og de kom ud til ham fra den ene by efter den anden, sagde Jesus i en lignelse: »En sædemand gik ud for at så sit korn. Og da han såede, faldt noget på vejen, og der blev trådt på det, og himlens fugle åd det op. Noget faldt på klippen, og da det var vokset frem, visnede det, fordi det ikke havde væde. Noget faldt mellem tidsler, og tidslerne groede helt sammen og kvalte det. Men noget faldt i god jord, og det voksede op og gav hundrede fold.« Da han havde sagt det, råbte han: »Den, der har ører at høre med, skal høre!«
Hans disciple spurgte ham, hvad denne lignelse skulle betyde. Han svarede: »Jer er det givet at kende Guds riges hemmeligheder, men de andre bliver det givet i lignelser, for at de skal se, men intet se, og høre, men intet fatte.
Men dette er meningen med lignelsen: Sæden er Guds ord. De på vejen er dem, der har hørt ordet; derefter kommer Djævelen og tager ordet bort fra deres hjerte, for at de ikke skal tro og blive frelst. De på klippen er dem, som med glæde tager imod ordet, når de har hørt det; men de har ikke rod, de tror kun til en tid og falder fra, når prøvelser sætter ind. Det, som faldt mellem tidslerne, det er dem, der har hørt ordet, men kvæles af livets bekymringer og rigdomme og nydelser, så de ikke bærer moden frugt. Men det i den gode jord, det er dem, der hører ordet og bevarer det i et smukt og godt hjerte, er udholdende og bærer frugt.«

25. ALM. SØNDAG C
Hele dagen
18/09/2022
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække II
25. ALM. SØNDAG (I Ps)
Helgener:
Kollekt for Katolsk Menighedspleje
1. læsning Am 8,4-7
Hør dette, I, som knuser den fattige og vil gøre det af med de hjælpeløse i landet. I siger: “Hvornår er nymånedagen forbi, så vi kan sælge korn, og sabbatten, så vi kan åbne kornsalget; vi vil gøre efaen lille og sekelen stor og bedrage med falsk vægt. Vi vil købe de svage for penge og den fattige for et par sandaler; vi vil sælge affaldskorn.”
Herren sværger ved Jakobs stolthed:
“Aldrig glemmer jeg nogen af deres gerninger!”
Vekselsang Sl 113,1-2.4-6.7-8
R. Lovpris Herren,
som løfter den fattige fra skarnet .
Eller:
Halléluja!
Lovpris, I Herrens tjenere,
lovpris Herrens navn!
Lovet være Herrens navn
fra nu af og til evig tid!
Herren er ophøjet over alle folkene,
hans herlighed er ophøjet over himlen.
Hvem er som Herren, vor Gud,
i himmel og på jord,
så højt som han troner,
så dybt ned som han ser?
Fra støvet rejser han den svage,
fra skarnet løfter han den fattige,
han sætter ham blandt fyrster,
blandt sit folks fyrster.
2. læsning 1 Tim 2,1-8
Jeg formaner da først af alt til bønner og anråbelser, forbønner og taksigelser for alle mennesker; bed for konger og for alle i høje stillinger, så vi kan leve et roligt og stille liv, i al gudfrygtighed og agtværdighed. Det er godt og værdsat hos Gud, vor frelser, som vil, at alle mennesker skal frelses og komme til erkendelse af sandheden. For der er én Gud og én formidler mellem Gud og mennesker, mennesket Kristus Jesus, som gav sig selv som løsesum for alle – det var vidnesbyrdet, da tiden var inde. For det vidnesbyrd blev jeg indsat som forkynder og apostel – jeg taler sandhed, jeg lyver ikke – og som hedningers lærer i tro og sandhed.
Jeg vil altså, at mændene alle vegne skal bede med fromt løftede hænder, uden vrede og uden splid.
Akklamation til Evangeliet Jfr 2 Kor 8,9
Halleluja!
Han for vor skyld blev fattig, skønt han var rig,
for at vi kunne blive rige ved hans fattigdom.
Evangelium Luk 16,1-13 eller 16,10-13
På den tid sagde Jesus til sine disciple: “Der var en rig mand, som havde en godsforvalter; om ham fik han underhånden at vide, at han ødslede hans ejendom bort. Så tilkaldte han forvalteren og spurgte: Hvad er det, jeg hører om dig? Aflæg regnskab for din forvaltning, for du kan ikke længere være forvalter. Men forvalteren spurgte sig selv: Hvad skal jeg gøre, nu da min herre tager min stilling fra mig? Grave har jeg ikke kræfter til, tigge skammer jeg mig ved. Nu ved jeg, hvad jeg vil gøre, for at folk skal tage imod mig i deres huse, når jeg bliver sat fra bestillingen. Han kaldte så sin herres skyldnere til sig én for én og spurgte den første: Hvor meget skylder du min herre? Hundrede ankre olie, svarede han. Forvalteren sagde: Her er dit gældsbevis, sæt dig straks ned og skriv halvtreds! Derefter spurgte han en anden: Og du, hvor meget skylder du? Hundrede tønder hvede, svarede han. Til ham sagde forvalteren: Her er dit gældsbevis, skriv firs!”
Og Herren roste den uærlige forvalter, fordi han havde handlet klogt. For denne verdens børn handler langt klogere over for deres egne, end lysets børn gør. “Jeg siger jer: Skaf jer venner ved hjælp af den uærlige mammon, for at de, når den slipper op, kan tage imod jer i de evige boliger.
+++) Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig i det små, er også uærlig i det store. Hvis I altså ikke har været tro med uærlig mammon, hvem vil så betro jer noget, som er af sand værdi? Og hvis I ikke har været tro med andres ejendom, hvem vil så give jer noget at eje selv? Ingen slave kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon.”
Som kortere afsnit kan læses: Luk 16,10-13, fra tegnet +++).

Mandag i 25. alm. uge II
Hele dagen
19/09/2022
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække II
Mandag i 25. alm. uge (I Ps)
Helgener: Januarius, biskop og martyr († 305)
Læsning Ordsp 3,27-35
Hold ikke et gode tilbage fra den, som har brug for det,
når det står i din magt at yde det.
Sig ikke til din næste: »Gå, og kom igen i morgen,
så vil jeg give dig det«,
hvis du har det, han beder om.
Udtænk ikke ondt mod din næste,
han bor trygt hos dig.
Anklag ikke et menneske uden grund,
når han ikke har gjort dig noget ondt.
Vær ikke misundelig på en voldsmand,
og vælg aldrig hans veje.
For Herren afskyr den, der kommer på afveje,
men med retskafne har han fællesskab.
Herrens forbandelse hviler over den uretfærdiges hus,
men han velsigner retfærdiges bolig.
Med spottere driver han spot,
men ydmyge viser han velvilje.
De vise får ære i eje,
tåberne sætter skammen i højsædet.
Vekselsang Sl 15,2-3.4.5
R. Den retfærdige skal bo på dit hellige bjerg.
Den som vandrer retsindigt,
som øver retfærdighed
og taler sandhed af hjertet;
den som ikke løber med sladder,
ikke skader sin næste
og ikke bringer skam over sin nærmeste;
den som foragter den forkastede
og ærer dem, der frygter Herren;
som ikke bryder sin ed,
selv om den skader ham selv;
Den som ikke låner penge ud mod renter
og ikke lader sig bestikke i sager mod uskyldige.
Den, der overholder dette,
skal aldrig vakle.
Akklamation til Evangeliet Matt 5,16
Halleluja!
Således skal jeres lys skinne for mennesker,
så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader.
Evangelium Luk 8,16-18
På den tid sagde Jesus til menneskemængden: »Ingen tænder et lys og skjuler det med et kar eller stiller det ind under en bænk, men man sætter det i en stage, så de, der kommer ind, kan se lyset. For der er intet skjult, som ikke skal blive synligt, og intet gemt bort, som ikke skal blive kendt og komme frem i lyset. Se derfor til, hvordan I hører! For den, der har, til ham skal der gives; og den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han mener at have.«

Tirsdag i 25. alm. uge II
Hele dagen
20/09/2022
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække II
Tirsdag i 25. alm. uge (I Ps)
Helgener: Andreas Kim Taegon, præst, og Paulus Chong Hasang og lidelsesfæller, martyrer (19.årh.) (m)
Læsning Ordsp 21,1-6. 10-13
Som en bæk er kongens hjerte i Herrens hånd,
han leder det hen, hvor han vil.
En mands færd kan være retskaffen i hans egne øjne,
men Herren prøver hjerterne.
At der øves retfærdighed og ret,
er mere værd for Herren end slagtoffer.
Øjnenes stolthed og hjertets hovmod,
uretfærdiges lampe, er en synd.
Den flittiges planer fører til gevinst,
men enhver, der har hastværk, kommer til at lide mangel.
At skaffe sig skatte ved løgnagtig tunge
er en luftig tomhed for dem, der iler mod døden.
Den uretfærdige har lyst til ondt,
hans næste finder ingen barmhjertighed hos ham.
Lader man spotteren bøde, bliver den uerfarne vis,
belærer man den vise, får han kundskab.
Den retfærdige handler klogt mod den uretfærdiges hus,
når han styrter de uretfærdige i ulykke.
Den, der stopper øret til for den svages skrig,
vil selv komme til at råbe uden at få svar.
Vekselsang Sl 119,1.27.30.34.35.44
R. Før mig ad den sti, du befaler.
Lykkelig den, hvis færd er fuldkommen,
og som vandrer efter Herrens lov.
Giv mig indsigt i dine forordningers vej,
så jeg kan grunde over dine undere.
Jeg vælger sandhedens vej,
jeg har dine bud for øje.
Giv mig indsigt, så jeg overholder din lov
og holder den af hele mit hjerte.
Før mig ad den sti, du befaler,
for den holder jeg af.
Jeg vil holde din lov til stadighed,
evigt og altid.
Akklamation til Evangeliet Luk 11,28
Halleluja!
Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det!
Evangelium Luk 8,19-21
På den tid kom Jesu mor og brødre til ham, men de kunne ikke nå hen til ham for folkeskaren, og der gik bud ind til ham: »Din mor og dine brødre står udenfor og vil se dig.« Men han svarede dem: »Min mor og mine brødre, det er dem, der hører Guds ord og handler efter det.«

MATTÆUS, apostel og evangelist
Hele dagen
21/09/2022
MATTÆUS, apostel og evangelist (f)
Læsning Ef 4,1-7. 11-13
Jeg, der er fange for Herrens skyld, formaner jer da til at leve, så det svarer til det kald, I fik, med al ydmyghed og mildhed, med tålmodighed, så I bærer over med hinanden i kærlighed og stræber efter at fastholde Åndens enhed med fredens bånd: ét legeme og én ånd, ligesom I jo også blev kaldet til ét håb; én Herre, én tro, én dåb; én Gud og alles fader, som er over alle, gennem alle og i alle.
Hver enkelt af os har fået nåden givet som gave tilmålt af Kristus. Og han har givet os nogle til at være apostle, andre til at være profeter, andre til at være evangelister og andre til at være hyrder og lærere for at udruste de hellige til at gøre tjeneste, så Kristi legeme bygges op, indtil vi alle når frem til enheden i troen og i erkendelsen af Guds søn, til at være et fuldvoksent menneske, en vækst, som kan rumme Kristi fylde.
Vekselsang Sl 19,2-3.4-5ab
R. Deres røst når ud over hele jorden.
Himlen fortæller om Guds herlighed,
hvælvingen beretter om hans hænders værk;
dag forkynder det til dag,
nat kundgør det til nat.
Der lyder ingen ord, ingen tale,
uden at deres røst høres;
deres røst når ud over hele jorden,
deres ord til verdens ende.
Akklamation til Evangeliet Joh 8,12bc
Halleluja!
Dig, o Gud, lovpriser vi, dig, Herre, tilbeder vi,
dig lovpriser apostlenes skare.
Evangelium Matt 9,9-13
På den tid kom Jesus forbi toldboden: Han så en mand, som hed Matthæus, sidde ved toldboden, og han sagde til ham: »Følg mig!« Og han rejste sig og fulgte ham.
Mens Jesus sad til bords i huset, kom der mange toldere og syndere og sad til bords med ham og hans disciple. Da farisæerne så det, spurgte de hans disciple: »Hvorfor spiser jeres mester sammen med toldere og syndere?« Men da Jesus hørte det, sagde han: »De raske har ikke brug for læge, det har de syge. Gå hen og lær, hvad det vil sige: Barmhjertighed ønsker jeg, ikke slagtoffer. Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere.«

Torsdag i 25. alm. uge II
Hele dagen
22/09/2022
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække II
Torsdag i 25. alm. uge (I Ps)
Helgener:
Læsning Præd 1,2-11
Endeløs tomhed,
sagde Prædikeren,
endeløs tomhed,
alt er tomhed.
Hvad udbytte har et menneske af alt,
hvad det slider med under solen?
Slægter går, slægter kommer,
og jorden er bestandig den samme.
Solen står op, og solen går ned,
den skynder sig hjem,
og dér står den op.
Vinden blæser mod syd,
den drejer og går mod nord,
den drejer og drejer,
og vinden bliver ved at dreje.
Alle bække løber ud i havet,
og havet bliver ikke fuldt;
dér, hvor bækkene løber ud,
bliver de ved at løbe ud.
Alt, hvad der bliver sagt, udmatter,
ingen bliver færdig med at tale,
øjet mættes ikke af at se,
øret fyldes ikke af at høre.
Det, der var, er det samme som det, der kommer,
det, der skete, er det samme som det, der vil ske;
der er intet nyt under solen.
Hvis nogen siger:
»Se, her er noget nyt!«
så har det, vi har for øje,
allerede været for længst.
De tidligere ting huskes ikke,
og de fremtidige, som vil ske,
bliver heller ikke husket
af dem, som følger efter.
Vekselsang Sl 90,3-4.5-6.12-13. 14&17
R. Herre, du har været vor bolig i slægt efter slægt.
Du lader mennesket vende tilbage til støvet,
du siger: »Vend tilbage, I mennesker!«
Tusind år er i dine øjne
som dagen i går, der er forbi,
som en nattevagt.
Du skyller dem bort, de sover ind,
de er som græsset, der gror om morgenen;
om morgenen blomstrer det og gror,
om aftenen er det vissent og tørt.
Lær os at holde tal på vore dage,
så vi får visdom i hjertet.
Vend tilbage, Herre! Hvor længe bliver du borte?
Vis medlidenhed med dine tjenere!
Mæt os om morgenen med din godhed,
så vi kan juble og glæde os hele vort liv.
Herren, vor Guds herlighed komme over os!
Styrk vore hænders værk for os,
ja, styrk vore hænders værk!
Akklamation til Evangeliet Joh 14,6
Halleluja!
Jeg er vejen og sandheden og livet;
ingen kommer til Faderen uden ved mig.
Evangelium Luk 9,7-9
På den tid hørte Landsfyrsten Herodes om alt det, som skete, og han vidste ikke, hvad han skulle tro, for nogle sagde, at Johannes var stået op fra de døde, andre, at Elias havde vist sig, og andre igen, at en af de gamle profeter var opstået. Men Herodes sagde: »Johannes har jeg ladet halshugge. Hvem er så han, som jeg hører sådanne ting om?« Og han ville gerne møde ham.

Fredag i 25. alm. uge II
Hele dagen
23/09/2022
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække II
Fredag i 25. alm. uge (I Ps)
Helgener: Pius de Pietrelcina, præst, (Padre Pio) († 1968) (m)
Læsning Præd 3,1-11
Alting har en tid,
for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt.
En tid til at fødes, en tid til at dø.
En tid til at plante, en tid til at rydde.
En tid til at slå ihjel, en tid til at helbrede.
En tid til at rive ned, en tid til at bygge op.
En tid til at græde, en tid til at le.
En tid til at holde klage, en tid til at danse.
En tid til at sprede sten, en tid til at samle sten.
En tid til at omfavne, en tid til ikke at omfavne.
En tid til at opsøge, en tid til at miste.
En tid til at gemme hen, en tid til at kaste bort.
En tid til at rive itu, en tid til at sy sammen.
En tid til at tie, en tid til at tale.
En tid til at elske, en tid til at hade.
En tid til krig, en tid til fred.
Hvad udbytte af sit slid har den, der foretager sig noget?
Jeg så den plage, Gud har givet menneskene at plage sig med: Han har gjort alting godt og rigtigt til rette tid; han har også lagt menneskene verdens gang på sinde, dog uden at de kan finde ud af noget som helst af, hvad Gud gør.
Vekselsang Ps 144,1a & 2abc.3-4
R. Lovet være Herren, min klippe.
Lovet være Herren, min klippe,
min trofaste Gud og min borg,
min fæstning og min befrier,
mit skjold og den, jeg søger tilflugt hos.
Herre, hvad er et menneske, at du vil vide af det,
et menneskebarn, at du regner det for noget?
Mennesket ligner et vindpust,
dets dage er som en flygtende skygge.
Akklamation til Evangeliet Mark 10,45
Halleluja!
Menneskesønnen er kommet for selv at tjene
og give sit liv som løsesum for mange.
Evangelium Luk 9,18-22
Det skete, da Jesus havde trukket sig tilbage for at bede, og disciplene var sammen med ham, at han spurgte dem: »Hvem siger skarerne, at jeg er?« De svarede: »Johannes Døber, men andre siger Elias, og andre igen, at en af de gamle profeter er opstået.« Så spurgte han dem: »Men I, hvem siger I, at jeg er?« Peter svarede: »Guds salvede.«
Han forbød dem strengt at sige dette til nogen og sagde: »Menneskesønnen skal lide meget og forkastes af de ældste og ypperstepræsterne og de skriftkloge og slås ihjel og opstå på den tredje dag.«

Lørdag i 25. alm. uge II
Hele dagen
24/09/2022
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække II
Lørdag i 25. alm. uge (I Ps)
Helgener:
Læsning Præd 11,9-12,8
Glæd dig, unge mand, mens du er ung,
lad dit hjerte være glad i ungdommens dage.
Gå ad de veje, du vil,
og efter det, dine øjne ser;
men du skal vide, at Gud vil kræve dig til regnskab for det alt sammen.
Fjern kvalen fra dit hjerte,
og hold dig det onde fra livet.
Ungdom og morgenrøde er tomhed!
Husk på din skaber i ungdommens dage, før de onde dage kommer, og de år oprinder, om hvilke du siger: »Dem kan jeg ikke lide!« før solen, lyset, månen og stjernerne formørkes, og skyerne kommer igen efter regnen.
Den dag, da husets vogtere ryster,
da de stærke mænd bliver krumbøjede,
da kvinderne ved kværnen må standse, fordi de er for få,
da det mørkner for dem, der kigger ud ad vinduerne,
da dørene til gaden lukkes,
lyden fra kværnen dør hen,
og man vågner, når fuglene kvidrer,
alle sangens døtre bliver stille;
man ængstes for bakkerne
og for farerne på vejen;
da mandeltræet blomstrer,
græshoppen slæber sig af sted,
og kapersfrugten brister,
da mennesket går til sin evige bolig,
og sørgetoget går gennem gaderne;
før sølvsnoren brister
og guldskålen revner,
før krukken knuses ved kilden
og hjulet bryder sammen og falder i brønden,
før støvet vender tilbage til jorden, hvor det var,
og livsånden vender tilbage til Gud, som gav den.
Endeløs tomhed,
sagde Prædikeren,
alt er tomhed!
Vekselsang Sl 90,3-4.5-6.12-13.14&17
R. Herre, du har været vor bolig i slægt efter slægt.
Du lader mennesket vende tilbage til støvet,
du siger: »Vend tilbage, I mennesker!«
Tusind år er i dine øjne
som dagen i går, der er forbi,
som en nattevagt.
Du skyller dem bort, de sover ind,
de er som græsset, der gror om morgenen;
om morgenen blomstrer det og gror,
om aftenen er det vissent og tørt.
Lær os at holde tal på vore dage,
så vi får visdom i hjertet.
Vend tilbage, Herre! Hvor længe bliver du borte?
Vis medlidenhed med dine tjenere!
Mæt os om morgenen med din godhed,
så vi kan juble og glæde os hele vort liv.
Herren, vor Guds herlighed komme over os!
Styrk vore hænders værk for os,
ja, styrk vore hænders værk!
Akklamation til Evangeliet 2 Tim 1,10
Halleluja!
Vor Frelser Jesus Kristus tilintetgjorde døden
og bragte liv og uforgængelighed for lyset ved evangeliet.
Evangelium Luk 9,43b-45
Mens alle undrede sig over alt det, Jesus gjorde, sagde han til sine disciple: »Læg jer disse ord på sinde: Menneskesønnen skal overgives i menneskers hænder.« Men de forstod ikke, hvad han sagde; det var skjult for dem, så de ikke kunne fatte det, og de var bange for at spørge ham om dette ord.

26. ALM. SØNDAG C
Hele dagen
25/09/2022
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække II
26. ALM. SØNDAG (II Ps)
Helgener:
“Livets dag”
1. læsning Amos 6,1a. 4-7
Således siger Herren den Almægtige:
Ve de sorgløse på Zion.
De ligger på elfenbenslejer,
henslængt på deres divaner,
og spiser lam fra småkvæget
og kalve fra fedekvæget.
De skråler til harpespil
og finder på musikinstrumenter som David.
De drikker vin af pokaler
og salver sig med den bedste olie,
men bekymrer sig ikke om Josefs undergang.
Derfor skal de føres bort i spidsen for landflygtige,
dagdrivernes fester skal høre op.
Vekselsang Sl 146,7.8.9.10
R. Min sjæl, lovpris Herren.
eller
Halléluja!
Herren skaffer de undertrykte ret
og giver de sultne føde.
Herren sætter de fangne i frihed.
Herren åbner de blindes øjne,
Herren rejser de nedbøjede,
Herren elsker de retfærdige.
Herren beskytter de fremmede,
han bringer faderløse og enker på fode,
men fører de ugudelige på vildspor.
Herren er konge for evigt,
din Gud, Zion, i slægt efter slægt.
2. læsning 1 Tim 6,11-16
Du, Guds menneske! Du skal holde dig fra alt dette og stræbe efter retfærdighed, gudsfrygt, tro, kærlighed, udholdenhed og sagtmodighed. Strid troens gode strid, grib det evige liv, som du blev kaldet til og har bekendt dig til med den gode bekendelse i mange vidners påhør. For Guds ansigt, for ham, som giver alle ting liv, og for Kristus Jesus, som aflagde den gode bekendelse under Pontius Pilatus, byder jeg dig: Hold budet, uplettet og uangribelig, indtil vor Herre Jesu Kristi tilsynekomst, som den salige og eneste hersker, kongernes konge og herrernes herre, skal lade os se, når tiden er inde, han, den eneste, som har udødelighed og bor i et utilgængeligt lys, og som intet menneske har set eller kan se. Ham være ære og evig magt! Amen.
Akklamation til Evangeliet Jfr 2 Kor 8,9
Halleluja!
Han for jeres skyld blev fattig, skønt han var rig,
for at I kunne blive rige ved hans fattigdom.
Evangelium Luk 16,19-31
På den tid sagde Jesus til farisæerne:
“Der var en rig mand, som klædte sig i purpur og fint linned og hver dag levede i fest og pragt. Men en fattig mand ved navn Lazarus lå ved hans port, fuld af sår, og ønskede kun at spise sig mæt i det, der faldt fra den riges bord, og hundene kom tilmed og slikkede hans sår. Så døde den fattige, og han blev af englene båret hen i Abrahams skød. Også den rige døde og blev begravet. Da han slog øjnene op i dødsriget, hvor han pintes, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans skød. Fader Abraham! råbte han, forbarm dig over mig og send Lazarus, så han kan dyppe spidsen af sin finger i vand og læske min tunge, for jeg pines i disse luer. Men Abraham svarede: Barn, husk på, at du fik dit gode, mens du levede, og Lazarus på samme måde det onde; nu trøstes han her, mens du pines. Desuden er der lagt en dyb kløft mellem os og jer, for at de, som vil herfra over til jer, ikke skal kunne det, og de heller ikke skal komme over til os derovrefra. Da sagde han: Så beder jeg dig, fader, at du vil sende ham til min fars hus, for jeg har fem brødre, for at han kan advare dem, så ikke også de kommer til dette pinested. Men Abraham svarede: De har Moses og profeterne, dem kan de høre. Nej, fader Abraham! sagde han, men kommer der en til dem fra de døde, vil de omvende sig. Abraham svarede: Hvis de ikke hører Moses og profeterne, vil de heller ikke lade sig overbevise, selv om en står op fra de døde.”

Mandag i 26. alm. uge II
Hele dagen
26/09/2022
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække II
Mandag i 26. alm. uge (II Ps)
Helgener: Cosmas og Damian, martyrer († 3.årh.)
Læsning Job 1,6-22
En dag kom gudssønnerne og trådte frem for Herren; blandt dem var også Satan. Herren spurgte Satan: »Hvor kommer du fra?« Satan svarede: »Jeg har gennemvandret jorden på kryds og tværs.« Herren spurgte ham: »Lagde du mærke til min tjener Job? Hans lige findes ikke på hele jorden; han er en retsindig og retskaffen og gudfrygtig mand, der holder sig fra det, der er ondt.« Satan svarede: »Det er vel ikke uden grund, at Job er gudfrygtig. Har du ikke sikret ham og hans familie og hele hans ejendom på enhver måde? Du har velsignet hans arbejde, så hans hjorde breder sig ud over landet. Men ræk din hånd ud og rør ved alt det, han ejer. Så skal han nok forbande dig op i dit åbne ansigt!« Da sagde Herren til Satan: »Nu får du magten over alt det, han ejer; men ham selv må du ikke række hånden ud imod.« Så forlod Satan Herren.
En dag sad Jobs sønner og døtre og spiste og drak vin hjemme hos den ældste bror. Da kom der en mand til Job og meldte: »Bedst som okserne gik for ploven og æslerne græssede ved siden af, faldt nogle sabæere over dem og stjal dyrene, og karlene huggede de ned med sværd. Kun jeg slap væk, så jeg kan fortælle dig det.« Mens han fortalte det, kom der en anden og sagde: »En Guds ild faldt ned fra himlen og fortærede fårene og karlene. Kun jeg slap væk, så jeg kan fortælle dig det.« Mens han fortalte det, kom der en anden og sagde: »Der kom nogle kaldæere i tre flokke; de overfaldt kamelerne og stjal dem, og karlene huggede de ned med sværd. Kun jeg slap væk, så jeg kan fortælle dig det.« Mens han fortalte det, kom der en anden og sagde: »Dine sønner og døtre sad og spiste og drak vin hjemme hos deres ældste bror, da der kom en voldsom storm ude fra ørkenen. Den slog mod husets fire hjørner, så det faldt sammen over de unge mennesker, og de døde. Kun jeg slap væk, så jeg kan fortælle dig det.«
Da stod Job op, flængede sin kappe og klippede sig skaldet. Så kastede han sig til jorden fyldt med ærefrygt og sagde:
»Nøgen kom jeg ud af moders liv,
nøgen vender jeg tilbage!
Herren gav, Herren tog,
Herrens navn være lovet.«
Trods alt dette syndede Job ikke; og han bebrejdede ikke Gud noget.
Vekselsang Sl 17,1. 2-3. 6-7
R. Vend dit øre mod mig, hør mine ord.
Herre, hør en retfærdig sag!
Lyt til min klage,
hør på min bøn
fra mine læber uden svig!
Fra dig skal min ret komme,
dine øjne iagttager retskaffenhed.
Prøv mit hjerte, se nøje efter om natten,
ransag mig, du finder intet skændigt hos mig!
Min mund forløber sig ikke.
Jeg råber til dig, for du vil svare mig, Gud,
vend dit øre mod mig, hør mine ord,
vis din underfulde troskab!
Med din højre hånd frelser du dem,
der søger tilflugt for deres modstandere.
Akklamation til Evangeliet Mark 10,45
Halleluja!
Menneskesønnen er kommet for selv at tjene
og give sit liv som løsesum for mange.
Evangelium Luk 9,46-50
På den tid opstod der den tanke iblandt disciplene, hvem af dem der mon var den største. Da Jesus kendte denne tanke i deres hjerte, tog han et lille barn, stillede det ved siden af sig og sagde til dem: »Den, der tager imod dette barn i mit navn, tager imod mig; og den, der tager imod mig, tager imod ham, som har sendt mig. For den, der er den mindste blandt jer alle, han er stor.«

Tirsdag i 26. alm.uge II
Hele dagen
27/09/2022
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække II
Tirsdag i 26. alm. uge (II Ps)
Helgener: Vincent af Paul, præst († 1660) (m)
Læsning Job 3,1-3. 11-17. 20-23

Job åbnede munden og gav sig til at forbande den dag,
han blev født. Job sagde:
Gid den dag, jeg blev født, var slettet,
den nat, da det lød: En dreng blev undfanget!
Hvorfor døde jeg ikke ved fødslen,
hvorfor udåndede jeg ikke fra moders liv?
Hvorfor var der knæ, der tog imod mig,
og bryster, jeg kunne die?
Jeg kunne have ligget i ro,
jeg kunne have sovet og fundet hvile
sammen med konger og rådsherrer,
som byggede sig gravkamre,
eller sammen med stormænd, der var rige på guld
og fyldte deres huse med sølv.
Hvorfor var jeg ikke som et dødfødt barn, der bliver gravet ned,
som børn, der aldrig ser dagens lys?
Dér har ugudelige raset ud,
udmattede har fundet hvile.
Hvorfor giver Gud lys til de elendige,
hvorfor giver han liv til de fortvivlede,
til dem, som længes efter døden, der ikke kommer,
som søger den mere end nogen skat,
som glæder sig og jubler
og fryder sig, når de finder deres grav,
til en mand, hvis vej er skjult,
og som Gud spærrer inde?
Vekselsang Sl 88,2-3.4-5.6.7-8
R. Herre, lad min bøn nå dig.
Herre, min frelses Gud,
dag og nat råber jeg til dig;
lad min bøn nå dig,
vend dit øre mod min klage!
For min sjæl er mæt af ulykker,
mit liv er nået til dødsriget,
jeg regnes blandt dem, der er gået i graven,
jeg er blevet som en mand uden kraft.
Blandt de døde er jeg spærret inde,
som de dræbte, der ligger i graven,
dem, du ikke længere husker,
for de er revet ud af din hånd.
Du har kastet mig i den dybe grav,
i det mørke dyb.
Din vrede hviler tungt på mig,
alle dine brændinger lader du skylle over mig.
Akklamation til Evangeliet Mark 10,45
Halleluja!
Menneskesønnen er kommet for selv at tjene
og give sit liv som løsesum for mange.
Evangelium Luk 9,51-56
Da tiden var ved at være inde, til at Jesus skulle optages til himlen, vendte han sig mod Jerusalem som målet for sin rejse. Han sendte nogle sendebud i forvejen; de gik af sted og kom ind i en samaritansk landsby for at forberede hans ankomst. Men dér ville de ikke tage imod ham, fordi han var på vej mod Jerusalem. Da disciplene Jakob og Johannes så det, spurgte de: »Herre, vil du have, at vi skal sige, at der skal falde ild ned fra himlen og fortære dem?« Men han vendte sig om og satte dem i rette. Så gik de til en anden landsby.

Onsdag i 26. alm. uge II
Hele dagen
28/09/2022
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække II
Onsdag i 26. alm. uge (II Ps)
Helgener: Venceslaus, martyr († 929)
————-Laurentius Ruiz og lidelsesfæller, martyrer († omkr. 1635)
————-(Lioba, abbedisse († 780) kan fejres)
Læsning Job 9,1-12. 14-16
Job sagde til sine venner:
Sandt er det, at det forholder sig sådan;
hvordan kan et menneske være retfærdigt over for Gud?
Vil det føre sag mod ham,
kan det ikke gendrive én ud af tusind anklager.
Han er vis, og han er stærk,
hvem kan trodse ham og slippe godt fra det?
Han flytter bjerge, før de ved af det,
i sin vrede får han dem til at styrte sammen.
Han ryster jorden løs fra dens fundament,
og dens søjler skælver.
Han befaler solen ikke at stå op,
og for stjernerne har han sat segl.
Han alene spænder himlen ud,
han går på havets ryg.
Han skaber Løven og Orion,
Syvstjernen og stjernebillederne på sydhimlen.
Han gør store ting, der ikke kan udforskes,
og undere, der ikke kan tælles.
Han kan gå forbi mig, uden at jeg ser ham,
han kan fare forbi, uden at jeg mærker det.
Hvem kan hindre ham, hvis han vil røve noget?
Hvem kan sige til ham: »Hvad er det, du gør?«
Hvordan skulle så jeg kunne tage til orde imod ham
og vælge mine ord over for ham?
Selv om jeg har ret, kan jeg ikke komme til orde,
men må bønfalde min dommer om nåde.
Hvis jeg stævnede ham, og han gav møde,
tror jeg ikke, han ville lytte til mig.
Vekselsang Sl 88,10bc-11.12-13.14-15
R. Herre, lad min bøn nå dig.
Hver dag råber jeg til dig, Herre,
og rækker mine hænder op imod dig.
Gør du undere for de døde?
Rejser dødninge sig og takker dig?
Fortæller de i graven om din troskab,
i underverdenen om din trofasthed?
Kender de i mørket til dine undere,
i glemslens land til din retfærdighed?
Jeg råber til dig om hjælp, Herre,
hver morgen kommer min bøn til dig.
Hvorfor har du forstødt mig, Herre,
hvorfor skjuler du dit ansigt for mig?
Akklamation til Evangeliet Fil 3,8-9
Halleluja!
Jeg regner alt for skarn,
for at jeg kan vinde Kristus og finde retfærdighed i ham.
Evangelium Luk 9,57-62
Mens de var undervejs, var der en, der sagde til Jesus: »Jeg vil følge dig, hvor du end går hen.« Jesus sagde til ham: »Ræve har huler, og himlens fugle har reder, men Menneskesønnen har ikke et sted at hvile sit hoved.« Og Jesus sagde til en anden: »Følg mig!« Men han svarede: »Herre, giv mig lov til først at gå hen og begrave min far.« Men Jesus sagde til ham: »Lad de døde begrave deres døde, men gå du ud og forkynd Guds rige.« Og en anden sagde: »Jeg vil følge dig, Herre, men giv mig lov til først at tage afsked med dem derhjemme.« Jesus sagde til ham: »Ingen, der lægger sin hånd på ploven og ser sig tilbage, er egnet for Guds rige.«

DE HELLIGE ÆRKEENGLE, MICHAEL, GABRIEL, RAFAEL
Hele dagen
29/09/2022
Lørdag. DE HELLIGE ÆRKEENGLE, MICHAEL, GABRIEL, RAFAEL (f)
Læsning Dan 7,9-10. 13-14 eller Åb 12,7-12a
I et syn om natten så jeg:
Troner blev stillet frem,
og en gammel af dage tog sæde;
hans klæder var hvide som sne,
og håret på hans hoved var rent som uld.
Hans trone var flammer af ild,
dens hjul var luende ild.
En flod af ild strømmede frem
og løb ud foran ham.
Tusind, ja tusinder tjente ham,
ti tusind, ja titusinder stod foran ham.
Retten blev sat,
bøgerne blev åbnet.
I nattesynerne så jeg dette:
Med himlens skyer kom en,
der så ud som en menneskesøn;
han kom hen til den gamle af dage
og blev ført frem for ham.
Herredømme, ære og kongerige blev givet ham;
alle folk, stammer og tungemål tjente ham.
Hans herredømme er et evigt herredømme,
som ikke skal forgå,
hans kongerige
skal ikke gå til grunde.
Vekselsang Ps 138,1-2a.2bc-3.4-5
R. I guders påhør lovsynger jeg dig, Herre.
Jeg takker dig af hele mit hjerte,
i guders påhør lovsynger jeg dig.
Jeg kaster mig ned i dit hellige tempel.
Jeg priser dit navn
for din godhed og troskab,
for du har gjort dit ord stort
over hele din himmel.
Den dag jeg råbte, svarede du mig,
du fyldte mig med stolthed og gav mig styrke.
Alle jordens konger skal takke dig, Herre,
for de har hørt de ord, du talte.
Og de skal synge om Herrens veje,
for Herrens herlighed er stor.
Akklamation til Evangeliet
Halleluja!
Lovsyng Herren, alle hans hærskarer,
hans tjenere, som gør, hvad han vil.
Evangelium Joh 1,47-51
På den tid så Jesus Nathanael komme hen imod sig og sagde om ham: »Se, dér er sandelig en israelit, som er uden svig.« Nathanael spurgte ham: »Hvor kender du mig fra?« Jesus svarede ham: »Jeg så dig, før Filip kaldte på dig, mens du var under figentræet.« Nathanael udbrød: »Rabbi, du er Guds søn, du er Israels konge!« Jesus sagde til ham: »Tror du, fordi jeg sagde til dig, at jeg så dig under figentræet? Du skal få større ting at se end det.« Og han sagde til ham: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: I skal se himlen åben og Guds engle stige op og stige ned over Menneskesønnen.«
Åb 12,7-12a
På den tid var der krig i himlen. Mikael og hans engle gik i krig med dragen, og dragen og dens engle tog kampen op, men kunne ikke stå sig, og de havde ikke længere deres plads i himlen. Den blev styrtet, den store drage, den gamle slange, som hedder Djævelen og Satan, og som forfører hele verden styrtet til jorden, og dens engle blev styrtet ned sammen med den. Og jeg hørte en høj røst i himlen sige:
Nu er frelsen og magten og Riget vor Guds
og herredømmet hans salvedes,
for vore brødres anklager er styrtet,
han som dag og nat anklagede dem for Gud.
De har besejret ham ved Lammets blod og ved deres vidnesbyrds ord.
De havde ikke livet for kært til at gå i døden.
Så fryd jer da, himle, og I, som har bolig i dem!

Fredag i 26. alm. uge II
Hele dagen
30/09/2022
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække II
Fredag i 26. alm. uge (II Ps)
Helgener: Hieronymus, præst og kirkelærer († 420) (m)
Ad libitum læsning til Hieronymus:
L.: 2 Tim 3,14-17
Læsning Job 38,1. 12-21; 40,3-5
Herren talte til Job inde fra stormen:
»Har du nogen sinde beordret morgenen frem,
anvist morgenrøden dens plads,
hvor den kan gribe fat i jordens kanter,
så de ugudelige rystes af den?
Da skifter jorden farve som ler til forsegling,
den farves, som man farver en klædning.
De ugudelige forholdes deres lys,
og den løftede arm brækkes.
Har du været ved havets kilder,
har du vandret på urdybets bund?
Er dødens porte blevet åbenbaret for dig,
har du set mørkets porte?
Har du givet agt på jordens vidder?
Fortæl det, hvis du ved, hvor stor den er.
Hvor er vejen til lysets bolig,
og hvor har mørket sit hjem?
Kan du tage det hjem til dets enemærker
og føre det ad vejen til dets bolig?
Du ved det jo! Du var født dengang,
og du har levet længe!«
Job svarede Herren:
»Nej, jeg er for ringe, hvad skal jeg svare dig?
Jeg lægger hånden på munden.
Én gang har jeg talt, jeg tager ikke til orde igen,
to gange, jeg fortsætter ikke.«
Vekselsang Ps 139,1-3.7-8.9-10.13-14ab
R. Led mig Herre, ad evigheds vej!
Herre, du ransager mig og kender mig.
Du ved, om jeg sidder eller står,
på lang afstand er du klar over min tanke;
du har rede på, om jeg går eller ligger,
alle mine veje er du fortrolig med.
Hvor skulle jeg søge hen fra din ånd?
Hvor skulle jeg flygte hen fra dit ansigt?
Stiger jeg op til himlen, er du dér,
lægger jeg mig i dødsriget, er du dér.
Låner jeg morgenrødens vinger
og slår mig ned, hvor havet ender,
så leder din hånd mig også dér,
din højre hånd holder mig fast.
Det var dig, der dannede mine nyrer,
du flettede mig sammen i min mors liv.
Jeg takker dig, fordi jeg er underfuldt skabt,
underfulde er dine gerninger.
Akklamation til Evangeliet Sl 95,8ab
Halleluja!
Gør ikke jeres hjerter hårde,
men lyt til Herrens ord.
Evangelium Luk 10,13-16
På den tid sagde Jesus: »Ve dig, Korazin! Ve dig, Betsajda! For hvis de mægtige gerninger, der er sket i jer, var sket i Tyrus og Sidon, havde de for længst omvendt sig og siddet i sæk og aske. Men det skal gå Tyrus og Sidon tåleligere ved dommen end jer. Og du, Kapernaum, skal du ophøjes til himlen? I dødsriget skal du styrtes ned! Den, der hører jer, hører mig, og den, der forkaster jer, forkaster mig. Men den, der forkaster mig, forkaster ham, som har udsendt mig.«

søn	man	tir	ons	tor	fre	lør
				1 Torsdag i 22. alm. uge (II Ps) Hele dagen 01/09/2022 Det almindelige kirkeår Søndagstekstrække C Hverdagstekstrække II Torsdag i 22. alm. uge (II Ps) Helgener: Bededag for Skaberværket Læsning 1 Kor 3,18-23 Ingen må bedrage sig selv. Hvis nogen af jer mener at være vis i denne verdens forstand, må han blive en dåre for at blive vis. For denne verdens visdom er dårskab for Gud der står jo skrevet: »Han fanger de vise i deres snedighed,« og igen: Herren kender de vises tanker, han ved, at de er tomme. Derfor må ingen være stolt af mennesker. Alt tilhører jo jer, enten det er Paulus eller Apollos eller Kefas, enten det er verden eller liv eller død, enten det er det, som nu er, eller det, som kommer alt tilhører jer. Men I tilhører Kristus, og Kristus Gud. Vekselsang Sl 24,1-2.3-4ab.5-6 R. Jorden med alt, hvad den rummer, tilhører Herren. Jorden med alt, hvad den rummer, verden og dens beboere, tilhører Herren, for han har grundlagt den på havene, grundfæstet den på strømmene. Hvem kan drage op til Herrens bjerg, hvem kan stå på hans hellige sted? Den som har skyldfrie hænder og et rent hjerte, den som ikke farer med løgn og ikke sværger falsk. Han henter velsignelse hos Herren og retfærdighed hos sin frelses Gud. Sådan er den slægt, som søger ham, som søger dit ansigt, Jakobs Gud. Akklamation til Evangeliet Matt 4,19 Halleluja! Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere. Evangelium Luk 5,1-11 Engang da Jesus stod ved Genesaret Sø, og folkeskaren trængtes om ham for at høre Guds ord, fik han øje på to både, der lå ved søen. Fiskerne var gået fra dem og var ved at skylle garnene. Så gik han op i en af bådene, den der tilhørte Simon, og bad ham lægge lidt fra land. Så satte han sig og underviste skarerne fra båden. Da han holdt op med at tale, sagde han til Simon: »Læg ud på dybet, og kast jeres garn ud til fangst!« Men Simon svarede: »Mester, vi har slidt hele natten og ingenting fået; men på dit ord vil jeg kaste garnene ud.« Det gjorde de, og de fangede en stor mængde fisk, så deres garn var ved at sprænges. De gjorde tegn til deres kammerater i den anden båd, at de skulle komme dem til hjælp, og de kom og fyldte begge både, så de var lige ved at synke. Da Simon Peter så det, faldt han ned for Jesu knæ og sagde: »Gå bort fra mig, Herre, for jeg er en syndig mand.« For han og alle de, som var med ham, var grebet af rædsel på grund af den fangst, de havde fået ligeså Jakob og Johannes, Zebedæus’ sønner, som fiskede sammen med Simon. Men Jesus sagde til Simon: »Frygt ikke! Fra nu af skal du fange mennesker.« Og de lagde bådene til land og forlod alt og fulgte ham.	2 Fredag i 22. alm. uge II Hele dagen 02/09/2022 Det almindelige kirkeår Søndagstekstrække C Hverdagstekstrække II Fredag i 22. alm. uge. (II Ps.) Helgener: Læsning 1 Kor 4,1-5 Sådan skal man betragte os: som Kristi tjenere og som forvaltere af Guds hemmeligheder; her kræves det så af forvaltere, at de findes tro. Men mig er det ligegyldigt, om jeg bliver bedømt af jer eller af nogen menneskelig domstol, ja, jeg bedømmer ikke engang mig selv; for jeg er mig ikke noget bevidst, men dermed er jeg ikke frikendt. Den, der bedømmer mig, er Herren. Fæld derfor ikke dom før tiden, før Herren kommer! Han skal bringe for lyset, hvad der er skjult i mørket, og åbenbare, hvad hjerterne vil. Og da skal enhver få sin ros fra Gud. Vekselsang Ps 37,3-4.5-6.27-28.39-40 R. Retfærdiges frelse kommer fra Herren. Stol på Herren, og gør det gode, så kan du bo trygt i landet. Find din glæde i Herren, så giver han dig, hvad dit hjerte ønsker. Overgiv din vej til Herren, stol på ham, så griber han ind; han lader din ret bryde frem som lyset og din retfærdighed som den klare dag. Hold dig fra det onde, og gør det gode, så bliver du altid boende, for Herren elsker ret, og han svigter ikke sine trofaste. De bliver altid beskyttet, men de uretfærdiges børn udryddes. Retfærdiges frelse kommer fra Herren, han er deres værn, når nøden kommer. Så hjælper Herren dem og udfrier dem, han udfrier dem fra de uretfærdige og frelser dem, for de søger tilflugt hos ham. Akklamation til Evangeliet Joh 8,12 Halleluja! Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal have livets lys. Evangelium Luk 5,33-39 På den tid sagde farisæerne og de skriftkloge til Jesus: »Johannes’ disciple faster ofte og holder bøn; det samme gør farisæernes disciple; men dine, de spiser og drikker.« Jesus sagde til dem: »Kan I få brudesvendene til at faste, mens brudgommen er sammen med dem? Men der kommer dage, da brudgommen er taget fra dem; i de dage skal de faste.« Han fortalte dem også en lignelse: »Ingen river en lap ud af nyt stof og sætter den på en gammel kappe; for så river man det nye stof i stykker, og lappen af det nye stof passer alligevel ikke på det gamle. Og ingen fylder ung vin på gamle lædersække; for så sprænger den unge vin sækkene, vinen løber ud, og sækkene ødelægges. Nej, ung vin skal fyldes på nye sække. Og ingen, som har drukket gammel vin, vil have en ung, for han siger: Den gamle er bedst.«	3 Lørdag i 22. alm. uge II Hele dagen 03/09/2022 Det almindelige kirkeår Søndagstekstrække C Hverdagstekstrække II Lørdag i 22. alm. uge (II Ps) Helgener: Gregor den Store, pave og kirkelærer († 604) (m) Bededag for præste- og ordenskald I Domkirken ÅRSDAGEN FOR DOMKIRKENS KONSEKRATION 1. vesper til Kirkevielse Læsning 1 Kor 4,6b-15 Brødre, af os kan I lære, hvad der menes med: Hold jer til Skriften! så I ikke bilder jer noget ind til gunst for den ene imod den anden. For hvem giver dig nogen særstilling? Og hvad har du, som du ikke har fået givet? Og når du har fået det, hvorfor er du da stolt, som om du ikke havde fået det givet? I er allerede mætte! I er allerede rige! I er konger, vi er det ikke! Ja, gid I var konger, så kunne også vi være konger sammen med jer. Mig forekommer det nemlig, at Gud har gjort os apostle til de ringeste, næsten til dødsdømte; vi er blevet et skuespil for verden, for både engle og mennesker. Vi er dårer på grund af Kristus, men I er kloge i Kristus; vi er svage, men I er stærke; I er ansete, men vi er foragtede. Endnu i denne time både sulter og tørster vi, mangler klæder, bliver slået, er hjemløse, og vi arbejder hårdt med vore hænder. Skældes vi ud, velsigner vi; forfølges vi, finder vi os i det; tales der ilde om os, svarer vi med gode ord. Vi er blevet som affald i verden, et udskud i alles øjne indtil nu. Jeg skriver ikke dette for at gøre jer skamfulde, men for at vejlede jer som mine kære børn. For om I så har i tusindvis af opdragere i Kristus, har I dog ikke mange fædre. For i Kristus Jesus var det mig, der ved evangeliet blev far til jer. Vekselsang Sl 145,17-18.19-20.21 R. Herren er nær ved alle, der råber til ham. Herren er retfærdig på alle sine veje, han er trofast i alle sine gerninger. Herren er nær ved alle, der råber til ham, alle der råber til ham i oprigtighed. Han gør, hvad de, der frygter ham, ønsker, han hører deres råb om hjælp og frelser dem. Herren beskytter alle dem, der elsker ham, men alle de ugudelige udrydder han. Min mund skal forkynde Herrens pris, alle mennesker skal prise hans hellige navn, for evigt og altid. Akklamation til Evangeliet Joh 14,6 Halleluja! Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig. Evangelium Luk 6,1-5 På en sabbat skete det , at Jesus kom forbi nogle kornmarker, og hans disciple gik og plukkede aks, gned dem mellem hænderne og spiste. Men nogle af farisæerne sagde: »Hvorfor gør I noget, som ikke er tilladt på en sabbat?« Jesus svarede dem: »Har I da ikke læst, hvad David gjorde, dengang han og hans mænd blev sultne, at han gik ind i Guds hus, tog skuebrødene og spiste af dem og gav sine mænd noget, selv om det kun er tilladt præsterne at spise dem?« Og Jesus sagde til dem: »Menneskesønnen er herre over sabbatten.«
4 ÅRSDAGEN FOR DOMKIRKENS KONSEKRATION (h) Hele dagen 04/09/2022 2Søndag: ÅRSDAGEN FOR DOMKIRKENS KONSEKRATION (h) Helgener: I andre kirker: 23. ALM. SØNDAG (II Ps). Bededag for bispedømmets børne- og ungdomsarbejde 1. læsning 1 Kong 8,22-23. 27-30 Salomo stillede sig foran Herrens alter over for hele Israels forsamling, bredte sine hænder ud mod himlen og bad: Herre, Israels Gud, der er ingen Gud som du oppe i himlen eller nede på jorden, en Gud, der bevarer pagten og troskaben mod dine tjenere, når de af hele deres hjerte vandrer for dit ansigt. Bor Gud da på jorden? Nej, himlen og himlenes himmel kan ikke rumme dig; hvor meget mindre da dette hus, som jeg har bygget! Vend dig til din tjeners bøn og bønfaldelse, Herre min Gud, og hør det råb og den bøn, din tjener beder for dit ansigt i dag. Lad dine øjne være åbne for dette hus nat og dag, det sted, om hvilket du har sagt, at dér skal dit navn være, og hør den bøn, din tjener beder vendt mod dette sted. Hør din tjeners og dit folk Israels bønfaldelse, når de beder vendt mod dette sted, hør den i himlen, hvor du bor, hør og tilgiv! Vekselsang Sl 84,3.4.5.10-11 R. Hvor er din bolig vidunderlig, Hærskarers Herre! Min sjæl fortæres af længsel efter Herrens forgårde, mit hjerte og min krop råber efter den levende Gud. Selv spurven finder sig et bo, og svalen en rede, hvor den lægger sine unger, ved dine altre, Hærskarers Herre, min konge og min Gud. Lykkelige de, der bor i dit hus, til stadighed kan de prise dig. Se til vort skjold, Gud, se på din salvedes ansigt! En dag i dine forgårde er bedre end tusind, jeg selv har valgt. At ligge ved tærskelen til min Guds hus er bedre end at bo i ugudeliges telte. 2. læsning 1 Kor 3,9c-11. 16-17 Brødre og søstre. Vi er Guds medarbejdere, og I er Guds mark, Guds bygning. Efter den nåde, der var givet mig af Gud, har jeg som en kyndig bygmester lagt grundvolden, men en anden bygger videre på den. Enhver bør se til, hvordan han bygger. For ingen kan lægge en anden grundvold end den, der er lagt, Jesus Kristus. Ved I ikke, at I er Guds tempel, og at Guds ånd bor i jer? Hvis nogen ødelægger Guds tempel, skal Gud ødelægge ham. For Guds tempel er helligt, og det tempel er I. Akklamation til Evangeliet Matt 16,18 Halleluja! Jeg har udvalgt og helliget dette hus, for at mit navn skal bor der til evig tid. Evangelium Joh 2,13-22 eller: Joh 2,13-22 Jødernes påske nærmede sig, og Jesus drog op til Jerusalem. På tempelpladsen så han dem, der solgte okser, får og duer, og dem, der sad og vekslede penge. Han lavede en pisk af reb og jog dem alle ud fra tempelpladsen, også fårene og okserne. Han spredte vekselerernes mønter og væltede deres borde. Til dem, der solgte duer, sagde han: »Få det væk herfra! Brug ikke min faders hus som markedsplads!« Hans disciple kom i tanker om, at der står skrevet: »Nidkærhed for dit hus skal fortære mig.« Jøderne sagde da til ham: »Hvilket tegn viser du os, siden du gør dette?« Jesus svarede dem: »Riv dette tempel ned, og jeg vil rejse det igen på tre dage.« Da sagde jøderne: »Dette tempel er der bygget på i 46 år, og så vil du rejse det igen på tre dage?« Men det tempel, han talte om, var hans legeme. Da han siden var opstået fra de døde, kom hans disciple i tanker om, at han havde sagt dette, og de troede Skriften og det ord, Jesus havde sagt. EVANGELIUM Joh 4, 19-24 På den tid sagde den samaritanske kvinde til Jesus: »Herre, jeg ser, at du er en profet. Vore fædre har tilbedt Gud på dette bjerg, men I siger, at stedet, hvor man skal tilbede ham, er i Jerusalem.« Jesus sagde til hende: »Tro mig, kvinde, der kommer en time, da det hverken er på dette bjerg eller i Jerusalem, I skal tilbede Faderen. I tilbeder det, I ikke kender; vi tilbeder det, vi kender, for frelsen kommer fra jøderne. Men der kommer en time, ja, den er nu, da de sande tilbedere skal tilbede Faderen i ånd og sandhed. For det er sådanne tilbedere, Faderen vil have. Gud er ånd, og de, som tilbeder ham, skal tilbede i ånd og sandhed.« 23. ALM. SØNDAG C Hele dagen 04/09/2022 Det almindelige kirkeår Søndagstekstrække C Hverdagstekstrække II 23. ALM. SØNDAG. (III Ps) Helgener: 1. læsning Visd 9,13-18b Hvilket menneske kender Guds vilje, eller hvem kan udgrunde, hvad Herren forlanger? De dødeliges tankegang er jo famlende og vore overvejelser usikre; thi det forgængelige legeme besværer sjælen, og jordhytten hæmmer sindet med dets mange tanker. Kun med nød og næppe kan vi gøre os en forestilling om det, der findes her på jorden, og med besvær finder vi ud af, hvad der ligger lige for hånden; men hvem kan efterspore det, som er i Himmelen? Hvem fattede din vilje, hvis ikke du skænkede visdom og sendte ham din hellige Ånd fra det høje? Kun på den måde blev stierne banet for jordens beboere og menneskene belært om, hvad der er velbehageligt for dig. Vekselsang Sl 90,3-4.5-6.12-13. 14&17 R. Herre, du har været vor bolig i slægt efter slægt. Eller: Halléluja! Du lader mennesket vende tilbage til støvet, du siger: “Vend tilbage, I mennesker!” Tusind år er i dine øjne som dagen i går, der er forbi, Du skyller dem bort, de sover ind, de er som græsset, der gror om morgenen; om morgenen blomstrer det og gror, om aftenen er det vissent og tørt. Lær os at holde tal på vore dage, så vi får visdom i hjertet. Vend tilbage, Herre! Hvor længe bliver du borte? Vis medlidenhed med dine tjenere! Mæt os om morgenen med din godhed, Herren, vor Guds herlighed komme over os! Styrk vore hænders værk for os, ja, styrk vore hænders værk! 2. læsning Filem 1,9b-10. 12-17 Broder! Sådan som jeg er: en gammel Paulus og nu også Kristi Jesu fange. Jeg beder for Onesimos, mit barn, som jeg har fået i mit fangenskab, ham sender jeg tilbage til dig, og dermed mit eget hjerte. Jeg havde helst beholdt ham hos mig, for at han i dit sted kunne være mig til hjælp i mit fangenskab for evangeliets skyld. Men uden dit samtykke ville jeg intet gøre, for at det gode, som du gør, ikke skal ske af tvang, men af fri vilje. Måske blev han taget fra dig for en tid, for at du kunne få ham tilbage for altid, ikke længere som en slave, men som mere end en slave: en kær broder. Det er han i høj grad for mig, og hvor meget mere skal han så ikke være det for dig, både i denne verden og i Herren! Så sandt du regner mig for en trosfælle, så tag imod ham, som var det mig selv. Akklamation til Evangeliet Sl 119,135 Halleluja! Lad dit ansigt lyse over din tjener, og lær mig dine lovbud! Evangelium Luk 14,25-33 Store skarer fulgtes med Jesus, og han vendte sig om og sagde til dem: “Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin far og mor, hustru og børn, brødre og søstre, ja, sit eget liv, kan han ikke være min discipel. Den, der ikke bærer sit kors og går i mit spor, kan ikke være min discipel. Hvis en af jer vil bygge et tårn, sætter han sig så ikke først ned og beregner udgifterne for at se, om han har råd til at gøre det færdigt? – for at man ikke skal se ham lægge en sokkel uden at kunne fuldføre det, så alle giver sig til at håne ham og siger: Den mand begyndte at bygge, men kunne ikke fuldføre det! Eller hvilken konge vil drage i krig mod en anden konge uden først at have sat sig ned for at overveje, om han med ti tusind mand er stærk nok til at møde ham, der kommer imod ham med tyve tusind? Hvis ikke, sender han udsendinge for at forhøre sig om fredsbetingelserne, mens den anden endnu er langt borte. Sådan kan ingen af jer være min discipel uden at give afkald på alt sit eget.	5 Mandag i 23. alm. uge II Hele dagen 05/09/2022 Det almindelige kirkeår Søndagstekstrække C Hverdagstekstrække II Mandag i 23. alm. uge (III Ps) Helgener: (Teresa af Calcutta, ordenssøster († 1997), kan fejres) Læsning 1 Kor 5,1-8 Det er almindelig kendt, at der forekommer utugt hos jer, og det af en sådan art, at den ikke engang forekommer hos hedninger, nemlig at en mand lever sammen med sin fars hustru. Og så er I tilmed indbildske! Burde I ikke snarere være fortvivlede, så han, der har gjort dette, fjernes fra jeres midte? Hvad mig angår, så har jeg, personligt fraværende, men åndeligt nærværende, allerede fældet min dom over den skyldige, som om jeg virkelig var til stede: Han skal, når I er forsamlet i vor Herre Jesu navn, og jeg er åndeligt til stede, med vor Herre Jesu kraft overgives til Satan, så det kødelige kan ødelægges, for at ånden kan frelses på Herrens dag. Jeres stolthed klæder jer ikke. Ved I ikke, at den mindste smule surdej gennemsyrer hele dejen? Rens den gamle surdej ud, for at I kan være en ny dej. I er jo usyret brød, for også vort påskelam er slagtet, Kristus. Lad os derfor fejre festen, ikke med gammel surdej, ikke med en slet og ond surdej, men med rene og sande usyrede brød. Vekselsang Sl 5,5-6.7.12 R. Herre, led mig i din retfærdighed. Du er ikke en Gud, der holder af uret, du giver ikke den onde husly, de overmodige kan ikke træde frem for dine øjne, du hader alle forbrydere. Du udrydder løgnere. Herren afskyr mordere og bedragere. Alle, der søger tilflugt hos dig, skal glæde sig, de skal juble til evig tid. Du beskytter dem, og de, der elsker dit navn, skal fryde sig over dig. Akklamation til Evangeliet Joh 10,27 Halleluja! Mine får hører min røst, siger Herren; og jeg kender dem, og de følger mig. Evangelium Luk 6,6-11 På en anden sabbat skete det, at Jesus gik ind i synagogen og underviste. Dér var der en mand med en vissen højre hånd. Og de skriftkloge og farisæerne holdt øje med, om Jesus ville helbrede på sabbatten, så de kunne få noget at anklage ham for. Men han kendte deres tanker og sagde til manden med den visne hånd: »Rejs dig og stil dig ind i midten!« Da rejste han sig og trådte frem, og Jesus sagde til dem: »Jeg spørger jer: Er det tilladt at gøre noget godt eller at gøre noget ondt på en sabbat, at frelse liv eller at ødelægge det?« Han så rundt på dem alle og sagde så til manden: »Ræk din hånd frem!« Det gjorde han, og hans hånd blev rask igen. Men de blev rasende og begyndte at tale med hinanden om, hvad de skulle gøre ved Jesus.	6 Tirsdag i 23. alm. uge II Hele dagen 06/09/2022 Det almindelige kirkeår Søndagstekstrække C Hverdagstekstrække II Tirsdag i 23. alm. uge (III Ps) Helgener: Læsning 1 Kor 6,1-11 Hvordan kan nogen af jer, der har en sag imod en broder, vove at bringe den for retten hos de uretfærdige og ikke hos de hellige? Eller ved I ikke, at de hellige skal dømme verden? Og når verden dømmes af jer, er I så ikke gode nok til at dømme i ubetydelige sager? Ved I ikke, at vi skal dømme engle, for slet ikke at tale om jordiske forhold? Men når I nu har sådanne sager, hvordan kan I så sætte folk, som menigheden foragter, til at være dommere? Det siger jeg til skam for jer. Er der da ingen blandt jer, som har visdom nok til at afgøre sager mellem brødre? I stedet for fører broder sag mod broder, og det for ikke-troende! Allerede det, at I overhovedet har retssager med hinanden, er et nederlag for jer. Hvorfor finder I jer ikke hellere i uret? Hvorfor lider I ikke hellere tab? I stedet for begår I uret og påfører andre tab, og det endda brødre! Ved I ikke, at uretfærdige ikke skal arve Guds rige? Far ikke vild! Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller mænd, der ligger i med mænd, eller tyve eller griske mennesker, ingen drukkenbolte, ingen spottere, ingen røvere skal arve Guds rige. Sådan var nogle af jer engang, men I blev vasket rene, I blev helliget, I blev gjort retfærdige ved Herren Jesu Kristi navn og ved vor Guds ånd. Vekselsang Sl 149,1-2.3-4.5-6a & 9 R. Herren glæder sig over sit folk. Syng en ny sang for Herren, hans pris i de frommes forsamling! Israel skal glæde sig over sin skaber, Zions sønner skal juble over deres konge. I dans skal de lovprise hans navn, til pauke og citer skal de lovsynge ham. For Herren glæder sig over sit folk og smykker de ydmyge med frelse. De fromme fryder sig i herlighed, på deres leje bryder de ud i jubel. Fra deres struber lyder hyldest til Gud. Sådan vil de fuldbyrde den dom, der står skrevet, til herlighed for alle hans fromme. Akklamation til Evangeliet Joh 15,16 Halleluja! Det er mig, der har udvalgt jer og sat jer til at gå ud og bære frugt og blive ved med at bære frugt. Evangelium Luk 6,12-19 I de dage gik Jesus engang op på bjerget for at bede, og han tilbragte natten i bøn til Gud. Da det blev dag, kaldte han sine disciple til sig, og blandt dem udvalgte han tolv, som han også kaldte apostle: Simon, som han også gav navnet Peter, og hans bror Andreas og Jakob og Johannes og Filip og Bartholomæus og Matthæus og Thomas og Jakob, Alfæus’ søn, og Simon, som kaldtes zeloten, og Judas, Jakobs søn, og Judas Iskariot, som blev forræder. Sammen med dem gik han ned, og han stod stille på en slette; og der var en stor skare af hans disciple og en stor mængde mennesker fra hele Judæa og Jerusalem og fra kystlandet ved Tyrus og Sidon. De var kommet for at høre ham og for at blive helbredt for deres sygdomme; også de, der plagedes af urene ånder, blev helbredt. Og hele skaren prøvede på at komme til at røre ved ham, for der udgik en kraft fra ham, og han helbredte alle.	7 ÅRSDAGEN FOR DOMKIRKENS KONSEKRATION (f) Hele dagen 07/09/2022 ÅRSDAGEN FOR DOMKIRKENS KONSEKRATION (f) (Læsninger som 1. september i Domkirken,hvor der vælges enten 1. eller 2. læsning) I Domkirken: Onsdag i 23. alm. uge II (III Ps.) Helgener: 1. læsning 1 Kong 8,22-23. 27-30 Salomo stillede sig foran Herrens alter over for hele Israels forsamling, bredte sine hænder ud mod himlen og bad: Herre, Israels Gud, der er ingen Gud som du oppe i himlen eller nede på jorden, en Gud, der bevarer pagten og troskaben mod dine tjenere, når de af hele deres hjerte vandrer for dit ansigt. Bor Gud da på jorden? Nej, himlen og himlenes himmel kan ikke rumme dig; hvor meget mindre da dette hus, som jeg har bygget! Vend dig til din tjeners bøn og bønfaldelse, Herre min Gud, og hør det råb og den bøn, din tjener beder for dit ansigt i dag. Lad dine øjne være åbne for dette hus nat og dag, det sted, om hvilket du har sagt, at dér skal dit navn være, og hør den bøn, din tjener beder vendt mod dette sted. Hør din tjeners og dit folk Israels bønfaldelse, når de beder vendt mod dette sted, hør den i himlen, hvor du bor, hør og tilgiv! Vekselsang Sl 84,3.4.5.10-11 R. Hvor elskelige er dine boliger, Hærskarers Herre! Min sjæl fortæres af længsel efter Herrens forgårde, mit hjerte og min krop råber efter den levende Gud. Selv spurven finder sig et bo, og svalen en rede, hvor den lægger sine unger, ved dine altre, Hærskarers Herre, min konge og min Gud. Lykkelige de, der bor i dit hus, til stadighed kan de prise dig. Se til vort skjold, Gud, se på din salvedes ansigt! En dag i dine forgårde er bedre end tusind, jeg selv har valgt. At ligge ved tærskelen til min Guds hus er bedre end at bo i ugudeliges telte. 2. læsning 1 Kor 3,9c-11. 16-17 Brødre og søstre. Vi er Guds medarbejdere, og I er Guds mark, Guds bygning. Efter den nåde, der var givet mig af Gud, har jeg som en kyndig bygmester lagt grundvolden, men en anden bygger videre på den. Enhver bør se til, hvordan han bygger. For ingen kan lægge en anden grundvold end den, der er lagt, Jesus Kristus. Ved I ikke, at I er Guds tempel, og at Guds ånd bor i jer? Hvis nogen ødelægger Guds tempel, skal Gud ødelægge ham. For Guds tempel er helligt, og det tempel er I. Akklamation til Evangeliet Matt 16,18 Halleluja! Jeg har udvalgt og helliget dette hus, for at mit navn skal bor der til evig tid. Evangelium Joh 2,13-22 eller: Joh 4,19-24 Jødernes påske nærmede sig, og Jesus drog op til Jerusalem. På tempelpladsen så han dem, der solgte okser, får og duer, og dem, der sad og vekslede penge. Han lavede en pisk af reb og jog dem alle ud fra tempelpladsen, også fårene og okserne. Han spredte vekselerernes mønter og væltede deres borde. Til dem, der solgte duer, sagde han: »Få det væk herfra! Brug ikke min faders hus som markedsplads!« Hans disciple kom i tanker om, at der står skrevet: »Nidkærhed for dit hus skal fortære mig.« Jøderne sagde da til ham: »Hvilket tegn viser du os, siden du gør dette?« Jesus svarede dem: »Riv dette tempel ned, og jeg vil rejse det igen på tre dage.« Da sagde jøderne: »Dette tempel er der bygget på i 46 år, og så vil du rejse det igen på tre dage?« Men det tempel, han talte om, var hans legeme. Da han siden var opstået fra de døde, kom hans disciple i tanker om, at han havde sagt dette, og de troede Skriften og det ord, Jesus havde sagt. EVANGELIUM Joh 4, 19-24 På den tid sagde den smaritanske kvinde til Jesus: »Herre, jeg ser, at du er en profet. Vore fædre har tilbedt Gud på dette bjerg, men I siger, at stedet, hvor man skal tilbede ham, er i Jerusalem.« Jesus sagde til hende: »Tro mig, kvinde, der kommer en time, da det hverken er på dette bjerg eller i Jerusalem, I skal tilbede Faderen. I tilbeder det, I ikke kender; vi tilbeder det, vi kender, for frelsen kommer fra jøderne. Men der kommer en time, ja, den er nu, da de sande tilbedere skal tilbede Faderen i ånd og sandhed. For det er sådanne tilbedere, Faderen vil have. Gud er ånd, og de, som tilbeder ham, skal tilbede i ånd og sandhed.«	8 DEN SALIGE JOMFRU MARIAS FØDSEL (f) Hele dagen 08/09/2022 Den salige Jomfru Marias fødsel (f) Helgener: Læsning Mika 5,1-4a eller: Rom 8,28-30 Du, Betlehem, Efrata, du er lille blandt Judas slægter. Fra dig skal der udgå én, som skal være hersker i Israel; hans udspring er i fortiden, i ældgamle dage. Men han skal prisgive dem, indtil den fødende kvinde har født, og resten af hans brødre vender tilbage til israelitterne. Da skal han træde frem og vogte i Herrens styrke, i Herren sin Guds navns storhed; de skal bo trygt, for hans magt når til jordens ender. Han skal være fredens herre. LÆSNING Rom 8,28-30 Læsning af apostelen Paulus’ brev til menigheden i Rom. Brødre og søstre. Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud, og som efter hans beslutning er kaldet. For dem, han forud har kendt, har han også forud bestemt til at formes efter sin søns billede, så at han er den førstefødte blandt mange brødre. Og dem, som han forud har bestemt, har han også kaldet, og dem, han har kaldet, har han også gjort retfærdige, og dem, han har gjort retfærdige, har han også herliggjort. Vekselsang Ps 13,6ab.6cd R. Jeg fryder mig over Herren. Jeg stoler på din trofasthed, mit hjerte skal juble over din frelse. Jeg vil synge for Herren, for han har handlet vel imod mig. Akklamation til Evangeliet Halleluja! Lykkelig er du, Jomfru Maria, og værdig til al lov og pris; thi af dig opgik retfærdighedens sol, Kristus, vor Gud. Evangelium Matt 1,1-16. 18-23 eller: Matt 1,18-23 Slægtsbog for Jesus Kristus, Davids søn, Abrahams søn. Abraham blev far til Isak, Isak til Jakob, og Jakob til Juda og hans brødre. Juda blev med Tamar far til Peres og Zera, Peres blev far til Hesron, Hesron til Ram, Ram til Amminadab, Amminadab til Nakshon, og Nakshon til Salmon. Salmon blev med Rahab far til Boaz, Boaz blev med Ruth far til Obed, Obed blev far til Isaj, og Isaj blev far til kong David. David blev med Urias’ hustru far til Salomo, Salomo blev far til Rehabeam, Rehabeam til Abija, Abija til Asaf, Asaf til Joshafat, Joshafat til Joram, Joram til Uzzija, Uzzija til Jotam, Jotam til Akaz, Akaz til Hizkija, Hizkija til Manasse, Manasse til Amos, Amos til Josija, og Josija til Jekonja og hans brødre under bortførelsen til Babylon. Efter bortførelsen til Babylon blev Jekonja far til Shealtiel, Shealtiel til Zerubbabel, Zerubbabel til Abiud, Abiud til Eljakim, Eljakim til Azor, Azor til Sadok, Sadok til Akim, Akim til Eliud, Eliud til Eleazar, Eleazar til Mattan, Mattan til Jakob og Jakob til Josef, Marias mand. Hun fødte Jesus, som kaldes Kristus. Med Jesu Kristi fødsel gik det sådan til: Hans mor Maria var forlovet med Josef, men før de havde været sammen, viste det sig, at hun var blevet med barn ved Helligånden. Hendes mand Josef var retsindig og ønskede ikke at bringe hende i vanry, men besluttede at skille sig fra hende i al stilhed. Mens han tænkte på dette, se, da viste Herrens engel sig for ham i en drøm og sagde: »Josef, Davids søn, vær ikke bange for at tage Maria til dig som hustru; for det barn, hun venter, er undfanget ved Helligånden. Hun skal føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus; for han skal frelse sit folk fra deres synder.« Alt dette skete, for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten, der siger: »Se, jomfruen skal blive med barn og føde en søn, og de skal give ham navnet Immanuel« det betyder: Gud med os. Evangelium Matt 1, 18-23 Med Jesu Kristi fødsel gik det sådan til: Hans mor Maria var forlovet med Josef, men før de havde været sammen, viste det sig, at hun var blevet med barn ved Helligånden. Hendes mand Josef var retsindig og ønskede ikke at bringe hende i vanry, men besluttede at skille sig fra hende i al stilhed. Mens han tænkte på dette, se, da viste Herrens engel sig for ham i en drøm og sagde: »Josef, Davids søn, vær ikke bange for at tage Maria til dig som hustru; for det barn, hun venter, er undfanget ved Helligånden. Hun skal føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus; for han skal frelse sit folk fra deres synder.« Alt dette skete, for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten, der siger: »Se, jomfruen skal blive med barn og føde en søn, og de skal give ham navnet Immanuel« det betyder: Gud med os.	9 Fredag i 23. alm. uge II Hele dagen 09/09/2022 Det almindelige kirkeår Søndagstekstrække C Hverdagstekstrække II Fredag i 23. alm. uge (III Ps) Helgener: Peter Claver, præst († 1654) Læsning 1 Kor 9,16-19. 22-27 At jeg forkynder evangeliet, giver mig ingen grund til stolthed, for jeg er tvunget til det, og ve mig, hvis jeg ikke forkynder det. For gør jeg det frivilligt, har jeg krav på løn; men gør jeg det, fordi jeg skal, er det et hverv, der er pålagt mig. Hvad er da min løn? At jeg forkynder evangeliet uden udgift for nogen og uden at udnytte den ret, som evangeliet giver mig. Skønt fri og uafhængig af alle har jeg gjort mig selv til alles tjener for at vinde så mange som muligt. Jeg er blevet svag for de svage for at vinde de svage. Alt er jeg blevet for alle for i det mindste at frelse nogen. Alt gør jeg for evangeliets skyld for selv at få del i det. Ved I ikke, at de, der er med i et løb på stadion, alle løber, men kun én får sejrsprisen? Løb sådan, at I vinder den! Men enhver idrætsmand er afholdende i alt de andre for at få en sejrskrans, der visner, men vi for at få en, der ikke visner. Jeg løber derfor ikke hid og did, og jeg er ikke som en bokser, der slår i luften. Jeg er hård ved min krop og tvinger den til at lystre, for at jeg, der har prædiket for andre, ikke selv skal blive forkastet. Vekselsang Ps 84,3.4.5-6.12 R. Hvor er din bolig vidunderlig, Hærskarers Herre! Min sjæl fortæres af længsel efter Herrens forgårde, mit hjerte og min krop råber efter den levende Gud. Selv spurven finder sig et bo, og svalen en rede, hvor den lægger sine unger, ved dine altre, Hærskarers Herre, min konge og min Gud. Lykkelige de, der bor i dit hus, til stadighed kan de prise dig. Lykkelige de mennesker, der har deres styrke i dig, de som har i sinde at drage på valfart. For Herren er sol og skjold, Herren giver nåde og ære. Dem, der vandrer i oprigtighed, nægter han intet godt. Akklamation til Evangeliet Joh 17,17b. 17a Halleluja! Dit ord er sandhed. Hellig dem i sandheden. Evangelium Luk 6,39-42 På den tid fortalte Jesus disciplene en lignelse: »Kan en blind lede en blind? Vil de ikke begge falde i grøften? En discipel står ikke over sin mester; men enhver, der er udlært, skal være som sin mester. Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje? Hvordan kan du sige til din broder: Broder, lad mig tage den splint ud, som er i dit øje! når du ikke ser bjælken i dit eget øje? Hykler, tag først bjælken ud af dit eget øje; så kan du se klart nok til at tage den splint ud, som er i din broders øje.	10 Lørdag i 23. alm. uge II Hele dagen 10/09/2022 Det almindelige kirkeår Søndagstekstrække C Hverdagstekstrække II Lørdag i 23. alm. uge (III Ps) Helgener: Læsning 1 Kor 10,14-22 Hold jer derfor fra afgudsdyrkelse, mine kære! Jeg taler til jer som forstandige mennesker. Døm selv om det, jeg siger. Velsignelsens bæger, som vi velsigner, er det ikke fællesskab med Kristi blod? Brødet, som vi bryder, er det ikke fællesskab med Kristi legeme? Fordi der er ét brød, er vi alle ét legeme, for vi får alle del i det ene brød. Tænk på Israels folk: Har de, som spiser af offeret, ikke fællesskab med alteret? Hvad vil jeg sige med dette? At det, som ofres til afguder, er noget, eller at afguder er noget? Nej, men at det, der ofres, ofres til dæmoner og ikke til Gud, og jeg vil ikke, at I skal have fællesskab med dæmonerne. I kan ikke drikke både af Herrens bæger og af dæmonernes bæger. I kan ikke have del både i Herrens bord og i dæmonernes bord. Eller skal vi ægge Herren til vrede? Er vi stærkere end han? Vekselsang Sl 116,12-13.17-18 R. Herre. Jeg bringer dig slagtoffer til tak. Hvordan kan jeg gengælde Herren alle hans velgerninger mod mig? Jeg løfter frelsens bæger og påkalder Herrens navn. Jeg bringer dig slagtoffer til tak og påkalder Herrens navn. Jeg indfrier mine løfter til Herren for øjnene af hele hans folk. Akklamation til Evangeliet Joh 14,23 Halleluja! Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord, og min fader vil elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham. Evangelium Luk 6,43-49 På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Der er intet godt træ, som bærer dårlig frugt, heller ikke noget dårligt træ, som bærer god frugt. For ethvert træ kendes på sin frugt. Man plukker jo ikke figner af tjørn, høster heller ikke druer af en tornebusk. Et godt menneske tager gode ting frem af sit hjertes gode forråd, og et ondt menneske tager onde ting frem af sit onde forråd. For hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med. Hvorfor siger I: Herre, Herre! til mig, når I ikke gør, hvad jeg siger? Enhver, som kommer til mig og hører mine ord og handler efter dem hvem han ligner, vil jeg vise jer: Han ligner et menneske, der byggede et hus, gravede dybt ned og lagde soklen på klippen. Da der blev oversvømmelse, væltede floden ind imod huset, men den kunne ikke rokke det, fordi det var bygget godt. Men den, der hører og ikke handler derefter, ligner et menneske, der byggede et hus lige på jorden uden sokkel. Floden væltede imod det, og straks faldt det sammen, og ødelæggelsen af det hus blev stor.«
11 24. ALM. SØNDAG C Hele dagen 11/09/2022 Det almindelige kirkeår Søndagstekstrække C Hverdagstekstrække II 24. ALM. SØNDAG (IV Ps) Helgener: 1. læsning 2 Mos 32,7-11. 13-14 Da Moses var på bjerget Sinaj, sagde Herren til ham: “Skynd dig ned! Dit folk, som du førte op fra Egypten, har handlet slet. De er allerede veget fra den vej, jeg pålagde dem at følge. De har støbt sig et billede af en tyrekalv; de har tilbedt den og ofret til den, og de har sagt: Her er din Gud, Israel, som førte dig op fra Egypten.” Og Herren sagde til Moses: “Nu har jeg set, at dette folk er et stivnakket folk; lad mig bare tilintetgøre dem i min vrede! Men dig vil jeg gøre til et stort folk.” Moses ville formilde Herren sin Gud og sagde: “Herre, hvorfor skal din vrede flamme op mod dit folk, som du førte ud af Egypten med stor kraft og stærk hånd? Husk på dine tjenere Abraham, Isak og Israel, som du gav det løfte, da du svor ved dig selv: Jeg vil gøre jeres efterkommere så talrige som himlens stjerner, og hele dette land, jeg har talt om, vil jeg give jeres efterkommere til evig ejendom.” Da fortrød Herren den ulykke, han havde truet med at bringe over sit folk. Vekselsang Sl 51,3-4.12-13. 17&18 R. Jeg vil bryde op og gå til min far. Gud, vær mig nådig i din godhed, udslet mine overtrædelser i din store barmhjertighed! Vask mig fuldstændig ren for skyld, rens mig for synd! Skab et rent hjerte i mig, Gud, giv mig på ny en fast ånd! Kast mig ikke bort fra dig, og tag ikke din hellige ånd fra mig! Herre, åbn mine læber, så min mund kan forkynde din pris, mit offer, Gud, er en sønderbrudt ånd, et sønderbrudt og sønderknust hjerte afviser du ikke, Gud. 2. læsning 1 Tim 1,12-17 Jeg takker ham, der har givet mig kraft, Kristus Jesus, vor Herre, fordi han har vist mig den tillid at tage mig i sin tjeneste, skønt jeg tidligere var en spotter og forfølger og fór frem med vold. Men jeg fandt barmhjertighed, for i min vantro vidste jeg ikke, hvad jeg gjorde, og vor Herres nåde har været ud over alle grænser med tro og kærlighed i Kristus Jesus – troværdigt er det ord og al modtagelse værd! For Kristus Jesus kom til verden for at frelse syndere, og af dem er jeg den største. Akklamation til Evangeliet Jfr 2 Kor 5,19 Halleluja! Gud var i Kristus og forligte verden med sig selv, og han betroede os ordet om forligelsen. Evangelium Luk 15,1-32 Som kortere afsnit kan læses: Luk 15,1-10, fra begyndelsen indtil tegnet +++). Alle toldere og syndere holdt sig nær til Jesus for at høre ham, og farisæerne og de skriftkloge gav ondt af sig og sagde: “Den mand tager imod syndere og spiser sammen med dem.” Men han fortalte dem denne lignelse: “Hvis en af jer har hundrede får og mister et af dem, lader han så ikke de nioghalvfems blive i ødemarken og går ud efter det, han har mistet, indtil han finder det? Og når han har fundet det, lægger han det glad på sine skuldre, og når han kommer hjem, kalder han sine venner og naboer sammen og siger til dem: Glæd jer med mig, for jeg har fundet det får, jeg havde mistet. Jeg siger jer: Sådan bliver der større glæde i himlen over én synder, der omvender sig, end over nioghalvfems retfærdige, som ikke har brug for omvendelse. Eller hvis en kvinde har ti drakmer og taber én af dem, tænder hun så ikke et lys og fejer i huset og leder ivrigt, lige til hun finder den? Og når hun har fundet den, kalder hun sine veninder og nabokoner sammen og siger: Glæd jer med mig, for jeg har fundet den drakme, jeg havde tabt. Sådan, siger jeg jer, bliver der glæde hos Guds engle over én synder, som omvender sig.” +++) Han sagde også: “En mand havde to sønner. Den yngste sagde til faderen: Far, giv mig den del af formuen, som tilkommer mig. Så delte han sin ejendom imellem dem. Nogle dage senere samlede den yngste alt sit sammen og rejste til et land langt borte. Der ødslede han sin formue bort i et udsvævende liv; og da han havde sat det hele til, kom der en streng hungersnød i landet, og han begyndte at lide nød. Han gik så hen og holdt til hos en af landets borgere, som sendte ham ud på sine marker for at passe svin, og han ønskede kun at spise sig mæt i de bønner, som svinene åd, men ingen gav ham noget. Da gik han i sig selv og tænkte: Hvor mange daglejere hos min far har ikke mad i overflod, og her er jeg ved at sulte ihjel. Jeg vil bryde op og gå til min far og sige til ham: Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig. Jeg fortjener ikke længere at kaldes din søn; lad mig gå som en af dine daglejere. Så brød han op og kom til sin far. Mens han endnu var langt borte, så hans far ham, og han fik medynk med ham og løb hen og faldt ham om halsen og kyssede ham. Sønnen sagde til ham: Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig. Jeg fortjener ikke længere at kaldes din søn. Men faderen sagde til sine tjenere: Skynd jer at komme med den fineste festdragt og giv ham den på, sæt en ring på hans hånd og giv ham sko på fødderne, og kom med fedekalven, slagt den, og lad os spise og feste. For min søn her var død, men er blevet levende igen, han var fortabt, men er blevet fundet. Så gav de sig til at feste. Men den ældste søn var ude på marken. Da han var på vej hjem og nærmede sig huset, hørte han musik og dans, og han kaldte på en af karlene og spurgte, hvad der var på færde. Han svarede: Din bror er kommet, og din far har slagtet fedekalven, fordi han har fået ham tilbage i god behold. Da blev han vred og ville ikke gå ind. Hans far gik så ud og bad ham komme ind. Men han svarede sin far: Nu har jeg tjent dig i så mange år og aldrig overtrådt et eneste af dine bud; men mig har du ikke givet så meget som et kid, så jeg kunne feste med mine venner. Men din søn dér, som har ødslet din ejendom bort sammen med skøger – da han kom, slagtede du fedekalven til ham. Faderen svarede: Mit barn, du er altid hos mig, og alt mit er dit. Men nu burde vi feste og være glade, for din bror her var død, men er blevet levende igen, han var fortabt, men er blevet fundet.” Som kortere afsnit kan læses: Luk 15,1-10, fra begyndelsen indtil tegnet +++).	12 Mandag i 24. alm. uge II Hele dagen 12/09/2022 Det almindelige kirkeår Søndagstekstrække C Hverdagstekstrække II Mandag i 24. alm. uge (IV Ps) Helgener: Jomfru Marias allerhehelligste navn Læsning 1 Kor 11,17-26. 33 Når jeg giver jer følgende formaning, har jeg ingen ros til jer. Jeres sammenkomster er nemlig ikke til gavn, men til skade. For det første hører jeg, at der er splittelser blandt jer, når I kommer sammen i menigheden, og jeg tror, der er noget om det. Der må jo også være partier hos jer, så man kan se, hvem af jer der er til at stole på! Når I kommer sammen, er det ikke Herrens måltid, I holder, for enhver tager straks for sig af sin egen mad, og én sulter, mens en anden drikker sig beruset. Kan I da ikke spise og drikke hjemme? Eller ringeagter I Guds menighed og bringer skam over dem, der ingenting har? Hvad skal jeg sige til jer? Skal jeg rose jer? Nej, for dette får I ingen ros. For jeg har modtaget fra Herren og også overleveret til jer, at Herren Jesus i den nat, da han blev forrådt, tog et brød, takkede, brød det og sagde: »Dette er mit legeme, som gives for jer; gør dette til ihukommelse af mig!« Ligeså tog han også bægeret efter måltidet og sagde: »Dette bæger er den nye pagt ved mit blod; gør dette, hver gang I drikker det, til ihukommelse af mig!« For hver gang I spiser dette brød og drikker bægeret, forkynder I Herrens død, indtil han kommer.. Vekselsang Sl 40,7-8a.8b-9.10.17 R. Forkynd I Herrens død, indtil han kommer. Slagtoffer og afgrødeoffer vil du ikke have — du har åbnet mine ører — brændoffer og syndoffer ønsker du ikke. Da siger jeg: »Se, jeg er kommet — i bogrullen er der skrevet om mig — jeg ønsker at gøre din vilje, Gud, din lov er i mit indre.« Jeg vil forkynde, hvad der er ret, i den store forsamling, jeg holder ikke mine læber lukkede, det ved du, Herre! Men alle, der søger dig, skal fryde og glæde sig over dig; de, der elsker din frelse, skal altid sige: Herren er stor! Akklamation til Evangeliet Joh 3,16 Halleluja! Således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, skal have evigt liv. Evangelium Luk 7,1-10 Da Jesus havde afsluttet hele sin tale til folket, gik han ind i Kapernaum. Dér var der en officer, som havde en højt værdsat tjener, der var syg og lå for døden. Da han havde hørt om Jesus, sendte han nogle af jødernes ældste hen til ham for at bede ham om at komme og frelse tjenerens liv. De kom så til Jesus og bad ham indtrængende: »Han fortjener, at du gør dette for ham, for han elsker vort folk, og han har selv ladet synagogen bygge til os.« Jesus gik så med dem. Men da han var næsten fremme ved huset, sendte officeren nogle venner ud for at sige til ham: »Herre, gør dig ingen ulejlighed, for jeg er for ringe til, at du går ind under mit tag. Derfor regnede jeg mig heller ikke for værdig til at komme selv. Men sig blot et ord og helbred min tjener! Jeg er jo selv en mand, der står under kommando og har soldater under mig. Siger jeg til én: Gå! så går han, og til en anden: Kom! så kommer han, og til min tjener: Gør det og det! så gør han det.« Da Jesus hørte det, undrede han sig over ham og vendte sig om og sagde til den skare, der fulgte ham: »Jeg siger jer, ikke engang i Israel har jeg fundet så stor en tro.« Og da de, som var sendt ud, vendte tilbage til huset, fandt de tjeneren rask.	13 Tirsdag i 24. alm. uge II Hele dagen 13/09/2022 Det almindelige kirkeår Søndagstekstrække C Hverdagstekstrække II Tirsdag i 24. alm. uge (IV Ps) Helgener: Johannes Chrysostomos, biskop og kirkelærer († 407) (m) Læsning 1 Kor 12,12-14. 27-31a Ligesom legemet er en enhed, selv om det har mange lemmer, og alle legemets lemmer, så mange som de er, dog danner ét legeme, sådan er det også med Kristus. For vi er alle blevet døbt med én ånd til at være ét legeme, hvad enten vi er jøder eller grækere, trælle eller frie, og vi har alle fået én ånd at drikke. Et legeme består heller ikke kun af én del, men af mange. I er Kristi legeme og hver især hans lemmer. Og i kirken har Gud sat nogle til at være for det første apostle, for det andet profeter, for det tredje lærere, endvidere nogle med kraft til at gøre mægtige gerninger, endvidere nogle med nådegaver til at helbrede, til at hjælpe, til at lede, til forskellige slags tungetale. Kan alle være apostle? Eller profeter? Eller lærere? Kan alle gøre mægtige gerninger? Har alle nådegaver til at helbrede? Kan alle tale i tunger? Kan alle tolke tungetale? Men stræb efter de største nådegaver! Vekselsang Sl 100,2.3.4.5 R. Vi er hans folk og de får, han vogter. Tjen Herren under glædessang, træd frem for ham under jubel! Forstå, at Herren er Gud, han har skabt os, og ham hører vi til, vi er hans folk og de får, han vogter. Gå ind ad hans porte med takkesang, ind i hans forgårde med lovsang, tak ham, pris hans navn! For Herren er god, hans trofasthed varer til evig tid, hans troskab i slægt efter slægt. Akklamation til Evangeliet Luk 7,16 Halleluja! En stor profet er fremstået iblandt os, og Gud har besøgt sit folk. Evangelium Luk 7,11-17 På den tid gik Jesus til en by, som hedder Nain, og hans disciple og en stor skare gik sammen med ham. Men da han nærmede sig byporten, se, da blev der båret en død ud, som var sin mors eneste søn, og hun var enke; og en stor skare fra byen fulgte med hende. Da Herren så hende, ynkedes han over hende og sagde: »Græd ikke!« Og han gik hen og rørte ved båren. Bærerne stod stille, og han sagde: »Unge mand, jeg siger dig: Rejs dig op!« Da satte den døde sig op og begyndte at tale, og Jesus gav ham til hans mor. Alle blev fyldt af frygt og priste Gud og sagde: »En stor profet er fremstået iblandt os, og Gud har besøgt sit folk.« Og det ord om ham nåede ud over hele Judæa og i hele omegnen.	14 DET HELLIGE KORS’ OPHØJELSE (f) Hele dagen 14/09/2022 DET HELLIGE KORS’ OPHØJELSE (f) (Der vælges enten 1 eller 2.læsning) Læsning 4 Mos 21,4-9 eller: Fil 2,6-11 I de dage brød israelitterne op fra bjerget Hor i retning mod Sivhavet for at gå uden om Edom. Undervejs mistede folket tålmodigheden og talte mod Gud og mod Moses: »Hvorfor har I ført os op fra Egypten for at dø i ørkenen? Her er jo hverken brød eller vand, og vi er lede ved den elendige føde.« Men Herren sendte slanger, som bed folket, og mange israelitter døde. Da kom folket til Moses og sagde: »Vi har syndet, for vi har talt mod Herren og mod dig. Bed til Herren om, at han skal fjerne slangerne fra os!« Moses bad for folket, og Herren sagde til Moses: »Lav en slange og sæt den på en stang! Enhver, der er blevet bidt, og som ser på den, skal beholde livet.« Så lavede Moses en kobberslange og satte den på en stang; hvis nogen så blev bidt af en slange og rettede sit blik mod kobberslangen, beholdt han livet. Læsning Fil 2,6-11 I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus, han, som havde Guds skikkelse, regnede det ikke for et rov at være lige med Gud, men gav afkald på det, tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker lig; og da han var trådt frem som et menneske, ydmygede han sig og blev lydig indtil døden, ja, døden på et kors. Derfor har Gud højt ophøjet ham og skænket ham navnet over alle navne, for at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig, i himlen og på jorden og under jorden, og hver tunge bekende: Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders ære. Vekselsang Sl 78,1-2.34-35.36-37.38 R. Glem ikke Guds gerninger, men hold hans befalinger. Mit folk, hør på min belæring, vend jeres øre mod min munds ord. Jeg vil åbne min mund med billedtale, jeg vil fremføre gådetale fra fortiden. Når han dræbte nogle af dem, søgte de ham, de søgte tilbage til Gud. De huskede på, at Gud var deres klippe, Gud den Højeste deres forløser. Men de hyklede for ham med deres mund, med tungen løj de for ham. Deres hjerte holdt ikke fast ved ham, de var ikke trofaste mod hans pagt. Men han er barmhjertig, han tilgiver synd og ødelægger ikke; gang på gang holdt han igen på sin vrede og lod ikke hele sin harme bryde ud. Akklamation til Evangeliet Halleluja! Vi tilbeder og lovpriser dig, Kristus, thi du ved dit hellige kors har forløst verden. Evangelium Joh 3, 13-17 På den tid sagde Jesus til Nikodemus: »Ingen er steget op til himlen undtagen den, der steg ned fra himlen, Menneskesønnen. Og ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, sådan skal Menneskesønnen ophøjes, for at enhver, som tror, skal have evigt liv i ham. For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham. Alt dette skete, for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten, der siger: »Se, jomfruen skal blive med barn og føde en søn, og de skal give ham navnet Immanuel« det betyder: Gud med os.«	15 Den salige Jomfru Marias Smerter Hele dagen 15/09/2022 Den salige Jomfru Marias Smerter (m) Læsning Hebr 5,7-9 Mens Jesus levede på jorden, opsendte han, under høje råb og tårer, bønner og anråbelser til ham, som kunne frelse ham fra døden, og han blev bønhørt for sin gudsfrygt. Skønt han var søn, måtte han lære lydighed af det, han led, og da han havde nået målet, blev han årsag til evig frelse for alle dem, som adlyder ham, og blev af Gud kaldt ypperstepræst på Melkisedeks vis. Vekselsang Sl 31,2-3a.3b-4.5-6.15-16.20 R. Frels mig, Herre, i din trofasthed. Herre, hos dig søger jeg tilflugt, lad mig ikke for evigt blive til skamme, udfri mig i din retfærdighed! Vend dit øre mod mig, red mig i hast! Vær min tilflugts klippe, den borg, hvor jeg finder redning. For du er min klippe og min borg, led mig og før mig for dit navns skyld! Befri mig fra det net, de har lagt ud for mig, du er jo mit værn. I dine hænder betror jeg min ånd, du udfrier mig, Herre, du trofaste Gud. Men jeg stoler på dig, Herre, jeg siger: Du er min Gud. Mit livsløb er i din hånd, red mig fra mine fjender og forfølgere! Hvor stor er dog din godhed, som du har gemt til dem, der frygter dig! Du viser den mod dem, der søger tilflugt hos dig, for alle menneskers øjne. Sekvens (ad libitum) Den smertefulde moder stod med gråd under korset, medens sønnen hang derpå. Hendes sukkende, bedrøvede og sørgende sjæl blev gennemstunget af sværdet. 0, hvor sørgmodig og forpint var ikke den Enbårnes velsignede moder. Hun, den fromme moder, sørgede og led, da hun så sin navnkundige søns kvaler. Hvem er det menneske, som ikke ville græde, hvis han så Kristi moder i så stor en nød? Hvem måtte ikke tage del i den smerte og betragte Kristi moder lidende med sin søn? For sit folks synder så hun Jesus blive pint og slået med svøber. Hun så sin kære søn forladt i døden, da han udåndede. 0 moder, kærlighedens kilde, lad mig føle din heftige smerte, for a jeg kan sørge med dig. Lad mit hjerte brænde af kærlighed til Kristus, min Gud, for at jeg kan behage ham. Hellige moder, derom beder jeg, præg den korsfæstedes vunder uudsletteligt i mit hjerte. Lad mig få del i din sårede søns kvaler, han, som nedlod sig til at lide så meget for mig. Lad mig græde inderligt med dig og føle medlidenhed me den korsfæstede, så længe jeg lever. Det er min længsel at stå under korset med dig og tage del i din klage. Herlige jomfru over alle jomfruer, du være ikke længere bitter for min skyld; lad mig sørge med dig. Lad mig bære Kristi død, tage del i hans lidelse, betragte hans vunder. Lad mig såres med hans sår og beruses af sønnens kors og blod. For at jeg ikke skal brændes i dybets flammer, vær du, o jomfru, min forsvarer på dommens dag. Kristus, når jeg skal vandre herfra, giv mig da ved din moder at nå sejrens palme. Når legemet dør, lad da sjælen opnå Paradisets herlighed. Amen. Akklamation til Evangeliet Halleluja! Salig er du, Jomfru Maria! Uden at lide martyriumsdød, har du under Herrens kors fortjent martyriets palme. Evangelium Joh 19,25-27 Ved Jesu kors stod hans mor, hans mors søster, Maria, Klopas’ hustru, og Maria Magdalene. Da Jesus så sin mor og ved siden af hende den discipel, han elskede, sagde han til sin mor: »Kvinde, dér er din søn.« Derpå sagde han til disciplen: »Dér er din mor.« Fra den time tog disciplen hende hjem til sig. Eller: Evangelium Luk 2,33-35 Jesu far og mor undrede sig over det, der blev sagt om ham. Og Simeon velsignede dem og sagde til Maria, hans mor: »Se, dette barn er bestemt til fald og oprejsning for mange i Israel og til at være et tegn, som modsiges ja, også din egen sjæl skal et sværd gennemtrænge for at mange hjerters tanker kan komme for en dag.«	16 Fredag i 24. alm. uge II Hele dagen 16/09/2022 Det almindelige kirkeår Søndagstekstrække C Hverdagstekstrække II Fredag i 24. alm. uge (IV Ps) Helgener: Cornelius, pave († 253), og Cyprian, biskop, martyrer (m) Læsning 1 Kor 15,12-20 Når det prædikes, at Kristus er opstået fra de døde, hvordan kan så nogle af jer sige, at der ikke findes nogen opstandelse fra de døde? Hvis der ikke findes nogen opstandelse fra de døde, er Kristus heller ikke opstået; men er Kristus ikke opstået, er vores prædiken tom, og jeres tro er også tom. Vi kommer så også til at stå som falske vidner om Gud, fordi vi har vidnet imod Gud, at han har oprejst Kristus, som han altså ikke har oprejst, hvis døde ikke opstår. For hvis døde ikke opstår, er Kristus heller ikke opstået; men er Kristus ikke opstået, er jeres tro forgæves, så er I stadig i jeres synder, og så er også de, som er sovet hen i Kristus, gået fortabt. Har vi alene i dette liv sat vort håb til Kristus, er vi de ynkværdigste af alle mennesker. Men nu er Kristus opstået fra de døde som førstegrøden af dem, der er sovet hen. Vekselsang Ps 17,1.6-7.8b & 15 R. Jeg mættes ved synet af dig, når jeg vågner, Herre. Herre, hør en retfærdig sag! Lyt til min klage, hør på min bøn fra mine læber uden svig! Jeg råber til dig, for du vil svare mig, Gud, vend dit øre mod mig, hør mine ord, vis din underfulde troskab! Med din højre hånd frelser du dem, der søger tilflugt for deres modstandere. Vogt mig som din øjesten, skjul mig i dine vingers skygge I retfærdighed skal jeg skue dit ansigt, mættes ved synet af dig, når jeg vågner. Akklamation til Evangeliet Jr. Matt 11,25 Halleluja! Priset være du, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har åbenbaret rigets hemmeligheder for umyndige. Evangelium Luk 8,1-3 I den følgende tid gik Jesus fra by til by og fra landsby til landsby, og han prædikede og forkyndte evangeliet om Guds rige. Sammen med ham var de tolv og nogle kvinder, der var blevet helbredt for onde ånder og sygdomme. Det var Maria med tilnavnet Magdalene, som syv dæmoner var faret ud af, og Johanna, der var gift med Kuza, en embedsmand hos Herodes, og Susanna og mange andre. De sørgede for dem af deres egne midler.	17 Lørdag i 24. alm. uge II Hele dagen 17/09/2022 Det almindelige kirkeår Søndagstekstrække C Hverdagstekstrække II Lørdag i 24. alm. uge (IV Ps) Helgener: Robert Bellarmin, biskop og kirkelærer († 1621) ———– Hildegard af Bingen, abbedisse († 1179), kan fejres Læsning 1 Kor 15,35-37. 42-49 Nogen vil spørge: Hvordan opstår de døde, og hvad slags legeme får de? Tåbe! Det, du sår, får ikke liv, hvis ikke det dør. Og det, du sår, er ikke den plante, der kommer op, men et nøgent korn, enten af hvede eller af en anden slags. Således er det også med de dødes opstandelse. Hvad der bliver sået i forgængelighed, opstår i uforgængelighed. Hvad der bliver sået i vanære, opstår i herlighed. Hvad der bliver sået i svaghed, opstår i kraft. Der bliver sået et sjæleligt legeme, der opstår et åndeligt legeme. Når der findes et sjæleligt legeme, findes der også et åndeligt legeme. Således står der også skrevet: »Det første menneske, Adam, blev en levende sjæl,« den sidste Adam blev en ånd, der gør levende. Men det åndelige legeme er ikke det første, det er det sjælelige, dernæst kommer det åndelige. Det første menneske var af jord, jordisk, det andet menneske er fra himlen. Som det jordiske menneske var, sådan er også de jordiske, og som det himmelske menneske er, sådan skal også de himmelske blive. Og ligesom vi har båret det jordiske menneskes billede, skal vi også bære det himmelske menneskes billede. Vekselsang Sl 56,10.11-12.13-14 R. Jeg kan vandre for Guds ansigt i livets lys. Men den dag jeg råber, skal fjenden vige. Det ved jeg: Gud er med mig. Ved Guds hjælp lovpriser jeg hans ord; når Herren hjælper, lovpriser jeg hans ord. Jeg stoler på Gud og frygter ikke. Hvad kan mennesker gøre mig? De løfter, jeg har givet dig, Gud, vil jeg indfri med takofre. For du har reddet mit liv fra døden og min fod fra at snuble, så jeg kan vandre for Guds ansigt i livets lys. Akklamation til Evangeliet Jr. Luk 8,15 Halleluja! Salige er de, som gemmer Guds ord i et godt og smukt hjerte og bærer frugt i udholdenhed. Evangelium Luk 8,4-15 Da der samlede sig en stor skare, og de kom ud til ham fra den ene by efter den anden, sagde Jesus i en lignelse: »En sædemand gik ud for at så sit korn. Og da han såede, faldt noget på vejen, og der blev trådt på det, og himlens fugle åd det op. Noget faldt på klippen, og da det var vokset frem, visnede det, fordi det ikke havde væde. Noget faldt mellem tidsler, og tidslerne groede helt sammen og kvalte det. Men noget faldt i god jord, og det voksede op og gav hundrede fold.« Da han havde sagt det, råbte han: »Den, der har ører at høre med, skal høre!« Hans disciple spurgte ham, hvad denne lignelse skulle betyde. Han svarede: »Jer er det givet at kende Guds riges hemmeligheder, men de andre bliver det givet i lignelser, for at de skal se, men intet se, og høre, men intet fatte. Men dette er meningen med lignelsen: Sæden er Guds ord. De på vejen er dem, der har hørt ordet; derefter kommer Djævelen og tager ordet bort fra deres hjerte, for at de ikke skal tro og blive frelst. De på klippen er dem, som med glæde tager imod ordet, når de har hørt det; men de har ikke rod, de tror kun til en tid og falder fra, når prøvelser sætter ind. Det, som faldt mellem tidslerne, det er dem, der har hørt ordet, men kvæles af livets bekymringer og rigdomme og nydelser, så de ikke bærer moden frugt. Men det i den gode jord, det er dem, der hører ordet og bevarer det i et smukt og godt hjerte, er udholdende og bærer frugt.«
18 25. ALM. SØNDAG C Hele dagen 18/09/2022 Det almindelige kirkeår Søndagstekstrække C Hverdagstekstrække II 25. ALM. SØNDAG (I Ps) Helgener: Kollekt for Katolsk Menighedspleje 1. læsning Am 8,4-7 Hør dette, I, som knuser den fattige og vil gøre det af med de hjælpeløse i landet. I siger: “Hvornår er nymånedagen forbi, så vi kan sælge korn, og sabbatten, så vi kan åbne kornsalget; vi vil gøre efaen lille og sekelen stor og bedrage med falsk vægt. Vi vil købe de svage for penge og den fattige for et par sandaler; vi vil sælge affaldskorn.” Herren sværger ved Jakobs stolthed: “Aldrig glemmer jeg nogen af deres gerninger!” Vekselsang Sl 113,1-2.4-6.7-8 R. Lovpris Herren, som løfter den fattige fra skarnet . Eller: Halléluja! Lovpris, I Herrens tjenere, lovpris Herrens navn! Lovet være Herrens navn fra nu af og til evig tid! Herren er ophøjet over alle folkene, hans herlighed er ophøjet over himlen. Hvem er som Herren, vor Gud, i himmel og på jord, så højt som han troner, så dybt ned som han ser? Fra støvet rejser han den svage, fra skarnet løfter han den fattige, han sætter ham blandt fyrster, blandt sit folks fyrster. 2. læsning 1 Tim 2,1-8 Jeg formaner da først af alt til bønner og anråbelser, forbønner og taksigelser for alle mennesker; bed for konger og for alle i høje stillinger, så vi kan leve et roligt og stille liv, i al gudfrygtighed og agtværdighed. Det er godt og værdsat hos Gud, vor frelser, som vil, at alle mennesker skal frelses og komme til erkendelse af sandheden. For der er én Gud og én formidler mellem Gud og mennesker, mennesket Kristus Jesus, som gav sig selv som løsesum for alle – det var vidnesbyrdet, da tiden var inde. For det vidnesbyrd blev jeg indsat som forkynder og apostel – jeg taler sandhed, jeg lyver ikke – og som hedningers lærer i tro og sandhed. Jeg vil altså, at mændene alle vegne skal bede med fromt løftede hænder, uden vrede og uden splid. Akklamation til Evangeliet Jfr 2 Kor 8,9 Halleluja! Han for vor skyld blev fattig, skønt han var rig, for at vi kunne blive rige ved hans fattigdom. Evangelium Luk 16,1-13 eller 16,10-13 På den tid sagde Jesus til sine disciple: “Der var en rig mand, som havde en godsforvalter; om ham fik han underhånden at vide, at han ødslede hans ejendom bort. Så tilkaldte han forvalteren og spurgte: Hvad er det, jeg hører om dig? Aflæg regnskab for din forvaltning, for du kan ikke længere være forvalter. Men forvalteren spurgte sig selv: Hvad skal jeg gøre, nu da min herre tager min stilling fra mig? Grave har jeg ikke kræfter til, tigge skammer jeg mig ved. Nu ved jeg, hvad jeg vil gøre, for at folk skal tage imod mig i deres huse, når jeg bliver sat fra bestillingen. Han kaldte så sin herres skyldnere til sig én for én og spurgte den første: Hvor meget skylder du min herre? Hundrede ankre olie, svarede han. Forvalteren sagde: Her er dit gældsbevis, sæt dig straks ned og skriv halvtreds! Derefter spurgte han en anden: Og du, hvor meget skylder du? Hundrede tønder hvede, svarede han. Til ham sagde forvalteren: Her er dit gældsbevis, skriv firs!” Og Herren roste den uærlige forvalter, fordi han havde handlet klogt. For denne verdens børn handler langt klogere over for deres egne, end lysets børn gør. “Jeg siger jer: Skaf jer venner ved hjælp af den uærlige mammon, for at de, når den slipper op, kan tage imod jer i de evige boliger. +++) Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig i det små, er også uærlig i det store. Hvis I altså ikke har været tro med uærlig mammon, hvem vil så betro jer noget, som er af sand værdi? Og hvis I ikke har været tro med andres ejendom, hvem vil så give jer noget at eje selv? Ingen slave kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon.” Som kortere afsnit kan læses: Luk 16,10-13, fra tegnet +++).	19 Mandag i 25. alm. uge II Hele dagen 19/09/2022 Det almindelige kirkeår Søndagstekstrække C Hverdagstekstrække II Mandag i 25. alm. uge (I Ps) Helgener: Januarius, biskop og martyr († 305) Læsning Ordsp 3,27-35 Hold ikke et gode tilbage fra den, som har brug for det, når det står i din magt at yde det. Sig ikke til din næste: »Gå, og kom igen i morgen, så vil jeg give dig det«, hvis du har det, han beder om. Udtænk ikke ondt mod din næste, han bor trygt hos dig. Anklag ikke et menneske uden grund, når han ikke har gjort dig noget ondt. Vær ikke misundelig på en voldsmand, og vælg aldrig hans veje. For Herren afskyr den, der kommer på afveje, men med retskafne har han fællesskab. Herrens forbandelse hviler over den uretfærdiges hus, men han velsigner retfærdiges bolig. Med spottere driver han spot, men ydmyge viser han velvilje. De vise får ære i eje, tåberne sætter skammen i højsædet. Vekselsang Sl 15,2-3.4.5 R. Den retfærdige skal bo på dit hellige bjerg. Den som vandrer retsindigt, som øver retfærdighed og taler sandhed af hjertet; den som ikke løber med sladder, ikke skader sin næste og ikke bringer skam over sin nærmeste; den som foragter den forkastede og ærer dem, der frygter Herren; som ikke bryder sin ed, selv om den skader ham selv; Den som ikke låner penge ud mod renter og ikke lader sig bestikke i sager mod uskyldige. Den, der overholder dette, skal aldrig vakle. Akklamation til Evangeliet Matt 5,16 Halleluja! Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader. Evangelium Luk 8,16-18 På den tid sagde Jesus til menneskemængden: »Ingen tænder et lys og skjuler det med et kar eller stiller det ind under en bænk, men man sætter det i en stage, så de, der kommer ind, kan se lyset. For der er intet skjult, som ikke skal blive synligt, og intet gemt bort, som ikke skal blive kendt og komme frem i lyset. Se derfor til, hvordan I hører! For den, der har, til ham skal der gives; og den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han mener at have.«	20 Tirsdag i 25. alm. uge II Hele dagen 20/09/2022 Det almindelige kirkeår Søndagstekstrække C Hverdagstekstrække II Tirsdag i 25. alm. uge (I Ps) Helgener: Andreas Kim Taegon, præst, og Paulus Chong Hasang og lidelsesfæller, martyrer (19.årh.) (m) Læsning Ordsp 21,1-6. 10-13 Som en bæk er kongens hjerte i Herrens hånd, han leder det hen, hvor han vil. En mands færd kan være retskaffen i hans egne øjne, men Herren prøver hjerterne. At der øves retfærdighed og ret, er mere værd for Herren end slagtoffer. Øjnenes stolthed og hjertets hovmod, uretfærdiges lampe, er en synd. Den flittiges planer fører til gevinst, men enhver, der har hastværk, kommer til at lide mangel. At skaffe sig skatte ved løgnagtig tunge er en luftig tomhed for dem, der iler mod døden. Den uretfærdige har lyst til ondt, hans næste finder ingen barmhjertighed hos ham. Lader man spotteren bøde, bliver den uerfarne vis, belærer man den vise, får han kundskab. Den retfærdige handler klogt mod den uretfærdiges hus, når han styrter de uretfærdige i ulykke. Den, der stopper øret til for den svages skrig, vil selv komme til at råbe uden at få svar. Vekselsang Sl 119,1.27.30.34.35.44 R. Før mig ad den sti, du befaler. Lykkelig den, hvis færd er fuldkommen, og som vandrer efter Herrens lov. Giv mig indsigt i dine forordningers vej, så jeg kan grunde over dine undere. Jeg vælger sandhedens vej, jeg har dine bud for øje. Giv mig indsigt, så jeg overholder din lov og holder den af hele mit hjerte. Før mig ad den sti, du befaler, for den holder jeg af. Jeg vil holde din lov til stadighed, evigt og altid. Akklamation til Evangeliet Luk 11,28 Halleluja! Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det! Evangelium Luk 8,19-21 På den tid kom Jesu mor og brødre til ham, men de kunne ikke nå hen til ham for folkeskaren, og der gik bud ind til ham: »Din mor og dine brødre står udenfor og vil se dig.« Men han svarede dem: »Min mor og mine brødre, det er dem, der hører Guds ord og handler efter det.«	21 MATTÆUS, apostel og evangelist Hele dagen 21/09/2022 MATTÆUS, apostel og evangelist (f) Læsning Ef 4,1-7. 11-13 Jeg, der er fange for Herrens skyld, formaner jer da til at leve, så det svarer til det kald, I fik, med al ydmyghed og mildhed, med tålmodighed, så I bærer over med hinanden i kærlighed og stræber efter at fastholde Åndens enhed med fredens bånd: ét legeme og én ånd, ligesom I jo også blev kaldet til ét håb; én Herre, én tro, én dåb; én Gud og alles fader, som er over alle, gennem alle og i alle. Hver enkelt af os har fået nåden givet som gave tilmålt af Kristus. Og han har givet os nogle til at være apostle, andre til at være profeter, andre til at være evangelister og andre til at være hyrder og lærere for at udruste de hellige til at gøre tjeneste, så Kristi legeme bygges op, indtil vi alle når frem til enheden i troen og i erkendelsen af Guds søn, til at være et fuldvoksent menneske, en vækst, som kan rumme Kristi fylde. Vekselsang Sl 19,2-3.4-5ab R. Deres røst når ud over hele jorden. Himlen fortæller om Guds herlighed, hvælvingen beretter om hans hænders værk; dag forkynder det til dag, nat kundgør det til nat. Der lyder ingen ord, ingen tale, uden at deres røst høres; deres røst når ud over hele jorden, deres ord til verdens ende. Akklamation til Evangeliet Joh 8,12bc Halleluja! Dig, o Gud, lovpriser vi, dig, Herre, tilbeder vi, dig lovpriser apostlenes skare. Evangelium Matt 9,9-13 På den tid kom Jesus forbi toldboden: Han så en mand, som hed Matthæus, sidde ved toldboden, og han sagde til ham: »Følg mig!« Og han rejste sig og fulgte ham. Mens Jesus sad til bords i huset, kom der mange toldere og syndere og sad til bords med ham og hans disciple. Da farisæerne så det, spurgte de hans disciple: »Hvorfor spiser jeres mester sammen med toldere og syndere?« Men da Jesus hørte det, sagde han: »De raske har ikke brug for læge, det har de syge. Gå hen og lær, hvad det vil sige: Barmhjertighed ønsker jeg, ikke slagtoffer. Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere.«	22 Torsdag i 25. alm. uge II Hele dagen 22/09/2022 Det almindelige kirkeår Søndagstekstrække C Hverdagstekstrække II Torsdag i 25. alm. uge (I Ps) Helgener: Læsning Præd 1,2-11 Endeløs tomhed, sagde Prædikeren, endeløs tomhed, alt er tomhed. Hvad udbytte har et menneske af alt, hvad det slider med under solen? Slægter går, slægter kommer, og jorden er bestandig den samme. Solen står op, og solen går ned, den skynder sig hjem, og dér står den op. Vinden blæser mod syd, den drejer og går mod nord, den drejer og drejer, og vinden bliver ved at dreje. Alle bække løber ud i havet, og havet bliver ikke fuldt; dér, hvor bækkene løber ud, bliver de ved at løbe ud. Alt, hvad der bliver sagt, udmatter, ingen bliver færdig med at tale, øjet mættes ikke af at se, øret fyldes ikke af at høre. Det, der var, er det samme som det, der kommer, det, der skete, er det samme som det, der vil ske; der er intet nyt under solen. Hvis nogen siger: »Se, her er noget nyt!« så har det, vi har for øje, allerede været for længst. De tidligere ting huskes ikke, og de fremtidige, som vil ske, bliver heller ikke husket af dem, som følger efter. Vekselsang Sl 90,3-4.5-6.12-13. 14&17 R. Herre, du har været vor bolig i slægt efter slægt. Du lader mennesket vende tilbage til støvet, du siger: »Vend tilbage, I mennesker!« Tusind år er i dine øjne som dagen i går, der er forbi, som en nattevagt. Du skyller dem bort, de sover ind, de er som græsset, der gror om morgenen; om morgenen blomstrer det og gror, om aftenen er det vissent og tørt. Lær os at holde tal på vore dage, så vi får visdom i hjertet. Vend tilbage, Herre! Hvor længe bliver du borte? Vis medlidenhed med dine tjenere! Mæt os om morgenen med din godhed, så vi kan juble og glæde os hele vort liv. Herren, vor Guds herlighed komme over os! Styrk vore hænders værk for os, ja, styrk vore hænders værk! Akklamation til Evangeliet Joh 14,6 Halleluja! Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig. Evangelium Luk 9,7-9 På den tid hørte Landsfyrsten Herodes om alt det, som skete, og han vidste ikke, hvad han skulle tro, for nogle sagde, at Johannes var stået op fra de døde, andre, at Elias havde vist sig, og andre igen, at en af de gamle profeter var opstået. Men Herodes sagde: »Johannes har jeg ladet halshugge. Hvem er så han, som jeg hører sådanne ting om?« Og han ville gerne møde ham.	23 Fredag i 25. alm. uge II Hele dagen 23/09/2022 Det almindelige kirkeår Søndagstekstrække C Hverdagstekstrække II Fredag i 25. alm. uge (I Ps) Helgener: Pius de Pietrelcina, præst, (Padre Pio) († 1968) (m) Læsning Præd 3,1-11 Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid til at dø. En tid til at plante, en tid til at rydde. En tid til at slå ihjel, en tid til at helbrede. En tid til at rive ned, en tid til at bygge op. En tid til at græde, en tid til at le. En tid til at holde klage, en tid til at danse. En tid til at sprede sten, en tid til at samle sten. En tid til at omfavne, en tid til ikke at omfavne. En tid til at opsøge, en tid til at miste. En tid til at gemme hen, en tid til at kaste bort. En tid til at rive itu, en tid til at sy sammen. En tid til at tie, en tid til at tale. En tid til at elske, en tid til at hade. En tid til krig, en tid til fred. Hvad udbytte af sit slid har den, der foretager sig noget? Jeg så den plage, Gud har givet menneskene at plage sig med: Han har gjort alting godt og rigtigt til rette tid; han har også lagt menneskene verdens gang på sinde, dog uden at de kan finde ud af noget som helst af, hvad Gud gør. Vekselsang Ps 144,1a & 2abc.3-4 R. Lovet være Herren, min klippe. Lovet være Herren, min klippe, min trofaste Gud og min borg, min fæstning og min befrier, mit skjold og den, jeg søger tilflugt hos. Herre, hvad er et menneske, at du vil vide af det, et menneskebarn, at du regner det for noget? Mennesket ligner et vindpust, dets dage er som en flygtende skygge. Akklamation til Evangeliet Mark 10,45 Halleluja! Menneskesønnen er kommet for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange. Evangelium Luk 9,18-22 Det skete, da Jesus havde trukket sig tilbage for at bede, og disciplene var sammen med ham, at han spurgte dem: »Hvem siger skarerne, at jeg er?« De svarede: »Johannes Døber, men andre siger Elias, og andre igen, at en af de gamle profeter er opstået.« Så spurgte han dem: »Men I, hvem siger I, at jeg er?« Peter svarede: »Guds salvede.« Han forbød dem strengt at sige dette til nogen og sagde: »Menneskesønnen skal lide meget og forkastes af de ældste og ypperstepræsterne og de skriftkloge og slås ihjel og opstå på den tredje dag.«	24 Lørdag i 25. alm. uge II Hele dagen 24/09/2022 Det almindelige kirkeår Søndagstekstrække C Hverdagstekstrække II Lørdag i 25. alm. uge (I Ps) Helgener: Læsning Præd 11,9-12,8 Glæd dig, unge mand, mens du er ung, lad dit hjerte være glad i ungdommens dage. Gå ad de veje, du vil, og efter det, dine øjne ser; men du skal vide, at Gud vil kræve dig til regnskab for det alt sammen. Fjern kvalen fra dit hjerte, og hold dig det onde fra livet. Ungdom og morgenrøde er tomhed! Husk på din skaber i ungdommens dage, før de onde dage kommer, og de år oprinder, om hvilke du siger: »Dem kan jeg ikke lide!« før solen, lyset, månen og stjernerne formørkes, og skyerne kommer igen efter regnen. Den dag, da husets vogtere ryster, da de stærke mænd bliver krumbøjede, da kvinderne ved kværnen må standse, fordi de er for få, da det mørkner for dem, der kigger ud ad vinduerne, da dørene til gaden lukkes, lyden fra kværnen dør hen, og man vågner, når fuglene kvidrer, alle sangens døtre bliver stille; man ængstes for bakkerne og for farerne på vejen; da mandeltræet blomstrer, græshoppen slæber sig af sted, og kapersfrugten brister, da mennesket går til sin evige bolig, og sørgetoget går gennem gaderne; før sølvsnoren brister og guldskålen revner, før krukken knuses ved kilden og hjulet bryder sammen og falder i brønden, før støvet vender tilbage til jorden, hvor det var, og livsånden vender tilbage til Gud, som gav den. Endeløs tomhed, sagde Prædikeren, alt er tomhed! Vekselsang Sl 90,3-4.5-6.12-13.14&17 R. Herre, du har været vor bolig i slægt efter slægt. Du lader mennesket vende tilbage til støvet, du siger: »Vend tilbage, I mennesker!« Tusind år er i dine øjne som dagen i går, der er forbi, som en nattevagt. Du skyller dem bort, de sover ind, de er som græsset, der gror om morgenen; om morgenen blomstrer det og gror, om aftenen er det vissent og tørt. Lær os at holde tal på vore dage, så vi får visdom i hjertet. Vend tilbage, Herre! Hvor længe bliver du borte? Vis medlidenhed med dine tjenere! Mæt os om morgenen med din godhed, så vi kan juble og glæde os hele vort liv. Herren, vor Guds herlighed komme over os! Styrk vore hænders værk for os, ja, styrk vore hænders værk! Akklamation til Evangeliet 2 Tim 1,10 Halleluja! Vor Frelser Jesus Kristus tilintetgjorde døden og bragte liv og uforgængelighed for lyset ved evangeliet. Evangelium Luk 9,43b-45 Mens alle undrede sig over alt det, Jesus gjorde, sagde han til sine disciple: »Læg jer disse ord på sinde: Menneskesønnen skal overgives i menneskers hænder.« Men de forstod ikke, hvad han sagde; det var skjult for dem, så de ikke kunne fatte det, og de var bange for at spørge ham om dette ord.
25 26. ALM. SØNDAG C Hele dagen 25/09/2022 Det almindelige kirkeår Søndagstekstrække C Hverdagstekstrække II 26. ALM. SØNDAG (II Ps) Helgener: “Livets dag” 1. læsning Amos 6,1a. 4-7 Således siger Herren den Almægtige: Ve de sorgløse på Zion. De ligger på elfenbenslejer, henslængt på deres divaner, og spiser lam fra småkvæget og kalve fra fedekvæget. De skråler til harpespil og finder på musikinstrumenter som David. De drikker vin af pokaler og salver sig med den bedste olie, men bekymrer sig ikke om Josefs undergang. Derfor skal de føres bort i spidsen for landflygtige, dagdrivernes fester skal høre op. Vekselsang Sl 146,7.8.9.10 R. Min sjæl, lovpris Herren. eller Halléluja! Herren skaffer de undertrykte ret og giver de sultne føde. Herren sætter de fangne i frihed. Herren åbner de blindes øjne, Herren rejser de nedbøjede, Herren elsker de retfærdige. Herren beskytter de fremmede, han bringer faderløse og enker på fode, men fører de ugudelige på vildspor. Herren er konge for evigt, din Gud, Zion, i slægt efter slægt. 2. læsning 1 Tim 6,11-16 Du, Guds menneske! Du skal holde dig fra alt dette og stræbe efter retfærdighed, gudsfrygt, tro, kærlighed, udholdenhed og sagtmodighed. Strid troens gode strid, grib det evige liv, som du blev kaldet til og har bekendt dig til med den gode bekendelse i mange vidners påhør. For Guds ansigt, for ham, som giver alle ting liv, og for Kristus Jesus, som aflagde den gode bekendelse under Pontius Pilatus, byder jeg dig: Hold budet, uplettet og uangribelig, indtil vor Herre Jesu Kristi tilsynekomst, som den salige og eneste hersker, kongernes konge og herrernes herre, skal lade os se, når tiden er inde, han, den eneste, som har udødelighed og bor i et utilgængeligt lys, og som intet menneske har set eller kan se. Ham være ære og evig magt! Amen. Akklamation til Evangeliet Jfr 2 Kor 8,9 Halleluja! Han for jeres skyld blev fattig, skønt han var rig, for at I kunne blive rige ved hans fattigdom. Evangelium Luk 16,19-31 På den tid sagde Jesus til farisæerne: “Der var en rig mand, som klædte sig i purpur og fint linned og hver dag levede i fest og pragt. Men en fattig mand ved navn Lazarus lå ved hans port, fuld af sår, og ønskede kun at spise sig mæt i det, der faldt fra den riges bord, og hundene kom tilmed og slikkede hans sår. Så døde den fattige, og han blev af englene båret hen i Abrahams skød. Også den rige døde og blev begravet. Da han slog øjnene op i dødsriget, hvor han pintes, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans skød. Fader Abraham! råbte han, forbarm dig over mig og send Lazarus, så han kan dyppe spidsen af sin finger i vand og læske min tunge, for jeg pines i disse luer. Men Abraham svarede: Barn, husk på, at du fik dit gode, mens du levede, og Lazarus på samme måde det onde; nu trøstes han her, mens du pines. Desuden er der lagt en dyb kløft mellem os og jer, for at de, som vil herfra over til jer, ikke skal kunne det, og de heller ikke skal komme over til os derovrefra. Da sagde han: Så beder jeg dig, fader, at du vil sende ham til min fars hus, for jeg har fem brødre, for at han kan advare dem, så ikke også de kommer til dette pinested. Men Abraham svarede: De har Moses og profeterne, dem kan de høre. Nej, fader Abraham! sagde han, men kommer der en til dem fra de døde, vil de omvende sig. Abraham svarede: Hvis de ikke hører Moses og profeterne, vil de heller ikke lade sig overbevise, selv om en står op fra de døde.”	26 Mandag i 26. alm. uge II Hele dagen 26/09/2022 Det almindelige kirkeår Søndagstekstrække C Hverdagstekstrække II Mandag i 26. alm. uge (II Ps) Helgener: Cosmas og Damian, martyrer († 3.årh.) Læsning Job 1,6-22 En dag kom gudssønnerne og trådte frem for Herren; blandt dem var også Satan. Herren spurgte Satan: »Hvor kommer du fra?« Satan svarede: »Jeg har gennemvandret jorden på kryds og tværs.« Herren spurgte ham: »Lagde du mærke til min tjener Job? Hans lige findes ikke på hele jorden; han er en retsindig og retskaffen og gudfrygtig mand, der holder sig fra det, der er ondt.« Satan svarede: »Det er vel ikke uden grund, at Job er gudfrygtig. Har du ikke sikret ham og hans familie og hele hans ejendom på enhver måde? Du har velsignet hans arbejde, så hans hjorde breder sig ud over landet. Men ræk din hånd ud og rør ved alt det, han ejer. Så skal han nok forbande dig op i dit åbne ansigt!« Da sagde Herren til Satan: »Nu får du magten over alt det, han ejer; men ham selv må du ikke række hånden ud imod.« Så forlod Satan Herren. En dag sad Jobs sønner og døtre og spiste og drak vin hjemme hos den ældste bror. Da kom der en mand til Job og meldte: »Bedst som okserne gik for ploven og æslerne græssede ved siden af, faldt nogle sabæere over dem og stjal dyrene, og karlene huggede de ned med sværd. Kun jeg slap væk, så jeg kan fortælle dig det.« Mens han fortalte det, kom der en anden og sagde: »En Guds ild faldt ned fra himlen og fortærede fårene og karlene. Kun jeg slap væk, så jeg kan fortælle dig det.« Mens han fortalte det, kom der en anden og sagde: »Der kom nogle kaldæere i tre flokke; de overfaldt kamelerne og stjal dem, og karlene huggede de ned med sværd. Kun jeg slap væk, så jeg kan fortælle dig det.« Mens han fortalte det, kom der en anden og sagde: »Dine sønner og døtre sad og spiste og drak vin hjemme hos deres ældste bror, da der kom en voldsom storm ude fra ørkenen. Den slog mod husets fire hjørner, så det faldt sammen over de unge mennesker, og de døde. Kun jeg slap væk, så jeg kan fortælle dig det.« Da stod Job op, flængede sin kappe og klippede sig skaldet. Så kastede han sig til jorden fyldt med ærefrygt og sagde: »Nøgen kom jeg ud af moders liv, nøgen vender jeg tilbage! Herren gav, Herren tog, Herrens navn være lovet.« Trods alt dette syndede Job ikke; og han bebrejdede ikke Gud noget. Vekselsang Sl 17,1. 2-3. 6-7 R. Vend dit øre mod mig, hør mine ord. Herre, hør en retfærdig sag! Lyt til min klage, hør på min bøn fra mine læber uden svig! Fra dig skal min ret komme, dine øjne iagttager retskaffenhed. Prøv mit hjerte, se nøje efter om natten, ransag mig, du finder intet skændigt hos mig! Min mund forløber sig ikke. Jeg råber til dig, for du vil svare mig, Gud, vend dit øre mod mig, hør mine ord, vis din underfulde troskab! Med din højre hånd frelser du dem, der søger tilflugt for deres modstandere. Akklamation til Evangeliet Mark 10,45 Halleluja! Menneskesønnen er kommet for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange. Evangelium Luk 9,46-50 På den tid opstod der den tanke iblandt disciplene, hvem af dem der mon var den største. Da Jesus kendte denne tanke i deres hjerte, tog han et lille barn, stillede det ved siden af sig og sagde til dem: »Den, der tager imod dette barn i mit navn, tager imod mig; og den, der tager imod mig, tager imod ham, som har sendt mig. For den, der er den mindste blandt jer alle, han er stor.«	27 Tirsdag i 26. alm.uge II Hele dagen 27/09/2022 Det almindelige kirkeår Søndagstekstrække C Hverdagstekstrække II Tirsdag i 26. alm. uge (II Ps) Helgener: Vincent af Paul, præst († 1660) (m) Læsning Job 3,1-3. 11-17. 20-23 Job åbnede munden og gav sig til at forbande den dag, han blev født. Job sagde: Gid den dag, jeg blev født, var slettet, den nat, da det lød: En dreng blev undfanget! Hvorfor døde jeg ikke ved fødslen, hvorfor udåndede jeg ikke fra moders liv? Hvorfor var der knæ, der tog imod mig, og bryster, jeg kunne die? Jeg kunne have ligget i ro, jeg kunne have sovet og fundet hvile sammen med konger og rådsherrer, som byggede sig gravkamre, eller sammen med stormænd, der var rige på guld og fyldte deres huse med sølv. Hvorfor var jeg ikke som et dødfødt barn, der bliver gravet ned, som børn, der aldrig ser dagens lys? Dér har ugudelige raset ud, udmattede har fundet hvile. Hvorfor giver Gud lys til de elendige, hvorfor giver han liv til de fortvivlede, til dem, som længes efter døden, der ikke kommer, som søger den mere end nogen skat, som glæder sig og jubler og fryder sig, når de finder deres grav, til en mand, hvis vej er skjult, og som Gud spærrer inde? Vekselsang Sl 88,2-3.4-5.6.7-8 R. Herre, lad min bøn nå dig. Herre, min frelses Gud, dag og nat råber jeg til dig; lad min bøn nå dig, vend dit øre mod min klage! For min sjæl er mæt af ulykker, mit liv er nået til dødsriget, jeg regnes blandt dem, der er gået i graven, jeg er blevet som en mand uden kraft. Blandt de døde er jeg spærret inde, som de dræbte, der ligger i graven, dem, du ikke længere husker, for de er revet ud af din hånd. Du har kastet mig i den dybe grav, i det mørke dyb. Din vrede hviler tungt på mig, alle dine brændinger lader du skylle over mig. Akklamation til Evangeliet Mark 10,45 Halleluja! Menneskesønnen er kommet for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange. Evangelium Luk 9,51-56 Da tiden var ved at være inde, til at Jesus skulle optages til himlen, vendte han sig mod Jerusalem som målet for sin rejse. Han sendte nogle sendebud i forvejen; de gik af sted og kom ind i en samaritansk landsby for at forberede hans ankomst. Men dér ville de ikke tage imod ham, fordi han var på vej mod Jerusalem. Da disciplene Jakob og Johannes så det, spurgte de: »Herre, vil du have, at vi skal sige, at der skal falde ild ned fra himlen og fortære dem?« Men han vendte sig om og satte dem i rette. Så gik de til en anden landsby.	28 Onsdag i 26. alm. uge II Hele dagen 28/09/2022 Det almindelige kirkeår Søndagstekstrække C Hverdagstekstrække II Onsdag i 26. alm. uge (II Ps) Helgener: Venceslaus, martyr († 929) ————-Laurentius Ruiz og lidelsesfæller, martyrer († omkr. 1635) ————-(Lioba, abbedisse († 780) kan fejres) Læsning Job 9,1-12. 14-16 Job sagde til sine venner: Sandt er det, at det forholder sig sådan; hvordan kan et menneske være retfærdigt over for Gud? Vil det føre sag mod ham, kan det ikke gendrive én ud af tusind anklager. Han er vis, og han er stærk, hvem kan trodse ham og slippe godt fra det? Han flytter bjerge, før de ved af det, i sin vrede får han dem til at styrte sammen. Han ryster jorden løs fra dens fundament, og dens søjler skælver. Han befaler solen ikke at stå op, og for stjernerne har han sat segl. Han alene spænder himlen ud, han går på havets ryg. Han skaber Løven og Orion, Syvstjernen og stjernebillederne på sydhimlen. Han gør store ting, der ikke kan udforskes, og undere, der ikke kan tælles. Han kan gå forbi mig, uden at jeg ser ham, han kan fare forbi, uden at jeg mærker det. Hvem kan hindre ham, hvis han vil røve noget? Hvem kan sige til ham: »Hvad er det, du gør?« Hvordan skulle så jeg kunne tage til orde imod ham og vælge mine ord over for ham? Selv om jeg har ret, kan jeg ikke komme til orde, men må bønfalde min dommer om nåde. Hvis jeg stævnede ham, og han gav møde, tror jeg ikke, han ville lytte til mig. Vekselsang Sl 88,10bc-11.12-13.14-15 R. Herre, lad min bøn nå dig. Hver dag råber jeg til dig, Herre, og rækker mine hænder op imod dig. Gør du undere for de døde? Rejser dødninge sig og takker dig? Fortæller de i graven om din troskab, i underverdenen om din trofasthed? Kender de i mørket til dine undere, i glemslens land til din retfærdighed? Jeg råber til dig om hjælp, Herre, hver morgen kommer min bøn til dig. Hvorfor har du forstødt mig, Herre, hvorfor skjuler du dit ansigt for mig? Akklamation til Evangeliet Fil 3,8-9 Halleluja! Jeg regner alt for skarn, for at jeg kan vinde Kristus og finde retfærdighed i ham. Evangelium Luk 9,57-62 Mens de var undervejs, var der en, der sagde til Jesus: »Jeg vil følge dig, hvor du end går hen.« Jesus sagde til ham: »Ræve har huler, og himlens fugle har reder, men Menneskesønnen har ikke et sted at hvile sit hoved.« Og Jesus sagde til en anden: »Følg mig!« Men han svarede: »Herre, giv mig lov til først at gå hen og begrave min far.« Men Jesus sagde til ham: »Lad de døde begrave deres døde, men gå du ud og forkynd Guds rige.« Og en anden sagde: »Jeg vil følge dig, Herre, men giv mig lov til først at tage afsked med dem derhjemme.« Jesus sagde til ham: »Ingen, der lægger sin hånd på ploven og ser sig tilbage, er egnet for Guds rige.«	29 DE HELLIGE ÆRKEENGLE, MICHAEL, GABRIEL, RAFAEL Hele dagen 29/09/2022 Lørdag. DE HELLIGE ÆRKEENGLE, MICHAEL, GABRIEL, RAFAEL (f) Læsning Dan 7,9-10. 13-14 eller Åb 12,7-12a I et syn om natten så jeg: Troner blev stillet frem, og en gammel af dage tog sæde; hans klæder var hvide som sne, og håret på hans hoved var rent som uld. Hans trone var flammer af ild, dens hjul var luende ild. En flod af ild strømmede frem og løb ud foran ham. Tusind, ja tusinder tjente ham, ti tusind, ja titusinder stod foran ham. Retten blev sat, bøgerne blev åbnet. I nattesynerne så jeg dette: Med himlens skyer kom en, der så ud som en menneskesøn; han kom hen til den gamle af dage og blev ført frem for ham. Herredømme, ære og kongerige blev givet ham; alle folk, stammer og tungemål tjente ham. Hans herredømme er et evigt herredømme, som ikke skal forgå, hans kongerige skal ikke gå til grunde. Vekselsang Ps 138,1-2a.2bc-3.4-5 R. I guders påhør lovsynger jeg dig, Herre. Jeg takker dig af hele mit hjerte, i guders påhør lovsynger jeg dig. Jeg kaster mig ned i dit hellige tempel. Jeg priser dit navn for din godhed og troskab, for du har gjort dit ord stort over hele din himmel. Den dag jeg råbte, svarede du mig, du fyldte mig med stolthed og gav mig styrke. Alle jordens konger skal takke dig, Herre, for de har hørt de ord, du talte. Og de skal synge om Herrens veje, for Herrens herlighed er stor. Akklamation til Evangeliet Halleluja! Lovsyng Herren, alle hans hærskarer, hans tjenere, som gør, hvad han vil. Evangelium Joh 1,47-51 På den tid så Jesus Nathanael komme hen imod sig og sagde om ham: »Se, dér er sandelig en israelit, som er uden svig.« Nathanael spurgte ham: »Hvor kender du mig fra?« Jesus svarede ham: »Jeg så dig, før Filip kaldte på dig, mens du var under figentræet.« Nathanael udbrød: »Rabbi, du er Guds søn, du er Israels konge!« Jesus sagde til ham: »Tror du, fordi jeg sagde til dig, at jeg så dig under figentræet? Du skal få større ting at se end det.« Og han sagde til ham: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: I skal se himlen åben og Guds engle stige op og stige ned over Menneskesønnen.« Åb 12,7-12a På den tid var der krig i himlen. Mikael og hans engle gik i krig med dragen, og dragen og dens engle tog kampen op, men kunne ikke stå sig, og de havde ikke længere deres plads i himlen. Den blev styrtet, den store drage, den gamle slange, som hedder Djævelen og Satan, og som forfører hele verden styrtet til jorden, og dens engle blev styrtet ned sammen med den. Og jeg hørte en høj røst i himlen sige: Nu er frelsen og magten og Riget vor Guds og herredømmet hans salvedes, for vore brødres anklager er styrtet, han som dag og nat anklagede dem for Gud. De har besejret ham ved Lammets blod og ved deres vidnesbyrds ord. De havde ikke livet for kært til at gå i døden. Så fryd jer da, himle, og I, som har bolig i dem!	30 Fredag i 26. alm. uge II Hele dagen 30/09/2022 Det almindelige kirkeår Søndagstekstrække C Hverdagstekstrække II Fredag i 26. alm. uge (II Ps) Helgener: Hieronymus, præst og kirkelærer († 420) (m) Ad libitum læsning til Hieronymus: L.: 2 Tim 3,14-17 Læsning Job 38,1. 12-21; 40,3-5 Herren talte til Job inde fra stormen: »Har du nogen sinde beordret morgenen frem, anvist morgenrøden dens plads, hvor den kan gribe fat i jordens kanter, så de ugudelige rystes af den? Da skifter jorden farve som ler til forsegling, den farves, som man farver en klædning. De ugudelige forholdes deres lys, og den løftede arm brækkes. Har du været ved havets kilder, har du vandret på urdybets bund? Er dødens porte blevet åbenbaret for dig, har du set mørkets porte? Har du givet agt på jordens vidder? Fortæl det, hvis du ved, hvor stor den er. Hvor er vejen til lysets bolig, og hvor har mørket sit hjem? Kan du tage det hjem til dets enemærker og føre det ad vejen til dets bolig? Du ved det jo! Du var født dengang, og du har levet længe!« Job svarede Herren: »Nej, jeg er for ringe, hvad skal jeg svare dig? Jeg lægger hånden på munden. Én gang har jeg talt, jeg tager ikke til orde igen, to gange, jeg fortsætter ikke.« Vekselsang Ps 139,1-3.7-8.9-10.13-14ab R. Led mig Herre, ad evigheds vej! Herre, du ransager mig og kender mig. Du ved, om jeg sidder eller står, på lang afstand er du klar over min tanke; du har rede på, om jeg går eller ligger, alle mine veje er du fortrolig med. Hvor skulle jeg søge hen fra din ånd? Hvor skulle jeg flygte hen fra dit ansigt? Stiger jeg op til himlen, er du dér, lægger jeg mig i dødsriget, er du dér. Låner jeg morgenrødens vinger og slår mig ned, hvor havet ender, så leder din hånd mig også dér, din højre hånd holder mig fast. Det var dig, der dannede mine nyrer, du flettede mig sammen i min mors liv. Jeg takker dig, fordi jeg er underfuldt skabt, underfulde er dine gerninger. Akklamation til Evangeliet Sl 95,8ab Halleluja! Gør ikke jeres hjerter hårde, men lyt til Herrens ord. Evangelium Luk 10,13-16 På den tid sagde Jesus: »Ve dig, Korazin! Ve dig, Betsajda! For hvis de mægtige gerninger, der er sket i jer, var sket i Tyrus og Sidon, havde de for længst omvendt sig og siddet i sæk og aske. Men det skal gå Tyrus og Sidon tåleligere ved dommen end jer. Og du, Kapernaum, skal du ophøjes til himlen? I dødsriget skal du styrtes ned! Den, der hører jer, hører mig, og den, der forkaster jer, forkaster mig. Men den, der forkaster mig, forkaster ham, som har udsendt mig.«

Ordets Liturgi

JULETIDEN

Torsdag i 22. alm. uge (II Ps)

Fredag i 22. alm. uge II

Lørdag i 22. alm. uge II

ÅRSDAGEN FOR DOMKIRKENS KONSEKRATION (h)

23. ALM. SØNDAG C

Mandag i 23. alm. uge II

Tirsdag i 23. alm. uge II

ÅRSDAGEN FOR DOMKIRKENS KONSEKRATION (f)

DEN SALIGE JOMFRU MARIAS FØDSEL (f)

Fredag i 23. alm. uge II

Lørdag i 23. alm. uge II

24. ALM. SØNDAG C

Mandag i 24. alm. uge II

Tirsdag i 24. alm. uge II

DET HELLIGE KORS’ OPHØJELSE (f)

Den salige Jomfru Marias Smerter

Fredag i 24. alm. uge II

Lørdag i 24. alm. uge II

25. ALM. SØNDAG C

Mandag i 25. alm. uge II

Tirsdag i 25. alm. uge II

MATTÆUS, apostel og evangelist

Torsdag i 25. alm. uge II

Fredag i 25. alm. uge II

Lørdag i 25. alm. uge II

26. ALM. SØNDAG C

Mandag i 26. alm. uge II

Tirsdag i 26. alm.uge II

Onsdag i 26. alm. uge II

DE HELLIGE ÆRKEENGLE, MICHAEL, GABRIEL, RAFAEL

Fredag i 26. alm. uge II