Mandag i 12. alm. uge I

26/06/2023 Hele dagen

Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække A
Hverdagstekstrække I


Mandag i 12. alm. uge (IV Ps)
Helgener:


Læsning 1 Mos 12,1-9

Herren sagde til Abram: »Forlad dit land og din slægt og din fars hus, og drag til det land, jeg vil vise dig. Jeg vil gøre dig til et stort folk og velsigne dig. Jeg vil gøre dit navn stort, og du skal være en velsignelse.

Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig,
og den, der forbander dig, vil jeg forbande.
I dig skal alle jordens slægter velsignes.«

Så drog Abram af sted, sådan som Herren havde befalet ham, og Lot drog med ham. Abram var femoghalvfjerds år, da han forlod Karan. Abram tog sin kone Saraj og sin brorsøn Lot og al den rigdom, de havde samlet, og alle de folk, de havde skaffet sig i Karan, og begav sig på vej mod Kana’an, og de kom til Kana’an. Abram drog gennem landet og kom til Sikems helligsted, til Orakel-egen. Dengang boede kana’anæerne i landet. Herren viste sig for Abram og sagde: »Jeg vil give dine efterkommere dette land.« Dér byggede Abram et alter for Herren, som havde vist sig for ham. Derfra drog han videre mod bjerglandet øst for Betel, og han slog sit telt op mellem Betel i vest og Aj i øst. Dér byggede han et alter for Herren og påkaldte Herrens navn. Derpå brød han op og drog fra sted til sted, til han kom til Sydlandet.

Vekselsang Sl 33,12-13.18-19.20&22

R. Lykkeligt det folk,
Herren udvalgte sig til ejendom.

Lykkeligt det folk, der har Herren til Gud,
det folk, han udvalgte sig til ejendom.
Herren ser ned fra himlen,
han ser alle mennesker.

Men Herrens øjne hviler på dem, der frygter ham,
og som venter på hans godhed,
så han redder dem fra døden
og holder dem i live under hungersnød.

Vi længes efter Herren,
han er vor hjælp og vort skjold.
Lad din godhed komme over os, Herre,
for vi venter på dig.

Akklamation til Evangeliet Hebr 4,12

Halleluja!
Guds ord er levende og virksomt
og er dommer over hjertets tanker og meninger.

Evangelium Matt 7,1-5

På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Døm ikke, for at I ikke selv skal dømmes. For den dom, I dømmer med, skal I selv dømmes med, og det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med. Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje? Eller hvordan kan du sige til din broder: Lad mig tage splinten ud af dit øje! og så er der en bjælke i dit eget øje? Hykler, tag først bjælken ud af dit eget øje; så kan du se klart nok til at tage splinten ud af din broders øje.«