Dagens læsning

< 2023 >
juli 30 - august 05
«
»
  • 30
    30/07/2023

    17. ALM. SØNDAG A

    Hele dagen
    30/07/2023

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække I


    17. ALM. SØNDAG. (I Ps)
    Helgener:


    1. læsning 1 Kong 3,5.7 -12

    I Gibeon viste Herren sig for Salomo i en drøm om natten. Gud sagde: “Sig, hvad jeg skal give dig!”
    Nu har du, Herre min Gud, gjort din tjener til konge efter min far David, skønt jeg er ganske ung og uerfaren. Din tjener er midt i det folk, du har udvalgt, som er så stort, at det ikke kan tælles, og så mange, at de ikke kan opregnes. Giv derfor din tjener et lydhørt hjerte, så jeg kan herske over dit folk og skelne mellem godt og ondt; for hvem kan herske over dit folk, som er så stort?” Herren syntes godt om, at det var det, Salomo bad om, og Gud sagde til ham: “Fordi du bad om dette og ikke om et langt liv, ikke om rigdom, ikke om dine fjenders død, men om evne til at høre, hvad der er ret, så vil jeg gøre, som du bad. Nu giver jeg dig så stor visdom og forstand i hjertet, at der aldrig tidligere har været og heller ikke siden skal komme nogen som dig.”

    Vekselsang Sl 119, 57&72.76-77.127-128.129-130

    R. Herre, hvor jeg elsker din lov!

    Eller:

    Halléluja!

    Herren er min lod,
    jeg lover at følge dine ord.
    Den lov, du har givet, er bedre for mig
    end tusind stykker guld og sølv.

    Lad din godhed være min trøst
    efter dit ord til din tjener.
    Lad din barmhjertighed nå mig, så jeg må leve,
    for din lov er min opmuntring.

    Derfor elsker jeg dine befalinger
    mere end det reneste guld.
    Derfor følger jeg nøje alle dine forordninger,
    jeg hader alle falskheds veje.

    Dine love er underfulde,
    derfor overholder jeg dem.
    Dine ord giver lys, når de åbner sig,
    og giver de uerfarne forstand.

    2. læsning Rom 8, 28-30

    Brødre og søstre! Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud, og som efter hans beslutning er kaldet. For dem, han forud har kendt, har han også forud bestemt til at formes efter sin søns billede, så at han er den førstefødte blandt mange brødre. Og dem, som han forud har bestemt, har han også kaldet, og dem, han har kaldet, har han også gjort retfærdige, og dem, han har gjort retfærdige, har han også herliggjort.

    Akklamation til Evangeliet Jfr Matt 11,25

    Halleluja!
    Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre,
    fordi du har åbenbaret himmerigets hemmeligheder for umyndige.

    Evangelium Matt 13,44-52 eller: Matt 13,44-46

    På den tid fremsatte Jesus følgende lignelse for folkeskarerne: “Himmeriget ligner en skat, der lå skjult i en mark; en mand fandt den, men holdt det skjult, og i sin glæde går han hen og sælger alt, hvad han ejer, og køber den mark.

    Igen: Himmeriget ligner en købmand, der søgte efter smukke perler; og da han fandt én særlig kostbar perle, gik han hen og solgte alt, hvad han ejede, og købte den.

    Igen: Himmeriget ligner et vod, der blev kastet i søen og samlede fisk af enhver art; da det var fuldt, trak de det op på bredden og satte sig og samlede de gode fra i tønder og kastede de dårlige ud. Således skal det gå ved verdens ende: Englene skal gå ud og skille de onde fra de retfærdige og kaste dem i ovnen med ild. Dér skal der være gråd og tænderskæren. Har I fattet alt dette?” De svarede: “Ja!” Da sagde han til dem: “Derfor: Enhver skriftklog, der er blevet Himmerigets discipel, ligner en husbond, der tager nyt og gammelt frem fra sit forråd.”

    Som kortere afsnit kan læses Matt 13,44-46:

    På den tid fremsatte Jesus følgende lignelse for folkeskarerne: “Himmeriget ligner en skat, der lå skjult i en mark; en mand fandt den, men holdt det skjult, og i sin glæde går han hen og sælger alt, hvad han ejer, og køber den mark.

    Igen: Himmeriget ligner en købmand, der søgte efter smukke perler; og da han fandt én særlig kostbar perle, gik han hen og solgte alt, hvad han ejede, og købte den.

  • 31
    31/07/2023

    Mandag i 17. alm. uge I

    Hele dagen
    31/07/2023

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække I


    Mandag i 17. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Ignatius af Loyola, præst († 1556) (m)


    Læsning 2 Mos 32,15-24. 30-34

    Moses begav sig så ned af bjerget med Vidnesbyrdets to tavler i hænderne; der var skrevet på begge sider af tavlerne, både forpå og bagpå. Tavlerne var Guds eget værk, og skriften var Guds egen skrift, mejslet i tavlerne.

    Da Josva hørte larmen fra folket, sagde han til Moses: »Der lyder krigslarm i lejren.« Men han svarede:

    »Det er ikke sang om sejr, der lyder,
    det er ikke sang om nederlag, der lyder,
    det er larmende sang, jeg hører.«

    Da Moses kom nærmere til lejren og så tyrekalven og dem, der dansede, flammede hans vrede op, og han slyngede tavlerne til jorden ved bjergets fod og knuste dem. Derpå tog han kalven, som de havde lavet, og brændte den; han knuste den til støv og spredte det ud over vandet, og det gav han israelitterne at drikke. Moses sagde til Aron: »Hvad har folket her gjort dig, siden du har bragt så stor synd over det?« Aron svarede: »Du må ikke være vred, herre, du ved selv, hvor slet det står til med dette folk. De sagde til mig: Lav os en gud, som kan gå foran os, for vi ved ikke, hvad der er blevet af denne Moses, som førte os op fra Egypten. Da sagde jeg til dem: De, der har guldsmykker, skal tage dem af. De gav mig dem, jeg kastede dem i ilden, og ud kom denne tyrekalv.«

    Dagen efter sagde Moses til folket: »I har begået en stor synd. Nu vil jeg gå op til Herren; måske kan jeg skaffe soning for jeres synd.« Så vendte Moses tilbage til Herren og sagde: »Ak, dette folk har begået en stor synd; de har lavet sig en gud af guld. Gid du dog vil tilgive dem deres synd! Men hvis ikke, så slet mig af den bog, du fører.« Herren svarede Moses: »Den, der har syndet mod mig, vil jeg slette af min bog. Gå nu, og før folket til det sted, jeg har sagt dig; se, min engel skal gå foran dig! Men der kommer en dag, da jeg vil straffe dem for deres synd.«

    Vekselsang Sl 106,19-20.21-22.23

    R. Tak Herren, for han er god.

    De lavede en tyrekalv ved Horeb
    og tilbad det støbte billede.
    De skiftede deres ære ud
    med billedet af en okse, der æder græs.

    De glemte Gud, deres frelser,
    som gjorde store gerninger i Egypten,
    undere i Kams land,
    og frygtindgydende gerninger ved Sivhavet.

    Han havde besluttet at udrydde dem,
    hvis ikke Moses, hans udvalgte,
    havde lagt sig imellem
    for at hindre hans vrede i at ødelægge.

    Akklamation til Evangeliet Jak 1,18

    Halleluja!
    Efter sin vilje fødte Faderen os ved sandhedens ord
    til at være en førstegrøde af hans skabninger.

    Evangelium Matt 13,31-35

    På den tid fortalte Jesus folkeskaren en anden lignelse: »Himmeriget ligner et sennepsfrø, som en mand tog og såede i sin mark. Det er mindre end alle andre frø, men når det vokser op, er det større end alle andre planter og bliver et helt træ, så himlens fugle kommer og bygger rede i dets grene.«

    Han fortalte dem en anden lignelse: »Himmeriget ligner en surdej, som en kvinde tog og kom i tre mål hvedemel, til det hele var gennemsyret.«

    Alt dette sagde Jesus i lignelser til skarerne, og han talte intet til dem undtagen i lignelser, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten, der siger:

    Jeg vil åbne min mund med lignelser,
    jeg vil fremføre det, der har været skjult, siden verden blev grundlagt.

  • 01
    01/08/2023

    Tirsdag i 17. alm. uge I

    Hele dagen
    01/08/2023

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække I


    Tirsdag i 17. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Alfons Maria de Liguori, biskop og kirkelærer († 1787) (m)


    Læsning 2 Mos 33,7-11; 34,5b-9. 28

    Moses plejede at hente teltet og slå det op uden for lejren i god afstand fra den; han kaldte det Åbenbaringsteltet. Hver gang nogen søgte råd hos Herren, gik han ud til Åbenbaringsteltet uden for lejren. Og hver gang Moses gik ud til teltet, stillede hele folket sig i hver sin teltåbning og fulgte Moses med øjnene, til han var kommet ind i teltet. Når Moses kom ind i teltet, steg skysøjlen ned og stod i indgangen til teltet, og Herren talte med Moses. Når folket så skysøjlen stå i indgangen til teltet, rejste de sig alle sammen, og de kastede sig ned, hver i sin teltåbning. Og Herren talte med Moses ansigt til ansigt, som det ene menneske taler med det andet. Derpå vendte Moses tilbage til lejren. Den unge mand Josva, Nuns søn, der var i hans tjeneste, veg ikke fra teltet.

    Og Moses påkaldte Herrens navn. Og Herren gik forbi ham og råbte: »Herren, Herren er en barmhjertig og nådig Gud, sen til vrede og rig på troskab og sandhed. Han bevarer troskab i tusind slægtled, tilgiver skyld og overtrædelse og synd; men han lader ikke den skyldige ustraffet; han straffer fædres skyld på børn, børnebørn, oldebørn og tipoldebørn.« Straks kastede Moses sig til jorden og sagde: »Herre, hvis jeg har fundet nåde for dine øjne, så gå med iblandt os, Herre, for nok er det et stivnakket folk, men du vil tilgive vor skyld og synd og beholde os som din ejendom.«

    Så blev han der hos Herren i fyrre dage og fyrre nætter uden at spise eller drikke noget, og han skrev pagtens ord, de ti bud, på tavlerne.

    VekselsangSl 103,6-7.8-9.10-11.12-13

    R. Herren er barmhjertig og nådig.

    Herren øver retfærdighed
    og ret mod alle undertrykte.
    Han kundgjorde Moses sine veje
    og israelitterne sine gerninger.Herren er barmhjertig og nådig,
    sen til vrede og rig på troskab.
    Han anklager ikke for evigt
    og vredes ikke for altid;

    han gengælder os ikke vore synder
    og lønner os ikke efter vor skyld.
    Så høj som himlen er over jorden,
    så stor er hans nåde mod dem, der frygter ham;

    så langt som øst ligger fra vest,
    så langt har han fjernet vore synder fra os.
    Som en far er barmhjertig mod sine børn,
    er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham.

    Akklamation til Evangeliet 

    Halleluja!
    Sæden er Guds ord og sædemanden Kristus;
    enhver, som finder ham, forbliver i evighed.

    Evangelium Matt 13,36-43

    På den tid lod Jesus skarerne gå og gik hjem. Og hans disciple kom og bad ham: »Forklar os lignelsen om ukrudtet på marken.« Han svarede: »Den, der sår den gode sæd, er Menneskesønnen, marken er verden, og den gode sæd er Rigets børn. Men ukrudtet er den Ondes børn, og fjenden, der såede det, er Djævelen. Høsten er verdens ende, og høstfolkene er engle. Ligesom altså ukrudtet tages fra og brændes i ild, således skal det også gå ved verdens ende: Menneskesønnen skal sende sine engle, og fra hans rige skal de tage alt det væk, som fører til frafald, og alle dem, der begår lovbrud, og kaste dem i ovnen med ild. Dér skal der være gråd og tænderskæren. Da skal de retfærdige skinne som solen i deres faders rige. Den, der har ører, skal høre!«

  • 02
    02/08/2023

    Onsdag i 17. alm. uge I

    Hele dagen
    02/08/2023

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække I


    Onsdag i 17. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Eusebius af Vercelli, († 371)
    ———–….-Peter Julian Eymard, præst († 1868)


    Læsning 2 Mos 34,29-35

    Da Moses kom ned fra Sinajs bjerg, havde han Vidnesbyrdets to tavler i hånden, da han gik ned fra bjerget. Moses vidste ikke selv, at det strålede fra hans ansigt, fordi Herren havde talt med ham; men Aron og alle israelitterne så, at det strålede fra hans ansigt, og de blev bange for at komme ham nær. Men Moses kaldte på dem, og Aron og alle overhovederne i menigheden kom hen til ham igen, og Moses talte med dem. Derefter kom også alle israelitterne nærmere, og han gav dem besked om alt det, som Herren havde sagt ham på Sinajs bjerg. Og da Moses var færdig med at tale med dem, lagde han et slør over sit ansigt. Men hver gang Moses kom ind for Herrens ansigt for at tale med ham, tog han sløret af, indtil han skulle ud igen. Så gik han ud og fortalte israelitterne, hvad han havde fået befaling om. Og hver gang israelitterne så Moses’ ansigt, så de, at det strålede fra hans ansigt; Moses tog da sløret for sit ansigt, indtil han igen skulle ind og tale med Herren.

    Vekselsang Sl 99,5.6.7.9

    R. Hellig er du, Herre vor Gud.

    I skal hylde Herren, vor Gud,
    kaste jer ned for hans fodskammel.
    Hellig er han!

    Moses og Aron, hans præster,
    og Samuel, som påkaldte hans navn,
    de råbte til Herren,
    og han svarede dem.

    Han talte til dem i skysøjlen,
    og de overholdt hans formaninger
    og den lov, han gav dem.

    I skal hylde Herren, vor Gud,
    kaste jer ned for hans hellige bjerg,
    for hellig er Herren, vor Gud!

    Akklamation til Evangeliet Joh 15,15b

    Halleluja!
    Jeg kalder jer venner, siger Herren;
    for alt, hvad jeg har hørt af min fader, har jeg gjort kendt for jer.

    Evangelium Matt 13,44-46

    På den tid sagde Jesus til folkemængden: »Himmeriget ligner en skat, der lå skjult i en mark; en mand fandt den, men holdt det skjult, og i sin glæde går han hen og sælger alt, hvad han ejer, og køber den mark.

    Igen: Himmeriget ligner en købmand, der søgte efter smukke perler; og da han fandt én særlig kostbar perle, gik han hen og solgte alt, hvad han ejede, og købte den.«

  • 03
    03/08/2023

    Torsdag i 17. alm. uge I

    Hele dagen
    03/08/2023

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække I


    Torsdag i 17. alm. uge (I Ps)
    Helgener:


    Læsning 2 Mos 40,16-21. 34-38

    Moses gjorde, ganske som Herren havde befalet ham. På den første dag i den første måned i det andet år blev boligen rejst. Moses rejste boligen, han satte fodstykkerne til den på plads, stillede plankerne op, anbragte tværlægterne og rejste stolperne til den. Han spændte teltet ud over boligen og anbragte teltets dække oven over det, sådan som Herren havde befalet Moses.

    Så tog han Vidnesbyrdet og lagde det i arken, anbragte bærestængerne på arken og lagde sonedækket oven på arken. Han førte arken ind i boligen og satte forhænget op, så det dækkede for Vidnesbyrdets ark, sådan som Herren havde befalet Moses.

    Når de gik ind i Åbenbaringsteltet, og når de trådte hen til alteret, vaskede de sig, sådan som Herren havde befalet Moses. Så rejste han forgården hele vejen rundt om boligen og alteret og hængte forhænget for portåbningen til forgården. Sådan fuldførte Moses arbejdet. Skyen dækkede Åbenbaringsteltet, og Herrens herlighed fyldte boligen. Moses kunne ikke gå ind i Åbenbaringsteltet, fordi skyen havde lagt sig over det, og Herrens herlighed fyldte boligen. På hele deres vandring fra sted til sted brød israelitterne op, når skyen løftede sig fra boligen.

    Vekselsang Sl 84,3.4.5-6a & 8a.11

    R. Hvor er din bolig vidunderlig,
    Hærskarers Herre!

    Min sjæl fortæres af længsel
    efter Herrens forgårde,
    mit hjerte og min krop råber
    efter den levende Gud.

    Selv spurven finder sig et bo,
    og svalen en rede,
    hvor den lægger sine unger,
    ved dine altre,
    Hærskarers Herre,
    min konge og min Gud.

    Lykkelige de, der bor i dit hus,
    til stadighed kan de prise dig.
    Lykkelige de mennesker, der har deres styrke i dig,
    de går fra kraft til kraft.

    En dag i dine forgårde er bedre
    end tusind, jeg selv har valgt.
    At ligge ved tærskelen til min Guds hus
    er bedre end at bo i ugudeliges telte.

    Akklamation til Evangeliet Jfr. ApG 16,14b

    Halleluja!
    Herre, åbn vore hjerter,
    så vi kan tage din Søns ord til os.

    Evangelium Matt 13,47-53

    På den tid sagde Jesus til folkemængden: »Igen: Himmeriget ligner et vod, der blev kastet i søen og samlede fisk af enhver art; da det var fuldt, trak de det op på bredden og satte sig og samlede de gode fra i tønder og kastede de dårlige ud. Således skal det gå ved verdens ende: Englene skal gå ud og skille de onde fra de retfærdige og kaste dem i ovnen med ild. Dér skal der være gråd og tænderskæren. Har I fattet alt dette?« De svarede: »Ja!« Da sagde han til dem: »Derfor: Enhver skriftklog, der er blevet Himmerigets discipel, ligner en husbond, der tager nyt og gammelt frem fra sit forråd.«

    Da Jesus var færdig med at fortælle disse lignelser, gik han bort derfra.

  • 04
    04/08/2023

    Fredag i 17. alm. uge I

    Hele dagen
    04/08/2023

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække I


    Fredag i 17. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Johannes Maria Vianney, præst (1859) (m)


    Læsning 3 Mos 23,1. 4-11. 15-16. 34b-37

    Herren talte til Moses og sagde: Dette er Herrens fester, de hellige festforsamlinger, som I skal udråbe til den fastsatte tid. På den fjortende dag i den første måned, lige inden mørket falder på, er det påske for Herren. På den femtende dag i samme måned er det de usyrede brøds fest for Herren; syv dage skal I spise usyrede brød. På den første dag skal I holde hellig festforsamling; da må I ikke udføre noget arbejde. I skal bringe Herren ofre i syv dage; på den syvende dag skal der være hellig festforsamling. Da må I ikke udføre noget arbejde.

    Herren talte til Moses og sagde: Tal til israelitterne og sig til dem: Når I kommer ind i det land, jeg vil give jer, og høster kornet, skal I bringe det første neg af jeres høst til præsten. Han skal foretage svingning med neget for Herrens ansigt, for at I kan opnå hans velbehag; præsten skal svinge det dagen efter sabbatten.

    Derpå skal I tælle syv uger frem fra dagen efter sabbatten, den dag I bringer svingningsneget; det skal være syv hele uger; I skal tælle halvtreds dage frem til dagen efter den syvende sabbat; da skal I bringe Herren et nyt afgrødeoffer. På den tiende dag i denne syvende måned falder forsoningsdagen. I skal holde hellig festforsamling og spæge jeres legeme, og I skal bringe Herren et offer. Den femtende dag i denne syvende måned er det løvhyttefest for Herren i syv dage. På den første dag skal der være hellig festforsamling; I må ikke udføre noget arbejde. I syv dage skal I bringe Herren ofre. Den ottende dag skal I holde hellig festforsamling og bringe Herren ofre. Det er en festdag; I må ikke udføre noget arbejde.

    Det er Herrens fester, som I skal udråbe som hellige festforsamlinger; da skal I bringe Herren ofre, brændoffer, afgrødeoffer, slagtoffer og drikofre som fastsat for de enkelte dage.

    Vekselsang Sl 81,3-4.5-6ab.10-11ab

    R. Bryd ud i jubel for Gud, vor styrke.

    Istem sangen, lad pauken lyde,
    den dejlige citer og harpen.
    Stød i vædderhornet på nymånedagen
    og på vor festdag ved fuldmåne.

    Det er en lov i Israel,
    det er et bud fra Jakobs Gud.
    Han gjorde det til en vedtægt i Josef,
    da de drog ud af Egypten.

    Du må ikke have nogen fremmed gud,
    du må ikke tilbede en anden gud.
    Jeg er Herren din Gud,
    som førte dig op fra Egypten.

    Akklamation til Evangeliet 1 Pet 1,25

    Halleluja!
    Herrens ord forbliver til evig tid.
    Det er dette ord, som er forkyndt for jer.

    Evangelium Matt 13,54-58

    På den tid kom Jesus til sin hjemby og underviste dem i deres synagoge, så de blev slået af forundring og spurgte: »Hvorfra har han denne visdom og kraften til at gøre mægtige gerninger? Er det ikke tømrerens søn? Hedder hans mor ikke Maria og hans brødre Jakob og Josef og Simon og Judas? Bor alle hans søstre ikke her hos os? Hvor har han så alt dette fra?« Og de blev forarget på ham. Men Jesus sagde til dem: »En profet er ikke miskendt undtagen i sin hjemby og i sit hus.« Og han gjorde ikke mange mægtige gerninger dér på grund af deres vantro.

  • 05
    05/08/2023

    Lørdag i 17. alm. uge I

    Hele dagen
    05/08/2023

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække I


    Lørdag i 17. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Kirkevielsesfest for kirken Santa Maria Maggiore
    Bededag for præste- og ordenskald


    Læsning 3 Mos 25,1. 8-17

    Herren talte til Moses på Sinajs bjerg og sagde: »Så skal du tælle syv sabbatår frem, syv gange syv år; de syv sabbatår bliver i alt niogfyrre år. På den tiende dag i den syvende måned skal du lade hornet lyde; på forsoningsdagen skal I lade hornet lyde overalt i jeres land. I skal hellige det halvtredsindstyvende år og udråbe frigivelse i landet for alle dets indbyggere; det skal være et jubelår for jer. I skal hver især vende tilbage til jeres ejendom, I skal hver især vende tilbage til jeres familie. Det halvtredsindstyvende år skal være jubelår for jer; da må I ikke så, I må heller ikke høste det, der har sået sig selv, og I må ikke plukke druer fra de ubeskårne ranker. For det er jubelår, det skal I holde helligt. I skal spise dets afgrøde lige fra marken.

    I et sådant jubelår skal I hver især vende tilbage til jeres ejendom. Når I sælger jord, hvad enten det er noget, du vil sælge til din landsmand, eller noget, du vil købe af ham, må I ikke udnytte hinanden. Når du køber jord af din landsmand, er det årene efter sidste jubelår, der tæller; det er afgrødeårene, der tæller, når han sælger til dig. Er der mange år til næste jubelår, skal du give ham høj betaling, er der få år, skal du give ham lav betaling; det er jo et antal afgrøder, han sælger til dig. Landsmænd må ikke udnytte hinanden. Du skal frygte din Gud, for jeg er Herren jeres Gud.«

    Vekselsang Sl 67,2-3.5.7-8

    R. Folkene skal takke dig, Gud,
    alle folkene skal takke dig.

    Gud være os nådig og velsigne os,
    han lade sit ansigt lyse over os,
    så din vej kendes på jorden
    og din frelse blandt alle folkene.

    Folkeslagene skal glæde sig og juble,
    for du dømmer folkene retfærdigt,
    og du leder folkeslagene på jorden.

    Jorden har givet sin afgrøde.
    Gud, vor Gud velsigne os,
    Gud velsigne os,
    og hele den vide jord frygte ham.

    Akklamation til Evangeliet Matt 5,10

    Halleluja!
    Salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed,
    for Himmeriget er deres.

    Evangelium Matt 14,1-12

    På den tid hørte landsfyrsten Herodes rygtet om Jesus, og han sagde til sine hoffolk: »Det er Johannes Døber! Han er stået op fra de døde, og derfor virker disse kræfter i ham.« Herodes havde nemlig ladet Johannes gribe, lægge i lænker og sætte i fængsel på grund af Herodias, sin bror Filips hustru; for Johannes havde sagt til ham: »Du har ikke lov til at have hende.« Herodes ville også have ladet ham slå ihjel, men var bange for folk, for de anså Johannes for en profet.

    Men da Herodes fejrede fødselsdag, dansede Herodias’ datter for selskabet og betog Herodes, så han svor på at ville give hende, lige meget hvad hun bad ham om. Tilskyndet af sin mor siger hun: »Giv mig Johannes Døbers hoved på et fad!« Kongen blev ked af det, men på grund af sin ed og sine gæster befalede han, at hun skulle have det, og han sendte bud og lod Johannes halshugge i fængslet. Og hans hoved blev bragt på et fad og givet til pigen, og hun bragte det til sin mor. Men hans disciple kom og hentede liget og begravede ham, og de gik hen og fortalte Jesus det.