«»
0101/06/2023JESUS KRISTUS - DEN EVIGE YPPERSTEPRÆST A
Torsdag. JESUS KRISTUS – DEN EVIGE YPPERSTEPRÆST (f)
Helgener:Læsning 1 Mos 22,9-18 eller: Hebr 10,4-10
Da de kom til det sted, Gud havde givet ham besked om, byggede Abraham et alter og lagde brændet til rette; han bandt sin søn Isak og lagde ham oven på brændet på alteret. Så rakte Abraham hånden ud og tog kniven for at slagte sin søn. Men Herrens engel råbte til ham fra himlen: »Abraham, Abraham!« Han svarede ja, og englen sagde: »Læg ikke hånd på drengen, og gør ham ikke noget! Nu ved jeg, at du frygter Gud og end ikke vil nægte mig din eneste søn.«
Da Abraham så op, fik han øje på en vædder, som hang fast med hornene i det tætte krat bagved. Abraham gik hen og tog vædderen og bragte den som brændoffer i stedet for sin søn. Abraham gav dette sted navnet: »Herren ser«. I dag kaldes det: »Bjerget, hvor Herren viser sig.«
Herrens engel råbte igen til Abraham fra himlen: v16 »Jeg sværger ved mig selv, siger Herren: Fordi du har handlet sådan og ikke nægtet mig din eneste søn, vil jeg velsigne dig og gøre dine efterkommere så talrige som himlens stjerner og som sandet ved havets bred. Dine efterkommere skal erobre deres fjenders porte. Alle jordens folk skal velsigne sig i dit afkom, fordi du adlød mig.«Læsning: Hebr 10,4-10
Blod af tyre og bukke kan umuligt tage synder bort.
Derfor siger han, da han træder ind i verden:
Slagtoffer og afgrødeoffer vil du ikke have,
men et legeme har du beredt mig;
brændoffer og syndoffer ønsker du ikke.
Da siger jeg: ›Se, jeg er kommet
– i bogrullen er der skrevet om mig –
for at gøre din vilje, Gud.‹
Mens han først siger: »Slagtoffer og afgrødeoffer, brændoffer og syndoffer ville du ikke have, og du ønskede dem ikke« – og det er dem, der frembæres som ofre ifølge loven – så fortsætter han: »Se, jeg er kommet for at gøre din vilje.« Han ophæver altså det første for at sætte det andet i kraft, og efter hans vilje er vi blevet helliget, ved at Jesu Kristi legeme er blevet ofret én gang for alle.Vekselsang Sl 40,7-8a.8b-9.10-11b
R. Se, jeg er kommet, Herre, for at gøre din vilje.
Slagtoffer og afgrødeoffer vil du ikke have
– du har åbnet mine ører –
brændoffer og syndoffer ønsker du ikke.Da siger jeg: »Se, jeg er kommet
– i bogrullen er der skrevet om mig –
jeg ønsker at gøre din vilje, Gud,
din lov er i mit indre.«Jeg vil forkynde, hvad der er ret,
i den store forsamling,
jeg holder ikke mine læber lukkede,
det ved du, Herre!Jeg holder ikke din retfærdighed skjult
inde i mit hjerte,
jeg taler om din trofasthed og frelse.Akklamation til Evangeliet
Halleluja!
Våg, og bed om ikke at falde i fristelse.
Ånden er rede, men kødet er skrøbeligt.Evangelium Matt 26,36-42
Da kom Jesus med sine disciple til et sted, der hedder Getsemane, og han sagde til dem: »Sæt jer her, mens jeg går derhen og beder.« Så tog han Peter og de to Zebedæussønner med sig. Og han blev grebet af sorg og angst. Da sagde han til dem: »Min sjæl er fortvivlet til døden. Bliv her og våg sammen med mig!« Og han gik lidt længere væk, faldt ned på sit ansigt og bad: »Min fader, hvis det er muligt, så lad dette bæger gå mig forbi. Dog, ikke som jeg vil, men som du vil.« Han kommer tilbage til sine disciple og finder dem sovende, og han sagde til Peter: »Så kunne I da ikke våge blot en time sammen med mig? Våg, og bed om ikke at falde i fristelse. Ånden er rede, men kødet er skrøbeligt.« Atter, for anden gang, gik han bort og bad: »Min fader, hvis det ikke er muligt, at dette bæger går mig forbi, men jeg skal drikke det, så ske din vilje.«
-
- 0101/06/2023
JESUS KRISTUS - DEN EVIGE YPPERSTEPRÆST A
Hele dagen01/06/2023Torsdag. JESUS KRISTUS – DEN EVIGE YPPERSTEPRÆST (f)
Helgener:Læsning 1 Mos 22,9-18 eller: Hebr 10,4-10
Da de kom til det sted, Gud havde givet ham besked om, byggede Abraham et alter og lagde brændet til rette; han bandt sin søn Isak og lagde ham oven på brændet på alteret. Så rakte Abraham hånden ud og tog kniven for at slagte sin søn. Men Herrens engel råbte til ham fra himlen: »Abraham, Abraham!« Han svarede ja, og englen sagde: »Læg ikke hånd på drengen, og gør ham ikke noget! Nu ved jeg, at du frygter Gud og end ikke vil nægte mig din eneste søn.«
Da Abraham så op, fik han øje på en vædder, som hang fast med hornene i det tætte krat bagved. Abraham gik hen og tog vædderen og bragte den som brændoffer i stedet for sin søn. Abraham gav dette sted navnet: »Herren ser«. I dag kaldes det: »Bjerget, hvor Herren viser sig.«
Herrens engel råbte igen til Abraham fra himlen: v16 »Jeg sværger ved mig selv, siger Herren: Fordi du har handlet sådan og ikke nægtet mig din eneste søn, vil jeg velsigne dig og gøre dine efterkommere så talrige som himlens stjerner og som sandet ved havets bred. Dine efterkommere skal erobre deres fjenders porte. Alle jordens folk skal velsigne sig i dit afkom, fordi du adlød mig.«Læsning: Hebr 10,4-10
Blod af tyre og bukke kan umuligt tage synder bort.
Derfor siger han, da han træder ind i verden:
Slagtoffer og afgrødeoffer vil du ikke have,
men et legeme har du beredt mig;
brændoffer og syndoffer ønsker du ikke.
Da siger jeg: ›Se, jeg er kommet
– i bogrullen er der skrevet om mig –
for at gøre din vilje, Gud.‹
Mens han først siger: »Slagtoffer og afgrødeoffer, brændoffer og syndoffer ville du ikke have, og du ønskede dem ikke« – og det er dem, der frembæres som ofre ifølge loven – så fortsætter han: »Se, jeg er kommet for at gøre din vilje.« Han ophæver altså det første for at sætte det andet i kraft, og efter hans vilje er vi blevet helliget, ved at Jesu Kristi legeme er blevet ofret én gang for alle.Vekselsang Sl 40,7-8a.8b-9.10-11b
R. Se, jeg er kommet, Herre, for at gøre din vilje.
Slagtoffer og afgrødeoffer vil du ikke have
– du har åbnet mine ører –
brændoffer og syndoffer ønsker du ikke.Da siger jeg: »Se, jeg er kommet
– i bogrullen er der skrevet om mig –
jeg ønsker at gøre din vilje, Gud,
din lov er i mit indre.«Jeg vil forkynde, hvad der er ret,
i den store forsamling,
jeg holder ikke mine læber lukkede,
det ved du, Herre!Jeg holder ikke din retfærdighed skjult
inde i mit hjerte,
jeg taler om din trofasthed og frelse.Akklamation til Evangeliet
Halleluja!
Våg, og bed om ikke at falde i fristelse.
Ånden er rede, men kødet er skrøbeligt.Evangelium Matt 26,36-42
Da kom Jesus med sine disciple til et sted, der hedder Getsemane, og han sagde til dem: »Sæt jer her, mens jeg går derhen og beder.« Så tog han Peter og de to Zebedæussønner med sig. Og han blev grebet af sorg og angst. Da sagde han til dem: »Min sjæl er fortvivlet til døden. Bliv her og våg sammen med mig!« Og han gik lidt længere væk, faldt ned på sit ansigt og bad: »Min fader, hvis det er muligt, så lad dette bæger gå mig forbi. Dog, ikke som jeg vil, men som du vil.« Han kommer tilbage til sine disciple og finder dem sovende, og han sagde til Peter: »Så kunne I da ikke våge blot en time sammen med mig? Våg, og bed om ikke at falde i fristelse. Ånden er rede, men kødet er skrøbeligt.« Atter, for anden gang, gik han bort og bad: »Min fader, hvis det ikke er muligt, at dette bæger går mig forbi, men jeg skal drikke det, så ske din vilje.«
- 0202/06/2023
Fredag i 8. alm. uge I
Hele dagen02/06/2023Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække A
Hverdagstekstrække IFredag i 8. alm. uge (IV Ps)
Helgener: Marcellinus og Peter, martyrer († 303)Læsning Sir 44,1.9-12
Vi vil nu lovprise berømte mænd,
vore fædre, dem vi stammer fra;
Så er der nogle, om hvem intet minde er tilbage;
de forsvandt, som havde de ikke været til,
og de blev, som var de aldrig blevet til,
og deres børn gik det på samme måde.
Men de andre var mænd, som Gud havde vist barmhjertighed,
og hvis retfærdige gerninger ikke er glemt.
Barmhjertigheden vil forblive hos deres efterkommere,
deres gode arv er det, de har efterladt sig.
Deres efterkommere holdt fast ved pagterne,
og deres børn igen gjorde det samme takket være dem.Vekselsang Sl 149,1-2.3-4.5-6a & 9b
R. Herren glæder sig over sit folk.
eller:
R. Halléluja!
Syng en ny sang for Herren,
hans pris i de frommes forsamling!
Israel skal glæde sig over sin skaber,
Zions sønner skal juble over deres konge.I dans skal de lovprise hans navn,
til pauke og citer skal de lovsynge ham.
For Herren glæder sig over sit folk
og smykker de ydmyge med frelse.De fromme fryder sig i herlighed,
på deres leje bryder de ud i jubel.
Fra deres struber lyder hyldest til Gud,
til herlighed for alle hans fromme.Akklamation til Evangeliet Joh 15,16
Halleluja!
Jeg har udvalgt jer og sat jer til at gå ud og bære frugt
og blive ved med at bære frugt – siger Herren.Evangelium Mark 11,11-26
Efter at være hyldet af folkeskaren kom Jesus ind i Jerusalem og ind på tempelpladsen. Da han havde været rundt og set på det hele, og det allerede var sent, gik han ud til Betania sammen med de tolv.
Næste dag, da de gik fra Betania, blev Jesus sulten. Og da han på lang afstand fik øje på et figentræ med blade, gik han hen for at se, om han kunne finde noget på det; men da han kom hen til det, fandt han ikke andet end blade, for det var ikke figentid. Så sagde han til det: “Aldrig mere i evighed skal nogen spise frugt af dig!” Og det hørte hans disciple.
Så kom de til Jerusalem. Og han gik ind på tempelpladsen, og han begyndte at jage dem ud, som solgte og købte dér, og han væltede vekselerernes borde og duehandlernes bænke, og han tillod ikke nogen at bære deres varer over tempelpladsen. Han belærte dem og sagde: “Står der ikke skrevet: ‘Mit hus skal kaldes et bedehus for alle folkeslagene’? Men I har gjort det til en røverkule.” Det hørte ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de pønsede på, hvordan de kunne få ryddet ham af vejen; de var nemlig bange for ham, for hele folkeskaren blev slået af forundring over hans lære.
Om aftenen gik Jesus og disciplene ud uden for byen. Næste morgen, da de gik forbi, så de, at figentræet var visnet fra roden. Og Peter, som kom i tanker om det, sagde til Jesus: “Rabbi, se, det figentræ, som du forbandede, er visnet.” Jesus sagde til dem: “Tro på Gud! Sandelig siger jeg jer: Den, der siger til dette bjerg: Løft dig op og styrt dig i havet! og som ikke tvivler i sit hjerte, men tror, at det, han siger, vil ske, for ham sker det. Derfor siger jeg jer: Alt, hvad I beder og bønfalder om, det skal I tro, at I har fået, og så får I det. Når I står og beder, skal I tilgive, hvis I har noget mod nogen, for at også jeres fader i himlene kan tilgive jeres overtrædelser. Men hvis I ikke tilgiver, vil jeres fader i himlene heller ikke tilgive jeres overtrædelser.”
- 0303/06/2023
Lørdag i 8. alm. uge I
Hele dagen03/06/2023Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække A
Hverdagstekstrække ILørdag i 8. alm. uge (IV Ps)
Helgener: Karl Lwanga og lidelsesfæller, martyrer (†1886) (m)
Bededag for præste- og ordenskald.Læsning Sir 51,12-20
Jeg vil takke og lovprise dig
og prise Herrens navn.
Mens jeg var ung og ikke var begyndt på mit omflakkende liv,
søgte jeg åbenlyst visdom, når jeg bad.
Foran templet bad jeg om den,
og til det sidste vil jeg søge den.
Mit hjerte glædede sig over den
som over den frodige drue, der modnes.
Min fod gik ad den lige vej,
fra min ungdom har jeg fulgt dens spor.Så snart jeg vendte mit øre til den, tog jeg imod den,
og jeg fandt megen belæring;
ved dens hjælp fik jeg fremgang.
Ham, som skænker mig visdom, vil jeg vise ære.
Jeg satte mig for at leve efter den,
jeg har stræbt efter det gode og skal aldrig blive til skamme.
Af al magt har jeg kæmpet for den,
med megen omhu har jeg fulgt loven.
Mine hænder bredte jeg ud imod det høje,
og jeg sørgede over mine forseelser mod visdommen.
Jeg rettede mit sind imod den,
og i renhed fandt jeg den.Vekselsang Sl 19,8.9.10.11
R. Herrens forordninger er retskafne,
de glæder hjertet.Herrens lov er fuldkommen,
den styrker sjælen.
Herrens vidnesbyrd står fast,
det giver den uerfarne visdom.Herrens forordninger er retskafne,
de glæder hjertet.
Herrens befaling er ægte,
den giver øjnene glans.Herrens ord er rent,
det består til evig tid.
Herrens bud er sandhed,
de er alle retfærdige.De er mere kostbare end guld,
end det reneste guld i mængde,
de er sødere end honning,
end flydende honning.Akklamation til Evangeliet jfr. Kol 3,16a. 17c
Halleluja!
Lad Kristi ord bo i rigt mål hos jer.
Og sig Gud Fader tak ved Kristus!Evangelium Mark 11,27-33
På den tid kom Jesus og disciplene igen ind i Jerusalem. Og da han gik omkring på tempelpladsen, kom ypperstepræsterne og de skriftkloge og de ældste hen til ham og spurgte: “Med hvilken ret gør du dette? Hvem har givet dig ret til at gøre det?” Men Jesus sagde til dem: “Jeg vil spørge jer om en ting. Svar mig, så vil jeg sige jer, med hvilken ret jeg gør dette. Johannes’ dåb, var den fra himlen eller fra mennesker? Svar mig på det!” De drøftede det med hinanden: “Hvis vi siger: Fra himlen! vil han spørge: Hvorfor troede I ham da ikke? Men skal vi så sige: Fra mennesker?” – de frygtede for skaren, for alle mente, at Johannes virkelig var en profet. Og de svarede Jesus: “Vi ved det ikke.” Da sagde Jesus til dem: “Så siger jeg heller ikke jer, med hvilken ret jeg gør dette.”
- 0404/06/2023
DEN HELLIGE TREENIGHED A
Hele dagen04/06/2023DET ALMINDELIGE KIRKEÅR
Søndagstekstrække A
Hverdagstekstrække IDEN HELLIGE TREENIGHED (h)
Helgener:
Valfart til Øm1. læsning 2 Mos 34,4b-6. 8-9
Tidligt om morgenen gik Moses op på Sinajs bjerg, sådan som Herren havde befalet ham, og han tog de to stentavler med sig. Herren steg ned i skyen og stillede sig hos ham, og Moses påkaldte Herrens navn. Og Herren gik forbi ham og råbte: “Herren, Herren er en barmhjertig og nådig Gud, sen til vrede og rig på troskab og sandhed.
Straks kastede Moses sig til jorden og sagde: “Herre, hvis jeg har fundet nåde for dine øjne, så gå med iblandt os, Herre, for nok er det et stivnakket folk, men du vil tilgive vor skyld og synd og beholde os som din ejendom.”
Vekselsang Dan 3,52.53.54.55.56
R. Lovprist og ophøjet i evighed.
Lovet være du, Herre, vor fædres Gud,
og priset og højt ophøjet i evighed.
Lovet være dit hellige og herlige navn,
højlovet og ophøjet i evighed.Lovet være du i dit hellige og herlige tempel,
højt lovsunget og højt berømmet i evighed.Lovet være du, som fra dit sæde over keruberne
skuer ned i verdensdybet,
priset og højt ophøjet i evighed.Lovet være du på din kongetrone,
højt lovsunget og højt ophøjet i evighed.Lovet være du deroppe over himmelhvælvingen,
lovsunget og æret i evighed.2. læsning 2 Kor 13,11-13
Brødre og søstre! Glæd jer! Bring alt i den rette stand, tag imod formaning, vær enige, hold fred! Og kærlighedens og fredens Gud vil være med jer. Hils hinanden med helligt kys! Hilsen fra alle de hellige.
Herren Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!
Akklamation til Evangeliet jf. Åb 1,8
Halleluja!
Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden,
Gud Herren, som er og som var og som kommer.Evangelium Joh 3,16-18
På den tid sagde Jesus til Nikodemus: “Således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham. Den, der tror på ham, dømmes ikke; den, der ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne søns navn.”
- 0505/06/2023
Mandag i 9. alm. uge I
Hele dagen05/06/2023Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække A
Hverdagstekstrække IMandag i 9. alm. uge (I Ps)
Helgener: Bonifatius, biskop og martyr († 754) (m)Læsning Tob 1,3; 2,1b-8
Jeg, Tobit, har fulgt sandheds og retfærdigheds veje hele mit liv og gjort mange velgerninger mod mine brødre og landsmænd, der sammen med mig måtte drage til Nineve i Assyrien som krigsfanger.
I pinsen – den af vore højtider, som kaldes ugefesten – blev der holdt en fin middag for mig, og jeg satte mig til bords. Da der blev dækket op for mig med de mange herlige retter, sagde jeg til min søn Tobias: “Min dreng, gå ud og se, om du blandt vore landsmænd, der er i fangenskab i Nineve, kan finde en fattig, der altid har Herren i sine tanker. Ham skal du føre herhen, så han kan spise sammen med mig. Jeg venter på dig, min dreng, til du kommer tilbage.”
Tobias gik så ud for at søge efter en fattig blandt vore landsmænd. Men han kom tilbage og sagde: “Far!” og jeg svarede: “Ja, min dreng!” Så fortsatte han: “Far, en der tilhører vort folk, er blevet myrdet; han er lige blevet kvalt og ligger nu slængt hen på torvet.” Jeg sprang op, forlod middagen, endnu før jeg havde nået at spise noget, og jeg bar ham væk fra gaden og lagde ham i et af udhusene, indtil solen gik ned, og jeg kunne få ham begravet. Så vendte jeg tilbage, vaskede mig og spiste under sorg; jeg huskede de ord, profeten Amos udtalte mod Betel:
Jeres fester skal forvandles til sorg,
og alle jeres sange til dødsklage.Og jeg græd. Efter solnedgang gik jeg ud, gravede en grav og lagde ham dér. Mine naboer lo ad mig og sagde: “Han er sandelig ikke bange! Da han gjorde det samme tidligere, eftersøgte de ham for at slå ham ihjel, så han måtte flygte; og nu begraver han igen de døde!”
Vekselsang Sl 112,1-2. 3-4. 5-6
R. Lykkelig den, der frygter Herren.
Lykkelig den, der frygter Herren
og elsker hans bud højt.
Hans afkom bliver mægtigt i landet,
retskafnes slægt velsignes.Rigdom og velstand fylder hans hus,
og hans retfærdighed består til evig tid.
For de retskafne bryder lys frem i mørket,
han er nådig, barmhjertig og retfærdig.Lykkelig den, der låner gavmildt ud
og sørger for sin ejendom på rette måde,
for han skal aldrig vakle.
Altid skal den retfærdige huskes.Akklamation til Evangeliet Åb 1,5ab
Halleluja!
Jesus Kristus, vidnet, den troværdige,
den førstefødte af de døde og herskeren over jordens konger.
Du elsker os og har løst os fra vore synder med sit blod.Evangelium Mark 12, 1 – 12
På den tid gav Jesus sig til at tale til dem i lignelser: “En mand plantede en vingård og satte et gærde om den, og han gravede en perse og byggede et vagttårn. Han forpagtede den bort til nogle vinbønder og rejste udenlands. Da tiden var inde, sendte han en af sine folk for at få sin del af vingårdens høst af vinbønderne. Men de greb ham og pryglede ham og sendte ham tomhændet bort. Han sendte en anden af sine folk til dem; også ham slog de i hovedet og vanærede ham. Så sendte han endnu én, og ham slog de ihjel. Og han sendte mange andre; nogle pryglede de, andre slog de ihjel. Endnu én havde han, en elsket søn, ham sendte han som den sidste til dem, for han tænkte: De vil undse sig for min søn. Men disse vinbønder sagde til hinanden: Det er arvingen. Kom, lad os slå ham ihjel, og arven er vores. Og de greb ham og slog ham ihjel, og de smed ham ud af vingården. Hvad vil nu vingårdens ejer gøre? Han vil komme og gøre det af med de vinbønder og give vingården til andre. Har I ikke læst dette skriftord:
Den sten, bygmestrene vragede,
er blevet hovedhjørnesten.
Det er Herrens eget værk,
det er underfuldt for vore øjne?”
Så søgte de at gribe ham, men de frygtede for skaren, for de forstod, at han sigtede til dem med denne lignelse. Da forlod de ham og gik deres vej.