Dagens læsning

«
»
søn
man
tir
ons
tor
fre
lør
april
1
  • Mandag i 4. uge i påsken

    Mandag i 4. uge i påsken

    Hele dagen
    01/05/2023

     


    Påsketid
    Søndagstekstrække  A


    Mandag i 4. uge i påsken (IV Ps).
    Helgener: Josef Arbejderen
    Hvis Josef fejres læses følgende tekster


    Læsning ApG 11, 1-18

    Apostlene og brødrene rundt om i Judæa hørte, at også hedningerne havde taget imod Guds ord. Og da Peter kom op til Jerusalem, gik jøderne i rette med ham og sagde: »Du har besøgt ikke-jøder og spist sammen med dem.« Men Peter gav sig til at forklare dem i rækkefølge, hvad der var sket, og sagde: »Jeg opholdt mig i Joppe; og mens jeg bad, faldt jeg i henrykkelse og havde et syn, noget, der kom ned fra himlen og lignede en stor dug, blev sænket ned ved de fire hjørner, og den kom helt ned til mig. Jeg stirrede på den og blev ved med at se, og jeg så jordens firbenede dyr, vilde dyr og krybdyr og himlens fugle. Og jeg hørte en røst sige til mig: Rejs dig, Peter, slagt og spis! Men jeg svarede: Ikke tale om, Herre, for jeg har aldrig taget noget som helst vanhelligt eller urent i min mund. For anden gang talte røsten fra himlen: Hvad Gud har erklæret for rent, må du ikke kalde vanhelligt. Dette skete tre gange, og det hele blev igen taget op til himlen. I det samme stod der tre mænd ved det hus, hvor vi opholdt os, de var sendt til mig fra Cæsarea. Og Ånden sagde til mig, at jeg skulle gå med uden betænkelighed. De seks brødre her fulgte også med, og vi kom ind i mandens hus. Han fortalte os, hvordan han havde set englen stå i hans hus og sige: Send bud til Joppe efter Simon med tilnavnet Peter. Han vil tale de ord til dig, ved hvilke du og hele din husstand skal blive frelst. Og næppe var jeg begyndt at tale, før Helligånden kom over dem, ligesom den kom over os i den første tid. Da mindedes jeg Herrens ord, at han har sagt: Johannes døbte med vand, men I skal døbes med Helligånden. Når nu Gud har givet dem den samme gave, som vi fik, da vi var kommet til tro på Herren Jesus Kristus, hvordan skulle jeg så kunne hindre Gud i noget?« Da de hørte det, blev de rolige og priste Gud og sagde: »Så har Gud da også givet hedningerne omvendelsen til livet.«

    Vekselsang Sl 42,2-3.Ps 43,3.4

    R. Min sjæl tørster efter Gud, den levende Gud.

    eller:

    Halleluja!

    Som hjorten skriger
    ved det udtørrede vandløb,
    sådan skriger min sjæl
    efter dig, Gud.

    Min sjæl tørster efter Gud,
    den levende Gud.
    Hvornår kan jeg komme
    og se Guds ansigt?

    Send dit lys og din sandhed,
    de skal lede mig,
    bringe mig til dit hellige bjerg
    og til din bolig.

    Så kan jeg komme til Guds alter,
    til Gud, min glæde og min fryd,
    og takke dig med citerspil,
    Gud, min Gud.

    Akklamation til Evangeliet Joh 10,14

    Halleluja!
    Jeg er den gode hyrde – siger Herren.
    Jeg kender mine får, og mine får kender mig.

    Evangelium Joh 10, 1-10

    På den tid sagde Jesus: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der ikke går ind i fårefolden gennem døren, men klatrer over et andet sted, han er en tyv og en røver. Men den, der går ind gennem døren, er fårenes hyrde. For ham lukker dørvogteren op, og fårene hører hans røst, og han kalder sine egne får ved navn og fører dem ud. Når han har fået alle sine får ud, går han foran dem, og de følger ham, fordi de kender hans røst. Men en fremmed vil de aldrig følge; de vil tværtimod flygte fra ham, fordi de ikke kender de fremmedes røst.« Med dette billede talte Jesus til dem, men de forstod ikke, hvad det var, han talte til dem om.

    Jesus sagde da igen: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Jeg er døren til fårene. Alle de, der er kommet før mig, er tyve og røvere, men fårene hørte ikke på dem. Jeg er døren. Den, der går ind gennem mig, skal blive frelst; han skal gå ind og gå ud og finde græsgange. Tyven kommer kun for at stjæle og slagte og ødelægge. Jeg er kommet, for at de skal have liv og have i overflod.«

2
  • Tirsdag i 4. uge i påsken

    Tirsdag i 4. uge i påsken

    Hele dagen
    02/05/2023


    Påsketid
    Søndagstekstrække A


    Tirsdag i 4. uge i påsken (IV Ps).
    Helgener: Athanasius, biskop og kirkelærer († 373)


    Læsning ApG 11, 19-26

    De, der var blevet spredt under den forfølgelse, der udbrød i anledning af Stefanus, rejste nu rundt helt til Fønikien og Cypern og Antiokia, men forkyndte kun ordet for jøder. Men blandt dem var der nogle cyprioter og kyrenæere, som kom til Antiokia og også talte til grækerne og forkyndte evangeliet om Herren Jesus. Og Herrens hånd var med dem, så et stort antal kom til tro og vendte om til Herren.

    Rygtet om dem kom menigheden i Jerusalem for øre, og de sendte Barnabas til Antiokia. Da han kom dertil og erfarede Guds nåde, blev han glad og formanede alle til at holde sig til Herren med beslutsomt hjerte. For han var en god mand, fyldt af Helligånd og tro. Og en stor skare blev vundet for Herren. Barnabas tog så af sted til Tarsus for at opsøge Saulus, og da han havde fundet ham, tog han ham med til Antiokia; og så var de sammen et helt år i menigheden og underviste en stor skare. Og det var i Antiokia, at man første gang kaldte disciplene kristne.

    Vekselsang Sl 87,1-3.4-5.6-7

    R. Lovsyng Herren, alle I folk!

    eller:

    Halleluja!

    Han har grundlagt sin by på hellige bjerge.
    Herren elsker Zions porte
    mest af alle Jakobs boliger.
    Herlige ting siges om dig,
    du Guds by.

    Jeg nævner Rahab og Babylon
    blandt dem, der kender mig,
    ja, Filistæa og Tyrus tillige med Nubien,
    dér er de født.

    Men om Zion hedder det:
    Her er hver og én født,
    den Højeste har selv grundfæstet den.

    Herren skriver folkene op,
    dér er de født.
    Dansende synger de:
    Alle mine kilder er i dig.

    Akklamation til Evangeliet Joh 10,27

    Halleluja.
    Mine får hører min røst – siger Herren,
    og jeg kender dem, og de følger mig.

    Evangelium Joh 10, 22-30

    Festen for genindvielsen af templet i Jerusalem kom; det var vinter, og Jesus gik rundt på tempelpladsen, i Salomos Søjlegang. Da slog jøderne ring omkring ham og spurgte: »Hvor længe vil du holde os hen? Hvis du er Kristus, så sig os det ligeud.« Jesus svarede dem: »Jeg har sagt det til jer, og I tror det ikke. De gerninger, jeg gør i min faders navn, de vidner om mig. Men I tror ikke, fordi I ikke hører til mine får. Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig, og jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd. Det, min fader har givet mig, er større end alt andet, og ingen kan rive det ud af min faders hånd. Jeg og Faderen er ét.«

3
  • FILIP og JAKOB, apostle

    FILIP og JAKOB, apostle

    Hele dagen
    03/05/2023


    Helgener: FILIP og JACOB, apostle(f)


    Læsning 1 Kor 15, 1-8

    Brødre, jeg vil gøre jer bekendt med det evangelium, som jeg har forkyndt jer, det som I også har taget imod, som I også står i, og som I også frelses ved, hvis I da holder fast ved det ord, hvormed jeg forkyndte jer det ellers var det til ingen nytte, I kom til tro.

    Jeg overleverede jer nemlig først og fremmest, hvad jeg også selv har modtaget: at Kristus døde for vore synder efter Skrifterne, at han blev begravet, at han opstod på den tredje dag efter Skrifterne, og at han blev set af Kefas og dernæst af de tolv. Dernæst blev han set af over fem hundrede brødre på én gang, de fleste af dem er endnu i live, men nogle er sovet hen. Dernæst blev han set af Jakob, siden af alle apostlene. Men sidst af alle blev han også set af et misfoster som mig.

    Vekselsang Sl 19,2-3.4-5ab

    R. Deres røst når ud over hele jorden.

    Himlen fortæller om Guds herlighed,
    hvælvingen beretter om hans hænders værk;
    dag forkynder det til dag,
    nat kundgør det til nat.

    Der lyder ingen ord, ingen tale,
    uden at deres røst høres;
    deres røst når ud over hele jorden,
    deres ord til verdens ende.

    Akklamation til Evangeliet Joh 14,6b&9c

    Halleluja!
    Jeg er vejen og sandheden og livet;
    Filip, den, der har set mig, har set Faderen.

    Evangelium Joh 14,6-14

    Jesus sagde til Filip: »Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig. Kender I mig, vil I også kende min fader. Og fra nu af kender I ham og har set ham.«

    Filip sagde til ham: »Herre, vis os Faderen, og det er nok for os.« Jesus sagde til ham: »Så lang tid har jeg været hos jer, og du kender mig ikke, Filip? Den, der har set mig, har set Faderen; hvordan kan du så sige: Vis os Faderen? Tror du ikke, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig? De ord, jeg siger til jer, taler jeg ikke af mig selv; men Faderen, som bliver i mig, gør sine gerninger. Tro mig, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig; hvis ikke, så tro på grund af selve gerningerne. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der tror på mig, han skal også gøre de gerninger, jeg gør, ja, gøre større gerninger end dem, for jeg går til Faderen; og hvad I end beder om i mit navn, det vil jeg gøre, for at Faderen må blive herliggjort i Sønnen. Beder I mig om noget i mit navn, vil jeg gøre det.«

4
  • Torsdag i 4. uge i påsken

    Torsdag i 4. uge i påsken

    Hele dagen
    04/05/2023


    Påsketid
    Søndagstekstrække A


    Torsdag i 4. uge i påsken (IV Ps)
    Helgener:


    Læsning ApG 13,13-25

    Paulus og hans ledsagere sejlede ud fra Pafos og kom til Perge i Pamfylien, men Johannes forlod dem og vendte tilbage til Jerusalem; de andre rejste videre fra Perge og nåede til Antiokia i Pisidien. På sabbatten gik de hen i synagogen og satte sig; efter oplæsningen fra loven og profeterne sendte synagogeforstanderne bud ned til dem: »Brødre, hvis I har en formaningstale til folket, så tal!«

    Da rejste Paulus sig, gav tegn med hånden og sagde: »Israelitter og I, der frygter Gud, hør på mig! Dette folks Gud, Israels Gud, har udvalgt vore fædre. Han gjorde folket stort under opholdet i det fremmede, i Egypten, og førte dem ud derfra med løftet arm. I næsten fyrre år sørgede han for dem i ørkenen, og efter at han havde udryddet syv folkeslag i Kana’an, lod han dem tage deres land i besiddelse; så gik der omkring fire hundrede og halvtreds år. Og derefter gav Gud dem dommere frem til profeten Samuel. Derpå bad de om en konge, og Gud gav dem i fyrre år Saul, søn af Kish, af Benjamins stamme. Så afsatte Gud ham og oprejste David til konge over dem. Om ham vidnede Gud og sagde: Jeg har fundet David, søn af Isaj, en mand efter mit hjerte; han skal udføre alt det, jeg vil. Af hans slægt har Gud givet Israel en frelser, som han havde lovet, Jesus. Forud for hans fremtræden havde Johannes prædiket omvendelsesdåb for hele Israels folk. Da Johannes stod ved enden af sit livsløb, sagde han: Jeg er ikke, hvad I anser mig for at være. Men efter mig kommer en, hvis sko jeg ikke er værdig til at tage af.

    Vekselsang Sl 89,2-3.21-22.25&27

    R. Om Herrens store godhed vil jeg synge for evigt.

    eller:

    Halleluja!

    Om Herrens store godhed vil jeg synge for evigt,
    i slægt efter slægt skal min mund forkynde din trofasthed.
    Jeg siger: Evigt bygges din godhed,
    i himlen grundfæster du din trofasthed.

    Jeg har fundet min tjener David,
    jeg har salvet ham med min hellige olie.
    Min hånd støtter ham,
    ja, min arm giver ham styrke.

    Min trofasthed og godhed skal være med ham,
    i mit navn skal hans horn løftes.
    Han skal råbe til mig: Du er min fader,
    min Gud, min frelses klippe.

    Akklamation til Evangeliet Åb 1,5ab

    Halleluja!
    Jesus Kristus, vidnet, den troværdige, den førstefødte af de døde
    elsker os og han har løst os fra vore synder med sit blod.

    Evangelium Joh 13, 16-20

    Efter at Jesus havde vasket apostlenes fødder, sagde han: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: En tjener er ikke større end sin herre, og en udsending ikke større end den, der har sendt ham. Når I ved det, er I salige, hvis I gør det.

    Jeg taler ikke om jer alle; jeg ved, hvem jeg har udvalgt, men Skriftens ord må gå i opfyldelse:

    Den, der spiser brødet med mig,
    har løftet hælen imod mig.

    Jeg siger det til jer allerede nu, inden det sker, for at I, når det er sket, skal tro, at jeg er den, jeg er. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der tager imod, hvem jeg end sender, tager imod mig, og den, der tager imod mig, tager imod ham, der har sendt mig.«

5
  • Fredag i 4. uge i påsken

    Fredag i 4. uge i påsken

    Hele dagen
    05/05/2023


    Påsketid
    Søndagstekstrække A


    Fredag i 4. uge i påsken (IV Ps)
    Helgener:
    (Store Bededag)


    Læsning ApG 13,26-33

    Paulus og hans ledsagere kom til Antiokia i Pisidien. På sabbatten gik han hen i synagogen og han sagde:

    »Brødre, I som er børn af Abrahams slægt, og I andre her, som frygter Gud! Det er til os, ordet om denne frelse er blevet sendt. For Jerusalems indbyggere og deres ledere kendte ham ikke, de dømte ham og opfyldte derved profeternes ord, som læses op hver sabbat. Og selv om de ikke fandt noget grundlag for dødsdom, bad de Pilatus om at lade ham henrette. Da de havde udført alt det, der står skrevet om ham, tog de ham ned fra korset og lagde ham i en grav. Men Gud oprejste ham fra de døde, og i mange dage viste han sig for dem, der var fulgt med ham fra Galilæa til Jerusalem, og de er nu hans vidner over for folket. Og vi forkynder jer det evangelium, at løftet, der blev givet til fædrene, har Gud opfyldt for os, deres børn, da han lod Jesus opstå, sådan som der står skrevet i den anden salme:

    Du er min søn,
    jeg har født dig i dag.«

    Vekselsang Sl 2,6-7.8-9.10-11

    R. Du er min søn, jeg har født dig i dag!

    eller:

    Halleluja!

    »Jeg har indsat min konge
    på Zion, mit hellige bjerg!«
    Jeg vil forkynde, hvad Herren har bestemt:
    Han sagde til mig: »Du er min søn,
    jeg har født dig i dag.

    På din bøn giver jeg dig folkene som ejendom
    og den vide jord som arvelod.
    Du skal knuse dem med et jernscepter,
    sønderslå dem som pottemagerens kar.«

    I konger, vær nu kloge,
    tag imod råd, I jordens dommere:
    Tjen Herren i frygt!

    Akklamation til Evangeliet Joh 14,6

    Halleluja.
    Jeg er vejen og sandheden og livet;
    ingen kommer til Faderen uden ved mig.

    Evangelium Joh 14,1-6

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud, og tro på mig! I min faders hus er der mange boliger; hvis ikke, ville jeg så have sagt, at jeg går bort for at gøre en plads rede for jer? Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at også I skal være, hvor jeg er. Og hvor jeg går hen, derhen kender I vejen.« Thomas sagde til ham: »Herre, vi ved ikke, hvor du går hen, hvordan kan vi så kende vejen?« Jesus sagde til ham: »Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig.«

6
  • Lørdag i 4. uge i påsken

    Lørdag i 4. uge i påsken

    Hele dagen
    06/05/2023


    Påsketid
    Søndagstekstrække A


    Lørdag i 4. uge i påsken (IV Ps)
    Helgener:
    Bededag for præste-og ordenskald


    Læsning ApG 13,44-52

    Den følgende sabbat var næsten hele byen kommet sammen for at høre Herrens ord. Da jøderne så skarerne, blev de fulde af misundelse, og det, Paulus sagde, modsagde de og spottede. Men Paulus og Barnabas talte med frimodighed og sagde: »Guds ord måtte forkyndes for jer først. Men siden I afviser det og ikke anser jer selv for værdige til evigt liv, så vender vi os til hedningerne. For således har Herren befalet os det:

    Jeg har gjort dig til lys for folkene,
    for at du skal være til frelse til jordens ende.«

    Da hedningerne hørte det, blev de glade, og de priste Herrens ord; og alle, som var bestemt til evigt liv, kom til tro. Og Herrens ord blev udbredt i hele landet. Men jøderne fik ophidset de fornemme gudfrygtige kvinder og byens førende mænd og rejste en forfølgelse mod Paulus og Barnabas; og de jog dem ud, væk fra deres egn. Men de rystede støvet af fødderne mod dem og rejste så til Ikonion, og disciplene blev fyldt af glæde og Helligånd.

    Vekselsang Sl 98,1.2-3ab.3cd-4

    R. Hele den vide jord har set, vor Guds frelse.

    eller:

    Halleluja!

    Syng en ny sang for Herren,
    for han har udført undere;
    hans højre hånd og hellige arm
    har skaffet ham sejr.

    Herren har kundgjort sin frelse,
    for folkenes øjne
    har han åbenbaret sin retfærdighed.
    Han har husket på sin godhed
    og sin trofasthed mod Israels hus.

    Hele den vide jord har set,
    vor Guds frelse.
    Bryd ud i fryderåb for Herren, hele jorden,
    bryd ud i jubel og lovsang!

    Akklamation til Evangeliet Joh 8,31b-32

    Halleluja!
    Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple,
    og I skal lære sandheden at kende – siger Herren.

    Evangelium Joh 14,7-14

    Jesus sagde til sine disciple: »Kender I mig, vil I også kende min fader. Og fra nu af kender I ham og har set ham.«

    Filip sagde til ham: »Herre, vis os Faderen, og det er nok for os.« Jesus sagde til ham: »Så lang tid har jeg været hos jer, og du kender mig ikke, Filip? Den, der har set mig, har set Faderen; hvordan kan du så sige: Vis os Faderen? Tror du ikke, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig? De ord, jeg siger til jer, taler jeg ikke af mig selv; men Faderen, som bliver i mig, gør sine gerninger. Tro mig, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig; hvis ikke, så tro på grund af selve gerningerne. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der tror på mig, han skal også gøre de gerninger, jeg gør, ja, gøre større gerninger end dem, for jeg går til Faderen; og hvad I end beder om i mit navn, det vil jeg gøre, for at Faderen må blive herliggjort i Sønnen. Beder I mig om noget i mit navn, vil jeg gøre det.

7
  • 5. SØNDAG I PÅSKEN A

    5. SØNDAG I PÅSKEN A

    Hele dagen
    07/05/2023


    Påsketid
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække I


    5. søndag i påsken (I Ps)
    Helgener:
    28-årsdagen for biskop Czeslaw Kozons bispevielse (1995)
    Mindes i menighedens forbønner


    1. læsning ApG 6,1-7

    Da der i de dage blev stadig flere disciple, begyndte hellenisterne at skumle over hebræerne, fordi enkerne hos dem blev tilsidesat ved den daglige uddeling. De tolv sammenkaldte så hele discipelskaren og sagde: “Det er ikke rigtigt, at vi forsømmer Guds ord for at varetage tjenesten ved bordene. Find derfor blandt jer selv, brødre, syv velanskrevne mænd, fyldt af ånd og visdom, som vi kan sætte til denne opgave, men selv vil vi fortsat holde os til bønnen og tjenesten for ordet.” Dette forslag tilsluttede hele forsamlingen sig, og de valgte Stefanus, en mand fuld af tro og Helligånd, Filip, Prokoros, Nikanor, Timon, Parmenas og Nikolaos, en proselyt fra Antiokia. Dem fremstillede de for apostlene, som bad og lagde hænderne på dem.

    Guds ord havde fremgang, og tallet på disciple i Jerusalem blev større og større; også en stor gruppe præster blev lydige mod troen.

    Vekselsang Sl 33,1-2.4-5.18-19

    R. Lad din godhed komme over os, Herre,
    for vi venter på dig.
    eller:

    Halleluja!

    Bryd ud i jubel for Herren, I retfærdige,
    lovsang er dejlig for de retskafne.
    Pris Herren med citer,
    spil for ham på tistrenget harpe.

    Herrens ord er sandt,
    alt, hvad han gør, står fast.
    Han elsker ret og retfærdighed,
    Herrens godhed fylder jorden.

    Men Herrens øjne hviler på dem, der frygter ham,
    og som venter på hans godhed,
    så han redder dem fra døden
    og holder dem i live under hungersnød.

    2. læsning 1 Pet 2,4-9

    Kom til ham, den levende sten, som blev vraget af mennesker, men er udsøgt og kostbar for Gud, og lad jer selv som levende sten bygges op til et åndeligt hus, til et helligt præsteskab, der bringer åndelige ofre, som takket være Jesus Kristus er kærkomne for Gud. For der står i Skriften:

    Se, i Zion lægger jeg en hjørnesten,
    udvalgt og kostbar.
    Den, der tror på ham, skal ikke blive til skamme.
    For jer, som tror, er den altså kostbar; men for dem, som ikke tror,
    er den sten, bygmestrene vragede,
    blevet hovedhjørnesten
    og en anstødssten, en klippe til at snuble over;
    det er dem, der tager anstød i deres ulydighed mod ordet, og dertil var de også bestemt.
    Men I er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et ejendomsfolk, for at I skal forkynde hans guddomsmagt, han som kaldte jer ud af mørket til sit underfulde lys.

    Akklamation til Evangeliet Joh 14,6

    Halleluja!
    Jeg er vejen og sandheden og livet, siger Herren;
    ingen kommer til Faderen uden ved mig.

    Evangelium Joh 14,1-12

    På den tid sagde Jesus til sine disciple:

    “Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud, og tro på mig! I min faders hus er der mange boliger; hvis ikke, ville jeg så have sagt, at jeg går bort for at gøre en plads rede for jer? Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at også I skal være, hvor jeg er. Og hvor jeg går hen, derhen kender I vejen.” Thomas sagde til ham: “Herre, vi ved ikke, hvor du går hen, hvordan kan vi så kende vejen?” Jesus sagde til ham: “Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig. Kender I mig, vil I også kende min fader. Og fra nu af kender I ham og har set ham.”

    Filip sagde til ham: “Herre, vis os Faderen, og det er nok for os.” Jesus sagde til ham: “Så lang tid har jeg været hos jer, og du kender mig ikke, Filip? Den, der har set mig, har set Faderen; hvordan kan du så sige: Vis os Faderen? Tror du ikke, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig? De ord, jeg siger til jer, taler jeg ikke af mig selv; men Faderen, som bliver i mig, gør sine gerninger. Tro mig, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig; hvis ikke, så tro på grund af selve gerningerne. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der tror på mig, han skal også gøre de gerninger, jeg gør, ja, gøre større gerninger end dem, for jeg går til Faderen.”

8
  • Mandag i 5. uge i påsken

    Mandag i 5. uge i påsken

    Hele dagen
    08/05/2023


    Påsketid
    Søndagstekstrække A


    Mandag i 5. uge i påsken (I Ps).
    Helgener:


    Læsning ApG 14,5-18

    Da Paulus og Barnabas blev klar over, at både hedninger og jøder samt deres ledere havde i sinde at mishandle og stene dem, flygtede de til Lykaonien, til byerne Lystra og Derbe og deres omegn. Også dér forkyndte de evangeliet.

    I Lystra sad der en mand, som ikke kunne bruge sine ben; han var lam fra moders liv og havde aldrig kunnet gå. Denne mand lyttede, når Paulus talte. Paulus så fast på ham, og da han så, at manden havde tro til at blive frelst, sagde han med høj røst: »Rejs dig og stå på dine ben!« Da sprang han op og kunne gå.

    Da folk så, hvad Paulus havde gjort, råbte de højt på lykaonisk: »Guderne er i menneskeskikkelse kommet ned til os!« Og de kaldte Barnabas Zeus og Paulus Hermes, fordi det var ham, der førte ordet. Præsten ved Zeustemplet uden for byen kom hen til byporten med tyre og kranse og ville ofre sammen med folkemængden. Da apostlene Barnabas og Paulus hørte det, flængede de deres kapper, styrtede ind i folkemængden og råbte: »Mennesker dog! Hvorfor gør I det? Vi er jo mennesker ligesom I. Vi forkynder, at I skal vende om fra disse tomme guder til den levende Gud, som har skabt himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer. I tidligere tider har Gud ladet alle hedninger gå deres egne veje, og alligevel har han vidnet om sig selv gennem sine velgerninger ved at give jer regn fra himlen og frugtbare årstider, ved at mætte jer og ved at fylde jeres hjerter med glæde.« Med disse ord fik de med nød og næppe folk fra at ofre til dem.

    Vekselsang Sl 115,1-2.3-4.15-16

    R. Ikke os, Herre, ikke os,
    men dit navn skal du give ære.

    eller:

    Halleluja!

    Ikke os, Herre, ikke os,
    men dit navn skal du give ære,
    for din godheds og troskabs skyld.
    Hvorfor spørger folkene:
    »Hvor er deres Gud?«

    Når vores Gud er i himlen
    og gør alt, hvad han vil?
    Deres gudebilleder er sølv og guld,
    menneskehænders værk.

    I er velsignet af Herren,
    himlens og jordens skaber!
    Himlen er Herrens himmel,
    men jorden gav han menneskene.

    Akklamation til Evangeliet Joh 14,26

    Halleluja!
    Helligånden skal lære jer alt
    og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer.

    Evangelium Joh 14, 21-26

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Den, der har mine bud og holder dem, han er den, der elsker mig; og den, der elsker mig, skal elskes af min fader; også jeg skal elske ham og give mig til kende for ham.«

    Judas, ikke Iskariot, sagde til ham: »Herre, hvordan kan det være, at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?« Jesus svarede ham: »Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord, og min fader vil elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham. Den, der ikke elsker mig, holder ikke fast ved mine ord. Og det ord, I hører, er ikke mit, men Faderens, som har sendt mig.

    Sådan har jeg talt til jer, mens jeg endnu var hos jer. Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer.«

9
  • Tirsdag i 5. uge i påsken

    Tirsdag i 5. uge i påsken

    Hele dagen
    09/05/2023


    Påsketid
    Søndagstekstrække A


    Tirsdag i 5. uge i påsken (I Ps).
    Helgener:


    Læsning ApG 14,19-28

    I de dage kom der nogle jøder fra Antiokia og Ikonion, som fik folk overtalt, så de stenede Paulus; de slæbte ham uden for byen i den tro, at han var død. Men disciplene slog kreds om Paulus, og han rejste sig op og gik ind i byen. Næste dag drog han sammen med Barnabas til Derbe.

    De forkyndte også evangeliet i denne by og fik mange gjort til disciple. Så rejste de tilbage til Lystra, Ikonion og Antiokia. De styrkede disciplene og formanede dem til at blive i troen og sagde: »Igennem mange trængsler skal vi gå ind i Guds rige.« I hver menighed udpegede de derpå ældste for dem, og efter bøn og faste overgav de dem til Herren, som de var kommet til tro på. Så rejste de gennem Pisidien og kom til Pamfylien; og da de havde forkyndt ordet i Perge, tog de ned til Attalia. Derfra sejlede de til Antiokia, hvor de var blevet overgivet til Guds nåde for at gøre det arbejde, som de nu havde fuldført. Og da de var ankommet, samlede de menigheden og fortalte om alt, hvad Gud havde gjort mod dem, og at Gud havde åbnet en dør til tro for hedningerne. Og de tilbragte ikke så kort tid dér sammen med disciplene.

    Vekselsang Sl 145,10-11.12-13ab. 21

    R. Dine venner, Herre,
    vil kundgøre dit kongedømmes prægtige herlighed.

    eller:

    Halleluja!

    Alle dine skabninger, Herre, takker dig,
    dine fromme priser dig.
    De fortæller om dit herlige kongedømme
    og taler om din styrke.

    De vil kundgøre hans vælde for menneskene,
    hans kongedømmes prægtige herlighed.
    Dit kongedømme består i al evighed,
    dit herredømme i slægt efter slægt.

    Min mund skal forkynde Herrens pris,
    alle mennesker skal prise hans hellige navn,
    for evigt og altid.

    Akklamation til Evangeliet Luk 24,26

    Halleluja.
    Kristus skulle lide og opstå fra de døde
    og gå ind til sin herlighed.

    Evangelium Joh 14, 27-31a

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver jer ikke, som verden giver. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst! I har hørt, at jeg har sagt til jer: Jeg går bort, og jeg kommer til jer. Hvis I elskede mig, ville I glæde jer over, at jeg går til Faderen, for Faderen er større end jeg. Nu har jeg sagt det til jer, før det sker, for at I skal tro, når det sker. Jeg skal ikke tale meget med jer mere, for verdens fyrste kommer; og mig kan han intet gøre, men det sker, for at verden skal forstå, at jeg elsker Faderen og gør sådan, som Faderen har påbudt mig.«

10
  • Onsdag i 5. uge i påsken

    Onsdag i 5. uge i påsken

    Hele dagen
    10/05/2023


    Påsketid
    Søndagstekstrække A


    Onsdag i 5. uge i påsken (I Ps).
    Helgener: Johannes de Àvila, præst og kirkelærer († 1569)


    Læsning ApG 15, 1-6

    I de dage kom der nogle folk ned fra Judæa og ville belære brødrene: »Hvis I ikke omskæres efter Moses’ skik, kan I ikke blive frelst.« Da det førte til strid og ikke så lidt diskussion mellem Paulus og Barnabas og disse folk, besluttede man, at Paulus og Barnabas og nogle andre af dem skulle drage op til apostlene og de ældste i Jerusalem for at tale om dette stridsspørgsmål. De blev så udstyret til rejsen af menigheden og tog gennem Fønikien og Samaria; her fortalte de om hedningernes omvendelse og vakte stor glæde hos alle brødrene. Da de kom til Jerusalem, blev de modtaget af menigheden og apostlene og de ældste og fortalte om alt, hvad Gud havde gjort mod dem. Men nogle troende fra farisæernes parti rejste sig og sagde: »Man bør omskære dem og pålægge dem at holde Moseloven.« Apostlene og de ældste trådte sammen for at drøfte denne sag.

    Vekselsang Sl 122,1-2.3-4a.4b-5

    R. Lad os drage ti Herrens hus.

    eller:

    Halleluja!

    Jeg blev glad, da de sagde til mig:
    Lad os drage til Herrens hus!
    Nu står vore fødder
    i dine porte, Jerusalem.

    Jerusalem, du er bygget som byen,
    hvor folk forsamler sig.
    Her drager stammerne op,
    Herrens stammer.

    Det er en vedtægt i Israel,
    at Herrens navn skal prises.
    Her står dommersæder,
    tronstole for Davids hus.

    Akklamation til Evangeliet Joh 15,4. 5b

    Halleluja!
    Bliv i mig, og jeg bliver i jer – siger Herren.
    Den, der bliver i mig bærer megen frugt.

    Evangelium Joh 15,1-8

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Jeg er det sande vintræ, og min fader er vingårdsmanden. Hver gren på mig, som ikke bærer frugt, den fjerner han, og hver gren, som bærer frugt, den renser han, for at den skal bære mere frugt. I er allerede rene på grund af det ord, jeg har talt til jer. Bliv i mig, og jeg bliver i jer. Ligesom en gren ikke kan bære frugt af sig selv, men kun når den bliver på vintræet, sådan kan I det heller ikke, hvis I ikke bliver i mig. Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre. Den, der ikke bliver i mig, kastes væk som en gren og visner; man samler dem sammen og kaster dem i ilden, og de bliver brændt. Hvis I bliver i mig, og mine ord bliver i jer, så bed om, hvad I vil, og I skal få det. Derved herliggøres min fader, at I bærer megen frugt og bliver mine disciple.«

     

11
  • Torsdag i 5. uge i påsken

    Torsdag i 5. uge i påsken

    Hele dagen
    11/05/2023


    Påsketid
    Søndagstekstrække A


    Torsdag i 5. uge i påsken (I Ps).
    Helgener:


    Læsning ApG 15, 7-21

    Efter megen diskussion rejste Peter sig og sagde: »Brødre, I ved, at Gud for længe siden blandt jer udvalgte mig, for at hedningerne af min mund skulle høre evangeliets ord og komme til tro. Og Gud, som kender hjerterne, har bekræftet det ved at give dem Helligånden ligesom os. Og han har ikke gjort forskel på os og dem, idet han har renset deres hjerter ved troen. Hvorfor udæsker I da Gud ved at lægge et åg på disciplenes nakke, som hverken vore fædre eller vi har magtet at bære? Men vi tror, at vi bliver frelst ved Herren Jesu nåde på samme måde som de.«

    Hele forsamlingen tav stille og lyttede, mens Barnabas og Paulus fortalte om alle de tegn og undere, som Gud havde gjort blandt hedningerne gennem dem.

    Da de tav, tog Jakob ordet og sagde: »Brødre, hør på mig! Simeon har fortalt, hvordan Gud allerede har sørget for at skaffe sig et folk af hedninger for sit navn. Og det stemmer overens med profeternes ord, sådan som der står skrevet: Derefter vender jeg tilbage og genopbygger Davids faldne hytte; jeg genopbygger det, der er revet ned, og genrejser den, så at de øvrige mennesker kan søge Herren, alle de folk, som mit navn er nævnt over, siger Herren, som har gjort dette kendt fra evighed af. Derfor mener jeg, at vi ikke skal skabe vanskeligheder for de hedninger, der vender om til Gud, men skrive til dem, at de skal holde sig fra besmittelse med afguder og fra utugt og fra kød af kvalte dyr og fra blod. For Moses har fra gammel tid sine forkyndere i alle byer og læses op i synagogerne hver eneste sabbat.«

    Vekselsang Sl 96,1-2a.2b-3.10

    R. Fortæl om Herrens herlighed blandt alle folkene.

    eller:

    Halleluja!

    Syng en ny sang for Herren,
    syng for Herren, hele jorden!
    Syng for Herren, pris hans navn.

    Forkynd hans frelse dag efter dag!
    Fortæl om hans herlighed blandt folkene,
    om hans undere blandt alle folkeslag!

    Råb det ud blandt folkene: Herren er konge!
    Ja, jorden står fast, den rokkes ikke.
    Han dømmer folkene med retskaffenhed.

    Akklamation til Evangeliet Joh 10,27

    Halleluja!
    Mine får hører min røst – siger Herren,
    og jeg kender dem, og de følger mig.

    Evangelium Joh 15,9-11

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: » Som Faderen har elsket mig, har også jeg elsket jer; bliv i min kærlighed. Hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt min faders bud og bliver i hans kærlighed. Sådan har jeg talt til jer, for at min glæde kan være i jer og jeres glæde blive fuldkommen.«

12
  • Fredag i 5. uge i påsken

    Fredag i 5. uge i påsken

    Hele dagen
    12/05/2023


    Påsketid
    Søndagstekstrække A


    Fredag i 5. uge i påsken (I Ps)
    Helgener: Nereus og Achilleus, martyrer († 1.årh.)
    —————Pancratius, martyr († 304)


    Læsning ApG 15,22-31

    I de dage besluttede apostlene og de ældste sammen med hele menigheden at udvælge nogle af dens mænd og sende dem til Antiokia sammen med Paulus og Barnabas. Det blev Judas, der kaldtes Barsabbas, og Silas, som var ledende mænd blandt brødrene. De fik denne skrivelse med: »Apostlene og de ældste, jeres brødre, hilser vore brødre af hedensk herkomst i Antiokia og Syrien og Kilikien. Vi har hørt, at der er kommet nogle fra os, som har forvirret jer og foruroliget jer med deres ord; men vi har ikke givet dem noget påbud. Derfor har vi i enighed besluttet at udvælge nogle mænd og sende dem til jer sammen med vor kære Barnabas og Paulus. Det er mænd, som har vovet deres liv for vor Herre Jesu Kristi navn. Vi sender altså Judas og Silas, for at de mundtligt kan fortælle jer det samme. For Helligånden og vi har besluttet ikke at lægge nogen anden byrde på jer end dette nødvendige, at I skal holde jer fra kød, der ofres til afguder, og fra blod og fra kød af kvalte dyr og fra utugt. Ved at holde jer fri af det handler I ret. Lev vel!« Så blev de sendt af sted, og de kom til Antiokia, hvor de samlede hele menigheden og overrakte brevet. Da de havde læst det, blev der glæde over denne formaning.

    Vekselsang Sl 57,8-9.10-12

    R. Jeg vil takke dig blandt folkene, Herre.

    eller:

    Halleluja!

    Mit hjerte er trygt, Gud,
    mit hjerte er trygt,
    jeg vil synge og spille.
    Vågn op, min sjæl,
    vågn op, harpe og citer,
    jeg vil vække morgenrøden.

    Jeg vil takke dig blandt folkene, Herre,
    jeg vil lovsynge dig blandt folkeslagene.
    For din godhed når helt op til himlen,
    din troskab til skyerne.
    Løft dig højt over himlen, Gud,
    lad din herlighed komme over hele jorden.

    Akklamation til Evangeliet Joh 15,15b

    Halleluja.
    Jeg kalder jer venner, siger Herren,
    for alt, hvad jeg har hørt af min fader,
    har jeg gjort kendt for jer.

    Evangelium Joh 15,12-17

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Dette er mit bud, at I skal elske hinanden, ligesom jeg har elsket jer. Større kærlighed har ingen end den at sætte sit liv til for sine venner. I er mine venner, hvis I gør, hvad jeg påbyder jer. Jeg kalder jer ikke længere tjenere, for tjeneren ved ikke, hvad hans herre gør; jeg kalder jer venner, for alt, hvad jeg har hørt af min fader, har jeg gjort kendt for jer. Det er ikke jer, der har udvalgt mig, men mig, der har udvalgt jer og sat jer til at gå ud og bære frugt og blive ved med at bære frugt, så Faderen kan give jer, hvad som helst I beder om i mit navn. Dette byder jeg jer, at I skal elske hinanden..«

13
  • Jomfru Maria af Fatima

    Jomfru Maria af Fatima

    Hele dagen
    13/05/2023


    Læsning Åb 11,19a; 12,1-6a. 10,ab

    Guds tempel i himlen blev åbnet, og hans pagts ark kunne ses i hans tempel;
    Og et stort tegn viste sig på himlen, en kvinde klædt i solen, med månen under sine fødder og med en krone af tolv stjerner på sit hoved.  Hun skulle føde, og hun skreg af smerte i sine fødselsveer.  Og der viste sig et andet tegn på himlen, en stor ildrød drage med syv hoveder og ti horn og syv kroner på sine hoveder.  Dens hale fejede en tredjedel af himlens stjerner bort og styrtede dem ned på jorden. Dragen stillede sig foran kvinden, der skulle føde, for at sluge hendes barn, så snart hun fødte.  Og hun fødte en søn, en dreng, som skal vogte alle folkeslagene med et jernscepter. Og hendes barn blev bortrykket til Gud og hans trone.  Men kvinden flygtede ud i ørkenen;

    Og jeg hørte en høj røst i himlen sige:
    Nu er frelsen og magten og Riget vor Guds
    og herredømmet hans salvedes,
    for vore brødres anklager er styrtet,
    han, som dag og nat anklagede dem for Gud.

    Vekselsang Ps 45,11-12. 14-15. 16-17

    R. Hør efter, min datter, lyt opmærksomt!

    Hør efter, min datter, lyt opmærksomt:
    Glem dit folk og din fars hus!
    Kongen begærer din skønhed,
    han er din herre, kast dig ned for ham!

    Hvor er kongedatteren prægtig!
    Hendes kjole har guldindfattede perler,
    i brogede klæder føres hun til kongen,
    jomfruerne er i hendes følge,
    hendes veninder føres til dig.

    De føres til dig under glædessang og jubel,
    og træder ind i kongens palads.
    Dine sønner skal træde i dine fædres sted,
    du skal gøre dem til fyrster over hele jorden.

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja!
    Lykkelig er du, hellige Jomfru Maria,
    og sandhed værdig til al lov og pris;
    for af dig er retfærdighedens sol oprunden,
    Kristus, vor Gud.

    Evangelium Luk 11,27-28

    På den tid, mens Jesus talte til folkeskaren, var der en kvinde i skaren, der råbte: »Saligt er det moderliv, som bar dig, og de bryster, du diede!«  Men han svarede: »Javist! Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det!«

  • Lørdag i 5. uge i påsken

    Lørdag i 5. uge i påsken

    Hele dagen
    13/05/2023


    Påsketid
    Søndagstekstrække A


    Lørdag i 5. uge i påsken (I Ps)
    Helgener: Den salige Jomfru Maria af Fatima
    Ad libitum læsninger til Den salige Jomfru Maria af Fatima


    Læsning ApG 16,1-10

    Paulus kom til Derbe og Lystra. Og se, dér var der en discipel ved navn Timotheus, som var søn af en troende jødisk kvinde og en græsk far. Timotheus var velanskrevet hos brødrene i Lystra og Ikonion. Ham ville Paulus gerne have til at rejse med sig, så han omskar ham af hensyn til jøderne i de egne; for alle vidste, at hans far var græker. Efterhånden som de rejste gennem byerne, overbragte de menighederne de bestemmelser, som apostlene og de ældste i Jerusalem havde vedtaget, og pålagde dem at leve efter dem. Således blev menighederne styrket i troen og voksede dagligt i tal.

    De rejste gennem Frygien og det galatiske land, da de af Helligånden var blevet hindret i at tale ordet i provinsen Asien. Og da de kom hen i nærheden af Mysien, forsøgte de at rejse til Bitynien, men det tillod Jesu ånd dem ikke. Så rejste de gennem Mysien og kom ned til Troas. Og om natten havde Paulus et syn: Der stod en mand fra Makedonien og bad ham: »Kom over til Makedonien og hjælp os!« Da han havde haft det syn, forsøgte vi straks at rejse til Makedonien, for vi forstod, at Gud havde kaldet os til at forkynde evangeliet for dem.

    Vekselsang Sl 100,2.3.5

    R. Bryd ud i fryderåb for Herren, hele jorden!

    eller:

    Halleluja!

    Bryd ud i fryderåb for Herren, hele jorden!
    Tjen Herren under glædessang,
    træd frem for ham under jubel!

    Forstå, at Herren er Gud,
    han har skabt os, og ham hører vi til,
    vi er hans folk og de får, han vogter.

    For Herren er god,
    hans trofasthed varer til evig tid,
    hans troskab i slægt efter slægt.

    Akklamation til Evangeliet Kol 3,1

    Halleluja!
    Når I nu er oprejst med Kristus,
    så søg det, som er i himlen,
    dér hvor Kristus sidder ved Guds højre hånd.

    Evangelium Joh 15, 18-21

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Når verden hader jer, skal I vide, at den har hadet mig før jer. Var I af verden, ville verden elske jer som sit eget; nu er I ikke af verden, men jeg har udvalgt jer af verden, derfor hader verden jer. Husk det ord, jeg sagde til jer: En tjener er ikke større end sin herre. Har de forfulgt mig, vil de også forfølge jer; har de holdt fast ved mit ord, vil de også holde fast ved jeres. Men alt det skal de gøre mod jer på grund af mit navn, fordi de ikke kender ham, som har sendt mig.«

  • Flere events
    • Jomfru Maria af Fatima
      Jomfru Maria af Fatima
      Hele dagen
      13/05/2023

      Læsning Åb 11,19a; 12,1-6a. 10,ab

      Guds tempel i himlen blev åbnet, og hans pagts ark kunne ses i hans tempel;
      Og et stort tegn viste sig på himlen, en kvinde klædt i solen, med månen under sine fødder og med en krone af tolv stjerner på sit hoved.  Hun skulle føde, og hun skreg af smerte i sine fødselsveer.  Og der viste sig et andet tegn på himlen, en stor ildrød drage med syv hoveder og ti horn og syv kroner på sine hoveder.  Dens hale fejede en tredjedel af himlens stjerner bort og styrtede dem ned på jorden. Dragen stillede sig foran kvinden, der skulle føde, for at sluge hendes barn, så snart hun fødte.  Og hun fødte en søn, en dreng, som skal vogte alle folkeslagene med et jernscepter. Og hendes barn blev bortrykket til Gud og hans trone.  Men kvinden flygtede ud i ørkenen;

      Og jeg hørte en høj røst i himlen sige:
      Nu er frelsen og magten og Riget vor Guds
      og herredømmet hans salvedes,
      for vore brødres anklager er styrtet,
      han, som dag og nat anklagede dem for Gud.

      Vekselsang Ps 45,11-12. 14-15. 16-17

      R. Hør efter, min datter, lyt opmærksomt!

      Hør efter, min datter, lyt opmærksomt:
      Glem dit folk og din fars hus!
      Kongen begærer din skønhed,
      han er din herre, kast dig ned for ham!

      Hvor er kongedatteren prægtig!
      Hendes kjole har guldindfattede perler,
      i brogede klæder føres hun til kongen,
      jomfruerne er i hendes følge,
      hendes veninder føres til dig.

      De føres til dig under glædessang og jubel,
      og træder ind i kongens palads.
      Dine sønner skal træde i dine fædres sted,
      du skal gøre dem til fyrster over hele jorden.

      Akklamation til Evangeliet

      Halleluja!
      Lykkelig er du, hellige Jomfru Maria,
      og sandhed værdig til al lov og pris;
      for af dig er retfærdighedens sol oprunden,
      Kristus, vor Gud.

      Evangelium Luk 11,27-28

      På den tid, mens Jesus talte til folkeskaren, var der en kvinde i skaren, der råbte: »Saligt er det moderliv, som bar dig, og de bryster, du diede!«  Men han svarede: »Javist! Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det!«

    • Lørdag i 5. uge i påsken
      Lørdag i 5. uge i påsken
      Hele dagen
      13/05/2023

      Påsketid
      Søndagstekstrække A


      Lørdag i 5. uge i påsken (I Ps)
      Helgener: Den salige Jomfru Maria af Fatima
      Ad libitum læsninger til Den salige Jomfru Maria af Fatima


      Læsning ApG 16,1-10

      Paulus kom til Derbe og Lystra. Og se, dér var der en discipel ved navn Timotheus, som var søn af en troende jødisk kvinde og en græsk far. Timotheus var velanskrevet hos brødrene i Lystra og Ikonion. Ham ville Paulus gerne have til at rejse med sig, så han omskar ham af hensyn til jøderne i de egne; for alle vidste, at hans far var græker. Efterhånden som de rejste gennem byerne, overbragte de menighederne de bestemmelser, som apostlene og de ældste i Jerusalem havde vedtaget, og pålagde dem at leve efter dem. Således blev menighederne styrket i troen og voksede dagligt i tal.

      De rejste gennem Frygien og det galatiske land, da de af Helligånden var blevet hindret i at tale ordet i provinsen Asien. Og da de kom hen i nærheden af Mysien, forsøgte de at rejse til Bitynien, men det tillod Jesu ånd dem ikke. Så rejste de gennem Mysien og kom ned til Troas. Og om natten havde Paulus et syn: Der stod en mand fra Makedonien og bad ham: »Kom over til Makedonien og hjælp os!« Da han havde haft det syn, forsøgte vi straks at rejse til Makedonien, for vi forstod, at Gud havde kaldet os til at forkynde evangeliet for dem.

      Vekselsang Sl 100,2.3.5

      R. Bryd ud i fryderåb for Herren, hele jorden!

      eller:

      Halleluja!

      Bryd ud i fryderåb for Herren, hele jorden!
      Tjen Herren under glædessang,
      træd frem for ham under jubel!

      Forstå, at Herren er Gud,
      han har skabt os, og ham hører vi til,
      vi er hans folk og de får, han vogter.

      For Herren er god,
      hans trofasthed varer til evig tid,
      hans troskab i slægt efter slægt.

      Akklamation til Evangeliet Kol 3,1

      Halleluja!
      Når I nu er oprejst med Kristus,
      så søg det, som er i himlen,
      dér hvor Kristus sidder ved Guds højre hånd.

      Evangelium Joh 15, 18-21

      På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Når verden hader jer, skal I vide, at den har hadet mig før jer. Var I af verden, ville verden elske jer som sit eget; nu er I ikke af verden, men jeg har udvalgt jer af verden, derfor hader verden jer. Husk det ord, jeg sagde til jer: En tjener er ikke større end sin herre. Har de forfulgt mig, vil de også forfølge jer; har de holdt fast ved mit ord, vil de også holde fast ved jeres. Men alt det skal de gøre mod jer på grund af mit navn, fordi de ikke kender ham, som har sendt mig.«

14
  • 6. SØNDAG I PÅSKEN A

    6. SØNDAG I PÅSKEN A

    Hele dagen
    14/05/2023


    Påsketid
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække I


    6. søndag i påsken (II Ps)
    Helgener:


    1. læsning ApG 8,5-8. 14-17

    Filip tog ned til byen i Samaria og prædikede for dem om Kristus. Og i folkeskarerne var alle som én optaget af det, Filip sagde, når de lyttede til ham og så de tegn, han gjorde; for mange af dem, der var besat af urene ånder, dem fór de ud af med råb og høje skrig, og mange lamme og halte blev helbredt. Og der blev stor glæde i den by.

    Da apostlene i Jerusalem hørte, at Samaria havde taget imod Guds ord, sendte de Peter og Johannes ned til dem. Da de kom derned, bad de for dem om, at de måtte få Helligånden; for den var endnu ikke kommet over nogen af dem, de var kun blevet døbt i Herren Jesu navn. De lagde så hænderne på dem, og de fik Helligånden.

    Vekselsang Sl 66,1-3a.4-5.6-7a.16 & 20

    R. Bryd ud i fryderåb for Gud, hele jorden.

    eller:

    Halleluja!

    Bryd ud i fryderåb for Gud, hele jorden,
    lovsyng hans herlige navn,
    giv ham ære og pris!

    Sig til Gud:
    Hvor er dine gerninger frygtindgydende.
    Hele jorden kaster sig ned for dig
    og lovsynger dig, de lovsynger dit navn.

    Kom og se Guds gerninger,
    hans handlinger indgyder mennesker frygt;
    Han forvandlede hav til tørt land,
    så de gik gennem strømmen til fods.
    Lad os da glæde os over ham!
    Han hersker for evigt med vælde.

    Alle I, som frygter Gud,
    kom og hør, så skal jeg fortælle,
    hvad han har gjort for mig.
    Lovet være Gud!
    Han har ikke afvist min bøn
    og taget sin trofasthed fra mig.

    2. læsning 1 Pet 3,15-18

    Højtelskede brødre og søstre! I skal hellige Herren Kristus i jeres hjerte og altid være rede til forsvar over for enhver, der kræver jer til regnskab for det håb, I har, men I skal gøre det med sagtmodighed og gudsfrygt og med en god samvittighed, for at de, der håner jeres gode livsførelse i Kristus, må blive gjort til skamme, når de bagtaler jer. For det er bedre, om det er Guds vilje, at lide, når man gør det gode, end når man gør det onde. For også Kristus led én gang for menneskers synder, som retfærdig led han for uretfærdiges skyld for at føre jer til Gud. Han blev dræbt i kødet, gjort levende i Ånden.

    Akklamation til Evangeliet Joh 14,23

    Halleluja!
    Den, der elsker mig,
    vil holde fast ved mit ord,
    siger Herren;
    og min fader vil elske ham,
    og vi skal komme til ham.

    Evangelium Joh 14,15-21

    På den tid sagde Jesus til sine disciple:

    ” Elsker I mig, så hold mine bud; og jeg vil bede Faderen, og han vil give jer en anden talsmand, som skal være hos jer til evig tid: sandhedens ånd, som verden ikke kan tage imod, fordi den hverken ser eller kender den. I kender den, for den bliver hos jer og skal være i jer. Jeg vil ikke efterlade jer faderløse; jeg kommer til jer. Endnu en kort tid, og verden ser mig ikke længere, men I ser mig, for jeg lever, og I skal leve. Den dag skal I erkende, at jeg er i min fader, og I er i mig og jeg i jer. Den, der har mine bud og holder dem, han er den, der elsker mig; og den, der elsker mig, skal elskes af min fader; også jeg skal elske ham og give mig til kende for ham.”

15
  • Mandag i 6. uge i påsken

    Mandag i 6. uge i påsken

    Hele dagen
    15/05/2023


    Påsketid
    Søndagstekstrække A


    Mandag i 6. uge i påsken (II Ps).
    Helgener:


    Læsning ApG 16,11-15

    Da vi var sejlet ud fra Troas, styrede vi lige mod Samothrake og den følgende dag mod Neapolis. Derfra kom vi til Filippi, en koloni, som er en by i Makedoniens første distrikt. I den by boede vi nogle dage.

    På sabbatten gik vi ud gennem byporten og langs med en flod, hvor vi mente, der var et bedehus. Dér satte vi os og talte med de kvinder, der var forsamlet. Og en gudfrygtig kvinde ved navn Lydia, en purpurhandler fra byen Thyatira, lyttede til alle Paulus’ ord, og Herren åbnede hendes hjerte, så hun tog dem til sig. Da hun og hendes husstand var blevet døbt, indbød hun os: »Hvis I anser mig for at være tro mod Herren, så kom ind i mit hus og bliv dér.« Hun nødte os til det.

    Vekselsang Sl 149,1-2.3-4.5-6a&9b

    R. Herren glæder sig over sit folk.

    eller:

    Halleluja!

    Syng en ny sang for Herren,
    hans pris i de frommes forsamling!
    Israel skal glæde sig over sin skaber,
    Zions sønner skal juble over deres konge.

    I dans skal de lovprise hans navn,
    til pauke og citer skal de lovsynge ham.
    For Herren glæder sig over sit folk
    og smykker de ydmyge med frelse.

    De fromme fryder sig i herlighed,
    på deres leje bryder de ud i jubel.
    Fra deres struber lyder hyldest til Gud,
    til herlighed for alle hans fromme.

    Akklamation til Evangeliet Joh 15,26b. 27a

    Halleluja!
    Sandhedens ånd, som udgår fra Faderen,
    skal han vidne om mig – siger Herren;
    Men også I skal vidne.

    Evangelium Joh 15, 26-16,4a

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Når Talsmanden kommer, som jeg vil sende til jer fra Faderen, sandhedens ånd, som udgår fra Faderen, skal han vidne om mig. Men også I skal vidne, for I har været med mig fra begyndelsen.

    Sådan har jeg talt til jer, for at I ikke skal falde fra. De skal udelukke jer af synagogerne, ja, der kommer en tid, da enhver, som slår jer ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. Og det skal de gøre, fordi de hverken har kendt Faderen eller mig. Men sådan har jeg talt til jer, for at I, når den tid kommer, skal huske på, at jeg har sagt det til jer.«

16
  • Tirsdag i 6. uge i påsken

    Tirsdag i 6. uge i påsken

    Hele dagen
    16/05/2023


    Påsketid
    Søndagstekstrække A


    Tirsdag i 6. uge i påsken (II Ps).
    Helgener:


    Læsning ApG 16,22-34

    I de dage gik folkeskaren løs på Paulus og Silas, og embedsmændene lod tøjet rive af dem og befalede, at de skulle piskes. Efter at de havde givet dem mange piskeslag, satte de dem i fængsel og gav fangevogteren ordre til at bevogte dem sikkert. Da han havde fået den ordre, satte han dem i det inderste fangehul og spændte deres fødder fast i blokken.

    Ved midnatstid sad Paulus og Silas og bad og sang lovsange til Gud, og fangerne lyttede. Pludselig kom der et kraftigt jordskælv, så fængslets grundmure rystedes; i det samme sprang alle døre op, og alles lænker faldt af. Fangevogteren blev vækket af sin søvn og så fængselsdørene stå åbne. Han greb et sværd og ville dræbe sig selv, for han troede, at fangerne var flygtet. Men Paulus råbte højt: »Gør ikke en ulykke på dig selv, for vi er her alle sammen.« Fangevogteren forlangte at få fakler, og han løb ind og faldt skælvende på knæ for Paulus og Silas. Så førte han dem udenfor og spurgte dem: »I gode herrer, hvad skal jeg gøre for at blive frelst?« De svarede: »Tro på Herren Jesus, så skal du og dit hus blive frelst.« De forkyndte nu Herrens ord for ham og hele hans hus. I denne sene nattetime tog han dem med og vaskede deres sår, og umiddelbart efter blev han selv og alle i hans hus døbt. Så tog han dem op i sit hus og dækkede op for dem, og han og hele hans husstand jublede over at være kommet til tro på Gud.

    Vekselsang Sl 138,1-2a.2bc-3.7c-8

    R. Herre, din højre hånd frelser mig.

    eller:

    Halleluja!

    Jeg takker dig af hele mit hjerte,
    i guders påhør lovsynger jeg dig.
    Jeg kaster mig ned i dit hellige tempel
    og priser dit navn.

    For din godhed og troskab,
    for du har gjort dit ord stort
    over hele din himmel.
    Den dag jeg råbte, svarede du mig,
    du fyldte mig med stolthed og gav mig styrke.
    du rækker din hånd ud,
    og din højre hånd frelser mig;

    Herren fører min sag igennem.
    Herre, din trofasthed varer til evig tid,
    opgiv ikke dine hænders værk!

    Akklamation til Evangeliet Joh 16,7. 13

    Halleluja.
    Jeg vil sende sandhedens ånd til jer – siger Herren;
    Han skal vejlede jer i hele sandheden.

    Evangelium Joh 16,5-11

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Nu går jeg til ham, som har sendt mig, og ingen af jer spørger mig: Hvor går du hen? Men fordi jeg har talt sådan til jer, er jeres hjerte fyldt af sorg. Men jeg siger jer sandheden: Det er det bedste for jer, at jeg går bort. For går jeg ikke bort, vil Talsmanden ikke komme til jer; men når jeg går herfra, vil jeg sende ham til jer. Og når han kommer, skal han overbevise verden om synd og om retfærdighed og om dom. Om synd: at de ikke tror på mig; om retfærdighed: at jeg går til Faderen, og I ser mig ikke længere; om dom: at denne verdens fyrste er dømt.«

17
  • Onsdag i 6. uge i påsken

    Onsdag i 6. uge i påsken

    Hele dagen
    17/05/2023


    Påsketid
    Søndagstekstrække  A


    Onsdag i 6. uge i påsken (II Ps).
    Helgener:


    Læsning ApG 17,15. 22-18,1

    Paulus’ ledsagere bragte ham til Athen og rejste så tilbage til Silas og Timotheus med besked om, at de skulle komme til ham så hurtigt som muligt. Så stod Paulus frem midt på Areopagos og sagde: »Athenere! Jeg ser, at I på alle måder er meget religiøse. For da jeg gik rundt og så nærmere på jeres helligdomme, fandt jeg også et alter med indskriften: For en ukendt gud. Det, I således ærer uden at kende det, det forkynder jeg jer. Gud, som har skabt verden med alt, hvad den rummer, og som er Herre over himmel og jord, bor ikke i templer bygget af hænder. Heller ikke lader Gud sig tjene af menneskehænder, som om han trængte til noget. Det er ham, der giver alle liv og ånde og alle ting; og af ét menneske har han skabt alle folk og ladet dem bosætte sig overalt på jorden og fastsat bestemte tider og grænser for, hvor de skal bo for at de skulle søge Gud, om de kunne famle sig frem og finde ham, som dog ikke er langt borte fra en eneste af os. For i ham lever vi, ånder vi og er vi, som også nogle af jeres digtere har sagt: Vi er også af hans slægt. Når vi nu er af Guds slægt, må vi ikke mene, at guddommen ligner noget af guld eller sølv eller sten, formet ved menneskets kunst og snilde. Efter at Gud har båret over med tidligere tiders uvidenhed, befaler han nu mennesker, at de alle og overalt skal omvende sig, for han har fastsat en dag, da han vil holde dom over hele verden med retfærdighed ved en mand, som han har bestemt dertil; og det har han gjort troværdigt for alle ved at lade ham opstå fra de døde.«

    Da de hørte om dødes opstandelse, spottede nogle, men andre sagde: »Det vil vi høre dig tale om en anden gang.« Dermed forlod Paulus forsamlingen. Men nogle mænd sluttede sig til ham og troede, blandt dem Dionysios, som var medlem af Areopagosforsamlingen, og en kvinde, der hed Damaris, og flere andre.

    Derpå forlod Paulus Athen og kom til Korinth.

    Vekselsang Sl 148,1-2.11-12ab. 12c-14a. 14bcd

    R. Himmel og jord er opfyldt af din herlighed.

    eller:

    Halleluja!

    Lovpris Herren i himlen,
    lovpris ham i det højeste!
    Lovpris ham, alle hans engle,
    lovpris ham, hele hans hær!

    Alle jordens konger og folk,
    alle jordens stormænd og dommere,
    unge mænd og piger,
    gamle og unge!

    De skal lovprise Herrens navn,
    for hans navn alene er ophøjet,
    hans herlighed når ud over jord og himmel.

    Han løftede sit folks horn.
    Alle hans fromme skal lovprise ham,
    Israel, det folk, der står ham nær!

    Akklamation til Evangeliet Joh 14,16

    Halleluja!
    Jeg vil bede Faderen, og han vil give jer en anden talsmand,
    som skal være hos jer til evig tid.

    Evangelium Joh 16,12-15

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Jeg har endnu meget at sige jer, men det kan I ikke bære nu. Men når han kommer, sandhedens ånd, skal han vejlede jer i hele sandheden; for han skal ikke tale af sig selv, men alt, hvad han hører, skal han tale, og hvad der kommer, skal han forkynde for jer. Han skal herliggøre mig, for han skal tage af mit og forkynde det for jer. Alt, hvad Faderen har, er mit; derfor sagde jeg, at han skal tage af mit og forkynde det for jer.«

18
  • Torsdag. KRISTI HIMMELFART A

    Torsdag. KRISTI HIMMELFART A

    Hele dagen
    18/05/2023


    Påsketiden
    Søndagstekstrække A


    Torsdag. KRISTI HIMMELFART (h)
    Helgener:


    1. læsning ApG 1,1-11

    I min første bog fortalte jeg dig, Theofilus, om alt det, som Jesus gjorde og lærte fra begyndelsen lige til den dag, han blev taget op til himlen, efter at han ved Helligånden havde givet sine befalinger til de apostle, han havde udvalgt.

    Efter sin lidelse og død trådte Jesus frem for dem med mange beviser på, at han levede, idet han i fyrre dage viste sig for dem og talte om Guds rige. Og da han spiste sammen med dem, pålagde han dem, at de ikke måtte forlade Jerusalem, men skulle vente på det, som Faderen havde lovet – “om det har I hørt mig sige: Johannes døbte med vand, men I skal døbes med Helligånden om ikke mange dage.” Mens de nu var sammen, spurgte de ham: “Herre, er det nu, du vil genoprette Riget for Israel?” Han svarede: “Det er ikke jeres sag at kende tider eller timer, som Faderen har fastsat af egen magt. Men I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer, og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og lige til jordens ende.”

    Da han havde sagt dette, blev han løftet op, mens de så på det, og en sky tog ham bort fra deres øjne. Som de nu stirrede mod himlen, mens han fór bort, se, da stod der to mænd i hvide klæder hos dem.

    De sagde: “Hvorfor står I og ser op mod himlen, galilæere? Den Jesus, som er blevet taget fra jer op til himlen, skal komme igen på samme måde, som I har set ham fare op til himlen.”

    Vekselsang Sl 47,2-3.6-7.8-9

    R. Gud drager op under jubelråb,
    Herren drager op til hornets klang.

    eller:

    Halleluja!

    Alle folkeslag, klap i hænderne,
    bryd ud i jubelråb for Gud!
    For Herren, den Højeste, er frygtindgydende,
    en mægtig konge over hele jorden.

    Gud drager op under jubelråb,
    Herren drager op til hornets klang.
    Syng for Gud, syng!
    Syng for vor konge, syng!

    For Gud er hele jordens konge,
    syng hyldestsang!
    Gud er konge over folkene,
    Gud sidder på sin hellige trone.

    2. læsning Ef 1,17-23

    Jeg beder om, at vor Herre Jesu Kristi Gud, herlighedens fader, vil give jer visdoms og åbenbarings ånd til at erkende ham, med jeres hjertes øjne oplyst, så I forstår, til hvilket håb han kaldte jer, hvor rig på herlighed hans arv til de hellige er, og hvor overvældende stor hans magt er hos os, der tror i kraft af hans mægtige styrke. Med den magt virkede han i Kristus, da han oprejste ham fra de døde og satte ham ved sin højre hånd i himlen, højt over al myndighed, magt, kraft, herskermagt og hvert navn, som nævnes kan, ikke blot i denne tidsalder, men også i den kommende. Alt har han lagt under hans fødder, og han har givet ham som hoved over alle ting til kirken; den er hans legeme, fylden af ham, der skaber hele sin fylde af alle.

    Akklamation til Evangeliet Matt 28,19-20

    Halleluja!
    Gå hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, siger Herren;
    Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.

    Evangelium Matt 28,16-20

    De elleve disciple gik til Galilæa til det bjerg, hvor Jesus havde sat dem stævne.  Og da de så ham, tilbad de ham, men nogle tvivlede.  Og Jesus kom hen og talte til dem og sagde: »Mig er givet al magt i himlen og på jorden.  Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn,  og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.«

     

19
  • Fredag i 6. uge i påsken

    Fredag i 6. uge i påsken

    Hele dagen
    19/05/2023


    Påsketid
    Søndagstekstrække A


    Fredag i 6. uge i påsken (II Ps)
    Helgener: Johannes I, pave og martyr († 526)
    Pinsenovene 1. dag


    Læsning ApG 18,9-18

    Herren sagde til Paulus i et syn om natten: »Frygt ikke! Men tal, og ti ikke, for jeg er med dig, og ingen skal lægge hånd på dig og gøre dig fortræd; for jeg har et talstærkt folk i denne by.« Så boede Paulus dér i halvandet år og underviste om Guds ord iblandt dem.

    Men mens Gallio var statholder i Akaja, vendte jøderne sig alle som én imod Paulus, førte ham for domstolen og påstod: »Denne mand søger at overtale folk til at ære Gud på en måde, som strider mod loven.« Da Paulus skulle til at tage ordet, sagde Gallio til jøderne: »Hvis der var tale om en forbrydelse eller en grov slyngelstreg, jøder, så ville jeg naturligvis tage jeres klage til følge; men gælder det uenighed om lære, navne og jeres egen lov, bliver det jeres sag. Den slags vil jeg ikke være dommer over.« Så jog han dem væk fra domstolen. Da greb de alle fat i synagogeforstanderen Sosthenes og slog løs på ham foran domstolen. Men intet af dette tog Gallio sig af.

    Paulus blev der endnu en tid. Så tog han afsked med brødrene og sejlede til Syrien sammen med Priskilla og Akvila. Forinden havde han ladet sit hår klippe af i Kenkreæ, for han havde aflagt et løfte.

    Vekselsang Sl 47,2-3.4-5.6-7

    R. Gud er hele jordens konge.

    eller:

    Halleluja!

    Alle folkeslag, klap i hænderne,
    bryd ud i jubelråb for Gud!
    For Herren, den Højeste, er frygtindgydende,
    en mægtig konge over hele jorden.

    Han lægger folkene under os,
    folkeslagene under vore fødder.
    Han udvælger vort land til os,
    Jakobs stolthed, som han elsker.

    Gud drager op under jubelråb,
    Herren drager op til hornets klang.
    Syng for Gud, syng!
    Syng for vor konge, syng!

    Akklamation til Evangeliet Luk 24,46

    Halleluja.
    Kristus skal lide og opstå fra de døde på den tredje dag,
    og således skal han gå ind i sin herlighed.

    Evangelium Joh 16,20-23a

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: I skal græde og klage, men verden skal glæde sig. I skal sørge, men jeres sorg skal blive til glæde. Når kvinden skal føde, har hun det svært, fordi hendes time er kommet; men når hun har født sit barn, husker hun ikke mere sin trængsel af glæde over, at et menneske er født til verden. Også I sørger nu, men jeg skal se jer igen, og da skal jeres hjerte glæde sig, og ingen skal tage jeres glæde fra jer.

    Den dag skal I ikke spørge mig om noget.«

20
  • Lørdag i 6. uge i påsken

    Lørdag i 6. uge i påsken

    Hele dagen
    20/05/2023


    Påsketid
    Søndagstekstrække A


    Lørdag i 6. uge i påsken (II Ps)
    Helgener: Bernardin af Siena, præst († 1444)
    Pinsenovene – 2. dag


    Læsning ApG 18,23-28

    Efter nogen tids forløb drog Paulus ud igen. Han rejste fra sted til sted gennem det galatiske land og Frygien og styrkede alle disciplene.

    En jøde, der hed Apollos, og som stammede fra Alexandria, kom til Efesos. Han havde ordet i sin magt og var stærk i Skrifterne. Han var blevet oplært i Herrens vej, og med ildhu talte og underviste han udførligt om Jesus, skønt han kun havde kendskab til Johannes’ dåb. Han begyndte nu frimodigt at tale i synagogen. Da Priskilla og Akvila hørte ham, tog de ham med sig og forklarede ham Guds vej mere udførligt. Apollos ville gerne rejse videre til Akaja, og brødrene skrev til disciplene dér og tilskyndede dem til at tage imod ham. Han ankom dertil og blev ved Guds nåde til stor hjælp for de troende. For han tilbageviste offentligt jøderne med stor kraft og påviste ud fra Skrifterne, at Jesus er Kristus.

    Vekselsang Sl 47,2-3.8-9.10

    R. Gud er hele jordens konge.

    eller:

    Halleluja!

    Alle folkeslag, klap i hænderne,
    bryd ud i jubelråb for Gud!
    For Herren, den Højeste, er frygtindgydende,
    en mægtig konge over hele jorden.

    For Gud er hele jordens konge,
    syng hyldestsang!
    Gud er konge over folkene,
    Gud sidder på sin hellige trone.

    Folkenes fyrster er samlet
    med Abrahams Guds folk,
    for jordens skjolde tilhører Gud.
    Højt er han ophøjet.

    Akklamation til Evangeliet Joh 16,28

    Halleluja!
    Jeg er udgået fra Faderen, og jeg er kommet til verden;
    jeg forlader verden igen, og jeg går til Faderen.

    Evangelium Joh 16, 23b-28

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Beder I Faderen om noget i mit navn, skal han give jer det. Indtil nu har I ikke bedt om noget i mit navn. Bed, og I skal få, så jeres glæde kan være fuldkommen.

    Sådan har jeg talt til jer i billeder; der kommer en tid, da jeg ikke mere skal tale til jer i billeder, men ligeud forkynde for jer om Faderen. Den dag skal I bede i mit navn, og jeg siger ikke til jer, at jeg vil bede til Faderen for jer, for Faderen selv elsker jer, fordi I elsker mig og tror, at jeg er udgået fra Faderen. Jeg er udgået fra Faderen, og jeg er kommet til verden; jeg forlader verden igen, og jeg går til Faderen.«

21
  • 7. SØNDAG I PÅSKEN A

    7. SØNDAG I PÅSKEN A

    Hele dagen
    21/05/2023


    Påsketid
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække I


    7. søndag i påsken (III Ps)
    Helgener:
    Valfart til Åsebakken 
    Pinsenovene – 3. dag


    1. læsning ApG 1,12-14

    Efter at Jesus var blevet optaget til Himmelen, vendte de tilbage til Jerusalem fra Oliebjerget, som ligger tæt ved Jerusalem, kun en sabbatsvej derfra. Da de var kommet ind i byen, gik de op i salen ovenpå, hvor de plejede at opholde sig, Peter og Johannes og Jakob og Andreas, Filip og Thomas, Bartholomæus og Matthæus, Jakob, Alfæus’ søn, og zeloten Simon og Judas, Jakobs søn. De holdt alle i enighed fast ved bønnen, sammen med kvinderne og Jesu mor Maria og hans brødre.

    Vekselsang Sl 27,1.4.7-8 & 9a

    R. Jeg stoler på,
    at jeg skal se Herrens godhed i de levendes land.

    eller:

    Halleluja!

    Herren er mit lys og min frelse,
    hvem skal jeg da frygte?
    Herren er værn for mit liv,
    hvem skal jeg da være bange for?

    Kun ét ønsker jeg fra Herren,
    kun det længes jeg efter:
    At bo i Herrens hus,
    så længe jeg lever,
    så jeg kan fryde mig over Herrens herlighed
    og søge svar fra ham i hans tempel.

    Hør mig, Herre, når jeg råber,
    vær mig nådig og svar mig!
    Jeg husker, at du siger: “I skal søge mit ansigt!”
    Herre, jeg søger dit ansigt,
    skjul ikke dit ansigt for mig!

    2. læsning 1 Pet 4,13-16

    Højtelskede brødre og søstre! Glæd jer, når I deler Kristi lidelser, så at I også kan juble af glæde, når hans herlighed åbenbares. Hvis I bliver hånet for Kristi navns skyld, er I salige, for herlighedens ånd, Guds ånd, hviler over jer. Men ingen af jer må lide som morder eller tyv eller forbryder eller for at gå andres ret for nær; men hvis nogen lider som kristen, skal han ikke skamme sig, men gøre Gud ære med det navn.

    Akklamation til Evangeliet jfr Joh 14,18 & 16,22

    Halleluja! Jeg vil ikke efterlade jer faderløse, siger Herren;
    jeg kommer til jer, og da skal jeres hjerte glædes.

    Evangelium Joh 17,1-11a

    På den tid så Jesus op mod himlen og sagde: “Fader, timen er kommet. Herliggør din søn, for at Sønnen kan herliggøre dig, ligesom du har givet ham magt over alle mennesker, for at han kan give evigt liv til alle dem, du har givet ham. Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus. Jeg har herliggjort dig på jorden ved at fuldføre den gerning, du har givet mig at gøre. Fader, herliggør mig nu hos dig med den herlighed, jeg havde hos dig, før verden var til.

    Jeg har åbenbaret dit navn for de mennesker, du gav mig fra verden. De var dine, og du gav dem til mig, og de har holdt fast ved dit ord. Nu forstår de, at alt, hvad du har givet mig, er fra dig. For de ord, du gav mig, har jeg givet dem, og de har taget imod dem, og de har i sandhed forstået, at jeg er udgået fra dig, og de er kommet til tro på, at det er dig, der har udsendt mig.

    Jeg beder for dem; ikke for verden beder jeg, men for dem, du har givet mig, for de er dine; alt mit er dit, og dit er mit, og jeg er herliggjort i dem. Jeg er ikke længere i verden, men de er i verden, og jeg kommer til dig. Hellige fader, hold dem fast ved dit navn, det du har givet mig, for at de kan være ét ligesom vi.”

22
  • Mandag i 7. uge i påsken

    Mandag i 7. uge i påsken

    Hele dagen
    22/05/2023


    Påsketid
    Søndagstekstrække A


    Mandag i 7. uge i påsken (III Ps).
    Helgener: Rita af Cascia, ordenssøster († 1457)
    Pinsenovene – 4.dag


    Læsning ApG 19,1-8

    Mens Apollos var i Korinth, var Paulus rejst gennem egnene inde i landet og var kommet ud til Efesos. Dér mødte han nogle disciple og spurgte dem: »Fik I Helligånden, da I kom til tro?« De svarede: »Vi har ikke engang hørt, at der er en Helligånd.« Paulus spurgte: »Hvilken dåb blev I da døbt med?« De svarede: »Med Johannes’ dåb.« Så sagde Paulus: »Jo­hannes døbte med omvendelsesdåb og sagde til folket, at de skulle tro på ham, der fulgte efter, det vil sige på Jesus.« Da de hørte det, blev de døbt i Herren Jesu navn, og da Paulus lagde hænderne på dem, kom Helligånden over dem, og de talte i tunger og profeterede. Der var vel i alt tolv mand.
    Paulus kom i synagogen og talte frimodigt i tre måneder. Han førte samtaler med folk og overbeviste dem om Guds rige.

    Vekselsang Sl 68,2-3. 4-5ac. 6-7ab

    R. I jordens riger, syng for Gud.

    eller:

    Halleluja!

    Gud rejser sig, hans fjender spredes,
    og hans modstandere flygter for ham.
    Som røg vejres bort,
    og som voks smelter for ilden,
    går de uretfærdige til grunde foran Gud.

    Men de retfærdige jubler og glæder sig,
    de fryder sig i glæde for Guds ansigt.
    Syng for Gud, lovsyng hans navn,
    Jahve er hans navn, fryd jer for hans ansigt!

    Faderløses fader og enkers forsvarer
    er Gud i sin hellige bolig.
    Gud giver de ensomme et sted at bo,
    han fører fanger ud og giver dem lykke.

    Akklamation til Evangeliet Kol 3,1

    Halleluja!
    Når I nu er oprejst med Kristus,
    så søg det, som er i himlen,
    dér hvor Kristus sidder ved Guds højre hånd.

    Evangelium Joh 16,29-33

    På den tid sagde Jesu disciple til ham: »Nu taler du ligeud, og du bruger ikke billeder. Nu ved vi, at du ved alt og ikke har brug for, at nogen spørger dig. Derfor tror vi, at du er udgået fra Gud.« Jesus svarede dem: »Tror I nu? Der kommer en time, ja, den er kommet, da I skal spredes hver til sit og efterlade mig alene. Men jeg er ikke alene, for Faderen er med mig. Sådan har jeg talt til jer, for at I skal have fred i mig. I verden har I trængsler; men vær frimodige, jeg har overvundet verden.«

23
  • Tirsdag i 7. uge i påsken

    Tirsdag i 7. uge i påsken

    Hele dagen
    23/05/2023


    Påsketid
    Søndagstekstrække A


    Tirsdag i 7. uge i påsken (III Ps).
    Helgener:
    Pinsenovene 5. dag


    Læsning ApG 20,17-27

    Fra Milet sendte Paulus bud til Efesos og kaldte menighedens ældste til sig.

    Da de var kommet, sagde han til dem: »I ved, hvordan jeg hele tiden har færdedes hos jer, lige fra den første dag, da jeg kom til provinsen Asien. Jeg har tjent Herren i al ydmyghed og under tårer og under de prøvelser, som har ramt mig ved jødernes efterstræbelser. I ved, at jeg ikke har fortiet noget, som kunne være jer til hjælp, men jeg har forkyndt for jer og undervist jer, offentligt og privat. Både for jøder og grækere har jeg vidnet om omvendelsen til Gud og om troen på vor Herre Jesus. Og se, nu drager jeg til Jerusalem, bundet af Ånden. Hvad der vil møde mig dér, ved jeg ikke; jeg ved kun, at Helligånden i by efter by forkynder mig, at der venter mig lænker og trængsler. Men jeg tillægger ikke mit liv nogen betydning, når bare jeg må fuldføre mit løb og den tjeneste, jeg har fået fra Herren Jesus: at vidne om evangeliet om Guds nåde. Og nu ved jeg, at I ikke mere skal få mig at se, alle I, som jeg kom til og forkyndte Riget for. Derfor bevidner jeg for jer i dag, at jeg er uden skyld i nogens blod. For jeg har ikke fortiet noget, men har forkyndt jer alt, hvad der er Guds vilje.

    Vekselsang Sl 68,10-11.20-21

    R. I jordens riger, syng for Gud.

    eller:

    Halleluja!

    Du lod regnen strømme rigeligt, Gud,
    du sørgede for dit udpinte land.
    Der fandt dit folk en bolig,
    i din godhed sørgede du
    for de hjælpeløse, Gud.

    Lovet være Herren dag efter dag,
    Gud bærer os, han er vor frelse.
    Gud er for os en Gud til frelse,
    hos Gud Herren er der vej ud af døden.

    Akklamation til Evangeliet Joh 14,16

    Halleluja!
    Jeg vil bede Faderen, og han vil give jer en anden talsmand,
    som skal være hos jer til evig tid.

    Evangelium Joh 17,1-11a

    På den tid talte Jesus; og han så op mod himlen og sagde: »Fader, timen er kommet. Herliggør din søn, for at Sønnen kan herliggøre dig, ligesom du har givet ham magt over alle mennesker, for at han kan give evigt liv til alle dem, du har givet ham._Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus. Jeg har herlig­gjort dig på jorden ved at fuldføre den gerning, du har givet mig at gøre. Fader, herliggør mig nu hos dig med den herlighed, jeg havde hos dig, før verden var til. Jeg har åbenbaret dit navn for de mennesker, du gav mig fra verden. De var dine, og du gav dem til mig, og de har holdt fast ved dit ord. Nu forstår de, at alt, hvad du har givet mig, er fra dig. For de ord, du gav mig, har jeg givet dem, og de har taget imod dem, og de har i sandhed forstået, at jeg er udgået fra dig, og de er kommet til tro på, at det er dig, der har udsendt mig. Jeg beder for dem; ikke for verden beder jeg, men for dem, du har givet mig, for de er dine; alt mit er dit, og dit er mit, og jeg er herliggjort i dem. _Jeg er ikke længere i verden, men de er i verden, og jeg kommer til dig. «

24
  • Onsdag i 7. uge i påsken

    Onsdag i 7. uge i påsken

    Hele dagen
    24/05/2023


    Påsketid
    Søndagstekstrække A


    Onsdag i 7. uge i påsken (III Ps).
    Helgener:
    Pinsenovene 6. dag


    Læsning ApG 20,28-38

    I de dage talte Paulus til de ældste fra Efesos og sagde: »Tag vare på jer selv og på hele hjorden; i den har Helligånden sat jer som tilsynsmænd, for at I kan være hyrder for Guds kirke, som han har vundet sig med sit eget blod. Jeg ved, at når jeg er borte, vil der komme glubske ulve til jer, og de vil ikke skåne hjorden._Ja, blandt jer selv vil der stå mænd frem og tale falsk for at få disciplene med sig. Derfor skal I være på vagt. Og husk på, at jeg gennem tre år uophørligt, nat og dag, har vejledt hver enkelt under tårer.
    Nu overgiver jeg jer til Gud og til hans nådes ord, som formår at opbygge og at give arven til alle dem, der er helliget. Sølv eller guld eller tøj har jeg ikke forlangt af nogen. I ved selv, at disse hænder har tjent til alt, hvad jeg og mine medarbejdere havde brug for. Jeg har vist jer, at ved at arbejde sådan bør man tage sig af de svage og huske på de ord, Herren Jesus selv sagde: Det er saligere at give end at få.«
    Da Paulus havde sagt det, knælede han og bad sammen med dem. _Alle brast i gråd, og de faldt Paulus om halsen og kyssede ham. Det, der smertede dem mest, var hans ord om, at de aldrig mere skulle få ham at se. Så fulgte de ham til skibet.

    Vekselsang Sl 68,29‑30.33‑35a.35b‑36c

    R. I jordens riger, syng for Gud.

    eller:

    Halleluja!

    Opbyd din styrke, Gud,
    den styrke, Gud, du har vist os,
    fra dit tempel i Jerusalem;
    konger skal bringe dig gaver.

    Jordens kongeriger, syng for Gud,
    lovsyng Herren,
    som rider hen over ældgamle himle,
    hør, han løfter sin røst, en vældig røst.

    Giv Gud hæder,
    hans højhed er over Israel,
    og hans styrke i skyerne.
    Lovet være Gud!

    Akklamation til Evangeliet Joh 17,17b. a

    Halleluja!
    Dit ord er sandhed;
    Hellig dem i sandheden.

    Evangelium Joh 17,11b‑19

    På den tid talte Jesus; og han så op mod himlen og sagde: »Hellige fader, hold dem fast ved dit navn, det du har givet mig, for at de kan være ét ligesom vi. Da jeg var sammen med dem, holdt jeg dem fast ved dit navn, det du har givet mig, og jeg vogtede dem, og ingen af dem gik fortabt, undtagen fortabelsens søn, for at Skriften skulle gå i opfyldelse. Nu kommer jeg til dig; og sådan taler jeg i verden, for at de fuldt ud må have min glæde i sig. Jeg har givet dem dit ord; og verden har hadet dem, fordi de ikke er af verden, ligesom jeg ikke er af verden. Jeg beder ikke om, at du skal tage dem ud af verden, men at du vil bevare dem fra det onde. De er ikke af verden, ligesom jeg ikke er af verden. Hellig dem i sandheden; dit ord er sandhed. Ligesom du har udsendt mig til verden, har jeg også udsendt dem til verden._Jeg helliger mig selv for dem, for at de også kan være helliget i sandheden. «

25
  • Torsdag i 7. uge i påsken

    Torsdag i 7. uge i påsken

    Hele dagen
    25/05/2023


    Påsketid
    Søndagstekstrække  A


    Torsdag i 7. uge i påsken (III Ps).
    Helgener: Beda den Ærværdige, præst og kirkelærer († 735)
    ———— Gregor VII, pave († 1085)
    ————-Maria Magdalene af Pazzi, jomfru († 1607)
    Pinsenovene 7. dag


    Læsning ApG 22,30; 23,6‑11

    Da kommandanten ville have sikker viden om, hvad Paulus var anklaget for af jøderne, lod han ham den følgende dag løse af lænkerne og befale­de, at ypperstepræsten og hele Rådet skulle samles. Så lod han Paulus føre ned og fremstillede ham for dem.
    Men da Paulus vidste, at den ene del af Rådet bestod af saddukæere og den anden del af farisæere, råbte han: »Brødre, jeg er farisæer og stammer fra farisæere. Nu skal jeg dømmes for håbet om dødes opstandelse!« Da han sagde det, opstod der strid mellem farisæerne og saddukæerne, og forsamlingen blev splittet. For saddukæerne siger, at der hverken er nogen opstandelse eller nogen engel eller ånd, men farisæerne hævder begge dele. Der blev en voldsom råben, og nogle af de skriftkloge fra farisæernes parti rejste sig og gjorde indsigelse: »Vi finder ikke, at den mand har gjort noget ondt. Tænk, hvis en ånd har talt til ham, eller en engel!« Der blev sådan en strid, at kommandanten var bange for, at de ligefrem skulle rive både arme og ben af Paulus. Derfor befalede han mandskabet at gå ned og få Paulus væk fra forsamlingen og ført ind i borgen.
    Den følgende nat stod Herren foran Paulus og sagde: »Vær ved godt mod! For ligesom du har vidnet om mig i Jerusalem, skal du også vidne i Rom.«

    Vekselsang Sl 16,1‑2a &5.7‑8. 9‑10.11

    R. Vogt mig, Gud, jeg søger tilflugt hos dig.

    eller:

    Halleluja!

    Vogt mig, Gud, jeg søger tilflugt hos dig.
    Jeg siger til Herren: »Du er min herre,
    Herre, du min tilmålte del og mit bæger,
    du sikrer min lod.«

    Jeg vil prise Herren, som råder mig,
    ja, om natten får jeg vejledning i mit indre.
    Jeg har altid Herren for øje,
    han er ved min højre side, og jeg vakler ikke.

    Derfor glæder mit hjerte sig, og min sjæl jubler,
    ja, mit legeme skal bo i tryghed.
    For du vil ikke prisgive mig til dødsriget,
    din fromme vil du ikke lade se graven.

    Du lærer mig livets vej,
    du mætter mig med glæde for dit ansigt,
    du har altid herlige ting i din højre hånd.

    Akklamation til Evangeliet Joh 17,21

    Halleluja!
    At de alle må være ét, ligesom du, fader, i mig og jeg i dig,
    at de også må være i os, for at verden skal tro,
    at du har udsendt mig ‑ siger Herren.

    Evangelium Joh 17,20‑26

    På den tid talte Jesus; og han så op mod himlen og sagde: »Ikke for dem alene beder jeg, men også for dem, som ved deres ord tror på mig, at de alle må være ét, ligesom du, fader, i mig og jeg i dig, at de også må være i os, for at verden skal tro, at du har udsendt mig. Den herlighed, du har givet mig, har jeg givet dem, for at de skal være ét, ligesom vi er ét, jeg i dem og du i mig, for at de fuldt ud skal blive ét, for at verden skal forstå, at du har udsendt mig og har elsket dem, som du har elsket mig.
    Fader, jeg vil, at hvor jeg er, skal også de, som du har givet mig, være hos mig, for at de skal se min herlighed, som du har givet mig, for du har elsket mig, før verden blev grundlagt. Retfærdige fader, verden har ikke kendt dig, men jeg har kendt dig, og de har erkendt, at du har udsendt mig; og jeg har gjort dit navn kendt for dem og vil gøre det kendt, for at den kærlighed, du har elsket mig med, skal være i dem, og jeg i dem.«

26
  • Fredag i 7. uge i påsken

    Fredag i 7. uge i påsken

    Hele dagen
    26/05/2023


    Påsketid
    Søndagstekstrække A


    Fredag i 7. uge i påsken (III Ps)
    Helgener: Erik, martyr († 1160) (m)
    Pinsenovene 8. dag


    Læsning ApG 25,13‑21

    Efter nogle dages forløb kom kong Agrippa og Berenike til Cæsarea og hilste på Festus._Og da de tilbragte flere dage dér, forelagde Festus sagen mod Paulus for kongen og sagde: »Der er en fange her, som er efterladt af Felix. Mens jeg var i Jerusalem, fremførte ypperstepræsterne og jødernes ældste deres anklage mod ham og krævede ham dømt. Jeg svarede dem, at det ikke er romersk skik at udlevere en, som er anklaget, uden at han har stået ansigt til ansigt med sine anklagere og fået adgang til at forsvare sig mod sigtelsen._Da de så kom samlet hertil, udsatte jeg ikke sagen, men satte mig den følgende dag i dommersædet og befalede, at manden skulle føres frem. Anklagerne stillede sig op omkring ham, men fremførte ingen anklage for de forbrydelser, jeg havde ventet; men de havde nogle stridig­heder med ham om deres egen religion og om en vis Jesus, som var død, men som Paulus påstod lever. Da jeg var i vildrede med, hvordan de spørgsmål kan undersøges, spurgte jeg Paulus, om han ville rejse til Jerusalem og lade sig dømme dér i denne sag. Men da Paulus indankede sin sag med krav om at holdes i forvaring indtil Hans Majestæts afgørelse, befalede jeg, at han skulle holdes i forvaring, indtil jeg kunne overføre ham til kejseren.«

    Vekselsang Sl 103,1‑2.11‑12.19‑20ab

    R. Herren har grundfæstet sin trone i himlen.

    eller:

    Halleluja!

    Min sjæl, pris Herren,
    alt i mig skal prise hans hellige navn.
    Min sjæl, pris Herren,
    glem ikke hans velgerninger!

    Så høj som himlen er over jorden,
    så stor er hans nåde mod dem, der frygter ham;
    så langt som øst ligger fra vest,
    så langt har han fjernet vore synder fra os.

    Herren har grundfæstet sin trone i himlen,
    han hersker som konge over alle.
    Pris Herren, I hans engle,
    I stærke krigere, der udfører hans befaling.

    Akklamation til Evangeliet Joh 14,26

    Halleluja!
    Helligånden skal lære jer alt og minde jer om alt,
    hvad jeg har sagt til jer.

    Evangelium Joh 21,15‑19

    Da de havde spist, siger Jesus til Simon Peter: »Simon, Johannes’ søn, elsker du mig mere end de andre?« Han svarede: »Ja, Herre, du ved, at jeg har dig kær.« Jesus sagde til ham: »Vogt mine lam!« Igen, for anden gang, sagde han til ham: »Simon, Johannes’ søn, elsker du mig?« Han svarede: »Ja, Herre, du ved, at jeg har dig kær.« Jesus sagde til ham: »Vær hyrde for mine får!« Jesus sagde til ham for tredje gang: »Simon, Johannes’ søn, har du mig kær?« Peter blev bedrøvet, fordi han tredje gang spurgte ham: »Har du mig kær?« og han svarede ham: »Herre, du ved alt; du ved, at jeg har dig kær.« Jesus sagde til ham: »Vogt mine får! Sandelig, sandelig siger jeg dig: Da du var ung, bandt du selv op om dig og gik, hvorhen du ville; men når du bliver gammel, skal du strække dine arme ud, og en anden skal binde op om dig og føre dig hen, hvor du ikke vil.« Med de ord betegnede han den død, Peter skulle herliggøre Gud med. Og da han havde sagt det, sagde han til ham: »Følg mig!«

27
  • PINSEVIGILIE

    PINSEVIGILIE

    Hele dagen
    27/05/2023


    Påsketid
    Søndagstekstrække A


    PINSEVIGILIE (h)
    Helgener:


    1. læsning 1 Mos 11,1-9 eller 2 Mos 19, 3-8a. 16-20b eller Ez 37,1-4 eller Joel 3,1-5

    Hele jorden havde samme sprog og samme tungemål. Da de brød op mod øst, stødte de på en dal i landet Sinear, hvor de slog sig ned. De sagde til hinanden: »Kom, lad os stryge teglsten og brænde dem hårde!« De brugte tegl som sten og asfalt som mørtel. Så sagde de: »Lad os bygge en by med et tårn, som når op til himlen, og skabe os et navn, for at vi ikke skal blive spredt ud over hele jorden.« Herren steg ned for at se byen og tårnet, som menneskene byggede. Så sagde Herren: »Se, de er ét folk med samme sprog. Når de begynder at handle sådan, vil intet af det, de planlægger, være umuligt for dem. Lad os stige derned og forvirre deres sprog, så de ikke forstår hinanden.« Så spredte Herren dem derfra ud over hele jorden, så de måtte holde op med at bygge byen. Derfor hedder den Babel, for dér forvirrede Herren sproget på hele jorden, og derfra spredte Herren menneskene ud over hele jorden.

    Vekselsang Sl 104, 1-2a. 24&25c.27-28.29bc-304.7-8 & 9a

    R. Herre, send din Ånd;  gør jorden ny!

    eller:

    Halleluja!

    Min sjæl, pris Herren!
    Herre, min Gud, du er stor!
    Du er klædt i højhed og pragt;
    du hyller dig i lys som en kappe.

    Hvor er dine værker mange, Herre!
    Du har skabt dem alle med visdom,
    jorden er fuld af dit skaberværk.
    Min sjæl, pris Herren!

    Alle har det håb til dig,
    at du giver dem føde i rette tid;
    du giver dem, og de samler op,
    du åbner din hånd, og de mættes med gode gaver;

    Du tager deres ånd bort, og de dør
    og bliver til jord igen;
    du sender din ånd, og der skabes liv,
    du gør jorden ny.

    2. læsning Rom 8,22-27

    Vi ved, at hele skabningen endnu sukker og vånder sig sammen. Og ikke alene det: også vi, der har Ånden som førstegrøde, sukker selv i forventning om barnekår, vort legemes forløsning.

    Til det håb er vi frelst! Men et håb, som man ser opfyldt, er ikke noget håb; for hvem håber på det, man kan se? Men håber vi på det, vi ikke ser, venter vi på det med udholdenhed. Og også Ånden kommer os til hjælp i vor skrøbelighed. For hvordan vi skal bede, og hvad vi skal bede om, ved vi ikke. Men Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke, og han, der ransager hjerterne, ved, hvad Ånden vil, for den går i forbøn for de hellige efter Guds vilje.

    Sekvens

    Kom, Helligånd, udsend fra himlen dit lyses stråle.
    Kom, de fattiges fader, kom, gavernes giver, kom, hjerternes lys.
    Bedste Trøster, sjælens kære gæst, søde kølighed.
    Hvile i arbejde, svale i hede, trøst i gråd.
    O salige lys, opfyld ganske dine troendes hjerter.
    Uden din guddom er mennesket intet, og intet uden fejl.
    Tvæt det urene, læsk det tørre, læg det sårede.
    Bøj det stridige, varm det kolde, led det vildfarende.
    Giv dine troende, som stoler på dig, den hellige syvfoldsgave.
    Giv dydens løn, giv frelsens udgang, giv evig glæde. Amen. Alleluja.

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja!
    Kom, Helligånd,
    opfyld dine troendes hjerter;
    og tænd kærlighedens ild i dem.

    Evangelium Joh 7,37-39

    På festens sidste og største dag stod Jesus frem og råbte: »Den, der tørster, skal komme til mig og drikke. Den, der tror på mig, skal det gå, som Skriften siger: Fra hans indre skal der rinde strømme af levende vand. « Det sagde han om den ånd, som de, der troede på ham, skulle få. For Ånden var der endnu ikke, fordi Jesus endnu ikke var herliggjort.


    1. læsning 2 Mos 19, 3-8a. 16-20b

    Moses gik op til Gud. Herren råbte til ham fra bjerget og sagde: »Dette skal du sige til Jakobs hus og forkynde for israelitterne: I har selv set, hvad jeg gjorde mod Egypten, og hvordan jeg bar jer på ørnevinger og bragte jer herhen til mig. Hvis I adlyder mig og holder min pagt, skal I være min ejendom, ene af alle folkene, for hele jorden tilhører mig. I skal være et kongerige af præster og et helligt folk for mig. Dette er, hvad du skal sige til israelitterne.« Moses kom tilbage og kaldte folkets ældste til sig og forelagde dem alt det, Herren havde befalet ham, og folket svarede alle som én: »Alt, hvad Herren befaler, vil vi gøre.«

    Da det blev morgen den tredje dag, kom der lyn og torden; en tung sky lagde sig over bjerget, og der lød kraftig klang af horn, så hele folket i lejren skælvede af rædsel. Men Moses førte folket ud af lejren, hen imod Gud, og de stillede sig op ved foden af bjerget. Hele Sinajs bjerg var hyllet i røg, fordi Herren var steget ned på det i ild, og røgen steg til vejrs som røgen fra en smelteovn. Hele bjerget skælvede af stor rædsel, og hornklangen blev kraftigere og kraftigere. Moses talte, og Gud svarede ham, så det kunne høres. Herren steg ned på Sinajs bjerg, på toppen af bjerget; han kaldte Moses op på toppen af bjerget, og Moses gik derop.

    1. læsning Ez 37,1-4

    Herrens hånd kom over mig, og han førte mig ved sin ånd ud og stillede mig i dalen. Den var fuld af knogler. Han ledte mig forbi dem, hele vejen rundt. De lå i store mængder ud over dalen og var helt indtørrede. Så spurgte han mig: »Menneske, kan disse ben blive levende?« og jeg svarede: »Gud Herre, det ved kun du!« Da sagde han til mig: »Du skal profetere om disse ben og sige til dem: I indtørrede ben, hør Herrens ord!

    1. læsning Joel 3,1-5

    Det skal ske derefter:
    Jeg vil udgyde min ånd
    over alle mennesker.
    Jeres sønner og døtre skal profetere,
    jeres gamle skal have drømme,
    jeres unge skal se syner.
    Selv over jeres trælle og trælkvinder
    vil jeg udgyde min ånd i de dage.
    Jeg sætter tegn på himlen og på jorden,
    blod og ild og røgsøjler.
    Solen forvandles til mørke
    og månen til blod,
    før Herrens store og frygtelige dag kommer.
    Og enhver, som påkalder Herrens navn,
    skal frelses.
    For på Zions bjerg og i Jerusalem
    skal der være redning
    – som Herren har sagt –
    for de undslupne, som Herren kalder på.

28
  • PINSEDAG A

    PINSEDAG A

    Hele dagen
    28/05/2023


    Påsketid
    Søndagstekstrække A


    PINSEDAG (h)
    Helgener:
    Påsketiden afsluttes efter komplet


    1. læsning ApG 2,1-11

    Da pinsedagen kom, var de alle forsamlet. Og med ét kom der fra himlen en lyd som af et kraftigt vindstød, og den fyldte hele huset, hvor de sad. Og tunger som af ild viste sig for dem, fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. Da blev de alle fyldt af Helligånden, og de begyndte at tale på andre tungemål, alt efter hvad Ånden indgav dem at sige.

    I Jerusalem boede der fromme jøder fra alle folkeslag under himlen. Da nu denne lyd hørtes, stimlede folk sammen, og de blev forvirret, fordi hver enkelt hørte dem tale på sit eget modersmål. De var ude af sig selv af forundring og spurgte: »Hør, er de ikke galilæere, alle de, der taler? Hvordan kan vi så hver især høre det på vort eget modersmål? Vi parthere, medere og elamitter, vi der bor i Mesopotamien, Judæa og Kappadokien, Pontus og provinsen Asien, Frygien og Pamfylien, Egypten og Kyrene i Libyen, vi tilflyttede romere, jøder og proselytter, kretere og arabere vi hører dem tale om Guds storværker på vore egne tungemål.«

    Vekselsang Sl 104,1ab&24ac. 29bc&30. 31& 34

    R. Herre, send din Ånd; gør jorden ny.

    Min sjæl, pris Herren!
    Herre, min Gud, du er stor!
    Hvor er dine værker mange, Herre!
    jorden er fuld af dit skaberværk.

    Du tager deres ånd bort, og de dør
    og bliver til jord igen;
    du sender din ånd, og der skabes liv,
    du gør jorden ny.

    Herrens herlighed skal vare evigt,
    Herren skal glæde sig over sine værker.
    Gid mit digt må være ham til behag,
    jeg har min glæde i Herren.

    2. læsning 1 Kor 12, 3b-7. 12-13

    Brødre og søstre. Ingen, som taler ved Guds ånd, kan sige: Forbandet er Jesus! og ingen kan sige: Jesus er Herre! undtagen ved Helligånden. Der er forskel på nådegaver, men Ånden er den samme. Der er forskel på tjenester, men Herren er den samme. Der er forskel på kraftige gerninger, men Gud er den samme, som virker alt i alle. Det, som Ånden åbenbarer, får hver enkelt til fælles gavn. For ligesom legemet er en enhed, selv om det har mange lemmer, og alle legemets lemmer, så mange som de er, dog danner ét legeme, sådan er det også med Kristus. For ligesom legemet er en enhed, selv om det har mange lemmer, og alle legemets lemmer, så mange som de er, dog danner ét legeme, sådan er det også med Kristus. For vi er alle blevet døbt med én ånd til at være ét legeme, hvad enten vi er jøder eller grækere, trælle eller frie, og vi har alle fået én ånd at drikke. For vi er alle blevet døbt med én ånd til at være ét legeme, hvad enten vi er jøder eller grækere, trælle eller frie, og vi har alle fået én ånd at drikke.

    Sekvens

    Kom, Helligånd, udsend fra himlen dit lyses stråle.
    Kom, de fattiges fader, kom, gavernes giver, kom, hjerternes lys.
    Bedste Trøster, sjælens kære gæst, søde kølighed.
    Hvile i arbejde, svale i hede, trøst i gråd.
    O salige lys, opfyld ganske dine troendes hjerter.
    Uden din guddom er mennesket intet, og intet uden fejl.
    Tvæt det urene, læsk det tørre, læg det sårede.
    Bøj det stridige, varm det kolde, led det vildfarende.
    Giv dine troende, som stoler på dig, den hellige syvfoldsgave.
    Giv dydens løn, giv frelsens udgang, giv evig glæde. Amen. Alleluja.

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja!
    Kom, Helligånd,
    opfyld dine troendes hjerter;
    og tænd kærlighedens ild i dem.

    Evangelium Joh 20,19-23

    Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem: »Fred være med jer!« Da han havde sagt det, viste han dem sine hænder og sin side. Disciplene blev glade, da de så Herren. Jesus sagde igen til dem: »Fred være med jer! Som Faderen har udsendt mig, sender jeg også jer.« Da han havde sagt det, blæste han ånde i dem og sagde: »Modtag Helligånden! Forlader I nogen deres synder, er de dem forladt, nægter I at forlade nogen deres synder, er de ikke forladt.«

29
  • Jomfru Maria, Kirkens Moder

    Jomfru Maria, Kirkens Moder

    Hele dagen
    29/05/2023


    Mandag efter Pinse
    Helgener: Jomfru Maria, Kirkens Moder (m)


    Læsning 1 Mos 3,9-15.20

    Efter at Adam havde spist af træet kaldte Gud Herren på ham: »Hvor er du?« og han svarede: »Jeg hørte dig i haven og blev bange, fordi jeg er nøgen, og så gemte jeg mig.« Han spurgte: »Hvem har fortalt dig, at du er nøgen? Har du spist af det træ, jeg forbød dig at spise af?« Adam svarede: »Kvinden, du satte hos mig, gav mig af træet, og så spiste jeg.« Gud Herren spurgte så kvinden: »Hvad er det, du har gjort?« Hun svarede: »Slangen forledte mig til at spise.« Da sagde Gud Herren til slangen: »Fordi du har gjort dette, skal du være forbandet blandt alt kvæg og blandt alle vilde dyr. På din bug skal du krybe, og støv skal du æde, alle dine dage. Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem dit afkom og hendes: Hendes afkom skal knuse dit hoved, og du skal bide hendes afkom i hælen.« Adam gav sin kvinde navnet Eva, for hun blev mor til alle mennesker.


    Eller Læsning ApG 1,12-14

    Efter at Jesus var optaget til himmelen, vendte apostlene tilbage til Jerusalem fra Oliebjerget, som ligger tæt ved Jerusalem, kun en sabbatsvej derfra. Da de var kommet ind i byen, gik de op i salen ovenpå, hvor de plejede at opholde sig, Peter og Johannes og Jakob og Andreas, Filip og Thomas, Bartholomæus og Matthæus, Jakob, Alfæus’ søn, og zeloten Simon og Judas, Jakobs søn. De holdt alle i enighed fast ved bønnen, sammen med kvinder ne og Jesu mor Maria og hans brødre. Dette er Guds ord.

    Vekselsang Sl 87,1-2.3+5.6-7

    R. Herlige ting siges om dig du Guds by.

    Han har grundlagt sin by på hellige bjerge.
    Herren elsker Zions porte
    mest af alle Jakobs boliger.

    Herlige ting siges om dig
    du Guds by.

    Men om Zion hedder det:
    Her er hver og én født,
    den Højeste har selv grundfæstet den.

    Herren skriver folkene op,
    dér er de født.
    Dansende synger de: Alle mine kilder er i dig.

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja, halleluja!
    Lykkelige Jomfru, som fødte Herren;
    du Kirkens salige Moder,
    som i os værner din søn
    Jesu Kristi Ånd!

    Evangelium Joh 19,25-34

    På den tid stod hans mor, hans mors søster, Maria, Klopas’ hustru, og Maria Magdalene ved Jesu kors. Da Jesus så sin mor og ved siden af hende den discipel, han elskede, sagde han til sin mor: »Kvinde, dér er din søn.« Derpå sagde han til disciplen: »Dér er din mor.« Fra den time tog disciplen hende hjem til sig. Derefter, da Jesus vidste, at alt nu var fuldbragt, og for at Skriften skulle opfyldes, sagde han: »Jeg tørster.« Der stod et kar fyldt med eddike. De satte så en svamp fyldt med eddiken på en isopstængel og stak den op til hans mund. Da Jesus havde fået eddiken, sagde han: »Det er fuldbragt.« Og han bøjede hovedet og opgav ånden. Det var forberedelsesdag, og for at legemerne ikke skulle blive hængende på korset sabbatten over for det var en stor sabbatsdag bad jøderne Pilatus om, at de korsfæstedes ben måtte blive knust og de døde taget ned. Så kom soldaterne og knuste benene på den første og på den anden, som var korsfæstet sammen med Jesus. Da de kom til Jesus og så, at han allerede var død, knuste de ikke hans ben, men en af soldaterne stak ham i siden med et spyd, og der kom straks blod og vand ud.

30
  • Tirsdag i 8. alm. uge I

    Tirsdag i 8. alm. uge I

    Hele dagen
    30/05/2023


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække I


    Tirsdag i 8. alm. uge (IV Ps).
    Helgener:


    Læsning Sir 35,1 12

    At holde loven er at bringe mange offergaver,
    at give agt på budene er at bringe et måltidsoffer.
    At vise taknemlighed er at bringe et offer af fint mel,
    at øve barmhjertighed er at bringe et takoffer.
    At holde sig fra ondskab bringer Herrens velbehag,
    at holde sig fra uret skaffer soning.
    Tomhændet må du ikke vise dig for Herren,
    for alt dette skal gøres for budets skyld.
    Fedtet af den retfærdiges offergave brændes på alteret,
    en liflig duft for den Højeste.
    Den retfærdiges offer bringer Herrens velbehag,
    og han vil bevare erindringen om det.
    Ær Herren med et gavmildt sind,
    og vær ikke smålig, når du bringer din førstegrøde.
    Vær altid glad, når du kommer med dine gaver,
    og med fryd skal du hellige din tiende til den Højeste.
    Du skal give til ham, som han har givet til dig,
    og med et gavmildt sind, svarende til det du har.
    For Herren er en, der giver noget til gengæld,
    ja, han giver dig syvdobbelt.
    Prøv ikke at bestikke ham, for han tager ikke imod det!
    Sæt ikke din lid til et uretfærdigt offer,
    for Herren er den, der dømmer,
    og han ser ikke på menneskelig storhed.

    Vekselsang Sl 50,5 – 6.7 – 8.14 & 23

    R. Den, der vandrer retsindigt, skal se Guds frelse.

    Kald mine trofaste sammen hos mig,
    dem der har sluttet pagt med mig ved slagtoffer.
    Og himlen forkynder hans retfærdighed,
    for Gud selv er dommer.

    Lyt, mit folk, jeg vil tale,
    Israel, jeg vil advare dig,
    jeg er Gud, din Gud!
    Jeg anklager dig ikke for dine slagtofre,
    og dine brændofre har jeg altid for øje.

    Du skal bringe takoffer til Gud
    og indfri dine løfter til den Højeste.
    Den, der bringer takoffer, ærer mig,
    ham lader jeg se Guds frelse.

    Akklamation til Evangeliet jfr. Matt 11,25

    Halleluja!
    Priset være du, fader, himlens og jordens Herre,
    fordi du har skjult dette for vise og forstandige
    og åbenbaret det for umyndige.

    Evangelium Mark 10,28 – 31

    På den tid tog Peter ordet og sagde til Jesus: “Se, vi har forladt alt og fulgt dig.” Jesus sagde: “Sandelig siger jeg jer: Der er ingen, der har forladt hjem eller brødre eller søstre eller mor eller far eller børn eller marker på grund af mig og på grund af evangeliet, som ikke får det hundreddobbelt igen nu i denne verden, både huse og brødre og søstre og mødre og børn og marker, tillige med forfølgelser, og evigt liv i den kommende verden. Men mange af de første skal blive de sidste, og mange af de sidste de første.”

31
  • JOMFRU MARIAS BESØG HOS ELISABETH (f)

    JOMFRU MARIAS BESØG HOS ELISABETH (f)

    Hele dagen
    31/05/2023


    JOMFRU MARIAS BESØG HOS ELISABETH (f)


    Læsning Sef 3,14-18 eller Rom 12,9-16b

    Råb af fryd, Zions datter,
    bryd ud i jubel, Israel,
    glæd dig og fryd dig af hele dit hjerte,
    Jerusalems datter!
    Herren har fjernet dine dommere
    og drevet dine fjender bort.
    Israels konge, Herren, er hos dig,
    du skal ikke mere frygte ondt.
    På den dag skal det siges til Jerusalem:
    »Frygt ikke, Zion,
    lad ikke hænderne synke!
    Herren din Gud er hos dig,
    helten, der bringer frelse.
    Han fryder sig i glæde over dig
    og viser dig sin kærlighed på ny.
    Han jubler over dig med fryd
    som på festens dag.«
    Dem, der har påført dig skam,
    fjerner jeg fra dig.

    Vekselsang Es 12,2-3.4bcd.5-6

    R. Israels Hellige er stor iblandt jer.

    Gud er min frelse,
    jeg er tryg, jeg frygter ikke,
    for Herren er min styrke og lovsang,
    han blev min frelse.

    I skal øse vand med glæde
    af frelsens kilder.
    Tak Herren, påkald hans navn!
    Kundgør hans gerninger for folkene,
    forkynd, at hans navn er ophøjet!

    Lovsyng Herren, for store ting har han gjort,
    det skal hele jorden vide.
    I, som bor på Zion, skal juble og råbe af fryd,
    for Israels Hellige er stor iblandt jer.

    Akklamation til Evangeliet jfr Luk 1,45

    Halleluja!
    Halleluja. Salig er du, Jomfru Maria, fordi du troede,
    at det, som er talt til Dig af Herren, skal gå i opfyldelse.

    Evangelium Luk 1, 39-56

    I de dage brød Maria op og skyndte sig til en by i Judæas bjergland; hun gik ind i Zakarias’ hus og hilste Elisabeth. Da Elisabeth hørte Marias hilsen, sprang barnet i hendes liv, og hun blev fyldt med Helligånden og råbte med høj røst: »Velsignet er du blandt kvinder, og velsignet dit livs frugt! Hvordan kan det forundes mig, at min Herres mor kommer til mig? For da lyden af din hilsen nåede mine ører, sprang barnet i mig af fryd. Salig er hun, som troede; for det, som er talt til hende af Herren, skal gå i opfyldelse.«

    Da sagde Maria:

    »Min sjæl ophøjer Herren,
    og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!
    Han har set til sin ringe tjenerinde.
    For herefter skal alle slægter prise mig salig,
    thi den Mægtige har gjort store ting mod mig.
    Helligt er hans navn,
    og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham,
    varer i slægt efter slægt.
    Han har øvet vældige gerninger med sin arm,
    splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
    han har styrtet de mægtige fra tronen,
    og han har ophøjet de ringe;
    sultende har han mættet med gode gaver,
    og rige har han sendt tomhændet bort.
    Han har taget sig af sin tjener Israel
    og husker på sin barmhjertighed
    som han tilsagde vore fædre
    mod Abraham og hans slægt til evig tid.«

    Maria blev hos hende hen ved tre måneder og vendte så hjem.


    Læsning Rom 12,9-16b

    Kærligheden skal være oprigtig. Afsky det onde, hold jer til det gode. Vær hinanden hengivne i broderkærlighed, kappes om at vise hinanden agtelse. Vær ikke tøvende i jeres iver, vær brændende i ånden, tjen Herren. Vær glade i håbet, udholdende i trængslen, vedholdende i bønnen. Vær med til at hjælpe de hellige, når de har behov for hjælp. Læg vægt på at være gæstfrie. Velsign dem, der forfølger jer, velsign, og forband ikke. Glæd jer med de glade, græd med de grædende. Hold sammen i enighed. Stræb ikke efter det høje, men hold jer til det lave.

juni
juni
juni