Dagens læsning

< 2023 >
april
«
»
søn
man
tir
ons
tor
fre
lør
marts
marts
marts
marts
marts
marts
1
  • Lørdag i 5. uge i fasten

    Lørdag i 5. uge i fasten

    Hele dagen
    01/04/2023


    Fastetiden
    Søndagstekstrække A


    Lørdag i 5. uge i fasten (I Ps)
    Helgener:
    Bededag for præste- og ordenskald.


    Læsning Ez 37, 21 – 28

    Dette siger Gud Herren: “Jeg henter israelitterne hjem fra de folkeslag, hvor de måtte drage hen. Jeg samler dem alle vegne fra og bringer dem til deres eget land. Jeg gør dem til ét folk i landet, på Israels bjerge, og der skal være én konge for dem alle. De skal aldrig mere blive to folk og aldrig mere deles i to kongeriger. De skal ikke længere gøre sig urene ved deres ækle guder og deres møgguder og alle deres overtrædelser. Jeg frelser dem fra deres syndige frafald og renser dem; de skal være mit folk, og jeg vil være deres Gud. Min tjener David skal være konge over dem, og de skal alle have én hyrde. De skal følge mine bud og omhyggeligt holde mine love. De skal bo i det land, jeg gav min tjener Jakob, der hvor deres fædre boede. De og deres børn og børnebørn skal bo der for evigt, og min tjener David skal være deres fyrste til evig tid. Jeg slutter en fredspagt med dem; det skal være en evig pagt. Jeg gør dem talrige, og jeg giver dem min helligdom for evigt. Min bolig skal være hos dem; jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk. Så skal folkeslagene forstå, at jeg er Herren. Jeg helliger Israel, for min helligdom er hos dem til evig tid.”

    Vekselsang Jer 31,10. 11 – 12ab. 13

    R. Herren vogter os som hyrden sin hjord.

    Hør Herrens ord, I folkeslag,
    forkynd på de fjerne øer, og sig:
    Han, som spredte Israel, samler dem,
    han vogter dem som hyrden sin hjord.

    For Herren har udfriet Jakob
    og løskøbt ham fra hans overmand.
    Jublende kommer de til Zions bjerg,
    de stråler af glæde over Herrens gode gaver.

    Da skal jomfruer danse af glæde,
    unge og gamle skal juble.
    Jeg vender deres sorg til fryd,
    jeg trøster og glæder dem, der klager.

    Akklamation til Evangeliet Ez 18,31

    Så siger Herren:
    Kast jeres overtrædelser bort,
    skab jer et nyt hjerte og en ny ånd!

    Evangelium Joh 11,45 – 57

    Mange af de jøder, som havde været med hos Maria og set, hvad Jesus havde gjort, kom nu til tro på ham.  Men nogle af dem gik til farisæerne og fortalte dem, hvad Jesus havde gjort. Nogle af dem gik til farisæerne og fortalte dem, hvad Jesus havde gjort.
    Ypperstepræsterne og farisæerne kaldte da Rådet sammen og sagde: “Hvad gør vi? Den mand gør mange tegn. Lader vi ham blive ved på den måde, vil alle snart tro på ham, og romerne vil komme og tage både vort tempel og vort folk.” Men en af dem, Kajfas, som var ypperstepræst det år, sagde til dem: “I forstår ikke noget som helst. I tænker heller ikke på, at det er bedre for jer, at ét menneske dør for folket, end at hele folket går til grunde.” Det sagde han ikke af sig selv; men som ypperstepræst det år profeterede han, at Jesus skulle dø for folket; og ikke for folket alene, men også for at samle Guds spredte børn til ét. Fra den dag af var de besluttet på at slå ham ihjel.

    Derfor færdedes Jesus ikke længere offentligt blandt jøderne, men gik ud på landet, nær ørkenen, til en by ved navn Efraim; dér blev han sammen med disciplene.

    Jødernes påske nærmede sig, og mange ude fra landet drog op til Jerusalem før påsken for at rense sig. De ledte efter Jesus og sagde til hinanden, mens de stod på tempelpladsen: “Hvad mener I? Mon han ikke kommer til festen?”
    Men ypperstepræsterne og farisæerne havde givet ordre til, at hvis nogen fik at vide, hvor Jesus var, skulle man melde det, så de kunne gribe ham.

2
  • PALMESØNDAG A

    PALMESØNDAG A

    Hele dagen
    02/04/2023


    Fastetiden
    Søndagstekstrække A


    Palmesøndag (II Ps)
    Helgener:


    Palmeprocessionen – Evangelium

    Matt 21,1-11

    Før påsketiden drog Jesus op mod Jerusalem. Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved Oliebjerget, sendte Jesus to disciple af sted og sagde til dem: »Gå ind i landsbyen heroverfor, og I vil straks finde et æsel, som står bundet med sit føl. Løs dem, og kom med dem. Og hvis nogen spørger jer om noget, skal I svare: Herren har brug for dem, men vil straks sende dem tilbage.« Det skete, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten, der siger:

    Sig til Zions datter:
    Se, din konge kommer til dig,
    sagtmodig, ridende på et æsel
    og på et trækdyrs føl.

    Disciplene gik hen og gjorde, som Jesus havde pålagt dem. De kom med æslet og føllet og lagde deres kapper på dem, og han satte sig derpå. Den store folkeskare bredte deres kapper ud på vejen, andre skar grene af træerne og strøede dem på vejen. Og skarerne, som gik foran ham, og de, der fulgte efter, råbte:

    Hosianna, Davids søn!
    Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn!
    Hosianna i det højeste!

    Da han nåede ind i Jerusalem, blev der røre i hele byen, og folk spurgte: »Hvem er han?« og skarerne svarede: »Det er profeten Jesus fra Nazaret i Galilæa.«

    Palmesøndags læsninger

    1. læsning Es 50,4-7

    Gud Herren har givet mig
    disciples tunge,
    så jeg med mine ord kan hjælpe den trætte.
    Hver morgen vækker han mit øre,
    og jeg hører som en discipel.
    Gud Herren har åbnet mit øre,
    og jeg var ikke genstridig,
    jeg veg ikke tilbage.
    Jeg lod dem slå min ryg
    og rive skægget ud af mine kinder.
    Jeg skjulte ikke mit ansigt
    for skændsler og for spyt.
    Gud Herren er min hjælper,
    derfor blev jeg ikke til spot og spe;
    derfor gjorde jeg mit ansigt hårdt som flint,
    jeg ved, at jeg ikke bliver til skamme.

    Vekselsang Sl 22,8-9.17-18a.19-20.23-24

    R. Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?

    Alle, der ser mig, spotter mig,
    de vrænger mund og ryster på hovedet:
    “Han har overgivet sin sag til Herren, lad ham udfri ham,
    han må redde ham, han holder jo af ham.

    Hunde omgiver mig,
    en flok af forbrydere står omkring mig;
    de har gennemboret mine hænder og fødder,
    jeg kan tælle alle mine knogler.

    De deler mine klæder mellem sig,
    de kaster lod om min klædning.
    Men du, Herre, hold dig ikke borte,
    du, min styrke, skynd dig til hjælp!

    Jeg vil forkynde dit navn for mine brødre,
    i forsamlingens midte vil jeg lovprise dig:
    Lovpris Herren, I der frygter ham,
    vis ham ære, hele Jakobs slægt,
    frygt ham, hele Israels slægt!

    2. læsning Fil 2,6-11

    Kristus, som havde Guds skikkelse,
    regnede det ikke for et rov
    at være lige med Gud,
    men gav afkald på det,
    tog en tjeners skikkelse på
    og blev mennesker lig;
    og da han var trådt frem som et menneske,
    ydmygede han sig
    og blev lydig indtil døden,
    ja, døden på et kors.
    Derfor har Gud højt ophøjet ham
    og skænket ham navnet over alle navne,
    for at i Jesu navn
    hvert knæ skal bøje sig,
    i himlen og på jorden og under jorden,
    og hver tunge bekende:
    Jesus Kristus er Herre,
    til Gud Faders ære.

    Akklamation til Evangeliet Fil 2,8-9

    Kristus blev lydig indtil døden,
    ja, døden på et kors.
    Derfor har Gud højt ophøjet ham
    og skænket ham navnet over alle navne.

    Evangelium Matt 26,14-27,66 eller Matt 27,11-54

    VOR HERRES JESU KRISTI LIDELSES HISTORIE EFTER MATTÆUS

    På den tid gik en af de tolv, han, som hed Judas Iskariot, til ypperstepræsterne  og sagde: »Hvad vil I give mig for at forråde ham til jer?« De talte tredive sølvpenge op til ham.  Og fra da af søgte han en lejlighed til at forråde ham.

     Den første dag under de usyrede brøds fest kom disciplene hen til Jesus og spurgte: »Hvor vil du have, at vi skal forberede påskemåltidet til dig?«  Han svarede: »Gå ind i byen til den og den, og sig til ham: Mesteren siger: Min time er nær; hos dig vil jeg holde påskemåltidet sammen med mine disciple.«  Og disciplene gjorde, som Jesus havde pålagt dem, og forberedte påskemåltidet.

     Da det blev aften, satte han sig til bords med de tolv.  Og mens de spiste, sagde han: »Sandelig siger jeg jer: En af jer vil forråde mig.«  De blev meget bedrøvede og begyndte én efter én at spørge ham: »Det er vel ikke mig, Herre?«  Han svarede dem: »Det er ham, som med hånden dyppede i fadet sammen med mig, der vil forråde mig.  Menneskesønnen går bort, som der står skrevet om ham, men ve det menneske, som Menneskesønnen forrådes af. Det var bedre for det menneske, om det aldrig var født.«  Judas, som forrådte ham, spurgte: »Det er vel ikke mig, Rabbi?« Han svarede ham: »Du sagde det selv.«

     Mens de spiste, tog Jesus et brød, velsignede og brød det, gav sine disciple det og sagde: »Tag det og spis det; dette er mit legeme.«  Og han tog et bæger, takkede, gav dem det og sagde: »Drik alle heraf;  dette er mit blod, pagtens blod, som udgydes for mange til syndernes forladelse.  Jeg siger jer: Fra nu af skal jeg ikke drikke af vintræets frugt, før den dag jeg drikker den som ny vin sammen med jer i min faders rige.«

     Og da de havde sunget lovsangen, gik de ud til Oliebjerget.  Da sagde Jesus til dem: »I nat vil I alle svigte mig, for der står skrevet: ›Jeg vil slå hyrden ned, så fårene i hjorden spredes.‹  Men efter at jeg er opstået, går jeg i forvejen for jer til Galilæa.«

     Peter sagde til ham: »Om så alle andre svigter, så svigter jeg dig aldrig.«  Jesus sagde til ham: »Sandelig siger jeg dig: I nat, før hanen galer, vil du fornægte mig tre gange.«  Peter sagde til ham: »Om jeg så skal dø sammen med dig, vil jeg aldrig fornægte dig.« Det samme sagde også alle de andre disciple.

     Da kom Jesus med dem til et sted, der hedder Getsemane, og han sagde til disciplene: »Sæt jer her, mens jeg går derhen og beder.«  Så tog han Peter og de to Zebedæussønner med sig. Og han blev grebet af sorg og angst.  Da sagde han til dem: »Min sjæl er fortvivlet til døden. Bliv her og våg sammen med mig!«  Og han gik lidt længere væk, faldt ned på sit ansigt og bad: »Min fader, hvis det er muligt, så lad dette bæger gå mig forbi. Dog, ikke som jeg vil, men som du vil.«  Han kommer tilbage til sine disciple og finder dem sovende, og han sagde til Peter: »Så kunne I da ikke våge blot en time sammen med mig?  Våg, og bed om ikke at falde i fristelse. Ånden er rede, men kødet er skrøbeligt.«  Atter, for anden gang, gik han bort og bad: »Min fader, hvis det ikke er muligt, at dette bæger går mig forbi, men jeg skal drikke det, så ske din vilje.«  Og atter kom han og fandt dem sovende, for deres øjne var blevet tunge.  Han forlod dem igen, og for tredje gang gik han væk og bad den samme bøn.  Da kom han tilbage til disciplene og sagde til dem: »Sover I stadig og hviler jer? Nu er timen kommet, da Menneskesønnen overgives i synderes hænder.  Rejs jer, lad os gå! Se, han, som forråder mig, er her allerede.«

     Endnu mens han talte, kom Judas, en af de tolv, fulgt af en stor skare med sværd og knipler fra ypperstepræsterne og folkets ældste.  Han, som forrådte ham, havde aftalt et tegn med dem og sagt: Det er ham, som jeg kysser; grib ham!  Han gik straks hen til Jesus, hilste ham med et »Rabbi!« og kyssede ham.  Jesus sagde til ham: »Min ven, nu har du gjort dit.« Da kom de hen og lagde hånd på Jesus og greb ham.  En af dem, der var sammen med Jesus, løftede hånden og trak sit sværd, slog efter ypperstepræstens tjener og huggede øret af ham.  Da sagde Jesus til ham: »Stik dit sværd i skeden! For alle, der griber til sværd, skal falde for sværd.  Eller tror du ikke, at jeg kan bede min fader om på stedet at give mig mere end tolv legioner engle til hjælp?  Men hvordan skulle da Skrifterne, der siger, at sådan skal det ske, blive opfyldt?«  I samme øjeblik sagde Jesus til skarerne: »I er rykket ud med sværd og knipler for at anholde mig, som om jeg var en røver. Dag efter dag har jeg siddet og undervist på tempelpladsen, og I har ikke grebet mig.  Men det er alt sammen sket, for at profeternes skrifter skal opfyldes.« Da lod alle disciplene ham i stikken og flygtede.

     De, der havde pågrebet Jesus, førte ham til ypperstepræsten Kajfas, hvor de skriftkloge og de ældste var samlet.  Men Peter fulgte efter ham på afstand helt til ypperstepræstens gård, og han gik derind og satte sig sammen med vagtfolkene for at se, hvad det ville ende med.

     Ypperstepræsterne og hele Rådet søgte at få et falsk vidneudsagn mod Jesus for at kunne dømme ham til døden,  men de fandt ikke noget, selv om mange trådte frem og vidnede falsk. Til sidst trådte dog to frem  og sagde: »Han har sagt: Jeg kan bryde Guds tempel ned og rejse det igen på tre dage.«  Så stod ypperstepræsten frem og spurgte ham: »Har du ikke noget at svare på det, de vidner imod dig?«  Men Jesus tav. Så sagde ypperstepræsten til ham: »Jeg besværger dig ved den levende Gud: Sig os, er du Kristus, Guds søn?«  Jesus svarede ham: »Du sagde det selv. Men jeg siger jer: Herefter skal I se Menneskesønnen sidde ved den Almægtiges højre hånd og komme på himlens skyer.«  Da flængede ypperstepræsten sine klæder og sagde: »Han har spottet Gud! Hvad skal vi nu med vidner? Nu har I selv hørt bespottelsen.  Hvad mener I?« De svarede: »Han er skyldig til døden.«

     Da spyttede de ham i ansigtet og slog ham med knytnæve, og nogle slog ham med stokke  og sagde: »Profetér for os, Kristus! Hvem var det, der slog dig?«

     Imens sad Peter udenfor i gården. Og en tjenestepige kom hen til ham og sagde: »Du var også sammen med galilæeren Jesus.«  Men han nægtede det i alles påhør og sagde: »Jeg forstår ikke, hvad du mener.«  Da han gik ud i portrummet, var der en anden af tjenestepigerne, som så ham og sagde til dem, som var der: »Han dér var sammen med Jesus fra Nazaret.«  Atter nægtede han det og svor på det: »Jeg kender ikke det menneske!«  Lidt efter kom de, som stod der, hen til Peter og sagde: »Jo, sandelig er du også en af dem; dit sprog røber dig.«  Da gav han sig til at bande og sværge: »Jeg kender ikke det menneske!« I det samme galede hanen.  Og Peter huskede det ord, Jesus havde sagt: »Før hanen galer, vil du fornægte mig tre gange.« Og han gik udenfor og græd bitterligt.

    Tidligt næste morgen traf alle ypperstepræsterne og folkets ældste beslutning om at få Jesus dømt til døden.  De lod ham binde og føre bort og udleverede ham til statholderen, Pilatus.

     Da Judas, som forrådte ham, så, at han var blevet dømt, angrede han og bragte de tredive sølvpenge tilbage til ypperstepræsterne og de ældste  og sagde: »Jeg har syndet og forrådt uskyldigt blod.« Men de svarede: »Hvad kommer det os ved? Det bliver din sag.«  Så kastede han sølvpengene ind i templet, forlod stedet og gik hen og hængte sig.  Ypperstepræsterne tog sølvpengene, men sagde: »Det er ikke lovligt at lægge dem i tempelblokken, da det er blodpenge.«  De traf da den beslutning at købe Pottemagermarken for pengene til gravplads for fremmede.  Derfor hedder den mark den dag i dag Blodager.  Da opfyldtes det, som er talt ved profeten Jeremias, som siger: »Og de tog de tredive sølvpenge, den pris, han blev vurderet til, han, der blev vurderet, af Israels børn,  og de gav dem for Pottemagermarken, sådan som Herren havde befalet mig.«

     Jesus blev stillet for statholderen, og statholderen spurgte ham: »Er du jødernes konge?« Jesus svarede: »Du siger det selv.«  Men på ypperstepræsternes og de ældstes anklager svarede han ingenting.  Da sagde Pilatus til ham: »Hører du ikke alt det, de vidner imod dig?«  Men han svarede ham ikke på et eneste spørgsmål, så statholderen undrede sig meget.

     Under festen plejede statholderen at løslade en fange efter folkets egen vilje.  Man havde dengang en meget omtalt fange, som hed Jesus Barabbas.  Mens de nu var samlet, spurgte Pilatus dem: »Hvem vil I have, at jeg skal løslade jer, Jesus Barabbas eller Jesus, som kaldes Kristus?«  Han vidste nemlig, at det var af misundelse, de havde udleveret ham;  og mens han sad i dommersædet, havde hans hustru sendt bud til ham og ladet sige: »Hold dig fra denne retfærdige mand. For jeg har i nat haft mange onde drømme på grund af ham.«

     Men ypperstepræsterne og de ældste overtalte skarerne til at bede om at få Barabbas løsladt og få Jesus henrettet.  Og da statholderen spurgte dem: »Hvem af de to vil I have, at jeg skal løslade jer?« svarede de: »Barabbas!«  Pilatus spurgte dem: »Hvad skal jeg så gøre med Jesus, som kaldes Kristus?« De sagde alle: »Han skal korsfæstes!«  Han spurgte: »Hvad ondt har han da gjort?« Men de råbte blot endnu højere: »Han skal korsfæstes!«  Da Pilatus så, at der ikke var noget at gøre, men at der tværtimod blev uro, tog han noget vand, og i skarens påsyn vaskede han sine hænder og sagde: »Jeg er uskyldig i denne mands blod. Det bliver jeres sag.«  Hele folket svarede: »Lad hans blod komme over os og vore børn!«  Da løslod han dem Barabbas, men lod Jesus piske og udleverede ham til at blive korsfæstet.

     Da tog statholderens soldater Jesus med sig ind i borgen og samlede hele vagtstyrken om ham.  Og de klædte ham af og hængte en skarlagenrød soldaterkappe om ham,  flettede en krone af torne og satte den på hans hoved, gav ham en kæp i højre hånd og faldt på knæ foran ham, hånede ham og sagde: »Hil dig, jødekonge!«  Og de spyttede på ham og tog kæppen og slog ham i hovedet.  Da de havde hånet ham, tog de kappen af ham og gav ham hans egne klæder på. Så førte de ham ud for at korsfæste ham.

    På vejen derud traf de en mand fra Kyrene, som hed Simon, ham tvang de til at bære hans kors.  Da de kom ud til det sted, der hedder Golgata – det betyder Hovedskalsted –  gav de ham vin at drikke, som var blandet med malurt, men da han smagte det, ville han ikke drikke det.  Og da de havde korsfæstet ham, delte de hans klæder mellem sig ved at kaste lod om dem.  Så satte de sig dér og holdt vagt over ham.  Over hans hoved havde de anbragt anklagen imod ham, den lød: »Det er Jesus, jødernes konge«.  Sammen med ham blev der korsfæstet to røvere, den ene på hans højre, den anden på hans venstre side.  Og de, der gik forbi, spottede ham og rystede på hovedet  og sagde: »Du, som bryder templet ned og rejser det igen på tre dage, frels dig selv, hvis du er Guds søn, og stig ned fra korset!«  Også ypperstepræsterne og de skriftkloge og de ældste hånede ham på samme måde og sagde:  »Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse. Han er jo Israels konge, lad ham nu stige ned fra korset, så vil vi tro ham.  Han har stolet på Gud, lad Gud nu udfri ham, hvis han vil vide af ham. Han har jo sagt: Jeg er Guds søn.«  Også røverne, der var korsfæstet sammen med ham, hånede ham på samme måde.

     Men fra den sjette time faldt der mørke over hele jorden indtil den niende time.  Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst: »Elí, Elí! lemá sabaktáni?« – det betyder: »Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?«  Nogle af dem, som stod der og hørte det, sagde: »Han kalder på Elias.«  Straks løb en af dem hen og tog en svamp og fyldte den med eddike, satte den på en stang og gav ham noget at drikke.  Men de andre sagde: »Lad os se, om Elias kommer og frelser ham.«  Men Jesus råbte atter med høj røst og opgav ånden.

    Alle knæler et øjeblik i tavshed

     Og se, forhænget i templet flængedes i to dele, fra øverst til nederst. Og jorden skælvede, og klipperne revnede,  og gravene sprang op, og mange af de hensovede helliges legemer stod op,  og de gik ud af deres grave og kom efter hans opstandelse ind i den hellige by og viste sig for mange.  Men da officeren og hans folk, der holdt vagt over Jesus, så jordskælvet og det andet, der skete, blev de rædselsslagne og sagde: »Sandelig, han var Guds søn.«  Der var også mange kvinder, der så til på afstand, de havde fulgt Jesus fra Galilæa og sørget for ham.  Blandt dem var Maria Magdalene, Maria, Jakobs og Josefs mor, og Zebedæussønnernes mor.

     Men da det var blevet aften, kom der en rig mand fra Arimatæa, der hed Josef, som også var blevet en discipel af Jesus.  Han gik til Pilatus og bad om at få Jesu legeme, og Pilatus befalede, at det skulle udleveres.  Så tog Josef Jesu legeme og svøbte det i et rent lagen  og lagde det i den nye grav, som han havde ladet hugge ud i klippen til sig selv. Og han væltede en stor sten for indgangen til graven og gik.  Men Maria Magdalene og den anden Maria var der og sad over for graven.

     Næste dag, dagen efter forberedelsesdagen, gik ypperstepræsterne og farisæerne sammen til Pilatus  og sagde: »Herre, vi er kommet i tanker om, at denne bedrager, mens han endnu var i live, sagde: Efter tre dage opstår jeg.  Befal derfor, at graven skal bevogtes indtil tredjedagen, for at ikke hans disciple skal komme og stjæle ham og sige til folket: Han er opstået fra de døde. For så bliver det sidste bedrageri værre end det første.«  Pilatus sagde til dem: »Her har I vagtmandskab. Gå hen og sørg for, at der bliver holdt vagt, så godt I kan.«  De gik så hen og sikrede graven med vagter og ved at sætte segl på stenen.

    Dette er vor Herre Jesu Kristi evangelium.

     


    På den tid blev Jesus  stillet for statholderen, og statholderen spurgte ham: »Er du jødernes konge?« Jesus svarede: »Du siger det selv.«  Men på ypperstepræsternes og de ældstes anklager svarede han ingenting.  Da sagde Pilatus til ham: »Hører du ikke alt det, de vidner imod dig?«  Men han svarede ham ikke på et eneste spørgsmål, så statholderen undrede sig meget.

     Under festen plejede statholderen at løslade en fange efter folkets egen vilje.  Man havde dengang en meget omtalt fange, som hed Jesus Barabbas.  Mens de nu var samlet, spurgte Pilatus dem: »Hvem vil I have, at jeg skal løslade jer, Jesus Barabbas eller Jesus, som kaldes Kristus?«  Han vidste nemlig, at det var af misundelse, de havde udleveret ham;  og mens han sad i dommersædet, havde hans hustru sendt bud til ham og ladet sige: »Hold dig fra denne retfærdige mand. For jeg har i nat haft mange onde drømme på grund af ham.«

     Men ypperstepræsterne og de ældste overtalte skarerne til at bede om at få Barabbas løsladt og få Jesus henrettet.  Og da statholderen spurgte dem: »Hvem af de to vil I have, at jeg skal løslade jer?« svarede de: »Barabbas!«  Pilatus spurgte dem: »Hvad skal jeg så gøre med Jesus, som kaldes Kristus?« De sagde alle: »Han skal korsfæstes!«  Han spurgte: »Hvad ondt har han da gjort?« Men de råbte blot endnu højere: »Han skal korsfæstes!«  Da Pilatus så, at der ikke var noget at gøre, men at der tværtimod blev uro, tog han noget vand, og i skarens påsyn vaskede han sine hænder og sagde: »Jeg er uskyldig i denne mands blod. Det bliver jeres sag.«  Hele folket svarede: »Lad hans blod komme over os og vore børn!«  Da løslod han dem Barabbas, men lod Jesus piske og udleverede ham til at blive korsfæstet.

    Da tog statholderens soldater Jesus med sig ind i borgen og samlede hele vagtstyrken om ham.  Og de klædte ham af og hængte en skarlagenrød soldaterkappe om ham,  flettede en krone af torne og satte den på hans hoved, gav ham en kæp i højre hånd og faldt på knæ foran ham, hånede ham og sagde: »Hil dig, jødekonge!«  Og de spyttede på ham og tog kæppen og slog ham i hovedet.  Da de havde hånet ham, tog de kappen af ham og gav ham hans egne klæder på. Så førte de ham ud for at korsfæste ham.

    På vejen derud traf de en mand fra Kyrene, som hed Simon, ham tvang de til at bære hans kors.  Da de kom ud til det sted, der hedder Golgata – det betyder Hovedskalsted –  gav de ham vin at drikke, som var blandet med malurt, men da han smagte det, ville han ikke drikke det.  Og da de havde korsfæstet ham, delte de hans klæder mellem sig ved at kaste lod om dem.  Så satte de sig dér og holdt vagt over ham.  Over hans hoved havde de anbragt anklagen imod ham, den lød: »Det er Jesus, jødernes konge«.  Sammen med ham blev der korsfæstet to røvere, den ene på hans højre, den anden på hans venstre side.  Og de, der gik forbi, spottede ham og rystede på hovedet  og sagde: »Du, som bryder templet ned og rejser det igen på tre dage, frels dig selv, hvis du er Guds søn, og stig ned fra korset!«  Også ypperstepræsterne og de skriftkloge og de ældste hånede ham på samme måde og sagde:  »Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse. Han er jo Israels konge, lad ham nu stige ned fra korset, så vil vi tro ham.  Han har stolet på Gud, lad Gud nu udfri ham, hvis han vil vide af ham. Han har jo sagt: Jeg er Guds søn.«  Også røverne, der var korsfæstet sammen med ham, hånede ham på samme måde.

    Men fra den sjette time faldt der mørke over hele jorden indtil den niende time.  Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst: »Elí, Elí! lemá sabaktáni?« – det betyder: »Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?«  Nogle af dem, som stod der og hørte det, sagde: »Han kalder på Elias.«  Straks løb en af dem hen og tog en svamp og fyldte den med eddike, satte den på en stang og gav ham noget at drikke.  Men de andre sagde: »Lad os se, om Elias kommer og frelser ham.«  Men Jesus råbte atter med høj røst og opgav ånden.

    Alle knæler et øjeblik i tavshed

     Og se, forhænget i templet flængedes i to dele, fra øverst til nederst. Og jorden skælvede, og klipperne revnede,  og gravene sprang op, og mange af de hensovede helliges legemer stod op,  og de gik ud af deres grave og kom efter hans opstandelse ind i den hellige by og viste sig for mange.  Men da officeren og hans folk, der holdt vagt over Jesus, så jordskælvet og det andet, der skete, blev de rædselsslagne og sagde: »Sandelig, han var Guds søn.«

    Dette er vor Herre Jesu Kristi evangelium

3
  • MANDAG I DEN STILLE UGE

    MANDAG I DEN STILLE UGE

    Hele dagen
    03/04/2023


    Fastetiden
    Søndagstekstrække A


    Mandag i Den stille uge (II Ps.)
    Helgener:


    Læsning Es 42,1-7

    Se min tjener, ham støtter jeg,
    min udvalgte, i ham har jeg fundet velbehag.
    Jeg lader min ånd komme over ham,
    og han skal bringe ret til folkene.
    Han skriger ikke, han råber ikke,
    han løfter ikke sin røst i gaderne.
    Det knækkede rør sønderbryder han ikke,
    den osende væge slukker han ikke,
    han fører retten til sejr.
    Han bliver ikke svag og knækkes ikke,
    til han har ført retten igennem på jorden;
    de fjerne øer venter på hans belæring.

    Dette siger Gud Herren,
    han som skabte himlen og spændte den ud,
    som bredte jorden ud med dens vækster,
    som gav åndedræt til folkene på jorden,
    livsånde til dem, der færdes på den:
    Jeg, Herren, har kaldt dig i retfærdighed;
    jeg tager dig ved hånden.
    Jeg danner dig og gør dig
    til en pagt med folket, til et lys for folkene.
    Du skal åbne de blindes øjne,
    føre fangerne ud af fængslet.
    og dem, der sidder i mørket, ud af fangehullet.

    Vekselsang Sl 27,1.2.3.13-15

    R. Herren er mit lys og min frelse.

    Herren er mit lys og min frelse,
    hvem skal jeg da frygte?
    Herren er værn for mit liv,
    hvem skal jeg da være bange for?

    Når de onde nærmer sig
    for at fortære mig,
    de, som er mine fjender og modstandere,
    skal de snuble og falde.

    Selv om en hær belejrer mig,
    er mit hjerte uden frygt;
    selv om der føres krig imod mig,
    er jeg dog tryg.

    Men jeg stoler på,
    at jeg skal se Herrens godhed
    i de levendes land.
    Sæt dit håb til Herren,
    vær stærk, fat mod,
    sæt dit håb til Herren!

    Akklamation til Evangeliet

    Hil dig, vor Konge:
    du alene har forbarmet dig over vore vildfarelser.

    Evangelium Joh 12,1-11

    Seks dage før påske kom Jesus til Betania, hvor Lazarus boede, han, som Jesus havde oprejst fra de døde. Dér holdt de et festmåltid for Jesus; Martha sørgede for maden, og Lazarus var en af dem, der sad til bords sammen med ham.

    Maria tog et pund ægte, meget kostbar nardusolie og salvede Jesu fødder og tørrede dem med sit hår; og huset fyldtes af duften fra den vellugtende olie. Judas Iskariot, en af Jesu disciple, han, som skulle forråde ham, sagde da: »Hvorfor er denne olie ikke blevet solgt for tre hundrede denarer og givet til de fattige?« Det sagde han ikke, fordi han brød sig om de fattige, men fordi han var en tyv; han var nemlig den, der stod for pengekassen, og han stak noget til side af det, der blev lagt i den. Da sagde Jesus: »Lad hende være, så hun kan gemme den til den dag, jeg begraves. De fattige har I jo altid hos jer, men mig har I ikke altid.«

    Den store skare af jøder fik nu at vide, at Jesus var der; og de kom derud ikke alene på grund af ham, men også for at se Lazarus, som han havde oprejst fra de døde. Men ypperstepræsterne besluttede også at slå Lazarus ihjel, for på grund af ham gik mange jøder hen og troede på Jesus.

4
  • OLIEMESSE

    OLIEMESSE

    Hele dagen
    04/04/2023

     


    Fastetiden


    Oliemessen (II Ps.)
    Helgener:


    1. læsning Es 61,1-3a. 6a. 8b-9

    Gud Herrens ånd er over mig,
    fordi Herren har salvet mig.
    Han har sendt mig
    for at bringe godt budskab til fattige
    og lægedom til dem, hvis hjerte er knust,
    for at udråbe frigivelse for fanger
    og løsladelse for lænkede,
    for at udråbe et nådeår fra Herren
    og en hævndag fra vor Gud,
    for at trøste alle, der sørger,
    for at give Zions sørgende hovedpynt i stedet for aske,
    glædens olie i stedet for sørgedragt
    og lovsang i stedet for svigtende mod.

    Men I skal kaldes Herrens præster,
    vor Guds tjenere skal I hedde.
    jeg giver dem deres fulde løn
    og slutter en evig pagt med dem.
    Deres afkom bliver kendt blandt folkeslagene,
    deres efterkommere blandt folkene;
    alle, der ser dem, erkender,
    at de er en slægt, som Herren velsigner.

    Vekselsang Sl 89,21-22.25&27

    R. Om din nåde, Herre, vil jeg evigt synge.

    Jeg har fundet min tjener David,
    jeg har salvet ham med min hellige olie.
    Min hånd støtter ham,
    ja, min arm giver ham styrke.

    Min trofasthed og godhed skal være med ham,
    i mit navn skal hans horn løftes.
    Han skal råbe til mig: Du er min fader,
    min Gud, min frelses klippe.

    2. læsning Åb 1,5-8

    Nåde være med jer og fred fra ham, som er og som var og som kommer, og fra de syv ånder, som er foran hans trone, og fra Jesus Kristus, vidnet, den troværdige, den førstefødte af de døde og herskeren over jordens konger. Ham, som elsker os og har løst os fra vore synder med sit blod, og som har gjort os til et kongeligt folk, til præster for Gud, sin fader, ham være ære og magt i evighedernes evigheder. Amen.

    Se, han kommer med skyerne,
    og hvert øje skal se ham,
    også de, som har gennemboret ham;
    og alle jordens folkestammer skal jamre over ham.
    Ja, amen.

    Jeg er Alfa og Omega, siger Gud Herren, han som er og som var og som kommer, den Almægtige.

    Akklamation til Evangeliet Jfr Es 61,1

    Herrens Ånd er over mig,
    han har sendt mig
    for at bringe godt budskab til fattige.

    Evangelium Luk 4,16-21

    På den tid kom Jesus til Nazaret, hvor han var vokset op. På sabbatten gik han efter sædvane ind i synagogen, og han rejste sig for at læse op. Man rakte ham profeten Esajas’ bog, og han åbnede den og fandt det sted, hvor der står skrevet:

    Herrens ånd er over mig,
    fordi han har salvet mig.
    Han har sendt mig
    for at bringe godt budskab til fattige,
    for at udråbe frigivelse for fanger
    og syn til blinde,
    for at sætte undertrykte i frihed,
    for at udråbe et nådeår fra Herren.

    Så lukkede han bogen, gav den til tjeneren og satte sig, og alle i synagogen rettede spændt øjnene mod ham. Da begyndte han at tale til dem og sagde: »I dag er det skriftord, som lød i jeres ører, gået i opfyldelse.«

  • TIRSDAG I DEN STILLE UGE

    TIRSDAG I DEN STILLE UGE

    Hele dagen
    04/04/2023


    Fastetiden
    Søndagstekstrække A


    Tirsdag i Den stille uge (II Ps).
    Helgener:
    I domkirken: Fornyelse af præsteløfterne,
                             indvielse af de hellige olier.


    Læsning Es 49,1-6

    Hør mig, I fjerne øer,
    lyt, I folk langt borte:
    Herren har kaldet mig fra moders liv,
    fra fødslen kaldte han mig ved navn.
    Han gjorde min mund til et skarpt sværd,
    i skyggen af sin hånd skjulte han mig;
    han gjorde mig til en spids pil,
    i sit kogger holdt han mig gemt.
    Han sagde til mig: Du er min tjener,
    Israel, ved dig viser jeg min herlighed.
    Men jeg sagde: Forgæves har jeg anstrengt mig,
    på tomhed og vind har jeg brugt mine kræfter.
    Dog, min ret er hos Herren,
    min løn er hos min Gud.

    Men nu har Herren talt,
    han som har dannet mig fra moders liv til sin tjener
    for at føre Jakob tilbage,
    så Israel samles hos ham.
    Jeg bliver agtet i Herrens øjne,
    min Gud bliver min styrke.
    Han sagde: Det er ikke nok, at du som min tjener
    skal genrejse Jakobs stammer
    og føre Israels overlevende hjem;
    derfor gør jeg dig til et lys for folkene,
    for at min frelse skal nå til jordens ende.

    Vekselsang Sl 71,1-2.3-4a.5-6ab. 15&17

    R. Min mund skal forkynde din retfærdighed.

    Hos dig, Herre, søger jeg tilflugt,
    lad mig aldrig blive gjort til skamme!
    Red mig og befri mig i din retfærdighed,
    vend dit øre mod mig, og frels mig!

    Vær min tilflugts klippe,
    den borg, hvor jeg finder redning.
    For du er min klippe og min borg.
    Min Gud, red mig fra ugudeliges magt.

    For du, Herre, er mit håb,
    fra min ungdom var du min tilflugt, Herre,
    fra fødslen har jeg støttet mig til dig,
    det var dig, der tog mig fra moders liv.

    Min mund skal forkynde din retfærdighed,
    din frelse dagen lang,
    jeg kender ikke dens grænser!
    Gud, du har belært mig fra min ungdom,
    og jeg beretter stadig om dine undere.

    Akklamation til Evangeliet

    Hil dig, vor Konge, lydig mod Faderen:
    som et tålsomt lam, der føres hen at slagtes,
    førtes du afsted til korset.

    Evangelium Joh 13,21-33. 36-38

    På den tid, da Jesus holdt aftensmåltid med sine disciple, kom han i oprør og vidnede: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: En af jer vil forråde mig.« Disciplene så på hinanden, usikre på, hvem han talte om. En af hans disciple, den som Jesus elskede, sad til bords lige ved siden af Jesus. Ham gav Simon Peter tegn til at spørge Jesus, hvem det var, han talte om. Da det nu var ham, der sad nærmest ved Jesus, spurgte han: »Hvem er det, Herre?« Jesus svarede: »Det er ham, jeg giver det stykke brød, jeg nu dypper.« Så dyppede han brødet, tog det og gav det til Judas, Simon Iskariots søn. Og da Judas havde fået brødet, fór Satan i ham. Jesus sagde til ham: »Hvad du gør, gør det snart.« Ingen af dem, der sad til bords, forstod, hvorfor han sagde det til ham. Men da Judas stod for pengekassen, mente nogle, at Jesus havde sagt til ham: »Køb, hvad vi har brug for til festen,« eller at han skulle give noget til de fattige. Da han havde fået brødet, gik han straks ud. Det var nat.

    Da Judas var gået ud, sagde Jesus: »Nu er Menneskesønnen herliggjort, og Gud er herliggjort i ham. Er Gud herliggjort i ham, skal Gud også herliggøre ham i sig, og han skal snart herliggøre ham. Mine børn, endnu en kort tid er jeg hos jer. I skal lede efter mig, og hvad jeg sagde til jøderne, siger jeg nu også til jer: Hvor jeg går hen, kan I ikke komme.

    Simon Peter sagde til ham: »Herre, hvor går du hen?« Jesus svarede ham: »Hvor jeg går hen, kan du ikke følge mig nu, men senere skal du følge mig.« Peter sagde til ham: »Herre, hvorfor kan jeg ikke følge dig nu? Jeg vil sætte mit liv til for dig.« Jesus svarede: »Vil du sætte dit liv til for mig? Sandelig, sandelig siger jeg dig: Hanen skal ikke gale, før du har fornægtet mig tre gange.

  • Flere events
    • OLIEMESSE
      OLIEMESSE
      Hele dagen
      04/04/2023

       


      Fastetiden


      Oliemessen (II Ps.)
      Helgener:


      1. læsning Es 61,1-3a. 6a. 8b-9

      Gud Herrens ånd er over mig,
      fordi Herren har salvet mig.
      Han har sendt mig
      for at bringe godt budskab til fattige
      og lægedom til dem, hvis hjerte er knust,
      for at udråbe frigivelse for fanger
      og løsladelse for lænkede,
      for at udråbe et nådeår fra Herren
      og en hævndag fra vor Gud,
      for at trøste alle, der sørger,
      for at give Zions sørgende hovedpynt i stedet for aske,
      glædens olie i stedet for sørgedragt
      og lovsang i stedet for svigtende mod.

      Men I skal kaldes Herrens præster,
      vor Guds tjenere skal I hedde.
      jeg giver dem deres fulde løn
      og slutter en evig pagt med dem.
      Deres afkom bliver kendt blandt folkeslagene,
      deres efterkommere blandt folkene;
      alle, der ser dem, erkender,
      at de er en slægt, som Herren velsigner.

      Vekselsang Sl 89,21-22.25&27

      R. Om din nåde, Herre, vil jeg evigt synge.

      Jeg har fundet min tjener David,
      jeg har salvet ham med min hellige olie.
      Min hånd støtter ham,
      ja, min arm giver ham styrke.

      Min trofasthed og godhed skal være med ham,
      i mit navn skal hans horn løftes.
      Han skal råbe til mig: Du er min fader,
      min Gud, min frelses klippe.

      2. læsning Åb 1,5-8

      Nåde være med jer og fred fra ham, som er og som var og som kommer, og fra de syv ånder, som er foran hans trone, og fra Jesus Kristus, vidnet, den troværdige, den førstefødte af de døde og herskeren over jordens konger. Ham, som elsker os og har løst os fra vore synder med sit blod, og som har gjort os til et kongeligt folk, til præster for Gud, sin fader, ham være ære og magt i evighedernes evigheder. Amen.

      Se, han kommer med skyerne,
      og hvert øje skal se ham,
      også de, som har gennemboret ham;
      og alle jordens folkestammer skal jamre over ham.
      Ja, amen.

      Jeg er Alfa og Omega, siger Gud Herren, han som er og som var og som kommer, den Almægtige.

      Akklamation til Evangeliet Jfr Es 61,1

      Herrens Ånd er over mig,
      han har sendt mig
      for at bringe godt budskab til fattige.

      Evangelium Luk 4,16-21

      På den tid kom Jesus til Nazaret, hvor han var vokset op. På sabbatten gik han efter sædvane ind i synagogen, og han rejste sig for at læse op. Man rakte ham profeten Esajas’ bog, og han åbnede den og fandt det sted, hvor der står skrevet:

      Herrens ånd er over mig,
      fordi han har salvet mig.
      Han har sendt mig
      for at bringe godt budskab til fattige,
      for at udråbe frigivelse for fanger
      og syn til blinde,
      for at sætte undertrykte i frihed,
      for at udråbe et nådeår fra Herren.

      Så lukkede han bogen, gav den til tjeneren og satte sig, og alle i synagogen rettede spændt øjnene mod ham. Da begyndte han at tale til dem og sagde: »I dag er det skriftord, som lød i jeres ører, gået i opfyldelse.«

    • TIRSDAG I DEN STILLE UGE
      TIRSDAG I DEN STILLE UGE
      Hele dagen
      04/04/2023

      Fastetiden
      Søndagstekstrække A


      Tirsdag i Den stille uge (II Ps).
      Helgener:
      I domkirken: Fornyelse af præsteløfterne,
                               indvielse af de hellige olier.


      Læsning Es 49,1-6

      Hør mig, I fjerne øer,
      lyt, I folk langt borte:
      Herren har kaldet mig fra moders liv,
      fra fødslen kaldte han mig ved navn.
      Han gjorde min mund til et skarpt sværd,
      i skyggen af sin hånd skjulte han mig;
      han gjorde mig til en spids pil,
      i sit kogger holdt han mig gemt.
      Han sagde til mig: Du er min tjener,
      Israel, ved dig viser jeg min herlighed.
      Men jeg sagde: Forgæves har jeg anstrengt mig,
      på tomhed og vind har jeg brugt mine kræfter.
      Dog, min ret er hos Herren,
      min løn er hos min Gud.

      Men nu har Herren talt,
      han som har dannet mig fra moders liv til sin tjener
      for at føre Jakob tilbage,
      så Israel samles hos ham.
      Jeg bliver agtet i Herrens øjne,
      min Gud bliver min styrke.
      Han sagde: Det er ikke nok, at du som min tjener
      skal genrejse Jakobs stammer
      og føre Israels overlevende hjem;
      derfor gør jeg dig til et lys for folkene,
      for at min frelse skal nå til jordens ende.

      Vekselsang Sl 71,1-2.3-4a.5-6ab. 15&17

      R. Min mund skal forkynde din retfærdighed.

      Hos dig, Herre, søger jeg tilflugt,
      lad mig aldrig blive gjort til skamme!
      Red mig og befri mig i din retfærdighed,
      vend dit øre mod mig, og frels mig!

      Vær min tilflugts klippe,
      den borg, hvor jeg finder redning.
      For du er min klippe og min borg.
      Min Gud, red mig fra ugudeliges magt.

      For du, Herre, er mit håb,
      fra min ungdom var du min tilflugt, Herre,
      fra fødslen har jeg støttet mig til dig,
      det var dig, der tog mig fra moders liv.

      Min mund skal forkynde din retfærdighed,
      din frelse dagen lang,
      jeg kender ikke dens grænser!
      Gud, du har belært mig fra min ungdom,
      og jeg beretter stadig om dine undere.

      Akklamation til Evangeliet

      Hil dig, vor Konge, lydig mod Faderen:
      som et tålsomt lam, der føres hen at slagtes,
      førtes du afsted til korset.

      Evangelium Joh 13,21-33. 36-38

      På den tid, da Jesus holdt aftensmåltid med sine disciple, kom han i oprør og vidnede: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: En af jer vil forråde mig.« Disciplene så på hinanden, usikre på, hvem han talte om. En af hans disciple, den som Jesus elskede, sad til bords lige ved siden af Jesus. Ham gav Simon Peter tegn til at spørge Jesus, hvem det var, han talte om. Da det nu var ham, der sad nærmest ved Jesus, spurgte han: »Hvem er det, Herre?« Jesus svarede: »Det er ham, jeg giver det stykke brød, jeg nu dypper.« Så dyppede han brødet, tog det og gav det til Judas, Simon Iskariots søn. Og da Judas havde fået brødet, fór Satan i ham. Jesus sagde til ham: »Hvad du gør, gør det snart.« Ingen af dem, der sad til bords, forstod, hvorfor han sagde det til ham. Men da Judas stod for pengekassen, mente nogle, at Jesus havde sagt til ham: »Køb, hvad vi har brug for til festen,« eller at han skulle give noget til de fattige. Da han havde fået brødet, gik han straks ud. Det var nat.

      Da Judas var gået ud, sagde Jesus: »Nu er Menneskesønnen herliggjort, og Gud er herliggjort i ham. Er Gud herliggjort i ham, skal Gud også herliggøre ham i sig, og han skal snart herliggøre ham. Mine børn, endnu en kort tid er jeg hos jer. I skal lede efter mig, og hvad jeg sagde til jøderne, siger jeg nu også til jer: Hvor jeg går hen, kan I ikke komme.

      Simon Peter sagde til ham: »Herre, hvor går du hen?« Jesus svarede ham: »Hvor jeg går hen, kan du ikke følge mig nu, men senere skal du følge mig.« Peter sagde til ham: »Herre, hvorfor kan jeg ikke følge dig nu? Jeg vil sætte mit liv til for dig.« Jesus svarede: »Vil du sætte dit liv til for mig? Sandelig, sandelig siger jeg dig: Hanen skal ikke gale, før du har fornægtet mig tre gange.

5
  • ONSDAG I DEN STILLE UGE.

    ONSDAG I DEN STILLE UGE.

    Hele dagen
    05/04/2023


    Fastetiden
    Søndagstekstrække A


    Onsdag i Den stille uge (II Ps.)
    Helgener:


    Læsning Es 50,4-9a

    Gud Herren har givet mig
    disciples tunge,
    så jeg med mine ord kan hjælpe den trætte.
    Hver morgen vækker han mit øre,
    og jeg hører som en discipel.
    Gud Herren har åbnet mit øre,
    og jeg var ikke genstridig,
    jeg veg ikke tilbage.
    Jeg lod dem slå min ryg
    og rive skægget ud af mine kinder.
    Jeg skjulte ikke mit ansigt
    for skændsler og for spyt.
    Gud Herren er min hjælper,
    derfor blev jeg ikke til spot og spe;
    derfor gjorde jeg mit ansigt hårdt som flint,
    jeg ved, at jeg ikke bliver til skamme.
    Han, som skal frikende mig, er nær.
    Vil nogen anklage mig,
    så lad os stå frem sammen!
    Vil nogen være min modpart,
    så lad ham træde op mod mig!
    Se, Gud Herren er min hjælper,
    hvem vil dømme mig skyldig?

    Vekselsang Sl 69, 8-10.21bcd-22. 31&33-34

    R. I nådens tid, Herre, svar mig
    i din store miskundhed, Gud! 

    svare du mig i .

    På grund af dig må jeg bære skændsel,
    skamrødme dækker mit ansigt.
    Jeg er blevet en fremmed for mine brødre,
    en udlænding for min mors sønner.

    Nidkærhed for dit hus fortærer mig,
    og mig har spotten ramt fra dem, der spotter dig.
    Deres hån har knust mit hjerte,
    jeg håbede på medfølelse, der var ingen,
    på nogen, der ville trøste mig, jeg fandt ingen.
    De gav mig malurt at spise
    og eddike til at slukke min tørst.

    Jeg vil lovprise Guds navn med sang
    og ophøje ham med tak.
    Når de ydmyge ser det, skal de glæde sig,
    I, der søger Gud, skal få nyt mod.
    For Herren hører på de fattige,
    han ringeagter ikke sine fangne.

    Akklamation til Evangeliet

    Hil dig, vor Konge,
    du alene har forbarmet dig over vore vildfarelser.

    eller:

    Hil dig, vor Konge, lydig mod Faderen:
    som et tålsomt lam, der føres hen at slagtes,
    førtes du af sted til korset.

    Evangelium Matt 26,14-25

    På den tid gik en af de tolv, han, som hed Judas Iskariot, til ypperstepræsterne og sagde: »Hvad vil I give mig for at forråde ham til jer?« De talte tredive sølvpenge op til ham. Og fra da af søgte han en lejlighed til at forråde ham.

    Den første dag under de usyrede brøds fest kom disciplene hen til Jesus og spurgte: »Hvor vil du have, at vi skal forberede påskemåltidet til dig?« Han svarede: »Gå ind i byen til den og den, og sig til ham: Mesteren siger: Min time er nær; hos dig vil jeg holde påskemåltidet sammen med mine disciple.« Og disciplene gjorde, som Jesus havde pålagt dem, og forberedte påskemåltidet.

    Da det blev aften, satte han sig til bords med de tolv. Og mens de spiste, sagde han: »Sandelig siger jeg jer: En af jer vil forråde mig.« De blev meget bedrøvede og begyndte én efter én at spørge ham: »Det er vel ikke mig, Herre?« Han svarede dem: »Det er ham, som med hånden dyppede i fadet sammen med mig, der vil forråde mig. Menneskesønnen går bort, som der står skrevet om ham, men ve det menneske, som Menneskesønnen forrådes af. Det var bedre for det menneske, om det aldrig var født.« Judas, som forrådte ham, spurgte: »Det er vel ikke mig, Rabbi?« Han svarede ham: »Du sagde det selv.«

6
  • SKÆRTORSDAG AFTEN

    SKÆRTORSDAG AFTEN

    Hele dagen
    06/04/2023


    PÅSKEHØJTIDEN
    (TRIDUUM PASCALE)


    Skærtorsdag aften
    Helgener:
    Påskehøjtiden indledes med aftenmessen, som træder i stedet for vesper,
    og varer til og med 1. påskedags 2. vesper.


    1. læsning 2 Mos 12,1-8. 11-14

    Herren sagde til Moses og Aron i Egypten: »Denne måned skal være jeres nytårsmåned. I skal regne den for den første af årets måneder. Sig til hele Israels menighed: Den tiende dag i denne måned skal man tage et lam eller et kid til hver husstand i fædrenehuset. Hvis en husstand er for lille til et dyr, skal den være fælles med den nærmeste nabo om et dyr efter antallet af personer; I skal beregne det efter, hvad hver enkelt kan spise. Det skal være et lydefrit dyr, et årgammelt handyr; I kan tage det fra fårene eller fra gederne. I skal tage vare på det til den fjortende dag i denne måned. Så skal hele Israels menighed slagte det, lige inden mørket falder på. De skal tage noget af blodet og komme det på de to dørstolper og på overliggeren i de huse, hvor de spiser det. De skal spise kødet samme nat; de skal spise det stegt med usyrede brød og bitre urter til.

    Sådan skal I spise det: I skal have kjortlen bundet op om lænderne og have sandaler på fødderne og stav i hånden; i al hast skal I spise det. Det er påske for Herren. Samme nat vil jeg gå gennem Egypten, og jeg vil dræbe alle førstefødte i Egypten, både af mennesker og af kvæg, og iværksætte mine straffedomme over alle Egyptens guder. Jeg er Herren! Men blodet skal I have som mærke på husene, hvor I er. Når jeg ser blodet, går jeg forbi jer. Ingen ødelæggende plage skal ramme jer, når jeg slår egypterne. Denne dag skal I have som mindedag, og I skal fejre den som en fest for Herren. Som en eviggyldig ordning skal I fejre den, slægt efter slægt.

    Vekselsang Sl 116,12-13.15-16abc.17-18

    R. Velsignelsens bæger 
    er fællesskab med Kristi blod.

    Hvordan kan jeg gengælde Herren
    alle hans velgerninger mod mig?
    Jeg løfter frelsens bæger
    og påkalder Herrens navn.

    Dyrebart i Herrens øjne
    er hans frommes liv.
    Ak, Herre, jeg er din træl,
    jeg er din træl, din trælkvindes søn,
    du har løst mine lænker.

    Jeg bringer dig slagtoffer til tak
    og påkalder Herrens navn.
    Jeg indfrier mine løfter til Herren
    for øjnene af hele hans folk.

    2. læsning 1 Kor 11,23-26

    Jeg har modtaget fra Herren og også overleveret til jer, at Herren Jesus i den nat, da han blev forrådt, tog et brød, takkede, brød det og sagde: »Dette er mit legeme, som gives for jer; gør dette til ihukommelse af mig!« Ligeså tog han også bægeret efter måltidet og sagde: »Dette bæger er den nye pagt ved mit blod; gør dette, hver gang I drikker det, til ihukommelse af mig!« For hver gang I spiser dette brød og drikker bægeret, forkynder I Herrens død, indtil han kommer.

    Akklamation til Evangeliet Joh 13,34

    Et nyt bud giver jeg jer:
    I skal elske hinanden, som jeg har elsket jer.

    Evangelium Joh 13,1-15

    Det var før påskefesten, og Jesus vidste, at hans time var kommet, da han skulle gå bort fra denne verden til Faderen; han havde elsket sine egne, som var i verden, og han elskede dem indtil det sidste. Og mens de holdt måltid Djævelen havde allerede sat sig for, at Judas, Simon Iskariots søn, skulle forråde ham; og Jesus vidste, at Faderen havde lagt alt i hans hænder, og at han var udgået fra Gud og nu gik tilbage til Gud så rejser Jesus sig fra bordet og lægger sin kjortel, tager et klæde og binder det om sig. Derefter hælder han vand op i et fad og giver sig til at vaske disciplenes fødder og tørre dem med klædet, som han havde bundet om sig. Han kom så til Simon Peter, og Peter sagde til ham: »Herre, vasker du mine fødder?« Jesus svarede ham: »Hvad jeg gør, fatter du ikke nu, men senere skal du forstå det.« Peter sagde: »Aldrig i evighed skal du vaske mine fødder.« Jesus svarede: »Hvis jeg ikke vasker dig, har du ikke lod og del sammen med mig.« Simon Peter sagde til ham: »Herre, så ikke kun fødderne, men også hænderne og hovedet!« Jesus sagde til ham: »Den, der er badet, behøver ikke at få vasket andet end fødderne, men er ren over det hele. Og I er rene; dog ikke alle.« Han vidste nemlig, hvem der skulle forråde ham; derfor sagde han: I er ikke alle rene.

    Da han nu havde vasket deres fødder og taget sin kjortel på og sat sig til bords igen, sagde han til dem: »Forstår I, hvad jeg har gjort mod jer? I kalder mig Mester og Herre, og med rette, for det er jeg. Når nu jeg, jeres Herre og Mester, har vasket jeres fødder, så skylder I også at vaske hinandens fødder. Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal gøre, ligesom jeg har gjort mod jer.

7
  • LANGFREDAG

    LANGFREDAG

    Hele dagen
    07/04/2023


    PÅSKEHØJTIDEN
    (TRIDUUM PASCALE)


    Langfredag
    Helgener:
    Faste og abstinensdag.
    Kollekt for Det Hellige Land.


    1. læsning Es 52, 13 – 53,12

    Se, min tjener får lykken med sig,
    han knejser, han ophøjes og løftes højt.
    Som mange gyste over ham
    – så umenneskeligt ussel så han ud,
    så ussel var hans skikkelse blandt mennesker –
    sådan hensætter han mange folk i forundring,
    over ham lukkes munden på konger;
    for det, de ikke har fået fortalt, ser de,
    og det, de ikke har hørt, indser det.

    Hvem troede på det, vi hørte?
    For hvem blev Herrens arm åbenbaret?
    Han skød op foran Herren som en spire,
    som et rodskud af den tørre jord.
    Hans skikkelse havde ingen skønhed,
    vi så ham, men vi brød os ikke om synet.
    Foragtet og opgivet af mennesker,
    en lidelsernes mand, kendt med sygdom,
    én man skjuler ansigtet for,
    foragtet, vi regnede ham ikke for noget.

    Men det var vore sygdomme, han tog,
    det var vore lidelser, han bar;
    og vi regnede ham for en, der var ramt,
    slået og plaget af Gud.
    Men han blev gennemboret for vore overtrædelser
    og knust for vore synder.
    Han blev straffet, for at vi kunne få fred,
    ved hans sår blev vi helbredt.
    Vi flakkede alle om som får,
    vi vendte os hver sin vej;
    men Herren lod al vor skyld ramme ham.

    Han blev plaget og mishandlet,
    men han åbnede ikke sin mund;
    som et lam, der føres til slagtning,
    som et får, der er stumt, mens det klippes,
    åbnede han ikke sin mund.
    Fra fængsel og dom blev han taget bort.
    Hvem tænkte på hans slægt,
    da han blev revet bort fra de levendes land?
    For mit folks synd blev han ramt.
    Man gav ham grav blandt forbrydere
    og gravplads blandt de rige,
    skønt han ikke havde øvet uret,
    der fandtes ikke svig i hans mund.

    Det var Herrens vilje at knuse ham med sygdom.
    Når hans liv er bragt som skyldoffer,
    ser han afkom og får et langt liv,
    og Herrens vilje lykkes ved ham.
    Efter sin lidelse ser han lys,
    han mættes ved sin indsigt.
    Min tjener bringer retfærdighed til de mange,
    og han bærer på deres synder.

    Derfor giver jeg ham del med de store,
    med de mægtige deler han bytte,
    fordi han hengav sit liv til døden
    og blev regnet blandt lovbrydere.
    Men han bar de manges synd
    og trådte i stedet for syndere.

    Vekselsang Sl 31,2&6.12-13.15-16.17&25

    R. Fader, i dine hænder betror jeg min ånd.

    Herre, hos dig søger jeg tilflugt,
    lad mig ikke for evigt blive til skamme,
    udfri mig i din retfærdighed!
    I dine hænder betror jeg min ånd,
    du udfrier mig, Herre, du trofaste Gud.

    Jeg bliver spottet af alle mine fjender,
    selv af mine naboer.
    Mine venner er bange for mig,
    de, der ser mig på gaden, flygter for mig.
    Jeg er slettet af erindringen, som var jeg død,
    jeg er blevet som et kar, der kastes bort.

    Men jeg stoler på dig, Herre,
    jeg siger: Du er min Gud.
    Mit livsløb er i din hånd,
    red mig fra mine fjender og forfølgere!

    Lad dit ansigt lyse over din tjener,
    frels mig i din trofasthed!
    Vær stærke, fat mod,
    alle I som venter på Herren!

    2. læsning Hebr 4,14-16; 5,7-6

    Da vi nu har en stor ypperstepræst, som er steget op igennem himlene, Jesus, Guds søn, så lad os holde fast ved den bekendelse. For vi har ikke en ypperstepræst, der ikke kan have medfølelse med vore skrøbeligheder, men en, der er blevet fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd. Lad os altså med frimodighed træde frem for nådens trone, for at vi kan få barmhjertighed og finde nåde til hjælp i rette tid. Mens han levede på jorden, opsendte han, under høje råb og tårer, bønner og anråbelser til ham, som kunne frelse ham fra døden, og han blev bønhørt for sin gudsfrygt. Skønt han var søn, måtte han lære lydighed af det, han led, og da han havde nået målet, blev han årsag til evig frelse for alle dem, som adlyder ham, og blev af Gud kaldt ypperstepræst på Melkisedeks vis.

    Akklamation til Evangeliet Fil 2,8-9

    Kristus blev lydig indtil døden,
    ja, døden på et kors.
    Derfor har Gud højt ophøjet ham
    og skænket ham navnet over alle navne.

    Evangelium Joh 18,1-19,42

    E. VOR HERRES JESU KRISTI LIDELSESHISTORIE IFØLGE EVANGELISTEN JOHANNES.

    E. Da Jesus havde sagt det, gik han ud sammen med sine disciple og over på den anden side af Kedronbækken, hvor der var en have, som han og hans disciple gik ind i. Også Judas, som forrådte ham, kendte det sted, for dér mødtes Jesus ofte med sine disciple. Judas tog så vagtstyrken og nogle af ypperstepræsternes og farisæernes tempelvagter med sig og kom derover med lygter og fakler og våben. Jesus, som vidste alt, hvad der skulle ske med ham, gik ud til dem og spurgte:
    †. »Hvem leder I efter?«
    F. »Jesus fra Nazaret,«
    E. svarede de. Han sagde til dem:
    †. »Det er mig.«
    E. Også Judas, som forrådte ham, stod sammen med dem. Da Jesus sagde:
    †. »Det er mig,«
    E. veg de tilbage og faldt om på jorden. Han spurgte dem så igen:
    †. »Hvem leder I efter?«
    F. »Jesus fra Nazaret,«
    E. svarede de. Jesus sagde til dem:
    †. »Det er mig; det har jeg jo sagt jer. Når det altså er mig, I leder efter, så lad de andre gå.«
    E. For sådan skulle det ord, han havde sagt, gå i opfyldelse: »Af dem, du har givet mig, har jeg ikke mistet nogen.« Men Simon Peter trak et sværd, som han havde med, og slog efter ypperstepræstens tjener og huggede højre øre af ham; tjeneren hed Malkus. Jesus sagde til Peter:
    †. »Stik sværdet i skeden! Skulle jeg ikke drikke det bæger, Faderen har givet mig?«

    E. Vagtstyrken og officeren og jødernes tempelvagter anholdt nu Jesus og bandt ham; de førte ham først til Annas, for han var svigerfar til Kajfas, der var ypperstepræst det år. Det var Kajfas, der havde givet jøderne det råd, at det var bedst, at ét menneske døde for folket.

    Simon Peter og en anden discipel fulgte efter Jesus. Denne anden discipel var kendt af ypperstepræsten og gik ind i ypperstepræstens gård sammen med Jesus, men Peter blev stående udenfor ved porten. Den anden discipel, som var kendt af ypperstepræsten, gik ud og talte med pigen, der holdt vagt ved porten, og fik Peter med ind.Tjenestepigen, der holdt vagt ved porten, sagde til Peter: A. »Er du ikke også en af den mands disciple?«
    A. »Nej, jeg er ikke,«
    E. svarede han.Tjenerne og tempelvagterne havde tændt et bål af trækul, fordi det var koldt, og stod og varmede sig. Også Peter stod og varmede sig sammen med dem.

    Ypperstepræsten spurgte nu Jesus ud om hans disciple og om hans lære.Jesus svarede ham:
    †. »Jeg har talt til verden i fuld offentlighed; jeg har altid undervist i synagoger og på tempelpladsen, hvor alle jøderne kommer sammen, og i det skjulte har jeg intet talt.Hvorfor spørger du mig? Spørg dem, der har hørt mig, hvad jeg har talt til dem; de ved jo, hvad jeg har sagt.«
    E. Da Jesus sagde det, var der en af tempelvagterne, som stod ved siden af, der gav ham et slag i ansigtet og sagde til ham:
    A. »Er det en måde at svare ypperstepræsten på?«
    E.Jesus svarede:
    †. »Har jeg sagt noget forkert, så bevis, at det er forkert; men er det rigtigt, hvorfor slår du mig så?«
    E. Annas sendte ham så bundet til ypperstepræsten Kajfas.

    I mens stod Simon Peter og varmede sig. Da sagde de til ham:
    F. »Er du ikke også en af hans disciple?«
    E. Han nægtede det og sagde:
    A. »Nej, jeg er ikke.«
    E. Så sagde en af ypperstepræstens tjenere, en slægtning til ham, som Peter havde hugget øret af:
    A. »Så jeg dig ikke i haven sammen med ham?«
    E. Atter nægtede Peter, og i det samme galede hanen.

    De førte nu Jesus fra Kajfas til statholderens borg. Det var tidligt om morgenen. Selv gik de ikke ind i borgen, for at de ikke skulle blive urene, men kunne holde påskemåltid. Pilatus gik ud til dem og sagde:
    A. »Hvilken anklage fremfører I mod denne mand?«
    E. De svarede:
    F. »Havde han ikke været forbryder, ville vi ikke have udleveret ham til dig.«
    E. Pilatus sagde til dem:
    A. »Så tag I ham og døm ham efter jeres lov.«
    E. Jøderne sagde:
    F. »Vi har ikke ret til at henrette nogen.«
    E. For sådan skulle Jesu ord gå i opfyldelse, det ord, han sagde, da han betegnede, hvordan han skulle dø.

    Pilatus gik ind i borgen igen; han kaldte Jesus for sig og sagde til ham:
    A. »Er du jødernes konge?«
    E. Jesus svarede:
    †. »Siger du det af dig selv, eller er det noget, andre har sagt dig om mig?«
    E. Pilatus svarede:
    A. »Er jeg måske jøde? Det er dit eget folk og ypperstepræsterne, som har udleveret dig til mig. Hvad har du gjort?«
    E. Jesus svarede:
    †. »Mit rige er ikke af denne verden. Var mit rige af denne verden, havde mine tjenere kæmpet for, at jeg ikke skulle udleveres til jøderne; men nu er mit rige ikke af denne verden.«
    E. Pilatus sagde til ham:
    A. »Så er du altså konge?«
    E. Jesus svarede:
    †. »Du siger, jeg er konge. Derfor er jeg født, og derfor er jeg kommet til verden, for at jeg skal vidne om sandheden. Enhver, som er af sandheden, hører min røst.«
    E. Pilatus sagde til ham:
    A. »Hvad er sandhed?«

    E. Da han havde sagt det, gik han atter ud til jøderne og sagde til dem:
    A. »Jeg finder ham ikke skyldig. Men det er skik og brug hos jer, at jeg løslader en fange i påsken. Vil I have, at jeg skal løslade jer jødernes konge?«
    E. De råbte tilbage:
    F. »Ikke ham, men Barabbas!«
    E. Barabbas var en røver.

    Pilatus tog så Jesus og lod ham piske. Og soldaterne flettede en krone af torne og satte den på hans hoved, og de hængte en purpurkappe om ham,stillede sig foran ham og sagde:
    F. »Hil dig, jødernes konge!«
    E. og slog ham i ansigtet. Pilatus gik atter ud af borgen og sagde til dem:
    A. »Nu fører jeg ham ud til jer, for at I kan vide, at jeg ikke finder ham skyldig.«
    E. Så kom Jesus ud med tornekronen og purpurkappen på. Pilatus sagde til dem:
    A. »Se, her er manden!«
    E. Da ypperstepræsterne og tempelvagterne så ham, råbte de:
    F. »Korsfæst ham, korsfæst ham!«
    E. Pilatus sagde til dem:
    A. »Så tag I ham og korsfæst ham, for jeg finder ham ikke skyldig.«
    E. Jøderne svarede:
    F. »Vi har en lov, og efter den lov skal han dø, fordi han har gjort sig selv til Guds søn.«

    E. Da Pilatus hørte de ord, blev han endnu mere bange, og han gik ind i borgen igen og sagde til Jesus:
    A. »Hvor er du fra?«
    E. Men Jesus gav ham intet svar. Pilatus sagde så til ham:
    A. »Svarer du mig ikke? Ved du ikke, at jeg har magt til at løslade dig og magt til at korsfæste dig?«
    E. Jesus svarede ham:
    †. »Du havde ikke nogen som helst magt over mig, hvis ikke det var givet dig ovenfra. Derfor har han, der udleverede mig til dig, større synd.«
    E.  Efter dette ville Pilatus løslade Jesus, men jøderne råbte:
    F. »Løslader du ham, er du ikke kejserens ven. Enhver, som gør sig selv til konge, sætter sig op imod kejseren.«

    E. Da Pilatus hørte de ord, førte han Jesus ud, og han satte sig i dommersædet på det sted, som kaldes Stenbroen, på hebraisk Gabbata. Det var forberedelsesdagen til påsken, ved den sjette time. Pilatus sagde til jøderne:
    A. »Her er jeres konge!«
    F. Da råbte de:
    E. »Bort med ham, bort med ham, korsfæst ham!«
    E. Pilatus sagde til dem:
    A. »Skal jeg korsfæste jeres konge?«
    Ypperstepræsterne svarede:
    F. »Vi har ingen anden konge end kejseren.«
    E. Da udleverede han Jesus til dem, for at han kunne blive korsfæstet.

    Så tog de Jesus med sig; han bar selv korset og gik ud til det sted, som kaldes Hovedskalsted, og som på hebraisk hedder Golgata, hvor de korsfæstede ham, og sammen med ham to andre, én på hver side, med Jesus i midten. Pilatus havde lavet en indskrift og sat den på korset. Den lød: »Jesus fra Nazaret, jødernes konge.« Den indskrift læste mange af jøderne, for stedet, hvor Jesus blev korsfæstet, lå nær ved byen, og den var skrevet på hebraisk, latin og græsk. Jødernes ypperstepræster sagde nu til Pilatus:
    F. »Skriv ikke: ›Jødernes konge‹, men: ›Han sagde: Jeg er jødernes konge‹.«
    E. Pilatus svarede:
    A. »Hvad jeg skrev, det skrev jeg.«

    E. Da soldaterne havde korsfæstet Jesus, tog de hans klæder og delte dem i fire dele, én del til hver soldat. Også kjortlen tog de; men den var uden sammensyninger, ét vævet stykke fra øverst til nederst; derfor sagde de til hinanden:
    F. »Lad os ikke rive den i stykker, men trække lod om, hvem der skal have den.«
    E. For sådan skulle det skriftord gå i opfyldelse:
    De delte mine klæder mellem sig,
    de kastede lod om min klædning.
    Det gjorde soldaterne altså.

    Men ved Jesu kors stod hans mor, hans mors søster, Maria, Klopas’ hustru, og Maria Magdalene. Da Jesus så sin mor og ved siden af hende den discipel, han elskede, sagde han til sin mor:
    †. »Kvinde, dér er din søn.«
    E. Derpå sagde han til disciplen:
    †. »Dér er din mor.«
    E. Fra den time tog disciplen hende hjem til sig.

    Derefter, da Jesus vidste, at alt nu var fuldbragt, og for at Skriften skulle opfyldes, sagde han:
    †. »Jeg tørster.«
    E. Der stod et kar fyldt med eddike. De satte så en svamp fyldt med eddiken på en isopstængel og stak den op til hans mund. Da Jesus havde fået eddiken, sagde han:
    †. »Det er fuldbragt.«
    E. Og han bøjede hovedet og opgav ånden.

    Alle knæler et øjeblik i tavshed.

    E. Det var forberedelsesdag, og for at legemerne ikke skulle blive hængende på korset sabbatten over – for det var en stor sabbatsdag – bad jøderne Pilatus om, at de korsfæstedes ben måtte blive knust og de døde taget ned.Så kom soldaterne og knuste benene på den første og på den anden, som var korsfæstet sammen med Jesus. Da de kom til Jesus og så, at han allerede var død, knuste de ikke hans ben, men en af soldaterne stak ham i siden med et spyd, og der kom straks blod og vand ud. Den, der har set det, har vidnet om det, for at også I skal tro – og hans vidnesbyrd er sandt, og han ved, at han taler sandt. Dette skete, for at det skriftord skulle gå i opfyldelse: »Ingen af hans knogler må blive knust.«Og atter et andet skriftord siger: »De skal se hen til ham, de har gennemboret.«

    Josef fra Arimatæa, som var discipel af Jesus, men hemmeligt, af frygt for jøderne, bad derefter Pilatus om at måtte tage Jesu legeme ned; og det tillod Pilatus. Josef kom så og tog Jesu legeme ned. Også Nikodemus kom; det var ham, som tidligere var kommet til Jesus om natten; han medbragte en blanding af myrra og aloe, omkring hundrede pund. Så tog de Jesu legeme og viklede linnedklæder om det sammen med de vellugtende salver, som det er skik hos jøderne ved begravelse. På det sted, hvor Jesus var blevet korsfæstet, var der en have, og i haven var der en ny grav, hvor der endnu ikke havde været lagt nogen. Da det var jødernes forberedelsesdag, lagde de Jesus dér, fordi den grav var i nærheden.


     

8
  • PÅSKELØRDAG

    PÅSKELØRDAG

    Hele dagen
    08/04/2023


    PÅSKEHØJTIDEN
    (TRIDUUM PASCALE)

    Søndagstekstrække A


    Påskevigilie. (h)
    Helgener:
    Gl. Påskens pf. I. Til bortsendelse og svar tilføjes: Halleluja! Halleluja!
    Påskelyset står tændt ved alle messer til og med Pinsedag.
    Af det Gamle Testamentes læsninger skal læses mindst 3.


    Det Gamle Testamente

    1. Læsning Patriarkens Abrahams offer.
    2. Læsning Israeliterne gik midt igennem havet på tør bund. Denne læsning bør aldrig udelades!
    3. Læsning Med evig kærlighed forbarmer Herren, din genløser, sig over dig.
    4. Læsning Kom til mig, og jeres sjæl skal leve! Jeg slutter en evig pagt med jer!
    5. Læsning Drag frem mod Herrens lys.
    6. Læsning Jeg stænker rent vand på jer og giver jer et nyt hjerte.
    7. Læsning Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt.

    Det Nye Testamente

    Epistel
    Evangelium Kristus er opvakt fra de døde og dør ikke mere.
    Jesus fra Nazaret, den korsfæstede, er opstanden!


     

    1. Læsning 1 Mos 1,1-2,2 eller 1,1. 26-31a

     

    I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.

    Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene.

    Gud sagde: »Der skal være lys!« Og der blev lys. Gud så, at lyset var godt, og Gud skilte lyset fra mørket. Gud kaldte lyset dag, og mørket kaldte han nat. Så blev det aften, og det blev morgen, første dag.

    Gud sagde: »Der skal være en hvælving i vandene; den skal skille vandene!« Og det skete; Gud skabte hvælvingen, som skilte vandet under hvælvingen fra vandet over hvælvingen. Gud kaldte hvælvingen himmel. Så blev det aften, og det blev morgen, anden dag.

    Gud sagde: »Vandet under himlen skal samle sig på ét sted, så det tørre land kommer til syne!« Og det skete. Gud kaldte det tørre land jord, og det sted, hvor vandet samlede sig, kaldte han hav. Gud så, at det var godt.

    Gud sagde: »Jorden skal grønnes: Planter, der sætter frø, og alle slags frugttræer, der bærer frugt med kerne, skal være på jorden.« Og det skete; jorden frembragte grønt, alle slags planter, der sætter frø, og alle slags træer, der bærer frugt med kerne. Gud så, at det var godt. Så blev det aften, og det blev morgen, tredje dag.

    Gud sagde: »Der skal være lys på himmelhvælvingen til at skille dag fra nat. De skal tjene som tegn til at fastsætte festtider, dage og år, og de skal være lys på himmelhvælvingen til at oplyse jorden!« Og det skete; Gud skabte de to store lys, det største til at herske om dagen, det mindste til at herske om natten, og stjernerne. Gud satte dem på himmelhvælvingen til at oplyse jorden, til at herske om dagen og om natten og til at skille lys fra mørke. Gud så, at det var godt. Så blev det aften, og det blev morgen, fjerde dag.

    Gud sagde: »Vandet skal vrimle med levende væsener, og fugle skal flyve over jorden oppe under himmelhvælvingen!« Og det skete; Gud skabte de store havdyr og alle slags levende væsener, der rører sig og vrimler i vandet, og alle slags vingede fugle. Gud så, at det var godt. Og Gud velsignede dem og sagde: »Bliv frugtbare og talrige, og opfyld vandet i havene! Og fuglene skal blive talrige på jorden!« Så blev det aften, og det blev morgen, femte dag.

    Gud sagde: »Jorden skal frembringe alle slags levende væsener, kvæg, krybdyr og alle slags vilde dyr!« Og det skete; Gud skabte alle slags vilde dyr, al slags kvæg og alle slags krybdyr. Gud så, at det var godt.

    Gud sagde: »Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden.« Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem. Og Gud velsignede dem og sagde til dem: »Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden, og underlæg jer den; hersk over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der rører sig på jorden!« Gud sagde: »Nu giver jeg jer alle planter, der sætter frø, på hele jorden og alle træer, der bærer frugt med kerne. Dem skal I have til føde. Til alle de vilde dyr og til alle himlens fugle, ja, til alt levende, der rører sig på jorden, giver jeg alle grønne planter som føde.« Og det skete. Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var. Så blev det aften, og det blev morgen, den sjette dag.

    Således blev himlen og jorden og hele himlens hær fuldendt. På den syvende dag var Gud færdig med det arbejde, han havde udført, og på den syvende dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført.
    Vekselsang

     

     

    Eller

    .

    .

    1 Mos 1,1. 26-31a

    I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.

    Gud sagde: »Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden.« Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem. Og Gud velsignede dem og sagde til dem: »Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden, og underlæg jer den; hersk over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der rører sig på jorden!« Gud sagde: »Nu giver jeg jer alle planter, der sætter frø, på hele jorden og alle træer, der bærer frugt med kerne. Dem skal I have til føde. Til alle de vilde dyr og til alle himlens fugle, ja, til alt levende, der rører sig på jorden, giver jeg alle grønne planter som føde.« Og det skete. Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var.

     

    >

    1. Vekselsang Sl 104,1-2a.5-6. 10&12.13-14. 24&35c. eller Sl 33,4-5.6-7.12-13. 20&22

    R. Herre, udsend din Ånd og forny jordens skikkelse.

    Min sjæl, pris Herren!
    Herre, min Gud, du er stor!
    Du er klædt i højhed og pragt;
    du hyller dig i lys som en kappe.
    Jorden gav du sin faste grundvold,
    den rokkes aldrig i evighed.
    Urdybet dækkede den som en dragt,
    vandet stod op over bjergene.

    Du lader kilder springe frem i dalene,
    mellem bjergene baner de sig vej.
    Ved bredden bygger himlens fugle deres rede,
    på grenene sidder de og kvidrer.

    Du vander bjergene fra din højsal,
    jorden mættes med frugten af dit værk.
    Græs lader du gro til kvæget
    og planter til tjeneste for mennesker,
    så der frembringes brød af jorden

    Hvor er dine værker mange, Herre!
    Du har skabt dem alle med visdom,
    jorden er fuld af dit skaberværk.
    Min sjæl, pris Herren!

     

     

    Eller

    1. Vekselsang Sl 33,4-5. 6-7. 12-13. 20&22

    R. Herrens godhed fylder jorden.

    Herrens ord er sandt,
    alt, hvad han gør, står fast.
    Han elsker ret og retfærdighed,
    Herrens godhed fylder jorden.

    Ved Herrens ord blev himlen skabt,
    hele dens mangfoldighed ved et pust fra hans mund.
    Han samler havets vand som i en lædersæk
    og det store dyb i sine forrådskamre.

    Lykkeligt det folk, der har Herren til Gud,
    det folk, han udvalgte sig til ejendom.
    Herren ser ned fra himlen,
    han ser alle mennesker.

    Vi længes efter Herren,
    han er vor hjælp og vort skjold.
    Lad din godhed komme over os, Herre,
    for vi venter på dig.

     

     

     

     

    2. Læsning 1 Mos 22,1-18 eller 22,1-2. 9a. 10-13. 15-18

    Senere skete det, at Gud satte Abraham på prøve. Han sagde: »Abraham!« og da Abraham svarede ja, sagde han: »Tag Isak, din eneste søn, ham du elsker, og begiv dig til Morija-landet. Dér skal du bringe ham som brændoffer på det bjerg, jeg giver dig besked om.« Tidligt næste morgen sadlede Abraham sit æsel og tog sine to karle og sin søn Isak med. Da han havde kløvet offerbrændet, begav han sig på vej til det sted, Gud havde givet ham besked om.

    To dage efter fik Abraham øje på stedet i det fjerne, og han sagde til karlene: »Bliv her med æslet, mens jeg og drengen går derhen for at tilbede; så kommer vi tilbage til jer.« Abraham tog offerbrændet og lagde det på sin søn Isak. Selv tog han ilden og kniven, og så gik de to sammen. Isak sagde til sin far Abraham: »Far!« Abraham svarede: »Ja, min dreng!« Isak sagde: »Vi har ilden og brændet, men hvor er offerlammet?« Abraham svarede: »Gud vil selv udse sig et offerlam, min dreng.« Og så gik de to sammen.

    Da de kom til det sted, Gud havde givet ham besked om, byggede Abraham et alter og lagde brændet til rette; han bandt sin søn Isak og lagde ham oven på brændet på alteret. Så rakte Abraham hånden ud og tog kniven for at slagte sin søn. Men Herrens engel råbte til ham fra himlen: »Abraham, Abraham!« Han svarede ja, og englen sagde: »Læg ikke hånd på drengen, og gør ham ikke noget! Nu ved jeg, at du frygter Gud og end ikke vil nægte mig din eneste søn.«

    Da Abraham så op, fik han øje på en vædder, som hang fast med hornene i det tætte krat bagved. Abraham gik hen og tog vædderen og bragte den som brændoffer i stedet for sin søn. Abraham gav dette sted navnet: »Herren ser«. I dag kaldes det: »Bjerget, hvor Herren viser sig.«

    Herrens engel råbte igen til Abraham fra himlen: »Jeg sværger ved mig selv, siger Herren: Fordi du har handlet sådan og ikke nægtet mig din eneste søn, vil jeg velsigne dig og gøre dine efterkommere så talrige som himlens stjerner og som sandet ved havets bred. Dine efterkommere skal erobre deres fjenders porte. Alle jordens folk skal velsigne sig i dit afkom, fordi du adlød mig.«

    Vekselsang

    Eller

    2. Læsning 1 Mos 22,1-2. 9a. 10-13. 15-18

    Senere skete det, at Gud satte Abraham på prøve. Han sagde: »Abraham!« og da Abraham svarede ja, sagde han: »Tag Isak, din eneste søn, ham du elsker, og begiv dig til Morija-landet. Dér skal du bringe ham som brændoffer på det bjerg, jeg giver dig besked om.« Da de kom til det sted, Gud havde givet ham besked om, byggede Abraham et alter og lagde brændet til rette; Så rakte Abraham hånden ud og tog kniven for at slagte sin søn. Men Herrens engel råbte til ham fra himlen: »Abraham, Abraham!« Han svarede ja, og englen sagde: »Læg ikke hånd på drengen, og gør ham ikke noget! Nu ved jeg, at du frygter Gud og end ikke vil nægte mig din eneste søn.«

    Da Abraham så op, fik han øje på en vædder, som hang fast med hornene i det tætte krat bagved. Abraham gik hen og tog vædderen og bragte den som brændoffer i stedet for sin søn.

    Herrens engel råbte igen til Abraham fra himlen: »Jeg sværger ved mig selv, siger Herren: Fordi du har handlet sådan og ikke nægtet mig din eneste søn, vil jeg velsigne dig og gøre dine efterkommere så talrige som himlens stjerner og som sandet ved havets bred. Dine efterkommere skal erobre deres fjenders porte. Alle jordens folk skal velsigne sig i dit afkom, fordi du adlød mig.«

     

     

    2. Vekselsang Sl 16,5&8.9-10.11

    R. Vogt mig, Gud, jeg søger tilflugt hos dig.

    Herre, du min tilmålte del og mit bæger,
    du sikrer min lod.
    Jeg har altid Herren for øje,
    han er ved min højre side, og jeg vakler ikke.

    Derfor glæder mit hjerte sig, og min sjæl jubler,
    ja, mit legeme skal bo i tryghed.
    For du vil ikke prisgive mig til dødsriget,
    din fromme vil du ikke lade se graven.

    Du lærer mig livets vej,
    du mætter mig med glæde for dit ansigt,
    du har altid herlige ting i din højre hånd.

     

    3. Læsning 2 Mos 14,15-15,1

    Herren sagde til Moses: »Hvorfor råber du til mig? Sig til israelitterne, at de skal bryde op. Du skal løfte din stav og række hånden ud over havet og kløve det, så israelitterne kan gå tørskoet gennem havet. Og jeg vil gøre egypterne hårde, så de følger efter dem. Jeg vil vise min herlighed på Farao og på hele hans hær, hans vogne og hans ryttere. Egypterne skal forstå, at jeg er Herren, når jeg viser min herlighed på Farao, på hans vogne og hans ryttere.«

    Guds engel, som gik foran Israels hær, rykkede nu om bag dem, og skysøjlen foran dem rykkede om bag dem, så den kom til at stå mellem egypternes hær og israelitternes hær. Skyen kom med mørke, men oplyste natten. Hele natten kom de ikke nær til hinanden. Moses rakte sin hånd ud over havet, og hele natten igennem drev Herren havet tilbage med en stærk østenstorm og gjorde havet til tørt land. Vandet kløvedes, så israelitterne kunne gå tørskoet gennem havet, og vandet stod som en mur til højre og til venstre for dem. Egypterne satte efter dem lige ud i havet med alle Faraos heste, hans vogne og ryttere. Men i morgenvagten så Herren i ildsøjlen og skysøjlen ned på Egyptens hær. Han skabte forvirring i Egyptens hær og blokerede hjulene på vognene, så de kun med besvær kunne få dem frem. Da sagde egypterne: »Lad os flygte for Israel, for Herren fører krig for dem mod Egypten.« Men Herren sagde til Moses: »Ræk din hånd ud over havet, så vandet vender tilbage over egypterne, over deres vogne og ryttere.« Moses rakte sin hånd ud over havet, og ved daggry vendte havet tilbage til sit normale leje. På deres flugt kom egypterne lige imod det, og Herren styrtede egypterne i havet. Vandet vendte tilbage og lukkede sig over alle vognene og rytterne i Faraos hær, som var fulgt efter dem ud i havet. Der blev ikke en eneste af dem tilbage. Men israelitterne gik tørskoet gennem havet, og vandet stod som en mur til højre og til venstre for dem.

    Sådan frelste Herren Israel fra egypterne den dag, og Israel så egypterne ligge døde på havets bred. Da Israel så, hvordan Herren havde vist sin store magt mod Egypten, frygtede folket Herren, og de troede på Herren og på hans tjener Moses.

    Da sang Moses og israelitterne denne sang for Herren:

    3. vekselsang 2 Mos 15, 1-2. 3-4. 5-6. 17-18

    R. Jeg vil synge for Herren, thi stor er hans herlighed.

    Jeg vil synge for Herren,
    for han er højt ophøjet,
    heste og ryttere styrtede han i havet.
    Herren er min styrke og lovsang,
    han blev min frelse.
    Han er min Gud, ham vil jeg prise,
    min faders Gud, ham vil jeg hylde.

    Herren er kriger,
    Jahve er hans navn.
    Faraos vogne og hær kastede han i havet,
    hans bedste vognkæmpere druknede i Sivhavet;

    Det store dyb lukkede sig over dem,
    de sank i havets dyb som sten.
    Herre, din højre hånd er mægtig i styrke,
    Herre, din højre hånd knuser fjenden;

    Du førte dem ind
    og plantede dem på det bjerg, du ejer,
    det sted, du har gjort til din bolig, Herre,
    den helligdom, dine hænder har grundfæstet, Herre.
    Herren er konge i al evighed.

     

     

    4. læsning Es 54,5-14

    For din skaber tager dig til hustru,
    Hærskarers Herre er hans navn;
    Israels Hellige løskøber dig,
    han kaldes hele jordens Gud.
    Ja, Herren har kaldt på dig,
    en forladt og bedrøvet hustru;
    skulle en hustru fra ungdommen forkastes?
    siger din Gud.
    Et kort øjeblik forlod jeg dig,
    men i stor barmhjertighed tager jeg dig tilbage.
    I overstrømmende vrede
    skjulte jeg et øjeblik ansigtet for dig,
    men i evig troskab viser jeg dig barmhjertighed,
    siger Herren, der løskøber dig.
    For mig er dette som Noas dage:
    Som jeg dengang svor,
    at Noas vandflod ikke skulle komme over jorden igen,
    sådan sværger jeg nu,
    at jeg ikke vil blive vred og true dig.
    For bjergene kan rokkes
    og højene vakle,
    men min troskab mod dig rokkes ikke,
    og min fredspagt vakler ikke,
    siger Herren, der viser dig barmhjertighed.

    Du hjælpeløse, du stormhærgede,
    du, som ikke finder trøst,
    se, jeg sætter din mur af malakit
    og lægger din grundvold med safirer.
    Jeg sætter dine murtinder med rubiner,
    dine porte med karfunkler,
    og hele din ringmur med ædelsten.
    Alle dine sønner skal være oplært af Herren,
    dine sønner får stor lykke,
    du skal grundfæstes på retfærdighed.
    Undertrykkelsen er langt borte, du skal ikke frygte,
    rædslen skal ikke nå dig.

    4. vekselsang Sl 30,2&4.5-6. 11&12a&13b

    R. Herre, jeg priser dig, for du har trukket mig op fra dybet.

    Herre, jeg priser dig,
    for du har trukket mig op fra dybet;
    du lod ikke mine fjender glæde sig over mig.
    Herre, du løftede mig op fra dødsriget,
    du lod mig leve, jeg gik ikke i graven.

    Lovsyng Herren, I hans fromme,
    tak hans hellige navn!
    For hans vrede varer et øjeblik,
    hans nåde hele livet;
    om aftenen slår gråden sig ned,
    om morgenen er der jubel.

    Hør mig, Herre, og vær mig nådig,
    Herre, kom mig til hjælp!
    Du forvandlede min klage til dans,
    Herre min Gud, for evigt vil jeg takke dig.

     

     

    5. læsning Es 55,1-11

    Kom, alle I, der tørster, kom og få vand!
    Kom, I, der ingen penge har!
    Køb korn, og spis!
    Kom og køb korn uden penge,
    vin og mælk uden betaling!
    Hvorfor betaler I penge for noget, der ikke er brød,
    jeres løn for noget, der ikke mætter?
    Hør dog på mig, så skal I spise godt
    og svælge i fede retter.
    Vend øret til mig, og kom,
    hør på mig, så skal I leve!
    Jeg vil slutte en evig pagt med jer,
    opfylde de urokkelige løfter til David;
    jeg gjorde ham til et vidne for folkene,
    til fyrste og hersker over folkene.
    Du skal kalde på et folk, du ikke kender,
    et folk, der ikke kender dig, kommer løbende til dig,
    for Herren din Guds skyld,
    Israels Hellige gør dig herlig.

    Søg Herren, når han er at finde,
    kald på ham, når han er nær.
    Den ugudelige skal forlade sin vej,
    det onde menneske sine planer
    og vende om til Herren, som vil vise ham barmhjertighed,
    tilbage til vor Gud, for han er rig på tilgivelse.
    For jeres planer er ikke mine planer,
    og jeres veje er ikke mine veje,
    siger Herren;
    for så højt som himlen er over jorden,
    er mine veje højt over jeres veje
    og mine planer over jeres planer.
    For som regnen og sneen
    falder fra himlen
    og ikke vender tilbage dertil,
    men væder jorden,
    befrugter den og får den til at spire
    og giver udsæd til den, der vil så,
    og brød til den, der vil spise,
    sådan er mit ord, som udgår af min mund;
    det vender ikke virkningsløst tilbage til mig,
    men det gør min vilje
    og udfører mit ærinde.

    5. vekselsang Es 12,2.4bcd.5-6

    R. I skal øse vand med glæde af frelsens kilder.

    Gud er min frelse,
    jeg er tryg, jeg frygter ikke,
    for Herren er min styrke og lovsang,
    han blev min frelse.

    Tak Herren, påkald hans navn!
    Kundgør hans gerninger for folkene,
    forkynd, at hans navn er ophøjet!

    Lovsyng Herren, for store ting har han gjort,
    det skal hele jorden vide.
    I, som bor på Zion, skal juble og råbe af fryd,
    for Israels Hellige er stor iblandt jer.

     

     

    6. læsning Bar 3,9-15. 32-4,4

    Hør livets bud, Israel,
    lyt, så I kan opnå indsigt!
    Hvorfor, Israel, hvorfor er du i fjendeland
    og er blevet gammel i et fremmed land,
    hvorfor er du blevet uren som de døde,
    og regnes blandt dem i dødsriget?
    Du har forladt visdommens kilde;
    men havde du fulgt Guds vej,
    var du blevet boende i fred for evigt.
    Lær, hvor indsigten er,
    hvor styrken er, hvor kundskaben er,
    så vil du samtidig vide,
    hvor der er liv og langt livsløb,
    hvor dine øjne ser lys, og hvor der er fred.

    Hvem har fundet visdommens sted,
    hvem er nået frem til dens skatkamre?

    Kun han, som ved alt, kender vejen,
    i sin kundskab har han fundet den.
    Han, som skabte jorden for tid og evighed,
    han opfyldte den med firbenede dyr.
    Han, som udsendte lyset,
    så det farer af sted, han kaldte på det,
    og det adlød ham med skælven.
    Stjernerne lyste i deres nattevagt og glædede sig;
    han kaldte på dem, og de sagde: »Her er vi!«
    De lyste med fryd for deres skaber.
    Sådan er vor Gud;
    ingen anden regnes som han.
    Hver vej til erkendelse fandt han,
    han viste den til Jakob, sin tjener,
    til Israel, som han elskede.
    Derefter kom visdommen til syne på jorden
    og levede blandt menneskene.
    Den er bogen med Guds bud,
    loven, som består til evig tid.
    Alle, der holder fast ved visdommen, skal leve,
    men de, der forlader den, skal dø.
    Vend om, Jakob, grib den,
    gå frem mod stråleglansen fra den.
    Overlad ikke til andre det, som er din ære,
    og det, som er dit gode, til et fremmed folk.
    Israel, vi er lykkelige, for vi ved,
    hvad der er godt i Guds øjne.

    6. vekselsang Sl 19,8.9.10.11

    R. Herre, du har det evige livs ord.

    Herrens lov er fuldkommen,
    den styrker sjælen.
    Herrens vidnesbyrd står fast,
    det giver den uerfarne visdom.

    Herrens forordninger er retskafne,
    de glæder hjertet.
    Herrens befaling er ægte,
    den giver øjnene glans.

    Herrens ord er rent,
    det består til evig tid.
    Herrens bud er sandhed,
    de er alle retfærdige.

    De er mere kostbare end guld,
    end det reneste guld i mængde,
    de er sødere end honning,
    end flydende honning.

     

     

     

    7. læsning Ez 36,16-28

    Herrens ord kom til mig: Menneske, da Israel boede i sit land, gjorde de det urent med deres færd og gerninger. Deres færd var i mine øjne som urenheden under menstruation, og jeg udøste min harme over dem, fordi de havde udgydt blod i landet og gjort det urent med deres møgguder. Jeg spredte dem blandt folkene, og de blev strøet ud i landene. Jeg dømte dem efter deres færd og gerninger. Hvor de kom hen blandt folkene, vanhelligede de mit hellige navn. Da man sagde om dem: »De er Herrens folk, men de måtte drage bort fra hans land«, da ville jeg beskytte mit hellige navn, som Israels hus havde vanhelliget blandt de folk, de var kommet til.

    Sig derfor til Israels hus: Dette siger Gud Herren: Det er ikke for jeres skyld, jeg gør dette, Israels hus, men for mit hellige navns skyld, som I har vanhelliget blandt de folk, I kom til. Jeg vil hellige mit store navn, som er blevet vanhelliget blandt folkene, fordi I vanhelligede det. Så skal folkene forstå, at jeg er Herren, siger Gud Herren, når jeg for øjnene af dem viser min hellighed på jer. Jeg vil hente jer fra folkene og samle jer fra alle landene og bringe jer til jeres eget land. Jeg vil stænke rent vand på jer, så I bliver rene. Jeg renser jer for al jeres urenhed og for alle jeres møgguder; jeg giver jer et nyt hjerte og en ny ånd i jeres indre. Jeg fjerner stenhjertet fra jeres krop og giver jer et hjerte af kød. Jeg giver jer min ånd i jeres indre, så I følger mine love og omhyggeligt holder mine bud. I skal bo i det land, jeg gav jeres fædre; I skal være mit folk, og jeg vil være jeres Gud.

    7. vekselsang Sl 42,3.5bcd.Sl 43,3.4  eller  Hvis dåbshandlingen finder sted: Sl 51,12-13.15-16.18-19

    R. Som hjorten skriger ved det udtørrede vandløb,
    sådan skriger min sjæl efter dig, Gud.

    Min sjæl tørster efter Gud,
    den levende Gud.
    Hvornår kan jeg komme
    og se Guds ansigt?

    Jeg gik i festskaren,
    jeg vandrede til Guds hus
    under jubelråb og takkesange
    i valfartsskaren.

    Send dit lys og din sandhed,
    de skal lede mig,
    bringe mig til dit hellige bjerg
    og til din bolig.

    Så kan jeg komme til Guds alter,
    til Gud, min glæde og min fryd,
    og takke dig med citerspil,
    Gud, min Gud.

    Eller

    Hvis dåbshandlingen finder sted:

    7. vekselsang: Sl 51,12-13. 15-16. 18-19

    R. Skab et rent hjerte i mig, Gud.

    Skab et rent hjerte i mig, Gud,
    giv mig på ny en fast ånd!
    Kast mig ikke bort fra dig,
    og tag ikke din hellige ånd fra mig!

    Jeg vil lære lovbrydere dine veje,
    så syndere kan vende om til dig.
    Fri mig for blodskyld, Gud, min frelses Gud,
    så min tunge kan juble over din retfærdighed.

    For du vil ikke have slagtoffer,
    og bringer jeg brændoffer, tager du ikke imod det;
    mit offer, Gud, er en sønderbrudt ånd,
    et sønderbrudt og sønderknust hjerte afviser du ikke, Gud.

     

     

    Epistel Rom 6,3-11

    Ved I ikke, at alle vi, som er blevet døbt til Kristus Jesus, er døbt til hans død? Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for at også vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, skal leve et nyt liv. For er vi vokset sammen med ham ved en død, der ligner hans, skal vi også være det ved en opstandelse, der ligner hans. Vi ved, at vort gamle menneske er blevet korsfæstet sammen med ham, for at det legeme, som ligger under for synden, skulle tilintetgøres, så vi ikke mere er trælle for synden; den, der er død, er jo frigjort fra synden. Men er vi døde med Kristus, tror vi, at vi også skal leve med ham. Og vi ved, at Kristus er opstået fra de døde og ikke mere dør; døden er ikke herre over ham mere. For den død, han døde, døde han fra synden én gang for alle. Det liv, han lever, lever han for Gud. Sådan skal også I se på jer selv: I er døde for synden, men levende for Gud i Kristus Jesus.

    Akklamation til Evangeliet Sl 118,1-2.16ab-17.22-23

    R. Halléluja! Halléluja! Halléluja!

    Tak Herren, for han er god,
    hans trofasthed varer til evig tid.
    Israel skal sige:
    Hans trofasthed varer til evig tid.

    Herrens højre hånd er løftet,
    Herrens højre hånd bringer sejr!
    Jeg skal ikke dø, men leve
    og fortælle om Herrens gerninger.

    Den sten, bygmestrene vragede,
    er blevet hovedhjørnesten.
    Det er Herrens eget værk,
    det er underfuldt for vore øjne.

     

     

    Evangelium Luk 24,1-12

    Meget tidligt om morgenen den første dag i ugen kom kvinderne til graven med de vellugtende salver, som de havde tilberedt.  De fandt stenen væltet bort fra graven,  og de gik derind, men fandt ikke Herren Jesu legeme.  Mens de stod og ikke vidste, hvad de skulle tro, var der med ét foran dem to mænd i lysende klæder.  Kvinderne blev forfærdede og bøjede sig med ansigtet mod jorden, men mændene sagde til dem: »Hvorfor leder I efter den levende blandt de døde?  Han er ikke her, han er opstået. Husk, hvordan han talte til jer, mens han endnu var i Galilæa, og sagde, at Menneskesønnen skulle overgives i syndige menneskers hænder og korsfæstes og opstå på den tredje dag.«  Så huskede de hans ord.

     Og de vendte tilbage fra graven og fortalte alt dette til de elleve og alle de andre.  Det var Maria Magdalene og Johanna og Maria, Jakobs mor, og de andre kvinder, som var sammen med dem. De sagde dette til apostlene, men det lød for dem som løs snak, og de troede ikke kvinderne. Dog rejste Peter sig og løb ud til graven, og da han bøjede sig ind, så han linnedklædet og ikke andet. Han gik så hjem, forundret over, hvad der var sket.

9
  • PÅSKEDAG. HERRENS OPSTANDELSE A

    PÅSKEDAG. HERRENS OPSTANDELSE A

    Hele dagen
    09/04/2023


    PÅSKETID
    PÅSKEHØJTIDEN
    Søndagstekstrække A


    PÅSKEDAG. HERRENS OPSTANDELSE. (h)
    Helgener:
    Gl. Sekvens. Cr. Påskens pf. I. Til bortsendelse og svar tilføjes: Halleluja! Halleluja!


    1. læsning ApG 10,34a. 37-43

    Så tog Peter ordet og sagde: » I ved, hvad der er sket i hele Judæa, det der begyndte i Galilæa efter den dåb, Johannes prædikede: hvordan Gud salvede Jesus fra Nazaret med Helligånd og kraft, og hvordan Jesus færdedes overalt og gjorde vel og helbredte alle, der var under Djævelens herredømme; for Gud var med ham. Og vi er vidner om alt det, han gjorde i jødernes land såvel som i Jerusalem. Ham, som de slog ihjel ved at hænge ham på et træ, ham oprejste Gud på den tredje dag og lod ham træde synlig frem, ikke for hele folket, men for os, der i forvejen var udvalgt af Gud til at være vidner, vi som spiste og drak sammen med ham, efter at han var opstået fra de døde. Og han befalede os at prædike for folket og vidne om, at det er ham, Gud har bestemt til at være dommer over levende og døde. Om ham vidner alle profeterne, at enhver, som tror på ham, skal få syndsforladelse ved hans navn.«

    Vekselsang Sl 118,1-2.16ab-17.22-23

    R. Denne dag har Herren skabt,
    lad os juble og glæde os på den.
    eller:

    Halleluja! Halleluja! Halleluja!

    Tak Herren, for han er god,
    hans trofasthed varer til evig tid.
    Israel skal sige:
    Hans trofasthed varer til evig tid.

    Herrens højre hånd er løftet,
    Herrens højre hånd bringer sejr!
    Jeg skal ikke dø, men leve
    og fortælle om Herrens gerninger.

    Den sten, bygmestrene vragede,
    er blevet hovedhjørnesten.
    Det er Herrens eget værk,
    det er underfuldt for vore øjne.

    2. læsning Kol 3,1-4 eller 1 Kor 5, 6b-8

    Når I nu er oprejst med Kristus, så søg det, som er i himlen, dér hvor Kristus sidder ved Guds højre hånd. Tænk på det, som er i himlen, og ikke på det jordiske. I er jo døde, og jeres liv er skjult med Kristus i Gud. Når Kristus, jeres liv, bliver åbenbaret, da skal også I blive åbenbaret sammen med ham i herlighed.

    Sekvens

    De kristne lovprise påskelammet.
    Lammet frelste fårene;
    Kristus, den uskyldige,
    forsonede synderne med Faderen.
    Døden og livet stred en sælsom strid;
    livets konge, der døde,
    lever atter og hersker.
    Sig os Maria, hvad så du på vejen?
    Kristi, den levendes grav så jeg,
    og den opstandnes herlighed.
    Engle som vidner, svededug og lin.
    Vi ved, at Kristus sandelig er opstanden fra de døde;
    du sejrende konge, forbarm dig over os. Amen. Alleluja!

    Akklamation til Evangeliet 1 Kor 5,7b-8a

    Vort påskelam er slagtet, Kristus.
    Lad os derfor fejre festen.

    Evangelium Joh. 20,1-9 eller Matt,28,1-10 eller ved aftenmesse Luk 24,13-35

    Den første dag i ugen, tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt, kom Maria Magdalene ud til graven, og hun så, at stenen var flyttet fra graven. Så løber hun hen til Simon Peter og til den anden discipel, ham som Jesus elskede, og siger til dem: »De har flyttet Herren fra graven, og vi ved ikke, hvor de har lagt ham.« Så kom Peter og den anden discipel og ville ud til graven. De løb begge to, men den anden discipel løb foran, hurtigere end Peter, og nåede først til graven; han bøjede sig ind og så linnedklæderne ligge der, men han gik ikke ind. Simon Peter, som fulgte efter ham, nåede nu også frem; han går lige ind i graven og ser linnedklæderne ligge der og klædet, som Jesus havde haft over hovedet; det lå ikke sammen med linnedklæderne, men rullet sammen på et sted for sig selv. Da gik også den anden discipel derind, han som var kommet først til graven, og han så og troede. Indtil da havde de nemlig ikke forstået Skriftens ord om, at han skulle opstå fra de døde.



    2.Læsning 1 Kor 5,6b-8

    Ved I ikke, at den mindste smule surdej gennemsyrer hele dejen? Rens den gamle surdej ud, for at I kan være en ny dej. I er jo usyret brød, for også vort påskelam er slagtet, Kristus. Lad os derfor fejre festen, ikke med gammel surdej, ikke med en slet og ond surdej, men med rene og sande usyrede brød.


    Evangelium Matt 28,1-10

    Efter sabbatten, da det gryede ad den første dag i ugen, kom Maria Magdalene og den anden Maria for at se til graven.  Og se, der kom et kraftigt jordskælv. For Herrens engel steg ned fra himlen og trådte hen og væltede stenen fra og satte sig på den.  Hans udseende var som lynild, og hans klæder hvide som sne.  De, der holdt vagt, skælvede af frygt for ham og blev som døde.  Men englen sagde til kvinderne: »Frygt ikke! Jeg ved, at I søger efter Jesus, den korsfæstede.  Han er ikke her; han er opstået, som han har sagt. Kom og se stedet, hvor han lå.  Og skynd jer hen og sig til hans disciple, at han er opstået fra de døde. Og se, han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham. Nu har jeg sagt jer det.«

    Og de skyndte sig bort fra graven med frygt og stor glæde og løb hen for at fortælle hans disciple det.  Og se, Jesus kom dem i møde og hilste dem med et »Godmorgen!« Og de gik hen og omfavnede hans fødder og tilbad ham.  Da sagde Jesus til dem: »Frygt ikke! Men gå hen og sig til mine brødre, at de skal gå til Galilæa. Dér skal de se mig.«

    Luk. 24, 13 -35 (ved aftenmesse)

    Samme dag var to af disciplene på vej til en landsby, som ligger tres stadier fra Jerusalem og hedder Emmaus;   de talte med hinanden om alt det, som var sket.   Og det skete, mens de gik og talte sammen og drøftede det indbyrdes, kom Jesus selv og slog følge med dem.   Men deres øjne holdtes til, så de ikke genkendte ham.  Han spurgte dem: »Hvad er det, I går og drøfter med hinanden?« De standsede og så bedrøvede ud, og den ene af dem, Kleofas hed han, svarede: »Er du den eneste tilrejsende i Jerusalem, der ikke ved, hvad der er sket i byen i disse dage?« »Hvad da?« spurgte han. De svarede: »Det med Jesus fra Nazaret, som var en profet, mægtig i gerning og ord over for Gud og hele folket   – hvordan vore ypperstepræster og rådsherrer har udleveret ham til dødsstraf og korsfæstet ham. Og vi havde håbet, at det var ham, der skulle forløse Israel. Men til alt dette kommer, at det i dag er tredje dag, siden det skete. Og nu har nogle af kvinderne iblandt os forfærdet os; de var tidligt i morges ude ved graven,  men fandt ikke hans legeme og kom tilbage og fortalte, at de i et syn havde set engle, som sagde, at han lever.   Nogle af dem, der er sammen med os, gik så ud til graven og fandt det sådan, som kvinderne havde sagt, men ham selv så de ikke.«

     Da sagde han til dem: »I uforstandige, så tungnemme til at tro på alt det, profeterne har talt.Skulle Kristus ikke lide dette og gå ind til sin herlighed?«   Og han begyndte med Moses og alle profeterne og udlagde for dem, hvad der stod om ham i alle Skrifterne.

      De var næsten fremme ved den landsby, de var på vej til, og Jesus lod, som om han ville gå videre.   Men de holdt ham tilbage og sagde: »Bliv hos os! Det er snart aften, og dagen er allerede gået på hæld.« Så gik han med ind for at blive hos dem.  Og mens han sad til bords sammen med dem, tog han brødet, velsignede og brød det og gav dem det. Da åbnedes deres øjne, og de genkendte ham; men så blev han usynlig for dem.  De sagde til hinanden: »Brændte vore hjerter ikke i os, mens han talte til os på vejen og åbnede Skrifterne for os?«

    Og de brød op med det samme og vendte tilbage til Jerusalem, hvor de fandt de elleve og alle de andre forsamlet,  som sagde: »Herren er virkelig opstået, og han er set af Simon.«  Selv fortalte de, hvad der var sket på vejen, og hvordan de havde genkendt ham, da han brød brødet.

     

     

10
11
  • TIRSDAG I PÅSKEUGEN

    TIRSDAG I PÅSKEUGEN

    Hele dagen
    11/04/2023


    PÅSKEUGEN


    Tirsdag i påskeugen
    Helgener:
    Gl. Ev. sekvens. Påskens pf. I. Til bortsendelse og svar tilføjes: Halleluja! Halleluja!


    Læsning ApG 2,36-41

    Peter sagde til jøderne: »Så skal da hele Israels hus vide for vist, at den Jesus, som I har korsfæstet, har Gud gjort både til Herre og til Kristus.«

    Da de hørte det, stak det dem i hjertet, og de spurgte Peter og de andre apostle: »Hvad skal vi gøre, brødre?« Peter svarede: »Omvend jer og lad jer alle døbe i Jesu Kristi navn til jeres synders forladelse, så skal I få Helligånden som gave. For løftet gælder jer og jeres børn og alle dem i det fjerne, som Herren vor Gud vil kalde på.« Og med mange andre ord vidnede Peter og formanede dem og sagde: »Lad jer frelse fra denne forkvaklede slægt!« De, som tog imod hans ord, blev døbt, og den dag blev der føjet næsten tre tusind mennesker til.

    Vekselsang Sl 33, 4-5.18-19. 20&22

    R. Herrens godhed fylder jorden.

    eller:

    Halleluja!

    Herrens ord er sandt,
    alt, hvad han gør, står fast.
    Han elsker ret og retfærdighed,
    Herrens godhed fylder jorden.

    Men Herrens øjne hviler på dem, der frygter ham,
    og som venter på hans godhed,
    så han redder dem fra døden
    og holder dem i live under hungersnød.

    Vi længes efter Herren,
    han er vor hjælp og vort skjold.
    Lad din godhed komme over os, Herre,
    for vi venter på dig.

    Sekvens

    De kristne lovprise påskelammet.
    Lammet frelste fårene;
    Kristus, den uskyldige,
    forsonede synderne med Faderen.
    Døden og livet stred en sælsom strid;
    livets konge, der døde,
    lever atter og hersker.
    Sig os Maria, hvad så du på vejen?
    Kristi, den levendes grav så jeg,
    og den opstandnes herlighed.
    Engle som vidner, svededug og lin.
    Vi ved, at Kristus sandelig er opstanden fra de døde;
    du sejrende konge, forbarm dig over os. Amen. Alleluja!

    Akklamation til Evangeliet Ps 118,24

    Halleluja!
    Denne dag har Herren skabt,
    lad os juble og glæde os på den.

    Evangelium Joh 20,11-18

    Maria stod udenfor ved graven og græd. Som hun nu stod der og græd, bøjer hun sig ind i graven og ser to engle i hvide klæder sidde dér, hvor Jesu legeme havde ligget, én ved hovedet og én ved fødderne. De sagde til hende: »Kvinde, hvorfor græder du?« Hun svarede: »De har flyttet min Herre, og jeg ved ikke, hvor de har lagt ham.« Da hun havde sagt det, vendte hun sig om, og hun så Jesus stå der; men hun vidste ikke, at det var Jesus. Jesus sagde til hende: »Kvinde, hvorfor græder du? Hvem leder du efter?« Hun mente, det var havemanden, og sagde til ham: »Herre, hvis det er dig, der har båret ham bort, så sig mig, hvor du har lagt ham, så jeg kan hente ham.« Jesus sagde til hende: »Maria!« Hun vendte sig om og sagde til ham på hebraisk: »Rabbuni!« det betyder Mester. Jesus sagde til hende: »Hold mig ikke tilbage, for jeg er endnu ikke steget op til Faderen; men gå hen til mine brødre og sig til dem: Jeg stiger op til min fader og jeres fader, til min Gud og jeres Gud.« Maria Magdalene gik hen og fortalte disciplene: »Jeg har set Herren,« og at han havde sagt dette til hende.

12
  • ONSDAG I PÅSKEUGEN

    ONSDAG I PÅSKEUGEN

    Hele dagen
    12/04/2023


    PÅSKEUGEN


    Onsdag i påskeugen
    Helgener:
    Gl. Ev. sekvens.  Påskens pf. I. Til bortsendelse og svar tilføjes: Halleluja! Halleluja!


    Læsning ApG 3,1-10

    I de dage gik Peter og Johannes op til templet ved bedetimen, den niende time._Da kom man bærende med en mand, som havde været lam fra moders liv; ham satte man hver dag ved den tempelport, der kaldes Den Skønne, for at han kunne bede om en almisse af dem, der gik ind på tempelpladsen. Da han så Peter og Johannes på vej ind på tempelpladsen, bad han dem om en almisse. De så begge fast på ham, og Peter sagde: »Se på os!« Han så spændt på dem i forventning om at få noget af dem. Men Peter sagde: »Sølv eller guld har jeg ikke, men jeg giver dig, hvad jeg har: I Jesu Kristi, nazaræerens, navn, stå op og gå!« Og Peter greb hans højre hånd og rejste ham op; og straks blev hans fødder og ankler stærke, han sprang op og kunne stå og gå, og han fulgte med dem ind på tempelpladsen, hvor han gik rundt og sprang og priste Gud. Og hele folket så ham gå rundt og prise Gud; og de genkendte ham som den, der plejede at sidde ved Den skønne Port i templet for at få almisse, og de blev slået af forundring og var ude af sig selv over det, der var sket med ham.

    Vekselsang Sl 105,1-2. 3-4. 6-7. 8-9

    R. Jeres hjerte glæde sig, I, som søger Herren.
    eller:

    Halleluja!

    Tak Herren, påkald hans navn!
    Kundgør hans gerninger for folkene!
    Syng for ham, lovsyng ham,
    syng om alle hans undere!

    Fryd jer over hans hellige navn,
    de, der søger Herren, skal glæde sig.
    Søg Herren og hans styrke,
    søg altid hans ansigt!

    I efterkommere af Abraham, hans tjener,
    I sønner af Jakob, hans udvalgte!
    Han er Herren, vor Gud,
    hans bud gælder over hele jorden.

    Evigt husker han på sin pagt,
    i tusind slægtled det løfte, han gav,
    den pagt, han sluttede med Abraham,
    den ed, han tilsvor Isak.

    Sekvens

    De kristne lovprise påskelammet.
    Lammet frelste fårene;
    Kristus, den uskyldige,
    forsonede synderne med Faderen.
    Døden og livet stred en sælsom strid;
    livets konge, der døde,
    lever atter og hersker.
    Sig os Maria, hvad så du på vejen?
    Kristi, den levendes grav så jeg,
    og den opstandnes herlighed.
    Engle som vidner, svededug og lin.
    Vi ved, at Kristus sandelig er opstanden fra de døde;
    du sejrende konge, forbarm dig over os. Amen. Alleluja!

    Akklamation til Evangeliet Ps 118,24

    Halleluja!
    Denne dag har Herren skabt,
    lad os juble og glæde os på den.

    Evangelium Luk 24,13-35

    Samme dag var to af disciplene på vej til en landsby, som ligger tres stadier fra Jerusalem og hedder Emmaus; de talte med hinanden om alt det, som var sket. Og det skete, mens de gik og talte sammen og drøftede det indbyrdes, kom Jesus selv og slog følge med dem. Men deres øjne holdtes til, så de ikke genkendte ham. Han spurgte dem: »Hvad er det, I går og drøfter med hinanden?« De standsede og så bedrøvede ud, og den ene af dem, Kleofas hed han, svarede: »Er du den eneste tilrejsende i Jerusalem, der ikke ved, hvad der er sket i byen i disse dage?« »Hvad da?« spurgte han. De svarede: »Det med Jesus fra Nazaret, som var en profet, mægtig i gerning og ord over for Gud og hele folket hvordan vore ypper­stepræster og rådsherrer har udleveret ham til dødsstraf og korsfæstet ham. Og vi havde håbet, at det var ham, der skulle forløse Israel. Men til alt dette kommer, at det i dag er tredje dag, siden det skete. Og nu har nogle af kvinderne iblandt os forfærdet os; de var tidligt i morges ude ved graven, men fandt ikke hans legeme og kom tilbage og fortalte, at de i et syn havde set engle, som sagde, at han lever. Nogle af dem, der er sam­men med os, gik så ud til graven og fandt det sådan, som kvinderne havde sagt, men ham selv så de ikke.«

    Da sagde han til dem: »I uforstandige, så tungnemme til at tro på alt det, profeterne har talt. Skulle Kristus ikke lide dette og gå ind til sin herlig­hed?« Og han begyndte med Moses og alle profeterne og udlagde for dem, hvad der stod om ham i alle Skrifterne.

    De var næsten fremme ved den landsby, de var på vej til, og Jesus lod, som om han ville gå videre. Men de holdt ham tilbage og sagde: »Bliv hos os! Det er snart aften, og dagen er allerede gået på hæld.« Så gik han med ind for at blive hos dem. Og mens han sad til bords sammen med dem, tog han brødet, velsignede og brød det og gav dem det. Da åbnedes deres øjne, og de genkendte ham; men så blev han usynlig for dem. De sagde til hinanden: »Brændte vore hjerter ikke i os, mens han talte til os på vejen og åbnede Skrifterne for os?«

    Og de brød op med det samme og vendte tilbage til Jerusalem, hvor de fandt de elleve og alle de andre forsamlet, som sagde: »Herren er virkelig opstået, og han er set af Simon.« Selv fortalte de, hvad der var sket på vejen, og hvordan de havde genkendt ham, da han brød brødet.

13
  • TORSDAG I PÅSKEUGEN

    TORSDAG I PÅSKEUGEN

    Hele dagen
    13/04/2023


    PÅSKEUGEN


    Torsdag i påskeugen
    Helgener:
    Gl. Ev. sekvens. Påskens pf. I. Til bortsendelse og svar tilføjes: Halleluja! Halleluja!


    Læsning ApG 3, 11-26

    Den lamme mand holdt sig op ad Peter og Johannes, og hele folket stimlede forundret sammen om dem i Salomos Søjlegang. Da Peter så det, sagde han til folket: »Israelitter! Hvorfor undrer I jer over dette og stirrer på os, som om vi ved egen kraft eller fromhed havde bevirket, at den mand kan gå? Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud, vore fædres Gud, har herliggjort sin tjener Jesus, som I forrådte og fornægtede over for Pilatus, skønt han havde besluttet at løslade ham. Men I fornægtede den hellige og retfærdige og krævede at få en morder benådet. Livets fyrste dræbte I, men Gud oprejste ham fra de døde. Det er vi vidner om. Ved troen på Jesu navn har hans navn bragt denne mand, som I ser og kender, til kræfter. Den tro, som er virket ved Jesu navn, har for øjnene af jer alle givet manden hans fulde førlighed.

    Vel ved jeg, brødre, at I har handlet i uvidenhed ligesom jeres ledere; men Gud har på den måde opfyldt det, han forud har forkyndt ved alle profeterne, at hans salvede skulle lide. Derfor skal I omvende jer og vende om, for at jeres synder kan blive slettet ud; så skal de tider komme fra Herren, da vi kan ånde frit, og han skal sende den Salvede, som forud var bestemt for jer, og det er Jesus; han skal bo i himlen, indtil de tider kommer, da alt det genoprettes, som Gud fra fordums tid har forkyndt gennem sine hellige profeters mund. Moses har jo sagt: Herren jeres Gud vil lade en profet som mig fremstå for jer, en af jeres egne; ham skal I adlyde i alt, hvad han forkynder for jer. Men enhver, der ikke adlyder denne profet, skal udryddes fra folket. Også alle de andre profeter, som har talt, både Samuel og de følgende, har forkyndt om disse dage. I er børn af profeterne og af den pagt, som Gud oprettede med jeres fædre, da han sagde til Abraham: Alle jordens slægter skal velsignes i dit afkom. Det var for jer som de første, at Gud oprejste sin tjener og sendte ham for at velsigne jer, når I hver især vender jer bort fra jeres ondskab.«

    Vekselsang Sl 8,2a&5.6-7.8-9

    R. Herre, vor Herre!
    Hvor herligt er dit navn over hele jorden.

    eller:

    Halleluja!

    Herre, vor Herre!
    hvad er da et menneske, at du husker på det,
    et menneskebarn, at du tager dig af det?

    Du har gjort det kun lidt ringere end Gud,
    med herlighed og ære har du kronet det.
    Du har gjort det til hersker over dine hænders værk,
    alt har du lagt under dets fødder,

    får og okser i mængde,
    selv de vilde dyr,
    himlens fugle og havets fisk,
    dem som færdes ad havenes stier.

    Sekvens

    De kristne lovprise påskelammet.
    Lammet frelste fårene;
    Kristus, den uskyldige,
    forsonede synderne med Faderen.
    Døden og livet stred en sælsom strid;
    livets konge, der døde,
    lever atter og hersker.
    Sig os Maria, hvad så du på vejen?
    Kristi, den levendes grav så jeg,
    og den opstandnes herlighed.
    Engle som vidner, svededug og lin.
    Vi ved, at Kristus sandelig er opstanden fra de døde;
    du sejrende konge, forbarm dig over os. Amen. Alleluja!

    Akklamation til Evangeliet Ps 118,24

    Halleluja!
    Denne dag har Herren skabt,
    lad os juble og glæde os på den.

    Evangelium Luk 24,35-48

    Disciplene fra Emaus fortalte, hvad der var sket på vejen, og hvordan de havde genkendt ham, da han brød brødet.

    Mens de talte om dette, stod han midt iblandt dem, og han siger til dem: »Fred være med jer!« De blev bange og forfærdede og troede, det var en ånd, de så. Men han sagde til dem: »Hvorfor er I rystede, og hvorfor kommer der tvivl i jeres hjerte? Se på mine hænder og fødder det er mig. Føl på mig og se; en ånd har ikke kød og knogler, som I ser, jeg har.« Da han havde sagt det, viste han dem sine hænder og fødder. Og da de af bare glæde stadig ikke kunne tro, men undrede sig, spurgte han dem: »Har I noget at spise her?« De gav ham et stykke stegt fisk, og det tog han og spiste, mens de så det.

    Så sagde han til dem: »Dette er, hvad jeg sagde til jer, mens jeg endnu var hos jer: Alt det må opfyldes, som står skrevet om mig i Moseloven, hos profeterne og i salmerne.« Da åbnede han deres sind, så de kunne forstå Skrifterne, og han sagde til dem: »Således står der skrevet: Kristus skal lide og opstå fra de døde på den tredje dag, og i hans navn skal der prædikes omvendelse til syndernes forladelse for alle folkeslag. I skal begynde i Jerusalem, og I skal være vidner om alt dette.


     

14
  • FREDAG I PÅSKEUGEN

    FREDAG I PÅSKEUGEN

    Hele dagen
    14/04/2023


    PÅSKEUGEN


    Fredag i påskeugen
    Helgener:
    Gl. Ev. sekvens. Påskens pf. I. Til bortsendelse og svar tilføjes: Halleluja! Halleluja!


    Læsning ApG 4, 1-12

    Mens Petr og Johannes talte til folket, kom præsterne og tempelvagtens anfører og saddukæerne hen til dem. De var fortørnede over, at de underviste folket og i Jesus forkyndte opstandelsen fra de døde. De lod dem anholde og sætte i arrest til næste dag, for det var allerede aften. Men mange af dem, som havde hørt ordet, kom til tro, og tallet på mændene nåede op omkring fem tusind.

    Den næste dag samledes folkets ledere, de ældste og skriftkloge i Jerusalem, ypperstepræsten Annas, Kajfas, Johannes og Alexander og de andre af ypperstepræstelig slægt. De hentede Peter og Johannes ind og spurgte dem: »Med hvilken magt og i hvilket navn har I gjort dette?«

    Fyldt af Helligånden svarede Peter dem: »Folkets ledere og ældste! Når vi i dag bliver forhørt på grund af en velgerning mod en syg mand, hvordan han er blevet helbredt, så skal I alle, ja, hele Israels folk vide, at det er i Jesu Kristi, nazaræerens, navn, ham som I korsfæstede, men som Gud oprejste fra de døde, at denne mand står rask foran jer. Jesus er den sten, som blev vraget af jer bygmestre, men som er blevet hovedhjørnesten. Og der er ikke frelse i nogen anden, ja, der er ikke givet mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved.«

    Vekselsang 1-2&4.22-24.25-27a

    R. Den sten, bygmestrene vragede,
    er blevet hovedhjørnesten.

    eller:

    Halleluja!

    Tak Herren, for han er god,
    hans trofasthed varer til evig tid.
    Israel skal sige:
    Hans trofasthed varer til evig tid.
    De, der frygter Herren, skal sige:
    Hans trofasthed varer til evig tid.

    Den sten, bygmestrene vragede,
    er blevet hovedhjørnesten.
    Det er Herrens eget værk,
    det er underfuldt for vore øjne.
    Denne dag har Herren skabt,
    lad os juble og glæde os på den.

    Herre, frels dog!
    Herre, lad det lykkes!
    Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn!
    Vi velsigner jer fra Herrens tempel.
    Herren er Gud, han skal give os lys.

    Sekvens

    De kristne lovprise påskelammet.
    Lammet frelste fårene;
    Kristus, den uskyldige,
    forsonede synderne med Faderen.
    Døden og livet stred en sælsom strid;
    livets konge, der døde,
    lever atter og hersker.
    Sig os Maria, hvad så du på vejen?
    Kristi, den levendes grav så jeg,
    og den opstandnes herlighed.
    Engle som vidner, svededug og lin.
    Vi ved, at Kristus sandelig er opstanden fra de døde;
    du sejrende konge, forbarm dig over os. Amen. Alleluja!

    Akklamation til Evangeliet Ps 118,24

    Halleluja!
    Denne dag har Herren skabt,
    lad os juble og glæde os på den.

    Evangelium Joh 21,1-14

    Jesus åbenbarede sig igen for disciplene ved Tiberias Sø, og det gik sådan til: Simon Peter, Thomas, også kaldet Didymos, Nathanael fra Kana i Galilæa, Zebedæussønnerne og to andre af hans disciple var sammen. Simon Peter sagde til dem: »Jeg tager ud at fiske.« De sagde: »Vi tager med dig.« De tog af sted og gik om bord i båden, men den nat fangede de ingenting. Tidligt om morgenen stod Jesus på strandbredden; disciplene vidste dog ikke, at det var Jesus. Han sagde til dem: »Børn, har I noget at spise?« »Nej,« svarede de. Han sagde til dem: »Kast nettet ud på højre side af båden, så skal I få fangst.« De kastede det ud, og nu kunne de ikke trække det ind igen, så mange fisk var der. Den discipel, Jesus elskede, sagde til Peter: »Det er Herren.« Da Simon Peter hørte, at det var Herren, bandt han tøjet om sig han var ellers nøgen og sprang ud i vandet. De andre disciple kom i båden, de var nemlig ikke langt fra land, kun omkring to hundrede alen, og de havde nettet med fiskene på slæb.

    Da de kom i land, så de et bål af trækul, og på det lå der fisk og noget brød. Jesus sagde til dem: »Kom med nogle af de fisk, I lige har fanget.« Simon Peter gik op i båden og trak nettet på land, det var fyldt med store fisk, 153 i alt; men skønt der var så mange, revnede nettet ikke. Jesus sagde til dem: »Kom og spis!« Ingen af disciplene turde spørge ham: »Hvem er du?« For de vidste, at det var Herren. Jesus går hen og tager brødet og giver dem det, og ligeledes fisken. Det var nu tredje gang, Jesus åbenbarede sig for disciplene, efter at han var opstået fra de døde.

15
  • LØRDAG I PÅSKEUGEN

    LØRDAG I PÅSKEUGEN

    Hele dagen
    15/04/2023


    PÅSKEUGEN


    Lørdag i påskeugen
    Helgener:
    Gl. Ev. sekvens. Påskens pf. I. Til bortsendelse og svar tilføjes: Halleluja! Halleluja!


    Læsning ApG 4,13-21

    Da folkets ledere og ældste så Peters og Johannes’ frimodighed og blev klar over, at de var jævne og ulærde mænd, undrede de sig; de vidste, at de havde været sammen med Jesus, og da de så den helbredte mand, der stod sammen med dem, kunne de ikke tage til genmæle. De befalede dem at forlade rådssalen og rådspurgte så hinanden: »Hvad skal vi gøre med disse mennesker? For at der er sket et tydeligt tegn ved dem, er åbenbart for alle dem, der bor i Jerusalem, og det kan vi ikke benægte. Men for at det ikke skal brede sig endnu mere i folket, så lad os true dem til ikke mere at tale til nogen i dette navn.«

    De kaldte dem igen ind og forbød dem overhovedet at forkynde eller undervise i Jesu navn. Men Peter og Johannes svarede: »Døm selv, om det er rigtigt over for Gud at adlyde jer mere end ham; men vi kan ikke lade være at tale om, hvad vi har set og hørt.« De truede dem igen og lod dem så gå, da de på grund af folkets holdning ikke kunne finde ud af, hvordan de skulle straffe dem; for alle priste Gud for det, der var sket.

    Vekselsang Sl 118,1&14-15. 16-18.19-21

    R. Jeg takker dig, for du svarede mig.

    eller:

    Halleluja!

    Tak Herren, for han er god,
    hans trofasthed varer til evig tid.
    Herren er min styrke og lovsang,
    han blev min frelse.
    Der lyder jubel og sejrsråb
    i de retfærdiges telte:
    Herrens højre hånd bringer sejr,

    Herrens højre hånd er løftet,
    Herrens højre hånd bringer sejr!
    Jeg skal ikke dø, men leve
    og fortælle om Herrens gerninger.
    Herren tugtede mig hårdt,
    men han overgav mig ikke til døden.

    Luk retfærdighedens porte op,
    jeg vil gå ind og takke Herren!
    Her er Herrens port,
    her går de retfærdige ind!
    Jeg takker dig, for du svarede mig
    og blev min frelse.

    Sekvens

    De kristne lovprise påskelammet.
    Lammet frelste fårene;
    Kristus, den uskyldige,
    forsonede synderne med Faderen.
    Døden og livet stred en sælsom strid;
    livets konge, der døde,
    lever atter og hersker.
    Sig os Maria, hvad så du på vejen?
    Kristi, den levendes grav så jeg,
    og den opstandnes herlighed.
    Engle som vidner, svededug og lin.
    Vi ved, at Kristus sandelig er opstanden fra de døde;
    du sejrende konge, forbarm dig over os. Amen. Alleluja!

    Akklamation til Evangeliet Ps 118,24

    Halleluja!
    Denne dag har Herren skabt,
    lad os juble og glæde os på den.

    Evangelium Mark 16,9-15

    Da Jesus var opstået tidligt om morgenen den første dag i ugen, viste han sig først for Maria Magdalene, som han havde drevet syv dæmoner ud af. Hun gik hen og fortalte det til dem, som havde været sammen med ham, og som nu klagede og græd. Men da de hørte, at han levede, og at hun havde set ham, troede de ikke på det.

    Derefter viste han sig i en anden skikkelse for to af dem, mens de var på vej ud på landet. De gik også hen og fortalte det til de andre; men heller ikke dem ville de tro.

    Til sidst viste han sig for de elleve selv, mens de sad til bords, og han bebrejdede dem deres vantro og hårdhjertethed, fordi de ikke havde troet dem, der havde set ham efter hans opstandelse. Så sagde han til dem: »Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen.«

16
  • 2. SØNDAG I PÅSKEN A

    2. SØNDAG I PÅSKEN A

    Hele dagen
    16/04/2023


    PÅSKETID
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække I


    2. søndag i påsken.
    Guds Barmhjertigheds søndag.
    Helgener:
    Gl. Evt. sekvens. Cr. Påskens pf. I. Til bortsendelse og svar tilføjes: Halleluja! Halleluja!


    1. læsning ApG 2,42-47

    De, som havde taget imod Peters ord, og var blevet døbt, holdt fast ved apostlenes lære og fællesskabet, ved brødets brydelse og ved bønnerne. Hver og én blev grebet af frygt, og der skete mange undere og tegn ved apostlene. Men alle de troende var sammen, og de var fælles om alt. De solgte deres ejendom og ejendele og delte det ud til alle efter enhvers behov. De kom i enighed i templet hver dag; hjemme brød de brødet og spiste sammen, og jublende og oprigtige af hjertet priste de Gud og havde hele folkets yndest. Og Herren føjede hver dag nogle til, som blev frelst.

    Vekselsang Sl 118,2-4.13-15.22-24

    R. Tak Herren, for han er god,
    hans trofasthed varer til evig tid.

    eller:

    Halleluja! Halleluja! Halleluja!

    Israel skal sige:
    Hans trofasthed varer til evig tid.
    Arons hus skal sige:
    Hans trofasthed varer til evig tid.
    De, der frygter Herren, skal sige:
    Hans trofasthed varer til evig tid.

    Jeg blev stødt ned og var ved at falde,
    men Herren kom mig til hjælp.
    Herren er min styrke og lovsang,
    han blev min frelse.
    Der lyder jubel og sejrsråb
    i de retfærdiges telte:
    Herrens højre hånd bringer sejr,

    Den sten, bygmestrene vragede,
    er blevet hovedhjørnesten.
    Det er Herrens eget værk,
    det er underfuldt for vore øjne.
    Denne dag har Herren skabt,
    lad os juble og glæde os på den.

    Sekvens (eventuelt)

    De kristne lovprise påskelammet.
    Lammet frelste fårene;
    Kristus, den uskyldige,
    forsonede synderne med Faderen.
    Døden og livet stred en sælsom strid;
    livets konge, der døde,
    lever atter og hersker.
    Sig os Maria, hvad så du på vejen?
    Kristi, den levendes grav så jeg,
    og den opstandnes herlighed.
    Engle som vidner, svededug og lin.
    Vi ved, at Kristus sandelig er opstanden fra de døde;
    du sejrende konge, forbarm dig over os. Amen. Alleluja!

    2. læsning 1 Pet 1,3-9

    Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde, til en uforgængelig og ukrænkelig og uvisnelig arv, der ligger gemt i himlene til jer, som af Guds magt ved troen bevares til en frelse, der holdes rede til at åbenbares i den sidste tid. Da skal I juble, skønt I nu en kort tid, hvis det skal være, må lide under prøvelser af mange slags, for at jeres tro, der er mere værd end det forgængelige guld, der dog prøves i ild, kan stå sin prøve og blive til pris og herlighed og ære, når Jesus Kristus åbenbares. Ham elsker I uden at have set ham, ham tror I på nu uden at se ham, men I skal juble med en uudsigelig, forklaret glæde, når I kommer frem til troens mål, jeres sjæles frelse.

    Akklamation til Evangeliet Joh 20,29

    Halleluja!
    Herren siger:
    “Du tror, fordi du har set mig.
    Salige er de, som ikke har set og dog tror.”

    Evangelium Joh 20,19-31

    Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem: “Fred være med jer!” Da han havde sagt det, viste han dem sine hænder og sin side. Disciplene blev glade, da de så Herren. Jesus sagde igen til dem: “Fred være med jer! Som Faderen har udsendt mig, sender jeg også jer.” Da han havde sagt det, blæste han ånde i dem og sagde: “Modtag Helligånden! Forlader I nogen deres synder, er de dem forladt, nægter I at forlade nogen deres synder, er de ikke forladt.”

    Thomas, også kaldet Didymos, en af de tolv, havde ikke været sammen med dem, da Jesus kom. De andre disciple sagde til ham: “Vi har set Herren.” Men Thomas sagde til dem: “Hvis jeg ikke ser naglemærkerne i hans hænder og stikker min finger i naglemærkerne og stikker min hånd i hans side, tror jeg det ikke.”

    Otte dage efter var hans disciple atter samlet, og Thomas var sammen med dem. Da kom Jesus, mens dørene var lukkede, og stod midt iblandt dem og sagde: “Fred være med jer!” Derpå sagde han til Thomas: “Ræk din finger frem, her er mine hænder, og ræk din hånd frem og stik den i min side, og vær ikke vantro, men troende.” Thomas svarede: “Min Herre og min Gud!” Jesus sagde til ham: “Du tror, fordi du har set mig. Salige er de, som ikke har set og dog tror.”

    Jesus gjorde også mange andre tegn, som hans disciple så; dem er der ikke skrevet om i denne bog. Men dette er skrevet, for at I skal tro, at Jesus er Kristus, Guds søn, og for at I, når I tror, skal have liv i hans navn.

17
  • Mandag i 2. uge i påsken

    Mandag i 2. uge i påsken

    Hele dagen
    17/04/2023


    Påsketid
    Søndagstekstrække A


    Mandag i 2. uge i påsken (II Ps).
    Helgener:


    Læsning ApG 4,23-31

    Efter løsladelsen gik Peter og Johannes hen til deres egne og fortalte dem, hvad ypperstepræsterne og de ældste havde sagt til dem. Da de hørte det, opløftede de alle som én deres røst og bad til Gud:

    »Herre, du, som har skabt himlen og jorden
    og havet med alt, hvad de rummer,
    du, som har sagt ved Helligånden gennem din tjener, vor fader David:
    Hvorfor var folkeslagene i oprør?
    Hvorfor lagde folkene planer, der ikke kan lykkes?
    Jordens konger rejste sig,
    fyrsterne slog sig sammen
    mod Herren og mod hans salvede.

    Ja, i sandhed, de har slået sig sammen i denne by mod din hellige tjener Jesus, som du har salvet, både Herodes og Pontius Pilatus, sammen med folkene og Israels stammer for at udføre det, som din hånd og vilje forud havde bestemt skulle ske. Og nu, Herre, se dog deres trusler, og giv dine tjenere at tale dit ord med fuld frimodighed; ræk din hånd ud til helbredelse, så der sker tegn og undere ved din hellige tjener Jesu navn.« Da de havde bedt, rystedes det sted, hvor de var forsamlet, og de blev alle fyldt af Helligånden, og de forkyndte Guds ord med frimodighed.

    Vekselsang Sl 2,1-3.4-6.7-9

    R. Lykkelig hver den, der søger tilflugt hos dig, Herre.

    eller:

    Halleluja!

    Hvorfor er folkeslagene i oprør?
    Hvorfor lægger folkene planer, der ikke kan lykkes?
    Jordens konger rejser sig,
    fyrsterne slår sig sammen
    mod Herren og mod hans salvede:
    »Lad os sprænge deres lænker
    og befri os fra deres reb.«

    Han, som troner i himlen, ler,
    Herren spotter dem.
    Så taler han til dem i sin vrede
    og forfærder dem ved sin harme:
    »Jeg har indsat min konge
    på Zion, mit hellige bjerg!«

    Jeg vil forkynde, hvad Herren har bestemt:
    Han sagde til mig: »Du er min søn,
    jeg har født dig i dag.
    På din bøn giver jeg dig folkene som ejendom
    og den vide jord som arvelod.
    Du skal knuse dem med et jernscepter,
    sønderslå dem som pottemagerens kar.«

    Akklamation til Evangeliet Kol 3,1

    Halleluja!
    Når I nu er oprejst med Kristus, så søg det, som er i himlen,
    dér hvor Kristus sidder ved Guds højre hånd.

    Evangelium Joh 3,1-8

    Der var et menneske, en af farisæerne, ved navn Nikodemus, medlem af jødernes råd. Han kom til Jesus om natten og sagde til ham: »Rabbi, vi ved, du er en lærer, der er kommet fra Gud; for ingen kan gøre de tegn, du gør, uden at Gud er med ham.« Jesus svarede ham: »Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige.« Nikodemus sagde til ham: »Hvordan kan et menneske fødes, når det er gammelt? Det kan da ikke for anden gang komme ind i sin mors liv og fødes?« Jesus svarede: »Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige. Det, der er født af kødet, er kød, og det, der er født af Ånden, er ånd. Du skal ikke undre dig over, at jeg sagde til dig: I må fødes på ny. Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den farer hen. Sådan er det med enhver, som er født af Ånden.«

18
  • Tirsdag i 2. uge i påsken

    Tirsdag i 2. uge i påsken

    Hele dagen
    18/04/2023


    Påsketid
    Søndagstekstrække A


    Tirsdag i 2. uge i påsken (II Ps).
    Helgener:


    Læsning ApG 4, 32-37

    Hele skaren af troende var ét i hjerte og sind, og ikke én kaldte noget af sin ejendom for sit eget, men de var fælles om alt. Med stor kraft aflagde apostlene vidnesbyrd om Herren Jesu opstandelse, og alle nød de stor yndest. Der var da heller ikke nogen nødlidende iblandt dem, for de, som ejede jord eller huse, solgte dem og kom med de penge, de fik ind, og lagde dem for apostlenes fødder; pengene blev så fordelt til hver enkelt efter behov. Josef, en levit, der stammede fra Cypern, og som af apostlene fik tilnavnet Barnabas det betyder Trøstens søn solgte en mark, han havde, og kom med pengene og lagde dem for apostlenes fødder.

    Vekselsang Sl 93,1ab.1c-2.5

    R. Herren er konge! Han har klædt sig i højhed.

    eller:

    Halleluja!

    Herren er konge! Han har klædt sig i højhed,
    Herren har klædt sig og rustet sig med styrke.

    Ja, jorden står fast, den rokkes ikke.
    Din trone står fast fra ældgammel tid,
    fra evighed har du været til.

    Dine vidnesbyrd står fast,
    hellighed smykker dit hus
    i al evighed, Herre.

    Akklamation til Evangeliet Joh 3,15

    Halleluja!
    Menneskesønnen skal ophøjes,
    for at enhver, som tror, skal have evigt liv i ham.

    Evangelium Joh 3,7-15

    På den tid sagde Jesus til Nikodemus: »Du skal ikke undre dig over, at jeg sagde til dig: I må fødes på ny. Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den farer hen. Sådan er det med enhver, som er født af Ånden.«

    Nikodemus spurgte ham: »Hvordan kan det gå til?« Jesus svarede: »Du er lærer i Israel og forstår ikke det? Sandelig, sandelig siger jeg dig: Vi taler om det, vi ved, og vi vidner om det, vi har set, men I tager ikke imod vort vidnesbyrd. Tror I ikke, når jeg har talt til jer om det jordiske, hvordan skal I så tro, når jeg taler til jer om det himmelske? Ingen er steget op til himlen undtagen den, der steg ned fra himlen, Menneskesønnen. Og ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, sådan skal Menneskesønnen ophøjes, for at enhver, som tror, skal have evigt liv i ham«.

19
  • Onsdag i 2. uge i påsken

    Onsdag i 2. uge i påsken

    Hele dagen
    19/04/2023


    Påsketid
    Søndagstekstrække A


    Onsdag i 2. uge i påsken (II Ps).
    Helgener:


    Læsning ApG5,17-26

    Da trådte ypperstepræsten frem sammen med alle dem, der var på hans side, det vil sige saddukæernes parti, brændende af iver, og de lod apostlene anholde og sætte i offentlig forvaring. Men om natten åbnede Herrens engel fængslets porte og førte dem ud og sagde: »Gå hen og træd frem på tempelpladsen, og forkynd for folket alle dette livs ord!« De adlød, og tidligt om morgenen gik de hen på tempelpladsen og begyndte at undervise. Imidlertid kom ypperstepræsten og hans folk; de sammenkaldte Rådet, hele Israels ældsteråd, og sendte bud til fængslet om, at apostlene skulle føres frem. Men da vagtmandskabet kom derhen, fandt de dem ikke i fængslet, så de vendte tilbage og meldte: »Vi fandt fængslet forsvarligt aflåset og vagterne på post ved portene, men da vi fik lukket op, fandt vi ingen derinde.« Da anføreren for tempelvagten og ypperstepræsterne hørte det, kom de i vildrede om sagen og om, hvad dette mon skulle føre til. Men så kom der en og meldte: »De mænd, som I satte i fængsel, står på tempelpladsen og underviser folket.«

    Vekselsang Sl 34,2-3.4-5.6-7.8-9

    R. Den hjælpeløse råbte, og Herren hørte ham.

    eller:

    Halleluja!

    Jeg vil prise Herren til alle tider,
    min mund skal altid lovsynge ham.
    Jeg fryder mig over Herren,
    de ydmyge hører det med glæde.

    Ophøj Herren sammen med mig,
    sammen vil vi hylde hans navn!
    Jeg søgte Herren, og han svarede mig,
    han befriede mig for al min frygt.

    De, som retter blikket mod ham, stråler af glæde,
    deres ansigter skal ikke forgræmmes.
    Den hjælpeløse råbte, og Herren hørte ham,
    han frelste ham af alle hans trængsler.

    Herrens engel lejrer sig
    omkring dem, der frygter ham,
    og han udfrier dem.
    Smag og se, at Herren er god;
    lykkelig den mand, der søger tilflugt hos ham.

    Akklamation til Evangeliet Joh 3,16

    Således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn,
    for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.

    Evangelium Joh 3,16-21

    På den tid sagde Jesus til Nikodemus: »Således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham. Den, der tror på ham, dømmes ikke; den, der ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne søns navn. Og dette er dommen, at lyset er kommet til verden, og menneskene elskede mørket frem for lyset, fordi deres gerninger var onde. For enhver, som øver ondt, hader lyset og kommer ikke til lyset, for at hans gerninger ikke skal afsløres. Men den, der gør sandheden, kommer til lyset, for at det skal blive åbenbart, at hans gerninger er gjort i Gud.«

20
  • Torsdag i 2. uge i påsken

    Torsdag i 2. uge i påsken

    Hele dagen
    20/04/2023


    Påsketid
    Søndagstekstrække A


    Torsdag i 2. uge i påsken (II Ps.
    Helgener:


    Læsning ApG 5, 27-33

    Da de havde hentet apostlene, fremstillede de dem i Rådet, og ypperstepræsten tog dem i forhør og sagde: »Vi har udtrykkeligt forbudt jer at undervise i dette navn, og alligevel har I fyldt Jerusalem med jeres lære og vil bringe denne mands blod over os.« Peter og apostlene svarede: »Man bør adlyde Gud mere end mennesker. Vore fædres Gud har oprejst Jesus, som I dræbte ved at hænge ham på et træ. Ham har Gud ophøjet til fyrste og frelser ved sin højre hånd for at give Israel omvendelse og syndsforladelse. Og vi er vidner om dette, vi og Helligånden, som Gud har givet dem, der adlyder ham.«

    Da de hørte det, blev de rasende og ville dræbe dem.

    Vekselsang Sl 34,2&9.17-18.19-20

    R. Den hjælpeløse råbte, og Herren hørte ham.

    eller:

    Halleluja!

    Jeg vil prise Herren til alle tider,
    min mund skal altid lovsynge ham.
    Smag og se, at Herren er god;
    lykkelig den mand, der søger tilflugt hos ham.

    Herrens ansigt er vendt mod dem, der øver ondt,
    han vil udslette deres navn på jorden.
    Når de retfærdige skriger, hører Herren dem,
    og han befrier dem fra alle deres trængsler.

    Herren er nær ved dem, hvis hjerte er knust,
    han frelser dem, hvis ånd er sønderbrudt.
    Mange ulykker rammer den retfærdige,
    dog redder Herren ham ud af dem alle.

    Akklamation til Evangeliet Joh 20,29

    Halleluja!
    Du tror Tomas, fordi du har set mig.
    Salige er de, som ikke har set og dog tror.

    Evangelium Joh 3, 31-36

    På den tid sagde Jesus til Nikodemus: »Den, der kommer ovenfra, er over alle; den, der er af jorden, er jordisk og taler jordisk. Den, der kommer fra himlen, er over alle; hvad han har set og hørt, det vidner han om, og ingen tager imod hans vidnesbyrd. Den, der har taget imod hans vidnesbyrd, har dermed bekræftet, at Gud er sanddru; for han, som Gud har udsendt, taler Guds ord; Gud giver jo ikke Ånden efter mål. Faderen elsker Sønnen, og alt har han lagt i hans hånd. Den, der tror på Sønnen, har evigt liv; den, der er ulydig mod Sønnen, skal ikke se livet, men Guds vrede bliver over ham.«

     

21
  • Fredag i 2. uge i påsken

    Fredag i 2. uge i påsken

    Hele dagen
    21/04/2023


    Påsketid
    Søndagstekstrække A


    Fredag i 2. uge i påsken (II Ps).
    Helgener: Anselm, biskop og kirkelærer († 1109)


    Læsning ApG 5, 34-42

    En lovlærer rejste sig i Rådet, en farisæer, der hed Gamaliel, og som var anset i hele folket. Han befalede, at mændene skulle føres udenfor et øjeblik. Så sagde han til de andre: »Israelitter! Tag jer i agt for, hvad I er ved at gøre med disse mænd. For før vores tid optrådte Theudas og påstod, at han var noget. Han fik tilslutning fra omkring fire hundrede mand, men han blev dræbt, og alle, der havde fulgt ham, blev spredt og blev til ingenting. Efter ham optrådte Judas fra Galilæa i folketællingens dage, og han fik folk til at følge sig og gøre oprør; men han omkom også, og alle de, der havde fulgt ham, blev spredt for alle vinde. I denne sag siger jeg jer: Hold jer fra disse mennesker og lad dem gå! For hvis dette er menneskers vilje eller værk, falder det fra hinanden, men er det fra Gud, kan I ikke fælde dem; kom ikke til at stå som mennesker, der kæmper mod Gud.« De fulgte hans råd og kaldte apostlene ind, lod dem piske og forbød dem at tale i Jesu navn og løslod dem. De forlod så rådssalen, glade fordi de var blevet anset for værdige til at blive vanæret for Jesu navns skyld. Både i templet og hjemme fortsatte de hver dag med at undervise og forkynde, at Jesus er den Salvede.

    Vekselsang Sl 27,1.4.13-14

    R. Kun ét ønsker jeg fra Herren,
    at bo i Herrens hus.

    eller:

    Halleluja!

    Herren er mit lys og min frelse,
    hvem skal jeg da frygte?
    Herren er værn for mit liv,
    hvem skal jeg da være bange for?

    Kun ét ønsker jeg fra Herren,
    kun det længes jeg efter:
    At bo i Herrens hus,
    så længe jeg lever,
    så jeg kan fryde mig over Herrens herlighed
    og søge svar fra ham i hans tempel.

    Men jeg stoler på,
    at jeg skal se Herrens godhed
    i de levendes land.
    Sæt dit håb til Herren,
    vær stærk, fat mod,
    sæt dit håb til Herren!

    Akklamation til Evangeliet Matt 4,4b

    Halleluja!
    Mennesket skal ikke leve af brød alene,
    men af hvert ord, der udgår af Guds mund

    Evangelium Joh 6,1-15

    På den tid tog Jesus over til den anden side af Galilæas Sø, Tiberias Sø. En stor folkeskare fulgte ham, fordi de så de tegn, han gjorde ved at helbrede de syge. Men Jesus gik op på bjerget, og dér satte han sig sammen med sine disciple. Påsken, jødernes fest, var nær.

    Da Jesus løftede blikket og så, at en stor skare kom hen imod ham, sagde han til Filip: »Hvor skal vi købe brød, så disse folk kan få noget at spise?« Men det sagde han for at sætte ham på prøve, for selv vidste han, hvad han ville gøre. Filip svarede ham: »Brød for to hundrede denarer slår ikke til, så de kan få bare en lille smule hver.« En af hans disciple, Andreas, Simon Peters bror, sagde til ham: »Der er en lille dreng her, han har fem bygbrød og to fisk; men hvad er det til så mange?« Jesus sagde: »Få folk til at sætte sig.« Der var meget græs på stedet. Mændene satte sig; de var omkring fem tusind. Så tog Jesus brødene, takkede og delte ud til dem, der sad der; på samme måde også af fiskene, så meget de ville have. Da de var blevet mætte, sagde han til sine disciple: »Saml de stykker sammen, som er tilovers, så intet går til spilde.« Så samlede de dem sammen og fyldte tolv kurve med de stykker af de fem bygbrød, som var tilovers efter dem, der havde spist.

    Da folk havde set det tegn, han havde gjort, sagde de: »Han er sandelig Profeten, som skal komme til verden.« Jesus forstod nu, at de ville komme og tvinge ham med sig for at gøre ham til konge, og han trak sig atter tilbage til bjerget, helt alene.

22
  • Lørdag i 2. uge i påsken

    Lørdag i 2. uge i påsken

    Hele dagen
    22/04/2023


    Påsketid
    Søndagstekstrække A


    Lørdag i 2. uge i påsken (II Ps.)
    Helgener:


    Læsning ApG 6,1-7

    Da der i de dage blev stadig flere disciple, begyndte hellenisterne at skumle over hebræerne, fordi enkerne hos dem blev tilsidesat ved den daglige uddeling. De tolv sammenkaldte så hele discipelskaren og sagde: »Det er ikke rigtigt, at vi forsømmer Guds ord for at varetage tjenesten ved bordene. Find derfor blandt jer selv, brødre, syv velanskrevne mænd, fyldt af ånd og visdom, som vi kan sætte til denne opgave, men selv vil vi fortsat holde os til bønnen og tjenesten for ordet.« Dette forslag tilsluttede hele forsamlingen sig, og de valgte Stefanus, en mand fuld af tro og Helligånd, Filip, Prokoros, Nikanor, Timon, Parmenas og Nikolaos, en proselyt fra Antiokia. Dem fremstillede de for apostlene, som bad og lagde hænderne på dem.

    Guds ord havde fremgang, og tallet på disciple i Jerusalem blev større og større; også en stor gruppe præster blev lydige mod troen.

    Vekselsang Sl 33,1-2.4-5.18-19

    R. Lad din godhed komme over os, Herre,
    for vi venter på dig.

    eller:

    Halleluja!

    Bryd ud i jubel for Herren, I retfærdige,
    lovsang er dejlig for de retskafne.
    Pris Herren med citer,
    spil for ham på tistrenget harpe.

    Herrens ord er sandt,
    alt, hvad han gør, står fast.
    Han elsker ret og retfærdighed,
    Herrens godhed fylder jorden.

    Men Herrens øjne hviler på dem, der frygter ham,
    og som venter på hans godhed,
    så han redder dem fra døden
    og holder dem i live under hungersnød.

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja!
    Kristus, som skabte alt, er opstanden
    og forbarmede sig over menneskeslægten.

    Evangelium Joh 6,16-21

    Da det var blevet aften, gik Jesu disciple ned til søen og gik om bord i en båd for at tage over til Kapernaum på den anden side af søen. Det var allerede blevet mørkt, og Jesus var endnu ikke kommet. Søen var i oprør, for der blæste en hård vind. Da de havde tilbagelagt femogtyve til tredive stadier, ser de Jesus gå på søen og nærme sig båden, og de blev grebet af frygt. Men Jesus sagde til dem: »Det er mig, frygt ikke!« Så ville de tage ham op i båden, og straks var båden fremme ved den søbred, de var på vej til.

23
  • 3. SØNDAG I PÅSKEN A

    3. SØNDAG I PÅSKEN A

    Hele dagen
    23/04/2023


    Påsketid
    Søndagstekstrække A


    3. søndag i påsken  (III Ps).
    Helgener:
    Kirketælling


    1. læsning ApG 2,14. 22-33

    På pinsedagen trådte Peter frem sammen med de elleve, og med høj røst talte han til mængden: “Jøder og alle I, som bor i Jerusalem! Dette skal stå klart for jer, læg mærke til mine ord:

    Israelitter, hør disse ord: Jesus fra Nazaret – en mand, der er udpeget af Gud for jer ved mægtige gerninger og undere og tegn, som Gud gjorde gennem ham midt iblandt jer, sådan som I selv ved – ham fik I udleveret efter Guds fastlagte bestemmelse og forudviden, og ved lovbryderes hånd naglede I ham til korset og dræbte ham. Men Gud gjorde en ende på dødens veer og lod ham opstå, for han kunne umuligt holdes fast af døden. Om ham siger David nemlig:

    Jeg havde altid Herren for øje,
    han er ved min højre side, for at jeg ikke skal vakle.
    Derfor glædede mit hjerte sig, og min tunge jublede,
    ja, mit legeme skal bo i håb.
    For du vil ikke lade mig blive i dødsriget,
    din hellige vil du ikke lade se forrådnelse.
    Du lærte mig livets veje,
    du vil mætte mig med glæde for dit ansigt.

    Vekselsang Sl 16,1-2a&5. 7-8. 9-10. 11

    R. Herre, du lærer mig livets vej.
    eller:

    Halleluja!

    Vogt mig, Gud, jeg søger tilflugt hos dig.
    Jeg siger til Herren: “Du er min herre.”
    Herre, du min tilmålte del og mit bæger,
    du sikrer min lod.

    Jeg vil prise Herren, som råder mig,
    ja, om natten får jeg vejledning i mit indre.
    Jeg har altid Herren for øje,
    han er ved min højre side, og jeg vakler ikke.

    Derfor glæder mit hjerte sig, og min sjæl jubler,
    ja, mit legeme skal bo i tryghed.
    For du vil ikke prisgive mig til dødsriget,
    din fromme vil du ikke lade se graven.

    Du lærer mig livets vej,
    du mætter mig med glæde for dit ansigt,
    du har altid herlige ting i din højre hånd.

    2. læsning 1 Pet 1,17-21

    Højtelskede brødre og søstre! Når I påkalder ham som fader, der uden at gøre forskel på folk dømmer enhver efter hans gerning, skal I leve i gudsfrygt, så længe I er udlændinge her. I ved jo, at det ikke var med forgængelige ting som sølv eller guld, I blev løskøbt fra det tomme liv, I havde overtaget fra jeres fædre, men med Kristi dyrebare blod som af et lam uden plet og lyde; dertil var han bestemt, før verden blev grundlagt, men han blev først åbenbaret nu ved tidernes ende af hensyn til jer, som takket være ham tror på Gud, der oprejste ham fra de døde og gav ham herlighed, så at jeres tro også er håb til Gud.

    Akklamation til Evangeliet 

    Halleluja!
    Herre Jesus, luk Skrifterne op for os;
    lad vort hjerte brende i os, når du taler til os.

    Evangelium Luk 24,13-35

    Påskedags aften var to af disciplene på vej til en landsby, som ligger tres stadier fra Jerusalem og hedder Emmaus; de talte med hinanden om alt det, som var sket. Og det skete, mens de gik og talte sammen og drøftede det indbyrdes, kom Jesus selv og slog følge med dem. Men deres øjne holdtes til, så de ikke genkendte ham. Han spurgte dem: “Hvad er det, I går og drøfter med hinanden?” De standsede og så bedrøvede ud, og den ene af dem, Kleofas hed han, svarede: “Er du den eneste tilrejsende i Jerusalem, der ikke ved, hvad der er sket i byen i disse dage?” “Hvad da?” spurgte han. De svarede: “Det med Jesus fra Nazaret, som var en profet, mægtig i gerning og ord over for Gud og hele folket – hvordan vore ypperstepræster og rådsherrer har udleveret ham til dødsstraf og korsfæstet ham. Og vi havde håbet, at det var ham, der skulle forløse Israel. Men til alt dette kommer, at det i dag er tredje dag, siden det skete. Og nu har nogle af kvinderne iblandt os forfærdet os; de var tidligt i morges ude ved graven, men fandt ikke hans legeme og kom tilbage og fortalte, at de i et syn havde set engle, som sagde, at han lever. Nogle af dem, der er sammen med os, gik så ud til graven og fandt det sådan, som kvinderne havde sagt, men ham selv så de ikke.”

    Da sagde han til dem: “I uforstandige, så tungnemme til at tro på alt det, profeterne har talt. Skulle Kristus ikke lide dette og gå ind til sin herlighed?” Og han begyndte med Moses og alle profeterne og udlagde for dem, hvad der stod om ham i alle Skrifterne.

    De var næsten fremme ved den landsby, de var på vej til, og Jesus lod, som om han ville gå videre. Men de holdt ham tilbage og sagde: “Bliv hos os! Det er snart aften, og dagen er allerede gået på hæld.” Så gik han med ind for at blive hos dem. Og mens han sad til bords sammen med dem, tog han brødet, velsignede og brød det og gav dem det. Da åbnedes deres øjne, og de genkendte ham; men så blev han usynlig for dem. De sagde til hinanden: “Brændte vore hjerter ikke i os, mens han talte til os på vejen og åbnede Skrifterne for os?”

    Og de brød op med det samme og vendte tilbage til Jerusalem, hvor de fandt de elleve og alle de andre forsamlet, som sagde: “Herren er virkelig opstået, og han er set af Simon.” Selv fortalte de, hvad der var sket på vejen, og hvordan de havde genkendt ham, da han brød brødet.

24
  • Mandag i 3. uge i påsken

    Mandag i 3. uge i påsken

    Hele dagen
    24/04/2023


    Påsketid
    Søndagstekstrække A


    Mandag i 3. uge i påsken (III Ps).
    Helgener: Fidelis af Sigmaringen, præst og martyr († 1622)


    Læsning ApG 6,8-15

    Fuld af nåde og kraft gjorde Stefanus store undere og tegn blandt folket. Da trådte der nogle frem af dem fra den synagoge, der hed De Frigivnes, Kyrenæernes og Alexandrinernes Synagoge, og nogle fra Kilikien og provinsen Asien, og de kom i diskussion med Stefanus. De kunne dog ikke modstå den visdom og ånd, som han talte med. Så fik de i al hemmelighed nogle mænd til at sige: »Vi har hørt ham tale spottende om Moses og Gud.« De ophidsede folket og de ældste og de skriftkloge og kastede sig over ham, slæbte ham med og førte ham for Rådet, og de stillede med falske vidner, som sagde: »Denne mand taler ustandselig imod dette hellige sted og imod loven. Vi har nemlig hørt ham sige: Denne Jesus fra Nazaret vil bryde dette sted ned og forandre de skikke, som Moses har overleveret os.« Alle, der sad i Rådet, stirrede på ham, og for dem at se var hans ansigt som en engels ansigt.

    Vekselsang Sl 119,23-24.26-27.29-30

    R. Lykkelig den, der vandrer efter Herrens lov.

    eller:

    Halleluja!

    Selv når stormænd sidder og taler om mig,
    grunder din tjener over dine love.
    Ja, dine formaninger er min opmuntring,
    de er mine rådgivere.

    Jeg har fortalt dig om min færd, og du svarede mig.
    Lær mig dine love,
    giv mig indsigt i dine forordningers vej,
    så jeg kan grunde over dine undere.

    Hold falskheds vej borte fra mig,
    og giv mig i nåde din lov!
    Jeg vælger sandhedens vej,
    jeg har dine bud for øje.

    Akklamation til Evangeliet Matt 4,4b

    Halleluja!
    Mennesket skal ikke leve af brød alene,
    men af hvert ord, der udgår af Guds mund.

    Evangelium Joh 6,22-29

    På den tid indså folkeskaren, som stod på den anden side af søen, at der kun havde været én båd dér, og at Jesus ikke var taget af sted sammen med sine disciple i den båd, men at disciplene var taget af sted alene. Fra Tiberias kom der andre både hen i nærheden af det sted, hvor de havde spist brødet, efter at Herren havde takket. Da skaren nu så, at Jesus ikke var der og hans disciple heller ikke, gik de om bord i bådene og kom til Kapernaum og ledte efter Jesus. Og da de fandt ham på den anden side af søen, sagde de til ham: »Rabbi, hvornår er du kommet hertil?« Jesus svarede dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: I leder ikke efter mig, fordi I fik tegn at se, men fordi I fik brød at spise og blev mætte. Arbejd ikke for den mad, som forgår, men for den mad, som består til evigt liv, den som Menneskesønnen vil give jer; for ham har Faderen, Gud selv, sat sit segl på.« Så sagde de til ham: »Hvad skal vi gøre, for at vi kan gøre Guds gerninger?« Jesus svarede dem: »Guds gerning er den, at I tror på ham, han har udsendt.«

25
  • MARKUS, evangelist

    MARKUS, evangelist

    Hele dagen
    25/04/2023


    Påsketiden
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække I


    MARKUS, evangelist (f)


    Læsning 1 Pet 5, 5b-14

    I skal alle være klædt i ydmyghed over for hinanden, for Gud står de hovmodige imod, de ydmyge viser han nåde. Ydmyg jer derfor under Guds stærke hånd, så vil han ophøje jer, når tiden kommer, og kast al jeres bekymring på ham, for han har omsorg for jer.

    Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og leder efter nogen at sluge; stå ham imod, faste i troen, I ved jo, at de samme lidelser rammer jeres brødre her i verden. Og når I må lide her en kort tid, vil al nådes Gud, som har kaldet jer til sin evige herlighed ved Kristus Jesus, selv udruste, støtte, styrke, grundfæste jer. Magten er hans i al evighed! Amen.

    Med bistand fra Silvanus, som jeg regner for en pålidelig broder, har jeg nu i korthed skrevet for at opmuntre jer og bevidne, at dette er Guds sande nåde; den skal I holde fast ved. Jeres udvalgte søster i Babylon og min søn Markus hilser jer. Hils hinanden med kærligt kys. Fred være med jer alle, som er i Kristus!

    Vekselsang Sl 89,2-3.6-7.16-17

    R. Om din nåde, Herre,
    vil jeg evigt synge.

    Om Herrens store godhed vil jeg synge for evigt,
    i slægt efter slægt skal min mund forkynde din trofasthed.
    Jeg siger: Evigt bygges din godhed,
    i himlen grundfæster du din trofasthed.

    Himlen priser dit under, Herre,
    din trofasthed i de helliges forsamling.
    For hvem i skyen står mål med Herren,
    hvem blandt gudssønnerne er Herrens lige?

    Lykkeligt det folk, der forstår at hylde dig,
    Herre, i lyset fra dit ansigt vandrer de;
    de jubler over dit navn hele dagen
    og ophøjes ved din retfærdighed.

    Akklamation til Evangeliet Jfr 1 Kor 1,23a. 24b

    Halleluja!
    Vi prædiker Kristus som korsfæstet.
    Han er Guds kraft og Guds visdom.

    Evangelium Mark 16,15-20

    På den tid åbenbarede Jesus sig for sine disciple og han sagde han til dem: »Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen. Den, der tror og bliver døbt, skal frelses; men den, der ikke tror, skal dømmes. Og disse tegn skal følge dem, der tror: I mit navn skal de uddrive dæmoner, de skal tale med nye tunger, og de skal tage på slanger med deres hænder, og drikker de dødbringende gift, skal det ikke skade dem; de skal lægge hænderne på syge, så de bliver raske.«

    Da Herren Jesus havde talt til dem, blev han taget op til himlen, og han satte sig ved Guds højre hånd. Men de drog ud og prædikede alle vegne, og Herren virkede med og stadfæstede ordet ved de tegn, som fulgte med.

26
  • Onsdag i 3. uge i påsken

    Onsdag i 3. uge i påsken

    Hele dagen
    26/04/2023


    Påsketid
    Søndagstekstrække A


    Onsdag i 3. uge i påsken . (III Ps).
    Helgener:


    Læsning ApG 8,1b-8

    Samme dag udbrød der en stor forfølgelse af menigheden i Jerusalem, og alle undtagen apostlene blev spredt ud over Judæa og Samaria. Der var nogle fromme mænd, som begravede Stefanus og holdt en stor ligklage over ham. Men Saulus søgte at tilintetgøre menigheden, han trængte ind i det ene hus efter det andet, slæbte både mænd og kvinder ud og fik dem fængslet.

    De, der var blevet spredt, begyndte nu at drage rundt og forkynde ordet.

    Filip tog ned til byen i Samaria og prædikede for dem om Kristus. Og i folkeskarerne var alle som én optaget af det, Filip sagde, når de lyttede til ham og så de tegn, han gjorde; for mange af dem, der var besat af urene ånder, dem fór de ud af med råb og høje skrig, og mange lamme og halte blev helbredt. Og der blev stor glæde i den by.

    Vekselsang Sl 66,1-3a.4-5.6-7a

    R. Bryd ud i fryderåb for Gud, hele jorden.

    eller:

    Halleluja!

    Bryd ud i fryderåb for Gud, hele jorden,
    lovsyng hans herlige navn,
    giv ham ære og pris!
    Sig til Gud:
    Hvor er dine gerninger frygtindgydende.

    Hele jorden kaster sig ned for dig
    og lovsynger dig, de lovsynger dit navn.
    Kom og se Guds gerninger,
    hans handlinger indgyder mennesker frygt;

    Han forvandlede hav til tørt land,
    så de gik gennem strømmen til fods.
    Lad os da glæde os over ham!
    Han hersker for evigt med vælde.

    Akklamation til Evangeliet Joh 6,40

    Halleluja!
    Enhver, som ser Sønnen og tror på ham, skal have evigt liv,
    og jeg skal oprejse ham på den yderste dag.

    Evangelium Joh 6,35-40

    På den tid sagde Jesus til folkeskaren: »Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste.

    Men som jeg har sagt til jer: I har set mig, og I tror ikke. Alt, hvad Faderen giver mig, skal komme til mig, og den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort; for jeg er kommet ned fra himlen, ikke for at gøre min egen vilje, men hans vilje, som har sendt mig. Og hans vilje er, at jeg ikke skal miste noget af alt det, han har givet mig, men oprejse det på den yderste dag. For min faders vilje er, at enhver, som ser Sønnen og tror på ham, skal have evigt liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag.«

27
  • Torsdag i 3. uge i påsken

    Torsdag i 3. uge i påsken

    Hele dagen
    27/04/2023


    Påsketid
    Søndagstekstrække A


    Torsdag i 3. uge i påsken (III Ps).
    Helgener:


    Læsning ApG 8, 26-40

    Herrens engel talte til Filip og sagde: »Bryd op og gå sydpå ad den vej, der går fra Jerusalem til Gaza; den er øde.« Og Filip brød op og gik. Der var en etiopier, en mægtig hofmand hos etiopiernes dronning Kandake, som forvaltede alle hendes skatte; han var kommet til Jerusalem for at tilbede og var på vej hjem og sad i sin vogn og læste profeten Esajas. Ånden sagde til Filip: »Gå hen til den vogn og hold dig tæt op ad den!« Filip løb derhen, og da han hørte manden læse af profeten Esajas, spurgte han: »Forstår du også det, du læser?« Han svarede: »Hvordan skal jeg kunne det, når der ikke er nogen, der vejleder mig?« Og han bad Filip om at komme op i vognen og sætte sig hos ham. Det afsnit i Skriften, han læste, var dette:

    Som et får, der føres til slagtning,
    som et lam, der er stumt, mens det klippes,
    således åbnede han ikke sin mund.
    I fornedrelsen blev hans dom taget bort.
    Hvem kan fortælle om hans slægt?
    For hans liv blev taget bort fra jorden.

    Hofmanden spurgte Filip: »Jeg beder dig sige mig, hvem er det, profeten taler om her? Er det om sig selv, eller er det om en anden?« Filip tog så til orde, og han begyndte med dette skriftsted og forkyndte evangeliet om Jesus for ham. Mens de nu kørte hen ad vejen, kom de til noget vand, og hofmanden sagde: »Se, dér er vand, hvad hindrer mig i at blive døbt?« Filip sagde: »Tror du af hele dit hjerte, så kan det ske.« Han svarede: »Jeg tror, at Jesus Kristus er Guds søn.« Han befalede, at vognen skulle standse, og de gik begge ned i vandet, både Filip og hofmanden, og Filip døbte ham. Men da de kom op af vandet, bortrykkede Herrens ånd Filip, og hofmanden så ham ikke mere; han fortsatte sin rejse med glæde.

    Filip blev senere set i Ashdod, og han forkyndte evangeliet i alle de byer, han drog igennem, indtil han kom til Cæsarea.

    Vekselsang Sl 66,8-9.16-17.20

    R. Bryd ud i fryderåb for Gud, hele jorden.

    eller:

    Halleluja!

    Pris vor Gud, I folkeslag,
    lad lovsangen til ham lyde!
    Han holder os i live
    og lader ikke vore fødder vakle.

    Alle I, som frygter Gud,
    kom og hør, så skal jeg fortælle,
    hvad han har gjort for mig.
    Jeg råbte til ham,
    lovsang var på min tunge.

    Lovet være Gud!
    Han har ikke afvist min bøn
    og taget sin trofasthed fra mig.

    Akklamation til Evangeliet Joh 6,51

    Halleluja!
    Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra himlen;
    den, der spiser af det brød, skal leve til evig tid – siger Herren.

    Evangelium Joh 6,44-51

    På den tid sagde Jesus til folkeskaren: »Ingen kan komme til mig, hvis ikke Faderen, som har sendt mig, drager ham, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag. Der står skrevet hos profeterne: Alle skal være oplært af Gud. Enhver, som har hørt og lært af Faderen, kommer til mig. Ikke at nogen har set Faderen, undtagen den, der er fra Gud; han har set Faderen. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der tror, har evigt liv. Jeg er livets brød. Jeres fædre spiste manna i ørkenen, og de døde. Men det brød, som kommer ned fra himlen, gør, at den, der spiser af det, ikke dør. Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra himlen; den, der spiser af det brød, skal leve til evig tid. Og det brød, jeg vil give, er mit kød, som gives til liv for verden.«

28
  • Fredag i 3. uge i påsken

    Fredag i 3. uge i påsken

    Hele dagen
    28/04/2023


    Påsketid
    Søndagstekstrække A


    Fredag i 3. uge i påsken (III Ps).
    Helgener: Peter Chanel, præst og martyr († 1841)
    ————-
    Ludvig Maria Grignion de Montfort, præst († 1716)


    Læsning ApG 9,1-20

    Saulus fnyste stadig af raseri og truede Herrens disciple med mord; han gik til ypperstepræsten og bad ham om breve til synagogerne i Damaskus for at fængsle dem, der hørte til Vejen, og som han kunne finde, både mænd og kvinder, og føre dem til Jerusalem. Men undervejs, netop som han nærmede sig Damaskus, skinnede et lys fra himlen pludselig om ham. Han faldt til jorden og hørte en røst sige: »Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig?« Han svarede: »Hvem er du, herre?« Han sagde: »Jeg er Jesus, som du forfølger. Men rejs dig og gå ind i byen, så vil du få at vide, hvad du skal gøre.« Hans rejseledsagere stod målløse; nok hørte de røsten, men de så ingen. Så rejste Saulus sig op fra jorden, men skønt hans øjne var vidt åbne, kunne han ikke se. De måtte lede ham ved hånden og føre ham ind i Damaskus. I tre dage kunne han ikke se, og han hverken spiste eller drak.

    I Damaskus var der en discipel, som hed Ananias, og til ham sagde Herren i et syn: »Ananias!« Han svarede: »Ja, Herre!« Herren sagde til ham: »Rejs dig og gå hen i Den lige Gade og spørg i Judas’ hus efter Saulus fra Tarsus. For han beder, og han har i et syn set en mand, der hedder Ananias, komme ind og lægge hænderne på ham, så han igen kunne se.« Ananias svarede: »Herre, jeg har hørt af mange, hvor meget ondt denne mand har gjort mod dine hellige i Jerusalem. Og her har han fuldmagt fra ypperstepræsterne til at fængsle alle dem, der påkalder dit navn.« Men Herren sagde til ham: »Gå! For han er det redskab, jeg har udvalgt til at bringe mit navn frem for hedninger og konger og Israels børn, og jeg vil vise ham, hvor meget han skal lide for mit navns skyld.« Så gik Ananias, og da han kom ind i huset, lagde han hænderne på ham og sagde: »Broder Saul, Herren har sendt mig, Jesus, som viste sig for dig på vejen hertil, for at du igen skal kunne se og blive fyldt af Helligånden.« Og straks var det, som faldt der skæl fra hans øjne, han kunne se igen, og han rejste sig og blev døbt. Og han tog føde til sig og kom til kræfter. Han blev nogle dage hos disciplene i Damaskus, og han prædikede straks i synagogerne, at Jesus er Guds søn. Jesu navns skyld. Både i templet og hjemme fortsatte de hver dag med at undervise og forkynde, at Jesus er den Salvede.

    Vekselsang Sl 117,1.2

    R. Gå ud i alverden og forkynd evangeliet.

    eller:

    Halleluja!

    Lovpris Herren, alle folkeslag!
    Lovsyng ham, alle folk!

    For hans godhed mod os er stor,
    Herrens troskab varer til evig tid.

    Akklamation til Evangeliet Joh 6,56

    Halleluja.
    Den, der spiser mit kød og drikker mit blod,
    bliver i mig, og jeg i ham – siger Herren.

    Evangelium Joh 6,52-59

    På den tid kom jøderne i voldsom diskussion med hinanden og sagde: »Hvordan kan han give os sit kød at spise?« Jesus sagde til dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis ikke I spiser Menneskesønnens kød og drikker hans blod, har I ikke liv i jer. Den, der spiser mit kød og drikker mit blod, har evigt liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag. For mit kød er sand mad, og mit blod er sand drik. Den, der spiser mit kød og drikker mit blod, bliver i mig, og jeg i ham. Ligesom den levende Fader har udsendt mig, og jeg lever i kraft af Faderen, sådan skal også den, der spiser mig, leve i kraft af mig. Det brød, som er kommet ned fra himlen, er ikke sådan som det, fædrene spiste; de døde, men den, der spiser dette brød, skal leve til evig tid.«

    Det sagde han, da han underviste i synagogen i Kapernaum.

29
  • KATARINA AF SIENA

    KATARINA AF SIENA

    Hele dagen
    29/04/2023

     


    KATARINA AF SIENA
    jomfru og kirkelærer,værnehelgen for Europa († 1380)


    Læsning 1 Joh 1, 5-2,2

    Dette er det budskab, som vi har hørt af ham og bringer videre til jer: Gud er lys, og der er intet mørke i ham. Hvis vi siger, at vi har fællesskab med ham, men vandrer i mørket, lyver vi og gør ikke sandheden. Men hvis vi vandrer i lyset, ligesom han er i lyset, har vi fællesskab med hinanden, og Jesu, hans søns, blod renser os for al synd. Hvis vi siger, at vi ikke har synd, fører vi os selv på vildspor, og sandheden er ikke i os. Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed. Hvis vi siger, at vi ikke har syndet, gør vi ham til en løgner, og hans ord er ikke i os.

    Mine børn, dette skriver jeg til jer, for at I ikke skal synde. Men hvis nogen synder, har vi en talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige; han er et sonoffer for vore synder, og ikke blot for vore, men for hele verdens synder.

    Vekselsang Sl 103,1-2.3-4.8-9.13-14.17-18a

    R. Min sjæl, pris Herren.

    Min sjæl, pris Herren,
    alt i mig skal prise hans hellige navn.
    Min sjæl, pris Herren,
    glem ikke hans velgerninger!

    Han tilgiver al din skyld,
    helbreder alle dine sygdomme.
    Han udfrier dit liv fra graven,
    han kroner dig med godhed og barmhjertighed.

    Herren er barmhjertig og nådig,
    sen til vrede og rig på troskab.
    Han anklager ikke for evigt
    og vredes ikke for altid;

    Som en far er barmhjertig mod sine børn,
    er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham.
    For han ved, at vi er skabt,
    husker på, at vi er støv.

    Men Herrens troskab varer fra evighed
    til evighed mod dem, der frygter ham,
    og hans retfærdighed mod børnenes børn,
    mod dem, der holder hans pagt.

    Akklamation til Evangeliet Jfr Matt 11,25

    Halleluja!
    Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har åbenbaret
    dit Riges hemmeligheder for umyndige.

    Evangelium Matt 11, 25-30

    På den tid tog Jesus til orde og sagde: »Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige; ja, fader, for således var det din vilje. Alt har min fader overgivet mig, og ingen kender Sønnen undtagen Faderen, og ingen kender Faderen undtagen Sønnen og den, som Sønnen vil åbenbare ham for.

    Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let.«

30
  • 4. SØNDAG I PÅSKEN A

    4. SØNDAG I PÅSKEN A

    Hele dagen
    30/04/2023


    Påsketid
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække I
    Kollekt til bispedømmets teologistuderende.


    1. læsning ApG 2,14a. 36-41

    På pinsedagen trådte Peter frem sammen med de elleve, og med høj røst talte han til mængden: “Så skal da hele Israels hus vide for vist, at den Jesus, som I har korsfæstet, har Gud gjort både til Herre og til Kristus.”

    Da de hørte det, stak det dem i hjertet, og de spurgte Peter og de andre apostle: “Hvad skal vi gøre, brødre?” Peter svarede: “Omvend jer og lad jer alle døbe i Jesu Kristi navn til jeres synders forladelse, så skal I få Helligånden som gave. For løftet gælder jer og jeres børn og alle dem i det fjerne, som Herren vor Gud vil kalde på.” Og med mange andre ord vidnede Peter og formanede dem og sagde: “Lad jer frelse fra denne forkvaklede slægt!” De, som tog imod hans ord, blev døbt, og den dag blev der føjet næsten tre tusind mennesker til.

    Vekselsang Sl 23,1-3a.3b-4.5.6

    R. Vi er hans folk og de får, han vogter.

    eller:

    Halleluja!

    Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød,
    han lader mig ligge i grønne enge,
    han leder mig til det stille vand.
    Han giver mig kraft på ny,
    han leder mig ad rette stier
    for sit navns skyld.

    Selv om jeg går i mørkets dal,
    frygter jeg intet ondt,
    for du er hos mig,
    din stok og din stav er min trøst.

    Du dækker bord for mig
    for øjnene af mine fjender.
    Du salver mit hoved med olie,
    mit bæger er fyldt til overflod.

    Godhed og troskab følger mig,
    så længe jeg lever,
    og jeg skal bo i Herrens hus
    alle mine dage.

    2. læsning 1 Pet 2, 20b-25

    Højtelskede brødre og søstre! Tåler I lidelser, når I gør det gode, så er det tak værd for Gud. Det blev I kaldet til, for også Kristus led for jeres skyld og efterlod jer et eksempel, for at I skal følge i hans fodspor: Han gjorde ikke synd, og der fandtes ikke svig i hans mund, han svarede ikke med skældsord, da han blev skældt ud, under sine lidelser truede han ikke, men overgav sin sag til ham, der dømmer retfærdigt; på sit legeme bar han selv vore synder op på korset, for at vi, døde fra synden, skal leve for retfærdigheden. Ved hans sår blev I helbredt. For I fór vild som får, men er nu vendt om til jeres sjæles hyrde og tilsynsmand.

    Akklamation til Evangeliet Joh 10,14

    Halleluja!
    Jeg er den gode hyrde, siger Herren.
    Jeg kender mine får, og mine får kender mig.

    Evangelium Joh 10,1-10

    På den tid sagde Jesus: “Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der ikke går ind i fårefolden gennem døren, men klatrer over et andet sted, han er en tyv og en røver. Men den, der går ind gennem døren, er fårenes hyrde. For ham lukker dørvogteren op, og fårene hører hans røst, og han kalder sine egne får ved navn og fører dem ud. Når han har fået alle sine får ud, går han foran dem, og de følger ham, fordi de kender hans røst. Men en fremmed vil de aldrig følge; de vil tværtimod flygte fra ham, fordi de ikke kender de fremmedes røst.” Med dette billede talte Jesus til dem, men de forstod ikke, hvad det var, han talte til dem om.

    Jesus sagde da igen: “Sandelig, sandelig siger jeg jer: Jeg er døren til fårene. Alle de, der er kommet før mig, er tyve og røvere, men fårene hørte ikke på dem. Jeg er døren. Den, der går ind gennem mig, skal blive frelst; han skal gå ind og gå ud og finde græsgange. Tyven kommer kun for at stjæle og slagte og ødelægge. Jeg er kommet, for at de skal have liv og have i overflod.

maj
maj
maj
maj
maj
maj