Dagens læsning

< 2023 >
november
«
»
søn
man
tir
ons
tor
fre
lør
oktober
oktober
oktober
1
  • Onsdag i 30.alm. uge I

    Onsdag i 30.alm. uge I

    Hele dagen
    01/11/2023


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække I


    Onsdag i 30. alm. uge (II Ps)
    Helgener:
    Alle helgen fejres den 5. november.


    Læsning Rom 8,26-30

    Ånden kommer os til hjælp i vor skrøbelighed. For hvordan vi skal bede, og hvad vi skal bede om, ved vi ikke. Men Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke, og han, der ransager hjerterne, ved, hvad Ånden vil, for den går i forbøn for de hellige efter Guds vilje.
    Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud, og som efter hans beslutning er kaldet. For dem, han forud har kendt, har han også forud bestemt til at formes efter sin søns billede, så at han er den førstefødte blandt mange brødre. Og dem, som han forud har bestemt, har han også kaldet, og dem, han har kaldet, har han også gjort retfærdige, og dem, han har gjort retfærdige, har han også herliggjort.

    Vekselsang Sl 13,4-5.6

    R. Herre, jeg stoler på din trofasthed.

    Se mig, svar mig, Herre min Gud!
    Giv mine øjne lys, så jeg ikke sover ind i døden,
    og min fjende siger: »Jeg har fået magt over ham,«
    og mine uvenner jubler, fordi jeg vakler.

    Men jeg stoler på din trofasthed,
    mit hjerte skal juble over din frelse.
    Jeg vil synge for Herren,
    for han har handlet vel imod mig.

    Akklamation til Evangeliet 2 Thess 2,14

    Halleluja!
    Gud kaldte os ved evangeliet,
    for at vi skulle opnå vor Herre Jesu Kristi herlighed.

    Evangelium Luk 13,22- 30

    På sin vej mod Jerusalem vandrede Jesus gennem byer og landsbyer og underviste. Der var en, der spurgte ham: »Herre, er det kun nogle få, som bliver frelst?« Han svarede dem: »Kæmp for at komme ind gennem den snævre port; for jeg siger jer: Mange skal stræbe efter at komme ind, men de vil ikke kunne. Når husets herre først har rejst sig og lukket døren, og I stiller jer udenfor og banker på døren og råber: Herre, luk os ind! så vil han svare jer: Jeg ved ikke, hvor I er fra. Når I så siger: Vi har spist og drukket sammen med dig, og du har undervist i vore gader, vil han svare: Jeg ved ikke, hvor I er fra. Bort fra mig, alle I, som øver uret! Dér skal der være gråd og tænderskæren, når I ser Abraham og Isak og Jakob og alle profeterne i Guds rige, mens I selv kastes udenfor. De skal komme fra øst og vest, fra nord og syd og sidde til bords i Guds rige. Og da skal nogle af de sidste blive de første, og nogle af de første de sidste.«

2
  • Lørdag i 34. alm. uge II

    Lørdag i 34. alm. uge II

    Hele dagen
    02/11/2023


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække I


    Lørdag i 34. alm. uge (II Ps)
    Helgener:
    Det almindelige kirkeår afsluttes efter non.


    Læsning Dan 7,15-27

    Jeg, Daniel, blev grebet af uro over dette, og de syner, der gik gennem mit hoved, slog mig med rædsel. Jeg gik hen til en af dem, som stod der, og bad ham om den rette forklaring på alt dette; han gav mig tydningen: At der er fire store dyr, betyder, at fire konger skal komme op af jorden, men den Højestes hellige skal overtage kongedømmet, og de skal beholde det i evighed og i evighedernes evighed.

    Så ønskede jeg at få den rette forklaring på det fjerde dyr, som var forskelligt fra alle de andre, det meget frygtelige, som havde jerntænder og kobberkløer, og som åd og knuste alt og trådte det, der var tilbage, ned med fødderne, og forklaringen på de ti horn, det havde på hovedet, og på det nye horn, der voksede frem, mens tre andre faldt af, så det kunne få plads, det horn, der havde øjne og en mund, der talte store ord, og som så større ud end de andre. Mens jeg så på det, havde dette horn ført krig mod de hellige og besejret dem, indtil den gamle af dage var kommet, og dommen var blevet fældet til fordel for den Højestes hellige, og den tid kom, da de hellige overtog kongedømmet.

    Således sagde han: Det fjerde dyr betyder, at et fjerde kongerige vil opstå på jorden. Det skal være forskelligt fra alle de andre kongeriger, opæde hele jorden, søndertrampe den og knuse den. De ti horn betyder, at fra dette kongerige skal fremstå ti konger. Efter dem skal der fremstå en anden, der er forskellig fra de tidligere, og han skal bringe tre konger til fald. Han skal tale imod den Højeste og underkue den Højestes hellige. Han tragter efter at ændre tider og lov, og de skal gives i hans magt én tid, to tider og en halv tid. Så bliver dommen fældet, og herredømmet bliver taget fra ham og ødelagt og fuldstændig tilintetgjort. Men kongedømmet, herredømmet og magten i alle kongeriger under himlen bliver givet til den Højestes helliges folk. Dets kongerige er et evigt rige, og alle magter skal tjene og lyde det.

    Vekselsang Dan 3,82.83.84.85.86.87

    Pris Herren, I mennesker,
    R. lovsyng og ophøj ham til evig tid.

    Pris Herren, Israel,
    R. lovsyng og ophøj ham til evig tid.

    Pris Herren, I præster,
    R. lovsyng og ophøj ham til evig tid.

    Pris Herren, I tjenere,
    R. lovsyng og ophøj ham til evig tid.

    Pris Herren, I retfærdiges ånder og sjæle,
    R. lovsyng og ophøj ham til evig tid.

    Pris Herren, I hellige og ydmyge af hjertet,
    R. lovsyng og ophøj ham til evig tid.

    Akklamation til Evangeliet Luk 21,36

    Halleluja!
    Våg altid, og bed om,
    at I må findes værdige til at stå foran Menneskesønnen.

    Evangelium Luk 21,34- 36

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Tag jer i agt, så jeres hjerte ikke sløves af svir og drukkenskab og dagliglivets bekymringer, så den dag pludselig kommer over jer som en snare; for den skal komme over alle dem, der bor ud over hele jorden. Våg altid, og bed om, at I må få styrken til at undslippe alt det, som skal ske, og til at stå foran Menneskesønnen.«

  • Torsdag i 30. alm. uge I

    Torsdag i 30. alm. uge I

    Hele dagen
    02/11/2023


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække I


    Torsdag i 30. alm. uge (II Ps)
    Helgener:
    Ihukommelse af alle afdøde troende fejres den 6. november


    Læsning Rom 8,31b-39

    Er Gud for os, hvem kan da være imod os? Han, som ikke sparede sin egen søn, men gav ham hen for os alle, vil han ikke med ham skænke os alt? Hvem vil anklage Guds udvalgte? Gud gør retfærdig. Hvem vil fordømme? Kristus Jesus er død, ja endnu mere, han er opstået og sidder ved Guds højre hånd og går i forbøn for os. Hvem kan skille os fra Kristi kærlighed? Nød eller angst? Forfølgelse, sult eller nøgenhed? Fare eller sværd? — som der står skrevet:
    På grund af dig dræbes vi dagen lang,
    vi regnes for slagtefår.
    Men i alt dette mere end sejrer vi ved ham, som har elsket os. For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.

    Vekselsang Sl 109,21-22.26-27.30-31

    R. Frels mig i din trofasthed, Herre min Gud.

    Du, Gud Herre,
    tag dig af mig for dit navns skyld,
    for du er god og trofast.
    Red mig, for jeg er fattig og hjælpeløs,
    og mit hjerte skælver i brystet.

    Hjælp mig, Herre min Gud,
    frels mig i din trofasthed,
    så de forstår, at det er din hånd,
    at det er dig, Herre, der griber ind.

    Højlydt vil jeg takke Herren,
    blandt de mange vil jeg lovprise ham,
    for han står på den fattiges side
    for at frelse ham fra dem, der vil dømme ham.

    Akklamation til Evangeliet Jmf. Luk 19,38; 2,14

    Halleluja!
    Velsignet være han, som kommer, kongen, i Herrens navn!
    Ære være Gud i det højeste og på jorden!

    Evangelium Luk 13,31- 35

    I det samme kom der nogle farisæere og sagde til ham: »Bryd op og tag herfra, for Herodes vil slå dig ihjel.« Men Jesus svarede: »Gå hen og sig til den ræv: Se, jeg uddriver dæmoner og foretager helbredelser i dag og i morgen, og den tredje dag er jeg ved målet. Men i dag og i morgen og i overmorgen skal jeg vandre, for en profet kan ikke dræbes andre steder end i Jerusalem. Jerusalem, Jerusalem! du, som slår profeterne ihjel og stener dem, der er sendt til dig. Hvor ofte har jeg ikke villet samle dine børn, som en høne samler sine kyllinger under vingerne, men I ville ikke. Se, jeres hus bliver overladt til jer selv. Jeg siger jer: I skal ikke se mig mere, før den dag kommer, da I siger: Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn!«

  • Flere events
    • Lørdag i 34. alm. uge II
      Lørdag i 34. alm. uge II
      Hele dagen
      02/11/2023

      Det almindelige kirkeår
      Søndagstekstrække A
      Hverdagstekstrække I


      Lørdag i 34. alm. uge (II Ps)
      Helgener:
      Det almindelige kirkeår afsluttes efter non.


      Læsning Dan 7,15-27

      Jeg, Daniel, blev grebet af uro over dette, og de syner, der gik gennem mit hoved, slog mig med rædsel. Jeg gik hen til en af dem, som stod der, og bad ham om den rette forklaring på alt dette; han gav mig tydningen: At der er fire store dyr, betyder, at fire konger skal komme op af jorden, men den Højestes hellige skal overtage kongedømmet, og de skal beholde det i evighed og i evighedernes evighed.

      Så ønskede jeg at få den rette forklaring på det fjerde dyr, som var forskelligt fra alle de andre, det meget frygtelige, som havde jerntænder og kobberkløer, og som åd og knuste alt og trådte det, der var tilbage, ned med fødderne, og forklaringen på de ti horn, det havde på hovedet, og på det nye horn, der voksede frem, mens tre andre faldt af, så det kunne få plads, det horn, der havde øjne og en mund, der talte store ord, og som så større ud end de andre. Mens jeg så på det, havde dette horn ført krig mod de hellige og besejret dem, indtil den gamle af dage var kommet, og dommen var blevet fældet til fordel for den Højestes hellige, og den tid kom, da de hellige overtog kongedømmet.

      Således sagde han: Det fjerde dyr betyder, at et fjerde kongerige vil opstå på jorden. Det skal være forskelligt fra alle de andre kongeriger, opæde hele jorden, søndertrampe den og knuse den. De ti horn betyder, at fra dette kongerige skal fremstå ti konger. Efter dem skal der fremstå en anden, der er forskellig fra de tidligere, og han skal bringe tre konger til fald. Han skal tale imod den Højeste og underkue den Højestes hellige. Han tragter efter at ændre tider og lov, og de skal gives i hans magt én tid, to tider og en halv tid. Så bliver dommen fældet, og herredømmet bliver taget fra ham og ødelagt og fuldstændig tilintetgjort. Men kongedømmet, herredømmet og magten i alle kongeriger under himlen bliver givet til den Højestes helliges folk. Dets kongerige er et evigt rige, og alle magter skal tjene og lyde det.

      Vekselsang Dan 3,82.83.84.85.86.87

      Pris Herren, I mennesker,
      R. lovsyng og ophøj ham til evig tid.

      Pris Herren, Israel,
      R. lovsyng og ophøj ham til evig tid.

      Pris Herren, I præster,
      R. lovsyng og ophøj ham til evig tid.

      Pris Herren, I tjenere,
      R. lovsyng og ophøj ham til evig tid.

      Pris Herren, I retfærdiges ånder og sjæle,
      R. lovsyng og ophøj ham til evig tid.

      Pris Herren, I hellige og ydmyge af hjertet,
      R. lovsyng og ophøj ham til evig tid.

      Akklamation til Evangeliet Luk 21,36

      Halleluja!
      Våg altid, og bed om,
      at I må findes værdige til at stå foran Menneskesønnen.

      Evangelium Luk 21,34- 36

      På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Tag jer i agt, så jeres hjerte ikke sløves af svir og drukkenskab og dagliglivets bekymringer, så den dag pludselig kommer over jer som en snare; for den skal komme over alle dem, der bor ud over hele jorden. Våg altid, og bed om, at I må få styrken til at undslippe alt det, som skal ske, og til at stå foran Menneskesønnen.«

    • Torsdag i 30. alm. uge I
      Torsdag i 30. alm. uge I
      Hele dagen
      02/11/2023

      Det almindelige kirkeår
      Søndagstekstrække A
      Hverdagstekstrække I


      Torsdag i 30. alm. uge (II Ps)
      Helgener:
      Ihukommelse af alle afdøde troende fejres den 6. november


      Læsning Rom 8,31b-39

      Er Gud for os, hvem kan da være imod os? Han, som ikke sparede sin egen søn, men gav ham hen for os alle, vil han ikke med ham skænke os alt? Hvem vil anklage Guds udvalgte? Gud gør retfærdig. Hvem vil fordømme? Kristus Jesus er død, ja endnu mere, han er opstået og sidder ved Guds højre hånd og går i forbøn for os. Hvem kan skille os fra Kristi kærlighed? Nød eller angst? Forfølgelse, sult eller nøgenhed? Fare eller sværd? — som der står skrevet:
      På grund af dig dræbes vi dagen lang,
      vi regnes for slagtefår.
      Men i alt dette mere end sejrer vi ved ham, som har elsket os. For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.

      Vekselsang Sl 109,21-22.26-27.30-31

      R. Frels mig i din trofasthed, Herre min Gud.

      Du, Gud Herre,
      tag dig af mig for dit navns skyld,
      for du er god og trofast.
      Red mig, for jeg er fattig og hjælpeløs,
      og mit hjerte skælver i brystet.

      Hjælp mig, Herre min Gud,
      frels mig i din trofasthed,
      så de forstår, at det er din hånd,
      at det er dig, Herre, der griber ind.

      Højlydt vil jeg takke Herren,
      blandt de mange vil jeg lovprise ham,
      for han står på den fattiges side
      for at frelse ham fra dem, der vil dømme ham.

      Akklamation til Evangeliet Jmf. Luk 19,38; 2,14

      Halleluja!
      Velsignet være han, som kommer, kongen, i Herrens navn!
      Ære være Gud i det højeste og på jorden!

      Evangelium Luk 13,31- 35

      I det samme kom der nogle farisæere og sagde til ham: »Bryd op og tag herfra, for Herodes vil slå dig ihjel.« Men Jesus svarede: »Gå hen og sig til den ræv: Se, jeg uddriver dæmoner og foretager helbredelser i dag og i morgen, og den tredje dag er jeg ved målet. Men i dag og i morgen og i overmorgen skal jeg vandre, for en profet kan ikke dræbes andre steder end i Jerusalem. Jerusalem, Jerusalem! du, som slår profeterne ihjel og stener dem, der er sendt til dig. Hvor ofte har jeg ikke villet samle dine børn, som en høne samler sine kyllinger under vingerne, men I ville ikke. Se, jeres hus bliver overladt til jer selv. Jeg siger jer: I skal ikke se mig mere, før den dag kommer, da I siger: Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn!«

3
  • Fredag i 30.alm. I

    Fredag i 30.alm. I

    Hele dagen
    03/11/2023


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække I


    Fredag i 30. alm. uge (II Ps)
    Helgener: Martin af Porres, ordensmand († 1639)


    Læsning Rom 9,1-5

    Jeg taler sandt i Kristus, jeg lyver ikke, og min samvittighed kan i Helligånden bevidne, at jeg har en stor sorg, der altid piner mit hjerte. Jeg ville ønske, at jeg selv var forbandet og skilt fra Kristus, hvis det kunne hjælpe mine brødre og landsmænd. De er jo israelitter, de har førstefødselsretten og herligheden og pagterne og loven og tempeltjenesten og løfterne; de har fædrene, og fra dem er Kristus kommet som menneske — han, som er over alt og alle, Gud, være lovet til evig tid! Amen.

    Vekselsang Sl 147,12-13.14-15.19-20

    R. Jerusalem, lovsyng Herren!

    Jerusalem, lovsyng Herren!
    Lovpris din Gud, Zion!
    For han har gjort dine portslåer stærke
    og velsignet dine sønner i dig.

    Han skaber fred i dit land
    og mætter dig med hvedens fedme.
    Han sender sit ord ud over jorden,
    hurtigt løber hans befaling.

    Han forkynder sit ord for Jakob,
    sine love og bud for Israel.
    Det har han ikke gjort for noget andet folk,
    de kender ikke hans bud.

    Akklamation til Evangeliet Joh 10,27

    Halleluja!
    Mine får hører min røst, siger Herren
    og jeg kender dem, og de følger mig.

    Evangelium Luk 14,1- 6

    Engang på en sabbat var Jesus kommet ind for at spise hos en af de ledende farisæere, og de sad og holdt øje med ham. Da stod der foran ham en mand, som led af vand i kroppen, og Jesus spurgte de lovkyndige og farisæerne: »Er det tilladt at helbrede på sabbatten eller ej?« Men de sagde ingenting. Så rørte han ved manden og helbredte ham og lod ham gå. Derpå sagde han til dem: »Hvis en af jer har en søn eller en okse, som falder i en brønd, vil han så ikke straks trække dem op, selv om det er på en sabbat?« Det kunne de ikke svare på.

4
  • Lørdag i 30.alm. uge I

    Lørdag i 30.alm. uge I

    Hele dagen
    04/11/2023


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække I


    Lørdag i 30. alm. uge (II Ps)
    Helgener: Karl Borromæus, biskop († 1584) (m)


    Læsning Rom 11,1-2a. 11-12. 25-29

    Jeg spørger nu: Har Gud da forkastet sit folk? Aldeles ikke! Jeg er jo selv israelit, af Abrahams slægt, af Benjamins stamme. Gud har ikke forkastet sit folk, som han først har vedkendt sig.
    Jeg spørger nu: Snublede de, for at de skulle falde? Aldeles ikke! Men ved deres fald kom frelsen til hedningerne for at ægge dem til misundelse. Og betød deres fald rigdom for verden og deres nederlag rigdom for hedningerne, hvor meget mere vil det så ikke betyde, når de kommer fuldtalligt ind.
    Brødre, for at I ikke skal stole på jeres egen klogskab, vil jeg have, at I skal kende denne hemmelighed: Der hviler forhærdelse over en del af Israel, indtil hedningerne fuldtalligt kommer ind; så skal hele Israel frelses — som der står skrevet:
    Befrieren skal komme fra Zion,
    han fjerner ugudelighed fra Jakob.
    Dette er min pagt med dem,
    når jeg tager deres synder bort.
    I forhold til evangeliet er de fjender, og det er de for jeres skyld; men i forhold til udvælgelsen er de elskede, og det er de for fædrenes skyld. For sine nådegaver og sit kald fortryder Gud ikke.

    Vekselsang Sl 94,12-13a.14-15.17-18

    R. Herren forkaster ikke sit folk.

    Lykkelig den mand, du tugter, Herre,
    og som du belærer efter din lov,
    så du giver ham fred for onde dage.

    For Herren forkaster ikke sit folk
    og svigter ikke sin ejendom;
    retten kommer på ny til sin ret,
    og alle de oprigtige skal følge den.

    Var Herren ikke kommet mig til hjælp,
    havde jeg snart fået bolig i tavshedens land.
    Når jeg sagde: Min fod vakler,
    så støttede din trofasthed mig, Herre.

    Akklamation til Evangeliet Matt 11,29ab

    Halleluja!
    Tag mit åg på jer, og lær af mig, siger Herren,
    for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet.

    Evangelium Luk 14,1.7- 11

    Engang på en sabbat var Jesus kommet ind for at spise hos en af de ledende farisæere, og de sad og holdt øje med ham.
    Da Jesus lagde mærke til, hvordan de indbudte udvalgte sig de øverste pladser ved bordet, fortalte han dem en lignelse: »Når du bliver indbudt til et bryllup, så sæt dig ikke øverst ved bordet. Måske er der indbudt en, der er fornemmere end du, og så kommer han, der har indbudt jer begge, og siger til dig: Giv ham din plads! Så må du med skam indtage den nederste plads. Nej, når du bliver indbudt, gå da hen og sæt dig på den nederste plads, så at han, der indbød dig, kan komme og sige: Min ven, sæt dig højere op! Så bliver du hædret i alle gæsternes påsyn. For enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.«

5
  • ALLE HELGEN (h)

    ALLE HELGEN (h)

    Hele dagen
    05/11/2023


    ALLE HELGEN
    Kirketælling

    –https://youtu.be/DdHEQ2_34NI——


    1. læsning Åb 7, 2-4. 9-14

    Jeg, Johannes, så en anden engel stige op fra solens opgang med den levende Guds segl.Og han råbte med høj røst til de fire engle, som det var givet at skade jorden og havet: “Skad ikke jorden eller havet eller træerne, før vi har beseglet vor Guds tjenere på deres pande.” Og jeg hørte tallet på de beseglede: ét hundrede og fireogfyrre tusind beseglede ud af alle Israels stammer. Derefter så jeg, og se, der var en stor skare, som ingen kunne tælle, af alle folkeslag og stammer, folk og tungemål; de stod foran tronen og foran Lammet, klædt i hvide klæder og med palmegrene i hænderne. De råbte med høj røst:

    Frelsen kommer fra vor Gud, som sidder på tronen,
    og fra Lammet.

    Og alle englene stod i kreds om tronen og de ældste og de fire levende væsener, og de faldt ned på deres ansigt for tronen og tilbad Gud og sagde:

    Amen! Pris og lov og visdom og tak
    og ære og magt og styrke er vor Guds
    i evighedernes evigheder. Amen!

    Og en af de ældste tog til orde og spurgte mig: “De, som står klædt i hvide klæder, hvem er de, og hvor kommer de fra?” Jeg sagde til ham: “Min herre, du ved det.” Og han sagde til mig: “Det er dem, som kommer fra den store trængsel, og som har vasket deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod.”

    Vekselsang Sl 24,1-2.3-4.5-6

    R. Sådan er den slægt, som søger dit ansigt, Herre.

    Jorden med alt, hvad den rummer,
    verden og dens beboere, tilhører Herren,
    for han har grundlagt den på havene,
    grundfæstet den på strømmene.

    Hvem kan drage op til Herrens bjerg,
    hvem kan stå på hans hellige sted?
    Den som har skyldfrie hænder og et rent hjerte,
    den som ikke farer med løgn
    og ikke sværger falsk.

    Han henter velsignelse hos Herren
    og retfærdighed hos sin frelses Gud.
    Sådan er den slægt, som søger ham,
    som søger dit ansigt, Herre.

    2. læsning 1 Joh 3, 1-3

    Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det! Derfor kender verden ikke os, fordi den ikke kender ham. Mine kære, vi er Guds børn nu, og det er endnu ikke åbenbaret, hvad vi skal blive. Vi ved, at når han åbenbares, skal vi blive ligesom han, for vi skal se ham, som han er. Enhver, som har dette håb til ham, renser sig selv, ligesom han er ren.

    Akklamation til Evangeliet Matt 11,28

    Halleluja!
    Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder,
    og jeg vil give jer hvile.

    Evangelium Matt 5,1-12a

    Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem:

    “Salige er de fattige i ånden,
    for Himmeriget er deres.
    Salige er de, som sørger,
    for de skal trøstes.
    Salige er de sagtmodige,
    for de skal arve jorden.
    Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden,
    for de skal mættes.
    Salige er de barmhjertige,
    for de skal møde barmhjertighed
    Salige er de rene af hjertet,
    for de skal se Gud.
    Salige er de, som stifter fred,
    for de skal kaldes Guds børn.
    Salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed,
    for Himmeriget er deres.
    Salige er I, når man på grund af mig håner jer og forfølger jer og lyver jer alt muligt ondt på.
    Fryd jer og glæd jer, for jeres løn er stor i himlene.

6
  • IHUKOMMELSE AF ALLE AFDØDE TROENDE (ALLE SJÆLE)

    IHUKOMMELSE AF ALLE AFDØDE TROENDE (ALLE SJÆLE)

    Hele dagen
    06/11/2023


    Helgener: ALLE SJÆLE
    Der kan også vælges andre tekster fra begravelsesliturgien


    Læsning 2 Makk 12,43- 46

    eller:
    Rom 8,31b- 35.37- 39

    Den ædle Judas foretog en indsamling blandt mændene og kunne sen de næsten 2000 sølvdrakmer til Jerusalem for at bringe et syndoffer ­ meget rigtigt og klogt gjort, idet han tænkte på opstandelsen. For hvis ikke Judas forventede, at de faldne skulle opstå, havde det været overflødigt og tåbeligt at bede for de døde; desuden forstod han, at den skønneste gave venter dem, der sover hen i gudsfrygt. From og gudfrygtig var hans betænksomhed! Derfor bragte han soningsofferet for de døde, for at de kunne befries for deres synd.

    Vekselsang Sl 23,1- 2a.2b- 3.5- 6

    R. Herren er min hyrde, mig skal intet fattes.

    Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød,
    han lader mig ligge i grønne enge,
    Han leder mig til det stille vand.
    Han giver mig kraft på ny,
    han leder mig ad rette stier
    for sit navns skyld.

    Du dækker bord for mig
    for øjnene af mine fjender.
    Du salver mit hoved med olie,
    mit bæger er fyldt til overflod.

    Godhed og troskab følger mig,
    så længe jeg lever,
    og jeg skal bo i Herrens hus
    alle mine dage.

    Akklamation til Evangeliet Joh 11,25

    Halleluja!
    Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig,
    skal leve, om han end dør, siger Herren.

    Evangelium Joh 14,1- 6

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud, og tro på mig! I min faders hus er der mange boliger; hvis ikke, ville jeg så have sagt, at jeg går bort for at gøre en plads rede for jer? Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at også I skal være, hvor jeg er. Og hvor jeg går hen, derhen kender I vejen.« Thomas sagde til ham: »Herre, vi ved ikke, hvor du går hen, hvordan kan vi så kende vejen?« Jesus sagde til ham: »Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig.


    Læsning Rom 8,31b- 35.37- 39

    Er Gud for os, hvem kan da være imod os? Han, som ikke sparede sin egen søn, men gav ham hen for os alle, vil han ikke med ham skænke os alt? Hvem vil anklage Guds udvalgte? Gud gør retfærdig. Hvem vil fordømme? Kristus Jesus er død, ja endnu mere, han er opstået og sidder ved Guds højre hånd og går i forbøn for os. Hvem kan skille os fra Kristi kærlighed? Nød eller angst? Forfølgelse, sult eller nøgenhed? Fare eller sværd?

    Men i alt dette mere end sejrer vi ved ham, som har elsket os. For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.

7
  • Tirsdag i 31.alm. uge I

    Tirsdag i 31.alm. uge I

    Hele dagen
    07/11/2023


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække I


    Tirsdag i 31. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Willibrord, biskop († 739) (m)


    Læsning Rom 12,5-16a

    Ligesom vi har ét legeme, men mange lemmer, alle med forskellige opgaver, således er vi alle ét legeme i Kristus, og hver især hinandens lemmer. Vi har forskellige nådegaver, alt efter den nåde, vi har fået: Den, der har profetisk gave, skal bruge den i overensstemmelse med troen; den, der har en tjeneste, skal passe sin tjeneste; den, der underviser, sin undervisning; den, der formaner, sin formaning; den, der giver, skal give rundhåndet. Den, der er forstander, skal være det med iver, og den, der øver barmhjertighed, skal gøre det glad og gerne.
    Kærligheden skal være oprigtig. Afsky det onde, hold jer til det gode. Vær hinanden hengivne i broderkærlighed, kappes om at vise hinanden agtelse. Vær ikke tøvende i jeres iver, vær brændende i ånden, tjen Herren. Vær glade i håbet, udholdende i trængslen, vedholdende i bønnen. Vær med til at hjælpe de hellige, når de har behov for hjælp. Læg vægt på at være gæstfrie. Velsign dem, der forfølger jer, velsign, og forband ikke. Glæd jer med de glade, græd med de grædende. Hold sammen i enighed.

    Vekselsang Sl 131,1.2.3

    R. Herre, bevar min sjæl i fred hos dig.

    Herre, mit hjerte er ikke hovmodigt,
    mine øjne er ikke stolte.
    Jeg omgås ikke med store planer,
    der er for underfulde for mig.

    Nej, jeg bringer min sjæl
    til hvile og ro;
    som barnet hos sin mor,
    som barnet er min sjæl i mig.

    Israel, vent på Herren
    fra nu af og til evig tid!

    Akklamation til Evangeliet Matt 11,28

    Halleluja!
    Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder,
    og jeg vil give jer hvile.

    Evangelium Luk 14,15- 24

    En af gæsterne sagde til Jesus: »Salig er den, som sidder til bords i Guds rige!« Jesus svarede: »Der var en mand, som ville holde et stort festmåltid og indbød mange. Da festen skulle begynde, sendte han sin tjener ud for at sige til de indbudte: Kom, nu er alt rede! Men de gav sig alle som én til at undskylde sig. Den første sagde til ham: Jeg har købt en mark og bliver nødt til at gå ud og se til den. Jeg beder dig, hav mig undskyldt. En anden sagde: Jeg har købt fem par okser og skal ud at prøve dem. Jeg beder dig, hav mig undskyldt. Og en tredje sagde: Jeg har lige giftet mig, og derfor kan jeg ikke komme. Tjeneren kom tilbage og fortalte sin herre dette. Da blev husets herre vred og sagde til tjeneren: Gå straks ud på byens gader og stræder og hent de fattige, vanføre, blinde og lamme herind. Og tjeneren meldte: Herre, det er sket, som du befalede, men der er stadig plads. Så sagde herren til tjeneren: Gå ud på vejene og langs gærderne og nød dem til at komme, så mit hus kan blive fyldt. For jeg siger jer: Ingen af de mænd, som var indbudt, skal smage mit måltid.«

8
  • Onsdag i 31.alm. uge I

    Onsdag i 31.alm. uge I

    Hele dagen
    08/11/2023


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække I


    Onsdag i 31. alm. uge (III Ps)
    Helgener:


    Læsning Rom 13,8-10

    Vær ingen noget andet skyldig end at elske hinanden; for den, der elsker andre, har opfyldt loven. Budene: »Du må ikke bryde et ægteskab; du må ikke begå drab; du må ikke stjæle; du må ikke begære,« og et hvilket som helst andet bud, sammenfattes jo i dette bud: »Du skal elske din næste som dig selv.« Kærligheden gør ikke næsten noget ondt. Kærligheden er altså lovens fylde.

    Vekselsang Sl 112,1-2.4-5.9

    R. Lykkelig den, der låner gavmildt ud.

    Eller:

    Halleluja!

    Lykkelig den, der frygter Herren
    og elsker hans bud højt.
    Hans afkom bliver mægtigt i landet,
    retskafnes slægt velsignes.

    For de retskafne bryder lys frem i mørket,
    han er nådig, barmhjertig og retfærdig.
    Lykkelig den, der låner gavmildt ud
    og sørger for sin ejendom på rette måde.

    Han strør ud, han giver til de fattige,
    hans retfærdighed består til evig tid,
    hans horn løfter sig herligt.

    Akklamation til Evangeliet 1 Pet 4,14

    Halleluja!
    Hvis I bliver hånet for Kristi navns skyld, er I salige,
    for herlighedens ånd, Guds ånd, hviler over jer.

    Evangelium Luk 14,25-33

    Store skarer fulgtes med Jesus, og han vendte sig om og sagde til dem: »Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin far og mor, hustru og børn, brødre og søstre, ja, sit eget liv, kan han ikke være min discipel. Den, der ikke bærer sit kors og går i mit spor, kan ikke være min discipel. Hvis en af jer vil bygge et tårn, sætter han sig så ikke først ned og beregner udgifterne for at se, om han har råd til at gøre det færdigt? for at man ikke skal se ham lægge en sokkel uden at kunne fuldføre det, så alle giver sig til at håne ham og siger: Den mand begyndte at bygge, men kunne ikke fuldføre det! Eller hvilken konge vil drage i krig mod en anden konge uden først at have sat sig ned for at overveje, om han med ti tusind mand er stærk nok til at møde ham, der kommer imod ham med tyve tusind? Hvis ikke, sender han udsendinge for at forhøre sig om fredsbetingelserne, mens den anden endnu er langt borte. Sådan kan ingen af jer være min discipel uden at give afkald på alt sit eget.

9
  • Torsdag i 31.alm. uge I

    Torsdag i 31.alm. uge I

    Hele dagen
    09/11/2023


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække I


    Torsdag i 31. alm. uge (III Ps)
    Helgener:
    Laterankirkens indvielse fejres den 12.november


    Læsning Rom 14,7-12

    Ingen af os lever for sig selv, og ingen dør for sig selv; for når vi lever, lever vi for Herren, og når vi dør, dør vi for Herren. Hvad enten vi altså lever eller dør, tilhører vi Herren. Derfor døde Kristus og blev levende igen, for at han skulle blive herre over både døde og levende. Men du, hvorfor dømmer du din broder, eller hvorfor foragter du din broder? Vi skal jo alle stå frem for Guds domstol, for der står skrevet:
    Så sandt jeg lever, siger Herren:
    For mig skal hvert knæ bøje sig,
    og hver tunge skal bekende Gud.
    Vi skal altså hver for sig aflægge regnskab over for Gud.

    Vekselsang Sl 27,1.4.13-14

    R. Jeg stoler på, at jeg skal se Herrens godhed
    i de levendes land.

    Herren er mit lys og min frelse,
    hvem skal jeg da frygte?
    Herren er værn for mit liv,
    hvem skal jeg da være bange for?

    Kun ét ønsker jeg fra Herren,
    kun det længes jeg efter:
    At bo i Herrens hus,
    så længe jeg lever,
    så jeg kan fryde mig over Herrens herlighed
    og søge svar fra ham i hans tempel.

    Men jeg stoler på,
    at jeg skal se Herrens godhed
    i de levendes land.
    Sæt dit håb til Herren,
    vær stærk, fat mod,
    sæt dit håb til Herren!

    Akklamation til Evangeliet Matt 11,28

    Halleluja!
    Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder,
    og jeg vil give jer hvile, siger Herren.

    Evangelium Luk 15,1-10

    Alle toldere og syndere holdt sig nær til Jesus for at høre ham, og farisæerne og de skriftkloge gav ondt af sig og sagde: »Den mand tager imod syndere og spiser sammen med dem.« Men han fortalte dem denne lignelse: »Hvis en af jer har hundrede får og mister et af dem, lader han så ikke de nioghalvfems blive i ødemarken og går ud efter det, han har mistet, indtil han finder det? Og når han har fundet det, lægger han det glad på sine skuldre, og når han kommer hjem, kalder han sine venner og naboer sammen og siger til dem: Glæd jer med mig, for jeg har fundet det får, jeg havde mistet. Jeg siger jer: Sådan bliver der større glæde i himlen over én synder, der omvender sig, end over nioghalvfems retfærdige, som ikke har brug for omvendelse.
    Eller hvis en kvinde har ti drakmer og taber én af dem, tænder hun så ikke et lys og fejer i huset og leder ivrigt, lige til hun finder den? Og når hun har fundet den, kalder hun sine veninder og nabokoner sammen og siger: Glæd jer med mig, for jeg har fundet den drakme, jeg havde tabt. Sådan, siger jeg jer, bliver der glæde hos Guds engle over én synder, som omvender sig.«

10
  • Lørdag i 31.alm. uge I

    Lørdag i 31.alm. uge I

    Hele dagen
    10/11/2023


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække I


    Fredag i 31. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Leo den Store, pave og kirkelærer († 461) (m)


    Læsning Rom 15,14-21

    Mine brødre, jeg tvivler ikke på, at I er fulde af godhed og fornøden indsigt, så I også kan vejlede hinanden. Alligevel har jeg, til dels ret dristigt, skrevet til jer for at påminde jer i kraft af den nåde, som Gud har givet mig: at være Kristi Jesu tjener blandt folkeslagene, præst for Guds evangelium, så at folkeslagene kan blive et kærkomment offer, helliget ved Helligånden. Derfor kan jeg have min stolthed i Kristus Jesus over for Gud. For jeg vil ikke driste mig til at tale om andet end det, som Kristus har gjort gennem mig for at føre folkeslagene til lydighed, i ord og gerning, ved kraften i tegn og undere, ved Guds ånds kraft. Så har jeg da fuldført forkyndelsen af evangeliet om Kristus fra Jerusalem og vejen rundt helt til Illyrien. Blot har jeg sat en ære i kun at forkynde evangeliet dér, hvor Kristi navn ikke tidligere har lydt, for ikke at bygge, hvor andre har lagt grunden, men — som der står skrevet —
    de, som ikke har fået fortalt om ham, skal se,
    og de, som ikke har hørt, skal indse.

    Vekselsang Sl 98,1.2-3ab.3cd-4

    R. Herren har åbenbaret sin retfærdighed for folkenes øjne.

    Syng en ny sang for Herren,
    for han har udført undere;
    hans højre hånd og hellige arm
    har skaffet ham sejr.

    Herren har kundgjort sin frelse,
    for folkenes øjne
    har han åbenbaret sin retfærdighed.
    Han har husket på sin godhed
    og sin trofasthed mod Israels hus.

    Hele den vide jord har set
    vor Guds frelse.
    Bryd ud i fryderåb for Herren, hele jorden,
    bryd ud i jubel og lovsang!

    Akklamation til Evangeliet 1 Joh 2,5

    Halleluja!
    Den, der holder fast ved Guds ord,
    i ham er Guds kærlighed i sandhed fuldendt.

    Evangelium Luk 16,1- 8

    Jesus sagde til disciplene: »Der var en rig mand, som havde en godsforvalter; om ham fik han underhånden at vide, at han ødslede hans ejendom bort. Så tilkaldte han forvalteren og spurgte: Hvad er det, jeg hører om dig? Aflæg regnskab for din forvaltning, for du kan ikke længere være forvalter. Men forvalteren spurgte sig selv: Hvad skal jeg gøre, nu da min herre tager min stilling fra mig? Grave har jeg ikke kræfter til, tigge skammer jeg mig ved. Nu ved jeg, hvad jeg vil gøre, for at folk skal tage imod mig i deres huse, når jeg bliver sat fra bestillingen. Han kaldte så sin herres skyldnere til sig én for én og spurgte den første: Hvor meget skylder du min herre? Hundrede ankre olie, svarede han. Forvalteren sagde: Her er dit gældsbevis, sæt dig straks ned og skriv halvtreds! Derefter spurgte han en anden: Og du, hvor meget skylder du? Hundrede tønder hvede, svarede han. Til ham sagde forvalteren: Her er dit gældsbevis, skriv firs!«
    Og Herren roste den uærlige forvalter, fordi han havde handlet klogt. For denne verdens børn handler langt klogere over for deres egne, end lysets børn gør.

11
  • Lørdag i 31.alm. uge I

    Lørdag i 31.alm. uge I

    Hele dagen
    11/11/2023


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække I


    Lørdag i 31. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Martin af Tours, biskop, († 397) (m)


    Læsning Rom 16,3-9. 16. 22-27

    Hils Priska og Akvila, mine medarbejdere i Kristus Jesus. De har vovet halsen for at redde mit liv, og ikke alene jeg, men også alle hedningemenighederne takker dem. Hils også menigheden i deres hus. Hils min kære Epainetos, provinsen Asiens førstegrøde til Kristus. Hils Maria, som har gjort et stort arbejde for jer. Hils Andronikos og Junias, mine landsmænd og medfanger. De nyder megen anseelse blandt apostlene, og de har tilmed været i Kristus før mig. Hils Ampliatus, min kære broder i Herren. Hils Urbanus, vores medarbejder i Kristus, og min kære Stakys.
    Hils hinanden med helligt kys. Alle Kristi menigheder hilser jer.
    Jeg, Tertius, som har nedskrevet dette brev, hilser jer i Herrens navn. Hilsen fra Gajus, min og hele menighedens vært. Hilsen fra Erastos, byens regnskabsfører, og fra vor broder Kvartus. Vor Herre Jesu Kristi nåde være med jer alle! Amen.
    Ham, som formår at styrke jer med mit evangelium og Jesu Kristi budskab, med åbenbaringen af den hemmelighed, der har været hyllet i tavshed i evige tider, men som nu er bragt for dagen og gennem profetiske skrifter på den evige Guds befaling gjort kendt for alle folkeslag for at føre dem til troslydighed — ham, den eneste, vise Gud være ære ved Jesus Kristus til evig tid! Amen.

    Vekselsang Sl 145,2-3.4-5.10-11

    R. Jeg vil altid prise dit navn, min Gud og min Konge.

    Hver dag vil jeg prise dig,
    jeg vil lovprise dit navn for evigt og altid.
    Herren er stor og højt lovprist,
    ingen kan udforske hans storhed.

    Slægt efter slægt lovsynger dine gerninger
    og fortæller om din vælde.
    Om din højheds herlige pragt taler de,
    jeg vil synge om dine undere.

    Alle dine skabninger, Herre, takker dig,
    dine fromme priser dig.
    De fortæller om dit herlige kongedømme
    og taler om din styrke.

    Akklamation til Evangeliet 2 Kor 8,9

    Halleluja!
    Vor Herre Jesus Kristus blev fattig for jeres skyld ,
    skønt han var rig, for at I kan blive rige ved hans fattigdom.

    Evangelium Luk 16,9- 15

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Jeg siger jer: Skaf jer venner ved hjælp af den uærlige mammon, for at de, når den slipper op, kan tage imod jer i de evige boliger. Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig i det små, er også uærlig i det store. Hvis I altså ikke har været tro med uærlig mammon, hvem vil så betro jer noget, som er af sand værdi? Og hvis I ikke har været tro med andres ejendom, hvem vil så give jer noget at eje selv? Ingen slave kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon.«
    Alt det hørte de pengeglade farisæere, og de gjorde nar af ham. Da sagde han til dem: »I stiller jer an som retfærdige over for mennesker, men Gud kender jeres hjerte. For det, som sættes højt af mennesker, er afskyeligt i Guds øjne.

12
  • LATERANKIRKENS INDVIELSE (h)

    LATERANKIRKENS INDVIELSE (h)

    Hele dagen
    12/11/2023


    LATERANKIRKENS INDVIELSE (h)
    Pavens dag
    Kollekt af Peterspenge


    1. Læsning Ez 47,1- 2.8- 9.12

    Han førte mig tilbage til templets dør; der vældede vand ud under templets tærskel imod øst; for templet vendte mod øst, og vandet løb ned mod syd langs med templet syd for alteret. Så førte han mig ud gennem nordporten, og udenfor førte han mig rundt til østporten, og dér rislede vandet frem fra sydsiden.

    Han sagde til mig: »Dette vand løber ud i landskabet mod øst og ned i Araba-lavningen, og det når til havet med det bittersalte vand, så vandet bliver sundt. Alle levende væsener, som vrimler, skal kunne leve overalt, hvor strømmene kommer, og der skal være en mængde fisk; for når dette vand kommer derhen, bliver vandet sundt, og overalt, hvor strømmen kommer, bliver der liv.

    På begge bredder af strømmen vokser alle slags frugttræer, hvis blade ikke visner, og hvis frugt ikke slipper op; de bærer nye frugter hver måned, for vandet til dem kommer fra helligdommen. Deres frugter tjener til føde, og deres blade til lægedom.«

    Vekselsang Sl 46,2- 3.5- 6.8- 9

    R. Flodløb glæder Guds by,
    den Højestes hellige bolig.

    Gud er vor tilflugt og styrke,
    altid at finde som hjælp i trængsler.
    Derfor frygter vi ikke, når jorden skælver
    og bjergene vakler i havets dyb,

    Flodløb glæder Guds by,
    den Højestes hellige bolig.
    Gud er i dens midte, den rokkes ikke,
    Gud bringer den hjælp ved daggry.

    Hærskarers Herre er med os,
    Jakobs Gud er vor borg.
    Kom og se Herrens gerninger,
    de ødelæggelser, han har voldt på jorden.

    2. Læsning 1 Kor 3,9c- 11.16- 17

    I er Guds mark, Guds bygning.

    Efter den nåde, der var givet mig af Gud, har jeg som en kyndig bygmester lagt grundvolden, men en anden bygger videre på den. Enhver bør se til, hvordan han bygger. For ingen kan lægge en anden grundvold end den, der er lagt, Jesus Kristus.

    Ved I ikke, at I er Guds tempel, og at Guds ånd bor i jer? Hvis nogen ødelægger Guds tempel, skal Gud ødelægge ham. For Guds tempel er helligt, og det tempel er I.

    Akklamation til Evangeliet 2 Krøn. 7,16

    Halleluja!
    Jeg har udvalgt og helliget dette hus,
    for at mit navn kan være dér til evig tid, siger Herren.

    Evangelium Joh 2,13- 22

    Jødernes påske nærmede sig, og Jesus drog op til Jerusalem. På tempelpladsen så han dem, der solgte okser, får og duer, og dem, der sad og vekslede penge. Han lavede en pisk af reb og jog dem alle ud fra tempelpladsen, også fårene og okserne. Han spredte vekselerernes mønter og væltede deres borde. Til dem, der solgte duer, sagde han: »Få det væk herfra! Brug ikke min faders hus som markedsplads!« Hans disciple kom i tanker om, at der står skrevet: »Nidkærhed for dit hus skal fortære mig.«

    Jøderne sagde da til ham: »Hvilket tegn viser du os, siden du gør dette?« Jesus svarede dem: »Riv dette tempel ned, og jeg vil rejse det igen på tre dage.« Da sagde jøderne: »Dette tempel er der bygget på i 46 år, og så vil du rejse det igen på tre dage?« Men det tempel, han talte om, var hans legeme. Da han siden var opstået fra de døde, kom hans disciple i tanker om, at han havde sagt dette, og de troede Skriften og det ord, Jesus havde sagt.

13
  • Mandag i 32.alm. I

    Mandag i 32.alm. I

    Hele dagen
    13/11/2023


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække I


    Mandag i 32. alm. uge (IV Ps)
    Helgener:


    Læsning Visd 1,1-7

    I skal elske retfærdighed, I jordens dommere,
    tænk klogt og retsindigt om Herren,
    og søg ham med oprigtigt hjerte.
    For han lader sig finde af dem, der ikke udæsker ham,
    han giver sig til kende for dem, der ikke nærer mistillid til ham.
    Uredelige tanker skiller jo mennesker fra Gud,
    hans magt afslører de uforstandige, når de sætter den på prøve.
    For visdommen tager ikke ind hos en snu og listig sjæl,
    ej heller tager den bolig i en lastefuld krop.
    Lærdommens hellige ånd skyr falskhed,
    den trækker sig bort fra uforstandige tanker
    og viser sit sande væsen, når uretten rykker nær.
    Visdommen er en menneskekærlig ånd,
    den lader ikke gudsbespotteren ustraffet for det, der kommer over hans læber;
    for Gud kan bevidne, hvad hans indre rummer,
    ser klart hans hjerte
    og lytter til hans tunge.
    Herrens ånd fylder jo hele verden;
    da den holder alting sammen, har den kundskab om alt, hvad der siges.

    Vekselsang Sl 139,1-3.4-6.7-8.9-10

    R. Led mig ad evigheds vej!

    Herre, du ransager mig og kender mig.
    Du ved, om jeg sidder eller står,
    på lang afstand er du klar over min tanke;
    du har rede på, om jeg går eller ligger,
    alle mine veje er du fortrolig med.

    Før ordet bliver til på min tunge,
    kender du det fuldt ud, Herre;
    bagfra og forfra indeslutter du mig,
    og du lægger din hånd på mig.
    Det er for underfuldt til, at jeg forstår det,
    det er så ophøjet, at jeg ikke fatter det.

    Hvor skulle jeg søge hen fra din ånd?
    Hvor skulle jeg flygte hen fra dit ansigt?
    Stiger jeg op til himlen, er du dér,
    lægger jeg mig i dødsriget, er du dér.

    Låner jeg morgenrødens vinger
    og slår mig ned, hvor havet ender,
    så leder din hånd mig også dér,
    din højre hånd holder mig fast.

    Akklamation til Evangeliet Fil 2,15-16

    Halleluja!
    I skal strål som himmellys i verden
    og holde fast ved livets ord.

    Evangelium Luk 17,1- 6

    Jesus sagde til sine disciple: »Det kan ikke undgås, at der kommer fald, men ve den, der bliver årsag til det. Det var bedre for ham at have en møllesten hængt om halsen og være kastet i havet, end at han bringer én af disse små til fald. Tag jer i agt! Hvis din broder forsynder sig, så sæt ham i rette, og hvis han angrer, så tilgiv ham. Selv om han forsynder sig mod dig syv gange om dagen og syv gange vender tilbage til dig og siger: Jeg angrer det, jeg gjorde! så tilgiv ham.«
    Apostlene sagde til Herren: »Giv os en større tro!« Herren svarede: »Havde I en tro som et sennepsfrø, kunne I sige til dette morbærtræ: Ryk dig op med rode, og plant dig i havet! og det ville adlyde jer.

14
  • Tirsdag i 32.alm. uge I

    Tirsdag i 32.alm. uge I

    Hele dagen
    14/11/2023


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække I


    Tirsdag i 32. alm. uge (IV Ps)
    Helgener:


    Læsning Visd 2,23 – 3,9

    Gud skabte mennesket til uforgængelighed
    og gjorde det til et billede af hans eget væsen;
    men ved djævelens misundelse kom døden ind i verden,
    og de, som har lod og del med ham, får den at føle.
    De retfærdiges sjæle er i Guds hånd,
    ingen pine skal nogensinde nå dem.
    For de uforstandige så det ud, som var de døde,
    deres endeligt blev betragtet som en ulykke
    og deres bortgang fra os som udslettelse;
    men de er i fred.
    For selv om de for mennesker at se bliver straffet,
    er deres håb om udødelighed ikke tomt.
    De er blevet tugtet lidt, men vil dog møde store velgerninger;
    for Gud har sat dem på prøve
    og fundet, at de er ham værd.
    Som guld i en smelteovn har han prøvet dem
    og taget mod dem som et brændoffer.
    Den dag han retter blikket mod dem, lyser de op
    og danser som gnister i det tørre strå;
    de skal dømme hedninger og herske over folkeslag,
    og Herren skal være deres konge i al evighed.
    De, der stoler på ham, skal forstå sandheden,
    og de, der er tro i kærlighed, skal blive hos ham;
    for han viser nåde og barmhjertighed mod sine fromme
    og retter blikket mod sine udvalgte.

    Vekselsang Sl 34,2-3.16-17.18-19

    R. Jeg vil prise Herren til alle tider.

    Jeg vil prise Herren til alle tider,
    min mund skal altid lovsynge ham.
    Jeg fryder mig over Herren,
    de ydmyge hører det med glæde.

    Herrens øjne hviler på de retfærdige,
    hans ører hører deres råb om hjælp.
    Herrens ansigt er vendt mod dem, der øver ondt,
    han vil udslette deres navn på jorden.

    Når de retfærdige skriger, hører Herren dem,
    og han befrier dem fra alle deres trængsler.
    Herren er nær ved dem, hvis hjerte er knust,
    han frelser dem, hvis ånd er sønderbrudt.

    Akklamation til Evangeliet Joh 14,23

    Halleluja!
    Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord,
    og min fader vil elske ham,
    og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham.

    Evangelium Luk 17,7- 10

    Jesus sagde til sine disciple: »Hvis en af jer har en tjener, som pløjer eller er hyrde, vil han så sige til ham, når han kommer hjem fra marken: Kom straks og sæt dig til bords? Vil han ikke tværtimod sige: Lav mad til mig og bind kjortlen op om dig og vart mig op, mens jeg spiser og drikker; bagefter kan du selv spise og drikke. Mon han takker tjeneren, fordi han gjorde det, han har fået besked på? Således også I: Når I har gjort alt det, I har fået besked på, skal I sige: Vi er unyttige tjenere, vi har kun gjort, hvad vi skulle gøre.«

15
  • Onsdag i 32.alm. uge I

    Onsdag i 32.alm. uge I

    Hele dagen
    15/11/2023


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække I


    Onsdag i 32. alm. uge (IV Ps)
    Helgener: Albert den Store, biskop og kirkelærer († 1280)


    Læsning Visd 6,1-11

    Hør, I konger, vær kloge,
    tag ved lære, I dommere over den vide jord;
    lyt til mig, I som hersker over mængden
    og stolt regerer over mange folkeslag;
    for herskermagten blev givet jer af Herren,
    herredømmet fik I af den Højeste;
    han vil undersøge jeres gerninger og granske jeres beslutninger.
    For skønt I er tjenere i hans rige, har I ikke dømt ret;
    I har ikke overholdt loven,
    ikke levet efter Guds vilje.
    Frygtindgydende vil han komme over jer i et nu,
    for dommen bliver hård over de højtstående.
    Den ringe kan få tilgivelse i barmhjertighed,
    men de mægtige vil blive holdt fuldt ud ansvarlige;
    for han, der hersker over alle, giver ikke efter for nogen,
    og ingen storhed gør indtryk på ham.
    Han har selv skabt både store og små,
    og hans omsorg er den samme for alle,
    men de mægtige står foran en streng undersøgelse.
    Derfor er mine ord rettet til jer, I magthavere,
    for at I kan lære visdom og undgå overtrædelser.
    De, som fromt har holdt den hellige lov, skal selv regnes for hellige,
    og de, som er oplært i den, skal blive forsvaret i dommen.
    Tragt derfor efter mine ord,
    tørst efter dem, så vil I blive belært!

    Vekselsang Sl 82,3-4.6-7

    R. Rejs dig, Gud, hold dom over jorden.

    Skaf de svage og faderløse deres ret,
    frikend de hjælpeløse og arme,
    udfri de svage og fattige,
    red dem fra de ugudeliges magt!

    Jeg har sagt: I er guder,
    I er alle sønner af den Højeste.
    Dog skal I dø som mennesker,
    og I skal falde som en af stormændene.

    Akklamation til Evangeliet 1 Thess 5,18

    Halleluja!
    Sig tak under alle forhold;
    for dette er Guds vilje med jer i Kristus Jesus.

    Evangelium Luk 17,11- 19

    Under sin vandring mod Jerusalem fulgte han grænsen mellem Samaria og Galilæa. Da han var på vej ind i en landsby, mødte han ti spedalske; de blev stående langt fra ham og råbte: »Jesus, Mester, forbarm dig over os!« Da han så dem, sagde han: »Gå hen og bliv undersøgt af præsterne!« Og mens de var på vej derhen, blev de rene. Men én af dem vendte tilbage, da han så, at han var blevet helbredt. Han priste Gud med høj røst og kastede sig på sit ansigt for Jesu fødder og takkede ham; og det var en samaritaner. Jesus spurgte: »Var der ikke ti, der blev rene? Hvor er de ni? Er det kun denne fremmede, der er vendt tilbage for at give Gud æren?« Og han sagde til ham: »Stå op og gå herfra! Din tro har frelst dig.«

16
  • Torsdag i 32.alm. uge I

    Torsdag i 32.alm. uge I

    Hele dagen
    16/11/2023


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække I


    Torsdag i 32. alm. uge (IV Ps)
    Helgener: Margrethe af Skotland († 1093)
    —————Gertrud, jomfru (†1302)


    Læsning Visd 7,22b–8,1

    I visdommen bor der en ånd, som er forstandig, hellig,
    den eneste af sin slags, men med mange former;
    den er fin, letbevægelig, klar, uplettet,
    tydelig, ukrænkelig, elsker det gode, er skarpsindig,
    uimodståelig, gør vel, er menneskekærlig,
    fast, urokkelig og ubekymret;
    den formår alt og ser alt,
    og den gennemtrænger alle andre ånder,
    som selv er forstandige, rene og uendelig fine og lette.
    For visdommen er det mest bevægelige af alt, der bevæger sig,
    på grund af sin renhed kan hun komme ind og gennemtrænge alt;
    for visdommen er et pust af Guds kraft,
    en ren og klar udstrømning af den Almægtiges herlighed,
    derfor kan intet urent bane sig vej til hende.
    Visdommen er en glans af det evige lys,
    et pletfrit spejl, der viser Guds virken,
    et billede af hans godhed.
    Skønt hun kun er én, formår hun alt,
    skønt hun hviler i sig selv, gør hun alting nyt;
    i slægt efter slægt flytter hun ind hos fromme sjæle
    og gør dem rede til at være Guds venner og profeter,
    da Gud kun elsker den, der bor sammen med visdommen.
    For hun er skønnere end solen
    og overgår ethvert stjernebillede;
    sammenlignet med solens lys fremtræder hun som den mest strålende,
    for solens lys følges af natten,
    men ondskaben kan ikke få magt over visdommen.
    Hun strækker sig gennem verden fra ende til anden med magt,
    og hun styrer alting godt.

    Vekselsang Sl 119,89.90.91.130.135.175

    R. I evighed, Herre, står dit ord fast.

    I evighed, Herre,
    står dit ord fast i himlen,

    din trofasthed varer i slægt efter slægt.
    Du grundfæstede jorden, så den stod fast.

    Dine bud består endnu i dag,
    for alle ting må tjene dig.

    Dine ord giver lys, når de åbner sig,
    og giver de uerfarne forstand.

    Lad dit ansigt lyse over din tjener,
    og lær mig dine lovbud!

    Gid jeg må leve og lovprise dig,
    gid dine bud må være mig til hjælp!

    Akklamation til Evangeliet Joh 15,5

    Halleluja!
    Jeg er vintræet, I er grenene – siger Herren.
    Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt.

    Evangelium Luk 17,20- 25

    Da farisæerne spurgte Jesus, hvornår Guds rige kommer, svarede han: »Guds rige kommer ikke, så man kan iagttage det; man vil heller ikke kunne sige: Se, her er det! eller: Se dér! For Guds rige er midt iblandt jer.«
    Men han sagde til disciplene: »Der skal komme dage, da I vil længes efter at se blot én af Menneskesønnens dage, men I skal ikke se den. Man vil sige til jer: Se, dér er han! eller: Se her! Men gå ikke derhen, og følg ikke efter. For som lynet lyser fra den ene ende af himlen til den anden, når det lyner, sådan skal Menneskesønnen vise sig på sin dag. Men først skal han lide meget og forkastes af denne slægt.«

17
  • Fredag i 32.alm. uge I

    Fredag i 32.alm. uge I

    Hele dagen
    17/11/2023


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække I


    Fredag i 32. alm. uge (IV Ps)
    Helgener: Elisabeth af Ungarn, ordenssøster († 1231) (m)


    Læsning Visd 13,1-9

    Aldeles tomme var jo alle de mennesker, som ikke vidste noget om Gud, og som ikke ud fra de gode ting, de kunne se, var i stand til at erkende »ham, som er«, og som ikke lærte bygmesteren at kende ved at iagttage hans værker, men mente, at ilden eller vinden eller den flygtige luft eller stjernekredsen eller det brusende vand eller lysene på himlen er de guder, der styrer verden. Hvis det var af glæde over disse tings skønhed, at de havde opfattet dem som guder, så burde de have indset, hvor meget bedre end tingene deres hersker er; for han, der er ophav til deres skønhed, er også den, der har skabt dem. Og hvis de var slået af undren over deres magt og virkekraft, så burde de deraf have forstået, hvor meget mægtigere deres skaber er; for frem af storheden og skønheden i det skabte træder billedet af dets ophavsmand. Men alligevel er det kun en svag misbilligelse, der kan rettes mod disse mennesker, for det er vel sådan, at de farer vild, mens de søger efter Gud og gerne vil finde ham. De er jo optaget af at udforske hans værker, og de bliver overbevist af det, de ser, fordi det er så skønt. På den anden side kan de heller ikke helt undskyldes, for når de nu var i stand til at erkende så meget, at de kunne danne sig en mening om verden, hvorfor har de så ikke for længst fundet frem til herskeren over alt dette?

    Vekselsang Sl 19,2-3.4-5

    R. Himlen fortæller om Guds herlighed.

    Himlen fortæller om Guds herlighed,
    hvælvingen beretter om hans hænders værk;
    dag forkynder det til dag,
    nat kundgør det til nat.

    Der lyder ingen ord, ingen tale,
    uden at deres røst høres;
    deres røst når ud over hele jorden,
    deres ord til verdens ende.

    Akklamation til Evangeliet Luk 21,28

    Halleluja!
    Ret jer op og løft jeres hoved,
    for jeres forløsning nærmer sig.

    Evangelium Luk 17,26- 35.37

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Som det var i Noas dage, sådan skal det også være i Menneskesønnens dage: De spiste og drak, giftede sig og blev bortgiftet lige til den dag, da Noa gik ind i arken, og syndfloden kom og udslettede dem alle. Eller som i Lots dage: De spiste og drak, købte og solgte, plantede og byggede; men den dag, da Lot forlod Sodoma, regnede ild og svovl ned fra himlen og udslettede dem alle. På samme måde skal det være den dag, da Menneskesønnen åbenbares. Den, som den dag er oppe på taget og har sine ting nede i huset, skal ikke gå ned og hente dem, og lige så lidt skal den, der er ude på marken, vende hjem igen. Husk på Lots hustru! Den, der søger at redde sit liv, skal miste det, men den, der mister det, skal vinde det. Jeg siger jer: Den nat skal to mænd ligge på samme seng; den ene skal tages med, og den anden lades tilbage. To kvinder skal male på den samme kværn; den ene skal tages med, og den anden lades tilbage.« Disciplene spurgte ham: »Hvor, Herre?« Han svarede dem: »Hvor ådslet er, dér vil også gribbene flokkes.«

18
  • Lørdag i 32.alm. uge I

    Lørdag i 32.alm. uge I

    Hele dagen
    18/11/2023


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække I


    Lørdag i 32. alm. uge (IV Ps)
    Helgener: Peters- og Pauls kirkernes indvielse
    Hvis Peter- og Pauls basilikaernes indvielse fejres:
    Egne læsninger


    Læsning Visd 18,14-16; 19,6-9

    Da dyb stilhed herskede overalt, og natten i sit hastige løb var halvt til ende, sprang dit almægtige ord fra himlens kongetrone som en barsk kriger, bevæbnet med din ubønhørlige befalings skarpe sværd, midt ind i det fortabte land. Dér gjorde han holdt og fyldte alt med død; han stod på jorden, men rakte dog til himlen. For hele skabningen blev omformet i sin natur og adlød dine befalinger, for at dine børn kunne blive beskyttet og være i god behold. Man så, at skyen overskyggede lejren, og det tørre land dukkede op af det, der før var vand; af det røde hav kom en vej uden hindringer, en slette med frodigt græs af de vilde bølger. Dér gik de over, hele det folk, som var beskyttet af din hånd, og som havde fået overvældende undere at se. De færdedes jo som heste på græs og sprang rundt som lam, og de lovpriste dig, Herre, som havde udfriet dem.

    Vekselsang Sl 105,2-3.36-37.42-43

    R. Husk de undere, Herren gjorde.

    Eller:

    Halleluja!

    Syng for ham, lovsyng ham,
    syng om alle hans undere!
    Fryd jer over hans hellige navn,
    de, der søger Herren, skal glæde sig.

    Han dræbte alle førstefødte i landet,
    hele førstefrugten af deres manddom.
    Så førte han dem ud med sølv og guld,
    ingen i hans stammer snublede.

    Fordi han huskede sit hellige løfte
    til sin tjener Abraham,
    lod han sit folk drage ud med fryd,
    sine udvalgte drage ud under jubel.

    Akklamation til Evangeliet 2 Thess 2,14

    Halleluja!
    Dertil kaldte Gud os ved vort evangelium,
    for at vi skulle opnå vor Herre Jesu Kristi herlighed.

    Evangelium Luk 18,1- 8

    På den tid lærte Jesus sine disciple og han fortalte dem en lignelse om, at de altid skulle bede og ikke blive trætte. Han sagde: »I en by var der en dommer, som ikke frygtede Gud og var ligeglad med mennesker. I samme by var der en enke, og hun kom gang på gang til ham og sagde: Hjælp mig til min ret over for min modpart! Længe ville han ikke, men til sidst sagde han til sig selv: Selv om jeg ikke frygter Gud og er ligeglad med mennesker, vil jeg dog hjælpe denne enke til hendes ret, fordi hun volder mig besvær; ellers ender det vel med, at hun kommer og slår mig i ansigtet.« Og Herren sagde: »Hør, hvad den uretfærdige dommer siger! Skulle Gud så ikke skaffe sine udvalgte deres ret, når de råber til ham dag og nat? Lader han dem vente? Jeg siger jer: Han vil skaffe dem ret, og det snart. Men når Menneskesønnen kommer, mon han så vil finde troen på jorden?«

19
  • 33. ALM. SØNDAG A

    33. ALM. SØNDAG A

    Hele dagen
    19/11/2023


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække I


    33. ALM. SØNDAG. (I Ps)
    Helgener:
    De fattiges søndag


    1. læsning Ordspr 31,10-13. 19-20. 30-31

    En dygtig kvinde, hvor findes hun?
    Hun er langt mere værd end perler.
    Hendes mand stoler på hende,
    det skorter ikke på udbytte.
    Hun handler godt imod ham, aldrig ondt,
    så længe hun lever.
    Hun sørger for uld og hør,
    ivrigt arbejder hendes hænder.
    Hendes hænder sætter rokken i gang,
    hendes fingre griber om tenen.
    Hun åbner sin hånd for den hjælpeløse,
    hun rækker hænderne frem mod den fattige
    Yndighed er bedrag, og skønhed er tomhed,
    men en kvinde, der frygter Herren, skal berømmes.
    Lad hende nyde frugten af sit arbejde,
    lad hendes gerninger berømme hende i portene.

    Vekselsang Sl 128,1-2.3.4-5

    R. Lykkelig hver den, der frygter Herren.

    Lykkelig hver den, der frygter Herren
    og vandrer ad hans veje.
    Hvad dine hænder frembringer, skal du selv nyde,
    lykkelig er du, det skal gå dig vel.
    Som en frugtbar vinstok
    er din hustru i dit hus.
    Som nyplantede oliventræer
    sidder dine sønner omkring dit bord.

    Ja, sådan velsignes den mand,
    der frygter Herren.

    Herren velsigne dig fra Zion,
    så du ser Jerusalems lykke,
    så længe du lever.

    2. læsning 1 Thess 5,1-6

    Brødre og søstre. Om tider og timer har I ikke brug for, brødre, at der kommer som en tyv om natten. Når folk siger: “Fred og ingen fare!” da er undergangen pludselig over dem som veerne over en, der skal føde, og de skal ikke undslippe. Men I, brødre, er ikke i mørke, så dagen skulle kunne overraske jer som en tyv. I er jo alle lysets børn og dagens børn. Vi tilhører ikke natten, og heller ikke mørket. Så skal vi da ikke sove som de andre, men være vågne og ædru.

    Akklamation til Evangeliet Joh 15,4.5b

    Halleluja!
    Bliv i mig, og jeg bliver i jer.
    Den, der bliver i mig, han bærer megen frugt.

    Evangelium Matt 25,14-30. I stedet for den længere læsning kan den korte anvendes.

    Jesus fortalte sine disciple følgende lignelse:
    “Med Himmeriget er det som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver efter hans evne; så rejste han. Den, der havde fået de fem talenter, gik straks hen og handlede med dem og tjente fem til. Ligeledes tjente han med de to talenter to til. Men den, der havde fået én talent, gik hen og gravede et hul i jorden og gemte sin herres penge. Lang tid efter kommer disse tjeneres herre tilbage og gør regnskab med dem. Den, der havde fået de fem talenter, kom og lagde andre fem talenter på bordet og sagde: Herre, du betroede mig fem talenter; se, jeg har tjent fem talenter til. Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde! Også han med de to talenter kom og sagde: Herre, du betroede mig to talenter; se, jeg har tjent to talenter til. Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde! Så kom også han, som havde fået den ene talent, og han sagde: Herre, jeg kender dig som en hård mand, der høster, hvor du ikke har sået, og samler, hvor du ikke har spredt, og af frygt for dig gik jeg hen og gemte din talent i jorden. Se, her har du, hvad dit er. Men hans herre sagde til ham: Du dårlige og dovne tjener! Du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke har sået, og samler, hvor jeg ikke har spredt. Så burde du have betroet mine penge til vekselererne, så jeg havde fået mit igen med rente, når jeg kom tilbage. Tag derfor talenten fra ham og giv den til ham med de ti talenter. For enhver, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har. Og kast den uduelige tjener ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren.”


    * I stedet for foranstående længere læsning kan følgende korte anvendes:

    Jesus fortalte sine disciple følgende lignelse:
    “Med Himmeriget er det som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver efter hans evne; så rejste han. Lang tid efter kommer disse tjeneres herre tilbage og gør regnskab med dem. Den, der havde fået de fem talenter, kom og lagde andre fem talenter på bordet og sagde: Herre, du betroede mig fem talenter; se, jeg har tjent fem talenter til.” Hans herre sagde til ham: “Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde!”

20
  • Mandag i 33.alm. uge I

    Mandag i 33.alm. uge I

    Hele dagen
    20/11/2023


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække I


    Mandag i 33. alm. uge (I Ps)
    Helgener:


    Læsning 1 Makk 1,10-15.41-43.54-57.62-64

    Fra dem udgik der et syndigt rodskud, Antiokus Epifanes, kong Antiokus’ søn, som havde været gidsel i Rom. Han blev konge år 137 regnet fra det græske herredømmes begyndelse. På den tid fremstod der i Israel lovløse folk, og de forledte mange med ordene: »Kom, lad os slutte pagt med hedningerne omkring os, for efter at vi har udskilt os fra dem, har meget ondt ramt os.« Disse ord vandt bifald, og uden at tøve drog nogle af folket af sted til kongen, der gav dem lov til at følge hedenske ordninger. De byggede et idrætsanlæg i Jerusalem efter hedningernes skikke. De skaffede sig atter forhud og faldt fra den hellige pagt. De indlod sig med hedningerne og solgte sig til at gøre det onde.
    Da Antiokus så, at hans kongedømme var sikret, satte han sig for at blive konge også over Egypten, så han kunne være konge over begge riger.
    Kongen skrev til hele sit rige, at alle skulle være ét folk, og at enhver skulle opgive sine skikke. Alle hedningerne bøjede sig for kongens ord; også mange israelitter gik ind for hans gudsdyrkelse, ofrede til afguderne og vanhelligede sabbatten.
    Den femtende dag i måneden kislev år 145 lod han Ødelæggelsens Vederstyggelighed opføre på alteret, og de byggede afgudsaltre rundt omkring i byerne i Juda, og ved husdørene og på gaderne brændte de røgelse. Når de fandt lovens bøger, rev de dem i stykker og kastede dem på ilden. Hvis de fandt en pagtsbog hos nogen, eller hvis nogen efterlevede loven, medførte det efter kongens bestemmelse dødsstraf for dem.
    Men mange i Israel fandt mod og styrke hos sig selv til ikke at spise noget urent. De foretrak at dø frem for at gøre sig urene ved maden og vanhellige den hellige pagt. Og de led døden. En stor vrede hvilede tungt over Israel.

    Vekselsang Sl 119,53.61.134.150.155.158

    R. Hold mig i live, Herre,
    så skal jeg overholde de formaninger.

    Jeg er grebet af en glødende vrede over de ugudelige,
    der svigter din lov.

    Ugudeliges bånd snærer mig,
    men jeg glemmer ikke din lov.

    Fri mig fra menneskers undertrykkelse,
    så vil jeg holde dine forordninger.

    De, der jager efter skændsel, er nær,
    de er langt borte fra din lov.

    Frelsen er langt borte fra de ugudelige,
    for de søger ikke dine love.

    Jeg ser de troløse og væmmes,
    for de følger ikke dit ord.

    Akklamation til Evangeliet Joh 8,12

    Halleluja!
    Jeg er verdens lys, siger Herren.
    Den, der følger mig, skal have livets lys.

    Evangelium Luk 18,35- 43

    Da Jesus nærmede sig Jeriko, sad der en blind mand ved vejen og tiggede. Han hørte, at en skare kom forbi, og spurgte, hvad der var på færde. De fortalte ham: »Det er Jesus fra Nazaret, som kommer forbi.« Da råbte han: »Jesus, Davids søn, forbarm dig over mig!« De, som gik foran, truede ad ham for at få ham til at tie stille; men han råbte bare endnu højere: »Davids søn, forbarm dig over mig!« Og Jesus stod stille og befalede, at manden skulle føres hen til ham. Da han var kommet derhen, spurgte Jesus ham: »Hvad vil du have, at jeg skal gøre for dig?« Han svarede: »Herre, at jeg må kunne se.« Og Jesus sagde til ham: »Bliv seende, din tro har frelst dig.« Straks kunne han se, og han fulgte ham og priste Gud. Og hele folket så det og lovpriste Gud.

21
  • JOMFRU MARIAS FREMSTILLING I TEMPLET

    JOMFRU MARIAS FREMSTILLING I TEMPLET

    Hele dagen
    21/11/2023


    Helgener: Jomfru Marias fremstilling i templet (m)


    Læsning Zak. 2, 14 – 17

     Du skal juble og glæde dig, Zions datter,
    for nu kommer jeg
    og tager bolig hos dig,
    siger Herren.

     På den dag skal mange folkeslag slutte sig til Herren og være mit folk, og jeg tager bolig hos dig. Så vil du forstå, at Hærskarers Herre har sendt mig til dig.  Herren vil tage Juda i besiddelse som sin ejendom i det hellige land, og han vil udvælge Jerusalem på ny.

     Vær stille for Herren, alle mennesker!
    For han bryder op fra sin hellige bolig.

    Vekselsang Luk. 1, 46b-47. 48-49. 50-51. 52-53. 54-55

    R. Den Mægtige har gjort store ting mod mig;
    helligt er hans navn.

    eller:
    R. Salig er du, Jomfru Maria,
    som bar den evige Faders Søn.

    Min sjæl ophøjer Herren,
    og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!

     Han har set til sin ringe tjenerinde.
    For herefter skal alle slægter prise mig salig,
    thi den Mægtige har gjort store ting mod mig.
    Helligt er hans navn,

     og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham,
    varer i slægt efter slægt.
    Han har øvet vældige gerninger med sin arm,
    splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;

     han har styrtet de mægtige fra tronen,
    og han har ophøjet de ringe;
    sultende har han mættet med gode gaver,
    og rige har han sendt tomhændet bort.

     Han har taget sig af sin tjener Israel
    og husker på sin barmhjertighed
    – som han tilsagde vore fædre –
    mod Abraham og hans slægt til evig tid.

    Akklamation til evangeliet

    Halleluja, halleluja.
    Lykkelig er du, Jomfru Maria,
    og værdig til al lov og pris;
    thi af dig opgik retfærdighedens sol,
    Kristus, vor Gud.
    Halleluja, halleluja.

    Evangelium Matt 12.46-50

    Endnu mens Jesus talte til folkeskarerne, da stod hans mor og hans brødre udenfor og søgte at få ham i tale.  Og der var en, der sagde til ham: »Se, din mor og dine brødre står udenfor og vil tale med dig.« Men han svarede ham, der sagde det til ham: »Hvem er min mor, og hvem er mine brødre?«  Og han pegede på sine disciple og sagde: »Se, her er min mor og mine brødre.  For den, der gør min himmelske faders vilje, er min bror og søster og mor.«

22
  • Onsdag i 33.alm. I

    Onsdag i 33.alm. I

    Hele dagen
    22/11/2023


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække I


    Onsdag i 33. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Cæcilie, jomfru og martyr († 230)


    Læsning 2 Makk 7,1.20-31

    Syv brødre blev sammen med deres mor pågrebet, og kongen ville tvinge dem til at spise af det forbudte svinekød, idet de blev mishandlet med pisk og svøbe.
    Ganske særligt er moderen beundringsværdig og fortjener et smukt eftermæle. Hun så syv sønner blive henrettet på én og samme dag og bar det dog tappert, fordi hun havde sat sit håb til Herren. Opfyldt af ædle tanker og med sit kvindelige sind optændt af mandigt mod opmuntrede hun på det fædrene sprog hver enkelt af sønnerne og sagde til dem: »Jeg ved ikke, hvordan I blev til i mit skød. Jeg har heller ikke skænket jer liv og ånde eller sammenføjet de dele, I hver især består af. Nej, det er verdens skaber, der har dannet mennesket ved dets tilblivelse og har udtænkt alle tings tilblivelse. Han vil i sin barmhjertighed give jer både liv og ånde igen, fordi I nu agter jer selv ringe for hans loves skyld!«
    Antiokus fornemmede, at hun foragtede ham, og blev mistænksom ved det hånende i hendes tonefald. Han forsøgte derfor at overtale den yngste, der endnu var tilbage, og det ikke blot med ord, men han bekræftede også med eder, at han ville gøre sønnen både rig og lykkelig, gøre ham til Ven og betro ham høje embeder, hvis han ville afstå fra de fædrene skikke. Men da den unge mand ikke på nogen måde skænkede det opmærksomhed, kaldte kongen moderen til sig og tilskyndede hende til at rådgive drengen, så han kunne reddes. Da han havde tilskyndet hende ihærdigt, gik hun med til at forsøge at overtale sønnen. Men hun bøjede sig mod ham, hånede den hårde tyran og sagde disse ord på sit fædrene sprog: »Min søn! Vær barmhjertig mod mig, der har båret dig i ni måneder i mit skød, ammet dig i tre år, opfostret dig, sørget for dig og ledet dig frem til den alder, du har nået. Jeg beder dig, mit barn, betragt himlen og jorden, og se alt, hvad de rummer, så vil du forstå, at Gud ikke har skabt dette af noget værende, og at menneskenes slægt er blevet til på samme måde. Frygt ikke denne bøddel, men vis dig dine brødre værdig og gå villigt i døden; så vil jeg ved Guds barmhjertighed få dig tilbage sammen med dine brødre!«
    Næppe var hun færdig med at tale, før den unge mand sagde: »Hvad venter I på? Jeg adlyder ikke kongens bud, men det bud, der står i loven, vore fædre fik ved Moses. Men du, som har udtænkt al den ulykke, der har ramt hebræerne, skal aldrig undslippe Guds hånd.

    Vekselsang Sl 17,1.5-6.8bc & 15

    R. Jeg mættes ved synet af dig, når jeg vågner.

    Herre, hør en retfærdig sag!
    Lyt til min klage,
    hør på min bøn
    fra mine læber uden svig!

    Mine skridt styrede efter dine spor,
    mine fødder vaklede ikke.
    Jeg råber til dig, for du vil svare mig, Gud,
    vend dit øre mod mig, hør mine ord.

    Vogt mig som din øjesten,
    skjul mig i dine vingers skygge.
    I retfærdighed skal jeg skue dit ansigt,
    mættes ved synet af dig, når jeg vågner.

    Akklamation til Evangeliet Joh 15,16

    Halleluja!
    Jeg har udvalgt jer og sat jer til at gå ud
    og bære frugt
    og blive ved med at bære frugt, siger Herren.

    Evangelium Luk 19,11- 28

    På den tid fortalte Jesus disciplene en lignelse, fordi han var nær ved Jerusalem, og fordi de mente, at Guds rige straks ville komme til syne. Han sagde: »En mand af fornem slægt rejste til et land langt borte for at blive anerkendt som konge og derpå vende tilbage. Han kaldte ti af sine tjenere til sig, gav dem ti pund og sagde: Arbejd med dem, indtil jeg kommer tilbage. Men hans landsmænd hadede ham, og de lod udsendinge rejse efter ham for at sige: Vi vil ikke have den mand til konge over os. Da han så vendte tilbage efter at være blevet anerkendt som konge, lod han de tjenere, som han havde givet pengene, kalde til sig for at få at vide, hvad de havde tjent. Den første kom frem og sagde: Herre, dit pund har indbragt ti pund til. Da sagde han: Godt, du gode tjener, du har været tro i det små, derfor skal du have myndighed over ti byer. Den anden kom og sagde: Herre, dit pund har givet fem pund. Og til ham sagde han: Du skal have fem byer under dig. Så kom den næste og sagde: Herre, her er dit pund; jeg har haft det liggende i et tørklæde. Jeg var nemlig bange for dig, fordi du er en streng mand, som tager ud, hvad du ikke har sat ind, og høster, hvad du ikke har sået. Til ham sagde han: Efter dine egne ord vil jeg dømme dig, du dårlige tjener! Du vidste, at jeg er en streng mand, som tager ud, hvad jeg ikke har sat ind, og høster, hvad jeg ikke har sået. Hvorfor anbragte du da ikke mine penge i en bank? Så kunne jeg have fået dem igen med rente, når jeg kom tilbage. Og til sine folk sagde han: Tag pundet fra ham og giv det til ham med de ti. De sagde til ham: Herre, han har jo ti pund. Jeg siger jer: Enhver, som har, til ham skal der gives, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har. Men mine fjender dér, som ikke vil have mig til konge, før dem herhen og hug dem ned for mine øjne.«
    Efter at have sagt det gik han videre på sin vej op mod Jerusalem.

23
  • Torsdag i 33. alm. uge I

    Torsdag i 33. alm. uge I

    Hele dagen
    23/11/2023


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække I


    Torsdag i 33. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Clemens I, pave o martyr († 97)
    —————Columban, abbed († 615)


    1 Makk 2,15-29
    Kongens udsendinge, der skulle gennemtvinge frafaldet, kom til byen Modein, for at de også dér skulle bringe ofre, og mange israelitter kom hen til dem; også Mattathias og hans sønner mødte op. Kongens udsendinge tog til orde og sagde til Mattathias: »Du er en anset og betydningsfuld leder i denne by, og du har støtte af dine sønner og brødre. Træd du nu frem som den første, og udfør kongens befaling, sådan som alle folkene har gjort, også mændene i Juda og de, der er tilbage i Jerusalem, så skal også du og dine sønner blive Kongens Venner, og du og dine sønner vil blive hædret med sølv, guld og mange gaver.« Men Mattathias råbte med høj røst: »Om så alle folkene, der hører under kongens rige, adlyder ham og alle som én falder fra deres fædres gudsdyrkelse og vælger at rette sig efter hans bud, så vil jeg og mine sønner og brødre blive i vore fædres pagt. Gud forbyde, at vi skulle opgive loven og dens bud. Vi vil ikke rette os efter kongens befalinger, så vi på nogen som helst måde viger fra vores gudsdyrkelse.«

    Da han havde sagt dette, trådte en jødisk mand frem i alles påsyn for at ofre på afgudsalteret i Modein efter kongens befaling. Da Mattathias så det, blev han optændt af lidenskab og oprørt i sit indre. Opfyldt af retfærdig vrede fór han frem og huggede manden ned ved alteret. Samtidig dræbte han kongens mand, der skulle tvinge dem til at ofre, og han rev alteret ned. Han brændte af lidenskab for loven, som Pinehas havde gjort det over for Zimri, Salus søn. Derpå råbte Mattathias med høj røst ud over byen: »Enhver, som brænder af lidenskab for loven, og som holder fast ved pagten, skal følge mig!« Derpå flygtede han og hans sønner ud i bjergene og efterlod alt, hvad de ejede, i byen.

    Da drog mange, som længtes efter retfærdighed og ret, ud i ørkenen og slog sig ned dér

    Vekselsang Sl 50,1-2.5-6.14-15

    R. Den, der følger vejen,
    ham lader jeg se Guds frelse.

    Herren, gudernes Gud, taler,
    han kalder på jorden
    fra øst til vest.
    Fra Zion, skønhedens krone,
    træder Gud frem i stråleglans,

    Kald mine trofaste sammen hos mig,
    dem der har sluttet pagt med mig ved slagtoffer.
    Og himlen forkynder hans retfærdighed,
    for Gud selv er dommer.

    Du skal bringe takoffer til Gud
    og indfri dine løfter til den Højeste.
    Råb til mig på nødens dag,
    så vil jeg udfri dig, og du skal ære mig.

    Akklamation til Evangeliet Sl 95,8ab

    Halleluja!
    Gør ikke jeres hjerter hårde,
    men lyt til Herrens ord.

    Evangelium Luk 19,41-44

    Da Jesus kom nærmere Jerusalem og så byen, græd han over den og sagde: »Vidste blot også du på denne dag, hvad der tjener til din fred. Men nu er det skjult for dine øjne. For der skal komme dage over dig, da dine fjender skal kaste en vold op omkring dig, belejre dig og trænge ind på dig fra alle sider. De skal jævne dig med jorden og dine børn sammen med dig, og de skal ikke lade sten på sten tilbage i dig, fordi du ikke kendte din besøgelsestid.«

24
  • Fredag i 33.alm.uge I

    Fredag i 33.alm.uge I

    Hele dagen
    24/11/2023


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække I


    Fredag i 33. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Andreas Dung-Lac, præst, og lidelsesfæller, martyrer (†  1615) (m)


    Læsning 1 Makk 4,36-37.52-59

    Judas og hans brødre sagde: »Se, vore fjender er tilintetgjort. Lad os drage op for at rense helligdommen og indvi den på ny!« Hele hæren samledes, og de drog op til Zions bjerg. Den femogtyvende dag i den niende måned — det er måneden kislev — år 148, tidligt om morgenen, bragte de et offer, som loven foreskriver, på det nye brændofferalter, som de havde bygget. På den samme årstid og på den samme dag, som hedningerne havde vanhelliget det, blev det indviet med sange og spil på lyrer, citre og cymbler, og hele folket faldt ned på deres ansigt og tilbad og priste himlen, som havde ladet det lykkes for dem.
    De fejrede indvielsen af alteret i otte dage, bragte brændofre under stor glæde og bragte måltidsofre og takofre. De udsmykkede templets forside med guldkranse og små skjolde, fornyede porte og kamre og forsynede kamrene med døre. Der var stor glæde blandt folket, og den skam, hedningerne havde forvoldt, var fjernet.
    Judas og hans brødre og hele Israels menighed bestemte, at alterets indvielse skulle fejres hvert år på samme tid med fryd og glæde i otte dage fra den femogtyvende i måneden kislev.

    Vekselsang 1 Krøn 29,10.11abc.11d-12a. 12bcd

    R. Herre, vi lovpriser dit herlige navn.

    Lovet være du, Herre, vor fader Israels Gud,
    fra evighed til evighed.

    Din er storheden, magten, herligheden, glansen og pragten, Herre,
    ja alt i himlen og på jorden;

    dit er riget, Herre, og du er ophøjet som overhoved over alle.
    Rigdom og ære kommer fra dig,

    du hersker over alt, i din hånd er kraft og styrke,
    det står i din magt at give storhed og styrke til alle.

    Akklamation til Evangeliet Joh 10,27

    Halleluja!
    Mine får hører min røst, siger Herren;
    og jeg kender dem, og de følger mig.

    Evangelium Luk 19,45-48

    På den tid kom Jesus ind på tempelpladsen, og han gav sig til at jage dem ud, som drev handel dér, og han sagde til dem: »Der står skrevet: Mit hus skal være et bedehus. Men I har gjort det til en røverkule.«
    Han underviste hver dag på tempelpladsen. Ypperstepræsterne og de skriftkloge, ja, alle folkets ledere søgte at få ham ryddet af vejen; men de kunne ikke finde ud af, hvad de skulle gøre, for hele folket hang ved ham for at høre ham.

25
  • Niels Steensen

    Niels Steensen

    Hele dagen
    25/11/2023

     


    Niels Steensen, biskop († 1686)


    Læsning Sir 7,5- 15 eller 2 Tim 4,1-8   eller Kol 1,12-16a. 16c-20

    Stil dig ikke retfærdig an over for Herren,
    og spil ikke vís over for kongen.
    Stræb ikke efter at blive dommer;
    måske magter du ikke at fjerne uretten;
    måske ville du være bange for magthaveren
    og sætte en plet på din hæderlighed.
    Gør ikke uret mod byens folk,
    bring dig ikke i foragt hos de mange.
    Gentag ikke en synd,
    for du er skyldig allerede første gang.
    Sig ikke: »Gud den Højeste ser på mængden af mine gaver,
    og når jeg bærer dem frem for ham, tager han imod dem.«
    Vær ikke modløs, når du beder,
    og forsøm ikke at give almisse.
    Le ikke ad et menneske, der er fyldt af bitterhed,
    for der er en, der både ydmyger og ophøjer.
    Udtænk ikke løgn mod din broder,
    og gør det heller ikke mod din ven.
    Indlad dig aldrig på at lyve,
    for den vane kommer der intet godt ud af.
    Vær ikke snakkesalig i en forsamling af gamle,
    gentag ikke dine ord, når du beder.
    Foragt ikke besværligt arbejde,
    heller ikke agerbruget, der er skabt af den Højeste..

    Vekselsang Sl 139,1 & 6.13-14

    R. Jeg vil takke dig, Herre,
    fordi jeg er underfuldt skabt.

    Herre, du ransager mig og kender mig.
    Det er for underfuldt til, at jeg forstår det,
    det er så ophøjet, at jeg ikke fatter det.

    Det var dig, der dannede mine nyrer,
    du flettede mig sammen i min mors liv.
    Jeg takker dig, fordi jeg er underfuldt skabt,
    underfulde er dine gerninger,
    jeg ved det fuldt ud!

    Akklamation til Evangeliet Matt 6,33

    Halleluja!
    Søg først Guds rige og hans retfærdighed,
    så skal alt det andet gives jer i tilgift.

    Evangelium Matt 6,24- 33

    Jesus sagde til sine disciple: »Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon.
    Derfor siger jeg jer: Vær ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen. Er livet ikke mere end maden, og legemet mere end klæderne? Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de? Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? Og hvorfor bekymrer I jer for klæder? Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke. Men jeg siger jer: End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem. Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende? I må altså ikke være bekymrede og spørge: Hvordan får vi noget at spise og drikke? Eller: Hvordan får vi tøj på kroppen? Alt dette søger hedningerne jo efter, og jeres himmelske fader ved, at I trænger til alt dette. Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.«

    Læsning 2 Tim 4,1- 8

    Jeg indskærper dig for Guds ansigt og for Kristus Jesus, der skal dømme levende og døde, så sandt som han kommer synligt og opretter sit rige: Prædik ordet, stå frem i tide og utide, overbevis, irettesæt, forman, tålmodigt og med stadig undervisning! For der vil komme en tid, da folk ikke vil finde sig i den sunde lære, men skaffe sig lærere i massevis efter deres eget hoved, fordi det kildrer deres ører. De vil vende det døve øre til sandheden og slå sig på myter. Men du, hold altid hovedet koldt, bær dine lidelser, gør din gerning som evangelist og fuldfør din tjeneste!
    Mit blod skal snart udgydes, og tiden er inde, da jeg skal bryde op. Jeg har stridt den gode strid, fuldført løbet og bevaret troen. Nu har jeg retfærdighedens sejrskrans i vente, som Herren, den retfærdige dommer, på den dag vil give mig og ikke mig alene, men alle dem, som har glædet sig til hans tilsynekomst.

    Læsning Kol 1,12- 16a. 16c- 20

    Tak med glæde vor Fader, som har gjort jer duelige til at få del i de helliges arv i lyset. Han friede os ud af mørkets magt og flyttede os over i sin elskede søns rige; i ham har vi forløsningen, syndernes forladelse.
    Han er den usynlige Guds billede,
    al skabnings førstefødte.
    I ham blev alting skabt
    i himlene og på jorden.
    Ved ham og til ham er alting skabt.
    Han er forud for alt,
    og alt består ved ham.
    Han er hoved for legemet, kirken.
    Han er begyndelsen, den førstefødte af de døde, for at han i alle ting skulle være den første. For i ham besluttede hele guddomsfylden at tage bolig og ved ham at forsone alt med sig, på jorden som i himlene, ved at stifte fred ved hans blod på korset.

26
  • JESUS KRISTUS, UNIVERSETS KONGE A

    JESUS KRISTUS, UNIVERSETS KONGE A

    Hele dagen
    26/11/2023


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække I


    JESUS KRISTUS, UNIVERSETS KONGE A
    Helgener:


    1. læsning Ez 34,11-12. 15-17

    Så siger den Herre Herren:
    Jeg vil selv søge efter mine får og holde øje med dem. Som hyrden holder øje med sin hjord, når hans får er spredt rundt om ham, således vil jeg holde øje med mine får og udfri dem fra alle de steder, hvor de blev spredt på de mørke skyers og mulmets dag.

    Jeg vil selv vogte mine får og lade dem lejre sig, siger Gud Herren. De vildfarne vil jeg lede efter, de bortkomne vil jeg føre tilbage, de kvæstede vil jeg forbinde, de syge vil jeg styrke, de fede og stærke vil jeg passe på. Jeg vil vogte dem på rette måde.

    Dette siger Gud Herren: Mine får, jeg vil dømme dyrene imellem, både væddere og bukke.

    Vekselsang Sl 23,1-2a.2b-3.5.6

    R. Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød.

    Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød,
    han lader mig ligge i grønne enge.

    Han leder mig til det stille vand.
    Han giver mig kraft på ny,
    han leder mig ad rette stier
    for sit navns skyld.

    Du dækker bord for mig
    for øjnene af mine fjender.
    Du salver mit hoved med olie,
    mit bæger er fyldt til overflod.

    Godhed og troskab følger mig,
    så længe jeg lever,
    og jeg skal bo i Herrens hus
    alle mine dage.

    2. læsning 1 Kor 15,20-26. 28

    Brødre og søstre. Kristus er opstået fra de døde som førstegrøden af dem, der er sovet hen. Fordi døden kom ved et menneske, er også de dødes opstandelse kommet ved et menneske. For ligesom alle dør med Adam, skal også alle gøres levende med Kristus. Men hver til sin tid: Kristus som førstegrøden, dernæst, når han kommer, de, som hører Kristus til. Derefter kommer enden, når han har tilintetgjort al magt og myndighed og kraft og overgiver Riget til Gud Fader. For Kristus skal være konge, indtil Gud får lagt alle fjender under hans fødder; som den sidste fjende tilintetgøres døden. Og når så alt er underlagt ham, skal også Sønnen selv underlægge sig under ham, som har lagt alt under ham, for at Gud kan være alt i alle.

    Akklamation til Evangeliet Mk 11,10

    Halleluja!
    Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn!
    Velsignet være vor fader Davids rige, som kommer!

    Evangelium Matt 25,31-46

    Jesus sagde til sine disciple:

    “Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed og alle englene med ham, da skal han tage sæde på sin herligheds trone. Og alle folkeslagene skal samles foran ham, og han skal skille dem, som en hyrde skiller fårene fra bukkene; fårene skal han stille ved sin højre side og bukkene ved sin venstre. Da skal kongen sige til dem ved sin højre side: Kom, I som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt. For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig tøj, jeg var syg, og I tog jer af mig, jeg var i fængsel, og I besøgte mig. Da skal de retfærdige sige: Herre, hvornår så vi dig sulten og gav dig noget at spise, eller tørstig og gav dig noget at drikke? Hvornår så vi dig som en fremmed og tog imod dig eller så dig nøgen og gav dig tøj? Hvornår så vi dig syg eller i fængsel og besøgte dig? Og kongen vil svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig. Da skal han også sige til dem ved sin venstre side: Gå bort fra mig, I forbandede, til den evige ild, som er bestemt for Djævelen og hans engle.For jeg var sulten, og I gav mig ikke noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig ikke noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog ikke imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig ikke tøj, jeg var syg og i fængsel, og I så ikke til mig. Da skal også de sige til ham: Herre, hvornår så vi dig sulten eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i fængsel, uden at vi hjalp dig? Da skal han svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I ikke har gjort mod en af disse mindste, det har I heller ikke gjort mod mig! Og de skal gå bort til evig straf, men de retfærdige til evigt liv.”

27
  • Mandag i 34. alm. uge I

    Mandag i 34. alm. uge I

    Hele dagen
    27/11/2023


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække I


    Mandag i 34. alm. uge (II Ps)
    Helgener:


    Læsning Dan 1,1-6.8-20

    I Judas konge Jojakims tredje regeringsår drog babylonerkongen Nebukadnesar mod Jerusalem og belejrede den. Herren gav Judas konge Jojakim i hans magt, sammen med en del af karrene fra Guds hus, og han førte dem med til landet Sinear til sin guds hus. Karrene anbragte han i sin guds skatkammer.

    Kongen befalede sin hofchef, Ashpenaz, at udvælge nogle israelitter, dels fra kongeslægten, dels fra de fornemme familier, unge mænd uden legemsfejl, smukke, med indsigt i al slags visdom, med kundskab og forstand og med evner til at gøre tjeneste i kongens palads. Dem skulle han undervise i kaldæernes skrift og sprog. Kongen ville dagligt tildele dem mad og vin fra det kongelige taffel. De skulle oplæres i løbet af tre år, og derefter skulle de træde i kongens tjeneste. Blandt dem var judæerne Daniel, Hananja, Mishael og Azarja.Daniel satte sig for, at han ikke ville være uren ved mad og vin fra det kongelige taffel, og han bad hofchefen om, at han måtte undgå at blive uren. Gud lod Daniel finde velvilje og barmhjertighed hos hofchefen, men hofchefen sagde til Daniel: »Jeg frygter, at min herre kongen, som har tildelt jer mad og drikke, vil synes, at I ser dårligere ud end de andre unge mænd på jeres alder. Så bringer I mit liv i fare hos kongen.« Men Daniel sagde til den tilsynsmand, som hofchefen havde sat over Daniel, Hananja, Mishael og Azarja: »Sæt dine tjenere på en prøve! I ti dage skal vi kun have grønsager at spise og vand at drikke; derpå skal du sammenligne vores udseende med de unge mænd, der får deres mad fra det kongelige taffel. Så kan du gøre med os, efter hvad du får at se, herre.« Han føjede dem og lod dem komme på prøve i ti dage. Da de ti dage var gået, så de bedre ud og var mere velnærede end alle de unge mænd, der fik deres mad fra det kongelige taffel. Så holdt tilsynsmanden op med at bringe dem mad og vin fra taflet og gav dem grønsager i stedet for. Gud gav disse fire unge mænd forstand og indsigt i al slags skrift og visdom. Og Daniel forstod sig på alle slags syner og drømme.

    Da nu den tid var gået, som kongen havde fastsat, førte hofchefen de unge mænd frem for Nebukadnesar. Kongen talte med dem, og blandt dem alle fandtes der ingen som Daniel, Hananja, Mishael og Azarja. Så trådte de i kongens tjeneste. Hver gang kongen spurgte dem om noget, der krævede visdom og indsigt, opdagede han, at de var ti gange så dygtige som samtlige mirakelmagere og besværgere i hele hans kongerige.

    Vekselsang Dan 3,2.53.54.55.56

    Lovet være du, Herre, vore fædres Gud,
    R. lovprist og ophøjet til evig tid;

    lovet være dit hellige og herlige navn,
    R. højt lovprist og ophøjet til evig tid.

    Lovet være du i dit hellige og herlige tempel,
    R. højt lovsunget og æret til evig tid.

    Lovet være du, som tronende på keruber ser ned i dybet,
    R. lovprist og ophøjet til evig tid.

    Lovet være du på din kongetrone,
    R. højt lovsunget og ophøjet til evig tid.

    Lovet være du i himmelhvælvingen,
    R. lovsunget og æret til evig tid.

    Akklamation til Evangeliet Matt 24,42a. 44

    Halleluja!
    Våg og vær rede, for Menneskesønnen kommer i den time,
    I ikke venter det.

    Evangelium Luk 21,1- 4

    På den tid så Jesus op og fik øje på de rige, som lagde deres gaver i tempelblokken. Han så også en fattig enke lægge to småmønter i den, og han sagde: »Sandelig siger jeg jer: Denne fattige enke har givet mere end alle de andre. For de har alle lagt i af deres overflod, men hun har givet af sin fattigdom, alt det, hun havde at leve af.«

     

     

28
  • Tirsdag i 34.alm. uge I

    Tirsdag i 34.alm. uge I

    Hele dagen
    28/11/2023


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække I


    Tirsdag i 34. alm. uge (II Ps)
    Helgener:


    Læsning Dan 2,31-45

    »Du så en mægtig billedstøtte, konge; den var stor, og dens pragt var overvældende, som den stod foran dig; den var frygtindgydende at se på. Billedstøttens hoved var af fint guld, dens bryst og arme var af sølv, dens mave og hofter af kobber, dens ben af jern, og dens fødder dels af jern, dels af ler. Mens du så på den, blev en sten revet løs, men ikke ved menneskehånd; den ramte billedstøttens fødder af jern og ler og knuste dem. Derefter knustes på én gang jernet, leret, kobberet, sølvet og guldet; det blev ført bort af vinden som avner på en tærskeplads om sommeren og var sporløst forsvundet. Men stenen, der ramte billedstøtten, blev til et stort bjerg, der fyldte hele jorden.
    Det var drømmen, og nu vil vi fortælle kongen dens tydning. Konge, kongernes konge, dig har himlens Gud givet kongedømme, magt, styrke og ære; i din hånd har han overgivet menneskene, jordens dyr og himlens fugle, hvor de end bor, og han har givet dig herredømmet over dem alle. Du er hovedet af guld. Efter dig skal opstå et andet kongerige, ringere end dit, og derpå et tredje kongerige, det af kobber, som skal herske over hele jorden. Og et fjerde kongerige skal blive stærkt som jern, for ligesom jernet knuser og sønderslår alt, skal det knuse og sønderbryde alle de andre. Men når du så, at fødderne og tæerne dels var af pottemagerler, dels af jern, betyder det, at dette kongerige vil være delt, men dog besidde noget af jernets hårdhed; du så jo, at jernet var blandet med ler. Og at tæerne dels var af jern, dels af ler, betyder, at kongeriget dels skal være stærkt, dels skrøbeligt. Når du så, at jernet var blandet med ler, betyder det, at de skal blande sig gennem ægteskab; men de holder ikke sammen, ligesom jern heller ikke lader sig blande med ler. I de kongers dage skal himlens Gud oprette et kongerige, som i al evighed ikke skal gå til grunde, og intet andet folk skal få kongemagten. Det skal knuse og tilintetgøre alle de andre kongeriger, men selv skal det bestå i al evighed. Du så jo en sten blive revet løs fra bjerget, men ikke ved menneskehånd; den knuste jernet, kobberet, leret, sølvet og guldet. Den store Gud har kundgjort kongen, hvad der skal ske i fremtiden. Drømmen er sand, og dens tydning står fast.«.

    Vekselsang Dan 3,57.58.59.60.61

    Pris Herren, alle I Herrens værker,
    R. lovsyng og ophøj ham til evig tid.

    Pris Herren, I himle,
    R. lovsyng og ophøj ham til evig tid.

    Pris Herren, I Herrens engle,
    R. lovsyng og ophøj ham til evig tid.

    Pris Herren, alle vande oppe over himlen,
    R. lovsyng og ophøj ham til evig tid.

    Pris Herren, hele hans hær,
    R. lovsyng og ophøj ham til evig tid.

    Akklamation til Evangeliet Åb 2,10c

    Halleluja!
    Vær tro til døden, siger Herren
    og jeg vil give dig livets sejrskrans.

    Evangelium Luk 21,5- 11

    Da nogle talte om, at templet var smykket med smukke sten og tempelgaver, sagde han: »Det, I dér ser der skal komme dage, da der ikke skal lades sten på sten tilbage, men alt skal brydes ned.«
    De spurgte ham: »Mester, hvornår skal dette da ske, og hvad er tegnet på, at det skal til at ske?« Han svarede: »Se til, at I ikke bliver ført vild. For der skal komme mange i mit navn og sige: Det er mig! og: Tiden er nær! Følg dem ikke! Og når I hører om krig og oprør, så lad jer ikke skræmme. For det skal ske først, men enden er der ikke straks.« Da sagde han til dem: »Folk skal rejse sig imod folk, og land imod land. Der skal komme store jordskælv, og sted efter sted skal der komme hungersnød og pest; der vil ske forfærdelige ting og vise sig store tegn fra himlen.«

29
30
  • ANDREAS, apostel

    ANDREAS, apostel

    Hele dagen
    30/11/2023


    Helgener: ANDREAS, apostel  (f)


    Læsning Rom 10,9-18

    Hvis du med din mund bekender, at Jesus er Herre, og i dit hjerte tror, at Gud har oprejst ham fra de døde, skal du frelses. For med hjertet tror man til retfærdighed, med munden bekender man til frelse, for Skriften siger: »Ingen, som tror på ham, skal blive til skamme.« Der er ingen forskel på jøder og grækere; alle har den samme Herre, rig nok for alle, som påkalder ham, for »enhver, som påkalder Herrens navn, skal frelses«.

    Men hvordan skal de påkalde ham, som de ikke er kommet til tro på? Hvordan skal de tro på ham, som de ikke har hørt om? Hvordan skal de høre, uden at nogen prædiker? Og hvordan skal nogen prædike uden at være udsendt? som der står skrevet: »Hvor herligt lyder fodtrinene af dem, der bringer godt budskab!« Dog var det ikke alle, der adlød budskabet; for Esajas siger: »Herre, hvem troede på det, de hørte af os?« Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord.

    Men, spørger jeg, har de da ikke hørt? Jovist:

    Deres røst er nået ud over hele jorden,
    deres ord til verdens ende.

    Vekselsang Sl 19,2- 3.4- 5ab

    R. Deres røst når ud over hele jorden.

    Himlen fortæller om Guds herlighed,
    hvælvingen beretter om hans hænders værk;
    dag forkynder det til dag,
    nat kundgør det til nat.

    Der lyder ingen ord, ingen tale,
    uden at deres røst høres;
    deres røst når ud over hele jorden,
    deres ord til verdens ende.

    Akklamation til Evangeliet Matt 4,19

    Halleluja!
    Kom og følg mig,
    så vil jeg gøre jer til menneskefiskere.

    Evangelium Matt 4,18- 22

    Da Jesus gik langs Galilæas Sø, så han to brødre, Simon kaldet Peter og hans bror Andreas, i færd med at kaste net i søen; for de var fiskere. Han sagde til dem: »Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere.« De lod straks garnene være og fulgte ham. Da han gik videre, så han to andre brødre, Jakob, Zebedæus’ søn, og hans bror Johannes, i båden sammen med deres far Zebedæus i færd med at ordne deres garn. Han kaldte på dem, og de forlod straks båden og deres far og fulgte ham.

december
december