Dagens læsning

< 2022 >
juli
«
»
sønmantironstorfrelør
     1
  • Fredag i 13. alm. uge II

    Hele dagen
    01/07/2022


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    Fredag i 13. alm. uge (I Ps)
    Helgener:


    Læsning Amos 8,4-6. 9-12

    Hør dette, I, som knuser den fattige
    og vil gøre det af med de hjælpeløse i landet.

    I siger: »Hvornår er nymånedagen forbi, så vi kan sælge korn, og sabbatten, så vi kan åbne kornsalget; vi vil gøre efaen lille og sekelen stor og bedrage med falsk vægt. Vi vil købe de svage for penge og den fattige for et par sandaler; vi vil sælge affaldskorn.«

    På den dag,
    siger Gud Herren,
    lader jeg solen gå ned ved middagstid
    og bringer mørke over jorden ved højlys dag.
    Jeg forvandler jeres fester til sorg
    og alle jeres sange til dødsklage;
    jeg lægger sæk om alle lænder
    og klipper hvert hoved skaldet.
    Jeg bringer en sorg som over det eneste barn;
    det ender som en bitter dag.

    Der skal komme dage,
    siger Gud Herren,
    da jeg sender hunger over landet,
    ikke hunger efter brød
    eller tørst efter vand,
    men efter at høre Herrens ord.
    De skal flakke om fra hav til hav,
    og fra nord til øst skal de strejfe rundt
    og søge efter Herrens ord,
    men de finder det ikke.

    Vekselsang Sl 119,2.10.20.30.40.131

    R. Mennesket skal ikke leve af brød alene,
    men af hvert ord, der udgår af Guds mund.

    Lykkelig den, der overholder hans formaninger
    og søger ham af hele sit hjerte.
    Af hele mit hjerte søger jeg dig,
    led mig ikke vild fra dine befalinger.

    Altid hentæres min sjæl
    af længsel efter dine bud.

    Jeg vælger sandhedens vej,
    jeg har dine bud for øje.

    Jeg længes efter dine forordninger,
    hold mig i live i din retfærdighed!

    Tørstende åbner jeg munden,
    for jeg higer efter dine befalinger.

    Akklamation til Evangeliet Matt 11,28

    Halleluja!
    Kom til mig, alle I,
    som slider jer trætte og bærer tunge byrder,
    og jeg vil give jer hvile – siger Herren.

    Evangelium Matt 9,9-13

    Da Jesus forlod Kaparnaum og gik videre, så han en mand, som hed Matthæus, sidde ved toldboden, og han sagde til ham: »Følg mig!« Og han rejste sig og fulgte ham.

    Mens Jesus sad til bords i huset, kom der mange toldere og syndere og sad til bords med ham og hans disciple. Da farisæerne så det, spurgte de hans disciple: »Hvorfor spiser jeres mester sammen med toldere og syndere?« Men da Jesus hørte det, sagde han: »De raske har ikke brug for læge, det har de syge. Gå hen og lær, hvad det vil sige: Barmhjertighed ønsker jeg, ikke slagtoffer. Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere.«

2
  • Lørdag i 13. alm. uge II

    Hele dagen
    02/07/2022


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    Lørdag i 13. alm. uge (I Ps)
    Helgener:
    Bededag for præste- og ordenskald


    Læsning Amos 9,11-15
    På den dag rejser jeg Davids faldne hytte; jeg tætner revnerne, rejser det, der er revet ned, og genopbygger den som i fortidens dage, så at de kan tage hele Edom i besiddelse og alle de folk, som mit navn er nævnt over, siger Herren, og han vil gøre det.

    Der skal komme dage,
    siger Herren,
    da den, som pløjer, følger lige efter den, som høster,
    den, som træder persen, lige efter den, som sår;
    bjergene drypper med most,
    alle højene driver af væde.
    Jeg vender mit folk Israels skæbne,
    de skal genopbygge de forladte byer og bo i dem,
    de skal plante vingårde og drikke vinen,
    de skal anlægge haver og spise frugten.
    Jeg planter dem på deres jord,
    og de skal aldrig mere rykkes op
    fra den jord, jeg har givet dem,
    siger Herren din Gud.

    Vekselsang Sl 85,9.11-12.13-14

    R. Herren taler fred til sit folk.

    Nu vil jeg høre, hvad Gud siger,
    Herren taler jo fred
    til sit folk, til sine fromme,
    de må ikke vende sig til dårskab.

    Troskab og sandhed mødes,
    retfærdighed og fred kysser hinanden.
    Sandhed spirer frem af jorden,
    retfærdighed ser ned fra himlen.

    Ja, Herren giver lykke,
    og vort land giver sin afgrøde.
    Retfærdighed går foran ham,
    og fred følger i hans spor.

    Akklamation til Evangeliet Joh 10,27

    Halleluja!
    Mine får hører min røst – siger Herren,
    og jeg kender dem, og de følger mig.

    Evangelium Matt 9,14-17
    Johannes’ disciple kom hen til Jesus og spurgte: »Hvorfor faster vi og farisæerne så meget, men dine disciple faster ikke?« Jesus svarede dem: »Kan brudesvendene sørge, så længe brudgommen er sammen med dem? Men der kommer dage, da brudgommen er taget fra dem, og så skal de faste. Ingen sætter en lap af ukrympet stof på en gammel kappe; for så river lappen den i stykker, og hullet bliver værre. Man fylder heller ikke ung vin på gamle lædersække; for så sprænges sækkene, og vinen går til spilde, og sækkene ødelægges. Nej, man fylder ung vin på nye sække, så bevares begge dele.«

3
  • 14. ALM. SØNDAG C

    Hele dagen
    03/07/2022


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    14. ALM. SØNDAG C
    Helgener:


    1. læsning Es 66,10-14c

    Glæd jer med Jerusalem,
    fryd jer med hende,
    alle I, der elsker hende;
    tag del i hendes glæde,
    alle I, der sørgede over hende.
    Så skal I drikke og mættes
    og finde ro ved hendes bryst,
    I skal die og glæde jer
    ved hendes dejlige bryst.

    For dette siger Herren:
    Jeg leder til hende
    en flod af velstand
    og folkenes rigdom
    i en rivende strøm.
    Hendes børn skal bæres ved hoften
    og vugges på knæ.
    Som en mor trøster sit barn,
    trøster jeg jer,
    så I finder trøst hos Jerusalem.
    Når I ser det, skal jeres hjerte glæde sig,
    og jeres krop skal trives som græs.
    Da giver Herrens magt sig til kende for hans tjenere
    og hans vrede for hans fjender.

    Vekselsang Sl 66,1-3a.4-5.6-7a.16&20

    R. Bryd ud i fryderåb for Gud, hele jorden.

    Eller:

    Halléluja!

    Bryd ud i fryderåb for Gud, hele jorden,
    lvsyng hans herlige navn,
    giv ham ære og pris!
    Sig til Gud:
    Hvor er dine gerninger frygtindgydende.

    Hele jorden kaster sig ned for dig
    og lovsynger dig, de lovsynger dit navn.
    Kom og se Guds gerninger,
    hans handlinger indgyder mennesker frygt;

    Han forvandlede hav til tørt land,
    så de gik gennem strømmen til fods.
    Lad os da glæde os over ham!
    Han hersker for evigt med vælde.

    Alle I, som frygter Gud,
    kom og hør, så skal jeg fortælle,
    hvad han har gjort for mig.
    Lovet være Gud!
    Han har ikke afvist min bøn
    og taget sin trofasthed fra mig.

    2. læsning Gal 6,14-18

    Brødre og søstre!
    Gid det aldrig må ske for mig, at jeg er stolt af andet end af vor Herre Jesu Kristi kors; ved ham er verden blevet korsfæstet for mig, og jeg for verden. For om man er omskåret eller ej, betyder ikke noget, men det gør en ny skabelse. Og alle, som vil leve efter denne regel: Fred og barmhjertighed være med dem, og med Guds Israel!

    Herefter må ingen volde mig besvær; for jeg bærer Jesu sårmærker på min krop.

    Vor Herre Jesu Kristi nåde være med jeres ånd, brødre! Amen.

    Akklamation til Evangeliet Kol 3,15a&16a

    Halleluja!
    Kristi fred skal råde i jeres hjerter;
    Lad Kristi ord bo i rigt mål hos jer.

    Evangelium Luk 10,1-12. 17-20 eller: 10,1-9

    På den tid udpegede Herren tooghalvfjerds andre og sendte dem i forvejen, to og to, til alle de byer og steder, hvor han selv agtede sig

    hen. Han sagde til dem: “Høsten er stor, men arbejderne få. Bed derfor høstens herre om at sende arbejdere ud til sin høst. Gå! Se, jeg sender jer ud som lam blandt ulve. Tag ikke pung med, ikke taske, ikke sko, og hils ikke på nogen undervejs. Når I kommer ind i et hus, skal I først sige: Fred være med dette hus! Og bor der et fredens barn dér, skal jeres fred hvile over det, men hvis ikke, skal den vende tilbage til jer. Bliv boende i det hus, spis og drik, hvad de byder jer, for en arbejder er sin løn værd. Flyt ikke fra hus til hus. Og når I kommer til en by, og man tager imod jer, spis så, hvad der sættes frem for jer. Helbred de syge i byen og sig til dem: Guds rige er kommet nær til jer.

    Men når I kommer til en by og man ikke tager imod jer, gå så ud på gaderne og råb: Selv det støv fra jeres by, som hænger ved vore fødder, kan I beholde – vi børster det af; men det skal I vide: Guds rige er kommet nær! Jeg siger jer: På dommedag skal det gå Sodoma tåleligere end den by.

    De tooghalvfjerds vendte glade tilbage og fortalte: “Herre, selv dæmonerne adlyder os i dit navn.” Da sagde han til dem: “Jeg så Satan falde ned fra himlen som et lyn. Se, jeg har givet jer magt til at træde på slanger og skorpioner og magt over hele fjendens styrke, og intet vil kunne skade jer. Dog, glæd jer ikke over, at ånderne adlyder jer; men glæd jer over, at jeres navne er indskrevet i himlene.”


    eller: Luk 10,1-9

    På den tid udpegede Herren tooghalvfjerds andre og sendte dem i forvejen, to og to, til alle de byer og steder, hvor han selv agtede sig

    hen. Han sagde til dem: “Høsten er stor, men arbejderne få. Bed derfor høstens herre om at sende arbejdere ud til sin høst. Gå! Se, jeg sender jer ud som lam blandt ulve. Tag ikke pung med, ikke taske, ikke sko, og hils ikke på nogen undervejs. Når I kommer ind i et hus, skal I først sige: Fred være med dette hus! Og bor der et fredens barn dér, skal jeres fred hvile over det, men hvis ikke, skal den vende tilbage til jer. Bliv boende i det hus, spis og drik, hvad de byder jer, for en arbejder er sin løn værd. Flyt ikke fra hus til hus. Og når I kommer til en by, og man tager imod jer, spis så, hvad der sættes frem for jer. Helbred de syge i byen og sig til dem: Guds rige er kommet nær til jer.

4
  • Mandag i 14. alm. uge II

    Hele dagen
    04/07/2022


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    Mandag i 14. alm. uge (II Ps)
    Helgener: Elisabeth af Portugal († 1336)


    Læsning Hos 2,16.17b-18.21-22

    Dette siger Herren:
    Jeg vil jeg lokke hende,
    jeg vil føre hende ud i ørkenen
    og tale til hendes hjerte.
    Da vil hun svare mig, som da hun var ung,
    som dengang hun drog op fra Egypten.
    På den dag,
    siger Herren,
    skal du kalde mig Min Mand,
    du skal ikke længere kalde mig Min Ba’al.
    Jeg forlover mig med dig for evigt;
    jeg forlover mig med dig
    i ret og retfærdighed,
    i godhed og barmhjertighed.
    Jeg forlover mig med dig i troskab,
    og du skal kende Herren.

    Vekselsang Sl 145,2-3.4-5.6-7.8-9

    R. Herren er nådig og barmhjertig.

    Hver dag vil jeg prise dig,
    jeg vil lovprise dit navn for evigt og altid.
    Herren er stor og højt lovprist,
    ingen kan udforske hans storhed.

    Slægt efter slægt lovsynger dine gerninger
    og fortæller om din vælde.
    Om din højheds herlige pragt taler de,
    jeg vil synge om dine undere.

    Om din frygtindgydende styrke fortæller de,
    jeg vil berette om din storhed.
    De udbreder ryet om din store godhed
    og jubler over din retfærdighed.

    Herren er nådig og barmhjertig,
    sen til vrede og rig på troskab.
    Herren er god mod alle,
    hans barmhjertighed gælder alle hans skabninger.

    Akklamation til Evangeliet 2Tim 1,10b

    Halleluja!
    Vor frelser Kristus Jesus tilintetgjorde døden
    og bragte liv for lyset ved evangeliet.

    Evangelium Matt 9,18-26

    Mens Jesus talte til folkeskaren, kom der en synagogeforstander og kastede sig ned for ham og sagde: »Min datter er lige død. Men kom og læg din hånd på hende, så vil hun leve.« Jesus rejste sig og fulgte med ham sammen med sine disciple.

    Men se, en kvinde, der i tolv år havde lidt af blødninger, nærmede sig Jesus bagfra og rørte ved kvasten på hans kappe. For hun sagde ved sig selv: »Bare jeg rører ved hans kappe, bliver jeg frelst.« Jesus vendte sig om, så hende og sagde: »Vær frimodig, datter, din tro har frelst dig.« Og fra det øjeblik var kvinden frelst.

    Da Jesus kom til synagogeforstanderens hus og så fløjtespillerne og skaren, der larmede, sagde han: »Gå væk! Pigen er ikke død, hun sover.« De lo ad ham; men da skaren var jaget bort, gik han ind og tog hendes hånd, og pigen rejste sig op. Og rygtet derom kom ud over hele den del af landet.

5
  • Tirsdag i 14. alm. uge II

    Hele dagen
    05/07/2022


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    Tirsdag i 14. alm. uge (II Ps)
    Helgener: Antonius Maria Zacharia, præst († 1539)


    Læsning Hos 8,4-7. 11-13

    De udråber konger, som ikke er fra mig,
    de kårer stormænd, som jeg ikke kendes ved.
    Af deres sølv og guld
    laver de gudebilleder,
    men de skal tilintetgøres.
    Forkast din tyrekalv, Samaria!
    Min vrede er flammet op mod dem,
    hvor længe kan de fortsætte i urenhed,
    når de dog er israelitter?
    En håndværker har lavet
    Samarias tyrekalv;
    den er ikke Gud,
    den skal gå i splinter!
    De sår vind
    og høster storm.
    Korn uden kerne
    giver ikke mel,
    og hvis det gør,
    æder fremmede det op.
    Da Efraim byggede mange syndofferaltre,
    blev altrene til synd for ham.
    Jeg skrev mine mange love,
    men han regnede dem ikke for noget.
    De bringer kærlighedsofre,
    de spiser kødet;
    men Herren tager ikke imod dem.
    Han husker deres skyld
    og straffer deres synd;
    de skal tilbage til Egypten!

    Vekselsang Sl 115,3-4.5-6.7-8.9-10

    R. Israel, stol på Herren!

    eller

    Halleluja!

    Vores Gud er i himlen
    gør alt, hvad han vil.
    Deres gudebilleder er sølv og guld,
    menneskehænders værk.

    Nok har de mund, men de kan ikke tale,
    nok har de øjne, men de kan ikke se,
    nok har de ører, men de kan ikke høre,
    nok har de næse, men de kan ikke lugte.

    De har hænder, dem kan de ikke føle med,
    de har fødder, dem kan de ikke gå på;
    der er ikke en lyd i deres strube.
    Sådan bliver også de, der har lavet dem,
    alle der stoler på dem.

    Israel, stol på Herren!
    Han er deres hjælp og skjold.
    Arons hus, stol på Herren!
    Han er deres hjælp og skjold.

    Akklamation til Evangeliet Joh 10,14

    Halleluja!
    Jeg er den gode hyrde – siger Herren.
    Jeg kender mine får, og mine får kender mig

    Evangelium Matt 9,32-38

    På den tid kom der nogle til Jesus med en besat, der var stum. Jesus drev dæmonen ud, og den stumme kunne tale. Folkeskarerne undrede sig og sagde: »Aldrig før er noget lignende set i Israel.« Men farisæerne sagde: »Det er ved dæmonernes fyrste, han uddriver dæmoner.«

    Jesus gik omkring i alle byerne og landsbyerne, underviste i deres synagoger, prædikede evangeliet om Riget og helbredte al sygdom og lidelse. Da han så folkeskarerne, ynkedes han over dem, for de var vanrøgtede og forkomne som får uden hyrde. Da sagde han til sine disciple: »Høsten er stor, men arbejderne få. Bed derfor høstens herre om at sende arbejdere ud til sin høst.«

6
  • Onsdag i 14. alm. uge II

    Hele dagen
    06/07/2022


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    Onsdag i 14. alm. uge (II Ps)
    Helgener: Maria Goretti, jomfru og martyr († 1902)


    Læsning Hos 10.1-3.7-8.12

    Israel var en frodig vinstok,
    som bar sin frugt.
    Jo mere frugt den bar,
    des flere altre byggede de.
    Jo bedre det gik deres land,
    des smukkere stenstøtter lavede de.
    Deres hjerte var glat,
    nu skal de bøde for det;
    han bryder deres altre ned
    og ødelægger deres stenstøtter.
    For de siger jo:
    »Vi har ingen konge over os,
    og Herren frygter vi ikke!
    Hvad kan kongen gøre for os?«
    Samarias konge fejes væk
    som skum på vandet.
    Israels synd, ondskabens offerhøje,
    skal ødelægges,
    tjørn og tidsel vokser op
    over deres altre.
    Da skal de sige til bjergene: »Skjul os!«
    og til højene: »Fald ned over os!«
    I skal så i retfærdighed,
    I skal høste i troskab,
    I skal bryde ny jord.
    Tiden er inde til at søge Herren,
    så han kommer
    og lader retfærdighed regne ned over jer.

    Vekselsang Sl 105,2-3.4-5.6-7

    R. Søg altid Herrens ansigt.

    Eller:

    Halleluja!

    Syng for ham, lovsyng ham,
    syng om alle hans undere!
    Fryd jer over hans hellige navn,
    de, der søger Herren, skal glæde sig.

    Søg Herren og hans styrke,
    søg altid hans ansigt!
    Husk de undere, han gjorde,
    husk hans tegn og de bud, han gav,

    I efterkommere af Abraham, hans tjener,
    I sønner af Jakob, hans udvalgte!
    Han er Herren, vor Gud,
    hans bud gælder over hele jorden.

    Akklamation til Evangeliet Mark 1,15

    Halleluja!
    Guds rige er kommet nær;
    omvend jer og tro på evangeliet!

    Evangelium Matt 10,1-7

    Jesus kaldte sine tolv disciple til sig og gav dem magt over urene ånder, så de kunne uddrive dem og helbrede al sygdom og lidelse. Navnene på de tolv apostle er: Først Simon kaldet Peter, så hans bror Andreas, og Jakob, Zebedæus’ søn, og hans bror Johannes, Filip og Bartholomæus, Thomas og tolderen Matthæus, Jakob, Alfæus’ søn, og Thaddæus, Simon Kananæer og Judas Iskariot, han som forrådte ham.

    Disse tolv sendte Jesus ud og befalede dem: »Følg ikke vejen til hedningerne, og gå ikke ind i samaritanernes byer; men gå derimod til de fortabte får af Israels hus. Gå ud og prædik: Himmeriget er kommet nær! «

7
  • Torsdag i 14. alm. uge II

    Hele dagen
    07/07/2022


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    Torsdag i 14. alm. uge (II Ps)
    Helgener:


    Læsning Hos 11,1-4. 8c-9

    Jeg fik Israel kær, da han var ung,
    fra Egypten kaldte jeg min søn.
    Jo mere der blev kaldt på dem,
    des mere vendte de sig bort;
    de ofrede til Ba’alerne,
    tændte offerild for gudebillederne.
    Det var dog mig, der lærte Efraim at gå
    og tog dem op på armen;
    men de vidste ikke,
    at jeg ville helbrede dem.
    Jeg holdt dem i menneskebånd,
    i kærlighedens tøjler;
    jeg var som den,
    der løfter barnet op til kinden,
    jeg bøjede mig ned
    og gav det mad.
    Mit hjerte vender sig,
    medfølelsen vælder op i mig.
    Jeg vil ikke bruge min glødende vrede,
    jeg ødelægger ikke Efraim igen,
    for jeg er Gud,
    ikke menneske,
    jeg er hellig iblandt jer.
    Jeg bringer ikke rædsel.

    Vekselsang Sl 80,2ac & 3b.15-16

    R. Lad dit ansigt lyse, så vi bliver frelst.

    Lyt, Israels hyrde,
    Du, der troner på keruberne,
    træd frem i stråleglans.
    Opbyd din styrke,
    og kom os til hjælp!

    Hærskarers Gud, vend tilbage,
    se dog ned fra himlen!
    Tag dig af denne vinstok,
    det skud, din hånd har plantet.

    Akklamation til Evangeliet Mark 1,15

    Halleluja!
    Guds rige er kommet nær;
    omvend jer og tro på evangeliet!

    Evangelium Matt 10,7-15

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Gå ud og prædik: Himmeriget er kommet nær! Helbred syge, opvæk døde, gør spedalske rene, driv dæmoner ud. I har fået det for intet, giv det for intet. Skaf jer ikke guld eller sølv eller kobber i jeres bælter, heller ikke en taske til rejsen eller to kjortler eller sko eller stav. For en arbejder er sin føde værd. Når I kommer ind i en by eller landsby, så spørg efter, hvem i den der er det værd, og dér skal I blive boende, til I rejser. Når I kommer ind i et hus, så ønsk fred over det. Er huset det værd, skal jeres fred komme over det, men er huset det ikke værd, skal jeres fred vende tilbage til jer selv. Men vil nogen ikke tage imod jer eller høre jeres budskab, så forlad det hus eller den by og ryst støvet af jeres fødder. Sandelig siger jeg jer: Det skal gå Sodomas og Gomorras land tåleligere på dommens dag end den by.«

8
  • Fredag i 14. alm. uge II

    Hele dagen
    08/07/2022


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    Fredag i 14. alm. uge (II Ps)
    Helgener: Augustin Zhao Rong, præst († 1815), og lidelsesfæller, martyrer († 1648-1939)


    Læsning Hos 14,2-10

    Vend om, Israel,
    til Herren din Gud,
    for du snublede i din skyld.
    Tag ord med jer,
    og vend om til Herren;
    sig til ham:
    »Du, som tilgiver al skyld,
    tag imod vore gaver;
    vi vil betale med læbernes frugt.
    Assyrien kan ikke frelse os,
    vi rider ikke på heste,
    vi vil ikke længere sige »vor Gud«
    om vore hænders værk.
    Hos dig finder faderløse barmhjertighed.«

    Jeg vil helbrede deres frafald
    og elske dem med glæde.
    Min vrede vender sig fra dem.
    Jeg er som duggen for Israel,
    der skal blomstre som liljen
    og slå rødder som Libanons træer.
    Dets grene skal brede sig,
    så det bliver prægtigt som oliventræet,
    dufter som Libanons træer.
    De, der bor i dets skygge,
    skal dyrke korn på ny.
    De skal blomstre som vinstokken,
    berømmes som vin fra Libanon.
    Hvad skal Efraim længere med gudebilleder?
    Jeg bønhører ham, ser nådigt til ham.
    Jeg er som det grønne enebærtræ,
    du skal finde din frugt hos mig.

    Hvem er så v¡s, at han forstår det,
    så forstandig, at han erkender det?
    Herrens veje er rette,
    de retfærdige vandrer ad dem,
    men synderne snubler.

    Vekselsang Sl 51,3-4.8-9.12-13.14&17

    R. Min mund skal forkynde din pris, o Herre.

    Gud, vær mig nådig i din godhed,
    udslet mine overtrædelser i din store barmhjertighed!
    Vask mig fuldstændig ren for skyld,
    rens mig for synd!
    Du elsker sandhed i det dunkle,
    du lærer mig visdom i det skjulte.
    Rens mig med isop for synd,
    vask mig hvidere end sne!

    Skab et rent hjerte i mig, Gud,
    giv mig på ny en fast ånd!
    Kast mig ikke bort fra dig,
    og tag ikke din hellige ånd fra mig!

    Lad mig atter frydes over din frelse,
    styrk mig med en villig ånd!
    Herre, åbn mine læber,
    så min mund kan forkynde din pris.

    Akklamation til Evangeliet Joh 16,13a; 14,26b

    Halleluja!
    Når sandhedens ånd kommer, skal han vejlede jer i hele sandheden
    og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer.

    Evangelium Matt 10,16-23

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Se, jeg sender jer ud som får blandt ulve. Vær derfor snilde som slanger og enfoldige som duer. Tag jer i agt for mennesker! De skal udlevere jer til domstolene og piske jer i deres synagoger, og I vil blive stillet for statholdere og konger på grund af mig, som et vidnesbyrd for dem og for hedningerne. Men når de udleverer jer, så vær ikke bekymrede for, hvordan I skal tale, eller hvad I skal sige; for det skal blive givet jer i samme stund, hvad I skal sige. For det er ikke jer, der taler, men det er jeres faders ånd, som taler gennem jer.

    En bror skal udlevere sin bror til døden, og en far sit barn, og børn skal rejse sig imod deres forældre og få dem dømt til døden. Og I skal hades af alle på grund af mit navn. Men den, der holder ud til enden, skal frelses.

    Når de forfølger jer i én by, så flygt til den næste. Sandelig siger jeg jer: I når ikke til ende med Israels byer, før Menneskesønnen kommer.«

9
  • Lørdag i 14. alm. uge (II Ps)

    Hele dagen
    09/07/2022


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    Lørdag i 14. alm. uge (II Ps)
    Helgener: Villehad, martyr († 1572) (m)


    Læsning Es 6,1-8

    I kong Uzzijas dødsår så jeg Herren sidde på en højt ophøjet trone, og hans slæb fyldte templet. Serafer stod omkring ham. De havde hver seks vinger; med de to skjulte de ansigtet, med de to skjulte de fødderne, og med de to fløj de. De råbte til hinanden:

    »Hellig, hellig, hellig er Hærskarers Herre,
    hele jorden er fuld af hans herlighed!«

    Deres råb fik dørtappene til at ryste, og huset fyldtes med røg.
    Da sagde jeg:

    »Ve mig, det er ude med mig,
    for jeg er en mand med urene læber,
    jeg bor i et folk med urene læber,
    og nu har mine øjne set kongen, Hærskarers Herre.«

    Men en af seraferne fløj hen til mig; i hånden havde han et stykke gloende kul, som han havde taget fra alteret med en tang. Han berørte min mund og sagde:

    »Nu har dette rørt dine læber,
    din skyld er fjernet, og din synd er sonet.«

    Da hørte jeg Herren sige: »Hvem skal jeg sende? Hvem vil gå bud for os?« Jeg svarede: »Her er jeg, send mig!«

    Vekselsang Sl 93,1ab.1c-2.5

    R. Herren er konge! Han har klædt sig i højhed.

    Herren er konge! Han har klædt sig i højhed,
    Herren har klædt sig og rustet sig med styrke.
    Ja, jorden står fast, den rokkes ikke.
    Din trone står fast fra ældgammel tid,
    fra evighed har du været til.

    Dine vidnesbyrd står fast,
    hellighed smykker dit hus
    i al evighed, Herre.

    Akklamation til Evangeliet 1 Pet 4,14

    Halleluja!
    Hvis I bliver hånet for Kristi navns skyld, er I salige,
    for herlighedens ånd, Guds ånd, hviler over jer.

    Evangelium Matt 10,24-33

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »En discipel står ikke over sin mester, og en tjener ikke over sin herre. Det må være nok for en discipel, når det går ham som hans mester, og for en tjener, når det går ham som hans herre. Har de kaldt husbonden Beelzebul, hvor meget snarere da ikke hans husfolk!

    Frygt derfor ikke for dem. For der er intet hemmeligt, som ikke skal åbenbares, og intet skjult, som ikke skal blive kendt. Hvad jeg siger jer i mørket, skal I tale i lyset, og hvad der hviskes jer i øret, skal I prædike fra tagene. Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel, men frygt derimod ham, der kan lade både sjæl og legeme gå fortabt i Helvede. Sælges ikke to spurve for en skilling? Og ikke én af dem falder til jorden, uden at jeres fader er med den. Men på jer er selv alle hovedhår talt. Frygt derfor ikke, I er mere værd end mange spurve.

    Enhver, som kendes ved mig over for mennesker, vil jeg også kendes ved over for min fader, som er i himlene. Men den, der fornægter mig over for mennesker, vil jeg også fornægte over for min fader, som er i himlene.«

10
  • 15. ALM. SØNDAG C

    Hele dagen
    10/07/2022


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    15. ALM. SØNDAG (III Ps)

    Helgener:


    1. læsning 5 Mos 30,10-14

    Moses talte til folk og sagde: når du adlyder Herren din Gud og holder hans befalinger og love, der står skrevet i denne lovbog, og vender om til Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl.

    For det, jeg i dag befaler dig, er dig hverken ufatteligt eller fjernt. Det er ikke i himlen, så man måtte sige: “Hvem vil stige op til himlen og hente det ned til os og forkynde det for os, så vi kan følge det?” Det er heller ikke på den anden side af havet, så man måtte sige: “Hvem vil drage over til den anden side af havet og hente det til os og forkynde det for os, så vi kan følge det?” Nej, ordet er dig ganske nær, i din mund og i dit hjerte, så du kan følge det.

    Vekselsang Sl 69,14&17.30-31.33-34.36ab-37eller Sl 19,8.9.10.11

    R. I som er ydmyge, skal søge Gud,
    og I skal få nyt mod.

    Men jeg beder til dig
    i nådens tid, Herre,
    svar mig i din store trofasthed, Gud,
    med din sikre hjælp!
    Svar mig, Herre, for din trofasthed er god,
    vend dig til mig i din store barmhjertighed!

    Men jeg er hjælpeløs, jeg lider,
    lad din hjælp beskytte mig, Gud!
    Jeg vil lovprise Guds navn med sang
    og ophøje ham med tak.

    Når de ydmyge ser det, skal de glæde sig,
    I, der søger Gud, skal få nyt mod.
    For Herren hører på de fattige,
    han ringeagter ikke sine fangne.

    For Gud frelser Zion
    og opbygger Judas byer,
    Det skal gå i arv til hans tjeneres børn,
    de, der elsker hans navn, skal bo i det.


    Eller Sl 19,8.9.10.11

    R. Herrens forordninger er retskafne, de glæder hjertet.

    Herrens lov er fuldkommen,
    den styrker sjælen.
    Herrens vidnesbyrd står fast,
    det giver den uerfarne visdom.

     Herrens forordninger er retskafne,
    de glæder hjertet.
    Herrens befaling er ægte,
    den giver øjnene glans.

     Herrens ord er rent,
    det består til evig tid.
    Herrens bud er sandhed,
    de er alle retfærdige.

     De er mere kostbare end guld,
    end det reneste guld i mængde,
    de er sødere end honning,
    end flydende honning.


    2. læsning Kol 1,15-20

    Brødre og søstre!
    Kristus Jesus er den usynlige Guds billede,
    al skabnings førstefødte.
    I ham blev alting skabt
    i himlene og på jorden,
    det synlige og det usynlige,
    troner og herskere,
    magter og myndigheder.
    Ved ham og til ham er alting skabt.
    Han er forud for alt,
    og alt består ved ham.
    Han er hoved for legemet, kirken.

    Han er begyndelsen, den førstefødte af de døde, for at han i alle ting skulle være den første. For i ham besluttede hele guddomsfylden at tage bolig og ved ham at forsone alt med sig, på jorden som i himlene, ved at stifte fred ved hans blod på korset.

    Akklamation til Evangeliet Joh 6,63c&68c

    Halleluja!
    De ord, jeg har talt til jer, er ånd og liv.
    Du har det evige livs ord.

    Evangelium Luk 10,25-37

    En lovkyndig rejste sig og ville sætte Jesus på prøve og spurgte ham: “Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?” Han sagde til ham: “Hvad står der i loven? Hvad læser du dér?” Manden svarede: “Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke og af hele dit sind, og din næste som dig selv.” Jesus sagde: “Du har svaret rigtigt. Gør det, så skal du leve.” Men han ville retfærdiggøre sig selv og spurgte Jesus: “Hvem er så min næste?” Jesus svarede og sagde: “En mand var på vej fra Jerusalem ned til Jeriko og faldt i hænderne på røvere. De trak tøjet af ham og slog ham, så gik de og lod ham ligge halvdød. Tilfældigvis kom en præst den samme vej; han så manden, men gik forbi. Det samme gjorde en levit, der kom til stedet; også han så ham og gik forbi. Men en samaritaner, som var på rejse, kom hen til ham, og han fik medynk med ham, da han så ham. Han gik hen og hældte olie og vin i hans sår og forbandt dem, løftede ham op på sit ridedyr og bragte ham til et herberg og sørgede for ham. Næste dag tog han to denarer frem, gav værten dem og sagde: Sørg for ham, og hvad mere du lægger ud, vil jeg betale dig, når jeg kommer tilbage. Hvem af disse tre synes du var en næste for ham, der faldt i røvernes hænder?” Den lovkyndige svarede: “Han, som viste ham barmhjertighed.” Og Jesus sagde: “Gå du hen og gør ligeså!”

1112
  • Tirsdag i 15. alm. uge II

    Hele dagen
    12/07/2022


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    Tirsdag i 15. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Kjeld, præst († 1150)


    Læsning Es 7,1-9

    Dengang Akaz, Jotams søn, Uzzijas sønnesøn, var konge i Juda, drog Arams konge, Resin, og Israels konge, Peka, Remaljas søn, op til angreb på Jerusalem. Men de kunne ikke erobre den. Da det blev meddelt Davids hus, at Aram havde slået lejr i Efraim, skælvede hans hjerte og hans folks hjerte, som skovens træer skælver for blæsten. Da sagde Herren til Esajas: »Gå ud sammen med din søn Shearjashub og mød Akaz ved enden af Øvredammens vandledning, ved vejen til vaskepladsen, og sig til ham: Tag dig i agt, og hold dig i ro! Frygt ikke! Tab ikke modet over disse to rygende stykker træ, Resins og Arams og Remaljas søns glødende vrede, fordi Aram har planlagt ondt imod dig sammen med Efraim og Remaljas søn og sagt: Kom, lad os gå imod Juda, jage det en skræk i livet og rive det til os; så indsætter vi Tab’als søn som konge der!

    Dette siger Gud Herren:

    Det skal ikke lykkes,
    det skal ikke ske!
    For Arams hoved er Damaskus,
    og Damaskus’ hoved er Resin.
    Femogtres år endnu,
    så er Efraim knust og ikke længere et folk.
    Efraims hoved er Samaria,
    og Samarias hoved er Remaljas søn.
    Holder I ikke fast ved mig,
    holder jeg ikke fast ved jer!«

    Vekselsang Sl 48,2-3a.3b-4.5-6.7-8

    R. Gud lader sin by bestå til evig tid.

    Herren er stor
    og højt lovprist
    i vor Guds by.
    Hans hellige bjerg
    knejser smukt
    til fryd for hele jorden,

    Zions bjerg i det yderste nord,
    den store konges by.
    Gud er i dens borge,
    han giver sig til kende som værn.

    For kongerne sluttede sig sammen
    og rykkede frem i flok.
    Men da de så op, blev de målløse
    og flygtede i rædsel.

    På stedet blev de grebet af angst,
    af veer som den fødende.
    Med østenstormen
    knuser du Tarshish-skibe.

    Akklamation til Evangeliet Sl 95,8ab

    Halleluja!
    Gør ikke jeres hjerter hårde,
    men lyt til Herrens stemme.

    Evangelium Matt 11,20-24

    Jesus begyndte at revse de byer, hvor de fleste af hans mægtige gerninger var sket, fordi de ikke havde omvendt sig: »Ve dig, Korazin! Ve dig, Betsajda! For hvis de mægtige gerninger, der er sket i jer, var sket i Tyrus og Sidon, havde de for længst omvendt sig i sæk og aske. Derfor siger jeg jer: Det skal gå Tyrus og Sidon tåleligere på dommens dag end jer. Og du, Kapernaum, skal du ophøjes til himlen? I dødsriget skal du styrtes ned! For hvis de mægtige gerninger, der er sket i dig, var sket i Sodoma, havde den stået den dag i dag. Derfor siger jeg jer: Det skal gå Sodomas land tåleligere på dommens dag end dig.«

13
  • Onsdag i 15. alm. uge II

    Hele dagen
    13/07/2022


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    Onsdag i 15. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Henrik († 1024)


    Læsning Es 10,5-7. 13-16

    Dette siger Herren:

    »Ve Assyrien, min vredes kæp,
    min harme er stokken i hans hånd.
    Jeg sendte ham mod et gudløst folk,
    beordrede ham imod min vredes folk
    for at tage bytte og plyndre
    og trampe det ned som gadens ler.
    Men det var ikke det, han havde tænkt sig,
    det var ikke det, han havde planlagt;
    nej, han ville tilintetgøre
    og udrydde mange folk.
    For han har sagt:
    »Jeg greb ind med min stærke hånd
    og i min visdom, for jeg er klog.
    Jeg fjernede folkenes grænser
    og plyndrede deres skatte;
    som den mægtige styrtede jeg herskere fra tronen.
    Min hånd fandt frem til folkenes rigdomme
    som til en fuglerede.
    Som man samler forladte æg,
    har jeg samlet hele jorden,
    og der var ingen, der slog med vingen
    eller åbnede næbbet og peb.«
    Praler øksen over for ham, der hugger med den?
    Hovmoder saven sig over for ham, der trækker den?
    Som om kæppen kan svinge ham, der løfter den,
    eller stokken løfte ham, der ikke er af træ!

    Derfor sender Herren, Hærskarers Herre,
    svindsot i hans fede krop,
    og under hans pragt skal det brænde
    som en flammende ild.
    Israels lys bliver til en ild,
    dets Hellige til en flamme;
    den skal brænde og fortære hans tidsel og tjørn
    på én og samme dag.

    Vekselsang Sl 94,5-6.7-8.9-10.14-15

    R. Herren forkaster ikke sit folk.

    De knuser dit folk, Herre,
    de undertrykker din ejendom.
    Enken og den fremmede slår de ihjel,
    faderløse myrder de.

    De siger: Herren ser det ikke,
    Jakobs Gud lægger ikke mærke til det.
    Så forstå dog, I tåber blandt folket!
    I dårer, hvornår vil I tage mod fornuft?

    Skulle han, som plantede øret, ikke høre,
    skulle han, som dannede øjet, ikke se?
    Skulle han, som opdrager folkene, ikke straffe,
    han, som lærer mennesker kundskab?

    For Herren forkaster ikke sit folk
    og svigter ikke sin ejendom;
    retten kommer på ny til sin ret,
    og alle de oprigtige skal følge den.

    Akklamation til Evangeliet Jfr. Matt 11,25

    Halleluja!
    Priset være du, fader, himlens og jordens Herre,
    fordi du har åbenbaret rigets mysterier for umyndige.

    Evangelium Matt 11,25-27

    På den tid tog Jesus til orde og sagde: »Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige; ja, fader, for således var det din vilje. Alt har min fader overgivet mig, og ingen kender Sønnen undtagen Faderen, og ingen kender Faderen undtagen Sønnen og den, som Sønnen vil åbenbare ham for. «

14
  • Torsdag i 15. alm. uge II

    Hele dagen
    14/07/2022


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    Torsdag i 15. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Kamillus af Lellis, præst († 1614)


    Læsning Es 26,7-9. 12. 16-19

    Den retfærdiges sti er lige,
    jævnt er det spor, du baner for den retfærdige.
    Vi følger dine bud,
    til dig sætter vi vort håb, Herre,
    vi længes efter dit navn og ry.
    Min sjæl længes efter dig om natten,
    ja, min ånd søger dig.
    Når dine bud hersker på jorden,
    lærer verdens beboere retfærdighed.
    Herre, du skænker os fred,
    for alt, hvad vi har gjort, har du udført for os.
    Herre, i nøden søgte de dig;
    da du tugtede dem, trængte de ind på dig med bønner.
    Som den gravide, når fødslen nærmer sig,
    får veer og skriger i smerte,
    sådan havde vi det over for dig, Herre.
    Vi havde veer ligesom gravide, men vi fødte vind,
    vi kunne ikke skaffe landet frelse,
    der blev ingen beboere bragt til verden.
    Dine døde bliver levende, deres lig står op.
    I, der ligger i jorden, skal vågne og juble.
    For din dug er lysets dug,
    og jorden bringer dødninge til live.

    Vekselsang Sl 102,13-14ab & 15.16-18.19-21

    R. Fra himlen ser Herren ned til jorden.

    Men du, Herre, troner for evigt,
    dit ry består i slægt efter slægt.
    Du vil rejse dig og være barmhjertig mod Zion,
    for det er tid at vise nåde.
    Dine tjenere elsker Zions sten
    og ynkes over dens ruindynger.

    Folkene skal frygte Herrens navn,
    alle jordens konger skal frygte din herlighed.
    For Herren genopbygger Zion,
    han viser sig i sin herlighed.
    Han vender sig til de nøgnes bøn,
    han afviser ikke deres bøn.

    Det skal skrives ned til den kommende slægt,
    det folk, der skabes, skal lovprise Herren.
    For Herren ser ned fra sin høje helligdom,
    fra himlen ser han ned til jorden;
    han hører fangernes stønnen,
    han sætter de dødsdømte i frihed.

    Akklamation til Evangeliet Matt 11,28

    Halleluja!
    Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder,
    og jeg vil give jer hvile – siger Herren.

    Evangelium Matt 11,28-30

    På den tid sagde Jesus: »Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let.«

15
  • Fredag i 15. alm. uge II

    Hele dagen
    15/07/2022


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    Fredag i 15. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Bonaventura, biskop og kirkelærer († 1274) (m)


    Læsning Es 38,1-6. 21-22. 7-8

    På den tid blev Hizkija så syg, at han var ved at dø, og profeten Esajas, Amos’ søn, kom til ham og sagde: »Dette siger Herren: Beskik dit hus, for du skal dø; du bliver ikke rask!«

    Så vendte Hizkija ansigtet ind mod væggen og bad til Herren. Han sagde: »Ak, Herre! Husk dog på, hvordan jeg har vandret for dit ansigt, trofast og helhjertet, og altid har gjort det, som er godt i dine øjne.« Og Hizkija græd højt.

    Da kom Herrens ord til Esajas: »Gå hen og sig til Hizkija: Dette siger Herren, din fader Davids Gud: Jeg har hørt din bøn, og jeg har set dine tårer. Derfor giver jeg dig endnu femten år at leve i, og jeg vil redde dig og denne by fra assyrerkongen; ja, jeg beskytter denne by.«

    Så sagde Esajas, at de skulle tage et figenplaster og gnide hans byld med det, så ville han blive rask. Da sagde Hizkija: »Hvad er tegnet på, at jeg kan gå op til Herrens tempel?«

    »Dette skal du have som tegn fra Herren på, at han vil gøre, som han har sagt: Skyggen, som går ned på Akaz’ solur, fører jeg ti trin tilbage ved hjælp af solen.« Så gik den de ti trin tilbage på soluret, som den var gået nedad.

    Vekselsang Es 38,10.11.12abcd.16

    R. Du, Herre, skånede mig for ødelæggelsens grav.

    Jeg sagde:
    Midt i mit liv går jeg bort,
    i dødsrigets porte holdes jeg fanget
    resten af mine år.

    Jeg sagde:
    Jeg får ikke mere Herren at se
    i de levendes land,
    jeg får ikke mere noget menneske at se
    blandt dem, der bor i verden.

    Min bolig tages ned
    og pakkes sammen som et hyrdetelt.
    Som en væver har du rullet mit liv op
    og skåret trådene over.

    Herre, derved skal man leve,
    og ved alt dette skal min ånd få liv.
    Gør mig rask, helbred mig!

    Akklamation til Evangeliet Joh 10,27

    Halleluja!
    Mine får hører min røst, siger Herren;
    og jeg kender dem, og de følger mig.

    Evangelium Matt 12,1-8

    På den tid kom Jesus på en sabbat forbi nogle kornmarker. Hans disciple blev sultne og begyndte at plukke aks og spise. Da farisæerne så det, sagde de til ham: »Se, dine disciple gør noget, som det ikke er tilladt at gøre på en sabbat.« Men han sagde til dem: »Har I ikke læst, hvad David gjorde, da han og hans mænd blev sultne, hvordan han gik ind i Guds hus og de spiste af skuebrødene, som det hverken var ham eller hans mænd, men kun præsterne tilladt at spise? Eller har I ikke læst i loven, at præsterne på selve sabbatten krænker sabbatten i templet og det uden at pådrage sig skyld? Men jeg siger jer: Her er noget større end templet! Havde I fattet, hvad det betyder: Barmhjertighed ønsker jeg, ikke slagtoffer, havde I ikke fordømt de uskyldige. For Menneskesønnen er herre over sabbatten.«

16
  • Lørdag i 15. alm. uge II

    Hele dagen
    16/07/2022


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    Lørdag i 15. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Den salige Jomfru Maria af Karmel


    Læsning Mika 2,1-5

    Ve dem, der planlægger ondskab,
    forbereder ondt på deres leje
    og udfører det ved daggry,
    fordi det står i deres magt.
    De begærer marker og røver dem,
    de begærer huse og tager dem;
    de undertrykker en mand og hans husstand,
    en mand og hans ejendom.
    Derfor siger Herren:
    Se, jeg planlægger ondt
    mod denne slægt,
    så I ikke kan trække halsen fri
    og ikke gå oprejst.
    Det bliver en ond tid!

    På den dag skal man synge en spottesang om jer og istemme en klagesang. Den lyder:

    »Vi blev tilintetgjort,
    mit folks jord har han givet bort.
    Ak, han tager vore marker fra os
    og udstykker dem til frafaldne.«

    Så har du ikke nogen i Herrens forsamling til at kaste målesnoren med loddet.
    Jeg svarede: »Her er jeg, send mig!«

    Vekselsang Sl 10,1-2.3-4.7-8.14

    R. Herre, glem ikke de hjælpeløse!

    Hvorfor står du så langt borte, Herre?
    Hvorfor skjuler du dig i trange tider?
    I hovmod jager ugudelige de hjælpeløse
    og fanger dem i rænker, de har spundet.
    De praler af det, de har i sinde.

    Den begærlige forbander og håner Herren;
    den ugudelige tænker i sit hovmod:
    Gud kræver mig ikke til regnskab, Gud er ikke til!
    Det er, hvad han tænker.

    Hans mund er fuld af forbandelse,
    af svig og undertrykkelse,
    på hans tunge er der ulykke og uret.
    Han ligger i baghold i sivene,
    i det skjulte dræber han den uskyldige,
    hans øjne spejder efter den svage.

    Du ser ulykke og sorg,
    du skal mærke dig det og tage dig af det.
    Den svage overlader sin sag til dig,
    du er den faderløses hjælper.

    Akklamation til Evangeliet 2 Kor 5,19

    Halleluja!
    Gud forligte verden med sig selv i Kristus
    og betroede os ordet om forligelsen.

    Evangelium Matt 12,14-21

    På den tid gik farisæerne ud og traf beslutning om at få Jesus slået ihjel.

    Da Jesus fik det at vide, drog han bort derfra, men store folkeskarer fulgte ham, og han helbredte dem alle. Men han pålagde dem strengt, at de ikke måtte røbe ham, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten Esajas, der siger:

    Se min tjener, ham har jeg udvalgt,
    min elskede, i ham har jeg fundet velbehag.
    Jeg lader min ånd komme over ham,
    og han skal forkynde ret for folkene.
    Han skændes ikke, han råber ikke,
    man hører ikke hans røst i gaderne.
    Det knækkede rør sønderbryder han ikke,
    den osende væge slukker han ikke,
    til han har ført retten til sejr;
    folkene håber på hans navn.

17
  • 16. ALM. SØNDAG C

    Hele dagen
    17/07/2022


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    16. ALM. SØNDAG (IV Ps)

    Helgener:


    1. læsning 1 Mos 18,1-10a

    Engang viste Herren sig ved Mamres Ege for Abraham, mens han sad i teltåbningen på den varmeste tid af dagen. Han så op og fik øje på tre mænd, som stod der, og da han så dem, løb han dem i møde fra teltåbningen og kastede sig til jorden for dem. Han sagde: “Herre, hvis jeg har fundet nåde for dine øjne, så gå ikke din tjener forbi. Lad mig hente lidt vand, så I kan få vasket støvet af jeres fødder og hvile ud under træet. Så kommer jeg med lidt mad, så I kan styrke jer, nu da jeres vej falder forbi mig, jeres tjener. Bagefter kan I drage videre.” De svarede: “Gør blot, som du siger.”

    Abraham skyndte sig ind i teltet til Sara og sagde: “Tag hurtigt tre sea fint mel, ælt det, og bag brød.” Selv løb Abraham ud til kvæget og tog en god og fin kalv; den gav han til karlen, som skyndte sig at tilberede den. Derpå tog han tykmælk og mælk og den kalv, som var blevet tilberedt, og satte det for dem. Selv stod han hos dem, mens de sad og spiste under træet. Så spurgte de ham: “Hvor er Sara, din kone?” Abraham svarede: “Hun er inde i teltet.” Da sagde han: “Næste år ved denne tid kommer jeg tilbage til dig, og så har din kone Sara en søn!”

    Vekselsang Sl 15,2-3ab.3cd-4ab.5

    R. Herre, hvem kan gæste dit telt?

    Den som vandrer retsindigt,
    som øver retfærdighed
    og taler sandhed af hjertet;
    den som ikke løber med sladder,
    ikke skader sin næste.

    Den som ikke bringer skam over sin nærmeste;
    den som foragter den forkastede
    og ærer dem, der frygter Herren;
    som ikke bryder sin ed,
    selv om den skader ham selv;

    Den som ikke låner penge ud mod renter
    og ikke lader sig bestikke i sager mod uskyldige.
    Den, der overholder dette,
    skal aldrig vakle.

    2. læsning Kol 1,24-28

    Brødre og søstre! Nu glæder jeg mig over det, jeg må lide for jer; og hvad der mangler af Kristi trængsler, udfylder jeg med min egen krop for hans legeme, som er kirken. Den er jeg blevet tjener for i kraft af det hverv, Gud har givet mig med henblik på jer: fuldt ud at forkynde Guds ord, den hemmelighed, som har været skjult for alle tider og slægter, men som nu er blevet åbenbaret for hans hellige; for dem ville Gud kundgøre, hvor rig på herlighed for hedningerne denne hemmelighed er: Kristus i jer, herlighedens håb. Ham forkynder vi, og vi formaner enhver og belærer enhver med al visdom for at føre ethvert menneske frem som fuldkomment i Kristus.

    Akklamation til Evangeliet Jfr Luk 8,15

    Halleluja!
    Salige de, der hører ordet og bevarer det
    og er udholdende og bærer frugt.

    Evangelium Luk 10,38-42

    Mens Jesus var på vandring med sine disciple, kom han engang ind i en landsby, og en kvinde ved navn Martha tog imod ham. Hun havde en søster, som hed Maria; hun satte sig ved Herrens fødder og lyttede til hans ord. Men Martha var travlt optaget af at sørge for ham. Hun kom hen og sagde: “Herre, er du ligeglad med, at min søster lader mig være alene om at sørge for dig? Sig dog til hende, at hun skal hjælpe mig.” Men Herren svarede hende: “Martha, Martha! Du gør dig bekymringer og er urolig for mange ting. Men ét er fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.”

18
  • Mandag i 16. alm. uge II

    Hele dagen
    18/07/2022


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    Mandag i 16. alm. uge (IV Ps)
    Helgener:


    Læsning Mika 6,1-4.6-8

    Hør dog, hvad Herren siger:
    »Rejs dig, fremlæg sagen for bjergene,
    lad højene høre din stemme!«
    Hør Herrens anklage, I bjerge,
    I jordens evige grundvolde!
    Herren fører sag mod sit folk,
    han går i rette med Israel:
    Mit folk, hvad har jeg gjort dig,
    hvad har jeg besværet dig med? Svar mig!
    Jeg førte dig op fra Egypten,
    jeg udfriede dig fra trællehuset.
    I spidsen for dig sendte jeg
    Moses og Aron og Mirjam.«

    Hvordan skal jeg træde frem for Herren
    og bøje mig for Gud i det høje?
    Skal jeg træde frem for ham med brændofre,
    med årgamle kalve?
    Tager Herren imod væddere i tusindtal,
    imod oliestrømme i titusindtal?
    Skal jeg give min førstefødte for min overtrædelse,
    min livsfrugt for min synd?«
    Menneske, du har fået at vide, hvad der er godt,
    hvad Herren kræver af dig:
    Du skal handle retfærdigt,
    vise trofast kærlighed
    og årvågent vandre med din Gud.

    Vekselsang Sl 50,5-6.8-9.16bc-17.21&23

    R. Den, der ærer mig, lader jeg se Guds frelse.

    Kald mine trofaste sammen hos mig,
    dem, der har sluttet pagt med mig ved slagtoffer.
    Og himlen forkynder hans retfærdighed,
    for Gud selv er dommer.

    Jeg anklager dig ikke for dine slagtofre,
    og dine brændofre har jeg altid for øje.
    Jeg tager ikke tyre fra dit hus
    eller bukke fra dine folde

    Hvor vover du at remse mine bud op
    og tage min pagt i din mund,
    når du dog hader irettesættelse
    og kaster mine ord bag dig?

    Sådan gør du, skulle jeg så tie?
    Tænker du dig, at jeg er som du?
    Den, der bringer takoffer, ærer mig,
    ham lader jeg se Guds frelse.

    Akklamation til evangeliet Sl 95,8a.7d

    Halleluja, halleluja.
    Gør ikke jeres hjerter hårde.
    Om I dog i dag ville lytte til ham!

    Evangelium Matt 12,38-42

    Da sagde nogle af de skriftkloge og farisæerne til ham: »Mester, vi vil se dig gøre et tegn.«  Men han svarede dem: »En ond og utro slægt kræver tegn, men den skal ikke få andet tegn end profeten Jonas’ tegn.  For som Jonas var i bugen på havdyret i tre dage og tre nætter, sådan skal Menneskesønnen være i jordens skød i tre dage og tre nætter.  Mænd fra Nineve skal opstå ved dommen sammen med denne slægt og fordømme den, for de omvendte sig ved Jonas’ prædiken, og se, her er mere end Jonas.  Og Sydens dronning skal opstå ved dommen sammen med denne slægt og fordømme den, for hun kom fra jordens fjerneste egne for at lytte til Salomos visdom, og se, her er mere end Salomo.
19
  • Tirsdag i 16. alm. uge II

    Hele dagen
    19/07/2022


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    Tirsdag i 16. alm. uge (IV Ps)
    Helgener: Apollinaris, biskop og martyr († 75)

    Læsning Mika 7,14-15.18-20

    Vogt dit folk med staven,
    de får, du ejer,
    dem, som bor alene i skoven,
    midt i frugthaven;
    de skal græsse i Bashan og Gilead
    som i fortidens dage.
    Lad os se undere,
    som dengang du drog ud af Egypten.

    Hvilken gud er som du,
    der tilgiver skyld
    og bærer over med synd
    hos den rest, du ejer?
    Du, som ikke bliver ved at være vred,
    men holder af at vise godhed;
    han viser os atter barmhjertighed
    og træder al vor skyld under fode.
    Du kaster alle vore synder
    i havets dyb!
    Du viser troskab mod Jakob,
    og trofasthed mod Abraham,
    sådan som du tilsvor vore fædre
    i gamle dage.

    Vekselsang Sl 85,2-4.5-6.7-8

    R. Lad os se din godhed, Herre!

    Du var nådig mod dit land, Herre,
    og vendte Jakobs skæbne.
    Du tilgav dit folks skyld
    og skjulte alle dets synder.

    Vend tilbage, vor frelses Gud!
    Stands din vrede mod os!
    Vil du være vred på os for evigt,
    skal din vrede vare i slægt efter slægt?

     Vil du aldrig give os liv igen,
    så dit folk kan glæde sig over dig?
    Lad os se din godhed, Herre,
    og giv os din frelse!

    Akklamation til evangeliet Joh 14,23

    Halleluja, halleluja.
    Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord,
    og min fader vil elske ham,
    og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham.

    Evangelium Matt 12,46-50

    Endnu mens Jesus talte til folkeskarerne, da stod hans mor og hans brødre udenfor og søgte at få ham i tale.  Og der var en, der sagde til ham: »Se, din mor og dine brødre står udenfor og vil tale med dig.«  Men han svarede ham, der sagde det til ham: »Hvem er min mor, og hvem er mine brødre?«  Og han pegede på sine disciple og sagde: »Se, her er min mor og mine brødre.  For den, der gør min himmelske faders vilje, er min bror og søster og mor.«
20
  • Onsdag i 16. alm. uge II

    Hele dagen
    20/07/2022


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    Onsdag i 16. alm. uge (IV Ps)
    Helgener: Torlak, biskop († 1193) (m)


    Læsning Jer 1,1. 4-10

    Ord af Jeremias, søn af Hilkija, en af præsterne i Anatot i Benjamin.

    Herrens ord kom til mig:
    »Før jeg dannede dig i moders liv, kendte jeg dig,
    før du kom ud af moders skød, helligede jeg dig;
    jeg gjorde dig til profet for folkene.«

     Jeg svarede: »Ak, Gud Herre, jeg er ung; jeg forstår ikke at tale!«
    Men Herren sagde til mig:
    »Du skal ikke sige: Jeg er ung!
    Men overalt, hvor jeg sender dig, skal du gå,
    og alt, hvad jeg befaler dig, skal du tale.
    Du skal ikke frygte dem,
    for jeg er med dig og frelser dig,«
    siger Herren.

     Så rakte Herren sin hånd ud og berørte min mund,
    og Herren sagde til mig:
    Nu lægger jeg mine ord i din mund.
    Se, nu giver jeg dig myndighed
    over folkene og rigerne
    til at rykke op med rode og til at rive ned,
    til at ødelægge og til at jævne med jorden,
    til at bygge op og til at plante.

    Vekselsang Sl 71,1-2. 3-4a. 5,6-ab. 15ab&17

    R. Min mund skal forkynde din frelse.

     Hos dig, Herre, søger jeg tilflugt,
    lad mig aldrig blive gjort til skamme!
    Red mig og befri mig i din retfærdighed,
    vend dit øre mod mig, og frels mig!

    Vær min tilflugts klippe,
    den borg, hvor jeg finder redning.
    For du er min klippe og min borg.
    Min Gud, red mig fra ugudeliges magt.

    For du, Herre, er mit håb,
    fra min ungdom var du min tilflugt, Herre,
    fra fødslen har jeg støttet mig til dig,
    det var dig, der tog mig fra moders liv.

    Min mund skal forkynde din retfærdighed,
    din frelse dagen lang.
    Gud, du har belært mig fra min ungdom,
    og jeg beretter stadig om dine undere.

    Akklamation til Evangeliet Jfr. Matt 11,25

    Halleluja!
    Sæden er Guds ord og sædemanden Kristus;
    enhver som finder ham, forbliver i evighed.

    Evangelium Matt 13,1-9

    Samme dag gik Jesus ud af huset og satte sig ved søen. Og store skarer flokkedes om ham, så han måtte gå om bord og sætte sig i en båd, mens hele skaren stod på bredden. Og han talte meget til dem i lignelser og sagde:

    »Se, en sædemand gik ud for at så. Og da han såede, faldt noget på vejen, og fuglene kom og åd det op. Noget faldt på klippegrund, hvor der ikke var ret meget jord, og det kom straks op, fordi der kun var et tyndt lag jord; men da solen kom højt på himlen, blev det svedet, og det visnede, fordi det ikke havde rod. Noget faldt mellem tidsler, og tidslerne voksede op og kvalte det. Men noget faldt i god jord og gav udbytte, noget hundrede, noget tres og noget tredive fold. Den, der har ører, skal høre!«

21
  • Torsdag i 16. alm. uge II

    Hele dagen
    21/07/2022


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    Torsdag i 16. alm. uge (IV Ps)
    Helgener: Laurentius af Brindisi, biskop og kirkelærer († 1619)


    Læsning Jer. 2,1-3.7-8.12-13

    Herrens ord kom til mig:  Gå hen og råb til Jerusalem: Dette siger Herren:
    Jeg husker din trofasthed, da du var ung,
    din kærlighed, da du stod brud.
    Du fulgte mig i ørkenen,
    i et land, hvor ingen sår.
    Israel var hellig for Herren,
    det var hans førstegrøde,
    alle, som spiste af den, pådrog sig skyld,
    ulykke ramte dem,
    siger Herren.
    Jeg førte jer ind i frugthaven,
    så I kunne nyde dens overflod af frugt.
    Men da I kom ind i mit land, gjorde I det urent,
    I gjorde min arvelod afskyelig.
    Præsterne spurgte ikke:
    »Hvor er Herren?«
    De lovkyndige kendte mig ikke,
    hyrderne brød med mig,
    profeterne profeterede ved Ba’al,
    de fulgte guder, der intet gavner.

    Du skal gyse over det, himmel,
    du skal stivne af skræk og rædsel,
    siger Herren.
    To onde ting har mit folk gjort:
    De har forladt mig,
    en kilde med levende vand,
    og de har udhugget cisterner,
    cisterner, der slår revner
    og ikke kan holde vand.

    Vekselsang Sl. 36,6-7ab.2cd-3.4-5.6

    R. Hos dig, Herre, er livets kilde

    Herre, din godhed når til himlen,
    din trofasthed til skyerne.
    Din retfærdighed er som Guds bjerge,
    dine domme som det store dyb.

    Herre, du frelser mennesker og dyr.
    Hvor dyrebar er dog din godhed, Gud!
    Mennesker søger tilflugt i dine vingers skygge.
    De mætter sig ved overfloden i dit hus,
    du lader dem drikke af din herlige bæk;

    for hos dig er livets kilde,
    i dit lys ser vi lyset.
    Bevar din troskab mod dem, der kender dig,
    og din retfærdighed mod de oprigtige!

    Akklamation til Evangeliet Matt 11,25

    Halleluja!
    Priset være du, fader, himlens og jordens Herre,
    fordi du har åbenbaret rigets hemmeligheder for umyndige.

    Evangelium Matt 13,10-17

    På den tid kom disciplene hen til Jesus og spurgte: »Hvorfor taler du til dem i lignelser?« Han svarede dem: »Jer er det givet at kende Himmerigets hemmeligheder, men de andre er det ikke givet. For den, der har, til ham skal der gives, og han skal have overflod; men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har. Derfor taler jeg til dem i lignelser, fordi de ser og dog ikke ser, og hører og dog ikke hører og heller intet fatter. På dem opfyldes den profeti af Esajas, der siger:

    I skal høre og høre, men intet fatte,
    I skal se og se, men intet forstå.
    For dette folks hjerte er dækket med fedt,
    og med ørerne hører de tungt,
    og deres øjne har de lukket til,
    for at de ikke skal se med øjnene,
    høre med ørerne og fatte med hjertet
    og vende om, så jeg må helbrede dem.

    Salige er jeres øjne, fordi de ser, og jeres ører, fordi de hører. For sandelig siger jeg jer: Mange profeter og retfærdige har længtes efter at se det, I ser, og fik det ikke at se, og høre det, I hører, og fik det ikke at høre.«

2223
  • BIRGITTA

    Hele dagen
    23/07/2022


    Fredag. BIRGITTA, værnehelgen for Europa († 1373) (f)
    Helgener: Birgitta


    Læsning Gal 2,19-20
    jeg er ved loven død for loven for at leve for Gud. Jeg er korsfæstet med Kristus. Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig, og mit liv her på jorden lever jeg i troen på Guds søn, der elskede mig og gav sig selv hen for mig.

    Vekselsang Sl 34,2-3.4-5.6-7.8-9.10-11

    R. Jeg vil prise Herren til alle tider.

    Jeg vil prise Herren til alle tider,
    min mund skal altid lovsynge ham.
    Jeg fryder mig over Herren,
    de ydmyge hører det med glæde.

    Ophøj Herren sammen med mig,
    sammen vil vi hylde hans navn!
    Jeg søgte Herren, og han svarede mig,
    han befriede mig for al min frygt.

    De, som retter blikket mod ham, stråler af glæde,
    deres ansigter skal ikke forgræmmes.
    Den hjælpeløse råbte, og Herren hørte ham,
    han frelste ham af alle hans trængsler.

    Herrens engel lejrer sig
    omkring dem, der frygter ham,
    og han udfrier dem.
    Smag og se, at Herren er god;
    lykkelig den mand, der søger tilflugt hos ham.

    Frygt Herren, I hans hellige,
    for de, der frygter ham, lider ingen mangel.
    Løver kan lide nød og sulte,
    men de, der søger Herren, mangler intet godt.

    Akklamation til Evangeliet Joh 15,9b.5b

    Halleluja!
    Bliv i min kærlighed;
    den, der bliver i mig og jeg i ham,
    han bærer megen frugt.

    Evangelium Joh 15,1-8

    Jeg er det sande vintræ, og min fader er vingårdsmanden. Hver gren på mig, som ikke bærer frugt, den fjerner han, og hver gren, som bærer frugt, den renser han, for at den skal bære mere frugt. I er allerede rene på grund af det ord, jeg har talt til jer. Bliv i mig, og jeg bliver i jer. Ligesom en gren ikke kan bære frugt af sig selv, men kun når den bliver på vintræet, sådan kan I det heller ikke, hvis I ikke bliver i mig. Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre. Den, der ikke bliver i mig, kastes væk som en gren og visner; man samler dem sammen og kaster dem i ilden, og de bliver brændt. Hvis I bliver i mig, og mine ord bliver i jer, så bed om, hvad I vil, og I skal få det. Derved herliggøres min fader, at I bærer megen frugt og bliver mine disciple.

24
  • 17. ALM. SØNDAG C

    Hele dagen
    24/07/2022


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    17. ALM. SØNDAG (I Ps)

    Helgener:


    1. læsning 1 Mos 18,20-32

    Efter at have åbenbaret sig for Abraham ved Mamres lund, sagde Herren: “Der lyder et højt skrig fra Sodoma og Gomorra; deres synd er meget stor. Nu vil jeg gå ned og se, om deres handlinger virkelig svarer til det skrig, som har nået mig, eller om de ikke gør; det vil jeg vide.”

    Mændene drejede af derfra og gik mod Sodoma, men Abraham blev stående foran Herren. Abraham trådte nærmere og sagde: “Vil du virkelig udrydde retfærdige sammen med uretfærdige? Måske er der halvtreds retfærdige i byen. Vil du så virkelig udrydde dem og ikke tilgive stedet på grund af de halvtreds retfærdige, som er i den? Du kan umuligt handle sådan og slå retfærdige ihjel sammen med uretfærdige, så retfærdige og uretfærdige får samme skæbne. Det kan du umuligt! Skulle han, der dømmer hele jorden, ikke øve ret?” Herren svarede: “Hvis jeg i Sodoma finder halvtreds retfærdige i byen, vil jeg tilgive hele stedet for deres skyld.” Abraham svarede: “Nu vover jeg igen at tale til dig, Herre, skønt jeg kun er støv og aske! Måske mangler der fem i de halvtreds retfærdige; vil du så ødelægge hele byen på grund af de fem?” Han svarede: “Jeg vil ikke ødelægge den, hvis jeg finder femogfyrre.” Men Abraham blev ved med at tale til ham: “Måske findes der fyrre,” og han svarede: “For de fyrres skyld vil jeg lade være at gøre det.” Så sagde han: “Nu må du ikke blive vred, Herre, når jeg taler. Måske findes der tredive,” og han svarede: “Jeg vil ikke gøre det, hvis jeg finder tredive.”

    Men han sagde: “Jeg vover igen at tale til dig, Herre! Måske findes der tyve,” og han svarede: “For de tyves skyld vil jeg lade være at ødelægge den.” Så sagde han: “Du må ikke blive vred, Herre, når jeg taler denne ene gang endnu. Måske findes der ti,” og han svarede: “For de tis skyld vil jeg lade være at ødelægge den.”

    Vekselsang Sl 138,1-2a.2bc-3.6,7ab.7c-8

    R. Den dag jeg råbte, svarede du mig.

    Jeg takker dig af hele mit hjerte,
    i guders påhør lovsynger jeg dig.
    Jeg kaster mig ned i dit hellige tempel
    og priser dit navn.

    For din godhed og troskab,
    for du har gjort dit ord stort
    over hele din himmel.
    Den dag jeg råbte, svarede du mig,
    du fyldte mig med stolthed og gav mig styrke.

    Ja, Herren er ophøjet, men han ser til de ydmyge,
    den stolte kender han på lang afstand.
    Selv om jeg vandrer i trængsler,
    holder du mig i live trods mine fjenders had;
    du rækker din hånd ud.

    Din højre hånd frelser mig;
    Herren fører min sag igennem.
    Herre, din trofasthed varer til evig tid,
    opgiv ikke dine hænders værk!

    2. læsning Kol 2,12-14

    Brødre og søstre! I blev begravet sammen med ham i dåben, og i den blev I også oprejst sammen med ham ved troen på Guds kraft, der oprejste ham fra de døde. Også jer, der var døde i jeres overtrædelser, uomskårne på kroppen, gjorde Gud levende sammen med ham, da han tilgav os vore overtrædelser. Han slettede vort gældsbevis med alle dets bestemmelser imod os; han fjernede det ved at nagle det til korset.

    Akklamation til Evangeliet Rom 8,15bc

    Halleluja!
    I har fået den ånd, som giver barnekår,
    og i den råber vi: Abba, fader!

    Evangelium Luk 11,1-13

    Det skete, da Jesus var et sted og bad, at en af disciplene sagde til ham, da han holdt op med at bede: “Herre, lær os at bede, ligesom Johannes lærte sine disciple det.” Han sagde til dem: “Når I beder, skal I sige:

    Fader!
    Helliget blive dit navn,
    komme dit rige;
    giv os hver dag vort daglige brød,
    og forlad os vore synder,
    for også vi forlader selv enhver, som er skyldig over for os,
    og led os ikke ind i fristelse.”

    Han sagde også til dem: “Hvis en af jer har en ven og midt om natten går hen til ham og siger: Kære ven, lån mig tre brød, for en ven af mig er kommet rejsende, og jeg har ikke noget at byde ham, og han så svarer derindefra: Spar mig for det besvær! Døren er allerede låst, og mine børn og jeg selv er gået i seng. Jeg kan ikke stå op og give dig noget – jeg siger jer: Selv om han ikke står op og giver ham noget for venskabs skyld, vil han dog på grund af hans påtrængenhed rejse sig og give ham, hvad han har brug for. Jeg siger jer: Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer.

    For enhver, som beder, får; og den, der søger, finder; og den, der banker på, lukkes der op for.

    Hvilken far iblandt jer vil give sin søn en slange, når han beder ham om en fisk, eller give ham en skorpion, når han beder om et æg? Når da I, som er onde, kan give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke Faderen i himlen give Helligånden til dem, der beder ham!”

2526
  • Tirsdag i 17. alm. uge II

    Hele dagen
    26/07/2022


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    Tirsdag i 17. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Den hellige Joakim og den hellige Anna, Jomfru Marias forældre (m)


    Læsning Jer 14,17-22

    Tårer strømmer fra mine øjne,
    nat og dag uden ophør,
    jomfruen, mit folks datter, ligger lemlæstet,
    såret vil slet ikke læges.
    Går jeg ud på marken,
    ligger de der, dræbt af sværdet;
    går jeg ind i byen,
    ligger de der, udtærede af sult.
    Både profet og præst
    slæbes bort til et land, de ikke kender.
    Har du helt forkastet Juda?
    Har du vraget Zion?
    Hvorfor har du slået os, så vi ikke kan blive helbredt?
    Vi håbede på fred, men der kom intet godt,
    på helbredelsens tid, men der kom kun rædsel.
    Herre, vi kender vor ondskab
    og vore fædres skyld,
    vi har syndet mod dig.
    Forkast, foragt ikke din herligheds trone
    for dit navns skyld;
    husk din pagt med os, bryd den ikke!
    Kan nogen af folkenes tomme guder sende regn?
    Giver himlen regnskyl af sig selv?
    Nej, det er dig, Herre,
    vor Gud, som vi håber på,
    det er dig, der gør alt dette.

    Vekselsang Sl 79,8.9.11&13

    R. Befri os, Herre, for dit navns æres skyld.

    Tilregn os ikke vore forfædres synder,
    lad din barmhjertighed nå os hurtigt,
    for vi er hjælpeløse.

    Hjælp os, vor frelses Gud,
    for dit ærede navns skyld.
    Befri os, og tilgiv vore synder
    for dit navns skyld.

    Lad fangernes stønnen nå dig,
    sæt de dødsdømte i frihed med din stærke arm.
    Vi er dit folk og de får, du vogter,
    vi vil takke dig til evig tid,
    i slægt efter slægt vil vi forkynde din pris.

    Akklamation til Evangeliet 

    Halleluja!
    Sæden er Guds ord og sædemanden Kristus;
    enhver, som finder ham, forbliver i evighed.

    Evangelium Matt 13,36-43

    På den tid lod Jesus skarerne gå og gik hjem. Og hans disciple kom og bad ham: »Forklar os lignelsen om ukrudtet på marken.« Han svarede: »Den, der sår den gode sæd, er Menneskesønnen, marken er verden, og den gode sæd er Rigets børn. Men ukrudtet er den Ondes børn, og fjenden, der såede det, er Djævelen. Høsten er verdens ende, og høstfolkene er engle. Ligesom altså ukrudtet tages fra og brændes i ild, således skal det også gå ved verdens ende: Menneskesønnen skal sende sine engle, og fra hans rige skal de tage alt det væk, som fører til frafald, og alle dem, der begår lovbrud, og kaste dem i ovnen med ild. Dér skal der være gråd og tænderskæren. Da skal de retfærdige skinne som solen i deres faders rige. Den, der har ører, skal høre!«

27
  • Onsdag i 17. alm. uge II

    Hele dagen
    27/07/2022


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    Onsdag i 17. alm. uge (I Ps)
    Helgener:


    Læsning Jer 15,10. 16-21

    Ve mig, mor, at du fødte mig!
    Jeg anklages og fordømmes af hele landet.
    Jeg har hverken ydet eller modtaget lån,
    men alle forbander mig.
    Jeg fandt dine ord og slugte dem;
    dine ord blev til fryd for mig
    og til hjertets glæde,
    for dit navn er nævnt over mig,
    Herre, Hærskarers Gud.
    Jeg sidder ikke og jubler i muntert lag,
    tvunget af din hånd må jeg sidde alene,
    for du har fyldt mig med din vrede.
    Hvorfor er min smerte uden ende?
    Hvorfor kan mit sår ikke læges
    og ikke helbredes?
    Du er blevet mig en bæk uden vand,
    et upålideligt vandløb.

    Derfor siger Herren:
    Hvis du vil vende om, lader jeg dig vende om,
    så du kan stå i min tjeneste.
    Hvis du fremfører dyrebare ord og ikke tom snak,
    skal du være min mund.
    De vil vende sig til dig,
    men du må ikke vende dig til dem.
    Over for dette folk gør jeg dig
    til en stejl bronzemur;
    de skal angribe dig,
    men ikke besejre dig,
    for jeg er med dig,
    jeg frelser dig og redder dig, siger Herren.
    Jeg redder dig fra de ondes magt
    og udfrier dig fra voldsmænds hånd.

    Vekselsang Sl 59,2-3.4-5a.10-11.17.18

    R. Gud, du er min tilflugt, når jeg er i nød.

    Red mig fra mine fjender, Gud,
    beskyt mig mod mine modstandere;
    red mig fra forbryderne,
    frels mig fra morderne!

    For de lægger baghold for mig,
    stærke mænd angriber mig,
    selv om jeg ikke har forbrudt mig eller syndet, Herre.
    Skønt jeg er uden skyld,
    stimler de sammen imod mig.

    Min styrke, dig vil jeg holde mig til,
    for Gud er min borg.
    Min Gud kommer mig i møde med sin troskab,
    Gud lader mig frydes over mine fjender.

    Men jeg vil synge om din styrke,
    juble om morgenen over din trofasthed.
    For du er min borg,
    en tilflugt, når jeg er i nød.

    Min styrke, dig vil jeg lovsynge,
    for Gud er min borg,
    min trofaste Gud.

    Akklamation til Evangeliet Joh 15,15b

    Halleluja!
    Jeg kalder jer venner, siger Herren;
    for alt, hvad jeg har hørt af min fader, har jeg gjort kendt for jer.

    Evangelium Matt 13,44-46

    På den tid sagde Jesus til folkemængden: »Himmeriget ligner en skat, der lå skjult i en mark; en mand fandt den, men holdt det skjult, og i sin glæde går han hen og sælger alt, hvad han ejer, og køber den mark.

    Igen: Himmeriget ligner en købmand, der søgte efter smukke perler; og da han fandt én særlig kostbar perle, gik han hen og solgte alt, hvad han ejede, og købte den.«

2829
  • Fredag i 17. alm. uge II

    Hele dagen
    29/07/2022


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    Fredag i 17. alm. uge (I Ps)
    Helgener:Olav, martyr († 1030) (m)
    På Færøerne og i Grønland
    OLAV, martyr († 1030) (h)


    Læsning Jer 26,1-9

    I begyndelsen af Josijas søn kong Jojakim af Judas regering kom dette ord fra Herren: Dette siger Herren: Stil dig i forgården til Herrens tempel; til alle dem fra Judas byer, som kommer ind for at tilbede i Herrens tempel, skal du sige alt det, jeg har befalet dig, uden at trække noget fra. Måske vil de høre og vende om fra deres onde vej; så vil jeg fortryde den ulykke, jeg har planlagt mod dem på grund af deres onde gerninger. Du skal sige til dem: Dette siger Herren: Hvis ikke I adlyder mig og følger den lov, jeg gav jer, og hører mine tjenere, profeterne, som jeg igen og igen har sendt til jer, men som I ikke ville høre, så vil jeg gøre med dette tempel som med Shilo, og jeg vil gøre denne by til en forbandelse for alle jordens folk.

    Præsterne, profeterne og hele forsamlingen hørte Jeremias tale alt dette i Herrens tempel, og da han var færdig med at tale alt det, Herren havde befalet ham at tale til forsamlingen, greb præsterne, profeterne og hele forsamlingen ham og sagde: »Du skal dø! Hvorfor profeterer du i Herrens navn, at det skal gå dette tempel som Shilo, og at denne by skal ligge i ruiner, så ingen kan bo der?« Alle i Herrens tempel samledes om Jeremias.

    Vekselsang Sl 69,5.8-10.14

    R. Svar mig i din store trofasthed, Gud.

    De, der hader mig uden grund,
    er flere end hårene på mit hoved;
    mange vil gøre det af med mig,
    med urette er de mine fjender.
    Det, jeg ikke har røvet,
    skal jeg alligevel levere tilbage.

    På grund af dig må jeg bære skændsel,
    skamrødme dækker mit ansigt.
    Jeg er blevet en fremmed for mine brødre,
    en udlænding for min mors sønner.
    Nidkærhed for dit hus fortærer mig,
    og mig har spotten ramt fra dem, der spotter dig.

    Men jeg beder til dig
    i nådens tid, Herre,
    svar mig i din store trofasthed, Gud,
    med din sikre hjælp!

    Akklamation til Evangeliet 1 Pet 1,25

    Halleluja!
    Herrens ord forbliver til evig tid.
    Det er dette ord, som er forkyndt for jer.

    Evangelium Matt 13,54-58

    På den tid kom Jesus til sin hjemby og underviste dem i deres synagoge, så de blev slået af forundring og spurgte: »Hvorfra har han denne visdom og kraften til at gøre mægtige gerninger? Er det ikke tømrerens søn? Hedder hans mor ikke Maria og hans brødre Jakob og Josef og Simon og Judas? Bor alle hans søstre ikke her hos os? Hvor har han så alt dette fra?« Og de blev forarget på ham. Men Jesus sagde til dem: »En profet er ikke miskendt undtagen i sin hjemby og i sit hus.« Og han gjorde ikke mange mægtige gerninger dér på grund af deres vantro.

30
  • Lørdag i 17. alm. uge II

    Hele dagen
    30/07/2022


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    Lørdag i 17. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Peter Chrysologus, biskop og kirkelærer († 451)


    Læsning Jer 26,11-16. 24

    Præsterne og profeterne sagde til stormændene og til hele forsamlingen: »Denne mand er skyldig til døden, for han har profeteret mod denne by, sådan som I har hørt med egne ører.«

    Da sagde Jeremias til alle stormændene og til hele forsamlingen: »Herren har sendt mig for at profetere alt det, I nu har hørt, mod dette tempel og denne by. Men I skal gøre jeres færd og jeres gerninger gode og adlyde Herren jeres Gud, så Herren fortryder den ulykke, han har truet jer med. Jeg er i jeres hånd; gør med mig, hvad I finder godt og rigtigt! Men I skal vide, at hvis I dræber mig, bringer I uskyldigt blod over jer selv og over denne by og dens indbyggere, for det er i sandhed Herren, der har sendt mig til jer for at tale alt dette til jer.«

    Men stormændene og hele forsamlingen sagde til præsterne og profeterne: »Denne mand er ikke skyldig til døden, for han har talt til os i Herren vor Guds navn.«

    Men Shafans søn Ahikam holdt hånden over Jeremias, så han ikke kom i hænderne på folket og blev dræbt.

    Vekselsang Sl 69,15-16.30-31.33-34

    R. I nådens tid, Herre, svar mig.

    Red mig op af dyndet, så jeg ikke synker til bunds,
    red mig fra dem, der hader mig, og fra det dybe vand!
    Lad ikke strømmen skylle sammen over mig,
    lad ikke dybet opsluge mig,
    lad ikke brønden lukke sig over mig!

    Men jeg er hjælpeløs, jeg lider,
    lad din hjælp beskytte mig, Gud!
    Jeg vil lovprise Guds navn med sang
    og ophøje ham med tak.

    Når de ydmyge ser det, skal de glæde sig,
    I, der søger Gud, skal få nyt mod.
    For Herren hører på de fattige,
    han ringeagter ikke sine fangne.

    Akklamation til Evangeliet Matt 5,10

    Halleluja!
    Salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed,
    for Himmeriget er deres.

    Evangelium Matt 14,1-12

    På den tid hørte landsfyrsten Herodes rygtet om Jesus, og han sagde til sine hoffolk: »Det er Johannes Døber! Han er stået op fra de døde, og derfor virker disse kræfter i ham.« Herodes havde nemlig ladet Johannes gribe, lægge i lænker og sætte i fængsel på grund af Herodias, sin bror Filips hustru; for Johannes havde sagt til ham: »Du har ikke lov til at have hende.« Herodes ville også have ladet ham slå ihjel, men var bange for folk, for de anså Johannes for en profet.

    Men da Herodes fejrede fødselsdag, dansede Herodias’ datter for selskabet og betog Herodes, så han svor på at ville give hende, lige meget hvad hun bad ham om. Tilskyndet af sin mor siger hun: »Giv mig Johannes Døbers hoved på et fad!« Kongen blev ked af det, men på grund af sin ed og sine gæster befalede han, at hun skulle have det, og han sendte bud og lod Johannes halshugge i fængslet. Og hans hoved blev bragt på et fad og givet til pigen, og hun bragte det til sin mor. Men hans disciple kom og hentede liget og begravede ham, og de gik hen og fortalte Jesus det.

31
  • 18. ALM. SØNDAG C

    Hele dagen
    31/07/2022


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    18. ALM. SØNDAG (II Ps)

    Helgener:


    1. læsning Præd 1,2; 2,21-23

    Endeløs tomhed,
    sagde Prædikeren,
    endeløs tomhed,
    alt er tomhed.

    For et menneske kan have slidt med visdom og kundskab og dygtighed, men må give det hele i arv til et menneske, som ikke har slidt med det. Også det er tomhed og et stort onde! Hvad har et menneske ud af det, han med flid har slidt med under solen? Alle hans dage har været smerte og kvalfuld plage; end ikke om natten fandt hans hjerte ro. Også det er tomhed!

    Vekselsang Sl 90,3-4.5-6.12-13. 14&17

    R. Herre, du hart været vor bolig slægt efter slægt.

    Du lader mennesket vende tilbage til støvet,
    du siger: »Vend tilbage, I mennesker!«
    Tusind år er i dine øjne
    som dagen i går, der er forbi,
    som en nattevagt.

    Du skyller dem bort, de sover ind,
    de er som græsset, der gror om morgenen;
    om morgenen blomstrer det og gror,
    om aftenen er det vissent og tørt.

    Lær os at holde tal på vore dage,
    så vi får visdom i hjertet.
    Vend tilbage, Herre! Hvor længe bliver du borte?
    Vis medlidenhed med dine tjenere!

    Mæt os om morgenen med din godhed,
    så vi kan juble og glæde os hele vort liv.
    Herren, vor Guds herlighed komme over os!
    Styrk vore hænders værk for os,
    ja, styrk vore hænders værk!

    2. læsning Kol 3,1-5. 9-11

    Brødre og søstre! Når I nu er oprejst med Kristus, så søg det, som er i himlen, dér hvor Kristus sidder ved Guds højre hånd. Tænk på det, som er i himlen, og ikke på det jordiske. I er jo døde, og jeres liv er skjult med Kristus i Gud. Når Kristus, jeres liv, bliver åbenbaret, da skal også I blive åbenbaret sammen med ham i herlighed. Så lad da det jordiske i jer dø: utugt, urenhed, lidenskaber og onde lyster, og griskhed, for det er afgudsdyrkelse.

    Lyv ikke for hinanden, for I har aflagt det gamle menneske med dets gerninger og iført jer det nye, som fornyes i sin skabers billede til at have erkendelse. Her kommer det ikke an på at være græker og jøde, omskåret og uomskåret, barbar, skyte, træl, fri, men Kristus er alt og i alle.

    Akklamation til Evangeliet Matt 5,3

    Halleluja!
    Salige er de fattige i ånden,
    for Himmeriget er deres.

    Evangelium Luk 12,13-21

    En i skaren sagde til Jesus: “Mester, sig til min bror, at han skal skifte arven med mig.” Men han svarede: “Menneske, hvem har sat mig til at dømme eller skifte mellem jer?” Og han sagde til dem: “Se jer for og vær på vagt over for al griskhed, for et menneskes liv afhænger ikke af, hvad det ejer, selv om det har overflod.” Og han fortalte dem en lignelse: “Der var en rig mand, hvis mark havde givet godt. Han tænkte ved sig selv: Hvad skal jeg gøre? For jeg har ikke plads til min høst. Så sagde han: Sådan vil jeg gøre: Jeg river mine lader ned og bygger nogle, som er større, og dér vil jeg samle alt mit korn og alt mit gods. Og jeg vil sige til mig selv: Så, min ven, du har meget gods liggende, nok til mange år. Slå dig til ro, spis, drik og vær glad! Men Gud sagde til ham: Din tåbe, i nat kræves dit liv af dig. Hvem skal så have alt det, du har samlet? Sådan går det den, der samler sig skatte, men ikke er rig hos Gud.”