Dagens læsning

< 2022 >
juni
«
»
sønmantironstorfrelør
   1234
  • PINSENOVENE – 9

    Hele dagen
    04/06/2022

    9.dag

    Præst: Kom Helligånd, opfyld dine troendes hjerter.
    Alle: og antænd i dem din kærligheds ild.

    P: Udsend din Ånd, og alt vil blive nyskabt,
    A: og du vil forny jordens skikkelse

    P: Lad os bede. Gud, du har undervist de troendes hjerter
    ved Helligåndens oplysning.
    Giv os i samme Ånd at forstå, hvad der er ret,
    og altid at kunne glæde os ved Hans trøst.
    Ved Kristus, vor Herre. Amen 

    Læsning af Paulus første brev til menigheden i Korint 6,12-20

     

    Alt er tilladt mig, men ikke alt gavner. Alt er tilladt mig, men jeg skal ikke lade noget få magt over mig. Maden er til maven, og maven til maden, og begge dele vil Gud lade forgå. Legemet er ikke til utugt, men er til for Herren, og Herren for legemet, og Gud oprejste Herren og vil oprejse os ved sin kraft. Ved I ikke, at jeres legemer er Kristi lemmer? Skal jeg da gøre Kristi lemmer til en skøges lemmer? Aldeles ikke! Eller ved I ikke, at den, der binder sig til en skøge, er ét legeme med hende? – det hedder jo: »De to skal blive ét kød.« Men den, der binder sig til Herren, er én ånd med ham.

    Hold jer fra utugt! Al anden synd, som et menneske begår, er uden for legemet, men den, der lever utugtigt, synder mod sit eget legeme. Eller ved I ikke, at jeres legeme er et tempel for Helligånden, som er i jer, og som I har fra Gud? I tilhører ikke jer selv, for I blev købt dyrt. Ær derfor Gud med jeres legeme!

    Dette er Guds ord.

    Meditation og bøn, som veksler fra dag til dag. 

    Bøn:

    Gud Helligånd, du lutrer os som sølv og guld,
    så vi på rette vis kan frembære offergaver til Gud.
    Lær os at elske Kristi bud og søge renselse
    og lægedom i sakramenterne.
    Derom beder vi.

    Hver dag afsluttes med følgende bøn:

    P: Gud, i Pinsens mysterium helliggør du din Kirke i alle folkeslag og nationer.
    Udgyd Helligåndens gave indtil verdens ende,
    og virk også i dag blandt dine troende de undere,
    som ledsagede Evangeliets første forkyndelse.
    Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
    som lever og råder med dig i Helligåndens enhed,
    én Gud fra evighed til evighed.
    A: Amen

     

  • Lørdag i 7. uge i påsken

    Hele dagen
    04/06/2022


    Påsketid
    Søndagstekstrække A


    Lørdag i 7. uge i påsken (III Ps)
    Helgener:
    Pinsenovene 9. dag
    Lørdag aften: Pinsevigilie


    Læsning ApG 28,16‑20. 30‑31

    Da vi var kommet ind til Rom, fik Paulus tilladelse til at bo for sig selv sammen med den soldat, der skulle bevogte ham.
    Tre dage senere sammenkaldte Paulus jødernes førende mænd. Da de var forsamlet, sagde han: »Brødre! Jeg har intet gjort imod folket eller imod fædrenes skikke, alligevel er jeg blevet udleveret fra Jerusalem til romerne som fange. Efter at de havde forhørt mig, ville de løslade mig, fordi jeg ikke var skyldig i noget, der kræver dødsstraf. Men jøderne gjorde indsi­gelse, og jeg blev nødt til at indanke min sag for kejseren, dog ikke fordi jeg havde noget at anklage mit folk for. Det er altså grunden til, at jeg har bedt om at måtte træffe jer og tale til jer; for jeg bærer denne lænke på grund af Israels håb.«
    Paulus blev nu hele to år i sin lejede bolig og tog imod alle, der kom til ham. Han prædikede om Guds rige og lærte dem om Herren Jesus Kristus, med fuld frimodighed, uden hindring.

    Vekselsang Sl 11,4.5&7

    R. De retskafne skal se dit ansigt, Herre.

    eller:

    Halleluja!

    Herren er i sit hellige tempel,
    Herrens trone er i himlen.
    Hans øjne iagttager,
    hans blik prøver menneskene.

    Herren prøver retfærdige og uretfærdige,
    og han hader dem, der elsker vold.
    For Herren er retfærdig, han elsker ret,
    de retskafne skal se hans ansigt.

    Akklamation til Evangeliet Joh 16,7. 13

    Halleluja!
    Jeg vil sende sandhedens Ånd til jer, siger Herren;
    Han skal vejlede jer i hele sandheden.

    Evangelium Joh 21,20‑25

    Da Peter vendte sig om, ser han den discipel følge efter, som Jesus elske­de, og som ved måltidet havde siddet lige ved siden af ham og spurgt: Herre, hvem er det, der skal forråde dig? Da nu Peter så ham, sagde han til Jesus: »Herre, hvad så med ham?« Jesus sagde til Peter: »Hvis jeg vil, at han skal leve, til jeg kommer, hvad angår det så dig? Følg du mig!« Da kom det forlydende ud blandt brødrene, at den discipel ikke skulle dø. Men Jesus havde ikke sagt, at han ikke skulle dø, men: Hvis jeg vil, at han skal leve, til jeg kommer, hvad angår det så dig?
    Det er den discipel, som vidner om dette, og som har skrevet dette, og vi ved, at hans vidnesbyrd er sandt.
    Der er også mange andre ting, Jesus har gjort; hvis der skulle skrives om dem én for én, tror jeg ikke, at hele verden kunne rumme de bøger, som så måtte skrives.

5
  • PINSEDAG – C

    Hele dagen
    05/06/2022


    Påsketid
    Søndagstekstrække C


    PINSEDAG (h)
    Påsketiden afsluttes efter komplet


    1. læsning ApG 2,1-11

    Da pinsedagen kom, var de alle forsamlet. Og med ét kom der fra himlen en lyd som af et kraftigt vindstød, og den fyldte hele huset, hvor de sad. Og tunger som af ild viste sig for dem, fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. Da blev de alle fyldt af Helligånden, og de begyndte at tale på andre tungemål, alt efter hvad Ånden indgav dem at sige.

    I Jerusalem boede der fromme jøder fra alle folkeslag under himlen. Da nu denne lyd hørtes, stimlede folk sammen, og de blev forvirret, fordi hver enkelt hørte dem tale på sit eget modersmål. De var ude af sig selv af forundring og spurgte: »Hør, er de ikke galilæere, alle de, der taler? Hvordan kan vi så hver især høre det på vort eget modersmål? Vi parthere, medere og elamitter, vi der bor i Mesopotamien, Judæa og Kappadokien, Pontus og provinsen Asien, Frygien og Pamfylien, Egypten og Kyrene i Libyen, vi tilflyttede romere, jøder og proselytter, kretere og arabere vi hører dem tale om Guds storværker på vore egne tungemål.«

    Vekselsang Sl 104,1ab&24ac. 29bc&30. 31& 34

    R. Herre send din Ånd; gør jorden ny.

    Min sjæl, pris Herren!
    Herre, min Gud, du er stor!
    Hvor er dine værker mange, Herre!
    jorden er fuld af dit skaberværk.

    Du tager deres ånd bort, og de dør
    og bliver til jord igen;
    du sender din ånd, og der skabes liv,
    du gør jorden ny.

    Herrens herlighed skal vare evigt,
    Herren skal glæde sig over sine værker.
    Gid mit digt må være ham til behag,
    jeg har min glæde i Herren.

    2. læsning 1.Kor 12,3b-7.12-13 eller Rom 8,8-17

    Ingen, som taler ved Guds ånd, kan sige: Forbandet er Jesus! og ingen kan sige: Jesus er Herre! undtagen ved Helligånden.
    For ligesom legemet er en enhed, selv om det har mange lemmer, og alle legemets lemmer, så mange, som de er, dog danner ét legeme, sådan er det også med Kristus.  For vi er alle blevet døbt med én ånd til at være ét legeme, hvad enten vi er jøder eller grækere, trælle eller frie, og vi har alle fået én ånd at drikke.


    Rom 8,8-17

    De, som er i kødet, kan ikke være Gud til behag.

     Men I er ikke i kødet, I er i Ånden, så sandt som Guds ånd bor i jer. Den, der ikke har Kristi ånd, hører ikke ham til.  Men når Kristus er i jer, er legemet ganske vist dødt på grund af synd, men ånden har liv på grund af retfærdighed.  Og når hans ånd, han, som oprejste Jesus fra de døde, bor i jer, skal han, som oprejste Kristus fra de døde, også gøre jeres dødelige legemer levende ved sin ånd, som bor i jer.

     Brødre, så skylder vi da ikke kødet at leve i lydighed mod det. Hvis I lever i lydighed mod kødet, skal I dø, men hvis I ved Åndens hjælp dræber legemets gerninger, skal I leve.  For alle, som drives af Guds ånd, er Guds børn.  I har jo ikke fået en ånd, som giver trællekår, så I atter skulle leve i frygt, men I har fået den ånd, som giver barnekår, og i den råber vi: Abba, fader!  Ånden selv vidner sammen med vores ånd om, at vi er Guds børn.  Men når vi er børn, er vi også arvinger, Guds arvinger og Kristi medarvinger, så sandt som vi lider med ham for også at herliggøres med ham.

    Sekvens

    Kom, Helligånd, udsend fra himlen dit lyses stråle.
    Kom, de fattiges fader, kom, gavernes giver, kom, hjerternes lys.
    Bedste Trøster, sjælens kære gæst, søde kølighed.
    Hvile i arbejde, svale i hede, trøst i gråd.
    O salige lys, opfyld ganske dine troendes hjerter.
    Uden din guddom er mennesket intet, og intet uden fejl.
    Tvæt det urene, læsk det tørre, læg det sårede.
    Bøj det stridige, varm det kolde, led det vildfarende.
    Giv dine troende, som stoler på dig, den hellige syvfoldsgave.
    Giv dydens løn, giv frelsens udgang, giv evig glæde. Amen. Alleluja.

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja!
    Kom, Helligånd,
    opfyld dine troendes hjerter;
    og tænd kærlighedens ild i dem.

    Evangelium Joh 20,19-23 eller Joh 14,15-16. 23b-26

    Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem: »Fred være med jer!«  Da han havde sagt det, viste han dem sine hænder og sin side. Disciplene blev glade, da de så Herren.  Jesus sagde igen til dem: »Fred være med jer! Som Faderen har udsendt mig, sender jeg også jer.«  Da han havde sagt det, blæste han ånde i dem og sagde: »Modtag Helligånden!  Forlader I nogen deres synder, er de dem forladt, nægter I at forlade nogen deres synder, er de ikke forladt.«


    Joh 14,15-16. 23b-26

    Elsker I mig, så hold mine bud;  og jeg vil bede Faderen, og han vil give jer en anden talsmand, som skal være hos jer til evig tid:

    “Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord, og min fader vil elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham.  Den, der ikke elsker mig, holder ikke fast ved mine ord. Og det ord, I hører, er ikke mit, men Faderens, som har sendt mig.

     Sådan har jeg talt til jer, mens jeg endnu var hos jer.  Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer. ”

67
  • Tirsdag i 10. alm. uge II

    Hele dagen
    07/06/2022


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    Tirsdag i 10. alm. uge (II Ps)
    Helgener:


    Læsning 1 Kong 17,7-16

    Nogen tid efter tørrede bækken ud, fordi der ikke var faldet regn i landet. Da kom Herrens ord til ham: »Gå nu til Sarepta ved Sidon og slå dig ned dér. Jeg har givet en enke dér befaling om at sørge for dig.« Så gik han til Sarepta, og da han kom til indgangen til byen, gik der netop en enke og samlede brænde. Han kaldte på hende og sagde: »Hent lidt vand til mig i en krukke, så jeg kan få noget at drikke.« Da hun gik for at hente det, kaldte han på hende og sagde: »Tag også et brød med til mig!« Hun svarede: »Så sandt Herren din Gud lever: Jeg ejer ikke et brød! Jeg har kun en håndfuld mel i krukken og en smule olie i kanden. Nu er jeg ved at samle et par stykker brænde, og så går jeg hjem og bager brød til mig og min søn; når vi har spist det, kan vi lægge os til at dø.« Men Elias sagde til hende: »Du skal ikke være bange! Gå hjem og gør, som du har sagt, men bag først et lille brød til mig, og kom herud med det; bagefter kan du lave noget til dig selv og din søn. For dette siger Herren, Israels Gud:

    Krukken skal ikke blive tom for mel
    og kanden ikke mangle olie,
    før Herren lader det regne på jorden.«

    Så gik hun bort og gjorde, som Elias havde sagt. Og både han og hun og hendes familie fik føden i lang tid. Krukken blev ikke tom for mel, og kanden kom ikke til at mangle olie, efter det ord, Herren havde talt ved Elias.

    Vekselsang Sl 4,2-3.4-5.7-8

    R. Løft dit ansigts lys mod os, Herre!

    Svar mig, når jeg råber,
    du min retfærdigheds Gud!
    Du, som har befriet mig i trængsler,
    vær mig nådig, og hør min bøn!

    I mennesker, hvor længe vil I krænke min ære?
    I elsker tomhed og søger løgn.
    I skal vide, at Herren har vist sin underfulde troskab mod mig,
    Herren hører, når jeg råber til ham.

    Mange siger: Hvem lader os opleve lykke?
    Løft dit ansigts lys mod os, Herre!
    Du har givet mig større glæde i hjertet,
    end man har, når der er rigdom af korn og vin.

    Akklamation til Evangeliet Matt 5,16

    Halleluja!
    Således skal jeres lys skinne for mennesker,
    så de ser jeres gode gerninger
    og priser jeres fader, som er i himlene.

    Evangelium Matt 5,13-16

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det så saltes med? Det duer ikke til andet end at smides ud og trampes ned af mennesker. I er verdens lys. En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules. Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset. Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene.«

8
  • Onsdag i 10. alm. uge II

    Hele dagen
    08/06/2022


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    Onsdag i 10. alm. uge (II Ps)
    Helgener:


    Læsning 1 Kong 18,20-39

    Akab sendte bud rundt til alle israelitterne, og han kaldte profeterne sammen på Karmels bjerg. Da trådte Elias frem for hele folket og sagde: »Hvor længe vil I halte til begge sider? Hvis det er Herren, der er Gud, så følg ham; hvis det er Ba’al, så følg ham!« Men folket svarede ham ikke et ord. Så sagde Elias til folket: »Jeg er den eneste af Herrens profeter, der er tilbage, mens der er fire hundrede og halvtreds Ba’al-profeter. Lad os nu få to tyre. Så kan de vælge den ene tyr, skære den ud og lægge den på brændet, men uden at sætte ild til. Jeg vil så gøre den anden tyr i stand og lægge den på brændet uden at sætte ild til. I skal påkalde jeres guds navn, og jeg vil påkalde Herrens navn; den gud, som svarer med ild, han er Gud.« Og hele folket gav deres bifald til kende.

    Så sagde Elias til Ba’al-profeterne: »Vælg I først jeres tyr, og bring den som offer, for I er jo de mange, og påkald jeres guds navn; men I må ikke sætte ild til.« De tog så den tyr, som han havde givet dem, ofrede den og påkaldte Ba’als navn fra morgen til middag med ordene: »Ba’al, svar os!« Men der lød ingen stemme, intet svar, og de dansede haltende foran det alter, de havde bygget. Ved middagstid gav Elias sig til at håne dem og sagde: »Råb dog højere, han er jo en gud! Han har vel et ærinde at forrette og er nok gået afsides! Eller måske sover han og skal først vågne!« De råbte højere og snittede sig med sværd og lanser, som de havde for skik, så blodet flød ned ad dem. Over middag kom de i profetisk henrykkelse lige til aftenofferets tid, men der lød ingen stemme, intet svar, ikke en lyd.

    Da sagde Elias til hele folket: »Kom hen til mig!« og hele folket kom hen til ham. Han gav sig til at genopbygge Herrens alter, der var blevet revet ned. Elias tog tolv sten, svarende til tallet på Jakobs sønners stammer. Det var til ham, Herrens ord havde lydt: Du skal hedde Israel. Af stenene byggede han et alter i Herrens navn, og rundt om alteret lavede han en rende, stor nok til at rumme to sea sædekorn. Han lagde brændet til rette, skar tyren ud og lagde den på brændet! Så sagde han: »Fyld fire krukker med vand, og hæld det ud over brændofferet og brændet!« Så sagde han: »Gør det igen!« og de gjorde det igen. »Tredje gang!« sagde han, og de gjorde det for tredje gang, så vandet flød rundt om alteret; også renden blev fuld af vand. Ved aftenofferets tid trådte profeten Elias frem og sagde: »Herre, Abrahams, Isaks og Israels Gud! Lad det i dag blive kendt, at du er Gud i Israel, og at jeg er din tjener, og at det er på dit ord, jeg har foretaget alt dette. Svar mig, Herre, svar mig, så dette folk kan erfare, at det er dig, Herre, der er Gud, og at du har vendt deres hjerte.« Da faldt Herrens ild ned og fortærede brændofferet og brændet og stenene og jorden, ja, selv vandet i renden slikkede den op.

    Da hele folket så det, kastede de sig ned og sagde: »Det er Herren, der er Gud! Det er Herren, der er Gud!«

    Vekselsang Sl 16,1-2a.4.5&8.11

    R. Vogt mig, Gud, jeg søger tilflugt hos dig!

    Vogt mig, Gud, jeg søger tilflugt hos dig.
    Jeg siger til Herren: »Du er min herre.«
    De, som løber efter andre guder,
    rammes af mange lidelser.

    Jeg vil ikke udgyde deres drikofre af blod,
    deres navne vil jeg ikke bringe over mine læber.

    Herre, du min tilmålte del og mit bæger,
    du sikrer min lod.
    Jeg har altid Herren for øje,
    han er ved min højre side, og jeg vakler ikke.

    Du lærer mig livets vej,
    du mætter mig med glæde for dit ansigt,
    du har altid herlige ting i din højre hånd.

    Akklamation til Evangeliet Sl 24,4c. 5a

    Halleluja!
    Lær mig dine stier!
    Vejled mig i din sandhed og belær mig.

    Evangelium Matt 5,17-19

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Tro ikke, at jeg er kommet for at nedbryde loven eller profeterne. Jeg er ikke kommet for at nedbryde, men for at opfylde. Sandelig siger jeg jer: Før himmel og jord forgår, skal ikke det mindste bogstav eller en eneste tøddel forgå af loven, før alt er sket. Den, der bryder blot ét af de mindste bud og lærer mennesker at gøre det samme, skal kaldes den mindste i Himmeriget. Men den, der holder det og lærer andre at gøre det, skal kaldes stor i Himmeriget.«

9
  • JESUS KRISTUS – DEN EVIGE YPPERSTEPRÆST C

    Hele dagen
    09/06/2022


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    Torsdag. JESUS KRISTUS – DEN EVIGE YPPERSTEPRÆST (f)
    Helgener:


    Læsning Es 6,1-4. 8 eller Hebr 2,10-18

    I kong Uzzijas dødsår så jeg Herren sidde på en højt ophøjet trone, og hans slæb fyldte templet. Serafer stod omkring ham. De havde hver seks vinger; med de to skjulte de ansigtet, med de to skjulte de fødderne, og med de to fløj de. De råbte til hinanden:
    »Hellig, hellig, hellig er Hærskarers Herre,
    hele jorden er fuld af hans herlighed!«
    Deres råb fik dørtappene til at ryste, og huset fyldtes med røg.
    Da hørte jeg Herren sige: »Hvem skal jeg sende? Hvem vil gå bud for os?« Jeg svarede: »Her er jeg, send mig!«

    Vekselsang Sl 23,2-3.5.6

    R. Herren er min hyrde , mig skal intet fattes.

    Han lader mig ligge i grønne enge,
    han leder mig til det stille vand.
    Han giver mig kraft på ny,
    han leder mig ad rette stier
    for sit navns skyld.

    Du dækker bord for mig
    for øjnene af mine fjender.
    Du salver mit hoved med olie,
    mit bæger er fyldt til overflod.

    Godhed og troskab følger mig,
    så længe jeg lever,
    og jeg skal bo i Herrens hus
    alle mine dage.

    Akklamation til Evangeliet Ezek 36, 25a.26.a

    Halléluja!
    Jeg vil stænke rent vand på jer, så I bliver rene.
    jeg giver jer et nyt hjerte og en ny ånd i jeres indre.

    Evangelium Joh 17,1-2. 9. 14-26

    Sådan talte Jesus; og han så op mod himlen og sagde: »Fader, timen er kommet. Herliggør din søn, for at Sønnen kan herliggøre dig, ligesom du har givet ham magt over alle mennesker, for at han kan give evigt liv til alle dem, du har givet ham.
    Jeg beder for dem; ikke for verden beder jeg, men for dem, du har givet mig, for de er dine;

    Jeg har givet dem dit ord; og verden har hadet dem, fordi de ikke er af verden, ligesom jeg ikke er af verden. Jeg beder ikke om, at du skal tage dem ud af verden, men at du vil bevare dem fra det onde. De er ikke af verden, ligesom jeg ikke er af verden. Hellig dem i sandheden; dit ord er sandhed. Ligesom du har udsendt mig til verden, har jeg også udsendt dem til verden. Jeg helliger mig selv for dem, for at de også kan være helliget i sandheden. Ikke for dem alene beder jeg, men også for dem, som ved deres ord tror på mig, at de alle må være ét, ligesom du, fader, i mig og jeg i dig, at de også må være i os, for at verden skal tro, at du har udsendt mig. Den herlighed, du har givet mig, har jeg givet dem, for at de skal være ét, ligesom vi er ét, jeg i dem og du i mig, for at de fuldt ud skal blive ét, for at verden skal forstå, at du har udsendt mig og har elsket dem, som du har elsket mig.

    Fader, jeg vil, at hvor jeg er, skal også de, som du har givet mig, være hos mig, for at de skal se min herlighed, som du har givet mig, for du har elsket mig, før verden blev grundlagt. Retfærdige fader, verden har ikke kendt dig, men jeg har kendt dig, og de har erkendt, at du har udsendt mig; og jeg har gjort dit navn kendt for dem og vil gøre det kendt, for at den kærlighed, du har elsket mig med, skal være i dem, og jeg i dem.«.


    Læsning Hebr 2, 10-18

    For når Gud, for hvis skyld alle ting og ved hvem alle ting er til, ville føre mange sønner til herlighed, måtte han føre banebryderen for deres frelse til målet gennem lidelser. For den, der helliger, og de, der helliges, har alle samme fader; derfor skammer han sig ikke ved at kalde dem brødre, men siger:
    Jeg vil forkynde dit navn for mine brødre,
    i menighedens midte vil jeg lovprise dig,
    og ligeledes:
    Jeg vil sætte min lid til ham,
    endvidere:
    Her er jeg og de børn, Gud har givet mig.
    Siden børnene alle er af kød og blod, måtte han også blive det ligesom de, for at han med sin død skulle gøre ham magtesløs, som har dødens magt, nemlig Djævelen, og befri alle dem, som af frygt for døden hele livet igennem havde været holdt nede i trældom. Det er jo dog ikke engle, han tager sig af, men det er Abrahams efterkommere, han tager sig af. Derfor måtte han i ét og alt blive som sine brødre for over for Gud at blive en barmhjertig og trofast ypperstepræst, der kunne sone folkets synder. For som den, der selv er blevet fristet og har lidt, kan han hjælpe dem, der fristes.

10
  • Fredag i 10. alm. uge II

    Hele dagen
    10/06/2022


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    Fredag i 10. alm. uge (II Ps)
    Helgener:


    Læsning 1 Kong 19,9a. 11 – 16

    Dér gik Elisa ind i en hule og overnattede.
    Da lød det: »Gå ud og stil dig på bjerget for Herrens ansigt, så vil Herren gå forbi.« Forud for Herren kom en voldsom og kraftig storm, der splintrede bjerge og knuste klipper, men Herren var ikke i stormen. Efter stormen kom et jordskælv, men Herren var ikke i jordskælvet. Efter jordskælvet kom en ild, men Herren var ikke i ilden. Efter ilden lød der en sagte susen. Da Elias hørte det, tilhyllede han sit ansigt med kappen, gik ud og stillede sig i hulens åbning. Da lød der en stemme: »Hvad vil du her, Elias?« Han svarede: »Jeg brænder af nidkærhed for Herren, Hærskarers Gud, for israelitterne har svigtet din pagt. Dine altre har de revet ned, og dine profeter har de dræbt med sværd; jeg er den eneste, der er tilbage, og mig stræber de efter livet.« Herren sagde til ham: »Vend tilbage ad vejen gennem ørkenen til Damaskus, og gå hen og salv Hazael til konge over Aram. Jehu, Nimshis søn, skal du salve til konge over Israel, og Elisa, Shafats søn, fra Abel-Mehola, skal du salve til profet efter dig.

    Vekselsang Sl 27,7-8a. 8b-9abc. 13-14

    R. Herre, jeg søger dit ansigt.

    Hør mig, Herre, når jeg råber,
    vær mig nådig og svar mig!
    Jeg husker, at du siger: »I skal søge mit ansigt!«

    Herre, jeg søger dit ansigt,
    skjul ikke dit ansigt for mig;
    vis ikke din tjener bort i vrede,
    thi du er min hjælp.

    Men jeg stoler på,
    at jeg skal se Herrens godhed
    i de levendes land.
    Sæt dit håb til Herren,
    vær stærk, fat mod,
    sæt dit håb til Herren!

    Aklamation til Evangeliet Joh 13,34

    Halleluja!
    Giv mig indsigt, så jeg overholder din lov
    og holder den af hele mit hjerte.

    Evangelium Matt 5,27-32

    I har hørt, at der er sagt: ›Du må ikke bryde et ægteskab.‹ Men jeg siger jer: Enhver, som kaster et lystent blik på en andens hustru, har allerede begået ægteskabsbrud med hende i sit hjerte. Hvis dit højre øje bringer dig til fald, så riv det ud og kast det fra dig; for du er bedre tjent med, at et af dine lemmer går tabt, end med, at hele dit legeme kastes i Helvede. Og hvis din højre hånd bringer dig til fald, så hug den af og kast den fra dig; for du er bedre tjent med at miste et af dine lemmer, end at hele dit legeme kommer i Helvede.

    Der er sagt: ›Den, der skiller sig fra sin hustru, skal give hende et skilsmissebrev.‹ Men jeg siger jer: Enhver, som skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt, forvolder, at der begås ægteskabsbrud med hende, og den, der gifter sig med en fraskilt kvinde, begår ægteskabsbrud.

11
  • Lørdag i 10. alm. uge II

    Hele dagen
    11/06/2022


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    Lørdag i 10. alm. uge (II Ps)
    Helgener: Barnabas, apostel (m)


    Læsning 1 Kong 19,19-21

    Så drog Elias bort fra bjerget og traf Elisa, Shafats søn, som gik og pløjede med tolv spand okser foran sig; selv gik Elisa ved det tolvte. Elias gik hen til ham og kastede sin kappe over ham. Han forlod okserne, løb efter Elias og sagde: »Lad mig kysse min far og mor farvel, så kommer jeg og følger dig.« Elias svarede ham: »Vend tilbage, for hvad er det ikke, jeg har gjort ved dig!« Da vendte Elisa sig om, tog oksespandet og slagtede dem; han kogte kødet over ilden fra oksernes åg. Det gav han til folkene, og de spiste. Selv stod han op og fulgte Elias og kom i hans tjeneste.

    Vekselsang Sl 16,1-2a&5.7-8.9-10

    R. Herre, du min tilmålte del og mit bæger.

    Vogt mig, Gud, jeg søger tilflugt hos dig.
    Jeg siger til Herren: »Du er min herre.«
    Herre, du min tilmålte del og mit bæger,
    du sikrer min lod.

    Jeg vil prise Herren, som råder mig,
    ja, om natten får jeg vejledning i mit indre.
    Jeg har altid Herren for øje,
    han er ved min højre side, og jeg vakler ikke.

    Derfor glæder mit hjerte sig, og min sjæl jubler,
    ja, mit legeme skal bo i tryghed.
    For du vil ikke prisgive mig til dødsriget,
    din fromme vil du ikke lade se graven.

    Akklamation til Evangeliet Sl 119,36a. 29b

    Halleluja!
    Vend mit hjerte til dine formaninger
    og giv mig i nåde din lov!

    Evangelium Matt 5,33-37

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »I har også hørt, at der er sagt til de gamle: Du må ikke sværge falsk, og: Du skal holde, hvad du har svoret Herren. Men jeg siger jer: I må slet ikke sværge, hverken ved himlen, for den er Guds trone, eller ved jorden, for den er hans fodskammel, eller ved Jerusalem, for det er den store konges by. Du må heller ikke sværge ved dit hoved, for du kan ikke gøre et eneste hår hvidt eller sort. Men i jeres tale skal et ja være et ja og et nej være et nej. Hvad der er ud over det, er af det onde.«

  • Barnabas, apostel

    Hele dagen
    11/06/2022


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    Mandag i 10. alm. uge (II Ps).
    Helgener: Barnabas, apostel (m)


    Læsning ApG 11,21b-26; 13,1-3

    Et stort antal kom til tro og vendte om til Herren. Rygtet om dem kom menigheden i Jerusalem for øre, og de sendte Barnabas til Antiokia. Da han kom dertil og erfarede Guds nåde, blev han glad og formanede alle til at holde sig til Herren med beslutsomt hjerte. For han var en god mand, fyldt af Helligånd og tro. Og en stor skare blev vundet for Herren. Barnabas tog så af sted til Tarsus for at opsøge Saulus, og da han havde fundet ham, tog han ham med til Antiokia; og så var de sammen et helt år i menigheden og underviste en stor skare. Og det var i Antiokia, at man første gang kaldte disciplene kristne.

    I menigheden i Antiokia var der profeter og lærere, nemlig Barnabas og Simeon, der blev kaldt Niger, Lukius fra Kyrene, Manaen, der var plejebror til landsfyrsten Herodes, og Saulus. Og mens de holdt gudstjeneste og fastede, sagde Helligånden: »Udtag Barnabas og Saulus til det arbejde, jeg har kaldet dem til.« Da de havde fastet og bedt og lagt hænderne på dem, sendte de dem af sted.

    Vekselsang Sl 98,1.2-3a.3b-4.5-6

    R. For folkenes øjne har Herren  åbenbaret sin retfærdighed.

    Syng en ny sang for Herren,
    for han har udført undere;
    hans højre hånd og hellige arm
    har skaffet ham sejr.

    Herren har kundgjort sin frelse,
    for folkenes øjne
    har han åbenbaret sin retfærdighed.
    Han har husket på sin godhed
    og sin trofasthed mod Israels hus.

    Hele den vide jord har set
    vor Guds frelse.
    Bryd ud i fryderåb for Herren, hele jorden,
    bryd ud i jubel og lovsang!

    Lovsyng Herren til citer,
    til citer og klingende spil,
    v6 til trompeter og hornets klang,
    bryd ud i fryderåb for kongen, Herren!

    Akklamation til Evangeliet Matt 28,19a. 20b

    Halleluja!
    Gør alle folkeslagene til mine disciple.
    Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.

    Evangelium Matt,10,7-13

    Jesus sagde til sine disciple: »Gå ud og prædik: Himmeriget er kommet nær! Helbred syge, opvæk døde, gør spedalske rene, driv dæmoner ud. I har fået det for intet, giv det for intet. Skaf jer ikke guld eller sølv eller kobber i jeres bælter, heller ikke en taske til rejsen eller to kjortler eller sko eller stav. For en arbejder er sin føde værd. Når I kommer ind i en by eller landsby, så spørg efter, hvem i den der er det værd, og dér skal I blive boende, til I rejser. Når I kommer ind i et hus, så ønsk fred over det. Er huset det værd, skal jeres fred komme over det, men er huset det ikke værd, skal jeres fred vende tilbage til jer selv.«

12
  • DEN HELLIGE TREENIGHEDS FEST C

    Hele dagen
    12/06/2022


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    Søndag. DEN ALLERHELLIGSTE TREENIGHEDS FEST
    Helgener:
    Valfart til Øm


    1. læsning Ordsp 8,22-31

    Således taler Guds Visdom:

    “Som begyndelsen på sine handlinger skabte Herren mig,
    som det første af sine værker dengang.
    Fra evighed er jeg dannet,
    fra begyndelsen, før jorden blev til.
    Jeg blev født, før strømmene var til,
    før der var vandrige kilder;
    da bjergene endnu ikke var sat ned,
    forud for højene blev jeg født,
    førend han skabte landjorden og markerne
    og de første støvkorn i verden.
    Da han grundfæstede himlen, var jeg der allerede,
    da han lagde jordens flade fast på urdybet,
    da han samlede skyerne deroppe,
    da han lod urdybets kilder strømme,
    da han satte en grænse for havet,
    så vandet ikke kunne overtræde hans befaling,
    da han lagde jordens grundvolde fast,
    var jeg ved hans side som hans fortrolige;
    jeg var til glæde for ham dag efter dag,
    jeg dansede foran ham hele tiden,
    jeg dansede på hans vide jord
    og glædede mig over menneskene.

    Vekselsang Sl 8,4-5.6-7.8-9

    R. Herre, vor Herre!
    Hvor herligt er dit navn
    over hele jorden!

    Når jeg ser din himmel, dine fingres værk,
    månen og stjernerne, som du satte der,
    hvad er da et menneske, at du husker på det,
    et menneskebarn, at du tager dig af det?

    Du har gjort det kun lidt ringere end Gud,
    med herlighed og ære har du kronet det.
    Du har gjort det til hersker over dine hænders værk,
    alt har du lagt under dets fødder,

    får og okser i mængde,
    selv de vilde dyr,
    himlens fugle og havets fisk,
    dem som færdes ad havenes stier.

    2. læsning Rom 5,1-5

    Brødre og søstre! Da vi nu er blevet gjort retfærdige af tro, har vi fred med Gud ved vor Herre Jesus Kristus. Ved ham har vi i troen fået adgang til den nåde, som vi står i, og vi er stolte af håbet om Guds herlighed. Og ikke alene det; vi er også stolte af vore trængsler, fordi vi ved, at trængslen skaber udholdenhed, udholdenheden fasthed, og fastheden håb. Og det håb gør ikke til skamme, for Guds kærlighed er udgydt i vore hjerter ved Helligånden, som er givet os.

    Akklamation til Evangeliet jfr Åb 1,8

    Halleluja!
    Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden,
    Gud Herren, som er og som var og som kommer.

    Evangelium Joh 16,12-15

    Før sin bortgang sagde Jesus til sine disciple: “Jeg har endnu meget at sige jer, men det kan I ikke bære nu. Men når han kommer, sandhedens ånd, skal han vejlede jer i hele sandheden; for han skal ikke tale af sig selv, men alt, hvad han hører, skal han tale, og hvad der kommer, skal han forkynde for jer. Han skal herliggøre mig, for han skal tage af mit og forkynde det for jer. Alt, hvad Faderen har, er mit; derfor sagde jeg, at han skal tage af mit og forkynde det for jer.”

13
  • Mandag i 11. alm. uge II

    Hele dagen
    13/06/2022


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    Mandag i 11. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Antonius af Padova, præst og kirkelærer († 1231) (m)


    Læsning 1 Kong 21,1-16

    Senere skete der dette: Jizre’elitten Nabot havde en vingård i Jizre’el, ved siden af Samarias konge Akabs palads. Akab sagde til Nabot: »Overlad mig din vingård, så jeg kan bruge den som køkkenhave; den ligger jo lige ved siden af mit palads. Jeg vil give dig en bedre vingård i stedet, eller, hvis du hellere vil det, betaler jeg dig prisen for den.« Men Nabot sagde til Akab: »Herren bevare mig fra at overdrage dig mine fædres ejendom!« Så gik Akab hjem, ærgerlig og vred over, at jizre’elitten Nabot havde sagt, at han ikke ville overdrage ham sine fædres ejendom, og han lagde sig på sin seng, vendte ansigtet bort og ville ikke spise noget. Hans hustru Jezabel kom ind og sagde til ham: »Hvorfor er du i dårligt humør og spiser ikke noget?« Han fortalte hende, at han havde henvendt sig til jizre’elitten Nabot og sagt til ham: »Overlad mig din vingård mod betaling eller, hvis du hellere vil, mod, at jeg giver dig en anden vingård i stedet,« men at han havde sagt: »Jeg vil ikke overlade dig min vingård!« Hans hustru Jezabel sagde da til ham: »Det er dig, der er konge over Israel! Rejs dig, spis og vær glad, jeg skal nok skaffe dig jizre’elitten Nabots vingård.«

    Så skrev hun et brev i Akabs navn, forseglede det med hans segl og sendte det til de ældste og til de fornemme i Nabots by, som sad i rådet sammen med ham. I brevet skrev hun: »Udråb en faste, og sæt Nabot øverst blandt folkene, og anbring to ondsindede mænd over for ham; de skal bevidne, at han har forbandet Gud og kongen. Før ham så ud og sten ham til døde!« Hans bysbørn, de ældste og de fornemme, som sad i rådet i hans by, gjorde, som Jezabel havde givet besked om i det brev, hun havde sendt dem. De udråbte en faste og satte Nabot øverst blandt folkene. De to ondsindede mænd kom ind og satte sig lige over for ham. I forsamlingens påhør vidnede de imod ham og sagde: »Nabot har forbandet Gud og kongen.« Så førte de ham uden for byen og stenede ham til døde. Derpå sendte de bud til Jezabel og sagde: »Nu er Nabot stenet til døde.« Så snart Jezabel hørte, at Nabot var stenet til døde, sagde hun til Akab: »Tag nu jizre’elitten Nabots vingård i besiddelse, den han nægtede at overlade dig mod betaling, for Nabot lever ikke mere, han er død.« Da Akab hørte, at Nabot var død, gik han ned til jizre’elitten Nabots vingård for at tage den i besiddelse.

    Vekselsang Sl 5,2-3.5-6.7

    R. Herre, læg mærke til min stønnen!

    Herre, lyt til mine ord,
    læg mærke til min stønnen!
    Hør mit råb om hjælp,
    min konge og min Gud!
    Jeg beder til dig.

    Du er ikke en Gud, der holder af uret,
    du giver ikke den onde husly,
    de overmodige
    kan ikke træde frem for dine øjne,

    du hader alle forbrydere,
    du udrydder løgnere.
    Herren afskyr mordere og bedragere.

    Akklamation til Evangeliet Sl 119,105

    Halleluja!
    Dine ord er en lygte for min fod,
    et lys på min sti.

    Evangelium Matt 5,38-42

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »I har hørt, at der er sagt: Øje for øje og tand for tand. Men jeg siger jer, at I ikke må sætte jer til modværge mod den, der vil jer noget ondt. Men slår nogen dig på din højre kind, så vend også den anden til. Og vil nogen ved rettens hjælp tage din kjortel, så lad ham også få kappen. Og vil nogen tvinge dig til at følge ham én mil, så gå to mil med ham. Giv den, der beder dig; og vend ikke ryggen til den, der vil låne af dig.«

14
  • Tirsdag i 11. alm. uge II

    Hele dagen
    14/06/2022


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    Tirsdag i 11. alm. uge (III Ps)
    Helgener:


    Læsning 1 Kong 21,17-29

    Herrens ord kom til tishbitten Elias: »Gå ned og mød Akab, Israels konge i Samaria. Han er i Nabots vingård; dér er han gået ned for at tage den i besiddelse. Du skal sige til ham: Dette siger Herren: Har du myrdet og allerede overtaget ejendommen? Og du skal sige til ham: Dette siger Herren: På det sted, hvor hundene slikkede Nabots blod, skal hundene også slikke dit blod.« Akab sagde til Elias: »Du har nok fundet mig, min fjende!« Han svarede: »Ja, jeg har fundet dig! Fordi du har solgt dig selv til at gøre, hvad der er ondt i Herrens øjne, vil jeg bringe ulykke over dig, og jeg vil muge ud efter dig: Alle mænd af Akabs slægt vil jeg udrydde i Israel, rub og stub. Og jeg vil gøre med dit hus, som jeg gjorde med Nebats søn Jeroboams hus og med Akijas søn Bashas hus. For du har krænket mig og forledt Israel til synd. Men også om Jezabel har Herren talt: Hundene skal æde Jezabel ved Jizre’els ringmur. Dem af Akabs slægt, som dør i byen, skal hundene æde, og dem, der dør på marken, skal himlens fugle æde.«

    Aldrig har der været nogen, der som Akab solgte sig til at gøre, hvad der var ondt i Herrens øjne; det var hans hustru Jezabel, der forførte ham til det. Og helt afskyeligt var det, at han fulgte møgguderne, ganske som de amoritter havde gjort, som Herren havde drevet bort foran israelitterne.

    Da Akab hørte disse ord, flængede han sine klæder og tog sæk på kroppen og gav sig til at faste; han sov i sin sæk, og han gik nedtrykt omkring. Da kom Herrens ord til tishbitten Elias: »Har du set, hvor Akab har ydmyget sig for mig? Nu, da han har ydmyget sig for mig, vil jeg ikke bringe ulykken over hans hus i hans egen levetid, men først i hans søns.«

    Vekselsang Sl 51,3-4.5-6a.11&16

    R. Gud, vær os nådig,
    for vi har syndet!

    Gud, vær mig nådig i din godhed,
    udslet mine overtrædelser i din store barmhjertighed!
    Vask mig fuldstændig ren for skyld,
    rens mig for synd!

    For jeg kender mine overtrædelser,
    og min synd har jeg altid for øje.
    Mod dig alene har jeg syndet.

    Vend dit ansigt bort fra mine synder
    og udslet al min skyld!
    Fri mig for blodskyld, Gud, min frelses Gud,
    så min tunge kan juble over din retfærdighed.

    Akklamation til Evangeliet Joh 13,34

    Halleluja!
    Så siger Herren:
    Et nyt bud giver jeg jer:
    I skal elske hinanden, som jeg har elsket jer.

    Evangelium Matt 5,43-48

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »I har hørt, at der er sagt: Du skal elske din næste og hade din fjende. Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer, for at I må være jeres himmelske faders børn; for han lader sin sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige. Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad løn kan I så vente? Det gør tolderne også. Og hvis I kun hilser på jeres brødre, hvad særligt gør I så? Det gør hedningerne også. Så vær da fuldkomne, som jeres himmelske fader er fuldkommen!«

15
  • Onsdag i 11. alm. uge II

    Hele dagen
    15/06/2022


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    Onsdag i 11. alm. uge (III Ps)
    Helgener:


    Læsning 2 Kong 2,1. 6-14

    Dengang Herren tog Elias op til himlen i en storm, skete dette: Elias og Elisa var på vej fra Gilgal. Elias sagde til Elisa: »Bliv her, for Herren sender mig til Jordan.« Men han svarede: »Så sandt Herren lever, og så sandt du lever: Jeg forlader dig ikke!« Så fulgtes de ad. Halvtreds af profeterne gik med, og de blev stående på lang afstand, mens de to stillede sig ved Jordan. Så tog Elias sin kappe, rullede den sammen og slog på vandet med den, så vandet delte sig, og de gik begge tørskoet over.

    Da de var kommet over, sagde Elias til Elisa: »Sig mig, hvad jeg skal gøre for dig, før jeg bliver taget bort fra dig.« Elisa svarede: »Lad mig få to dele af din ånd!« »Det var et dristigt ønske,« sagde Elias, »men hvis du ser mig blive taget bort fra dig, skal du få det, ellers ikke.« Mens de gik og talte sammen, kom der pludselig en ildvogn med ildheste. Den skilte de to fra hinanden, og Elias steg op til himlen i en storm. Elisa så det og råbte: »Min fader, min fader, du Israels vogne og heste!« og han kunne ikke længere se ham. Da greb han fat i sine klæder og flængede dem i to stykker. Så samlede han kappen op, som var faldet af Elias, og gik tilbage og stillede sig ved Jordans bred. Han tog kappen, som var faldet af Elias, slog på vandet med den og sagde: »Hvor er nu Herren, Elias’ Gud?« Da han slog på vandet, delte det sig, og Elisa gik over.

    Vekselsang Sl 31,20.21.24

    R. Vær stærke, fat mod,
    alle I som venter på Herren!

    Hvor stor er dog din godhed,
    som du har gemt til dem, der frygter dig!
    Du viser den mod dem, der søger tilflugt hos dig,
    for alle menneskers øjne.

    Du skjuler dem hos dig,
    fjernt fra menneskers overgreb;
    du gemmer dem i din hytte,
    fjernt fra anklagende tunger.

    Elsk Herren, alle hans fromme!
    Herren beskytter de trofaste,
    men gengælder til overmål den hovmodige.

    Akklamation til Evangeliet Joh 14,23

    Halleluja!
    Så siger Herren:
    Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord,
    og min fader vil elske ham, og vi skal komme til ham.

    Evangelium Matt 6,1-6. 16-18

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Pas på, at I ikke viser jeres retfærdighed for øjnene af mennesker for at blive set af dem, for så får I ingen løn hos jeres fader, som er i himlene. Når du giver almisse, så lad ikke blæse i basun for dig, som hyklerne gør det i synagoger og på gader for at prises af mennesker. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. Når du giver almisse, må din venstre hånd ikke vide, hvad din højre gør, for at din almisse kan gives i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig.

    Når I faster, må I ikke gå med dyster mine som hyklerne. For de gør deres ansigt ukendeligt, for at det skal være kendeligt for mennesker, at de faster. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. Men når du faster, så salv dit hoved og vask dit ansigt, så du ikke faster synligt for mennesker, men for din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig.«

16
  • Torsdag i 11. alm. uge II

    Hele dagen
    16/06/2022


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    Torsdag i 11. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Vilhelm, abbed († 1203) (m)


    Læsning Sir 48,1-14

    Elias, en profet, fremstod. Han var som ild,
    hans ord brændte som en fakkel.
    Han bragte hungersnød over folket,
    og i sin nidkærhed gjorde han dem få i tal.
    Ved Herrens ord holdt han himlen lukket,
    og tre gange fik han så ild til at falde ned derfra.
    Hvor du vandt dig ære, Elias, ved dine undergerninger!
    Hvem kan rose sig af at være som du?
    Du vakte en død til live
    fra dødsriget ved den Højestes ord.
    Du styrtede konger i fordærv
    og højt ansete mænd i døden på deres leje.
    På Sinaj hørte du om straf,
    på Horeb om dom og gengældelse.
    Du salvede konger til at tage hævn
    og profeter til at være dine efterfølgere.
    Du blev taget bort i en ildstorm,
    i en vogn med ildheste.
    Du er, som der står skrevet, udpeget til i kommende tider
    at dæmpe vreden, inden den bryder ud,
    til at vende fædres hjerte til deres sønner
    og til at genrejse Jakobs stammer.
    Lykkelige er de, der fik dig at se,
    og de, der er sovet ind i kærlighed.
    For også vi skal leve.

    Da Elias var skjult i stormen,
    blev Elisa fyldt med hans ånd,
    og så længe han levede,
    fik ingen fyrste ham til at vakle,
    ingen fik magt over ham.
    Intet var ham for svært,
    selv i døden profeterede hans legeme.
    Mens han levede, gjorde han undere,
    tilmed efter hans død var hans gerninger underfulde.

    Trods alt dette vendte folket ikke om
    og ophørte ikke med deres synder,
    før de blev slæbt bort fra deres land som krigsfanger
    og spredt over hele jorden.
    Kun en lille del af folket blev ladt tilbage
    og med dem en fyrste af Davids hus.

    Vekselsang Sl 97,1-2.3-4.5-6.7

    R. I retfærdige, glæd jer i Herren.

    Herren er konge! Jorden skal juble,
    de mange fjerne øer skal glæde sig.
    Skyer og skymulm omgiver ham,
    retfærdighed og ret er hans trones grundvold.

    Foran ham går ilden,
    og hans fjender omspændes af flammer.
    Hans lyn oplyser verden,
    jorden ser det og skælver.

    Bjergene smelter som voks foran Herren,
    foran hele jordens Herre.
    Himlen fortæller om hans retfærdighed,
    og alle folkene ser hans herlighed.

    Alle, der dyrker gudebilleder, beskæmmes,
    de som roser sig af afguder.
    Alle guder skal kaste sig ned for ham.

    Akklamation til Evangeliet Rom 8,15

    Halleluja!
    I har fået den ånd, som giver barnekår,
    og i den råber vi: Abba, fader!

    Evangelium Matt 6,7-15

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Når I beder, så lad ikke munden løbe, som hedningerne gør, fordi de tror, at de bønhøres for deres mange ord. Dem må I ikke ligne. Jeres fader ved, hvad I trænger til, endnu før I beder ham om det.

    Derfor skal I bede således:

    Vor Fader, du som er i himlene!
    Helliget blive dit navn,
    komme dit rige,
    ske din vilje
    som i himlen således også på jorden;
    giv os i dag vort daglige brød,
    og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,
    og led os ikke ind i fristelse,
    men fri os fra det onde.
    For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.

    For tilgiver I mennesker deres overtrædelser, vil jeres himmelske fader også tilgive jer. Men tilgiver I ikke mennesker, vil jeres fader heller ikke tilgive jeres overtrædelser.«

17
  • Fredag i 11. alm. uge II

    Hele dagen
    17/06/2022


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    Fredag i 11. alm. uge (III Ps)
    Helgener:


    Læsning 2 Kong 11,1-4. 9-18. 20

    Da Akazjas mor Atalja så, at hendes søn var død, gav hun sig til at udrydde hele kongeslægten. Men Josheba, datter af kong Joram og søster til Akazja, fik Akazjas søn Joash smuglet bort fra de kongesønner, som skulle dræbes, og hun anbragte ham og hans amme i sengekammeret. De skjulte ham for Atalja, så han ikke blev dræbt. I seks år var han skjult hos hende i Herrens tempel, mens Atalja regerede i landet.

    I det syvende år sendte Jojada bud efter hundredførerne for karerne og for livvagten og lod dem komme til sig i Herrens tempel, hvor han sluttede pagt med dem og tog dem i ed. Derpå lod han dem se kongesønnen

    Hundredførerne gjorde, ganske som præsten Jojada befalede. De tog hver deres mænd, både dem, der afløste, og dem, der blev afløst på sabbatten, og de kom til præsten Jojada. Præsten gav hundredførerne spydene og skjoldene, som havde tilhørt kong David, og som var i Herrens tempel. Da livvagten stod opstillet, hver med våben i hånd, fra templets sydside til dets nordside, foran alteret og templet, rundt om kongen, førte han kongesønnen ud, satte diademet på ham og gav ham loven. Så udråbte de ham til konge og salvede ham, og de klappede i hænderne og råbte: »Kongen leve!« Da Atalja hørte råbet fra livvagten og folkemængden, gik hun ind til folkemængden i Herrens tempel, og der så hun kongen stå ved søjlen, som det var skik, mens sang og trompetfanfarer bølgede om ham, og alle storbønderne jublede og blæste i trompeter. Så flængede Atalja sine klæder og råbte: »Forræderi, forræderi!« Men præsten Jojada gav befaling til hærens beskikkede hundredførere og sagde til dem: »Før hende ud mellem rækkerne! Dem, der vil følge hende, skal I dræbe med sværdet.« For præsten havde sagt: »Hun må ikke lide døden i Herrens tempel.« Så greb de hende, og da hun ad vejen gennem Hesteporten var kommet til kongens palads, blev hun dræbt der.

    Jojada sluttede nu pagten mellem Herren og kongen og folket om, at de skulle være Herrens folk, samt pagten mellem kongen og folket. v18 Derpå gik alle storbønderne til Ba’als tempel og rev det og dets altre ned og knuste dets billeder fuldstændigt, og de dræbte Ba’als præst Mattan foran altrene. Præsten satte vagt ved Herrens tempel.

    Alle storbønderne glædede sig, og byen forholdt sig i ro. Men Atalja dræbte man med sværd i kongens palads.

    Vekselsang Sl 132,11.12.13-14.17-18

    R. Herren har udvalgt Zion til in bolig.

    Herren tilsvor David en ed,
    et pålideligt ord, han ikke går fra:
    Mænd blandt dine efterkommere
    vil jeg sætte på din trone.

    Hvis dine sønner holder min pagt
    og min lov, som jeg lærer dem,
    så skal også deres sønner for evigt
    sidde på din trone.

    For Herren har udvalgt Zion,
    han har ønsket det som sin bolig:
    Det er mit hvilested til evig tid,
    her ønsker jeg at bo.

    Dér lader jeg et horn vokse frem for David
    og sørger for en lampe til min salvede.
    Hans fjender klæder jeg i skam,
    men på ham skal kronen stråle.

    Akklamation til Evangeliet Matt 5,3

    Halleluja!
    Salige er de fattige i ånden,
    for Himmeriget er deres.

    Evangelium Matt 6,19-23

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler. Men saml jer skatte i himlen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor tyve ikke bryder ind og stjæler. For hvor din skat er, dér vil også dit hjerte være.

    Øjet er legemets lys. Er dit øje klart, er hele dit legeme lyst; men er dit øje mat, er hele dit legeme mørkt. Hvis nu lyset i dig er mørke hvilket mørke!«

18
  • Lørdag i 11. alm. uge II

    Hele dagen
    18/06/2022


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    Lørdag i 11. alm. uge (III Ps)
    Helgener:


    Læsning 2 Krøn 24,17-25

    Efter Jojadas død kom Judas stormænd til kongen og kastede sig ned for ham. Kongen hørte på dem, og de forlod Herrens, deres fædres Guds, hus og gav sig til at dyrke Ashera-pælene og gudebillederne. Da blev Juda og Jerusalem ramt af vrede, fordi de havde gjort sig skyldige i dette. Herren sendte profeter til dem for at få dem til at vende om til Herren; profeterne formanede dem, men de ville ikke høre.

    Så iklædte Guds ånd sig Zakarias, præsten Jojadas søn, og han trådte frem foran folket og sagde til dem: »Dette siger Gud: Hvorfor overtræder I Herrens befalinger, så I ikke har lykken med jer? Fordi I har svigtet Herren, har han også svigtet jer.« Men de dannede en sammensværgelse mod ham, og på kongens befaling stenede de ham i forgården til Herrens tempel. Kong Joash huskede ikke på den troskab, faderen Jojada havde vist ham, men dræbte hans søn; idet Zakarias døde, råbte han: »Måtte Herren se det og kræve dig til regnskab!«

    Ved årsskiftet drog Arams hær op mod kong Joash; de rykkede ind i Juda og Jerusalem og udryddede alle stormændene i folket, og alt byttet, som de tog fra dem, sendte de til kongen i Damaskus. For selv om Arams hær kun kom med få mænd, gav Herren en meget stor hær i deres hånd, fordi judæerne havde svigtet Herren, deres fædres Gud. Sådan bragte de straf over Joash. Da aramæerne drog bort fra ham og efterlod ham i svære lidelser, dannede hans folk en sammensværgelse mod ham for drabet på præsten Jojadas søn, og de slog ham ihjel i hans seng. Man begravede ham i Davidsbyen, men ikke i kongegravene.

    Vekselsang Sl 89,4-5.29-30.31-32.33-34

    R. Jeg bevarer min troskab mod ham til evig tid.

    »Jeg har sluttet en pagt med min udvalgte,
    jeg har tilsvoret David, min tjener:
    Til evig tid grundfæster jeg din slægt,
    bygger din trone i slægt efter slægt.«

    Jeg bevarer min troskab mod ham til evig tid,
    min pagt med ham står fast.
    Jeg lader hans slægt bestå for evigt,
    hans trone, så længe himlen er til.

    Hvis hans sønner svigter min lov
    og ikke følger mine bud,
    hvis de bryder mine love
    og ikke holder mine befalinger,

    så straffer jeg deres overtrædelse med stok,
    deres synd med slag.
    Men min troskab mod ham bryder jeg ikke,
    jeg svigter ikke min trofasthed.

    Akklamation til Evangeliet 2 Kor 8,9

    Halleluja!
    Jesus Kristus blev fattig for jeres skyld, skønt han var rig,
    for at I kunne blive rige ved hans fattigdom.

    Evangelium Matt 6,24-34

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon.

    Derfor siger jeg jer: Vær ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen. Er livet ikke mere end maden, og legemet mere end klæderne? Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de? Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? Og hvorfor bekymrer I jer for klæder? Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke. Men jeg siger jer: End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem. Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende? I må altså ikke være bekymrede og spørge: Hvordan får vi noget at spise og drikke? Eller: Hvordan får vi tøj på kroppen? Alt dette søger hedningerne jo efter, og jeres himmelske fader ved, at I trænger til alt dette. Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage.«

19
  • KRISTI LEGEMS OG BLODS FEST C

    Hele dagen
    19/06/2022


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    Søndag. KRISTI LEGEMS OG BLODS FEST (h)
    Helgener:
    Kollekt for Bonifatiuswerk


    1. læsning 1 Mos 14,18-20

    Melkisedek, Salems konge, kom med brød og vin. Han var præst for Gud den Højeste. Han velsignede Abram og sagde:
    “Velsignet være Abram af Gud den Højeste,
    skaberen af himmel og jord.
    Velsignet være Gud den Højeste,
    som gav dine fjender i din magt.”
    Og Abram gav ham tiende af det alt sammen.

    Vekselsang Sl 110,1.2-3a.3bc-4

    R. Du er præst for evigt på Melkisedeks vis.

    Herren sagde til min herre:
    “Sæt dig ved min højre hånd,
    indtil jeg får lagt dine fjender
    som en skammel for dine fødder!”

    Dit magtfulde scepter rækker Herren fra Zion,
    hersk midt blandt dine fjender!
    På hellige bjerge har jeg født dig
    som dug af morgenrødens moderskød.”
    Herren har svoret og angrer det ikke:
    “Du er præst for evigt
    på Melkisedeks vis.

    2. læsning 1 Kor 11,23-26

    Brødre og søstre. Jeg har modtaget fra Herren og også overleveret til jer, at Herren Jesus i den nat, da han blev forrådt, tog et brød, takkede, brød det og sagde: “Dette er mit legeme, som gives for jer; gør dette til ihukom­melse af mig!” Ligeså tog han også bægeret efter måltidet og sagde: “Dette bæger er den nye pagt ved mit blod; gør dette, hver gang I drikker det, til ihukommelse af mig!” For hver gang I spiser dette brød og drikker bægeret, forkynder I Herrens død, indtil han kommer.

    Sekvens (ad libitum)

    Pris, o Sion, din Forsoner,
    pris i glade jubeltoner
    Ham, din Hyrde og din Drot.
    Hvad du mægter, tør du vove,
    aldrig kan du nok ham love,
    mod hans vælde alt er småt.

    Højt i dag det brød vi hylde,
    som i sig har livets fylde
    og for os er livsens brød,
    det, som vi med tro bekender,
    at de tolv af Jesu hænder
    ved den sidste nadver nød.

    Hjertet svulme højt af glæde,
    sangen stige mod Guds sæde
    i et tusindtunget kor;
    thi den dag vi ihukomme,
    da vor Frelser, os til fromme,
    selv indstifted dette bord.

    I den nye konges rige
    må den gamle påske vige
    for det nye påskelam:
    Skyggen er for sandhed svundet,
    natten endt, og dag oprundet,
    alt er blevet nyt i ham.

    Hvad hans venner så ham virke,
    bød han, skulle i hans Kirke
    ske til minde om hans død.
    Efter Jesu egen lære
    frelsens offer vi frembære
    på vort alter: Vin og brød.

    Kristen tro os vished giver:
    Brødet til hans legem bliver,
    vinen til hans hjerteblod.
    Hvad forstand og sans ej nemme,
    lærer troens trygge stemme,
    al naturens skik imod.

    Brød og vin er kun et dække,
    og der skjuler sig bag begge
    skikkelser en skat så stor.
    Kød er spise, blod er drikke,
    og dog splittes Kristus ikke,
    helt bag hver en form han bor.

    Ej han deles, når han nydes,
    ej han mindskes, ej han brydes,
    helt og udelt rækkes han.
    Een og tusinde annamme,
    een og tusind få det samme;
    aldrig han fortæres kan.

    Af de gode, af de onde
    nydes han; dog ingenlunde
    times dem de samme kår.
    Liv det til de gode giver,
    død det for de onde bliver,
    skønt det samme brød de får.

    Brydes brødet, ej du glemme:
    Hvad det hele fik at gemme,
    gemmes i hver enkelt del.
    Væsensfylden kan ej svækkes;
    tingen, der af tegnet dækkes,
    bliver lige fuld og hel.

    Se Guds engles brød det skære,
    føde for Guds sønner kære!
    ej for hund det kastes skal.
    Som et billed derpå agtes
    lammet, der til påske slagtes,
    ørknens rige mannafald.

    Gode hyrde, Jesu søde,
    kom os nådig hist i møde,
    ind til livet da os led!
    Du, hvis kød vi her tør æde,
    giv os i din helgenkæde
    arvelod til salighed!

    Akklamation til Evangeliet Joh 6,51

    Halléluja!
    Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra himlen;
    den, der spiser af det brød, skal leve til evig tid.

    Evangelium Luk 9,11b-17

    Jesus drog til en by ved navn Betsaida, men skarerne opdagede det og fulgte efter ham, og han tog imod dem og talte til dem om Guds rige, og han helbredte dem, der trængte til hjælp. Da dagen var ved at gå på hæld, kom de tolv hen til ham og sagde: “Send skaren bort, så de kan gå hen til landsbyerne og gårdene heromkring og finde et sted at tage ind og få noget at spise. Her er vi jo på et øde sted.” Men han svarede dem: “Giv I dem noget at spise!” De sagde: “Vi har ikke mere end fem brød og to fisk, hvis vi da ikke skal gå hen og købe mad til alle disse mennesker.” Der var nemlig omkring fem tusind mænd. Men han sagde til sine disciple: “Få dem til at sætte sig ned i grupper på omkring halvtreds hver.” Det gjorde de og fik alle til at sætte sig. Og han tog de fem brød og de to fisk, så op mod himlen og velsignede dem, brød dem og gav disciplene dem, for at de skulle dele ud til skaren. Og alle spiste og blev mætte, og de stykker, de fik tilovers, blev samlet sammen, tolv kurve i alt.

20
  • Mandag i 12. alm. uge II

    Hele dagen
    20/06/2022


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    Mandag i 12. alm. uge (IV Ps)
    Helgener:


    Læsning 2 Kong 17,5-8. 13-15a. 18

    Assyrerkongen rykkede ind i hele landet. Han drog op mod Samaria og belejrede den i tre år. I Hoseas niende regeringsår indtog assyrerkongen Samaria, førte Israel i eksil til Assyrien og bosatte dem i Hala og ved Gozans flod Habor og i Mediens byer.

    Det skete, fordi israelitterne havde syndet mod Herren deres Gud, der havde ført dem op fra Egypten og befriet dem fra egypterkongen Faraos magt. De frygtede andre guder, og de fulgte sæd og skik hos de folk, som Herren havde drevet bort foran israelitterne; sådan havde Israels konger gjort. Herren havde advaret Israel og Juda ved alle profeter og seere: »Vend om fra jeres onde veje, hold mine love og mine bud efter hele den lov, som jeg pålagde jeres fædre, og som jeg har sendt til jer ved mine tjenere, profeterne.« Men de ville ikke høre. De gjorde nakken stiv som deres fædre, der ikke stolede på Herren deres Gud, og de lod hånt om hans love og den pagt, som han havde sluttet med deres fædre. Derfor blev Herren meget vred på Israel og fjernede dem fra sine øjne. Kun Judas stamme blev tilbage.

    Vekselsang Sl 60,3.4-5.12-13

    R. Giv frelse med din højre hånd Herre, og hør os.

    Gud, du har forstødt os, du brød løs mod os,
    du blev vred på os, rejs os igen!

    Du har bragt landet til at skælve og slå revner,
    hel dets brud, for det vakler!
    Du lod dit folk opleve hårde tider,
    du gjorde os sanseløse som af vin.

    Du har jo forstødt os, Gud,
    du drager ikke ud med vore hære.
    Bring os hjælp mod fjenden,
    menneskers hjælp er intet værd.

    Akklamation til Evangeliet Hebr 4,12

    Halleluja!
    Guds ord er levende og virksomt
    og er dommer over hjertets tanker og meninger.

    Evangelium Matt 7,1-5

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Døm ikke, for at I ikke selv skal dømmes. For den dom, I dømmer med, skal I selv dømmes med, og det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med. Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje? Eller hvordan kan du sige til din broder: Lad mig tage splinten ud af dit øje! og så er der en bjælke i dit eget øje? Hykler, tag først bjælken ud af dit eget øje; så kan du se klart nok til at tage splinten ud af din broders øje.«

21
  • Tirsdag i 12. alm. uge II

    Hele dagen
    21/06/2022


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    Tirsdag i 12. alm. uge (IV Ps)
    Helgener: Aloysius Gonzaga, ordensmand († 1591) (m)


    Læsning 2 Kong 19,9b-11. 14-21. 30c-35a. 36

    Assyrerkongen sendte igen bud til Hizkija med denne besked: »Dette skal I sige til Judas konge Hizkija: Lad ikke din Gud, som du stoler på, forføre dig, så du siger: Jerusalem bliver ikke givet i Assyriens konges hænder. Du må have hørt, hvordan Assyriens konger har lagt band på alle landene. Skulle du så blive reddet?

    Da Hizkija havde modtaget brevet af sendebudene og havde læst det, gik han op i Herrens tempel og bredte det ud for Herrens ansigt. Så bad Hizkija for Herrens ansigt: »Herre, Israels Gud, du som troner på keruberne! Du alene er Gud over alle jordens kongeriger. Du har skabt himlen og jorden. Vend dit øre til og hør, Herre! Åbn dine øjne og se, Herre! Hør de ord, Sankerib har sendt for at spotte den levende Gud. Sandt er det, Herre, at Assyriens konger har lagt folkene og deres lande øde og kastet deres guder i ilden. Men de var jo ikke guder, kun menneskehænders værk, træ og sten. Derfor kunne de ødelægge dem. Herre vor Gud, frels os fra ham, så alle kongeriger på jorden kan vide, at du, Herre, er den eneste Gud.«

    Så sendte Esajas, Amos’ søn, bud til Hizkija: Dette siger Herren, Israels Gud: Du har bedt til mig på grund af Assyriens konge Sankerib, og jeg har hørt dig. Dette er, hvad Herren siger om ham:

    Hun foragter dig, hun spotter dig,
    jomfruen, Zions datter.
    Hun ryster på hovedet ad dig,
    Jerusalems datter.
    De overlevende af Judas hus, de som bliver til rest,
    skal igen slå rod forneden og sætte frugt foroven.
    Fra Jerusalem kommer en rest,
    de overlevende fra Zions bjerg,
    Herrens nidkærhed udvirker dette.

    Dette siger Herren om Assyriens konge:
    Han kommer ikke ind i denne by,
    skyder end ikke en pil derind,
    går ikke mod den med skjolde
    og kaster ikke en vold op omkring den.
    Ad den vej, han kom,
    skal han vende tilbage;
    i denne by kommer han ikke ind,
    siger Herren.
    Jeg beskytter denne by og frelser den,
    for min og min tjener Davids skyld.»

    Da brød assyrerkongen Sankerib op og vendte tilbage og blev i Nineve.

    Vekselsang Sl 48,2-3a.3b-4.10-11

    R. Gud lader sin by bestå til evig tid.

    Herren er stor
    og højt lovprist
    i vor Guds by.
    Hans hellige bjerg
    knejser smukt
    til fryd for hele jorden.

    Zions bjerg i det yderste nord,
    den store konges by.
    Gud er i dens borge,
    han giver sig til kende som værn.

    Gud, vi har oplevet din troskab
    her i dit tempel.
    Som dit navn er, Gud,
    sådan skal din lovsang lyde
    til jordens ender;
    din højre hånd er fuld af retfærdighed.

    Akklamation til Evangeliet Joh 8,12

    Halleluja!
    Jeg er verdens lys – siger Herren.
    Den, der følger mig, skal have livets lys.

    Evangelium Matt 7,6. 12-14

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Giv ikke hunde det hellige, og kast ikke jeres perler for svin, for at de ikke skal trampe dem ned med deres ben og så vende sig om og sønderrive jer.

    Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne.

    Gå ind ad den snævre port; for vid er den port, og bred er den vej, der fører til fortabelsen, og der er mange, der går ind ad den. Hvor snæver er ikke den port, og hvor trang er ikke den vej, der fører til livet, og der er få, som finder den!«

22
  • Onsdag i 12. alm. uge (IV Ps)

    Hele dagen
    22/06/2022


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    Onsdag i 12. alm. uge (IV Ps)
    Helgener: Paulinus af Nola, biskop († 431)
    ————John Fischer, biskop († 1535),
    ————Thomas More, martyrer († 1535)
    Onsdag aften: Vigiliemesse til Johannes Døbers fødsel
    1. vesper til Johannes Døber


    Læsning 2 Kong 22,8-13; 23,1-3

    Ypperstepræsten Hilkija sagde til statsskriveren Shafan: »Jeg har fundet lovbogen i Herrens tempel!« Hilkija gav bogen til Shafan, som læste den. Så kom statsskriveren Shafan til kongen og aflagde beretning: »Dine folk har taget de penge frem, som var i templet, og har givet dem til dem, der forestår arbejdet og fører tilsyn med Herrens tempel.« Og statsskriveren Shafan fortalte kongen, at præsten Hilkija havde givet ham en bog, og Shafan læste den op for kongen.

    Da kongen hørte, hvad der stod i lovbogen, flængede han sine klæder, og han befalede præsten Hilkija, Ahikam, Shafans søn, Akbor, Mikas søn, statsskriveren Shafan og Kongens Tjener Asaja: »Gå hen og rådspørg Herren for mig og for folket og for hele Juda om det, der står i denne bog, som er blevet fundet; for Herrens vrede, som er flammet op mod os, er stor, fordi vores fædre ikke adlød ordene i denne bog og handlede efter alt det, der står i den.«

    Da sendte kongen bud, og alle Judas og Jerusalems ældste samledes hos ham. Han gik op i Herrens tempel, og sammen med ham gik alle judæerne og alle Jerusalems indbyggere, præsterne og profeterne, ja hele folket, fra den mindste til den største, og han læste hele pagtsbogen, som var fundet i Herrens tempel, for dem. Og kongen stillede sig ved søjlen og sluttede pagten for Herrens ansigt: De skulle følge Herren og holde hans befalinger, formaninger og love af hele deres hjerte og af hele deres sjæl og således holde den pagts ord i hævd, som stod i denne bog. Og hele folket indgik pagten.

    Vekselsang Sl 119,33.34.35.36.37.40

    R. Vis mig, Herre, dine loves vej!

    Herre, vis mig dine loves vej,
    så vil jeg følge den helt og fuldt.

    Giv mig indsigt, så jeg overholder din lov
    og holder den af hele mit hjerte.

    Før mig ad den sti, du befaler,
    for den holder jeg af.

    Vend mit hjerte til dine formaninger
    og ikke til vinding!

    Vend mine øjne bort fra løgn,
    hold mig i live på dine veje!

    Jeg længes efter dine forordninger,
    hold mig i live i din retfærdighed!

    Akklamation til Evangeliet Joh 15,4. 5b

    Halleluja!
    Bliv i mig, og jeg bliver i jer – siger Herren.
    Den, der bliver i mig, bærer megen frugt.

    Evangelium Matt 7,15-20

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Tag jer i agt for de falske profeter, der kommer til jer i fåreklæder, men indeni er glubske ulve. På deres frugter kan I kende dem. Plukker man druer af tjørn eller figner af tidsler? Sådan bærer ethvert godt træ gode frugter, og det dårlige træ dårlige frugter. Et godt træ kan ikke bære dårlige frugter, og et dårligt træ kan ikke bære gode frugter. Ethvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden. I kan altså kende dem på deres frugter.«

2324
  • JESU HJERTE FEST C

    Hele dagen
    24/06/2022


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    JESU ALLERHELLIGSTE HJERTE (h)
    Helgener:
    International bededag for præsterne 
    2. vesper til Jesu Hjerte fest


    1. læsning Ez 34,11-16

    Dette siger Gud Herren: Jeg vil selv søge efter mine får og holde øje med dem. Som hyrden holder øje med sin hjord, når hans får er spredt rundt om ham, således vil jeg holde øje med mine får og udfri dem fra alle de steder, hvor de blev spredt på de mørke skyers og mulmets dag. Jeg vil føre dem ud fra folkene, samle dem fra landene og bringe dem til deres eget land. Jeg vil vogte dem på Israels bjerge, ved vandløbene og overalt i landet, hvor de bor. På gode enge vil jeg vogte dem, og på Israels høje bjerge skal de finde deres græsgange. Der skal de lejre sig på gode græsgange og græsse på frodige enge på Israels bjerge. Jeg vil selv vogte mine får og lade dem lejre sig, siger Gud Herren. De vildfarne vil jeg lede efter, de bortkomne vil jeg føre tilbage, de kvæstede vil jeg forbinde, de syge vil jeg styrke, de fede og stærke vil jeg passe på. Jeg vil vogte dem på rette måde.

    Vekselsang Sl 23,1-3a.3b-4.5.6

    R. Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød.

    Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød,
    han lader mig ligge i grønne enge,
    han leder mig til det stille vand.
    Han giver mig kraft på ny.

    Han leder mig ad rette stier
    for sit navns skyld.
    Selv om jeg går i mørkets dal,
    frygter jeg intet ondt,
    for du er hos mig,
    din stok og din stav er min trøst.

    Du dækker bord for mig
    for øjnene af mine fjender.
    Du salver mit hoved med olie,
    mit bæger er fyldt til overflod.

    Godhed og troskab følger mig,
    så længe jeg lever,
    og jeg skal bo i Herrens hus
    alle mine dage.

    2. læsning Rom 5,5b-11

    Guds kærlighed er udgydt i vore hjerter ved Helligånden, som er givet os. For mens vi endnu var svage, døde Kristus for ugudelige, da tiden var inde. Der er næppe nogen, som vil gå i døden for en retfærdig; måske vil man vove livet for en, som er god; men Gud viser sin kærlighed til os, ved at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere. Så meget mere skal vi, der nu er blevet gjort retfærdige i kraft af hans blod, ved ham frelses fra vreden. For mens vi endnu var hans fjender, blev vi forligt med Gud, ved at hans søn døde; så skal vi så meget mere, når vi er forligt med Gud, frelses, ved at han lever. Og ikke alene det, vi har også vores stolthed i Gud ved vor Herre Jesus Kristus; ved ham har vi nu fået forligelsen.

    Akklamation til Evangeliet Joh 10,14

    Halleluja!
    Jeg er den gode hyrde, siger Herren;
    Jeg kender mine får, og mine får kender mig.

    Evangelium Luk 15,3-7

    Jesus fortalte farisæerne og de skriftkloge denne lignelse og sagde:

    “Hvis en af jer har hundrede får og mister et af dem, lader han så ikke de nioghalvfems blive i ødemarken og går ud efter det, han har mistet, indtil han finder det? Og når han har fundet det, lægger han det glad på sine skuldre, og når han kommer hjem, kalder han sine venner og naboer sammen og siger til dem: Glæd jer med mig, for jeg har fundet det får, jeg havde mistet. Jeg siger jer: Sådan bliver der større glæde i himlen over én synder, der omvender sig, end over nioghalvfems retfærdige, som ikke har brug for omvendelse.”

25
2627
  • Mandag i 13. alm. uge II

    Hele dagen
    27/06/2022


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    Mandag i 13. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Cyrillus af Alexandria, biskop og kirkelærer († 444)


    Læsning Amos 2,6-10. 13-16

    Dette siger Herren:

    På grund af Israels tre forbrydelser,
    ja fire, opgiver jeg ikke min beslutning.
    De solgte den uskyldige for penge
    og den fattige for et par sandaler.
    De knuser de svages hoved i støvet
    og trænger de hjælpeløse bort fra vejen.
    Far og søn går til samme pige
    og vanhelliger mit hellige navn.
    Ved hvert et alter ligger de
    på kapper, de har taget i pant,
    og i deres Guds hus drikker de vin,
    de har taget som bøde.
    Det var dog mig,
    der udryddede amoritterne foran dem,
    de der var høje som cedre
    og stærke som ege;
    jeg udryddede dem
    fra frugt til rod.
    Det var dog mig,
    der førte jer op fra Egypten
    og lod jer vandre i ørkenen
    i fyrre år,
    så I kunne erobre amoritternes land.
    Se, jeg lader grunden vakle under jer,
    som vognen vakler,
    når den er fuld af neg.
    Den hurtige når ikke sit tilflugtssted,
    den stærke kommer ikke til at bruge sine kræfter,
    krigeren kan ikke redde sit liv,
    bueskytten kan ikke holde stand,
    den rapfodede ikke undslippe,
    rytteren ikke redde sit liv;
    selv den modigste kriger
    må den dag flygte uden våben,
    siger Herren.

    Vekselsang Sl 50,16bc-17. 18-19.20-21.22-23

    R. Forstå det dog, I som glemmer Gud.

    Hvor vover du at remse mine bud op
    og tage min pagt i din mund,
    når du dog hader irettesættelse
    og kaster mine ord bag dig?

    Ser du en tyv, slutter du venskab med ham,
    du gør fælles sag med horkarle.
    Du lader munden løbe med ondskab
    og spænder tungen for bedragets vogn.

    Der sidder du og bagtaler din bror,
    sætter skamplet på en søn af din mor.
    Sådan gør du, skulle jeg så tie?
    Tænker du dig, at jeg er som du?
    Nej, jeg lægger min anklage frem for dig.

    Forstå det dog, I som glemmer Gud,
    ellers sønderriver jeg jer,
    uden at nogen kan redde.
    Den, der bringer takoffer, ærer mig,
    ham lader jeg se Guds frelse.

    Akklamation til Evangeliet Sl 95, 8ab

    Halleluja!
    Om I dog i dag ville lytte til ham!
    Gør ikke jeres hjerter hårde.

    Evangelium Matt 8,18-22

    Da Jesus så, at der var en folkeskare omkring ham, befalede han, at de skulle tage over til den anden bred. Og en skriftklog kom til ham og sagde: »Mester, jeg vil følge dig, hvor du end går hen.« Men Jesus sagde til ham: »Ræve har huler, og himlens fugle har reder, men Menneskesønnen har ikke et sted at hvile sit hoved.« En anden af hans disciple sagde: »Herre, giv mig lov til først at gå hen og begrave min far.« Men Jesus sagde til ham: »Følg mig, og lad de døde begrave deres døde.«

28
  • Tirsdag i 13. alm. uge II

    Hele dagen
    28/06/2022


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    Tirsdag i 13. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Irenæus, biskop og martyr († 202) (m)


    Læsning Amos, 3,1-8; 4,11-12

    Hør det ord, som Herren taler mod jer, israelitter, mod hele den slægt, som jeg førte op fra Egypten:

    Kun jer kendes jeg ved
    blandt alle jordens folk,
    derfor straffer jeg jer
    for alle jeres synder.

    Følges to mennesker ad,
    uden at det er aftalt?
    Brøler en løve i skoven,
    hvis den ikke har bytte?
    Knurrer en ungløve i sin hule,
    uden at den har fanget noget?
    Falder en fugl til jorden,
    hvis den ikke er ramt?
    Klapper en fælde i,
    hvis der ikke er fangst?
    Mon der stødes i horn i byen,
    uden at folk bliver forfærdede?
    Mon der sker en ulykke i byen,
    uden at Herren har gjort det?

    Nej, Gud Herren gør ikke noget, førend han har åbenbaret sine planer for sine tjenere, profeterne.

    Løven brøler,
    hvem frygter da ikke?
    Gud Herren taler,
    hvem profeterer da ikke?

    Jeg ødelagde jer,
    som Gud ødelagde Sodoma og Gomorra,
    og I blev som et stykke brænde,
    der er trukket ud fra et bål.
    Men I vendte ikke om til mig,
    siger Herren.

    Derfor vil jeg gøre sådan mod dig, Israel,
    og fordi jeg vil gøre sådan mod dig, Israel,
    skal du berede dig til at møde din Gud.

    Vekselsang Sl 5,5-6.7.8

    R. Herre, led mig i din retfærdighed.

    Du er ikke en Gud, der holder af uret,
    du giver ikke den onde husly,
    de overmodige
    kan ikke træde frem for dine øjne,

    du hader alle forbrydere,
    du udrydder løgnere.
    Herren afskyr mordere og bedragere.

    Men ved din store trofasthed
    kan jeg gå ind i dit hus;
    jeg kaster mig ned i dit hellige tempel
    i ærefrygt for dig.

    Akklamation til Evangeliet Sl 130,5

    Halleluja!
    Jeg håber på Herren,
    jeg venter på hans ord.

    Evangelium Matt 8,23-27

    Jesus gik om bord i en båd, og hans disciple fulgte ham. Da blev der et voldsomt uvejr på søen, så båden skjultes af bølgerne. Men han sov. Og de kom hen og vækkede ham og sagde: »Herre, frels os! Vi går under!« Men han sagde til dem: »Hvorfor er I bange, I lidettroende?« Da rejste han sig og truede ad storm og sø, og det blev helt blikstille. Men folk undrede sig og sagde: »Hvem er han, siden både storm og sø adlyder ham?«

29
  • Onsdag i 13. alm. uge II

    Hele dagen
    29/06/2022


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    Onsdag i 13. alm. uge (I Ps)
    Helgener:


    Læsning Amos 5,14-15. 21-24

    Søg det gode og ikke det onde,
    for at I må leve.
    Så vil Herren, Hærskarers Gud, være med jer,
    som I siger.
    Had det onde, og elsk det gode,
    håndhæv retten i porten!
    Måske vil Herren, Hærskarers Gud,
    være nådig mod Josefs rest.
    Jeg hader og forkaster jeres fester,
    jeg bryder mig ikke om jeres festdage.
    Når I bringer mig jeres brændofre og afgrødeofre,
    tager jeg ikke imod dem,
    og måltidsofre af jeres fedekvæg vil jeg ikke se.
    Fri mig for lyden af dine sange,
    dine harpers klang vil jeg ikke høre!
    Men ret skal strømme som vand,
    retfærdighed som en stadig rindende bæk.

    Vekselsang Sl 50,7.8-9.10-11.12-13. 16bc-17

    R. Den, der følger vejen,
    lader jeg se Guds frelse.

    Lyt, mit folk, jeg vil tale,
    Israel, jeg vil advare dig,
    jeg er Gud, din Gud!
    Jeg anklager dig ikke for dine slagtofre,
    og dine brændofre har jeg altid for øje.
    Jeg tager ikke tyre fra dit hus
    eller bukke fra dine folde,

    for alt skovens vildt er mit,
    dyrene på de tusinder af bjerge.
    Jeg kender alle fuglene i bjergene,
    markens dyr hører mig til.

    Bliver jeg sulten, siger jeg det ikke til dig,
    for jorden er min, med alt, hvad den rummer.
    Behøver jeg at spise tyrekød
    eller drikke bukkeblod?

    Hvor vover du at remse mine bud op
    og tage min pagt i din mund,
    når du dog hader irettesættelse
    og kaster mine ord bag dig?.

    Akklamation til Evangeliet Jak 1,18

    Halleluja!
    Efter sin vilje fødte han os ved sandhedens ord
    til at være en førstegrøde af hans skabninger.

    Evangelium Matt 8,28-34

    Da Jesus var kommet over til den anden bred til gadarenernes land, kom to besatte hen imod ham; de kom fra gravhulerne og var så farlige, at ingen kunne komme forbi ad den vej. De råbte og sagde: »Hvad har vi med dig at gøre, du Guds søn! Er du kommet her for at pine os før tiden?« Et stykke borte gik der en stor flok svin og fandt føde; og dæmonerne bad ham: »Driver du os ud, så send os i den flok svin.« Han sagde: »Gå!« og de fór ud og over i svinene; og hele flokken styrtede ud over skrænten ned i søen og omkom i vandet. Men svinehyrderne løb deres vej og kom ind til byen og fortalte alt, også det om de besatte. Så gik hele byen ud for at møde Jesus, og da de traf ham, bad de ham om at forlade deres egn.

30
  • Torsdag i 13. alm. uge II

    Hele dagen
    30/06/2022


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    Torsdag i 13. alm. uge (I Ps)
    Helgener: De første romerske martyrer
    Ad libitum læsning til De første romerske martyrer


    Læsning Amos 7,10-17

    Præsten i Betel, Amasja, sendte bud til Israels konge Jeroboam: »Amos har dannet en sammensværgelse mod dig midt i Israel. Landet kan ikke bære alle hans ord. For Amos har sagt: Jeroboam skal dø for sværdet, og Israel skal føres bort fra sin jord.« Amasja sagde til Amos: »Seer, skynd dig at tage til Juda; der kan du skaffe dig føden, der kan du profetere. I Betel må du ikke længere profetere; for det er kongens helligdom og rigets tempel.« Amos svarede Amasja: »Jeg er ikke profet, jeg er ikke profetdiscipel; jeg er kvægavler og dyrker morbærfigner. Men Herren tog mig bort fra hjorden og sagde til mig: Gå hen og profetér for mit folk Israel! Og hør nu Herrens ord! Du siger: Du må ikke profetere imod Israel og ikke bruge profetord imod Isaks hus! Derfor siger Herren:

    Din kone skal blive skøge i byen,
    dine sønner og døtre skal falde for sværdet,
    din jord skal udstykkes med målesnor,
    du selv skal dø på uren jord,
    og Israel skal føres bort fra sin jord.«

    Vekselsang Sl 19,8.9.10.11

    R. Herrens bud er sandhed,
    de er alle retfærdige.

    Herrens lov er fuldkommen,
    den styrker sjælen.
    Herrens vidnesbyrd står fast,
    det giver den uerfarne visdom.

    Herrens forordninger er retskafne,
    de glæder hjertet.
    Herrens befaling er ægte,
    den giver øjnene glans.

    Herrens ord er rent,
    det består til evig tid.
    Herrens bud er sandhed,
    de er alle retfærdige.

    De er mere kostbare end guld,
    end det reneste guld i mængde,
    de er sødere end honning,
    end flydende honning.

    Akklamation til Evangeliet 2 Kor 5,19

    Halleluja!
    Gud forligte verden med sig selv i Kristus
    og betroede os ordet om forligelsen.

    Evangelium Matt 9,1-8

    Jesus gik om bord i en båd og satte over til sin egen by. Og se, der kom nogle til ham med en lam, der lå på en seng. Da Jesus så deres tro, sagde han til den lamme: »Vær frimodig, søn, dine synder tilgives dig.« Men nogle af de skriftkloge sagde ved sig selv: »Han spotter Gud.« Jesus så, hvad de tænkte, og sagde: »Hvorfor tænker I ondt i jeres hjerte? Hvad er det letteste, at sige: Dine synder tilgives dig, eller at sige: Rejs dig og gå? Men for at I kan vide, at Menneskesønnen har myndighed på jorden til at tilgive synder« da siger han til den lamme: »Rejs dig, tag din seng og gå hjem!« Og han rejste sig og gik hjem. Da folkeskarerne så det, blev de grebet af frygt og priste Gud, der havde givet mennesker en sådan myndighed.