Læsninger

< 2022 >
juni
  • 01
    1. juni 2022

    Onsdag i 7. uge i påsken

    Hele dagen
    01/06/2022

    Påsketid
    Søndagstekstrække C


    Onsdag i 7. uge i påsken (III Ps).
    Helgener: Justinus, martyr († 166) (m)
    Pinsenovene 6. dag


    Læsning ApG 20,28-38

    I de dage talte Paulus til de ældste fra Efesos og sagde: »Tag vare på jer selv og på hele hjorden; i den har Helligånden sat jer som tilsynsmænd, for at I kan være hyrder for Guds kirke, som han har vundet sig med sit eget blod. Jeg ved, at når jeg er borte, vil der komme glubske ulve til jer, og de vil ikke skåne hjorden._Ja, blandt jer selv vil der stå mænd frem og tale falsk for at få disciplene med sig. Derfor skal I være på vagt. Og husk på, at jeg gennem tre år uophørligt, nat og dag, har vejledt hver enkelt under tårer.
    Nu overgiver jeg jer til Gud og til hans nådes ord, som formår at opbygge og at give arven til alle dem, der er helliget. Sølv eller guld eller tøj har jeg ikke forlangt af nogen. I ved selv, at disse hænder har tjent til alt, hvad jeg og mine medarbejdere havde brug for. Jeg har vist jer, at ved at arbejde sådan bør man tage sig af de svage og huske på de ord, Herren Jesus selv sagde: Det er saligere at give end at få.«
    Da Paulus havde sagt det, knælede han og bad sammen med dem. _Alle brast i gråd, og de faldt Paulus om halsen og kyssede ham. Det, der smertede dem mest, var hans ord om, at de aldrig mere skulle få ham at se. Så fulgte de ham til skibet.

    Vekselsang Sl 68,29‑30.33‑35a.35b‑36c

    R. I jordens riger, syng for Gud.

    eller:

    Halleluja!

    Opbyd din styrke, Gud,
    den styrke, Gud, du har vist os,
    fra dit tempel i Jerusalem;
    konger skal bringe dig gaver.

    Jordens kongeriger, syng for Gud,
    lovsyng Herren,
    som rider hen over ældgamle himle,
    hør, han løfter sin røst, en vældig røst.

    Giv Gud hæder,
    hans højhed er over Israel,
    og hans styrke i skyerne.
    Lovet være Gud!

    Akklamation til Evangeliet Joh 17,17b. a

    Halleluja!
    Dit ord er sandhed;
    Hellig dem i sandheden.

    Evangelium Joh 17,11b‑19

    På den tid talte Jesus; og han så op mod himlen og sagde: »Hellige fader, hold dem fast ved dit navn, det du har givet mig, for at de kan være ét ligesom vi. Da jeg var sammen med dem, holdt jeg dem fast ved dit navn, det du har givet mig, og jeg vogtede dem, og ingen af dem gik fortabt, undtagen fortabelsens søn, for at Skriften skulle gå i opfyldelse. Nu kommer jeg til dig; og sådan taler jeg i verden, for at de fuldt ud må have min glæde i sig. Jeg har givet dem dit ord; og verden har hadet dem, fordi de ikke er af verden, ligesom jeg ikke er af verden. Jeg beder ikke om, at du skal tage dem ud af verden, men at du vil bevare dem fra det onde. De er ikke af verden, ligesom jeg ikke er af verden. Hellig dem i sandheden; dit ord er sandhed. Ligesom du har udsendt mig til verden, har jeg også udsendt dem til verden._Jeg helliger mig selv for dem, for at de også kan være helliget i sandheden. «

  • 02
    2. juni 2022

    Torsdag i 7. uge i påsken

    Hele dagen
    02/06/2022

    Påsketid
    Søndagstekstrække  C


    Torsdag i 7. uge i påsken (III Ps).
    Helgener: Marcellinus og Peter, martyrer († 303)
    Pinsenovene 7. dag


    Læsning ApG 22,30; 23,6‑11

    Da kommandanten ville have sikker viden om, hvad Paulus var anklaget for af jøderne, lod han ham den følgende dag løse af lænkerne og befale­de, at ypperstepræsten og hele Rådet skulle samles. Så lod han Paulus føre ned og fremstillede ham for dem.
    Men da Paulus vidste, at den ene del af Rådet bestod af saddukæere og den anden del af farisæere, råbte han: »Brødre, jeg er farisæer og stammer fra farisæere. Nu skal jeg dømmes for håbet om dødes opstandelse!« Da han sagde det, opstod der strid mellem farisæerne og saddukæerne, og forsamlingen blev splittet. For saddukæerne siger, at der hverken er nogen opstandelse eller nogen engel eller ånd, men farisæerne hævder begge dele. Der blev en voldsom råben, og nogle af de skriftkloge fra farisæernes parti rejste sig og gjorde indsigelse: »Vi finder ikke, at den mand har gjort noget ondt. Tænk, hvis en ånd har talt til ham, eller en engel!« Der blev sådan en strid, at kommandanten var bange for, at de ligefrem skulle rive både arme og ben af Paulus. Derfor befalede han mandskabet at gå ned og få Paulus væk fra forsamlingen og ført ind i borgen.
    Den følgende nat stod Herren foran Paulus og sagde: »Vær ved godt mod! For ligesom du har vidnet om mig i Jerusalem, skal du også vidne i Rom.«

    Vekselsang Sl 16,1‑2a &5.7‑8. 9‑10.11

    R. Vogt mig, Gud, jeg søger tilflugt hos dig.

    eller:

    Halleluja!

    Vogt mig, Gud, jeg søger tilflugt hos dig.
    Jeg siger til Herren: »Du er min herre,
    Herre, du min tilmålte del og mit bæger,
    du sikrer min lod.«

    Jeg vil prise Herren, som råder mig,
    ja, om natten får jeg vejledning i mit indre.
    Jeg har altid Herren for øje,
    han er ved min højre side, og jeg vakler ikke.

    Derfor glæder mit hjerte sig, og min sjæl jubler,
    ja, mit legeme skal bo i tryghed.
    For du vil ikke prisgive mig til dødsriget,
    din fromme vil du ikke lade se graven.

    Du lærer mig livets vej,
    du mætter mig med glæde for dit ansigt,
    du har altid herlige ting i din højre hånd.

    Akklamation til Evangeliet Joh 17,21

    Halleluja!
    At de alle må være ét, ligesom du, fader, i mig og jeg i dig,
    at de også må være i os, for at verden skal tro,
    at du har udsendt mig ‑ siger Herren.

    Evangelium Joh 17,20‑26

    På den tid talte Jesus; og han så op mod himlen og sagde: »Ikke for dem alene beder jeg, men også for dem, som ved deres ord tror på mig, at de alle må være ét, ligesom du, fader, i mig og jeg i dig, at de også må være i os, for at verden skal tro, at du har udsendt mig. Den herlighed, du har givet mig, har jeg givet dem, for at de skal være ét, ligesom vi er ét, jeg i dem og du i mig, for at de fuldt ud skal blive ét, for at verden skal forstå, at du har udsendt mig og har elsket dem, som du har elsket mig.
    Fader, jeg vil, at hvor jeg er, skal også de, som du har givet mig, være hos mig, for at de skal se min herlighed, som du har givet mig, for du har elsket mig, før verden blev grundlagt. Retfærdige fader, verden har ikke kendt dig, men jeg har kendt dig, og de har erkendt, at du har udsendt mig; og jeg har gjort dit navn kendt for dem og vil gøre det kendt, for at den kærlighed, du har elsket mig med, skal være i dem, og jeg i dem.«

  • 03
    3. juni 2022

    Fredag i 7. uge i påsken

    Hele dagen
    03/06/2022

    Påsketid
    Søndagstekstrække B


    Fredag i 7. uge i påsken (III Ps)
    Helgener: Karl Lwanga og lidelsesfæller, martyrer († 1886) (m)
    Pinsenovene 8. dag


    Læsning ApG 25,13‑21

    Efter nogle dages forløb kom kong Agrippa og Berenike til Cæsarea og hilste på Festus._Og da de tilbragte flere dage dér, forelagde Festus sagen mod Paulus for kongen og sagde: »Der er en fange her, som er efterladt af Felix. Mens jeg var i Jerusalem, fremførte ypperstepræsterne og jødernes ældste deres anklage mod ham og krævede ham dømt. Jeg svarede dem, at det ikke er romersk skik at udlevere en, som er anklaget, uden at han har stået ansigt til ansigt med sine anklagere og fået adgang til at forsvare sig mod sigtelsen._Da de så kom samlet hertil, udsatte jeg ikke sagen, men satte mig den følgende dag i dommersædet og befalede, at manden skulle føres frem. Anklagerne stillede sig op omkring ham, men fremførte ingen anklage for de forbrydelser, jeg havde ventet; men de havde nogle stridig­heder med ham om deres egen religion og om en vis Jesus, som var død, men som Paulus påstod lever. Da jeg var i vildrede med, hvordan de spørgsmål kan undersøges, spurgte jeg Paulus, om han ville rejse til Jerusalem og lade sig dømme dér i denne sag. Men da Paulus indankede sin sag med krav om at holdes i forvaring indtil Hans Majestæts afgørelse, befalede jeg, at han skulle holdes i forvaring, indtil jeg kunne overføre ham til kejseren.«

    Vekselsang Sl 103,1‑2.11‑12.19‑20ab

    R. Herren har grundfæstet sin trone i himlen.

    eller:

    Halleluja!

    Min sjæl, pris Herren,
    alt i mig skal prise hans hellige navn.
    Min sjæl, pris Herren,
    glem ikke hans velgerninger!

    Så høj som himlen er over jorden,
    så stor er hans nåde mod dem, der frygter ham;
    så langt som øst ligger fra vest,
    så langt har han fjernet vore synder fra os.

    Herren har grundfæstet sin trone i himlen,
    han hersker som konge over alle.
    Pris Herren, I hans engle,
    I stærke krigere, der udfører hans befaling.

    Akklamation til Evangeliet Joh 14,26

    Halleluja!
    Helligånden skal lære jer alt og minde jer om alt,
    hvad jeg har sagt til jer.

    Evangelium Joh 21,15‑19

    Da de havde spist, siger Jesus til Simon Peter: »Simon, Johannes’ søn, elsker du mig mere end de andre?« Han svarede: »Ja, Herre, du ved, at jeg har dig kær.« Jesus sagde til ham: »Vogt mine lam!« Igen, for anden gang, sagde han til ham: »Simon, Johannes’ søn, elsker du mig?« Han svarede: »Ja, Herre, du ved, at jeg har dig kær.« Jesus sagde til ham: »Vær hyrde for mine får!« Jesus sagde til ham for tredje gang: »Simon, Johannes’ søn, har du mig kær?« Peter blev bedrøvet, fordi han tredje gang spurgte ham: »Har du mig kær?« og han svarede ham: »Herre, du ved alt; du ved, at jeg har dig kær.« Jesus sagde til ham: »Vogt mine får! Sandelig, sandelig siger jeg dig: Da du var ung, bandt du selv op om dig og gik, hvorhen du ville; men når du bliver gammel, skal du strække dine arme ud, og en anden skal binde op om dig og føre dig hen, hvor du ikke vil.« Med de ord betegnede han den død, Peter skulle herliggøre Gud med. Og da han havde sagt det, sagde han til ham: »Følg mig!«

  • 04
    4. juni 2022

    PINSEVIGILIE

    Hele dagen
    04/06/2022

    Påsketid
    Søndagstekstrække C


    PINSEVIGILIE (h)
    Helgener:


    1. læsning 1 Mos 11,1-9 eller 2 Mos 19, 3-8a. 16-20b eller Ez 37,1-4 eller Joel 3,1-5

    Hele jorden havde samme sprog og samme tungemål. Da de brød op mod øst, stødte de på en dal i landet Sinear, hvor de slog sig ned. De sagde til hinanden: »Kom, lad os stryge teglsten og brænde dem hårde!« De brugte tegl som sten og asfalt som mørtel. Så sagde de: »Lad os bygge en by med et tårn, som når op til himlen, og skabe os et navn, for at vi ikke skal blive spredt ud over hele jorden.« Herren steg ned for at se byen og tårnet, som menneskene byggede. Så sagde Herren: »Se, de er ét folk med samme sprog. Når de begynder at handle sådan, vil intet af det, de planlægger, være umuligt for dem. Lad os stige derned og forvirre deres sprog, så de ikke forstår hinanden.« Så spredte Herren dem derfra ud over hele jorden, så de måtte holde op med at bygge byen. Derfor hedder den Babel, for dér forvirrede Herren sproget på hele jorden, og derfra spredte Herren menneskene ud over hele jorden.

    Vekselsang Sl 104, 1-2a. 24&25c.27-28.29bc-304.7-8 & 9a

    R. Herre, send din Ånd;  gør jorden ny!

    eller:

    Halleluja!

    Min sjæl, pris Herren!
    Herre, min Gud, du er stor!
    Du er klædt i højhed og pragt;
    du hyller dig i lys som en kappe.

    Hvor er dine værker mange, Herre!
    Du har skabt dem alle med visdom,
    jorden er fuld af dit skaberværk.
    Min sjæl, pris Herren!

    Alle har det håb til dig,
    at du giver dem føde i rette tid;
    du giver dem, og de samler op,
    du åbner din hånd, og de mættes med gode gaver;

    Du tager deres ånd bort, og de dør
    og bliver til jord igen;
    du sender din ånd, og der skabes liv,
    du gør jorden ny.

    2. læsning Rom 8,22-27

    Vi ved, at hele skabningen endnu sukker og vånder sig sammen. Og ikke alene det: også vi, der har Ånden som førstegrøde, sukker selv i forventning om barnekår, vort legemes forløsning.

    Til det håb er vi frelst! Men et håb, som man ser opfyldt, er ikke noget håb; for hvem håber på det, man kan se? Men håber vi på det, vi ikke ser, venter vi på det med udholdenhed. Og også Ånden kommer os til hjælp i vor skrøbelighed. For hvordan vi skal bede, og hvad vi skal bede om, ved vi ikke. Men Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke, og han, der ransager hjerterne, ved, hvad Ånden vil, for den går i forbøn for de hellige efter Guds vilje.

    Sekvens

    Kom, Helligånd, udsend fra himlen dit lyses stråle.
    Kom, de fattiges fader, kom, gavernes giver, kom, hjerternes lys.
    Bedste Trøster, sjælens kære gæst, søde kølighed.
    Hvile i arbejde, svale i hede, trøst i gråd.
    O salige lys, opfyld ganske dine troendes hjerter.
    Uden din guddom er mennesket intet, og intet uden fejl.
    Tvæt det urene, læsk det tørre, læg det sårede.
    Bøj det stridige, varm det kolde, led det vildfarende.
    Giv dine troende, som stoler på dig, den hellige syvfoldsgave.
    Giv dydens løn, giv frelsens udgang, giv evig glæde. Amen. Alleluja.

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja!
    Kom, Helligånd,
    opfyld dine troendes hjerter;
    og tænd kærlighedens ild i dem.

    Evangelium Joh 7,37-39

    På festens sidste og største dag stod Jesus frem og råbte: »Den, der tørster, skal komme til mig og drikke. Den, der tror på mig, skal det gå, som Skriften siger: Fra hans indre skal der rinde strømme af levende vand. « Det sagde han om den ånd, som de, der troede på ham, skulle få. For Ånden var der endnu ikke, fordi Jesus endnu ikke var herliggjort.


    1. læsning 2 Mos 19, 3-8a. 16-20b

    Moses gik op til Gud. Herren råbte til ham fra bjerget og sagde: »Dette skal du sige til Jakobs hus og forkynde for israelitterne: I har selv set, hvad jeg gjorde mod Egypten, og hvordan jeg bar jer på ørnevinger og bragte jer herhen til mig. Hvis I adlyder mig og holder min pagt, skal I være min ejendom, ene af alle folkene, for hele jorden tilhører mig. I skal være et kongerige af præster og et helligt folk for mig. Dette er, hvad du skal sige til israelitterne.« Moses kom tilbage og kaldte folkets ældste til sig og forelagde dem alt det, Herren havde befalet ham, og folket svarede alle som én: »Alt, hvad Herren befaler, vil vi gøre.«

    Da det blev morgen den tredje dag, kom der lyn og torden; en tung sky lagde sig over bjerget, og der lød kraftig klang af horn, så hele folket i lejren skælvede af rædsel. Men Moses førte folket ud af lejren, hen imod Gud, og de stillede sig op ved foden af bjerget. Hele Sinajs bjerg var hyllet i røg, fordi Herren var steget ned på det i ild, og røgen steg til vejrs som røgen fra en smelteovn. Hele bjerget skælvede af stor rædsel, og hornklangen blev kraftigere og kraftigere. Moses talte, og Gud svarede ham, så det kunne høres. Herren steg ned på Sinajs bjerg, på toppen af bjerget; han kaldte Moses op på toppen af bjerget, og Moses gik derop.

    1. læsning Ez 37,1-4

    Herrens hånd kom over mig, og han førte mig ved sin ånd ud og stillede mig i dalen. Den var fuld af knogler. Han ledte mig forbi dem, hele vejen rundt. De lå i store mængder ud over dalen og var helt indtørrede. Så spurgte han mig: »Menneske, kan disse ben blive levende?« og jeg svarede: »Gud Herre, det ved kun du!« Da sagde han til mig: »Du skal profetere om disse ben og sige til dem: I indtørrede ben, hør Herrens ord!

    1. læsning Joel 3,1-5

    Det skal ske derefter:
    Jeg vil udgyde min ånd
    over alle mennesker.
    Jeres sønner og døtre skal profetere,
    jeres gamle skal have drømme,
    jeres unge skal se syner.
    Selv over jeres trælle og trælkvinder
    vil jeg udgyde min ånd i de dage.
    Jeg sætter tegn på himlen og på jorden,
    blod og ild og røgsøjler.
    Solen forvandles til mørke
    og månen til blod,
    før Herrens store og frygtelige dag kommer.
    Og enhver, som påkalder Herrens navn,
    skal frelses.
    For på Zions bjerg og i Jerusalem
    skal der være redning
    – som Herren har sagt –
    for de undslupne, som Herren kalder på.

  • 04
    4. juni 2022

    Lørdag i 7. uge i påsken

    Hele dagen
    04/06/2022

    Påsketid
    Søndagstekstrække C


    Lørdag i 7. uge i påsken (III Ps)
    Helgener:
    Bededag for præste- og ordenskald
    Pinsenovene 9. dag
    Lørdag aften: Pinsevigilie


    Læsning ApG 28,16‑20. 30‑31

    Da vi var kommet ind til Rom, fik Paulus tilladelse til at bo for sig selv sammen med den soldat, der skulle bevogte ham.
    Tre dage senere sammenkaldte Paulus jødernes førende mænd. Da de var forsamlet, sagde han: »Brødre! Jeg har intet gjort imod folket eller imod fædrenes skikke, alligevel er jeg blevet udleveret fra Jerusalem til romerne som fange. Efter at de havde forhørt mig, ville de løslade mig, fordi jeg ikke var skyldig i noget, der kræver dødsstraf. Men jøderne gjorde indsi­gelse, og jeg blev nødt til at indanke min sag for kejseren, dog ikke fordi jeg havde noget at anklage mit folk for. Det er altså grunden til, at jeg har bedt om at måtte træffe jer og tale til jer; for jeg bærer denne lænke på grund af Israels håb.«
    Paulus blev nu hele to år i sin lejede bolig og tog imod alle, der kom til ham. Han prædikede om Guds rige og lærte dem om Herren Jesus Kristus, med fuld frimodighed, uden hindring.

    Vekselsang Sl 11,4.5&7

    R. De retskafne skal se dit ansigt, Herre.

    eller:

    Halleluja!

    Herren er i sit hellige tempel,
    Herrens trone er i himlen.
    Hans øjne iagttager,
    hans blik prøver menneskene.

    Herren prøver retfærdige og uretfærdige,
    og han hader dem, der elsker vold.
    For Herren er retfærdig, han elsker ret,
    de retskafne skal se hans ansigt.

    Akklamation til Evangeliet Joh 16,7. 13

    Halleluja!
    Jeg vil sende sandhedens Ånd til jer, siger Herren;
    Han skal vejlede jer i hele sandheden.

    Evangelium Joh 21,20‑25

    Da Peter vendte sig om, ser han den discipel følge efter, som Jesus elske­de, og som ved måltidet havde siddet lige ved siden af ham og spurgt: Herre, hvem er det, der skal forråde dig? Da nu Peter så ham, sagde han til Jesus: »Herre, hvad så med ham?« Jesus sagde til Peter: »Hvis jeg vil, at han skal leve, til jeg kommer, hvad angår det så dig? Følg du mig!« Da kom det forlydende ud blandt brødrene, at den discipel ikke skulle dø. Men Jesus havde ikke sagt, at han ikke skulle dø, men: Hvis jeg vil, at han skal leve, til jeg kommer, hvad angår det så dig?
    Det er den discipel, som vidner om dette, og som har skrevet dette, og vi ved, at hans vidnesbyrd er sandt.
    Der er også mange andre ting, Jesus har gjort; hvis der skulle skrives om dem én for én, tror jeg ikke, at hele verden kunne rumme de bøger, som så måtte skrives.