Læsninger

< 2022 >
juni
søn
man
tir
ons
tor
fre
lør
maj
maj
maj
1
  • Onsdag i 7. uge i påsken
    Hele dagen
    01/06/2022

    Påsketid
    Søndagstekstrække C


    Onsdag i 7. uge i påsken (III Ps).
    Helgener: Justinus, martyr († 166) (m)
    Pinsenovene 6. dag


    Læsning ApG 20,28-38

    I de dage talte Paulus til de ældste fra Efesos og sagde: »Tag vare på jer selv og på hele hjorden; i den har Helligånden sat jer som tilsynsmænd, for at I kan være hyrder for Guds kirke, som han har vundet sig med sit eget blod. Jeg ved, at når jeg er borte, vil der komme glubske ulve til jer, og de vil ikke skåne hjorden._Ja, blandt jer selv vil der stå mænd frem og tale falsk for at få disciplene med sig. Derfor skal I være på vagt. Og husk på, at jeg gennem tre år uophørligt, nat og dag, har vejledt hver enkelt under tårer.
    Nu overgiver jeg jer til Gud og til hans nådes ord, som formår at opbygge og at give arven til alle dem, der er helliget. Sølv eller guld eller tøj har jeg ikke forlangt af nogen. I ved selv, at disse hænder har tjent til alt, hvad jeg og mine medarbejdere havde brug for. Jeg har vist jer, at ved at arbejde sådan bør man tage sig af de svage og huske på de ord, Herren Jesus selv sagde: Det er saligere at give end at få.«
    Da Paulus havde sagt det, knælede han og bad sammen med dem. _Alle brast i gråd, og de faldt Paulus om halsen og kyssede ham. Det, der smertede dem mest, var hans ord om, at de aldrig mere skulle få ham at se. Så fulgte de ham til skibet.

    Vekselsang Sl 68,29‑30.33‑35a.35b‑36c

    R. I jordens riger, syng for Gud.

    eller:

    Halleluja!

    Opbyd din styrke, Gud,
    den styrke, Gud, du har vist os,
    fra dit tempel i Jerusalem;
    konger skal bringe dig gaver.

    Jordens kongeriger, syng for Gud,
    lovsyng Herren,
    som rider hen over ældgamle himle,
    hør, han løfter sin røst, en vældig røst.

    Giv Gud hæder,
    hans højhed er over Israel,
    og hans styrke i skyerne.
    Lovet være Gud!

    Akklamation til Evangeliet Joh 17,17b. a

    Halleluja!
    Dit ord er sandhed;
    Hellig dem i sandheden.

    Evangelium Joh 17,11b‑19

    På den tid talte Jesus; og han så op mod himlen og sagde: »Hellige fader, hold dem fast ved dit navn, det du har givet mig, for at de kan være ét ligesom vi. Da jeg var sammen med dem, holdt jeg dem fast ved dit navn, det du har givet mig, og jeg vogtede dem, og ingen af dem gik fortabt, undtagen fortabelsens søn, for at Skriften skulle gå i opfyldelse. Nu kommer jeg til dig; og sådan taler jeg i verden, for at de fuldt ud må have min glæde i sig. Jeg har givet dem dit ord; og verden har hadet dem, fordi de ikke er af verden, ligesom jeg ikke er af verden. Jeg beder ikke om, at du skal tage dem ud af verden, men at du vil bevare dem fra det onde. De er ikke af verden, ligesom jeg ikke er af verden. Hellig dem i sandheden; dit ord er sandhed. Ligesom du har udsendt mig til verden, har jeg også udsendt dem til verden._Jeg helliger mig selv for dem, for at de også kan være helliget i sandheden. «

2
  • Torsdag i 7. uge i påsken
    Hele dagen
    02/06/2022

    Påsketid
    Søndagstekstrække  C


    Torsdag i 7. uge i påsken (III Ps).
    Helgener: Marcellinus og Peter, martyrer († 303)
    Pinsenovene 7. dag


    Læsning ApG 22,30; 23,6‑11

    Da kommandanten ville have sikker viden om, hvad Paulus var anklaget for af jøderne, lod han ham den følgende dag løse af lænkerne og befale­de, at ypperstepræsten og hele Rådet skulle samles. Så lod han Paulus føre ned og fremstillede ham for dem.
    Men da Paulus vidste, at den ene del af Rådet bestod af saddukæere og den anden del af farisæere, råbte han: »Brødre, jeg er farisæer og stammer fra farisæere. Nu skal jeg dømmes for håbet om dødes opstandelse!« Da han sagde det, opstod der strid mellem farisæerne og saddukæerne, og forsamlingen blev splittet. For saddukæerne siger, at der hverken er nogen opstandelse eller nogen engel eller ånd, men farisæerne hævder begge dele. Der blev en voldsom råben, og nogle af de skriftkloge fra farisæernes parti rejste sig og gjorde indsigelse: »Vi finder ikke, at den mand har gjort noget ondt. Tænk, hvis en ånd har talt til ham, eller en engel!« Der blev sådan en strid, at kommandanten var bange for, at de ligefrem skulle rive både arme og ben af Paulus. Derfor befalede han mandskabet at gå ned og få Paulus væk fra forsamlingen og ført ind i borgen.
    Den følgende nat stod Herren foran Paulus og sagde: »Vær ved godt mod! For ligesom du har vidnet om mig i Jerusalem, skal du også vidne i Rom.«

    Vekselsang Sl 16,1‑2a &5.7‑8. 9‑10.11

    R. Vogt mig, Gud, jeg søger tilflugt hos dig.

    eller:

    Halleluja!

    Vogt mig, Gud, jeg søger tilflugt hos dig.
    Jeg siger til Herren: »Du er min herre,
    Herre, du min tilmålte del og mit bæger,
    du sikrer min lod.«

    Jeg vil prise Herren, som råder mig,
    ja, om natten får jeg vejledning i mit indre.
    Jeg har altid Herren for øje,
    han er ved min højre side, og jeg vakler ikke.

    Derfor glæder mit hjerte sig, og min sjæl jubler,
    ja, mit legeme skal bo i tryghed.
    For du vil ikke prisgive mig til dødsriget,
    din fromme vil du ikke lade se graven.

    Du lærer mig livets vej,
    du mætter mig med glæde for dit ansigt,
    du har altid herlige ting i din højre hånd.

    Akklamation til Evangeliet Joh 17,21

    Halleluja!
    At de alle må være ét, ligesom du, fader, i mig og jeg i dig,
    at de også må være i os, for at verden skal tro,
    at du har udsendt mig ‑ siger Herren.

    Evangelium Joh 17,20‑26

    På den tid talte Jesus; og han så op mod himlen og sagde: »Ikke for dem alene beder jeg, men også for dem, som ved deres ord tror på mig, at de alle må være ét, ligesom du, fader, i mig og jeg i dig, at de også må være i os, for at verden skal tro, at du har udsendt mig. Den herlighed, du har givet mig, har jeg givet dem, for at de skal være ét, ligesom vi er ét, jeg i dem og du i mig, for at de fuldt ud skal blive ét, for at verden skal forstå, at du har udsendt mig og har elsket dem, som du har elsket mig.
    Fader, jeg vil, at hvor jeg er, skal også de, som du har givet mig, være hos mig, for at de skal se min herlighed, som du har givet mig, for du har elsket mig, før verden blev grundlagt. Retfærdige fader, verden har ikke kendt dig, men jeg har kendt dig, og de har erkendt, at du har udsendt mig; og jeg har gjort dit navn kendt for dem og vil gøre det kendt, for at den kærlighed, du har elsket mig med, skal være i dem, og jeg i dem.«

3
  • Fredag i 7. uge i påsken
    Hele dagen
    03/06/2022

    Påsketid
    Søndagstekstrække B


    Fredag i 7. uge i påsken (III Ps)
    Helgener: Karl Lwanga og lidelsesfæller, martyrer († 1886) (m)
    Pinsenovene 8. dag


    Læsning ApG 25,13‑21

    Efter nogle dages forløb kom kong Agrippa og Berenike til Cæsarea og hilste på Festus._Og da de tilbragte flere dage dér, forelagde Festus sagen mod Paulus for kongen og sagde: »Der er en fange her, som er efterladt af Felix. Mens jeg var i Jerusalem, fremførte ypperstepræsterne og jødernes ældste deres anklage mod ham og krævede ham dømt. Jeg svarede dem, at det ikke er romersk skik at udlevere en, som er anklaget, uden at han har stået ansigt til ansigt med sine anklagere og fået adgang til at forsvare sig mod sigtelsen._Da de så kom samlet hertil, udsatte jeg ikke sagen, men satte mig den følgende dag i dommersædet og befalede, at manden skulle føres frem. Anklagerne stillede sig op omkring ham, men fremførte ingen anklage for de forbrydelser, jeg havde ventet; men de havde nogle stridig­heder med ham om deres egen religion og om en vis Jesus, som var død, men som Paulus påstod lever. Da jeg var i vildrede med, hvordan de spørgsmål kan undersøges, spurgte jeg Paulus, om han ville rejse til Jerusalem og lade sig dømme dér i denne sag. Men da Paulus indankede sin sag med krav om at holdes i forvaring indtil Hans Majestæts afgørelse, befalede jeg, at han skulle holdes i forvaring, indtil jeg kunne overføre ham til kejseren.«

    Vekselsang Sl 103,1‑2.11‑12.19‑20ab

    R. Herren har grundfæstet sin trone i himlen.

    eller:

    Halleluja!

    Min sjæl, pris Herren,
    alt i mig skal prise hans hellige navn.
    Min sjæl, pris Herren,
    glem ikke hans velgerninger!

    Så høj som himlen er over jorden,
    så stor er hans nåde mod dem, der frygter ham;
    så langt som øst ligger fra vest,
    så langt har han fjernet vore synder fra os.

    Herren har grundfæstet sin trone i himlen,
    han hersker som konge over alle.
    Pris Herren, I hans engle,
    I stærke krigere, der udfører hans befaling.

    Akklamation til Evangeliet Joh 14,26

    Halleluja!
    Helligånden skal lære jer alt og minde jer om alt,
    hvad jeg har sagt til jer.

    Evangelium Joh 21,15‑19

    Da de havde spist, siger Jesus til Simon Peter: »Simon, Johannes’ søn, elsker du mig mere end de andre?« Han svarede: »Ja, Herre, du ved, at jeg har dig kær.« Jesus sagde til ham: »Vogt mine lam!« Igen, for anden gang, sagde han til ham: »Simon, Johannes’ søn, elsker du mig?« Han svarede: »Ja, Herre, du ved, at jeg har dig kær.« Jesus sagde til ham: »Vær hyrde for mine får!« Jesus sagde til ham for tredje gang: »Simon, Johannes’ søn, har du mig kær?« Peter blev bedrøvet, fordi han tredje gang spurgte ham: »Har du mig kær?« og han svarede ham: »Herre, du ved alt; du ved, at jeg har dig kær.« Jesus sagde til ham: »Vogt mine får! Sandelig, sandelig siger jeg dig: Da du var ung, bandt du selv op om dig og gik, hvorhen du ville; men når du bliver gammel, skal du strække dine arme ud, og en anden skal binde op om dig og føre dig hen, hvor du ikke vil.« Med de ord betegnede han den død, Peter skulle herliggøre Gud med. Og da han havde sagt det, sagde han til ham: »Følg mig!«

4
  • PINSENOVENE – 9
    Hele dagen
    04/06/2022

    9.dag

    Præst: Kom Helligånd, opfyld dine troendes hjerter.
    Alle: og antænd i dem din kærligheds ild.

    P: Udsend din Ånd, og alt vil blive nyskabt,
    A: og du vil forny jordens skikkelse

    P: Lad os bede. Gud, du har undervist de troendes hjerter
    ved Helligåndens oplysning.
    Giv os i samme Ånd at forstå, hvad der er ret,
    og altid at kunne glæde os ved Hans trøst.
    Ved Kristus, vor Herre. Amen 

    Læsning af Paulus første brev til menigheden i Korint 6,12-20

     

    Alt er tilladt mig, men ikke alt gavner. Alt er tilladt mig, men jeg skal ikke lade noget få magt over mig. Maden er til maven, og maven til maden, og begge dele vil Gud lade forgå. Legemet er ikke til utugt, men er til for Herren, og Herren for legemet, og Gud oprejste Herren og vil oprejse os ved sin kraft. Ved I ikke, at jeres legemer er Kristi lemmer? Skal jeg da gøre Kristi lemmer til en skøges lemmer? Aldeles ikke! Eller ved I ikke, at den, der binder sig til en skøge, er ét legeme med hende? – det hedder jo: »De to skal blive ét kød.« Men den, der binder sig til Herren, er én ånd med ham.

    Hold jer fra utugt! Al anden synd, som et menneske begår, er uden for legemet, men den, der lever utugtigt, synder mod sit eget legeme. Eller ved I ikke, at jeres legeme er et tempel for Helligånden, som er i jer, og som I har fra Gud? I tilhører ikke jer selv, for I blev købt dyrt. Ær derfor Gud med jeres legeme!

    Dette er Guds ord.

    Meditation og bøn, som veksler fra dag til dag. 

    Bøn:

    Gud Helligånd, du lutrer os som sølv og guld,
    så vi på rette vis kan frembære offergaver til Gud.
    Lær os at elske Kristi bud og søge renselse
    og lægedom i sakramenterne.
    Derom beder vi.

    Hver dag afsluttes med følgende bøn:

    P: Gud, i Pinsens mysterium helliggør du din Kirke i alle folkeslag og nationer.
    Udgyd Helligåndens gave indtil verdens ende,
    og virk også i dag blandt dine troende de undere,
    som ledsagede Evangeliets første forkyndelse.
    Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
    som lever og råder med dig i Helligåndens enhed,
    én Gud fra evighed til evighed.
    A: Amen

     

  • Lørdag i 7. uge i påsken
    Hele dagen
    04/06/2022

    Påsketid
    Søndagstekstrække C


    Lørdag i 7. uge i påsken (III Ps)
    Helgener:
    Bededag for præste- og ordenskald
    Pinsenovene 9. dag
    Lørdag aften: Pinsevigilie


    Læsning ApG 28,16‑20. 30‑31

    Da vi var kommet ind til Rom, fik Paulus tilladelse til at bo for sig selv sammen med den soldat, der skulle bevogte ham.
    Tre dage senere sammenkaldte Paulus jødernes førende mænd. Da de var forsamlet, sagde han: »Brødre! Jeg har intet gjort imod folket eller imod fædrenes skikke, alligevel er jeg blevet udleveret fra Jerusalem til romerne som fange. Efter at de havde forhørt mig, ville de løslade mig, fordi jeg ikke var skyldig i noget, der kræver dødsstraf. Men jøderne gjorde indsi­gelse, og jeg blev nødt til at indanke min sag for kejseren, dog ikke fordi jeg havde noget at anklage mit folk for. Det er altså grunden til, at jeg har bedt om at måtte træffe jer og tale til jer; for jeg bærer denne lænke på grund af Israels håb.«
    Paulus blev nu hele to år i sin lejede bolig og tog imod alle, der kom til ham. Han prædikede om Guds rige og lærte dem om Herren Jesus Kristus, med fuld frimodighed, uden hindring.

    Vekselsang Sl 11,4.5&7

    R. De retskafne skal se dit ansigt, Herre.

    eller:

    Halleluja!

    Herren er i sit hellige tempel,
    Herrens trone er i himlen.
    Hans øjne iagttager,
    hans blik prøver menneskene.

    Herren prøver retfærdige og uretfærdige,
    og han hader dem, der elsker vold.
    For Herren er retfærdig, han elsker ret,
    de retskafne skal se hans ansigt.

    Akklamation til Evangeliet Joh 16,7. 13

    Halleluja!
    Jeg vil sende sandhedens Ånd til jer, siger Herren;
    Han skal vejlede jer i hele sandheden.

    Evangelium Joh 21,20‑25

    Da Peter vendte sig om, ser han den discipel følge efter, som Jesus elske­de, og som ved måltidet havde siddet lige ved siden af ham og spurgt: Herre, hvem er det, der skal forråde dig? Da nu Peter så ham, sagde han til Jesus: »Herre, hvad så med ham?« Jesus sagde til Peter: »Hvis jeg vil, at han skal leve, til jeg kommer, hvad angår det så dig? Følg du mig!« Da kom det forlydende ud blandt brødrene, at den discipel ikke skulle dø. Men Jesus havde ikke sagt, at han ikke skulle dø, men: Hvis jeg vil, at han skal leve, til jeg kommer, hvad angår det så dig?
    Det er den discipel, som vidner om dette, og som har skrevet dette, og vi ved, at hans vidnesbyrd er sandt.
    Der er også mange andre ting, Jesus har gjort; hvis der skulle skrives om dem én for én, tror jeg ikke, at hele verden kunne rumme de bøger, som så måtte skrives.

  • PINSEVIGILIE
    Hele dagen
    04/06/2022

    Påsketid
    Søndagstekstrække C


    PINSEVIGILIE (h)
    Helgener:


    1. læsning 1 Mos 11,1-9 eller 2 Mos 19, 3-8a. 16-20b eller Ez 37,1-4 eller Joel 3,1-5

    Hele jorden havde samme sprog og samme tungemål. Da de brød op mod øst, stødte de på en dal i landet Sinear, hvor de slog sig ned. De sagde til hinanden: »Kom, lad os stryge teglsten og brænde dem hårde!« De brugte tegl som sten og asfalt som mørtel. Så sagde de: »Lad os bygge en by med et tårn, som når op til himlen, og skabe os et navn, for at vi ikke skal blive spredt ud over hele jorden.« Herren steg ned for at se byen og tårnet, som menneskene byggede. Så sagde Herren: »Se, de er ét folk med samme sprog. Når de begynder at handle sådan, vil intet af det, de planlægger, være umuligt for dem. Lad os stige derned og forvirre deres sprog, så de ikke forstår hinanden.« Så spredte Herren dem derfra ud over hele jorden, så de måtte holde op med at bygge byen. Derfor hedder den Babel, for dér forvirrede Herren sproget på hele jorden, og derfra spredte Herren menneskene ud over hele jorden.

    Vekselsang Sl 104, 1-2a. 24&25c.27-28.29bc-304.7-8 & 9a

    R. Herre, send din Ånd;  gør jorden ny!

    eller:

    Halleluja!

    Min sjæl, pris Herren!
    Herre, min Gud, du er stor!
    Du er klædt i højhed og pragt;
    du hyller dig i lys som en kappe.

    Hvor er dine værker mange, Herre!
    Du har skabt dem alle med visdom,
    jorden er fuld af dit skaberværk.
    Min sjæl, pris Herren!

    Alle har det håb til dig,
    at du giver dem føde i rette tid;
    du giver dem, og de samler op,
    du åbner din hånd, og de mættes med gode gaver;

    Du tager deres ånd bort, og de dør
    og bliver til jord igen;
    du sender din ånd, og der skabes liv,
    du gør jorden ny.

    2. læsning Rom 8,22-27

    Vi ved, at hele skabningen endnu sukker og vånder sig sammen. Og ikke alene det: også vi, der har Ånden som førstegrøde, sukker selv i forventning om barnekår, vort legemes forløsning.

    Til det håb er vi frelst! Men et håb, som man ser opfyldt, er ikke noget håb; for hvem håber på det, man kan se? Men håber vi på det, vi ikke ser, venter vi på det med udholdenhed. Og også Ånden kommer os til hjælp i vor skrøbelighed. For hvordan vi skal bede, og hvad vi skal bede om, ved vi ikke. Men Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke, og han, der ransager hjerterne, ved, hvad Ånden vil, for den går i forbøn for de hellige efter Guds vilje.

    Sekvens

    Kom, Helligånd, udsend fra himlen dit lyses stråle.
    Kom, de fattiges fader, kom, gavernes giver, kom, hjerternes lys.
    Bedste Trøster, sjælens kære gæst, søde kølighed.
    Hvile i arbejde, svale i hede, trøst i gråd.
    O salige lys, opfyld ganske dine troendes hjerter.
    Uden din guddom er mennesket intet, og intet uden fejl.
    Tvæt det urene, læsk det tørre, læg det sårede.
    Bøj det stridige, varm det kolde, led det vildfarende.
    Giv dine troende, som stoler på dig, den hellige syvfoldsgave.
    Giv dydens løn, giv frelsens udgang, giv evig glæde. Amen. Alleluja.

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja!
    Kom, Helligånd,
    opfyld dine troendes hjerter;
    og tænd kærlighedens ild i dem.

    Evangelium Joh 7,37-39

    På festens sidste og største dag stod Jesus frem og råbte: »Den, der tørster, skal komme til mig og drikke. Den, der tror på mig, skal det gå, som Skriften siger: Fra hans indre skal der rinde strømme af levende vand. « Det sagde han om den ånd, som de, der troede på ham, skulle få. For Ånden var der endnu ikke, fordi Jesus endnu ikke var herliggjort.


    1. læsning 2 Mos 19, 3-8a. 16-20b

    Moses gik op til Gud. Herren råbte til ham fra bjerget og sagde: »Dette skal du sige til Jakobs hus og forkynde for israelitterne: I har selv set, hvad jeg gjorde mod Egypten, og hvordan jeg bar jer på ørnevinger og bragte jer herhen til mig. Hvis I adlyder mig og holder min pagt, skal I være min ejendom, ene af alle folkene, for hele jorden tilhører mig. I skal være et kongerige af præster og et helligt folk for mig. Dette er, hvad du skal sige til israelitterne.« Moses kom tilbage og kaldte folkets ældste til sig og forelagde dem alt det, Herren havde befalet ham, og folket svarede alle som én: »Alt, hvad Herren befaler, vil vi gøre.«

    Da det blev morgen den tredje dag, kom der lyn og torden; en tung sky lagde sig over bjerget, og der lød kraftig klang af horn, så hele folket i lejren skælvede af rædsel. Men Moses førte folket ud af lejren, hen imod Gud, og de stillede sig op ved foden af bjerget. Hele Sinajs bjerg var hyllet i røg, fordi Herren var steget ned på det i ild, og røgen steg til vejrs som røgen fra en smelteovn. Hele bjerget skælvede af stor rædsel, og hornklangen blev kraftigere og kraftigere. Moses talte, og Gud svarede ham, så det kunne høres. Herren steg ned på Sinajs bjerg, på toppen af bjerget; han kaldte Moses op på toppen af bjerget, og Moses gik derop.

    1. læsning Ez 37,1-4

    Herrens hånd kom over mig, og han førte mig ved sin ånd ud og stillede mig i dalen. Den var fuld af knogler. Han ledte mig forbi dem, hele vejen rundt. De lå i store mængder ud over dalen og var helt indtørrede. Så spurgte han mig: »Menneske, kan disse ben blive levende?« og jeg svarede: »Gud Herre, det ved kun du!« Da sagde han til mig: »Du skal profetere om disse ben og sige til dem: I indtørrede ben, hør Herrens ord!

    1. læsning Joel 3,1-5

    Det skal ske derefter:
    Jeg vil udgyde min ånd
    over alle mennesker.
    Jeres sønner og døtre skal profetere,
    jeres gamle skal have drømme,
    jeres unge skal se syner.
    Selv over jeres trælle og trælkvinder
    vil jeg udgyde min ånd i de dage.
    Jeg sætter tegn på himlen og på jorden,
    blod og ild og røgsøjler.
    Solen forvandles til mørke
    og månen til blod,
    før Herrens store og frygtelige dag kommer.
    Og enhver, som påkalder Herrens navn,
    skal frelses.
    For på Zions bjerg og i Jerusalem
    skal der være redning
    – som Herren har sagt –
    for de undslupne, som Herren kalder på.

5
  • PINSEDAG – C
    Hele dagen
    05/06/2022

    Påsketid
    Søndagstekstrække C


    PINSEDAG (h)
    Påsketiden afsluttes efter komplet


    1. læsning ApG 2,1-11

    Da pinsedagen kom, var de alle forsamlet. Og med ét kom der fra himlen en lyd som af et kraftigt vindstød, og den fyldte hele huset, hvor de sad. Og tunger som af ild viste sig for dem, fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. Da blev de alle fyldt af Helligånden, og de begyndte at tale på andre tungemål, alt efter hvad Ånden indgav dem at sige.

    I Jerusalem boede der fromme jøder fra alle folkeslag under himlen. Da nu denne lyd hørtes, stimlede folk sammen, og de blev forvirret, fordi hver enkelt hørte dem tale på sit eget modersmål. De var ude af sig selv af forundring og spurgte: »Hør, er de ikke galilæere, alle de, der taler? Hvordan kan vi så hver især høre det på vort eget modersmål? Vi parthere, medere og elamitter, vi der bor i Mesopotamien, Judæa og Kappadokien, Pontus og provinsen Asien, Frygien og Pamfylien, Egypten og Kyrene i Libyen, vi tilflyttede romere, jøder og proselytter, kretere og arabere vi hører dem tale om Guds storværker på vore egne tungemål.«

    Vekselsang Sl 104,1ab&24ac. 29bc&30. 31& 34

    R. Herre send din Ånd; gør jorden ny.

    Min sjæl, pris Herren!
    Herre, min Gud, du er stor!
    Hvor er dine værker mange, Herre!
    jorden er fuld af dit skaberværk.

    Du tager deres ånd bort, og de dør
    og bliver til jord igen;
    du sender din ånd, og der skabes liv,
    du gør jorden ny.

    Herrens herlighed skal vare evigt,
    Herren skal glæde sig over sine værker.
    Gid mit digt må være ham til behag,
    jeg har min glæde i Herren.

    2. læsning 1.Kor 12,3b-7.12-13 eller Rom 8,8-17

    Ingen, som taler ved Guds ånd, kan sige: Forbandet er Jesus! og ingen kan sige: Jesus er Herre! undtagen ved Helligånden.
    For ligesom legemet er en enhed, selv om det har mange lemmer, og alle legemets lemmer, så mange, som de er, dog danner ét legeme, sådan er det også med Kristus.  For vi er alle blevet døbt med én ånd til at være ét legeme, hvad enten vi er jøder eller grækere, trælle eller frie, og vi har alle fået én ånd at drikke.


    Rom 8,8-17

    De, som er i kødet, kan ikke være Gud til behag.

     Men I er ikke i kødet, I er i Ånden, så sandt som Guds ånd bor i jer. Den, der ikke har Kristi ånd, hører ikke ham til.  Men når Kristus er i jer, er legemet ganske vist dødt på grund af synd, men ånden har liv på grund af retfærdighed.  Og når hans ånd, han, som oprejste Jesus fra de døde, bor i jer, skal han, som oprejste Kristus fra de døde, også gøre jeres dødelige legemer levende ved sin ånd, som bor i jer.

     Brødre, så skylder vi da ikke kødet at leve i lydighed mod det. Hvis I lever i lydighed mod kødet, skal I dø, men hvis I ved Åndens hjælp dræber legemets gerninger, skal I leve.  For alle, som drives af Guds ånd, er Guds børn.  I har jo ikke fået en ånd, som giver trællekår, så I atter skulle leve i frygt, men I har fået den ånd, som giver barnekår, og i den råber vi: Abba, fader!  Ånden selv vidner sammen med vores ånd om, at vi er Guds børn.  Men når vi er børn, er vi også arvinger, Guds arvinger og Kristi medarvinger, så sandt som vi lider med ham for også at herliggøres med ham.

    Sekvens

    Kom, Helligånd, udsend fra himlen dit lyses stråle.
    Kom, de fattiges fader, kom, gavernes giver, kom, hjerternes lys.
    Bedste Trøster, sjælens kære gæst, søde kølighed.
    Hvile i arbejde, svale i hede, trøst i gråd.
    O salige lys, opfyld ganske dine troendes hjerter.
    Uden din guddom er mennesket intet, og intet uden fejl.
    Tvæt det urene, læsk det tørre, læg det sårede.
    Bøj det stridige, varm det kolde, led det vildfarende.
    Giv dine troende, som stoler på dig, den hellige syvfoldsgave.
    Giv dydens løn, giv frelsens udgang, giv evig glæde. Amen. Alleluja.

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja!
    Kom, Helligånd,
    opfyld dine troendes hjerter;
    og tænd kærlighedens ild i dem.

    Evangelium Joh 20,19-23 eller Joh 14,15-16. 23b-26

    Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem: »Fred være med jer!«  Da han havde sagt det, viste han dem sine hænder og sin side. Disciplene blev glade, da de så Herren.  Jesus sagde igen til dem: »Fred være med jer! Som Faderen har udsendt mig, sender jeg også jer.«  Da han havde sagt det, blæste han ånde i dem og sagde: »Modtag Helligånden!  Forlader I nogen deres synder, er de dem forladt, nægter I at forlade nogen deres synder, er de ikke forladt.«


    Joh 14,15-16. 23b-26

    Elsker I mig, så hold mine bud;  og jeg vil bede Faderen, og han vil give jer en anden talsmand, som skal være hos jer til evig tid:

    “Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord, og min fader vil elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham.  Den, der ikke elsker mig, holder ikke fast ved mine ord. Og det ord, I hører, er ikke mit, men Faderens, som har sendt mig.

     Sådan har jeg talt til jer, mens jeg endnu var hos jer.  Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer. ”

6
  • Jomfru Maria, Kirkens Moder
    Hele dagen
    06/06/2022

    Mandag efter Pinse
    Helgener: Jomfru Maria, Kirkens Moder (m)


    Læsning 1 Mos 3,9-15.20

    Efter at Adam havde spist af træet kaldte Gud Herren på ham: »Hvor er du?« og han svarede: »Jeg hørte dig i haven og blev bange, fordi jeg er nøgen, og så gemte jeg mig.« Han spurgte: »Hvem har fortalt dig, at du er nøgen? Har du spist af det træ, jeg forbød dig at spise af?« Adam svarede: »Kvinden, du satte hos mig, gav mig af træet, og så spiste jeg.« Gud Herren spurgte så kvinden: »Hvad er det, du har gjort?« Hun svarede: »Slangen forledte mig til at spise.« Da sagde Gud Herren til slangen: »Fordi du har gjort dette, skal du være forbandet blandt alt kvæg og blandt alle vilde dyr. På din bug skal du krybe, og støv skal du æde, alle dine dage. Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem dit afkom og hendes: Hendes afkom skal knuse dit hoved, og du skal bide hendes afkom i hælen.« Adam gav sin kvinde navnet Eva, for hun blev mor til alle mennesker.


    Eller Læsning ApG 1,12-14

    Efter at Jesus var optaget til himmelen, vendte apostlene tilbage til Jerusalem fra Oliebjerget, som ligger tæt ved Jerusalem, kun en sabbatsvej derfra. Da de var kommet ind i byen, gik de op i salen ovenpå, hvor de plejede at opholde sig, Peter og Johannes og Jakob og Andreas, Filip og Thomas, Bartholomæus og Matthæus, Jakob, Alfæus’ søn, og zeloten Simon og Judas, Jakobs søn. De holdt alle i enighed fast ved bønnen, sammen med kvinder ne og Jesu mor Maria og hans brødre. Dette er Guds ord.

    Vekselsang Sl 87,1-2.3+5.6-7

    R. Herlige ting siges om dig du Guds by.

    Han har grundlagt sin by på hellige bjerge.
    Herren elsker Zions porte
    mest af alle Jakobs boliger.

    Herlige ting siges om dig
    du Guds by.

    Men om Zion hedder det:
    Her er hver og én født,
    den Højeste har selv grundfæstet den.

    Herren skriver folkene op,
    dér er de født.
    Dansende synger de: Alle mine kilder er i dig.

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja, halleluja!
    Lykkelige Jomfru, som fødte Herren;
    du Kirkens salige Moder,
    som i os værner din søn
    Jesu Kristi Ånd!

    Evangelium Joh 19,25-34

    På den tid stod hans mor, hans mors søster, Maria, Klopas’ hustru, og Maria Magdalene ved Jesu kors. Da Jesus så sin mor og ved siden af hende den discipel, han elskede, sagde han til sin mor: »Kvinde, dér er din søn.« Derpå sagde han til disciplen: »Dér er din mor.« Fra den time tog disciplen hende hjem til sig. Derefter, da Jesus vidste, at alt nu var fuldbragt, og for at Skriften skulle opfyldes, sagde han: »Jeg tørster.« Der stod et kar fyldt med eddike. De satte så en svamp fyldt med eddiken på en isopstængel og stak den op til hans mund. Da Jesus havde fået eddiken, sagde han: »Det er fuldbragt.« Og han bøjede hovedet og opgav ånden. Det var forberedelsesdag, og for at legemerne ikke skulle blive hængende på korset sabbatten over for det var en stor sabbatsdag bad jøderne Pilatus om, at de korsfæstedes ben måtte blive knust og de døde taget ned. Så kom soldaterne og knuste benene på den første og på den anden, som var korsfæstet sammen med Jesus. Da de kom til Jesus og så, at han allerede var død, knuste de ikke hans ben, men en af soldaterne stak ham i siden med et spyd, og der kom straks blod og vand ud.

7
  • Tirsdag i 10. alm. uge II
    Hele dagen
    07/06/2022

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    Tirsdag i 10. alm. uge (II Ps)
    Helgener:


    Læsning 1 Kong 17,7-16

    Nogen tid efter tørrede bækken ud, fordi der ikke var faldet regn i landet. Da kom Herrens ord til ham: »Gå nu til Sarepta ved Sidon og slå dig ned dér. Jeg har givet en enke dér befaling om at sørge for dig.« Så gik han til Sarepta, og da han kom til indgangen til byen, gik der netop en enke og samlede brænde. Han kaldte på hende og sagde: »Hent lidt vand til mig i en krukke, så jeg kan få noget at drikke.« Da hun gik for at hente det, kaldte han på hende og sagde: »Tag også et brød med til mig!« Hun svarede: »Så sandt Herren din Gud lever: Jeg ejer ikke et brød! Jeg har kun en håndfuld mel i krukken og en smule olie i kanden. Nu er jeg ved at samle et par stykker brænde, og så går jeg hjem og bager brød til mig og min søn; når vi har spist det, kan vi lægge os til at dø.« Men Elias sagde til hende: »Du skal ikke være bange! Gå hjem og gør, som du har sagt, men bag først et lille brød til mig, og kom herud med det; bagefter kan du lave noget til dig selv og din søn. For dette siger Herren, Israels Gud:

    Krukken skal ikke blive tom for mel
    og kanden ikke mangle olie,
    før Herren lader det regne på jorden.«

    Så gik hun bort og gjorde, som Elias havde sagt. Og både han og hun og hendes familie fik føden i lang tid. Krukken blev ikke tom for mel, og kanden kom ikke til at mangle olie, efter det ord, Herren havde talt ved Elias.

    Vekselsang Sl 4,2-3.4-5.7-8

    R. Løft dit ansigts lys mod os, Herre!

    Svar mig, når jeg råber,
    du min retfærdigheds Gud!
    Du, som har befriet mig i trængsler,
    vær mig nådig, og hør min bøn!

    I mennesker, hvor længe vil I krænke min ære?
    I elsker tomhed og søger løgn.
    I skal vide, at Herren har vist sin underfulde troskab mod mig,
    Herren hører, når jeg råber til ham.

    Mange siger: Hvem lader os opleve lykke?
    Løft dit ansigts lys mod os, Herre!
    Du har givet mig større glæde i hjertet,
    end man har, når der er rigdom af korn og vin.

    Akklamation til Evangeliet Matt 5,16

    Halleluja!
    Således skal jeres lys skinne for mennesker,
    så de ser jeres gode gerninger
    og priser jeres fader, som er i himlene.

    Evangelium Matt 5,13-16

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det så saltes med? Det duer ikke til andet end at smides ud og trampes ned af mennesker. I er verdens lys. En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules. Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset. Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene.«

8
  • Onsdag i 10. alm. uge II
    Hele dagen
    08/06/2022

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    Onsdag i 10. alm. uge (II Ps)
    Helgener:


    Læsning 1 Kong 18,20-39

    Akab sendte bud rundt til alle israelitterne, og han kaldte profeterne sammen på Karmels bjerg. Da trådte Elias frem for hele folket og sagde: »Hvor længe vil I halte til begge sider? Hvis det er Herren, der er Gud, så følg ham; hvis det er Ba’al, så følg ham!« Men folket svarede ham ikke et ord. Så sagde Elias til folket: »Jeg er den eneste af Herrens profeter, der er tilbage, mens der er fire hundrede og halvtreds Ba’al-profeter. Lad os nu få to tyre. Så kan de vælge den ene tyr, skære den ud og lægge den på brændet, men uden at sætte ild til. Jeg vil så gøre den anden tyr i stand og lægge den på brændet uden at sætte ild til. I skal påkalde jeres guds navn, og jeg vil påkalde Herrens navn; den gud, som svarer med ild, han er Gud.« Og hele folket gav deres bifald til kende.

    Så sagde Elias til Ba’al-profeterne: »Vælg I først jeres tyr, og bring den som offer, for I er jo de mange, og påkald jeres guds navn; men I må ikke sætte ild til.« De tog så den tyr, som han havde givet dem, ofrede den og påkaldte Ba’als navn fra morgen til middag med ordene: »Ba’al, svar os!« Men der lød ingen stemme, intet svar, og de dansede haltende foran det alter, de havde bygget. Ved middagstid gav Elias sig til at håne dem og sagde: »Råb dog højere, han er jo en gud! Han har vel et ærinde at forrette og er nok gået afsides! Eller måske sover han og skal først vågne!« De råbte højere og snittede sig med sværd og lanser, som de havde for skik, så blodet flød ned ad dem. Over middag kom de i profetisk henrykkelse lige til aftenofferets tid, men der lød ingen stemme, intet svar, ikke en lyd.

    Da sagde Elias til hele folket: »Kom hen til mig!« og hele folket kom hen til ham. Han gav sig til at genopbygge Herrens alter, der var blevet revet ned. Elias tog tolv sten, svarende til tallet på Jakobs sønners stammer. Det var til ham, Herrens ord havde lydt: Du skal hedde Israel. Af stenene byggede han et alter i Herrens navn, og rundt om alteret lavede han en rende, stor nok til at rumme to sea sædekorn. Han lagde brændet til rette, skar tyren ud og lagde den på brændet! Så sagde han: »Fyld fire krukker med vand, og hæld det ud over brændofferet og brændet!« Så sagde han: »Gør det igen!« og de gjorde det igen. »Tredje gang!« sagde han, og de gjorde det for tredje gang, så vandet flød rundt om alteret; også renden blev fuld af vand. Ved aftenofferets tid trådte profeten Elias frem og sagde: »Herre, Abrahams, Isaks og Israels Gud! Lad det i dag blive kendt, at du er Gud i Israel, og at jeg er din tjener, og at det er på dit ord, jeg har foretaget alt dette. Svar mig, Herre, svar mig, så dette folk kan erfare, at det er dig, Herre, der er Gud, og at du har vendt deres hjerte.« Da faldt Herrens ild ned og fortærede brændofferet og brændet og stenene og jorden, ja, selv vandet i renden slikkede den op.

    Da hele folket så det, kastede de sig ned og sagde: »Det er Herren, der er Gud! Det er Herren, der er Gud!«

    Vekselsang Sl 16,1-2a.4.5&8.11

    R. Vogt mig, Gud, jeg søger tilflugt hos dig!

    Vogt mig, Gud, jeg søger tilflugt hos dig.
    Jeg siger til Herren: »Du er min herre.«
    De, som løber efter andre guder,
    rammes af mange lidelser.

    Jeg vil ikke udgyde deres drikofre af blod,
    deres navne vil jeg ikke bringe over mine læber.

    Herre, du min tilmålte del og mit bæger,
    du sikrer min lod.
    Jeg har altid Herren for øje,
    han er ved min højre side, og jeg vakler ikke.

    Du lærer mig livets vej,
    du mætter mig med glæde for dit ansigt,
    du har altid herlige ting i din højre hånd.

    Akklamation til Evangeliet Sl 24,4c. 5a

    Halleluja!
    Lær mig dine stier!
    Vejled mig i din sandhed og belær mig.

    Evangelium Matt 5,17-19

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Tro ikke, at jeg er kommet for at nedbryde loven eller profeterne. Jeg er ikke kommet for at nedbryde, men for at opfylde. Sandelig siger jeg jer: Før himmel og jord forgår, skal ikke det mindste bogstav eller en eneste tøddel forgå af loven, før alt er sket. Den, der bryder blot ét af de mindste bud og lærer mennesker at gøre det samme, skal kaldes den mindste i Himmeriget. Men den, der holder det og lærer andre at gøre det, skal kaldes stor i Himmeriget.«

9
  • JESUS KRISTUS – DEN EVIGE YPPERSTEPRÆST C
    Hele dagen
    09/06/2022

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    Torsdag. JESUS KRISTUS – DEN EVIGE YPPERSTEPRÆST (f)
    Helgener:


    Læsning Es 6,1-4. 8 eller Hebr 2,10-18

    I kong Uzzijas dødsår så jeg Herren sidde på en højt ophøjet trone, og hans slæb fyldte templet. Serafer stod omkring ham. De havde hver seks vinger; med de to skjulte de ansigtet, med de to skjulte de fødderne, og med de to fløj de. De råbte til hinanden:
    »Hellig, hellig, hellig er Hærskarers Herre,
    hele jorden er fuld af hans herlighed!«
    Deres råb fik dørtappene til at ryste, og huset fyldtes med røg.
    Da hørte jeg Herren sige: »Hvem skal jeg sende? Hvem vil gå bud for os?« Jeg svarede: »Her er jeg, send mig!«

    Vekselsang Sl 23,2-3.5.6

    R. Herren er min hyrde , mig skal intet fattes.

    Han lader mig ligge i grønne enge,
    han leder mig til det stille vand.
    Han giver mig kraft på ny,
    han leder mig ad rette stier
    for sit navns skyld.

    Du dækker bord for mig
    for øjnene af mine fjender.
    Du salver mit hoved med olie,
    mit bæger er fyldt til overflod.

    Godhed og troskab følger mig,
    så længe jeg lever,
    og jeg skal bo i Herrens hus
    alle mine dage.

    Akklamation til Evangeliet Ezek 36, 25a.26.a

    Halléluja!
    Jeg vil stænke rent vand på jer, så I bliver rene.
    jeg giver jer et nyt hjerte og en ny ånd i jeres indre.

    Evangelium Joh 17,1-2. 9. 14-26

    Sådan talte Jesus; og han så op mod himlen og sagde: »Fader, timen er kommet. Herliggør din søn, for at Sønnen kan herliggøre dig, ligesom du har givet ham magt over alle mennesker, for at han kan give evigt liv til alle dem, du har givet ham.
    Jeg beder for dem; ikke for verden beder jeg, men for dem, du har givet mig, for de er dine;

    Jeg har givet dem dit ord; og verden har hadet dem, fordi de ikke er af verden, ligesom jeg ikke er af verden. Jeg beder ikke om, at du skal tage dem ud af verden, men at du vil bevare dem fra det onde. De er ikke af verden, ligesom jeg ikke er af verden. Hellig dem i sandheden; dit ord er sandhed. Ligesom du har udsendt mig til verden, har jeg også udsendt dem til verden. Jeg helliger mig selv for dem, for at de også kan være helliget i sandheden. Ikke for dem alene beder jeg, men også for dem, som ved deres ord tror på mig, at de alle må være ét, ligesom du, fader, i mig og jeg i dig, at de også må være i os, for at verden skal tro, at du har udsendt mig. Den herlighed, du har givet mig, har jeg givet dem, for at de skal være ét, ligesom vi er ét, jeg i dem og du i mig, for at de fuldt ud skal blive ét, for at verden skal forstå, at du har udsendt mig og har elsket dem, som du har elsket mig.

    Fader, jeg vil, at hvor jeg er, skal også de, som du har givet mig, være hos mig, for at de skal se min herlighed, som du har givet mig, for du har elsket mig, før verden blev grundlagt. Retfærdige fader, verden har ikke kendt dig, men jeg har kendt dig, og de har erkendt, at du har udsendt mig; og jeg har gjort dit navn kendt for dem og vil gøre det kendt, for at den kærlighed, du har elsket mig med, skal være i dem, og jeg i dem.«.


    Læsning Hebr 2, 10-18

    For når Gud, for hvis skyld alle ting og ved hvem alle ting er til, ville føre mange sønner til herlighed, måtte han føre banebryderen for deres frelse til målet gennem lidelser. For den, der helliger, og de, der helliges, har alle samme fader; derfor skammer han sig ikke ved at kalde dem brødre, men siger:
    Jeg vil forkynde dit navn for mine brødre,
    i menighedens midte vil jeg lovprise dig,
    og ligeledes:
    Jeg vil sætte min lid til ham,
    endvidere:
    Her er jeg og de børn, Gud har givet mig.
    Siden børnene alle er af kød og blod, måtte han også blive det ligesom de, for at han med sin død skulle gøre ham magtesløs, som har dødens magt, nemlig Djævelen, og befri alle dem, som af frygt for døden hele livet igennem havde været holdt nede i trældom. Det er jo dog ikke engle, han tager sig af, men det er Abrahams efterkommere, han tager sig af. Derfor måtte han i ét og alt blive som sine brødre for over for Gud at blive en barmhjertig og trofast ypperstepræst, der kunne sone folkets synder. For som den, der selv er blevet fristet og har lidt, kan han hjælpe dem, der fristes.

10
  • Fredag i 10. alm. uge II
    Hele dagen
    10/06/2022

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    Fredag i 10. alm. uge (II Ps)
    Helgener:


    Læsning 1 Kong 19,9a. 11 – 16

    Dér gik Elisa ind i en hule og overnattede.
    Da lød det: »Gå ud og stil dig på bjerget for Herrens ansigt, så vil Herren gå forbi.« Forud for Herren kom en voldsom og kraftig storm, der splintrede bjerge og knuste klipper, men Herren var ikke i stormen. Efter stormen kom et jordskælv, men Herren var ikke i jordskælvet. Efter jordskælvet kom en ild, men Herren var ikke i ilden. Efter ilden lød der en sagte susen. Da Elias hørte det, tilhyllede han sit ansigt med kappen, gik ud og stillede sig i hulens åbning. Da lød der en stemme: »Hvad vil du her, Elias?« Han svarede: »Jeg brænder af nidkærhed for Herren, Hærskarers Gud, for israelitterne har svigtet din pagt. Dine altre har de revet ned, og dine profeter har de dræbt med sværd; jeg er den eneste, der er tilbage, og mig stræber de efter livet.« Herren sagde til ham: »Vend tilbage ad vejen gennem ørkenen til Damaskus, og gå hen og salv Hazael til konge over Aram. Jehu, Nimshis søn, skal du salve til konge over Israel, og Elisa, Shafats søn, fra Abel-Mehola, skal du salve til profet efter dig.

    Vekselsang Sl 27,7-8a. 8b-9abc. 13-14

    R. Herre, jeg søger dit ansigt.

    Hør mig, Herre, når jeg råber,
    vær mig nådig og svar mig!
    Jeg husker, at du siger: »I skal søge mit ansigt!«

    Herre, jeg søger dit ansigt,
    skjul ikke dit ansigt for mig;
    vis ikke din tjener bort i vrede,
    thi du er min hjælp.

    Men jeg stoler på,
    at jeg skal se Herrens godhed
    i de levendes land.
    Sæt dit håb til Herren,
    vær stærk, fat mod,
    sæt dit håb til Herren!

    Aklamation til Evangeliet Joh 13,34

    Halleluja!
    Giv mig indsigt, så jeg overholder din lov
    og holder den af hele mit hjerte.

    Evangelium Matt 5,27-32

    I har hørt, at der er sagt: ›Du må ikke bryde et ægteskab.‹ Men jeg siger jer: Enhver, som kaster et lystent blik på en andens hustru, har allerede begået ægteskabsbrud med hende i sit hjerte. Hvis dit højre øje bringer dig til fald, så riv det ud og kast det fra dig; for du er bedre tjent med, at et af dine lemmer går tabt, end med, at hele dit legeme kastes i Helvede. Og hvis din højre hånd bringer dig til fald, så hug den af og kast den fra dig; for du er bedre tjent med at miste et af dine lemmer, end at hele dit legeme kommer i Helvede.

    Der er sagt: ›Den, der skiller sig fra sin hustru, skal give hende et skilsmissebrev.‹ Men jeg siger jer: Enhver, som skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt, forvolder, at der begås ægteskabsbrud med hende, og den, der gifter sig med en fraskilt kvinde, begår ægteskabsbrud.

11
  • Lørdag i 10. alm. uge II
    Hele dagen
    11/06/2022

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    Lørdag i 10. alm. uge (II Ps)
    Helgener: Barnabas, apostel (m)


    Læsning 1 Kong 19,19-21

    Så drog Elias bort fra bjerget og traf Elisa, Shafats søn, som gik og pløjede med tolv spand okser foran sig; selv gik Elisa ved det tolvte. Elias gik hen til ham og kastede sin kappe over ham. Han forlod okserne, løb efter Elias og sagde: »Lad mig kysse min far og mor farvel, så kommer jeg og følger dig.« Elias svarede ham: »Vend tilbage, for hvad er det ikke, jeg har gjort ved dig!« Da vendte Elisa sig om, tog oksespandet og slagtede dem; han kogte kødet over ilden fra oksernes åg. Det gav han til folkene, og de spiste. Selv stod han op og fulgte Elias og kom i hans tjeneste.

    Vekselsang Sl 16,1-2a&5.7-8.9-10

    R. Herre, du min tilmålte del og mit bæger.

    Vogt mig, Gud, jeg søger tilflugt hos dig.
    Jeg siger til Herren: »Du er min herre.«
    Herre, du min tilmålte del og mit bæger,
    du sikrer min lod.

    Jeg vil prise Herren, som råder mig,
    ja, om natten får jeg vejledning i mit indre.
    Jeg har altid Herren for øje,
    han er ved min højre side, og jeg vakler ikke.

    Derfor glæder mit hjerte sig, og min sjæl jubler,
    ja, mit legeme skal bo i tryghed.
    For du vil ikke prisgive mig til dødsriget,
    din fromme vil du ikke lade se graven.

    Akklamation til Evangeliet Sl 119,36a. 29b

    Halleluja!
    Vend mit hjerte til dine formaninger
    og giv mig i nåde din lov!

    Evangelium Matt 5,33-37

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »I har også hørt, at der er sagt til de gamle: Du må ikke sværge falsk, og: Du skal holde, hvad du har svoret Herren. Men jeg siger jer: I må slet ikke sværge, hverken ved himlen, for den er Guds trone, eller ved jorden, for den er hans fodskammel, eller ved Jerusalem, for det er den store konges by. Du må heller ikke sværge ved dit hoved, for du kan ikke gøre et eneste hår hvidt eller sort. Men i jeres tale skal et ja være et ja og et nej være et nej. Hvad der er ud over det, er af det onde.«

  • Barnabas, apostel
    Hele dagen
    11/06/2022

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    Mandag i 10. alm. uge (II Ps).
    Helgener: Barnabas, apostel (m)


    Læsning ApG 11,21b-26; 13,1-3

    Et stort antal kom til tro og vendte om til Herren. Rygtet om dem kom menigheden i Jerusalem for øre, og de sendte Barnabas til Antiokia. Da han kom dertil og erfarede Guds nåde, blev han glad og formanede alle til at holde sig til Herren med beslutsomt hjerte. For han var en god mand, fyldt af Helligånd og tro. Og en stor skare blev vundet for Herren. Barnabas tog så af sted til Tarsus for at opsøge Saulus, og da han havde fundet ham, tog han ham med til Antiokia; og så var de sammen et helt år i menigheden og underviste en stor skare. Og det var i Antiokia, at man første gang kaldte disciplene kristne.

    I menigheden i Antiokia var der profeter og lærere, nemlig Barnabas og Simeon, der blev kaldt Niger, Lukius fra Kyrene, Manaen, der var plejebror til landsfyrsten Herodes, og Saulus. Og mens de holdt gudstjeneste og fastede, sagde Helligånden: »Udtag Barnabas og Saulus til det arbejde, jeg har kaldet dem til.« Da de havde fastet og bedt og lagt hænderne på dem, sendte de dem af sted.

    Vekselsang Sl 98,1.2-3a.3b-4.5-6

    R. For folkenes øjne har Herren  åbenbaret sin retfærdighed.

    Syng en ny sang for Herren,
    for han har udført undere;
    hans højre hånd og hellige arm
    har skaffet ham sejr.

    Herren har kundgjort sin frelse,
    for folkenes øjne
    har han åbenbaret sin retfærdighed.
    Han har husket på sin godhed
    og sin trofasthed mod Israels hus.

    Hele den vide jord har set
    vor Guds frelse.
    Bryd ud i fryderåb for Herren, hele jorden,
    bryd ud i jubel og lovsang!

    Lovsyng Herren til citer,
    til citer og klingende spil,
    v6 til trompeter og hornets klang,
    bryd ud i fryderåb for kongen, Herren!

    Akklamation til Evangeliet Matt 28,19a. 20b

    Halleluja!
    Gør alle folkeslagene til mine disciple.
    Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.

    Evangelium Matt,10,7-13

    Jesus sagde til sine disciple: »Gå ud og prædik: Himmeriget er kommet nær! Helbred syge, opvæk døde, gør spedalske rene, driv dæmoner ud. I har fået det for intet, giv det for intet. Skaf jer ikke guld eller sølv eller kobber i jeres bælter, heller ikke en taske til rejsen eller to kjortler eller sko eller stav. For en arbejder er sin føde værd. Når I kommer ind i en by eller landsby, så spørg efter, hvem i den der er det værd, og dér skal I blive boende, til I rejser. Når I kommer ind i et hus, så ønsk fred over det. Er huset det værd, skal jeres fred komme over det, men er huset det ikke værd, skal jeres fred vende tilbage til jer selv.«

12
  • DEN HELLIGE TREENIGHEDS FEST C
    Hele dagen
    12/06/2022

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    Søndag. DEN ALLERHELLIGSTE TREENIGHEDS FEST
    Helgener:
    Valfart til Øm


    1. læsning Ordsp 8,22-31

    Således taler Guds Visdom:

    “Som begyndelsen på sine handlinger skabte Herren mig,
    som det første af sine værker dengang.
    Fra evighed er jeg dannet,
    fra begyndelsen, før jorden blev til.
    Jeg blev født, før strømmene var til,
    før der var vandrige kilder;
    da bjergene endnu ikke var sat ned,
    forud for højene blev jeg født,
    førend han skabte landjorden og markerne
    og de første støvkorn i verden.
    Da han grundfæstede himlen, var jeg der allerede,
    da han lagde jordens flade fast på urdybet,
    da han samlede skyerne deroppe,
    da han lod urdybets kilder strømme,
    da han satte en grænse for havet,
    så vandet ikke kunne overtræde hans befaling,
    da han lagde jordens grundvolde fast,
    var jeg ved hans side som hans fortrolige;
    jeg var til glæde for ham dag efter dag,
    jeg dansede foran ham hele tiden,
    jeg dansede på hans vide jord
    og glædede mig over menneskene.

    Vekselsang Sl 8,4-5.6-7.8-9

    R. Herre, vor Herre!
    Hvor herligt er dit navn
    over hele jorden!

    Når jeg ser din himmel, dine fingres værk,
    månen og stjernerne, som du satte der,
    hvad er da et menneske, at du husker på det,
    et menneskebarn, at du tager dig af det?

    Du har gjort det kun lidt ringere end Gud,
    med herlighed og ære har du kronet det.
    Du har gjort det til hersker over dine hænders værk,
    alt har du lagt under dets fødder,

    får og okser i mængde,
    selv de vilde dyr,
    himlens fugle og havets fisk,
    dem som færdes ad havenes stier.

    2. læsning Rom 5,1-5

    Brødre og søstre! Da vi nu er blevet gjort retfærdige af tro, har vi fred med Gud ved vor Herre Jesus Kristus. Ved ham har vi i troen fået adgang til den nåde, som vi står i, og vi er stolte af håbet om Guds herlighed. Og ikke alene det; vi er også stolte af vore trængsler, fordi vi ved, at trængslen skaber udholdenhed, udholdenheden fasthed, og fastheden håb. Og det håb gør ikke til skamme, for Guds kærlighed er udgydt i vore hjerter ved Helligånden, som er givet os.

    Akklamation til Evangeliet jfr Åb 1,8

    Halleluja!
    Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden,
    Gud Herren, som er og som var og som kommer.

    Evangelium Joh 16,12-15

    Før sin bortgang sagde Jesus til sine disciple: “Jeg har endnu meget at sige jer, men det kan I ikke bære nu. Men når han kommer, sandhedens ånd, skal han vejlede jer i hele sandheden; for han skal ikke tale af sig selv, men alt, hvad han hører, skal han tale, og hvad der kommer, skal han forkynde for jer. Han skal herliggøre mig, for han skal tage af mit og forkynde det for jer. Alt, hvad Faderen har, er mit; derfor sagde jeg, at han skal tage af mit og forkynde det for jer.”

13
  • Mandag i 11. alm. uge II
    Hele dagen
    13/06/2022

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    Mandag i 11. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Antonius af Padova, præst og kirkelærer († 1231) (m)


    Læsning 1 Kong 21,1-16

    Senere skete der dette: Jizre’elitten Nabot havde en vingård i Jizre’el, ved siden af Samarias konge Akabs palads. Akab sagde til Nabot: »Overlad mig din vingård, så jeg kan bruge den som køkkenhave; den ligger jo lige ved siden af mit palads. Jeg vil give dig en bedre vingård i stedet, eller, hvis du hellere vil det, betaler jeg dig prisen for den.« Men Nabot sagde til Akab: »Herren bevare mig fra at overdrage dig mine fædres ejendom!« Så gik Akab hjem, ærgerlig og vred over, at jizre’elitten Nabot havde sagt, at han ikke ville overdrage ham sine fædres ejendom, og han lagde sig på sin seng, vendte ansigtet bort og ville ikke spise noget. Hans hustru Jezabel kom ind og sagde til ham: »Hvorfor er du i dårligt humør og spiser ikke noget?« Han fortalte hende, at han havde henvendt sig til jizre’elitten Nabot og sagt til ham: »Overlad mig din vingård mod betaling eller, hvis du hellere vil, mod, at jeg giver dig en anden vingård i stedet,« men at han havde sagt: »Jeg vil ikke overlade dig min vingård!« Hans hustru Jezabel sagde da til ham: »Det er dig, der er konge over Israel! Rejs dig, spis og vær glad, jeg skal nok skaffe dig jizre’elitten Nabots vingård.«

    Så skrev hun et brev i Akabs navn, forseglede det med hans segl og sendte det til de ældste og til de fornemme i Nabots by, som sad i rådet sammen med ham. I brevet skrev hun: »Udråb en faste, og sæt Nabot øverst blandt folkene, og anbring to ondsindede mænd over for ham; de skal bevidne, at han har forbandet Gud og kongen. Før ham så ud og sten ham til døde!« Hans bysbørn, de ældste og de fornemme, som sad i rådet i hans by, gjorde, som Jezabel havde givet besked om i det brev, hun havde sendt dem. De udråbte en faste og satte Nabot øverst blandt folkene. De to ondsindede mænd kom ind og satte sig lige over for ham. I forsamlingens påhør vidnede de imod ham og sagde: »Nabot har forbandet Gud og kongen.« Så førte de ham uden for byen og stenede ham til døde. Derpå sendte de bud til Jezabel og sagde: »Nu er Nabot stenet til døde.« Så snart Jezabel hørte, at Nabot var stenet til døde, sagde hun til Akab: »Tag nu jizre’elitten Nabots vingård i besiddelse, den han nægtede at overlade dig mod betaling, for Nabot lever ikke mere, han er død.« Da Akab hørte, at Nabot var død, gik han ned til jizre’elitten Nabots vingård for at tage den i besiddelse.

    Vekselsang Sl 5,2-3.5-6.7

    R. Herre, læg mærke til min stønnen!

    Herre, lyt til mine ord,
    læg mærke til min stønnen!
    Hør mit råb om hjælp,
    min konge og min Gud!
    Jeg beder til dig.

    Du er ikke en Gud, der holder af uret,
    du giver ikke den onde husly,
    de overmodige
    kan ikke træde frem for dine øjne,

    du hader alle forbrydere,
    du udrydder løgnere.
    Herren afskyr mordere og bedragere.

    Akklamation til Evangeliet Sl 119,105

    Halleluja!
    Dine ord er en lygte for min fod,
    et lys på min sti.

    Evangelium Matt 5,38-42

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »I har hørt, at der er sagt: Øje for øje og tand for tand. Men jeg siger jer, at I ikke må sætte jer til modværge mod den, der vil jer noget ondt. Men slår nogen dig på din højre kind, så vend også den anden til. Og vil nogen ved rettens hjælp tage din kjortel, så lad ham også få kappen. Og vil nogen tvinge dig til at følge ham én mil, så gå to mil med ham. Giv den, der beder dig; og vend ikke ryggen til den, der vil låne af dig.«

14
  • Tirsdag i 11. alm. uge II
    Hele dagen
    14/06/2022

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    Tirsdag i 11. alm. uge (III Ps)
    Helgener:


    Læsning 1 Kong 21,17-29

    Herrens ord kom til tishbitten Elias: »Gå ned og mød Akab, Israels konge i Samaria. Han er i Nabots vingård; dér er han gået ned for at tage den i besiddelse. Du skal sige til ham: Dette siger Herren: Har du myrdet og allerede overtaget ejendommen? Og du skal sige til ham: Dette siger Herren: På det sted, hvor hundene slikkede Nabots blod, skal hundene også slikke dit blod.« Akab sagde til Elias: »Du har nok fundet mig, min fjende!« Han svarede: »Ja, jeg har fundet dig! Fordi du har solgt dig selv til at gøre, hvad der er ondt i Herrens øjne, vil jeg bringe ulykke over dig, og jeg vil muge ud efter dig: Alle mænd af Akabs slægt vil jeg udrydde i Israel, rub og stub. Og jeg vil gøre med dit hus, som jeg gjorde med Nebats søn Jeroboams hus og med Akijas søn Bashas hus. For du har krænket mig og forledt Israel til synd. Men også om Jezabel har Herren talt: Hundene skal æde Jezabel ved Jizre’els ringmur. Dem af Akabs slægt, som dør i byen, skal hundene æde, og dem, der dør på marken, skal himlens fugle æde.«

    Aldrig har der været nogen, der som Akab solgte sig til at gøre, hvad der var ondt i Herrens øjne; det var hans hustru Jezabel, der forførte ham til det. Og helt afskyeligt var det, at han fulgte møgguderne, ganske som de amoritter havde gjort, som Herren havde drevet bort foran israelitterne.

    Da Akab hørte disse ord, flængede han sine klæder og tog sæk på kroppen og gav sig til at faste; han sov i sin sæk, og han gik nedtrykt omkring. Da kom Herrens ord til tishbitten Elias: »Har du set, hvor Akab har ydmyget sig for mig? Nu, da han har ydmyget sig for mig, vil jeg ikke bringe ulykken over hans hus i hans egen levetid, men først i hans søns.«

    Vekselsang Sl 51,3-4.5-6a.11&16

    R. Gud, vær os nådig,
    for vi har syndet!

    Gud, vær mig nådig i din godhed,
    udslet mine overtrædelser i din store barmhjertighed!
    Vask mig fuldstændig ren for skyld,
    rens mig for synd!

    For jeg kender mine overtrædelser,
    og min synd har jeg altid for øje.
    Mod dig alene har jeg syndet.

    Vend dit ansigt bort fra mine synder
    og udslet al min skyld!
    Fri mig for blodskyld, Gud, min frelses Gud,
    så min tunge kan juble over din retfærdighed.

    Akklamation til Evangeliet Joh 13,34

    Halleluja!
    Så siger Herren:
    Et nyt bud giver jeg jer:
    I skal elske hinanden, som jeg har elsket jer.

    Evangelium Matt 5,43-48

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »I har hørt, at der er sagt: Du skal elske din næste og hade din fjende. Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer, for at I må være jeres himmelske faders børn; for han lader sin sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige. Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad løn kan I så vente? Det gør tolderne også. Og hvis I kun hilser på jeres brødre, hvad særligt gør I så? Det gør hedningerne også. Så vær da fuldkomne, som jeres himmelske fader er fuldkommen!«

15
  • Onsdag i 11. alm. uge II
    Hele dagen
    15/06/2022

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    Onsdag i 11. alm. uge (III Ps)
    Helgener:


    Læsning 2 Kong 2,1. 6-14

    Dengang Herren tog Elias op til himlen i en storm, skete dette: Elias og Elisa var på vej fra Gilgal. Elias sagde til Elisa: »Bliv her, for Herren sender mig til Jordan.« Men han svarede: »Så sandt Herren lever, og så sandt du lever: Jeg forlader dig ikke!« Så fulgtes de ad. Halvtreds af profeterne gik med, og de blev stående på lang afstand, mens de to stillede sig ved Jordan. Så tog Elias sin kappe, rullede den sammen og slog på vandet med den, så vandet delte sig, og de gik begge tørskoet over.

    Da de var kommet over, sagde Elias til Elisa: »Sig mig, hvad jeg skal gøre for dig, før jeg bliver taget bort fra dig.« Elisa svarede: »Lad mig få to dele af din ånd!« »Det var et dristigt ønske,« sagde Elias, »men hvis du ser mig blive taget bort fra dig, skal du få det, ellers ikke.« Mens de gik og talte sammen, kom der pludselig en ildvogn med ildheste. Den skilte de to fra hinanden, og Elias steg op til himlen i en storm. Elisa så det og råbte: »Min fader, min fader, du Israels vogne og heste!« og han kunne ikke længere se ham. Da greb han fat i sine klæder og flængede dem i to stykker. Så samlede han kappen op, som var faldet af Elias, og gik tilbage og stillede sig ved Jordans bred. Han tog kappen, som var faldet af Elias, slog på vandet med den og sagde: »Hvor er nu Herren, Elias’ Gud?« Da han slog på vandet, delte det sig, og Elisa gik over.

    Vekselsang Sl 31,20.21.24

    R. Vær stærke, fat mod,
    alle I som venter på Herren!

    Hvor stor er dog din godhed,
    som du har gemt til dem, der frygter dig!
    Du viser den mod dem, der søger tilflugt hos dig,
    for alle menneskers øjne.

    Du skjuler dem hos dig,
    fjernt fra menneskers overgreb;
    du gemmer dem i din hytte,
    fjernt fra anklagende tunger.

    Elsk Herren, alle hans fromme!
    Herren beskytter de trofaste,
    men gengælder til overmål den hovmodige.

    Akklamation til Evangeliet Joh 14,23

    Halleluja!
    Så siger Herren:
    Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord,
    og min fader vil elske ham, og vi skal komme til ham.

    Evangelium Matt 6,1-6. 16-18

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Pas på, at I ikke viser jeres retfærdighed for øjnene af mennesker for at blive set af dem, for så får I ingen løn hos jeres fader, som er i himlene. Når du giver almisse, så lad ikke blæse i basun for dig, som hyklerne gør det i synagoger og på gader for at prises af mennesker. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. Når du giver almisse, må din venstre hånd ikke vide, hvad din højre gør, for at din almisse kan gives i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig.

    Når I faster, må I ikke gå med dyster mine som hyklerne. For de gør deres ansigt ukendeligt, for at det skal være kendeligt for mennesker, at de faster. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. Men når du faster, så salv dit hoved og vask dit ansigt, så du ikke faster synligt for mennesker, men for din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig.«

16
  • Torsdag i 11. alm. uge II
    Hele dagen
    16/06/2022

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    Torsdag i 11. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Vilhelm, abbed († 1203) (m)


    Læsning Sir 48,1-14

    Elias, en profet, fremstod. Han var som ild,
    hans ord brændte som en fakkel.
    Han bragte hungersnød over folket,
    og i sin nidkærhed gjorde han dem få i tal.
    Ved Herrens ord holdt han himlen lukket,
    og tre gange fik han så ild til at falde ned derfra.
    Hvor du vandt dig ære, Elias, ved dine undergerninger!
    Hvem kan rose sig af at være som du?
    Du vakte en død til live
    fra dødsriget ved den Højestes ord.
    Du styrtede konger i fordærv
    og højt ansete mænd i døden på deres leje.
    På Sinaj hørte du om straf,
    på Horeb om dom og gengældelse.
    Du salvede konger til at tage hævn
    og profeter til at være dine efterfølgere.
    Du blev taget bort i en ildstorm,
    i en vogn med ildheste.
    Du er, som der står skrevet, udpeget til i kommende tider
    at dæmpe vreden, inden den bryder ud,
    til at vende fædres hjerte til deres sønner
    og til at genrejse Jakobs stammer.
    Lykkelige er de, der fik dig at se,
    og de, der er sovet ind i kærlighed.
    For også vi skal leve.

    Da Elias var skjult i stormen,
    blev Elisa fyldt med hans ånd,
    og så længe han levede,
    fik ingen fyrste ham til at vakle,
    ingen fik magt over ham.
    Intet var ham for svært,
    selv i døden profeterede hans legeme.
    Mens han levede, gjorde han undere,
    tilmed efter hans død var hans gerninger underfulde.

    Trods alt dette vendte folket ikke om
    og ophørte ikke med deres synder,
    før de blev slæbt bort fra deres land som krigsfanger
    og spredt over hele jorden.
    Kun en lille del af folket blev ladt tilbage
    og med dem en fyrste af Davids hus.

    Vekselsang Sl 97,1-2.3-4.5-6.7

    R. I retfærdige, glæd jer i Herren.

    Herren er konge! Jorden skal juble,
    de mange fjerne øer skal glæde sig.
    Skyer og skymulm omgiver ham,
    retfærdighed og ret er hans trones grundvold.

    Foran ham går ilden,
    og hans fjender omspændes af flammer.
    Hans lyn oplyser verden,
    jorden ser det og skælver.

    Bjergene smelter som voks foran Herren,
    foran hele jordens Herre.
    Himlen fortæller om hans retfærdighed,
    og alle folkene ser hans herlighed.

    Alle, der dyrker gudebilleder, beskæmmes,
    de som roser sig af afguder.
    Alle guder skal kaste sig ned for ham.

    Akklamation til Evangeliet Rom 8,15

    Halleluja!
    I har fået den ånd, som giver barnekår,
    og i den råber vi: Abba, fader!

    Evangelium Matt 6,7-15

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Når I beder, så lad ikke munden løbe, som hedningerne gør, fordi de tror, at de bønhøres for deres mange ord. Dem må I ikke ligne. Jeres fader ved, hvad I trænger til, endnu før I beder ham om det.

    Derfor skal I bede således:

    Vor Fader, du som er i himlene!
    Helliget blive dit navn,
    komme dit rige,
    ske din vilje
    som i himlen således også på jorden;
    giv os i dag vort daglige brød,
    og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,
    og led os ikke ind i fristelse,
    men fri os fra det onde.
    For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.

    For tilgiver I mennesker deres overtrædelser, vil jeres himmelske fader også tilgive jer. Men tilgiver I ikke mennesker, vil jeres fader heller ikke tilgive jeres overtrædelser.«

17
  • Fredag i 11. alm. uge II
    Hele dagen
    17/06/2022

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    Fredag i 11. alm. uge (III Ps)
    Helgener:


    Læsning 2 Kong 11,1-4. 9-18. 20

    Da Akazjas mor Atalja så, at hendes søn var død, gav hun sig til at udrydde hele kongeslægten. Men Josheba, datter af kong Joram og søster til Akazja, fik Akazjas søn Joash smuglet bort fra de kongesønner, som skulle dræbes, og hun anbragte ham og hans amme i sengekammeret. De skjulte ham for Atalja, så han ikke blev dræbt. I seks år var han skjult hos hende i Herrens tempel, mens Atalja regerede i landet.

    I det syvende år sendte Jojada bud efter hundredførerne for karerne og for livvagten og lod dem komme til sig i Herrens tempel, hvor han sluttede pagt med dem og tog dem i ed. Derpå lod han dem se kongesønnen

    Hundredførerne gjorde, ganske som præsten Jojada befalede. De tog hver deres mænd, både dem, der afløste, og dem, der blev afløst på sabbatten, og de kom til præsten Jojada. Præsten gav hundredførerne spydene og skjoldene, som havde tilhørt kong David, og som var i Herrens tempel. Da livvagten stod opstillet, hver med våben i hånd, fra templets sydside til dets nordside, foran alteret og templet, rundt om kongen, førte han kongesønnen ud, satte diademet på ham og gav ham loven. Så udråbte de ham til konge og salvede ham, og de klappede i hænderne og råbte: »Kongen leve!« Da Atalja hørte råbet fra livvagten og folkemængden, gik hun ind til folkemængden i Herrens tempel, og der så hun kongen stå ved søjlen, som det var skik, mens sang og trompetfanfarer bølgede om ham, og alle storbønderne jublede og blæste i trompeter. Så flængede Atalja sine klæder og råbte: »Forræderi, forræderi!« Men præsten Jojada gav befaling til hærens beskikkede hundredførere og sagde til dem: »Før hende ud mellem rækkerne! Dem, der vil følge hende, skal I dræbe med sværdet.« For præsten havde sagt: »Hun må ikke lide døden i Herrens tempel.« Så greb de hende, og da hun ad vejen gennem Hesteporten var kommet til kongens palads, blev hun dræbt der.

    Jojada sluttede nu pagten mellem Herren og kongen og folket om, at de skulle være Herrens folk, samt pagten mellem kongen og folket. v18 Derpå gik alle storbønderne til Ba’als tempel og rev det og dets altre ned og knuste dets billeder fuldstændigt, og de dræbte Ba’als præst Mattan foran altrene. Præsten satte vagt ved Herrens tempel.

    Alle storbønderne glædede sig, og byen forholdt sig i ro. Men Atalja dræbte man med sværd i kongens palads.

    Vekselsang Sl 132,11.12.13-14.17-18

    R. Herren har udvalgt Zion til in bolig.

    Herren tilsvor David en ed,
    et pålideligt ord, han ikke går fra:
    Mænd blandt dine efterkommere
    vil jeg sætte på din trone.

    Hvis dine sønner holder min pagt
    og min lov, som jeg lærer dem,
    så skal også deres sønner for evigt
    sidde på din trone.

    For Herren har udvalgt Zion,
    han har ønsket det som sin bolig:
    Det er mit hvilested til evig tid,
    her ønsker jeg at bo.

    Dér lader jeg et horn vokse frem for David
    og sørger for en lampe til min salvede.
    Hans fjender klæder jeg i skam,
    men på ham skal kronen stråle.

    Akklamation til Evangeliet Matt 5,3

    Halleluja!
    Salige er de fattige i ånden,
    for Himmeriget er deres.

    Evangelium Matt 6,19-23

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler. Men saml jer skatte i himlen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor tyve ikke bryder ind og stjæler. For hvor din skat er, dér vil også dit hjerte være.

    Øjet er legemets lys. Er dit øje klart, er hele dit legeme lyst; men er dit øje mat, er hele dit legeme mørkt. Hvis nu lyset i dig er mørke hvilket mørke!«

18
  • Lørdag i 11. alm. uge II
    Hele dagen
    18/06/2022

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    Lørdag i 11. alm. uge (III Ps)
    Helgener:


    Læsning 2 Krøn 24,17-25

    Efter Jojadas død kom Judas stormænd til kongen og kastede sig ned for ham. Kongen hørte på dem, og de forlod Herrens, deres fædres Guds, hus og gav sig til at dyrke Ashera-pælene og gudebillederne. Da blev Juda og Jerusalem ramt af vrede, fordi de havde gjort sig skyldige i dette. Herren sendte profeter til dem for at få dem til at vende om til Herren; profeterne formanede dem, men de ville ikke høre.

    Så iklædte Guds ånd sig Zakarias, præsten Jojadas søn, og han trådte frem foran folket og sagde til dem: »Dette siger Gud: Hvorfor overtræder I Herrens befalinger, så I ikke har lykken med jer? Fordi I har svigtet Herren, har han også svigtet jer.« Men de dannede en sammensværgelse mod ham, og på kongens befaling stenede de ham i forgården til Herrens tempel. Kong Joash huskede ikke på den troskab, faderen Jojada havde vist ham, men dræbte hans søn; idet Zakarias døde, råbte han: »Måtte Herren se det og kræve dig til regnskab!«

    Ved årsskiftet drog Arams hær op mod kong Joash; de rykkede ind i Juda og Jerusalem og udryddede alle stormændene i folket, og alt byttet, som de tog fra dem, sendte de til kongen i Damaskus. For selv om Arams hær kun kom med få mænd, gav Herren en meget stor hær i deres hånd, fordi judæerne havde svigtet Herren, deres fædres Gud. Sådan bragte de straf over Joash. Da aramæerne drog bort fra ham og efterlod ham i svære lidelser, dannede hans folk en sammensværgelse mod ham for drabet på præsten Jojadas søn, og de slog ham ihjel i hans seng. Man begravede ham i Davidsbyen, men ikke i kongegravene.

    Vekselsang Sl 89,4-5.29-30.31-32.33-34

    R. Jeg bevarer min troskab mod ham til evig tid.

    »Jeg har sluttet en pagt med min udvalgte,
    jeg har tilsvoret David, min tjener:
    Til evig tid grundfæster jeg din slægt,
    bygger din trone i slægt efter slægt.«

    Jeg bevarer min troskab mod ham til evig tid,
    min pagt med ham står fast.
    Jeg lader hans slægt bestå for evigt,
    hans trone, så længe himlen er til.

    Hvis hans sønner svigter min lov
    og ikke følger mine bud,
    hvis de bryder mine love
    og ikke holder mine befalinger,

    så straffer jeg deres overtrædelse med stok,
    deres synd med slag.
    Men min troskab mod ham bryder jeg ikke,
    jeg svigter ikke min trofasthed.

    Akklamation til Evangeliet 2 Kor 8,9

    Halleluja!
    Jesus Kristus blev fattig for jeres skyld, skønt han var rig,
    for at I kunne blive rige ved hans fattigdom.

    Evangelium Matt 6,24-34

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon.

    Derfor siger jeg jer: Vær ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen. Er livet ikke mere end maden, og legemet mere end klæderne? Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de? Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? Og hvorfor bekymrer I jer for klæder? Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke. Men jeg siger jer: End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem. Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende? I må altså ikke være bekymrede og spørge: Hvordan får vi noget at spise og drikke? Eller: Hvordan får vi tøj på kroppen? Alt dette søger hedningerne jo efter, og jeres himmelske fader ved, at I trænger til alt dette. Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage.«

19
  • KRISTI LEGEMS OG BLODS FEST C
    Hele dagen
    19/06/2022

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    Søndag. KRISTI LEGEMS OG BLODS FEST (h)
    Helgener:
    Kollekt for Bonifatiuswerk


    1. læsning 1 Mos 14,18-20

    Melkisedek, Salems konge, kom med brød og vin. Han var præst for Gud den Højeste. Han velsignede Abram og sagde:
    “Velsignet være Abram af Gud den Højeste,
    skaberen af himmel og jord.
    Velsignet være Gud den Højeste,
    som gav dine fjender i din magt.”
    Og Abram gav ham tiende af det alt sammen.

    Vekselsang Sl 110,1.2-3a.3bc-4

    R. Du er præst for evigt på Melkisedeks vis.

    Herren sagde til min herre:
    “Sæt dig ved min højre hånd,
    indtil jeg får lagt dine fjender
    som en skammel for dine fødder!”

    Dit magtfulde scepter rækker Herren fra Zion,
    hersk midt blandt dine fjender!
    På hellige bjerge har jeg født dig
    som dug af morgenrødens moderskød.”
    Herren har svoret og angrer det ikke:
    “Du er præst for evigt
    på Melkisedeks vis.

    2. læsning 1 Kor 11,23-26

    Brødre og søstre. Jeg har modtaget fra Herren og også overleveret til jer, at Herren Jesus i den nat, da han blev forrådt, tog et brød, takkede, brød det og sagde: “Dette er mit legeme, som gives for jer; gør dette til ihukom­melse af mig!” Ligeså tog han også bægeret efter måltidet og sagde: “Dette bæger er den nye pagt ved mit blod; gør dette, hver gang I drikker det, til ihukommelse af mig!” For hver gang I spiser dette brød og drikker bægeret, forkynder I Herrens død, indtil han kommer.

    Sekvens (ad libitum)

    Pris, o Sion, din Forsoner,
    pris i glade jubeltoner
    Ham, din Hyrde og din Drot.
    Hvad du mægter, tør du vove,
    aldrig kan du nok ham love,
    mod hans vælde alt er småt.

    Højt i dag det brød vi hylde,
    som i sig har livets fylde
    og for os er livsens brød,
    det, som vi med tro bekender,
    at de tolv af Jesu hænder
    ved den sidste nadver nød.

    Hjertet svulme højt af glæde,
    sangen stige mod Guds sæde
    i et tusindtunget kor;
    thi den dag vi ihukomme,
    da vor Frelser, os til fromme,
    selv indstifted dette bord.

    I den nye konges rige
    må den gamle påske vige
    for det nye påskelam:
    Skyggen er for sandhed svundet,
    natten endt, og dag oprundet,
    alt er blevet nyt i ham.

    Hvad hans venner så ham virke,
    bød han, skulle i hans Kirke
    ske til minde om hans død.
    Efter Jesu egen lære
    frelsens offer vi frembære
    på vort alter: Vin og brød.

    Kristen tro os vished giver:
    Brødet til hans legem bliver,
    vinen til hans hjerteblod.
    Hvad forstand og sans ej nemme,
    lærer troens trygge stemme,
    al naturens skik imod.

    Brød og vin er kun et dække,
    og der skjuler sig bag begge
    skikkelser en skat så stor.
    Kød er spise, blod er drikke,
    og dog splittes Kristus ikke,
    helt bag hver en form han bor.

    Ej han deles, når han nydes,
    ej han mindskes, ej han brydes,
    helt og udelt rækkes han.
    Een og tusinde annamme,
    een og tusind få det samme;
    aldrig han fortæres kan.

    Af de gode, af de onde
    nydes han; dog ingenlunde
    times dem de samme kår.
    Liv det til de gode giver,
    død det for de onde bliver,
    skønt det samme brød de får.

    Brydes brødet, ej du glemme:
    Hvad det hele fik at gemme,
    gemmes i hver enkelt del.
    Væsensfylden kan ej svækkes;
    tingen, der af tegnet dækkes,
    bliver lige fuld og hel.

    Se Guds engles brød det skære,
    føde for Guds sønner kære!
    ej for hund det kastes skal.
    Som et billed derpå agtes
    lammet, der til påske slagtes,
    ørknens rige mannafald.

    Gode hyrde, Jesu søde,
    kom os nådig hist i møde,
    ind til livet da os led!
    Du, hvis kød vi her tør æde,
    giv os i din helgenkæde
    arvelod til salighed!

    Akklamation til Evangeliet Joh 6,51

    Halléluja!
    Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra himlen;
    den, der spiser af det brød, skal leve til evig tid.

    Evangelium Luk 9,11b-17

    Jesus drog til en by ved navn Betsaida, men skarerne opdagede det og fulgte efter ham, og han tog imod dem og talte til dem om Guds rige, og han helbredte dem, der trængte til hjælp. Da dagen var ved at gå på hæld, kom de tolv hen til ham og sagde: “Send skaren bort, så de kan gå hen til landsbyerne og gårdene heromkring og finde et sted at tage ind og få noget at spise. Her er vi jo på et øde sted.” Men han svarede dem: “Giv I dem noget at spise!” De sagde: “Vi har ikke mere end fem brød og to fisk, hvis vi da ikke skal gå hen og købe mad til alle disse mennesker.” Der var nemlig omkring fem tusind mænd. Men han sagde til sine disciple: “Få dem til at sætte sig ned i grupper på omkring halvtreds hver.” Det gjorde de og fik alle til at sætte sig. Og han tog de fem brød og de to fisk, så op mod himlen og velsignede dem, brød dem og gav disciplene dem, for at de skulle dele ud til skaren. Og alle spiste og blev mætte, og de stykker, de fik tilovers, blev samlet sammen, tolv kurve i alt.

20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
juli
juli