Læsninger

< 2022 >
maj 08 - maj 14
  • 08
    8. maj 2022

    4. SØNDAG I PÅSKEN C

    Hele dagen
    08/05/2022

    Påsketid
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    4. søndag i påsken (IV Ps).
    Helgener:
    Kollekt til bispedømmets teologistuderende


    1. læsning ApG 13,14. 43-52

    I de dage rejste Paulus og Barnabas fra Perge og nåede til Antiokia i Pisidien. På sabbatten gik de hen i synagogen og satte sig.

    Da synagogemenigheden spredtes, fulgte mange jøder og gudfrygtige proselytter med Paulus og Barnabas, som talte med dem og søgte at overbevise dem om, at de skulle blive ved Guds nåde. Den følgende sabbat var næsten hele byen kommet sammen for at høre Herrens ord. Da jøderne så skarerne, blev de fulde af misundelse, og det, Paulus sagde, modsagde de og spottede. Men Paulus og Barnabas talte med frimodighed og sagde: “Guds ord måtte forkyndes for jer først. Men siden I afviser det og ikke anser jer selv for værdige til evigt liv, så vender vi os til hedningerne. For således har Herren befalet os det:

    Jeg har gjort dig til lys for folkene,
    for at du skal være til frelse til jordens ende.”

    Da hedningerne hørte det, blev de glade, og de priste Herrens ord; og alle, som var bestemt til evigt liv, kom til tro. Og Herrens ord blev udbredt i hele landet. Men jøderne fik ophidset de fornemme gudfrygtige kvinder og byens førende mænd og rejste en forfølgelse mod Paulus og Barnabas; og de jog dem ud, væk fra deres egn. Men de rystede støvet af fødderne mod dem og rejste så til Ikonion, og disciplene blev fyldt af glæde og Helligånd.

    Vekselsang Sl 100,2. 3. 5

    R. Vi er hans folk og de får, han vogter.

    eller:

    Halleluja!

    Tjen Herren under glædessang,
    træd frem for ham under jubel!

    Forstå, at Herren er Gud,
    han har skabt os, og ham hører vi til,
    vi er hans folk og de får, han vogter.

    For Herren er god,
    hans trofasthed varer til evig tid,
    hans troskab i slægt efter slægt.

    2. læsning Åb 7.9. 14b-17

    Jeg, Johannes så en stor skare, som ingen kunne tælle, af alle folkeslag og stammer, folk og tungemål; de stod foran tronen og foran Lammet, klædt i hvide klæder og med palmegrene i hænderne.

    Og en af de ældste sagde til mig: “Det er dem, som kommer fra den store trængsel, og som har vasket deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod.

    Derfor står de for Guds trone
    og tjener ham dag og nat i hans tempel,
    og han, som sidder på tronen, skal rejse sit telt over dem.
    De skal ikke sulte længere og ikke tørste længere,
    hverken solen eller nogen anden hede skal plage dem,
    for Lammet midt for tronen skal vogte dem
    og lede dem til livets kildevæld,
    og Gud vil tørre hver tåre af deres øjne.”

    Akklamation til Evangeliet Joh 10,14

    Halleluja!
    Jeg er den gode hyrde, siger Herren.
    Jeg kender mine får, og mine får kender mig.

    Evangelium Joh 10,27-30

    På den tid sagde Jesus: “Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig, og jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd. Det, min fader har givet mig, er større end alt andet, og ingen kan rive det ud af min faders hånd. Jeg og Faderen er ét.”

  • 09
    9. maj 2022

    Mandag i 4. uge i påsken

    Hele dagen
    09/05/2022

     


    Påsketid
    Søndagstekstrække C


    Mandag i 4. uge i påsken (IV Ps).
    Helgener:


    Læsning ApG 11, 1-18

    Apostlene og brødrene rundt om i Judæa hørte, at også hedningerne havde taget imod Guds ord. Og da Peter kom op til Jerusalem, gik jøderne i rette med ham og sagde: »Du har besøgt ikke-jøder og spist sammen med dem.« Men Peter gav sig til at forklare dem i rækkefølge, hvad der var sket, og sagde: »Jeg opholdt mig i Joppe; og mens jeg bad, faldt jeg i henrykkelse og havde et syn, noget, der kom ned fra himlen og lignede en stor dug, blev sænket ned ved de fire hjørner, og den kom helt ned til mig. Jeg stirrede på den og blev ved med at se, og jeg så jordens firbenede dyr, vilde dyr og krybdyr og himlens fugle. Og jeg hørte en røst sige til mig: Rejs dig, Peter, slagt og spis! Men jeg svarede: Ikke tale om, Herre, for jeg har aldrig taget noget som helst vanhelligt eller urent i min mund. For anden gang talte røsten fra himlen: Hvad Gud har erklæret for rent, må du ikke kalde vanhelligt. Dette skete tre gange, og det hele blev igen taget op til himlen. I det samme stod der tre mænd ved det hus, hvor vi opholdt os, de var sendt til mig fra Cæsarea. Og Ånden sagde til mig, at jeg skulle gå med uden betænkelighed. De seks brødre her fulgte også med, og vi kom ind i mandens hus. Han fortalte os, hvordan han havde set englen stå i hans hus og sige: Send bud til Joppe efter Simon med tilnavnet Peter. Han vil tale de ord til dig, ved hvilke du og hele din husstand skal blive frelst. Og næppe var jeg begyndt at tale, før Helligånden kom over dem, ligesom den kom over os i den første tid. Da mindedes jeg Herrens ord, at han har sagt: Johannes døbte med vand, men I skal døbes med Helligånden. Når nu Gud har givet dem den samme gave, som vi fik, da vi var kommet til tro på Herren Jesus Kristus, hvordan skulle jeg så kunne hindre Gud i noget?« Da de hørte det, blev de rolige og priste Gud og sagde: »Så har Gud da også givet hedningerne omvendelsen til livet.«

    Vekselsang Sl 42,2-3.Ps 43,3.4

    R. Min sjæl tørster efter Gud, den levende Gud.

    eller:

    Halleluja!

    Som hjorten skriger
    ved det udtørrede vandløb,
    sådan skriger min sjæl
    efter dig, Gud.

    Min sjæl tørster efter Gud,
    den levende Gud.
    Hvornår kan jeg komme
    og se Guds ansigt?

    Send dit lys og din sandhed,
    de skal lede mig,
    bringe mig til dit hellige bjerg
    og til din bolig.

    Så kan jeg komme til Guds alter,
    til Gud, min glæde og min fryd,
    og takke dig med citerspil,
    Gud, min Gud.

    Akklamation til Evangeliet Joh 10,14

    Halleluja!
    Jeg er den gode hyrde – siger Herren.
    Jeg kender mine får, og mine får kender mig.

    Evangelium Joh 10, 1-10

    På den tid sagde Jesus: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der ikke går ind i fårefolden gennem døren, men klatrer over et andet sted, han er en tyv og en røver. Men den, der går ind gennem døren, er fårenes hyrde. For ham lukker dørvogteren op, og fårene hører hans røst, og han kalder sine egne får ved navn og fører dem ud. Når han har fået alle sine får ud, går han foran dem, og de følger ham, fordi de kender hans røst. Men en fremmed vil de aldrig følge; de vil tværtimod flygte fra ham, fordi de ikke kender de fremmedes røst.« Med dette billede talte Jesus til dem, men de forstod ikke, hvad det var, han talte til dem om.

    Jesus sagde da igen: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Jeg er døren til fårene. Alle de, der er kommet før mig, er tyve og røvere, men fårene hørte ikke på dem. Jeg er døren. Den, der går ind gennem mig, skal blive frelst; han skal gå ind og gå ud og finde græsgange. Tyven kommer kun for at stjæle og slagte og ødelægge. Jeg er kommet, for at de skal have liv og have i overflod.«

  • 10
    10. maj 2022

    Tirsdag i 4. uge i påsken

    Hele dagen
    10/05/2022

    Påsketid
    Søndagstekstrække C


    Tirsdag i 4. uge i påsken (IV Ps).
    Helgener: Johannes de Àvila, præst og kirkelærer († 1569)


    Læsning ApG 11, 19-26

    De, der var blevet spredt under den forfølgelse, der udbrød i anledning af Stefanus, rejste nu rundt helt til Fønikien og Cypern og Antiokia, men forkyndte kun ordet for jøder. Men blandt dem var der nogle cyprioter og kyrenæere, som kom til Antiokia og også talte til grækerne og forkyndte evangeliet om Herren Jesus. Og Herrens hånd var med dem, så et stort antal kom til tro og vendte om til Herren.

    Rygtet om dem kom menigheden i Jerusalem for øre, og de sendte Barnabas til Antiokia. Da han kom dertil og erfarede Guds nåde, blev han glad og formanede alle til at holde sig til Herren med beslutsomt hjerte. For han var en god mand, fyldt af Helligånd og tro. Og en stor skare blev vundet for Herren. Barnabas tog så af sted til Tarsus for at opsøge Saulus, og da han havde fundet ham, tog han ham med til Antiokia; og så var de sammen et helt år i menigheden og underviste en stor skare. Og det var i Antiokia, at man første gang kaldte disciplene kristne.

    Vekselsang Sl 87,1-3.4-5.6-7

    R. Lovsyng Herren, alle I folk!

    eller:

    Halleluja!

    Han har grundlagt sin by på hellige bjerge.
    Herren elsker Zions porte
    mest af alle Jakobs boliger.
    Herlige ting siges om dig,
    du Guds by.

    Jeg nævner Rahab og Babylon
    blandt dem, der kender mig,
    ja, Filistæa og Tyrus tillige med Nubien,
    dér er de født.

    Men om Zion hedder det:
    Her er hver og én født,
    den Højeste har selv grundfæstet den.

    Herren skriver folkene op,
    dér er de født.
    Dansende synger de:
    Alle mine kilder er i dig.

    Akklamation til Evangeliet Joh 10,27

    Halleluja.
    Mine får hører min røst – siger Herren,
    og jeg kender dem, og de følger mig.

    Evangelium Joh 10, 22-30

    Festen for genindvielsen af templet i Jerusalem kom; det var vinter, og Jesus gik rundt på tempelpladsen, i Salomos Søjlegang. Da slog jøderne ring omkring ham og spurgte: »Hvor længe vil du holde os hen? Hvis du er Kristus, så sig os det ligeud.« Jesus svarede dem: »Jeg har sagt det til jer, og I tror det ikke. De gerninger, jeg gør i min faders navn, de vidner om mig. Men I tror ikke, fordi I ikke hører til mine får. Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig, og jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd. Det, min fader har givet mig, er større end alt andet, og ingen kan rive det ud af min faders hånd. Jeg og Faderen er ét.«

  • 11
    11. maj 2022

    Onsdag i 4. uge i påsken

    Hele dagen
    11/05/2022

    Påsketid
    Søndagstekstrække C


    Onsdag i 4. uge i påsken (IV Ps).
    Helgener:


    Læsning ApG 12, 24-13,5

    Guds ord fik fremgang og blev udbredt. Og da Barnabas og Saulus havde udført deres tjeneste i Jerusalem, vendte de tilbage og tog Johannes med tilnavnet Markus med sig.

    I menigheden i Antiokia var der profeter og lærere, nemlig Barnabas og Simeon, der blev kaldt Niger, Lukius fra Kyrene, Manaen, der var plejebror til landsfyrsten Herodes, og Saulus. Og mens de holdt gudstjeneste og fastede, sagde Helligånden: »Udtag Barnabas og Saulus til det arbejde, jeg har kaldet dem til.« Da de havde fastet og bedt og lagt hænderne på dem, sendte de dem af sted.

    Efter at de nu var udsendt af Helligånden, tog de ned til Seleukia, og derfra sejlede de til Cypern. Og da de var kommet til Salamis, forkyndte de Guds ord i jødernes synagoger. De havde også Johannes med som medhjælper.

    Vekselsang Sl 67,2-3.5.6&8

    R. Folkene skal takke dig, Gud,
    alle folkene skal takke dig.

    eller:

    Halleluja!

    Gud være os nådig og velsigne os,
    han lade sit ansigt lyse over os,
    så din vej kendes på jorden
    og din frelse blandt alle folkene.

    Folkeslagene skal glæde sig og juble,
    for du dømmer folkene retfærdigt,
    og du leder folkeslagene på jorden.

    Folkene skal takke dig, Gud,
    alle folkene skal takke dig.
    Gud velsigne os,
    og hele den vide jord frygte ham.

    Akklamation til Evangeliet Joh 8,12

    Halleluja!
    Jeg er verdens lys – siger Herren.
    Den, der følger mig, skal have livets lys.

    Evangelium Joh 12, 44-50

    På den tid råbte Jesus og sagde: »Den, der tror på mig, tror ikke på mig, men på ham, som har sendt mig. Og den, der ser mig, ser ham, som har sendt mig. Som lys er jeg kommet til verden, for at enhver, som tror på mig, ikke skal blive i mørket. Og den, der hører mine ord og ikke holder fast ved dem, ham dømmer jeg ikke; for jeg er ikke kommet for at dømme verden, men for at frelse verden. Den, der forkaster mig og ikke tager imod mine ord, har mødt sin dommer: Det ord, jeg har talt, det skal dømme ham på den yderste dag. For jeg har ikke talt af mig selv; men Faderen, som har sendt mig, han har påbudt mig, hvad jeg skal sige, og hvad jeg skal tale. Og jeg ved, at hans bud er evigt liv. Så når jeg taler, taler jeg sådan, som Faderen har sagt til mig.«

  • 12
    12. maj 2022

    Torsdag i 4. uge i påsken

    Hele dagen
    12/05/2022

    Påsketid
    Søndagstekstrække C


    Torsdag i 4. uge i påsken (IV Ps)
    Helgener: Nereus og Achilleus, martyrer († 1.årh.)
    ————-Pancratius, martyr († 304)


    Læsning ApG 13,13-25

    Paulus og hans ledsagere sejlede ud fra Pafos og kom til Perge i Pamfylien, men Johannes forlod dem og vendte tilbage til Jerusalem; de andre rejste videre fra Perge og nåede til Antiokia i Pisidien. På sabbatten gik de hen i synagogen og satte sig; efter oplæsningen fra loven og profeterne sendte synagogeforstanderne bud ned til dem: »Brødre, hvis I har en formaningstale til folket, så tal!«

    Da rejste Paulus sig, gav tegn med hånden og sagde: »Israelitter og I, der frygter Gud, hør på mig! Dette folks Gud, Israels Gud, har udvalgt vore fædre. Han gjorde folket stort under opholdet i det fremmede, i Egypten, og førte dem ud derfra med løftet arm. I næsten fyrre år sørgede han for dem i ørkenen, og efter at han havde udryddet syv folkeslag i Kana’an, lod han dem tage deres land i besiddelse; så gik der omkring fire hundrede og halvtreds år. Og derefter gav Gud dem dommere frem til profeten Samuel. Derpå bad de om en konge, og Gud gav dem i fyrre år Saul, søn af Kish, af Benjamins stamme. Så afsatte Gud ham og oprejste David til konge over dem. Om ham vidnede Gud og sagde: Jeg har fundet David, søn af Isaj, en mand efter mit hjerte; han skal udføre alt det, jeg vil. Af hans slægt har Gud givet Israel en frelser, som han havde lovet, Jesus. Forud for hans fremtræden havde Johannes prædiket omvendelsesdåb for hele Israels folk. Da Johannes stod ved enden af sit livsløb, sagde han: Jeg er ikke, hvad I anser mig for at være. Men efter mig kommer en, hvis sko jeg ikke er værdig til at tage af.

    Vekselsang Sl 89,2-3.21-22.25&27

    R. Om Herrens store godhed vil jeg synge for evigt.

    eller:

    Halleluja!

    Om Herrens store godhed vil jeg synge for evigt,
    i slægt efter slægt skal min mund forkynde din trofasthed.
    Jeg siger: Evigt bygges din godhed,
    i himlen grundfæster du din trofasthed.

    Jeg har fundet min tjener David,
    jeg har salvet ham med min hellige olie.
    Min hånd støtter ham,
    ja, min arm giver ham styrke.

    Min trofasthed og godhed skal være med ham,
    i mit navn skal hans horn løftes.
    Han skal råbe til mig: Du er min fader,
    min Gud, min frelses klippe.

    Akklamation til Evangeliet Åb 1,5ab

    Halleluja!
    Jesus Kristus, vidnet, den troværdige, den førstefødte af de døde
    elsker os og han har løst os fra vore synder med sit blod.

    Evangelium Joh 13, 16-20

    Efter at Jesus havde vasket apostlenes fødder, sagde han: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: En tjener er ikke større end sin herre, og en udsending ikke større end den, der har sendt ham. Når I ved det, er I salige, hvis I gør det.

    Jeg taler ikke om jer alle; jeg ved, hvem jeg har udvalgt, men Skriftens ord må gå i opfyldelse:

    Den, der spiser brødet med mig,
    har løftet hælen imod mig.

    Jeg siger det til jer allerede nu, inden det sker, for at I, når det er sket, skal tro, at jeg er den, jeg er. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der tager imod, hvem jeg end sender, tager imod mig, og den, der tager imod mig, tager imod ham, der har sendt mig.«

  • 13
    13. maj 2022

    Fredag i 4. uge i påsken

    Hele dagen
    13/05/2022

    Påsketid
    Søndagstekstrække C


    Fredag i 4. uge i påsken (IV Ps)
    Helgener: Den salige Jomfru Maria af Fatima
    (Store Bededag)


    Læsning ApG 13,26-33

    Paulus og hans ledsagere kom til Antiokia i Pisidien. På sabbatten gik han hen i synagogen og han sagde:

    »Brødre, I som er børn af Abrahams slægt, og I andre her, som frygter Gud! Det er til os, ordet om denne frelse er blevet sendt. For Jerusalems indbyggere og deres ledere kendte ham ikke, de dømte ham og opfyldte derved profeternes ord, som læses op hver sabbat. Og selv om de ikke fandt noget grundlag for dødsdom, bad de Pilatus om at lade ham henrette. Da de havde udført alt det, der står skrevet om ham, tog de ham ned fra korset og lagde ham i en grav. Men Gud oprejste ham fra de døde, og i mange dage viste han sig for dem, der var fulgt med ham fra Galilæa til Jerusalem, og de er nu hans vidner over for folket. Og vi forkynder jer det evangelium, at løftet, der blev givet til fædrene, har Gud opfyldt for os, deres børn, da han lod Jesus opstå, sådan som der står skrevet i den anden salme:

    Du er min søn,
    jeg har født dig i dag.«

    Vekselsang Sl 2,6-7.8-9.10-11

    R. Du er min søn, jeg har født dig i dag!

    eller:

    Halleluja!

    »Jeg har indsat min konge
    på Zion, mit hellige bjerg!«
    Jeg vil forkynde, hvad Herren har bestemt:
    Han sagde til mig: »Du er min søn,
    jeg har født dig i dag.

    På din bøn giver jeg dig folkene som ejendom
    og den vide jord som arvelod.
    Du skal knuse dem med et jernscepter,
    sønderslå dem som pottemagerens kar.«

    I konger, vær nu kloge,
    tag imod råd, I jordens dommere:
    Tjen Herren i frygt!

    Akklamation til Evangeliet Joh 14,6

    Halleluja.
    Jeg er vejen og sandheden og livet;
    ingen kommer til Faderen uden ved mig.

    Evangelium Joh 14,1-6

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud, og tro på mig! I min faders hus er der mange boliger; hvis ikke, ville jeg så have sagt, at jeg går bort for at gøre en plads rede for jer? Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at også I skal være, hvor jeg er. Og hvor jeg går hen, derhen kender I vejen.« Thomas sagde til ham: »Herre, vi ved ikke, hvor du går hen, hvordan kan vi så kende vejen?« Jesus sagde til ham: »Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig.«

  • 14
    14. maj 2022

    MATTIAS, apostel

    Hele dagen
    14/05/2022

    MATTIAS, apostel (f)


    Læsning ApG 1,15-17. 20-26

    I de dage rejste Peter sig i kredsen af brødre – der var samlet en skare på omkring et hundrede og tyve – og han sagde: »Brødre! Det skriftord måtte gå i opfyldelse, som Helligånden gennem Davids mund forud har sagt om Judas, der viste vej for dem, som anholdt Jesus. For Judas regnedes med til os og havde fået sin lod i denne tjeneste.
    For i Salmernes Bog står der skrevet:
    Hans bolig skal blive øde,
    ingen skal bo i den,
    og:
    En anden skal overtage hans embede. Derfor bør en af de mænd, som var sammen med os hele tiden, mens Herren Jesus gik ind og ud hos os, lige fra Johannes’ dåb indtil den dag, han blev taget op til himlen fra os – en af dem bør sammen med os være vidne om hans opstandelse.« De opstillede så to, Josef, der kaldtes Barsabbas med tilnavnet Justus, og Matthias, og bad: »Herre, du som kender alles hjerter, vis os, hvem af de to du har udvalgt til at overtage den tjeneste og apostelgerning, som Judas har forladt for at gå bort til det sted, hvor han hører til.« Så kastede de lod mellem dem, og loddet faldt på Matthias, og han blev regnet med som apostel sammen med de elleve.

    Vekselsang Sl 113,1-2.3-4.5-6.7-8

    R. Herren sætter ham blandt sit folks fyrster.

    Eller:

    Halleluja

    Lovpris, I Herrens tjenere,
    lovpris Herrens navn!
    Lovet være Herrens navn
    fra nu af og til evig tid!

    Fra øst til vest
    skal Herrens navn lovprises.
    Herren er ophøjet over alle folkene,
    hans herlighed er ophøjet over himlen.

    Hvem er som Herren, vor Gud,
    i himmel og på jord,
    så højt som han troner,
    så dybt ned som han ser?

    Fra støvet rejser han den svage,
    fra skarnet løfter han den fattige,
    han sætter ham blandt fyrster,
    blandt sit folks fyrster.

    Akklamation til Evangeliet Joh 15,16

    Halleluja!
    Så siger Herren:
    Jeg har udvalgt jer
    og sat jer til at gå hen og bære frugt,
    og dette en varig frugt.

    Evangelium Joh 15,9-17

    Som Faderen har elsket mig, har også jeg elsket jer; bliv i min kærlighed. Hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt min faders bud og bliver i hans kærlighed. Sådan har jeg talt til jer, for at min glæde kan være i jer og jeres glæde blive fuldkommen. Dette er mit bud, at I skal elske hinanden, ligesom jeg har elsket jer. Større kærlighed har ingen end den at sætte sit liv til for sine venner. I er mine venner, hvis I gør, hvad jeg påbyder jer. Jeg kalder jer ikke længere tjenere, for tjeneren ved ikke, hvad hans herre gør; jeg kalder jer venner, for alt, hvad jeg har hørt af min fader, har jeg gjort kendt for jer. Det er ikke jer, der har udvalgt mig, men mig, der har udvalgt jer og sat jer til at gå ud og bære frugt og blive ved med at bære frugt, så Faderen kan give jer, hvad som helst I beder om i mit navn. Dette byder jeg jer, at I skal elske hinanden.