Dagens læsning

«
»
sønmantironstorfrelør
1
  • 3. SØNDAG I PÅSKEN C

    Hele dagen
    01/05/2022


    Påsketid
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    3. søndag i påsken.
    Helgener:
    (Josef Arbejderen fejres ikke)
    Kirketælling


    1. læsning ApG 5,27b-32.40b-41

    I de dage  tog ypperstepræsten dem i forhør og sagde: “Vi har udtrykkeligt forbudt jer at undervise i dette navn, og alligevel har I fyldt Jerusalem med jeres lære og vil bringe denne mands blod over os.” Peter og apostlene svarede: “Man bør adlyde Gud mere end mennesker. Vore fædres Gud har oprejst Jesus, som I dræbte ved at hænge ham på et træ. Ham har Gud ophøjet til fyrste og frelser ved sin højre hånd for at give Israel omvendelse og syndsforladelse. Og vi er vidner om dette, vi og Helligånden, som Gud har givet dem, der adlyder ham.”
    Han forbød dem at tale i Jesu navn og løslod dem. De forlod så rådssalen, glade fordi de var blevet anset for værdige til at blive vanæret for Jesu navns skyld.

    Vekselsang Sl 30,2&4. 5-6. 11-12a&13b

    R. Herre, jeg priser dig, for du har trukket mig op fra dybet.

    eller:

    Halleluja!

    Herre, jeg priser dig,
    for du har trukket mig op fra dybet;
    du lod ikke mine fjender glæde sig over mig.
    Herre, du løftede mig op fra dødsriget,
    du lod mig leve, jeg gik ikke i graven.

    Lovsyng Herren, I hans fromme,
    tak hans hellige navn!
    For hans vrede varer et øjeblik,
    hans nåde hele livet;
    om aftenen slår gråden sig ned,
    om morgenen er der jubel.

    Hør mig, Herre, og vær mig nådig,
    Herre, kom mig til hjælp!
    Du forvandlede min klage til dans,
    Herre min Gud, for evigt vil jeg takke dig.

    2. læsning Åb 5,11-14

    Jeg Johannes  hørte røsten af mange engle i kreds om tronen og de levende væsener og de ældste ‑ ti tusind titusinder og tusind tusinder i tallet. De sagde med høj røst:
    Lammet, det slagtede, er værdigt til at få magt og rigdom og visdom og styrke og ære og lov og pris.

    Og hver skabning i himlen og på jorden og under jorden og på havet, med alt, hvad de rummer, hørte jeg sige:

    Ham, der sidder på tronen, og Lammet,
    være pris og ære og lov og magt i evighedernes evigheder.
    Og de fire væsener sagde amen, og de ældste kastede sig ned og tilbad.

    Akklamation til Evangeliet 

    Halleluja!
    Han, som har skabt alt er opstået fra de døde,
    han har forbarmet sig over al sin skabning.

    Evangelium Joh 21,1-19 eller 21,1-14

    På den tid åbenbarede Jesus sig igen for disciplene ved Tiberias Sø, og det gik sådan til: Simon Peter, Thomas, også kaldet Didymos, Nathanael fra Kana i Galilæa, Zebedæussønnerne og to andre af hans disciple var sammen. Simon Peter sagde til dem: “Jeg tager ud at fiske.” De sagde: “Vi tager med dig.” De tog af sted og gik om bord i båden, men den nat fangede de ingenting. Tidligt om morgenen stod Jesus på strandbredden; disciplene vidste dog ikke, at det var Jesus. Han sagde til dem: “Børn, har I noget at spise?” “Nej,” svarede de. Han sagde til dem: “Kast nettet ud på højre side af båden, så skal I få fangst.” De kastede det ud, og nu kunne de ikke trække det ind igen, så mange fisk var der. Den discipel, Jesus elskede, sagde til Peter: “Det er Herren.” Da Simon Peter hørte, at det var Herren, bandt han tøjet om sig han var ellers nøgen og sprang ud i vandet. De andre disciple kom i båden, de var nemlig ikke langt fra land, kun omkring to hundrede alen, og de havde nettet med fiskene på slæb.

    Da de kom i land, så de et bål af trækul, og på det lå der fisk og noget brød. Jesus sagde til dem: “Kom med nogle af de fisk, I lige har fanget.” Simon Peter gik op i båden og trak nettet på land, det var fyldt med store fisk, 153 i alt; men skønt der var så mange, revnede nettet ikke. Jesus sagde til dem: “Kom og spis!” Ingen af disciplene turde spørge ham: “Hvem er du?” For de vidste, at det var Herren.  Jesus går hen og tager brødet og giver dem det, og ligeledes fisken.  Det var nu tredje gang, Jesus åbenbarede sig for disciplene, efter at han var opstået fra de døde.

    Da de havde spist, siger Jesus til Simon Peter: “Simon, Johannes’ søn, elsker du mig mere end de andre?” Han svarede: “Ja, Herre, du ved, at jeg har dig kær.” Jesus sagde til ham: “Vogt mine lam!” Igen, for anden gang, sagde han til ham: “Simon, Johannes’ søn, elsker du mig?” Han svarede: “Ja, Herre, du ved, at jeg har dig kær.” Jesus sagde til ham: “Vær hyrde for mine får!” Jesus sagde til ham for tredje gang: “Simon, Johannes’ søn, har du mig kær?” Peter blev bedrøvet, fordi han tredje gang spurgte ham: “Har du mig kær?” og han svarede ham: “Herre, du ved alt; du ved, at jeg har dig kær.” Jesus sagde til ham: “Vogt mine får! Sandelig, sandelig siger jeg dig: Da du var ung, bandt du selv op om dig og gik, hvorhen du ville; men når du bliver gammel, skal du strække dine arme ud, og en anden skal binde op om dig og føre dig hen, hvor du ikke vil.” Med de ord betegnede han den død, Peter skulle herliggøre Gud med. Og da han havde sagt det, sagde han til ham: “Følg mig!”


    eller Joh 21, 1-14

    På den tid åbenbarede Jesus sig igen for disciplene ved Tiberias Sø, og det gik sådan til: Simon Peter, Thomas, også kaldet Didymos, Nathanael fra Kana i Galilæa, Zebedæussønnerne og to andre af hans disciple var sammen. Simon Peter sagde til dem: “Jeg tager ud at fiske.” De sagde: “Vi tager med dig.” De tog af sted og gik om bord i båden, men den nat fangede de ingenting. Tidligt om morgenen stod Jesus på strandbredden; disciplene vidste dog ikke, at det var Jesus. Han sagde til dem: “Børn, har I noget at spise?” “Nej,” svarede de. Han sagde til dem: “Kast nettet ud på højre side af båden, så skal I få fangst.” De kastede det ud, og nu kunne de ikke trække det ind igen, så mange fisk var der. Den discipel, Jesus elskede, sagde til Peter: “Det er Herren.” Da Simon Peter hørte, at det var Herren, bandt han tøjet om sig han var ellers nøgen og sprang ud i vandet. De andre disciple kom i båden, de var nemlig ikke langt fra land, kun omkring to hundrede alen, og de havde nettet med fiskene på slæb.

    Da de kom i land, så de et bål af trækul, og på det lå der fisk og noget brød. Jesus sagde til dem: “Kom med nogle af de fisk, I lige har fanget.” Simon Peter gik op i båden og trak nettet på land, det var fyldt med store fisk, 153 i alt; men skønt der var så mange, revnede nettet ikke. Jesus sagde til dem: “Kom og spis!” Ingen af disciplene turde spørge ham: “Hvem er du?” For de vidste, at det var Herren.  Jesus går hen og tager brødet og giver dem det, og ligeledes fisken.  Det var nu tredje gang, Jesus åbenbarede sig for disciplene, efter at han var opstået fra de døde.

234567
  • Lørdag i 3. uge i påsken

    Hele dagen
    07/05/2022


    Påsketid
    Søndagstekstrække C


    Lørdag i 3. uge i påsken (III Ps).
    Helgener:
    Bededag for præste- og ordenskald
    27-årsdagen for biskop Czeslaw Kozons bispevielse (1995)
    Mindes i menighedens forbønner


    Læsning ApG 9,31-42

    Menigheden i hele Judæa og Galilæa og Samaria havde nu fred; den blev bygget op og levede i Herrens frygt og voksede ved Helligåndens formaning.

    Peter rejste rundt overalt og kom også ned til de hellige, der boede i Lydda. Dér traf han en mand, der hed Æneas, som i otte år havde været sengeliggende, fordi han var lam. Til ham sagde Peter: »Æneas, Jesus Kristus helbreder dig. Stå op og red selv din seng!« Og han rejste sig straks op. Alle beboerne i Lydda og Saron så ham, og de vendte om til Herren.

    I Joppe var der en kvindelig discipel, der hed Tabitha det betyder Hind. Hun gjorde mange gode gerninger og gav mange almisser. På den tid skete det, at hun blev syg og døde. De vaskede hende og lagde hende i et værelse ovenpå. Lydda ligger nær ved Joppe, og da disciplene hørte, at Peter var dér, sendte de to mænd hen til ham, og de bad ham: »Skynd dig at komme til os!« Peter brød så op og gik med dem. Da han kom derhen, viste de ham op i rummet ovenpå, og alle enkerne kom grædende og viste alle de kjortler og kapper frem, som Tabitha havde lavet, mens hun var hos dem. Peter sendte alle udenfor, faldt på knæ og bad; så vendte han sig mod liget og sagde: »Tabitha, stå op!« Hun åbnede sine øjne, og da hun så Peter, satte hun sig op. Og han rakte hende hånden og rejste hende op. Så kaldte han på de hellige og enkerne og viste dem, at hun levede. Det blev kendt over hele Joppe, så mange kom til tro på Herren.

    Vekselsang Sl 116,12-13.14-15.16-17

    R. Hvordan kan jeg gengælde Herren
    alle hans velgerninger mod mig?

    eller:

    Halleluja!

    Hvordan kan jeg gengælde Herren
    alle hans velgerninger mod mig?
    Jeg løfter frelsens bæger
    og påkalder Herrens navn.

    Jeg indfrier mine løfter til Herren
    for øjnene af hele hans folk.
    Dyrebart i Herrens øjne
    er hans frommes liv.

    Ak, Herre, jeg er din træl,
    jeg er din træl, din trælkvindes søn,
    du har løst mine lænker.
    Jeg bringer dig slagtoffer til tak
    og påkalder Herrens navn.

    Akklamation til Evangeliet Joh 6,64b. 69b

    Halleluja!
    Dine ord Herre, er ånd og liv;
    du har det evige livs ord.

    Evangelium Joh 6,60-69

    Mange af hans disciple, som hørte Jesu tale, sagde nu: »Det er hård tale; hvem kan holde ud at høre på det?« Men Jesus vidste ved sig selv, at hans disciple skumlede over dette, og sagde til dem: »Forarger det jer? Hvad så, hvis I ser Menneskesønnen stige derop, hvor han var før? Det er Ånden, som gør levende, kødet gør ingen gavn. De ord, jeg har talt til jer, er ånd og liv. Men der er nogle af jer, som ikke tror.« For Jesus vidste fra begyndelsen, hvem det var, der ikke troede, og hvem det var, der skulle forråde ham. Og han sagde: »Det var derfor, jeg sagde til jer, at ingen kan komme til mig, hvis ikke det er givet ham af Faderen.«

    Efter dette var der mange af hans disciple, der forlod ham, og de fulgtes ikke mere med ham. Jesus spurgte da de tolv: »Vil I også gå jeres vej?« Simon Peter svarede ham: »Herre, hvem skal vi gå til? Du har det evige livs ord, og vi tror, og vi ved, at du er Guds hellige.« Jesus svarede dem: »Har jeg ikke selv udvalgt jer tolv, og dog er en af jer en djævel?«

8
  • 4. SØNDAG I PÅSKEN C

    Hele dagen
    08/05/2022

    Påsketid
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    4. søndag i påsken (IV Ps).
    Helgener:
    Kollekt til bispedømmets teologistuderende


    1. læsning ApG 13,14. 43-52

    I de dage rejste Paulus og Barnabas fra Perge og nåede til Antiokia i Pisidien. På sabbatten gik de hen i synagogen og satte sig.

    Da synagogemenigheden spredtes, fulgte mange jøder og gudfrygtige proselytter med Paulus og Barnabas, som talte med dem og søgte at overbevise dem om, at de skulle blive ved Guds nåde. Den følgende sabbat var næsten hele byen kommet sammen for at høre Herrens ord. Da jøderne så skarerne, blev de fulde af misundelse, og det, Paulus sagde, modsagde de og spottede. Men Paulus og Barnabas talte med frimodighed og sagde: “Guds ord måtte forkyndes for jer først. Men siden I afviser det og ikke anser jer selv for værdige til evigt liv, så vender vi os til hedningerne. For således har Herren befalet os det:

    Jeg har gjort dig til lys for folkene,
    for at du skal være til frelse til jordens ende.”

    Da hedningerne hørte det, blev de glade, og de priste Herrens ord; og alle, som var bestemt til evigt liv, kom til tro. Og Herrens ord blev udbredt i hele landet. Men jøderne fik ophidset de fornemme gudfrygtige kvinder og byens førende mænd og rejste en forfølgelse mod Paulus og Barnabas; og de jog dem ud, væk fra deres egn. Men de rystede støvet af fødderne mod dem og rejste så til Ikonion, og disciplene blev fyldt af glæde og Helligånd.

    Vekselsang Sl 100,2. 3. 5

    R. Vi er hans folk og de får, han vogter.

    eller:

    Halleluja!

    Tjen Herren under glædessang,
    træd frem for ham under jubel!

    Forstå, at Herren er Gud,
    han har skabt os, og ham hører vi til,
    vi er hans folk og de får, han vogter.

    For Herren er god,
    hans trofasthed varer til evig tid,
    hans troskab i slægt efter slægt.

    2. læsning Åb 7.9. 14b-17

    Jeg, Johannes så en stor skare, som ingen kunne tælle, af alle folkeslag og stammer, folk og tungemål; de stod foran tronen og foran Lammet, klædt i hvide klæder og med palmegrene i hænderne.

    Og en af de ældste sagde til mig: “Det er dem, som kommer fra den store trængsel, og som har vasket deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod.

    Derfor står de for Guds trone
    og tjener ham dag og nat i hans tempel,
    og han, som sidder på tronen, skal rejse sit telt over dem.
    De skal ikke sulte længere og ikke tørste længere,
    hverken solen eller nogen anden hede skal plage dem,
    for Lammet midt for tronen skal vogte dem
    og lede dem til livets kildevæld,
    og Gud vil tørre hver tåre af deres øjne.”

    Akklamation til Evangeliet Joh 10,14

    Halleluja!
    Jeg er den gode hyrde, siger Herren.
    Jeg kender mine får, og mine får kender mig.

    Evangelium Joh 10,27-30

    På den tid sagde Jesus: “Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig, og jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd. Det, min fader har givet mig, er større end alt andet, og ingen kan rive det ud af min faders hånd. Jeg og Faderen er ét.”

91011
  • Onsdag i 4. uge i påsken

    Hele dagen
    11/05/2022


    Påsketid
    Søndagstekstrække C


    Onsdag i 4. uge i påsken (IV Ps).
    Helgener:


    Læsning ApG 12, 24-13,5

    Guds ord fik fremgang og blev udbredt. Og da Barnabas og Saulus havde udført deres tjeneste i Jerusalem, vendte de tilbage og tog Johannes med tilnavnet Markus med sig.

    I menigheden i Antiokia var der profeter og lærere, nemlig Barnabas og Simeon, der blev kaldt Niger, Lukius fra Kyrene, Manaen, der var plejebror til landsfyrsten Herodes, og Saulus. Og mens de holdt gudstjeneste og fastede, sagde Helligånden: »Udtag Barnabas og Saulus til det arbejde, jeg har kaldet dem til.« Da de havde fastet og bedt og lagt hænderne på dem, sendte de dem af sted.

    Efter at de nu var udsendt af Helligånden, tog de ned til Seleukia, og derfra sejlede de til Cypern. Og da de var kommet til Salamis, forkyndte de Guds ord i jødernes synagoger. De havde også Johannes med som medhjælper.

    Vekselsang Sl 67,2-3.5.6&8

    R. Folkene skal takke dig, Gud,
    alle folkene skal takke dig.

    eller:

    Halleluja!

    Gud være os nådig og velsigne os,
    han lade sit ansigt lyse over os,
    så din vej kendes på jorden
    og din frelse blandt alle folkene.

    Folkeslagene skal glæde sig og juble,
    for du dømmer folkene retfærdigt,
    og du leder folkeslagene på jorden.

    Folkene skal takke dig, Gud,
    alle folkene skal takke dig.
    Gud velsigne os,
    og hele den vide jord frygte ham.

    Akklamation til Evangeliet Joh 8,12

    Halleluja!
    Jeg er verdens lys – siger Herren.
    Den, der følger mig, skal have livets lys.

    Evangelium Joh 12, 44-50

    På den tid råbte Jesus og sagde: »Den, der tror på mig, tror ikke på mig, men på ham, som har sendt mig. Og den, der ser mig, ser ham, som har sendt mig. Som lys er jeg kommet til verden, for at enhver, som tror på mig, ikke skal blive i mørket. Og den, der hører mine ord og ikke holder fast ved dem, ham dømmer jeg ikke; for jeg er ikke kommet for at dømme verden, men for at frelse verden. Den, der forkaster mig og ikke tager imod mine ord, har mødt sin dommer: Det ord, jeg har talt, det skal dømme ham på den yderste dag. For jeg har ikke talt af mig selv; men Faderen, som har sendt mig, han har påbudt mig, hvad jeg skal sige, og hvad jeg skal tale. Og jeg ved, at hans bud er evigt liv. Så når jeg taler, taler jeg sådan, som Faderen har sagt til mig.«

121314
  • MATTIAS, apostel

    Hele dagen
    14/05/2022


    MATTIAS, apostel (f)


    Læsning ApG 1,15-17. 20-26

    I de dage rejste Peter sig i kredsen af brødre – der var samlet en skare på omkring et hundrede og tyve – og han sagde: »Brødre! Det skriftord måtte gå i opfyldelse, som Helligånden gennem Davids mund forud har sagt om Judas, der viste vej for dem, som anholdt Jesus. For Judas regnedes med til os og havde fået sin lod i denne tjeneste.
    For i Salmernes Bog står der skrevet:
    Hans bolig skal blive øde,
    ingen skal bo i den,
    og:
    En anden skal overtage hans embede. Derfor bør en af de mænd, som var sammen med os hele tiden, mens Herren Jesus gik ind og ud hos os, lige fra Johannes’ dåb indtil den dag, han blev taget op til himlen fra os – en af dem bør sammen med os være vidne om hans opstandelse.« De opstillede så to, Josef, der kaldtes Barsabbas med tilnavnet Justus, og Matthias, og bad: »Herre, du som kender alles hjerter, vis os, hvem af de to du har udvalgt til at overtage den tjeneste og apostelgerning, som Judas har forladt for at gå bort til det sted, hvor han hører til.« Så kastede de lod mellem dem, og loddet faldt på Matthias, og han blev regnet med som apostel sammen med de elleve.

    Vekselsang Sl 113,1-2.3-4.5-6.7-8

    R. Herren sætter ham blandt sit folks fyrster.

    Eller:

    Halleluja

    Lovpris, I Herrens tjenere,
    lovpris Herrens navn!
    Lovet være Herrens navn
    fra nu af og til evig tid!

    Fra øst til vest
    skal Herrens navn lovprises.
    Herren er ophøjet over alle folkene,
    hans herlighed er ophøjet over himlen.

    Hvem er som Herren, vor Gud,
    i himmel og på jord,
    så højt som han troner,
    så dybt ned som han ser?

    Fra støvet rejser han den svage,
    fra skarnet løfter han den fattige,
    han sætter ham blandt fyrster,
    blandt sit folks fyrster.

    Akklamation til Evangeliet Joh 15,16

    Halleluja!
    Så siger Herren:
    Jeg har udvalgt jer
    og sat jer til at gå hen og bære frugt,
    og dette en varig frugt.

    Evangelium Joh 15,9-17

    Som Faderen har elsket mig, har også jeg elsket jer; bliv i min kærlighed. Hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt min faders bud og bliver i hans kærlighed. Sådan har jeg talt til jer, for at min glæde kan være i jer og jeres glæde blive fuldkommen. Dette er mit bud, at I skal elske hinanden, ligesom jeg har elsket jer. Større kærlighed har ingen end den at sætte sit liv til for sine venner. I er mine venner, hvis I gør, hvad jeg påbyder jer. Jeg kalder jer ikke længere tjenere, for tjeneren ved ikke, hvad hans herre gør; jeg kalder jer venner, for alt, hvad jeg har hørt af min fader, har jeg gjort kendt for jer. Det er ikke jer, der har udvalgt mig, men mig, der har udvalgt jer og sat jer til at gå ud og bære frugt og blive ved med at bære frugt, så Faderen kan give jer, hvad som helst I beder om i mit navn. Dette byder jeg jer, at I skal elske hinanden.

15
  • 5. SØNDAG I PÅSKEN C

    Hele dagen
    15/05/2022


    Påsketid
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    5. søndag i påsken (I Ps).
    Helgener:


    1. læsning ApG 14,21b-27

    Efter at Paulus og Barnabas havde forkyndt evangeliet i Derbe, rejste de tilbage til Lystra, Ikonion og Antiokia. De styrkede disciplene og formanede dem til at blive i troen og sagde: “Igennem mange trængsler skal vi gå ind i Guds rige.” I hver menighed udpegede de derpå ældste for dem, og efter bøn og faste overgav de dem til Herren, som de var kommet til tro på. Så rejste de gennem Pisidien og kom til Pamfylien; og da de havde forkyndt ordet i Perge, tog de ned til Attalia. Derfra sejlede de til Antiokia, hvor de var blevet overgivet til Guds nåde for at gøre det arbejde, som de nu havde fuldført. Og da de var ankommet, samlede de menigheden og fortalte om alt, hvad Gud havde gjort mod dem, og at Gud havde åbnet en dør til tro for hedningerne.

    Vekselsang Sl 145,8-9. 10-11. 12-13

    R. Jeg vil lovprise dit navn for evigt og altid,
    min Gud og konge.

    eller:

    Halleluja!

    Herren er nådig og barmhjertig,
    sen til vrede og rig på troskab.
    Herren er god mod alle,
    hans barmhjertighed gælder alle hans skabninger.

    Alle dine skabninger, Herre, takker dig,
    dine fromme priser dig.
    De fortæller om dit herlige kongedømme
    og taler om din styrke.

    De vil kundgøre hans vælde for menneskene,
    hans kongedømmes prægtige herlighed.
    Dit kongedømme består i al evighed,
    dit herredømme i slægt efter slægt.

    2. læsning Åb 21,1-5a

    Jeg, Johannes, så en ny himmel og en ny jord. For den første himmel og den første jord forsvandt, og havet findes ikke mere. Og den hellige by, det ny Jerusalem, så jeg komme ned fra himlen fra Gud, rede som en brud, der er smykket for sin brudgom. Og jeg hørte en høj røst fra tronen sige:

    Nu er Guds bolig hos menneskene,
    han vil bo hos dem,
    og de skal være hans folk,
    og Gud vil selv være hos dem.
    Han vil tørre hver tåre af deres øjne,
    og døden skal ikke være mere,
    ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere.
    Thi det, der var før, er forsvundet.
    Og han, der sidder på tronen, sagde: “Se, jeg gør alting nyt!”

    Akklamation til Evangeliet Joh 13,34

    Halleluja!
    Et nyt bud giver jeg jer, siger Herren,
    I skal elske hinanden, som jeg har elsket jer.

    Evangelium Joh 13,31-33a. 34-35

    Da Judas var gået ud af nadversalen, sagde Jesus: “Nu er Menneskesønnen herliggjort, og Gud er herliggjort i ham. Er Gud herliggjort i ham, skal Gud også herliggøre ham i sig, og han skal snart herliggøre ham. Mine børn, endnu en kort tid er jeg hos jer.

    Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal også I elske hinanden. Deraf kan alle vide, at I er mine disciple: hvis I har kærlighed til hinanden.”

161718192021
  • PINSENOVENE – 2

    Hele dagen
    21/05/2022

    2.dag

    Præst: Kom Helligånd, opfyld dine troendes hjerter.
    Alle: og antænd i dem din kærligheds ild.

    P: Udsend din Ånd, og alt vil blive nyskabt,
    A: og du vil forny jordens skikkelse

    P: Lad os bede. Gud, du har undervist de troendes hjerter
    ved Helligåndens oplysning.
    Giv os i samme Ånd at forstå, hvad der er ret,
    og altid at kunne glæde os ved Hans trøst.
    Ved Kristus, vor Herre. Amen

    Læsning af Paulus første brev til menigheden i Korint 1, 18-25

    For vel er ordet om korset en dårskab for dem, der fortabes, men for os, der frelses, er det Guds kraft  – der står jo skrevet:
    De vises visdom vil jeg ødelægge,
    de kloges klogskab vil jeg tilintetgøre.
    Hvor er de vise henne, hvor er de skriftkloge, hvor er denne verdens kloge hoveder? Har Gud ikke gjort verdens visdom til dårskab? For da Gud i sin visdom ikke ville, at verden skulle kende ham gennem sin egen visdom, besluttede Gud at frelse dem, som tror, ved den dårskab, der prædikes om. For jøder kræver tegn, og grækere søger visdom,men vi prædiker Kristus som korsfæstet, en forargelse for jøder og en dårskab for hedninger; men for dem, der er kaldet, jøder såvel som grækere, prædiker vi Kristus som Guds kraft og Guds visdom. For Guds dårskab er visere end mennesker, og Guds svaghed er stærkere end mennesker.

    Dette er Guds ord.

    Meditation og bøn, som veksler fra dag til dag. 

    Bøn:

    Gud Helligånd,
    du alene kan skænke os Kristi tanker,
    så vi bedømmer alt efter Hans målestok.
    Lær os at holde fast ved din visdom,
    også når den i verdens øjne kun er dårskab og svaghed. Amen.

    Hver dag afsluttes med følgende bøn:

    P: Gud, i Pinsens mysterium helliggør du din Kirke i alle folkeslag og nationer. Udgyd Helligåndens gave indtil verdens ende, og virk også i dag blandt dine troende de undere, som ledsagede Evangeliets første forkyndelse. Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, én Gud fra evighed til evighed.
    A: Amen

     

22
  • 6. SØNDAG I PÅSKEN C

    Hele dagen
    22/05/2022


    Påsketid
    Søndagstekstrække C


    6. søndag i påsken (II Ps)
    Helgener:


    1. læsning ApG 15,1-2. 22-29

    Der kom nu nogle folk ned fra Judæa og ville belære brødrene: “Hvis I ikke omskæres efter Moses’ skik, kan I ikke blive frelst.” Da det førte til strid og ikke så lidt diskussion mellem Paulus og Barnabas og disse folk, besluttede man, at Paulus og Barnabas og nogle andre af dem skulle drage op til apostlene og de ældste i Jerusalem for at tale om dette stridsspørgsmål.

    Så besluttede apostlene og de ældste sammen med hele menigheden at udvælge nogle af dens mænd og sende dem til Antiokia sammen med Paulus og Barnabas. Det blev Judas, der kaldtes Barsabbas, og Silas, som var ledende mænd blandt brødrene. De fik denne skrivelse med: “Apostlene og de ældste, jeres brødre, hilser vore brødre af hedensk herkomst i Antiokia og Syrien og Kilikien. Vi har hørt, at der er kommet nogle fra os, som har forvirret jer og foruroliget jer med deres ord; men vi har ikke givet dem noget påbud. Derfor har vi i enighed besluttet at udvælge nogle mænd og sende dem til jer sammen med vor kære Barnabas og Paulus. Det er mænd, som har vovet deres liv for vor Herre Jesu Kristi navn. Vi sender altså Judas og Silas, for at de mundtligt kan fortælle jer det samme. For Helligånden og vi har besluttet ikke at lægge nogen anden byrde på jer end dette nødvendige, at I skal holde jer fra kød, der ofres til afguder, og fra blod og fra kød af kvalte dyr og fra utugt. Ved at holde jer fri af det handler I ret. Lev vel!”

    Vekselsang Sl 67,2-3.5.6&8

    R. Folkene skal takke dig, Gud,
    alle folkene skal takke dig.

    eller:

    Halleluja!

    Gud være os nådig og velsigne os,
    han lade sit ansigt lyse over os,
    så din vej kendes på jorden
    og din frelse blandt alle folkene.

    Folkeslagene skal glæde sig og juble,
    for du dømmer folkene retfærdigt,
    og du leder folkeslagene på jorden.

    Folkene skal takke dig, Gud,
    alle folkene skal takke dig.
    Gud velsigne os,
    og hele den vide jord frygte ham.

    2. læsning Åb 21,10-14. 22-23

    En engl førte mig i Ånden op på et stort, højt bjerg og viste mig den hellige by, Jerusalem, der kom ned fra himlen, fra Gud, med Guds herlighed. Dens stråleglans er som den dyreste ædelsten, som krystalklar jaspis. Den har en stor og høj mur med tolv porte, og over portene tolv engle og indskrevne navne, det er Israels tolv stammers navne: mod øst tre porte, mod nord tre porte, mod syd tre porte og mod vest tre porte. Og byens mur har tolv grundsten, og på dem står de tolv navne på Lammets tolv apostle.

    Men et tempel så jeg ikke i den, for Herren, Gud den Almægtige, er dens tempel, og Lammet. Og byen har ikke brug for sol eller måne til at skinne i den, for Guds herlighed oplyser den, og Lammet er dens lys.

    Halleluja!

    Den, der elsker mig,
    vil holde fast ved mit ord,
    siger Herren;
    og min fader vil elske ham,
    og vi skal komme til ham.

    Akklamation til Evangeliet Joh 14,23

    Halleluja!
    Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord,
    siger Herren;
    og min fader vil elske ham, og vi skal komme til ham.

    Evangelium Joh 14,23-29

    Før påskehøjtiden sagde Jesustil sine disciple: “Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord, og min fader vil elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham. Den, der ikke elsker mig, holder ikke fast ved mine ord. Og det ord, I hører, er ikke mit, men Faderens, som har sendt mig.

    Sådan har jeg talt til jer, mens jeg endnu var hos jer. Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer. Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver jer ikke, som verden giver. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst! I har hørt, at jeg har sagt til jer: Jeg går bort, og jeg kommer til jer. Hvis I elskede mig, ville I glæde jer over, at jeg går til Faderen, for Faderen er større end jeg. Nu har jeg sagt det til jer, før det sker, for at I skal tro, når det sker.

23242526
  • Torsdag. KRISTI HIMMELFART C

    Hele dagen
    26/05/2022


    Påsketiden
    Søndagstekstrække C


    Torsdag. KRISTI HIMMELFART (h)
    Helgener:


    1. læsning ApG 1,1-11

    I min første bog fortalte jeg dig, Theofilus, om alt det, som Jesus gjorde og lærte fra begyndelsen lige til den dag, han blev taget op til himlen, efter at han ved Helligånden havde givet sine befalinger til de apostle, han havde udvalgt.

    Efter sin lidelse og død trådte Jesus frem for dem med mange beviser på, at han levede, idet han i fyrre dage viste sig for dem og talte om Guds rige. Og da han spiste sammen med dem, pålagde han dem, at de ikke måtte forlade Jerusalem, men skulle vente på det, som Faderen havde lovet – “om det har I hørt mig sige: Johannes døbte med vand, men I skal døbes med Helligånden om ikke mange dage.” Mens de nu var sammen, spurgte de ham: “Herre, er det nu, du vil genoprette Riget for Israel?” Han svarede: “Det er ikke jeres sag at kende tider eller timer, som Faderen har fastsat af egen magt. Men I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer, og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og lige til jordens ende.”

    Da han havde sagt dette, blev han løftet op, mens de så på det, og en sky tog ham bort fra deres øjne. Som de nu stirrede mod himlen, mens han fór bort, se, da stod der to mænd i hvide klæder hos dem.

    De sagde: “Hvorfor står I og ser op mod himlen, galilæere? Den Jesus, som er blevet taget fra jer op til himlen, skal komme igen på samme måde, som I har set ham fare op til himlen.”

    Vekselsang Sl 47,2-3.6-7.8-9

    R. Gud drager op under jubelråb,
    Herren drager op til hornets klang.

    eller:

    Halleluja!

    Alle folkeslag, klap i hænderne,
    bryd ud i jubelråb for Gud!
    For Herren, den Højeste, er frygtindgydende,
    en mægtig konge over hele jorden.

    Gud drager op under jubelråb,
    Herren drager op til hornets klang.
    Syng for Gud, syng!
    Syng for vor konge, syng!

    For Gud er hele jordens konge,
    syng hyldestsang!
    Gud er konge over folkene,
    Gud sidder på sin hellige trone.

    2. læsning Ef 1,17-23 eller Hebr 9,24-28; 10,19-23

    Jeg beder om, at vor Herre Jesu Kristi Gud, herlighedens fader, vil give jer visdoms og åbenbarings ånd til at erkende ham, med jeres hjertes øjne oplyst, så I forstår, til hvilket håb han kaldte jer, hvor rig på herlighed hans arv til de hellige er, og hvor overvældende stor hans magt er hos os, der tror i kraft af hans mægtige styrke. Med den magt virkede han i Kristus, da han oprejste ham fra de døde og satte ham ved sin højre hånd i himlen, højt over al myndighed, magt, kraft, herskermagt og hvert navn, som nævnes kan, ikke blot i denne tidsalder, men også i den kommende. Alt har han lagt under hans fødder, og han har givet ham som hoved over alle ting til kirken; den er hans legeme, fylden af ham, der skaber hele sin fylde af alle.

    Akklamation til Evangeliet Matt 28,19-20

    Halleluja!
    Gå hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, siger Herren;
    Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.

    Evangelium Luk24,46-53

    Jesus sagde til sine disciple: »Således står der skrevet: Kristus skal lide og opstå fra de døde på den tredje dag,  og i hans navn skal der prædikes omvendelse til syndernes forladelse for alle folkeslag. I skal begynde i Jerusalem,  og I skal være vidner om alt dette.  Og se, jeg sender det, min fader har lovet jer; men bliv i byen, indtil I bliver iført kraft fra det høje.«

     Han tog dem med ud af byen, hen i nærheden af Betania, og løftede sine hænder og velsignede dem.  Idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og blev båret op til himlen.  De tilbad ham, og fyldt med glæde vendte de tilbage til Jerusalem,  og de var hele tiden i templet og lovpriste Gud.


    2. læsning

    Kristus gik ikke ind i en helligdom, som er gjort med hænder og kun er en efterligning af den virkelige, men ind i selve himlen for nu at træde frem for Guds ansigt til gavn for os;  han gjorde det heller ikke for at frembære sig selv mange gange, således som ypperstepræsten hvert år går ind i helligdommen med blod, som ikke er hans eget,  for så måtte han have lidt mange gange, siden verden blev grundlagt. Men nu er han trådt frem én gang for alle ved tidernes ende for at udslette synden ved sit offer.  Og ligesom det er menneskenes lod at dø én gang og derefter dømmes,  sådan er Kristus ofret én gang for at bære manges synder og vil anden gang komme til syne, ikke for syndens skyld, men for at frelse dem, som venter på ham.

    Brødre, ved Jesu blod har vi altså frimodighed til at gå ind i helligdommen  ad den nye, levende vej, som han har åbnet for os gennem forhænget, det vil sige ved sit jordiske legeme,  og vi har i ham en stor præst over Guds hus.  Lad os derfor træde frem med oprigtigt hjerte, i en fast tro og bestænket på hjertet, så vi er befriet for ond samvittighed, og med legemet badet i rent vand.  Lad os holde urokkeligt fast ved bekendelsen af vort håb, for han, som gav os løftet, er trofast.

27
  • PINSENOVENE – 1

    Hele dagen
    27/05/2022

    1.dag

    Præst: Kom Helligånd, opfyld dine troendes hjerter.
    Alle: og antænd i dem din kærligheds ild.

    P: Udsend din Ånd, og alt vil blive nyskabt,
    A: og du vil forny jordens skikkelse

    P: Lad os bede. Gud, du har undervist de troendes hjerter
    ved Helligåndens oplysning.
    Giv os i samme Ånd at forstå, hvad der er ret,
    og altid at kunne glæde os ved Hans trøst.
    Ved Kristus, vor Herre.

    Læsning af Visdommens Bog 7,25-30

    Visdommen er et pust af Guds kraft,
    en ren og klar udstrømning af den Almægtiges herlighed,
    derfor kan intet urent bane sig vej til hende.
    Visdommen er en glans af det evige lys,
    et pletfrit spejl, der viser Guds virken,
    et billede af hans godhed.
    Skønt hun kun er én, formår hun alt,
    skønt hun hviler i sig selv, gør hun alting nyt;
    i slægt efter slægt flytter hun ind hos fromme sjæle
    og gør dem rede til at være Guds venner og profeter,
    da Gud kun elsker den, der bor sammen med visdommen.
    For hun er skønnere end solen
    og overgår ethvert stjernebillede;
    sammenlignet med solens lys fremtræder hun som den mest strålende, for solens lys følges af natten,
    men ondskaben kan ikke få magt over visdommen.

    Dette er Guds ord.

    Meditation og bøn, som veksler fra dag til dag. 

    Bøn: Gud Helligånd, i visdommen har du åbenbaret en flig af Faderens herlighed, godhed og skønhed.
    Lær os at åbne os for din visdom, så også vi kan blive Guds venner og profeter. Derom beder vi.

    Hver dag afsluttes med følgende bøn:

    P: Gud, i Pinsens mysterium helliggør du din Kirke i alle folkeslag og nationer. Udgyd Helligåndens gave indtil verdens ende, og virk også i dag blandt dine troende de undere, som ledsagede Evangeliets første forkyndelse. Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, én Gud fra evighed til evighed.
    A: Amen

     

28
29
  • 7. SØNDAG I PÅSKEN C

    Hele dagen
    29/05/2022


    Påsketid
    Søndagstekstrække C


    7. søndag i påsken (III Ps)
    Helgener:
    Valfart til Åsebakken
    Pinsenovene 
    – 3.dag


    1. læsning ApG 7,55-60

    Efter at have talt til ypperstepræsten og rådet stirrede Stefanus fuld af Helligånden mod himlene, og han så Guds herlighed og Jesus stående ved Guds højre side. Og han sagde: “Nu ser jeg himlen åben og Menneskesønnen stå ved Guds højre side.” Da skreg de højt, holdt sig for ørerne og fór alle som én løs på ham. De drev ham uden for byen og begyndte at stene ham. Vidnerne lagde deres kapper ved fødderne af en ung mand, der hed Saulus. Så stenede de Stefanus, mens han bad: “Herre Jesus, tag imod min ånd!” Han faldt på knæ og råbte med høj røst: “Herre, tilregn dem ikke denne synd!” Og da han havde sagt dette, sov han hen..

    Vekselsang Sl 97,1&2b.6&7c. 9

    R. Herren er konge!
    den Højeste over hele jorden.

    eller:

    Halleluja!

    Herren er konge! Jorden skal juble,
    de mange fjerne øer skal glæde sig.
    Retfærdighed og ret er hans trones grundvold.

    Himlen fortæller om hans retfærdighed,
    og alle folkene ser hans herlighed.
    Alle guder skal kaste sig ned for ham.

    For du, Herre, er den Højeste over hele jorden,
    højt ophøjet over alle guder!

    2. læsning Åb 22,12-14. 16-17.20

    Jeg, Johannes, hørte en røst, som sagde til mig: “Ja, jeg kommer snart, og med mig min løn, for at gengælde enhver, som hans gerning er. Jeg er Alfa og Omega, den første og den sidste, begyndelsen og enden. Salige er de, der har vasket deres klæder, så de får ret til livets træ og går gennem portene ind i byen.

    Jeg, Jesus, har sendt min engel for at vidne om dette for jer i menighederne. Jeg er Davids rodskud og ætling, den lysende morgenstjerne.”

    Og Ånden og bruden siger: “Kom!” Og den, der hører, skal sige: “Kom!” Den, der tørster, skal komme, og den, der vil, skal få livets vand for intet. Han, der vidner om dette, siger: »Ja, jeg kommer snart.« Amen, kom, Herre Jesus!

    Akklamation til Evangeliet Joh 4,18

    Halleluja!
    Jeg vil ikke efterlade jer faderløse, siger Herren;
    jeg kommer til jer.

    Evangelium Joh 17,20-26

    Under den ypperstepræstelige bøn bad Jesus således:

    Ikke for dem alene beder jeg, men også for dem, som ved deres ord tror på mig, at de alle må være ét, ligesom du, fader, i mig og jeg i dig, at de også må være i os, for at verden skal tro, at du har udsendt mig. Den herlighed, du har givet mig, har jeg givet dem, for at de skal være ét, ligesom vi er ét, jeg i dem og du i mig, for at de fuldt ud skal blive ét, for at verden skal forstå, at du har udsendt mig og har elsket dem, som du har elsket mig.
    Fader, jeg vil, at hvor jeg er, skal også de, som du har givet mig, være hos mig, for at de skal se min herlighed, som du har givet mig, for du har elsket mig, før verden blev grundlagt. Retfærdige fader, verden har ikke kendt dig, men jeg har kendt dig, og de har erkendt, at du har udsendt mig; og jeg har gjort dit navn kendt for dem og vil gøre det kendt, for at den kærlighed, du har elsket mig med, skal være i dem, og jeg i dem.”

3031