Læsninger

< 2021 >
august
  • 01
    1. august 2021

    18. ALM. SØNDAG B

    Hele dagen
    01/08/2021

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    18. ALM. SØNDAG. (II Ps)
    Helgener:


    1. læsning 2 Mos 16,2-4. 12-15

    I de dage gav hele israelitternes menighed ondt af sig mod Moses og Aron i ørkenen og sagde til dem: “Gid vi var døde for Herrens hånd i Egypten, da vi sad ved kødgryderne og kunne spise os mætte! Nu har I ført os herud i ørkenen for at lade hele denne forsamling dø af sult.” Da sagde Herren til Moses: “Nu vil jeg lade brød regne ned til jer fra himlen. Hver dag skal folket gå ud og samle til det daglige forbrug, for at jeg kan sætte dem på prøve og se, om de følger min lov eller ej. Jeg har hørt, hvordan israelitterne giver ondt af sig. Sig nu til dem: Lige inden mørket falder på, skal I få kød at spise, og i morgen skal I spise jer mætte i brød; så skal I forstå, at jeg er Herren jeres Gud.” Om aftenen kom der et vagteltræk, som dækkede lejren, og om morgenen lå der dug rundt om lejren. Da duggen forsvandt, lå der hen over ørkenen et finkornet lag ligesom rim på jorden. Da israelitterne så det, spurgte de hinanden: “Hvad er det?” For de vidste ikke, hvad det var. Men Moses sagde til dem: “Det er det brød, Herren giver jer at spise.”

    Vekselsang Sl 78,3&4bc.23-24.25&54

    R. Korn fra himlen gav han dem at spise.

    Det, vi har hørt og erfaret,
    det, vore fædre har fortalt os,
    vi fortæller den kommende slægt
    om Herrens glorværdige gerninger og styrke,
    om de undere, han har gjort.

    Han gav befaling til skyerne deroppe,
    han åbnede himlens døre
    og lod det regne over dem med manna,
    korn fra himlen gav han dem at spise.

    Mennesker spiste engles brød,
    han sendte dem føde, så de blev mætte.
    Han førte dem ind i sit hellige land,
    det bjergland, hans højre hånd havde vundet.

    2. læsning  Ef 4,17.20-24

    Brødre og søstre. Det siger jeg da og vidner om i Herren: Lev ikke længere som hedningerne, tomme i deres tanker. Sådan har I ikke lært om Kristus, så sandt som I har hørt om ham og er blevet oplært i ham, sådan som det er sandhed i Jesus, at I skal aflægge det gamle menneske, som hører til jeres hidtidige levned, og som ødelægges af sine forføreriske lyster, og at I skal fornyes i sind og ånd og iføre jer det nye menneske, skabt i Guds billede med sandhedens retfærdighed og fromhed.

    Akklamation til Evangeliet Matt 4,4b

    Halleluja!
    Mennesket skal ikke leve af brød alene,
    men af hvert ord, der udgår af Guds mund.

    Evangelium Joh 6,24-35

    På den tid, da skaren nu så, at Jesus ikke var der og hans disciple heller ikke, gik de om bord i bådene og kom til Kapernaum og ledte efter Jesus. Og da de fandt ham på den anden side af søen, sagde de til ham: “Rabbi, hvornår er du kommet hertil?” Jesus svarede dem: “Sandelig, sandelig siger jeg jer: I leder ikke efter mig, fordi I fik tegn at se, men fordi I fik brød at spise og blev mætte. Arbejd ikke for den mad, som forgår, men for den mad, som består til evigt liv, den som Menneskesønnen vil give jer; for ham har Faderen, Gud selv, sat sit segl på.” Så sagde de til ham: “Hvad skal vi gøre, for at vi kan gøre Guds gerninger?” Jesus svarede dem: “Guds gerning er den, at I tror på ham, han har udsendt.”

    Da sagde de til ham: “Hvilket tegn gør du, så vi kan se det og tro dig? Hvad kan du gøre? Vore fædre spiste manna i ørkenen, som der står skrevet: ‘Brød fra himlen gav han dem at spise.’ ” Jesus sagde så til dem: “Sandelig, sandelig siger jeg jer: Moses gav jer ikke brødet fra himlen, men min fader giver jer brødet fra himlen, det sande brød. For Guds brød er det, der kommer ned fra himlen og giver liv til verden.” De sagde til ham: “Herre, giv os altid det brød!” Jesus sagde til dem: “Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste.”

  • 02
    2. august 2021

    Mandag i 18. alm. uge I

    Hele dagen
    02/08/2021

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Mandag i 18. alm. uge (II Ps)
    Helgener: Eusebius af Vercelli, biskop († 371)
    ————-Peter Julian Eymard, præst († 1868)


    Læsning 4 Mos 11,4b-15

    Israelitterne gav også sig til at græde, og de sagde: »Bare vi kunne få kød at spise! Vi husker de fisk, vi frit kunne spise i Egypten, og agurkerne, vandmelonerne, porrerne, løgene og hvidløgene. Men vi har mistet appetitten, for vi ser ikke andet end manna!« Mannaen lignede korianderfrø og så ud som bedellium. Folket gik omkring og samlede det, malede det på håndkværn eller stødte det i morter, kogte det i gryde og lavede brød af det; så smagte det som kager, bagt i olie. Når der faldt dug over lejren om natten, faldt der samtidig manna.

    Moses hørte folket græde, hver familie fra sin teltåbning, og Herrens vrede flammede voldsomt op. Det tog Moses sig nær, og han sagde til Herren: »Hvorfor handler du ondt mod din tjener? Hvorfor har jeg ikke fundet nåde for dine øjne? Du har jo besværet mig med hele dette folk! Er det mig, der har sat hele dette folk i verden? Er det mig, der har født det, siden du siger til mig, at jeg skal bære det i favnen til det land, du har lovet deres fædre, ligesom en plejefar bærer spædbarnet? Hvor skal jeg få kød fra til hele dette folk? De plager mig med deres gråd og siger: Skaf os kød at spise! Alene kan jeg ikke klare hele dette folk; det er for stor en byrde for mig. Er det sådan, du vil behandle mig, så slå mig hellere ihjel, hvis du vil vise mig velvilje; lad mig slippe for at se min ulykke!«

    Vekselsang Sl 81,12-13.14-15.16-17

    R. Bryd ud i jubel for Gud, vor styrke.

    Mit folk ville ikke adlyde mig,
    Israel ville ikke vide af mig.
    Så overgav jeg dem til hjertets forstokkethed,
    og de fulgte deres egne planer.

    Gid mit folk ville høre mig,
    gid Israel ville vandre ad mine veje!
    Hvor let skulle jeg da kue deres fjender
    og vende min hånd mod deres modstandere.

    De, der hader Herren, skulle krybe for ham,
    én gang for alle skulle deres tid være omme.
    Men dig ville jeg give hvedens fedme,
    jeg ville mætte dig med honning fra klippen.

    Akklamation til Evangeliet Matt 4,4b

    Halleluja!
    Mennesket skal ikke leve af brød alene,
    men af hvert ord, der udgår af Guds mund.

    Evangelium Matt 14,13-21

    Jesus drog bort i en båd til et øde sted for at være alene. Men skarerne opdagede det og fulgte efter ham til fods fra byerne.  Og da han kom i land, så han en stor folkeskare, og han ynkedes over dem og helbredte dem, der var syge.  Da det var blevet aften, kom hans disciple hen til ham og sagde: »Stedet her er øde, og det er allerede sent. Send skarerne bort, så de kan gå hen til landsbyerne og købe sig mad.«  Men Jesus svarede dem: »De behøver ikke at gå. Giv I dem noget at spise!«  De sagde til ham: »Vi har kun fem brød og to fisk her.« Han sagde: »Giv mig dem!«  Og han lod folkeskarerne sætte sig i græsset, tog de fem brød og de to fisk, så op mod himlen og velsignede dem, brød brødene og gav disciplene dem, og de delte dem ud til skarerne. Og alle spiste og blev mætte, og de samlede de stykker sammen, som var tilovers, tolv kurve fulde.  Der var omkring fem tusind mænd, som havde spist, foruden kvinder og børn.

  • 03
    3. august 2021

    Tirsdag i 18. alm. uge I

    Hele dagen
    03/08/2021

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Tirsdag i 18. alm. uge (II Ps)
    Helgener:


    Læsning 4 Mos 12,1-13

    Mirjam og Aron talte mod Moses på grund af hans nubiske kone ­ han havde nemlig giftet sig med en nubisk kvinde ­ og de sagde: »Har Herren kun talt til Moses? Har han ikke også talt til os?« Det hørte Herren. Men manden Moses var mere sagtmodig end noget andet menneske på jorden.

    Straks sagde Herren til Moses og Aron og Mirjam: »Gå alle tre ud til Åbenbaringsteltet!« De gik alle tre derud, og Herren steg ned i en skysøjle og stillede sig i indgangen til teltet. Han kaldte på Aron og Mirjam, og de trådte begge frem. Da sagde Herren:

    »Hør mine ord!
    Er der en profet blandt jer,
    giver jeg mig til kende for ham i et syn,
    taler til ham i en drøm.
    Sådan gør jeg ikke med min tjener Moses,
    han er den betroede i hele mit hus,
    med ham taler jeg ansigt til ansigt,
    ligefremt og ikke i gåder,
    han får Herrens skikkelse at se.
    Hvor vover I da
    at tale mod min tjener Moses?«

    Herrens vrede flammede op imod dem, og han gik bort. Da skyen fjernede sig fra teltet, var Mirjam hvid som sne af spedalskhed; Aron vendte sig mod Mirjam og så, at hun var spedalsk. Da sagde Aron til Moses: »Hør mig, herre! Lad ikke straffen ramme os for den synd, vi var så tåbelige at begå. Lad hende ikke blive som en dødfødt, hvis krop er halvt fortæret, når den kommer ud af moders liv.« Da råbte Moses til Herren: »Ak nej! Gør hende dog rask!«

    Vekselsang Sl 51,3-4.5-6.12-13

    R. Vær os nådig, Herre, for vi har syndet!

    Gud, vær mig nådig i din godhed,
    udslet mine overtrædelser i din store barmhjertighed!
    Vask mig fuldstændig ren for skyld,
    rens mig for synd!
    For jeg kender mine overtrædelser,
    og min synd har jeg altid for øje.
    Mod dig alene har jeg syndet,
    jeg har gjort, hvad der er ondt i dine øjne;
    så er du retfærdig, når du anklager,
    og ren, når du dømmer.

    Skab et rent hjerte i mig, Gud,
    giv mig på ny en fast ånd!
    Kast mig ikke bort fra dig,
    og tag ikke din hellige ånd fra mig!

    Akklamation til Evangeliet Sl 130,5

    Halleluja!

    Jeg håber på Herren, min sjæl håber;
    jeg venter på hans ord.

    Evangelium Matt 14,22-36

    Straks efter nødte Jesus disciplene til at gå om bord i båden og tage i forvejen over til den anden bred, mens han selv sendte skarerne bort.  Da han havde sendt skarerne bort, gik han ene op på bjerget for at bede. Og da det var blevet aften, var han alene dér.  Båden var allerede mange stadier fra land og kæmpede med bølgerne, for vinden var imod.  Men i den fjerde nattevagt kom han til dem, gående på søen.  Da disciplene så ham gå på søen, blev de skrækslagne og sagde: »Det er et spøgelse,« og de skreg af frygt.  Og straks talte Jesus til dem og sagde: »Vær frimodige, det er mig, frygt ikke!«  Men Peter sagde til ham: »Herre, er det dig, så befal mig at komme ud til dig på vandet.«  Han sagde: »Kom!« Peter trådte ud af båden og gik på vandet hen til Jesus.  Men da han så den stærke storm, blev han bange, og han begyndte at synke og råbte: »Herre, frels mig!«  Straks rakte Jesus hånden ud, greb fat i ham og sagde: »Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?«  Da de kom op i båden, lagde vinden sig.  Og mændene i båden kastede sig ned for ham og sagde: »Sandelig, du er Guds søn.«

    Og da de var kommet over søen, nåede de land ved Genesaret.  Folk på stedet genkendte ham og sendte bud til hele omegnen, og de kom til ham med alle de syge,  og de bad ham om bare at måtte røre ved kvasten på hans kappe; og alle, der rørte ved ham, blev frelst.

  • 04
    4. august 2021

    Onsdag i 18. alm. uge I

    Hele dagen
    04/08/2021

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Onsdag i 18. alm. uge (II Ps)
    Helgener: Johannes Maria Vianney, præst († 1859) (m)


    Læsning 4 Mos 13,1-2. 25-14,1. 26-29. 34-35

    Herren talte til Moses og sagde: »Send nogle mænd af sted for at udspejde Kana’an, som jeg vil give israelitterne; I skal sende en mand fra hver fædrenestamme, alle sammen høvdinge.« På Herrens befaling sendte Moses dem af sted fra Parans ørken. De kom til Moses og Aron og hele israelitternes menighed i Kadesh i Parans ørken, og de aflagde beretning til dem og hele menigheden og viste dem landets frugt. De fortalte Moses: »Vi kom ind i det land, du sendte os til. Det flyder virkelig med mælk og honning, og her er noget af dets frugt. Men det folk, der bor i landet, er stærkt, og byerne er befæstede og meget store. Vi så også Anaks efterkommere dér. I Sydlandet bor amalekitterne, og i Bjerglandet hittitterne, jebusitterne og amoritterne, mens kana’anæerne bor ved Havet og langs Jordan.«

    Kaleb tyssede på folket, der havde vendt sig mod Moses. Han sagde: »Lad os dog drage op og erobre landet. Det kan vi sagtens!« Men de mænd, der havde været deroppe sammen med ham, sagde: »Vi kan ikke drage op mod det folk, for de er stærkere end vi.« Og til israelitterne udspredte de rygter om det land, de havde udspejdet: »Det land, vi drog igennem og udspejdede, er et land, der vil fortære sine egne indbyggere. Alle de folk, vi så i landet, var umådeligt store. Ja, vi har set kæmper dér ­ Anak-sønnerne hører til kæmperne ­ så vi var som græshopper i vores egne øjne; det var vi også i deres øjne!«

    Da brød hele menigheden ud i høje råb, og folket græd hele natten. Herren sagde til Moses og Aron: »Hvor længe skal jeg holde denne onde menighed ud, som giver ondt af sig mod mig? Jeg har hørt, hvordan israelitterne giver ondt af sig mod mig. Sig til dem: Så sandt jeg lever, siger Herren: Som jeg selv har hørt jer sige, vil jeg gøre mod jer. Her i ørkenen skal jeres lig komme til at ligge i fuldt tal, alle som er blevet mønstret fra tyve år og opefter, fordi I har givet ondt af jer mod mig. Ingen af jer, undtagen Kaleb, Jefunnes søn, og Josva, Nuns søn, skal komme ind i det land, som jeg svor, jeg ville lade jer bo i. Ligesom I brugte fyrre dage til at udspejde landet, skal I bære jeres straf i fyrre år, et år for hver dag, og I skal erfare, hvad det vil sige at have mig til fjende. Jeg, Herren, har talt! Ja, sådan vil jeg handle mod hele denne onde menighed, der har rottet sig sammen mod mig. Her i ørkenen skal de omkomme, her skal de dø!«

    Vekselsang Sl 106,6-7a.13-14.21-22.23

    R. Husk mig, Herre, i nåde mod dit folk.

    Vi har syndet med vore fædre,
    vi har handlet slet og ugudeligt.
    Vore fædre i Egypten
    gav ikke agt på dine undere;

    Men de glemte hurtigt hans gerninger
    og ville ikke afvente hans råd.
    De var griske og grådige i ørkenen
    og udæskede Gud i ødemarken;

    De glemte Gud, deres frelser,
    som gjorde store gerninger i Egypten,
    undere i Kams land,
    og frygtindgydende gerninger ved Sivhavet.

    Han havde besluttet at udrydde dem,
    hvis ikke Moses, hans udvalgte,
    havde lagt sig imellem
    for at hindre hans vrede i at ødelægge.

    Akklamation til Evangeliet Luk 7,16

    Halleluja!
    En stor profet er fremstået iblandt os,
    og Gud har besøgt sit folk.

    Evangelium Matt 15,21-28

    På den tid drog Jesus til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana’anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte: »Forbarm dig over mig, Herre, Davids søn! Min datter plages slemt af en dæmon.« Men han svarede hende ikke et ord. Og hans disciple kom hen og bad ham: »Send hende væk! Hun råber efter os.« Han svarede: »Jeg er ikke sendt til andre end til de fortabte får af Israels hus.« Men hun kom og kastede sig ned for ham og bad: »Herre, hjælp mig!« Han sagde: »Det er ikke rigtigt at tage børnenes brød og give det til de små hunde.« Men hun svarede: »Jo, Herre, for de små hunde æder da af de smuler, som falder fra deres herres bord.« Da sagde Jesus til hende: »Kvinde, din tro er stor. Det skal ske dig, som du vil.« Og i samme øjeblik blev hendes datter rask.

  • 05
    5. august 2021

    Torsdag i 18. alm. uge I

    Hele dagen
    05/08/2021

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Torsdag i 18. alm. uge (II Ps)
    Helgener: Kirkevielsesfest for kirken Santa Maria Maggiore


    Læsning 4 Mos 20,1-13

    I den første måned kom hele israelitternes menighed til Sins ørken, og folket slog sig ned i Kadesh. Dér døde Mirjam, og dér blev hun begravet.

    Der var ikke vand til menigheden, så de samlede sig om Moses og Aron. Folket rettede anklager mod Moses og sagde: »Var vi bare omkommet ligesom vore brødre for Herrens ansigt. Hvorfor har I ført Herrens forsamling ud i denne ørken, så både vi og vort kvæg skal dø her? Hvorfor har I ført os op fra Egypten og bragt os til dette frygtelige sted, hvor der hverken er korn eller figner eller druer eller granatæbler, og hvor der ikke er vand at drikke?« Moses og Aron forlod forsamlingen og gik hen til indgangen til Åbenbaringsteltet; de kastede sig ned, og Herrens herlighed viste sig for dem. Herren sagde til Moses: »Tag staven, og kald menigheden sammen. Du og din bror Aron skal tale til klippen for øjnene af dem, så vil den give vand. Du skal få vand ud af klippen til dem og give menigheden og dens kvæg at drikke.« Så tog Moses staven, der lå for Herrens ansigt, sådan som Herren havde befalet ham. Moses og Aron kaldte forsamlingen hen foran klippen, og Moses sagde til dem: »Hør nu, I trodsige! Mon vi kan få vand ud til jer af denne klippe?« Så løftede Moses hånden og slog to gange på klippen med sin stav, og der strømmede rigeligt vand ud, så både menigheden og deres kvæg kunne drikke. Men Herren sagde til Moses og Aron: »I troede ikke på mig og agtede ikke min hellighed for øjnene af israelitterne; derfor skal I ikke komme til at føre denne forsamling til det land, jeg har givet dem.«

    Det er Meribas vand, hvor israelitterne kom med anklager mod Herren, og hvor han viste sin hellighed på dem.

    Vekselsang Sl 95,1-2.6-7.8-9

    R. Om I dag ville lytte til Herrens stemme.
    Gør ikke jeres hjerter hårde!

    Kom, lad os juble for Herren,
    bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe.
    Lad os træde frem for ham med takkesang,
    bryde ud i lovsang til ham.

    Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os,
    lad os falde på knæ for Herren, vor skaber,
    for han er vor Gud,
    og vi er hans folk,
    de får, han vogter.
    Om I dog i dag ville lytte til ham!

    Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba,
    som den dag ved Massa i ørkenen,
    da jeres fædre udæskede mig
    og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger.

    Akklamation til Evangeliet Matt 16,18

    Halleluja!
    Du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke,
    og dødsrigets porte skal ikke få magt over den.

    Evangelium Matt 16,13-23

    Da Jesus kom til området ved Cæsarea Filippi, spurgte han sine disciple: »Hvem siger folk, at Menneskesønnen er?« De svarede: »Nogle siger Johannes Døber, andre Elias, og andre igen Jeremias eller en anden af profeterne.« Så spurgte han dem: »Men I, hvem siger I, at jeg er?« Simon Peter svarede: »Du er Kristus, den levende Guds søn.« Og Jesus sagde til ham: »Salig er du, Simon, Jonas’ søn, for det har kød og blod ikke åbenbaret dig, men min fader i himlene. Og jeg siger dig, at du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke, og dødsrigets porte skal ikke få magt over den. Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget, og hvad du binder på jorden, skal være bundet i himlene, og hvad du løser på jorden, skal være løst i himlene.« Da forbød han strengt sine disciple at sige til nogen, at han var Kristus.

    Fra da af begyndte Jesus at lade sine disciple vide, at han skulle gå op til Jerusalem og lide meget ondt af de ældste og ypperstepræsterne og de skriftkloge og slås ihjel og opstå på den tredje dag. Da tog Peter ham til side og begyndte at gå i rette med ham og sagde: »Gud bevare dig, Herre, sådan må det aldrig gå dig!« Men Jesus vendte sig om og sagde til Peter: »Vig bag mig, Satan! Du vil bringe mig til fald. For du vil ikke, hvad Gud vil, men hvad mennesker vil.«