Læsninger

< 2021 >
juli
sønmantironstorfrelør
    1
  • Hele dagen
    01/07/2021

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Torsdag i 13. alm. uge (I Ps)
    Helgener:


    Læsning 1 Mos 22,1-19

    Senere skete det, at Gud satte Abraham på prøve. Han sagde: »Abraham!« og da Abraham svarede ja, sagde han: »Tag Isak, din eneste søn, ham du elsker, og begiv dig til Morija-landet. Dér skal du bringe ham som brændoffer på det bjerg, jeg giver dig besked om.« Tidligt næste morgen sadlede Abraham sit æsel og tog sine to karle og sin søn Isak med. Da han havde kløvet offerbrændet, begav han sig på vej til det sted, Gud havde givet ham besked om.

    To dage efter fik Abraham øje på stedet i det fjerne, og han sagde til karlene: »Bliv her med æslet, mens jeg og drengen går derhen for at tilbede; så kommer vi tilbage til jer.« Abraham tog offerbrændet og lagde det på sin søn Isak. Selv tog han ilden og kniven, og så gik de to sammen. Isak sagde til sin far Abraham: »Far!« Abraham svarede: »Ja, min dreng!« Isak sagde: »Vi har ilden og brændet, men hvor er offerlammet?« Abraham svarede: »Gud vil selv udse sig et offerlam, min dreng.« Og så gik de to sammen.

    Da de kom til det sted, Gud havde givet ham besked om, byggede Abraham et alter og lagde brændet til rette; han bandt sin søn Isak og lagde ham oven på brændet på alteret. Så rakte Abraham hånden ud og tog kniven for at slagte sin søn. Men Herrens engel råbte til ham fra himlen: »Abraham, Abraham!« Han svarede ja, og englen sagde: »Læg ikke hånd på drengen, og gør ham ikke noget! Nu ved jeg, at du frygter Gud og end ikke vil nægte mig din eneste søn.«

    Da Abraham så op, fik han øje på en vædder, som hang fast med hornene i det tætte krat bagved. Abraham gik hen og tog vædderen og bragte den som brændoffer i stedet for sin søn. Abraham gav dette sted navnet: »Herren ser«. I dag kaldes det: »Bjerget, hvor Herren viser sig.«

    Herrens engel råbte igen til Abraham fra himlen: »Jeg sværger ved mig selv, siger Herren: Fordi du har handlet sådan og ikke nægtet mig din eneste søn, vil jeg velsigne dig og gøre dine efterkommere så talrige som himlens stjerner og som sandet ved havets bred. Dine efterkommere skal erobre deres fjenders porte. Alle jordens folk skal velsigne sig i dit afkom, fordi du adlød mig.«

    Så vendte Abraham tilbage til sine karle, og sammen gik de til Be’ersheba, og dér blev Abraham boende.

    Vekselsang Sl 116,1-2.3-4.5-6.8-9

    R. Jeg kan vandre for Herrens ansigt
    i de levendes land.

    Jeg elsker Herren,
    for han har hørt min tryglen,
    han vendte sit øre mod mig,
    da jeg råbte.

    Dødens bånd omgav mig,
    dødsrigets trængsler ramte mig,
    jeg fandt kun nød og elendighed.
    Da påkaldte jeg Herrens navn:
    Ak, Herre, red mit liv!

    Herren er nådig og retfærdig,
    vor Gud er barmhjertig;
    Herren vogter de uerfarne,
    jeg var hjælpeløs, men han frelste mig.

    Du har reddet mit liv fra døden,
    mine øjne fra at græde
    og min fod fra at snuble.
    Jeg kan vandre for Herrens ansigt
    i de levendes land.

    Akklamation til Evangeliet 2 Kor 5,19

    Halleluja!
    Gud forligte verden med sig selv i Kristus
    og betroede os ordet om forligelsen.

    Evangelium Matt 9,1-8

    Jesus gik om bord i en båd og satte over til sin egen by. Og se, der kom nogle til ham med en lam, der lå på en seng. Da Jesus så deres tro, sagde han til den lamme: »Vær frimodig, søn, dine synder tilgives dig.« Men nogle af de skriftkloge sagde ved sig selv: »Han spotter Gud.« Jesus så, hvad de tænkte, og sagde: »Hvorfor tænker I ondt i jeres hjerte? Hvad er det letteste, at sige: Dine synder tilgives dig, eller at sige: Rejs dig og gå? Men for at I kan vide, at Menneskesønnen har myndighed på jorden til at tilgive synder« da siger han til den lamme: »Rejs dig, tag din seng og gå hjem!« Og han rejste sig og gik hjem. Da folkeskarerne så det, blev de grebet af frygt og priste Gud, der havde givet mennesker en sådan myndighed.

2
  • Hele dagen
    02/07/2021

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Fredag i 13. alm. uge (I Ps)
    Helgener:


    Læsning 1 Mos 23,1-4. 19; 24,1-8. 62-67

    Sara levede 127 år. Så døde hun i Kirjat-Arba, det samme som Hebron, i Kana’an, og Abraham gik ind for at holde ligklage og græde over Sara. Derefter forlod han den døde og gik hen til hittitterne og sagde: »Jeg er fremmed og tilflytter hos jer. Overlad mig en gravplads hos jer, så jeg kan bringe den døde ud og begrave hende.« . Derpå begravede Abraham sin kone Sara i hulen på Makpelas mark øst for Mamre, det samme som Hebron, i Kana’an. Marken med hulen, der er på den, overgik som gravplads til Abraham fra hittitterne. Abraham var blevet gammel, højt oppe i årene, og Herren havde velsignet ham på alle måder. Nu sagde Abraham til sin træl, den ældste i hans hus, ham som stod for alt, hvad han ejede: »Læg din hånd under min lænd, så vil jeg tage dig i ed ved Herren, himlens og jordens Gud, på, at du ikke må tage en kone til min søn blandt de kana’anæiske kvinder her, hvor jeg bor. Men du skal rejse til mit land og min slægt og hente en kone til min søn Isak.« Trællen sagde til ham: »Måske vil kvinden ikke følge med til landet her; skal jeg så bringe din søn tilbage til det land, du forlod?« Men Abraham svarede: »Vogt dig for at bringe min søn tilbage dertil! Herren, himlens Gud, som tog mig fra min fars hus og fra mit fædreland, og som talte til mig og tilsvor mig, at han ville give dette land til mine efterkommere, han vil sende sin engel foran dig, så du kan hente en kone til min søn derfra. Hvis kvinden ikke vil følge med, er du løst fra din ed til mig. Men du må ikke bringe min søn tilbage dertil!« Isak var kommet fra Be’er-Lahaj-Ro’i; han boede i Sydlandet. Isak gik tur ud i marken ved aftenstid, og da han så op, fik han øje på nogle kameler, der kom mod ham. Da Rebekka fik øje på Isak, lod hun sig glide ned fra kamelen og spurgte trællen: »Hvem er den mand, som kommer os i møde dér på marken?« Trællen svarede: »Det er min herre,« og så dækkede hun sit ansigt med et slør. Trællen fortalte Isak alt, hvad han havde gjort, og Isak førte Rebekka ind i sin mor Saras telt og tog hende til kone. Isak elskede hende og kom over sin mors død.

    Vekselsang Sl 106,1-2.3-4a.4b-5

    R. Tak Herren, for han er god.

    Tak Herren, for han er god,
    hans trofasthed varer til evig tid.
    Hvem kan fortælle om Herrens vældige gerninger?
    Hvem kan forkynde hele hans pris?

    Lykkelig den, der våger over ret
    og altid øver retfærdighed.
    Husk mig, Herre, i nåde mod dit folk,

    tag dig af mig med din frelse,
    så jeg får dine udvalgtes lykke at se,
    får del i dit folks glæde
    og fryder mig med dit ejendomsfolk.

    Akklamation til Evangeliet Matt 11,28

    Halleluja!
    Kom til mig, alle I,
    som slider jer trætte og bærer tunge byrder,
    og jeg vil give jer hvile – siger Herren.

    Evangelium Matt 9,9-13

    Da Jesus forlod Kapernaum og gik videre, så han en mand, som hed Matthæus, sidde ved toldboden, og han sagde til ham: »Følg mig!« Og han rejste sig og fulgte ham.

    Mens Jesus sad til bords i huset, kom der mange toldere og syndere og sad til bords med ham og hans disciple. Da farisæerne så det, spurgte de hans disciple: »Hvorfor spiser jeres mester sammen med toldere og syndere?« Men da Jesus hørte det, sagde han: »De raske har ikke brug for læge, det har de syge. Gå hen og lær, hvad det vil sige: Barmhjertighed ønsker jeg, ikke slagtoffer. Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere.«

3
  • Hele dagen
    03/07/2021

    Det almindelige kirkeår


    THOMAS, apostel (f)
    Helgener:
    Bededag for præste- og ordenskald


    Læsning Ef 2,19-22

    Brødre og søstre! Så er I da ikke længere fremmede og udlændinge. I er de helliges medborgere og hører til Guds husstand. I er bygget på apostlenes og profeternes grundvold med Kristus Jesus selv som hovedhjørnesten. I ham holdes hele bygningen sammen og vokser til et helligt tempel i Herren. I ham bliver også I sammen med os bygget op til en bolig for Gud i Ånden.

    Vekselsang Sl 117,1.2

    R. Gå ud i alverden
    og forkynd evangeliet!

    Lovpris Herren, alle folkeslag!
    Lovsyng ham, alle folk!

    For hans godhed mod os er stor,
    Herrens troskab varer til evig tid.

    Akklamation til Evangeliet Joh 20,29

    Halleluja!
    Thomas! Du tror, fordi du har set mig.
    Salige er de, som ikke har set og dog tror.

    Evangelium Joh 20,24-29

    Thomas, også kaldet Didymos, en af de tolv, havde ikke været sammen med dem, da Jesus kom. De andre disciple sagde til ham: »Vi har set Herren.« Men Thomas sagde til dem: »Hvis jeg ikke ser naglemærkerne i hans hænder og stikker min finger i naglemærkerne og stikker min hånd i hans side, tror jeg det ikke.«

    Otte dage efter var hans disciple atter samlet, og Thomas var sammen med dem. Da kom Jesus, mens dørene var lukkede, og stod midt iblandt dem og sagde: »Fred være med jer!« Derpå sagde han til Thomas: »Ræk din finger frem, her er mine hænder, og ræk din hånd frem og stik den i min side, og vær ikke vantro, men troende.« Thomas svarede: »Min Herre og min Gud!« Jesus sagde til ham: »Du tror, fordi du har set mig. Salige er de, som ikke har set og dog tror.«

4
  • Hele dagen
    04/07/2021

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    14. ALM. SØNDAG. (II Ps)
    Helgener:


    1. læsning Ez 2,2-5

    I de dage kom Ånden ind i mig og rejste mig op, da han talte til mig, så jeg kunne høre ham tale til mig. Han sagde til mig: “Menneske, jeg sender dig til israelitterne, til de oprørske folk, som lige til denne dag gør oprør imod mig; de og deres fædre har brudt med mig, og de er stivsindede og hårdhjertede. Jeg sender dig til dem, og du skal sige: ‘Dette siger Gud Herren’, hvad enten de vil høre eller ej, for de er et genstridigt folk. Så skal de forstå, at der er kommet en profet blandt dem.

    Vekselsang Sl 123,1-2a.2bcd.3-4

    R. Vore øjne er rettet mod Herren vor Gud,
    til han er os nådig.

    Jeg løfter mine øjne til dig,
    du som bor i himlen.
    Som trælles øjne
    er rettet mod deres herres hånd.

    Som trælkvindens øjne
    er rettet mod hendes frues hånd,
    sådan er vore øjne rettet mod Herren vor Gud,
    til han er os nådig.

    Vær os nådig, Herre, vær os nådig!
    Vi er mættede med foragt,
    vi er overmætte
    af de sorgløses spot,
    de overmodiges foragt.

    2. læsning 2 Kor 12,7-10

    Brødre og søstre! For at jeg ikke skulle blive hovmodig af de overmåde store åbenbaringer, blev der givet mig en torn i kødet, en engel fra Satan, som skulle slå mig, for at jeg ikke skulle blive hovmodig. Tre gange bad jeg Herren om, at den måtte blive taget fra mig, men han svarede: “Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed.” Jeg vil altså helst være stolt af min magtesløshed, for at Kristi magt kan være over mig. Derfor er jeg godt tilfreds under magtesløshed, under mishandlinger, under trængsler, under forfølgelser og vanskeligheder for Kristi skyld. For når jeg er magtesløs, så er jeg stærk.

    Akklamation til Evangeliet Jfr. Luk 4,18

    Halleluja!
    Herrens ånd er over mig.
    Han har salvet mig for at bringe godt budskab.

    Evangelium Mark 6,1-6

    På den tid kom Jesus til sin hjemby, og hans disciple fulgte med ham. Og da det blev sabbat, begyndte han at undervise i synagogen; og de mange tilhørere blev slået af forundring og spurgte: “Hvor har han alt det fra? Hvad er det for en visdom, der er givet ham? Og hvad er det for mægtige gerninger, der sker ved hans hænder? Er det ikke tømreren, Marias søn og bror til Jakob og Joses og Judas og Simon? Bor hans søstre ikke her hos os?” Og de blev forarget på ham. Men Jesus sagde til dem: “En profet er ikke miskendt undtagen i sin hjemby og blandt sine slægtninge og i sit hus.” Og han kunne ikke gøre nogen mægtig gerning dér, bortset fra at han lagde hænderne på nogle få syge og helbredte dem. Og han undrede sig over deres vantro. Så gik han omkring i de omliggende landsbyer og underviste.

5
  • Hele dagen
    05/07/2021

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Mandag i 14. alm. uge (II Ps)
    Helgener: Antonius Maria Zacharia, præst († 1539)


    Læsning 1 Mos 28,10-22

    Jakob forlod Be’ersheba og begav sig til Karan. Undervejs kom han til et sted, hvor han overnattede, fordi solen var gået ned. Han tog en af stenene og stillede den som hovedgærde, og så lagde han sig til at sove på stedet dér. I drømme så han en stige, der stod på jorden; den nåede helt op til himlen, og Guds engle gik op og gik ned ad stigen. Med ét stod Herren foran ham og sagde: »Jeg er Herren, din fader Abrahams Gud og Isaks Gud. Den jord, du ligger på, vil jeg give dig og dine efterkommere. Dine efterkommere skal blive som jordens støv, og du skal brede dig mod vest og øst, mod nord og syd. I dig og i dit afkom skal alle jordens slægter velsignes. Jeg vil være med dig og bevare dig overalt, hvor du går. Og jeg vil føre dig tilbage til dette land; jeg vil ikke svigte dig, men gøre, hvad jeg har lovet dig.«

    Da Jakob vågnede, sagde han: »Herren er i sandhed på dette sted, og jeg vidste det ikke!« Og han blev grebet af frygt og sagde: »Hvor er dette sted frygtindgydende! Det er jo selve Guds hus, det er himlens port!« Om morgenen tog Jakob den sten, han havde stillet som hovedgærde, rejste den som stenstøtte og hældte olie over den. Han gav stedet navnet Betel. Tidligere hed byen Luz. Så aflagde Jakob et løfte: »Hvis Gud er med mig og bevarer mig på denne rejse og giver mig føde og klæder, og hvis jeg vender tilbage til min fars hus i god behold, så skal Herren være min Gud; stenen her, som jeg har rejst som stenstøtte, skal være Guds hus, og alt, hvad du giver mig, vil jeg give dig tiende af.«

    Vekselsang Sl 91,1-2.3-4.14-15ab

    R. Min Gud, jeg stoler på dig.

    Den, der sidder i den Højestes skjul,
    har sin bolig i den Almægtiges skygge;
    han kan sige om Herren:
    »Min tilflugt og min borg,
    min Gud, som jeg stoler på.«

    Han redder dig
    fra fuglefængerens fælde,
    fra den hærgende pest.
    Han dækker dig med sine fjer,
    du kan søge ly under hans vinger;
    hans trofasthed er skjold og værn.

    Når han holder sig til mig, vil jeg redde ham.
    Jeg beskytter ham, for han kender mit navn.
    Når han råber til mig, vil jeg svare ham.
    Jeg er med ham i trængslen.

    Akklamation til Evangeliet 2Tim 1,10b

    Halleluja!
    Vor frelser Kristus Jesus tilintetgjorde døden
    og bragte liv for lyset ved evangeliet.

    Evangelium Matt 9,18-26

    Mens Jesus talte til folkeskaren, kom der en synagogeforstander og kastede sig ned for ham og sagde: »Min datter er lige død. Men kom og læg din hånd på hende, så vil hun leve.« Jesus rejste sig og fulgte med ham sammen med sine disciple.

    Men se, en kvinde, der i tolv år havde lidt af blødninger, nærmede sig Jesus bagfra og rørte ved kvasten på hans kappe. For hun sagde ved sig selv: »Bare jeg rører ved hans kappe, bliver jeg frelst.« Jesus vendte sig om, så hende og sagde: »Vær frimodig, datter, din tro har frelst dig.« Og fra det øjeblik var kvinden frelst.

    Da Jesus kom til synagogeforstanderens hus og så fløjtespillerne og skaren, der larmede, sagde han: »Gå væk! Pigen er ikke død, hun sover.« De lo ad ham; men da skaren var jaget bort, gik han ind og tog hendes hånd, og pigen rejste sig op. Og rygtet derom kom ud over hele den del af landet.

6
  • Hele dagen
    06/07/2021

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Tirsdag i 14. alm. uge (II Ps)
    Helgener: Maria Goretti, jomfru og martyr († 1902)


    Læsning 1 Mos 32,22-32

    Så gik gaven i forvejen, mens han selv blev i lejren om natten.

    Samme nat stod han op og tog sine to koner, sine to trælkvinder og sine elleve børn og gik over Jabboks vadested; han satte dem over floden, og alt, hvad han ejede, bragte han også over. Jakob var nu alene tilbage. En mand gav sig i kamp med ham, lige til det blev lyst. Da han indså, at han ikke kunne besejre ham, gav han ham under kampen et slag på hofteskålen, så Jakobs hofteskål gik af led. »Slip mig!« sagde han, »det er ved at blive lyst.« Men Jakob svarede: »Jeg slipper dig ikke, før du velsigner mig.« Manden spurgte ham: »Hvad er dit navn?« Han svarede: »Jakob.« Så sagde han: »Du skal ikke længere hedde Jakob, men Israel, for du har kæmpet med Gud og mennesker, og du har sejret«. Jakob sagde: »Sig mig dit navn!« Han spurgte: »Hvorfor spørger du om mit navn?« Så velsignede han ham dér.

    Jakob kaldte stedet Penuel, »for jeg har set Gud ansigt til ansigt og har reddet livet«. Netop da han gik forbi Penuel, stod solen op; og han haltede på grund af hoften.

    Vekselsang Sl 17,1.2-3.6-7.8&15

    R. I retfærdighed skal jeg skue dit ansigt, Herre.

    Herre, hør en retfærdig sag!
    Lyt til min klage,
    hør på min bøn
    fra mine læber uden svig!
    Fra dig skal min ret komme,
    dine øjne iagttager retskaffenhed.

    Prøv mit hjerte, se nøje efter om natten,
    ransag mig, du finder intet skændigt hos mig!
    Min mund forløber sig ikke.

    Jeg råber til dig, for du vil svare mig, Gud,
    vend dit øre mod mig, hør mine ord,
    vis din underfulde troskab!
    Med din højre hånd frelser du dem,
    der søger tilflugt for deres modstandere.

    Vogt mig som din øjesten,
    skjul mig i dine vingers skygge
    I retfærdighed skal jeg skue dit ansigt,
    mættes ved synet af dig, når jeg vågner.

    Akklamation til Evangeliet Joh 10,14

    Halleluja!
    Jeg er den gode hyrde – siger Herren.
    Jeg kender mine får, og mine får kender mig.

    Evangelium Matt 9,32-38

    På den tid kom der nogle til Jesus med en besat, der var stum. Jesus drev dæmonen ud, og den stumme kunne tale. Folkeskarerne undrede sig og sagde: »Aldrig før er noget lignende set i Israel.« Men farisæerne sagde: »Det er ved dæmonernes fyrste, han uddriver dæmoner.«

    Jesus gik omkring i alle byerne og landsbyerne, underviste i deres synagoger, prædikede evangeliet om Riget og helbredte al sygdom og lidelse. Da han så folkeskarerne, ynkedes han over dem, for de var vanrøgtede og forkomne som får uden hyrde. Da sagde han til sine disciple: »Høsten er stor, men arbejderne få. Bed derfor høstens herre om at sende arbejdere ud til sin høst.«

7
  • Hele dagen
    07/07/2021

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Onsdag i 14. alm. uge (II Ps)
    Helgener:


    Læsning 1 Mos 41,55-57; 42,5-7. 17-24a

    Hele Egypten sultede, og folket råbte til Farao om brød; men Farao sagde til alle egypterne: »Gå til Josef, og gør, hvad han siger til jer!« Hungersnøden lå over hele landet, og Josef åbnede for alle lagrene og solgte korn til egypterne. Hungersnøden blev hård i Egypten. Fra hele jorden kom folk til Egypten for at købe korn hos Josef, for hungersnøden var hård på hele jorden. Israels sønner kom sammen med mange andre for at købe korn, for der var hungersnød i Kana’an. Josef var landets hersker, og det var ham, der solgte korn til hele landets befolkning. Nu kom Josefs brødre og kastede sig til jorden for ham. Da Josef så sine brødre, genkendte han dem, men han lod, som om han ikke kendte dem, og talte hårdt til dem: »Hvor kommer I fra?« spurgte han, og de svarede: »Vi kommer fra Kana’an for at købe korn.«

    Og han holdt dem i forvaring i tre dage. Den tredje dag sagde Josef til dem: »Dette skal I gøre, hvis I vil beholde livet. Jeg frygter Gud! Lad mig se, om I er ærlige. En af jer brødre skal sidde indespærret, hvor I sad i forvaring; I andre skal tage af sted og bringe korn hjem til jeres sultende familier. Kommer I så til mig med jeres yngste bror, står jeres ord til troende, og I skal ikke dø.« Og sådan blev det. De sagde til hinanden: »Vi bliver straffet på grund af vores bror. Vi så, hvor ulykkelig han var, da han bad os om nåde, men vi ville ikke høre på ham. Derfor er denne ulykke kommet over os.« Og Ruben sagde til dem: »Sagde jeg ikke til jer, at I ikke måtte begå den synd mod drengen, men I ville ikke høre. Nu bliver der krævet hævn for hans blod.« Men de vidste ikke, at Josef forstod, hvad de sagde, for der blev brugt tolk. Han vendte sig bort fra dem og græd, men kom så tilbage til dem og talte med dem.

    Vekselsang Sl 33,2-3.10-11.18-19

    R. Lad din godhed komme over os, Herre,
    for vi venter på dig.

    Pris Herren med citer,
    spil for ham på tistrenget harpe.
    Syng en ny sang for ham,
    spil dejligt til jubelråb.

    Herren gør folkenes råd til intet,
    han hindrer folkeslagenes planer.
    Herrens råd står fast til evig tid,
    hans planer varer i slægt efter slægt.

    Men Herrens øjne hviler på dem, der frygter ham,
    og som venter på hans godhed,
    så han redder dem fra døden
    og holder dem i live under hungersnød.

    Akklamation til Evangeliet Mark 1,15

    Halleluja!
    Guds rige er kommet nær;
    omvend jer og tro på evangeliet!

    Evangelium Matt 10,1-7

    Jesus kaldte sine tolv disciple til sig og gav dem magt over urene ånder, så de kunne uddrive dem og helbrede al sygdom og lidelse. Navnene på de tolv apostle er: Først Simon kaldet Peter, så hans bror Andreas, og Jakob, Zebedæus’ søn, og hans bror Johannes, Filip og Bartholomæus, Thomas og tolderen Matthæus, Jakob, Alfæus’ søn, og Thaddæus, Simon Kananæer og Judas Iskariot, han som forrådte ham.

    Disse tolv sendte Jesus ud og befalede dem: »Følg ikke vejen til hedningerne, og gå ikke ind i samaritanernes byer; men gå derimod til de fortabte får af Israels hus. Gå ud og prædik: Himmeriget er kommet nær! «

8
  • Hele dagen
    08/07/2021

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Torsdag i 14. alm. uge (II Ps)
    Helgener: Augustin Zhao Rong, præst († 1815), og lidelsesfæller, martyrer († 1648-1939)


    Læsning 1 Mos 44,18-21. 23b-29;45,1-5

    Så trådte Juda hen til ham og sagde: »Undskyld, herre! Lad din tjener tale til dig, herre, uden at din vrede flammer op imod mig; du er jo Faraos lige. Du spurgte os, herre: Har I en far eller en bror? Vi svarede dig, herre: Vi har en gammel far, og vi har en lillebror, som han har fået i sin alderdom. Hans bror er død; han er den eneste, der er tilbage efter hans mor, og hans far elsker ham. Så sagde du til os, herre: Bring ham herned, så jeg kan få ham at se.

    Men du, herre, sagde til os: Hvis jeres yngste bror ikke kommer herned sammen med jer, skal I ikke vise jer for mig igen. Da vi var kommet hjem til din tjener, min far, fortalte vi ham, hvad du havde sagt, herre. Vores far sagde: Tag af sted igen, og køb lidt korn til os. Men vi svarede: Det kan vi ikke. Hvis vores yngste bror er med os, vil vi tage derned, for vi kan kun vise os for manden, hvis vores yngste bror er med os. Så sagde din tjener, min far, til os: I ved, at min kone fødte mig to drenge. Den ene forsvandt for mig, og jeg tænkte: Han er blevet sønderrevet. Jeg har ikke set ham siden. Hvis I også tager ham her fra mig, og der tilstøder ham en ulykke, så bringer I mig gamle mand ned i dødsriget med smerte. Kommer jeg nu hjem til din tjener, min far, uden drengen, som han er så tæt knyttet til.

    Nu kunne Josef ikke længere beherske sig. Han råbte til de folk, der stod omkring ham, at de alle skulle gå ud. Der var ingen andre end brødrene til stede, da Josef gav sig til kende for dem. Han græd højt; det hørte egypterne, og det rygtedes i Faraos palads. Josef sagde til sine brødre: »Jeg er Josef! Lever min far endnu?« Men hans brødre var ude af stand til at svare ham, så forfærdede blev de. Josef sagde til sine brødre: »Kom herhen!« Og da de kom hen til ham, sagde han: »Jeg er jeres bror Josef, som I solgte til Egypten. Vær nu ikke bedrøvede og skamfulde over, at I solgte mig hertil. Gud har sendt mig i forvejen til livets opretholdelse.

    Vekselsang Sl 105,16-17.18-19.20-21

    R. Husk de undere, Herren gjorde.

    eller

    Halleluja!

    Da han udråbte hungersnød over landet
    og knækkede brødets støttestav,
    sendte han en i forvejen for dem:
    Josef blev solgt som træl.

    De mishandlede hans fødder med lænker,
    hans hals blev lagt i jern,
    indtil hans ord gik i opfyldelse,
    et ord fra Herren stadfæstede det.

    Kongen sendte bud og satte ham i frihed,
    folkenes hersker løslod ham.
    Han gjorde ham til herre over sit hus,
    til hersker over al sin ejendom.

    Akklamation til Evangeliet Mark 1,15

    Halleluja!
    Guds rige er kommet nær;
    omvend jer og tro på evangeliet!

    Evangelium Matt 10,7-15

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Gå ud og prædik: Himmeriget er kommet nær! Helbred syge, opvæk døde, gør spedalske rene, driv dæmoner ud. I har fået det for intet, giv det for intet. Skaf jer ikke guld eller sølv eller kobber i jeres bælter, heller ikke en taske til rejsen eller to kjortler eller sko eller stav. For en arbejder er sin føde værd. Når I kommer ind i en by eller landsby, så spørg efter, hvem i den der er det værd, og dér skal I blive boende, til I rejser. Når I kommer ind i et hus, så ønsk fred over det. Er huset det værd, skal jeres fred komme over det, men er huset det ikke værd, skal jeres fred vende tilbage til jer selv. Men vil nogen ikke tage imod jer eller høre jeres budskab, så forlad det hus eller den by og ryst støvet af jeres fødder. Sandelig siger jeg jer: Det skal gå Sodomas og Gomorras land tåleligere på dommens dag end den by.«

9
  • Hele dagen
    09/07/2021

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Fredag i 14. alm. uge (II Ps)
    Helgener: Villehad, martyr († 1572) (m)


    Læsning 1 Mos 46,1-7. 28-30

    Så brød Israel op med alt, hvad han ejede. Han kom til Be’ersheba, hvor han bragte slagtofre til sin far Isaks Gud. Gud sagde til Israel i et nattesyn: »Jakob, Jakob!« Da han svarede ja, sagde Gud: »Jeg er Gud, din fars Gud. Du skal ikke være bange for at drage ned til Egypten, for dér vil jeg gøre dig til et stort folk. Jeg vil selv drage med dig ned til Egypten, og jeg vil selv bringe dig tilbage, og Josef skal lukke dine øjne.«

    Så forlod Jakob Be’ersheba. Israels sønner hjalp deres far og deres kvinder og børn op i de vogne, Farao havde sendt for at hente ham. De tog deres kvæg med sig og al den rigdom, de havde samlet sig i Kana’an, og så kom Jakob og hele hans slægt med ham til Egypten. Han bragte sine sønner og sønnesønner, sine døtre og sønnedøtre, ja hele sin slægt med sig til Egypten.

    Jakob sendte Juda i forvejen til Josef for at få vist vej til Goshen, og så kom de til landet Goshen. Josef lod spænde for sin vogn og kørte op for at møde sin far Israel i Goshen. Da han så ham, faldt han ham om halsen og græd længe ved hans hals. Så sagde Israel til Josef: »Nu kan jeg dø! Nu har jeg set, at du stadig er i live.«

    Vekselsang Sl 37,3-4.18-19.27-28.39-40

    R. Retfærdiges frelse kommer fra Herren.

    Stol på Herren, og gør det gode,
    så kan du bo trygt i landet.
    Find din glæde i Herren,
    så giver han dig, hvad dit hjerte ønsker.

    Herren kender de retsindiges levedage,
    deres ejendom består til evig tid.
    De gøres ikke til skamme, når ulykken kommer,
    selv når der er hungersnød, bliver de mætte.

    Hold dig fra det onde, og gør det gode,
    så bliver du altid boende,
    for Herren elsker ret,
    og han svigter ikke sine trofaste.

    Retfærdiges frelse kommer fra Herren,
    han er deres værn, når nøden kommer.
    Så hjælper Herren dem og udfrier dem,
    han udfrier dem fra de uretfærdige og frelser dem,
    for de søger tilflugt hos ham.

    Akklamation til Evangeliet Joh 16,13a; 14,26b

    Halleluja!
    Når sandhedens ånd kommer, skal han vejlede jer i hele sandheden
    og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer.

    Evangelium Matt 10,16-23

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Se, jeg sender jer ud som får blandt ulve. Vær derfor snilde som slanger og enfoldige som duer. Tag jer i agt for mennesker! De skal udlevere jer til domstolene og piske jer i deres synagoger, og I vil blive stillet for statholdere og konger på grund af mig, som et vidnesbyrd for dem og for hedningerne. Men når de udleverer jer, så vær ikke bekymrede for, hvordan I skal tale, eller hvad I skal sige; for det skal blive givet jer i samme stund, hvad I skal sige. For det er ikke jer, der taler, men det er jeres faders ånd, som taler gennem jer.

    En bror skal udlevere sin bror til døden, og en far sit barn, og børn skal rejse sig imod deres forældre og få dem dømt til døden. Og I skal hades af alle på grund af mit navn. Men den, der holder ud til enden, skal frelses.

    Når de forfølger jer i én by, så flygt til den næste. Sandelig siger jeg jer: I når ikke til ende med Israels byer, før Menneskesønnen kommer.«

10
  • Hele dagen
    10/07/2021

    Tirsdag. KNUD KONGE, martyr, kongeriget Danmarks værnehelgen († 1086) (f)
    Helgener: Knud, konge
    På Førøerne og i Grønland: Lørdag i 14. alm. uge (II Ps)
    Helgener: Knud, konge, martyr († 1086) (m)


    Læsning 2 Krøn 24,18-22
    eller  2 Kor 9,6-15

    Efter Jojadas død kom Judas stormænd til kongen og kastede sig ned for ham. Kongen hørte på dem, og de forlod Herrens, deres fædres Guds, hus og gav sig til at dyrke Ashera-pælene og gudebillederne. Da blev Juda og Jerusalem ramt af vrede, fordi de havde gjort sig skyldige i dette. Herren sendte profeter til dem for at få dem til at vende om til Herren; profeterne formanede dem, men de ville ikke høre.

    Så iklædte Guds ånd sig Zakarias, præsten Jojadas søn, og han trådte frem foran folket og sagde til dem: »Dette siger Gud: Hvorfor overtræder I Herrens befalinger, så I ikke har lykken med jer? Fordi I har svigtet Herren, har han også svigtet jer.« Men de dannede en sammensværgelse mod ham, og på kongens befaling stenede de ham i forgården til Herrens tempel. Kong Joash huskede ikke på den troskab, faderen Jojada havde vist ham, men dræbte hans søn; idet Zakarias døde, råbte han: »Måtte Herren se det og kræve dig til regnskab!«

    Vekselsang Sl 31,3cd-4. 6&8ab. 16bc-17

    R. I dine hænder befaler jeg min ånd.

    Vær min tilflugts klippe,
    den borg, hvor jeg finder redning.
    For du er min klippe og min borg,
    led mig og før mig for dit navns skyld!

    I dine hænder betror jeg min ånd,
    du udfrier mig, Herre, du trofaste Gud.
    Jeg vil juble og glæde mig over din trofasthed;
    du så min nød.

    Red mig fra mine fjender og forfølgere!
    Lad dit ansigt lyse over din tjener,
    frels mig i din trofasthed!

    Akklamation til Evangeliet Matt 5,10

    Halleluja!
    Salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed,
    for Himmeriget er deres.

    Evangelium Matt 10,34-39

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Tro ikke, at jeg er kommet for at bringe fred på jorden. Jeg er ikke kommet for at bringe fred, men sværd. Jeg er kommet for at sætte splid mellem en mand og hans far, en datter og hendes mor, en svigerdatter og hendes svigermor, og en mand får sine husfolk til fjender. Den, der elsker far eller mor mere end mig, er mig ikke værd, og den, der elsker søn eller datter mere end mig, er mig ikke værd. Og den, der ikke tager sit kors op og følger mig, er mig ikke værd. Den, der har reddet sit liv, skal miste det, og den, der har mistet sit liv på grund af mig, skal redde det.«

     

     

     

     

    Læsning 2 Kor 9,6-15

    Brødre og søstre! Husk, at den, der sår sparsomt, skal også høste sparsomt, og den, der sår rigeligt, skal også høste rigeligt. Men enhver skal give, som han har hjerte til ikke vrangvilligt eller under pres, for Gud elsker en glad giver. Gud magter at give jer al nåde i rigt mål, så I altid i alle måder har nok af alt og endda overflod til at gøre godt som der står skrevet:

    Han strøede ud, han gav til de fattige,
    hans retfærdighed består til evig tid.

    Og han, der forsyner sædemanden med udsæd og med brød til at spise, skal også forsyne jer rigeligt med udsæd, forøge det med mange fold og lade jeres retfærdighed bære rige frugter, så I får rigeligt af alt til al gavmildhed, og det en gavmildhed, som fører til taksigelse til Gud gennem os. Den hjælp, som ligger i denne tjeneste, udfylder nemlig ikke kun de helliges mangler; den er også en rigdom ved at fremkalde manges taksigelse til Gud. At I med den hjælp står jeres prøve, vil få dem til at prise Gud for, at I er lydige mod bekendelsen til evangeliet om Kristus, og prise ham for jeres oprigtige fællesskab med dem og med alle, og de vil bede for jer og længes efter jer på grund af Guds overvældende nåde mod jer. Gud ske tak for hans uudsigelige gave!

  • Hele dagen
    10/07/2021

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Lørdag i 14. alm. uge (II Ps)
    Helgener:


    Læsning 1 Mos 49,29-32; 50,15-24

    Derpå gav han dem denne befaling: »Når jeg nu går til min slægt, så begrav mig hos mine fædre i hulen på hittitten Efrons mark, i hulen på Makpelas mark øst for Mamre i Kana’an, den mark Abraham købte af hittitten Efron til gravplads. Dér ligger Abraham og hans kone Sara begravet, dér ligger Isak og hans kone Rebekka begravet, og dér har jeg selv begravet Lea. Marken og hulen på den er købt af hittitterne.«

    Da Josefs brødre så, at deres far var død, sagde de: »Hvad nu, hvis Josef vil stræbe os efter livet og gengælde os alt det onde, vi har gjort mod ham?« De sendte så den besked til Josef: »Din far befalede os før sin død at sige sådan til dig: ›Tilgiv dog dine brødre deres overtrædelse og synd; de handlede ondt mod dig.‹ Så tilgiv nu den synd, din fars Guds tjenere har begået.« Josef græd over deres ord til ham.

    Hans brødre gik til ham, faldt ned for ham og sagde: »Vi vil være dine trælle.« Men Josef svarede dem: »Frygt ikke! Er jeg i Guds sted? I udtænkte ondt mod mig, men Gud vendte det til det gode. Han ville gøre det, der nu er sket: holde mange mennesker i live. Frygt derfor ikke! Jeg vil sørge for jer og jeres familier.« Og han trøstede dem og talte kærligt til dem.

    Josef og hans fars hus blev boende i Egypten. Josef levede i 110 år. Josef oplevede at se Efraims børnebørn. Også Manasses søn Makirs børn blev født på Josefs knæ.

    Josef sagde til sine brødre: »Jeg skal snart dø. Men Gud vil tage sig af jer og føre jer op fra dette land til det land, han lovede Abraham, Isak og Jakob.«

    Vekselsang Sl 105,1-2.3-4.6-7

    R. I, der søger Gud, skal få nyt mod.

    Tak Herren, påkald hans navn!
    Kundgør hans gerninger for folkene!
    Syng for ham, lovsyng ham,
    syng om alle hans undere!

    Fryd jer over hans hellige navn,
    de, der søger Herren, skal glæde sig.
    Søg Herren og hans styrke,
    søg altid hans ansigt!

    I efterkommere af Abraham, hans tjener,
    I sønner af Jakob, hans udvalgte!
    Han er Herren, vor Gud,
    hans bud gælder over hele jorden.

    Akklamation til Evangeliet 1 Pet 4,14

    Halleluja!
    Hvis I bliver hånet for Kristi navns skyld, er I salige,
    for herlighedens ånd, Guds ånd, hviler over jer.

    Evangelium Matt 10,24-33

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »En discipel står ikke over sin mester, og en tjener ikke over sin herre. Det må være nok for en discipel, når det går ham som hans mester, og for en tjener, når det går ham som hans herre. Har de kaldt husbonden Beelzebul, hvor meget snarere da ikke hans husfolk!

    Frygt derfor ikke for dem. For der er intet hemmeligt, som ikke skal åbenbares, og intet skjult, som ikke skal blive kendt. Hvad jeg siger jer i mørket, skal I tale i lyset, og hvad der hviskes jer i øret, skal I prædike fra tagene. Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel, men frygt derimod ham, der kan lade både sjæl og legeme gå fortabt i Helvede. Sælges ikke to spurve for en skilling? Og ikke én af dem falder til jorden, uden at jeres fader er med den. Men på jer er selv alle hovedhår talt. Frygt derfor ikke, I er mere værd end mange spurve.

    Enhver, som kendes ved mig over for mennesker, vil jeg også kendes ved over for min fader, som er i himlene. Men den, der fornægter mig over for mennesker, vil jeg også fornægte over for min fader, som er i himlene.«

11
  • Hele dagen
    11/07/2021

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    15. ALM. SØNDAG. (III Ps)
    Helgener:


    1. læsning Amos 7,12-15

    I de dage sagde Amasja, Betels præst til Amos: »Seer, skynd dig at tage til Juda; der kan du skaffe dig føden, der kan du profetere. I Betel må du ikke længere profetere; for det er kongens helligdom og rigets tempel.« Amos svarede Amasja: »Jeg er ikke profet, jeg er ikke profetdiscipel; jeg er kvægavler og dyrker morbærfigner. Men Herren tog mig bort fra hjorden og sagde til mig: ‘Gå hen og profetér for mit folk Israel’.«

    Vekselsang Sl 85,9ab-10.11-12.13-14

    R. Lad os se din godhed, Herre,
    og giv os din frelse!

    eller:

    Halléluja!

    Nu vil jeg høre, hvad Gud siger,
    Herren taler jo fred
    til sit folk, til sine fromme.
    Hans frelse er dem nær, der frygter ham,
    og herligheden skal bo i vort land.

    Troskab og sandhed mødes,
    retfærdighed og fred kysser hinanden.
    Sandhed spirer frem af jorden,
    retfærdighed ser ned fra himlen.

    Ja, Herren giver lykke,
    og vort land giver sin afgrøde.
    Retfærdighed går foran ham,
    og fred følger i hans spor.

    2. læsning Ef 1,3-14 (lang læsning)
    eller
    korte læsning indtil +++)

    Brødre og søstre! Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, som i Kristus har velsignet os med al himlens åndelige velsignelse. For før verden blev grundlagt, har Gud i ham udvalgt os til at stå hellige og uden fejl for hans ansigt i kærlighed. I sin gode vilje forudbestemte han os til barnekår hos sig ved Jesus Kristus til lov og pris for hans nådes herlighed, som han har skænket os i sin elskede søn. I ham har vi forløsning ved hans blod, tilgivelse for vore synder ved Guds rige nåde. Den gav han os i rigt mål med al visdom og indsigt ved at lade os kende sin viljes hemmelighed ud fra den gode beslutning, han selv forud havde fattet om den frelsesplan for tidernes fylde: at sammenfatte alt i Kristus, både det himmelske og det jordiske. +++)

    I ham har vi også fået del i arven, vi som var forudbestemt dertil ved Guds beslutning; for han gennemfører alt efter sin viljes forsæt, så at vi kan blive til lov og pris for hans herlighed, vi som allerede forud havde sat vort håb til Kristus. I ham blev også I, da I hørte sandhedens ord, evangeliet om jeres frelse – i ham blev også I, da I kom til tro, beseglet med forjættelsens hellige ånd, som er pantet på vor arv, indtil forløsningen kommer for hans ejendomsfolk, til lov og pris for hans herlighed.

    Akklamation til Evangeliet Jfr Ef 1,17-18

    Halleluja!
    Må vor Herre Jesu Kristi fader give vore indre øjne lys,
    så vi forstår, til hvilket håb han kaldte os.

    Evangelium Mark 6,7-13

    Jesus kaldte de tolv til sig og begyndte at udsende dem to og to og gav dem magt over de urene ånder, og han forbød dem at tage noget med sig på rejsen bortset fra en stav, men ikke brød eller taske og heller ikke penge i bæltet; dog skulle de have sandaler på, men de måtte ikke tage to kjortler med. Og han sagde til dem: »Hvor som helst I kommer ind i et hus, dér skal I blive boende, til I rejser videre. Og er der et sted, hvor de ikke vil tage imod jer eller høre på jer, så gå derfra og ryst støvet af jeres fødder som et vidnesbyrd imod dem.« Så drog de ud og prædikede, at folk skulle omvende sig; og de uddrev mange dæmoner, og de salvede mange syge med olie og helbredte dem.

12
  • Hele dagen
    12/07/2021

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Mandag i 15. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Kjeld, præst († 1150)


    Læsning 2 Mos 1,8-14. 22

    Der kom en ny konge over Egypten, som ikke kendte til Josef. Han sagde til sit folk: »Det israelitiske folk er større og talrigere end vi. Lad os nu bære os klogt ad over for dem, så de ikke skal blive endnu flere. Ellers slutter de sig måske til vore fjender, hvis der kommer krig, og angriber os; og så bliver de herre i landet.« De satte så hoverifogeder over dem, som skulle plage dem med tvangsarbejde, da Faraos forrådsbyer Pitom og Ramses skulle bygges. Men jo mere de plagede dem, des flere blev de, og des mere bredte de sig, så egypterne gruede for israelitterne. De tvang dem til trællearbejde og gjorde livet surt for dem ved hårdt arbejde med ler og tegl og ved al slags markarbejde; alt det trællearbejde tvang de dem til.

    Men Farao befalede hele sit folk: »Hver eneste dreng, der bliver født, skal I kaste i Nilen; men pigerne kan I lade leve.«

    Vekselsang Sl 124,1-3.4-6.7-8

    R. Vi har vor hjælp i Herrens navn.

    Hvis ikke Herren havde været med os,
    det skal Israel sige,
    hvis ikke Herren havde været med os,
    dengang mennesker rejste sig mod os,
    da havde de slugt os levende
    i deres flammende vrede mod os,

    da var vandet skyllet over os,
    floden var strømmet over os,
    da var det brusende vand
    strømmet over os.
    Lovet være Herren,
    der ikke gjorde os til bytte mellem deres tænder!

    Vort liv blev reddet
    som fuglen fra fuglefængernes fælde.
    Fælden blev knust,
    og vi blev reddet.
    Vi har vor hjælp i Herrens navn,
    himlens og jordens skaber.

    Akklamation til Evangeliet Matt 5,10

    Halleluja!
    Salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed,
    for Himmeriget er deres.

    Evangelium Matt 10,34-11,1

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Tro ikke, at jeg er kommet for at bringe fred på jorden. Jeg er ikke kommet for at bringe fred, men sværd. Jeg er kommet for at sætte splid mellem en mand og hans far, en datter og hendes mor, en svigerdatter og hendes svigermor, og en mand får sine husfolk til fjender. Den, der elsker far eller mor mere end mig, er mig ikke værd, og den, der elsker søn eller datter mere end mig, er mig ikke værd. Og den, der ikke tager sit kors op og følger mig, er mig ikke værd. Den, der har reddet sit liv, skal miste det, og den, der har mistet sit liv på grund af mig, skal redde det.

    Den, der tager imod jer, tager imod mig, og den, der tager imod mig, tager imod ham, som har udsendt mig. Den, der tager imod en profet, fordi det er en profet, skal få løn som en profet, og den, der tager imod en retfærdig, fordi det er en retfærdig, skal få løn som en retfærdig. Og den, der giver en af disse små blot et bæger koldt vand at drikke, fordi det er en discipel, sandelig siger jeg jer: Han skal ikke gå glip af sin løn.«

    Da Jesus var færdig med at give sine tolv disciple disse befalinger, gik han bort derfra for at undervise og prædike i deres byer.

13
  • Hele dagen
    13/07/2021

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Tirsdag i 15. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Henrik († 1024)


    Læsning 2 Mos 2,1-15a

    Der var en mand af Levis slægt, som giftede sig med en datter af Levi. Kvinden blev gravid og fødte en søn, og da hun så, hvor dejlig han var, holdt hun ham skjult i tre måneder. Da hun ikke kunne skjule ham længere, tog hun en sivkurv, tætnede den med beg og tjære, lagde barnet i den og satte den ud mellem sivene ved Nilens bred. Hans søster stillede sig et stykke derfra for at se, hvad der skete med ham. Nu kom Faraos datter ned til Nilen for at bade, mens hendes piger gik frem og tilbage på flodbredden. Hun fik øje på kurven mellem sivene og sendte sin tjenestepige ud efter den. Da hun åbnede den, så hun barnet, en dreng, der lå og græd. Hun fik medynk med ham og sagde: »Det er et af hebræernes børn.« Hans søster sagde til Faraos datter: »Skal jeg gå hen og hente en amme hos hebræerkvinderne, som kan amme barnet for dig?« »Ja, gør det,« sagde Faraos datter, og pigen gik hen efter drengens mor. Faraos datter sagde til hende: »Tag denne dreng med, og am ham for mig; jeg skal nok betale dig.« Så tog kvinden drengen med sig og ammede ham. Da drengen var blevet stor, bragte hun ham til Faraos datter. Han blev hendes søn, og hun gav ham navnet Moses; »for jeg har trukket ham op af vandet,« sagde hun.

    Tiden gik, og Moses blev voksen. Engang gik han ud til sine landsmænd for at se på deres tvangsarbejde. Da så han en egypter slå en af hans hebraiske brødre ihjel. Han så sig om til alle sider, og da han ikke så nogen, slog han egypteren ihjel og skjulte ham i sandet. Næste dag gik han igen ud, og da så han to hebræere i slagsmål. »Hvorfor slår du din kammerat?« spurgte han ham, der havde skylden. Men han svarede: »Hvem har sat dig til at være herre og dommer over os? Vil du måske slå mig ihjel, ligesom du slog egypteren ihjel?« Da blev Moses bange og tænkte: »Så er det alligevel blevet opdaget!« Og da Farao hørte om det, ville han slå Moses ihjel; men Moses flygtede fra Farao og slog sig ned i landet Midjan.

    Vekselsang Sl 69,3.14.30-31.33-34

    R. I ydmyge, søg Gud, og I skal få nyt mod.

    Jeg er sunket i bundløst dynd
    og kan ikke få fodfæste.
    Jeg er kommet ud på det dybe vand,
    strømmen skyller sammen over mig.

    Men jeg beder til dig
    i nådens tid, Herre,
    svar mig i din store trofasthed, Gud,
    med din sikre hjælp!

    Men jeg er hjælpeløs, jeg lider,
    lad din hjælp beskytte mig, Gud!
    Jeg vil lovprise Guds navn med sang
    og ophøje ham med tak.

    Når de ydmyge ser det, skal de glæde sig,
    I, der søger Gud, skal få nyt mod.
    For Herren hører på de fattige,
    han ringeagter ikke sine fangne.

    Akklamation til Evangeliet Sl 95,8ab

    Halleluja!
    Gør ikke jeres hjerter hårde,
    men lyt til Herrens stemme.

    Evangelium Matt 11,20-24

    Jesus begyndte at revse de byer, hvor de fleste af hans mægtige gerninger var sket, fordi de ikke havde omvendt sig: »Ve dig, Korazin! Ve dig, Betsajda! For hvis de mægtige gerninger, der er sket i jer, var sket i Tyrus og Sidon, havde de for længst omvendt sig i sæk og aske. Derfor siger jeg jer: Det skal gå Tyrus og Sidon tåleligere på dommens dag end jer. Og du, Kapernaum, skal du ophøjes til himlen? I dødsriget skal du styrtes ned! For hvis de mægtige gerninger, der er sket i dig, var sket i Sodoma, havde den stået den dag i dag. Derfor siger jeg jer: Det skal gå Sodomas land tåleligere på dommens dag end dig.«

14
  • Hele dagen
    14/07/2021

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Onsdag i 15. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Kamillus af Lellis, præst († 1614)


    Læsning 2 Mos 3,1-6. 9-12

    Moses vogtede får for sin svigerfar Jetro, præsten i Midjan. Da han engang havde drevet fårene langt ud i ørkenen, kom han til Guds bjerg Horeb. Dér viste Herrens engel sig for ham i en flammende ild fra en tornebusk. Moses så, at busken stod i lys lue, men at den ikke blev fortæret af ilden, og han tænkte: »Jeg må hen og se nøjere på dette mærkelige syn! Hvorfor brænder busken ikke?« Men da Herren så, at han gik hen for at se det, råbte Gud til ham inde fra busken: »Moses! Moses!« Han svarede ja, og Gud sagde: »Du må ikke komme nærmere! Tag dine sandaler af, for det sted, du står på, er hellig jord.« Og han sagde: »Jeg er din faders Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud.« Da skjulte Moses sit ansigt, for han turde ikke se Gud.

    Nu har israelitternes klageskrig nået mig, og jeg har set, hvordan egypterne undertrykker dem. Gå nu! Jeg vil sende dig til Farao. Du skal føre mit folk israelitterne ud af Egypten.« Moses sagde til Gud: »Hvem er jeg, at jeg skulle gå til Farao og føre israelitterne ud af Egypten?« Gud svarede: »Jeg vil være med dig, og dette skal du have som tegn på, at det er mig, der sender dig: Når du har ført folket ud af Egypten, skal I dyrke Gud på dette bjerg.«

    Vekselsang Sl 103,1-2.3-4.6-7

    R. Herren er barmhjertig og nådig.

    Min sjæl, pris Herren,
    alt i mig skal prise hans hellige navn.
    Min sjæl, pris Herren,
    glem ikke hans velgerninger!

    Han tilgiver al din skyld,
    helbreder alle dine sygdomme.
    Han udfrier dit liv fra graven,
    han kroner dig med godhed og barmhjertighed.

    Herren øver retfærdighed
    og ret mod alle undertrykte.
    Han kundgjorde Moses sine veje
    og israelitterne sine gerninger.

    Akklamation til Evangeliet Jfr. Matt 11,25

    Halleluja!
    Priset være du, fader, himlens og jordens Herre,
    fordi du har åbenbaret rigets mysterier for umyndige.

    Evangelium Matt 11,25-27

    På den tid tog Jesus til orde og sagde: »Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige; ja, fader, for således var det din vilje. Alt har min fader overgivet mig, og ingen kender Sønnen undtagen Faderen, og ingen kender Faderen undtagen Sønnen og den, som Sønnen vil åbenbare ham for. «

15
  • Hele dagen
    15/07/2021

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Torsdag i 15. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Bonaventura, biskop og kirkelærer († 1274) (m)


    Læsning 2 Mos 3,13-20

    Moses sagde til Gud: »Når jeg kommer til israelitterne og siger til dem, at deres fædres Gud har sendt mig til dem, og de spørger mig, hvad hans navn er, hvad skal jeg så sige til dem?« Gud svarede Moses: »Jeg er den, jeg er!« Og han sagde: »Sådan skal du sige til israelitterne: Jeg Er har sendt mig til jer.«

    Gud sagde videre til Moses: »Sådan skal du sige til israelitterne: Jahve, jeres fædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, har sendt mig til jer. Det er mit navn til evig tid, og sådan skal jeg kaldes i slægt efter slægt. Gå nu og kald Israels ældste sammen, og sig til dem: Herren, jeres fædres Gud, Abrahams, Isaks og Jakobs Gud, har vist sig for mig og sagt: ›Jeg er opmærksom på jer og på det, der er overgået jer i Egypten, og jeg har besluttet at føre jer bort fra lidelsen i Egypten, til kana’anæernes, hittitternes, amoritternes, perizzitternes, hivvitternes og jebusitternes land, et land der flyder med mælk og honning.‹ De vil høre på dig, og sammen med Israels ældste skal du gå til Egyptens konge og sige til ham: ›Herren, hebræernes Gud, har mødt os. Lad os få lov til at gå tre dagsrejser ud i ørkenen og ofre til Herren vores Gud.‹ Jeg ved, at egypterkongen ikke vil give jer lov til at gå, hvis ikke han mærker en stærk hånd. Derfor vil jeg række hånden ud og ramme egypterne med alle de undere, jeg vil gøre blandt dem, og så vil han lade jer gå.«

    Vekselsang Sl 105,1&5.8-9.24-25.26-27

    R. Evigt husker Herren på sin pagt.

    eller

    Halleluja!

    Tak Herren, påkald hans navn!
    Kundgør hans gerninger for folkene!
    Husk de undere, han gjorde,
    husk hans tegn og de bud, han gav.

    Evigt husker han på sin pagt,
    i tusind slægtled det løfte, han gav,
    den pagt, han sluttede med Abraham,
    den ed, han tilsvor Isak.

    Da Gud gjorde sit folk meget frugtbart,
    talrigere end dets fjender,
    vendte han deres hjerte til had mod sit folk,
    til at lægge onde planer mod sine tjenere.

    Han sendte Moses, sin tjener,
    og Aron, som han havde udvalgt.
    De gjorde hans tegn i Egypten,
    hans undere i Kams land.

    Akklamation til Evangeliet Matt 11,28

    Halleluja!
    Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder,
    og jeg vil give jer hvile – siger Herren.

    Evangelium Matt 11,28-30

    På den tid sagde Jesus: »Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let.«

16
  • Hele dagen
    16/07/2021

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Fredag i 15. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Den salige Jomfru Maria af Karmel


    Læsning 2 Mos 11,10-12,14

    Alle disse undere havde Moses og Aron gjort over for Farao, men Herren gjorde Farao hård, så han ikke lod israelitterne gå ud af sit land. Herren sagde til Moses og Aron i Egypten: »Denne måned skal være jeres nytårsmåned. I skal regne den for den første af årets måneder. Sig til hele Israels menighed: Den tiende dag i denne måned skal man tage et lam eller et kid til hver husstand i fædrenehuset. Hvis en husstand er for lille til et dyr, skal den være fælles med den nærmeste nabo om et dyr efter antallet af personer; I skal beregne det efter, hvad hver enkelt kan spise. Det skal være et lydefrit dyr, et årgammelt handyr; I kan tage det fra fårene eller fra gederne. I skal tage vare på det til den fjortende dag i denne måned. Så skal hele Israels menighed slagte det, lige inden mørket falder på. De skal tage noget af blodet og komme det på de to dørstolper og på overliggeren i de huse, hvor de spiser det. De skal spise kødet samme nat; de skal spise det stegt med usyrede brød og bitre urter til. I må ikke spise noget af det råt eller kogt; det skal være stegt, med hoved, skanke og indvolde. I må ikke levne noget af det til om morgenen. Hvad der er tilovers om morgenen, skal I brænde. Sådan skal I spise det: I skal have kjortlen bundet op om lænderne og have sandaler på fødderne og stav i hånden; i al hast skal I spise det. Det er påske for Herren. Samme nat vil jeg gå gennem Egypten, og jeg vil dræbe alle førstefødte i Egypten, både af mennesker og af kvæg, og iværksætte mine straffedomme over alle Egyptens guder. Jeg er Herren! Men blodet skal I have som mærke på husene, hvor I er. Når jeg ser blodet, går jeg forbi jer. Ingen ødelæggende plage skal ramme jer, når jeg slår egypterne. Denne dag skal I have som mindedag, og I skal fejre den som en fest for Herren. Som en eviggyldig ordning skal I fejre den, slægt efter slægt.«

    Vekselsang Sl 116,12-13.15-16bc.17-18

    R. Jeg løfter frelsens bæger
    og påkalder Herrens navn.

    eller

    Hallelluja!

    Hvordan kan jeg gengælde Herren
    alle hans velgerninger mod mig?
    Jeg løfter frelsens bæger
    og påkalder Herrens navn.

    Dyrebart i Herrens øjne
    er hans frommes liv.
    Jeg er din træl, din trælkvindes søn,
    du har løst mine lænker.

    Jeg bringer dig slagtoffer til tak
    og påkalder Herrens navn
    Jeg indfrier mine løfter til Herren
    for øjnene af hele hans folk.

    Akklamation til Evangeliet Joh 10,27

    Halleluja!
    Mine får hører min røst, siger Herren;
    og jeg kender dem, og de følger mig.

    Evangelium Matt 12,1-8

    På den tid kom Jesus på en sabbat forbi nogle kornmarker. Hans disciple blev sultne og begyndte at plukke aks og spise. Da farisæerne så det, sagde de til ham: »Se, dine disciple gør noget, som det ikke er tilladt at gøre på en sabbat.« Men han sagde til dem: »Har I ikke læst, hvad David gjorde, da han og hans mænd blev sultne, hvordan han gik ind i Guds hus og de spiste af skuebrødene, som det hverken var ham eller hans mænd, men kun præsterne tilladt at spise? Eller har I ikke læst i loven, at præsterne på selve sabbatten krænker sabbatten i templet og det uden at pådrage sig skyld? Men jeg siger jer: Her er noget større end templet! Havde I fattet, hvad det betyder: Barmhjertighed ønsker jeg, ikke slagtoffer, havde I ikke fordømt de uskyldige. For Menneskesønnen er herre over sabbatten.«

17
  • Hele dagen
    17/07/2021

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Lørdag i 15. alm. uge (III Ps)
    Helgener:


    Læsning 2 Mos 12,37-42

    Israelitterne brød nu op fra Ramses og drog mod Sukkot, omkring 600.000 mand foruden deres familier. Der var også en stor og broget flok, som fulgte med dem. Dertil kom en mængde får og køer. Af den dej, de tog med fra Egypten, bagte de usyrede brød, for den var ikke syrnet. De blev jo jaget ud af Egypten og fik ikke tid til noget; de fik end ikke sørget for proviant.

    Den tid, israelitterne boede i Egypten, var 430 år. Netop den dag, da de 430 år var til ende, drog alle Herrens hærskarer ud af Egypten. Det blev en vågenat for Herren, så han kunne føre dem ud af Egypten. Denne nat skal alle israelitter, slægt efter slægt, våge for Herren.

    Vekselsang Sl 136,1&23-24.10-12.13-15

    R. Hans trofasthed varer til evig tid.

    eller:

    Halléluja!

    Tak Herren, for han er god,
    hans trofasthed varer til evig tid.
    Han huskede os i vor fornedrelse,
    hans trofasthed varer til evig tid,
    og rev os løs fra vore fjender,
    hans trofasthed varer til evig tid.

    Han slog egypternes førstefødte ihjel,
    hans trofasthed varer til evig tid,
    og førte Israel bort fra dem,
    hans trofasthed varer til evig tid,
    med stærk hånd og løftet arm,
    hans trofasthed varer til evig tid.

    Han kløvede Sivhavet,
    hans trofasthed varer til evig tid,
    og førte Israel igennem det,
    hans trofasthed varer til evig tid;
    men Farao og hans hær styrtede han i Sivhavet,
    hans trofasthed varer til evig tid.

    Akklamation til Evangeliet 2 Kor 5,19

    Halleluja!
    Gud forligte verden med sig selv i Kristus
    og betroede os ordet om forligelsen.

    Evangelium Matt 12,14-21

    På den tid gik farisæerne ud og traf beslutning om at få Jesus slået ihjel.

    Da Jesus fik det at vide, drog han bort derfra, men store folkeskarer fulgte ham, og han helbredte dem alle. Men han pålagde dem strengt, at de ikke måtte røbe ham, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten Esajas, der siger:

    Se min tjener, ham har jeg udvalgt,
    min elskede, i ham har jeg fundet velbehag.
    Jeg lader min ånd komme over ham,
    og han skal forkynde ret for folkene.
    Han skændes ikke, han råber ikke,
    man hører ikke hans røst i gaderne.
    Det knækkede rør sønderbryder han ikke,
    den osende væge slukker han ikke,
    til han har ført retten til sejr;
    folkene håber på hans navn.

18
  • Hele dagen
    18/07/2021

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    16. ALM. SØNDAG. (IV Ps)
    Helgener:


    1. læsning Jer 23,1-6

    Ve de hyrder, som leder vild, og som spreder de får, jeg har på græs, siger Herren. Derfor siger Herren, Israels Gud, om de hyrder, som vogter mit folk: I spredte mine får og fordrev dem, og I tog jer ikke af dem. Nu vil jeg straffe jer for jeres onde gerninger, siger Herren. Men dem, der er tilbage af mine får, vil jeg samle fra alle de lande, jeg fordrev dem til. Jeg fører dem tilbage til deres græsgang, og de skal blive frugtbare og talrige. Jeg sætter hyrder over dem, som skal vogte dem. Ingen skal længere frygte og være bange, og der skal ikke mangle nogen af dem, siger Herren.

    Der skal komme dage, siger Herren, da jeg lader en retfærdig spire fremstå af Davids slægt. Han skal være konge med indsigt og øve ret og retfærdighed i landet. I hans dage skal Juda frelses og Israel ligge trygt. Han skal få dette navn »Herren er vor Retfærdighed«.

    Vekselsang Sl 23,1-2.3-4.5.6

    R. Herren er min hyrde,
    jeg lider ingen nød.

    Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød,
    han lader mig ligge i grønne enge,
    han leder mig til det stille vand.

    Han giver mig kraft på ny,
    han leder mig ad rette stier
    for sit navns skyld.

    Selv om jeg går i mørkets dal,
    frygter jeg intet ondt,
    for du er hos mig,
    din stok og din stav er min trøst.

    Du dækker bord for mig
    for øjnene af mine fjender.
    Du salver mit hoved med olie,
    mit bæger er fyldt til overflod.

    Godhed og troskab følger mig,
    så længe jeg lever,
    og jeg skal bo i Herrens hus
    alle mine dage.

    2. læsning Ef 2,13-18

    Brødre og søstre. Nu, da I er i Kristus Jesus, er I, som engang var langt borte, ved Kristi blod kommet nær. For han er vor fred. Han gjorde de to parter til ét, og med sin legemlige død nedrev han den mur af fjendskab, som skilte os. Han satte loven med dens bud og bestemmelser ud af kraft for i sig at skabe ét nyt menneske af de to og således stifte fred og for ved korset at forsone dem begge med Gud i ét legeme, og dermed dræbte han fjendskabet. Og han kom og forkyndte fred for jer, der var langt borte, og fred for dem, der var nær. For gennem ham har både vi og I i én ånd adgang til Faderen.

    Akklamation til Evangeliet Joh 10,27

    Halleluja!
    Mine får hører min røst, siger Herren,
    og jeg kender dem, og de følger mig.

    Evangelium Mark 6,30-34

    Apostlene samledes igen hos Jesus og fortalte ham om alt det, de havde gjort, og alt det, de havde lært folk. Og han sagde til dem: »Kom med ud til et øde sted, hvor I kan være alene og hvile jer lidt.« For der var mange, som kom og gik, så de ikke engang havde tid til at spise.

    Så sejlede de i båden ud til et øde sted for at være alene. Men mange så dem tage af sted, og de genkendte dem, og fra alle byerne strømmede folk sammen til fods, og de nåede frem før dem. Og da Jesus kom i land, så han en stor folkeskare, og han ynkedes over dem, for de var som får uden hyrde, og han gav sig til at lære dem om mange ting.

19
  • Hele dagen
    19/07/2021

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Mandag i 16. alm. uge (IV Ps)
    Helgener: Apollinaris, biskop og martyr († 75)


    Læsning 2 Mos 14,5-18

    Da egypterkongen fik besked om, at folket var flygtet, skiftede Farao og hans hoffolk mening, og de sagde: »Hvad er det, vi har gjort? Vi har ladet Israel gå, så de ikke kan trælle for os!« Så lod han spænde for vognen og tog sin hær med sig. Han tog seks hundrede stridsvogne og alle andre vogne i Egypten med vognkæmpere på dem alle sammen. Herren gjorde egypterkongen Farao hård, så han satte efter israelitterne. Men israelitterne drog uforfærdet ud. Egypterne satte efter dem med alle Faraos heste og vogne, hans ryttere og hans hær, og de indhentede dem, hvor de havde slået lejr ved havet, ved Pi-ha-Kirot ud for Ba’al-Sefon. Farao kom nærmere, og da israelitterne fik øje på egypterne og så, at de var på vej efter dem, blev de meget bange og råbte til Herren. De sagde til Moses: »Var der ingen grave i Egypten, siden du har ført os ud for at dø i ørkenen? Hvad er det, du har gjort imod os ved at føre os ud af Egypten? Sagde vi ikke til dig i Egypten: Lad os være, lad os trælle for egypterne! Vi vil hellere trælle for egypterne end dø i ørkenen.« Men Moses sagde til folket: »I skal ikke være bange! Stil jer op og se, hvordan Herren frelser jer i dag. For sådan som I ser egypterne i dag, skal I aldrig mere få dem at se. Herren vil føre krig for jer, og I kan tie stille!«

    Herren sagde til Moses: »Hvorfor råber du til mig? Sig til israelitterne, at de skal bryde op. Du skal løfte din stav og række hånden ud over havet og kløve det, så israelitterne kan gå tørskoet gennem havet. Og jeg vil gøre egypterne hårde, så de følger efter dem. Jeg vil vise min herlighed på Farao og på hele hans hær, hans vogne og hans ryttere. Egypterne skal forstå, at jeg er Herren, når jeg viser min herlighed på Farao, på hans vogne og hans ryttere.«

    Vekselsang 2 Mos 15,1-2.3-4.5-6

    R. Jeg vil synge for Herren, for han er højt ophøjet.

    Jeg vil synge for Herren,
    for han er højt ophøjet,
    heste og ryttere
    styrtede han i havet.
    Herren er min styrke og lovsang,
    han blev min frelse.
    Han er min Gud, ham vil jeg prise,
    min faders Gud, ham vil jeg hylde.

    Herren er kriger,
    Jahve er hans navn.
    Faraos vogne og hær kastede han i havet,
    hans bedste vognkæmpere druknede i Sivhavet;

    det store dyb lukkede sig over dem,
    de sank i havets dyb som sten.
    Herre, din højre hånd er mægtig i styrke,
    Herre, din højre hånd knuser fjenden.

    Akklamation til evangeliet Sl 95,8a.7d

    Halleluja, halleluja.
    Gør ikke jeres hjerter hårde.
    Om I dog i dag ville lytte til ham!

    Evangelium Matt 12,38-42

    Da sagde nogle af de skriftkloge og farisæerne til ham: »Mester, vi vil se dig gøre et tegn.«  Men han svarede dem: »En ond og utro slægt kræver tegn, men den skal ikke få andet tegn end profeten Jonas’ tegn.  For som Jonas var i bugen på havdyret i tre dage og tre nætter, sådan skal Menneskesønnen være i jordens skød i tre dage og tre nætter.  Mænd fra Nineve skal opstå ved dommen sammen med denne slægt og fordømme den, for de omvendte sig ved Jonas’ prædiken, og se, her er mere end Jonas.  Og Sydens dronning skal opstå ved dommen sammen med denne slægt og fordømme den, for hun kom fra jordens fjerneste egne for at lytte til Salomos visdom, og se, her er mere end Salomo.
20
  • Hele dagen
    20/07/2021

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Tirsdag i 16. alm. uge (IV Ps)
    Helgener: Torlak, biskop († 1193) (m)


    Læsning 2 Mos 14,21-15,1

    Moses rakte sin hånd ud over havet, og hele natten igennem drev Herren havet tilbage med en stærk østenstorm og gjorde havet til tørt land. Vandet kløvedes, så israelitterne kunne gå tørskoet gennem havet, og vandet stod som en mur til højre og til venstre for dem. Egypterne satte efter dem lige ud i havet med alle Faraos heste, hans vogne og ryttere. Men i morgenvagten så Herren i ildsøjlen og skysøjlen ned på Egyptens hær. Han skabte forvirring i Egyptens hær og blokerede hjulene på vognene, så de kun med besvær kunne få dem frem. Da sagde egypterne: »Lad os flygte for Israel, for Herren fører krig for dem mod Egypten.« Men Herren sagde til Moses: »Ræk din hånd ud over havet, så vandet vender tilbage over egypterne, over deres vogne og ryttere.« Moses rakte sin hånd ud over havet, og ved daggry vendte havet tilbage til sit normale leje. På deres flugt kom egypterne lige imod det, og Herren styrtede egypterne i havet. Vandet vendte tilbage og lukkede sig over alle vognene og rytterne i Faraos hær, som var fulgt efter dem ud i havet. Der blev ikke en eneste af dem tilbage. Men israelitterne gik tørskoet gennem havet, og vandet stod som en mur til højre og til venstre for dem.Sådan frelste Herren Israel fra egypterne den dag, og Israel så egypterne ligge døde på havets bred. Da Israel så, hvordan Herren havde vist sin store magt mod Egypten, frygtede folket Herren, og de troede på Herren og på hans tjener Moses.

    Da sang Moses og israelitterne denne sang for Herren:

    Vekselsang 2 Mos 15,8-9.10&12.17

    R. Jeg vil synge for Herren, for han er højt ophøjet.

    For din fnysende vrede tårnede vandet sig op,
    strømmene stod som en vold,
    vandmasserne stivnede midt i havet.
    Fjenden sagde:
    Jeg forfølger og indhenter dem,
    jeg fordeler byttet
    og stiller min hunger på dem.

    Jeg trækker mit sværd,
    min hånd tilintetgør dem.
    Du pustede med din ånde,
    havet lukkede sig over dem,
    de sank som bly
    i de mægtige vande.
    Du løftede din højre hånd,
    og jorden slugte dem.

    Du førte dem ind
    og plantede dem på det bjerg, du ejer,
    det sted, du har gjort til din bolig, Herre,
    den helligdom, dine hænder har grundfæstet, Herre.

    Akklamation til evangeliet Joh 14,23

    Halleluja, halleluja.
    Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord,
    og min fader vil elske ham,
    og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham.

    Evangelium Matt 12,46-50

    Endnu mens Jesus talte til folkeskarerne, da stod hans mor og hans brødre udenfor og søgte at få ham i tale.  Og der var en, der sagde til ham: »Se, din mor og dine brødre står udenfor og vil tale med dig.«  Men han svarede ham, der sagde det til ham: »Hvem er min mor, og hvem er mine brødre?«  Og han pegede på sine disciple og sagde: »Se, her er min mor og mine brødre.  For den, der gør min himmelske faders vilje, er min bror og søster og mor.«
21
  • Hele dagen
    21/07/2021

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Onsdag i 16. alm. uge (IV Ps)
    Helgener: Laurentius af Brindisi, biskop og kirkelærer († 1619)


    Læsning 2 Mos 16,1-5. 9-15

    Så brød de op fra Elim, og den femtende dag i den anden måned, efter at hele israelitternes menighed var draget ud af Egypten, kom de til Sins ørken, der ligger mellem Elim og Sinaj. Men i ørkenen gav hele israelitternes menighed ondt af sig mod Moses og Aron og sagde til dem: »Gid vi var døde for Herrens hånd i Egypten, da vi sad ved kødgryderne og kunne spise os mætte! Nu har I ført os herud i ørkenen for at lade hele denne forsamling dø af sult.« Da sagde Herren til Moses: »Nu vil jeg lade brød regne ned til jer fra himlen. Hver dag skal folket gå ud og samle til det daglige forbrug, for at jeg kan sætte dem på prøve og se, om de følger min lov eller ej. Når de på den sjette dag tilbereder det, de har bragt hjem, skal der være dobbelt så meget, som de samler de andre dage.« Så sagde Moses til Aron: »Sig til hele israelitternes menighed, at de skal træde frem for Herren, for han har hørt, hvordan de giver ondt af sig.« Da nu Aron talte til hele israelitternes menighed, vendte de sig mod ørkenen, og se, Herrens herlighed viste sig i skyen. Herren sagde til Moses: »Jeg har hørt, hvordan israelitterne giver ondt af sig. Sig nu til dem: Lige inden mørket falder på, skal I få kød at spise, og i morgen skal I spise jer mætte i brød; så skal I forstå, at jeg er Herren jeres Gud.« Om aftenen kom der et vagteltræk, som dækkede lejren, og om morgenen lå der dug rundt om lejren. Da duggen forsvandt, lå der hen over ørkenen et finkornet lag ligesom rim på jorden. Da israelitterne så det, spurgte de hinanden: »Hvad er det?« For de vidste ikke, hvad det var. Men Moses sagde til dem: »Det er det brød, Herren giver jer at spise.

    Vekselsang Sl 78,18-19.23-24.25-26.27-28

    R. Herren gav dem brød fra himlen.

    De udæskede Gud i hjertet
    og krævede den føde, de havde lyst til.
    De talte mod Gud og sagde:
    Kan Gud dække bord i ørkenen?

    Så gav han befaling til skyerne deroppe,
    han åbnede himlens døre
    og lod det regne over dem med manna,
    korn fra himlen gav han dem at spise;

    mennesker spiste engles brød,
    han sendte dem føde, så de blev mætte.
    Han lod en østenstorm bryde løs på himlen,
    i sin styrke drev han søndenstormen frem

    og lod kød regne over dem som støv,
    fugle så talrige som havets sand;
    han lod dem falde ned midt i lejren,
    rundt omkring deres boliger.

    Akklamation til Evangeliet Jfr. Matt 11,25

    Halleluja!
    Sæden er Guds ord og sædemanden Kristus;
    enhver som finder ham, forbliver i evighed.

    Evangelium Matt 13,1-9

    Samme dag gik Jesus ud af huset og satte sig ved søen. Og store skarer flokkedes om ham, så han måtte gå om bord og sætte sig i en båd, mens hele skaren stod på bredden. Og han talte meget til dem i lignelser og sagde:

    »Se, en sædemand gik ud for at så. Og da han såede, faldt noget på vejen, og fuglene kom og åd det op. Noget faldt på klippegrund, hvor der ikke var ret meget jord, og det kom straks op, fordi der kun var et tyndt lag jord; men da solen kom højt på himlen, blev det svedet, og det visnede, fordi det ikke havde rod. Noget faldt mellem tidsler, og tidslerne voksede op og kvalte det. Men noget faldt i god jord og gav udbytte, noget hundrede, noget tres og noget tredive fold. Den, der har ører, skal høre!«

22
  • Hele dagen
    22/07/2021

    Torsdag. MARIA MAGDALENE (f)
    Helgener: Maria Magdalene (f)


    Læsning Høj 3,1-4a eller 2 Kor 5,14-17

    På mit leje om natten søgte jeg ham,
    som jeg elsker så højt;
    jeg søgte ham, men fandt ham ikke.
    Jeg vil stå op og vandre rundt i byen,
    i gader og på torve,
    jeg vil søge ham, jeg elsker så højt.
    Jeg søgte ham, men fandt ham ikke.
    Vægterne, der går rundt i byen, fandt mig.
    »Har I set ham, jeg elsker så højt?«
    Næppe var jeg sluppet forbi dem,
    før jeg fandt ham,
    jeg elsker så højt.

    Vekselsang Sl 62,2.3-4.5-6.8-9

    R. Min sjæl tørster efter dig, min Gud.

    Gud, du er min Gud, jeg søger dig,
    min sjæl tørster efter dig,
    min krop længes efter dig
    i det tørre, udpinte, vandløse land.

    Ja, jeg vil skue dig i helligdommen
    og se din magt og herlighed,
    for din troskab er bedre end livet.
    Mine læber skal lovsynge dig,

    Ja, jeg vil prise dig hele mit liv,
    i dit navn vil jeg løfte mine hænder.
    Min sjæl mættes som af fede retter,
    og min mund lovpriser dig med jublende læber.

    For du er blevet min hjælp,
    og jeg jubler i dine vingers skygge.
    Min sjæl hænger ved dig,
    og din højre hånd holder mig fast.

    Akklamation til Evangeliet 

    Halleluja!
    Kom, sig os, Maria:
    hvad har du set?
    Jeg så Herrens grav åben
    og Kristus omgivet af herlighedens glans.

    Evangelium Joh 20,1-2. 11-18

    Den første dag i ugen, tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt, kom Maria Magdalene ud til graven, og hun så, at stenen var flyttet fra graven. Så løber hun hen til Simon Peter og til den anden discipel, ham som Jesus elskede, og siger til dem: »De har flyttet Herren fra graven, og vi ved ikke, hvor de har lagt ham.« Men Maria stod udenfor ved graven og græd. Som hun nu stod der og græd, bøjer hun sig ind i graven og ser to engle i hvide klæder sidde dér, hvor Jesu legeme havde ligget, én ved hovedet og én ved fødderne. De sagde til hende: »Kvinde, hvorfor græder du?« Hun svarede: »De har flyttet min Herre, og jeg ved ikke, hvor de har lagt ham.« Da hun havde sagt det, vendte hun sig om, og hun så Jesus stå der; men hun vidste ikke, at det var Jesus. Jesus sagde til hende: »Kvinde, hvorfor græder du? Hvem leder du efter?« Hun mente, det var havemanden, og sagde til ham: »Herre, hvis det er dig, der har båret ham bort, så sig mig, hvor du har lagt ham, så jeg kan hente ham.« Jesus sagde til hende: »Maria!« Hun vendte sig om og sagde til ham på hebraisk: »Rabbuni!« – det betyder Mester. Jesus sagde til hende: »Hold mig ikke tilbage, for jeg er endnu ikke steget op til Faderen; men gå hen til mine brødre og sig til dem: Jeg stiger op til min fader og jeres fader, til min Gud og jeres Gud.« Maria Magdalene gik hen og fortalte disciplene: »Jeg har set Herren,« og at han havde sagt dette til hende.


    Læsning
    2 Kor 5,14-17
    Kristi kærlighed tvinger os, fordi vi har sluttet, at når én er død for alle, er de alle døde. Og han døde for alle, for at de, der lever, ikke længere skal leve for sig selv, men for ham, der døde og opstod for dem.

    Altså kender vi fra nu af ingen rent menneskeligt. Og selv om vi har kendt Kristus rent menneskeligt, så gør vi det nu ikke længere. Altså: Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til!

23
  • Hele dagen
    23/07/2021

    Fredag. BIRGITTA, værnehelgen for Europa († 1373) (f)
    Helgener: Birgitta


    Læsning Gal 2,19-20
    jeg er ved loven død for loven for at leve for Gud. Jeg er korsfæstet med Kristus. Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig, og mit liv her på jorden lever jeg i troen på Guds søn, der elskede mig og gav sig selv hen for mig.

    Vekselsang Sl 34,2-3.4-5.6-7.8-9.10-11

    R. Jeg vil prise Herren til alle tider.

    Jeg vil prise Herren til alle tider,
    min mund skal altid lovsynge ham.
    Jeg fryder mig over Herren,
    de ydmyge hører det med glæde.

    Ophøj Herren sammen med mig,
    sammen vil vi hylde hans navn!
    Jeg søgte Herren, og han svarede mig,
    han befriede mig for al min frygt.

    De, som retter blikket mod ham, stråler af glæde,
    deres ansigter skal ikke forgræmmes.
    Den hjælpeløse råbte, og Herren hørte ham,
    han frelste ham af alle hans trængsler.

    Herrens engel lejrer sig
    omkring dem, der frygter ham,
    og han udfrier dem.
    Smag og se, at Herren er god;
    lykkelig den mand, der søger tilflugt hos ham.

    Frygt Herren, I hans hellige,
    for de, der frygter ham, lider ingen mangel.
    Løver kan lide nød og sulte,
    men de, der søger Herren, mangler intet godt.

    Akklamation til Evangeliet Joh 15,9b.5b

    Halleluja!
    Bliv i min kærlighed;
    den, der bliver i mig og jeg i ham,
    han bærer megen frugt.

    Evangelium Joh 15,1-8

    Jeg er det sande vintræ, og min fader er vingårdsmanden. Hver gren på mig, som ikke bærer frugt, den fjerner han, og hver gren, som bærer frugt, den renser han, for at den skal bære mere frugt. I er allerede rene på grund af det ord, jeg har talt til jer. Bliv i mig, og jeg bliver i jer. Ligesom en gren ikke kan bære frugt af sig selv, men kun når den bliver på vintræet, sådan kan I det heller ikke, hvis I ikke bliver i mig. Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre. Den, der ikke bliver i mig, kastes væk som en gren og visner; man samler dem sammen og kaster dem i ilden, og de bliver brændt. Hvis I bliver i mig, og mine ord bliver i jer, så bed om, hvad I vil, og I skal få det. Derved herliggøres min fader, at I bærer megen frugt og bliver mine disciple.

24
  • Hele dagen
    24/07/2021

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Lørdag i 16. alm. uge (IV Ps)
    Helgener: Charbel Makhluf, præst († 1898)


    Læsning 2 Mos 24,3-8

    Moses gik hen og kundgjorde alle Herrens ord og alle retsreglerne for folket, og folket svarede med én røst og sagde: »Alt, hvad Herren befaler, vil vi gøre.« Så skrev Moses alle Herrens ord ned, og næste morgen byggede han et alter ved bjergets fod og rejste tolv stenstøtter, en for hver af Israels tolv stammer. Derpå satte han israelitternes unge mænd til at bringe brændofre og at ofre tyre som måltidsofre til Herren. Moses tog den ene halvdel af blodet og hældte det i skåle, og den anden halvdel stænkede han på alteret. Derpå tog han pagtsbogen og læste den op for folket, og de sagde: »Vi vil adlyde Herren og gøre alt, hvad han befaler.« Så tog Moses blodet og stænkede det på folket, og han sagde: »Dette er pagtens blod, den pagt, Herren har sluttet med jer på grundlag af alle disse ord.«

    Vekselsang Sl 50,1-2.5-6.14-15

    R. Du skal bringe takoffer til Gud.

    Herren, gudernes Gud, taler,
    han kalder på jorden
    fra øst til vest.

    Fra Zion, skønhedens krone,
    træder Gud frem i stråleglans,
    Kald mine trofaste sammen hos mig,
    dem der har sluttet pagt med mig ved slagtoffer.
    Og himlen forkynder hans retfærdighed,
    for Gud selv er dommer.

    Du skal bringe takoffer til Gud
    og indfri dine løfter til den Højeste.
    Råb til mig på nødens dag,
    så vil jeg udfri dig, og du skal ære mig.

    Akklamation til Evangeliet Jak 1,21

    Halleluja!
    Tag med sagtmodighed imod det ord,
    som er indplantet i jer,
    og som kan frelse jeres sjæle.

    Evangelium Matt 13,24-30

    På den tid fortalte Jesus en anden lignelse: »Himmeriget ligner en mand, der såede god sæd i sin mark. Mens folkene sov, kom hans fjende og såede ukrudt i hveden og gik sin vej. Da kornet skød op og satte kerne, kom også ukrudtet frem. Husbondens folk kom så og spurgte: Herre, såede du ikke god sæd i din mark? Hvor kommer da ukrudtet fra? Han svarede: Det har en fjende gjort. Folkene spørger ham så: Vil du have, at vi skal gå ud og luge det væk? Han svarer dem: Nej, for når I luger ukrudtet væk, kommer I til at rykke hveden op sammen med det. Lad blot begge dele gro side om side indtil høsten. Ved høsttid vil jeg så sige til høstfolkene: Tag først ukrudtet fra og bind det i knipper, så det kan brændes, men saml hveden i min lade.«

25
  • Hele dagen
    25/07/2021

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    17. ALM. SØNDAG. (I Ps)
    Helgener:


    1. læsning 2 Kong 4,42-44

    Engang kom en mand fra Ba’al-Shalisha og bragte gudsmanden nogle brød af førstegrøden, tyve bygbrød og noget frisk korn i sin ransel. Han sagde: “Giv folkene det at spise!” Hans tjener svarede: “Det er da ikke noget at sætte for hundrede mand!” Men han sagde: “Giv folkene det at spise, for dette siger Herren: De skal spise og få tilovers!” Tjeneren satte det for dem, og de spiste og fik tilovers, som Herren havde sagt.

    Vekselsang Sl 145,10-11.15-16.17-18

    R. Du åbner din hånd og mætter os.

    Alle dine skabninger, Herre, takker dig,
    dine fromme priser dig.
    De fortæller om dit herlige kongedømme
    og taler om din styrke.

    Alles øjne er rettet mod dig,
    og du giver dem deres føde i rette tid.
    Du åbner din hånd
    og mætter alle skabninger med det, de ønsker.

    Herren er retfærdig på alle sine veje,
    han er trofast i alle sine gerninger.
    Herren er nær ved alle, der råber til ham,
    alle der råber til ham i oprigtighed.

    2. læsning Ef 4,1-6

    Brødre og søstre. Jeg, der er fange for Herrens skyld, formaner jer da til at leve, så det svarer til det kald, I fik, med al ydmyghed og mildhed, med tålmodighed, så I bærer over med hinanden i kærlighed og stræber efter at fastholde Åndens enhed med fredens bånd: ét legeme og én ånd, ligesom I jo også blev kaldet til ét håb; én Herre, én tro, én dåb; én Gud og alles fader, som er over alle, gennem alle og i alle.

    Akklamation til Evangeliet Luk 7,16

    Halleluja!
    En stor profet er fremstået iblandt os,
    og Gud har besøgt sit folk.

    Evangelium Joh 6,1-15
    På den tid tog Jesus over til den anden side af Galilæas Sø, Tiberias Sø. En stor folkeskare fulgte ham, fordi de så de tegn, han gjorde ved at helbrede de syge. Men Jesus gik op på bjerget, og dér satte han sig sammen med sine disciple. Påsken, jødernes fest, var nær.

    Da Jesus løftede blikket og så, at en stor skare kom hen imod ham, sagde han til Filip: “Hvor skal vi købe brød, så disse folk kan få noget at spise?” Men det sagde han for at sætte ham på prøve, for selv vidste han, hvad han ville gøre. Filip svarede ham: “Brød for to hundrede denarer slår ikke til, så de kan få bare en lille smule hver.” En af hans disciple, Andreas, Simon Peters bror, sagde til ham: “Der er en lille dreng her, han har fem bygbrød og to fisk; men hvad er det til så mange?” Jesus sagde: “Få folk til at sætte sig.” Der var meget græs på stedet. Mændene satte sig; de var omkring fem tusind. Så tog Jesus brødene, takkede og delte ud til dem, der sad der; på samme måde også af fiskene, så meget de ville have. Da de var blevet mætte, sagde han til sine disciple: “Saml de stykker sammen, som er tilovers, så intet går til spilde.” Så samlede de dem sammen og fyldte tolv kurve med de stykker af de fem bygbrød, som var tilovers efter dem, der havde spist.

    Da folk havde set det tegn, han havde gjort, sagde de: “Han er sandelig Profeten, som skal komme til verden.” Jesus forstod nu, at de ville komme og tvinge ham med sig for at gøre ham til konge, og han trak sig atter tilbage til bjerget, helt alene.

26
  • Hele dagen
    26/07/2021

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Mandag i 17. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Den hellige Joakim og den hellige Anna,
    Jomfru Marias forældre (m)


    Læsning 2 Mos 32,15-24. 30-34

    Moses begav sig så ned af bjerget med Vidnesbyrdets to tavler i hænderne; der var skrevet på begge sider af tavlerne, både forpå og bagpå. Tavlerne var Guds eget værk, og skriften var Guds egen skrift, mejslet i tavlerne.

    Da Josva hørte larmen fra folket, sagde han til Moses: »Der lyder krigslarm i lejren.« Men han svarede:

    »Det er ikke sang om sejr, der lyder,
    det er ikke sang om nederlag, der lyder,
    det er larmende sang, jeg hører.«

    Da Moses kom nærmere til lejren og så tyrekalven og dem, der dansede, flammede hans vrede op, og han slyngede tavlerne til jorden ved bjergets fod og knuste dem. Derpå tog han kalven, som de havde lavet, og brændte den; han knuste den til støv og spredte det ud over vandet, og det gav han israelitterne at drikke. Moses sagde til Aron: »Hvad har folket her gjort dig, siden du har bragt så stor synd over det?« Aron svarede: »Du må ikke være vred, herre, du ved selv, hvor slet det står til med dette folk. De sagde til mig: Lav os en gud, som kan gå foran os, for vi ved ikke, hvad der er blevet af denne Moses, som førte os op fra Egypten. Da sagde jeg til dem: De, der har guldsmykker, skal tage dem af. De gav mig dem, jeg kastede dem i ilden, og ud kom denne tyrekalv.«

    Dagen efter sagde Moses til folket: »I har begået en stor synd. Nu vil jeg gå op til Herren; måske kan jeg skaffe soning for jeres synd.« Så vendte Moses tilbage til Herren og sagde: »Ak, dette folk har begået en stor synd; de har lavet sig en gud af guld. Gid du dog vil tilgive dem deres synd! Men hvis ikke, så slet mig af den bog, du fører.« Herren svarede Moses: »Den, der har syndet mod mig, vil jeg slette af min bog. Gå nu, og før folket til det sted, jeg har sagt dig; se, min engel skal gå foran dig! Men der kommer en dag, da jeg vil straffe dem for deres synd.«

    Vekselsang Sl 106,19-20.21-22.23

    R. Tak Herren, for han er god.

    De lavede en tyrekalv ved Horeb
    og tilbad det støbte billede.
    De skiftede deres ære ud
    med billedet af en okse, der æder græs.

    De glemte Gud, deres frelser,
    som gjorde store gerninger i Egypten,
    undere i Kams land,
    og frygtindgydende gerninger ved Sivhavet.

    Han havde besluttet at udrydde dem,
    hvis ikke Moses, hans udvalgte,
    havde lagt sig imellem
    for at hindre hans vrede i at ødelægge.

    Akklamation til Evangeliet Jak 1,18

    Halleluja!
    Efter sin vilje fødte Faderen os ved sandhedens ord
    til at være en førstegrøde af hans skabninger.

    Evangelium Matt 13,31-35

    På den tid fortalte Jesus folkeskaren en anden lignelse: »Himmeriget ligner et sennepsfrø, som en mand tog og såede i sin mark. Det er mindre end alle andre frø, men når det vokser op, er det større end alle andre planter og bliver et helt træ, så himlens fugle kommer og bygger rede i dets grene.«

    Han fortalte dem en anden lignelse: »Himmeriget ligner en surdej, som en kvinde tog og kom i tre mål hvedemel, til det hele var gennemsyret.«

    Alt dette sagde Jesus i lignelser til skarerne, og han talte intet til dem undtagen i lignelser, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten, der siger:

    Jeg vil åbne min mund med lignelser,
    jeg vil fremføre det, der har været skjult, siden verden blev grundlagt.

27
  • Hele dagen
    27/07/2021

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Tirsdag i 17. alm. uge (I Ps)
    Helgener:


    Læsning2 Mos 33,7-11; 34,5b-9. 28

    Moses plejede at hente teltet og slå det op uden for lejren i god afstand fra den; han kaldte det Åbenbaringsteltet. Hver gang nogen søgte råd hos Herren, gik han ud til Åbenbaringsteltet uden for lejren. Og hver gang Moses gik ud til teltet, stillede hele folket sig i hver sin teltåbning og fulgte Moses med øjnene, til han var kommet ind i teltet. Når Moses kom ind i teltet, steg skysøjlen ned og stod i indgangen til teltet, og Herren talte med Moses. Når folket så skysøjlen stå i indgangen til teltet, rejste de sig alle sammen, og de kastede sig ned, hver i sin teltåbning. Og Herren talte med Moses ansigt til ansigt, som det ene menneske taler med det andet. Derpå vendte Moses tilbage til lejren. Den unge mand Josva, Nuns søn, der var i hans tjeneste, veg ikke fra teltet.

    Og Moses påkaldte Herrens navn. Og Herren gik forbi ham og råbte: »Herren, Herren er en barmhjertig og nådig Gud, sen til vrede og rig på troskab og sandhed. Han bevarer troskab i tusind slægtled, tilgiver skyld og overtrædelse og synd; men han lader ikke den skyldige ustraffet; han straffer fædres skyld på børn, børnebørn, oldebørn og tipoldebørn.« Straks kastede Moses sig til jorden og sagde: »Herre, hvis jeg har fundet nåde for dine øjne, så gå med iblandt os, Herre, for nok er det et stivnakket folk, men du vil tilgive vor skyld og synd og beholde os som din ejendom.«

    Så blev han der hos Herren i fyrre dage og fyrre nætter uden at spise eller drikke noget, og han skrev pagtens ord, de ti bud, på tavlerne.

    Vekselsang Sl 103,6-7.8-9.10-11.12-13

    R. Herren er barmhjertig og nådig.

    Herren øver retfærdighed
    og ret mod alle undertrykte.
    Han kundgjorde Moses sine veje
    og israelitterne sine gerninger.

    Herren er barmhjertig og nådig,
    sen til vrede og rig på troskab.
    Han anklager ikke for evigt
    og vredes ikke for altid;

    han gengælder os ikke vore synder
    og lønner os ikke efter vor skyld.
    Så høj som himlen er over jorden,
    så stor er hans nåde mod dem, der frygter ham;

    så langt som øst ligger fra vest,
    så langt har han fjernet vore synder fra os.
    Som en far er barmhjertig mod sine børn,
    er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham.

    Akklamation til Evangeliet 

    Halleluja!
    Sæden er Guds ord og sædemanden Kristus;
    enhver, som finder ham, forbliver i evighed.

    Evangelium Matt 13,36-43

    På den tid lod Jesus skarerne gå og gik hjem. Og hans disciple kom og bad ham: »Forklar os lignelsen om ukrudtet på marken.« Han svarede: »Den, der sår den gode sæd, er Menneskesønnen, marken er verden, og den gode sæd er Rigets børn. Men ukrudtet er den Ondes børn, og fjenden, der såede det, er Djævelen. Høsten er verdens ende, og høstfolkene er engle. Ligesom altså ukrudtet tages fra og brændes i ild, således skal det også gå ved verdens ende: Menneskesønnen skal sende sine engle, og fra hans rige skal de tage alt det væk, som fører til frafald, og alle dem, der begår lovbrud, og kaste dem i ovnen med ild. Dér skal der være gråd og tænderskæren. Da skal de retfærdige skinne som solen i deres faders rige. Den, der har ører, skal høre!«

28
  • Hele dagen
    28/07/2021

    Martha (m)


    Læsning 1 Joh 4,7-16

    Mine kære, lad os elske hinanden, for kærligheden er af Gud, og enhver, som elsker, er født af Gud og kender Gud. Den, der ikke elsker, kender ikke Gud, for Gud er kærlighed. Derved er Guds kærlighed blevet åbenbaret iblandt os: at Gud har sendt sin enbårne søn til verden, for at vi skal leve ved ham. Deri består kærligheden: ikke i at vi har elsket Gud, men i at han har elsket os og sendt sin søn som et sonoffer for vore synder.

    Mine kære, når Gud har elsket os således, skylder vi også at elske hinanden. Ingen har nogen sinde set Gud, men hvis vi elsker hinanden, bliver Gud i os, og hans kærlighed er fuldendt i os.

    Deraf ved vi, at vi bliver i ham og han i os: at han har givet os af sin ånd. Vi har set og bevidner, at Faderen har sendt sin søn som verdens frelser. Den, der bekender, at Jesus er Guds søn, i ham bliver Gud, og han bliver i Gud. Og vi kender og tror på den kærlighed, som Gud har til os.

    Gud er kærlighed, og den, der bliver i kærligheden, bliver i Gud, og Gud bliver i ham.

    Vekselsang Sl 34,2-3.4-5.6-7.8-9.10-11

    R. Jeg vil prise Herren til alle tider.

    Eller:

    R. Smag og se, at Herren er god.

    Jeg vil prise Herren til alle tider,
    min mund skal altid lovsynge ham.
    Jeg fryder mig over Herren,
    de ydmyge hører det med glæde.

    Ophøj Herren sammen med mig,
    sammen vil vi hylde hans navn!
    Jeg søgte Herren, og han svarede mig,
    han befriede mig for al min frygt.

    De, som retter blikket mod ham, stråler af glæde,
    deres ansigter skal ikke forgræmmes.
    Den hjælpeløse råbte, og Herren hørte ham,
    han frelste ham af alle hans trængsler.

    Herrens engel lejrer sig
    omkring dem, der frygter ham,
    og han udfrier dem.
    Smag og se, at Herren er god;
    lykkelig den mand, der søger tilflugt hos ham.

    Frygt Herren, I hans hellige,
    for de, der frygter ham, lider ingen mangel.
    Løver kan lide nød og sulte,
    men de, der søger Herren, mangler intet godt.

    Akklamation til Evangeliet Joh 8,12b

    Halleluja!
    Jeg er verdens lys.
    Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.

    Evangelium Joh 11,19-27

    Mange jøder var kommet ud til Martha og Maria for at trøste dem i sorgen over deres bror Lazarus. Da nu Martha hørte, at Jesus var på vej, gik hun ud for at møde ham; men Maria blev siddende inde i huset. Martha sagde til Jesus: »Herre, havde du været her, var min bror ikke død. Men selv nu ved jeg, at hvad du beder Gud om, vil Gud give dig.« Jesus sagde til hende: »Din bror skal opstå.« Martha sagde til ham: »Ja, jeg ved, at han skal opstå ved opstandelsen på den yderste dag.« Jesus sagde til hende: »Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør. Og enhver, som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø. Tror du det?« Hun svarede: »Ja, Herre, jeg tror, at du er Kristus, Guds søn, ham som kommer til verden.«

29
  • Hele dagen
    29/07/2021

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Torsdag i 17. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Olav, martyr († 1030) (m)
    På Færøerne og i Grønland


    Læsning 2 Mos 40,16-21. 34-38

    Moses gjorde, ganske som Herren havde befalet ham. På den første dag i den første måned i det andet år blev boligen rejst. Moses rejste boligen, han satte fodstykkerne til den på plads, stillede plankerne op, anbragte tværlægterne og rejste stolperne til den. Han spændte teltet ud over boligen og anbragte teltets dække oven over det, sådan som Herren havde befalet Moses.

    Så tog han Vidnesbyrdet og lagde det i arken, anbragte bærestængerne på arken og lagde sonedækket oven på arken. Han førte arken ind i boligen og satte forhænget op, så det dækkede for Vidnesbyrdets ark, sådan som Herren havde befalet Moses.

    Når de gik ind i Åbenbaringsteltet, og når de trådte hen til alteret, vaskede de sig, sådan som Herren havde befalet Moses. Så rejste han forgården hele vejen rundt om boligen og alteret og hængte forhænget for portåbningen til forgården. Sådan fuldførte Moses arbejdet. Skyen dækkede Åbenbaringsteltet, og Herrens herlighed fyldte boligen. Moses kunne ikke gå ind i Åbenbaringsteltet, fordi skyen havde lagt sig over det, og Herrens herlighed fyldte boligen. På hele deres vandring fra sted til sted brød israelitterne op, når skyen løftede sig fra boligen.

    Vekselsang Sl 84,3.4.5-6a & 8a.11

    R. Hvor er din bolig vidunderlig,
    Hærskarers Herre!

    Min sjæl fortæres af længsel
    efter Herrens forgårde,
    mit hjerte og min krop råber
    efter den levende Gud.

    Selv spurven finder sig et bo,
    og svalen en rede,
    hvor den lægger sine unger,
    ved dine altre,
    Hærskarers Herre,
    min konge og min Gud.

    Lykkelige de, der bor i dit hus,
    til stadighed kan de prise dig.
    Lykkelige de mennesker, der har deres styrke i dig,
    de går fra kraft til kraft.

    En dag i dine forgårde er bedre
    end tusind, jeg selv har valgt.
    At ligge ved tærskelen til min Guds hus
    er bedre end at bo i ugudeliges telte.

    Akklamation til Evangeliet Jfr. ApG 16,14b

    Halleluja!
    Herre, åbn vore hjerter,
    så vi kan tage din Søns ord til os.

    Evangelium Matt 13,47-53

    På den tid sagde Jesus til folkemængden: »Igen: Himmeriget ligner et vod, der blev kastet i søen og samlede fisk af enhver art; da det var fuldt, trak de det op på bredden og satte sig og samlede de gode fra i tønder og kastede de dårlige ud. Således skal det gå ved verdens ende: Englene skal gå ud og skille de onde fra de retfærdige og kaste dem i ovnen med ild. Dér skal der være gråd og tænderskæren. Har I fattet alt dette?« De svarede: »Ja!« Da sagde han til dem: »Derfor: Enhver skriftklog, der er blevet Himmerigets discipel, ligner en husbond, der tager nyt og gammelt frem fra sit forråd.«

    Da Jesus var færdig med at fortælle disse lignelser, gik han bort derfra.

  • Hele dagen
    29/07/2021

    OLAV, martyr († 1030) (h)


    1. læsning Visd 10,10-14

    Det var hende, der ledte den retfærdige ad rette vej, da han var på flugt for sin brors vrede. Hun viste ham Guds rige og gav ham kundskab om det hellige; hun gav ham velstand midt i hans slid og lod hans anstrengelser lykkes. Hun stod ham bi mod hans undertrykkeres griskhed og gjorde ham til en rig mand. Hun værnede ham mod hans fjender og bragte ham i sikkerhed for dem, der efterstræbte ham; i den hårde kamp gav hun ham sejrsprisen, for at han skulle forstå, at gudsfrygt er det stærkeste af alt.

    Det var hende, som blev hos den retfærdige, da han var blevet solgt som træl, og reddede ham fra at begå synd; hun fulgte med ham ned i fangehullet, og mens han lå i lænker, svigtede hun ham ikke; til sidst skaffede hun ham rigets scepter og magt over dem, som ville underkue ham; dem, der bagtalte ham, afslørede hun som løgnere, og ham selv gav hun evigt ry.

    Vekselsang Sl 31,2-3a.3bcd-4. 6&8ab.16bc & 17

    R. Fader! I dine hænder, betror jeg min ånd.

    Herre, hos dig søger jeg tilflugt,
    lad mig ikke for evigt blive til skamme,
    udfri mig i din retfærdighed!
    Vend dit øre mod mig,
    red mig i hast.

    Vær min tilflugts klippe,
    den borg, hvor jeg finder redning.
    For du er min klippe og min borg,
    led mig og før mig for dit navns skyld!

    I dine hænder betror jeg min ånd,
    du udfrier mig, Herre, du trofaste Gud.
    Jeg vil juble og glæde mig over din trofasthed;
    du så min nød.

    Red mig fra mine fjender og forfølgere!
    Lad dit ansigt lyse over din tjener,
    frels mig i din trofasthed!

    2. læsning Jak 1,2-4. 12

    Mine brødre, I skal kun regne det for glæde, når I kommer ud for prøvelser af forskellige slags; I ved jo, at når jeres tro prøves, skaber det udholdenhed. Og udholdenheden skal føre til fuldendt værk, for at I kan være fuldkomne og helstøbte og ikke stå tilbage i noget.

    Salig er den, som holder ud i prøvelse, for når han har stået sin prøve, vil han få livets sejrskrans, som Gud har lovet dem, der elsker ham.

    Akklamation til Evangeliet Jak 1,12

    Halleluja!
    Salig den mand, som holder ud i prøvelse.
    Han vil få livets sejrskrans, som Gud har lovet dem,
    der elsker ham.

    Evangelium Matt 16,24-28

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig. Den, der vil frelse sit liv, skal miste det; men den, der mister sit liv på grund af mig, skal finde det. For hvad hjælper det et menneske at vinde hele verden, men bøde med sit liv? Eller hvad kan et menneske give som vederlag for sit liv? For Menneskesønnen skal komme i sin faders herlighed sammen med sine engle, og da vil han gengælde enhver efter hans gerninger. Sandelig siger jeg jer: Nogle af dem, der står her, skal ikke smage døden, før de ser Menneskesønnen komme i sit rige.«

30
  • Hele dagen
    30/07/2021

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Fredag i 17. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Peter Chrysologus, biskop og kirkelærer († 451)


    Læsning 3 Mos 23,1. 4-11. 15-16. 34b-37

    Herren talte til Moses og sagde: Dette er Herrens fester, de hellige festforsamlinger, som I skal udråbe til den fastsatte tid. På den fjortende dag i den første måned, lige inden mørket falder på, er det påske for Herren. På den femtende dag i samme måned er det de usyrede brøds fest for Herren; syv dage skal I spise usyrede brød. På den første dag skal I holde hellig festforsamling; da må I ikke udføre noget arbejde. I skal bringe Herren ofre i syv dage; på den syvende dag skal der være hellig festforsamling. Da må I ikke udføre noget arbejde.

    Herren talte til Moses og sagde: Tal til israelitterne og sig til dem: Når I kommer ind i det land, jeg vil give jer, og høster kornet, skal I bringe det første neg af jeres høst til præsten. Han skal foretage svingning med neget for Herrens ansigt, for at I kan opnå hans velbehag; præsten skal svinge det dagen efter sabbatten.

    Derpå skal I tælle syv uger frem fra dagen efter sabbatten, den dag I bringer svingningsneget; det skal være syv hele uger; I skal tælle halvtreds dage frem til dagen efter den syvende sabbat; da skal I bringe Herren et nyt afgrødeoffer. På den tiende dag i denne syvende måned falder forsoningsdagen. I skal holde hellig festforsamling og spæge jeres legeme, og I skal bringe Herren et offer. Den femtende dag i denne syvende måned er det løvhyttefest for Herren i syv dage. På den første dag skal der være hellig festforsamling; I må ikke udføre noget arbejde. I syv dage skal I bringe Herren ofre. Den ottende dag skal I holde hellig festforsamling og bringe Herren ofre. Det er en festdag; I må ikke udføre noget arbejde.

    Det er Herrens fester, som I skal udråbe som hellige festforsamlinger; da skal I bringe Herren ofre, brændoffer, afgrødeoffer, slagtoffer og drikofre som fastsat for de enkelte dage.

    Vekselsang Sl 81,3-4.5-6ab.10-11ab

    R. Bryd ud i jubel for Gud, vor styrke.

    Istem sangen, lad pauken lyde,
    den dejlige citer og harpen.
    Stød i vædderhornet på nymånedagen
    og på vor festdag ved fuldmåne.

    Det er en lov i Israel,
    det er et bud fra Jakobs Gud.
    Han gjorde det til en vedtægt i Josef,
    da de drog ud af Egypten.

    Du må ikke have nogen fremmed gud,
    du må ikke tilbede en anden gud.
    Jeg er Herren din Gud,
    som førte dig op fra Egypten.

    Akklamation til Evangeliet 1 Pet 1,25

    Halleluja!
    Herrens ord forbliver til evig tid.
    Det er dette ord, som er forkyndt for jer.

    Evangelium Matt 13,54-58

    På den tid kom Jesus til sin hjemby og underviste dem i deres synagoge, så de blev slået af forundring og spurgte: »Hvorfra har han denne visdom og kraften til at gøre mægtige gerninger? Er det ikke tømrerens søn? Hedder hans mor ikke Maria og hans brødre Jakob og Josef og Simon og Judas? Bor alle hans søstre ikke her hos os? Hvor har han så alt dette fra?« Og de blev forarget på ham. Men Jesus sagde til dem: »En profet er ikke miskendt undtagen i sin hjemby og i sit hus.« Og han gjorde ikke mange mægtige gerninger dér på grund af deres vantro.

31
  • Hele dagen
    31/07/2021

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Lørdag i 17. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Ignatius af Loyola, præst († 1556) (m)


    Læsning 3 Mos 25,1. 8-17

    Herren talte til Moses på Sinajs bjerg og sagde: »Så skal du tælle syv sabbatår frem, syv gange syv år; de syv sabbatår bliver i alt niogfyrre år. På den tiende dag i den syvende måned skal du lade hornet lyde; på forsoningsdagen skal I lade hornet lyde overalt i jeres land. I skal hellige det halvtredsindstyvende år og udråbe frigivelse i landet for alle dets indbyggere; det skal være et jubelår for jer. I skal hver især vende tilbage til jeres ejendom, I skal hver især vende tilbage til jeres familie. Det halvtredsindstyvende år skal være jubelår for jer; da må I ikke så, I må heller ikke høste det, der har sået sig selv, og I må ikke plukke druer fra de ubeskårne ranker. For det er jubelår, det skal I holde helligt. I skal spise dets afgrøde lige fra marken.

    I et sådant jubelår skal I hver især vende tilbage til jeres ejendom. Når I sælger jord, hvad enten det er noget, du vil sælge til din landsmand, eller noget, du vil købe af ham, må I ikke udnytte hinanden. Når du køber jord af din landsmand, er det årene efter sidste jubelår, der tæller; det er afgrødeårene, der tæller, når han sælger til dig. Er der mange år til næste jubelår, skal du give ham høj betaling, er der få år, skal du give ham lav betaling; det er jo et antal afgrøder, han sælger til dig. Landsmænd må ikke udnytte hinanden. Du skal frygte din Gud, for jeg er Herren jeres Gud.«

    Vekselsang Sl 67,2-3.5.7-8

    R. Folkene skal takke dig, Gud,
    alle folkene skal takke dig.

    Gud være os nådig og velsigne os,
    han lade sit ansigt lyse over os,
    så din vej kendes på jorden
    og din frelse blandt alle folkene.

    Folkeslagene skal glæde sig og juble,
    for du dømmer folkene retfærdigt,
    og du leder folkeslagene på jorden.

    Jorden har givet sin afgrøde.
    Gud, vor Gud velsigne os,
    Gud velsigne os,
    og hele den vide jord frygte ham.

    Akklamation til Evangeliet Matt 5,10

    Halleluja!
    Salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed,
    for Himmeriget er deres.

    Evangelium Matt 14,1-12

    På den tid hørte landsfyrsten Herodes rygtet om Jesus, og han sagde til sine hoffolk: »Det er Johannes Døber! Han er stået op fra de døde, og derfor virker disse kræfter i ham.« Herodes havde nemlig ladet Johannes gribe, lægge i lænker og sætte i fængsel på grund af Herodias, sin bror Filips hustru; for Johannes havde sagt til ham: »Du har ikke lov til at have hende.« Herodes ville også have ladet ham slå ihjel, men var bange for folk, for de anså Johannes for en profet.

    Men da Herodes fejrede fødselsdag, dansede Herodias’ datter for selskabet og betog Herodes, så han svor på at ville give hende, lige meget hvad hun bad ham om. Tilskyndet af sin mor siger hun: »Giv mig Johannes Døbers hoved på et fad!« Kongen blev ked af det, men på grund af sin ed og sine gæster befalede han, at hun skulle have det, og han sendte bud og lod Johannes halshugge i fængslet. Og hans hoved blev bragt på et fad og givet til pigen, og hun bragte det til sin mor. Men hans disciple kom og hentede liget og begravede ham, og de gik hen og fortalte Jesus det.