Læsninger

< 2021 >
juni
  • 01
    1. juni 2021

    Tirsdag i 9. alm. uge I

    Hele dagen
    01/06/2021

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Tirsdag i 9. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Justinus, martyr († 166) (m)


    Læsning Tob 2,9-14

    Samme nat vaskede jeg mig, gik ud i gården og lagde mig til at sove ved muren. På grund af varmen havde jeg ikke noget over hovedet.
    Jeg var ikke klar over, at der holdt fugle til i muren over mig, og deres varme klatter faldt lige ned i øjnene på mig, så der dannedes hvide hinder. Jeg gik til lægerne for at blive helbredt; men jo mere de behandlede mig med salve, des ringere blev mit syn på grund af de hvide hinder. Til sidst var jeg helt blind, og i fire år var jeg ude af stand til at se. Alle mine landsmænd havde ondt af mig, og Akikar sørgede for mig i to år, indtil han rejste til Elam.
    På den tid tjente min kone Anna penge ved ligesom andre kvinder at fremstille håndarbejde. Hun bragte det hen til dem, der havde bestilt det, og de gav hende betaling. Engang – det var den syvende dag i måneden dystros – skar hun stoffet fra væven og bragte det hen til dem, der havde bestilt det; de gav hende den fulde betaling og lod hende også få et gedekid med hjem. Da hun var kommet hjem til mig, begyndte kiddet at bræge. Jeg kaldte på hende og spurgte: “Hvor kommer det kid fra? Det er vel ikke stjålet? Giv det tilbage til ejermændene; vi har ikke lov til at spise noget, der er stjålet.” Men hun svarede: “Jeg fik det som gave oven i betalingen.” Jeg troede dog ikke på hende og forlangte, at hun skulle give det tilbage til ejermændene; jeg skammede mig over, at hun havde gjort det. Men så sagde hun til mig: “Hvad med dine velgerninger? Og hvad med dine retfærdighedsgerninger? Nu er det klart, hvordan du er!”

    Vekselsang Sl 112,1 – 2.7bc – 8.9

    R. Den retfærdiges hjerte er trygt i tillid til Herren.

    Lykkelig den, der frygter Herren
    og elsker hans bud højt.
    Hans afkom bliver mægtigt i landet,
    retskafnes slægt velsignes.

    Han frygter ikke budskab om ulykke,
    hans hjerte er trygt i tillid til Herren.
    Med fasthed i sindet frygter han ikke,
    han får sine fjenders nederlag at se.

    Han strør ud, han giver til de fattige,
    hans retfærdighed består til evig tid,
    hans horn løfter sig herligt.

    Akklamation til Evangeliet jfr. Ef 1, 17 – 18

    Halleluja!
    Vor Herre Jesu Kristi fader, vil oplyse jeres hjertes øjne,
    så I forstår, til hvilket håb han kaldte jer.

    Evangelium Mark 12,13 – 17

    På den tid sendte ypperstepræsterne og de skriftkloge nogle af farisæerne og herodianerne hen til Jesus, for at de skulle fange ham i ord. De kom hen og sagde til ham: “Mester, vi ved, at du er sanddru og ikke retter dig efter andre, for du gør ikke forskel på folk, men lærer sandt om Guds vej. Er det tilladt at give kejseren skat eller ej? Skal vi betale, eller skal vi ikke betale?” Men Jesus gennemskuede deres hykleri og sagde til dem: “Hvorfor sætter I mig på prøve? Ræk mig en denar, så jeg kan se den!” De rakte ham én. Og han spurgte dem: “Hvis billede og indskrift er det?” “Kejserens,” svarede de. Jesus sagde til dem: “Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er!” Og de undrede sig meget over ham.

  • 02
    2. juni 2021

    Onsdag i 9. alm. uge I

    Hele dagen
    02/06/2021

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I

    Onsdag i 9. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Marcellinus og Peter, martyrer († 303)


    Læsning Tob 3,1 – 13. 16 – 17a

    Jeg Tobit blev dybt fortvivlet, og jeg sukkede og gav mig til at græde. Så begyndte jeg under stadige suk at bede: “Du er retfærdig, Herre, og alle dine gerninger er retfærdige; alle dine veje er barmhjertighed og sandhed; du dømmer verden. Og nu, Herre, glem mig ikke, se til mig! Straf mig ikke for mine synder og for mine egne og mine fædres forseelser. De syndede mod dig, og de adlød ikke dine bud. Du prisgav os til udplyndring, fangenskab og død, og vi blev til spot og spe og kom i folkemunde hos alle de folk, du spredte os iblandt. Retfærdige er de mange straffe, du lader ramme mig for mine synder. For vi har ikke holdt dine bud, og vi har ikke vandret i sandhed for dit ansigt. Gør nu med mig, hvad du finder rigtigt. Giv befaling om, at min ånd bliver taget fra mig, så jeg bliver taget bort fra jordens overflade og bliver til jord! Det er nemlig bedre for mig at dø end at leve, for jeg har måttet høre på løgnagtige hånsord, og jeg er dybt fortvivlet. Herre, giv befaling om, at jeg bliver udfriet af denne nød. Lad mig gå til det evige sted, og vend ikke dit ansigt bort fra mig, Herre, for det er bedre for mig at dø og ikke mere at skulle høre på hånsord end at leve i så stor nød.”
    Samme dag skete det for Sara, en datter af Raguel, som boede i Ekbatana i Medien, at også hun måtte høre på hånsord; det var fra en af hendes fars tjenestepiger. For hun var blevet giftet bort til syv mænd, men dem havde den onde dæmon Asmodæus dræbt, før de havde været sammen med hende på den måde, der er bestemt for kvinder. Tjenestepigen sagde til hende: “Det er nok dig selv, der har dræbt dine mænd! Du er allerede giftet bort til syv mænd, men du har ikke navn efter en eneste af dem. Hvorfor skal du slå os, bare fordi dine mænd er døde? Følg efter dem, så vi aldrig kommer til at se dig med sønner eller døtre!”

    Da blev Sara dybt fortvivlet og gav sig til at græde. Hun gik op i værelset ovenpå i sin fars hus for at hænge sig. Men hun betænkte sig og sagde: “Nej, de skal ikke få lov at håne min far og sige: Du havde en eneste og højtelsket datter, og hun hængte sig i sin elendighed! Da ville jeg bringe min gamle far ned i dødsriget med sorg. Det er bedre, at jeg ikke hænger mig, men at jeg beder Herren om, at jeg må dø, så jeg ikke skal leve videre og høre på hånsord.” På samme tid bad hun med hænderne bredt ud mod vinduet: “Lovet være du, barmhjertige Gud, og lovet være dit navn i al evighed. Alle dine værker skal prise dig til evig tid. Nu løfter jeg mit blik mod dig. Sig, at jeg må blive taget bort fra jorden, og at jeg ikke mere skal høre på hånsord.” På samme tid blev begges bøn hørt af Gud i hans herlighed, og Rafael blev sendt ud for at helbrede dem begge: for at befri Tobit for de hvide hinder på øjnene, så han igen kunne se Guds lys, og for at give Raguels datter Sara som kone til Tobits søn Tobias.

    Vekselsang Sl 25,2 – 4a.4b – 5ab.6 – 7bc.8 – 9

    R. Jeg længes efter dig, Herre.

    Jeg stoler på dig, min Gud.
    Lad mig ikke blive til skamme,
    lad ikke mine fjender frydes over mig.
    Ingen, der håber på dig, bliver til skamme,
    men det bliver de, der er troløse til ingen nytte.

    Vis mig dine veje, Herre,
    lær mig dine stier!
    Vejled mig i din sandhed og belær mig,
    for du er min frelses Gud.

    Herre, husk din barmhjertighed og trofasthed,
    som har været til fra evighed.
    Husk mig i din trofasthed,
    fordi du er god, Herre.

    Herren er god og retskaffen,
    derfor belærer han syndere om vejen.
    De ydmyge vejleder han i retfærdighed,
    han lærer ydmyge sin vej.

    Akklamation til Evangeliet Joh 25a. 26

    Halleluja!
    Jeg er opstandelsen og livet siger Herren;
    enhver, som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø.

    Evangelium Mark 12,18 – 27

    På den tid kom der nogle saddukæere, som jo siger, at der ikke er nogen opstandelse, og de spurgte Jesus: “Mester, Moses har foreskrevet os, at hvis en mand dør og efterlader sig en hustru, men ingen børn, så skal hans bror gifte sig med hans hustru og skaffe sin bror afkom. Der var syv brødre. Den første giftede sig, men så døde han og efterlod sig ikke børn. Så giftede den anden sig med enken, men han døde også uden at efterlade sig børn. Og på samme måde med den tredje. Ingen af de syv efterlod sig børn. Til allersidst døde også kvinden. Når de opstår, hvem af dem skal så være gift med hende i opstandelsen? De har jo alle syv været gift med hende.” Jesus svarede dem: “Er I ikke kommet på vildspor, netop fordi I hverken kender Skrifterne eller Guds magt? For når de døde opstår, så hverken gifter de sig eller giftes bort, men er som engle i himlene. Men om det, at de døde opstår, har I så ikke læst i Moses’ Bog i stykket om tornebusken, hvordan Gud siger til ham: ‘Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud’? Han er ikke Gud for døde, men for levende. I er helt på vildspor.”

  • 03
    3. juni 2021

    Torsdag i 9. alm. uge I

    Hele dagen
    03/06/2021

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Torsdag i 9. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Karl Lwanga og lidelsesfæller, martyrer († 1886) (m)


    Læsning Tob 6,10 – 12; 7,1. 7b – 14; 8,4 – 8

    Da han var kommet ind i Medien og allerede var nær ved Ekbatana,  sagde Rafael til den unge mand: »Tobias, min broder!« »Ja,« svarede han, og Rafael fortsatte: »I nat skal vi bo i Raguels hus. Han er din slægtning, og han har en datter, der hedder Sara. Da han kom ind i Ekbatana, sagde han: »Azarja, min broder, før mig straks hen til vores slægtning Raguel!« Han førte ham hen til Raguels hus, og de fandt ham siddende ved porten til gården. De hilste på ham, og så sagde han til dem: »Hjertelig velkommen, brødre! I er nået vel frem og er i god behold.« Og han førte dem ind i huset.

    Raguel slagtede en vædder og gav dem en hjertelig velkomst.

    Da de havde vasket og badet sig og havde sat sig til bords, sagde Tobias til Rafael: »Azarja, min broder! Bed Raguel om, at jeg må få min slægtning Sara til kone.«  Raguel hørte det og sagde til den unge mand: »Spis, drik, og gør dig det behageligt i aften. Ingen anden mand end du, broder, er berettiget til at gifte sig med min datter Sara, ligesom det ikke står i min magt at give hende til nogen anden end dig, da du er min nærmeste slægtning. Men nu skal jeg fortælle dig hele sandheden, min dreng.  Jeg har givet hende bort til syv mænd blandt vore slægtninge, og alle døde om natten, da de gik ind til hende. Nu, min dreng, spis og drik; Herren skal nok tage sig af jer.« Men Tobias sagde: »Jeg vil hverken spise eller drikke, før du får bragt min sag i orden.« Så sagde Raguel: »Det vil jeg gøre; jeg giver hende til dig efter bestemmelserne i Moses’ bog, og fra himlen er det bestemt, at hun skal gives til dig. Tag din slægtning til dig. Fra nu af skal du være hendes broder, og hun skal være din søster. Fra i dag og i al evighed skal hun tilhøre dig. Himlens Herre vil give jer lykke i nat, min dreng, han vil vise jer barmhjertighed og skænke jer fred.«  Raguel kaldte på sin datter Sara. Hun kom hen til ham, og han tog hende i hånden og overgav hende til Tobias og sagde: »Tag hende til dig efter loven og de bestemmelser, der er nedskrevet i Moses’ bog, om at hun skal gives dig til hustru. Tag hende og før hende til din fars hus i god behold. Måtte himlens Gud give jer lykke og fred!«  Han kaldte nu på hendes mor og bad hende hente noget at skrive på. Så udfærdigede han en ægteskabskontrakt, som gik ud på, at han gav Tobias Sara til hustru efter bestemmelserne i Moseloven.  Derpå begyndte de at spise og drikke.

     Så kaldte Raguel på sin kone Edna og sagde til hende: »Min søster, gør det andet sovekammer rede, og før hende derind.«  Hun gik ind i sovekammeret og redte sengen, som han havde givet hende besked om. Da hun førte Sara derind, gav hun sig til at græde over hende. Men hun tørrede sine tårer væk og sagde til hende:  »Vær ved godt mod, min datter! Måtte himlens Herre give dig glæde i stedet for sorg. Vær ved godt mod, min datter!« Og så gik hun ud.

    Da de andre var gået ud og havde lukket døren til sovekammeret, stod Tobias ud af sengen og sagde til Sara: »Stå op, min søster, og lad os bede til vor Herre og bønfalde ham om barmhjertighed og beskyttelse.«  Hun stod op, og de begyndte at bede og bønfalde om beskyttelse. Tobias sagde: »Lovet være du, vore fædres Gud, og lovet være dit navn i alle kommende slægter. Himlen og alle dine skabninger skal prise dig i al evighed.  Du skabte Adam, og du skabte hans hustru Eva til at være ham en hjælper og en støtte, og fra de to udgik menneskeslægten. Du sagde: Det er ikke godt, at mennesket er alene. Vi vil skabe ham en hjælper, der svarer til ham.  Det er jo ikke af utugtigt begær, jeg gifter mig med denne min søster, men i oprigtighed. Vis barmhjertighed mod os begge, og lad os blive gamle sammen.«  Så sagde de begge to: »Amen, amen!«  og gik til ro for natten.

    Vekselsang Sl 128,1 – 2.3.4 – 5

    R. Lykkelig hver den, der frygter Herren.

    Lykkelig hver den, der frygter Herren
    og vandrer ad hans veje.
    Hvad dine hænder frembringer, skal du selv nyde,
    lykkelig er du, det skal gå dig vel.

    Som en frugtbar vinstok
    er din hustru i dit hus.
    Som nyplantede oliventræer
    sidder dine sønner omkring dit bord.

    Ja, sådan velsignes den mand,
    der frygter Herren.
    Herren velsigne dig fra Zion,
    så du ser Jerusalems lykke,
    så længe du lever.

    Akklamation til Evangeliet jfr. 2 Tim 1,10

    Halleluja!
    Vor frelser Jesus Kristus tilintetgjorde døden
    og bragte liv for lyset ved evangeliet.

    Evangelium Mark 12,28b – 34

    På den tid kom en af de skriftkloge, som havde hørt dem diskutere og lagt mærke til, at Jesus svarede dem rigtigt, hen til ham og spurgte: “Hvilket er det første af alle bud?” Jesus svarede: “Det første bud er: ‘Hør Israel! Herren vor Gud, Herren er én, og du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og af hele din styrke.’ Dernæst kommer: ‘Du skal elske din næste som dig selv.’ Intet andet bud er større end disse.” Så sagde den skriftkloge til ham: “Det er rigtigt, Mester. Det er sandt, som du sagde, at Gud er én, og at der ikke er nogen anden end ham, og at det at elske ham af hele sit hjerte og af hele sin forstand og af hele sin styrke og det at elske sin næste som sig selv er mere værd end alle brændofre og slagtofre.” Da Jesus hørte, at han svarede klogt, sagde han til ham: +Du er ikke langt fra Guds rige.” Derefter turde ingen længere spørge ham om noget.

  • 05
    5. juni 2021

    Lørdag i 9. alm. uge I

    Hele dagen
    05/06/2021

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Lørdag i 9. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Bonifatius, biskop og martyr († 754)
    Bededag for præste- og ordenskald


    Læsning Tob 12,1 – 15. 20

    Da bryllupsfesten var ovre, kaldte Tobit på sin søn Tobias og sagde til ham: “Min dreng, sørg for, at manden, du rejste sammen med, får sin løn; og du skal lægge noget oven i hans løn!” Han spurgte: “Far, hvor meget skal jeg give ham i løn? Det vil ikke gøre mig noget at give ham halvdelen af det, han har bragt hjem sammen med mig. Mig har han ført hjem i god behold, min kone har han helbredt, pengene har han bragt hjem sammen med mig, og dig har han helbredt. Hvor meget skal jeg give ham oveni?” Tobit svarede: “Det vil være rigtigt, min dreng, hvis han får halvdelen af alt det, han kom hjem med.” Så kaldte Tobias på ham og sagde: “Tag du som din løn halvdelen af alt det, du kom hjem med. Og så god rejse!”
    Rafael kaldte da hemmeligt de to til sig og sagde: “Pris Gud, og tak ham for det gode, han har gjort mod jer, mens alle levende hører på, så de kan prise ham og lovsynge hans navn. Med ærefrygt skal I forkynde Guds ord for alle mennesker og ikke tøve med at takke ham. Det er rigtigt at holde en konges hemmeligheder skjult; men Guds gerninger skal man kundgøre og takke for med ærefrygt. Gør det gode, så skal det onde ikke ramme jer. Bøn i oprigtighed og almisse med retfærdighed er bedre end uretmæssig rigdom; det er rigtigere at give almisse end at hobe penge op. Almisse redder fra døden og renser for al synd; de, som giver almisse, får et langt liv. De, som begår synd og uret, er deres egne værste fjender. Nu vil jeg fortælle jer hele sandheden og ikke skjule noget for jer. Jeg har jo allerede sagt jer: ‘Det er rigtigt at holde en konges hemmeligheder skjult, men med ærefrygt kundgøre Guds gerninger.’ Dengang da du og Sara bad, var det mig, der bar bønnen frem, så den blev husket hos Herren i hans herlighed; og på samme måde, dengang du begravede de døde. Og da du ikke tøvede med at rejse dig og forlade middagen og gå ud og begrave den døde, da blev jeg sendt ud for at sætte dig på prøve, og på én og samme tid sendte Gud mig af sted for at helbrede dig og din svigerdatter Sara. Jeg er Rafael, en af de syv engle, som alle står rede og kan træde frem for Herrens herlighed.”

    Vekselsang Tob 13,2.(8) (9). (10). (11) (12)

    R. Lovet være Gud, som lever i evighed.

    For han straffer,
    og han forbarmer sig.
    Han fører ned i dødsriget, dybt under jorden,
    og han fører op fra den store tilintetgørelse.
    Intet kan undslippe hans hånd.

    Se nu, hvad han har gjort for jer,
    og tak ham med høj røst,
    pris retfærdighedens Herre,
    og ophøj evighedens konge!

    I det land, hvor jeg lever i fangenskab,
    takker jeg ham,
    jeg forkynder hans magt og storhed
    for et folk af syndere.

    Vend om, I syndere,
    gør, hvad der er retfærdigt i hans øjne!
    Måske vil han så vide af jer
    og vise jer barmhjertighed.

    Akklamation til Evangeliet Matt 5,3

    Halleluja!
    Salige er de fattige i ånden,
    for Himmeriget er deres.

    Evangelium Mark 12, 38 – 44

    På den tid, da Jesus underviste folkeskaren, sagde han: “Tag jer i agt for de skriftkloge, som gerne vil gå omkring i lange gevandter og lade sig hilse på torvet og sidde øverst i synagogen og til højbords ved fester. De æder enker ud af huset og beder længe for et syns skyld. De skal dømmes så meget hårdere.”
    Og Jesus satte sig over for tempelblokken og så på, hvordan folkeskaren lagde penge i blokken. Der var mange rige, som gav meget. Så kom der en fattig enke, som gav to småmønter af et par øres værdi. Jesus kaldte da disciplene hen til sig og sagde til dem: “Sandelig siger jeg jer: Denne fattige enke har givet mere end alle de andre, som lægger penge i tempelblokken. For de har alle givet af deres overflod, men hun har givet af sin fattigdom, alt, hvad hun havde, alt det, hun havde at leve af.”

  • 06
    6. juni 2021

    KRISTI LEGEMS OG BLODSFEST B

    Hele dagen
    06/06/2021

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    KRISTI LEGEMS OG BLODSFEST (h)
    Helgener:
    Valfart til Øm – aflyst


    1. læsning 2 Mos 24,3-8

    I de dage gik Moses ned fra Sinaibjerget og kundgjorde alle Herrens ord og alle retsreglerne for folket, og folket svarede med én røst og sagde: “Alt, hvad Herren befaler, vil vi gøre.” Så skrev Moses alle Herrens ord ned, og næste morgen byggede han et alter ved bjergets fod og rejste tolv stenstøtter, en for hver af Israels tolv stammer. Derpå satte han israelitternes unge mænd til at bringe brændofre og at ofre tyre som måltidsofre til Herren. Moses tog den ene halvdel af blodet og hældte det i skåle, og den anden halvdel stænkede han på alteret. Derpå tog han pagtsbogen og læste den op for folket, og de sagde: “Vi vil adlyde Herren og gøre alt, hvad han befaler.” Så tog Moses blodet og stænkede det på folket, og han sagde: “Dette er pagtens blod, den pagt, Herren har sluttet med jer på grundlag af alle disse ord.

    Vekselsang Sl 116,12-13.15&16bc.17-18

    R. Jeg løfter frelsens bæger
    og påkalder Herrens navn.

    eller:

    Halleluja!

    Hvordan kan jeg gengælde Herren
    alle hans velgerninger mod mig?
    Jeg løfter frelsens bæger
    og påkalder Herrens navn.

    Dyrebart i Herrens øjne
    er hans frommes liv.
    Jeg er din træl, din trælkvindes søn,
    du har løst mine lænker.

    Jeg bringer dig slagtoffer til tak
    og påkalder Herrens navn.
    Jeg indfrier mine løfter til Herren
    for øjnene af hele hans folk.

    2. læsning Hebr 9,11-15

    Brødre og søstre! Kristus er kommet som ypperstepræst for de goder, som nu er blevet til. Han er gået gennem det større og mere fuldkomne telt, som ikke er gjort med hænder, det vil sige, som ikke hører denne skabte verden til; og ikke med blod af bukke og kalve, men med sit eget blod, gik han én gang for alle ind i det Allerhelligste og vandt evig forløsning. Når nu blodet af bukke og tyre og asken af en ung ko ved at stænkes på mennesker, som er blevet urene, helliger dem og gør dem rene i det ydre, så må Kristus, der i kraft af en evig ånd frembar sig selv som et lydefrit offer til Gud, med sit blod langt bedre kunne rense vor samvittighed fra døde gerninger, så vi kan tjene den levende Gud. Derfor er Kristus formidler af en ny pagt, for at de kaldede kan få den evige arv, der er lovet, ved at han er død til forløsning fra overtrædelserne under den første pagt.

    Gå til Akklamation til Evangeliet, hvis Sekvensen ikke læses/synges.

    Sekvens

    Pris, o Sion, din Forsoner,
    pris i glade jubeltoner
    Ham, din Hyrde og din Drot.
    Hvad du mægter, tør du vove,
    aldrig kan du nok ham love,
    mod hans vælde alt er småt.

    Højt i dag det brød vi hylde,
    som i sig har livets fylde
    og for os er livsens brød,
    det, som vi med tro bekender,
    at de tolv af Jesu hænder
    ved den sidste nadver nød.

    Hjertet svulme højt af glæde,
    sangen stige mod Guds sæde
    i et tusindtunget kor;
    thi den dag vi ihukomme,
    da vor Frelser, os til fromme,
    selv indstifted dette bord.

    I den nye konges rige
    må den gamle påske vige
    for det nye påskelam:
    Skyggen er for sandhed svundet,
    natten endt, og dag oprundet,
    alt er blevet nyt i ham.

    Hvad hans venner så ham virke,
    bød han, skulle i hans Kirke
    ske til minde om hans død.
    Efter Jesu egen lære
    frelsens offer vi frembære
    på vort alter: Vin og brød.

    Kristen tro os vished giver:
    Brødet til hans legem bliver,
    vinen til hans hjerteblod.
    Hvad forstand og sans ej nemme,
    lærer troens trygge stemme,
    al naturens skik imod.

    Brød og vin er kun et dække,
    og der skjuler sig bag begge
    skikkelser en skat så stor.
    Kød er spise, blod er drikke,
    og dog splittes Kristus ikke,
    helt bag hver en form han bor.

    Ej han deles, når han nydes,
    ej han mindskes, ej han brydes,
    helt og udelt rækkes han.
    Een og tusinde annamme,
    een og tusind få det samme;
    aldrig han fortæres kan.

    Af de gode, af de onde
    nydes han; dog ingenlunde
    times dem de samme kår.
    Liv det til de gode giver,
    død det for de onde bliver,
    skønt det samme brød de får.

    Brydes brødet, ej du glemme:
    Hvad det hele fik at gemme,
    gemmes i hver enkelt del.
    Væsensfylden kan ej svækkes;
    tingen, der af tegnet dækkes,
    bliver lige fuld og hel.

    Se Guds engles brød det skære,
    føde for Guds sønner kære!
    ej for hund det kastes skal.
    Som et billed derpå agtes
    lammet, der til påske slagtes,
    ørknens rige mannafald.

    Gode hyrde, Jesu søde,
    kom os nådig hist i møde,
    ind til livet da os led!
    Du, hvis kød vi her tør æde,
    giv os i din helgenkæde
    arvelod til salighed!

    Akklamation til Evangeliet Joh 6,51

    Halleluja!
    Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra himlen;
    den, der spiser af det brød, skal leve til evig tid.

    Evangeliet Mark 14,12-16.22-26
    Den første dag under de usyrede brøds fest, da man slagtede påskelammet, spurgte hans disciple ham: »Hvor vil du have, at vi skal gå hen og forberede påskemåltidet til dig?« Han sendte da to af sine disciple af sted og sagde til dem: »Gå ind i byen, så vil I møde en mand, som bærer på en vandkrukke. Følg efter ham, og dér, hvor han går ind, skal I sige til husets ejer: Mesteren siger: Hvor er der et rum til mig, hvor jeg kan spise påskemåltidet sammen med mine disciple? Så vil han vise jer et stort rum ovenpå, gjort klar med hynder, og dér skal I forberede det til os.« Så gik disciplene og kom ind i byen og fandt det sådan, som Jesus havde sagt, og de forberedte påskemåltidet.Mens de spiste, tog han et brød, velsignede og brød det, gav dem det og sagde: »Tag det; dette er mit legeme.« Og han tog et bæger, takkede og gav dem det, og de drak alle af det. Og han sagde til dem: »Dette er mit blod, pagtens blod, som udgydes for mange. Sandelig siger jeg jer: Jeg skal aldrig mere drikke af vintræets frugt, før den dag jeg drikker den som ny vin i Guds rige.«
    Og da de havde sunget lovsangen, gik de ud til Oliebjerget.