Dagens læsning

< 2021 >
november
«
»
sønmantironstorfrelør
 1
  • Mandag i 31. alm. uge I

    Hele dagen
    01/11/2021


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Mandag i 31. alm. uge (IIIPs)
    Helgener:


    Læsning Rom 11,29-36

    Sine nådegaver og sit kald fortryder Gud ikke. For ligesom I engang var ulydige mod Gud, men nu har fundet barmhjertighed som følge af deres ulydighed, sådan er de nu også blevet ulydige som følge af den barmhjertighed, som er vist jer, for at også de kan finde barmhjertighed. For Gud har indesluttet alle i ulydighed for at vise alle barmhjertighed.

    O dyb af Guds rigdom og visdom og kundskab! Hvor uransagelige er hans domme, og hvor usporlige hans veje! For »hvem kender Herrens tanker, eller hvem kan være hans rådgiver? Hvem har givet ham noget først, så han må gøre gengæld?« Thi fra ham og ved ham og til ham er alle ting. Ham være ære til evig tid! Amen.

    Vekselsang Sl 69,30-31.33-34.36-37

    R. Svar mig i din store trofasthed, Gud!

    Men jeg er hjælpeløs, jeg lider,
    lad din hjælp beskytte mig, Gud!
    Jeg vil lovprise Guds navn med sang
    og ophøje ham med tak.

    Når de ydmyge ser det, skal de glæde sig,
    I, der søger Gud, skal få nyt mod.
    For Herren hører på de fattige,
    han ringeagter ikke sine fangne.

    For Gud frelser Zion
    og opbygger Judas byer,
    så de kan bo der og få landet i eje.
    Det skal gå i arv til hans tjeneres børn,
    de, der elsker hans navn, skal bo i det.

    Akklamation til Evangeliet Joh 8,31b-32

    Halleluja!
    Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple,
    og I skal lære sandheden at kende, siger Herren.

    Evangelium Luk 14,12-14

    Jesus sagde til den ledende farisæer, der havde indbudt ham: »Når du indbyder til frokost eller til middag, så undlad at indbyde dine venner, dine brødre, dine slægtninge eller dine rige naboer, for at de ikke skal indbyde dig igen og gøre gengæld. Nej, når du vil holde en fest, så indbyd fattige, vanføre, lamme og blinde. Da skal du være salig, for de har ikke noget at give dig til gengæld. Men det vil blive gengældt dig ved de retfærdiges opstandelse.«

     

23456
78910111213
141516
  • Tirsdag i 33.alm. I

    Hele dagen
    16/11/2021


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Tirsdag i 33. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Margrethe af Skotland († 1093)
    ————-Gertrud, jomfru († 1302)


    Læsning 2 Makk 6,18-31

    Eleazar var en af de førende skriftlærde, en mand af høj alder og med smukke ansigtstræk. Ham tvang man til at åbne munden for at få ham til at spise svinekød. Men han foretrak en ærefuld død frem for et liv i urenhed, og efter at have spyttet kødet ud gik han villigt hen til torturstedet; sådan måtte alle gå, der standhaftigt afviste det, som det end ikke af kærlighed til livet er tilladt at spise. Men de, der var sat til at sørge for det lovstridige offermåltid, tog manden, som de havde kendt i mange år, til side og opfordrede ham til at tage noget kød, som det var tilladt ham at spise, og som han selv havde tilberedt, og så foregive, at han spiste af det offerkød, som kongen havde forordnet; gjorde han det, ville han slippe for dødsstraffen og på grund af det gamle venskab med dem få en skånsom behandling. Men han anstillede en ædel betragtning, værdig for hans høje alder og den anseelse, den gav, for de fornemme grå hår, han havde fået, og for det forbilledlige levned, han havde ført siden barndommen, ja, endnu mere: værdig for den hellige og gudskabte lov. Altså svarede han straks, idet han bad dem om at sende ham til dødsriget: »Det er ikke værdigt for en i vores alder at foregive noget, så mange af de unge kunne antage, at den halvfemsårige Eleazar var gået over til hedenskab; de kunne af mit hykleri og den korte og stakkede tid, jeg endnu har at leve, blive vildledt af mig, og selv ville jeg pådrage mig urenhed og besmittelse i min alderdom. For selv om jeg også i øjeblikket undslipper straffen fra mennesker, vil jeg dog hverken som levende eller som død kunne flygte fra den Almægtiges hånd. Derfor vil jeg nu modigt skilles fra livet og således vise mig min høje alder værdig, og jeg vil efterlade de unge et ædelt eksempel på beredvilligt og tappert at dø en smuk død for de ærværdige og hellige love.« Da han havde sagt det, gik han straks til torturstedet.
    Men de, som kort forinden havde vist ham velvilje, forvandlede nu velviljen til modvilje, fordi de måtte betragte de førnævnte ord som udslag af vanvid. Da Eleazar var ved at dø af slagene, udstødte han et suk og sagde: »Herren besidder den hellige kundskab og ved, at skønt jeg kunne slippe for dødsstraffen, udholder jeg mishandlinger og frygtelige pinsler på kroppen, men lider også gerne dette i sjælen, fordi jeg frygter ham.« Således døde han og efterlod dermed ikke blot de unge, men også de fleste af folket et eksempel på ædel holdning og et minde om heltemodig handling.

    Vekselsang Sl 3,2-3.4-5.6-7

    R. Herren støtter mig.

    Herre, hvor er mine fjender mange!
    Mange rejser sig imod mig,
    mange siger om mig:
    »Ham frelser Gud ikke.«

    Men du, Herre, er mit skjold,
    min ære, den der løfter mit hoved.
    Jeg råber højt til Herren,
    og han svarer mig fra sit hellige bjerg.

    Jeg lagde mig og sov,
    jeg vågnede, for Herren støtter mig.
    Jeg frygter ikke ti tusind krigere,
    der belejrer mig fra alle sider.

    Akklamation til Evangeliet 1 Joh 4,10b

    Halleluja!
    Gud har elsket os først
    og sendt sin søn som et sonoffer for vore synder.

    Evangelium Luk 19,1- 10

    Jesus kom ind i Jeriko og gik gennem byen. Dér var der en mand, som hed Zakæus, han var overtolder, og han var rig. Han ville gerne se, hvem Jesus var, men kunne ikke for skaren, da han var lille af vækst. Så løb han i forvejen og klatrede op i et morbærfigentræ for at få ham at se, for han måtte komme den vej forbi. Da Jesus kom til stedet, så han op og sagde: »Zakæus, skynd dig at komme ned! I dag skal jeg være gæst i dit hus.« Så skyndte han sig ned og tog glad imod ham. Men alle, som så det, gav ondt af sig og sagde: »Han er gået ind som gæst hos en syndig mand.« Men Zakæus stod frem og sagde til Herren: »Se, Herre, halvdelen af, hvad jeg ejer, giver jeg til de fattige, og hvis jeg har presset penge af nogen, giver jeg det firedobbelt tilbage.« Da sagde Jesus om ham: »I dag er der kommet frelse til dette hus, fordi også han er en Abrahams søn. For Menneskesønnen er kommet for at opsøge og frelse det fortabte.«

17181920
  • Lørdag i 33.alm. uge I

    Hele dagen
    20/11/2021


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Lørdag i 33. alm. uge (I Ps)
    Helgener:


    Læsning 1 Makk 6,1-13

    Kong Antiokus marcherede gennem de øvre provinser, og han hørte, at der i Elam i Persien var en by, som var berømt for sin rigdom på sølv og guld. Byens helligdom var meget rig, og der var skjolde af guld og brynjer og våben, som makedonerkongen Alexander, Filips søn, havde efterladt, han der som den første var blevet konge over grækerne. Antiokus kom til byen og forsøgte at indtage den og plyndre den; men det lykkedes ikke for ham, da indbyggerne havde fået nys om hans plan og rejste sig til kamp mod ham, så han til sin store græmmelse måtte begive sig på flugt og bryde op derfra for at vende tilbage til Babylon.
    Da kom der et sendebud til ham i Persien, der meldte, at de hære, som var draget til landet Juda, var slået på flugt: Lysias, som var draget derhen i spidsen for en stærk hær, var blevet slået tilbage af jøderne, der havde øget deres styrke med våben, mandskab og meget bytte, taget fra de hære, de havde hugget ned; de havde også nedrevet Vederstyggeligheden, som han havde opført på alteret i Jerusalem; helligdommen havde de omgivet med høje mure som tidligere, og det samme havde de gjort med Bet-Sur, hans egen by.
    Da kongen hørte alt dette, blev han forfærdet og dybt rystet, så han måtte gå i seng, syg af sorg over, at det ikke var gået ham, som han ønskede. Han lå dér i flere dage, fordi han gang på gang blev overvældet af stor sorg, og han forstod, at han skulle dø. Da kaldte han alle sine Venner til sig og sagde til dem: »Søvnen er flygtet fra mine øjne, og bekymring har taget livsmodet fra mig. Jeg har spurgt mig selv, hvad det er for en ulykke, jeg er kommet i, og hvad det er for en malstrøm, jeg er i. Jeg var dog en god og afholdt regent. Men nu husker jeg det onde, jeg gjorde i Jerusalem, da jeg tog alle de kar af sølv og guld, som var der, og uden grund udsendte folk, som skulle udrydde beboerne i Juda. Jeg forstår, at det er derfor, jeg er blevet ramt af disse ulykker, og nu må jeg dø af stor sorg i et fremmed land.«

    Vekselsang Sl 9,2-3.4 & 6.16b & 19

    R. Jeg stoler på din frelse, Herre.

    Jeg vil takke Herren af hele mit hjerte
    og fortælle om alle dine undere.
    Jeg vil glæde mig og fryde mig over dig
    og lovsynge dit navn, du den Højeste.

    Mine fjender veg,
    de snublede og gik til grunde foran dig;
    Du truede folkene og gjorde det af med de ugudelige,
    deres navn har du udslettet for evigt og altid.

    Folkene faldt selv i den grav, de gravede,
    deres fod blev fanget i det net, de lagde ud.
    Men de fattige glemmes ikke for evigt,
    de hjælpeløses håb slukkes ikke for altid.

    Akklamation til Evangeliet 2 Tim 1,10b

    Halleluja!
    Kristus Jesus tilintetgjorde døden og bragte liv ved evangeliet.

    Evangelium Luk 20,27-40

    Der kom nogle af saddukæerne, som jo hævder, at der ikke er nogen opstandelse; de spurgte ham: »Mester, Moses har foreskrevet os, at hvis en mand har en gift bror, som dør barnløs, så skal han gifte sig med hans hustru og skaffe sin bror afkom. Nu var der syv brødre. Den første giftede sig, men døde barnløs. Så giftede den anden og derefter den tredje sig med enken, og sådan døde alle syv uden at efterlade sig børn. Til sidst døde også kvinden. Hvem af dem skal så være gift med kvinden i opstandelsen? De har jo alle syv været gift med hende.« Jesus svarede dem: »Denne verdens børn gifter sig og giftes bort, men de, der findes værdige til at komme med i den anden verden og i opstandelsen fra de døde, de hverken gifter sig eller giftes bort. De kan jo ikke mere dø, for de er som engle; de er Guds børn, så sandt de er opstandelsens børn. Og at de døde opstår, har også Moses tilkendegivet i stykket om tornebusken, når han kalder Herren for Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud. Han er ikke Gud for døde, men for levende, thi for ham er alle levende.« Nogle af de skriftkloge sagde: »Mester, du svarede rigtigt.« De turde nemlig ikke længere spørge ham om noget.

21
  • JESUS KRISTUS, UNIVERSETS KONGE B (h)

    Hele dagen
    21/11/2021


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    JESUS KRISTUS, UNIVERSETS KONGE B
    Helgener:


    1. læsning Dan 7,13-14

    I nattesynerne så jeg dette:
    Med himlens skyer kom en,
    der så ud som en menneskesøn;
    han kom hen til den gamle af dage
    og blev ført frem for ham.

    Herredømme, ære og kongerige blev givet ham;
    alle folk, stammer og tungemål tjente ham.
    Hans herredømme er et evigt herredømme,
    som ikke skal forgå,
    hans kongerige
    skal ikke gå til grunde.

    Vekselsang Sl 93,1ab.1c-2.5

    R. Herren er Konge!
    Han har klædt sig i højhed.

    Herren er konge! Han har klædt sig i højhed,
    Herren har klædt sig og rustet sig med styrke.
    Ja, jorden står fast, den rokkes ikke.

    Din trone står fast fra ældgammel tid,
    fra evighed har du været til.

    Dine vidnesbyrd står fast,
    hellighed smykker dit hus
    i al evighed, Herre.

    2. læsning Åb 1,5-8

    Jesus Kristus er vidnet, den troværdige, den førstefødte af de døde og herskeren over jordens konger. Ham, som elsker os og har løst os fra vore synder med sit blod, og som har gjort os til et kongeligt folk, til præster for Gud, sin fader, ham være ære og magt i evighedernes evigheder. Amen.

    Se, han kommer med skyerne,
    og hvert øje skal se ham,
    også de, som har gennemboret ham;
    og alle jordens folkestammer skal jamre over ham.
    Ja, amen.
    Jeg er Alfa og Omega, siger Gud Herren, han som er og som var og som kommer, den Almægtige.

    Akklamation til Evangeliet Mk 11,10

    Halleluja!
    Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn!
    Velsignet være vor fader Davids rige, som kommer!

    Evangelium Joh 18,33b-37

    På den tid sagde Pilatus til Jesus: “Er du jødernes konge?” Jesus svarede: “Siger du det af dig selv, eller er det noget, andre har sagt dig om mig?” Pilatus svarede: “Er jeg måske jøde? Det er dit eget folk og ypperstepræsterne, som har udleveret dig til mig. Hvad har du gjort?” Jesus svarede: “Mit rige er ikke af denne verden. Var mit rige af denne verden, havde mine tjenere kæmpet for, at jeg ikke skulle udleveres til jøderne; men nu er mit rige ikke af denne verden.” Pilatus sagde til ham: “Så er du altså konge?” Jesus svarede: “Du siger, jeg er konge. Derfor er jeg født, og derfor er jeg kommet til verden, for at jeg skal vidne om sandheden. Enhver, som er af sandheden, hører min røst.”

222324
  • Onsdag i 34.alm. uge I

    Hele dagen
    24/11/2021


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække I


    Onsdag i 34. alm. uge (II Ps)
    Helgener:

    Kong Belshassar holdt et stort gilde for sine tusind stormænd og drak vin sammen med dem. Under påvirkning af vinen befalede Belshassar, at man skulle hente de kar af guld og sølv, som hans far, Nebukadnesar, havde ført bort fra templet i Jerusalem, så kongen, hans stormænd, hans hustruer og medhustruer kunne drikke af dem. Karrene af guld og sølv, som man havde ført bort fra templet, Guds hus i Jerusalem, blev så hentet, og kongen, hans stormænd, hans hustruer og medhustruer drak af dem. Da de havde drukket vinen, lovsang de deres guder af guld, sølv, kobber, jern, træ og sten.
    Pludselig viste der sig fingre af en menneskehånd; den skrev i kalken på kongepaladsets væg, over for lysestagen, og kongen så selv hånden, mens den skrev. Hans ansigt skiftede farve, hans tanker slog ham med rædsel, benene rystede under ham, og knæene slog mod hinanden. Derpå blev Daniel ført frem for kongen, og kongen spurgte Daniel: »Er du den Daniel, der hører til de bortførte fra Juda, som min far, kongen, bragte med fra Juda? Jeg har hørt om dig, at du har gudernes ånd i dig, og at du besidder skarpsindighed, indsigt og fremragende visdom. Nu har jeg hørt om dig, at du er i stand til at give tydninger og besvare vanskelige spørgsmål. Hvis du kan læse skriften og give mig dens tydning, skal du klædes i purpur, have en guldkæde om halsen og være den tredjemægtigste i riget.« Daniel svarede kongen: »Dine gaver kan du beholde, og dine foræringer kan du give til andre! Men jeg vil læse skriften og give dig dens tydning, konge. Du har ophøjet dig over for himlens Herre, da du lod karrene fra hans hus hente, så du og dine stormænd, dine hustruer og medhustruer kunne drikke vin af dem. Du lovsang guderne af sølv, guld, kobber, jern, træ og sten, som hverken kan se, høre eller forstå; men den Gud, som holder dit liv og alle dine veje i sin hånd, har du ikke æret. Derfor blev hånden udsendt fra ham og disse ord skrevet. Dette er de ord, der blev skrevet: mené, mené, teqél, ufarsín. Og dette er ordenes tydning: Mené: Gud har talt dit kongeriges dage og gjort ende på det. Teqél: du er vejet på vægten og fundet for let. Perés: dit kongerige er blevet delt og givet til mederne og perserne.«

    Vekselsang Dan 3,62.63,64,65.66.67

    Pris Herren, sol og måne,
    R. lovsyng og ophøj ham til evig tid.

    Pris Herren, himlens stjerner,
    R. lovsyng og ophøj ham til evig tid.

    Pris Herren, al regn og dug,
    R. lovsyng og ophøj ham til evig tid.

    Pris Herren, alle vinde,
    R. lovsyng og ophøj ham til evig tid.

    Pris Herren, ild og glød,
    R. lovsyng og ophøj ham til evig tid.

    Pris Herren, kulde og hede,
    R. lovsyng og ophøj ham til evig tid.

    Akklamation til Evangeliet Åb 2,10c

    Halleluja!
    Vær tro til døden, siger Herren
    og jeg vil give dig livets sejrskrans.

    Evangelium Luk 21,12- 19

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Man vil lægge hånd på jer og forfølge jer, udlevere jer til synagogerne og kaste jer i fængsel, og I vil blive ført frem for konger og statholdere på grund af mit navn. Det vil give jer lejlighed til at aflægge vidnesbyrd. Læg jer så på sinde, at I ikke skal forberede jer på, hvordan I skal forsvare jer, for jeg vil give jer mund og mæle og en visdom, som ingen af jeres modstandere vil kunne modstå eller modsige. I vil blive udleveret, selv af forældre og brødre, slægtninge og venner, og nogle af jer skal de få dømt til døden, og I skal hades af alle på grund af mit navn. Men ikke et hår på jeres hoved skal gå tabt. Ved at holde ud skal I vinde jeres liv.«

252627
28
  • 1. SØNDAG I ADVENT (I Ps)

    Hele dagen
    28/11/2021

     


    Adventstiden I
    Søndagstekstrække C


    SØNDAG I ADVENT (I Ps)
    Helgener:
    1. søndag i advent indleder tekstrække C.


    1. læsning Jer.33,14-16

    Der skal komme dage, siger Herren, da jeg opfylder det gode løfte, jeg gav Israels hus og Judas hus. I de dage og til den tid vil jeg lade en retfærdigheds spire af Davids slægt vokse op; han skal øve ret og retfærdighed i landet. I de dage skal Juda frelses og Jerusalem ligge trygt. Og man skal kalde den “Herren er vor Retfærdighed”. For dette siger Herren: Der skal aldrig mangle en af Davids slægt på Israels trone.

    Vekselsang Sl.25,4bc-5ab,8-9,10&14

    R. Jeg længes efter dig, Herre.

    Vis mig dine veje, Herre,
    Lær mig dine stier!
    Vejled mig i din sandhed og belær mig,
    for du er min frelses Gud.

    Herren er god og retskaffen,
    derfor belærer han syndere om vejen.
    De ydmyge vejleder han i retfærdighed,
    han lærer ydmyge sin vej.

    Herrens stier er altid godhed og troskab
    for dem, der holder hans pagt og hans lov.
    De, der frygter Herren, har fællesskab med ham,
    gennem sin pagt vejleder han dem.

    2. læsning 1 Thess 3,12-4,2

    Brødre og søstre. Herren lade jer vokse og blive overstrømmende rige i kærligheden til hinanden og til alle, som vores kærlighed til jer, så han styrker jeres hjerter til at være uangribelige i hellighed over for vor Gud og Fader, når vor Herre Jesus kommer med alle sine hellige! Amen.

    I øvrigt, brødre, beder vi jer om og formaner jer i Herren Jesus til at gøre endnu mere fremgang i at leve sådan, som I lærte af os, Gud til behag, hvad I da også gør. I ved jo, hvilke påbud vi gav jer ved Herren Jesus.

    Akklamation til Evangeliet Sl 85,8

    Halleluja!
    Lad os se din godhed, Herre,
    og giv os din frelse!

    Evangelium Luk.21,25-28.34-36

    På den tid sagde Jesus til sine disciple:

    “Der skal ske tegn i sol og måne og stjerner, og på jorden skal folkene gribes af angst, rådvilde over havets og brændingens brusen. Mennesker skal gå til af skræk og af frygt for det, der kommer over verden, for himlens kræfter skal rystes. Og da skal de se Menneskesønnen komme i en sky med magt og megen herlighed. Men når disse ting begynder at ske, så ret jer op og løft jeres hoved, for jeres forløsning nærmer sig.”

    Tag jer i agt, så jeres hjerte ikke sløves af svir og drukkenskab og dagliglivets bekymringer, så den dag pludselig kommer over jer som en snare; for den skal komme over alle dem, der bor ud over hele jorden. Våg altid, og bed om, at I må få styrken til at undslippe alt det, som skal ske, og til at stå foran Menneskesønnen.”

2930