«»
- Mandag i 31. alm. uge I
Mandag i 31. alm. uge I
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække IMandag i 31. alm. uge (IIIPs)
Helgener:Læsning Rom 11,29-36
Sine nådegaver og sit kald fortryder Gud ikke. For ligesom I engang var ulydige mod Gud, men nu har fundet barmhjertighed som følge af deres ulydighed, sådan er de nu også blevet ulydige som følge af den barmhjertighed, som er vist jer, for at også de kan finde barmhjertighed. For Gud har indesluttet alle i ulydighed for at vise alle barmhjertighed.
O dyb af Guds rigdom og visdom og kundskab! Hvor uransagelige er hans domme, og hvor usporlige hans veje! For »hvem kender Herrens tanker, eller hvem kan være hans rådgiver? Hvem har givet ham noget først, så han må gøre gengæld?« Thi fra ham og ved ham og til ham er alle ting. Ham være ære til evig tid! Amen.
Vekselsang Sl 69,30-31.33-34.36-37
R. Svar mig i din store trofasthed, Gud!
Men jeg er hjælpeløs, jeg lider,
lad din hjælp beskytte mig, Gud!
Jeg vil lovprise Guds navn med sang
og ophøje ham med tak.Når de ydmyge ser det, skal de glæde sig,
I, der søger Gud, skal få nyt mod.
For Herren hører på de fattige,
han ringeagter ikke sine fangne.For Gud frelser Zion
og opbygger Judas byer,
så de kan bo der og få landet i eje.
Det skal gå i arv til hans tjeneres børn,
de, der elsker hans navn, skal bo i det.Akklamation til Evangeliet Joh 8,31b-32
Halleluja!
Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple,
og I skal lære sandheden at kende, siger Herren.Evangelium Luk 14,12-14
Jesus sagde til den ledende farisæer, der havde indbudt ham: »Når du indbyder til frokost eller til middag, så undlad at indbyde dine venner, dine brødre, dine slægtninge eller dine rige naboer, for at de ikke skal indbyde dig igen og gøre gengæld. Nej, når du vil holde en fest, så indbyd fattige, vanføre, lamme og blinde. Da skal du være salig, for de har ikke noget at give dig til gengæld. Men det vil blive gengældt dig ved de retfærdiges opstandelse.«
- Tirsdag i 31.alm. uge I
Tirsdag i 31.alm. uge I
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække ITirsdag i 31. alm. uge (III Ps)
Helgener:Læsning Rom 12,5-16a
Ligesom vi har ét legeme, men mange lemmer, alle med forskellige opgaver, således er vi alle ét legeme i Kristus, og hver især hinandens lemmer. Vi har forskellige nådegaver, alt efter den nåde, vi har fået: Den, der har profetisk gave, skal bruge den i overensstemmelse med troen; den, der har en tjeneste, skal passe sin tjeneste; den, der underviser, sin undervisning; den, der formaner, sin formaning; den, der giver, skal give rundhåndet. Den, der er forstander, skal være det med iver, og den, der øver barmhjertighed, skal gøre det glad og gerne.
Kærligheden skal være oprigtig. Afsky det onde, hold jer til det gode. Vær hinanden hengivne i broderkærlighed, kappes om at vise hinanden agtelse. Vær ikke tøvende i jeres iver, vær brændende i ånden, tjen Herren. Vær glade i håbet, udholdende i trængslen, vedholdende i bønnen. Vær med til at hjælpe de hellige, når de har behov for hjælp. Læg vægt på at være gæstfrie. Velsign dem, der forfølger jer, velsign, og forband ikke. Glæd jer med de glade, græd med de grædende. Hold sammen i enighed.Vekselsang Sl 131,1.2.3
R. Herre, bevar min sjæl i fred hos dig.
Herre, mit hjerte er ikke hovmodigt,
mine øjne er ikke stolte.
Jeg omgås ikke med store planer,
der er for underfulde for mig.Nej, jeg bringer min sjæl
til hvile og ro;
som barnet hos sin mor,
som barnet er min sjæl i mig.Israel, vent på Herren
fra nu af og til evig tid!Akklamation til Evangeliet Matt 11,28
Halleluja!
Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder,
og jeg vil give jer hvile.Evangelium Luk 14,15- 24
En af gæsterne sagde til Jesus: »Salig er den, som sidder til bords i Guds rige!« Jesus svarede: »Der var en mand, som ville holde et stort festmåltid og indbød mange. Da festen skulle begynde, sendte han sin tjener ud for at sige til de indbudte: Kom, nu er alt rede! Men de gav sig alle som én til at undskylde sig. Den første sagde til ham: Jeg har købt en mark og bliver nødt til at gå ud og se til den. Jeg beder dig, hav mig undskyldt. En anden sagde: Jeg har købt fem par okser og skal ud at prøve dem. Jeg beder dig, hav mig undskyldt. Og en tredje sagde: Jeg har lige giftet mig, og derfor kan jeg ikke komme. Tjeneren kom tilbage og fortalte sin herre dette. Da blev husets herre vred og sagde til tjeneren: Gå straks ud på byens gader og stræder og hent de fattige, vanføre, blinde og lamme herind. Og tjeneren meldte: Herre, det er sket, som du befalede, men der er stadig plads. Så sagde herren til tjeneren: Gå ud på vejene og langs gærderne og nød dem til at komme, så mit hus kan blive fyldt. For jeg siger jer: Ingen af de mænd, som var indbudt, skal smage mit måltid.«
- Onsdag i 31.alm. uge I
Onsdag i 31.alm. uge I
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække IOnsdag i 31. alm. uge (III Ps)
Helgener: Martin af Porres, ordensmand († 1639)Læsning Rom 13,8-10
Vær ingen noget andet skyldig end at elske hinanden; for den, der elsker andre, har opfyldt loven. Budene: »Du må ikke bryde et ægteskab; du må ikke begå drab; du må ikke stjæle; du må ikke begære,« og et hvilket som helst andet bud, sammenfattes jo i dette bud: »Du skal elske din næste som dig selv.« Kærligheden gør ikke næsten noget ondt. Kærligheden er altså lovens fylde.
Vekselsang Sl 112,1-2.4-5.9
R. Lykkelig den, der låner gavmildt ud.
Eller:
Halleluja!
Lykkelig den, der frygter Herren
og elsker hans bud højt.
Hans afkom bliver mægtigt i landet,
retskafnes slægt velsignes.For de retskafne bryder lys frem i mørket,
han er nådig, barmhjertig og retfærdig.
Lykkelig den, der låner gavmildt ud
og sørger for sin ejendom på rette måde.Han strør ud, han giver til de fattige,
hans retfærdighed består til evig tid,
hans horn løfter sig herligt.Akklamation til Evangeliet 1 Pet 4,14
Halleluja!
Hvis I bliver hånet for Kristi navns skyld, er I salige,
for herlighedens ånd, Guds ånd, hviler over jer.Evangelium Luk 14,25-33
Store skarer fulgtes med Jesus, og han vendte sig om og sagde til dem: »Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin far og mor, hustru og børn, brødre og søstre, ja, sit eget liv, kan han ikke være min discipel. Den, der ikke bærer sit kors og går i mit spor, kan ikke være min discipel. Hvis en af jer vil bygge et tårn, sætter han sig så ikke først ned og beregner udgifterne for at se, om han har råd til at gøre det færdigt? for at man ikke skal se ham lægge en sokkel uden at kunne fuldføre det, så alle giver sig til at håne ham og siger: Den mand begyndte at bygge, men kunne ikke fuldføre det! Eller hvilken konge vil drage i krig mod en anden konge uden først at have sat sig ned for at overveje, om han med ti tusind mand er stærk nok til at møde ham, der kommer imod ham med tyve tusind? Hvis ikke, sender han udsendinge for at forhøre sig om fredsbetingelserne, mens den anden endnu er langt borte. Sådan kan ingen af jer være min discipel uden at give afkald på alt sit eget.
- Torsdag i 31.alm. uge I
Torsdag i 31.alm. uge I
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække ITorsdag i 31. alm. uge (III Ps)
Helgener: Karl Borromæus, biskop († 1589) (m)Læsning Rom 14,7-12
Ingen af os lever for sig selv, og ingen dør for sig selv; for når vi lever, lever vi for Herren, og når vi dør, dør vi for Herren. Hvad enten vi altså lever eller dør, tilhører vi Herren. Derfor døde Kristus og blev levende igen, for at han skulle blive herre over både døde og levende. Men du, hvorfor dømmer du din broder, eller hvorfor foragter du din broder? Vi skal jo alle stå frem for Guds domstol, for der står skrevet:
Så sandt jeg lever, siger Herren:
For mig skal hvert knæ bøje sig,
og hver tunge skal bekende Gud.
Vi skal altså hver for sig aflægge regnskab over for Gud.Vekselsang Sl 27,1.4.13-14
R. Jeg stoler på, at jeg skal se Herrens godhed
i de levendes land.Herren er mit lys og min frelse,
hvem skal jeg da frygte?
Herren er værn for mit liv,
hvem skal jeg da være bange for?Kun ét ønsker jeg fra Herren,
kun det længes jeg efter:
At bo i Herrens hus,
så længe jeg lever,
så jeg kan fryde mig over Herrens herlighed
og søge svar fra ham i hans tempel.Men jeg stoler på,
at jeg skal se Herrens godhed
i de levendes land.
Sæt dit håb til Herren,
vær stærk, fat mod,
sæt dit håb til Herren!Akklamation til Evangeliet Matt 11,28
Halleluja!
Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder,
og jeg vil give jer hvile, siger Herren.Evangelium Luk 15,1-10
Alle toldere og syndere holdt sig nær til Jesus for at høre ham, og farisæerne og de skriftkloge gav ondt af sig og sagde: »Den mand tager imod syndere og spiser sammen med dem.« Men han fortalte dem denne lignelse: »Hvis en af jer har hundrede får og mister et af dem, lader han så ikke de nioghalvfems blive i ødemarken og går ud efter det, han har mistet, indtil han finder det? Og når han har fundet det, lægger han det glad på sine skuldre, og når han kommer hjem, kalder han sine venner og naboer sammen og siger til dem: Glæd jer med mig, for jeg har fundet det får, jeg havde mistet. Jeg siger jer: Sådan bliver der større glæde i himlen over én synder, der omvender sig, end over nioghalvfems retfærdige, som ikke har brug for omvendelse.
Eller hvis en kvinde har ti drakmer og taber én af dem, tænder hun så ikke et lys og fejer i huset og leder ivrigt, lige til hun finder den? Og når hun har fundet den, kalder hun sine veninder og nabokoner sammen og siger: Glæd jer med mig, for jeg har fundet den drakme, jeg havde tabt. Sådan, siger jeg jer, bliver der glæde hos Guds engle over én synder, som omvender sig.«
- Fredag i 31.alm. uge I
Fredag i 31.alm. uge I
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække IFredag i 31. alm. uge (III Ps)
Helgener:Læsning Rom 15,14-21
Mine brødre, jeg tvivler ikke på, at I er fulde af godhed og fornøden indsigt, så I også kan vejlede hinanden. Alligevel har jeg, til dels ret dristigt, skrevet til jer for at påminde jer i kraft af den nåde, som Gud har givet mig: at være Kristi Jesu tjener blandt folkeslagene, præst for Guds evangelium, så at folkeslagene kan blive et kærkomment offer, helliget ved Helligånden. Derfor kan jeg have min stolthed i Kristus Jesus over for Gud. For jeg vil ikke driste mig til at tale om andet end det, som Kristus har gjort gennem mig for at føre folkeslagene til lydighed, i ord og gerning, ved kraften i tegn og undere, ved Guds ånds kraft. Så har jeg da fuldført forkyndelsen af evangeliet om Kristus fra Jerusalem og vejen rundt helt til Illyrien. Blot har jeg sat en ære i kun at forkynde evangeliet dér, hvor Kristi navn ikke tidligere har lydt, for ikke at bygge, hvor andre har lagt grunden, men — som der står skrevet —
de, som ikke har fået fortalt om ham, skal se,
og de, som ikke har hørt, skal indse.Vekselsang Sl 98,1.2-3ab.3cd-4
R. Herren har åbenbaret sin retfærdighed for folkenes øjne.
Syng en ny sang for Herren,
for han har udført undere;
hans højre hånd og hellige arm
har skaffet ham sejr.Herren har kundgjort sin frelse,
for folkenes øjne
har han åbenbaret sin retfærdighed.
Han har husket på sin godhed
og sin trofasthed mod Israels hus.Hele den vide jord har set
vor Guds frelse.
Bryd ud i fryderåb for Herren, hele jorden,
bryd ud i jubel og lovsang!Akklamation til Evangeliet 1 Joh 2,5
Halleluja!
Den, der holder fast ved Guds ord,
i ham er Guds kærlighed i sandhed fuldendt.Evangelium Luk 16,1- 8
Jesus sagde til disciplene: »Der var en rig mand, som havde en godsforvalter; om ham fik han underhånden at vide, at han ødslede hans ejendom bort. Så tilkaldte han forvalteren og spurgte: Hvad er det, jeg hører om dig? Aflæg regnskab for din forvaltning, for du kan ikke længere være forvalter. Men forvalteren spurgte sig selv: Hvad skal jeg gøre, nu da min herre tager min stilling fra mig? Grave har jeg ikke kræfter til, tigge skammer jeg mig ved. Nu ved jeg, hvad jeg vil gøre, for at folk skal tage imod mig i deres huse, når jeg bliver sat fra bestillingen. Han kaldte så sin herres skyldnere til sig én for én og spurgte den første: Hvor meget skylder du min herre? Hundrede ankre olie, svarede han. Forvalteren sagde: Her er dit gældsbevis, sæt dig straks ned og skriv halvtreds! Derefter spurgte han en anden: Og du, hvor meget skylder du? Hundrede tønder hvede, svarede han. Til ham sagde forvalteren: Her er dit gældsbevis, skriv firs!«
Og Herren roste den uærlige forvalter, fordi han havde handlet klogt. For denne verdens børn handler langt klogere over for deres egne, end lysets børn gør.
- Lørdag i 31.alm. uge I
Lørdag i 31.alm. uge I
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække ILørdag i 31. alm. uge (III Ps)
Helgener:
Bededag for præste- og ordenskaldLæsning Rom 16,3-9. 16. 22-27
Hils Priska og Akvila, mine medarbejdere i Kristus Jesus. De har vovet halsen for at redde mit liv, og ikke alene jeg, men også alle hedningemenighederne takker dem. Hils også menigheden i deres hus. Hils min kære Epainetos, provinsen Asiens førstegrøde til Kristus. Hils Maria, som har gjort et stort arbejde for jer. Hils Andronikos og Junias, mine landsmænd og medfanger. De nyder megen anseelse blandt apostlene, og de har tilmed været i Kristus før mig. Hils Ampliatus, min kære broder i Herren. Hils Urbanus, vores medarbejder i Kristus, og min kære Stakys.
Hils hinanden med helligt kys. Alle Kristi menigheder hilser jer.
Jeg, Tertius, som har nedskrevet dette brev, hilser jer i Herrens navn. Hilsen fra Gajus, min og hele menighedens vært. Hilsen fra Erastos, byens regnskabsfører, og fra vor broder Kvartus. Vor Herre Jesu Kristi nåde være med jer alle! Amen.
Ham, som formår at styrke jer med mit evangelium og Jesu Kristi budskab, med åbenbaringen af den hemmelighed, der har været hyllet i tavshed i evige tider, men som nu er bragt for dagen og gennem profetiske skrifter på den evige Guds befaling gjort kendt for alle folkeslag for at føre dem til troslydighed — ham, den eneste, vise Gud være ære ved Jesus Kristus til evig tid! Amen.Vekselsang Sl 145,2-3.4-5.10-11
R. Jeg vil altid prise dit navn, min Gud og min Konge.
Hver dag vil jeg prise dig,
jeg vil lovprise dit navn for evigt og altid.
Herren er stor og højt lovprist,
ingen kan udforske hans storhed.Slægt efter slægt lovsynger dine gerninger
og fortæller om din vælde.
Om din højheds herlige pragt taler de,
jeg vil synge om dine undere.Alle dine skabninger, Herre, takker dig,
dine fromme priser dig.
De fortæller om dit herlige kongedømme
og taler om din styrke.Akklamation til Evangeliet 2 Kor 8,9
Halleluja!
Vor Herre Jesus Kristus blev fattig for jeres skyld ,
skønt han var rig, for at I kan blive rige ved hans fattigdom.Evangelium Luk 16,9- 15
På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Jeg siger jer: Skaf jer venner ved hjælp af den uærlige mammon, for at de, når den slipper op, kan tage imod jer i de evige boliger. Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig i det små, er også uærlig i det store. Hvis I altså ikke har været tro med uærlig mammon, hvem vil så betro jer noget, som er af sand værdi? Og hvis I ikke har været tro med andres ejendom, hvem vil så give jer noget at eje selv? Ingen slave kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon.«
Alt det hørte de pengeglade farisæere, og de gjorde nar af ham. Da sagde han til dem: »I stiller jer an som retfærdige over for mennesker, men Gud kender jeres hjerte. For det, som sættes højt af mennesker, er afskyeligt i Guds øjne.
- Tirsdag i 32.alm. uge I
Tirsdag i 32.alm. uge I
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække ITirsdag i 32. alm. uge (IV Ps)
Helgener:Læsning Visd 2,23 – 3,9
Gud skabte mennesket til uforgængelighed
og gjorde det til et billede af hans eget væsen;
men ved djævelens misundelse kom døden ind i verden,
og de, som har lod og del med ham, får den at føle.
De retfærdiges sjæle er i Guds hånd,
ingen pine skal nogensinde nå dem.
For de uforstandige så det ud, som var de døde,
deres endeligt blev betragtet som en ulykke
og deres bortgang fra os som udslettelse;
men de er i fred.
For selv om de for mennesker at se bliver straffet,
er deres håb om udødelighed ikke tomt.
De er blevet tugtet lidt, men vil dog møde store velgerninger;
for Gud har sat dem på prøve
og fundet, at de er ham værd.
Som guld i en smelteovn har han prøvet dem
og taget mod dem som et brændoffer.
Den dag han retter blikket mod dem, lyser de op
og danser som gnister i det tørre strå;
de skal dømme hedninger og herske over folkeslag,
og Herren skal være deres konge i al evighed.
De, der stoler på ham, skal forstå sandheden,
og de, der er tro i kærlighed, skal blive hos ham;
for han viser nåde og barmhjertighed mod sine fromme
og retter blikket mod sine udvalgte.Vekselsang Sl 34,2-3.16-17.18-19
R. Jeg vil prise Herren til alle tider.
Jeg vil prise Herren til alle tider,
min mund skal altid lovsynge ham.
Jeg fryder mig over Herren,
de ydmyge hører det med glæde.Herrens øjne hviler på de retfærdige,
hans ører hører deres råb om hjælp.
Herrens ansigt er vendt mod dem, der øver ondt,
han vil udslette deres navn på jorden.Når de retfærdige skriger, hører Herren dem,
og han befrier dem fra alle deres trængsler.
Herren er nær ved dem, hvis hjerte er knust,
han frelser dem, hvis ånd er sønderbrudt.Akklamation til Evangeliet Joh 14,23
Halleluja!
Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord,
og min fader vil elske ham,
og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham.Evangelium Luk 17,7- 10
Jesus sagde til sine disciple: »Hvis en af jer har en tjener, som pløjer eller er hyrde, vil han så sige til ham, når han kommer hjem fra marken: Kom straks og sæt dig til bords? Vil han ikke tværtimod sige: Lav mad til mig og bind kjortlen op om dig og vart mig op, mens jeg spiser og drikker; bagefter kan du selv spise og drikke. Mon han takker tjeneren, fordi han gjorde det, han har fået besked på? Således også I: Når I har gjort alt det, I har fået besked på, skal I sige: Vi er unyttige tjenere, vi har kun gjort, hvad vi skulle gøre.«
- Onsdag i 32.alm. uge I
Onsdag i 32.alm. uge I
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække IOnsdag i 32. alm. uge (IV Ps)
Helgener: Leo den Store, pave og kirkelærer († 461) (m)Læsning Visd 6,1-11
Hør, I konger, vær kloge,
tag ved lære, I dommere over den vide jord;
lyt til mig, I som hersker over mængden
og stolt regerer over mange folkeslag;
for herskermagten blev givet jer af Herren,
herredømmet fik I af den Højeste;
han vil undersøge jeres gerninger og granske jeres beslutninger.
For skønt I er tjenere i hans rige, har I ikke dømt ret;
I har ikke overholdt loven,
ikke levet efter Guds vilje.
Frygtindgydende vil han komme over jer i et nu,
for dommen bliver hård over de højtstående.
Den ringe kan få tilgivelse i barmhjertighed,
men de mægtige vil blive holdt fuldt ud ansvarlige;
for han, der hersker over alle, giver ikke efter for nogen,
og ingen storhed gør indtryk på ham.
Han har selv skabt både store og små,
og hans omsorg er den samme for alle,
men de mægtige står foran en streng undersøgelse.
Derfor er mine ord rettet til jer, I magthavere,
for at I kan lære visdom og undgå overtrædelser.
De, som fromt har holdt den hellige lov, skal selv regnes for hellige,
og de, som er oplært i den, skal blive forsvaret i dommen.
Tragt derfor efter mine ord,
tørst efter dem, så vil I blive belært!Vekselsang Sl 82,3-4.6-7
R. Rejs dig, Gud, hold dom over jorden.
Skaf de svage og faderløse deres ret,
frikend de hjælpeløse og arme,
udfri de svage og fattige,
red dem fra de ugudeliges magt!Jeg har sagt: I er guder,
I er alle sønner af den Højeste.
Dog skal I dø som mennesker,
og I skal falde som en af stormændene.Akklamation til Evangeliet 1 Thess 5,18
Halleluja!
Sig tak under alle forhold;
for dette er Guds vilje med jer i Kristus Jesus.Evangelium Luk 17,11- 19
Under sin vandring mod Jerusalem fulgte han grænsen mellem Samaria og Galilæa. Da han var på vej ind i en landsby, mødte han ti spedalske; de blev stående langt fra ham og råbte: »Jesus, Mester, forbarm dig over os!« Da han så dem, sagde han: »Gå hen og bliv undersøgt af præsterne!« Og mens de var på vej derhen, blev de rene. Men én af dem vendte tilbage, da han så, at han var blevet helbredt. Han priste Gud med høj røst og kastede sig på sit ansigt for Jesu fødder og takkede ham; og det var en samaritaner. Jesus spurgte: »Var der ikke ti, der blev rene? Hvor er de ni? Er det kun denne fremmede, der er vendt tilbage for at give Gud æren?« Og han sagde til ham: »Stå op og gå herfra! Din tro har frelst dig.«
- Torsdag i 32.alm. uge I
Torsdag i 32.alm. uge I
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække ITorsdag i 32. alm. uge (IV Ps)
Helgener: Martin af Tours, biskop († 397) (m)Læsning Visd 7,22b–8,1
I visdommen bor der en ånd, som er forstandig, hellig,
den eneste af sin slags, men med mange former;
den er fin, letbevægelig, klar, uplettet,
tydelig, ukrænkelig, elsker det gode, er skarpsindig,
uimodståelig, gør vel, er menneskekærlig,
fast, urokkelig og ubekymret;
den formår alt og ser alt,
og den gennemtrænger alle andre ånder,
som selv er forstandige, rene og uendelig fine og lette.
For visdommen er det mest bevægelige af alt, der bevæger sig,
på grund af sin renhed kan hun komme ind og gennemtrænge alt;
for visdommen er et pust af Guds kraft,
en ren og klar udstrømning af den Almægtiges herlighed,
derfor kan intet urent bane sig vej til hende.
Visdommen er en glans af det evige lys,
et pletfrit spejl, der viser Guds virken,
et billede af hans godhed.
Skønt hun kun er én, formår hun alt,
skønt hun hviler i sig selv, gør hun alting nyt;
i slægt efter slægt flytter hun ind hos fromme sjæle
og gør dem rede til at være Guds venner og profeter,
da Gud kun elsker den, der bor sammen med visdommen.
For hun er skønnere end solen
og overgår ethvert stjernebillede;
sammenlignet med solens lys fremtræder hun som den mest strålende,
for solens lys følges af natten,
men ondskaben kan ikke få magt over visdommen.
Hun strækker sig gennem verden fra ende til anden med magt,
og hun styrer alting godt.Vekselsang Sl 119,89.90.91.130.135.175
R. I evighed, Herre, står dit ord fast.
I evighed, Herre,
står dit ord fast i himlen,din trofasthed varer i slægt efter slægt.
Du grundfæstede jorden, så den stod fast.Dine bud består endnu i dag,
for alle ting må tjene dig.Dine ord giver lys, når de åbner sig,
og giver de uerfarne forstand.Lad dit ansigt lyse over din tjener,
og lær mig dine lovbud!Gid jeg må leve og lovprise dig,
gid dine bud må være mig til hjælp!Akklamation til Evangeliet Joh 15,5
Halleluja!
Jeg er vintræet, I er grenene – siger Herren.
Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt.Evangelium Luk 17,20- 25
Da farisæerne spurgte Jesus, hvornår Guds rige kommer, svarede han: »Guds rige kommer ikke, så man kan iagttage det; man vil heller ikke kunne sige: Se, her er det! eller: Se dér! For Guds rige er midt iblandt jer.«
Men han sagde til disciplene: »Der skal komme dage, da I vil længes efter at se blot én af Menneskesønnens dage, men I skal ikke se den. Man vil sige til jer: Se, dér er han! eller: Se her! Men gå ikke derhen, og følg ikke efter. For som lynet lyser fra den ene ende af himlen til den anden, når det lyner, sådan skal Menneskesønnen vise sig på sin dag. Men først skal han lide meget og forkastes af denne slægt.«
- Fredag i 32.alm. uge I
Fredag i 32.alm. uge I
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække IFredag i 32. alm. uge (IV Ps)
Helgener: Josaphat, biskop og martyr († 1623) (m)Læsning Visd 13,1-9
Aldeles tomme var jo alle de mennesker, som ikke vidste noget om Gud, og som ikke ud fra de gode ting, de kunne se, var i stand til at erkende »ham, som er«, og som ikke lærte bygmesteren at kende ved at iagttage hans værker, men mente, at ilden eller vinden eller den flygtige luft eller stjernekredsen eller det brusende vand eller lysene på himlen er de guder, der styrer verden. Hvis det var af glæde over disse tings skønhed, at de havde opfattet dem som guder, så burde de have indset, hvor meget bedre end tingene deres hersker er; for han, der er ophav til deres skønhed, er også den, der har skabt dem. Og hvis de var slået af undren over deres magt og virkekraft, så burde de deraf have forstået, hvor meget mægtigere deres skaber er; for frem af storheden og skønheden i det skabte træder billedet af dets ophavsmand. Men alligevel er det kun en svag misbilligelse, der kan rettes mod disse mennesker, for det er vel sådan, at de farer vild, mens de søger efter Gud og gerne vil finde ham. De er jo optaget af at udforske hans værker, og de bliver overbevist af det, de ser, fordi det er så skønt. På den anden side kan de heller ikke helt undskyldes, for når de nu var i stand til at erkende så meget, at de kunne danne sig en mening om verden, hvorfor har de så ikke for længst fundet frem til herskeren over alt dette?
Vekselsang Sl 19,2-3.4-5
R. Himlen fortæller om Guds herlighed.
Himlen fortæller om Guds herlighed,
hvælvingen beretter om hans hænders værk;
dag forkynder det til dag,
nat kundgør det til nat.Der lyder ingen ord, ingen tale,
uden at deres røst høres;
deres røst når ud over hele jorden,
deres ord til verdens ende.Akklamation til Evangeliet Luk 21,28
Halleluja!
Ret jer op og løft jeres hoved,
for jeres forløsning nærmer sig.Evangelium Luk 17,26- 35.37
På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Som det var i Noas dage, sådan skal det også være i Menneskesønnens dage: De spiste og drak, giftede sig og blev bortgiftet lige til den dag, da Noa gik ind i arken, og syndfloden kom og udslettede dem alle. Eller som i Lots dage: De spiste og drak, købte og solgte, plantede og byggede; men den dag, da Lot forlod Sodoma, regnede ild og svovl ned fra himlen og udslettede dem alle. På samme måde skal det være den dag, da Menneskesønnen åbenbares. Den, som den dag er oppe på taget og har sine ting nede i huset, skal ikke gå ned og hente dem, og lige så lidt skal den, der er ude på marken, vende hjem igen. Husk på Lots hustru! Den, der søger at redde sit liv, skal miste det, men den, der mister det, skal vinde det. Jeg siger jer: Den nat skal to mænd ligge på samme seng; den ene skal tages med, og den anden lades tilbage. To kvinder skal male på den samme kværn; den ene skal tages med, og den anden lades tilbage.« Disciplene spurgte ham: »Hvor, Herre?« Han svarede dem: »Hvor ådslet er, dér vil også gribbene flokkes.«
- Lørdag i 32.alm. uge I
Lørdag i 32.alm. uge I
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække ILørdag i 32. alm. uge (IV Ps)
Helgener:Læsning Visd 18,14-16; 19,6-9
Da dyb stilhed herskede overalt, og natten i sit hastige løb var halvt til ende, sprang dit almægtige ord fra himlens kongetrone som en barsk kriger, bevæbnet med din ubønhørlige befalings skarpe sværd, midt ind i det fortabte land. Dér gjorde han holdt og fyldte alt med død; han stod på jorden, men rakte dog til himlen. For hele skabningen blev omformet i sin natur og adlød dine befalinger, for at dine børn kunne blive beskyttet og være i god behold. Man så, at skyen overskyggede lejren, og det tørre land dukkede op af det, der før var vand; af det røde hav kom en vej uden hindringer, en slette med frodigt græs af de vilde bølger. Dér gik de over, hele det folk, som var beskyttet af din hånd, og som havde fået overvældende undere at se. De færdedes jo som heste på græs og sprang rundt som lam, og de lovpriste dig, Herre, som havde udfriet dem.
Vekselsang Sl 105,2-3.36-37.42-43
R. Husk de undere, Herren gjorde.
Eller:
Halleluja!
Syng for ham, lovsyng ham,
syng om alle hans undere!
Fryd jer over hans hellige navn,
de, der søger Herren, skal glæde sig.Han dræbte alle førstefødte i landet,
hele førstefrugten af deres manddom.
Så førte han dem ud med sølv og guld,
ingen i hans stammer snublede.Fordi han huskede sit hellige løfte
til sin tjener Abraham,
lod han sit folk drage ud med fryd,
sine udvalgte drage ud under jubel.Akklamation til Evangeliet 2 Thess 2,14
Halleluja!
Dertil kaldte Gud os ved vort evangelium,
for at vi skulle opnå vor Herre Jesu Kristi herlighed.Evangelium Luk 18,1- 8
På den tid lærte Jesus sine disciple og han fortalte dem en lignelse om, at de altid skulle bede og ikke blive trætte. Han sagde: »I en by var der en dommer, som ikke frygtede Gud og var ligeglad med mennesker. I samme by var der en enke, og hun kom gang på gang til ham og sagde: Hjælp mig til min ret over for min modpart! Længe ville han ikke, men til sidst sagde han til sig selv: Selv om jeg ikke frygter Gud og er ligeglad med mennesker, vil jeg dog hjælpe denne enke til hendes ret, fordi hun volder mig besvær; ellers ender det vel med, at hun kommer og slår mig i ansigtet.« Og Herren sagde: »Hør, hvad den uretfærdige dommer siger! Skulle Gud så ikke skaffe sine udvalgte deres ret, når de råber til ham dag og nat? Lader han dem vente? Jeg siger jer: Han vil skaffe dem ret, og det snart. Men når Menneskesønnen kommer, mon han så vil finde troen på jorden?«
- Mandag i 33.alm. uge I
Mandag i 33.alm. uge I
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække IMandag i 33. alm. uge (I Ps)
Helgener: Albert den Store, biskop og kirkelærer († 1280)Læsning 1 Makk 1,10-15.41-43.54-57.62-64
Fra dem udgik der et syndigt rodskud, Antiokus Epifanes, kong Antiokus’ søn, som havde været gidsel i Rom. Han blev konge år 137 regnet fra det græske herredømmes begyndelse. På den tid fremstod der i Israel lovløse folk, og de forledte mange med ordene: »Kom, lad os slutte pagt med hedningerne omkring os, for efter at vi har udskilt os fra dem, har meget ondt ramt os.« Disse ord vandt bifald, og uden at tøve drog nogle af folket af sted til kongen, der gav dem lov til at følge hedenske ordninger. De byggede et idrætsanlæg i Jerusalem efter hedningernes skikke. De skaffede sig atter forhud og faldt fra den hellige pagt. De indlod sig med hedningerne og solgte sig til at gøre det onde.
Da Antiokus så, at hans kongedømme var sikret, satte han sig for at blive konge også over Egypten, så han kunne være konge over begge riger.
Kongen skrev til hele sit rige, at alle skulle være ét folk, og at enhver skulle opgive sine skikke. Alle hedningerne bøjede sig for kongens ord; også mange israelitter gik ind for hans gudsdyrkelse, ofrede til afguderne og vanhelligede sabbatten.
Den femtende dag i måneden kislev år 145 lod han Ødelæggelsens Vederstyggelighed opføre på alteret, og de byggede afgudsaltre rundt omkring i byerne i Juda, og ved husdørene og på gaderne brændte de røgelse. Når de fandt lovens bøger, rev de dem i stykker og kastede dem på ilden. Hvis de fandt en pagtsbog hos nogen, eller hvis nogen efterlevede loven, medførte det efter kongens bestemmelse dødsstraf for dem.
Men mange i Israel fandt mod og styrke hos sig selv til ikke at spise noget urent. De foretrak at dø frem for at gøre sig urene ved maden og vanhellige den hellige pagt. Og de led døden. En stor vrede hvilede tungt over Israel.Vekselsang Sl 119,53.61.134.150.155.158
R. Hold mig i live, Herre,
så skal jeg overholde de formaninger.Jeg er grebet af en glødende vrede over de ugudelige,
der svigter din lov.Ugudeliges bånd snærer mig,
men jeg glemmer ikke din lov.Fri mig fra menneskers undertrykkelse,
så vil jeg holde dine forordninger.De, der jager efter skændsel, er nær,
de er langt borte fra din lov.Frelsen er langt borte fra de ugudelige,
for de søger ikke dine love.Jeg ser de troløse og væmmes,
for de følger ikke dit ord.Akklamation til Evangeliet Joh 8,12
Halleluja!
Jeg er verdens lys, siger Herren.
Den, der følger mig, skal have livets lys.Evangelium Luk 18,35- 43
Da Jesus nærmede sig Jeriko, sad der en blind mand ved vejen og tiggede. Han hørte, at en skare kom forbi, og spurgte, hvad der var på færde. De fortalte ham: »Det er Jesus fra Nazaret, som kommer forbi.« Da råbte han: »Jesus, Davids søn, forbarm dig over mig!« De, som gik foran, truede ad ham for at få ham til at tie stille; men han råbte bare endnu højere: »Davids søn, forbarm dig over mig!« Og Jesus stod stille og befalede, at manden skulle føres hen til ham. Da han var kommet derhen, spurgte Jesus ham: »Hvad vil du have, at jeg skal gøre for dig?« Han svarede: »Herre, at jeg må kunne se.« Og Jesus sagde til ham: »Bliv seende, din tro har frelst dig.« Straks kunne han se, og han fulgte ham og priste Gud. Og hele folket så det og lovpriste Gud.
- Tirsdag i 33.alm. I
Tirsdag i 33.alm. I
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække ITirsdag i 33. alm. uge (I Ps)
Helgener: Margrethe af Skotland († 1093)
————-Gertrud, jomfru († 1302)Læsning 2 Makk 6,18-31
Eleazar var en af de førende skriftlærde, en mand af høj alder og med smukke ansigtstræk. Ham tvang man til at åbne munden for at få ham til at spise svinekød. Men han foretrak en ærefuld død frem for et liv i urenhed, og efter at have spyttet kødet ud gik han villigt hen til torturstedet; sådan måtte alle gå, der standhaftigt afviste det, som det end ikke af kærlighed til livet er tilladt at spise. Men de, der var sat til at sørge for det lovstridige offermåltid, tog manden, som de havde kendt i mange år, til side og opfordrede ham til at tage noget kød, som det var tilladt ham at spise, og som han selv havde tilberedt, og så foregive, at han spiste af det offerkød, som kongen havde forordnet; gjorde han det, ville han slippe for dødsstraffen og på grund af det gamle venskab med dem få en skånsom behandling. Men han anstillede en ædel betragtning, værdig for hans høje alder og den anseelse, den gav, for de fornemme grå hår, han havde fået, og for det forbilledlige levned, han havde ført siden barndommen, ja, endnu mere: værdig for den hellige og gudskabte lov. Altså svarede han straks, idet han bad dem om at sende ham til dødsriget: »Det er ikke værdigt for en i vores alder at foregive noget, så mange af de unge kunne antage, at den halvfemsårige Eleazar var gået over til hedenskab; de kunne af mit hykleri og den korte og stakkede tid, jeg endnu har at leve, blive vildledt af mig, og selv ville jeg pådrage mig urenhed og besmittelse i min alderdom. For selv om jeg også i øjeblikket undslipper straffen fra mennesker, vil jeg dog hverken som levende eller som død kunne flygte fra den Almægtiges hånd. Derfor vil jeg nu modigt skilles fra livet og således vise mig min høje alder værdig, og jeg vil efterlade de unge et ædelt eksempel på beredvilligt og tappert at dø en smuk død for de ærværdige og hellige love.« Da han havde sagt det, gik han straks til torturstedet.
Men de, som kort forinden havde vist ham velvilje, forvandlede nu velviljen til modvilje, fordi de måtte betragte de førnævnte ord som udslag af vanvid. Da Eleazar var ved at dø af slagene, udstødte han et suk og sagde: »Herren besidder den hellige kundskab og ved, at skønt jeg kunne slippe for dødsstraffen, udholder jeg mishandlinger og frygtelige pinsler på kroppen, men lider også gerne dette i sjælen, fordi jeg frygter ham.« Således døde han og efterlod dermed ikke blot de unge, men også de fleste af folket et eksempel på ædel holdning og et minde om heltemodig handling.Vekselsang Sl 3,2-3.4-5.6-7
R. Herren støtter mig.
Herre, hvor er mine fjender mange!
Mange rejser sig imod mig,
mange siger om mig:
»Ham frelser Gud ikke.«Men du, Herre, er mit skjold,
min ære, den der løfter mit hoved.
Jeg råber højt til Herren,
og han svarer mig fra sit hellige bjerg.Jeg lagde mig og sov,
jeg vågnede, for Herren støtter mig.
Jeg frygter ikke ti tusind krigere,
der belejrer mig fra alle sider.Akklamation til Evangeliet 1 Joh 4,10b
Halleluja!
Gud har elsket os først
og sendt sin søn som et sonoffer for vore synder.Evangelium Luk 19,1- 10
Jesus kom ind i Jeriko og gik gennem byen. Dér var der en mand, som hed Zakæus, han var overtolder, og han var rig. Han ville gerne se, hvem Jesus var, men kunne ikke for skaren, da han var lille af vækst. Så løb han i forvejen og klatrede op i et morbærfigentræ for at få ham at se, for han måtte komme den vej forbi. Da Jesus kom til stedet, så han op og sagde: »Zakæus, skynd dig at komme ned! I dag skal jeg være gæst i dit hus.« Så skyndte han sig ned og tog glad imod ham. Men alle, som så det, gav ondt af sig og sagde: »Han er gået ind som gæst hos en syndig mand.« Men Zakæus stod frem og sagde til Herren: »Se, Herre, halvdelen af, hvad jeg ejer, giver jeg til de fattige, og hvis jeg har presset penge af nogen, giver jeg det firedobbelt tilbage.« Da sagde Jesus om ham: »I dag er der kommet frelse til dette hus, fordi også han er en Abrahams søn. For Menneskesønnen er kommet for at opsøge og frelse det fortabte.«
- Onsdag i 33.alm. uge I
Onsdag i 33.alm. uge I
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække IOnsdag i 33. alm. uge (I Ps)
Helgener: Elisabeth af Ungarn, ordenssøster († 1231) (m)Læsning 2 Makk 7,1.20-31
Syv brødre blev sammen med deres mor pågrebet, og kongen ville tvinge dem til at spise af det forbudte svinekød, idet de blev mishandlet med pisk og svøbe.
Ganske særligt er moderen beundringsværdig og fortjener et smukt eftermæle. Hun så syv sønner blive henrettet på én og samme dag og bar det dog tappert, fordi hun havde sat sit håb til Herren. Opfyldt af ædle tanker og med sit kvindelige sind optændt af mandigt mod opmuntrede hun på det fædrene sprog hver enkelt af sønnerne og sagde til dem: »Jeg ved ikke, hvordan I blev til i mit skød. Jeg har heller ikke skænket jer liv og ånde eller sammenføjet de dele, I hver især består af. Nej, det er verdens skaber, der har dannet mennesket ved dets tilblivelse og har udtænkt alle tings tilblivelse. Han vil i sin barmhjertighed give jer både liv og ånde igen, fordi I nu agter jer selv ringe for hans loves skyld!«
Antiokus fornemmede, at hun foragtede ham, og blev mistænksom ved det hånende i hendes tonefald. Han forsøgte derfor at overtale den yngste, der endnu var tilbage, og det ikke blot med ord, men han bekræftede også med eder, at han ville gøre sønnen både rig og lykkelig, gøre ham til Ven og betro ham høje embeder, hvis han ville afstå fra de fædrene skikke. Men da den unge mand ikke på nogen måde skænkede det opmærksomhed, kaldte kongen moderen til sig og tilskyndede hende til at rådgive drengen, så han kunne reddes. Da han havde tilskyndet hende ihærdigt, gik hun med til at forsøge at overtale sønnen. Men hun bøjede sig mod ham, hånede den hårde tyran og sagde disse ord på sit fædrene sprog: »Min søn! Vær barmhjertig mod mig, der har båret dig i ni måneder i mit skød, ammet dig i tre år, opfostret dig, sørget for dig og ledet dig frem til den alder, du har nået. Jeg beder dig, mit barn, betragt himlen og jorden, og se alt, hvad de rummer, så vil du forstå, at Gud ikke har skabt dette af noget værende, og at menneskenes slægt er blevet til på samme måde. Frygt ikke denne bøddel, men vis dig dine brødre værdig og gå villigt i døden; så vil jeg ved Guds barmhjertighed få dig tilbage sammen med dine brødre!«
Næppe var hun færdig med at tale, før den unge mand sagde: »Hvad venter I på? Jeg adlyder ikke kongens bud, men det bud, der står i loven, vore fædre fik ved Moses. Men du, som har udtænkt al den ulykke, der har ramt hebræerne, skal aldrig undslippe Guds hånd.Vekselsang Sl 17,1.5-6.8bc & 15
R. Jeg mættes ved synet af dig, når jeg vågner.
Herre, hør en retfærdig sag!
Lyt til min klage,
hør på min bøn
fra mine læber uden svig!Mine skridt styrede efter dine spor,
mine fødder vaklede ikke.
Jeg råber til dig, for du vil svare mig, Gud,
vend dit øre mod mig, hør mine ord.Vogt mig som din øjesten,
skjul mig i dine vingers skygge.
I retfærdighed skal jeg skue dit ansigt,
mættes ved synet af dig, når jeg vågner.Akklamation til Evangeliet Joh 15,16
Halleluja!
Jeg har udvalgt jer og sat jer til at gå ud
og bære frugt
og blive ved med at bære frugt, siger Herren.Evangelium Luk 19,11- 28
På den tid fortalte Jesus disciplene en lignelse, fordi han var nær ved Jerusalem, og fordi de mente, at Guds rige straks ville komme til syne. Han sagde: »En mand af fornem slægt rejste til et land langt borte for at blive anerkendt som konge og derpå vende tilbage. Han kaldte ti af sine tjenere til sig, gav dem ti pund og sagde: Arbejd med dem, indtil jeg kommer tilbage. Men hans landsmænd hadede ham, og de lod udsendinge rejse efter ham for at sige: Vi vil ikke have den mand til konge over os. Da han så vendte tilbage efter at være blevet anerkendt som konge, lod han de tjenere, som han havde givet pengene, kalde til sig for at få at vide, hvad de havde tjent. Den første kom frem og sagde: Herre, dit pund har indbragt ti pund til. Da sagde han: Godt, du gode tjener, du har været tro i det små, derfor skal du have myndighed over ti byer. Den anden kom og sagde: Herre, dit pund har givet fem pund. Og til ham sagde han: Du skal have fem byer under dig. Så kom den næste og sagde: Herre, her er dit pund; jeg har haft det liggende i et tørklæde. Jeg var nemlig bange for dig, fordi du er en streng mand, som tager ud, hvad du ikke har sat ind, og høster, hvad du ikke har sået. Til ham sagde han: Efter dine egne ord vil jeg dømme dig, du dårlige tjener! Du vidste, at jeg er en streng mand, som tager ud, hvad jeg ikke har sat ind, og høster, hvad jeg ikke har sået. Hvorfor anbragte du da ikke mine penge i en bank? Så kunne jeg have fået dem igen med rente, når jeg kom tilbage. Og til sine folk sagde han: Tag pundet fra ham og giv det til ham med de ti. De sagde til ham: Herre, han har jo ti pund. Jeg siger jer: Enhver, som har, til ham skal der gives, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har. Men mine fjender dér, som ikke vil have mig til konge, før dem herhen og hug dem ned for mine øjne.«
Efter at have sagt det gik han videre på sin vej op mod Jerusalem.
- Torsdag i 33. alm. uge I
Torsdag i 33. alm. uge I
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække ITorsdag i 33. alm. uge (I Ps)
Helgener: Peters- og Pauls basilikaernes indvielse
Hvis Peter og Pauls basilikaernes indvielse fejres:
Peter og Pauls basilikaernes indvielse1 Makk 2,15-29
Kongens udsendinge, der skulle gennemtvinge frafaldet, kom til byen Modein, for at de også dér skulle bringe ofre, og mange israelitter kom hen til dem; også Mattathias og hans sønner mødte op. Kongens udsendinge tog til orde og sagde til Mattathias: »Du er en anset og betydningsfuld leder i denne by, og du har støtte af dine sønner og brødre. Træd du nu frem som den første, og udfør kongens befaling, sådan som alle folkene har gjort, også mændene i Juda og de, der er tilbage i Jerusalem, så skal også du og dine sønner blive Kongens Venner, og du og dine sønner vil blive hædret med sølv, guld og mange gaver.« Men Mattathias råbte med høj røst: »Om så alle folkene, der hører under kongens rige, adlyder ham og alle som én falder fra deres fædres gudsdyrkelse og vælger at rette sig efter hans bud, så vil jeg og mine sønner og brødre blive i vore fædres pagt. Gud forbyde, at vi skulle opgive loven og dens bud. Vi vil ikke rette os efter kongens befalinger, så vi på nogen som helst måde viger fra vores gudsdyrkelse.«Da han havde sagt dette, trådte en jødisk mand frem i alles påsyn for at ofre på afgudsalteret i Modein efter kongens befaling. Da Mattathias så det, blev han optændt af lidenskab og oprørt i sit indre. Opfyldt af retfærdig vrede fór han frem og huggede manden ned ved alteret. Samtidig dræbte han kongens mand, der skulle tvinge dem til at ofre, og han rev alteret ned. Han brændte af lidenskab for loven, som Pinehas havde gjort det over for Zimri, Salus søn. Derpå råbte Mattathias med høj røst ud over byen: »Enhver, som brænder af lidenskab for loven, og som holder fast ved pagten, skal følge mig!« Derpå flygtede han og hans sønner ud i bjergene og efterlod alt, hvad de ejede, i byen.
Da drog mange, som længtes efter retfærdighed og ret, ud i ørkenen og slog sig ned dér
Vekselsang Sl 50,1-2.5-6.14-15
R. Den, der følger vejen,
ham lader jeg se Guds frelse.Herren, gudernes Gud, taler,
han kalder på jorden
fra øst til vest.
Fra Zion, skønhedens krone,
træder Gud frem i stråleglans,Kald mine trofaste sammen hos mig,
dem der har sluttet pagt med mig ved slagtoffer.
Og himlen forkynder hans retfærdighed,
for Gud selv er dommer.Du skal bringe takoffer til Gud
og indfri dine løfter til den Højeste.
Råb til mig på nødens dag,
så vil jeg udfri dig, og du skal ære mig.Akklamation til Evangeliet Sl 95,8ab
Halleluja!
Gør ikke jeres hjerter hårde,
men lyt til Herrens ord.Evangelium Luk 19,41-44
Da Jesus kom nærmere Jerusalem og så byen, græd han over den og sagde: »Vidste blot også du på denne dag, hvad der tjener til din fred. Men nu er det skjult for dine øjne. For der skal komme dage over dig, da dine fjender skal kaste en vold op omkring dig, belejre dig og trænge ind på dig fra alle sider. De skal jævne dig med jorden og dine børn sammen med dig, og de skal ikke lade sten på sten tilbage i dig, fordi du ikke kendte din besøgelsestid.«
- Fredag i 33.alm.uge I
Fredag i 33.alm.uge I
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække IFredag i 33. alm. uge (I Ps)
Helgener:Læsning 1 Makk 4,36-37.52-59
Judas og hans brødre sagde: »Se, vore fjender er tilintetgjort. Lad os drage op for at rense helligdommen og indvi den på ny!« Hele hæren samledes, og de drog op til Zions bjerg. Den femogtyvende dag i den niende måned — det er måneden kislev — år 148, tidligt om morgenen, bragte de et offer, som loven foreskriver, på det nye brændofferalter, som de havde bygget. På den samme årstid og på den samme dag, som hedningerne havde vanhelliget det, blev det indviet med sange og spil på lyrer, citre og cymbler, og hele folket faldt ned på deres ansigt og tilbad og priste himlen, som havde ladet det lykkes for dem.
De fejrede indvielsen af alteret i otte dage, bragte brændofre under stor glæde og bragte måltidsofre og takofre. De udsmykkede templets forside med guldkranse og små skjolde, fornyede porte og kamre og forsynede kamrene med døre. Der var stor glæde blandt folket, og den skam, hedningerne havde forvoldt, var fjernet.
Judas og hans brødre og hele Israels menighed bestemte, at alterets indvielse skulle fejres hvert år på samme tid med fryd og glæde i otte dage fra den femogtyvende i måneden kislev.Vekselsang 1 Krøn 29,10.11abc.11d-12a. 12bcd
R. Herre, vi lovpriser dit herlige navn.
Lovet være du, Herre, vor fader Israels Gud,
fra evighed til evighed.Din er storheden, magten, herligheden, glansen og pragten, Herre,
ja alt i himlen og på jorden;dit er riget, Herre, og du er ophøjet som overhoved over alle.
Rigdom og ære kommer fra dig,du hersker over alt, i din hånd er kraft og styrke,
det står i din magt at give storhed og styrke til alle.Akklamation til Evangeliet Joh 10,27
Halleluja!
Mine får hører min røst, siger Herren;
og jeg kender dem, og de følger mig.Evangelium Luk 19,45-48
På den tid kom Jesus ind på tempelpladsen, og han gav sig til at jage dem ud, som drev handel dér, og han sagde til dem: »Der står skrevet: Mit hus skal være et bedehus. Men I har gjort det til en røverkule.«
Han underviste hver dag på tempelpladsen. Ypperstepræsterne og de skriftkloge, ja, alle folkets ledere søgte at få ham ryddet af vejen; men de kunne ikke finde ud af, hvad de skulle gøre, for hele folket hang ved ham for at høre ham.
- Lørdag i 33.alm. uge I
Lørdag i 33.alm. uge I
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække ILørdag i 33. alm. uge (I Ps)
Helgener:Læsning 1 Makk 6,1-13
Kong Antiokus marcherede gennem de øvre provinser, og han hørte, at der i Elam i Persien var en by, som var berømt for sin rigdom på sølv og guld. Byens helligdom var meget rig, og der var skjolde af guld og brynjer og våben, som makedonerkongen Alexander, Filips søn, havde efterladt, han der som den første var blevet konge over grækerne. Antiokus kom til byen og forsøgte at indtage den og plyndre den; men det lykkedes ikke for ham, da indbyggerne havde fået nys om hans plan og rejste sig til kamp mod ham, så han til sin store græmmelse måtte begive sig på flugt og bryde op derfra for at vende tilbage til Babylon.
Da kom der et sendebud til ham i Persien, der meldte, at de hære, som var draget til landet Juda, var slået på flugt: Lysias, som var draget derhen i spidsen for en stærk hær, var blevet slået tilbage af jøderne, der havde øget deres styrke med våben, mandskab og meget bytte, taget fra de hære, de havde hugget ned; de havde også nedrevet Vederstyggeligheden, som han havde opført på alteret i Jerusalem; helligdommen havde de omgivet med høje mure som tidligere, og det samme havde de gjort med Bet-Sur, hans egen by.
Da kongen hørte alt dette, blev han forfærdet og dybt rystet, så han måtte gå i seng, syg af sorg over, at det ikke var gået ham, som han ønskede. Han lå dér i flere dage, fordi han gang på gang blev overvældet af stor sorg, og han forstod, at han skulle dø. Da kaldte han alle sine Venner til sig og sagde til dem: »Søvnen er flygtet fra mine øjne, og bekymring har taget livsmodet fra mig. Jeg har spurgt mig selv, hvad det er for en ulykke, jeg er kommet i, og hvad det er for en malstrøm, jeg er i. Jeg var dog en god og afholdt regent. Men nu husker jeg det onde, jeg gjorde i Jerusalem, da jeg tog alle de kar af sølv og guld, som var der, og uden grund udsendte folk, som skulle udrydde beboerne i Juda. Jeg forstår, at det er derfor, jeg er blevet ramt af disse ulykker, og nu må jeg dø af stor sorg i et fremmed land.«Vekselsang Sl 9,2-3.4 & 6.16b & 19
R. Jeg stoler på din frelse, Herre.
Jeg vil takke Herren af hele mit hjerte
og fortælle om alle dine undere.
Jeg vil glæde mig og fryde mig over dig
og lovsynge dit navn, du den Højeste.Mine fjender veg,
de snublede og gik til grunde foran dig;
Du truede folkene og gjorde det af med de ugudelige,
deres navn har du udslettet for evigt og altid.Folkene faldt selv i den grav, de gravede,
deres fod blev fanget i det net, de lagde ud.
Men de fattige glemmes ikke for evigt,
de hjælpeløses håb slukkes ikke for altid.Akklamation til Evangeliet 2 Tim 1,10b
Halleluja!
Kristus Jesus tilintetgjorde døden og bragte liv ved evangeliet.Evangelium Luk 20,27-40
Der kom nogle af saddukæerne, som jo hævder, at der ikke er nogen opstandelse; de spurgte ham: »Mester, Moses har foreskrevet os, at hvis en mand har en gift bror, som dør barnløs, så skal han gifte sig med hans hustru og skaffe sin bror afkom. Nu var der syv brødre. Den første giftede sig, men døde barnløs. Så giftede den anden og derefter den tredje sig med enken, og sådan døde alle syv uden at efterlade sig børn. Til sidst døde også kvinden. Hvem af dem skal så være gift med kvinden i opstandelsen? De har jo alle syv været gift med hende.« Jesus svarede dem: »Denne verdens børn gifter sig og giftes bort, men de, der findes værdige til at komme med i den anden verden og i opstandelsen fra de døde, de hverken gifter sig eller giftes bort. De kan jo ikke mere dø, for de er som engle; de er Guds børn, så sandt de er opstandelsens børn. Og at de døde opstår, har også Moses tilkendegivet i stykket om tornebusken, når han kalder Herren for Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud. Han er ikke Gud for døde, men for levende, thi for ham er alle levende.« Nogle af de skriftkloge sagde: »Mester, du svarede rigtigt.« De turde nemlig ikke længere spørge ham om noget.
- JESUS KRISTUS, UNIVERSETS KONGE B (h)
JESUS KRISTUS, UNIVERSETS KONGE B (h)
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække IJESUS KRISTUS, UNIVERSETS KONGE B
Helgener:1. læsning Dan 7,13-14
I nattesynerne så jeg dette:
Med himlens skyer kom en,
der så ud som en menneskesøn;
han kom hen til den gamle af dage
og blev ført frem for ham.Herredømme, ære og kongerige blev givet ham;
alle folk, stammer og tungemål tjente ham.
Hans herredømme er et evigt herredømme,
som ikke skal forgå,
hans kongerige
skal ikke gå til grunde.Vekselsang Sl 93,1ab.1c-2.5
R. Herren er Konge!
Han har klædt sig i højhed.Herren er konge! Han har klædt sig i højhed,
Herren har klædt sig og rustet sig med styrke.
Ja, jorden står fast, den rokkes ikke.Din trone står fast fra ældgammel tid,
fra evighed har du været til.Dine vidnesbyrd står fast,
hellighed smykker dit hus
i al evighed, Herre.2. læsning Åb 1,5-8
Jesus Kristus er vidnet, den troværdige, den førstefødte af de døde og herskeren over jordens konger. Ham, som elsker os og har løst os fra vore synder med sit blod, og som har gjort os til et kongeligt folk, til præster for Gud, sin fader, ham være ære og magt i evighedernes evigheder. Amen.
Se, han kommer med skyerne,
og hvert øje skal se ham,
også de, som har gennemboret ham;
og alle jordens folkestammer skal jamre over ham.
Ja, amen.
Jeg er Alfa og Omega, siger Gud Herren, han som er og som var og som kommer, den Almægtige.Akklamation til Evangeliet Mk 11,10
Halleluja!
Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn!
Velsignet være vor fader Davids rige, som kommer!Evangelium Joh 18,33b-37
På den tid sagde Pilatus til Jesus: “Er du jødernes konge?” Jesus svarede: “Siger du det af dig selv, eller er det noget, andre har sagt dig om mig?” Pilatus svarede: “Er jeg måske jøde? Det er dit eget folk og ypperstepræsterne, som har udleveret dig til mig. Hvad har du gjort?” Jesus svarede: “Mit rige er ikke af denne verden. Var mit rige af denne verden, havde mine tjenere kæmpet for, at jeg ikke skulle udleveres til jøderne; men nu er mit rige ikke af denne verden.” Pilatus sagde til ham: “Så er du altså konge?” Jesus svarede: “Du siger, jeg er konge. Derfor er jeg født, og derfor er jeg kommet til verden, for at jeg skal vidne om sandheden. Enhver, som er af sandheden, hører min røst.”
- Mandag i 34. alm. uge I
Mandag i 34. alm. uge I
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække IMandag i 34. alm. uge (II Ps)
Helgener: Cæcilie, jomfru og martyr († 230) (m)Læsning Dan 1,1-6.8-20
I Judas konge Jojakims tredje regeringsår drog babylonerkongen Nebukadnesar mod Jerusalem og belejrede den. Herren gav Judas konge Jojakim i hans magt, sammen med en del af karrene fra Guds hus, og han førte dem med til landet Sinear til sin guds hus. Karrene anbragte han i sin guds skatkammer.
Kongen befalede sin hofchef, Ashpenaz, at udvælge nogle israelitter, dels fra kongeslægten, dels fra de fornemme familier, unge mænd uden legemsfejl, smukke, med indsigt i al slags visdom, med kundskab og forstand og med evner til at gøre tjeneste i kongens palads. Dem skulle han undervise i kaldæernes skrift og sprog. Kongen ville dagligt tildele dem mad og vin fra det kongelige taffel. De skulle oplæres i løbet af tre år, og derefter skulle de træde i kongens tjeneste. Blandt dem var judæerne Daniel, Hananja, Mishael og Azarja.Daniel satte sig for, at han ikke ville være uren ved mad og vin fra det kongelige taffel, og han bad hofchefen om, at han måtte undgå at blive uren. Gud lod Daniel finde velvilje og barmhjertighed hos hofchefen, men hofchefen sagde til Daniel: »Jeg frygter, at min herre kongen, som har tildelt jer mad og drikke, vil synes, at I ser dårligere ud end de andre unge mænd på jeres alder. Så bringer I mit liv i fare hos kongen.« Men Daniel sagde til den tilsynsmand, som hofchefen havde sat over Daniel, Hananja, Mishael og Azarja: »Sæt dine tjenere på en prøve! I ti dage skal vi kun have grønsager at spise og vand at drikke; derpå skal du sammenligne vores udseende med de unge mænd, der får deres mad fra det kongelige taffel. Så kan du gøre med os, efter hvad du får at se, herre.« Han føjede dem og lod dem komme på prøve i ti dage. Da de ti dage var gået, så de bedre ud og var mere velnærede end alle de unge mænd, der fik deres mad fra det kongelige taffel. Så holdt tilsynsmanden op med at bringe dem mad og vin fra taflet og gav dem grønsager i stedet for. Gud gav disse fire unge mænd forstand og indsigt i al slags skrift og visdom. Og Daniel forstod sig på alle slags syner og drømme.
Da nu den tid var gået, som kongen havde fastsat, førte hofchefen de unge mænd frem for Nebukadnesar. Kongen talte med dem, og blandt dem alle fandtes der ingen som Daniel, Hananja, Mishael og Azarja. Så trådte de i kongens tjeneste. Hver gang kongen spurgte dem om noget, der krævede visdom og indsigt, opdagede han, at de var ti gange så dygtige som samtlige mirakelmagere og besværgere i hele hans kongerige.
Vekselsang Dan 3,2.53.54.55.56
Lovet være du, Herre, vore fædres Gud,
R. lovprist og ophøjet til evig tid;lovet være dit hellige og herlige navn,
R. højt lovprist og ophøjet til evig tid.Lovet være du i dit hellige og herlige tempel,
R. højt lovsunget og æret til evig tid.Lovet være du, som tronende på keruber ser ned i dybet,
R. lovprist og ophøjet til evig tid.Lovet være du på din kongetrone,
R. højt lovsunget og ophøjet til evig tid.Lovet være du i himmelhvælvingen,
R. lovsunget og æret til evig tid.Akklamation til Evangeliet Matt 24,42a. 44
Halleluja!
Våg og vær rede, for Menneskesønnen kommer i den time,
I ikke venter det.Evangelium Luk 21,1- 4
På den tid så Jesus op og fik øje på de rige, som lagde deres gaver i tempelblokken. Han så også en fattig enke lægge to småmønter i den, og han sagde: »Sandelig siger jeg jer: Denne fattige enke har givet mere end alle de andre. For de har alle lagt i af deres overflod, men hun har givet af sin fattigdom, alt det, hun havde at leve af.«
- Tirsdag i 34.alm. uge I
Tirsdag i 34.alm. uge I
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække ITirsdag i 34. alm. uge (II Ps)
Helgener: Clemens I, pave og martyr († 97)
————-Columban, abbed († 615)Læsning Dan 2,31-45
»Du så en mægtig billedstøtte, konge; den var stor, og dens pragt var overvældende, som den stod foran dig; den var frygtindgydende at se på. Billedstøttens hoved var af fint guld, dens bryst og arme var af sølv, dens mave og hofter af kobber, dens ben af jern, og dens fødder dels af jern, dels af ler. Mens du så på den, blev en sten revet løs, men ikke ved menneskehånd; den ramte billedstøttens fødder af jern og ler og knuste dem. Derefter knustes på én gang jernet, leret, kobberet, sølvet og guldet; det blev ført bort af vinden som avner på en tærskeplads om sommeren og var sporløst forsvundet. Men stenen, der ramte billedstøtten, blev til et stort bjerg, der fyldte hele jorden.
Det var drømmen, og nu vil vi fortælle kongen dens tydning. Konge, kongernes konge, dig har himlens Gud givet kongedømme, magt, styrke og ære; i din hånd har han overgivet menneskene, jordens dyr og himlens fugle, hvor de end bor, og han har givet dig herredømmet over dem alle. Du er hovedet af guld. Efter dig skal opstå et andet kongerige, ringere end dit, og derpå et tredje kongerige, det af kobber, som skal herske over hele jorden. Og et fjerde kongerige skal blive stærkt som jern, for ligesom jernet knuser og sønderslår alt, skal det knuse og sønderbryde alle de andre. Men når du så, at fødderne og tæerne dels var af pottemagerler, dels af jern, betyder det, at dette kongerige vil være delt, men dog besidde noget af jernets hårdhed; du så jo, at jernet var blandet med ler. Og at tæerne dels var af jern, dels af ler, betyder, at kongeriget dels skal være stærkt, dels skrøbeligt. Når du så, at jernet var blandet med ler, betyder det, at de skal blande sig gennem ægteskab; men de holder ikke sammen, ligesom jern heller ikke lader sig blande med ler. I de kongers dage skal himlens Gud oprette et kongerige, som i al evighed ikke skal gå til grunde, og intet andet folk skal få kongemagten. Det skal knuse og tilintetgøre alle de andre kongeriger, men selv skal det bestå i al evighed. Du så jo en sten blive revet løs fra bjerget, men ikke ved menneskehånd; den knuste jernet, kobberet, leret, sølvet og guldet. Den store Gud har kundgjort kongen, hvad der skal ske i fremtiden. Drømmen er sand, og dens tydning står fast.«.Vekselsang Dan 3,57.58.59.60.61
Pris Herren, alle I Herrens værker,
R. lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, I himle,
R. lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, I Herrens engle,
R. lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, alle vande oppe over himlen,
R. lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, hele hans hær,
R. lovsyng og ophøj ham til evig tid.Akklamation til Evangeliet Åb 2,10c
Halleluja!
Vær tro til døden, siger Herren
og jeg vil give dig livets sejrskrans.Evangelium Luk 21,5- 11
Da nogle talte om, at templet var smykket med smukke sten og tempelgaver, sagde han: »Det, I dér ser der skal komme dage, da der ikke skal lades sten på sten tilbage, men alt skal brydes ned.«
De spurgte ham: »Mester, hvornår skal dette da ske, og hvad er tegnet på, at det skal til at ske?« Han svarede: »Se til, at I ikke bliver ført vild. For der skal komme mange i mit navn og sige: Det er mig! og: Tiden er nær! Følg dem ikke! Og når I hører om krig og oprør, så lad jer ikke skræmme. For det skal ske først, men enden er der ikke straks.« Da sagde han til dem: »Folk skal rejse sig imod folk, og land imod land. Der skal komme store jordskælv, og sted efter sted skal der komme hungersnød og pest; der vil ske forfærdelige ting og vise sig store tegn fra himlen.«
- Onsdag i 34.alm. uge I
Onsdag i 34.alm. uge I
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække IOnsdag i 34. alm. uge (II Ps)
Helgener: Andreas Dung-Lac, præst, og lidelsesfæller, martyrer († 1615) (m)Læsning Dan 5,1-6.13-14.16-17.23-28
Kong Belshassar holdt et stort gilde for sine tusind stormænd og drak vin sammen med dem. Under påvirkning af vinen befalede Belshassar, at man skulle hente de kar af guld og sølv, som hans far, Nebukadnesar, havde ført bort fra templet i Jerusalem, så kongen, hans stormænd, hans hustruer og medhustruer kunne drikke af dem. Karrene af guld og sølv, som man havde ført bort fra templet, Guds hus i Jerusalem, blev så hentet, og kongen, hans stormænd, hans hustruer og medhustruer drak af dem. Da de havde drukket vinen, lovsang de deres guder af guld, sølv, kobber, jern, træ og sten.
Pludselig viste der sig fingre af en menneskehånd; den skrev i kalken på kongepaladsets væg, over for lysestagen, og kongen så selv hånden, mens den skrev. Hans ansigt skiftede farve, hans tanker slog ham med rædsel, benene rystede under ham, og knæene slog mod hinanden. Derpå blev Daniel ført frem for kongen, og kongen spurgte Daniel: »Er du den Daniel, der hører til de bortførte fra Juda, som min far, kongen, bragte med fra Juda? Jeg har hørt om dig, at du har gudernes ånd i dig, og at du besidder skarpsindighed, indsigt og fremragende visdom. Nu har jeg hørt om dig, at du er i stand til at give tydninger og besvare vanskelige spørgsmål. Hvis du kan læse skriften og give mig dens tydning, skal du klædes i purpur, have en guldkæde om halsen og være den tredjemægtigste i riget.« Daniel svarede kongen: »Dine gaver kan du beholde, og dine foræringer kan du give til andre! Men jeg vil læse skriften og give dig dens tydning, konge. Du har ophøjet dig over for himlens Herre, da du lod karrene fra hans hus hente, så du og dine stormænd, dine hustruer og medhustruer kunne drikke vin af dem. Du lovsang guderne af sølv, guld, kobber, jern, træ og sten, som hverken kan se, høre eller forstå; men den Gud, som holder dit liv og alle dine veje i sin hånd, har du ikke æret. Derfor blev hånden udsendt fra ham og disse ord skrevet. Dette er de ord, der blev skrevet: mené, mené, teqél, ufarsín. Og dette er ordenes tydning: Mené: Gud har talt dit kongeriges dage og gjort ende på det. Teqél: du er vejet på vægten og fundet for let. Perés: dit kongerige er blevet delt og givet til mederne og perserne.«Vekselsang Dan 3,62.63,64,65.66.67
Pris Herren, sol og måne,
R. lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, himlens stjerner,
R. lovsyng og ophøj ham til evig tid.Pris Herren, al regn og dug,
R. lovsyng og ophøj ham til evig tid.Pris Herren, alle vinde,
R. lovsyng og ophøj ham til evig tid.Pris Herren, ild og glød,
R. lovsyng og ophøj ham til evig tid.Pris Herren, kulde og hede,
R. lovsyng og ophøj ham til evig tid.Akklamation til Evangeliet Åb 2,10c
Halleluja!
Vær tro til døden, siger Herren
og jeg vil give dig livets sejrskrans.Evangelium Luk 21,12- 19
På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Man vil lægge hånd på jer og forfølge jer, udlevere jer til synagogerne og kaste jer i fængsel, og I vil blive ført frem for konger og statholdere på grund af mit navn. Det vil give jer lejlighed til at aflægge vidnesbyrd. Læg jer så på sinde, at I ikke skal forberede jer på, hvordan I skal forsvare jer, for jeg vil give jer mund og mæle og en visdom, som ingen af jeres modstandere vil kunne modstå eller modsige. I vil blive udleveret, selv af forældre og brødre, slægtninge og venner, og nogle af jer skal de få dømt til døden, og I skal hades af alle på grund af mit navn. Men ikke et hår på jeres hoved skal gå tabt. Ved at holde ud skal I vinde jeres liv.«
- Fredag i 34.alm. uge I
Fredag i 34.alm. uge I
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække IFredag i 34. alm. uge (II Ps)
Helgener: Katarina af Alexandria, jomfru og martyr (†ca. 306)Læsning Dan 7,2-14
Daniel sagde: I mit nattesyn så jeg, at himlens fire vinde bragte det store hav i oprør, og fire store dyr steg op af havet, det ene forskelligt fra det andet. Det første var som en løve, og det havde ørnevinger. Mens jeg så på det, blev dets vinger revet af, det blev løftet op fra jorden og stillet på to fødder som et menneske, og det fik et menneskehjerte. Det andet dyr lignede en bjørn. Det blev rejst halvt op, og i sit gab holdt det tre ribben mellem tænderne; så blev der sagt til det: »Rejs dig, og æd meget kød!« Derefter så jeg endnu et dyr; det så ud som en panter. Det havde fire fuglevinger på ryggen, og dyret havde fire hoveder, og det fik overdraget magt. Derefter så jeg i nattesynet et fjerde dyr. Det var frygteligt, rædselsvækkende og meget stærkt; det havde store jerntænder, det åd og knuste alt og trådte det, der var tilbage, ned med fødderne. Det var forskelligt fra alle de andre dyr, og det havde ti horn. Mens jeg så nøje på hornene, voksede der endnu et horn, et lille et, frem mellem de andre. Tre af de andre horn blev revet af, så det kunne få plads. Og se, dette horn havde øjne som et menneske og en mund, der talte store ord. Da så jeg dette:
Troner blev stillet frem,
og en gammel af dage tog sæde;
hans klæder var hvide som sne,
og håret på hans hoved var rent som uld.
Hans trone var flammer af ild,
dens hjul var luende ild.
En flod af ild strømmede frem
og løb ud foran ham.
Tusind, ja tusinder tjente ham,
ti tusind, ja titusinder stod foran ham.
Retten blev sat,
bøgerne blev åbnet.Derpå så jeg dette: Jeg så, at dyret blev dræbt på grund af de store ord, som hornet talte; dets krop blev tilintetgjort og overgivet til den flammende ild. Herredømmet blev også taget fra de andre dyr, og deres levetid blev begrænset til en fastsat tid. I nattesynerne så jeg dette:
Med himlens skyer kom en,
der så ud som en menneskesøn;
han kom hen til den gamle af dage
og blev ført frem for ham.
Herredømme, ære og kongerige blev givet ham;
alle folk, stammer og tungemål tjente ham.
Hans herredømme er et evigt herredømme,
som ikke skal forgå,
hans kongerige
skal ikke gå til grunde.Vekselsang Dan 3,75.76.77.78.79.80.81
Pris Herren, bjerge og høje,
R. lovsyng og ophøj ham til evig tid.Pris Herren, alt hvad der vokser på jorden,
R. lovsyng og ophøj ham til evig tid.Pris Herren, have og floder,
R. lovsyng og ophøj ham til evig tid.Pris Herren, I kilder,
R. lovsyng og ophøj ham til evig tid.Pris Herren, havdyr og alt hvad der rører sig i vandet,
R. lovsyng og ophøj ham til evig tid.Pris Herren, alle himlens fugle,
R. lovsyng og ophøj ham til evig tid.Pris Herren, alle vilde dyr og alt kvæg,
R. lovsyng og ophøj ham til evig tid.Akklamation til Evangeliet Luk 21,28
Halleluja!
Ret jer op og løft jeres hoved,
for jeres forløsning nærmer sig.Evangelium Luk 21,29- 33
På den tid fortalte Jesus disciplene en lignelse: »Se på figentræet og alle de andre træer. Så snart I ser dem springe ud, ved I af jer selv, at sommeren allerede er nær. Sådan skal I også vide, når I ser dette ske, at Guds rige er nær. Sandelig siger jeg jer: Denne slægt skal ikke forgå, før alt dette sker. Himmel og jord skal forgå, men mine ord skal aldrig forgå.«
- 1. SØNDAG I ADVENT (I Ps)
1. SØNDAG I ADVENT (I Ps)
Adventstiden I
Søndagstekstrække CSØNDAG I ADVENT (I Ps)
Helgener:
1. søndag i advent indleder tekstrække C.1. læsning Jer.33,14-16
Der skal komme dage, siger Herren, da jeg opfylder det gode løfte, jeg gav Israels hus og Judas hus. I de dage og til den tid vil jeg lade en retfærdigheds spire af Davids slægt vokse op; han skal øve ret og retfærdighed i landet. I de dage skal Juda frelses og Jerusalem ligge trygt. Og man skal kalde den “Herren er vor Retfærdighed”. For dette siger Herren: Der skal aldrig mangle en af Davids slægt på Israels trone.
Vekselsang Sl.25,4bc-5ab,8-9,10&14
R. Jeg længes efter dig, Herre.
Vis mig dine veje, Herre,
Lær mig dine stier!
Vejled mig i din sandhed og belær mig,
for du er min frelses Gud.Herren er god og retskaffen,
derfor belærer han syndere om vejen.
De ydmyge vejleder han i retfærdighed,
han lærer ydmyge sin vej.Herrens stier er altid godhed og troskab
for dem, der holder hans pagt og hans lov.
De, der frygter Herren, har fællesskab med ham,
gennem sin pagt vejleder han dem.2. læsning 1 Thess 3,12-4,2
Brødre og søstre. Herren lade jer vokse og blive overstrømmende rige i kærligheden til hinanden og til alle, som vores kærlighed til jer, så han styrker jeres hjerter til at være uangribelige i hellighed over for vor Gud og Fader, når vor Herre Jesus kommer med alle sine hellige! Amen.
I øvrigt, brødre, beder vi jer om og formaner jer i Herren Jesus til at gøre endnu mere fremgang i at leve sådan, som I lærte af os, Gud til behag, hvad I da også gør. I ved jo, hvilke påbud vi gav jer ved Herren Jesus.
Akklamation til Evangeliet Sl 85,8
Halleluja!
Lad os se din godhed, Herre,
og giv os din frelse!Evangelium Luk.21,25-28.34-36
På den tid sagde Jesus til sine disciple:
“Der skal ske tegn i sol og måne og stjerner, og på jorden skal folkene gribes af angst, rådvilde over havets og brændingens brusen. Mennesker skal gå til af skræk og af frygt for det, der kommer over verden, for himlens kræfter skal rystes. Og da skal de se Menneskesønnen komme i en sky med magt og megen herlighed. Men når disse ting begynder at ske, så ret jer op og løft jeres hoved, for jeres forløsning nærmer sig.”
Tag jer i agt, så jeres hjerte ikke sløves af svir og drukkenskab og dagliglivets bekymringer, så den dag pludselig kommer over jer som en snare; for den skal komme over alle dem, der bor ud over hele jorden. Våg altid, og bed om, at I må få styrken til at undslippe alt det, som skal ske, og til at stå foran Menneskesønnen.”
-
sønmantironstorfreløroktober1
- Mandag i 31. alm. uge I
Mandag i 31. alm. uge I
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække IMandag i 31. alm. uge (IIIPs)
Helgener:Læsning Rom 11,29-36
Sine nådegaver og sit kald fortryder Gud ikke. For ligesom I engang var ulydige mod Gud, men nu har fundet barmhjertighed som følge af deres ulydighed, sådan er de nu også blevet ulydige som følge af den barmhjertighed, som er vist jer, for at også de kan finde barmhjertighed. For Gud har indesluttet alle i ulydighed for at vise alle barmhjertighed.
O dyb af Guds rigdom og visdom og kundskab! Hvor uransagelige er hans domme, og hvor usporlige hans veje! For »hvem kender Herrens tanker, eller hvem kan være hans rådgiver? Hvem har givet ham noget først, så han må gøre gengæld?« Thi fra ham og ved ham og til ham er alle ting. Ham være ære til evig tid! Amen.
Vekselsang Sl 69,30-31.33-34.36-37
R. Svar mig i din store trofasthed, Gud!
Men jeg er hjælpeløs, jeg lider,
lad din hjælp beskytte mig, Gud!
Jeg vil lovprise Guds navn med sang
og ophøje ham med tak.Når de ydmyge ser det, skal de glæde sig,
I, der søger Gud, skal få nyt mod.
For Herren hører på de fattige,
han ringeagter ikke sine fangne.For Gud frelser Zion
og opbygger Judas byer,
så de kan bo der og få landet i eje.
Det skal gå i arv til hans tjeneres børn,
de, der elsker hans navn, skal bo i det.Akklamation til Evangeliet Joh 8,31b-32
Halleluja!
Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple,
og I skal lære sandheden at kende, siger Herren.Evangelium Luk 14,12-14
Jesus sagde til den ledende farisæer, der havde indbudt ham: »Når du indbyder til frokost eller til middag, så undlad at indbyde dine venner, dine brødre, dine slægtninge eller dine rige naboer, for at de ikke skal indbyde dig igen og gøre gengæld. Nej, når du vil holde en fest, så indbyd fattige, vanføre, lamme og blinde. Da skal du være salig, for de har ikke noget at give dig til gengæld. Men det vil blive gengældt dig ved de retfærdiges opstandelse.«
2- Tirsdag i 31.alm. uge I
Tirsdag i 31.alm. uge I
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække ITirsdag i 31. alm. uge (III Ps)
Helgener:Læsning Rom 12,5-16a
Ligesom vi har ét legeme, men mange lemmer, alle med forskellige opgaver, således er vi alle ét legeme i Kristus, og hver især hinandens lemmer. Vi har forskellige nådegaver, alt efter den nåde, vi har fået: Den, der har profetisk gave, skal bruge den i overensstemmelse med troen; den, der har en tjeneste, skal passe sin tjeneste; den, der underviser, sin undervisning; den, der formaner, sin formaning; den, der giver, skal give rundhåndet. Den, der er forstander, skal være det med iver, og den, der øver barmhjertighed, skal gøre det glad og gerne.
Kærligheden skal være oprigtig. Afsky det onde, hold jer til det gode. Vær hinanden hengivne i broderkærlighed, kappes om at vise hinanden agtelse. Vær ikke tøvende i jeres iver, vær brændende i ånden, tjen Herren. Vær glade i håbet, udholdende i trængslen, vedholdende i bønnen. Vær med til at hjælpe de hellige, når de har behov for hjælp. Læg vægt på at være gæstfrie. Velsign dem, der forfølger jer, velsign, og forband ikke. Glæd jer med de glade, græd med de grædende. Hold sammen i enighed.Vekselsang Sl 131,1.2.3
R. Herre, bevar min sjæl i fred hos dig.
Herre, mit hjerte er ikke hovmodigt,
mine øjne er ikke stolte.
Jeg omgås ikke med store planer,
der er for underfulde for mig.Nej, jeg bringer min sjæl
til hvile og ro;
som barnet hos sin mor,
som barnet er min sjæl i mig.Israel, vent på Herren
fra nu af og til evig tid!Akklamation til Evangeliet Matt 11,28
Halleluja!
Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder,
og jeg vil give jer hvile.Evangelium Luk 14,15- 24
En af gæsterne sagde til Jesus: »Salig er den, som sidder til bords i Guds rige!« Jesus svarede: »Der var en mand, som ville holde et stort festmåltid og indbød mange. Da festen skulle begynde, sendte han sin tjener ud for at sige til de indbudte: Kom, nu er alt rede! Men de gav sig alle som én til at undskylde sig. Den første sagde til ham: Jeg har købt en mark og bliver nødt til at gå ud og se til den. Jeg beder dig, hav mig undskyldt. En anden sagde: Jeg har købt fem par okser og skal ud at prøve dem. Jeg beder dig, hav mig undskyldt. Og en tredje sagde: Jeg har lige giftet mig, og derfor kan jeg ikke komme. Tjeneren kom tilbage og fortalte sin herre dette. Da blev husets herre vred og sagde til tjeneren: Gå straks ud på byens gader og stræder og hent de fattige, vanføre, blinde og lamme herind. Og tjeneren meldte: Herre, det er sket, som du befalede, men der er stadig plads. Så sagde herren til tjeneren: Gå ud på vejene og langs gærderne og nød dem til at komme, så mit hus kan blive fyldt. For jeg siger jer: Ingen af de mænd, som var indbudt, skal smage mit måltid.«
3- Onsdag i 31.alm. uge I
Onsdag i 31.alm. uge I
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække IOnsdag i 31. alm. uge (III Ps)
Helgener: Martin af Porres, ordensmand († 1639)Læsning Rom 13,8-10
Vær ingen noget andet skyldig end at elske hinanden; for den, der elsker andre, har opfyldt loven. Budene: »Du må ikke bryde et ægteskab; du må ikke begå drab; du må ikke stjæle; du må ikke begære,« og et hvilket som helst andet bud, sammenfattes jo i dette bud: »Du skal elske din næste som dig selv.« Kærligheden gør ikke næsten noget ondt. Kærligheden er altså lovens fylde.
Vekselsang Sl 112,1-2.4-5.9
R. Lykkelig den, der låner gavmildt ud.
Eller:
Halleluja!
Lykkelig den, der frygter Herren
og elsker hans bud højt.
Hans afkom bliver mægtigt i landet,
retskafnes slægt velsignes.For de retskafne bryder lys frem i mørket,
han er nådig, barmhjertig og retfærdig.
Lykkelig den, der låner gavmildt ud
og sørger for sin ejendom på rette måde.Han strør ud, han giver til de fattige,
hans retfærdighed består til evig tid,
hans horn løfter sig herligt.Akklamation til Evangeliet 1 Pet 4,14
Halleluja!
Hvis I bliver hånet for Kristi navns skyld, er I salige,
for herlighedens ånd, Guds ånd, hviler over jer.Evangelium Luk 14,25-33
Store skarer fulgtes med Jesus, og han vendte sig om og sagde til dem: »Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin far og mor, hustru og børn, brødre og søstre, ja, sit eget liv, kan han ikke være min discipel. Den, der ikke bærer sit kors og går i mit spor, kan ikke være min discipel. Hvis en af jer vil bygge et tårn, sætter han sig så ikke først ned og beregner udgifterne for at se, om han har råd til at gøre det færdigt? for at man ikke skal se ham lægge en sokkel uden at kunne fuldføre det, så alle giver sig til at håne ham og siger: Den mand begyndte at bygge, men kunne ikke fuldføre det! Eller hvilken konge vil drage i krig mod en anden konge uden først at have sat sig ned for at overveje, om han med ti tusind mand er stærk nok til at møde ham, der kommer imod ham med tyve tusind? Hvis ikke, sender han udsendinge for at forhøre sig om fredsbetingelserne, mens den anden endnu er langt borte. Sådan kan ingen af jer være min discipel uden at give afkald på alt sit eget.
4- Torsdag i 31.alm. uge I
Torsdag i 31.alm. uge I
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække ITorsdag i 31. alm. uge (III Ps)
Helgener: Karl Borromæus, biskop († 1589) (m)Læsning Rom 14,7-12
Ingen af os lever for sig selv, og ingen dør for sig selv; for når vi lever, lever vi for Herren, og når vi dør, dør vi for Herren. Hvad enten vi altså lever eller dør, tilhører vi Herren. Derfor døde Kristus og blev levende igen, for at han skulle blive herre over både døde og levende. Men du, hvorfor dømmer du din broder, eller hvorfor foragter du din broder? Vi skal jo alle stå frem for Guds domstol, for der står skrevet:
Så sandt jeg lever, siger Herren:
For mig skal hvert knæ bøje sig,
og hver tunge skal bekende Gud.
Vi skal altså hver for sig aflægge regnskab over for Gud.Vekselsang Sl 27,1.4.13-14
R. Jeg stoler på, at jeg skal se Herrens godhed
i de levendes land.Herren er mit lys og min frelse,
hvem skal jeg da frygte?
Herren er værn for mit liv,
hvem skal jeg da være bange for?Kun ét ønsker jeg fra Herren,
kun det længes jeg efter:
At bo i Herrens hus,
så længe jeg lever,
så jeg kan fryde mig over Herrens herlighed
og søge svar fra ham i hans tempel.Men jeg stoler på,
at jeg skal se Herrens godhed
i de levendes land.
Sæt dit håb til Herren,
vær stærk, fat mod,
sæt dit håb til Herren!Akklamation til Evangeliet Matt 11,28
Halleluja!
Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder,
og jeg vil give jer hvile, siger Herren.Evangelium Luk 15,1-10
Alle toldere og syndere holdt sig nær til Jesus for at høre ham, og farisæerne og de skriftkloge gav ondt af sig og sagde: »Den mand tager imod syndere og spiser sammen med dem.« Men han fortalte dem denne lignelse: »Hvis en af jer har hundrede får og mister et af dem, lader han så ikke de nioghalvfems blive i ødemarken og går ud efter det, han har mistet, indtil han finder det? Og når han har fundet det, lægger han det glad på sine skuldre, og når han kommer hjem, kalder han sine venner og naboer sammen og siger til dem: Glæd jer med mig, for jeg har fundet det får, jeg havde mistet. Jeg siger jer: Sådan bliver der større glæde i himlen over én synder, der omvender sig, end over nioghalvfems retfærdige, som ikke har brug for omvendelse.
Eller hvis en kvinde har ti drakmer og taber én af dem, tænder hun så ikke et lys og fejer i huset og leder ivrigt, lige til hun finder den? Og når hun har fundet den, kalder hun sine veninder og nabokoner sammen og siger: Glæd jer med mig, for jeg har fundet den drakme, jeg havde tabt. Sådan, siger jeg jer, bliver der glæde hos Guds engle over én synder, som omvender sig.«
5- Fredag i 31.alm. uge I
Fredag i 31.alm. uge I
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække IFredag i 31. alm. uge (III Ps)
Helgener:Læsning Rom 15,14-21
Mine brødre, jeg tvivler ikke på, at I er fulde af godhed og fornøden indsigt, så I også kan vejlede hinanden. Alligevel har jeg, til dels ret dristigt, skrevet til jer for at påminde jer i kraft af den nåde, som Gud har givet mig: at være Kristi Jesu tjener blandt folkeslagene, præst for Guds evangelium, så at folkeslagene kan blive et kærkomment offer, helliget ved Helligånden. Derfor kan jeg have min stolthed i Kristus Jesus over for Gud. For jeg vil ikke driste mig til at tale om andet end det, som Kristus har gjort gennem mig for at føre folkeslagene til lydighed, i ord og gerning, ved kraften i tegn og undere, ved Guds ånds kraft. Så har jeg da fuldført forkyndelsen af evangeliet om Kristus fra Jerusalem og vejen rundt helt til Illyrien. Blot har jeg sat en ære i kun at forkynde evangeliet dér, hvor Kristi navn ikke tidligere har lydt, for ikke at bygge, hvor andre har lagt grunden, men — som der står skrevet —
de, som ikke har fået fortalt om ham, skal se,
og de, som ikke har hørt, skal indse.Vekselsang Sl 98,1.2-3ab.3cd-4
R. Herren har åbenbaret sin retfærdighed for folkenes øjne.
Syng en ny sang for Herren,
for han har udført undere;
hans højre hånd og hellige arm
har skaffet ham sejr.Herren har kundgjort sin frelse,
for folkenes øjne
har han åbenbaret sin retfærdighed.
Han har husket på sin godhed
og sin trofasthed mod Israels hus.Hele den vide jord har set
vor Guds frelse.
Bryd ud i fryderåb for Herren, hele jorden,
bryd ud i jubel og lovsang!Akklamation til Evangeliet 1 Joh 2,5
Halleluja!
Den, der holder fast ved Guds ord,
i ham er Guds kærlighed i sandhed fuldendt.Evangelium Luk 16,1- 8
Jesus sagde til disciplene: »Der var en rig mand, som havde en godsforvalter; om ham fik han underhånden at vide, at han ødslede hans ejendom bort. Så tilkaldte han forvalteren og spurgte: Hvad er det, jeg hører om dig? Aflæg regnskab for din forvaltning, for du kan ikke længere være forvalter. Men forvalteren spurgte sig selv: Hvad skal jeg gøre, nu da min herre tager min stilling fra mig? Grave har jeg ikke kræfter til, tigge skammer jeg mig ved. Nu ved jeg, hvad jeg vil gøre, for at folk skal tage imod mig i deres huse, når jeg bliver sat fra bestillingen. Han kaldte så sin herres skyldnere til sig én for én og spurgte den første: Hvor meget skylder du min herre? Hundrede ankre olie, svarede han. Forvalteren sagde: Her er dit gældsbevis, sæt dig straks ned og skriv halvtreds! Derefter spurgte han en anden: Og du, hvor meget skylder du? Hundrede tønder hvede, svarede han. Til ham sagde forvalteren: Her er dit gældsbevis, skriv firs!«
Og Herren roste den uærlige forvalter, fordi han havde handlet klogt. For denne verdens børn handler langt klogere over for deres egne, end lysets børn gør.
6- Lørdag i 31.alm. uge I
Lørdag i 31.alm. uge I
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække ILørdag i 31. alm. uge (III Ps)
Helgener:
Bededag for præste- og ordenskaldLæsning Rom 16,3-9. 16. 22-27
Hils Priska og Akvila, mine medarbejdere i Kristus Jesus. De har vovet halsen for at redde mit liv, og ikke alene jeg, men også alle hedningemenighederne takker dem. Hils også menigheden i deres hus. Hils min kære Epainetos, provinsen Asiens førstegrøde til Kristus. Hils Maria, som har gjort et stort arbejde for jer. Hils Andronikos og Junias, mine landsmænd og medfanger. De nyder megen anseelse blandt apostlene, og de har tilmed været i Kristus før mig. Hils Ampliatus, min kære broder i Herren. Hils Urbanus, vores medarbejder i Kristus, og min kære Stakys.
Hils hinanden med helligt kys. Alle Kristi menigheder hilser jer.
Jeg, Tertius, som har nedskrevet dette brev, hilser jer i Herrens navn. Hilsen fra Gajus, min og hele menighedens vært. Hilsen fra Erastos, byens regnskabsfører, og fra vor broder Kvartus. Vor Herre Jesu Kristi nåde være med jer alle! Amen.
Ham, som formår at styrke jer med mit evangelium og Jesu Kristi budskab, med åbenbaringen af den hemmelighed, der har været hyllet i tavshed i evige tider, men som nu er bragt for dagen og gennem profetiske skrifter på den evige Guds befaling gjort kendt for alle folkeslag for at føre dem til troslydighed — ham, den eneste, vise Gud være ære ved Jesus Kristus til evig tid! Amen.Vekselsang Sl 145,2-3.4-5.10-11
R. Jeg vil altid prise dit navn, min Gud og min Konge.
Hver dag vil jeg prise dig,
jeg vil lovprise dit navn for evigt og altid.
Herren er stor og højt lovprist,
ingen kan udforske hans storhed.Slægt efter slægt lovsynger dine gerninger
og fortæller om din vælde.
Om din højheds herlige pragt taler de,
jeg vil synge om dine undere.Alle dine skabninger, Herre, takker dig,
dine fromme priser dig.
De fortæller om dit herlige kongedømme
og taler om din styrke.Akklamation til Evangeliet 2 Kor 8,9
Halleluja!
Vor Herre Jesus Kristus blev fattig for jeres skyld ,
skønt han var rig, for at I kan blive rige ved hans fattigdom.Evangelium Luk 16,9- 15
På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Jeg siger jer: Skaf jer venner ved hjælp af den uærlige mammon, for at de, når den slipper op, kan tage imod jer i de evige boliger. Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig i det små, er også uærlig i det store. Hvis I altså ikke har været tro med uærlig mammon, hvem vil så betro jer noget, som er af sand værdi? Og hvis I ikke har været tro med andres ejendom, hvem vil så give jer noget at eje selv? Ingen slave kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon.«
Alt det hørte de pengeglade farisæere, og de gjorde nar af ham. Da sagde han til dem: »I stiller jer an som retfærdige over for mennesker, men Gud kender jeres hjerte. For det, som sættes højt af mennesker, er afskyeligt i Guds øjne.
789- Tirsdag i 32.alm. uge I
Tirsdag i 32.alm. uge I
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække ITirsdag i 32. alm. uge (IV Ps)
Helgener:Læsning Visd 2,23 – 3,9
Gud skabte mennesket til uforgængelighed
og gjorde det til et billede af hans eget væsen;
men ved djævelens misundelse kom døden ind i verden,
og de, som har lod og del med ham, får den at føle.
De retfærdiges sjæle er i Guds hånd,
ingen pine skal nogensinde nå dem.
For de uforstandige så det ud, som var de døde,
deres endeligt blev betragtet som en ulykke
og deres bortgang fra os som udslettelse;
men de er i fred.
For selv om de for mennesker at se bliver straffet,
er deres håb om udødelighed ikke tomt.
De er blevet tugtet lidt, men vil dog møde store velgerninger;
for Gud har sat dem på prøve
og fundet, at de er ham værd.
Som guld i en smelteovn har han prøvet dem
og taget mod dem som et brændoffer.
Den dag han retter blikket mod dem, lyser de op
og danser som gnister i det tørre strå;
de skal dømme hedninger og herske over folkeslag,
og Herren skal være deres konge i al evighed.
De, der stoler på ham, skal forstå sandheden,
og de, der er tro i kærlighed, skal blive hos ham;
for han viser nåde og barmhjertighed mod sine fromme
og retter blikket mod sine udvalgte.Vekselsang Sl 34,2-3.16-17.18-19
R. Jeg vil prise Herren til alle tider.
Jeg vil prise Herren til alle tider,
min mund skal altid lovsynge ham.
Jeg fryder mig over Herren,
de ydmyge hører det med glæde.Herrens øjne hviler på de retfærdige,
hans ører hører deres råb om hjælp.
Herrens ansigt er vendt mod dem, der øver ondt,
han vil udslette deres navn på jorden.Når de retfærdige skriger, hører Herren dem,
og han befrier dem fra alle deres trængsler.
Herren er nær ved dem, hvis hjerte er knust,
han frelser dem, hvis ånd er sønderbrudt.Akklamation til Evangeliet Joh 14,23
Halleluja!
Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord,
og min fader vil elske ham,
og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham.Evangelium Luk 17,7- 10
Jesus sagde til sine disciple: »Hvis en af jer har en tjener, som pløjer eller er hyrde, vil han så sige til ham, når han kommer hjem fra marken: Kom straks og sæt dig til bords? Vil han ikke tværtimod sige: Lav mad til mig og bind kjortlen op om dig og vart mig op, mens jeg spiser og drikker; bagefter kan du selv spise og drikke. Mon han takker tjeneren, fordi han gjorde det, han har fået besked på? Således også I: Når I har gjort alt det, I har fået besked på, skal I sige: Vi er unyttige tjenere, vi har kun gjort, hvad vi skulle gøre.«
10- Onsdag i 32.alm. uge I
Onsdag i 32.alm. uge I
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække IOnsdag i 32. alm. uge (IV Ps)
Helgener: Leo den Store, pave og kirkelærer († 461) (m)Læsning Visd 6,1-11
Hør, I konger, vær kloge,
tag ved lære, I dommere over den vide jord;
lyt til mig, I som hersker over mængden
og stolt regerer over mange folkeslag;
for herskermagten blev givet jer af Herren,
herredømmet fik I af den Højeste;
han vil undersøge jeres gerninger og granske jeres beslutninger.
For skønt I er tjenere i hans rige, har I ikke dømt ret;
I har ikke overholdt loven,
ikke levet efter Guds vilje.
Frygtindgydende vil han komme over jer i et nu,
for dommen bliver hård over de højtstående.
Den ringe kan få tilgivelse i barmhjertighed,
men de mægtige vil blive holdt fuldt ud ansvarlige;
for han, der hersker over alle, giver ikke efter for nogen,
og ingen storhed gør indtryk på ham.
Han har selv skabt både store og små,
og hans omsorg er den samme for alle,
men de mægtige står foran en streng undersøgelse.
Derfor er mine ord rettet til jer, I magthavere,
for at I kan lære visdom og undgå overtrædelser.
De, som fromt har holdt den hellige lov, skal selv regnes for hellige,
og de, som er oplært i den, skal blive forsvaret i dommen.
Tragt derfor efter mine ord,
tørst efter dem, så vil I blive belært!Vekselsang Sl 82,3-4.6-7
R. Rejs dig, Gud, hold dom over jorden.
Skaf de svage og faderløse deres ret,
frikend de hjælpeløse og arme,
udfri de svage og fattige,
red dem fra de ugudeliges magt!Jeg har sagt: I er guder,
I er alle sønner af den Højeste.
Dog skal I dø som mennesker,
og I skal falde som en af stormændene.Akklamation til Evangeliet 1 Thess 5,18
Halleluja!
Sig tak under alle forhold;
for dette er Guds vilje med jer i Kristus Jesus.Evangelium Luk 17,11- 19
Under sin vandring mod Jerusalem fulgte han grænsen mellem Samaria og Galilæa. Da han var på vej ind i en landsby, mødte han ti spedalske; de blev stående langt fra ham og råbte: »Jesus, Mester, forbarm dig over os!« Da han så dem, sagde han: »Gå hen og bliv undersøgt af præsterne!« Og mens de var på vej derhen, blev de rene. Men én af dem vendte tilbage, da han så, at han var blevet helbredt. Han priste Gud med høj røst og kastede sig på sit ansigt for Jesu fødder og takkede ham; og det var en samaritaner. Jesus spurgte: »Var der ikke ti, der blev rene? Hvor er de ni? Er det kun denne fremmede, der er vendt tilbage for at give Gud æren?« Og han sagde til ham: »Stå op og gå herfra! Din tro har frelst dig.«
11- Torsdag i 32.alm. uge I
Torsdag i 32.alm. uge I
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække ITorsdag i 32. alm. uge (IV Ps)
Helgener: Martin af Tours, biskop († 397) (m)Læsning Visd 7,22b–8,1
I visdommen bor der en ånd, som er forstandig, hellig,
den eneste af sin slags, men med mange former;
den er fin, letbevægelig, klar, uplettet,
tydelig, ukrænkelig, elsker det gode, er skarpsindig,
uimodståelig, gør vel, er menneskekærlig,
fast, urokkelig og ubekymret;
den formår alt og ser alt,
og den gennemtrænger alle andre ånder,
som selv er forstandige, rene og uendelig fine og lette.
For visdommen er det mest bevægelige af alt, der bevæger sig,
på grund af sin renhed kan hun komme ind og gennemtrænge alt;
for visdommen er et pust af Guds kraft,
en ren og klar udstrømning af den Almægtiges herlighed,
derfor kan intet urent bane sig vej til hende.
Visdommen er en glans af det evige lys,
et pletfrit spejl, der viser Guds virken,
et billede af hans godhed.
Skønt hun kun er én, formår hun alt,
skønt hun hviler i sig selv, gør hun alting nyt;
i slægt efter slægt flytter hun ind hos fromme sjæle
og gør dem rede til at være Guds venner og profeter,
da Gud kun elsker den, der bor sammen med visdommen.
For hun er skønnere end solen
og overgår ethvert stjernebillede;
sammenlignet med solens lys fremtræder hun som den mest strålende,
for solens lys følges af natten,
men ondskaben kan ikke få magt over visdommen.
Hun strækker sig gennem verden fra ende til anden med magt,
og hun styrer alting godt.Vekselsang Sl 119,89.90.91.130.135.175
R. I evighed, Herre, står dit ord fast.
I evighed, Herre,
står dit ord fast i himlen,din trofasthed varer i slægt efter slægt.
Du grundfæstede jorden, så den stod fast.Dine bud består endnu i dag,
for alle ting må tjene dig.Dine ord giver lys, når de åbner sig,
og giver de uerfarne forstand.Lad dit ansigt lyse over din tjener,
og lær mig dine lovbud!Gid jeg må leve og lovprise dig,
gid dine bud må være mig til hjælp!Akklamation til Evangeliet Joh 15,5
Halleluja!
Jeg er vintræet, I er grenene – siger Herren.
Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt.Evangelium Luk 17,20- 25
Da farisæerne spurgte Jesus, hvornår Guds rige kommer, svarede han: »Guds rige kommer ikke, så man kan iagttage det; man vil heller ikke kunne sige: Se, her er det! eller: Se dér! For Guds rige er midt iblandt jer.«
Men han sagde til disciplene: »Der skal komme dage, da I vil længes efter at se blot én af Menneskesønnens dage, men I skal ikke se den. Man vil sige til jer: Se, dér er han! eller: Se her! Men gå ikke derhen, og følg ikke efter. For som lynet lyser fra den ene ende af himlen til den anden, når det lyner, sådan skal Menneskesønnen vise sig på sin dag. Men først skal han lide meget og forkastes af denne slægt.«
12- Fredag i 32.alm. uge I
Fredag i 32.alm. uge I
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække IFredag i 32. alm. uge (IV Ps)
Helgener: Josaphat, biskop og martyr († 1623) (m)Læsning Visd 13,1-9
Aldeles tomme var jo alle de mennesker, som ikke vidste noget om Gud, og som ikke ud fra de gode ting, de kunne se, var i stand til at erkende »ham, som er«, og som ikke lærte bygmesteren at kende ved at iagttage hans værker, men mente, at ilden eller vinden eller den flygtige luft eller stjernekredsen eller det brusende vand eller lysene på himlen er de guder, der styrer verden. Hvis det var af glæde over disse tings skønhed, at de havde opfattet dem som guder, så burde de have indset, hvor meget bedre end tingene deres hersker er; for han, der er ophav til deres skønhed, er også den, der har skabt dem. Og hvis de var slået af undren over deres magt og virkekraft, så burde de deraf have forstået, hvor meget mægtigere deres skaber er; for frem af storheden og skønheden i det skabte træder billedet af dets ophavsmand. Men alligevel er det kun en svag misbilligelse, der kan rettes mod disse mennesker, for det er vel sådan, at de farer vild, mens de søger efter Gud og gerne vil finde ham. De er jo optaget af at udforske hans værker, og de bliver overbevist af det, de ser, fordi det er så skønt. På den anden side kan de heller ikke helt undskyldes, for når de nu var i stand til at erkende så meget, at de kunne danne sig en mening om verden, hvorfor har de så ikke for længst fundet frem til herskeren over alt dette?
Vekselsang Sl 19,2-3.4-5
R. Himlen fortæller om Guds herlighed.
Himlen fortæller om Guds herlighed,
hvælvingen beretter om hans hænders værk;
dag forkynder det til dag,
nat kundgør det til nat.Der lyder ingen ord, ingen tale,
uden at deres røst høres;
deres røst når ud over hele jorden,
deres ord til verdens ende.Akklamation til Evangeliet Luk 21,28
Halleluja!
Ret jer op og løft jeres hoved,
for jeres forløsning nærmer sig.Evangelium Luk 17,26- 35.37
På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Som det var i Noas dage, sådan skal det også være i Menneskesønnens dage: De spiste og drak, giftede sig og blev bortgiftet lige til den dag, da Noa gik ind i arken, og syndfloden kom og udslettede dem alle. Eller som i Lots dage: De spiste og drak, købte og solgte, plantede og byggede; men den dag, da Lot forlod Sodoma, regnede ild og svovl ned fra himlen og udslettede dem alle. På samme måde skal det være den dag, da Menneskesønnen åbenbares. Den, som den dag er oppe på taget og har sine ting nede i huset, skal ikke gå ned og hente dem, og lige så lidt skal den, der er ude på marken, vende hjem igen. Husk på Lots hustru! Den, der søger at redde sit liv, skal miste det, men den, der mister det, skal vinde det. Jeg siger jer: Den nat skal to mænd ligge på samme seng; den ene skal tages med, og den anden lades tilbage. To kvinder skal male på den samme kværn; den ene skal tages med, og den anden lades tilbage.« Disciplene spurgte ham: »Hvor, Herre?« Han svarede dem: »Hvor ådslet er, dér vil også gribbene flokkes.«
13- Lørdag i 32.alm. uge I
Lørdag i 32.alm. uge I
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække ILørdag i 32. alm. uge (IV Ps)
Helgener:Læsning Visd 18,14-16; 19,6-9
Da dyb stilhed herskede overalt, og natten i sit hastige løb var halvt til ende, sprang dit almægtige ord fra himlens kongetrone som en barsk kriger, bevæbnet med din ubønhørlige befalings skarpe sværd, midt ind i det fortabte land. Dér gjorde han holdt og fyldte alt med død; han stod på jorden, men rakte dog til himlen. For hele skabningen blev omformet i sin natur og adlød dine befalinger, for at dine børn kunne blive beskyttet og være i god behold. Man så, at skyen overskyggede lejren, og det tørre land dukkede op af det, der før var vand; af det røde hav kom en vej uden hindringer, en slette med frodigt græs af de vilde bølger. Dér gik de over, hele det folk, som var beskyttet af din hånd, og som havde fået overvældende undere at se. De færdedes jo som heste på græs og sprang rundt som lam, og de lovpriste dig, Herre, som havde udfriet dem.
Vekselsang Sl 105,2-3.36-37.42-43
R. Husk de undere, Herren gjorde.
Eller:
Halleluja!
Syng for ham, lovsyng ham,
syng om alle hans undere!
Fryd jer over hans hellige navn,
de, der søger Herren, skal glæde sig.Han dræbte alle førstefødte i landet,
hele førstefrugten af deres manddom.
Så førte han dem ud med sølv og guld,
ingen i hans stammer snublede.Fordi han huskede sit hellige løfte
til sin tjener Abraham,
lod han sit folk drage ud med fryd,
sine udvalgte drage ud under jubel.Akklamation til Evangeliet 2 Thess 2,14
Halleluja!
Dertil kaldte Gud os ved vort evangelium,
for at vi skulle opnå vor Herre Jesu Kristi herlighed.Evangelium Luk 18,1- 8
På den tid lærte Jesus sine disciple og han fortalte dem en lignelse om, at de altid skulle bede og ikke blive trætte. Han sagde: »I en by var der en dommer, som ikke frygtede Gud og var ligeglad med mennesker. I samme by var der en enke, og hun kom gang på gang til ham og sagde: Hjælp mig til min ret over for min modpart! Længe ville han ikke, men til sidst sagde han til sig selv: Selv om jeg ikke frygter Gud og er ligeglad med mennesker, vil jeg dog hjælpe denne enke til hendes ret, fordi hun volder mig besvær; ellers ender det vel med, at hun kommer og slår mig i ansigtet.« Og Herren sagde: »Hør, hvad den uretfærdige dommer siger! Skulle Gud så ikke skaffe sine udvalgte deres ret, når de råber til ham dag og nat? Lader han dem vente? Jeg siger jer: Han vil skaffe dem ret, og det snart. Men når Menneskesønnen kommer, mon han så vil finde troen på jorden?«
1415- Mandag i 33.alm. uge I
Mandag i 33.alm. uge I
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække IMandag i 33. alm. uge (I Ps)
Helgener: Albert den Store, biskop og kirkelærer († 1280)Læsning 1 Makk 1,10-15.41-43.54-57.62-64
Fra dem udgik der et syndigt rodskud, Antiokus Epifanes, kong Antiokus’ søn, som havde været gidsel i Rom. Han blev konge år 137 regnet fra det græske herredømmes begyndelse. På den tid fremstod der i Israel lovløse folk, og de forledte mange med ordene: »Kom, lad os slutte pagt med hedningerne omkring os, for efter at vi har udskilt os fra dem, har meget ondt ramt os.« Disse ord vandt bifald, og uden at tøve drog nogle af folket af sted til kongen, der gav dem lov til at følge hedenske ordninger. De byggede et idrætsanlæg i Jerusalem efter hedningernes skikke. De skaffede sig atter forhud og faldt fra den hellige pagt. De indlod sig med hedningerne og solgte sig til at gøre det onde.
Da Antiokus så, at hans kongedømme var sikret, satte han sig for at blive konge også over Egypten, så han kunne være konge over begge riger.
Kongen skrev til hele sit rige, at alle skulle være ét folk, og at enhver skulle opgive sine skikke. Alle hedningerne bøjede sig for kongens ord; også mange israelitter gik ind for hans gudsdyrkelse, ofrede til afguderne og vanhelligede sabbatten.
Den femtende dag i måneden kislev år 145 lod han Ødelæggelsens Vederstyggelighed opføre på alteret, og de byggede afgudsaltre rundt omkring i byerne i Juda, og ved husdørene og på gaderne brændte de røgelse. Når de fandt lovens bøger, rev de dem i stykker og kastede dem på ilden. Hvis de fandt en pagtsbog hos nogen, eller hvis nogen efterlevede loven, medførte det efter kongens bestemmelse dødsstraf for dem.
Men mange i Israel fandt mod og styrke hos sig selv til ikke at spise noget urent. De foretrak at dø frem for at gøre sig urene ved maden og vanhellige den hellige pagt. Og de led døden. En stor vrede hvilede tungt over Israel.Vekselsang Sl 119,53.61.134.150.155.158
R. Hold mig i live, Herre,
så skal jeg overholde de formaninger.Jeg er grebet af en glødende vrede over de ugudelige,
der svigter din lov.Ugudeliges bånd snærer mig,
men jeg glemmer ikke din lov.Fri mig fra menneskers undertrykkelse,
så vil jeg holde dine forordninger.De, der jager efter skændsel, er nær,
de er langt borte fra din lov.Frelsen er langt borte fra de ugudelige,
for de søger ikke dine love.Jeg ser de troløse og væmmes,
for de følger ikke dit ord.Akklamation til Evangeliet Joh 8,12
Halleluja!
Jeg er verdens lys, siger Herren.
Den, der følger mig, skal have livets lys.Evangelium Luk 18,35- 43
Da Jesus nærmede sig Jeriko, sad der en blind mand ved vejen og tiggede. Han hørte, at en skare kom forbi, og spurgte, hvad der var på færde. De fortalte ham: »Det er Jesus fra Nazaret, som kommer forbi.« Da råbte han: »Jesus, Davids søn, forbarm dig over mig!« De, som gik foran, truede ad ham for at få ham til at tie stille; men han råbte bare endnu højere: »Davids søn, forbarm dig over mig!« Og Jesus stod stille og befalede, at manden skulle føres hen til ham. Da han var kommet derhen, spurgte Jesus ham: »Hvad vil du have, at jeg skal gøre for dig?« Han svarede: »Herre, at jeg må kunne se.« Og Jesus sagde til ham: »Bliv seende, din tro har frelst dig.« Straks kunne han se, og han fulgte ham og priste Gud. Og hele folket så det og lovpriste Gud.
16- Tirsdag i 33.alm. I
Tirsdag i 33.alm. I
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække ITirsdag i 33. alm. uge (I Ps)
Helgener: Margrethe af Skotland († 1093)
————-Gertrud, jomfru († 1302)Læsning 2 Makk 6,18-31
Eleazar var en af de førende skriftlærde, en mand af høj alder og med smukke ansigtstræk. Ham tvang man til at åbne munden for at få ham til at spise svinekød. Men han foretrak en ærefuld død frem for et liv i urenhed, og efter at have spyttet kødet ud gik han villigt hen til torturstedet; sådan måtte alle gå, der standhaftigt afviste det, som det end ikke af kærlighed til livet er tilladt at spise. Men de, der var sat til at sørge for det lovstridige offermåltid, tog manden, som de havde kendt i mange år, til side og opfordrede ham til at tage noget kød, som det var tilladt ham at spise, og som han selv havde tilberedt, og så foregive, at han spiste af det offerkød, som kongen havde forordnet; gjorde han det, ville han slippe for dødsstraffen og på grund af det gamle venskab med dem få en skånsom behandling. Men han anstillede en ædel betragtning, værdig for hans høje alder og den anseelse, den gav, for de fornemme grå hår, han havde fået, og for det forbilledlige levned, han havde ført siden barndommen, ja, endnu mere: værdig for den hellige og gudskabte lov. Altså svarede han straks, idet han bad dem om at sende ham til dødsriget: »Det er ikke værdigt for en i vores alder at foregive noget, så mange af de unge kunne antage, at den halvfemsårige Eleazar var gået over til hedenskab; de kunne af mit hykleri og den korte og stakkede tid, jeg endnu har at leve, blive vildledt af mig, og selv ville jeg pådrage mig urenhed og besmittelse i min alderdom. For selv om jeg også i øjeblikket undslipper straffen fra mennesker, vil jeg dog hverken som levende eller som død kunne flygte fra den Almægtiges hånd. Derfor vil jeg nu modigt skilles fra livet og således vise mig min høje alder værdig, og jeg vil efterlade de unge et ædelt eksempel på beredvilligt og tappert at dø en smuk død for de ærværdige og hellige love.« Da han havde sagt det, gik han straks til torturstedet.
Men de, som kort forinden havde vist ham velvilje, forvandlede nu velviljen til modvilje, fordi de måtte betragte de førnævnte ord som udslag af vanvid. Da Eleazar var ved at dø af slagene, udstødte han et suk og sagde: »Herren besidder den hellige kundskab og ved, at skønt jeg kunne slippe for dødsstraffen, udholder jeg mishandlinger og frygtelige pinsler på kroppen, men lider også gerne dette i sjælen, fordi jeg frygter ham.« Således døde han og efterlod dermed ikke blot de unge, men også de fleste af folket et eksempel på ædel holdning og et minde om heltemodig handling.Vekselsang Sl 3,2-3.4-5.6-7
R. Herren støtter mig.
Herre, hvor er mine fjender mange!
Mange rejser sig imod mig,
mange siger om mig:
»Ham frelser Gud ikke.«Men du, Herre, er mit skjold,
min ære, den der løfter mit hoved.
Jeg råber højt til Herren,
og han svarer mig fra sit hellige bjerg.Jeg lagde mig og sov,
jeg vågnede, for Herren støtter mig.
Jeg frygter ikke ti tusind krigere,
der belejrer mig fra alle sider.Akklamation til Evangeliet 1 Joh 4,10b
Halleluja!
Gud har elsket os først
og sendt sin søn som et sonoffer for vore synder.Evangelium Luk 19,1- 10
Jesus kom ind i Jeriko og gik gennem byen. Dér var der en mand, som hed Zakæus, han var overtolder, og han var rig. Han ville gerne se, hvem Jesus var, men kunne ikke for skaren, da han var lille af vækst. Så løb han i forvejen og klatrede op i et morbærfigentræ for at få ham at se, for han måtte komme den vej forbi. Da Jesus kom til stedet, så han op og sagde: »Zakæus, skynd dig at komme ned! I dag skal jeg være gæst i dit hus.« Så skyndte han sig ned og tog glad imod ham. Men alle, som så det, gav ondt af sig og sagde: »Han er gået ind som gæst hos en syndig mand.« Men Zakæus stod frem og sagde til Herren: »Se, Herre, halvdelen af, hvad jeg ejer, giver jeg til de fattige, og hvis jeg har presset penge af nogen, giver jeg det firedobbelt tilbage.« Da sagde Jesus om ham: »I dag er der kommet frelse til dette hus, fordi også han er en Abrahams søn. For Menneskesønnen er kommet for at opsøge og frelse det fortabte.«
17- Onsdag i 33.alm. uge I
Onsdag i 33.alm. uge I
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække IOnsdag i 33. alm. uge (I Ps)
Helgener: Elisabeth af Ungarn, ordenssøster († 1231) (m)Læsning 2 Makk 7,1.20-31
Syv brødre blev sammen med deres mor pågrebet, og kongen ville tvinge dem til at spise af det forbudte svinekød, idet de blev mishandlet med pisk og svøbe.
Ganske særligt er moderen beundringsværdig og fortjener et smukt eftermæle. Hun så syv sønner blive henrettet på én og samme dag og bar det dog tappert, fordi hun havde sat sit håb til Herren. Opfyldt af ædle tanker og med sit kvindelige sind optændt af mandigt mod opmuntrede hun på det fædrene sprog hver enkelt af sønnerne og sagde til dem: »Jeg ved ikke, hvordan I blev til i mit skød. Jeg har heller ikke skænket jer liv og ånde eller sammenføjet de dele, I hver især består af. Nej, det er verdens skaber, der har dannet mennesket ved dets tilblivelse og har udtænkt alle tings tilblivelse. Han vil i sin barmhjertighed give jer både liv og ånde igen, fordi I nu agter jer selv ringe for hans loves skyld!«
Antiokus fornemmede, at hun foragtede ham, og blev mistænksom ved det hånende i hendes tonefald. Han forsøgte derfor at overtale den yngste, der endnu var tilbage, og det ikke blot med ord, men han bekræftede også med eder, at han ville gøre sønnen både rig og lykkelig, gøre ham til Ven og betro ham høje embeder, hvis han ville afstå fra de fædrene skikke. Men da den unge mand ikke på nogen måde skænkede det opmærksomhed, kaldte kongen moderen til sig og tilskyndede hende til at rådgive drengen, så han kunne reddes. Da han havde tilskyndet hende ihærdigt, gik hun med til at forsøge at overtale sønnen. Men hun bøjede sig mod ham, hånede den hårde tyran og sagde disse ord på sit fædrene sprog: »Min søn! Vær barmhjertig mod mig, der har båret dig i ni måneder i mit skød, ammet dig i tre år, opfostret dig, sørget for dig og ledet dig frem til den alder, du har nået. Jeg beder dig, mit barn, betragt himlen og jorden, og se alt, hvad de rummer, så vil du forstå, at Gud ikke har skabt dette af noget værende, og at menneskenes slægt er blevet til på samme måde. Frygt ikke denne bøddel, men vis dig dine brødre værdig og gå villigt i døden; så vil jeg ved Guds barmhjertighed få dig tilbage sammen med dine brødre!«
Næppe var hun færdig med at tale, før den unge mand sagde: »Hvad venter I på? Jeg adlyder ikke kongens bud, men det bud, der står i loven, vore fædre fik ved Moses. Men du, som har udtænkt al den ulykke, der har ramt hebræerne, skal aldrig undslippe Guds hånd.Vekselsang Sl 17,1.5-6.8bc & 15
R. Jeg mættes ved synet af dig, når jeg vågner.
Herre, hør en retfærdig sag!
Lyt til min klage,
hør på min bøn
fra mine læber uden svig!Mine skridt styrede efter dine spor,
mine fødder vaklede ikke.
Jeg råber til dig, for du vil svare mig, Gud,
vend dit øre mod mig, hør mine ord.Vogt mig som din øjesten,
skjul mig i dine vingers skygge.
I retfærdighed skal jeg skue dit ansigt,
mættes ved synet af dig, når jeg vågner.Akklamation til Evangeliet Joh 15,16
Halleluja!
Jeg har udvalgt jer og sat jer til at gå ud
og bære frugt
og blive ved med at bære frugt, siger Herren.Evangelium Luk 19,11- 28
På den tid fortalte Jesus disciplene en lignelse, fordi han var nær ved Jerusalem, og fordi de mente, at Guds rige straks ville komme til syne. Han sagde: »En mand af fornem slægt rejste til et land langt borte for at blive anerkendt som konge og derpå vende tilbage. Han kaldte ti af sine tjenere til sig, gav dem ti pund og sagde: Arbejd med dem, indtil jeg kommer tilbage. Men hans landsmænd hadede ham, og de lod udsendinge rejse efter ham for at sige: Vi vil ikke have den mand til konge over os. Da han så vendte tilbage efter at være blevet anerkendt som konge, lod han de tjenere, som han havde givet pengene, kalde til sig for at få at vide, hvad de havde tjent. Den første kom frem og sagde: Herre, dit pund har indbragt ti pund til. Da sagde han: Godt, du gode tjener, du har været tro i det små, derfor skal du have myndighed over ti byer. Den anden kom og sagde: Herre, dit pund har givet fem pund. Og til ham sagde han: Du skal have fem byer under dig. Så kom den næste og sagde: Herre, her er dit pund; jeg har haft det liggende i et tørklæde. Jeg var nemlig bange for dig, fordi du er en streng mand, som tager ud, hvad du ikke har sat ind, og høster, hvad du ikke har sået. Til ham sagde han: Efter dine egne ord vil jeg dømme dig, du dårlige tjener! Du vidste, at jeg er en streng mand, som tager ud, hvad jeg ikke har sat ind, og høster, hvad jeg ikke har sået. Hvorfor anbragte du da ikke mine penge i en bank? Så kunne jeg have fået dem igen med rente, når jeg kom tilbage. Og til sine folk sagde han: Tag pundet fra ham og giv det til ham med de ti. De sagde til ham: Herre, han har jo ti pund. Jeg siger jer: Enhver, som har, til ham skal der gives, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har. Men mine fjender dér, som ikke vil have mig til konge, før dem herhen og hug dem ned for mine øjne.«
Efter at have sagt det gik han videre på sin vej op mod Jerusalem.
18- Torsdag i 33. alm. uge I
Torsdag i 33. alm. uge I
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække ITorsdag i 33. alm. uge (I Ps)
Helgener: Peters- og Pauls basilikaernes indvielse
Hvis Peter og Pauls basilikaernes indvielse fejres:
Peter og Pauls basilikaernes indvielse1 Makk 2,15-29
Kongens udsendinge, der skulle gennemtvinge frafaldet, kom til byen Modein, for at de også dér skulle bringe ofre, og mange israelitter kom hen til dem; også Mattathias og hans sønner mødte op. Kongens udsendinge tog til orde og sagde til Mattathias: »Du er en anset og betydningsfuld leder i denne by, og du har støtte af dine sønner og brødre. Træd du nu frem som den første, og udfør kongens befaling, sådan som alle folkene har gjort, også mændene i Juda og de, der er tilbage i Jerusalem, så skal også du og dine sønner blive Kongens Venner, og du og dine sønner vil blive hædret med sølv, guld og mange gaver.« Men Mattathias råbte med høj røst: »Om så alle folkene, der hører under kongens rige, adlyder ham og alle som én falder fra deres fædres gudsdyrkelse og vælger at rette sig efter hans bud, så vil jeg og mine sønner og brødre blive i vore fædres pagt. Gud forbyde, at vi skulle opgive loven og dens bud. Vi vil ikke rette os efter kongens befalinger, så vi på nogen som helst måde viger fra vores gudsdyrkelse.«Da han havde sagt dette, trådte en jødisk mand frem i alles påsyn for at ofre på afgudsalteret i Modein efter kongens befaling. Da Mattathias så det, blev han optændt af lidenskab og oprørt i sit indre. Opfyldt af retfærdig vrede fór han frem og huggede manden ned ved alteret. Samtidig dræbte han kongens mand, der skulle tvinge dem til at ofre, og han rev alteret ned. Han brændte af lidenskab for loven, som Pinehas havde gjort det over for Zimri, Salus søn. Derpå råbte Mattathias med høj røst ud over byen: »Enhver, som brænder af lidenskab for loven, og som holder fast ved pagten, skal følge mig!« Derpå flygtede han og hans sønner ud i bjergene og efterlod alt, hvad de ejede, i byen.
Da drog mange, som længtes efter retfærdighed og ret, ud i ørkenen og slog sig ned dér
Vekselsang Sl 50,1-2.5-6.14-15
R. Den, der følger vejen,
ham lader jeg se Guds frelse.Herren, gudernes Gud, taler,
han kalder på jorden
fra øst til vest.
Fra Zion, skønhedens krone,
træder Gud frem i stråleglans,Kald mine trofaste sammen hos mig,
dem der har sluttet pagt med mig ved slagtoffer.
Og himlen forkynder hans retfærdighed,
for Gud selv er dommer.Du skal bringe takoffer til Gud
og indfri dine løfter til den Højeste.
Råb til mig på nødens dag,
så vil jeg udfri dig, og du skal ære mig.Akklamation til Evangeliet Sl 95,8ab
Halleluja!
Gør ikke jeres hjerter hårde,
men lyt til Herrens ord.Evangelium Luk 19,41-44
Da Jesus kom nærmere Jerusalem og så byen, græd han over den og sagde: »Vidste blot også du på denne dag, hvad der tjener til din fred. Men nu er det skjult for dine øjne. For der skal komme dage over dig, da dine fjender skal kaste en vold op omkring dig, belejre dig og trænge ind på dig fra alle sider. De skal jævne dig med jorden og dine børn sammen med dig, og de skal ikke lade sten på sten tilbage i dig, fordi du ikke kendte din besøgelsestid.«
19- Fredag i 33.alm.uge I
Fredag i 33.alm.uge I
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække IFredag i 33. alm. uge (I Ps)
Helgener:Læsning 1 Makk 4,36-37.52-59
Judas og hans brødre sagde: »Se, vore fjender er tilintetgjort. Lad os drage op for at rense helligdommen og indvi den på ny!« Hele hæren samledes, og de drog op til Zions bjerg. Den femogtyvende dag i den niende måned — det er måneden kislev — år 148, tidligt om morgenen, bragte de et offer, som loven foreskriver, på det nye brændofferalter, som de havde bygget. På den samme årstid og på den samme dag, som hedningerne havde vanhelliget det, blev det indviet med sange og spil på lyrer, citre og cymbler, og hele folket faldt ned på deres ansigt og tilbad og priste himlen, som havde ladet det lykkes for dem.
De fejrede indvielsen af alteret i otte dage, bragte brændofre under stor glæde og bragte måltidsofre og takofre. De udsmykkede templets forside med guldkranse og små skjolde, fornyede porte og kamre og forsynede kamrene med døre. Der var stor glæde blandt folket, og den skam, hedningerne havde forvoldt, var fjernet.
Judas og hans brødre og hele Israels menighed bestemte, at alterets indvielse skulle fejres hvert år på samme tid med fryd og glæde i otte dage fra den femogtyvende i måneden kislev.Vekselsang 1 Krøn 29,10.11abc.11d-12a. 12bcd
R. Herre, vi lovpriser dit herlige navn.
Lovet være du, Herre, vor fader Israels Gud,
fra evighed til evighed.Din er storheden, magten, herligheden, glansen og pragten, Herre,
ja alt i himlen og på jorden;dit er riget, Herre, og du er ophøjet som overhoved over alle.
Rigdom og ære kommer fra dig,du hersker over alt, i din hånd er kraft og styrke,
det står i din magt at give storhed og styrke til alle.Akklamation til Evangeliet Joh 10,27
Halleluja!
Mine får hører min røst, siger Herren;
og jeg kender dem, og de følger mig.Evangelium Luk 19,45-48
På den tid kom Jesus ind på tempelpladsen, og han gav sig til at jage dem ud, som drev handel dér, og han sagde til dem: »Der står skrevet: Mit hus skal være et bedehus. Men I har gjort det til en røverkule.«
Han underviste hver dag på tempelpladsen. Ypperstepræsterne og de skriftkloge, ja, alle folkets ledere søgte at få ham ryddet af vejen; men de kunne ikke finde ud af, hvad de skulle gøre, for hele folket hang ved ham for at høre ham.
20- Lørdag i 33.alm. uge I
Lørdag i 33.alm. uge I
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække ILørdag i 33. alm. uge (I Ps)
Helgener:Læsning 1 Makk 6,1-13
Kong Antiokus marcherede gennem de øvre provinser, og han hørte, at der i Elam i Persien var en by, som var berømt for sin rigdom på sølv og guld. Byens helligdom var meget rig, og der var skjolde af guld og brynjer og våben, som makedonerkongen Alexander, Filips søn, havde efterladt, han der som den første var blevet konge over grækerne. Antiokus kom til byen og forsøgte at indtage den og plyndre den; men det lykkedes ikke for ham, da indbyggerne havde fået nys om hans plan og rejste sig til kamp mod ham, så han til sin store græmmelse måtte begive sig på flugt og bryde op derfra for at vende tilbage til Babylon.
Da kom der et sendebud til ham i Persien, der meldte, at de hære, som var draget til landet Juda, var slået på flugt: Lysias, som var draget derhen i spidsen for en stærk hær, var blevet slået tilbage af jøderne, der havde øget deres styrke med våben, mandskab og meget bytte, taget fra de hære, de havde hugget ned; de havde også nedrevet Vederstyggeligheden, som han havde opført på alteret i Jerusalem; helligdommen havde de omgivet med høje mure som tidligere, og det samme havde de gjort med Bet-Sur, hans egen by.
Da kongen hørte alt dette, blev han forfærdet og dybt rystet, så han måtte gå i seng, syg af sorg over, at det ikke var gået ham, som han ønskede. Han lå dér i flere dage, fordi han gang på gang blev overvældet af stor sorg, og han forstod, at han skulle dø. Da kaldte han alle sine Venner til sig og sagde til dem: »Søvnen er flygtet fra mine øjne, og bekymring har taget livsmodet fra mig. Jeg har spurgt mig selv, hvad det er for en ulykke, jeg er kommet i, og hvad det er for en malstrøm, jeg er i. Jeg var dog en god og afholdt regent. Men nu husker jeg det onde, jeg gjorde i Jerusalem, da jeg tog alle de kar af sølv og guld, som var der, og uden grund udsendte folk, som skulle udrydde beboerne i Juda. Jeg forstår, at det er derfor, jeg er blevet ramt af disse ulykker, og nu må jeg dø af stor sorg i et fremmed land.«Vekselsang Sl 9,2-3.4 & 6.16b & 19
R. Jeg stoler på din frelse, Herre.
Jeg vil takke Herren af hele mit hjerte
og fortælle om alle dine undere.
Jeg vil glæde mig og fryde mig over dig
og lovsynge dit navn, du den Højeste.Mine fjender veg,
de snublede og gik til grunde foran dig;
Du truede folkene og gjorde det af med de ugudelige,
deres navn har du udslettet for evigt og altid.Folkene faldt selv i den grav, de gravede,
deres fod blev fanget i det net, de lagde ud.
Men de fattige glemmes ikke for evigt,
de hjælpeløses håb slukkes ikke for altid.Akklamation til Evangeliet 2 Tim 1,10b
Halleluja!
Kristus Jesus tilintetgjorde døden og bragte liv ved evangeliet.Evangelium Luk 20,27-40
Der kom nogle af saddukæerne, som jo hævder, at der ikke er nogen opstandelse; de spurgte ham: »Mester, Moses har foreskrevet os, at hvis en mand har en gift bror, som dør barnløs, så skal han gifte sig med hans hustru og skaffe sin bror afkom. Nu var der syv brødre. Den første giftede sig, men døde barnløs. Så giftede den anden og derefter den tredje sig med enken, og sådan døde alle syv uden at efterlade sig børn. Til sidst døde også kvinden. Hvem af dem skal så være gift med kvinden i opstandelsen? De har jo alle syv været gift med hende.« Jesus svarede dem: »Denne verdens børn gifter sig og giftes bort, men de, der findes værdige til at komme med i den anden verden og i opstandelsen fra de døde, de hverken gifter sig eller giftes bort. De kan jo ikke mere dø, for de er som engle; de er Guds børn, så sandt de er opstandelsens børn. Og at de døde opstår, har også Moses tilkendegivet i stykket om tornebusken, når han kalder Herren for Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud. Han er ikke Gud for døde, men for levende, thi for ham er alle levende.« Nogle af de skriftkloge sagde: »Mester, du svarede rigtigt.« De turde nemlig ikke længere spørge ham om noget.
21- JESUS KRISTUS, UNIVERSETS KONGE B (h)
JESUS KRISTUS, UNIVERSETS KONGE B (h)
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække IJESUS KRISTUS, UNIVERSETS KONGE B
Helgener:1. læsning Dan 7,13-14
I nattesynerne så jeg dette:
Med himlens skyer kom en,
der så ud som en menneskesøn;
han kom hen til den gamle af dage
og blev ført frem for ham.Herredømme, ære og kongerige blev givet ham;
alle folk, stammer og tungemål tjente ham.
Hans herredømme er et evigt herredømme,
som ikke skal forgå,
hans kongerige
skal ikke gå til grunde.Vekselsang Sl 93,1ab.1c-2.5
R. Herren er Konge!
Han har klædt sig i højhed.Herren er konge! Han har klædt sig i højhed,
Herren har klædt sig og rustet sig med styrke.
Ja, jorden står fast, den rokkes ikke.Din trone står fast fra ældgammel tid,
fra evighed har du været til.Dine vidnesbyrd står fast,
hellighed smykker dit hus
i al evighed, Herre.2. læsning Åb 1,5-8
Jesus Kristus er vidnet, den troværdige, den førstefødte af de døde og herskeren over jordens konger. Ham, som elsker os og har løst os fra vore synder med sit blod, og som har gjort os til et kongeligt folk, til præster for Gud, sin fader, ham være ære og magt i evighedernes evigheder. Amen.
Se, han kommer med skyerne,
og hvert øje skal se ham,
også de, som har gennemboret ham;
og alle jordens folkestammer skal jamre over ham.
Ja, amen.
Jeg er Alfa og Omega, siger Gud Herren, han som er og som var og som kommer, den Almægtige.Akklamation til Evangeliet Mk 11,10
Halleluja!
Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn!
Velsignet være vor fader Davids rige, som kommer!Evangelium Joh 18,33b-37
På den tid sagde Pilatus til Jesus: “Er du jødernes konge?” Jesus svarede: “Siger du det af dig selv, eller er det noget, andre har sagt dig om mig?” Pilatus svarede: “Er jeg måske jøde? Det er dit eget folk og ypperstepræsterne, som har udleveret dig til mig. Hvad har du gjort?” Jesus svarede: “Mit rige er ikke af denne verden. Var mit rige af denne verden, havde mine tjenere kæmpet for, at jeg ikke skulle udleveres til jøderne; men nu er mit rige ikke af denne verden.” Pilatus sagde til ham: “Så er du altså konge?” Jesus svarede: “Du siger, jeg er konge. Derfor er jeg født, og derfor er jeg kommet til verden, for at jeg skal vidne om sandheden. Enhver, som er af sandheden, hører min røst.”
22- Mandag i 34. alm. uge I
Mandag i 34. alm. uge I
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække IMandag i 34. alm. uge (II Ps)
Helgener: Cæcilie, jomfru og martyr († 230) (m)Læsning Dan 1,1-6.8-20
I Judas konge Jojakims tredje regeringsår drog babylonerkongen Nebukadnesar mod Jerusalem og belejrede den. Herren gav Judas konge Jojakim i hans magt, sammen med en del af karrene fra Guds hus, og han førte dem med til landet Sinear til sin guds hus. Karrene anbragte han i sin guds skatkammer.
Kongen befalede sin hofchef, Ashpenaz, at udvælge nogle israelitter, dels fra kongeslægten, dels fra de fornemme familier, unge mænd uden legemsfejl, smukke, med indsigt i al slags visdom, med kundskab og forstand og med evner til at gøre tjeneste i kongens palads. Dem skulle han undervise i kaldæernes skrift og sprog. Kongen ville dagligt tildele dem mad og vin fra det kongelige taffel. De skulle oplæres i løbet af tre år, og derefter skulle de træde i kongens tjeneste. Blandt dem var judæerne Daniel, Hananja, Mishael og Azarja.Daniel satte sig for, at han ikke ville være uren ved mad og vin fra det kongelige taffel, og han bad hofchefen om, at han måtte undgå at blive uren. Gud lod Daniel finde velvilje og barmhjertighed hos hofchefen, men hofchefen sagde til Daniel: »Jeg frygter, at min herre kongen, som har tildelt jer mad og drikke, vil synes, at I ser dårligere ud end de andre unge mænd på jeres alder. Så bringer I mit liv i fare hos kongen.« Men Daniel sagde til den tilsynsmand, som hofchefen havde sat over Daniel, Hananja, Mishael og Azarja: »Sæt dine tjenere på en prøve! I ti dage skal vi kun have grønsager at spise og vand at drikke; derpå skal du sammenligne vores udseende med de unge mænd, der får deres mad fra det kongelige taffel. Så kan du gøre med os, efter hvad du får at se, herre.« Han føjede dem og lod dem komme på prøve i ti dage. Da de ti dage var gået, så de bedre ud og var mere velnærede end alle de unge mænd, der fik deres mad fra det kongelige taffel. Så holdt tilsynsmanden op med at bringe dem mad og vin fra taflet og gav dem grønsager i stedet for. Gud gav disse fire unge mænd forstand og indsigt i al slags skrift og visdom. Og Daniel forstod sig på alle slags syner og drømme.
Da nu den tid var gået, som kongen havde fastsat, førte hofchefen de unge mænd frem for Nebukadnesar. Kongen talte med dem, og blandt dem alle fandtes der ingen som Daniel, Hananja, Mishael og Azarja. Så trådte de i kongens tjeneste. Hver gang kongen spurgte dem om noget, der krævede visdom og indsigt, opdagede han, at de var ti gange så dygtige som samtlige mirakelmagere og besværgere i hele hans kongerige.
Vekselsang Dan 3,2.53.54.55.56
Lovet være du, Herre, vore fædres Gud,
R. lovprist og ophøjet til evig tid;lovet være dit hellige og herlige navn,
R. højt lovprist og ophøjet til evig tid.Lovet være du i dit hellige og herlige tempel,
R. højt lovsunget og æret til evig tid.Lovet være du, som tronende på keruber ser ned i dybet,
R. lovprist og ophøjet til evig tid.Lovet være du på din kongetrone,
R. højt lovsunget og ophøjet til evig tid.Lovet være du i himmelhvælvingen,
R. lovsunget og æret til evig tid.Akklamation til Evangeliet Matt 24,42a. 44
Halleluja!
Våg og vær rede, for Menneskesønnen kommer i den time,
I ikke venter det.Evangelium Luk 21,1- 4
På den tid så Jesus op og fik øje på de rige, som lagde deres gaver i tempelblokken. Han så også en fattig enke lægge to småmønter i den, og han sagde: »Sandelig siger jeg jer: Denne fattige enke har givet mere end alle de andre. For de har alle lagt i af deres overflod, men hun har givet af sin fattigdom, alt det, hun havde at leve af.«
23- Tirsdag i 34.alm. uge I
Tirsdag i 34.alm. uge I
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække ITirsdag i 34. alm. uge (II Ps)
Helgener: Clemens I, pave og martyr († 97)
————-Columban, abbed († 615)Læsning Dan 2,31-45
»Du så en mægtig billedstøtte, konge; den var stor, og dens pragt var overvældende, som den stod foran dig; den var frygtindgydende at se på. Billedstøttens hoved var af fint guld, dens bryst og arme var af sølv, dens mave og hofter af kobber, dens ben af jern, og dens fødder dels af jern, dels af ler. Mens du så på den, blev en sten revet løs, men ikke ved menneskehånd; den ramte billedstøttens fødder af jern og ler og knuste dem. Derefter knustes på én gang jernet, leret, kobberet, sølvet og guldet; det blev ført bort af vinden som avner på en tærskeplads om sommeren og var sporløst forsvundet. Men stenen, der ramte billedstøtten, blev til et stort bjerg, der fyldte hele jorden.
Det var drømmen, og nu vil vi fortælle kongen dens tydning. Konge, kongernes konge, dig har himlens Gud givet kongedømme, magt, styrke og ære; i din hånd har han overgivet menneskene, jordens dyr og himlens fugle, hvor de end bor, og han har givet dig herredømmet over dem alle. Du er hovedet af guld. Efter dig skal opstå et andet kongerige, ringere end dit, og derpå et tredje kongerige, det af kobber, som skal herske over hele jorden. Og et fjerde kongerige skal blive stærkt som jern, for ligesom jernet knuser og sønderslår alt, skal det knuse og sønderbryde alle de andre. Men når du så, at fødderne og tæerne dels var af pottemagerler, dels af jern, betyder det, at dette kongerige vil være delt, men dog besidde noget af jernets hårdhed; du så jo, at jernet var blandet med ler. Og at tæerne dels var af jern, dels af ler, betyder, at kongeriget dels skal være stærkt, dels skrøbeligt. Når du så, at jernet var blandet med ler, betyder det, at de skal blande sig gennem ægteskab; men de holder ikke sammen, ligesom jern heller ikke lader sig blande med ler. I de kongers dage skal himlens Gud oprette et kongerige, som i al evighed ikke skal gå til grunde, og intet andet folk skal få kongemagten. Det skal knuse og tilintetgøre alle de andre kongeriger, men selv skal det bestå i al evighed. Du så jo en sten blive revet løs fra bjerget, men ikke ved menneskehånd; den knuste jernet, kobberet, leret, sølvet og guldet. Den store Gud har kundgjort kongen, hvad der skal ske i fremtiden. Drømmen er sand, og dens tydning står fast.«.Vekselsang Dan 3,57.58.59.60.61
Pris Herren, alle I Herrens værker,
R. lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, I himle,
R. lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, I Herrens engle,
R. lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, alle vande oppe over himlen,
R. lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, hele hans hær,
R. lovsyng og ophøj ham til evig tid.Akklamation til Evangeliet Åb 2,10c
Halleluja!
Vær tro til døden, siger Herren
og jeg vil give dig livets sejrskrans.Evangelium Luk 21,5- 11
Da nogle talte om, at templet var smykket med smukke sten og tempelgaver, sagde han: »Det, I dér ser der skal komme dage, da der ikke skal lades sten på sten tilbage, men alt skal brydes ned.«
De spurgte ham: »Mester, hvornår skal dette da ske, og hvad er tegnet på, at det skal til at ske?« Han svarede: »Se til, at I ikke bliver ført vild. For der skal komme mange i mit navn og sige: Det er mig! og: Tiden er nær! Følg dem ikke! Og når I hører om krig og oprør, så lad jer ikke skræmme. For det skal ske først, men enden er der ikke straks.« Da sagde han til dem: »Folk skal rejse sig imod folk, og land imod land. Der skal komme store jordskælv, og sted efter sted skal der komme hungersnød og pest; der vil ske forfærdelige ting og vise sig store tegn fra himlen.«
24- Onsdag i 34.alm. uge I
Onsdag i 34.alm. uge I
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække IOnsdag i 34. alm. uge (II Ps)
Helgener: Andreas Dung-Lac, præst, og lidelsesfæller, martyrer († 1615) (m)Læsning Dan 5,1-6.13-14.16-17.23-28
Kong Belshassar holdt et stort gilde for sine tusind stormænd og drak vin sammen med dem. Under påvirkning af vinen befalede Belshassar, at man skulle hente de kar af guld og sølv, som hans far, Nebukadnesar, havde ført bort fra templet i Jerusalem, så kongen, hans stormænd, hans hustruer og medhustruer kunne drikke af dem. Karrene af guld og sølv, som man havde ført bort fra templet, Guds hus i Jerusalem, blev så hentet, og kongen, hans stormænd, hans hustruer og medhustruer drak af dem. Da de havde drukket vinen, lovsang de deres guder af guld, sølv, kobber, jern, træ og sten.
Pludselig viste der sig fingre af en menneskehånd; den skrev i kalken på kongepaladsets væg, over for lysestagen, og kongen så selv hånden, mens den skrev. Hans ansigt skiftede farve, hans tanker slog ham med rædsel, benene rystede under ham, og knæene slog mod hinanden. Derpå blev Daniel ført frem for kongen, og kongen spurgte Daniel: »Er du den Daniel, der hører til de bortførte fra Juda, som min far, kongen, bragte med fra Juda? Jeg har hørt om dig, at du har gudernes ånd i dig, og at du besidder skarpsindighed, indsigt og fremragende visdom. Nu har jeg hørt om dig, at du er i stand til at give tydninger og besvare vanskelige spørgsmål. Hvis du kan læse skriften og give mig dens tydning, skal du klædes i purpur, have en guldkæde om halsen og være den tredjemægtigste i riget.« Daniel svarede kongen: »Dine gaver kan du beholde, og dine foræringer kan du give til andre! Men jeg vil læse skriften og give dig dens tydning, konge. Du har ophøjet dig over for himlens Herre, da du lod karrene fra hans hus hente, så du og dine stormænd, dine hustruer og medhustruer kunne drikke vin af dem. Du lovsang guderne af sølv, guld, kobber, jern, træ og sten, som hverken kan se, høre eller forstå; men den Gud, som holder dit liv og alle dine veje i sin hånd, har du ikke æret. Derfor blev hånden udsendt fra ham og disse ord skrevet. Dette er de ord, der blev skrevet: mené, mené, teqél, ufarsín. Og dette er ordenes tydning: Mené: Gud har talt dit kongeriges dage og gjort ende på det. Teqél: du er vejet på vægten og fundet for let. Perés: dit kongerige er blevet delt og givet til mederne og perserne.«Vekselsang Dan 3,62.63,64,65.66.67
Pris Herren, sol og måne,
R. lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, himlens stjerner,
R. lovsyng og ophøj ham til evig tid.Pris Herren, al regn og dug,
R. lovsyng og ophøj ham til evig tid.Pris Herren, alle vinde,
R. lovsyng og ophøj ham til evig tid.Pris Herren, ild og glød,
R. lovsyng og ophøj ham til evig tid.Pris Herren, kulde og hede,
R. lovsyng og ophøj ham til evig tid.Akklamation til Evangeliet Åb 2,10c
Halleluja!
Vær tro til døden, siger Herren
og jeg vil give dig livets sejrskrans.Evangelium Luk 21,12- 19
På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Man vil lægge hånd på jer og forfølge jer, udlevere jer til synagogerne og kaste jer i fængsel, og I vil blive ført frem for konger og statholdere på grund af mit navn. Det vil give jer lejlighed til at aflægge vidnesbyrd. Læg jer så på sinde, at I ikke skal forberede jer på, hvordan I skal forsvare jer, for jeg vil give jer mund og mæle og en visdom, som ingen af jeres modstandere vil kunne modstå eller modsige. I vil blive udleveret, selv af forældre og brødre, slægtninge og venner, og nogle af jer skal de få dømt til døden, og I skal hades af alle på grund af mit navn. Men ikke et hår på jeres hoved skal gå tabt. Ved at holde ud skal I vinde jeres liv.«
2526- Fredag i 34.alm. uge I
Fredag i 34.alm. uge I
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække IFredag i 34. alm. uge (II Ps)
Helgener: Katarina af Alexandria, jomfru og martyr (†ca. 306)Læsning Dan 7,2-14
Daniel sagde: I mit nattesyn så jeg, at himlens fire vinde bragte det store hav i oprør, og fire store dyr steg op af havet, det ene forskelligt fra det andet. Det første var som en løve, og det havde ørnevinger. Mens jeg så på det, blev dets vinger revet af, det blev løftet op fra jorden og stillet på to fødder som et menneske, og det fik et menneskehjerte. Det andet dyr lignede en bjørn. Det blev rejst halvt op, og i sit gab holdt det tre ribben mellem tænderne; så blev der sagt til det: »Rejs dig, og æd meget kød!« Derefter så jeg endnu et dyr; det så ud som en panter. Det havde fire fuglevinger på ryggen, og dyret havde fire hoveder, og det fik overdraget magt. Derefter så jeg i nattesynet et fjerde dyr. Det var frygteligt, rædselsvækkende og meget stærkt; det havde store jerntænder, det åd og knuste alt og trådte det, der var tilbage, ned med fødderne. Det var forskelligt fra alle de andre dyr, og det havde ti horn. Mens jeg så nøje på hornene, voksede der endnu et horn, et lille et, frem mellem de andre. Tre af de andre horn blev revet af, så det kunne få plads. Og se, dette horn havde øjne som et menneske og en mund, der talte store ord. Da så jeg dette:
Troner blev stillet frem,
og en gammel af dage tog sæde;
hans klæder var hvide som sne,
og håret på hans hoved var rent som uld.
Hans trone var flammer af ild,
dens hjul var luende ild.
En flod af ild strømmede frem
og løb ud foran ham.
Tusind, ja tusinder tjente ham,
ti tusind, ja titusinder stod foran ham.
Retten blev sat,
bøgerne blev åbnet.Derpå så jeg dette: Jeg så, at dyret blev dræbt på grund af de store ord, som hornet talte; dets krop blev tilintetgjort og overgivet til den flammende ild. Herredømmet blev også taget fra de andre dyr, og deres levetid blev begrænset til en fastsat tid. I nattesynerne så jeg dette:
Med himlens skyer kom en,
der så ud som en menneskesøn;
han kom hen til den gamle af dage
og blev ført frem for ham.
Herredømme, ære og kongerige blev givet ham;
alle folk, stammer og tungemål tjente ham.
Hans herredømme er et evigt herredømme,
som ikke skal forgå,
hans kongerige
skal ikke gå til grunde.Vekselsang Dan 3,75.76.77.78.79.80.81
Pris Herren, bjerge og høje,
R. lovsyng og ophøj ham til evig tid.Pris Herren, alt hvad der vokser på jorden,
R. lovsyng og ophøj ham til evig tid.Pris Herren, have og floder,
R. lovsyng og ophøj ham til evig tid.Pris Herren, I kilder,
R. lovsyng og ophøj ham til evig tid.Pris Herren, havdyr og alt hvad der rører sig i vandet,
R. lovsyng og ophøj ham til evig tid.Pris Herren, alle himlens fugle,
R. lovsyng og ophøj ham til evig tid.Pris Herren, alle vilde dyr og alt kvæg,
R. lovsyng og ophøj ham til evig tid.Akklamation til Evangeliet Luk 21,28
Halleluja!
Ret jer op og løft jeres hoved,
for jeres forløsning nærmer sig.Evangelium Luk 21,29- 33
På den tid fortalte Jesus disciplene en lignelse: »Se på figentræet og alle de andre træer. Så snart I ser dem springe ud, ved I af jer selv, at sommeren allerede er nær. Sådan skal I også vide, når I ser dette ske, at Guds rige er nær. Sandelig siger jeg jer: Denne slægt skal ikke forgå, før alt dette sker. Himmel og jord skal forgå, men mine ord skal aldrig forgå.«
2728- 1. SØNDAG I ADVENT (I Ps)
1. SØNDAG I ADVENT (I Ps)
Adventstiden I
Søndagstekstrække CSØNDAG I ADVENT (I Ps)
Helgener:
1. søndag i advent indleder tekstrække C.1. læsning Jer.33,14-16
Der skal komme dage, siger Herren, da jeg opfylder det gode løfte, jeg gav Israels hus og Judas hus. I de dage og til den tid vil jeg lade en retfærdigheds spire af Davids slægt vokse op; han skal øve ret og retfærdighed i landet. I de dage skal Juda frelses og Jerusalem ligge trygt. Og man skal kalde den “Herren er vor Retfærdighed”. For dette siger Herren: Der skal aldrig mangle en af Davids slægt på Israels trone.
Vekselsang Sl.25,4bc-5ab,8-9,10&14
R. Jeg længes efter dig, Herre.
Vis mig dine veje, Herre,
Lær mig dine stier!
Vejled mig i din sandhed og belær mig,
for du er min frelses Gud.Herren er god og retskaffen,
derfor belærer han syndere om vejen.
De ydmyge vejleder han i retfærdighed,
han lærer ydmyge sin vej.Herrens stier er altid godhed og troskab
for dem, der holder hans pagt og hans lov.
De, der frygter Herren, har fællesskab med ham,
gennem sin pagt vejleder han dem.2. læsning 1 Thess 3,12-4,2
Brødre og søstre. Herren lade jer vokse og blive overstrømmende rige i kærligheden til hinanden og til alle, som vores kærlighed til jer, så han styrker jeres hjerter til at være uangribelige i hellighed over for vor Gud og Fader, når vor Herre Jesus kommer med alle sine hellige! Amen.
I øvrigt, brødre, beder vi jer om og formaner jer i Herren Jesus til at gøre endnu mere fremgang i at leve sådan, som I lærte af os, Gud til behag, hvad I da også gør. I ved jo, hvilke påbud vi gav jer ved Herren Jesus.
Akklamation til Evangeliet Sl 85,8
Halleluja!
Lad os se din godhed, Herre,
og giv os din frelse!Evangelium Luk.21,25-28.34-36
På den tid sagde Jesus til sine disciple:
“Der skal ske tegn i sol og måne og stjerner, og på jorden skal folkene gribes af angst, rådvilde over havets og brændingens brusen. Mennesker skal gå til af skræk og af frygt for det, der kommer over verden, for himlens kræfter skal rystes. Og da skal de se Menneskesønnen komme i en sky med magt og megen herlighed. Men når disse ting begynder at ske, så ret jer op og løft jeres hoved, for jeres forløsning nærmer sig.”
Tag jer i agt, så jeres hjerte ikke sløves af svir og drukkenskab og dagliglivets bekymringer, så den dag pludselig kommer over jer som en snare; for den skal komme over alle dem, der bor ud over hele jorden. Våg altid, og bed om, at I må få styrken til at undslippe alt det, som skal ske, og til at stå foran Menneskesønnen.”
2930decemberdecemberdecemberdecember - Mandag i 31. alm. uge I