Læsninger

< 2021 >
november
sønmantironstorfrelør
 1
  • Hele dagen
    01/11/2021

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Mandag i 31. alm. uge (IIIPs)
    Helgener:


    Læsning Rom 11,29-36

    Sine nådegaver og sit kald fortryder Gud ikke. For ligesom I engang var ulydige mod Gud, men nu har fundet barmhjertighed som følge af deres ulydighed, sådan er de nu også blevet ulydige som følge af den barmhjertighed, som er vist jer, for at også de kan finde barmhjertighed. For Gud har indesluttet alle i ulydighed for at vise alle barmhjertighed.

    O dyb af Guds rigdom og visdom og kundskab! Hvor uransagelige er hans domme, og hvor usporlige hans veje! For »hvem kender Herrens tanker, eller hvem kan være hans rådgiver? Hvem har givet ham noget først, så han må gøre gengæld?« Thi fra ham og ved ham og til ham er alle ting. Ham være ære til evig tid! Amen.

    Vekselsang Sl 69,30-31.33-34.36-37

    R. Svar mig i din store trofasthed, Gud!

    Men jeg er hjælpeløs, jeg lider,
    lad din hjælp beskytte mig, Gud!
    Jeg vil lovprise Guds navn med sang
    og ophøje ham med tak.

    Når de ydmyge ser det, skal de glæde sig,
    I, der søger Gud, skal få nyt mod.
    For Herren hører på de fattige,
    han ringeagter ikke sine fangne.

    For Gud frelser Zion
    og opbygger Judas byer,
    så de kan bo der og få landet i eje.
    Det skal gå i arv til hans tjeneres børn,
    de, der elsker hans navn, skal bo i det.

    Akklamation til Evangeliet Joh 8,31b-32

    Halleluja!
    Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple,
    og I skal lære sandheden at kende, siger Herren.

    Evangelium Luk 14,12-14

    Jesus sagde til den ledende farisæer, der havde indbudt ham: »Når du indbyder til frokost eller til middag, så undlad at indbyde dine venner, dine brødre, dine slægtninge eller dine rige naboer, for at de ikke skal indbyde dig igen og gøre gengæld. Nej, når du vil holde en fest, så indbyd fattige, vanføre, lamme og blinde. Da skal du være salig, for de har ikke noget at give dig til gengæld. Men det vil blive gengældt dig ved de retfærdiges opstandelse.«

     

2
  • Hele dagen
    02/11/2021

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Tirsdag i 31. alm. uge (III Ps)
    Helgener:


    Læsning Rom 12,5-16a

    Ligesom vi har ét legeme, men mange lemmer, alle med forskellige opgaver, således er vi alle ét legeme i Kristus, og hver især hinandens lemmer. Vi har forskellige nådegaver, alt efter den nåde, vi har fået: Den, der har profetisk gave, skal bruge den i overensstemmelse med troen; den, der har en tjeneste, skal passe sin tjeneste; den, der underviser, sin undervisning; den, der formaner, sin formaning; den, der giver, skal give rundhåndet. Den, der er forstander, skal være det med iver, og den, der øver barmhjertighed, skal gøre det glad og gerne.
    Kærligheden skal være oprigtig. Afsky det onde, hold jer til det gode. Vær hinanden hengivne i broderkærlighed, kappes om at vise hinanden agtelse. Vær ikke tøvende i jeres iver, vær brændende i ånden, tjen Herren. Vær glade i håbet, udholdende i trængslen, vedholdende i bønnen. Vær med til at hjælpe de hellige, når de har behov for hjælp. Læg vægt på at være gæstfrie. Velsign dem, der forfølger jer, velsign, og forband ikke. Glæd jer med de glade, græd med de grædende. Hold sammen i enighed.

    Vekselsang Sl 131,1.2.3

    R. Herre, bevar min sjæl i fred hos dig.

    Herre, mit hjerte er ikke hovmodigt,
    mine øjne er ikke stolte.
    Jeg omgås ikke med store planer,
    der er for underfulde for mig.

    Nej, jeg bringer min sjæl
    til hvile og ro;
    som barnet hos sin mor,
    som barnet er min sjæl i mig.

    Israel, vent på Herren
    fra nu af og til evig tid!

    Akklamation til Evangeliet Matt 11,28

    Halleluja!
    Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder,
    og jeg vil give jer hvile.

    Evangelium Luk 14,15- 24

    En af gæsterne sagde til Jesus: »Salig er den, som sidder til bords i Guds rige!« Jesus svarede: »Der var en mand, som ville holde et stort festmåltid og indbød mange. Da festen skulle begynde, sendte han sin tjener ud for at sige til de indbudte: Kom, nu er alt rede! Men de gav sig alle som én til at undskylde sig. Den første sagde til ham: Jeg har købt en mark og bliver nødt til at gå ud og se til den. Jeg beder dig, hav mig undskyldt. En anden sagde: Jeg har købt fem par okser og skal ud at prøve dem. Jeg beder dig, hav mig undskyldt. Og en tredje sagde: Jeg har lige giftet mig, og derfor kan jeg ikke komme. Tjeneren kom tilbage og fortalte sin herre dette. Da blev husets herre vred og sagde til tjeneren: Gå straks ud på byens gader og stræder og hent de fattige, vanføre, blinde og lamme herind. Og tjeneren meldte: Herre, det er sket, som du befalede, men der er stadig plads. Så sagde herren til tjeneren: Gå ud på vejene og langs gærderne og nød dem til at komme, så mit hus kan blive fyldt. For jeg siger jer: Ingen af de mænd, som var indbudt, skal smage mit måltid.«

3
  • Hele dagen
    03/11/2021

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Onsdag i 31. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Martin af Porres, ordensmand († 1639)


    Læsning Rom 13,8-10

    Vær ingen noget andet skyldig end at elske hinanden; for den, der elsker andre, har opfyldt loven. Budene: »Du må ikke bryde et ægteskab; du må ikke begå drab; du må ikke stjæle; du må ikke begære,« og et hvilket som helst andet bud, sammenfattes jo i dette bud: »Du skal elske din næste som dig selv.« Kærligheden gør ikke næsten noget ondt. Kærligheden er altså lovens fylde.

    Vekselsang Sl 112,1-2.4-5.9

    R. Lykkelig den, der låner gavmildt ud.

    Eller:

    Halleluja!

    Lykkelig den, der frygter Herren
    og elsker hans bud højt.
    Hans afkom bliver mægtigt i landet,
    retskafnes slægt velsignes.

    For de retskafne bryder lys frem i mørket,
    han er nådig, barmhjertig og retfærdig.
    Lykkelig den, der låner gavmildt ud
    og sørger for sin ejendom på rette måde.

    Han strør ud, han giver til de fattige,
    hans retfærdighed består til evig tid,
    hans horn løfter sig herligt.

    Akklamation til Evangeliet 1 Pet 4,14

    Halleluja!
    Hvis I bliver hånet for Kristi navns skyld, er I salige,
    for herlighedens ånd, Guds ånd, hviler over jer.

    Evangelium Luk 14,25-33

    Store skarer fulgtes med Jesus, og han vendte sig om og sagde til dem: »Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin far og mor, hustru og børn, brødre og søstre, ja, sit eget liv, kan han ikke være min discipel. Den, der ikke bærer sit kors og går i mit spor, kan ikke være min discipel. Hvis en af jer vil bygge et tårn, sætter han sig så ikke først ned og beregner udgifterne for at se, om han har råd til at gøre det færdigt? for at man ikke skal se ham lægge en sokkel uden at kunne fuldføre det, så alle giver sig til at håne ham og siger: Den mand begyndte at bygge, men kunne ikke fuldføre det! Eller hvilken konge vil drage i krig mod en anden konge uden først at have sat sig ned for at overveje, om han med ti tusind mand er stærk nok til at møde ham, der kommer imod ham med tyve tusind? Hvis ikke, sender han udsendinge for at forhøre sig om fredsbetingelserne, mens den anden endnu er langt borte. Sådan kan ingen af jer være min discipel uden at give afkald på alt sit eget.

4
  • Hele dagen
    04/11/2021

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Torsdag i 31. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Karl Borromæus, biskop († 1589) (m)


    Læsning Rom 14,7-12

    Ingen af os lever for sig selv, og ingen dør for sig selv; for når vi lever, lever vi for Herren, og når vi dør, dør vi for Herren. Hvad enten vi altså lever eller dør, tilhører vi Herren. Derfor døde Kristus og blev levende igen, for at han skulle blive herre over både døde og levende. Men du, hvorfor dømmer du din broder, eller hvorfor foragter du din broder? Vi skal jo alle stå frem for Guds domstol, for der står skrevet:
    Så sandt jeg lever, siger Herren:
    For mig skal hvert knæ bøje sig,
    og hver tunge skal bekende Gud.
    Vi skal altså hver for sig aflægge regnskab over for Gud.

    Vekselsang Sl 27,1.4.13-14

    R. Jeg stoler på, at jeg skal se Herrens godhed
    i de levendes land.

    Herren er mit lys og min frelse,
    hvem skal jeg da frygte?
    Herren er værn for mit liv,
    hvem skal jeg da være bange for?

    Kun ét ønsker jeg fra Herren,
    kun det længes jeg efter:
    At bo i Herrens hus,
    så længe jeg lever,
    så jeg kan fryde mig over Herrens herlighed
    og søge svar fra ham i hans tempel.

    Men jeg stoler på,
    at jeg skal se Herrens godhed
    i de levendes land.
    Sæt dit håb til Herren,
    vær stærk, fat mod,
    sæt dit håb til Herren!

    Akklamation til Evangeliet Matt 11,28

    Halleluja!
    Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder,
    og jeg vil give jer hvile, siger Herren.

    Evangelium Luk 15,1-10

    Alle toldere og syndere holdt sig nær til Jesus for at høre ham, og farisæerne og de skriftkloge gav ondt af sig og sagde: »Den mand tager imod syndere og spiser sammen med dem.« Men han fortalte dem denne lignelse: »Hvis en af jer har hundrede får og mister et af dem, lader han så ikke de nioghalvfems blive i ødemarken og går ud efter det, han har mistet, indtil han finder det? Og når han har fundet det, lægger han det glad på sine skuldre, og når han kommer hjem, kalder han sine venner og naboer sammen og siger til dem: Glæd jer med mig, for jeg har fundet det får, jeg havde mistet. Jeg siger jer: Sådan bliver der større glæde i himlen over én synder, der omvender sig, end over nioghalvfems retfærdige, som ikke har brug for omvendelse.
    Eller hvis en kvinde har ti drakmer og taber én af dem, tænder hun så ikke et lys og fejer i huset og leder ivrigt, lige til hun finder den? Og når hun har fundet den, kalder hun sine veninder og nabokoner sammen og siger: Glæd jer med mig, for jeg har fundet den drakme, jeg havde tabt. Sådan, siger jeg jer, bliver der glæde hos Guds engle over én synder, som omvender sig.«

5
  • Hele dagen
    05/11/2021

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Fredag i 31. alm. uge (III Ps)
    Helgener:


    Læsning Rom 15,14-21

    Mine brødre, jeg tvivler ikke på, at I er fulde af godhed og fornøden indsigt, så I også kan vejlede hinanden. Alligevel har jeg, til dels ret dristigt, skrevet til jer for at påminde jer i kraft af den nåde, som Gud har givet mig: at være Kristi Jesu tjener blandt folkeslagene, præst for Guds evangelium, så at folkeslagene kan blive et kærkomment offer, helliget ved Helligånden. Derfor kan jeg have min stolthed i Kristus Jesus over for Gud. For jeg vil ikke driste mig til at tale om andet end det, som Kristus har gjort gennem mig for at føre folkeslagene til lydighed, i ord og gerning, ved kraften i tegn og undere, ved Guds ånds kraft. Så har jeg da fuldført forkyndelsen af evangeliet om Kristus fra Jerusalem og vejen rundt helt til Illyrien. Blot har jeg sat en ære i kun at forkynde evangeliet dér, hvor Kristi navn ikke tidligere har lydt, for ikke at bygge, hvor andre har lagt grunden, men — som der står skrevet —
    de, som ikke har fået fortalt om ham, skal se,
    og de, som ikke har hørt, skal indse.

    Vekselsang Sl 98,1.2-3ab.3cd-4

    R. Herren har åbenbaret sin retfærdighed for folkenes øjne.

    Syng en ny sang for Herren,
    for han har udført undere;
    hans højre hånd og hellige arm
    har skaffet ham sejr.

    Herren har kundgjort sin frelse,
    for folkenes øjne
    har han åbenbaret sin retfærdighed.
    Han har husket på sin godhed
    og sin trofasthed mod Israels hus.

    Hele den vide jord har set
    vor Guds frelse.
    Bryd ud i fryderåb for Herren, hele jorden,
    bryd ud i jubel og lovsang!

    Akklamation til Evangeliet 1 Joh 2,5

    Halleluja!
    Den, der holder fast ved Guds ord,
    i ham er Guds kærlighed i sandhed fuldendt.

    Evangelium Luk 16,1- 8

    Jesus sagde til disciplene: »Der var en rig mand, som havde en godsforvalter; om ham fik han underhånden at vide, at han ødslede hans ejendom bort. Så tilkaldte han forvalteren og spurgte: Hvad er det, jeg hører om dig? Aflæg regnskab for din forvaltning, for du kan ikke længere være forvalter. Men forvalteren spurgte sig selv: Hvad skal jeg gøre, nu da min herre tager min stilling fra mig? Grave har jeg ikke kræfter til, tigge skammer jeg mig ved. Nu ved jeg, hvad jeg vil gøre, for at folk skal tage imod mig i deres huse, når jeg bliver sat fra bestillingen. Han kaldte så sin herres skyldnere til sig én for én og spurgte den første: Hvor meget skylder du min herre? Hundrede ankre olie, svarede han. Forvalteren sagde: Her er dit gældsbevis, sæt dig straks ned og skriv halvtreds! Derefter spurgte han en anden: Og du, hvor meget skylder du? Hundrede tønder hvede, svarede han. Til ham sagde forvalteren: Her er dit gældsbevis, skriv firs!«
    Og Herren roste den uærlige forvalter, fordi han havde handlet klogt. For denne verdens børn handler langt klogere over for deres egne, end lysets børn gør.

6
  • Hele dagen
    06/11/2021

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Lørdag i 31. alm. uge (III Ps)
    Helgener:
    Bededag for præste- og ordenskald


    Læsning Rom 16,3-9. 16. 22-27

    Hils Priska og Akvila, mine medarbejdere i Kristus Jesus. De har vovet halsen for at redde mit liv, og ikke alene jeg, men også alle hedningemenighederne takker dem. Hils også menigheden i deres hus. Hils min kære Epainetos, provinsen Asiens førstegrøde til Kristus. Hils Maria, som har gjort et stort arbejde for jer. Hils Andronikos og Junias, mine landsmænd og medfanger. De nyder megen anseelse blandt apostlene, og de har tilmed været i Kristus før mig. Hils Ampliatus, min kære broder i Herren. Hils Urbanus, vores medarbejder i Kristus, og min kære Stakys.
    Hils hinanden med helligt kys. Alle Kristi menigheder hilser jer.
    Jeg, Tertius, som har nedskrevet dette brev, hilser jer i Herrens navn. Hilsen fra Gajus, min og hele menighedens vært. Hilsen fra Erastos, byens regnskabsfører, og fra vor broder Kvartus. Vor Herre Jesu Kristi nåde være med jer alle! Amen.
    Ham, som formår at styrke jer med mit evangelium og Jesu Kristi budskab, med åbenbaringen af den hemmelighed, der har været hyllet i tavshed i evige tider, men som nu er bragt for dagen og gennem profetiske skrifter på den evige Guds befaling gjort kendt for alle folkeslag for at føre dem til troslydighed — ham, den eneste, vise Gud være ære ved Jesus Kristus til evig tid! Amen.

    Vekselsang Sl 145,2-3.4-5.10-11

    R. Jeg vil altid prise dit navn, min Gud og min Konge.

    Hver dag vil jeg prise dig,
    jeg vil lovprise dit navn for evigt og altid.
    Herren er stor og højt lovprist,
    ingen kan udforske hans storhed.

    Slægt efter slægt lovsynger dine gerninger
    og fortæller om din vælde.
    Om din højheds herlige pragt taler de,
    jeg vil synge om dine undere.

    Alle dine skabninger, Herre, takker dig,
    dine fromme priser dig.
    De fortæller om dit herlige kongedømme
    og taler om din styrke.

    Akklamation til Evangeliet 2 Kor 8,9

    Halleluja!
    Vor Herre Jesus Kristus blev fattig for jeres skyld ,
    skønt han var rig, for at I kan blive rige ved hans fattigdom.

    Evangelium Luk 16,9- 15

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Jeg siger jer: Skaf jer venner ved hjælp af den uærlige mammon, for at de, når den slipper op, kan tage imod jer i de evige boliger. Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig i det små, er også uærlig i det store. Hvis I altså ikke har været tro med uærlig mammon, hvem vil så betro jer noget, som er af sand værdi? Og hvis I ikke har været tro med andres ejendom, hvem vil så give jer noget at eje selv? Ingen slave kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon.«
    Alt det hørte de pengeglade farisæere, og de gjorde nar af ham. Da sagde han til dem: »I stiller jer an som retfærdige over for mennesker, men Gud kender jeres hjerte. For det, som sættes højt af mennesker, er afskyeligt i Guds øjne.

7
  • Hele dagen
    07/11/2021

    ALLE HELGEN
    Kirketælling———-


    1. læsning Åb 7, 2-4. 9-14

    Jeg, Johannes, så en anden engel stige op fra solens opgang med den levende Guds segl.Og han råbte med høj røst til de fire engle, som det var givet at skade jorden og havet: “Skad ikke jorden eller havet eller træerne, før vi har beseglet vor Guds tjenere på deres pande.” Og jeg hørte tallet på de beseglede: ét hundrede og fireogfyrre tusind beseglede ud af alle Israels stammer. Derefter så jeg, og se, der var en stor skare, som ingen kunne tælle, af alle folkeslag og stammer, folk og tungemål; de stod foran tronen og foran Lammet, klædt i hvide klæder og med palmegrene i hænderne. De råbte med høj røst:

    Frelsen kommer fra vor Gud, som sidder på tronen,
    og fra Lammet.

    Og alle englene stod i kreds om tronen og de ældste og de fire levende væsener, og de faldt ned på deres ansigt for tronen og tilbad Gud og sagde:

    Amen! Pris og lov og visdom og tak
    og ære og magt og styrke er vor Guds
    i evighedernes evigheder. Amen!

    Og en af de ældste tog til orde og spurgte mig: “De, som står klædt i hvide klæder, hvem er de, og hvor kommer de fra?” Jeg sagde til ham: “Min herre, du ved det.” Og han sagde til mig: “Det er dem, som kommer fra den store trængsel, og som har vasket deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod.”

    Vekselsang Sl 24,1-2.3-4.5-6

    R. Sådan er den slægt, som søger dit ansigt, Herre.

    Jorden med alt, hvad den rummer,
    verden og dens beboere, tilhører Herren,
    for han har grundlagt den på havene,
    grundfæstet den på strømmene.

    Hvem kan drage op til Herrens bjerg,
    hvem kan stå på hans hellige sted?
    Den som har skyldfrie hænder og et rent hjerte,
    den som ikke farer med løgn
    og ikke sværger falsk.

    Han henter velsignelse hos Herren
    og retfærdighed hos sin frelses Gud.
    Sådan er den slægt, som søger ham,
    som søger dit ansigt, Herre.

    2. læsning 1 Joh 3, 1-3

    Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det! Derfor kender verden ikke os, fordi den ikke kender ham. Mine kære, vi er Guds børn nu, og det er endnu ikke åbenbaret, hvad vi skal blive. Vi ved, at når han åbenbares, skal vi blive ligesom han, for vi skal se ham, som han er. Enhver, som har dette håb til ham, renser sig selv, ligesom han er ren.

    Akklamation til Evangeliet Matt 11,28

    Halleluja!
    Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder,
    og jeg vil give jer hvile.

    Evangelium Matt 5,1-12a

    Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem:

    “Salige er de fattige i ånden,
    for Himmeriget er deres.
    Salige er de, som sørger,
    for de skal trøstes.
    Salige er de sagtmodige,
    for de skal arve jorden.
    Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden,
    for de skal mættes.
    Salige er de barmhjertige,
    for de skal møde barmhjertighed
    Salige er de rene af hjertet,
    for de skal se Gud.
    Salige er de, som stifter fred,
    for de skal kaldes Guds børn.
    Salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed,
    for Himmeriget er deres.
    Salige er I, når man på grund af mig håner jer og forfølger jer og lyver jer alt muligt ondt på.
    Fryd jer og glæd jer, for jeres løn er stor i himlene.

8
  • Hele dagen
    08/11/2021

    Helgener: ALLE SJÆLE
    Der kan også vælges andre tekster fra begravelsesliturgien


    Læsning 2 Makk 12,43- 46

    eller:
    Rom 8,31b- 35.37- 39

    Den ædle Judas foretog en indsamling blandt mændene og kunne sen de næsten 2000 sølvdrakmer til Jerusalem for at bringe et syndoffer ­ meget rigtigt og klogt gjort, idet han tænkte på opstandelsen. For hvis ikke Judas forventede, at de faldne skulle opstå, havde det været overflødigt og tåbeligt at bede for de døde; desuden forstod han, at den skønneste gave venter dem, der sover hen i gudsfrygt. From og gudfrygtig var hans betænksomhed! Derfor bragte han soningsofferet for de døde, for at de kunne befries for deres synd.

    Vekselsang Sl 23,1- 2a.2b- 3.5- 6

    R. Herren er min hyrde, mig skal intet fattes.

    Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød,
    han lader mig ligge i grønne enge,
    Han leder mig til det stille vand.
    Han giver mig kraft på ny,
    han leder mig ad rette stier
    for sit navns skyld.

    Du dækker bord for mig
    for øjnene af mine fjender.
    Du salver mit hoved med olie,
    mit bæger er fyldt til overflod.

    Godhed og troskab følger mig,
    så længe jeg lever,
    og jeg skal bo i Herrens hus
    alle mine dage.

    Akklamation til Evangeliet Joh 11,25

    Halleluja!
    Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig,
    skal leve, om han end dør, siger Herren.

    Evangelium Joh 14,1- 6

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud, og tro på mig! I min faders hus er der mange boliger; hvis ikke, ville jeg så have sagt, at jeg går bort for at gøre en plads rede for jer? Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at også I skal være, hvor jeg er. Og hvor jeg går hen, derhen kender I vejen.« Thomas sagde til ham: »Herre, vi ved ikke, hvor du går hen, hvordan kan vi så kende vejen?« Jesus sagde til ham: »Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig.


    Læsning Rom 8,31b- 35.37- 39

    Er Gud for os, hvem kan da være imod os? Han, som ikke sparede sin egen søn, men gav ham hen for os alle, vil han ikke med ham skænke os alt? Hvem vil anklage Guds udvalgte? Gud gør retfærdig. Hvem vil fordømme? Kristus Jesus er død, ja endnu mere, han er opstået og sidder ved Guds højre hånd og går i forbøn for os. Hvem kan skille os fra Kristi kærlighed? Nød eller angst? Forfølgelse, sult eller nøgenhed? Fare eller sværd?

    Men i alt dette mere end sejrer vi ved ham, som har elsket os. For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.

9
  • Hele dagen
    09/11/2021

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Tirsdag i 32. alm. uge (IV Ps)
    Helgener:


    Læsning Visd 2,23 – 3,9

    Gud skabte mennesket til uforgængelighed
    og gjorde det til et billede af hans eget væsen;
    men ved djævelens misundelse kom døden ind i verden,
    og de, som har lod og del med ham, får den at føle.
    De retfærdiges sjæle er i Guds hånd,
    ingen pine skal nogensinde nå dem.
    For de uforstandige så det ud, som var de døde,
    deres endeligt blev betragtet som en ulykke
    og deres bortgang fra os som udslettelse;
    men de er i fred.
    For selv om de for mennesker at se bliver straffet,
    er deres håb om udødelighed ikke tomt.
    De er blevet tugtet lidt, men vil dog møde store velgerninger;
    for Gud har sat dem på prøve
    og fundet, at de er ham værd.
    Som guld i en smelteovn har han prøvet dem
    og taget mod dem som et brændoffer.
    Den dag han retter blikket mod dem, lyser de op
    og danser som gnister i det tørre strå;
    de skal dømme hedninger og herske over folkeslag,
    og Herren skal være deres konge i al evighed.
    De, der stoler på ham, skal forstå sandheden,
    og de, der er tro i kærlighed, skal blive hos ham;
    for han viser nåde og barmhjertighed mod sine fromme
    og retter blikket mod sine udvalgte.

    Vekselsang Sl 34,2-3.16-17.18-19

    R. Jeg vil prise Herren til alle tider.

    Jeg vil prise Herren til alle tider,
    min mund skal altid lovsynge ham.
    Jeg fryder mig over Herren,
    de ydmyge hører det med glæde.

    Herrens øjne hviler på de retfærdige,
    hans ører hører deres råb om hjælp.
    Herrens ansigt er vendt mod dem, der øver ondt,
    han vil udslette deres navn på jorden.

    Når de retfærdige skriger, hører Herren dem,
    og han befrier dem fra alle deres trængsler.
    Herren er nær ved dem, hvis hjerte er knust,
    han frelser dem, hvis ånd er sønderbrudt.

    Akklamation til Evangeliet Joh 14,23

    Halleluja!
    Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord,
    og min fader vil elske ham,
    og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham.

    Evangelium Luk 17,7- 10

    Jesus sagde til sine disciple: »Hvis en af jer har en tjener, som pløjer eller er hyrde, vil han så sige til ham, når han kommer hjem fra marken: Kom straks og sæt dig til bords? Vil han ikke tværtimod sige: Lav mad til mig og bind kjortlen op om dig og vart mig op, mens jeg spiser og drikker; bagefter kan du selv spise og drikke. Mon han takker tjeneren, fordi han gjorde det, han har fået besked på? Således også I: Når I har gjort alt det, I har fået besked på, skal I sige: Vi er unyttige tjenere, vi har kun gjort, hvad vi skulle gøre.«

10
  • Hele dagen
    10/11/2021

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Onsdag i 32. alm. uge (IV Ps)
    Helgener: Leo den Store, pave og kirkelærer († 461) (m)


    Læsning Visd 6,1-11

    Hør, I konger, vær kloge,
    tag ved lære, I dommere over den vide jord;
    lyt til mig, I som hersker over mængden
    og stolt regerer over mange folkeslag;
    for herskermagten blev givet jer af Herren,
    herredømmet fik I af den Højeste;
    han vil undersøge jeres gerninger og granske jeres beslutninger.
    For skønt I er tjenere i hans rige, har I ikke dømt ret;
    I har ikke overholdt loven,
    ikke levet efter Guds vilje.
    Frygtindgydende vil han komme over jer i et nu,
    for dommen bliver hård over de højtstående.
    Den ringe kan få tilgivelse i barmhjertighed,
    men de mægtige vil blive holdt fuldt ud ansvarlige;
    for han, der hersker over alle, giver ikke efter for nogen,
    og ingen storhed gør indtryk på ham.
    Han har selv skabt både store og små,
    og hans omsorg er den samme for alle,
    men de mægtige står foran en streng undersøgelse.
    Derfor er mine ord rettet til jer, I magthavere,
    for at I kan lære visdom og undgå overtrædelser.
    De, som fromt har holdt den hellige lov, skal selv regnes for hellige,
    og de, som er oplært i den, skal blive forsvaret i dommen.
    Tragt derfor efter mine ord,
    tørst efter dem, så vil I blive belært!

    Vekselsang Sl 82,3-4.6-7

    R. Rejs dig, Gud, hold dom over jorden.

    Skaf de svage og faderløse deres ret,
    frikend de hjælpeløse og arme,
    udfri de svage og fattige,
    red dem fra de ugudeliges magt!

    Jeg har sagt: I er guder,
    I er alle sønner af den Højeste.
    Dog skal I dø som mennesker,
    og I skal falde som en af stormændene.

    Akklamation til Evangeliet 1 Thess 5,18

    Halleluja!
    Sig tak under alle forhold;
    for dette er Guds vilje med jer i Kristus Jesus.

    Evangelium Luk 17,11- 19

    Under sin vandring mod Jerusalem fulgte han grænsen mellem Samaria og Galilæa. Da han var på vej ind i en landsby, mødte han ti spedalske; de blev stående langt fra ham og råbte: »Jesus, Mester, forbarm dig over os!« Da han så dem, sagde han: »Gå hen og bliv undersøgt af præsterne!« Og mens de var på vej derhen, blev de rene. Men én af dem vendte tilbage, da han så, at han var blevet helbredt. Han priste Gud med høj røst og kastede sig på sit ansigt for Jesu fødder og takkede ham; og det var en samaritaner. Jesus spurgte: »Var der ikke ti, der blev rene? Hvor er de ni? Er det kun denne fremmede, der er vendt tilbage for at give Gud æren?« Og han sagde til ham: »Stå op og gå herfra! Din tro har frelst dig.«

11
  • Hele dagen
    11/11/2021

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Torsdag i 32. alm. uge (IV Ps)
    Helgener: Martin af Tours, biskop († 397) (m)


    Læsning Visd 7,22b–8,1

    I visdommen bor der en ånd, som er forstandig, hellig,
    den eneste af sin slags, men med mange former;
    den er fin, letbevægelig, klar, uplettet,
    tydelig, ukrænkelig, elsker det gode, er skarpsindig,
    uimodståelig, gør vel, er menneskekærlig,
    fast, urokkelig og ubekymret;
    den formår alt og ser alt,
    og den gennemtrænger alle andre ånder,
    som selv er forstandige, rene og uendelig fine og lette.
    For visdommen er det mest bevægelige af alt, der bevæger sig,
    på grund af sin renhed kan hun komme ind og gennemtrænge alt;
    for visdommen er et pust af Guds kraft,
    en ren og klar udstrømning af den Almægtiges herlighed,
    derfor kan intet urent bane sig vej til hende.
    Visdommen er en glans af det evige lys,
    et pletfrit spejl, der viser Guds virken,
    et billede af hans godhed.
    Skønt hun kun er én, formår hun alt,
    skønt hun hviler i sig selv, gør hun alting nyt;
    i slægt efter slægt flytter hun ind hos fromme sjæle
    og gør dem rede til at være Guds venner og profeter,
    da Gud kun elsker den, der bor sammen med visdommen.
    For hun er skønnere end solen
    og overgår ethvert stjernebillede;
    sammenlignet med solens lys fremtræder hun som den mest strålende,
    for solens lys følges af natten,
    men ondskaben kan ikke få magt over visdommen.
    Hun strækker sig gennem verden fra ende til anden med magt,
    og hun styrer alting godt.

    Vekselsang Sl 119,89.90.91.130.135.175

    R. I evighed, Herre, står dit ord fast.

    I evighed, Herre,
    står dit ord fast i himlen,

    din trofasthed varer i slægt efter slægt.
    Du grundfæstede jorden, så den stod fast.

    Dine bud består endnu i dag,
    for alle ting må tjene dig.

    Dine ord giver lys, når de åbner sig,
    og giver de uerfarne forstand.

    Lad dit ansigt lyse over din tjener,
    og lær mig dine lovbud!

    Gid jeg må leve og lovprise dig,
    gid dine bud må være mig til hjælp!

    Akklamation til Evangeliet Joh 15,5

    Halleluja!
    Jeg er vintræet, I er grenene – siger Herren.
    Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt.

    Evangelium Luk 17,20- 25

    Da farisæerne spurgte Jesus, hvornår Guds rige kommer, svarede han: »Guds rige kommer ikke, så man kan iagttage det; man vil heller ikke kunne sige: Se, her er det! eller: Se dér! For Guds rige er midt iblandt jer.«
    Men han sagde til disciplene: »Der skal komme dage, da I vil længes efter at se blot én af Menneskesønnens dage, men I skal ikke se den. Man vil sige til jer: Se, dér er han! eller: Se her! Men gå ikke derhen, og følg ikke efter. For som lynet lyser fra den ene ende af himlen til den anden, når det lyner, sådan skal Menneskesønnen vise sig på sin dag. Men først skal han lide meget og forkastes af denne slægt.«

12
  • Hele dagen
    12/11/2021

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Fredag i 32. alm. uge (IV Ps)
    Helgener: Josaphat, biskop og martyr († 1623) (m)


    Læsning Visd 13,1-9

    Aldeles tomme var jo alle de mennesker, som ikke vidste noget om Gud, og som ikke ud fra de gode ting, de kunne se, var i stand til at erkende »ham, som er«, og som ikke lærte bygmesteren at kende ved at iagttage hans værker, men mente, at ilden eller vinden eller den flygtige luft eller stjernekredsen eller det brusende vand eller lysene på himlen er de guder, der styrer verden. Hvis det var af glæde over disse tings skønhed, at de havde opfattet dem som guder, så burde de have indset, hvor meget bedre end tingene deres hersker er; for han, der er ophav til deres skønhed, er også den, der har skabt dem. Og hvis de var slået af undren over deres magt og virkekraft, så burde de deraf have forstået, hvor meget mægtigere deres skaber er; for frem af storheden og skønheden i det skabte træder billedet af dets ophavsmand. Men alligevel er det kun en svag misbilligelse, der kan rettes mod disse mennesker, for det er vel sådan, at de farer vild, mens de søger efter Gud og gerne vil finde ham. De er jo optaget af at udforske hans værker, og de bliver overbevist af det, de ser, fordi det er så skønt. På den anden side kan de heller ikke helt undskyldes, for når de nu var i stand til at erkende så meget, at de kunne danne sig en mening om verden, hvorfor har de så ikke for længst fundet frem til herskeren over alt dette?

    Vekselsang Sl 19,2-3.4-5

    R. Himlen fortæller om Guds herlighed.

    Himlen fortæller om Guds herlighed,
    hvælvingen beretter om hans hænders værk;
    dag forkynder det til dag,
    nat kundgør det til nat.

    Der lyder ingen ord, ingen tale,
    uden at deres røst høres;
    deres røst når ud over hele jorden,
    deres ord til verdens ende.

    Akklamation til Evangeliet Luk 21,28

    Halleluja!
    Ret jer op og løft jeres hoved,
    for jeres forløsning nærmer sig.

    Evangelium Luk 17,26- 35.37

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Som det var i Noas dage, sådan skal det også være i Menneskesønnens dage: De spiste og drak, giftede sig og blev bortgiftet lige til den dag, da Noa gik ind i arken, og syndfloden kom og udslettede dem alle. Eller som i Lots dage: De spiste og drak, købte og solgte, plantede og byggede; men den dag, da Lot forlod Sodoma, regnede ild og svovl ned fra himlen og udslettede dem alle. På samme måde skal det være den dag, da Menneskesønnen åbenbares. Den, som den dag er oppe på taget og har sine ting nede i huset, skal ikke gå ned og hente dem, og lige så lidt skal den, der er ude på marken, vende hjem igen. Husk på Lots hustru! Den, der søger at redde sit liv, skal miste det, men den, der mister det, skal vinde det. Jeg siger jer: Den nat skal to mænd ligge på samme seng; den ene skal tages med, og den anden lades tilbage. To kvinder skal male på den samme kværn; den ene skal tages med, og den anden lades tilbage.« Disciplene spurgte ham: »Hvor, Herre?« Han svarede dem: »Hvor ådslet er, dér vil også gribbene flokkes.«

13
  • Hele dagen
    13/11/2021

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Lørdag i 32. alm. uge (IV Ps)
    Helgener:


    Læsning Visd 18,14-16; 19,6-9

    Da dyb stilhed herskede overalt, og natten i sit hastige løb var halvt til ende, sprang dit almægtige ord fra himlens kongetrone som en barsk kriger, bevæbnet med din ubønhørlige befalings skarpe sværd, midt ind i det fortabte land. Dér gjorde han holdt og fyldte alt med død; han stod på jorden, men rakte dog til himlen. For hele skabningen blev omformet i sin natur og adlød dine befalinger, for at dine børn kunne blive beskyttet og være i god behold. Man så, at skyen overskyggede lejren, og det tørre land dukkede op af det, der før var vand; af det røde hav kom en vej uden hindringer, en slette med frodigt græs af de vilde bølger. Dér gik de over, hele det folk, som var beskyttet af din hånd, og som havde fået overvældende undere at se. De færdedes jo som heste på græs og sprang rundt som lam, og de lovpriste dig, Herre, som havde udfriet dem.

    Vekselsang Sl 105,2-3.36-37.42-43

    R. Husk de undere, Herren gjorde.

    Eller:

    Halleluja!

    Syng for ham, lovsyng ham,
    syng om alle hans undere!
    Fryd jer over hans hellige navn,
    de, der søger Herren, skal glæde sig.

    Han dræbte alle førstefødte i landet,
    hele førstefrugten af deres manddom.
    Så førte han dem ud med sølv og guld,
    ingen i hans stammer snublede.

    Fordi han huskede sit hellige løfte
    til sin tjener Abraham,
    lod han sit folk drage ud med fryd,
    sine udvalgte drage ud under jubel.

    Akklamation til Evangeliet 2 Thess 2,14

    Halleluja!
    Dertil kaldte Gud os ved vort evangelium,
    for at vi skulle opnå vor Herre Jesu Kristi herlighed.

    Evangelium Luk 18,1- 8

    På den tid lærte Jesus sine disciple og han fortalte dem en lignelse om, at de altid skulle bede og ikke blive trætte. Han sagde: »I en by var der en dommer, som ikke frygtede Gud og var ligeglad med mennesker. I samme by var der en enke, og hun kom gang på gang til ham og sagde: Hjælp mig til min ret over for min modpart! Længe ville han ikke, men til sidst sagde han til sig selv: Selv om jeg ikke frygter Gud og er ligeglad med mennesker, vil jeg dog hjælpe denne enke til hendes ret, fordi hun volder mig besvær; ellers ender det vel med, at hun kommer og slår mig i ansigtet.« Og Herren sagde: »Hør, hvad den uretfærdige dommer siger! Skulle Gud så ikke skaffe sine udvalgte deres ret, når de råber til ham dag og nat? Lader han dem vente? Jeg siger jer: Han vil skaffe dem ret, og det snart. Men når Menneskesønnen kommer, mon han så vil finde troen på jorden?«

14
  • Hele dagen
    14/11/2021

    LATERANKIRKENS INDVIELSE (h)
    Pavens dag
    Kollekt af Peterspenge
    De fattiges søndag


    1. Læsning Ez 47,1- 2.8- 9.12

    Han førte mig tilbage til templets dør; der vældede vand ud under templets tærskel imod øst; for templet vendte mod øst, og vandet løb ned mod syd langs med templet syd for alteret. Så førte han mig ud gennem nordporten, og udenfor førte han mig rundt til østporten, og dér rislede vandet frem fra sydsiden.

    Han sagde til mig: »Dette vand løber ud i landskabet mod øst og ned i Araba-lavningen, og det når til havet med det bittersalte vand, så vandet bliver sundt. Alle levende væsener, som vrimler, skal kunne leve overalt, hvor strømmene kommer, og der skal være en mængde fisk; for når dette vand kommer derhen, bliver vandet sundt, og overalt, hvor strømmen kommer, bliver der liv.

    På begge bredder af strømmen vokser alle slags frugttræer, hvis blade ikke visner, og hvis frugt ikke slipper op; de bærer nye frugter hver måned, for vandet til dem kommer fra helligdommen. Deres frugter tjener til føde, og deres blade til lægedom.«

    Vekselsang Sl 46,2- 3.5- 6.8- 9

    R. Flodløb glæder Guds by,
    den Højestes hellige bolig.

    Gud er vor tilflugt og styrke,
    altid at finde som hjælp i trængsler.
    Derfor frygter vi ikke, når jorden skælver
    og bjergene vakler i havets dyb,

    Flodløb glæder Guds by,
    den Højestes hellige bolig.
    Gud er i dens midte, den rokkes ikke,
    Gud bringer den hjælp ved daggry.

    Hærskarers Herre er med os,
    Jakobs Gud er vor borg.
    Kom og se Herrens gerninger,
    de ødelæggelser, han har voldt på jorden.

    2. Læsning 1 Kor 3,9c- 11.16- 17

    I er Guds mark, Guds bygning.

    Efter den nåde, der var givet mig af Gud, har jeg som en kyndig bygmester lagt grundvolden, men en anden bygger videre på den. Enhver bør se til, hvordan han bygger. For ingen kan lægge en anden grundvold end den, der er lagt, Jesus Kristus.

    Ved I ikke, at I er Guds tempel, og at Guds ånd bor i jer? Hvis nogen ødelægger Guds tempel, skal Gud ødelægge ham. For Guds tempel er helligt, og det tempel er I.

    Akklamation til Evangeliet 2 Krøn. 7,16

    Halleluja!
    Jeg har udvalgt og helliget dette hus,
    for at mit navn kan være dér til evig tid, siger Herren.

    Evangelium Joh 2,13- 22

    Jødernes påske nærmede sig, og Jesus drog op til Jerusalem. På tempelpladsen så han dem, der solgte okser, får og duer, og dem, der sad og vekslede penge. Han lavede en pisk af reb og jog dem alle ud fra tempelpladsen, også fårene og okserne. Han spredte vekselerernes mønter og væltede deres borde. Til dem, der solgte duer, sagde han: »Få det væk herfra! Brug ikke min faders hus som markedsplads!« Hans disciple kom i tanker om, at der står skrevet: »Nidkærhed for dit hus skal fortære mig.«

    Jøderne sagde da til ham: »Hvilket tegn viser du os, siden du gør dette?« Jesus svarede dem: »Riv dette tempel ned, og jeg vil rejse det igen på tre dage.« Da sagde jøderne: »Dette tempel er der bygget på i 46 år, og så vil du rejse det igen på tre dage?« Men det tempel, han talte om, var hans legeme. Da han siden var opstået fra de døde, kom hans disciple i tanker om, at han havde sagt dette, og de troede Skriften og det ord, Jesus havde sagt.

15
  • Hele dagen
    15/11/2021

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Mandag i 33. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Albert den Store, biskop og kirkelærer († 1280)


    Læsning 1 Makk 1,10-15.41-43.54-57.62-64

    Fra dem udgik der et syndigt rodskud, Antiokus Epifanes, kong Antiokus’ søn, som havde været gidsel i Rom. Han blev konge år 137 regnet fra det græske herredømmes begyndelse. På den tid fremstod der i Israel lovløse folk, og de forledte mange med ordene: »Kom, lad os slutte pagt med hedningerne omkring os, for efter at vi har udskilt os fra dem, har meget ondt ramt os.« Disse ord vandt bifald, og uden at tøve drog nogle af folket af sted til kongen, der gav dem lov til at følge hedenske ordninger. De byggede et idrætsanlæg i Jerusalem efter hedningernes skikke. De skaffede sig atter forhud og faldt fra den hellige pagt. De indlod sig med hedningerne og solgte sig til at gøre det onde.
    Da Antiokus så, at hans kongedømme var sikret, satte han sig for at blive konge også over Egypten, så han kunne være konge over begge riger.
    Kongen skrev til hele sit rige, at alle skulle være ét folk, og at enhver skulle opgive sine skikke. Alle hedningerne bøjede sig for kongens ord; også mange israelitter gik ind for hans gudsdyrkelse, ofrede til afguderne og vanhelligede sabbatten.
    Den femtende dag i måneden kislev år 145 lod han Ødelæggelsens Vederstyggelighed opføre på alteret, og de byggede afgudsaltre rundt omkring i byerne i Juda, og ved husdørene og på gaderne brændte de røgelse. Når de fandt lovens bøger, rev de dem i stykker og kastede dem på ilden. Hvis de fandt en pagtsbog hos nogen, eller hvis nogen efterlevede loven, medførte det efter kongens bestemmelse dødsstraf for dem.
    Men mange i Israel fandt mod og styrke hos sig selv til ikke at spise noget urent. De foretrak at dø frem for at gøre sig urene ved maden og vanhellige den hellige pagt. Og de led døden. En stor vrede hvilede tungt over Israel.

    Vekselsang Sl 119,53.61.134.150.155.158

    R. Hold mig i live, Herre,
    så skal jeg overholde de formaninger.

    Jeg er grebet af en glødende vrede over de ugudelige,
    der svigter din lov.

    Ugudeliges bånd snærer mig,
    men jeg glemmer ikke din lov.

    Fri mig fra menneskers undertrykkelse,
    så vil jeg holde dine forordninger.

    De, der jager efter skændsel, er nær,
    de er langt borte fra din lov.

    Frelsen er langt borte fra de ugudelige,
    for de søger ikke dine love.

    Jeg ser de troløse og væmmes,
    for de følger ikke dit ord.

    Akklamation til Evangeliet Joh 8,12

    Halleluja!
    Jeg er verdens lys, siger Herren.
    Den, der følger mig, skal have livets lys.

    Evangelium Luk 18,35- 43

    Da Jesus nærmede sig Jeriko, sad der en blind mand ved vejen og tiggede. Han hørte, at en skare kom forbi, og spurgte, hvad der var på færde. De fortalte ham: »Det er Jesus fra Nazaret, som kommer forbi.« Da råbte han: »Jesus, Davids søn, forbarm dig over mig!« De, som gik foran, truede ad ham for at få ham til at tie stille; men han råbte bare endnu højere: »Davids søn, forbarm dig over mig!« Og Jesus stod stille og befalede, at manden skulle føres hen til ham. Da han var kommet derhen, spurgte Jesus ham: »Hvad vil du have, at jeg skal gøre for dig?« Han svarede: »Herre, at jeg må kunne se.« Og Jesus sagde til ham: »Bliv seende, din tro har frelst dig.« Straks kunne han se, og han fulgte ham og priste Gud. Og hele folket så det og lovpriste Gud.

16
  • Hele dagen
    16/11/2021

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Tirsdag i 33. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Margrethe af Skotland († 1093)
    ————-Gertrud, jomfru († 1302)


    Læsning 2 Makk 6,18-31

    Eleazar var en af de førende skriftlærde, en mand af høj alder og med smukke ansigtstræk. Ham tvang man til at åbne munden for at få ham til at spise svinekød. Men han foretrak en ærefuld død frem for et liv i urenhed, og efter at have spyttet kødet ud gik han villigt hen til torturstedet; sådan måtte alle gå, der standhaftigt afviste det, som det end ikke af kærlighed til livet er tilladt at spise. Men de, der var sat til at sørge for det lovstridige offermåltid, tog manden, som de havde kendt i mange år, til side og opfordrede ham til at tage noget kød, som det var tilladt ham at spise, og som han selv havde tilberedt, og så foregive, at han spiste af det offerkød, som kongen havde forordnet; gjorde han det, ville han slippe for dødsstraffen og på grund af det gamle venskab med dem få en skånsom behandling. Men han anstillede en ædel betragtning, værdig for hans høje alder og den anseelse, den gav, for de fornemme grå hår, han havde fået, og for det forbilledlige levned, han havde ført siden barndommen, ja, endnu mere: værdig for den hellige og gudskabte lov. Altså svarede han straks, idet han bad dem om at sende ham til dødsriget: »Det er ikke værdigt for en i vores alder at foregive noget, så mange af de unge kunne antage, at den halvfemsårige Eleazar var gået over til hedenskab; de kunne af mit hykleri og den korte og stakkede tid, jeg endnu har at leve, blive vildledt af mig, og selv ville jeg pådrage mig urenhed og besmittelse i min alderdom. For selv om jeg også i øjeblikket undslipper straffen fra mennesker, vil jeg dog hverken som levende eller som død kunne flygte fra den Almægtiges hånd. Derfor vil jeg nu modigt skilles fra livet og således vise mig min høje alder værdig, og jeg vil efterlade de unge et ædelt eksempel på beredvilligt og tappert at dø en smuk død for de ærværdige og hellige love.« Da han havde sagt det, gik han straks til torturstedet.
    Men de, som kort forinden havde vist ham velvilje, forvandlede nu velviljen til modvilje, fordi de måtte betragte de førnævnte ord som udslag af vanvid. Da Eleazar var ved at dø af slagene, udstødte han et suk og sagde: »Herren besidder den hellige kundskab og ved, at skønt jeg kunne slippe for dødsstraffen, udholder jeg mishandlinger og frygtelige pinsler på kroppen, men lider også gerne dette i sjælen, fordi jeg frygter ham.« Således døde han og efterlod dermed ikke blot de unge, men også de fleste af folket et eksempel på ædel holdning og et minde om heltemodig handling.

    Vekselsang Sl 3,2-3.4-5.6-7

    R. Herren støtter mig.

    Herre, hvor er mine fjender mange!
    Mange rejser sig imod mig,
    mange siger om mig:
    »Ham frelser Gud ikke.«

    Men du, Herre, er mit skjold,
    min ære, den der løfter mit hoved.
    Jeg råber højt til Herren,
    og han svarer mig fra sit hellige bjerg.

    Jeg lagde mig og sov,
    jeg vågnede, for Herren støtter mig.
    Jeg frygter ikke ti tusind krigere,
    der belejrer mig fra alle sider.

    Akklamation til Evangeliet 1 Joh 4,10b

    Halleluja!
    Gud har elsket os først
    og sendt sin søn som et sonoffer for vore synder.

    Evangelium Luk 19,1- 10

    Jesus kom ind i Jeriko og gik gennem byen. Dér var der en mand, som hed Zakæus, han var overtolder, og han var rig. Han ville gerne se, hvem Jesus var, men kunne ikke for skaren, da han var lille af vækst. Så løb han i forvejen og klatrede op i et morbærfigentræ for at få ham at se, for han måtte komme den vej forbi. Da Jesus kom til stedet, så han op og sagde: »Zakæus, skynd dig at komme ned! I dag skal jeg være gæst i dit hus.« Så skyndte han sig ned og tog glad imod ham. Men alle, som så det, gav ondt af sig og sagde: »Han er gået ind som gæst hos en syndig mand.« Men Zakæus stod frem og sagde til Herren: »Se, Herre, halvdelen af, hvad jeg ejer, giver jeg til de fattige, og hvis jeg har presset penge af nogen, giver jeg det firedobbelt tilbage.« Da sagde Jesus om ham: »I dag er der kommet frelse til dette hus, fordi også han er en Abrahams søn. For Menneskesønnen er kommet for at opsøge og frelse det fortabte.«

17
  • Hele dagen
    17/11/2021

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Onsdag i 33. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Elisabeth af Ungarn, ordenssøster († 1231) (m)


    Læsning 2 Makk 7,1.20-31

    Syv brødre blev sammen med deres mor pågrebet, og kongen ville tvinge dem til at spise af det forbudte svinekød, idet de blev mishandlet med pisk og svøbe.
    Ganske særligt er moderen beundringsværdig og fortjener et smukt eftermæle. Hun så syv sønner blive henrettet på én og samme dag og bar det dog tappert, fordi hun havde sat sit håb til Herren. Opfyldt af ædle tanker og med sit kvindelige sind optændt af mandigt mod opmuntrede hun på det fædrene sprog hver enkelt af sønnerne og sagde til dem: »Jeg ved ikke, hvordan I blev til i mit skød. Jeg har heller ikke skænket jer liv og ånde eller sammenføjet de dele, I hver især består af. Nej, det er verdens skaber, der har dannet mennesket ved dets tilblivelse og har udtænkt alle tings tilblivelse. Han vil i sin barmhjertighed give jer både liv og ånde igen, fordi I nu agter jer selv ringe for hans loves skyld!«
    Antiokus fornemmede, at hun foragtede ham, og blev mistænksom ved det hånende i hendes tonefald. Han forsøgte derfor at overtale den yngste, der endnu var tilbage, og det ikke blot med ord, men han bekræftede også med eder, at han ville gøre sønnen både rig og lykkelig, gøre ham til Ven og betro ham høje embeder, hvis han ville afstå fra de fædrene skikke. Men da den unge mand ikke på nogen måde skænkede det opmærksomhed, kaldte kongen moderen til sig og tilskyndede hende til at rådgive drengen, så han kunne reddes. Da han havde tilskyndet hende ihærdigt, gik hun med til at forsøge at overtale sønnen. Men hun bøjede sig mod ham, hånede den hårde tyran og sagde disse ord på sit fædrene sprog: »Min søn! Vær barmhjertig mod mig, der har båret dig i ni måneder i mit skød, ammet dig i tre år, opfostret dig, sørget for dig og ledet dig frem til den alder, du har nået. Jeg beder dig, mit barn, betragt himlen og jorden, og se alt, hvad de rummer, så vil du forstå, at Gud ikke har skabt dette af noget værende, og at menneskenes slægt er blevet til på samme måde. Frygt ikke denne bøddel, men vis dig dine brødre værdig og gå villigt i døden; så vil jeg ved Guds barmhjertighed få dig tilbage sammen med dine brødre!«
    Næppe var hun færdig med at tale, før den unge mand sagde: »Hvad venter I på? Jeg adlyder ikke kongens bud, men det bud, der står i loven, vore fædre fik ved Moses. Men du, som har udtænkt al den ulykke, der har ramt hebræerne, skal aldrig undslippe Guds hånd.

    Vekselsang Sl 17,1.5-6.8bc & 15

    R. Jeg mættes ved synet af dig, når jeg vågner.

    Herre, hør en retfærdig sag!
    Lyt til min klage,
    hør på min bøn
    fra mine læber uden svig!

    Mine skridt styrede efter dine spor,
    mine fødder vaklede ikke.
    Jeg råber til dig, for du vil svare mig, Gud,
    vend dit øre mod mig, hør mine ord.

    Vogt mig som din øjesten,
    skjul mig i dine vingers skygge.
    I retfærdighed skal jeg skue dit ansigt,
    mættes ved synet af dig, når jeg vågner.

    Akklamation til Evangeliet Joh 15,16

    Halleluja!
    Jeg har udvalgt jer og sat jer til at gå ud
    og bære frugt
    og blive ved med at bære frugt, siger Herren.

    Evangelium Luk 19,11- 28

    På den tid fortalte Jesus disciplene en lignelse, fordi han var nær ved Jerusalem, og fordi de mente, at Guds rige straks ville komme til syne. Han sagde: »En mand af fornem slægt rejste til et land langt borte for at blive anerkendt som konge og derpå vende tilbage. Han kaldte ti af sine tjenere til sig, gav dem ti pund og sagde: Arbejd med dem, indtil jeg kommer tilbage. Men hans landsmænd hadede ham, og de lod udsendinge rejse efter ham for at sige: Vi vil ikke have den mand til konge over os. Da han så vendte tilbage efter at være blevet anerkendt som konge, lod han de tjenere, som han havde givet pengene, kalde til sig for at få at vide, hvad de havde tjent. Den første kom frem og sagde: Herre, dit pund har indbragt ti pund til. Da sagde han: Godt, du gode tjener, du har været tro i det små, derfor skal du have myndighed over ti byer. Den anden kom og sagde: Herre, dit pund har givet fem pund. Og til ham sagde han: Du skal have fem byer under dig. Så kom den næste og sagde: Herre, her er dit pund; jeg har haft det liggende i et tørklæde. Jeg var nemlig bange for dig, fordi du er en streng mand, som tager ud, hvad du ikke har sat ind, og høster, hvad du ikke har sået. Til ham sagde han: Efter dine egne ord vil jeg dømme dig, du dårlige tjener! Du vidste, at jeg er en streng mand, som tager ud, hvad jeg ikke har sat ind, og høster, hvad jeg ikke har sået. Hvorfor anbragte du da ikke mine penge i en bank? Så kunne jeg have fået dem igen med rente, når jeg kom tilbage. Og til sine folk sagde han: Tag pundet fra ham og giv det til ham med de ti. De sagde til ham: Herre, han har jo ti pund. Jeg siger jer: Enhver, som har, til ham skal der gives, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har. Men mine fjender dér, som ikke vil have mig til konge, før dem herhen og hug dem ned for mine øjne.«
    Efter at have sagt det gik han videre på sin vej op mod Jerusalem.

18
  • Hele dagen
    18/11/2021

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Torsdag i 33. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Peters- og Pauls basilikaernes indvielse
    Hvis Peter og Pauls basilikaernes indvielse fejres:
    Peter og Pauls basilikaernes indvielse


    1 Makk 2,15-29
    Kongens udsendinge, der skulle gennemtvinge frafaldet, kom til byen Modein, for at de også dér skulle bringe ofre, og mange israelitter kom hen til dem; også Mattathias og hans sønner mødte op. Kongens udsendinge tog til orde og sagde til Mattathias: »Du er en anset og betydningsfuld leder i denne by, og du har støtte af dine sønner og brødre. Træd du nu frem som den første, og udfør kongens befaling, sådan som alle folkene har gjort, også mændene i Juda og de, der er tilbage i Jerusalem, så skal også du og dine sønner blive Kongens Venner, og du og dine sønner vil blive hædret med sølv, guld og mange gaver.« Men Mattathias råbte med høj røst: »Om så alle folkene, der hører under kongens rige, adlyder ham og alle som én falder fra deres fædres gudsdyrkelse og vælger at rette sig efter hans bud, så vil jeg og mine sønner og brødre blive i vore fædres pagt. Gud forbyde, at vi skulle opgive loven og dens bud. Vi vil ikke rette os efter kongens befalinger, så vi på nogen som helst måde viger fra vores gudsdyrkelse.«

    Da han havde sagt dette, trådte en jødisk mand frem i alles påsyn for at ofre på afgudsalteret i Modein efter kongens befaling. Da Mattathias så det, blev han optændt af lidenskab og oprørt i sit indre. Opfyldt af retfærdig vrede fór han frem og huggede manden ned ved alteret. Samtidig dræbte han kongens mand, der skulle tvinge dem til at ofre, og han rev alteret ned. Han brændte af lidenskab for loven, som Pinehas havde gjort det over for Zimri, Salus søn. Derpå råbte Mattathias med høj røst ud over byen: »Enhver, som brænder af lidenskab for loven, og som holder fast ved pagten, skal følge mig!« Derpå flygtede han og hans sønner ud i bjergene og efterlod alt, hvad de ejede, i byen.

    Da drog mange, som længtes efter retfærdighed og ret, ud i ørkenen og slog sig ned dér

    Vekselsang Sl 50,1-2.5-6.14-15

    R. Den, der følger vejen,
    ham lader jeg se Guds frelse.

    Herren, gudernes Gud, taler,
    han kalder på jorden
    fra øst til vest.
    Fra Zion, skønhedens krone,
    træder Gud frem i stråleglans,

    Kald mine trofaste sammen hos mig,
    dem der har sluttet pagt med mig ved slagtoffer.
    Og himlen forkynder hans retfærdighed,
    for Gud selv er dommer.

    Du skal bringe takoffer til Gud
    og indfri dine løfter til den Højeste.
    Råb til mig på nødens dag,
    så vil jeg udfri dig, og du skal ære mig.

    Akklamation til Evangeliet Sl 95,8ab

    Halleluja!
    Gør ikke jeres hjerter hårde,
    men lyt til Herrens ord.

    Evangelium Luk 19,41-44

    Da Jesus kom nærmere Jerusalem og så byen, græd han over den og sagde: »Vidste blot også du på denne dag, hvad der tjener til din fred. Men nu er det skjult for dine øjne. For der skal komme dage over dig, da dine fjender skal kaste en vold op omkring dig, belejre dig og trænge ind på dig fra alle sider. De skal jævne dig med jorden og dine børn sammen med dig, og de skal ikke lade sten på sten tilbage i dig, fordi du ikke kendte din besøgelsestid.«

19
  • Hele dagen
    19/11/2021

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Fredag i 33. alm. uge (I Ps)
    Helgener:


    Læsning 1 Makk 4,36-37.52-59

    Judas og hans brødre sagde: »Se, vore fjender er tilintetgjort. Lad os drage op for at rense helligdommen og indvi den på ny!« Hele hæren samledes, og de drog op til Zions bjerg. Den femogtyvende dag i den niende måned — det er måneden kislev — år 148, tidligt om morgenen, bragte de et offer, som loven foreskriver, på det nye brændofferalter, som de havde bygget. På den samme årstid og på den samme dag, som hedningerne havde vanhelliget det, blev det indviet med sange og spil på lyrer, citre og cymbler, og hele folket faldt ned på deres ansigt og tilbad og priste himlen, som havde ladet det lykkes for dem.
    De fejrede indvielsen af alteret i otte dage, bragte brændofre under stor glæde og bragte måltidsofre og takofre. De udsmykkede templets forside med guldkranse og små skjolde, fornyede porte og kamre og forsynede kamrene med døre. Der var stor glæde blandt folket, og den skam, hedningerne havde forvoldt, var fjernet.
    Judas og hans brødre og hele Israels menighed bestemte, at alterets indvielse skulle fejres hvert år på samme tid med fryd og glæde i otte dage fra den femogtyvende i måneden kislev.

    Vekselsang 1 Krøn 29,10.11abc.11d-12a. 12bcd

    R. Herre, vi lovpriser dit herlige navn.

    Lovet være du, Herre, vor fader Israels Gud,
    fra evighed til evighed.

    Din er storheden, magten, herligheden, glansen og pragten, Herre,
    ja alt i himlen og på jorden;

    dit er riget, Herre, og du er ophøjet som overhoved over alle.
    Rigdom og ære kommer fra dig,

    du hersker over alt, i din hånd er kraft og styrke,
    det står i din magt at give storhed og styrke til alle.

    Akklamation til Evangeliet Joh 10,27

    Halleluja!
    Mine får hører min røst, siger Herren;
    og jeg kender dem, og de følger mig.

    Evangelium Luk 19,45-48

    På den tid kom Jesus ind på tempelpladsen, og han gav sig til at jage dem ud, som drev handel dér, og han sagde til dem: »Der står skrevet: Mit hus skal være et bedehus. Men I har gjort det til en røverkule.«
    Han underviste hver dag på tempelpladsen. Ypperstepræsterne og de skriftkloge, ja, alle folkets ledere søgte at få ham ryddet af vejen; men de kunne ikke finde ud af, hvad de skulle gøre, for hele folket hang ved ham for at høre ham.

20
  • Hele dagen
    20/11/2021

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Lørdag i 33. alm. uge (I Ps)
    Helgener:


    Læsning 1 Makk 6,1-13

    Kong Antiokus marcherede gennem de øvre provinser, og han hørte, at der i Elam i Persien var en by, som var berømt for sin rigdom på sølv og guld. Byens helligdom var meget rig, og der var skjolde af guld og brynjer og våben, som makedonerkongen Alexander, Filips søn, havde efterladt, han der som den første var blevet konge over grækerne. Antiokus kom til byen og forsøgte at indtage den og plyndre den; men det lykkedes ikke for ham, da indbyggerne havde fået nys om hans plan og rejste sig til kamp mod ham, så han til sin store græmmelse måtte begive sig på flugt og bryde op derfra for at vende tilbage til Babylon.
    Da kom der et sendebud til ham i Persien, der meldte, at de hære, som var draget til landet Juda, var slået på flugt: Lysias, som var draget derhen i spidsen for en stærk hær, var blevet slået tilbage af jøderne, der havde øget deres styrke med våben, mandskab og meget bytte, taget fra de hære, de havde hugget ned; de havde også nedrevet Vederstyggeligheden, som han havde opført på alteret i Jerusalem; helligdommen havde de omgivet med høje mure som tidligere, og det samme havde de gjort med Bet-Sur, hans egen by.
    Da kongen hørte alt dette, blev han forfærdet og dybt rystet, så han måtte gå i seng, syg af sorg over, at det ikke var gået ham, som han ønskede. Han lå dér i flere dage, fordi han gang på gang blev overvældet af stor sorg, og han forstod, at han skulle dø. Da kaldte han alle sine Venner til sig og sagde til dem: »Søvnen er flygtet fra mine øjne, og bekymring har taget livsmodet fra mig. Jeg har spurgt mig selv, hvad det er for en ulykke, jeg er kommet i, og hvad det er for en malstrøm, jeg er i. Jeg var dog en god og afholdt regent. Men nu husker jeg det onde, jeg gjorde i Jerusalem, da jeg tog alle de kar af sølv og guld, som var der, og uden grund udsendte folk, som skulle udrydde beboerne i Juda. Jeg forstår, at det er derfor, jeg er blevet ramt af disse ulykker, og nu må jeg dø af stor sorg i et fremmed land.«

    Vekselsang Sl 9,2-3.4 & 6.16b & 19

    R. Jeg stoler på din frelse, Herre.

    Jeg vil takke Herren af hele mit hjerte
    og fortælle om alle dine undere.
    Jeg vil glæde mig og fryde mig over dig
    og lovsynge dit navn, du den Højeste.

    Mine fjender veg,
    de snublede og gik til grunde foran dig;
    Du truede folkene og gjorde det af med de ugudelige,
    deres navn har du udslettet for evigt og altid.

    Folkene faldt selv i den grav, de gravede,
    deres fod blev fanget i det net, de lagde ud.
    Men de fattige glemmes ikke for evigt,
    de hjælpeløses håb slukkes ikke for altid.

    Akklamation til Evangeliet 2 Tim 1,10b

    Halleluja!
    Kristus Jesus tilintetgjorde døden og bragte liv ved evangeliet.

    Evangelium Luk 20,27-40

    Der kom nogle af saddukæerne, som jo hævder, at der ikke er nogen opstandelse; de spurgte ham: »Mester, Moses har foreskrevet os, at hvis en mand har en gift bror, som dør barnløs, så skal han gifte sig med hans hustru og skaffe sin bror afkom. Nu var der syv brødre. Den første giftede sig, men døde barnløs. Så giftede den anden og derefter den tredje sig med enken, og sådan døde alle syv uden at efterlade sig børn. Til sidst døde også kvinden. Hvem af dem skal så være gift med kvinden i opstandelsen? De har jo alle syv været gift med hende.« Jesus svarede dem: »Denne verdens børn gifter sig og giftes bort, men de, der findes værdige til at komme med i den anden verden og i opstandelsen fra de døde, de hverken gifter sig eller giftes bort. De kan jo ikke mere dø, for de er som engle; de er Guds børn, så sandt de er opstandelsens børn. Og at de døde opstår, har også Moses tilkendegivet i stykket om tornebusken, når han kalder Herren for Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud. Han er ikke Gud for døde, men for levende, thi for ham er alle levende.« Nogle af de skriftkloge sagde: »Mester, du svarede rigtigt.« De turde nemlig ikke længere spørge ham om noget.

21
  • Hele dagen
    21/11/2021

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    JESUS KRISTUS, UNIVERSETS KONGE B
    Helgener:


    1. læsning Dan 7,13-14

    I nattesynerne så jeg dette:
    Med himlens skyer kom en,
    der så ud som en menneskesøn;
    han kom hen til den gamle af dage
    og blev ført frem for ham.

    Herredømme, ære og kongerige blev givet ham;
    alle folk, stammer og tungemål tjente ham.
    Hans herredømme er et evigt herredømme,
    som ikke skal forgå,
    hans kongerige
    skal ikke gå til grunde.

    Vekselsang Sl 93,1ab.1c-2.5

    R. Herren er Konge!
    Han har klædt sig i højhed.

    Herren er konge! Han har klædt sig i højhed,
    Herren har klædt sig og rustet sig med styrke.
    Ja, jorden står fast, den rokkes ikke.

    Din trone står fast fra ældgammel tid,
    fra evighed har du været til.

    Dine vidnesbyrd står fast,
    hellighed smykker dit hus
    i al evighed, Herre.

    2. læsning Åb 1,5-8

    Jesus Kristus er vidnet, den troværdige, den førstefødte af de døde og herskeren over jordens konger. Ham, som elsker os og har løst os fra vore synder med sit blod, og som har gjort os til et kongeligt folk, til præster for Gud, sin fader, ham være ære og magt i evighedernes evigheder. Amen.

    Se, han kommer med skyerne,
    og hvert øje skal se ham,
    også de, som har gennemboret ham;
    og alle jordens folkestammer skal jamre over ham.
    Ja, amen.
    Jeg er Alfa og Omega, siger Gud Herren, han som er og som var og som kommer, den Almægtige.

    Akklamation til Evangeliet Mk 11,10

    Halleluja!
    Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn!
    Velsignet være vor fader Davids rige, som kommer!

    Evangelium Joh 18,33b-37

    På den tid sagde Pilatus til Jesus: “Er du jødernes konge?” Jesus svarede: “Siger du det af dig selv, eller er det noget, andre har sagt dig om mig?” Pilatus svarede: “Er jeg måske jøde? Det er dit eget folk og ypperstepræsterne, som har udleveret dig til mig. Hvad har du gjort?” Jesus svarede: “Mit rige er ikke af denne verden. Var mit rige af denne verden, havde mine tjenere kæmpet for, at jeg ikke skulle udleveres til jøderne; men nu er mit rige ikke af denne verden.” Pilatus sagde til ham: “Så er du altså konge?” Jesus svarede: “Du siger, jeg er konge. Derfor er jeg født, og derfor er jeg kommet til verden, for at jeg skal vidne om sandheden. Enhver, som er af sandheden, hører min røst.”

222324252627
282930