Læsninger

sønmantironstorfrelør
     1
  • Hele dagen
    01/10/2021

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Fredag i 26. alm. uge (II Ps)
    Helgener: Therese af Jesusbarnet (af Lisieux), jomfru og kirkelærer († 1897) (m)


    Læsning af profeten Baruchs bog 1,15-22

    Således skal I sige: Retfærdigheden tilhører Herren vor Gud, skammen i dag tilhører os, Judas mænd og Jerusalems indbyggere, vore konger, vore fyrster, vore præster, vore profeter og vore fædre, for vi har syndet mod Herren. Vi har været trodsige mod ham, ikke adlydt Herren vor Gud og ikke fulgt de love, Herren har givet os. Fra den dag, Herren førte vore fædre ud af Egypten, indtil i dag har vi været trodsige mod Herren vor Gud, og i vores letsindighed har vi været ulydige mod ham, så vi til denne dag har været forfulgt af ulykker og af den forbandelse, som Herren forkyndte for sin tjener Moses, dengang han førte vore fædre ud af Egypten for at give os et land, der flyder med mælk og honning. Vi har været ulydige mod alle Herren vor Guds ord, som de lød gennem profeterne, han sendte til os, og vi har — hver og én af os — fulgt vore onde hjerters planer ved at tjene andre guder og gøre, hvad der er ondt i Herren vor Guds øjne.

    Vekselsang Sl 79,1-2.3-4.5&8.9

    R. For dit navns ære, befri os, Herre.

    Folkene er trængt ind i din ejendom, Gud,
    de har gjort dit hellige tempel urent
    og lagt Jerusalem i ruiner.
    De gav dine tjeneres lig
    som føde til himlens fugle
    og dine frommes krop til jordens dyr.

    De udgød deres blod som vand
    rundt om Jerusalem, og ingen begravede dem.
    Vi er blevet til nar blandt vore naboer,
    til spot og spe for vore omgivelser.
    Hvor længe vil du dog være vred, Herre,
    hvor længe skal din lidenskab brænde som ild?

    Tilregn os ikke vore forfædres synder,
    lad din barmhjertighed nå os hurtigt,
    for vi er hjælpeløse.

    Hjælp os, vor frelses Gud,
    for dit ærede navns skyld.
    Befri os, og tilgiv vore synder
    for dit navns skyld.

    Akklamation til Evangeliet Sl 95,8ab

    Halleluja!
    Gør ikke jeres hjerter hårde,
    men lyt til Herrens ord.

    Evangelium Luk 10,13-16

    På den tid sagde Jesus: »Ve dig, Korazin! Ve dig, Betsajda! For hvis de mægtige gerninger, der er sket i jer, var sket i Tyrus og Sidon, havde de for længst omvendt sig og siddet i sæk og aske. Men det skal gå Tyrus og Sidon tåleligere ved dommen end jer. Og du, Kapernaum, skal du ophøjes til himlen? I dødsriget skal du styrtes ned! Den, der hører jer, hører mig, og den, der forkaster jer, forkaster mig. Men den, der forkaster mig, forkaster ham, som har udsendt mig.«

2
  • Hele dagen
    02/10/2021

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Lørdag i 26. alm. uge (II Ps)
    Helgener: De hellige værneengle (m)
    Ad libitum læsninger til de hellige værneengle
    Bededag for præste- og ordenskald


    Læsning Bar 4,5-12. 27-29

    Vær ved godt mod, mit folk, du som fører navnet Israel videre. Det var ikke for at blive udryddet, I blev solgt til folkene. Men fordi I havde vakt Guds vrede, blev I prisgivet til fjenden. I krænkede jo jeres skaber ved at ofre til dæmoner i stedet for til Gud. I glemte den evige Gud, der tog sig af jer, og I bragte sorg over Jerusalem, der som en mor opfostrede jer. For hun så den vrede, som Gud lod komme over jer, og sagde:

    Hør, I kvinder, Zions naboer, Gud har bragt en stor sorg over mig;
    jeg har set mine sønner og døtre gå i fangenskab,
    som den Evige påførte dem.
    Jeg havde dog opfostret dem med glæde,
    men måtte under gråd og klage sende dem bort.
    Ingen skal fryde sig over mig,
    at jeg er enke, forladt af alle.
    Fordi mine børn har syndet, sidder jeg ene tilbage,
    fordi de veg bort fra Guds lov.
    Vær ved godt mod, børn, og råb til Gud.
    Han, som bragte dette over jer, vil huske jer.
    For som I forhen var opsat på at fare vild, bort fra Gud,
    må I nu vende om og søge ham med tidobbelt iver.
    Han, som har bragt ulykkerne over jer,
    vil også skænke jer frelse og evig glæde.

    Vekselsang   Sl 69,33-35.36-37

    R. Herren hører på de fattige.

    Når de ydmyge ser det, skal de glæde sig,
    I, der søger Gud, skal få nyt mod.
    For Herren hører på de fattige,
    han ringeagter ikke sine fangne.
    Himmel og jord skal lovprise ham,
    havene og alt, hvad der rører sig i dem.

    For Gud frelser Zion
    og opbygger Judas byer,
    så de kan bo der og få landet i eje.
    Det skal gå i arv til hans tjeneres børn,
    de, der elsker hans navn, skal bo i det.

    Akklamation til Evangeliet Cfr. Matt 11,25

    Halleluja!
    Priset være du, fader, himlens og jordens Herre,
    fordi du har åbenbaret rigets hemmeligeder for umyndige.

    Evangelium Luk 10,17-24

    På den tid vendte de tooghalvfjerds disciple glade tilbage og fortalte: »Herre, selv dæmonerne adlyder os i dit navn.« Da sagde han til dem: »Jeg så Satan falde ned fra himlen som et lyn. Se, jeg har givet jer magt til at træde på slanger og skorpioner og magt over hele fjendens styrke, og intet vil kunne skade jer. Dog, glæd jer ikke over, at ånderne adlyder jer; men glæd jer over, at jeres navne er indskrevet i himlene.«

    I samme stund jublede Jesus i Helligånden og sagde: »Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige; ja, fader, for således var det din vilje. Alt har min fader overgivet mig, og ingen ved, hvem Sønnen er, undtagen Faderen, og ingen ved, hvem Faderen er, undtagen Sønnen og den, som Sønnen vil åbenbare ham for.«

    Så vendte han sig til disciplene og sagde til dem alene: »Salige er de øjne, som ser det, I ser. For jeg siger jer: Mange profeter og konger har ønsket at se det, I ser, og fik det ikke at se, og at høre det, I hører, og fik det ikke at høre.«.

     

3
  • Hele dagen
    03/10/2021

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    27. ALM. SØNDAG. (III Ps)
    Helgener:


    1. læsning 1 Mos 2,18-24

    Gud Herren sagde: “Det er ikke godt, at mennesket er alene. Jeg vil skabe en hjælper, der svarer til ham.” Så formede Gud Herren alle de vilde dyr og alle himlens fugle af jord, og han førte dem til mennesket for at se, hvad han ville kalde dem, og det, mennesket kaldte de levende væsener, blev deres navn. Sådan gav mennesket alt kvæget, himlens fugle og alle de vilde dyr navn, men han fandt ikke en hjælper, der svarede til ham.

    Da lod Gud Herren en tung søvn falde over Adam, og mens han sov, tog han et af hans ribben og lukkede til med kød. Af det ribben, Gud Herren havde taget fra Adam, byggede han en kvinde og førte hende til Adam. Da sagde Adam:

    “Nu er det ben af mine ben
    og kød af mit kød.
    Hun skal kaldes kvinde,
    for af manden er hun taget.”

    Derfor forlader en mand sin far og mor og binder sig til sin hustru, og de bliver ét kød

    Vekselsang Sl 128,1-2.3.4-5.6

    R. Herren velsigne os, så længe vi lever.

    Lykkelig hver den, der frygter Herren
    og vandrer ad hans veje.
    Hvad dine hænder frembringer, skal du selv nyde,
    lykkelig er du, det skal gå dig vel.

    Som en frugtbar vinstok
    er din hustru i dit hus.
    Som nyplantede oliventræer
    sidder dine sønner omkring dit bord.

    Ja, sådan velsignes den mand,
    der frygter Herren.
    Herren velsigne dig fra Zion,
    så du ser Jerusalems lykke,
    så længe du lever.

    Og så du får dine sønners sønner at se.
    Fred over Israel!

    2. læsning Hebr 2,9-11

    Brødre og søstre! Vi ser Jesus, som kun en kort tid var blevet gjort ringere end engle, for sin lidelses og døds skyld kronet med herlighed og ære, for at det ved Guds nåde skulle komme alle til gode, at han havde smagt døden. For når Gud, for hvis skyld alle ting og ved hvem alle ting er til, ville føre mange sønner til herlighed, måtte han føre banebryderen for deres frelse til målet gennem lidelser. For den, der helliger, og de, der helliges, har alle samme fader; derfor skammer han sig ikke ved at kalde dem brødre..

    Akklamation til Evangeliet 1 Joh 4,12

    Halleluja!
    Ingen har nogensinde set Gud,
    men hvis vi elsker hinanden,
    bliver Gud i os, og hans kærlighed er fuldendt i os.

    Evangelium Mark 10,2-16 eller 10,2-12

    På den tid kom der nogle farisæere, og for at sætte Jesus på prøve spurgte de ham: “Er det tilladt en mand at skille sig fra sin hustru?” Han svarede dem: “Hvad har Moses påbudt jer?” Og de sagde: “Moses har tilladt manden at skrive et skilsmissebrev og så skille sig fra hende.” Jesus sagde til dem: “Det var med tanke på jeres hårdhjertethed, at han gav jer dette bud; men fra skabelsens begyndelse skabte Gud dem som mand og kvinde. ‘Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød.’ Derfor er de ikke længere to, men ét kød. Hvad Gud altså har sammenføjet, må et menneske ikke adskille.” Da de igen var inden døre, spurgte disciplene ham om dette, og han sagde til dem: “Den, der skiller sig fra sin hustru og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud mod hende; og hvis hun skiller sig fra sin mand og gifter sig med en anden, begår hun ægteskabsbrud.”

    Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde til dem: “Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres. Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det.” Og han tog dem i favn og lagde hænderne på dem og velsignede dem.


    Kort læsning: Mark 10,2-12

    På den tid kom der nogle farisæere, og for at sætte Jesus på prøve spurgte de ham: “Er det tilladt en mand at skille sig fra sin hustru?” Han svarede dem: “Hvad har Moses påbudt jer?” Og de sagde: “Moses har tilladt manden at skrive et skilsmissebrev og så skille sig fra hende.” Jesus sagde til dem: “Det var med tanke på jeres hårdhjertethed, at han gav jer dette bud; men fra skabelsens begyndelse skabte Gud dem som mand og kvinde. ‘Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød.’ Derfor er de ikke længere to, men ét kød. Hvad Gud altså har sammenføjet, må et menneske ikke adskille.” Da de igen var inden døre, spurgte disciplene ham om dette, og han sagde til dem: “Den, der skiller sig fra sin hustru og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud mod hende; og hvis hun skiller sig fra sin mand og gifter sig med en anden, begår hun ægteskabsbrud.”

4
  • Hele dagen
    04/10/2021

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Mandag i 27. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Frans af Assisi († 1226) (m)


    Læsning Jon 1,1-2,1.11

    Herrens ord kom til Jonas, Amittajs søn: »Rejs til den store by Nineve, og råb ud over den, at jeg har opdaget deres ondskab.« Men Jonas ville flygte til Tarshish, bort fra Herren. Han tog ned til Jafo, hvor han fandt et skib, der skulle til Tarshish. Han betalte, hvad det kostede, og så gik han om bord for at sejle med dem til Tarshish, bort fra Herren.
    Men Herren sendte en stærk storm over havet, og den blev til en orkan, så skibet var ved at blive slået til vrag. Søfolkene var bange og råbte om hjælp til hver sin gud. De kastede lasten over bord for at lette skibet. Jonas havde lagt sig nederst i skibet og var faldet i en dyb søvn. Kaptajnen kom ned til ham og sagde: »Hvorfor ligger du her og sover? Stå op og råb til din Gud! Så vil han måske huske på os, så vi ikke omkommer.« Folkene sagde til hinanden: »Lad os kaste lod og finde ud af, hvem der er skyld i, at denne ulykke har ramt os.« De kastede lod, og da loddet faldt på Jonas, sagde de til ham: »Fortæl os dog, hvem der er skyld i, at denne ulykke har ramt os. Hvad laver du her, og hvor kommer du fra? Hvilket land og folk hører du til?« Han svarede: »Jeg er hebræer, og jeg frygter Herren, himlens Gud, som har skabt havet og det tørre land.« Da blev mændene grebet af stor frygt og sagde til ham: »Hvad er det, du har gjort?« De vidste, at han var på flugt fra Herren, for det havde han fortalt dem. »Hvad skal vi gøre ved dig, så vi kan få havet til at falde til ro?« spurgte de, for havet blev mere og mere oprørt. Han svarede: »Tag mig og kast mig i havet, så får I det til at falde til ro. Jeg ved godt, at det er min skyld, at denne orkan er kommet over jer.« Mændene prøvede nu at ro ind til land, men de kunne ikke, for havet blev mere og mere oprørt. Så råbte de til Herren: »Ak, Herre, lad os ikke omkomme for denne mands død! Bring ikke uskyldigt blod over os! Du, Herre, har handlet efter din vilje.« Så tog de Jonas og kastede ham i havet, og havet holdt op med at rase. Da blev mændene grebet af stor frygt for Herren. De bragte slagtofre og aflagde løfter til Herren.
    Herren befalede en stor fisk at sluge Jonas, og Jonas var i fiskens bug tre dage og tre nætter. Så sagde Herren til fisken, at den skulle kaste Jonas op på landjorden.

    Vekselsang Jon 2,3.4.5.8

    R. Du løftede mig op fra graven.

    I min nød råbte jeg til Herren,
    og han svarede mig;
    fra dødsrigets dyb råbte jeg om hjælp,
    og du hørte mig.

    Du havde kastet mig i dybet, i havets skød,
    strømmene omgav mig,
    alle dine brændinger og bølger
    skyllede hen over mig.

    Jeg tænkte:
    Jeg er jaget bort fra dig;
    får jeg igen
    dit hellige tempel at se?

    Da mit liv var ved at ebbe ud,
    huskede jeg på Herren;
    min bøn nåede til dig
    i dit hellige tempel.

    Akklamation til Evangeliet Joh 13,34

    Halleluja!
    Et nyt bud giver jeg jer – siger Herren:
    I skal elske hinanden, Som jeg har elsket jer.

    Evangelium Luk 10,25-37

    På den tid rejste en lovkyndig sig og ville sætte Jesus på prøve og spurgte ham: »Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?« Han sagde til ham: »Hvad står der i loven? Hvad læser du dér?« Manden svarede: »Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke og af hele dit sind, og din næste som dig selv.« Jesus sagde: »Du har svaret rigtigt. Gør det, så skal du leve.« Men han ville retfærdiggøre sig selv og spurgte Jesus: »Hvem er så min næste?« Jesus svarede og sagde: »En mand var på vej fra Jerusalem ned til Jeriko og faldt i hænderne på røvere. De trak tøjet af ham og slog ham, så gik de og lod ham ligge halvdød. Tilfældigvis kom en præst den samme vej; han så manden, men gik forbi. Det samme gjorde en levit, der kom til stedet; også han så ham og gik forbi. Men en samaritaner, som var på rejse, kom hen til ham, og han fik medynk med ham, da han så ham. Han gik hen og hældte olie og vin i hans sår og forbandt dem, løftede ham op på sit ridedyr og bragte ham til et herberg og sørgede for ham. Næste dag tog han to denarer frem, gav værten dem og sagde: Sørg for ham, og hvad mere du lægger ud, vil jeg betale dig, når jeg kommer tilbage. Hvem af disse tre synes du var en næste for ham, der faldt i røvernes hænder?« Den lovkyndige svarede: »Han, som viste ham barmhjertighed.« Og Jesus sagde: »Gå du hen og gør ligeså!«

5
  • Hele dagen
    05/10/2021

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Tirsdag i 27. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Faustina Kowalska, ordenssøster († 1938)


    Læsning Jon 3,1-10

    Derefter kom Herrens ord for anden gang til Jonas: »Rejs til den store by Nineve, og råb det, jeg befaler dig, ud over den.« Jonas rejste så til Nineve, som Herren havde befalet. Nineve var en stor by for Gud, tre dagsrejser stor. Da Jonas var kommet en dagsrejse ind i byen, råbte han: »Om fyrre dage bliver Nineve ødelagt!« Mændene i Nineve troede Gud på hans ord; de udråbte en faste, og både store og små klædte sig i sæk. Da sagen kom Nineves konge for øre, rejste han sig fra sin trone, tog sin kappe af, klædte sig i sæk og satte sig i støvet. Derpå lod han udråbe i Nineve: »Befaling fra kongen og hans stormænd: Hverken mennesker eller dyr, køer og får, må spise noget; de må ikke græsse, og de må ikke drikke vand. Både mennesker og dyr skal klæde sig i sæk og råbe til Gud af al magt. De skal vende om fra deres onde vej og holde op med at øve vold. Måske vil Gud så fortryde og vende om fra sin glødende vrede, så vi ikke går til grunde.« Da Gud så, at de vendte om fra deres onde vej, fortrød han og bragte ikke den ulykke over dem, som han havde truet dem med.

    Vekselsang Sl 130,1-2.3-4ab.7-8

    R. Hvis du, Herre, vogtede på skyld,
    hvem kunne da bestå, Herre?

    Fra det dybe råber jeg til dig, Herre.
    Herre, hør mit råb,
    lad dine ører lytte
    til min tryglen!

    Hvis du, Herre, vogtede på skyld,
    hvem kunne da bestå, Herre?
    Men hos dig er der tilgivelse,
    for at man skal frygte dig.

    Hos Herren er der troskab,
    hos ham er der altid udfrielse.
    Han udfrier Israel
    fra al dets skyld.

    Akklamation til Evangeliet Luk 11,28

    Halleluja!
    Salige er de,
    som hører Guds ord og bevarer det!

    Evangelium Luk 10,38-42

    Mens de var på vandring, kom Jesus engang ind i en landsby, og en kvinde ved navn Martha tog imod ham. Hun havde en søster, som hed Maria; hun satte sig ved Herrens fødder og lyttede til hans ord. Men Martha var travlt optaget af at sørge for ham. Hun kom hen og sagde: »Herre, er du ligeglad med, at min søster lader mig være alene om at sørge for dig? Sig dog til hende, at hun skal hjælpe mig.« Men Herren svarede hende: »Martha, Martha! Du gør dig bekymringer og er urolig for mange ting. Men ét er fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.«

6
  • Hele dagen
    06/10/2021

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Onsdag i 27. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Bruno, præst († 1101)


    Læsning Jon 4,1-11

    Da blev Jonas meget forbitret og vred. Han bad til Herren: »Ak, Herre, var det ikke det, jeg sagde, da jeg endnu var i mit land! Det var jo derfor, jeg ville flygte til Tarshish. Jeg vidste jo, at du er en nådig og barmhjertig Gud, sen til vrede og rig på troskab, og at du fortryder ulykken. Herre, tag nu mit liv, for jeg vil hellere dø end leve.« Herren sagde: »Har du ret til at være vred?«
    Så gik Jonas ud af byen og slog sig ned øst for den. Han lavede sig en hytte og satte sig dér i skyggen for at se, hvad der skete med byen. Gud Herren befalede så en olieplante at skyde op over Jonas, så den kunne skygge for hans hoved og befri ham for hans mismod, og Jonas glædede sig meget over olieplanten. Men da det blev lyst næste morgen, befalede Gud en orm at gnave i olieplanten, så den visnede. Og da solen stod op, befalede Gud en gloende østenvind at komme, og solen stak Jonas i hovedet, så han var ved at besvime. Han bad om at måtte dø og sagde: »Jeg vil hellere dø end leve.« Da sagde Gud til Jonas: »Har du ret til at være vred over olieplanten?« Han svarede: »Jeg har ret til at være dødeligt vred.« Da sagde Herren: »Du har ondt af olieplanten, som du ikke har haft noget arbejde med at få til at gro, men som blev til i løbet af en nat og gik ud i løbet af en nat. Skulle jeg så ikke have ondt af den store by Nineve, hvor der er mere end hundrede og tyve tusind mennesker, som ikke kan kende forskel på højre og venstre, foruden en mængde dyr?«

    Vekselsang Sl 86,3-4.5-6.9-10

    R. Herre, du er barmhjertig
    og rig på nåde.

    Vær mig nådig, Herre,
    for jeg råber til dig dagen lang.
    Glæd din tjener,
    jeg længes efter dig, Herre,

    for du, Herre, er god og tilgiver gerne,
    rig på troskab mod alle, der råber til dig.
    Hør min bøn, Herre,
    lyt til min tryglen!

    Alle folkeslag, du har skabt,
    skal komme og tilbede dig, Herre,
    og ære dit navn.
    For du er stor, du gør undere,
    du alene er Gud.

    Akklamation til Evangeliet Rom 8,15

    Halleluja!
    I har fået den ånd, som giver barnekår,
    og i den råber vi: Abba, fader!

    Evangelium Luk 11,1-4

    Det skete, da Jesus var et sted og bad, at en af disciplene sagde til ham, da han holdt op med at bede: »Herre, lær os at bede, ligesom Johannes lærte sine disciple det.« Han sagde til dem: »Når I beder, skal I sige:
    Fader!
    Helliget blive dit navn,
    komme dit rige;
    giv os hver dag vort daglige brød,
    og forlad os vore synder,
    for også vi forlader selv enhver, som er skyldig over for os,
    og led os ikke ind i fristelse.«

7
  • Hele dagen
    07/10/2021

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Torsdag i 27. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Den salige Jomfru Maria af Rosenkransen (m)
    Ad libitum læsning til Vor Frue af Rosenkransen:
    Vor Frue af Rosenkransen


    Læsning Mal 3,13-20a

    Det er hårde ord, I bruger mod mig,
    siger Herren.
    I spørger: »Hvad har vi sagt om dig?«
    I siger: »Det er nytteløst at tjene Gud.
    Hvad opnår vi ved at holde hans bud
    og gå sørgeklædt
    for Hærskarers Herres ansigt?
    Nej, de overmodige
    vil vi nu prise lykkelige;
    de klarer sig godt, skønt de handler ugudeligt,
    de sætter Gud på prøve og kommer godt fra det.«
    De, der frygter Herren, talte dengang med hinanden, og Herren lyttede opmærksomt. Der blev skrevet en bog, for at Herren skulle erindre dem, der frygter ham og agter hans navn.
    Den dag jeg griber ind, siger Hærskarers Herre,
    skal de være min ejendom;
    jeg vil skåne dem,
    som en far skåner den søn, der tjener ham.
    Da kan I atter skelne retfærdig fra uretfærdig,
    ham, der tjener Gud, fra ham, der ikke gør det.
    Nu kommer den dag, der brænder som en ovn;
    da bliver alle de overmodige
    og alle, der handler ugudeligt, til strå.
    Dagen, der kommer, skal sætte ild til dem,
    siger Hærskarers Herre,
    så der hverken bliver rod eller grene tilbage.
    Men for jer, der frygter mit navn,
    skal retfærdighedens sol stråle frem.

    Vekselsang Sl 1,1-2.3.4 & 6

    R. Lykkelig den mand,
    der tager sin tilflugt til Herren.

    Lykkelig den, som ikke vandrer
    efter ugudeliges råd,
    som ikke går på synderes vej
    og ikke sidder blandt spottere,
    men har sin glæde ved Herrens lov
    og grunder på hans lov dag og nat.

    Han er som et træ,
    der er plantet ved bækken;
    det bærer frugt til rette tid,
    og dets blade visner ikke.
    Alt, hvad han gør, lykkes for ham.

    Sådan går det ikke de ugudelige;
    de er som avner,
    der blæses bort af vinden.
    Herren kender de retfærdiges vej,
    men de ugudeliges vej går til grunde.

    Akklamation til Evangeliet Jfr. ApG 16,14b

    Halleluja!
    Herre, åbn vore hjerter,
    så vi kan tage din Søns ord til os.

    Evangelium Luk 11,5-13

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Hvis en af jer har en ven og midt om natten går hen til ham og siger: Kære ven, lån mig tre brød, for en ven af mig er kommet rejsende, og jeg har ikke noget at byde ham, og han så svarer derindefra: Spar mig for det besvær! Døren er allerede låst, og mine børn og jeg selv er gået i seng. Jeg kan ikke stå op og give dig noget jeg siger jer: Selv om han ikke står op og giver ham noget for venskabs skyld, vil han dog på grund af hans påtrængenhed rejse sig og give ham, hvad han har brug for. Jeg siger jer: Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. For enhver, som beder, får; og den, der søger, finder; og den, der banker på, lukkes der op for.
    Hvilken far iblandt jer vil give sin søn en slange, når han beder ham om en fisk, eller give ham en skorpion, når han beder om et æg? Når da I, som er onde, kan give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke Faderen i himlen give Helligånden til dem, der beder ham!«

8
  • Hele dagen
    08/10/2021

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Fredag i 27. alm. uge (III Ps)
    Helgener:


    Læsning Joel 1,13-15; 2,1-2

    Klæd jer i sæk, og hold klage, I præster!
    I skal jamre, I som gør tjeneste ved alteret.
    Gå ind og tilbring natten klædt i sæk,
    I som gør tjeneste for min Gud.
    For afgrødeofre og drikofre
    bringes ikke til jeres Guds hus.
    Udråb en hellig faste,
    udråb en sørgefest!
    Saml de ældste
    og alle landets indbyggere
    i Herren jeres Guds hus,
    og råb til Herren!
    Ak, hvilken dag!
    Herrens dag er nær,
    den kommer som ødelæggelse fra den Almægtige.
    Stød i hornet på Zion,
    opløft krigsråb på mit hellige bjerg,
    så alle landets indbyggere skælver,
    for Herrens dag kommer!
    Mulmets og mørkets dag er nær,
    en dag med skylag og mørke skyer.
    Som morgenrøden breder sig over bjergene,
    kommer en stor og mægtig hær;
    dens lige har ikke været
    fra evighed
    og skal heller ikke komme,
    så længe slægt følger på slægt.

    Vekselsang Sl 9,2-3.6 & 16.8-9

    R. Herren dømmer verden med retfærdighed.

    Jeg vil takke Herren af hele mit hjerte
    og fortælle om alle dine undere.
    Jeg vil glæde mig og fryde mig over dig
    og lovsynge dit navn, du den Højeste.

    Du truede folkene og gjorde det af med de ugudelige,
    deres navn har du udslettet for evigt og altid.
    Folkene faldt selv i den grav, de gravede,
    deres fod blev fanget i det net, de lagde ud.

    Men Herren har taget sæde for evigt
    og stillet sin trone frem til dom.
    Han dømmer verden med retfærdighed
    og fælder retskaffen dom over folkene.

    Akklamation til Evangeliet Joh 12,31b-32

    Halleluja!
    Nu skal denne verdens fyrste jages ud – siger Herren.
    Og når jeg er blevet ophøjet fra jorden, vil jeg drage alle til mig.

    Evangelium Luk 11,15-26

    På den tid, da den stumme begyndte at tale, undrede folkeskarerne sig. Men nogle af dem sagde: »Det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul, at han uddriver dæmonerne.« Andre ville sætte ham på prøve og krævede et tegn fra himlen af ham. Men da Jesus kendte deres tanker, sagde han til dem: »Ethvert rige i splid med sig selv lægges øde, og hus falder over hus. Hvis nu også Satan er kommet i splid med sig selv, hvordan kan hans rige så bestå? I siger jo, at jeg uddriver dæmonerne ved Beelzebul. Men hvis jeg driver dæmonerne ud ved Beelzebul, ved hvem uddriver jeres egne folk dem så? Derfor skal de være jeres dommere. Men hvis det er ved Guds finger, at jeg driver dæmonerne ud, så er Guds rige jo kommet til jer.
    Når en stærk mand fuldt bevæbnet vogter sin gård, kan hans ejendele være i fred. Men kommer der en, der er stærkere, og overvinder ham, tager han straks alle de våben, som den anden havde sat sin lid til, og fordeler byttet. Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.
    Når den urene ånd er drevet ud af et menneske, flakker den om i øde egne og søger hvile, men uden at finde den. Så siger den: Jeg vil vende tilbage til mit hus, som jeg er drevet ud af. Og når den kommer, finder den det fejet og prydet. Så går den ud og tager syv andre ånder med, værre end den selv, og de kommer og flytter ind dér. Og det sidste bliver værre for det menneske end det første.«

9
  • Hele dagen
    09/10/2021

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Lørdag i 27. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Dionysius, biskop, og lidelsesfæller, martyrer († 268)
    ————Johannes Leonardi,præst († 1609)


    Læsning Joel 4,12-21

    Folkene skal vækkes og rykke frem
    til Joshafats dal.
    Dér sætter jeg mig for at dømme
    alle omboende folk.
    Sving seglen,
    for kornet er modent;
    kom, træd persen,
    for den er fyldt,
    persekarrene flyder over.
    Ondskaben er stor!
    Hør de larmende skarer
    i Afgørelsens Dal!
    Herrens dag er nær
    i Afgørelsens Dal.
    Sol og måne formørkes,
    og stjernerne skinner ikke længere.
    Herren brøler fra Zion,
    fra Jerusalem løfter han røsten,
    så himlen og jorden skælver.
    Men Herren er tilflugt for sit folk,
    et værn for israelitterne.
    Så skal I forstå, at jeg er Herren jeres Gud,
    som bor på Zion, mit hellige bjerg;
    Jerusalem skal være et helligt sted,
    hvor fremmede ikke længere færdes.
    På den dag
    skal bjergene dryppe af most
    og højene flyde med mælk,
    alle Judas vandløb
    skal strømme med vand.
    En kilde udspringer fra Herrens hus
    og vander Shittims dal.
    Egypten bliver en ødemark
    og Edom en øde ørken,
    fordi de øvede vold imod judæerne
    og udgød uskyldigt blod i deres land.
    Men Juda skal bebos til evig tid,
    Jerusalem i slægt efter slægt.
    Jeg vil hævne deres blod
    og ikke lade det ustraffet.
    Herren bor på Zion.

    Vekselsang Sl 97,1-2.5-6.11-12

    R. I retfærdige, glæd jer i Herren.

    Herren er konge! Jorden skal juble,
    de mange fjerne øer skal glæde sig.
    Skyer og skymulm omgiver ham,
    retfærdighed og ret er hans trones grundvold.

    Bjergene smelter som voks foran Herren,
    foran hele jordens Herre.
    Himlen fortæller om hans retfærdighed,
    og alle folkene ser hans herlighed.

    Lys stråler frem for de retfærdige
    og glæde for de oprigtige.
    I retfærdige, glæd jer i Herren,
    og lovpris hans hellige navn.

    Akklamation til Evangeliet Luk 11,28

    Halleluja!
    Salige er de,
    som hører Guds ord og bevarer det!

    Evangelium Luk 11,27-28

    Mens Jesus talte til folkeskaren, var der en kvinde i skaren, der råbte: »Saligt er det moderliv, som bar dig, og de bryster, du diede!« Men han svarede: »Javist! Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det!«.

10
  • Hele dagen
    10/10/2021

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    28. ALM. SØNDAG (IV Ps)
    Helgener:


    1. læsning Visd 7,7-11

    Jeg bad om klogskab, og den blev mig skænket,
    og på min bøn kom visdommens ånd over mig;
    den foretrak jeg for sceptre og troner,
    og rigdom regned! Jeg for intet imod den;
    ingen nok så uvurderlig ædelsten satte jeg så højt som den;
    thi ved siden af den er alt guld kun som en smule sand,
    og mod den er sølv kun som ler at regne.
    Jeg elskede den mere end sundhed og skønhed,
    og den valgte jeg at eje endog fremfor solens lys,
    thi glansen fra den slukkes aldrig;
    sammen med den kom alle andre goder til mig
    og ved dens hjælp umådelig rigdom.

    Vekselsang Sl 90,12-13.14-15.16-17

    R. Mæt os med din godhed, Herre,
    så vi kan juble og glæde os.

    Lær os at holde tal på vore dage,
    så vi får visdom i hjertet.
    Vend tilbage, Herre! Hvor længe bliver du borte?
    Vis medlidenhed med dine tjenere!

    Mæt os om morgenen med din godhed,
    så vi kan juble og glæde os hele vort liv.
    Glæd os lige så længe, som du har ydmyget os,
    de år, vi oplevede ulykke.

    Lad dine tjenere få dit værk at se,
    lad deres børn se din pragt!
    Herren, vor Guds herlighed komme over os!
    Styrk vore hænders værk for os,
    ja, styrk vore hænders værk!

    2. læsning Hebr 4,12-13

    Brødre og søstre! For Guds ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd; det trænger igennem, så det skiller sjæl fra ånd og marv fra ben og er dommer over hjertets tanker og meninger. Ingen skabning kan være usynlig for ham, alt ligger blottet og åbent for hans øjne, og ham står vi til regnskab for.

    Akklamation til Evangeliet Matt 5,3

    Halleluja!
    Salige er de fattige i ånden,
    for Himmeriget er deres.

    Evangelium Mark 10,17-30 eller 10,17-27

    På den tid, da Jesus gik ud på vejen, kom der én løbende og faldt på knæ for ham og spurgte: “Gode Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?” Jesus svarede ham: “Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god undtagen én, nemlig Gud. Du kender budene: ‘Du må ikke begå drab, du må ikke bryde et ægteskab, du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk, du må ikke begå røveri, ær din far og din mor!’ ” Han sagde: “Mester, det har jeg holdt alt sammen lige fra min ungdom.” Og Jesus så på ham og fattede kærlighed til ham og sagde til ham: “Én ting mangler du: Gå hen og sælg alt, hvad du har, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlen. Og kom så og følg mig!” Men han blev nedslået over det svar og gik bedrøvet bort, for han var meget velhavende.

    Da så Jesus sig omkring og sagde til sine disciple: “Hvor er det vanskeligt for dem, der ejer meget, at komme ind i Guds rige.” Disciplene var rystede over hans ord. Og Jesus sagde igen til dem: “Børn, hvor er det vanskeligt at komme ind i Guds rige! Det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige.” Men de blev endnu mere forfærdede og sagde til hinanden: “Hvem kan så blive frelst?” Jesus så på dem og svarede: “For mennesker er det umuligt, men ikke for Gud, thi alting er muligt for Gud.”

    Peter tog ordet og sagde til ham: “Se, vi har forladt alt og fulgt dig.” Jesus sagde: “Sandelig siger jeg jer: Der er ingen, der har forladt hjem eller

    brødre eller søstre eller mor eller far eller børn eller marker på grund af mig og på grund af evangeliet, som ikke får det hundreddobbelt igen nu i denne verden, både huse og brødre og søstre og mødre og børn og marker, tillige med forfølgelser, og evigt liv i den kommende verden.


    Kort læsning: Mark 10,17-27

    På den tid, da Jesus gik ud på vejen, kom der én løbende og faldt på knæ for ham og spurgte: “Gode Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?” Jesus svarede ham: “Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god undtagen én, nemlig Gud. Du kender budene: ‘Du må ikke begå drab, du må ikke bryde et ægteskab, du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk, du må ikke begå røveri, ær din far og din mor!’ ” Han sagde: “Mester, det har jeg holdt alt sammen lige fra min ungdom.” Og Jesus så på ham og fattede kærlighed til ham og sagde til ham: “Én ting mangler du: Gå hen og sælg alt, hvad du har, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlen. Og kom så og følg mig!” Men han blev nedslået over det svar og gik bedrøvet bort, for han var meget velhavende.

    Da så Jesus sig omkring og sagde til sine disciple: “Hvor er det vanskeligt for dem, der ejer meget, at komme ind i Guds rige.” Disciplene var rystede over hans ord. Og Jesus sagde igen til dem: “Børn, hvor er det vanskeligt at komme ind i Guds rige! Det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige.” Men de blev endnu mere forfærdede og sagde til hinanden: “Hvem kan så blive frelst?” Jesus så på dem og svarede: “For mennesker er det umuligt, men ikke for Gud, thi alting er muligt for Gud.”

11
  • Hele dagen
    11/10/2021

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Mandag i 28. alm. uge (IV Ps)
    Helgener: Johannes XXIII, pave († 1963)


    Læsning Rom 1,1‑7

    Begyndelsen af apostlen Paulus’ brev til menigheden i Rom.

    Fra Paulus, Kristi Jesu tjener, kaldet til apostel, udset til at forkynde det evangelium, som Gud forud har lovet ved sine profeter i De hellige Skrifter, evangeliet om hans søn, Jesus Kristus, vor Herre, som menneske kommet af Davids slægt, i kraft af helligheds ånd stadfæstet som Guds søn med magt og vælde, da han opstod fra de døde. Af ham har vi fået nåde og apostelkald til at føre mennesker i alle folkeslag til troslydighed, hans navn til ære. Blandt dem er også I, som er kaldet til at tilhøre Jesus Kristus.
    Til alle Guds elskede i Rom, som er kaldet til at være hellige.
    Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus!

    Vekselsang Sl 98,1.2-3b.3cd‑4

    R. Herren har kundgjort sin frelse.

    Syng en ny sang for Herren,
    for han har udført undere;
    hans højre hånd og hellige arm
    har skaffet ham sejr.

    Herren har kundgjort sin frelse,
    for folkenes øjne
    har han åbenbaret sin retfærdighed.
    Han har husket på sin godhed
    og sin trofasthed mod Israels hus.

    Hele den vide jord har set
    vor Guds frelse.
    Bryd ud i fryderåb for Herren, hele jorden,
    bryd ud i jubel og lovsang!

    Akklamation til Evangeliet Sl 95,8ab

    Halleluja!
    Gør ikke jeres hjerter hårde,
    men lyt til Herrens ord.

    Evangelium Luk 11,29- 32

    Da skarerne stimlede sammen, begyndte Jesus at tale: »Denne slægt er en ond slægt. Den kræver tegn, men den skal ikke få andet tegn end Jonastegnet. For som Jonas blev et tegn for dem i Nineve, sådan skal Menneskesønnen også blive det for denne slægt. Sydens Adronning skal opstå ved dommen sammen med dem, der hører denne slægt til, og dømme dem, for hun kom fra jordens fjerneste egne for at lytte til Salomos visdom, og se, her er mere end Salomo. Og mænd fra Nineve skal opstå ved dommen sammen med denne slægt og dømme den, for de omvendte sig ved Jonas’ prædiken, og se, her er mere end Jonas.

12
  • Hele dagen
    12/10/2021

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Tirsdag i 28. alm. uge (IV Ps)
    Helgener:


    Læsning Rom 1,16-25

    Jeg skammer mig ikke ved evangeliet; det er Guds kraft til frelse for enhver, som tror, både for jøde, først, og for græker. For i det åbenbares Guds retfærdighed af tro til tro — som der står skrevet: »Den retfærdige skal leve af tro.«
    For Guds vrede åbenbares fra himlen over al ugudelighed og uretfærdighed hos mennesker, der undertrykker sandheden med uretfærdighed. Det, man kan vide om Gud, ligger nemlig åbent for dem; Gud har jo åbenbaret det for dem. For hans usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses siden verdens skabelse og kendes på hans gerninger. De har altså ingen undskyldning. For de kendte Gud, og alligevel ærede og takkede de ham ikke som Gud; men deres tanker endte i tomhed, og de blev formørket i deres uforstandige hjerte. De hævdede at være vise, men blev tåber, og de skiftede den uforgængelige Guds herlighed ud med billeder i skikkelse af forgængelige mennesker, fugle, firbenede dyr og krybdyr.
    Derfor prisgav Gud dem i deres hjertes begær til urenhed, så at de indbyrdes vanærede deres legemer. De udskiftede Guds sandhed med løgnen og dyrkede og tjente skabningen i stedet for skaberen — han være lovet til evig tid! Amen.

    Vekselsang Sl 19,2-3.4-5

    R. Himlen fortæller om Guds herlighed.

    Himlen fortæller om Guds herlighed,
    hvælvingen beretter om hans hænders værk;
    dag forkynder det til dag,
    nat kundgør det til nat.

    Der lyder ingen ord, ingen tale,
    uden at deres røst høres;
    deres røst når ud over hele jorden,
    deres ord til verdens ende.

    Akklamation til Evangeliet Hebr 4,12

    Halleluja!
    Guds ord er levende og virksomt
    og er dommer over hjertets tanker og meninger.

    Evangelium Luk 11,37- 41

    Mens Jesus talte, indbød en farisæer ham til at spise hos sig, og Jesus gik ind og satte sig til bords. Farisæeren undrede sig, da han så, at han ikke vaskede sig før måltidet. Men Herren sagde til ham:
    »I farisæere renser bæger og fad udenpå, men indeni er I fulde af rovlyst og ondskab. Tåber! Han, som har skabt det ydre, skabte han ikke også det indre? v41 Men giv det, der er indeni, som almisse; så er alting rent for jer.«

13
  • Hele dagen
    13/10/2021

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Onsdag i 28. alm. uge (IV Ps)
    Helgener:


    Læsning Rom 2,1-11

    Du har ingen undskyldning, du menneske, som dømmer, hvem du så er. For med din dom over andre fordømmer du dig selv; du, der dømmer, gør jo selv det samme. Og vi ved, at Guds dom med rette rammer dem, der lever sådan. Men du, menneske, som dømmer dem, der handler sådan, og som selv gør det samme — tror du, at du vil kunne flygte fra Guds dom? Eller ringeagter du hans rigdom på godhed og overbærenhed og langmodighed og ved ikke, at Guds godhed vil føre dig til omvendelse? Med dit hårde og ubodfærdige hjerte samler du dig vrede på vredens dag, da Guds retfærdige dom skal åbenbares. Han vil gengælde enhver efter hans gerninger: Dem, der søger herlighed og ære og uforgængelighed ved udholdende at gøre det gode, vil han gengælde med evigt liv; og over dem, der søger deres eget og er ulydige mod sandheden, men lydige mod uretten, kommer vrede og harme. Nød og angst rammer hvert menneske, som gør det onde, både jøde, først, og græker; herlighed og ære og fred får enhver, som gør det gode, både jøde, først, og græker. For Gud gør ikke forskel på nogen.

    Vekselsang Sl 62,2-3.6-7.9

    R. Herre, du vil gengælde enhver efter hans gerninger.

    Kun hos Gud finder min sjæl ro,
    fra ham kommer min frelse.
    Kun han er min klippe og min frelse,
    min borg, så jeg ikke vakler.

    Kun hos Gud finder min sjæl ro,
    for mit håb kommer fra ham.
    Kun han er min klippe og min frelse,
    min borg, så jeg ikke vakler.

    Stol altid på ham, du folk,
    udøs jeres hjerte for ham,
    Gud er vor tilflugt.

    Akklamation til Evangeliet Joh 10,27

    Halleluja!
    Mine får hører min røst, siger Herren;
    og jeg kender dem, og de følger mig.

    Evangelium Luk 11,42-46

    På den tid sagde Jesus: »Ve jer, farisæere! I giver tiende af mynte og rude og af alle slags grønsager, men kommer let om ved ret og kærlighed til Gud. Det ene skal gøres og det andet ikke forsømmes. Ve jer, farisæere! I holder af at sidde øverst i synagogen og lade jer hilse på torvet. Ve jer! I er som grave, der ikke er afmærkede, og som folk går hen over uden at vide det.«
    Da sagde en af de lovkyndige: »Mester, ved at sige sådan krænker du også os.« Han svarede: »Ve også jer, I lovkyndige! I læsser byrder på mennesker, som ikke er til at bære, men selv rører I dem ikke med en lillefinger.«

14
  • Hele dagen
    14/10/2021

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Torsdag i 28. alm. uge (IV Ps)
    Helgener: Callistus I, pave og martyr († 222)


    Læsning Rom 3,21-30a

    Men nu er Guds retfærdighed åbenbaret uden lov, bevidnet af loven og profeterne, Guds retfærdighed ved tro på Jesus Kristus for alle, som tror. Der er ingen forskel; for alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud, og ufortjent gøres de retfærdige af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus. Ham gjorde Gud ved hans blod til et sonoffer ved troen for at vise sin retfærdighed, fordi han havde ladet de tidligere synder ustraffede, dengang han bar over med dem, for i den tid, der nu er inde, at vise sin retfærdighed, så han selv er retfærdig og gør den retfærdig, som tror på Jesus.
    Hvad bliver der så af vores stolthed? Den er udelukket! Ved hvilken lov? Ved gerningernes? Nej, ved troens lov! For vi mener, at et menneske gøres retfærdigt ved tro, uden lovgerninger. Eller er Gud måske kun jødernes Gud og ikke også hedningernes? Jo, også hedningernes, så sandt som Gud er én og gør den omskårne retfærdig af tro og den uomskårne retfærdig ved den samme tro.

    Vekselsang Sl 130,1-2.3-4b.4c-5

    R. Hos Herren er der troskab, hos ham er der altid udfrielse.

    Fra det dybe råber jeg til dig, Herre.
    Herre, hør mit råb,
    lad dine ører lytte
    til min tryglen!

    Hvis du, Herre, vogtede på skyld,
    hvem kunne da bestå, Herre?
    Men hos dig er der tilgivelse,
    for at man skal frygte dig.

    Jeg håber på Herren,
    min sjæl håber;
    jeg venter på hans ord.

    Akklamation til Evangeliet Joh 14,6

    Halleluja!
    Jeg er vejen og sandheden og livet – siger Herren;
    ingen kommer til Faderen uden ved mig.

    Evangelium Luk 11,47-54

    På den tid sagde Jesus Ve jer! I bygger gravmæler over profeterne, men det var jeres fædre, som slog dem ihjel. Altså er I vidner om jeres fædres gerninger og bifalder dem; for de slog dem ihjel, og I bygger gravmæler over dem. Derfor har også Guds visdom sagt: Jeg vil sende profeter og apostle til dem, og nogle af dem vil de slå ihjel og forfølge, så at denne slægt kan kræves til regnskab for alle profeternes blod, der er udgydt, fra verden blev grundlagt, lige fra Abels blod til blodet af Zakarias, som blev dræbt mellem alteret og templet. Ja, jeg siger jer: Denne slægt skal kræves til regnskab for det. Ve jer, I lovkyndige! I har taget kundskabens nøgle. Selv er I ikke gået ind, og dem, der ville ind, har I hindret i det.«
    Da han gik bort derfra, begyndte de skriftkloge og farisæerne at trænge hårdt ind på ham og udspørge ham om mange ting, mens de lurede på ham for at fange ham i noget af det, han svarede.

15
  • Hele dagen
    15/10/2021

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Fredag i 28. alm. uge (IV Ps)
    Helgener: Teresa af Jesus, (af Avila), jomfru og kirkelærer († 1582) (m)
    Ad libitum læsning til Therese af Jesus:
    L.: Rom 8,22-27


    Læsning Rom 4,1-8

    Hvad skal vi da sige om Abraham, vort folks stamfader? Hvad opnåede han? Hvis det var af gerninger, Abraham blev gjort retfærdig, har han noget at være stolt af; dog ikke over for Gud. For hvad siger Skriften? »Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed.« Den, der arbejder, får ikke løn som en nådesbevisning, men efter fortjeneste. Den derimod, der ikke arbejder, men tror på ham, som gør den ugudelige retfærdig, ham regnes hans tro til retfærdighed. Sådan priser David også det menneske saligt, som Gud tilregner retfærdighed uden gerninger:
    Lykkelige de, hvis overtrædelser er tilgivet,
    og hvis synder er blevet skjult;
    lykkeligt det menneske,
    som Herren ikke tilregner synd.

    Vekselsang
     Sl 32,1-2.5.11

    R. Du er min tilflugt;
    med frelsens glæde omgiver du mig.

    Lykkelig den, hvis overtrædelser er tilgivet,
    og hvis synder er blevet skjult;
    lykkeligt det menneske,
    som Herren ikke tilregner skyld,
    og i hvis sind der ikke er svig.

    Min synd bekendte jeg for dig,
    og jeg skjulte ikke min skyld.
    Jeg sagde: Jeg vil bekende
    mine overtrædelser for Herren,
    og du tilgav
    min syndeskyld.

    Akklamation til Evangeliet Sl 33,22

    Halleluja!
    Lad din godhed komme over os, Herre,
    for vi venter på dig.

    Evangelium Luk 12,1- 7

    Da folk havde samlet sig i tusindtal, så de var ved at træde hinanden ned, begyndte Jesus at tale, først til sine disciple: »Tag jer i agt for farisæernes surdej, deres hykleri. Der er intet hemmeligt, som ikke skal åbenbares, og intet skjult, som ikke skal blive kendt. Derfor: Hvad I har sagt i mørket, skal blive hørt i lyset, og hvad I inde i kamrene har hvisket folk i ørerne, skal prædikes ud fra tagene.

    Og jeg siger til jer, mine venner: Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel og derefter ikke er i stand til at gøre mere. Jeg vil vise jer, hvem I skal frygte: Frygt ham, som efter at have slået ihjel har magt til at kaste i Helvede. Ja, jeg siger jer: Ham skal I frygte. Sælges ikke fem spurve for to skilling? Og ikke én af dem er glemt af Gud. Ja, selv alle jeres hovedhår er talt. Frygt ikke, I er mere værd end mange spurve.«

16
  • Hele dagen
    16/10/2021

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Lørdag i 28. alm. uge (IV Ps)
    Helgener: Hedvig, ordenssøster († 1243)
    ————Margrethe Maria Alacoque, jomfru († 1690)


    Læsning Rom 4,13.16-18

    det var ikke ved loven, at Abraham eller hans efterkommere fik løftet om at skulle arve verden, men ved retfærdighed af tro. Derfor var det af tro, for at det kunne være af nåde, så at løftet kunne stå fast for alle hans efterkommere, ikke kun dem, som har loven, men også dem, som har Abrahams tro. Han er fader til os alle, sådan som der står skrevet: »Jeg gør dig til fader til mange folkeslag,« fader over for Gud, som han troede på, Gud, som gør de døde levende og kalder på det, der ikke er til, så det bliver til. Med håb imod håb troede han, at han skulle blive fader til en mængde folkeslag, som det var sagt ham: »Så mange skal dine efterkommere blive.«

    Vekselsang Sl 105,6-7.8-9.42-43

    R. Evigt husker Herren på sin pagt.

    I efterkommere af Abraham, hans tjener,
    I sønner af Jakob, hans udvalgte!
    Han er Herren, vor Gud,
    hans bud gælder over hele jorden.

    Evigt husker han på sin pagt,
    i tusind slægtled det løfte, han gav,
    den pagt, han sluttede med Abraham,
    den ed, han tilsvor Isak.

    Fordi han huskede sit hellige løfte
    til sin tjener Abraham,
    lod han sit folk drage ud med fryd,
    sine udvalgte drage ud under jubel.

    eller: Halleluja!

    Akklamation til Evangeliet Joh 15,26b. 27a

    Halleluja!
    Sandhedens ånd skal vidne om mig – siger Herren.
    Men også I skal vidne.

    Evangelium Luk 12,8- 12

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Jeg siger jer: Enhver, som kendes ved mig over for mennesker, vil Menneskesønnen også kendes ved over for Guds engle. Men den, der fornægter mig over for mennesker, vil også blive fornægtet over for Guds engle. Enhver, som taler et ord imod Menneskesønnen, får tilgivelse. Men den, der spotter Helligånden, får ikke tilgivelse. Når de fremstiller jer i synagoger og for øvrigheder og myndigheder, så vær ikke bekymrede for, hvordan eller med hvad I skal forsvare jer, eller hvad I skal sige. For Helligånden vil i samme stund lære jer, hvad der skal siges.«

1718
  • Hele dagen
    18/10/2021

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Torsdag.
    Helgener: LUKAS, evangelist (f)


    Læsning 2 Tim 4,10- 17b

    Demas har forladt mig af kærlighed til denne verden og er rejst til Thessalonika. Kreskens er rejst til Galatien, Titus til Dalmatien. Kun Lukas er hos mig. Og tag Markus med, han er mig til god hjælp i tjenesten. Tykikos har jeg sendt til Efesos. Den kappe, jeg efterlod i Troas hos Karpos, skal du tage med, når du kommer; også bøgerne, især dem på pergament.

    Smeden Alexander har voldt mig meget ondt. Herren vil gengælde ham efter hans gerninger. Ham skal også du vogte dig for, for han er trådt hårdt op imod vores forkyndelse.

    Under mit første forsvar kom ingen mig til hjælp. Alle svigtede mig. Gid det ikke må blive tilregnet dem! v17 Men Herren stod mig bi og gav mig kraft til at fuldføre min forkyndelse af budskabet..

    Vekselsang Sl 145,10- 11.12- 13ab. 17- 18

    R. Dine fromme, Herre, skal kundgøre dit riges strålende herlighed!

    Alle dine skabninger, Herre, takker dig,
    dine fromme priser dig.
    De fortæller om dit herlige kongedømme
    og taler om din styrke.

    De vil kundgøre hans vælde for menneskene,
    hans kongedømmes prægtige herlighed.
    Dit kongedømme består i al evighed,
    dit herredømme i slægt efter slægt.

    Herren er retfærdig på alle sine veje,
    han er trofast i alle sine gerninger.
    Herren er nær ved alle, der råber til ham,
    alle der råber til ham i oprigtighed.

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja!
    Jeg har valgt jer og sat jer til at bære frugt,
    en varig frugt – siger Herren.

    Evangelium Luk 10,1- 9

    På den tid udpegede Herren tooghalvfjerds andre og sendte dem i forvejen, to og to, til alle de byer og steder, hvor han selv agtede sig hen. Han sagde til dem: »Høsten er stor, men arbejderne få. Bed derfor høstens herre om at sende arbejdere ud til sin høst. Gå! Se, jeg sender jer ud som lam blandt ulve. Tag ikke pung med, ikke taske, ikke sko, og hils ikke på nogen undervejs. Når I kommer ind i et hus, skal I først sige: Fred være med dette hus! Og bor der et fredens barn dér, skal jeres fred hvile over det, men hvis ikke, skal den vende tilbage til jer. Bliv boende i det hus, spis og drik, hvad de byder jer, for en arbejder er sin løn værd. Flyt ikke fra hus til hus. Og når I kommer til en by, og man tager imod jer, spis så, hvad der sættes frem for jer. Helbred de syge i byen og sig til dem: Guds rige er kommet nær til jer.«

1920212223
2425262728
  • Hele dagen
    28/10/2021

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Tirsdag i 26. alm. uge (II Ps)
    Helgener: Venceslaus, martyr († 929)
    ————-Laurentius Ruiz og lidelsesfæller, martyrer († omkr. 1635)
    ————-(Lioba, abbedisse († 780) kan fejres)


    Læsning Zak 8,20-23

    Dette siger Hærskarers Herre:

    På ny skal folkeslag komme,
    indbyggere fra store byer;
    indbyggere fra den ene by
    skal gå til den anden og sige:
    Kom, lad os gå hen
    for at formilde Herren
    og søge Hærskarers Herre;
    også jeg vil gå med.
    Så skal talrige folk
    og mægtige folkeslag komme
    for at søge Hærskarers Herre i Jerusalem
    og formilde Herren.

    Dette siger Hærskarers Herre: I de dage skal ti mænd fra alverdens folk gribe fat i en judæers kappeflig og sige: Vi vil følges med jer, for vi har hørt, at Gud er hos jer.

    Vekselsang Sl 87,1-3.4-5.6-7

    R.Gud er med os.

    Han har grundlagt sin by på hellige bjerge.
    Herren elsker Zions porte
    mest af alle Jakobs boliger.
    Herlige ting siges om dig,
    du Guds by.

    Jeg nævner Rahab og Babylon
    blandt dem, der kender mig,
    ja, Filistæa og Tyrus tillige med Nubien,
    dér er de født.
    Men om Zion hedder det:
    Her er hver og én født,
    den Højeste har selv grundfæstet den.

    Herren skriver folkene op,
    dér er de født.
    Dansende synger de:
    Alle mine kilder er i dig.

    Akklamation til Evangeliet Mark 10,45

    Halleluja!
    Menneskesønnen er kommet for selv at tjene
    og give sit liv som løsesum for mange.

    Evangelium Luk 9,51-56

    Da tiden var ved at være inde, til at Jesus skulle optages til himlen, vendte han sig mod Jerusalem som målet for sin rejse. Han sendte nogle sendebud i forvejen; de gik af sted og kom ind i en samaritansk landsby for at forberede hans ankomst. Men dér ville de ikke tage imod ham, fordi han var på vej mod Jerusalem. Da disciplene Jakob og Johannes så det, spurgte de: »Herre, vil du have, at vi skal sige, at der skal falde ild ned fra himlen og fortære dem?« Men han vendte sig om og satte dem i rette. Så gik de til en anden landsby.

2930
31