Læsninger

  • 01
    1. oktober 2021

    Fredag i 26. alm.uge I

    Hele dagen
    01/10/2021

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Fredag i 26. alm. uge (II Ps)
    Helgener: Therese af Jesusbarnet (af Lisieux), jomfru og kirkelærer († 1897) (m)


    Læsning af profeten Baruchs bog 1,15-22

    Således skal I sige: Retfærdigheden tilhører Herren vor Gud, skammen i dag tilhører os, Judas mænd og Jerusalems indbyggere, vore konger, vore fyrster, vore præster, vore profeter og vore fædre, for vi har syndet mod Herren. Vi har været trodsige mod ham, ikke adlydt Herren vor Gud og ikke fulgt de love, Herren har givet os. Fra den dag, Herren førte vore fædre ud af Egypten, indtil i dag har vi været trodsige mod Herren vor Gud, og i vores letsindighed har vi været ulydige mod ham, så vi til denne dag har været forfulgt af ulykker og af den forbandelse, som Herren forkyndte for sin tjener Moses, dengang han førte vore fædre ud af Egypten for at give os et land, der flyder med mælk og honning. Vi har været ulydige mod alle Herren vor Guds ord, som de lød gennem profeterne, han sendte til os, og vi har — hver og én af os — fulgt vore onde hjerters planer ved at tjene andre guder og gøre, hvad der er ondt i Herren vor Guds øjne.

    Vekselsang Sl 79,1-2.3-4.5&8.9

    R. For dit navns ære, befri os, Herre.

    Folkene er trængt ind i din ejendom, Gud,
    de har gjort dit hellige tempel urent
    og lagt Jerusalem i ruiner.
    De gav dine tjeneres lig
    som føde til himlens fugle
    og dine frommes krop til jordens dyr.

    De udgød deres blod som vand
    rundt om Jerusalem, og ingen begravede dem.
    Vi er blevet til nar blandt vore naboer,
    til spot og spe for vore omgivelser.
    Hvor længe vil du dog være vred, Herre,
    hvor længe skal din lidenskab brænde som ild?

    Tilregn os ikke vore forfædres synder,
    lad din barmhjertighed nå os hurtigt,
    for vi er hjælpeløse.

    Hjælp os, vor frelses Gud,
    for dit ærede navns skyld.
    Befri os, og tilgiv vore synder
    for dit navns skyld.

    Akklamation til Evangeliet Sl 95,8ab

    Halleluja!
    Gør ikke jeres hjerter hårde,
    men lyt til Herrens ord.

    Evangelium Luk 10,13-16

    På den tid sagde Jesus: »Ve dig, Korazin! Ve dig, Betsajda! For hvis de mægtige gerninger, der er sket i jer, var sket i Tyrus og Sidon, havde de for længst omvendt sig og siddet i sæk og aske. Men det skal gå Tyrus og Sidon tåleligere ved dommen end jer. Og du, Kapernaum, skal du ophøjes til himlen? I dødsriget skal du styrtes ned! Den, der hører jer, hører mig, og den, der forkaster jer, forkaster mig. Men den, der forkaster mig, forkaster ham, som har udsendt mig.«

  • 02
    2. oktober 2021

    Lørdag i 26. alm.uge I

    Hele dagen
    02/10/2021

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Lørdag i 26. alm. uge (II Ps)
    Helgener: De hellige værneengle (m)
    Ad libitum læsninger til de hellige værneengle
    Bededag for præste- og ordenskald


    Læsning Bar 4,5-12. 27-29

    Vær ved godt mod, mit folk, du som fører navnet Israel videre. Det var ikke for at blive udryddet, I blev solgt til folkene. Men fordi I havde vakt Guds vrede, blev I prisgivet til fjenden. I krænkede jo jeres skaber ved at ofre til dæmoner i stedet for til Gud. I glemte den evige Gud, der tog sig af jer, og I bragte sorg over Jerusalem, der som en mor opfostrede jer. For hun så den vrede, som Gud lod komme over jer, og sagde:

    Hør, I kvinder, Zions naboer, Gud har bragt en stor sorg over mig;
    jeg har set mine sønner og døtre gå i fangenskab,
    som den Evige påførte dem.
    Jeg havde dog opfostret dem med glæde,
    men måtte under gråd og klage sende dem bort.
    Ingen skal fryde sig over mig,
    at jeg er enke, forladt af alle.
    Fordi mine børn har syndet, sidder jeg ene tilbage,
    fordi de veg bort fra Guds lov.
    Vær ved godt mod, børn, og råb til Gud.
    Han, som bragte dette over jer, vil huske jer.
    For som I forhen var opsat på at fare vild, bort fra Gud,
    må I nu vende om og søge ham med tidobbelt iver.
    Han, som har bragt ulykkerne over jer,
    vil også skænke jer frelse og evig glæde.

    Vekselsang   Sl 69,33-35.36-37

    R. Herren hører på de fattige.

    Når de ydmyge ser det, skal de glæde sig,
    I, der søger Gud, skal få nyt mod.
    For Herren hører på de fattige,
    han ringeagter ikke sine fangne.
    Himmel og jord skal lovprise ham,
    havene og alt, hvad der rører sig i dem.

    For Gud frelser Zion
    og opbygger Judas byer,
    så de kan bo der og få landet i eje.
    Det skal gå i arv til hans tjeneres børn,
    de, der elsker hans navn, skal bo i det.

    Akklamation til Evangeliet Cfr. Matt 11,25

    Halleluja!
    Priset være du, fader, himlens og jordens Herre,
    fordi du har åbenbaret rigets hemmeligeder for umyndige.

    Evangelium Luk 10,17-24

    På den tid vendte de tooghalvfjerds disciple glade tilbage og fortalte: »Herre, selv dæmonerne adlyder os i dit navn.« Da sagde han til dem: »Jeg så Satan falde ned fra himlen som et lyn. Se, jeg har givet jer magt til at træde på slanger og skorpioner og magt over hele fjendens styrke, og intet vil kunne skade jer. Dog, glæd jer ikke over, at ånderne adlyder jer; men glæd jer over, at jeres navne er indskrevet i himlene.«

    I samme stund jublede Jesus i Helligånden og sagde: »Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige; ja, fader, for således var det din vilje. Alt har min fader overgivet mig, og ingen ved, hvem Sønnen er, undtagen Faderen, og ingen ved, hvem Faderen er, undtagen Sønnen og den, som Sønnen vil åbenbare ham for.«

    Så vendte han sig til disciplene og sagde til dem alene: »Salige er de øjne, som ser det, I ser. For jeg siger jer: Mange profeter og konger har ønsket at se det, I ser, og fik det ikke at se, og at høre det, I hører, og fik det ikke at høre.«.

     

  • 03
    3. oktober 2021

    27. ALM. SØNDAG B

    Hele dagen
    03/10/2021

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    27. ALM. SØNDAG. (III Ps)
    Helgener:


    1. læsning 1 Mos 2,18-24

    Gud Herren sagde: “Det er ikke godt, at mennesket er alene. Jeg vil skabe en hjælper, der svarer til ham.” Så formede Gud Herren alle de vilde dyr og alle himlens fugle af jord, og han førte dem til mennesket for at se, hvad han ville kalde dem, og det, mennesket kaldte de levende væsener, blev deres navn. Sådan gav mennesket alt kvæget, himlens fugle og alle de vilde dyr navn, men han fandt ikke en hjælper, der svarede til ham.

    Da lod Gud Herren en tung søvn falde over Adam, og mens han sov, tog han et af hans ribben og lukkede til med kød. Af det ribben, Gud Herren havde taget fra Adam, byggede han en kvinde og førte hende til Adam. Da sagde Adam:

    “Nu er det ben af mine ben
    og kød af mit kød.
    Hun skal kaldes kvinde,
    for af manden er hun taget.”

    Derfor forlader en mand sin far og mor og binder sig til sin hustru, og de bliver ét kød

    Vekselsang Sl 128,1-2.3.4-5.6

    R. Herren velsigne os, så længe vi lever.

    Lykkelig hver den, der frygter Herren
    og vandrer ad hans veje.
    Hvad dine hænder frembringer, skal du selv nyde,
    lykkelig er du, det skal gå dig vel.

    Som en frugtbar vinstok
    er din hustru i dit hus.
    Som nyplantede oliventræer
    sidder dine sønner omkring dit bord.

    Ja, sådan velsignes den mand,
    der frygter Herren.
    Herren velsigne dig fra Zion,
    så du ser Jerusalems lykke,
    så længe du lever.

    Og så du får dine sønners sønner at se.
    Fred over Israel!

    2. læsning Hebr 2,9-11

    Brødre og søstre! Vi ser Jesus, som kun en kort tid var blevet gjort ringere end engle, for sin lidelses og døds skyld kronet med herlighed og ære, for at det ved Guds nåde skulle komme alle til gode, at han havde smagt døden. For når Gud, for hvis skyld alle ting og ved hvem alle ting er til, ville føre mange sønner til herlighed, måtte han føre banebryderen for deres frelse til målet gennem lidelser. For den, der helliger, og de, der helliges, har alle samme fader; derfor skammer han sig ikke ved at kalde dem brødre..

    Akklamation til Evangeliet 1 Joh 4,12

    Halleluja!
    Ingen har nogensinde set Gud,
    men hvis vi elsker hinanden,
    bliver Gud i os, og hans kærlighed er fuldendt i os.

    Evangelium Mark 10,2-16 eller 10,2-12

    På den tid kom der nogle farisæere, og for at sætte Jesus på prøve spurgte de ham: “Er det tilladt en mand at skille sig fra sin hustru?” Han svarede dem: “Hvad har Moses påbudt jer?” Og de sagde: “Moses har tilladt manden at skrive et skilsmissebrev og så skille sig fra hende.” Jesus sagde til dem: “Det var med tanke på jeres hårdhjertethed, at han gav jer dette bud; men fra skabelsens begyndelse skabte Gud dem som mand og kvinde. ‘Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød.’ Derfor er de ikke længere to, men ét kød. Hvad Gud altså har sammenføjet, må et menneske ikke adskille.” Da de igen var inden døre, spurgte disciplene ham om dette, og han sagde til dem: “Den, der skiller sig fra sin hustru og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud mod hende; og hvis hun skiller sig fra sin mand og gifter sig med en anden, begår hun ægteskabsbrud.”

    Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde til dem: “Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres. Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det.” Og han tog dem i favn og lagde hænderne på dem og velsignede dem.


    Kort læsning: Mark 10,2-12

    På den tid kom der nogle farisæere, og for at sætte Jesus på prøve spurgte de ham: “Er det tilladt en mand at skille sig fra sin hustru?” Han svarede dem: “Hvad har Moses påbudt jer?” Og de sagde: “Moses har tilladt manden at skrive et skilsmissebrev og så skille sig fra hende.” Jesus sagde til dem: “Det var med tanke på jeres hårdhjertethed, at han gav jer dette bud; men fra skabelsens begyndelse skabte Gud dem som mand og kvinde. ‘Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød.’ Derfor er de ikke længere to, men ét kød. Hvad Gud altså har sammenføjet, må et menneske ikke adskille.” Da de igen var inden døre, spurgte disciplene ham om dette, og han sagde til dem: “Den, der skiller sig fra sin hustru og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud mod hende; og hvis hun skiller sig fra sin mand og gifter sig med en anden, begår hun ægteskabsbrud.”

  • 04
    4. oktober 2021

    Mandag i 27.alm. uge I

    Hele dagen
    04/10/2021

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Mandag i 27. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Frans af Assisi († 1226) (m)


    Læsning Jon 1,1-2,1.11

    Herrens ord kom til Jonas, Amittajs søn: »Rejs til den store by Nineve, og råb ud over den, at jeg har opdaget deres ondskab.« Men Jonas ville flygte til Tarshish, bort fra Herren. Han tog ned til Jafo, hvor han fandt et skib, der skulle til Tarshish. Han betalte, hvad det kostede, og så gik han om bord for at sejle med dem til Tarshish, bort fra Herren.
    Men Herren sendte en stærk storm over havet, og den blev til en orkan, så skibet var ved at blive slået til vrag. Søfolkene var bange og råbte om hjælp til hver sin gud. De kastede lasten over bord for at lette skibet. Jonas havde lagt sig nederst i skibet og var faldet i en dyb søvn. Kaptajnen kom ned til ham og sagde: »Hvorfor ligger du her og sover? Stå op og råb til din Gud! Så vil han måske huske på os, så vi ikke omkommer.« Folkene sagde til hinanden: »Lad os kaste lod og finde ud af, hvem der er skyld i, at denne ulykke har ramt os.« De kastede lod, og da loddet faldt på Jonas, sagde de til ham: »Fortæl os dog, hvem der er skyld i, at denne ulykke har ramt os. Hvad laver du her, og hvor kommer du fra? Hvilket land og folk hører du til?« Han svarede: »Jeg er hebræer, og jeg frygter Herren, himlens Gud, som har skabt havet og det tørre land.« Da blev mændene grebet af stor frygt og sagde til ham: »Hvad er det, du har gjort?« De vidste, at han var på flugt fra Herren, for det havde han fortalt dem. »Hvad skal vi gøre ved dig, så vi kan få havet til at falde til ro?« spurgte de, for havet blev mere og mere oprørt. Han svarede: »Tag mig og kast mig i havet, så får I det til at falde til ro. Jeg ved godt, at det er min skyld, at denne orkan er kommet over jer.« Mændene prøvede nu at ro ind til land, men de kunne ikke, for havet blev mere og mere oprørt. Så råbte de til Herren: »Ak, Herre, lad os ikke omkomme for denne mands død! Bring ikke uskyldigt blod over os! Du, Herre, har handlet efter din vilje.« Så tog de Jonas og kastede ham i havet, og havet holdt op med at rase. Da blev mændene grebet af stor frygt for Herren. De bragte slagtofre og aflagde løfter til Herren.
    Herren befalede en stor fisk at sluge Jonas, og Jonas var i fiskens bug tre dage og tre nætter. Så sagde Herren til fisken, at den skulle kaste Jonas op på landjorden.

    Vekselsang Jon 2,3.4.5.8

    R. Du løftede mig op fra graven.

    I min nød råbte jeg til Herren,
    og han svarede mig;
    fra dødsrigets dyb råbte jeg om hjælp,
    og du hørte mig.

    Du havde kastet mig i dybet, i havets skød,
    strømmene omgav mig,
    alle dine brændinger og bølger
    skyllede hen over mig.

    Jeg tænkte:
    Jeg er jaget bort fra dig;
    får jeg igen
    dit hellige tempel at se?

    Da mit liv var ved at ebbe ud,
    huskede jeg på Herren;
    min bøn nåede til dig
    i dit hellige tempel.

    Akklamation til Evangeliet Joh 13,34

    Halleluja!
    Et nyt bud giver jeg jer – siger Herren:
    I skal elske hinanden, Som jeg har elsket jer.

    Evangelium Luk 10,25-37

    På den tid rejste en lovkyndig sig og ville sætte Jesus på prøve og spurgte ham: »Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?« Han sagde til ham: »Hvad står der i loven? Hvad læser du dér?« Manden svarede: »Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke og af hele dit sind, og din næste som dig selv.« Jesus sagde: »Du har svaret rigtigt. Gør det, så skal du leve.« Men han ville retfærdiggøre sig selv og spurgte Jesus: »Hvem er så min næste?« Jesus svarede og sagde: »En mand var på vej fra Jerusalem ned til Jeriko og faldt i hænderne på røvere. De trak tøjet af ham og slog ham, så gik de og lod ham ligge halvdød. Tilfældigvis kom en præst den samme vej; han så manden, men gik forbi. Det samme gjorde en levit, der kom til stedet; også han så ham og gik forbi. Men en samaritaner, som var på rejse, kom hen til ham, og han fik medynk med ham, da han så ham. Han gik hen og hældte olie og vin i hans sår og forbandt dem, løftede ham op på sit ridedyr og bragte ham til et herberg og sørgede for ham. Næste dag tog han to denarer frem, gav værten dem og sagde: Sørg for ham, og hvad mere du lægger ud, vil jeg betale dig, når jeg kommer tilbage. Hvem af disse tre synes du var en næste for ham, der faldt i røvernes hænder?« Den lovkyndige svarede: »Han, som viste ham barmhjertighed.« Og Jesus sagde: »Gå du hen og gør ligeså!«

  • 05
    5. oktober 2021

    Tirsdag i 27.alm. uge I

    Hele dagen
    05/10/2021

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Tirsdag i 27. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Faustina Kowalska, ordenssøster († 1938)


    Læsning Jon 3,1-10

    Derefter kom Herrens ord for anden gang til Jonas: »Rejs til den store by Nineve, og råb det, jeg befaler dig, ud over den.« Jonas rejste så til Nineve, som Herren havde befalet. Nineve var en stor by for Gud, tre dagsrejser stor. Da Jonas var kommet en dagsrejse ind i byen, råbte han: »Om fyrre dage bliver Nineve ødelagt!« Mændene i Nineve troede Gud på hans ord; de udråbte en faste, og både store og små klædte sig i sæk. Da sagen kom Nineves konge for øre, rejste han sig fra sin trone, tog sin kappe af, klædte sig i sæk og satte sig i støvet. Derpå lod han udråbe i Nineve: »Befaling fra kongen og hans stormænd: Hverken mennesker eller dyr, køer og får, må spise noget; de må ikke græsse, og de må ikke drikke vand. Både mennesker og dyr skal klæde sig i sæk og råbe til Gud af al magt. De skal vende om fra deres onde vej og holde op med at øve vold. Måske vil Gud så fortryde og vende om fra sin glødende vrede, så vi ikke går til grunde.« Da Gud så, at de vendte om fra deres onde vej, fortrød han og bragte ikke den ulykke over dem, som han havde truet dem med.

    Vekselsang Sl 130,1-2.3-4ab.7-8

    R. Hvis du, Herre, vogtede på skyld,
    hvem kunne da bestå, Herre?

    Fra det dybe råber jeg til dig, Herre.
    Herre, hør mit råb,
    lad dine ører lytte
    til min tryglen!

    Hvis du, Herre, vogtede på skyld,
    hvem kunne da bestå, Herre?
    Men hos dig er der tilgivelse,
    for at man skal frygte dig.

    Hos Herren er der troskab,
    hos ham er der altid udfrielse.
    Han udfrier Israel
    fra al dets skyld.

    Akklamation til Evangeliet Luk 11,28

    Halleluja!
    Salige er de,
    som hører Guds ord og bevarer det!

    Evangelium Luk 10,38-42

    Mens de var på vandring, kom Jesus engang ind i en landsby, og en kvinde ved navn Martha tog imod ham. Hun havde en søster, som hed Maria; hun satte sig ved Herrens fødder og lyttede til hans ord. Men Martha var travlt optaget af at sørge for ham. Hun kom hen og sagde: »Herre, er du ligeglad med, at min søster lader mig være alene om at sørge for dig? Sig dog til hende, at hun skal hjælpe mig.« Men Herren svarede hende: »Martha, Martha! Du gør dig bekymringer og er urolig for mange ting. Men ét er fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.«