Dagens læsning

«
»
søn
man
tir
ons
tor
fre
lør
september
september
september
september
september
1
2
3
  • 27. ALM. SØNDAG B

    27. ALM. SØNDAG B

    Hele dagen
    03/10/2021


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    27. ALM. SØNDAG. (III Ps)
    Helgener:


    1. læsning 1 Mos 2,18-24

    Gud Herren sagde: “Det er ikke godt, at mennesket er alene. Jeg vil skabe en hjælper, der svarer til ham.” Så formede Gud Herren alle de vilde dyr og alle himlens fugle af jord, og han førte dem til mennesket for at se, hvad han ville kalde dem, og det, mennesket kaldte de levende væsener, blev deres navn. Sådan gav mennesket alt kvæget, himlens fugle og alle de vilde dyr navn, men han fandt ikke en hjælper, der svarede til ham.

    Da lod Gud Herren en tung søvn falde over Adam, og mens han sov, tog han et af hans ribben og lukkede til med kød. Af det ribben, Gud Herren havde taget fra Adam, byggede han en kvinde og førte hende til Adam. Da sagde Adam:

    “Nu er det ben af mine ben
    og kød af mit kød.
    Hun skal kaldes kvinde,
    for af manden er hun taget.”

    Derfor forlader en mand sin far og mor og binder sig til sin hustru, og de bliver ét kød

    Vekselsang Sl 128,1-2.3.4-5.6

    R. Herren velsigne os, så længe vi lever.

    Lykkelig hver den, der frygter Herren
    og vandrer ad hans veje.
    Hvad dine hænder frembringer, skal du selv nyde,
    lykkelig er du, det skal gå dig vel.

    Som en frugtbar vinstok
    er din hustru i dit hus.
    Som nyplantede oliventræer
    sidder dine sønner omkring dit bord.

    Ja, sådan velsignes den mand,
    der frygter Herren.
    Herren velsigne dig fra Zion,
    så du ser Jerusalems lykke,
    så længe du lever.

    Og så du får dine sønners sønner at se.
    Fred over Israel!

    2. læsning Hebr 2,9-11

    Brødre og søstre! Vi ser Jesus, som kun en kort tid var blevet gjort ringere end engle, for sin lidelses og døds skyld kronet med herlighed og ære, for at det ved Guds nåde skulle komme alle til gode, at han havde smagt døden. For når Gud, for hvis skyld alle ting og ved hvem alle ting er til, ville føre mange sønner til herlighed, måtte han føre banebryderen for deres frelse til målet gennem lidelser. For den, der helliger, og de, der helliges, har alle samme fader; derfor skammer han sig ikke ved at kalde dem brødre..

    Akklamation til Evangeliet 1 Joh 4,12

    Halleluja!
    Ingen har nogensinde set Gud,
    men hvis vi elsker hinanden,
    bliver Gud i os, og hans kærlighed er fuldendt i os.

    Evangelium Mark 10,2-16 eller 10,2-12

    På den tid kom der nogle farisæere, og for at sætte Jesus på prøve spurgte de ham: “Er det tilladt en mand at skille sig fra sin hustru?” Han svarede dem: “Hvad har Moses påbudt jer?” Og de sagde: “Moses har tilladt manden at skrive et skilsmissebrev og så skille sig fra hende.” Jesus sagde til dem: “Det var med tanke på jeres hårdhjertethed, at han gav jer dette bud; men fra skabelsens begyndelse skabte Gud dem som mand og kvinde. ‘Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød.’ Derfor er de ikke længere to, men ét kød. Hvad Gud altså har sammenføjet, må et menneske ikke adskille.” Da de igen var inden døre, spurgte disciplene ham om dette, og han sagde til dem: “Den, der skiller sig fra sin hustru og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud mod hende; og hvis hun skiller sig fra sin mand og gifter sig med en anden, begår hun ægteskabsbrud.”

    Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde til dem: “Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres. Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det.” Og han tog dem i favn og lagde hænderne på dem og velsignede dem.


    Kort læsning: Mark 10,2-12

    På den tid kom der nogle farisæere, og for at sætte Jesus på prøve spurgte de ham: “Er det tilladt en mand at skille sig fra sin hustru?” Han svarede dem: “Hvad har Moses påbudt jer?” Og de sagde: “Moses har tilladt manden at skrive et skilsmissebrev og så skille sig fra hende.” Jesus sagde til dem: “Det var med tanke på jeres hårdhjertethed, at han gav jer dette bud; men fra skabelsens begyndelse skabte Gud dem som mand og kvinde. ‘Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød.’ Derfor er de ikke længere to, men ét kød. Hvad Gud altså har sammenføjet, må et menneske ikke adskille.” Da de igen var inden døre, spurgte disciplene ham om dette, og han sagde til dem: “Den, der skiller sig fra sin hustru og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud mod hende; og hvis hun skiller sig fra sin mand og gifter sig med en anden, begår hun ægteskabsbrud.”

4
5
6
7
8
9
10
  • 28. ALM. SØNDAG A

    28. ALM. SØNDAG A

    Hele dagen
    10/10/2021


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    28. ALM. SØNDAG (IV Ps)
    Helgener:


    1. læsning Visd 7,7-11

    Jeg bad om klogskab, og den blev mig skænket,
    og på min bøn kom visdommens ånd over mig;
    den foretrak jeg for sceptre og troner,
    og rigdom regned! Jeg for intet imod den;
    ingen nok så uvurderlig ædelsten satte jeg så højt som den;
    thi ved siden af den er alt guld kun som en smule sand,
    og mod den er sølv kun som ler at regne.
    Jeg elskede den mere end sundhed og skønhed,
    og den valgte jeg at eje endog fremfor solens lys,
    thi glansen fra den slukkes aldrig;
    sammen med den kom alle andre goder til mig
    og ved dens hjælp umådelig rigdom.

    Vekselsang Sl 90,12-13.14-15.16-17

    R. Mæt os med din godhed, Herre,
    så vi kan juble og glæde os.

    Lær os at holde tal på vore dage,
    så vi får visdom i hjertet.
    Vend tilbage, Herre! Hvor længe bliver du borte?
    Vis medlidenhed med dine tjenere!

    Mæt os om morgenen med din godhed,
    så vi kan juble og glæde os hele vort liv.
    Glæd os lige så længe, som du har ydmyget os,
    de år, vi oplevede ulykke.

    Lad dine tjenere få dit værk at se,
    lad deres børn se din pragt!
    Herren, vor Guds herlighed komme over os!
    Styrk vore hænders værk for os,
    ja, styrk vore hænders værk!

    2. læsning Hebr 4,12-13

    Brødre og søstre! For Guds ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd; det trænger igennem, så det skiller sjæl fra ånd og marv fra ben og er dommer over hjertets tanker og meninger. Ingen skabning kan være usynlig for ham, alt ligger blottet og åbent for hans øjne, og ham står vi til regnskab for.

    Akklamation til Evangeliet Matt 5,3

    Halleluja!
    Salige er de fattige i ånden,
    for Himmeriget er deres.

    Evangelium Mark 10,17-30 eller 10,17-27

    På den tid, da Jesus gik ud på vejen, kom der én løbende og faldt på knæ for ham og spurgte: “Gode Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?” Jesus svarede ham: “Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god undtagen én, nemlig Gud. Du kender budene: ‘Du må ikke begå drab, du må ikke bryde et ægteskab, du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk, du må ikke begå røveri, ær din far og din mor!’ ” Han sagde: “Mester, det har jeg holdt alt sammen lige fra min ungdom.” Og Jesus så på ham og fattede kærlighed til ham og sagde til ham: “Én ting mangler du: Gå hen og sælg alt, hvad du har, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlen. Og kom så og følg mig!” Men han blev nedslået over det svar og gik bedrøvet bort, for han var meget velhavende.

    Da så Jesus sig omkring og sagde til sine disciple: “Hvor er det vanskeligt for dem, der ejer meget, at komme ind i Guds rige.” Disciplene var rystede over hans ord. Og Jesus sagde igen til dem: “Børn, hvor er det vanskeligt at komme ind i Guds rige! Det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige.” Men de blev endnu mere forfærdede og sagde til hinanden: “Hvem kan så blive frelst?” Jesus så på dem og svarede: “For mennesker er det umuligt, men ikke for Gud, thi alting er muligt for Gud.”

    Peter tog ordet og sagde til ham: “Se, vi har forladt alt og fulgt dig.” Jesus sagde: “Sandelig siger jeg jer: Der er ingen, der har forladt hjem eller

    brødre eller søstre eller mor eller far eller børn eller marker på grund af mig og på grund af evangeliet, som ikke får det hundreddobbelt igen nu i denne verden, både huse og brødre og søstre og mødre og børn og marker, tillige med forfølgelser, og evigt liv i den kommende verden.


    Kort læsning: Mark 10,17-27

    På den tid, da Jesus gik ud på vejen, kom der én løbende og faldt på knæ for ham og spurgte: “Gode Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?” Jesus svarede ham: “Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god undtagen én, nemlig Gud. Du kender budene: ‘Du må ikke begå drab, du må ikke bryde et ægteskab, du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk, du må ikke begå røveri, ær din far og din mor!’ ” Han sagde: “Mester, det har jeg holdt alt sammen lige fra min ungdom.” Og Jesus så på ham og fattede kærlighed til ham og sagde til ham: “Én ting mangler du: Gå hen og sælg alt, hvad du har, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlen. Og kom så og følg mig!” Men han blev nedslået over det svar og gik bedrøvet bort, for han var meget velhavende.

    Da så Jesus sig omkring og sagde til sine disciple: “Hvor er det vanskeligt for dem, der ejer meget, at komme ind i Guds rige.” Disciplene var rystede over hans ord. Og Jesus sagde igen til dem: “Børn, hvor er det vanskeligt at komme ind i Guds rige! Det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige.” Men de blev endnu mere forfærdede og sagde til hinanden: “Hvem kan så blive frelst?” Jesus så på dem og svarede: “For mennesker er det umuligt, men ikke for Gud, thi alting er muligt for Gud.”

11
12
13
  • Onsdag i 28.alm. uge IV

    Onsdag i 28.alm. uge IV

    Hele dagen
    13/10/2021


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Onsdag i 28. alm. uge (IV Ps)
    Helgener:


    Læsning Rom 2,1-11

    Du har ingen undskyldning, du menneske, som dømmer, hvem du så er. For med din dom over andre fordømmer du dig selv; du, der dømmer, gør jo selv det samme. Og vi ved, at Guds dom med rette rammer dem, der lever sådan. Men du, menneske, som dømmer dem, der handler sådan, og som selv gør det samme — tror du, at du vil kunne flygte fra Guds dom? Eller ringeagter du hans rigdom på godhed og overbærenhed og langmodighed og ved ikke, at Guds godhed vil føre dig til omvendelse? Med dit hårde og ubodfærdige hjerte samler du dig vrede på vredens dag, da Guds retfærdige dom skal åbenbares. Han vil gengælde enhver efter hans gerninger: Dem, der søger herlighed og ære og uforgængelighed ved udholdende at gøre det gode, vil han gengælde med evigt liv; og over dem, der søger deres eget og er ulydige mod sandheden, men lydige mod uretten, kommer vrede og harme. Nød og angst rammer hvert menneske, som gør det onde, både jøde, først, og græker; herlighed og ære og fred får enhver, som gør det gode, både jøde, først, og græker. For Gud gør ikke forskel på nogen.

    Vekselsang Sl 62,2-3.6-7.9

    R. Herre, du vil gengælde enhver efter hans gerninger.

    Kun hos Gud finder min sjæl ro,
    fra ham kommer min frelse.
    Kun han er min klippe og min frelse,
    min borg, så jeg ikke vakler.

    Kun hos Gud finder min sjæl ro,
    for mit håb kommer fra ham.
    Kun han er min klippe og min frelse,
    min borg, så jeg ikke vakler.

    Stol altid på ham, du folk,
    udøs jeres hjerte for ham,
    Gud er vor tilflugt.

    Akklamation til Evangeliet Joh 10,27

    Halleluja!
    Mine får hører min røst, siger Herren;
    og jeg kender dem, og de følger mig.

    Evangelium Luk 11,42-46

    På den tid sagde Jesus: »Ve jer, farisæere! I giver tiende af mynte og rude og af alle slags grønsager, men kommer let om ved ret og kærlighed til Gud. Det ene skal gøres og det andet ikke forsømmes. Ve jer, farisæere! I holder af at sidde øverst i synagogen og lade jer hilse på torvet. Ve jer! I er som grave, der ikke er afmærkede, og som folk går hen over uden at vide det.«
    Da sagde en af de lovkyndige: »Mester, ved at sige sådan krænker du også os.« Han svarede: »Ve også jer, I lovkyndige! I læsser byrder på mennesker, som ikke er til at bære, men selv rører I dem ikke med en lillefinger.«

14
  • Torsdag i 28.alm. uge I

    Torsdag i 28.alm. uge I

    Hele dagen
    14/10/2021


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække I


    Torsdag i 28. alm. uge (IV Ps)
    Helgener: Den hellige Johannes av Brébeuf (1593-1649) og Isaac Jogues, præster og lidelsesfæller, martyrer († 1647)
    —————eller Paul af Korset, præst († 1775)


    Læsning Rom 3,21-30a

    Men nu er Guds retfærdighed åbenbaret uden lov, bevidnet af loven og profeterne, Guds retfærdighed ved tro på Jesus Kristus for alle, som tror. Der er ingen forskel; for alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud, og ufortjent gøres de retfærdige af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus. Ham gjorde Gud ved hans blod til et sonoffer ved troen for at vise sin retfærdighed, fordi han havde ladet de tidligere synder ustraffede, dengang han bar over med dem, for i den tid, der nu er inde, at vise sin retfærdighed, så han selv er retfærdig og gør den retfærdig, som tror på Jesus.
    Hvad bliver der så af vores stolthed? Den er udelukket! Ved hvilken lov? Ved gerningernes? Nej, ved troens lov! For vi mener, at et menneske gøres retfærdigt ved tro, uden lovgerninger. Eller er Gud måske kun jødernes Gud og ikke også hedningernes? Jo, også hedningernes, så sandt som Gud er én og gør den omskårne retfærdig af tro og den uomskårne retfærdig ved den samme tro.

    Vekselsang Sl 130,1-2.3-4b.4c-5

    R. Hos Herren er der troskab, hos ham er der altid udfrielse.

    Fra det dybe råber jeg til dig, Herre.
    Herre, hør mit råb,
    lad dine ører lytte
    til min tryglen!

    Hvis du, Herre, vogtede på skyld,
    hvem kunne da bestå, Herre?
    Men hos dig er der tilgivelse,
    for at man skal frygte dig.

    Jeg håber på Herren,
    min sjæl håber;
    jeg venter på hans ord.

    Akklamation til Evangeliet Joh 14,6

    Halleluja!
    Jeg er vejen og sandheden og livet – siger Herren;
    ingen kommer til Faderen uden ved mig.

    Evangelium Luk 11,47-54

    På den tid sagde Jesus Ve jer! I bygger gravmæler over profeterne, men det var jeres fædre, som slog dem ihjel. Altså er I vidner om jeres fædres gerninger og bifalder dem; for de slog dem ihjel, og I bygger gravmæler over dem. Derfor har også Guds visdom sagt: Jeg vil sende profeter og apostle til dem, og nogle af dem vil de slå ihjel og forfølge, så at denne slægt kan kræves til regnskab for alle profeternes blod, der er udgydt, fra verden blev grundlagt, lige fra Abels blod til blodet af Zakarias, som blev dræbt mellem alteret og templet. Ja, jeg siger jer: Denne slægt skal kræves til regnskab for det. Ve jer, I lovkyndige! I har taget kundskabens nøgle. Selv er I ikke gået ind, og dem, der ville ind, har I hindret i det.«
    Da han gik bort derfra, begyndte de skriftkloge og farisæerne at trænge hårdt ind på ham og udspørge ham om mange ting, mens de lurede på ham for at fange ham i noget af det, han svarede.

15
16
17
  • 29. ALM. SØNDAG B

    29. ALM. SØNDAG B

    Hele dagen
    17/10/2021


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    29. ALM. SØNDAG (I Ps)
    Helgener:


     1. læsning Es 53,10-11

    Det var Herrens vilje at knuse ham med sygdom.
    Når hans liv er bragt som skyldoffer,
    ser han afkom og får et langt liv,
    og Herrens vilje lykkes ved ham.
    Efter sin lidelse ser han lys,
    han mættes ved sin indsigt.
    Min tjener bringer retfærdighed til de mange,
    og han bærer på deres synder.

    Vekselsang Sl 33,4-5.18-19.20&22

    R. Lad din godhed komme over os, Herre,
    for vi venter på dig.

    Herrens ord er sandt,
    alt, hvad han gør, står fast.
    Han elsker ret og retfærdighed,
    Herrens godhed fylder jorden.
    Men Herrens øjne hviler på dem, der frygter ham,
    og som venter på hans godhed,
    så han redder dem fra døden
    og holder dem i live under hungersnød.

    Vi længes efter Herren,
    han er vor hjælp og vort skjold.
    Lad din godhed komme over os, Herre,
    for vi venter på dig.

    2. læsning Hebr 4,14-16

    Brødre og søstre. Da vi nu har en stor ypperstepræst, som er steget op igennem himlene, Jesus, Guds søn, så lad os holde fast ved den bekendelse. For vi har ikke en ypperstepræst, der ikke kan have medfølelse med vore skrøbeligheder, men en, der er blevet fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd. Lad os altså med frimodighed træde frem for nådens trone, for at vi kan få barmhjertighed og finde nåde til hjælp i rette tid.

    Akklamation til Evangeliet Jfr Mark 10,45

    Halleluja!
    Menneskesønnen er kommet for at tjene
    og give sit liv som løsesum for mange.

    Evangelium Mark 10,35-45 eller 10,42-45

    På den tid kom Jakob og Johannes, Zebedæus’ sønner, hen til Jesus og sagde til ham: “Mester, der er noget, vi vil bede dig om at gøre for os.” Han spurgte dem: “Hvad er det, I vil have, at jeg skal gøre for jer?” De sagde til ham: “Lov os, at vi må få sæde i din herlighed, den ene ved din højre, den anden ved din venstre hånd.” Jesus sagde til dem: “I ved ikke, hvad I beder om. Kan I drikke det bæger, jeg drikker, eller døbes med den dåb, jeg døbes med?” “Ja, det kan vi,” svarede de. Jesus sagde til dem: “Det bæger, jeg drikker, skal I drikke, og den dåb, jeg døbes med, skal I døbes med; men sædet ved min højre og ved min venstre hånd står det ikke til mig at give nogen; det gives til dem, som det er bestemt for.”

    Da de ti andre hørte det, blev de vrede på Jakob og Johannes. Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: “I ved, at de, der regnes for folkenes fyrster, undertrykker dem, og at deres stormænd misbruger deres magt over dem. Sådan skal det ikke være blandt jer; men den, der vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener, og den, der vil være den første blandt jer, skal være alles træl. For end ikke Menneskesønnen er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange.”


    Kort læsning: Mark 10,42-45

    Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus.

    På den tid kaldte Jesus de tolv til sig og siger til dem: “I ved, at de, der regnes for folkenes fyrster, undertrykker dem, og at deres stormænd misbruger deres magt over dem. Sådan skal det ikke være blandt jer; men den, der vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener, og den, der vil være den første blandt jer, skal være alles træl. For end ikke Menneskesønnen er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange.”

18
19
20
21
22
23
  • Lørdag i 29.alm. uge I

    Lørdag i 29.alm. uge I

    Hele dagen
    23/10/2021


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Lørdag i 29. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Johannes af Capistrano, præst († 1456)


    Læsning Rom 8,1-11

    Der er nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus. For livets ånds lov har i Kristus Jesus befriet mig fra syndens og dødens lov. Det, som loven ikke kunne, fordi den kom til kort på grund af kødet, det gjorde Gud: Han sendte sin egen søn i syndigt køds lighed og for syndens skyld og fordømte dermed synden i kødet, for at lovens krav skulle opfyldes i os, som ikke lever i lydighed mod kødet, men i lydighed mod Ånden. De kødelige vil det kødelige, og de åndelige vil det åndelige. Det, kødet vil, er død, og det, Ånden vil, er liv og fred. For det, kødet vil, er fjendskab med Gud; det underordner sig ikke Guds lov og kan det heller ikke. De, som er i kødet, kan ikke være Gud til behag.
    Men I er ikke i kødet, I er i Ånden, så sandt som Guds ånd bor i jer. Den, der ikke har Kristi ånd, hører ikke ham til. Men når Kristus er i jer, er legemet ganske vist dødt på grund af synd, men ånden har liv på grund af retfærdighed. Og når hans ånd, han som oprejste Jesus fra de døde, bor i jer, skal han, som oprejste Kristus fra de døde, også gøre jeres dødelige legemer levende ved sin ånd, som bor i jer.

    Vekselsang Sl 24,1-2.3-4ab.5-6

    R. Sådan er den slægt, som søger dit ansigt, Herre.

    Jorden med alt, hvad den rummer,
    verden og dens beboere, tilhører Herren,
    for han har grundlagt den på havene,
    grundfæstet den på strømmene.

    Hvem kan drage op til Herrens bjerg,
    hvem kan stå på hans hellige sted?
    Den som har skyldfrie hænder og et rent hjerte,
    den som ikke farer med løgn.

    Han henter velsignelse hos Herren
    og retfærdighed hos sin frelses Gud.
    Sådan er den slægt, som søger ham,
    som søger dit ansigt, Jakobs Gud.

    Akklamation til Evangeliet Ez 33,11

    Halleluja!
    Jeg ønsker ikke den uretfærdiges død,
    men tværtimod at den uretfærdige vender om , så han bevarer livet.

    Evangelium Luk 13,1-9

    På den tid kom nogle og fortalte Jesus om de galilæere, hvis blod Pilatus havde blandet med blodet fra deres offerdyr. Og han sagde til dem: »Mener I, at de var større syndere end alle andre galilæere, siden det gik dem sådan? Nej, siger jeg, men hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme ligesom de. Eller de atten, som tårnet i Siloa styrtede ned over og dræbte mener I, at de var mere skyldige end alle andre i Jerusalem? Nej, siger jeg, men hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme ligesom de.«
    Så fortalte han denne lignelse: »En mand havde et figentræ, som var plantet i hans vingård, og han kom og ledte efter frugt på det, men fandt ingen. Han sagde da til gartneren: I tre år er jeg nu kommet og har ledt efter frugt på dette figentræ uden at finde nogen. Hug det om! Hvorfor skal det stå og tage plads op til ingen nytte? Men han svarede: Herre, lad det stå et år til, så skal jeg få gravet omkring det og givet det gødning. Måske bærer det så frugt næste år. Hvis ikke, kan du hugge det om.«

24
  • 30. ALM. SØNDAG. (II Ps)

    30. ALM. SØNDAG. (II Ps)

    Hele dagen
    24/10/2021


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    30. ALM. SØNDAG. (II Ps)
    Helgener:


    1. læsning Jer 31,7-9

    Dette siger Herren:

    Råb af glæde over Jakob,
    bryd ud i jubel over det første blandt folkene;
    forkynd under lovsang:
    Herren har frelst sit folk,
    Israels rest!
    Jeg bringer dem
    fra Nordens land,
    jeg samler dem fra jordens fjerneste egne.
    Blandt dem er blinde og halte,
    sammen med svangre og fødende,
    en stor skare vender tilbage.
    Grædende kommer de,
    jeg leder de tryglende
    og fører dem til bække
    ad den jævne vej, hvor de ikke snubler.
    Jeg er Israels fader,
    Efraim er min førstefødte.

    Vekselsang Sl 126,1-2ab.2cd-3.4-5.6

    R. Herren har gjort store ting mod os,
    og vi blev glade.

    Eller:

    Halléluja!

    Da Herren vendte Zions skæbne,
    var det, som om vi drømte.
    Da fyldtes vor mund med latter,
    vor tunge med jubel.

    Da sagde man blandt folkene:
    “Herren har gjort store ting mod dem.”
    Herren har gjort store ting mod os,
    og vi blev glade.

    Vend vor skæbne, Herre,
    som strømme i Sydlandet!
    De, der sår under tårer,
    skal høste med jubel.

    Grædende går han ud,
    mens han bærer såsæden;
    med jubel vender han hjem,
    mens han bærer sine neg.

    2. læsning Hebr 5,1-6

    Brødre og søstre! enhver ypperstepræst, som tages blandt mennesker, indsættes til på menneskers vegne at gøre tjeneste for Gud ved at frembære gaver og slagtofre for deres synder. Han kan føle med de uvidende og vildfarende, fordi han også selv er et skrøbeligt menneske og derfor må frembære syndoffer for sig selv såvel som for folket. Den værdighed kan ingen selv tage, man må ligesom Aron kaldes af Gud. Således gav heller ikke Kristus sig selv den ære at være ypperstepræst, men det gjorde Gud, som sagde til ham:

    Du er min søn,
    jeg har født dig i dag,
    ligesom han også et andet sted siger:
    Du er præst for evigt
    på Melkisedeks vis.”

    Akklamation til Evangeliet Jfr 2 Tim 1,10

    Halleluja!
    Vor frelser Kristus Jesus tilintetgjorde døden
    og bragte liv og uforgængelighed for lyset ved evangeliet.

    Evangelium Mark 10,46b-52

    På den tid gik Jesus ud af Jeriko sammen med sine disciple og en større skare, og der sad Timæus’ søn, Bartimæus,
    en blind tigger, ved vejen. Da han hørte, at det var Jesus fra Nazaret, gav han sig til at råbe: “Davids søn, Jesus, forbarm dig over mig!” Mange truede ad ham for at få ham til at tie stille; men han råbte bare endnu højere: “Davids søn, forbarm dig over mig!” Og Jesus stod stille og sagde: “Kald på ham!” Så kaldte de på den blinde og sagde til ham: “Vær frimodig, rejs dig, han kalder på dig.” Så smed han kappen fra sig, sprang op og kom hen til Jesus. Og Jesus spurgte ham: “Hvad vil du have, at jeg skal gøre for dig?” Den blinde svarede ham: “Rabbuni, at jeg må kunne se!” Jesus sagde til ham: “Gå bort, din tro har frelst dig.” Og straks kunne han se, og han fulgte med ham på vejen.

25
  • Mandag i 30. alm. uge I

    Mandag i 30. alm. uge I

    Hele dagen
    25/10/2021


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække I


    Mandag i 30. alm. uge (II Ps)
    Helgener: Thøger, præst († ca. 1050) (m)


    Læsning Rom 8,12-17

    Brødre, så skylder vi da ikke kødet at leve i lydighed mod det. Hvis I lever i lydighed mod kødet, skal I dø, men hvis I ved Åndens hjælp dræber legemets gerninger, skal I leve. For alle, som drives af Guds ånd, er Guds børn. I har jo ikke fået en ånd, som giver trællekår, så I atter skulle leve i frygt, men I har fået den ånd, som giver barnekår, og i den råber vi: Abba, fader! Ånden selv vidner sammen med vores ånd om, at vi er Guds børn. Men når vi er børn, er vi også arvinger, Guds arvinger og Kristi medarvinger, så sandt som vi lider med ham for også at herliggøres med ham.

    Vekselsang Sl 68,2&4.6-7ab.20-21

    R. Gud er for os en Gud til frelse.

    Gud rejser sig, hans fjender spredes,
    og hans modstandere flygter for ham.
    Men de retfærdige jubler og glæder sig,
    de fryder sig i glæde for Guds ansigt.

    Faderløses fader og enkers forsvarer
    er Gud i sin hellige bolig.
    Gud giver de ensomme et sted at bo,
    han fører fanger ud og giver dem lykke.

    Lovet være Herren dag efter dag,
    Gud bærer os, han er vor frelse.
    Gud er for os en Gud til frelse,
    hos Gud Herren er der vej ud af døden.

    Akklamation til Evangeliet Joh 17,17b. a

    Halleluja!
    Dit ord er sandhed. Hellig dem i sandheden.

    Evangelium Luk 13,10- 17

    På en sabbat underviste Jesus i en af synagogerne. Dér var der en kvinde, som i atten år havde været plaget af en sygdomsånd. Hun var krumbøjet og ude af stand til at rette sig helt op. Da Jesus så hende, kaldte han på hende og sagde: »Kvinde, du er løst fra din sygdom.« Han lagde hænderne på hende, og straks rettede hun sig op og priste Gud.

    Men synagogeforstanderen, som var vred over, at Jesus helbredte på en sabbat, sagde til skaren: »Seks dage er bestemt til arbejde, og på dem kan I derfor komme og lade jer helbrede, men ikke på sabbatten.« Da svarede Herren ham: »I hyklere, vil ikke hver eneste af jer løse sin okse eller sit æsel fra krybben og trække dem hen og vande dem, selv om det er sabbat? Men denne Abrahams datter, som Satan har holdt bundet i hele atten år, burde hun ikke løses af denne lænke på sabbatten?« Da han sagde det, blev alle hans modstandere gjort til skamme, men hele skaren glædede sig over alt det herlige, han gjorde.

26
27
28
29
30
31
  • 31. ALM. SØNDAG B

    31. ALM. SØNDAG B

    Hele dagen
    31/10/2021


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    31. ALM. SØNDAG (III Ps).

    Helgener:
    Kollekt for verdensmissionen


    1. læsning 5 Mos 6,2-6

    I de dage talte Moses til folket og sagde: “Du skal frygte Herren din Gud og holde alle hans love og befalinger, som jeg i dag giver dig, du og din søn og din sønnesøn, så længe du lever, så at du må få et langt liv. Så hør dem da, ISRAEL, og følg dem omhyggeligt, for at det må gå dig godt, og I må blive meget talrige, sådan som Herren, dine fædres Gud, har lovet dig, i et land, der flyder med mælk og honning.

    Hør, ISRAEL! Herren vor Gud, Herren er én. Derfor skal du elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke. Disse ord, som jeg i dag befaler dig, skal ligge dig på sinde.”

    Vekselsang Sl 18,2-3a.3bc-4.47&51

    R. Jeg elsker dig, Herre, min styrke.

    Jeg elsker dig, Herre, min styrke;
    Herren er min klippe, min borg,
    min befrier.
    Min Gud, mit bjerg, hvor jeg søger tilflugt,
    mit skjold, min frelses horn og min fæstning.
    Jeg råber til Herren, den lovpriste,
    og bliver frelst fra mine fjender.

    Herren lever! Lovet være min klippe!
    Min frelses Gud er ophøjet.
    Han giver sin konge store sejre
    og viser troskab mod sin salvede,
    mod David og hans slægt til evig tid.

    2. læsning Hebr 7,23-28

    Brødre og søstre. Mens de andre præster har været flere efter hinanden, fordi døden hindrede dem i at fortsætte, har han et uforgængeligt præstedømme, fordi han selv er til for evigt. Derfor kan han også helt og fuldt frelse dem, som kommer til Gud ved ham, fordi han altid lever og vil gå i forbøn for dem.

    For en sådan ypperstepræst trængte vi til, en der er hellig, uskyldig, ren, skilt ud fra syndere og ophøjet over himlene, en der ikke som de andre ypperstepræster er nødt til hver dag at bringe ofre, først for sine egne synder og så for folkets; for det har han gjort én gang for alle, da han bragte sig selv som offer. For loven indsætter skrøbelige mennesker som ypperstepræster, men edsordet, der er nyere end loven, indsætter en søn, som for evigt er nået til målet.

    Akklamation til Evangeliet Joh 14,23

    Halleluja!
    Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord,
    og min fader vil elske ham,
    og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham.

    Evangelium Mark 12,28b-34

    På den tid kom en af de skriftkloge til Jesus og spurgte ham: “Hvilket er det første af alle bud?” Jesus svarede: “Det første bud er: ‘Hør ISRAEL! Herren vor Gud, Herren er én, og du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og af hele din styrke.’ Dernæst kommer: ‘Du skal elske din næste som dig selv.’ Intet andet bud er større end disse.” Så sagde den skriftkloge til ham: “Det er rigtigt, Mester. Det er sandt, som du sagde, at Gud er én, og at der ikke er nogen anden end ham, og at det at elske ham af hele sit hjerte og af hele sin forstand og af hele sin styrke og det at elske sin næste som sig selv er mere værd end alle brændofre og slagtofre.” Da Jesus hørte, at han svarede klogt, sagde han til ham: “Du er ikke langt fra Guds rige.” Derefter turde ingen længere spørge ham om noget.

  • Søndag i 33.alm. uge I

    Søndag i 33.alm. uge I

    Hele dagen
    31/10/2021


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække I


    Onsdag i 33. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Cæcilie, jomfru og martyr († 230) (m)


    Læsning 2 Makk 7,1.20-31

    Syv brødre blev sammen med deres mor pågrebet, og kongen ville tvinge dem til at spise af det forbudte svinekød, idet de blev mishandlet med pisk og svøbe.
    Ganske særligt er moderen beundringsværdig og fortjener et smukt eftermæle. Hun så syv sønner blive henrettet på én og samme dag og bar det dog tappert, fordi hun havde sat sit håb til Herren. Opfyldt af ædle tanker og med sit kvindelige sind optændt af mandigt mod opmuntrede hun på det fædrene sprog hver enkelt af sønnerne og sagde til dem: »Jeg ved ikke, hvordan I blev til i mit skød. Jeg har heller ikke skænket jer liv og ånde eller sammenføjet de dele, I hver især består af. Nej, det er verdens skaber, der har dannet mennesket ved dets tilblivelse og har udtænkt alle tings tilblivelse. Han vil i sin barmhjertighed give jer både liv og ånde igen, fordi I nu agter jer selv ringe for hans loves skyld!«
    Antiokus fornemmede, at hun foragtede ham, og blev mistænksom ved det hånende i hendes tonefald. Han forsøgte derfor at overtale den yngste, der endnu var tilbage, og det ikke blot med ord, men han bekræftede også med eder, at han ville gøre sønnen både rig og lykkelig, gøre ham til Ven og betro ham høje embeder, hvis han ville afstå fra de fædrene skikke. Men da den unge mand ikke på nogen måde skænkede det opmærksomhed, kaldte kongen moderen til sig og tilskyndede hende til at rådgive drengen, så han kunne reddes. Da han havde tilskyndet hende ihærdigt, gik hun med til at forsøge at overtale sønnen. Men hun bøjede sig mod ham, hånede den hårde tyran og sagde disse ord på sit fædrene sprog: »Min søn! Vær barmhjertig mod mig, der har båret dig i ni måneder i mit skød, ammet dig i tre år, opfostret dig, sørget for dig og ledet dig frem til den alder, du har nået. Jeg beder dig, mit barn, betragt himlen og jorden, og se alt, hvad de rummer, så vil du forstå, at Gud ikke har skabt dette af noget værende, og at menneskenes slægt er blevet til på samme måde. Frygt ikke denne bøddel, men vis dig dine brødre værdig og gå villigt i døden; så vil jeg ved Guds barmhjertighed få dig tilbage sammen med dine brødre!«
    Næppe var hun færdig med at tale, før den unge mand sagde: »Hvad venter I på? Jeg adlyder ikke kongens bud, men det bud, der står i loven, vore fædre fik ved Moses. Men du, som har udtænkt al den ulykke, der har ramt hebræerne, skal aldrig undslippe Guds hånd.

    Vekselsang Sl 17,1.5-6.8bc & 15

    R. Jeg mættes ved synet af dig, når jeg vågner.

    Herre, hør en retfærdig sag!
    Lyt til min klage,
    hør på min bøn
    fra mine læber uden svig!

    Mine skridt styrede efter dine spor,
    mine fødder vaklede ikke.
    Jeg råber til dig, for du vil svare mig, Gud,
    vend dit øre mod mig, hør mine ord.

    Vogt mig som din øjesten,
    skjul mig i dine vingers skygge.
    I retfærdighed skal jeg skue dit ansigt,
    mættes ved synet af dig, når jeg vågner.

    Akklamation til Evangeliet Joh 15,16

    Halleluja!
    Jeg har udvalgt jer og sat jer til at gå ud
    og bære frugt
    og blive ved med at bære frugt, siger Herren.

    Evangelium Luk 19,11- 28

    På den tid fortalte Jesus disciplene en lignelse, fordi han var nær ved Jerusalem, og fordi de mente, at Guds rige straks ville komme til syne. Han sagde: »En mand af fornem slægt rejste til et land langt borte for at blive anerkendt som konge og derpå vende tilbage. Han kaldte ti af sine tjenere til sig, gav dem ti pund og sagde: Arbejd med dem, indtil jeg kommer tilbage. Men hans landsmænd hadede ham, og de lod udsendinge rejse efter ham for at sige: Vi vil ikke have den mand til konge over os. Da han så vendte tilbage efter at være blevet anerkendt som konge, lod han de tjenere, som han havde givet pengene, kalde til sig for at få at vide, hvad de havde tjent. Den første kom frem og sagde: Herre, dit pund har indbragt ti pund til. Da sagde han: Godt, du gode tjener, du har været tro i det små, derfor skal du have myndighed over ti byer. Den anden kom og sagde: Herre, dit pund har givet fem pund. Og til ham sagde han: Du skal have fem byer under dig. Så kom den næste og sagde: Herre, her er dit pund; jeg har haft det liggende i et tørklæde. Jeg var nemlig bange for dig, fordi du er en streng mand, som tager ud, hvad du ikke har sat ind, og høster, hvad du ikke har sået. Til ham sagde han: Efter dine egne ord vil jeg dømme dig, du dårlige tjener! Du vidste, at jeg er en streng mand, som tager ud, hvad jeg ikke har sat ind, og høster, hvad jeg ikke har sået. Hvorfor anbragte du da ikke mine penge i en bank? Så kunne jeg have fået dem igen med rente, når jeg kom tilbage. Og til sine folk sagde han: Tag pundet fra ham og giv det til ham med de ti. De sagde til ham: Herre, han har jo ti pund. Jeg siger jer: Enhver, som har, til ham skal der gives, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har. Men mine fjender dér, som ikke vil have mig til konge, før dem herhen og hug dem ned for mine øjne.«
    Efter at have sagt det gik han videre på sin vej op mod Jerusalem.

  • Flere events
    • 31. ALM. SØNDAG B
      31. ALM. SØNDAG B
      Hele dagen
      31/10/2021

      Det almindelige kirkeår
      Søndagstekstrække B
      Hverdagstekstrække I


      31. ALM. SØNDAG (III Ps).

      Helgener:
      Kollekt for verdensmissionen


      1. læsning 5 Mos 6,2-6

      I de dage talte Moses til folket og sagde: “Du skal frygte Herren din Gud og holde alle hans love og befalinger, som jeg i dag giver dig, du og din søn og din sønnesøn, så længe du lever, så at du må få et langt liv. Så hør dem da, ISRAEL, og følg dem omhyggeligt, for at det må gå dig godt, og I må blive meget talrige, sådan som Herren, dine fædres Gud, har lovet dig, i et land, der flyder med mælk og honning.

      Hør, ISRAEL! Herren vor Gud, Herren er én. Derfor skal du elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke. Disse ord, som jeg i dag befaler dig, skal ligge dig på sinde.”

      Vekselsang Sl 18,2-3a.3bc-4.47&51

      R. Jeg elsker dig, Herre, min styrke.

      Jeg elsker dig, Herre, min styrke;
      Herren er min klippe, min borg,
      min befrier.
      Min Gud, mit bjerg, hvor jeg søger tilflugt,
      mit skjold, min frelses horn og min fæstning.
      Jeg råber til Herren, den lovpriste,
      og bliver frelst fra mine fjender.

      Herren lever! Lovet være min klippe!
      Min frelses Gud er ophøjet.
      Han giver sin konge store sejre
      og viser troskab mod sin salvede,
      mod David og hans slægt til evig tid.

      2. læsning Hebr 7,23-28

      Brødre og søstre. Mens de andre præster har været flere efter hinanden, fordi døden hindrede dem i at fortsætte, har han et uforgængeligt præstedømme, fordi han selv er til for evigt. Derfor kan han også helt og fuldt frelse dem, som kommer til Gud ved ham, fordi han altid lever og vil gå i forbøn for dem.

      For en sådan ypperstepræst trængte vi til, en der er hellig, uskyldig, ren, skilt ud fra syndere og ophøjet over himlene, en der ikke som de andre ypperstepræster er nødt til hver dag at bringe ofre, først for sine egne synder og så for folkets; for det har han gjort én gang for alle, da han bragte sig selv som offer. For loven indsætter skrøbelige mennesker som ypperstepræster, men edsordet, der er nyere end loven, indsætter en søn, som for evigt er nået til målet.

      Akklamation til Evangeliet Joh 14,23

      Halleluja!
      Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord,
      og min fader vil elske ham,
      og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham.

      Evangelium Mark 12,28b-34

      På den tid kom en af de skriftkloge til Jesus og spurgte ham: “Hvilket er det første af alle bud?” Jesus svarede: “Det første bud er: ‘Hør ISRAEL! Herren vor Gud, Herren er én, og du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og af hele din styrke.’ Dernæst kommer: ‘Du skal elske din næste som dig selv.’ Intet andet bud er større end disse.” Så sagde den skriftkloge til ham: “Det er rigtigt, Mester. Det er sandt, som du sagde, at Gud er én, og at der ikke er nogen anden end ham, og at det at elske ham af hele sit hjerte og af hele sin forstand og af hele sin styrke og det at elske sin næste som sig selv er mere værd end alle brændofre og slagtofre.” Da Jesus hørte, at han svarede klogt, sagde han til ham: “Du er ikke langt fra Guds rige.” Derefter turde ingen længere spørge ham om noget.

    • Søndag i 33.alm. uge I
      Søndag i 33.alm. uge I
      Hele dagen
      31/10/2021

      Det almindelige kirkeår
      Søndagstekstrække A
      Hverdagstekstrække I


      Onsdag i 33. alm. uge (I Ps)
      Helgener: Cæcilie, jomfru og martyr († 230) (m)


      Læsning 2 Makk 7,1.20-31

      Syv brødre blev sammen med deres mor pågrebet, og kongen ville tvinge dem til at spise af det forbudte svinekød, idet de blev mishandlet med pisk og svøbe.
      Ganske særligt er moderen beundringsværdig og fortjener et smukt eftermæle. Hun så syv sønner blive henrettet på én og samme dag og bar det dog tappert, fordi hun havde sat sit håb til Herren. Opfyldt af ædle tanker og med sit kvindelige sind optændt af mandigt mod opmuntrede hun på det fædrene sprog hver enkelt af sønnerne og sagde til dem: »Jeg ved ikke, hvordan I blev til i mit skød. Jeg har heller ikke skænket jer liv og ånde eller sammenføjet de dele, I hver især består af. Nej, det er verdens skaber, der har dannet mennesket ved dets tilblivelse og har udtænkt alle tings tilblivelse. Han vil i sin barmhjertighed give jer både liv og ånde igen, fordi I nu agter jer selv ringe for hans loves skyld!«
      Antiokus fornemmede, at hun foragtede ham, og blev mistænksom ved det hånende i hendes tonefald. Han forsøgte derfor at overtale den yngste, der endnu var tilbage, og det ikke blot med ord, men han bekræftede også med eder, at han ville gøre sønnen både rig og lykkelig, gøre ham til Ven og betro ham høje embeder, hvis han ville afstå fra de fædrene skikke. Men da den unge mand ikke på nogen måde skænkede det opmærksomhed, kaldte kongen moderen til sig og tilskyndede hende til at rådgive drengen, så han kunne reddes. Da han havde tilskyndet hende ihærdigt, gik hun med til at forsøge at overtale sønnen. Men hun bøjede sig mod ham, hånede den hårde tyran og sagde disse ord på sit fædrene sprog: »Min søn! Vær barmhjertig mod mig, der har båret dig i ni måneder i mit skød, ammet dig i tre år, opfostret dig, sørget for dig og ledet dig frem til den alder, du har nået. Jeg beder dig, mit barn, betragt himlen og jorden, og se alt, hvad de rummer, så vil du forstå, at Gud ikke har skabt dette af noget værende, og at menneskenes slægt er blevet til på samme måde. Frygt ikke denne bøddel, men vis dig dine brødre værdig og gå villigt i døden; så vil jeg ved Guds barmhjertighed få dig tilbage sammen med dine brødre!«
      Næppe var hun færdig med at tale, før den unge mand sagde: »Hvad venter I på? Jeg adlyder ikke kongens bud, men det bud, der står i loven, vore fædre fik ved Moses. Men du, som har udtænkt al den ulykke, der har ramt hebræerne, skal aldrig undslippe Guds hånd.

      Vekselsang Sl 17,1.5-6.8bc & 15

      R. Jeg mættes ved synet af dig, når jeg vågner.

      Herre, hør en retfærdig sag!
      Lyt til min klage,
      hør på min bøn
      fra mine læber uden svig!

      Mine skridt styrede efter dine spor,
      mine fødder vaklede ikke.
      Jeg råber til dig, for du vil svare mig, Gud,
      vend dit øre mod mig, hør mine ord.

      Vogt mig som din øjesten,
      skjul mig i dine vingers skygge.
      I retfærdighed skal jeg skue dit ansigt,
      mættes ved synet af dig, når jeg vågner.

      Akklamation til Evangeliet Joh 15,16

      Halleluja!
      Jeg har udvalgt jer og sat jer til at gå ud
      og bære frugt
      og blive ved med at bære frugt, siger Herren.

      Evangelium Luk 19,11- 28

      På den tid fortalte Jesus disciplene en lignelse, fordi han var nær ved Jerusalem, og fordi de mente, at Guds rige straks ville komme til syne. Han sagde: »En mand af fornem slægt rejste til et land langt borte for at blive anerkendt som konge og derpå vende tilbage. Han kaldte ti af sine tjenere til sig, gav dem ti pund og sagde: Arbejd med dem, indtil jeg kommer tilbage. Men hans landsmænd hadede ham, og de lod udsendinge rejse efter ham for at sige: Vi vil ikke have den mand til konge over os. Da han så vendte tilbage efter at være blevet anerkendt som konge, lod han de tjenere, som han havde givet pengene, kalde til sig for at få at vide, hvad de havde tjent. Den første kom frem og sagde: Herre, dit pund har indbragt ti pund til. Da sagde han: Godt, du gode tjener, du har været tro i det små, derfor skal du have myndighed over ti byer. Den anden kom og sagde: Herre, dit pund har givet fem pund. Og til ham sagde han: Du skal have fem byer under dig. Så kom den næste og sagde: Herre, her er dit pund; jeg har haft det liggende i et tørklæde. Jeg var nemlig bange for dig, fordi du er en streng mand, som tager ud, hvad du ikke har sat ind, og høster, hvad du ikke har sået. Til ham sagde han: Efter dine egne ord vil jeg dømme dig, du dårlige tjener! Du vidste, at jeg er en streng mand, som tager ud, hvad jeg ikke har sat ind, og høster, hvad jeg ikke har sået. Hvorfor anbragte du da ikke mine penge i en bank? Så kunne jeg have fået dem igen med rente, når jeg kom tilbage. Og til sine folk sagde han: Tag pundet fra ham og giv det til ham med de ti. De sagde til ham: Herre, han har jo ti pund. Jeg siger jer: Enhver, som har, til ham skal der gives, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har. Men mine fjender dér, som ikke vil have mig til konge, før dem herhen og hug dem ned for mine øjne.«
      Efter at have sagt det gik han videre på sin vej op mod Jerusalem.

november
november
november
november
november
november