Læsninger

sønmantironstorfrelør
    1
  • Hele dagen
    01/10/2020

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Torsdag i 26. alm. uge (II Ps)
    Helgener: Therese af Jesusbarnet (af Lisieux), jomfru og kirkelærer(† 1897) (m)


    Læsning Job 19,21-27ab

    Job sagde:

    »Vær barmhjertige, venner, vær barmhjertige!
    Guds hånd har jo ramt mig.
    Hvorfor forfølger I mig, ligesom Gud gør?
    Bliver I aldrig mætte af mit kød?
    Gid mine ord dog var skrevet ned!
    Gid de var nedfældet på skrift,
    for evigt indridset i klippen,
    med en griffel af jern og med bly.
    Dog ved jeg, at min løser lever,
    til sidst skal han stå frem på jorden.
    Når min hud er skrællet af,
    når mit kød er tæret bort, skal jeg skue Gud;
    ham skal jeg skue,
    ham og ingen anden skal mine øjne se.«

    Vekselsang Sl 27,7-8a.8b-9abc.13-14

    R. Jeg skal se Herrens godhed i de levendes land.

    Hør mig, Herre, når jeg råber,
    vær mig nådig og svar mig!
    Jeg husker, at du siger: »I skal søge mit ansigt!«

    Herre, jeg søger dit ansigt,
    skjul ikke dit ansigt for mig;
    vis ikke din tjener bort i vrede,
    thi du er min hjælp.

    Men jeg stoler på,
    at jeg skal se Herrens godhed
    i de levendes land.
    Sæt dit håb til Herren,
    vær stærk, fat mod,
    sæt dit håb til Herren!

    Akklamation til Evangeliet Mark 1,15

    Halleluja!
    Guds rige er kommet nær;
    omvend jer og tro på evangeliet!

    Evangelium Luk 10,1-12

    På den tid udpegede Herren tooghalvfjerds andre og sendte dem i forvejen, to og to, til alle de byer og steder, hvor han selv agtede sig hen. Han sagde til dem: »Høsten er stor, men arbejderne få. Bed derfor høstens herre om at sende arbejdere ud til sin høst. Gå! Se, jeg sender jer ud som lam blandt ulve. Tag ikke pung med, ikke taske, ikke sko, og hils ikke på nogen undervejs. Når I kommer ind i et hus, skal I først sige: Fred være med dette hus! Og bor der et fredens barn dér, skal jeres fred hvile over det, men hvis ikke, skal den vende tilbage til jer. Bliv boende i det hus, spis og drik, hvad de byder jer, for en arbejder er sin løn værd. Flyt ikke fra hus til hus. Og når I kommer til en by, og man tager imod jer, spis så, hvad der sættes frem for jer. Helbred de syge i byen og sig til dem: Guds rige er kommet nær til jer. Men når I kommer til en by og man ikke tager imod jer, gå så ud på gaderne og råb: Selv det støv fra jeres by, som hænger ved vore fødder, kan I beholde vi børster det af; men det skal I vide: Guds rige er kommet nær! Jeg siger jer: På dommedag skal det gå Sodoma tåleligere end den by.

2
  • Hele dagen
    02/10/2020

    De hellige værneengle


    Læsning 2 Mos 23,20-23a

    Se, jeg sender en engel foran dig. Han skal bevare dig på vejen og føre dig til det sted, jeg har beredt. Giv agt på ham og adlyd ham! Du må ikke trodse ham; han vil ikke tilgive jeres synd, for mit navn er i ham. Men hvis du adlyder ham og gør alt, hvad jeg siger, vil jeg gøre dine fjender til mine fjender og dine modstandere til mine modstandere. Min engel skal gå foran dig og føre dig.

    Vekselsang Sl 91,1 – 2.3-4. 5-6.10-11

    R. Han byder sine engle at vogte på dig på alle dine veje.

    Den, der sidder i den Højestes skjul,
    har sin bolig i den Almægtiges skygge;
    han kan sige om Herren:
    »Min tilflugt og min borg,
    min Gud, som jeg stoler på.«

    Han redder dig
    fra fuglefængerens fælde,
    fra den hærgende pest.
    Han dækker dig med sine fjer,
    du kan søge ly under hans vinger;
    hans trofasthed er skjold og værn.

    Du skal ikke frygte for nattens rædsler
    eller for pilen, der flyver om dagen,
    ikke for pesten, der breder sig i mørket,
    eller for soten, der hærger ved højlys dag.

    Intet ondt skal ramme dig,
    ingen plage skal nå dit telt,
    for han vil give sine engle befaling
    om at beskytte dig på alle dine veje.

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja!
    Se til, at I ikke ringeagter en af disse små.
    For jeg siger jer:
    Deres engle i himlene ser altid min himmelske faders ansigt.

    Evangelium Matt 18,1-5. 10

    På den tid kom disciplene hen til Jesus og spurgte: »Hvem er den største i Himmeriget?« Han kaldte et lille barn hen til sig, stillede det midt iblandt dem og sagde: »Sandelig siger jeg jer: Hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget. Den, der ydmyger sig og bliver som dette barn, er den største i Himmeriget; og den, der tager imod sådan et barn i mit navn, tager imod mig. Se til, at I ikke ringeagter en af disse små. For jeg siger jer: Deres engle i himlene ser altid min himmelske faders ansigt.«

3
4
  • Hele dagen
    04/10/2020

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    27. ALM. SØNDAG (III Ps)
    Helgener:


    1. læsning Es 5,1-7

    Jeg vil synge en sang om min ven,
    min elskedes sang om hans vingård.
    Min ven havde en vingård
    på en frugtbar skråning.
    Han gravede den, rensede den for sten
    og plantede den til med vinstokke.
    Han byggede et vagttårn i den
    og udhuggede også en perse.
    Han ventede, at den ville give vindruer,
    men den gav vilddruer.
    Og nu, Jerusalems indbyggere,
    Judas mænd,
    døm mellem mig og min vingård.
    Hvad var der mere at gøre
    ved min vingård,
    som jeg ikke har gjort?
    Når jeg ventede, at den ville give vindruer,
    hvorfor gav den så vilddruer?
    Men nu vil jeg lade jer vide,
    hvad jeg vil gøre ved min vingård:
    Jeg vil fjerne hegnet om den,
    så den bliver afgnavet,
    nedrive gærdet om den,
    så den bliver trampet ned.
    Jeg lader den forfalde,
    den bliver hverken beskåret eller hakket,
    så den gror til med tjørn og tidsel,
    og jeg forbyder skyerne
    at give den regn.
    For Hærskarers Herres vingård er Israels hus,
    og Judas mænd er hans yndlingsplante.
    Han ventede ret,
    men der kom retsløshed.
    Han ventede retfærdighed,
    men der kom nødskrig.

    Vekselsang Sl 80,9&12.13-14.15-16.19-20

    R. Herrens vingård er Israels hus.

    Eller:

    Halleluja!

    Du rykkede en vinstok op i Egypten
    og plantede den, hvor du drev folkeslag bort;
    den strakte sine ranker til havet
    og sine skud til floden.

    Hvorfor har du revet dens gærde ned,
    så alle, der går forbi, kan plukke af den?
    Skovens vildsvin gnaver af den,
    markens dyr græsser på den.

    Hærskarers Gud, vend tilbage,
    se dog ned fra himlen!
    Tag dig af denne vinstok,
    Så vil vi ikke vige fra dig.
    Hold os i live, så vil vi påkalde dit navn.

    Herre, Hærskarers Gud, rejs os igen,
    lad dit ansigt lyse, så vi bliver frelst.

    2. læsning Fil 4,6-9

    Brødre og søstre! Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus.

    I øvrigt, brødre og søstre, alt, hvad der er sandt, hvad der er ædelt, hvad der er ret, hvad der er rent, hvad der er værd at elske, hvad der er værd at tale godt om, kort sagt: det gode og det rosværdige, det skal I lægge jer på sinde. Hvad I har lært og taget imod og hørt og set hos mig, det skal I gøre. Og fredens Gud vil være med jer.

    Akklamation til Evangeliet Joh 15,16

    Halleluja!
    Det er ikke jer, der har udvalgt mig,
    Men mig, der har udvalgt jer
    og sat jer til at gå ud og bære frugt.

    Evangelium Matt 21,33-43

    Jesus talte til ypperstepræsterne og folkets ældste og sagde: “Hør endnu en lignelse! Der var en vingårdsejer, som plantede en vingård og satte et gærde om den, og han gravede en perse i den og byggede et vagttårn. Han forpagtede den bort til nogle vinbønder og rejste udenlands. Da høsttiden nærmede sig, sendte han sine folk til vinbønderne for at få sin høst. Men vinbønderne greb hans folk, og én pryglede de, en anden dræbte de, og en tredje stenede de. Han sendte nogle andre folk, flere end første gang, men de gjorde det samme ved dem. Til sidst sendte han sin søn til dem, for han tænkte: De vil undse sig for min søn. Men da vinbønderne så sønnen, sagde de til hinanden: Det er arvingen. Kom, lad os slå ham ihjel og få hans arv. Og de greb ham og smed ham ud af vingården og slog ham ihjel. Når nu vingårdens ejer kommer, hvad vil han så gøre med de vinbønder?” De svarede ham: “Et ondt endeligt vil han give de onde og overlade vingården til andre vinbønder, som vil give ham høsten, når tiden er inde.”

    Jesus sagde til dem: “Har I aldrig læst i Skrifterne:
    Den sten, bygmestrene vragede,
    er blevet hovedhjørnesten.
    Det er Herrens eget værk,
    det er underfuldt for vore øjne?
    Derfor siger jeg jer: Guds rige skal tages fra jer og gives til et folk, som bærer dets frugter.”

567
  • Hele dagen
    07/10/2020

    Helgener: Den salige Jomfru Maria af Rosenkransen (m)


    Læsning ApG 1,12-14

    Så vendte de tilbage til Jerusalem fra Oliebjerget, som ligger tæt ved Jerusalem, kun en sabbatsvej derfra. Da de var kommet ind i byen, gik de op i salen ovenpå, hvor de plejede at opholde sig, Peter og Johannes og Jakob og Andreas, Filip og Thomas, Bartholomæus og Matthæus, Jakob, Alfæus’ søn, og zeloten Simon og Judas, Jakobs søn. De holdt alle i enighed fast ved bønnen, sammen med kvinderne og Jesu mor Maria og hans brødre.

    Vekselsang Luk 1, 46b-47. 48-49. 50-51. 52-53. 54-55

    R. Den Mægtige har gjort store ting mod mig;
    Helligt er hans navn.

    Min sjæl ophøjer Herren,
    og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!

    Han har set til sin ringe tjenerinde.
    For herefter skal alle slægter prise mig salig,
    thi den Mægtige har gjort store ting mod mig.
    Helligt er hans navn,

    og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham,
    varer i slægt efter slægt.
    Han har øvet vældige gerninger med sin arm,
    splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;

    han har styrtet de mægtige fra tronen,
    og han har ophøjet de ringe;
    sultende har han mættet med gode gaver,
    og rige har han sendt tomhændet bort.

    Han har taget sig af sin tjener Israel
    og husker på sin barmhjertighed
    – som han tilsagde vore fædre –
    mod Abraham og hans slægt til evig tid.

    Akklamation til Evangeliet jfr Luk 1,28

    Halleluja.
    Hil dig, Maria, fuld af nåde,
    Herren er med dig,
    velsignet er du iblandt kvinder!

    Evangelium Luk 1,26b-38

    Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens navn var Maria. Og englen kom ind til hende og hilste hende med ordene: »Herren er med dig, du benådede!« Hun blev forfærdet over de ord og spurgte sig selv, hvad denne hilsen skulle betyde. Da sagde englen til hende: »Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud. Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone; han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige.« Maria sagde til englen: »Hvordan skal det gå til? Jeg har jo aldrig været sammen med en mand.« Englen svarede hende: »Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds søn. Også din slægtning Elisabeth har undfanget en søn, nu i sin alderdom. Hun, om hvem man siger, at hun er ufrugtbar, er i sjette måned; thi intet er umuligt for Gud.« Da sagde Maria: »Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!« Så forlod englen hende.

8910
11
  • Hele dagen
    11/10/2020

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    28. ALM. SØNDAG (IV Ps)
    Helgener:


    1. læsning Es 25,6-10a

    På dette bjerg skal Hærskarers Herre
    holde festmåltid for alle folkene,
    et festmåltid med fede retter og lagret vin,
    med marvfede retter og ædel, lagret vin.
    Så opsluges på dette bjerg sløret,
    det slør, der ligger over alle folkene,
    det dække, der er bredt over alle folkeslag;
    døden opsluges for evigt.
    Gud Herren tørrer tårerne af hvert ansigt,
    han fjerner spotten mod sit folk fra hele jorden,
    for Herren har talt.
    På den dag skal man sige:
    Han er vor Gud,
    vi satte vort håb til ham, og han frelste os.
    Han er Herren, ham håbede vi på,
    lad os juble og glæde os over hans frelse,
    for Herrens hånd hviler på dette bjerg.

    Vekselsang Sl 23,1-2.3-4.5.6

    R. Jeg skal bo i Herrens hus alle mine dage.

    Eller:

    Halleluja!

    Jorden med alt, hvad den rummer,
    verden og dens beboere, tilhører Herren,
    for han har grundlagt den på havene,
    grundfæstet den på strømmene.

    Hvem kan drage op til Herrens bjerg,
    hvem kan stå på hans hellige sted?
    Den som har skyldfrie hænder og et rent hjerte,
    den som ikke farer med løgn
    og ikke sværger falsk.

    Han henter velsignelse hos Herren
    og retfærdighed hos sin frelses Gud.

    Sådan er den slægt, som søger ham,
    som søger dit ansigt, Jakobs Gud.

    2. læsning Fil 4,12-14. 19-20

    Brødre og søstre! Jeg kender til at have ringe kår, og jeg kender til at have overflod. I ét og alt er jeg indviet, både at være mæt og at sulte, både at have overflod og at lide mangel. Alt formår jeg i ham, der giver mig kraft. Alligevel var det smukt af jer at gøre fælles sag med mig i min nød. Min Gud vil fuldt ud give jer alt, hvad I har brug for, af sin rigdom på herlighed i Kristus Jesus. Gud, vor Fader, være ære i evighedernes evigheder! Amen.

    Akklamation til Evangeliet Jfr. Ef 1,17-18

    Halleluja!
    Vor Herre Jesu Kristi Gud,
    vil give jer visdoms og åbenbarings ånd
    så I forstår, til hvilket håb han kaldte jer.

    Evangelium Matt 22,1-14 eller Som kortere afsnit kan læses Matt 22,1-10, fra begyndelsen indtil tegnet +++).

    Jesus talte til ypperstepræsterne og folkets ældste og sagde: “Himmeriget ligner en konge, der holdt sin søns bryllup. Han sendte sine tjenere ud for at kalde de indbudte til brylluppet, men de ville ikke komme. Så sendte han nogle andre tjenere ud, der skulle sige til de indbudte: Nu er der dækket op til fest; mine okser og fedekalve er slagtet, og alt er rede. Kom til brylluppet! Men det tog de sig ikke af og gik, én til sin mark, en anden til sin forretning, og andre igen greb hans tjenere og mishandlede dem og slog dem ihjel. Men kongen blev vred og sendte sine hære ud og dræbte disse mordere og brændte deres by. Så sagde han til sine tjenere: Bryllupsfesten er forberedt, men de indbudte var ikke værdige. Gå derfor helt ud, hvor vejene ender, og indbyd, hvem som helst I finder, til brylluppet. Og disse tjenere gik ud på vejene og samlede alle, som de fandt, både onde og gode, og bryllupssalen blev fuld af gæster. +++)

    Men da kongen kom ind for at hilse på sine gæster, fik han dér øje på en, der ikke havde bryllupsklæder på. Han spurgte ham: Min ven, hvordan er du kommet ind uden bryllupsklæder? Men han tav. Da sagde kongen til sine tjenere: Bind hænder og fødder på ham og kast ham ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren. Thi mange er kaldet, men få er udvalgt.”

     

12
  • Hele dagen
    12/10/2020

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Mandag i 28. alm. uge (IV Ps)
    Helgener:


    Læsning Gal 4,22‑ 24.26‑ 27.31‑ 5,1

    Brødre og søstre! Der står jo skrevet, at Abraham fik to sønner, én med trælkvinden og én med den frie kvinde. Sønnen med trælkvinden blev født efter naturens orden, men sønnen med den frie kvinde ved et løfte. Det skal forstås billedligt. Disse kvinder er nemlig to pagter. Den ene kommer fra bjerget Sinaj, hun føder børn til trældom, og det er Hagar._Men det himmelske Jerusalem er frit, og det er vor moder; der står jo skrevet:
    Råb af fryd, du ufrugtbare, du som ikke fødte!
    Bryd ud i jubel, råb af glæde, du som ikke fik veer!
    For den enlige kvinde har flere børn end den, der er gift.
    Så er vi ikke børn af trælkvinden, brødre, men af den frie kvinde.
    Til den frihed har Kristus befriet os. Stå derfor fast, og lad jer ikke atter tvinge under trælleåg!

    Vekselsang Sl 113,1‑2.3‑4.5a & 6‑7

    R. Lovet være Herrens navn fra nu af og til evig tid!

    Lovpris, I Herrens tjenere,
    lovpris Herrens navn!
    Lovet være Herrens navn
    fra nu af og til evig tid!

    Fra øst til vest
    skal Herrens navn lovprises.
    Herren er ophøjet over alle folkene,
    hans herlighed er ophøjet over himlen.

    Hvem er som Herren, vor Gud,
    så højt som han troner,
    så dybt ned som han ser?
    Fra støvet rejser han den svage,
    fra skarnet løfter han den fattige.

    Akklamation til Evangeliet Sl 95,8ab

    Halleluja!
    Gør ikke jeres hjerter hårde,
    men lyt til Herrens ord.

    Evangelium Luk 11,29- 32

    Da skarerne stimlede sammen, begyndte Jesus at tale: »Denne slægt er en ond slægt. Den kræver tegn, men den skal ikke få andet tegn end Jonastegnet. For som Jonas blev et tegn for dem i Nineve, sådan skal Menneskesønnen også blive det for denne slægt. Sydens Adronning skal opstå ved dommen sammen med dem, der hører denne slægt til, og dømme dem, for hun kom fra jordens fjerneste egne for at lytte til Salomos visdom, og se, her er mere end Salomo. Og mænd fra Nineve skal opstå ved dommen sammen med denne slægt og dømme den, for de omvendte sig ved Jonas’ prædiken, og se, her er mere end Jonas.

13141516
  • Hele dagen
    16/10/2020

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Fredag i 28. alm. uge (IV Ps)
    Helgener: Hedvig, ordenssøster († 1243)
    ————Margrethe Maria Alacoque, jomfru(† 1690)


    Læsning Ef 1,11‑ 14

    Brødre og søstre! I ham har vi også fået del i arven, vi som var forudbestemt dertil ved Guds beslutning; for han gennemfører alt efter sin viljes forsæt, så at vi kan blive til lov og pris for hans herlighed, vi som allerede forud havde sat vort håb til Kristus. I ham blev også I, da I hørte sandhedens ord, evangeliet om jeres frelse i ham blev også I, da I kom til tro, beseglet med forjættelsens hellige ånd, som er pantet på vor arv, indtil forløsningen kommer for hans ejendomsfolk, til lov og pris for hans herlighed.

    Vekselsang Ps 33,1‑2.4‑5.12‑13

    R. Lykkeligt det folk, Herren udvalgte sig til ejendom.

    Bryd ud i jubel for Herren, I retfærdige,
    lovsang er dejlig for de retskafne.
    Pris Herren med citer,
    spil for ham på tistrenget harpe.

    Herrens ord er sandt,
    alt, hvad han gør, står fast.
    Han elsker ret og retfærdighed,
    Herrens godhed fylder jorden.

    Lykkeligt det folk, der har Herren til Gud,
    det folk, han udvalgte sig til ejendom.
    Herren ser ned fra himlen,
    han ser alle mennesker.

    Akklamation til Evangeliet Sl 33,22

    Halleluja!
    Lad din godhed komme over os, Herre,
    for vi venter på dig.

    Evangelium Luk 12,1- 7

    Da folk havde samlet sig i tusindtal, så de var ved at træde hinanden ned, begyndte Jesus at tale, først til sine disciple: »Tag jer i agt for farisæernes surdej, deres hykleri. Der er intet hemmeligt, som ikke skal åbenbares, og intet skjult, som ikke skal blive kendt. Derfor: Hvad I har sagt i mørket, skal blive hørt i lyset, og hvad I inde i kamrene har hvisket folk i ørerne, skal prædikes ud fra tagene.

    Og jeg siger til jer, mine venner: Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel og derefter ikke er i stand til at gøre mere. Jeg vil vise jer, hvem I skal frygte: Frygt ham, som efter at have slået ihjel har magt til at kaste i Helvede. Ja, jeg siger jer: Ham skal I frygte. Sælges ikke fem spurve for to skilling? Og ikke én af dem er glemt af Gud. Ja, selv alle jeres hovedhår er talt. Frygt ikke, I er mere værd end mange spurve.«

17
18
  • Hele dagen
    18/10/2020

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    29. ALM. SØNDAG. (I Ps)
    Helgener:


    1. læsning Es 45,1. 4-6

    Dette siger Herren til sin salvede,
    til Kyros, hvis højre hånd jeg har grebet
    for at nedtrampe folk foran ham
    og løse kongernes bælter,
    så døre åbnes for ham,
    og porte ikke står lukket.
    For min tjeners Jakobs skyld,
    for Israels, min udvalgtes skyld,
    kaldte jeg dig ved navn;
    jeg gav dig hædersnavn,
    skønt du ikke kender mig.
    Jeg er Herren, der er ingen anden,
    der er ingen anden Gud end mig.
    Jeg væbner dig, skønt du ikke kender mig,
    for at de skal vide i øst og vest,
    at der ikke er nogen anden end mig,
    jeg er Herren, der er ingen anden!

    Vekselsang Sl 96,1&3.4-5.7-8.9-10ac

    R. Vis Herren ære og hæder!

    Eller:

    Halleluja!

    Syng en ny sang for Herren,
    syng for Herren, hele jorden.
    Fortæl om hans herlighed blandt folkene,
    om hans undere blandt alle folkeslag.

    For Herren er stor og højt lovprist,
    han er frygtindgydende for alle guder.
    For alle folkenes guder er intet værd,
    men heren skabte himlen.

    Vis Herren, I folkenes slægter,
    vis Herren ære og hæder!
    Vis Herrens navn ære,
    træd ind i hans forgårde med gaver.

    Kast jer ned for Herren i hans hellige majestæt,
    skælv for ham, hele jorden!
    Råb det ud blandt folkene: Herren er konge!
    Ja, jorden står fast, den rokkes ikke.
    Han dømmer folkene med retskaffenhed.

    2. læsning 1 Thess 1,1-5b

    Fra Paulus og Silvanus og Timotheus. Til Thessalonikerne menighed i Gud Fader og Herren Jesus Kristus. Nåde være med jer og fred!

    Tak til Gud for menighedens modtagelse af ordet. Vi takker altid Gud for jer alle, når vi nævner jer i vore bønner og uophørligt over for vor Gud og Fader mindes jeres gerninger i troen, jeres arbejde i kærligheden og jeres udholdenhed i håbet til vor Herre Jesus Kristus. Brødre og søstre, I som er elsket af Gud, vi ved, at I er udvalgt; for vort evangelium kom ikke til jer blot med ord, men også med kraft og med Helligånd og med fuld vished, og I ved, at sådan færdedes vi hos jer for jeres skyld.

    Akklamation til Evangeliet Matt 22,21

    Halleluja!
    Giv kejseren, hvad kejserens er,
    og Gud, hvad, hvad Guds er.

    Evangelium Matt 22,15-21

    Farisæerne gik hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde: »Mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke retter dig efter andre, for du gør ikke forskel på folk. Sig os, hvad du mener: Er det tilladt at give kejseren skat eller ej?« Men Jesus gennemskuede deres ondskab og sagde: »Hvorfor sætter I mig på prøve, I hyklere? Vis mig skattens mønt!« De rakte ham en denar. Og han spurgte dem: »Hvis billede og indskrift er det?« »Kejserens,« svarede de. Da sagde han til dem: »Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er!« Da de hørte det, undrede de sig og forlod ham og gik deres vej.

1920
  • Hele dagen
    20/10/2020

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Tirsdag i 29. alm. uge (I Ps)
    Helgener:


    Læsning Ef 2,12‑ 22

    Brødre og søstre! Husk, at I dengang var adskilt fra Kristus, udelukket fra borgerret i Israel og fremmede for forjættelsens pagter, uden håb og uden Gud i verden. Men nu, da I er i Kristus Jesus, er I, som engang var langt borte, ved Kristi blod kommet nær. For han er vor fred. Han gjorde de to parter til ét, og med sin legemlige død nedrev han den mur af fjendskab, som skilte os. Han satte loven med dens bud og bestemmelser ud af kraft for i sig at skabe ét nyt menneske af de to og således stifte fred og for ved korset at forsone dem begge med Gud i ét legeme, og dermed dræbte han fjendskabet. Og han kom og forkyndte fred for jer, der var langt borte, og fred for dem, der var nær. For gennem ham har både vi og I i én ånd adgang til Faderen.

    Så er I da ikke længere fremmede og udlændinge. I er de helliges medborgere og hører til Guds husstand. I er bygget på apostlenes og profeternes grundvold med Kristus Jesus selv som hovedhjørnesten. I ham holdes hele bygningen sammen og vokser til et helligt tempel i Herren. I ham bliver også I sammen med os bygget op til en bolig for Gud i Ånden.

    Vekselsang Sl 85,9ab‑10.11‑12.13‑14

    R. Herren taler fred til sit folk.

    Nu vil jeg høre, hvad Gud siger,
    Herren taler jo fred
    til sit folk, til sine fromme.
    Hans frelse er dem nær, der frygter ham,
    og herligheden skal bo i vort land.

    Troskab og sandhed mødes,
    retfærdighed og fred kysser hinanden.
    Sandhed spirer frem af jorden,
    retfærdighed ser ned fra himlen.

    Ja, Herren giver lykke,
    og vort land giver sin afgrøde.
    Retfærdighed går foran ham,
    og fred følger i hans spor.

    Akklamation til Evangeliet Luk 21,36

    Halleluja!
    Våg altid, og bed om,
    at I må få styrken til at stå foran Menneskesønnen.

    Evangelium Luk 12,35- 38

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »I skal have kjortlen bundet op om lænderne og have lamperne tændt og være som mennesker, der venter på, hvornår deres herre vil bryde op fra brylluppet, så de straks kan lukke op for ham, når han kommer og banker på. Salige de tjenere, som herren finder vågne, når han kommer! Sandelig siger jeg jer: Han skal binde kjortlen op om sig og lade dem sætte sig til bords og selv komme og sørge for dem. Om han så kommer i den anden eller tredje nattevagt salige er de, hvis han finder dem vågne.«

21222324
25
  • Hele dagen
    25/10/2020

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    30. ALM. SØNDAG. (II Ps)
    Helgener:
    Kollekt for verdensmission


    1. læsning 2 Mos 22,21-27

    Dette siger Herren:

    Enken og den faderløse må I ikke behandle hårdt. Hvis du alligevel gør det, vil jeg høre, når de råber til mig, og da flammer min vrede op, og jeg dræber jer med sværd, så jeres koner bliver enker og jeres børn faderløse.

    Hvis du låner penge ud til nogen i mit folk, til den fattige hos dig, må du ikke optræde som ågerkarl over for ham; I må ikke kræve renter af ham. Hvis du tager en anden mands kappe i pant, skal du give den tilbage til ham før solnedgang. Det er det eneste, han har at dække sig med; det er den kappe, han skal have på kroppen; hvad skal han ellers sove i? Når han råber til mig, hører jeg ham, for jeg er nådig. Du må ikke forbande Gud. Du må ikke forbande en stormand i dit folk.

    Vekselsang Sl 18,2-3.4.47&5ab

    R. Jeg elsker dig, Herre, min styrke.

    Eller:

    Halleluja!

    Jeg elsker dig, Herre, min styrke;
    Herren er min klippe, min borg, min befrier,
    min Gud, mit bjerg, hvor jeg søger tilflugt,
    mit skjold, min frelses horn og min fæstning.

    Jeg råber til Herren, den lovpriste,
    og bliver frelst fra mine fjender.

    Herren lever! Lovet være min klippe!
    Min frelses Gud er ophøjet.
    Han giver sin konge store sejre
    og viser troskab mod sin salvede.

    2. læsning 1 Thess 1,5c-10

    Brødre og søstre. I ved, hvordan vi færdedes hos jer for jeres skyld. I efterlignede os, os og Herren, og I tog under stor trængsel imod ordet, glade i Helligånden, så I er blevet et forbillede for alle de troende i Makedonien og Akaja. Fra jer har Herrens ord givet genlyd ikke blot i Makedonien og Akaja; nej, alle vegne er jeres tro på Gud nået hen, så vi ikke behøver at tale om det. Folk fortæller selv om, hvilken modtagelse vi fik hos jer, og om, hvordan I vendte om til Gud fra afguderne for at tjene den levende og sande Gud og fra himlene at vente hans søn, som han oprejste fra de døde, Jesus, der frier os fra den kommende vrede.

    Akklamation til Evangeliet Joh 14,23

    Halleluja!
    Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord,
    og min fader vil elske ham,
    og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham.

    Evangelium Matt 22,34-40

    På den tid, da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes de, og en af dem, en lovkyndig, spurgte ham for at sætte ham på prøve: “Mester, hvad er det største bud i loven?” Han sagde til ham: ” ‘Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.’ Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: ‘Du skal elske din næste som dig selv.’ På de to bud hviler hele loven og profeterne.”

2627282930
  • Hele dagen
    30/10/2020

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Fredag i 30. alm. uge (II Ps)
    Helgener: Thøger, præst († ca. 1050)


    Læsning Fil 1,1‑ 11

    Fra Paulus og Timotheus, Kristi Jesu tjenere.

    Til alle de hellige i Kristus Jesus, jer der bor i Filippi, samt tilsynsmænd og menighedstjenere.

    Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus!
    Jeg takker min Gud, hver gang jeg mindes jer, og i alle mine bønner beder jeg altid for jer alle i glæde over, at I har været med i det fælles arbejde for evangeliet lige fra den første dag indtil nu, og i tillid til, at han, som har begyndt sin gode gerning i jer, vil fuldføre den indtil Kristi Jesu dag. Det er kun rimeligt, at jeg tænker sådan om jer alle. For I er i mit hjerte, både når jeg er i lænker, og når jeg forsvarer og underbygger evangeliet. I er jo alle fælles med mig om nåden. Gud er mit vidne på, hvor meget jeg længes efter jer alle med Kristi Jesu inderlige kærlighed. Og det beder jeg om, at jeres kærlighed stadig må vokse og blive rig på indsigt og dømmekraft, så at I kan skønne, hvad der er væsentligt, og være renfærdige og uden anstød på Kristi dag, fyldt af retfærdigheds frugt, som skyldes Jesus Kristus, Gud til pris og ære.

    Vekselsang Sl 111,1‑2.3‑4.5‑6

    R. Herrens gerninger er store.

    Jeg takker Herren af hele mit hjerte
    i de retskafnes kreds og forsamling.
    Herrens gerninger er store,
    velegnede til deres formål.

    Hans værk er herligt og prægtigt,
    og hans retfærdighed består til evig tid.
    Han har skabt sig et ry ved sine undere,
    Herren er nådig og barmhjertig.

    Han giver føde til dem, der frygter ham;
    han husker på sin pagt for evigt.
    Han forkyndte sine vældige gerninger for sit folk,
    da han gav dem folkenes ejendom.

    Akklamation til Evangeliet Joh 10,27

    Halleluja!
    Mine får hører min røst, siger Herren
    og jeg kender dem, og de følger mig.

    Evangelium Luk 14,1- 6

    Engang på en sabbat var Jesus kommet ind for at spise hos en af de ledende farisæere, og de sad og holdt øje med ham. Da stod der foran ham en mand, som led af vand i kroppen, og Jesus spurgte de lovkyndige og farisæerne: »Er det tilladt at helbrede på sabbatten eller ej?« Men de sagde ingenting. Så rørte han ved manden og helbredte ham og lod ham gå. Derpå sagde han til dem: »Hvis en af jer har en søn eller en okse, som falder i en brønd, vil han så ikke straks trække dem op, selv om det er på en sabbat?« Det kunne de ikke svare på.

31