Læsninger

< 2019 >
september
søn
man
tir
ons
tor
fre
lør
1
  • 22. ALM. SØNDAG C
    Hele dagen
    01/09/2019

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    22. ALM. SØNDAG (II Ps)

    Helgener:
    ÅRSDAGEN FOR DOMKIRKENS KONSEKRATION
    Bededag for Skaberværket


    1. læsning Sir 3,17-18. 20. 28-29

    Barn, gør din gerning med sagtmodighed, så vil du blive elsket af enhver, som er Gud velbehagelig.
    Jo større du er, desto mere må du ydmyge dig, så skal du finde nåde for Herren;
    thi stor er Herrens magt, men han forherliges af de ydmyge.

    Når den frække hjemsøges, findes der ingen lægedom, thi ryggesløshedens plante har slået dybe rødder hos ham. Den forstandiges hjerte grubler over ordsprog; og hvad den vise ønsker sig, er et lyttende øre.

    Vekselsang Sl 68,4-5ac.6-7ab.10-11

    R. I din godhed sørgede du
    for de hjælpeløse, Gud.

    Eller:

    Halléluja!

    Men de retfærdige jubler og glæder sig,
    de fryder sig i glæde for Guds ansigt.
    Syng for Gud, lovsyng hans navn,
    de fryder sig i glæde for Guds ansigt.

    Faderløses fader og enkers forsvarer
    er Gud i sin hellige bolig.
    Gud giver de ensomme et sted at bo,
    han fører fanger ud og giver dem lykke

    Du lod regnen strømme rigeligt, Gud,
    du sørgede for dit udpinte land.
    Der fandt dit folk en bolig,
    i din godhed sørgede du
    for de hjælpeløse, Gud.

    2. læsning Hebr 12,18-19.22-24a

    Brødre og søstre! Det er jo ikke til en håndgribelig, brændende ild, I er kommet, til mulm og mørke og storm og til en klang af horn og til en røst, der udtalte sådanne ord, at de, der hørte dem, bad sig fri for at høre mere.

    Nej, I er kommet til Zions bjerg, til den levende Guds by, det himmelske Jerusalem, til tusinder af engle, en festforsamling og en menighed af førstefødte, som er indskrevet i himlene, og til en dommer, som er alles Gud, til deres ånder, som er retfærdige og har nået målet, til Jesus, den nye pagts formidler.

    Akklamation til Evangeliet Matt 11,29ab

    Halleluja!
    Tag mit åg på jer, og lær af mig,
    for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet.

    Evangelium Luk 14,1. 7-14

    Engang på en sabbat var Jesus kommet ind for at spise hos en af de ledende farisæere, og de sad og holdt øje med ham.

    Da Jesus lagde mærke til, hvordan de indbudte udvalgte sig de øverste pladser ved bordet, fortalte han dem en lignelse: “Når du bliver indbudt til et bryllup, så sæt dig ikke øverst ved bordet. Måske er der indbudt en, der er fornemmere end du, og så kommer han, der har indbudt jer begge, og siger til dig: Giv ham din plads! Så må du med skam indtage den nederste plads. Nej, når du bliver indbudt, gå da hen og sæt dig på den nederste plads, så at han, der indbød dig, kan komme og sige: Min ven, sæt dig højere op! Så bliver du hædret i alle gæsternes påsyn. For enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.” Og til ham, der havde indbudt ham, sagde Jesus: “Når du indbyder til frokost eller til middag, så undlad at indbyde dine venner, dine brødre, dine slægtninge eller dine rige naboer, for at de ikke skal indbyde dig igen og gøre gengæld. Nej, når du vil holde en fest, så indbyd fattige, vanføre, lamme og blinde. Da skal du være salig, for de har ikke noget at give dig til gengæld. Men det vil blive gengældt dig ved de retfærdiges opstandelse.” .

    Gå til forsiden

2
3
4
5
6
7
8
  • 23. ALM. SØNDAG C
    Hele dagen
    08/09/2019

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    23. ALM. SØNDAG (III Ps)

    Helgener:


    1. læsning Visd 9,13-18b

    Hvilket menneske kan lære Guds plan at kende,
    eller hvem kan udtænke, hvad Herren vil?
    Dødelige tanker er jo uden værd,
    vore overvejelser er usikre;
    for vor forgængelige krop tynger sjælen ned,
    det jordiske telt er en byrde for sindet, som er fuldt af tanker.
    Vi kan knap nok danne os en forestilling om det, som er på jorden;
    selv det, der er inden for rækkevidde, finder vi kun med møje.
    Hvem har da udforsket det, som er i himlen?
    Hvem har lært din plan at kende, hvis ikke du har skænket ham visdommen
    og sendt ham din hellige ånd fra det høje?
    Kun således blev stierne jævnet for dem, der bor på jorden,
    og menneskene oplært i, hvad der behager dig,
    og frelst ved visdommen.

    Vekselsang Sl 90,3-4.5-6.12-13. 14&17

    R. Herre, du har været vor bolig
    i slægt efter slægt.

    Eller:

    Halléluja!

    Du lader mennesket vende tilbage til støvet,
    du siger: “Vend tilbage, I mennesker!”
    Tusind år er i dine øjne
    som dagen i går, der er forbi,

    Du skyller dem bort, de sover ind,
    de er som græsset, der gror om morgenen;
    om morgenen blomstrer det og gror,
    om aftenen er det vissent og tørt.

    Lær os at holde tal på vore dage,
    så vi får visdom i hjertet.
    Vend tilbage, Herre! Hvor længe bliver du borte?
    Vis medlidenhed med dine tjenere!

    Mæt os om morgenen med din godhed,
    Herren, vor Guds herlighed komme over os!
    Styrk vore hænders værk for os,
    ja, styrk vore hænders værk!

    2. læsning Filem 1,9b-10. 12-17

    Broder! Sådan som jeg er: en gammel Paulus og nu også Kristi Jesu fange. Jeg beder for Onesimos, mit barn, som jeg har fået i mit fangenskab, ham sender jeg tilbage til dig, og dermed mit eget hjerte. Jeg havde helst beholdt ham hos mig, for at han i dit sted kunne være mig til hjælp i mit fangenskab for evangeliets skyld. Men uden dit samtykke ville jeg intet gøre, for at det gode, som du gør, ikke skal ske af tvang, men af fri vilje. Måske blev han taget fra dig for en tid, for at du kunne få ham tilbage for altid, ikke længere som en slave, men som mere end en slave: en kær broder. Det er han i høj grad for mig, og hvor meget mere skal han så ikke være det for dig, både i denne verden og i Herren!

    Så sandt du regner mig for en trosfælle, så tag imod ham, som var det mig selv.

    Akklamation til Evangeliet Sl 119,135

    Halleluja!
    Lad dit ansigt lyse over din tjener,
    og lær mig dine lovbud!

    Evangelium Luk 14,25-33

    Store skarer fulgtes med Jesus, og han vendte sig om og sagde til dem: “Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin far og mor, hustru og børn, brødre og søstre, ja, sit eget liv, kan han ikke være min discipel. Den, der ikke bærer sit kors og går i mit spor, kan ikke være min discipel. Hvis en af jer vil bygge et tårn, sætter han sig så ikke først ned og beregner udgifterne for at se, om han har råd til at gøre det færdigt? – for at man ikke skal se ham lægge en sokkel uden at kunne fuldføre det, så alle giver sig til at håne ham og siger: Den mand begyndte at bygge, men kunne ikke fuldføre det! Eller hvilken konge vil drage i krig mod en anden konge uden først at have sat sig ned for at overveje, om han med ti tusind mand er stærk nok til at møde ham, der kommer imod ham med tyve tusind? Hvis ikke, sender han udsendinge for at forhøre sig om fredsbetingelserne, mens den anden endnu er langt borte. Sådan kan ingen af jer være min discipel uden at give afkald på alt sit eget.

9
10
  • Tirsdag i 23. alm. uge I
    Hele dagen
    10/09/2019

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Tirsdag i 23. alm. uge (III Ps)
    Helgener:
    I andre kirker end i Domkirken:
    ÅRSDAGEN FOR DOMKIRKENS KONSEKRATION 
    (f)
    Læsninger fra søndagen i domkirken, hvor der vælges enten 1. eller 2. læsning.
    I Domkirken: Tirsdag i i 23  alm. uge


    Læsning Kol 2,6-15

    Når I nu har taget imod Kristus Jesus, Herren, så lev i ham, rodfæstede i ham, opbyggede i ham, grundfæstede i troen, som I har lært det, overstrømmende i jeres tak. Se til, at ingen fanger jer med filosofi og tomt bedrag, der bygger på menneskers overlevering, på verdens magter og ikke på Kristus. For i ham bor hele guddomsfylden i kød og blod, og i ham, som er hoved for al magt og myndighed, er I blevet fyldt med den. I ham blev I også omskåret, ikke med hånden, men ved at aflægge det syndige legeme, ved omskærelse til Kristus, da I blev begravet sammen med ham i dåben, og i den blev I også oprejst sammen med ham ved troen på Guds kraft, der oprejste ham fra de døde. Også jer, der var døde i jeres overtrædelser, uomskårne på kroppen, gjorde Gud levende sammen med ham, da han tilgav os vore overtrædelser. Han slettede vort gældsbevis med alle dets bestemmelser imod os; han fjernede det ved at nagle det til korset; han afvæbnede magterne og myndighederne, stillede dem offentligt til skue og førte dem i sit triumftog i Kristus.

    Vekselsang Sl 145,1-2.8-9.10-11

    R. Herren er god mod alle.

    Jeg vil hylde dig, min Gud og konge,
    jeg vil prise dit navn for evigt og altid.
    Hver dag vil jeg prise dig,
    jeg vil lovprise dit navn for evigt og altid.

    Herren er nådig og barmhjertig,
    sen til vrede og rig på troskab.
    Herren er god mod alle,
    hans barmhjertighed gælder alle hans skabninger.

    Alle dine skabninger, Herre, takker dig,
    dine fromme priser dig.
    De fortæller om dit herlige kongedømme
    og taler om din styrke.

    Akklamation til Evangeliet Joh 15,16

    Halleluja!
    Det er mig, der har udvalgt jer og sat jer til at gå ud
    og bære frugt og blive ved med at bære frugt.

    Evangelium Luk 6,12-19

    I de dage gik Jesus engang op på bjerget for at bede, og han tilbragte natten i bøn til Gud. Da det blev dag, kaldte han sine disciple til sig, og blandt dem udvalgte han tolv, som han også kaldte apostle: Simon, som han også gav navnet Peter, og hans bror Andreas og Jakob og Johannes og Filip og Bartholomæus og Matthæus og Thomas og Jakob, Alfæus’ søn, og Simon, som kaldtes zeloten, og Judas, Jakobs søn, og Judas Iskariot, som blev forræder.

    Sammen med dem gik han ned, og han stod stille på en slette; og der var en stor skare af hans disciple og en stor mængde mennesker fra hele Judæa og Jerusalem og fra kystlandet ved Tyrus og Sidon. De var kommet for at høre ham og for at blive helbredt for deres sygdomme; også de, der plagedes af urene ånder, blev helbredt. Og hele skaren prøvede på at komme til at røre ved ham, for der udgik en kraft fra ham, og han helbredte alle.

11
12
13
14
15
  • 24. ALM. SØNDAG C
    Hele dagen
    15/09/2019

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    24. ALM. SØNDAG (IV Ps)

    Helgener:


    1. læsning 2 Mos 32,7-11. 13-14

    Da Moses var på bjerget Sinaj, sagde Herren til ham: “Skynd dig ned! Dit folk, som du førte op fra Egypten, har handlet slet. De er allerede veget fra den vej, jeg pålagde dem at følge. De har støbt sig et billede af en tyrekalv; de har tilbedt den og ofret til den, og de har sagt: Her er din Gud, Israel, som førte dig op fra Egypten.” Og Herren sagde til Moses: “Nu har jeg set, at dette folk er et stivnakket folk; lad mig bare tilintetgøre dem i min vrede! Men dig vil jeg gøre til et stort folk.” Moses ville formilde Herren sin Gud og sagde: “Herre, hvorfor skal din vrede flamme op mod dit folk, som du førte ud af Egypten med stor kraft og stærk hånd? Husk på dine tjenere Abraham, Isak og Israel, som du gav det løfte, da du svor ved dig selv: Jeg vil gøre jeres efterkommere så talrige som himlens stjerner, og hele dette land, jeg har talt om, vil jeg give jeres efterkommere til evig ejendom.” Da fortrød Herren den ulykke, han havde truet med at bringe over sit folk.

    Vekselsang Sl 51,3-4.12-13. 17&18

    R. Jeg vil bryde op og gå til min far.

    Eller:

    Halléluja!

    Gud, vær mig nådig i din godhed,
    udslet mine overtrædelser i din store barmhjertighed!
    Vask mig fuldstændig ren for skyld,
    rens mig for synd!

    Skab et rent hjerte i mig, Gud,
    giv mig på ny en fast ånd!
    Kast mig ikke bort fra dig,
    og tag ikke din hellige ånd fra mig!

    Herre, åbn mine læber,
    så min mund kan forkynde din pris,
    mit offer, Gud, er en sønderbrudt ånd,
    et sønderbrudt og sønderknust hjerte afviser du ikke, Gud.

    2. læsning 1 Tim 1,12-17

    Jeg takker ham, der har givet mig kraft, Kristus Jesus, vor Herre, fordi han har vist mig den tillid at tage mig i sin tjeneste, skønt jeg tidligere var en spotter og forfølger og fór frem med vold. Men jeg fandt barmhjertighed, for i min vantro vidste jeg ikke, hvad jeg gjorde, og vor Herres nåde har været ud over alle grænser med tro og kærlighed i Kristus Jesus – troværdigt er det ord og al modtagelse værd! For Kristus Jesus kom til verden for at frelse syndere, og af dem er jeg den største.

    Akklamation til Evangeliet Jfr 2 Kor 5,19

    Halleluja!
    Gud var i Kristus
    og forligte verden med sig selv,
    og han betroede os ordet om forligelsen.

    Evangelium Luk 15,1-32

    *Som kortere afsnit kan læses: Luk 15,1-10, fra begyndelsen indtil tegnet +++).

    Alle toldere og syndere holdt sig nær til Jesus for at høre ham, og farisæerne og de skriftkloge gav ondt af sig og sagde: “Den mand tager imod syndere og spiser sammen med dem.” Men han fortalte dem denne lignelse: “Hvis en af jer har hundrede får og mister et af dem, lader han så ikke de nioghalvfems blive i ødemarken og går ud efter det, han har mistet, indtil han finder det? Og når han har fundet det, lægger han det glad på sine skuldre, og når han kommer hjem, kalder han sine venner og naboer sammen og siger til dem: Glæd jer med mig, for jeg har fundet det får, jeg havde mistet. Jeg siger jer: Sådan bliver der større glæde i himlen over én synder, der omvender sig, end over nioghalvfems retfærdige, som ikke har brug for omvendelse.

    Eller hvis en kvinde har ti drakmer og taber én af dem, tænder hun så ikke et lys og fejer i huset og leder ivrigt, lige til hun finder den? Og når hun har fundet den, kalder hun sine veninder og nabokoner sammen og siger: Glæd jer med mig, for jeg har fundet den drakme, jeg havde tabt. Sådan, siger jeg jer, bliver der glæde hos Guds engle over én synder, som omvender sig.” +++)

    Han sagde også: “En mand havde to sønner. Den yngste sagde til faderen: Far, giv mig den del af formuen, som tilkommer mig. Så delte han sin ejendom imellem dem. Nogle dage senere samlede den yngste alt sit sammen og rejste til et land langt borte. Der ødslede han sin formue bort i et udsvævende liv; og da han havde sat det hele til, kom der en streng hungersnød i landet, og han begyndte at lide nød. Han gik så hen og holdt til hos en af landets borgere, som sendte ham ud på sine marker for at passe svin, og han ønskede kun at spise sig mæt i de bønner, som svinene åd, men ingen gav ham noget. Da gik han i sig selv og tænkte: Hvor mange daglejere hos min far har ikke mad i overflod, og her er jeg ved at sulte ihjel. Jeg vil bryde op og gå til min far og sige til ham: Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig. Jeg fortjener ikke længere at kaldes din søn; lad mig gå som en af dine daglejere.

    Så brød han op og kom til sin far. Mens han endnu var langt borte, så hans far ham, og han fik medynk med ham og løb hen og faldt ham om halsen og kyssede ham. Sønnen sagde til ham: Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig. Jeg fortjener ikke længere at kaldes din søn. Men faderen sagde til sine tjenere: Skynd jer at komme med den fineste festdragt og giv ham den på, sæt en ring på hans hånd og giv ham sko på fødderne, og kom med fedekalven, slagt den, og lad os spise og feste. For min søn her var død, men er blevet levende igen, han var fortabt, men er blevet fundet. Så gav de sig til at feste.

    Men den ældste søn var ude på marken. Da han var på vej hjem og nærmede sig huset, hørte han musik og dans, og han kaldte på en af karlene og spurgte, hvad der var på færde. Han svarede: Din bror er kommet, og din far har slagtet fedekalven, fordi han har fået ham tilbage i god behold. Da blev han vred og ville ikke gå ind. Hans far gik så ud og bad ham komme ind. Men han svarede sin far: Nu har jeg tjent dig i så mange år og aldrig overtrådt et eneste af dine bud; men mig har du ikke givet så meget som et kid, så jeg kunne feste med mine venner. Men din søn dér, som har ødslet din ejendom bort sammen med skøger – da han kom, slagtede du fedekalven til ham. Faderen svarede: Mit barn, du er altid hos mig, og alt mit er dit. Men nu burde vi feste og være glade, for din bror her var død, men er blevet levende igen, han var fortabt, men er blevet fundet.”

    *Som kortere afsnit kan læses: Luk 15,1-10, fra begyndelsen indtil tegnet +++).

16
17
  • Tirsdag i 24. alm. uge I
    Hele dagen
    17/09/2019

    †Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Tirsdag i 24. alm. uge (IV Ps)
    Helgener: Robert Bellarmin, biskop og kirkelærer († 1621)
    ————-Hildegard af Bingen, abbedisse († 1179), kan fejres


    Læsning 1 Tim 3,1-13

    Hvis nogen ønsker at blive tilsynsmand, er det et vigtigt arbejde, han tragter efter. En tilsynsmand skal være ulastelig, én kvindes mand, ædruelig, besindig, værdig, gæstfri, en god lærer, ikke drikfældig eller voldsom, men mild, ikke stridbar og ikke glad for penge. Han skal kunne styre sit eget hus godt og få sine børn til at vise lydighed, i al agtværdighed; for hvordan skal han kunne tage sig af Guds menighed, hvis han ikke forstår at styre sit eget hus? Han må ikke være nyomvendt, for at han ikke skal blive hovmodig og falde ind under Djævelens dom. Han skal også have et godt omdømme blandt dem udenfor, for at han ikke skal komme i vanry og gå i Djævelens fælde.

    Ligeledes skal menighedstjenere være agtværdige, de skal stå ved deres ord, ikke være forfaldne til megen vin, ikke være griske. De skal eje troens hemmelighed med ren samvittighed. Men også de skal først prøves, derefter kan de blive menighedstjenere, hvis der ikke er noget at indvende imod dem. Drejer det sig om kvinder, skal de ligeledes være agtværdige, ikke sladderagtige, men ædruelige, tro i alt. En menighedstjener skal være én kvindes mand og skal kunne styre børn og hus godt. For de, der har passet deres tjeneste godt, opnår godt omdømme og stor frimodighed i troen på Kristus Jesus.

    Vekselsang Sl 101,1-2ab.2cd-3ab.5.6

    R. Med oprigtigt hjerte
    vil jeg færdes i mit hus.

    Om troskab og ret vil jeg synge,
    dig, Herre, vil jeg lovsynge.
    Jeg vil følge den fuldkomne vej
    — hvornår kommer du til mig?

    Med oprigtigt hjerte
    vil jeg færdes i mit hus.
    Nederdrægtigheder
    vil jeg ikke se for mine øjne;

    Den, der hemmeligt bagtaler sin næste,
    vil jeg bringe til tavshed.
    Øjnes stolthed og hjerters hovmod
    vil jeg ikke tåle.

    Mine øjne skal hvile på de trofaste i landet,
    de skal bo hos mig.
    Den, der vandrer ad den fuldkomne vej,
    skal tjene mig.

    Akklamation til Evangeliet Luk 7,16

    Halleluja!
    En stor profet er fremstået iblandt os,
    og Gud har besøgt sit folk.

    Evangelium Luk 7,11-17
    På den tid gik Jesus til en by, som hedder Nain, og hans disciple og en stor skare gik sammen med ham. Men da han nærmede sig byporten, se, da blev der båret en død ud, som var sin mors eneste søn, og hun var enke; og en stor skare fra byen fulgte med hende. Da Herren så hende, ynkedes han over hende og sagde: »Græd ikke!« Og han gik hen og rørte ved båren. Bærerne stod stille, og han sagde: »Unge mand, jeg siger dig: Rejs dig op!« Da satte den døde sig op og begyndte at tale, og Jesus gav ham til hans mor. Alle blev fyldt af frygt og priste Gud og sagde: »En stor profet er fremstået iblandt os, og Gud har besøgt sit folk.« Og det ord om ham nåede ud over hele Judæa og i hele omegnen.

18
  • Onsdag i 24. alm. uge I
    Hele dagen
    18/09/2019

    †Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Onsdag i 24. alm. uge (IV Ps)
    Helgener:


    Læsning 1 Tim 3,14-16

    Jeg skriver dette til dig, selv om jeg håber snart at komme. Men hvis det trækker ud, skal du vide, hvordan man skal færdes i Guds hus — det er den levende Guds kirke, sandhedens søjle og grundvold. Og uimodsigelig stor er gudsfrygtens hemmelighed: Han blev
    åbenbaret i kødet,
    retfærdiggjort i Ånden,
    set af englene,
    prædiket blandt folkene,
    troet i verden,
    taget op i herligheden.

    Vekselsang Sl 111,1-2.3-4.5-6

    R. Herrens gerninger er store.

    Jeg takker Herren af hele mit hjerte
    i de retskafnes kreds og forsamling.
    Herrens gerninger er store,
    velegnede til deres formål.

    Hans værk er herligt og prægtigt,
    og hans retfærdighed består til evig tid.
    Han har skabt sig et ry ved sine undere,
    Herren er nådig og barmhjertig.

    Han giver føde til dem, der frygter ham;
    han husker på sin pagt for evigt.
    Han forkyndte sine vældige gerninger for sit folk,
    da han gav dem folkenes ejendom.

    Akklamation til Evangeliet Joh 6,64b. 69b

    Halleluja!
    Dine ord, Herre, er liv og sandhed;
    du har det evige livs ord.

    Evangelium Luk 7,31-35

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Hvad skal jeg da sammenligne mennesker i denne slægt med? Hvad ligner de? De ligner børn, der sidder på torvet og råber til hinanden: Vi spillede på fløjte for jer, og I dansede ikke; vi sang klagesange, og I græd ikke. For Johannes Døber er kommet, han hverken spiser brød eller drikker vin, og I siger: Han er besat. Og Menneskesønnen er kommet, han både spiser og drikker, og I siger: Se den frådser og dranker, ven med toldere og syndere!« Dog, visdommen har fået ret ved alle sine børn.

19
20
21
22
  • 25. ALM. SØNDAG C
    Hele dagen
    22/09/2019

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    25. ALM. SØNDAG (I Ps)

    Helgener:
    Kollekt for Katolsk Menighedspleje


    1. læsning Am 8,4-7

    Hør dette, I, som knuser den fattige og vil gøre det af med de hjælpeløse i landet. I siger: “Hvornår er nymånedagen forbi, så vi kan sælge korn, og sabbatten, så vi kan åbne kornsalget; vi vil gøre efaen lille og sekelen stor og bedrage med falsk vægt. Vi vil købe de svage for penge og den fattige for et par sandaler; vi vil sælge affaldskorn.”

    Herren sværger ved Jakobs stolthed:
    “Aldrig glemmer jeg nogen af deres gerninger!”

    Vekselsang Sl 113,1-2.4-6.7-8

    R. Lovpris Herren,
    som løfter den fattige 
    fra skarnet .

    Eller:

    Halléluja!

    Lovpris, I Herrens tjenere,
    lovpris Herrens navn!
    Lovet være Herrens navn
    fra nu af og til evig tid!

    Herren er ophøjet over alle folkene,
    hans herlighed er ophøjet over himlen.
    Hvem er som Herren, vor Gud,
    i himmel og på jord,
    så højt som han troner,
    så dybt ned som han ser?

    Fra støvet rejser han den svage,
    fra skarnet løfter han den fattige,
    han sætter ham blandt fyrster,
    blandt sit folks fyrster.

    2. læsning 1 Tim 2,1-8

    Jeg formaner da først af alt til bønner og anråbelser, forbønner og taksigelser for alle mennesker; bed for konger og for alle i høje stillinger, så vi kan leve et roligt og stille liv, i al gudfrygtighed og agtværdighed. Det er godt og værdsat hos Gud, vor frelser, som vil, at alle mennesker skal frelses og komme til erkendelse af sandheden. For der er én Gud og én formidler mellem Gud og mennesker, mennesket Kristus Jesus, som gav sig selv som løsesum for alle – det var vidnesbyrdet, da tiden var inde. For det vidnesbyrd blev jeg indsat som forkynder og apostel – jeg taler sandhed, jeg lyver ikke – og som hedningers lærer i tro og sandhed.

    Jeg vil altså, at mændene alle vegne skal bede med fromt løftede hænder, uden vrede og uden splid.

    Akklamation til Evangeliet Jfr 2 Kor 8,9

    Halleluja!
    Han for vor skyld blev fattig, skønt han var rig,
    for at vi kunne blive rige ved hans fattigdom.

    Evangelium Luk 16,1-13 eller 16,10-13

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: “Der var en rig mand, som havde en godsforvalter; om ham fik han underhånden at vide, at han ødslede hans ejendom bort. Så tilkaldte han forvalteren og spurgte: Hvad er det, jeg hører om dig? Aflæg regnskab for din forvaltning, for du kan ikke længere være forvalter. Men forvalteren spurgte sig selv: Hvad skal jeg gøre, nu da min herre tager min stilling fra mig? Grave har jeg ikke kræfter til, tigge skammer jeg mig ved. Nu ved jeg, hvad jeg vil gøre, for at folk skal tage imod mig i deres huse, når jeg bliver sat fra bestillingen. Han kaldte så sin herres skyldnere til sig én for én og spurgte den første: Hvor meget skylder du min herre? Hundrede ankre olie, svarede han. Forvalteren sagde: Her er dit gældsbevis, sæt dig straks ned og skriv halvtreds! Derefter spurgte han en anden: Og du, hvor meget skylder du? Hundrede tønder hvede, svarede han. Til ham sagde forvalteren: Her er dit gældsbevis, skriv firs!”

    Og Herren roste den uærlige forvalter, fordi han havde handlet klogt. For denne verdens børn handler langt klogere over for deres egne, end lysets børn gør. “Jeg siger jer: Skaf jer venner ved hjælp af den uærlige mammon, for at de, når den slipper op, kan tage imod jer i de evige boliger.

    +++) Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig i det små, er også uærlig i det store. Hvis I altså ikke har været tro med uærlig mammon, hvem vil så betro jer noget, som er af sand værdi? Og hvis I ikke har været tro med andres ejendom, hvem vil så give jer noget at eje selv? Ingen slave kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon.”

    Som kortere afsnit kan læses: Luk 16,10-13, fra tegnet +++).

23
24
  • Tirsdag i 25. alm. uge I
    Hele dagen
    24/09/2019

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Tirsdag i 25. alm. uge (I Ps)
    Helgener:


    Læsning Ezra 6,7-8.12b.14-20

    »Lad arbejdet med dette Guds hus gå sin gang, og lad judæernes statholder og deres ældste bygge dette Guds hus på dets gamle plads. Jeg udsteder hermed en befaling om, hvad I skal gøre for judæernes ældste, når de bygger dette Guds hus. Disse mænd skal have udgifterne dækket fuldt ud af de kongelige indtægter fra skatteopkrævningen i provinsen Hinsides Floden, således at arbejdet ikke går i stå. Jeg, Dareios, udsteder befalingen! Den skal udføres i alle enkeltheder.«

    Judæernes ældste fortsatte med byggeriet, og det skred godt frem takket være profeten Haggajs og Iddos søn Zakarias’ profetier. De byggede det færdigt på befaling af Israels Gud og på befaling af perserkongerne Kyros, Dareios og Artaxerxes. Templet stod færdigt på den tredje dag i måneden adar i kong Dareios’ sjette regeringsår.

    Israelitterne – præsterne, levitterne og de øvrige, der havde været i landflygtighed – fejrede indvielsen af Guds hus i glæde. Ved indvielsen af Guds hus ofrede de hundrede tyre, to hundrede væddere og fire hundrede lam og som syndoffer for hele Israel tolv gedebukke, svarende til tallet på Israels stammer. Så indsatte de præsterne i deres afdelinger og levitterne i deres skifter til tjenesten for Gud i Jerusalem, sådan som det er foreskrevet i Moses’ bog.

    De fra landflygtigheden fejrede påsken den fjortende dag i den første måned. Præsterne og levitterne havde renset sig, alle som én; de var alle sammen rene. De slagtede påskelammene for alle fra landflygtigheden og for deres brødre præsterne og sig selv.

    Vekselsang Sl 122,1-2.3-4a.4b-5

    R. Lad os drage med glæde til Herrens hus.

    Jeg blev glad, da de sagde til mig:
    Lad os drage til Herrens hus!
    Nu står vore fødder
    i dine porte, Jerusalem.

    Jerusalem, du er bygget som byen,
    hvor folk forsamler sig.
    Her drager stammerne op,
    Herrens stammer.

    Det er en vedtægt i Israel,
    at Herrens navn skal prises.
    Her står dommersæder,
    tronstole for Davids hus.

    Akklamation til Evangeliet Luk 11,28

    Halleluja!
    Salige er de,
    som hører Guds ord og bevarer det!

    Evangelium Luk 8,19-21

    På den tid kom Jesu mor og brødre til ham, men de kunne ikke nå hen til ham for folkeskaren, og der gik bud ind til ham: »Din mor og dine brødre står udenfor og vil se dig.« Men han svarede dem: »Min mor og mine brødre, det er dem, der hører Guds ord og handler efter det.«

25
26
27
28
  • Lørdag i 25. alm. uge I
    Hele dagen
    28/09/2019

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Lørdag i 25. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Venceslaus, martyr († 929)
    ————-Laurentius Ruiz og lidelsesfæller, martyrer († omkr. 1635)
    ————-(Lioba, abbedisse († 780) kan fejres)


    Læsning Zak 2,5-9. 10-11a

    Jeg løftede øjnene, og jeg så en mand med en målesnor i hånden. Da jeg spurgte: »Hvor skal du hen?« svarede han: »Hen at måle Jerusalem for at se, hvor bred og lang den er.«  Den engel, der talte med mig, trådte frem, og en anden engel gik ham i møde  og sagde til ham: »Løb hen og sig til den unge mand dér:

    Jerusalem skal ligge som åbent land,
    så rig på mennesker og kvæg skal den være.
    Jeg selv, siger Herren,
    vil være en mur af ild omkring den
    og vise min herlighed i den.«

    “Du skal juble og glæde dig, Zions datter,
    for nu kommer jeg
    og tager bolig hos dig,
    siger Herren.
    På den dag skal mange folkeslag slutte sig til Herren og være mit folk, og jeg tager bolig hos dig.”

    Vekselsang Jer 31,10.11-12ab.13

    R. Herren vogter os som hyrden sin hjord.

    Hør Herrens ord, I folkeslag,
    forkynd på de fjerne øer, og sig:
    Han, som spredte Israel, samler dem,
    han vogter dem som hyrden sin hjord.

    For Herren har udfriet Jakob
    og løskøbt ham fra hans overmand.
    Jublende kommer de til Zions bjerg,
    de stråler af glæde over Herrens gode gaver.

    Da skal jomfruer danse af glæde,
    unge og gamle skal juble.
    Jeg vender deres sorg til fryd,
    jeg trøster og glæder dem, der klager.

    Akklamation til Evangeliet 2 Tim 1,10

    Halleluja!
    Vor Frelser Jesus Kristus tilintetgjorde døden
    og bragte liv og uforgængelighed for lyset ved evangeliet.

    Evangelium Luk 9,43b-45

    Mens alle undrede sig over alt det, Jesus gjorde, sagde han til sine disciple: »Læg jer disse ord på sinde: Menneskesønnen skal overgives i menneskers hænder.« Men de forstod ikke, hvad han sagde; det var skjult for dem, så de ikke kunne fatte det, og de var bange for at spørge ham om dette ord.

29
  • 26. ALM. SØNDAG C
    Hele dagen
    29/09/2019

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    26. ALM. SØNDAG (II Ps)

    Helgener:


    1. læsning Am 6,1a. 4-7

    Således siger Herren den Almægtige:
    Ve de sorgløse på Zion.
    De ligger på elfenbenslejer,
    henslængt på deres divaner,
    og spiser lam fra småkvæget
    og kalve fra fedekvæget.
    De skråler til harpespil
    og finder på musikinstrumenter som David.
    De drikker vin af pokaler
    og salver sig med den bedste olie,
    men bekymrer sig ikke om Josefs undergang.
    Derfor skal de føres bort i spidsen for landflygtige,
    dagdrivernes fester skal høre op.

    Vekselsang Sl 146,7.8.9.10

    R. Jeg vil lovprise Herren, så længe jeg lever.

    Eller:

    Halléluja!

    Herren skaffer de undertrykte ret
    og giver de sultne føde.
    Herren sætter de fangne i frihed.

    Herren åbner de blindes øjne,
    Herren rejser de nedbøjede,
    Herren elsker de retfærdige.

    Herren beskytter de fremmede,
    han bringer faderløse og enker på fode,
    men fører de ugudelige på vildspor.

    Herren er konge for evigt,
    din Gud, Zion, i slægt efter slægt.

    2. læsning 1 Tim 6,11-16

    Du, Guds menneske! Du skal holde dig fra alt dette og stræbe efter retfærdighed, gudsfrygt, tro, kærlighed, udholdenhed og sagtmodighed. Strid troens gode strid, grib det evige liv, som du blev kaldet til og har bekendt dig til med den gode bekendelse i mange vidners påhør. For Guds ansigt, for ham, som giver alle ting liv, og for Kristus Jesus, som aflagde den gode bekendelse under Pontius Pilatus, byder jeg dig: Hold budet, uplettet og uangribelig, indtil vor Herre Jesu Kristi tilsynekomst, som den salige og eneste hersker, kongernes konge og herrernes herre, skal lade os se, når tiden er inde, han, den eneste, som har udødelighed og bor i et utilgængeligt lys, og som intet menneske har set eller kan se. Ham være ære og evig magt! Amen.

    Akklamation til Evangeliet Jfr 2 Kor 8,9

    Halleluja!
    Han for jeres skyld blev fattig, skønt han var rig,
    for at I kunne blive rige ved hans fattigdom.

    Evangelium Luk 16,19-31

    På den tid sagde Jesus til farisæerne:

    “Der var en rig mand, som klædte sig i purpur og fint linned og hver dag levede i fest og pragt. Men en fattig mand ved navn Lazarus lå ved hans port, fuld af sår, og ønskede kun at spise sig mæt i det, der faldt fra den riges bord, og hundene kom tilmed og slikkede hans sår. Så døde den fattige, og han blev af englene båret hen i Abrahams skød. Også den rige døde og blev begravet. Da han slog øjnene op i dødsriget, hvor han pintes, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans skød. Fader Abraham! råbte han, forbarm dig over mig og send Lazarus, så han kan dyppe spidsen af sin finger i vand og læske min tunge, for jeg pines i disse luer. Men Abraham svarede: Barn, husk på, at du fik dit gode, mens du levede, og Lazarus på samme måde det onde; nu trøstes han her, mens du pines. Desuden er der lagt en dyb kløft mellem os og jer, for at de, som vil herfra over til jer, ikke skal kunne det, og de heller ikke skal komme over til os derovrefra. Da sagde han: Så beder jeg dig, fader, at du vil sende ham til min fars hus, for jeg har fem brødre, for at han kan advare dem, så ikke også de kommer til dette pinested. Men Abraham svarede: De har Moses og profeterne, dem kan de høre. Nej, fader Abraham! sagde han, men kommer der en til dem fra de døde, vil de omvende sig. Abraham svarede: Hvis de ikke hører Moses og profeterne, vil de heller ikke lade sig overbevise, selv om en står op fra de døde.”

30
oktober
oktober
oktober
oktober
oktober