Læsninger

< 2019 >
juli
søn
man
tir
ons
tor
fre
lør
juni
1
2
3
4
5
6
  • Lørdag i 13. alm. uge I
    Hele dagen
    06/07/2019

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Lørdag i 13. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Maria Goretti, jomfru og martyr († 1902)
    Bededag for præste- og ordenskald


    Læsning 1 Mos 27,1-5. 15-29

    Da Isak var blevet gammel og hans øjne så svage, at han ikke kunne se, kaldte han sin ældste søn Esau til sig og sagde til ham: »Min søn!« Og han svarede: »Ja, far.« Han sagde: »Jeg er gammel, jeg ved ikke, hvad dag jeg skal dø. Tag nu dine våben, dit pilekogger og din bue, og gå ud på steppen, og jag noget vildt til mig. Lav så min livret til mig, og bring mig den; jeg vil spise den, så jeg kan velsigne dig, før jeg dør.«

    Rebekka hørte Isak tale med sin søn Esau, og da Esau var gået ud på steppen for at jage noget vildt til sin far. Derpå tog Rebekka sin ældste søn Esaus festklæder frem, som hun havde hos sig, og gav sin yngste søn Jakob dem på. Skindene fra gedekiddene lagde hun om hans arme og hans glatte hals. Så gav hun sin søn Jakob maden og brødet, hun havde lavet.

    Han gik ind til sin far og sagde: »Far!« Han sagde: »Ja, hvem er du, min søn?« Jakob svarede sin far: »Jeg er Esau, din førstefødte. Jeg har gjort, som du sagde til mig. Sæt dig nu op, og spis af min vildtret, så du kan velsigne mig.« Isak spurgte sin søn: »Hvordan kunne du så hurtigt få ram på noget, min søn?« Han svarede: »Det var, fordi Herren din Gud lod det lykkes for mig.« Så sagde Isak til Jakob: »Kom herhen, min søn, så jeg kan føle på dig, om du virkelig er min søn Esau eller ej.« Jakob gik hen til sin far Isak, som følte på ham og sagde: »Stemmen er Jakobs, men hænderne er Esaus;« han genkendte ham ikke, fordi hans hænder var lodne som hans bror Esaus, og han velsignede ham. »Er du virkelig min søn Esau?« spurgte han, og han svarede: »Ja, jeg er.« Så sagde han: »Sæt maden frem for mig, så jeg kan spise af min søns vildtret og velsigne dig.« Så satte Jakob det frem for ham, og han spiste. Han bragte ham vin, og han drak den. Derpå sagde hans far Isak til ham: »Kom herhen, og kys mig, min søn.« Han gik hen og kyssede ham, og da Isak lugtede til hans klæder, velsignede han ham og sagde:

    »Se, lugten af min søn
    er som lugten af en mark,
    Herren har velsignet.
    Gud give dig
    himlens dug
    og jordens frugtbarhed,
    korn og vin i overflod.
    Folkeslag skal trælle for dig,
    folk skal kaste sig ned for dig;
    du skal være hersker over dine brødre,
    din mors sønner skal kaste sig ned for dig.
    Forbandet være de, der forbander dig,
    og velsignet være de, der velsigner dig.«

    Vekselsang Sl 135,1-2.3-4.5-6

    R. Lovpris Herren, for Han er god.

    Lovpris Herrens navn,
    lovpris, I Herrens tjenere,
    I som står i Herrens tempel,
    i forgårdene til vor Guds hus.

    Lovpris Herren, for Herren er god,
    lovsyng hans navn, for det er herligt!
    Herren har udvalgt sig Jakob,
    han har gjort Israel til sin ejendom.

    Ja, jeg ved, at Herren er stor,
    vor Herre er den største af alle guder.
    Alt, hvad Herren vil,
    gør han i himlen og på jorden,
    i havene og de store dyb.

    Akklamation til Evangeliet Joh 10,27

    Halleluja!
    Mine får hører min røst – siger Herren,
    og jeg kender dem, og de følger mig.

    Evangelium Matt 9,14-17

    Johannes’ disciple kom hen til Jesus og spurgte: »Hvorfor faster vi og farisæerne så meget, men dine disciple faster ikke?« Jesus svarede dem: »Kan brudesvendene sørge, så længe brudgommen er sammen med dem? Men der kommer dage, da brudgommen er taget fra dem, og så skal de faste. Ingen sætter en lap af ukrympet stof på en gammel kappe; for så river lappen den i stykker, og hullet bliver værre. Man fylder heller ikke ung vin på gamle lædersække; for så sprænges sækkene, og vinen går til spilde, og sækkene ødelægges. Nej, man fylder ung vin på nye sække, så bevares begge dele.«

7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
  • Fredag i 16. alm. uge I
    Hele dagen
    26/07/2019

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Fredag i 16. alm. uge (IV Ps)
    Helgener: Joakim og Anna, Jomfru Marias forældre


    Læsning 2 Mos 20,1-17

    Gud talte alle disse ord: »Jeg er Herren din Gud, som førte dig ud af Egypten, af trællehuset.

    Du må ikke have andre guder end mig.

    Du må ikke lave dig noget gudebillede i form af noget som helst oppe i himlen eller nede på jorden eller i vandet under jorden. Du må ikke tilbede dem og dyrke dem, for jeg, Herren din Gud, er en lidenskabelig Gud. Jeg straffer fædres skyld på børn, børnebørn og oldebørn af dem, der hader mig; men dem, der elsker mig og holder mine befalinger, vil jeg vise godhed i tusind slægtled.

    Du må ikke bruge Herren din Guds navn til løgn, for Herren vil aldrig lade den ustraffet, der bruger hans navn til løgn.

    Husk sabbatsdagen og hold den hellig. I seks dage må du arbejde og gøre alt, hvad du skal; men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud. Da må du ikke gøre noget som helst arbejde, hverken du selv eller din søn eller datter, din træl eller trælkvinde eller dine husdyr, og heller ikke den fremmede i dine byer. For på seks dage skabte Herren himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer, men på den syvende dag hvilede han. Derfor har Herren velsignet sabbatsdagen og helliget den.

    Ær din far og din mor, for at du må få et langt liv på den jord, Herren din Gud vil give dig.

    Du må ikke begå drab.
    Du må ikke bryde et ægteskab.
    Du må ikke stjæle.
    Du må ikke vidne falsk mod din næste.

    Du må ikke begære din næstes hus. Du må ikke begære din næstes hustru, hans træl eller trælkvinde, hans okse eller æsel eller noget som helst af din næstes ejendom.«

    Vekselsang Sl 19,8.9.10.11

    R. Herre du har det evige livs ord.

    Herrens lov er fuldkommen,
    den styrker sjælen.
    Herrens vidnesbyrd står fast,
    det giver den uerfarne visdom.

    Herrens forordninger er retskafne,
    de glæder hjertet.
    Herrens befaling er ægte,
    den giver øjnene glans.

    Herrens ord er rent,
    det består til evig tid.
    Herrens bud er sandhed,
    de er alle retfærdige.

    De er mere kostbare end guld,
    end det reneste guld i mængde,
    de er sødere end honning,
    end flydende honning.

    Akklamation til Evangeliet Jfr. Luk 8,15

    Halleluja!
    Salige er de, som gemmer Guds ord
    i et godt og smukt hjerte
    og bærer frugt i udholdenhed.

    Evangelium Matt 13,18-23

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Så hør I da lignelsen om sædemanden. Når et menneske hører ordet om Riget og ikke fatter det, kommer den Onde og røver det, der er sået i hans hjerte; det er det, som blev sået på vejen. Det, som blev sået på klippegrund, det er ham, der straks tager imod ordet med glæde, når han hører det; men han har ikke rod i sig, han holder kun ud en tid, og når der kommer trængsler eller forfølgelse på grund af ordet, falder han straks fra. Det, som blev sået mellem tidsler, det er ham, der hører ordet, men denne verdens bekymring og rigdommens blændværk kvæler ordet, så det ikke bærer frugt. Men det, som blev sået i den gode jord, det er ham, der hører ordet og fatter det og så bærer frugt og giver hundrede eller tres eller tredive fold.«

27
28
29
30
31
  • Onsdag i 17. alm. uge I
    Hele dagen
    31/07/2019

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Onsdag i 17. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Ignatius af Loyola, præst († 1556)


    Læsning 2 Mos 34,29-35

    Da Moses kom ned fra Sinajs bjerg, havde han Vidnesbyrdets to tavler i hånden, da han gik ned fra bjerget. Moses vidste ikke selv, at det strålede fra hans ansigt, fordi Herren havde talt med ham; men Aron og alle israelitterne så, at det strålede fra hans ansigt, og de blev bange for at komme ham nær. Men Moses kaldte på dem, og Aron og alle overhovederne i menigheden kom hen til ham igen, og Moses talte med dem. Derefter kom også alle israelitterne nærmere, og han gav dem besked om alt det, som Herren havde sagt ham på Sinajs bjerg. Og da Moses var færdig med at tale med dem, lagde han et slør over sit ansigt. Men hver gang Moses kom ind for Herrens ansigt for at tale med ham, tog han sløret af, indtil han skulle ud igen. Så gik han ud og fortalte israelitterne, hvad han havde fået befaling om. Og hver gang israelitterne så Moses’ ansigt, så de, at det strålede fra hans ansigt; Moses tog da sløret for sit ansigt, indtil han igen skulle ind og tale med Herren.

    Vekselsang Sl 99,5.6.7.9

    R. Hellig er Herren, vor Gud.

    I skal hylde Herren, vor Gud,
    kaste jer ned for hans fodskammel.
    Hellig er han!

    Moses og Aron, hans præster,
    og Samuel, som påkaldte hans navn,
    de råbte til Herren,
    og han svarede dem.

    Han talte til dem i skysøjlen,
    og de overholdt hans formaninger
    og den lov, han gav dem.

    I skal hylde Herren, vor Gud,
    kaste jer ned for hans hellige bjerg,
    for hellig er Herren, vor Gud!

    Akklamation til Evangeliet Joh 15,15b

    Halleluja!
    Jeg kalder jer venner, siger Herren;
    for alt, hvad jeg har hørt af min fader, har jeg gjort kendt for jer.

    Evangelium Matt 13,44-46

    På den tid sagde Jesus til folkemængden: »Himmeriget ligner en skat, der lå skjult i en mark; en mand fandt den, men holdt det skjult, og i sin glæde går han hen og sælger alt, hvad han ejer, og køber den mark.

    Igen: Himmeriget ligner en købmand, der søgte efter smukke perler; og da han fandt én særlig kostbar perle, gik han hen og solgte alt, hvad han ejede, og købte den.«

august
august
august