Tirsdag i 2. uge i advent

Adventstiden


Helgener Vor Frue af Guadalupe


Læsning Es 40,1-11

Trøst mit folk, trøst det!
siger jeres Gud.
Tal til Jerusalems hjerte,
råb til hende,
at hendes hoveri er til ende,
at hendes skyld er betalt;
for af Herrens hånd har hun fået
dobbelt straf for alle sine synder.
Der er en, der råber:
Ban Herrens vej
i ørkenen,
jævn en vej for vor Gud
i det øde land.
Hver dal skal hæves,
hvert bjerg og hver høj skal sænkes,
klippeland skal blive til slette
og bakkeland til dal;
Herrens herlighed skal åbenbares,
og alle mennesker skal se den.
Herren selv har talt.

Der var en, der sagde: »Råb!«
Og jeg svarede: »Hvad skal jeg råbe?«
»Alle mennesker er som græs,
al deres herlighed som markens blomster.
Græsset tørrer ind, blomsterne visner,
når Herrens ånde blæser over dem.
Ja, folket er græs!
Græsset tørrer ind, blomsterne visner,
men vor Guds ord forbliver til evig tid.«

Stig op på et højt bjerg,
Zions budbringer,
råb højt,
Jerusalems budbringer,
råb uden frygt!
Sig til Judas byer:
Her kommer jeres Gud!
Gud Herren kommer i styrke,
han hersker med sin arm.
Hans løn er med ham,
hans fortjeneste går foran ham.
Som hyrden vogter han sin hjord,
han samler dem med sin arm;
han løfter lammene op i sin favn,
han leder moderfårene.

Vekselsang Sl 96,1-2.3 & 10ac. 11-12.13

R. Se! vor Gud kommer med vælde!

Syng en ny sang for Herren,
syng for Herren, hele jorden!
Syng for Herren, pris hans navn,
forkynd hans frelse dag efter dag!

Fortæl om hans herlighed blandt folkene,
om hans undere blandt alle folkeslag!
Råb det ud blandt folkene: Herren er konge!
Han dømmer folkene med retskaffenhed.

Himlen skal glæde sig, jorden juble,
havet med alt, hvad det rummer, skal larme,
marken med alt, hvad den bærer, skal juble,
alle skovens træer skal råbe af fryd for Herren;

For han kommer,
han kommer for at holde dom over jorden,
han holder dom over verden med retfærdighed
og over folkene i sin trofasthed.

Akklamation til Evangeliet

Halleluja!
Nær er Herrens dag,
se, han kommer for at frelse os.

Evangelium Matt 18,12-14

På den tid sagde Jesus til sine disciple: “Hvad mener I? Hvis en mand har hundrede får, og ét af dem farer vild, lader han så ikke de nioghalvfems blive i bjergene og går ud og leder efter det vildfarne? Og lykkes det ham at finde det, sandelig, jeg siger jer, han glæder sig mere over det end over de nioghalvfems, der ikke fór vild. Således er det jeres himmelske faders vilje, at ikke en eneste af disse små skal gå fortabt.”

Kommentarer er lukket, men trackbacks og pingbacks er åbne.