Tidebog

  • 01
    01.januar.mandag

    Hele dagen
    2018.01.01

    INDLEDNING AF DAGEN
    LÆSNINGERNES TIDEBØN
    MORGENBØN
    MIDDAGSBØN
    2. VESPER
    BØN FOR NATTEN


    INDLEDNING AF DAGEN

    Salme 95                                     Opfordring til at lovprise Gud.

    V. Herre, oplad mine læber.
    A. Og min mund skal forkynde din pris.

    Ant. Lad os fejre jomfru Maria, Guds Moder, *
    lad os tilbede Kristus, hendes søn, vor Herre.

    Kom, lad os juble for Herren, *
    bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe.
    Lad os træde frem for ham med takkesang, *
    bryde ud i lovsang til ham.

    Ant. Lad os fejre jomfru Maria, Guds Moder, *
    lad os tilbede Kristus, hendes søn, vor Herre.

    For Herren er en stor Gud, *
    en mægtig konge over alle guder.
    I hans hånd er jordens dybder, *
    bjergenes tinder tilhører ham.

    Ant. Lad os fejre jomfru Maria, Guds Moder, *
    lad os tilbede Kristus, hendes søn, vor Herre.

    Havet tilhører ham, for han skabte det, *
    hans hænder formede landjorden.
    Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os, *
    lad os falde på knæ for Herren, vor skaber,
    for han er vor Gud, †
    og vi er hans folk, *
    de får, han vogter.

    Ant. Lad os fejre jomfru Maria, Guds Moder, *
    lad os tilbede Kristus, hendes søn, vor Herre.

    Om I dog i dag ville lytte til ham! *
    Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba,
    som den dag ved Massa i ørkenen, †
    da jeres fædre udæskede mig *
    og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger.

    Ant. Lad os fejre jomfru Maria, Guds Moder, *
    lad os tilbede Kristus, hendes søn, vor Herre.

    I fyrre år følte jeg afsky for den slægt, †
    og jeg sagde: De er et folk, der farer vild i deres hjerte, *
    og de kender ikke mine veje.
    Så svor jeg i min vrede: *
    De skal aldrig komme ind til min hvile.

    Ant. Lad os fejre jomfru Maria, Guds Moder, *
    lad os tilbede Kristus, hendes søn, vor Herre.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.
    Ant. Lad os fejre jomfru Maria, Guds Moder, *
    lad os tilbede Kristus, hendes søn, vor Herre.

     

    Tilbage til sidens begyndelse

     

    LÆSNINGERNES TIDEBØN

    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle: Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

     HYMNE 

    1. Maria, kære moder min,
    o hør min stille bøn,
    tag kærligt nu min hånd i din
    og før mig til din søn.

    2. Kun fattigt er mit hjertes bo,
    og kold min kærlighed;
    og svag og lille er min tro
    – mer svag, end selv jeg ved.

    3. Den usle stald i Betlehem
    med krybbens hårde fjæl
    var for Guds Søn et bedre hjem
    end i min arme sjæl.

    4. Bered mit hjerte, moder min,
    med al den kærlighed,
    som gjorde stalden lys og fin
    og fyldte den med fred.

    5. Lær mig at bede, som du bad
    i julenattens stund,
    imens du nynned’ mild og glad
    dit lille barn i blund.

    6.  Så går jeg da med ydmygt sind,
    o, Jesus, på dit bud,
    at lukke dig i hjertet ind,
    min Herre og min Gud.

    T: Sr. Clara Ramsing (1889-1959)
    M: (som 584, Gr: 9)

    SALMODI

    Salme 24

    1. ant. Løft jer, I ældgamle døre, * at Ærens kan drage ind.

    Jorden med alt, hvad den rummer, *
    verden og dens beboere, tilhører Herren,
    for han har grundlagt den på havene, *
    grundfæstet den på strømmene.

    Hvem kan drage op til Herrens bjerg, *
    hvem kan stå på hans hellige sted?
    Den som har skyldfrie hænder og et rent hjerte, †
    den som ikke farer med løgn *
    og ikke sværger falsk.
    Han henter velsignelse hos Herren *
    og retfærdighed hos sin frelses Gud.
    Sådan er den slægt, som søger ham, *
    som søger dit ansigt, Jakobs Gud.

    Løft jeres hoveder, I porte, †
    løft jer, I ældgamle døre, *
    så ærens konge kan drage ind.
    Hvem er ærens konge? †
    Det er Herren, stærk og vældig, *
    Herren, vældig i krig.
    Løft jeres hoveder, I porte, †
    løft jer, I ældgamle døre, *
    så ærens konge kan drage ind.
    Hvem er han, ærens konge? †
    Hærskarers Herre, *
    han er ærens konge!

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
    og al evighed. Amen.

    1. ant. Løft jer, I ældgamle døre, * at Ærens kan drage ind.

    Salme 87

    2. ant. Den Højeste grundlagde selv sin stad *
    og der fødtes menneskene.

    Han har grundlagt sin by på hellige bjerge. *
    Herren elsker Zions porte *
    mest af alle Jakobs boliger.
    Herlige ting siges om dig, *
    du Guds by.

    Jeg nævner Rahab og Babylon *
    blandt dem, der kender mig,
    ja, Filistæa og Tyrus tillige med Nubien, *
    dér er de født.
    Men om Zion hedder det: †
    Her er hver og én født, *
    den Højeste har selv grundfæstet den.

    Herren skriver folkene op, *
    dér er de født.

    Dansende synger de: *
    Alle mine kilder er i dig.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
    og al evighed. Amen.

    2. ant. Den Højeste grundlagde selv sin stad *
    og der fødtes menneskene.

    Salme 99

    3. ant. Undfanget før morgenrøden fra evighed af *
    lod Herren, vor Frelser, sig føde i dag.

    Herren er konge! Folkene skælver. *
    Han troner på keruberne, jorden ryster.
    Herren er stor på Zion *
    og ophøjet over alle folkene.
    De skal prise dit store og frygtindgydende navn. *
    Hellig er han!

    Mægtige konge, der elsker ret, *
    du har grundfæstet retskaffenhed,
    ret og retfærdighed *
    har du øvet i Jakob.
    I skal hylde Herren, vor Gud, †
    kaste jer ned for hans fodskammel. *
    Hellig er han!

    Moses og Aron, hans præster, *
    og Samuel, som påkaldte hans navn,
    de råbte til Herren, *
    og han svarede dem.
    Han talte til dem i skysøjlen, †
    og de overholdt hans formaninger *
    og den lov, han gav dem.
    Herre, vor Gud, du svarede dem, †
    du var en Gud, der kunne tilgive *
    og kunne hævne deres gerninger.
    I skal hylde Herren, vor Gud, †
    kaste jer ned for hans hellige bjerg, *
    for hellig er Herren, vor Gud!

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
    og al evighed. Amen.

    3. ant. Undfanget før morgenrøden fra evighed af *
    lod Herren, vor Frelser, sig føde i dag.

    VERS

    V. Ordet blev kød. Halleluja.
    A. Og tog bolig iblandt os.

    LÆSNINGER

    1. læsning Hebr 2,9-17

    Vi ser Jesus, som kun en kort tid var blevet gjort ringere end engle, for sin lidelses og døds skyld kronet med herlighed og ære, for at det ved Guds nåde skulle komme alle til gode, at han havde smagt døden.

    For når Gud, for hvis skyld alle ting og ved hvem alle ting er til, ville føre mange sønner til herlighed, måtte han føre banebryderen for deres frelse til målet gennem lidelser.For den, der helliger, og de, der helliges, har alle samme fader; derfor skammer han sig ikke ved at kalde dem brødre,  men siger:
    Jeg vil forkynde dit navn for mine brødre,
    i menighedens midte vil jeg lovprise dig,
     og ligeledes:
    Jeg vil sætte min lid til ham,
    endvidere:
    Her er jeg og de børn, Gud har givet mig.
    Siden børnene alle er af kød og blod, måtte han også blive det ligesom de, for at han med sin død skulle gøre ham magtesløs, som har dødens magt, nemlig Djævelen,  og befri alle dem, som af frygt for døden hele livet igennem havde været holdt nede i trældom.  Det er jo dog ikke engle, han tager sig af, men det er Abrahams efterkommere, han tager sig af. Derfor måtte han i ét og alt blive som sine brødre for over for Gud at blive en barmhjertig og trofast ypperstepræst, der kunne sone folkets synder.

    VEKSELSANG

    R. Salig er du, Jomfru Maria, for du bar Herren, verdens skaber;
    du fødte ham, som skabte dig, og forbliver jomfru i evighed.
    V. Hil dig, Maria, fuld af nåde; Herren er med dig,
    du fødte ham, som skabte dig, og forbliver jomfru i evighed.

    2. LÆSNING

    Fra  den hellige biskop Athanasius’ brev til Epictét

    Født i Alexandria ca 295, deltogi kirkemødet i Nikea 325 som diakon, biskop 328. På grund af sin stærke modstand mod arianismen var han flere gange i eksil; død 373. Af hans mange betydningsfulde værker huskes særligt “Tale mod grekerne”, “Om Ordets inkarnation” og hans biografi af den hellige Antonius. Brevet til Epiktet stammer fra tiden efter 363 og understreger, at Herrens legeme fuldt og helt var et menneskelegeme.

     

    Guds Ord »tager sig af Abrahams slægt,« som Apostlen siger, »derfor måtte han i ét og alt blive sine brødre lig« og iføre sig et legeme, som lignede vort. Derfor er Marias rolle af grundlæggende betydning, thi fra hende modtager Kristus det legeme, som han ofrer som sit eget for vor frelse. Skriften fortæller derfor om hans fødsel og siger, at Maria svøbte barnet og lagde det i krybben. Og det bryst, han diede, blev kaldt saligt; og der bragtes et offer i anledning af det barn, som åbner noders liv.

    Gabriels budskab til Maria var omhyggeligt og klogt. Han sagde ikke simpelthen: »Det som fødes i dig, for så kunne man have troet, at barnets legeme var kommet ind i hendes skød udefra. Men han siger: »Det, der fødes af dig« for at gøre det klart, at hendes søn blev født af hende på naturlig måde.

    Således påtog Ordet sig vor natur og gav den som offer og optog den helt til sig. Da han dernæst iførte os sin guddommelige natur, gav han Paulus anledning til at skrive: »Dette forkrænkelige må iføre sig uforkrænkelighed, og dette dødelige iføre sig udødelighed«.

    Dette er ikke opdigtet, som nogle påstår. Langtfra! Kun fordi Frelseren blev sandt menneske, blev hele mennesket frelst. Vor frelse er ikke noget opdigtet, ej heller er det kun legemet, der bliver frelst. Hele mennesket, legeme og sjæl, er i sandhed blevet frelst ved selveste Guds Ord.

    Ifølge den hellige Skrift var Marias søn af natur et menneske, og Herrens legeme var et virkeligt legeme, virkeligt fordi det var af samme natur som vort. Thi Maria er vor søster, idet vi alle er Abrahams børn.

    Når Johannes siger: »Ordetblev kød«, så menes der det samme, som Paulus siger med et lignende udtryk: »Kristus blev en forbandelse for vor skyld.« Det menneskelige legeme har vundet en stor værdighed ved forening og fællesskab med Ordet. Før var det dødeligt, nu er det udødeligt. Før var det kødeligt, nu er det åndeligt. Det var lavet af jord, men er nu gået ind gennem Himlens port.

    Skønt Ordet iførte sig et legeme ved Maria, forbliver Treenigheden altid treenig. Intet kan tilføjes eller tages fra Treenigheden, som er fuldkommen til evig tid. I Treenigheden erkender vi én guddom, og således forkynder Kirken: Der er én Gud, Ordets Fader.

    VEKSELSANG

    R. Hellige og rene Jomfru, hvordan kan vi fullrose dig?
    Ham som himlene ikke kan favne, bar du i dit skød.
    V.  Velsignet er du blandt kvinder og velsignet er dit livs frugt.
    Ham som himlene ikke kan favne, bar du i dit skød.

    TE DEUM

    Dig lover vi, Herre, vor Gud! *
         Evige Fader, al skabning hylder dit navn!
    Dig priser engelenes talløse skare, †
    Himlens og jordens mægtige ånder, *
    keruber, serafer råber til dig i endeløs jubel:

    Hellig, hellig, hellig er du, †
    Hersker over englenes hære. *
    Himmel og jord stråler af din herlighed.

    Dig lover apostlenes herlige kor, †
    Dig hylder profeternes ærværdige skare. *
    Dig priser martyrernes hvidklædte flok.

    Udover hele jorden †
    forkynder vor hellige Kirke dit navn, *
    undelig ophøjede Fader,

    med Kristus, din sande og eneste Søn, *
    og Helligånden, vor trøster og talsmand.

    Kristus, du herlige konge! *
    Gud Faders evige Søn!

    Ydmygt blev du os mennesker lig *
    og frelste os ved dit eget blod.

    Ved dig har døden mistet sin brod, *
    og Himlen blev åbnet for dem, der tror.

    Nu sidder du ved Guds højre side *
    i Faderens herlighed.

    Vi ved, at du skal være vor dommer. †
    Kom os da nådig til hjælp. *
    Vi stoler på dig, du er vort evige håb.

    Dag ud og dag ind *
    velsigner vi dig,
    og slægt efter slægt *
    højlover dit hellige navn.

    Lad os engang for din herligheds trone †
    synge din pris i de saliges kor, *
    en evig jublende lovsang! Amen.

    AFSLUTTENDE BØN

    Gud, da din salige Jomfru Maria undfangede sin Søn i sit moderskød,
    skænkede du den evige frelses løn til alle mennesker.
    Giv, at vi må erfare hendes forbøn, ved hvem vi har fået lov til at modtage
    din Søn som livets ophav.
    Han som lever og regerer med  dig
    i Helligåndens enhed,
    Gud fra evighed til evighed.

    A. Amen

    Ved fælles bøn afsluttes med

    V. Lad os lovprise Herren.
    A. Gud ske tak og lov.

    Tilbage til sidens begyndelse

    MORGENBØN

    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    HYMNE

    © Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag
    Mel.: Köln 1599

    1. En rose så jeg skyde
    op af den frosne jord,
    alt som os fordum spå’de
    profetens trøsteord.
    Den rose spired frem
    midt i den kolde vinter
    om nat ved Betlehem.

    2. For rosen nu jeg kvæder
    om kap med Himlens hær.
    En jomfru var hans moder,
    Maria ren og skær.
    I ham brød lyset frem
    midt i den mørke vinter
    om nat ved Betlehem.

    3. Den rose fin og lille
    har dejlig duft og skær;
    den lyse for os ville
    og sprede mørket her;
    i sandhed mand og Gud
    af syndens nød og pine
    han nådig hjalp os ud.

    Str. 1-2: Tysk 16. årh. Michael Praetorius 1609.
    Th. Laub 1920. Str. 3: F. Layritz 1844.
    Uffe Hansen 1935.

    Psalteriet, 1. uge, søndag s.810

    SALMODI

    Salme 63,2-9       Sjælens tørst efter Gud

    Det vand, jeg giver ham, skal i ham blive kildespring til evigt liv (Joh 4,14)

    1. ant. En kvist er skudt af Isajs stub, * en stjerne er opgået af Jakob:
    Jomfruen har født os Frelseren, vi lover dig, vor Gud.

    Gud, du er min Gud, *
    jeg søger dig,
    min sjæl tørster efter dig, †
    min krop længes efter dig *
    i det tørre, udpinte, vandløse land.
    Ja, jeg vil skue dig i helligdommen *
    og se din magt og herlighed,
    for din troskab er bedre end livet. *
    Mine læber skal lovsynge dig,
    ja, jeg vil prise dig hele mit liv, *
    i dit navn vil jeg løfte mine hænder.
    Min sjæl mættes som af fede retter, *
    og min mund lovpriser dig med jublende læber,
    når jeg på mit leje husker dig *
    og tænker på dig i nattetimerne.

    For du er blevet min hjælp, *
    og jeg jubler i dine vingers skygge.
    Min sjæl hænger ved dig, *
    og din højre hånd holder mig fast.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    1. ant. En kvist er skudt af Isajs stub, * en stjerne er opgået af Jakob:
    Jomfruen har født os Frelseren, vi lover dig, vor Gud.

    Bibelsk lovsang Dan. 3, 57-88.56         Universets hymne

    Lovsyng vor Gud, alle hans tjenere (Åb 19,5)

    2. ant. Se, Maria fødte os Frelseren; * Johannes så ham og sagde:
    »Se, Guds Lam, som bærer verdens synd«. Halleluja.

    Pris Herren, alle I Herrens værker, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, I himle, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, I Herrens engle, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, alle vande oppe over himlen, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, hele hans hær, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, sol og måne, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, himlens stjerner, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, al regn og dug, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, alle vinde, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, ild og glød, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, kulde og hede, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, dugdråber og snefnug, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, nætter og dage, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, lys og mørke, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, frost og kulde, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, rim og sne, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, lyn og skyer, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.

    Pris Herren, du jord, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, bjerge og høje, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, alt hvad der vokser på jorden, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, have og floder, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, I kilder, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, havdyr og alt hvad der rører sig i vandet, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, alle himlens fugle, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, alle vilde dyr og alt kvæg, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.

    Pris Herren, I mennesker, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, Israel, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, I præster, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, I tjenere, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, I retfærdiges ånder og sjæle, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, I hellige og ydmyge af hjertet, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, Hananja, Azarja og Mishael, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Lad os lovprise Faderen og Sønnen med Helligånden, *
    lovsynge og ophøje ham til evig tid.

    Lovet være du i himmelhvælvingen, *
    lovsunget og æret til evig tid.

    Ære være….. udgår

    2. ant. Se, Maria fødte os Frelseren; * Johannes så ham og sagde:
    »Se, Guds Lam, som bærer verdens synd«. Halleluja.

    Salme 149          De helliges fryderåb

    Kirkens børn, det nye folks børn, jubler i Kristus, deres Konge (Hesychios)

    3. ant. Maria fødte sin Søn, * den førstefødte, evighedens Konge,
    og hun kendte både moderens glæde og jomfruens ære.
    Noget sådant så man aldrig før ej heller siden.

    Syng en ny sang for Herren, *
    hans pris i de frommes forsamling!
    Israel skal glæde sig over sin skaber, *
    Zions sønner skal juble over deres konge.
    I dans skal de lovprise hans navn, *
    til pauke og citer skal de lovsynge ham.
    For Herren glæder sig over sit folk *
    og smykker de ydmyge med frelse.
    De fromme fryder sig i herlighed, *
    på deres leje bryder de ud i jubel.
    Fra deres struber lyder hyldest til Gud, *
    i deres hænder har de tveæggede sværd,
    så de kan hævne sig på folkene, *
    straffe alle folkeslagene
    og lægge deres konger i lænker, *
    deres fornemme i fodjern.
    Sådan vil de fuldbyrde den dom, der står skrevet, *
    til herlighed for alle hans fromme.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    3. ant. Maria fødte sin Søn, * den førstefødte, evighedens Konge,
    og hun kendte både moderens glæde og jomfruens ære.
    Noget sådant så man aldrig før ej heller siden.

    LÆSNING       Mika 5,2. -3. 4a

    Herren skal prisgive dem,
    indtil den fødende kvinde har født,
    og resten af hans brødre
    vender tilbage til israelitterne.
    Da skal han træde frem og vogte i Herrens styrke,
    i Herren sin Guds navns storhed;
    de skal bo trygt,
    for hans magt når til jordens ender.
    Han skal være fredens herre.

    VEKSELSANG

    V. Sin frelse har Herren gjort kendt, * Halleluja, hallelluja.
    A. Sin frelse har Herren gjort kendt, * Halleluja, hallelluja.
    V. Åbenbart sin retfærd for folkenes øjne.
    A. Halleluja, halleluja.
    V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
    A. Sin frelse har Herren gjort kendt, * Halleluja, hallelluja.

    ZAKARIAS LOVSANG             Luk 1, 68-79

    Ant. I dag forkyndes et underfuldt mysterium: *
    Gud er blevet menneske, og menneskenaturen er fornyet;
    fuldt og helt var Kristus menneske, men forblev dog Gud til fulde.

    Lovet være Herren, Israels Gud, *
    thi han har besøgt og forløst sit folk
    og oprejst os et frelsens horn *
    i sin tjener Davids hus,
    som han havde lovet ved sine profeters mund *
    fra fordums tid:

    en frelse fra vore fjender *
    og fra alle vore haderes hånd,
    for at øve barmhjertighed mod vore fædre *
    og ihukomme sin hellige pagt,
    den ed, han tilsvor Abraham, vor fader, *
    at han ville give os,
    at vi, udfriede fra vore fjenders hånd, *
    må tjene ham uden frygt
    i fromhed og retfærd *
    for hans åsyn alle vore dage.

    Og du, barnlille! Skal kaldes den Højestes profet; *
    thi du skal gå foran Herren for at bane hans veje
    og lære hans folk at kende frelsen *
    ved deres synders forladelse,
    takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, *
    ved hvilken Solopgangen fra det Høje vil besøge os
    for at skinne for dem, der sidder i mørke og dødens skygge, *
    og lede vore fødder ind på fredens veje.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed.  Amen.

    Ant. I dag forkyndes et underfuldt mysterium: *
    Gud er blevet menneske, og menneskenaturen er fornyet;
    fuldt og helt var Kristus menneske, men forblev dog Gud til fulde.

    FORBØNNER OG INDVIELSE AF DAGEN

    Lad os ære Kristus, som blev født af Jomfru Maria
    ved Helligåndens kraft, og bede:

    R. Søn af Jomfru Maria, forbarm dig over os!

    Kristus, født af Jomfru Maria, du er Underfuld Rådgiver, Freds Fyrste,
    – giv din fred til hele verden.

    R. Søn af Jomfru Maria, forbarm dig over os!

    Vor Konge og vor Gud, ved dit komme har du ophøjet os mennesker,
    – hjælp os at ære dig alle vort livs dage i tro og gerning.

    R. Søn af Jomfru Maria, forbarm dig over os!

    Du blev vor medborger i denne verden,
    – giv, at vi må blive borgere i dit himmelske rige.

    R. Søn af Jomfru Maria, forbarm dig over os!

     

    (Frie forbønner)

    FADER VOR

    Fader vor, du som er i Himlen.
    Helliget vorde dit navn.
    Komme dit rige.
    Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
    Giv os i dag vort daglige brød.
    Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
    Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
    (Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
    Amen.

    BØN

    Gud, da din salige Jomfru Maria undfangede sin Søn i sit moderskød,
    skænkede du den evige frelses løn til alle mennesker.
    Giv, at vi må erfare hendes forbøn, ved hvem vi har fået lov til at modtage
    din Søn som livets ophav.
    Han som lever og regerer med  dig
    i Helligåndens enhed,
    Gud fra evighed til evighed.

    A. Amen.

    Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

    V.
    Herren være med jer.
    R. Og med din ånd.

    V. Den almægtige Gud,
    Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

    Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgis handling, afsluttes med:

    V. Gå ud med Kristi fred.
    R. Gud ske tak og lov.

    Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
    I stedet afsluttes med:

    V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
    R. Amen.

    Tilbage til sidens begyndelse

    MIDDAGSBØN

    HYMNE
    © Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag
    Mel.: 15. årh. / Michael Weisse 1531
    1. Glæden hun er født i dag,
    Himmeriges glæde,
    ved Gud Faders velbehag
    fryde sig de spæde!
    Han, som var frygtelig
    og utilgængelig
    i sin høje bolig,
    han nu i barnedragt
    har sig i krybben lagt,
    med vort støv fortrolig.
    2.Født er han ved midnatstid,
    skabte sol og måne,
    han, som ejer verden vid,
    hus i stald vil låne;
    han, som på skyerne
    ager blandt stjernerne,
    svøbes som de spæde!
    Ham, som på dommedag
    taler med tordenbrag,
    nu man hører græde!
    3. Hyrder, som på nattevagt
    lå i blomstervange,
    bud dem blev fra Himlen bragt
    brat med englesange:
    Født er på jorderig
    kongen af Himmerig,
    frelseren fra døden,
    hviler i krybberum,
    har dog alt herredom,
    skøn som morgenrøden.
    4. Herre! dine hænders værk
    er vi alle sammen,
    vi er svage, du er stærk,
    du er ja og amen.1
    Til os du dalede,
    lad os til Himlene
    nu med dig opfare!
    Tårer du her udgød,
    lær os nu sangen sød
    med din engleskare!
    Latin 14. årh. (Dansk 1535).
    N.F.S. Grundtvig 1837 og 1847.
    1 2 Kor 1,19-20

    SALMODI

    Formiddag
    Ant. Josef og Maria, Jesu moder, * undrede sig over, hvad der blev sagt om ham.
    Middag
    Ant. Maria * gemte alle dise ord i sit hjerte og grundede over dem.
    Eftermiddag
    Ant. Mine øjne * har set din frelse,  som du har beredt for folkenes åsyn.
    Salme 121 

    Jeg løfter mine øjne mod bjergene, *
    hvorfra kommer min hjælp?
    Min hjælp kommer fra Herren, *
    himlens og jordens skaber.

    Han lader ikke din fod vakle, *
    han, som bevarer dig, falder ikke i søvn.
    Han, som bevarer Israel, *
    falder ikke i søvn, han sover ikke.
    Herren bevarer dig, †
    Herren er din skygge *
    ved din højre side.
    Om dagen stikker solen dig ikke, *
    månen ikke om natten.

    Herren bevare dig mod alt ondt, *
    han bevare dit liv.
    Herren bevare din udgang og din indgang *
    fra nu af og til evig tid.    

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Salme 124

    Hvis ikke Herren havde været med os, *
    det skal Israel sige,
    hvis ikke Herren havde været med os, *
    dengang mennesker rejste sig mod os,
    da havde de slugt os levende *
    i deres flammende vrede mod os,
    da var vandet skyllet over os, *
    floden var strømmet over os,
    da var det brusende vand *
    strømmet over os.

    Lovet være Herren, *
    der ikke gjorde os til bytte mellem deres tænder!
    Vort liv blev reddet *
    som fuglen fra fuglefængernes fælde.
    Fælden blev knust, *
    og vi blev reddet.
    Vi har vor hjælp i Herrens navn, *
    himlens og jordens skaber.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.

    Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.
    Salme 129

    De angreb mig hårdt fra min ungdom, *
    det skal Israel sige,
    de angreb mig hårdt fra min ungdom, *
    men de overvandt mig ikke.
    De pløjede min ryg *
    og trak lange furer.
    Men Herren er retfærdig, *
    han sprænger ugudeliges lænker.

    Alle, der hader Zion, *
    skal vige tilbage med skam;
    de skal blive som græs på tagene, *
    der visner, før det skyder op.
    Den, der høster, får ikke hånden fuld, *
    den, der binder op, får ikke favnen fuld.
    De, der går forbi, siger ikke: †
    Herrens velsignelse være med jer! *
    Vi velsigner jer i Herrens navn.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.
    Formiddag
    Ant. Josef og Maria, Jesu moder, * undrede sig over, hvad der blev sagt om ham.
    Middag
    Ant. Maria * gemte alle dise ord i sit hjerte og grundede over dem.
    Eftermiddag
    Ant. Mine øjne * har set din frelse,  som du har beredt for folkenes åsyn.

     LÆSNING

    Formiddag    Sef 3,14.15b

    Råb af fryd, Zions datter,
    bryd ud i jubel, Israel,
    glæd dig og fryd dig af hele dit hjerte,
    Jerusalems datter!
    Israels konge, Herren, er hos dig,
    du skal ikke mere frygte ondt.

    VERS
    V. Herren kom sin nåde ihu, Halleluja.
    A. Sin trofasthed mod Israels hus, Halleluja.

    Middag    Zak 9,9

    Bryd ud i jubel, Zions datter,
    råb af fryd, Jerusalems datter!
    Se, din konge kommer til dig,
    retfærdig og sejrrig,
    sagtmodig, ridende på et æsel,
    på en æselhoppes føl.

    VERS
    V. Jordens yderste grænser har set, Halleluja.
    A. Frelsen fra vor Gud, Halleluja.

    Eftermiddag     Bar 5,3-4

    For Gud vil vise hele verden din stråleglans.
    Gud vil til evig tid lade dig bære navnet:
    Retfærds Fred og Gudsfrygts Herlighed.

    VERS
    V. Kærlighed skal mødes med sandhed. Halleluja.
    A. Retfærdighed skal favne fred. Halleluja.

    AFSLUTTENDE BØN

    Gud, da din salige Jomfru Maria undfangede sin Søn i sit moderskød,
    skænkede du den evige frelses løn til alle mennesker.
    Giv, at vi må erfare hendes forbøn, ved hvem vi har fået lov til at modtage
    din Søn som livets ophav.
    Han som lever og regerer med  dig
    fra evighed til evighed.

    A. Amen

    Ved fælles bøn afsluttes med
    V. Lad os lovprise Herren.
    R. Gud ske tak og lov.

    Tilbage til sidens begyndelse

    2. VESPER

    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    HYMNE

    © Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag
    Mel.: Som hønen klukker mindelig
    Hvad kan os komme til for nød
    Et trofast hjerte, Herre min

    1. I Nazaret, i trange kår,
    med højheden fortrolig,
    der vokste op til manddoms år
    vor Herre, blid og rolig,
    som den, der véd i hytten godt,
    hos Fader på det høje slot
    han har sin visse bolig.

    2. Det gjorde alt hans Faders Ånd,
    som over issen svæved,
    han gerne gik i ledebånd,
    som ham til Himlen hæved;
    han gik med smil sin stille gang,
    og kun hvor synd gik frækt i svang,
    han sukked dybt og bæved.

    3. Så er vi alle kongebørn,
    skønt fattige og ringe,
    og højere end nogen ørn
    sig tankerne opsvinge,
    når Jesus er vort hjerte nær
    som Herre mild og broder kær,
    som barn med englevinge.

    4. Da har og Gud et Nazaret
    til os etsteds på jorden,
    en lille køn og yndig plet
    i syden eller norden,
    hvor overalt vi ser Guds spor
    og lytter glade til hans ord
    som fuglesang og torden.

    5. Dér, som Gud Faders egne små,
    i dagetal vi lære
    i Åndens kraft at stå og gå
    og tale til Guds ære,
    opelskes til i manddomsår
    som træer i Guds abildgård
    velsignet frugt at bære.

    6. Så vokser vi i Jesu fjed,
    så kommer vi til kræfter,
    så lærer vi at elske fred
    og skikke os derefter,
    så fyldes med den visdom vi,
    som ydmyghed er sjælen i,
    hvorved ej hovmod hefter.

    7. O, Gud ske lov for nådens ord
    til trøst for dem, som græde!
    Og Gud ske lov for Jesu spor,
    hvori de små kan træde!
    Og Gud ske lov for Herrens Ånd,
    som fører os i ledebånd
    til evig fred og glæde!

    Luk 2,51-52
    N.F.S. Grundtvig 1845 og 1853.
    SALMODI

    Salme 122

    1. ant. O, underfulde bytte! * Skaberen blev menneske,
    født af en jomfru for at give os del i sin guddom.

    Jeg blev glad, da de sagde til mig: *
    Lad os drage til Herrens hus!

    Nu står vore fødder *
    i dine porte, Jerusalem.
    Jerusalem, du er bygget som byen, *
    hvor folk forsamler sig.
    Her drager stammerne op, *
    Herrens stammer.

    Det er en vedtægt i Israel, *
    at Herrens navn skal prises.
    Her står dommersæder, *
    tronstole for Davids hus.

    Bed om fred for Jerusalem: *
    Gid de, som elsker dig, må leve trygt,
    gid freden må råde over din ringmur, *
    og tryghed i dine borge!
    For mine brødres og venners skyld *
    siger jeg: Fred over dig!
    For Herren vor Guds tempels skyld *
    ønsker jeg lykke for dig.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.

    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    1. ant. O, underfulde bytte! * Skaberen blev menneske,
    født af en jomfru for at give os del i sin guddom.

    Salme 127

    2. ant. Du blev født af en jomfru på uudgrundelig vis; *
    således opfyldte du Skriften. Vi lovsynger dig. Du er vor Gud.

    Hvis ikke Herren bygger huset, *
    arbejder bygmestrene forgæves.
    Hvis ikke Herren våger over byen, *
    våger vægteren forgæves.
    Det er forgæves, *
    at I fra tidlig morgen
    til sent om aftenen †
    slider for det daglige brød; *
    for den, Herren elsker, får det, mens han sover.

    Sønner er en gave fra Herren, *
    moderlivets frugt er lønnen.
    Som pile i krigerens hånd *
    er sønner, man får i sin ungdom.
    Lykkelig den mand, der fylder sit kogger med dem; †
    de bliver ikke til skamme, *
    når de taler til deres fjender i porten.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    2. ant. Du blev født af en jomfru på uudgrundelig vis; *
    således opfyldte du Skriften. Vi lovsynger dig. Du er vor Gud.

    Bibelsk lovsang Ef 1, 3-10

    3. ant. Moses så den brændende busk. *
    Den var et tegn på din jomfruelige renhed.
    Guds Moder går i forbøn for os.

    Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, †
    som i Kristus har velsignet os *
    med al himlens åndelige velsignelse.

    For før verden blev grundlagt, †
    har Gud i ham udvalgt os *
    til at stå hellige og uden fejl for hans ansigt i kærlighed.
    I sin gode vilje forudbestemte han os †
    til barnekår hos sig ved Jesus Kristus *
    til lov og pris for hans nådes herlighed, *
    som han har skænket os i sin elskede søn.
    I ham har vi forløsning ved hans blod, *
    tilgivelse for vore synder ved Guds rige nåde.
    Den gav han os i rigt mål med al visdom og indsigt *
    ved at lade os kende sin viljes hemmelighed
    ud fra den gode beslutning, han selv forud havde fattet
    om den frelsesplan for tidernes fylde: *
    at sammenfatte alt i Kristus, både det himmelske og det jordiske.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    3. ant. Moses så den brændende busk. *
    Den var et tegn på din jomfruelige renhed.
    Guds Moder går i forbøn for os.

    LÆSNING       Gal 4,4-5

    Men da tidens fylde kom, sendte Gud sin søn,
    født af en kvinde, født under loven,
    for at han skulle løskøbe dem,
    der var under loven, for at vi skulle få barnekår.

    VEKSELSANG

    V. Ordet blev kød. * Halleluja, halleluja.
    A. Ordet blev kød. * Halleluja, halleluja.
    V. Og tog bolig iblandt os.
    A. Halleluja, halleluja.
    V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
    A. Ordet blev kød. * Halleluja, halleluja.

    JOMFRU MARIAS LOVSANG             Luk 1, 46b-55

    Ant. Velsignet det moderliv, * som bar dig, Guds salvede,
    velsignet det bryst, som gav dig die,
    verdens Herre og Frelser. Halleluja.

    Min sjæl ophøjer Herren, *
    og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!
    Han har set til sin ringe tjenerinde. *
    For herefter skal alle slægter prise mig salig,
    thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. *
    Helligt er hans navn,
    og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, *
    varer i slægt efter slægt.
    Han har øvet vældige gerninger med sin arm, *
    splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
    han har styrtet de mægtige fra tronen, *
    og han har ophøjet de ringe;
    sultende har han mættet med gode gaver, *
    og rige har han sendt tomhændet bort.
    Han har taget sig af sin tjener Israel *
    og husker på sin barmhjertighed
    – som han tilsagde vore fædre – *
    mod Abraham og hans slægt til evig tid.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Ant. Velsignet det moderliv, * som bar dig, Guds salvede,
    velsignet det bryst, som gav dig die,
    verdens Herre og Frelser. Halleluja.

    FORBØNNER

    Lad os prise Kristus, »Gud-med-os«, som Jomfruen undfangede og fødte, og påkalde ham:

    R. Søn af Jomfru Maria, bønhør os!

    Du gav Maria moderskabets glæder,
    – giv alle forældre at kunne glæde sig over deres børn.

    R. Søn af Jomfru Maria, bønhør os!

    Du Freds Fyrste, dit herredømme er retfærd og fred,
    – hjælp os at søge fredens veje.

    R. Søn af Jomfru Maria, bønhør os!

    Du kom for at gøre os til en udvalgt slægt, et helligt folk,
    – lad alle folkeslag erkende din kærligheds forenende kraft.

    R. Søn af Jomfru Maria, bønhør os!

    Ved din fødsel styrkede du familiens bånd,
    – lad enheden vokse i familierne.

    R. Søn af Jomfru Maria, bønhør os!

    Du fødte ind i tiden,
    – giv, at vore afdøde brødre og søstre må fødes ind i evigheden.

    R. Søn af Jomfru Maria, bønhør os!

    (Frie forbønner)

    FADER VOR

    Fader vor, du som er i Himlen.
    Helliget vorde dit navn.
    Komme dit rige.
    Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
    Giv os i dag vort daglige brød.
    Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
    Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
    (Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
    Amen.

    BØN

    Gud, da din salige Jomfru Maria undfangede sin Søn i sit moderskød,
    skænkede du den evige frelses løn til alle mennesker.
    Giv, at vi må erfare hendes forbøn, ved hvem vi har fået lov til at modtage
    din Søn som livets ophav.
    Han som lever og regerer med  dig
    i Helligåndens enhed,
    Gud fra evighed til evighed.

    A. Amen.

    Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

    V.
    Herren være med jer.
    R. Og med din ånd.

    V. Den almægtige Gud,
    Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

    Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgisk handling, afsluttes med:

    V. Gå ud med Kristi fred.
    R. Gud ske tak og lov.

    Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
    I stedet afsluttes med:

    V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
    R. Amen.

    Tilbage til sidens begyndelse

    BØN FOR NATTEN

    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Kort stilhed med selvransagelse. Beder man i fællesskab kan en af messens formler for syndsbekendelse anvendes.

    HYMNE

    1. Før dagens lys er helt forbi,
      alverdens Skaber, beder vi,
      at du med vanlig kærlighed
      vil se til os som vægter ned.
    2. Lad ingen syndig drøm i nat
      og intet mørkets kogleri
      et mærke på vor sjæl få sat,
      men os fra Satans snare fri.
    3. Bønhør os, Fader, almagts Gud,
      ved Jesum Krist, vor Herre kær.
      Med Ånden, som går fra jer ud,
      tilbedet og højlovet vær.
    T:  Te lucis ante terminum,
          Peter Schindler, 1892-1967
    M: Antifonale Romanum,s. 59

    eller

    1. Nu gik solen ned,
      det er tid at gå til hvile.
      Snart vil aftenstjernen smile
      i den stille aftens fred.
    2. Frem jeg lægger for din fod
      alle fejltrin, alle syner.
      Tag – før nattens mulm begynder –
      du en stille bøn imod.
    3. Tilgiv hvert uagtsomt ord,
      hver en ond, ukærlig handling.
      Fuldbyrd du en sjæls forvandling
      til at vandre i dit spor.
    4. Herre! Nu gik solen ned.
      Giv, at hvert et sorgfuldt hjerte
      glemmer had og hån og smerte
      i din dybe, stille fred.
    T:   H.H.Hafstrøm, 1894-1974
    M:  Tysk, 1531. L. 480.

    SALMODI

    Salme 91             I den Højestes skygge

    Se, jeg har givet jer magt til at træde på slanger og skorpioner (Luk 10,19)

    Ant. Herren dækker dig med sine vinger; * du skal ikke frygte for nattens rædsler. 

    Den, der sidder i den Højestes skjul, *
    har sin bolig i den Almægtiges skygge;
    han kan sige om Herren: †
    »Min tilflugt og min borg, *
    min Gud, som jeg stoler på.«

    Han redder dig †
    fra fuglefængerens fælde, *
    fra den hærgende pest.
    Han dækker dig med sine fjer, †
    du kan søge ly under hans vinger; *
    hans trofasthed er skjold og værn.
    Du skal ikke frygte for nattens rædsler *
    eller for pilen, der flyver om dagen,
    ikke for pesten, der breder sig i mørket, *
    eller for soten, der hærger ved højlys dag.
    Om end tusinder falder ved din side, †
    titusinder ved din højre hånd, *
    dig skal intet ramme.
    Med egne øjne skal du se, *
    at de ugudelige får deres straf.

    »Du, Herre, er min tilflugt!« *
    Den Højeste har du gjort til din bolig,
    intet ondt skal ramme dig, *
    ingen plage skal nå dit telt,
    for han vil give sine engle befaling *
    om at beskytte dig på alle dine veje.
    De skal bære dig på hænder, *
    så du ikke støder din fod på nogen sten.
    Du kan træde på løve og slange, *
    trampe på ungløve og øgle.

    Når han holder sig til mig, vil jeg redde ham. *
    Jeg beskytter ham, for han kender mit navn.
    Når han råber til mig, vil jeg svare ham. †
    Jeg er med ham i trængslen, *
    jeg befrier ham og giver ham ære.
    Jeg mætter ham med et langt liv *
    og lader ham se min frelse.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Ant. Herren dækker dig med sine vinger; * du skal ikke frygte for nattens rædsler. 

    LÆSNING     Aab 22,4-5

    Herrens tjenere skal tilbede ham,  og de skal se hans ansigt og bære hans navn på deres pande.
    Der skal ikke mere være nat, og de har ikke brug for lys fra lamper eller lys fra solen,
    for Herren Gud lyser for dem, og de skal være konger i evighedernes evigheder.

    V. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.
    A. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.
    V. Du forløser mig, Herre, sandheds Gud, vor Frelser.
    A. befaler jeg min ånd, og Herre.
    V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
    A. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.

    Simeons Lovsang      Luk 2,29-32

    Kristus folkenes lys.

    Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
    beskyt du os, når vi sover,
    og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

    Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred *
    efter dit ord.
    For mine øjne har set din frelse, *
    som du har beredt for alle folk:
    Et lys til åbenbaring for hedninger *
    og en herlighed for dit folk Israel.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
    beskyt du os, når vi sover,
    og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

    BØN

    Herre besøg denne bolig, og hold alle fjendens anslag fjernt fra den.
    Dine hellige engle dvæle herinde og vogte os i fred,
    og din velsignelse være bestandig over os.
    Ved Kristus vor Herre.
    A. Amen.

    VELSIGNELSE

    V. En rolig nat og en salig død skænke os Herren, den Almægtige.
    A. Amen.

    MARIA-ANTIFON

    Frelserens hellige Moder,
    som er og stedse forbliver
    havets så strålende stjerne
    og port til Himmerigs glæde!
    Hjælp, når på syndernes veje
    vi atter nåden vil eje.

    Moder, som underfuldt fødte
    på jord din Herre og Skaber,
    uplettet jomfru forinden
    og jomfru ukrænket siden!
    Gabriels »Hil« du fornemme;
    os arme aldrig du glemme!

    T:    Alma redemptoris mater, Hermann den Lamme
            11. årh. H. Kejser, 1868-1916
    M:   Komponist ukendt. L. 536

     

    Tilbage til sidens begyndelse

  • 02
    02.januar.tirsdag

    Hele dagen
    2018.01.02


    INDLEDNING AF DAGEN
    LÆSNINGERNES TIDEBØN
    MORGENBØN
    MIDDAGSBØN
    2. VESPER
    BØN FOR NATTEN


    Tirsdag i juletiden (1 Ps)
    Helgener Basilius den Store († 379) og Gregor af Nazianz († 390)


    INDLEDNING AF DAGEN

    Salme 95                                     Opfordring til at lovprise Gud.

    V. Herre, oplad mine læber.
    A. Og min mund skal forkynde din pris.

    Ant. Kristus er os født! * Kom, lad os tilbede!

    Kom, lad os juble for Herren, *
    bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe.
    Lad os træde frem for ham med takkesang, *
    bryde ud i lovsang til ham.

    Ant. Kristus er os født! * Kom, lad os tilbede!

    For Herren er en stor Gud, *
    en mægtig konge over alle guder.
    I hans hånd er jordens dybder, *
    bjergenes tinder tilhører ham.

    Ant. Kristus er os født! * Kom, lad os tilbede!

    Havet tilhører ham, for han skabte det, *
    hans hænder formede landjorden.
    Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os, *
    lad os falde på knæ for Herren, vor skaber,
    for han er vor Gud, †
    og vi er hans folk, *
    de får, han vogter.

    Ant. Kristus er os født! * Kom, lad os tilbede!

    Om I dog i dag ville lytte til ham! *
    Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba,
    som den dag ved Massa i ørkenen, †
    da jeres fædre udæskede mig *
    og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger.

    Ant. Kristus er os født! * Kom, lad os tilbede!

    I fyrre år følte jeg afsky for den slægt, †
    og jeg sagde: De er et folk, der farer vild i deres hjerte, *
    og de kender ikke mine veje.
    Så svor jeg i min vrede: *
    De skal aldrig komme ind til min hvile.

    Ant. Kristus er os født! * Kom, lad os tilbede!

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Ant. Kristus er os født! * Kom, lad os tilbede!

     

    Tilbage til sidens begyndelse

     

    LÆSNINGERNES TIDEBØN

    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle: Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

     HYMNE

    © Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag

    Mel.: Kirken den er et gammelt hus

    1. Hyrden er én, og så hans hjord,
    er end fuldmange hans folde,
    enbåren i sin Faders gård
    Sønnen skal alting beholde;
    Sønnen er sandhed, først og sidst,
    virkelig være, her og hist,
    kan kun, hvad sandhed besjæler.

    2. Kilden er én, og floden med,
    er end småbækkene mange,
    engene er ved flodens bred
    alle de skønne græsgange;
    kilde og flod er dåbens ord,
    engene er vor Herres bord,
    føden er kærligheds fylde.

    3. Jesus han er den hyrde god,
    som haver hjorden til eje,
    dyrt har han købt den med sit blod,
    sanket på vildsomme veje;
    driver sin hjord han op og ned,
    altid med staven »Liflighed«1
    vogter han flokkene sine.

    4. Tidernes løb er sent og sært,
    hyrdernes tid synes omme,
    dog har os tidens fylde lært,
    senest den bedste kan komme;
    hyrden, som spået soleklart,
    kommer igen med lynets fart,
    himmelblå ere hans telte.
    Joh 10,14-16
    N.F.S. Grundtvig 1855.

    SALMODI

    Salme 10             Bøn om udfrielse fra undertrykkere

    Salige er I, som er fattige, for Guds rige er jeres. (Luk 6,20)

    1. ant. Herre, du skaffer de fattige deres ret. (Halleluja).

    I

    Hvorfor står du så langt borte, Herre? *
    Hvorfor skjuler du dig i trange tider?

    I hovmod jager ugudelige de hjælpeløse *
    og fanger dem i rænker, de har spundet,
    de praler af det, de har i sinde. *
    Den begærlige forbander og håner Herren;
    den ugudelige tænker i sit hovmod: †
    Gud kræver mig ikke til regnskab, Gud er ikke til! *
    Det er, hvad han tænker, *
    og det, han gør, lykkes altid.
    Dine domme går hen over hovedet på ham, *
    han blæser på alle sine modstandere.
    Han siger ved sig selv: Jeg vakler ikke, *
    jeg kommer aldrig i ulykke.

    Hans mund er fuld af forbandelse, †
    af svig og undertrykkelse, *
    på hans tunge er der ulykke og uret.
    Han ligger i baghold i sivene, †
    i det skjulte dræber han den uskyldige, *
    hans øjne spejder efter den svage.
    Han ligger på lur som løven i sit skjul; †
    han ligger på lur for at fange den hjælpeløse, *
    han fanger ham og lukker nettet om ham.
    De svage overmandes, *
    de bukker under og falder i hans magt.
    Han siger ved sig selv: Gud glemmer, *
    han skjuler sit ansigt, han ser ingenting.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
    og al evighed. Amen.

    1. ant. Herre, du skaffer de fattige deres ret. (Halleluja).

    2. ant. Vort arbejde * og vor smerte, Herre, har du for øje. (Halleluja).

    II

    Rejs dig, Herre, løft din hånd, Gud, *
    glem ikke de hjælpeløse!
    Hvorfor skal den ugudelige håne Gud *
    og sige ved sig selv: Du kræver mig ikke til regnskab.

    Du ser ulykke og sorg, *
    du skal mærke dig det og tage dig af det.
    Den svage overlader sin sag til dig, *
    du er den faderløses hjælper.
    Knus armen på den ugudelige og onde, *
    kræv ham til regnskab for hans ugudelighed, så den hører op.

    Herren er konge for evigt og altid, *
    folkeslag skal udryddes fra hans land.
    Du har hørt, hvad de hjælpeløse ønsker, Herre, *
    du giver dem mod, du lytter til dem.
    Du skal skaffe den faderløse og den undertrykte ret, *
    så mennesker ikke længere skal øve vold i landet.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
    og al evighed. Amen.

    2. ant. Vort arbejde * og vor smerte, Herre, har du for øje. (Halleluja).

    Salme 12         Et råb om Guds hjælp mod hovmodige

    Faderen sendte sin Søn til verden for at forsvare os fattige (Augustin)

    3. ant. Herrens ord * er rene ord, som lutret sølv (Halleluja).

    Frels, Herre, for der er ingen fromme, *
    troskab er forsvundet blandt mennesker.
    De taler løgn til hinanden *
    med glatte læber og tvedelt hjerte.

    Herren skal udrydde alle glatte læber *
    og tunger, der taler store ord.
    De siger: Tungen er vor styrke, *
    vore læber er med os, hvem er herre over os?

    »Fordi de hjælpeløse undertrykkes, *
    og de fattige stønner,
    rejser jeg mig nu,« siger Herren, *
    »og bringer redning til de forfulgte.«

    Herrens ord er rene, †
    sølv, der er lutret i diglen i jorden, *
    renset syv gange.
    Du beskytter os, Herre, *
    du bevarer os evigt mod denne slægt,
    hvor ugudelige vandrer omkring *
    og usselhed triumferer blandt mennesker.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.

    Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
    og al evighed. Amen.

    3. ant. Herrens ord * er rene ord, som lutret sølv (Halleluja).

    VERS

    V. Herren vejleder ydmyge i det, som er ret.
    A. Og lærer de ydmyge sin vej.

    LÆSNINGER

    1. læsning Kol 2,16 -3,4

    Lad derfor ikke nogen dømme jer på grund af mad eller drikke, eller på grund af fester eller nymåne eller sabbatter. Det er kun en skygge af det, som skal komme, men legemet selv er Kristus.  Lad jer ikke frakende sejrsprisen af nogen, som går ind for falsk ydmyghed og engledyrkelse, fordyber sig i egne syner og uden grund er indbildsk i sit verdslige sind, og som ikke holder sig til ham, der er hovedet, og ud fra hvem hele legemet, støttet og sammenholdt af sener og led, vokser Guds vækst.

    Når I med Kristus er døde fra verdens magter, hvorfor underkaster I jer så påbud, som om I levede i verden: Tag ikke, smag ikke, rør ikke!  – alt sammen noget, der skal bruges og forgå – det er kun menneskers påbud og lære. Det går for at være visdom med selvvalgt gudsdyrkelse, falsk ydmyghed og skånselsløshed mod legemet, men det har ikke nogen værdi, det tjener kun til kødelig tilfredsstillelse.

    Når I nu er oprejst med Kristus, så søg det, som er i himlen, dér hvor Kristus sidder ved Guds højre hånd. Tænk på det, som er i himlen, og ikke på det jordiske. I er jo døde, og jeres liv er skjult med Kristus i Gud. Når Kristus, jeres liv, bliver åbenbaret, da skal også I blive åbenbaret sammen med ham i herlighed.

    VEKSELSANG

    R. Når I nu er oprejst med Kristus, så søg det, som er i himlen, dér hvor Kristus sidder ved Guds højre hånd. *
    Tænk på det, som er i himlen, og ikke på det jordiske.
    V. Hvor jeres skat er, , dér vil også jeres hjerte være.
    Tænk på det, som er i himlen, og ikke på det jordiske.

    2. LÆSNING

    Fra  den hellige biskop Basilius den Stores sskrift om Helligånden

    Herren giver liv til sit legeme gennem Helligånden

    Hvis et menneske ikke længere lever efter kødet, men drives af Guds Ånd, kaldes et Guds barn og dannes i lighed med Guds Søns billede, så kaldes han et åndeligt menneske. Åndens virke i en renset sjæl er ligesom synsevnen i et sundt øje.

    På samme måde er det med et menneskes ord. Undertiden overvejes det i hjertet, undertiden udtales det med munden. ligesom Helligånden sommetider vidner sammen med vor ånd, når han råber i vore hjerter: Abba, Fader! og sommetider taler i vort sted, som Skriften siger: »Det er ikke jer, som taler, men jeres Faders Ånd, som taler i jer.«

    Vi kan også forstå Ånden på en anden måde, nemlig som den helhed, der er til stede i alle de enkelte dele, alt efter som Guds gaver er fordelt. Thi vi er allesammen som lemmer forbundet med hinanden, men har forskellige gaver efter den nåde, Gud har givet os! Det er derfor, at »øjet ikke kan sige til hånden: Dig har jeg ikke brug for! Ej heller hovedet til fødderne: Jer har jeg ikke brug for!« Tværtimod, alle lemmerne udgør tilsammen Kristi legeme i Åndens enhed, og enhver bruger sin særlige gave til tjeneste for de andre efter det behov, der er nødvendigt.

    Selv om Gud har fordelt de forskellige lemmer på legemet, som han havde forudbestemt det, eksisterer der mellem dem alle et åndeligt fællesskab, der består i gensidig kærlighed og samme omsorg for hinanden. »Når et lem lider, lider alle lemmerne med; nårét lem bliver hædret, glæder alle lemmerne sig med.« Ligesom de enkelte dele udgør en helhed, således lever enhver af os i Ånden, fordi alle, der tilhører ét legeme, er døbt i én Ånd.

    Som Faderen ses i Sønnen, ses Sønnen i Ånden. At tilbede i Ånden vil derfor sige at åbne sit hjerte for det guddommelige lys. Det kan vi lære af Herrens ord tilden samaritanske kvinde. Som skik var, troede hun, at det var nødvendigt at tilbede Gud på et bestemt sted, men Herren forklarede hende, at det er i Ånd og Sandhed, man skal tilbede Gud, og med sandhed mene han selvfølgelig sig selv.

    Når vi derfor taler om tilbedelse i Sønnen, vil det sige Sønnen, der er Gud Faders billede. På samme måde, når vi tilbeder i Ånden, vil det sige Ånden, der åbenbarer Herrens guddomsvæsen. Søledes oplyser Ånden os, så at vi ser glansen af Faderens herlighed, og Ånden præger os, så at vi løftes op til Faderen, hvis billede og segl Ånden er

     

    VEKSELSANG

    R. Vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi skal vide, hvad Gud i sin nåde har givet os.
    Thi Ånden ransager alt, selv Guds dybder.
    V.  I tidligere slægtled blev den ikke gjort kendt for menneskenes børn,
    sådan som det nu er blevet åbenbaret for hans hellige apostle og profeter ved Ånden.
    Thi Ånden ransager alt, selv Guds dybder.

     

    AFSLUTTENDE BØN

    Gud, ved de salige Basilius’ og Gregors liv og lære
    har du nådigt oplyst din Kirke.
    Giv os, at vi med ydmyghed må lære din sandhed at kende
    ogt  trofast leve efter den i kærlighed.
    Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
    som lever og regerer med  dig
    i Helligåndens enhed,
    Gud fra evighed til evighed.

    A. Amen

    Ved fælles bøn afsluttes med

    V. Lad os lovprise Herren.
    A. Gud ske tak og lov.

    Tilbage til sidens begyndelse

    MORGENBØN

    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    HYMNE

    © Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag
    Mel.: Christian Barnekow 1870
    Thomas Laub 1921

    1. Vidunderligst af alt på jord
    er Jesu Kristi rige,
    dets herlighed er og så stor,
    at det har ingen lige.

    2. Usynligt vel som sjæl og sind
    det nemt dog er at kende,
    alt som en stad på bjergetind,
    der ses til verdens ende.

    3. Dets gåde er et Guddoms-ord,
    som skaber, hvad det nævner,
    som fylder dale trindt på jord
    og klipperne udjævner.

    4. Med det indvies Jesu dåb,
    velsignes Jesu bæger,
    så hist udspringer livets håb,
    og her det vederkvæger.

    5. Med ordet skabes gode kår
    for barnekæmper lave,
    så de kan le ad banesår
    og springe over grave.

    6. Med det der skabes vin af vand
    og paradis af ørke,
    med det der skabes lys om land,
    mens verden går i mørke.

    7. Lad hvisle kun i ormegård,
    at riget er lagt øde,
    Gud kroner ligefuldt dets år
    med frugtbarhed og grøde.

    8. Dets glans opstår som aks i vang,
    som maj i bøgeskove,
    ja, prægtig under fuglesang
    som gyldensol af vove.

    9. Det er den store konges glans,
    som kun på korset døde,
    for at med livets rosenkrans
    jordklimpen ham kan møde.

    10. Ja, når han kommer i det blå,
    er kristnes kamp til ende,
    hvad troende i spejlet så,
    skal salige erkende.

    11. Da riget er med solekår
    til syne og til stede
    i evighedens gyldenår
    med ret og fred og glæde.
    N.F.S. Grundtvig 1829 og 1853.

     

    SALMODI

    Salme 24      Guds højtideligeindtog i sit tempel

    For Kristus er Himmelens porte åbne, thi han steg op i kød og blod (Irenæus)

    1. ant. Råb af fryd for Herren; * hans herlighed fylder jorden.

    Jorden med alt, hvad den rummer, *
    verden og dens beboere, tilhører Herren,
    for han har grundlagt den på havene, *
    grundfæstet den på strømmene.

    Hvem kan drage op til Herrens bjerg, *
    hvem kan stå på hans hellige sted?
    Den som har skyldfrie hænder og et rent hjerte, †
    den som ikke farer med løgn *
    og ikke sværger falsk.
    Han henter velsignelse hos Herren *
    og retfærdighed hos sin frelses Gud.
    Sådan er den slægt, som søger ham, *
    som søger dit ansigt, Jakobs Gud.

    Løft jeres hoveder, I porte, †
    løft jer, I ældgamle døre, *
    så ærens konge kan drage ind.
    Hvem er ærens konge? †
    Det er Herren, stærk og vældig, *
    Herren, vældig i krig.
    Løft jeres hoveder, I porte, †
    løft jer, I ældgamle døre, *
    så ærens konge kan drage ind.
    Hvem er han, ærens konge? †
    Hærskarers Herre, *
    han er ærens konge!

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.

    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    1. ant. Råb af fryd for Herren; * hans herlighed fylder jorden.

    Bibelsk lovsang Tob 13.1-7         Gud straffer og frelser

     Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, som i sin store barmhjertighed
    har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde. (1. Pet 1,3)

    2. ant. Se, hvad Gud har gjort for jer. *
    Tak ham med fuld røst.

    Lovet være Gud, som lever i evighed, *
    lovet være hans kongedømme!
    For han straffer, *
    og han forbarmer sig.
    Han fører ned i dødsriget, dybt under jorden, †
    og han fører op fra den store tilintetgørelse. *
    Intet kan undslippe hans hånd.

    Tak ham, israelitter, mens folkene hører på, †
    for han har spredt jer blandt dem *
    og dér vist jer sin storhed.
    Ophøj ham, mens alle levende hører på, *
    for han er vor Herre,
    han er vor Gud, og han er vor fader; *
    han er Gud i al evighed.
    Han vil straffe jer for jeres synder, *
    og han vil forbarme sig over jer
    hos alle folkene, *
    som I er spredt iblandt.
    Når I vender om til ham af hele jeres hjerte
    og over for ham af hele jeres sjæl handler oprigtigt, †
    så vil han vende om til jer *
    og ikke længere skjule sit ansigt for jer.
    Se nu, hvad han har gjort for jer, *
    og tak ham med høj røst,
    pris retfærdighedens Herre, *
    og ophøj evighedens konge!

    I det land, hvor jeg lever i fangenskab, *
    takker jeg ham,
    jeg forkynder hans magt og storhed *
    for et folk af syndere.
    Vend om, I syndere, *
    gør, hvad der er retfærdigt i hans øjne!
    Måske vil han så vide af jer *
    og vise jer barmhjertighed.
    Jeg ophøjer min Gud, †
    min sjæl ophøjer himlens konge *
    og jubler over hans storhed.

    Ære være….. udgår

    2. ant. Se, hvad Gud har gjort for jer. *
    Tak ham med fuld røst.

    Salme 33         En lovprisning af forsynets Gud

    Alt er blevet til ved Ordet (jfr. Joh. 1,3)

    3. ant. Ære være Lammet, * det slagtede.

    Bryd ud i jubel for Herren, I retfærdige, *
    lovsang er dejlig for de retskafne.
    Pris Herren med citer, *
    spil for ham på tistrenget harpe.
    Syng en ny sang for ham, *
    spil dejligt til jubelråb.

    Herrens ord er sandt, *
    alt, hvad han gør, står fast.
    Han elsker ret og retfærdighed, *
    Herrens godhed fylder jorden.
    Ved Herrens ord blev himlen skabt, *
    hele dens mangfoldighed ved et pust fra hans mund.
    Han samler havets vand som i en lædersæk *
    og det store dyb i sine forrådskamre.
    Hele jorden skal frygte Herren, *
    alle verdens beboere skælve for ham.
    For han talte, og det skete, *
    han befalede, og det stod der.
    Herren gør folkenes råd til intet, *
    han hindrer folkeslagenes planer.
    Herrens råd står fast til evig tid, *
    hans planer varer i slægt efter slægt.
    Lykkeligt det folk, der har Herren til Gud, *
    det folk, han udvalgte sig til ejendom.

    Herren ser ned fra himlen, *
    han ser alle mennesker.
    Fra sin bolig iagttager han *
    alle dem, der bor på jorden.
    Han har skabt alle hjerter *
    og giver agt på alle deres handlinger.
    Ingen konge frelses ved sin store hær, *
    ingen helt reddes ved sin store kraft.
    Hesten er en svigefuld hjælper, *
    trods sin store styrke redder den ingen.
    Men Herrens øjne hviler på dem, der frygter ham, *
    og som venter på hans godhed,
    så han redder dem fra døden *
    og holder dem i live under hungersnød.

    Vi længes efter Herren, *
    han er vor hjælp og vort skjold.
    Ham glæder vort hjerte sig over, *
    vi stoler på hans hellige navn.
    Lad din godhed komme over os, Herre, *
    for vi venter på dig.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    3. ant. Ære være Lammet, * det slagtede.

    LÆSNING       Es 49, 8b-9a

    Jeg danner dig og gør dig til en pagt med folket,
    så du kan genrejse landet
    og fordele de øde jordlodder.
    Til fangerne skal du sige: Gå ud!
    og til dem i mørket: Kom frem!

    VEKSELSANG

    V. Sin frelse har Herren gjort kendt, * Halleluja, hallelluja.
    A. Sin frelse har Herren gjort kendt, * Halleluja, hallelluja.
    V. Åbenbart sin retfærd for folkenes øjne.
    A. Halleluja, halleluja.
    V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
    A. Sin frelse har Herren gjort kendt, * Halleluja, hallelluja.

    ZAKARIAS LOVSANG             Luk 1, 68-79

    Ant. De forstandige * skal stråle som himmelhvælvingens glans,
    og de, der førte de mange til retfærdighed, skal lyse som stjerner evigt og altid.

    Lovet være Herren, Israels Gud, *
    thi han har besøgt og forløst sit folk
    og oprejst os et frelsens horn *
    i sin tjener Davids hus,
    som han havde lovet ved sine profeters mund *
    fra fordums tid:

    en frelse fra vore fjender *
    og fra alle vore haderes hånd,
    for at øve barmhjertighed mod vore fædre *
    og ihukomme sin hellige pagt,
    den ed, han tilsvor Abraham, vor fader, *
    at han ville give os,
    at vi, udfriede fra vore fjenders hånd, *
    må tjene ham uden frygt
    i fromhed og retfærd *
    for hans åsyn alle vore dage.

    Og du, barnlille! Skal kaldes den Højestes profet; *
    thi du skal gå foran Herren for at bane hans veje
    og lære hans folk at kende frelsen *
    ved deres synders forladelse,
    takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, *
    ved hvilken Solopgangen fra det Høje vil besøge os
    for at skinne for dem, der sidder i mørke og dødens skygge, *
    og lede vore fødder ind på fredens veje.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed.  Amen.

    Ant. De forstandige * skal stråle som himmelhvælvingens glans,
    og de, der førte de mange til retfærdighed, skal lyse som stjerner evigt og altid.

    FORBØNNER OG INDVIELSE AF DAGEN

    Lad os bønfalde Kristus, mennesket fra Himmelen og den nye Adam,
    som blev levendegørende Ånd:

    R. Kyrie eleison!

    Kristus, retfærdighedens Sol, som åbenbarede din herlighed i vor menneskelige naur
    for at fuldkomme Den gamle Pagt,
    – vi beder dig, lad dit lys stråle over os.

    R. Kyrie eleison!

    Kristus, som blev herliggjort af englene, forkyndt af hyrderne
    og lovpris af Simeon og Anna,
    – vi beder dig, lad dit Evangelium blive modtaget af det forjættede folk.

    R. Kyrie eleison!

    Kristus, ved din fødsel sang englene om Guds ære i det Høje og om fred på jorden,
    – vi beder dig, lad din fred brede sig ud over hele jorden.

    R. Kyrie eleison!

    Kristus, du, der som den nye Adam fornyede det gamle menneske,
    og som forberedte en bolig til os i dit rige,
    – vi beder dig, giv dit håb til dem, der er undertrykt af det onde.

    R. Kyrie eleison!

    (Frie forbønner)

    FADER VOR

    Fader vor, du som er i Himlen.
    Helliget vorde dit navn.
    Komme dit rige.
    Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
    Giv os i dag vort daglige brød.
    Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
    Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
    (Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
    Amen.

    BØN

    Herre, vi bekender, at din enbårne Søn, der er ét med dig i din evige herlighed,
    er blevet sandt menneske og har påtaget sig vort kød af jomfru Maria.
    Giv dit folk en fast tro, som ikke rokkes,
    så at vi nå blive befriet fra alt ondt her på jorden
    og i Himlen få del i den evige glæde.
    Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
    som lever og regerer med  dig
    i Helligåndens enhed,
    Gud fra evighed til evighed.

    A. Amen.

    Gregor og Basilius:

    Gud, ved de salige Basilius’ og Gregors liv og lære
    har du nådigt oplyst din Kirke.
    Giv os, at vi med ydmyghed må lære din sandhed at kende
    ogt  trofast leve efter den i kærlighed.
    Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
    som lever og regerer med  dig
    i Helligåndens enhed,
    Gud fra evighed til evighed.

    A. Amen

    Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

    V.
    Herren være med jer.
    R. Og med din ånd.

    V. Den almægtige Gud,
    Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

    Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgis handling, afsluttes med:

    V. Gå ud med Kristi fred.
    R. Gud ske tak og lov.

    Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
    I stedet afsluttes med:

    V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
    R. Amen.

    Tilbage til sidens begyndelse

    MIDDAGSBØN

    HYMNE
    © Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag
    Mel.: 15. årh. / Michael Weisse 1531
    1. Glæden hun er født i dag,
    Himmeriges glæde,
    ved Gud Faders velbehag
    fryde sig de spæde!
    Han, som var frygtelig
    og utilgængelig
    i sin høje bolig,
    han nu i barnedragt
    har sig i krybben lagt,
    med vort støv fortrolig.
    2.Født er han ved midnatstid,
    skabte sol og måne,
    han, som ejer verden vid,
    hus i stald vil låne;
    han, som på skyerne
    ager blandt stjernerne,
    svøbes som de spæde!
    Ham, som på dommedag
    taler med tordenbrag,
    nu man hører græde!
    3. Hyrder, som på nattevagt
    lå i blomstervange,
    bud dem blev fra Himlen bragt
    brat med englesange:
    Født er på jorderig
    kongen af Himmerig,
    frelseren fra døden,
    hviler i krybberum,
    har dog alt herredom,
    skøn som morgenrøden.
    4. Herre! dine hænders værk
    er vi alle sammen,
    vi er svage, du er stærk,
    du er ja og amen.1
    Til os du dalede,
    lad os til Himlene
    nu med dig opfare!
    Tårer du her udgød,
    lær os nu sangen sød
    med din engleskare!
    Latin 14. årh. (Dansk 1535).
    N.F.S. Grundtvig 1837 og 1847.
    1 2 Kor 1,19-20

    SALMODI

    Formiddag
    Ant. Josef og Maria, Jesu moder, * undrede sig over, hvad der blev sagt om ham.
    Middag
    Ant. Maria * gemte alle dise ord i sit hjerte og grundede over dem.
    Eftermiddag
    Ant. Mine øjne * har set din frelse,  som du har beredt for folkenes åsyn.
    Salme 119, 1-8          Betragtning over Guds ord i Loven 
    Dette er kærligheden til Gud: at vi holder hans bud (1. Joh 5, 3)
    Lykkelig den, hvis færd er fuldkommen, *
    og som vandrer efter Herrens lov.
    Lykkelig den, der overholder hans formaninger *
    og søger ham af hele sit hjerte.
    Han gør ikke uret, *
    men vandrer ad hans veje.
    Du har givet dine forordninger, *
    de skal nøje overholdes.
    Gid min færden må være sikker, *
    så jeg holder dine love.
    Da bliver jeg ikke til skamme, *
    når jeg har alle dine befalinger for øje.
    Jeg takker dig af et oprigtigt hjerte, *
    fordi jeg må lære dine retfærdige bud.
    Jeg holder dine love, *
    svigt mig ikke!

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.

    Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Salme 13         Den retfærdiges klage og faste håb til Gud

    Håbets Gud fylde jer med al glæde og fred i troen (Rom 15,13a)

    Hvor længe vil du dog glemme mig, Herre? *
    Hvor længe vil du skjule dit ansigt for mig?
    Hvor længe skal jeg være bekymret i sindet †
    og daglig have sorg i mit hjerte? *
    Hvor længe skal min fjende triumfere over mig?
    Se mig, svar mig, Herre min Gud! *
    Giv mine øjne lys, så jeg ikke sover ind i døden,
    og min fjende siger: »Jeg har fået magt over ham,« *
    og mine uvenner jubler, fordi jeg vakler.

    Men jeg stoler på din trofasthed, *
    mit hjerte skal juble over din frelse.
    Jeg vil synge for Herren, *
    for han har handlet vel imod mig.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Salme 14          Gudsbespotternes tåbelighed
    Hvor synden blev større, dér blev nåden end mere overstrømmende rig (Rom 5,20)
     Tåberne siger ved sig selv: *
    »Gud er ikke til!«
    De handler ondt og afskyeligt, *
    ingen gør godt.
    Herren ser fra himlen *
    ned over menneskene
    for at se, om der er en forstandig, *
    én der søger Gud.

    De er alle kommet på afveje, *
    alle er fordærvede;
    ingen gør godt, *
    ikke en eneste.

    Forstår de intet, alle de forbrydere, †
    som lever af at æde mit folk? *
    De påkalder ikke Herren.
    Da skal de gribes af rædsel, *
    for Gud er med en retfærdig slægt.
    Gør blot den hjælpeløses planer til skamme, *
    Herren er dog hans tilflugt!
    Gid Israels frelse må komme fra Zion! †
    Når Herren vender sit folks skæbne, *
    skal Jakob juble og Israel glæde sig.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.
    Formiddag
    Ant. Josef og Maria, Jesu moder, * undrede sig over, hvad der blev sagt om ham.
    Middag
    Ant. Maria * gemte alle dise ord i sit hjerte og grundede over dem.
    Eftermiddag
    Ant. Mine øjne * har set din frelse,  som du har beredt for folkenes åsyn.

     LÆSNING

    Formiddag    1. Tim 4,16

    Giv agt på dig selv og på den undervisning, du giver,
    hold fast ved det; for når du gør det,
    bliver du til frelse både for dig selv og for dem, der hører på dig.

    VERS
    V. Herren har udvalgt sin tjener.
    A. Han kaldte ham til at være hyrde over Jakob, hans arvelod.

    Middag   1. Tim 1,12

    Jeg takker ham, der har givet mig kraft, Kristus Jesus, vor Herre,
    fordi han har vist mig den tillid at tage mig i sin tjeneste

    VERS
    V. Jeg skammer mig ikke over at forkynde det Glade budskab
    A. Det er Guds kraft til frelse.

    Eftermiddag     1. Tim 3,13

    De, der har passet deres tjeneste godt,
    opnår godt omdømme
    og stor frimodighed i troen på Kristus Jesus.

    VERS
    V. Vil Herren ikke bygge huset.
    A. Arbejder bygningsmanden forgeves.

    AFSLUTTENDE BØN

    Herre, vi bekender, at din enbårne Søn, der er ét med dig i din evige herlighed,
    er blevet sandt menneske og har påtaget sig vort kød af jomfru Maria.
    Giv dit folk en fast tro, som ikke rokkes,
    så at vi må blive befriet fra alt ondt her på jorden
    og i Himlen få del i den evige glæde.
    Ved vor Herre Jesus Kristus.

    A. Amen

    Gregor og Basilius:

    Gud, ved de salige Basilius’ og Gregors liv og lære
    har du nådigt oplyst din Kirke.
    Giv os, at vi med ydmyghed må lære din sandhed at kende
    ogt  trofast leve efter den i kærlighed.
    Ved  Jesus Kristus, vor Herre.

    A. Amen

    Ved fælles bøn afsluttes med
    V. Lad os lovprise Herren.
    R. Gud ske tak og lov.

    Tilbage til sidens begyndelse

    2. VESPER

    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle: Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    HYMNE

    1. Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige,
    skaber og danner et kongeligt folk sig tillige;
    riget skal stå,
    salighed folket opnå
    trods alle åndernes krige.

    2. Rygtet derom som en løbeild farer og brænder,
    tungerne gløder derunder til jorderigs ender,
    thi med Guds ord
    følges Guds-Ånden på jord,
    blus han på bjergene tænder.

    3. Jesus, vor Kristus, vor salvede konge med ære!
    Kristus, vor Jesus, almægtige frelser, du kære!
    Hos os du bliv!
    Vær du vort lys og vort liv,
    alt, hvad vort hjerte begære!

    4. Da på dit ord skal det gladeste budskab udbredes,
    også ved os skal der vej for dit åsyn beredes,
    så overalt
    Jesus, som frelser påkaldt,
    du skal med knæfald tilbedes.

    5. Da på det jævne skal nåden og sandheden mødes,
    og dine små skal til konger og præster opfødes,
    vokse i løn
    bruden som solen så skøn,
    alting af kærlighed sødes.
    N.F.S. Grundtvig 1853-55 og 1864.

    SALMODI

    Salme 20          Bøn for kongens sejr

    Enhver, som påkalder Herrens navn, skal frelses (ApG 2,21)

    1. ant. Herre, * giv sejr til din Salvede.

    Måtte Herren svare dig på nødens dag, *
    Jakobs Guds navn beskytte dig.
    Måtte han sende dig hjælp fra helligdommen *
    og støtte dig fra Zion.
    Måtte han huske dig for alle dine afgrødeofre *
    og tage imod dit brændoffer.
    Måtte han give dig, hvad dit hjerte ønsker, *
    og lade alle dine planer lykkes.
    Da vil vi juble over din frelse †
    og løfte banneret i vor Guds navn. *
    Måtte Herren opfylde alle dine ønsker.
    Nu ved jeg, at Herren frelser sin salvede, †
    han svarer ham fra sin hellige himmel *
    med sin højre hånds frelsende gerninger.
    Andre påkalder vogne og heste, *
    men vi påkalder Herren vor Guds navn.
    De andre synker i knæ og falder, *
    men vi rejser os og holder stand.

    Herre, frels kongen! *
    Svar os, den dag vi råber!

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    1. ant. Herre, * giv sejr til din Salvede.

    Salme 21,2-8.14         Taksigelse for kongens sejr

    Kristus modtog livet for at opstå og leve gennem lange tider
    fra evighed til evighed (Irenæus)

    2. ant. Højhed og hæder * lægger du på ham.

    Herre, over din styrke glæder kongen sig, *
    højt jubler han over din frelse.
    Hvad hans hjerte ønsker, giver du ham, *
    hvad hans læber beder om, nægter du ham ikke.
    Du kommer ham i møde med rige gaver, *
    du sætter en krone af guld på hans hoved.
    Han bad dig om liv, og du gav ham det, *
    en evig række af dage.
    Stor er hans ære, når du frelser ham, *
    du udruster ham med højhed og pragt.
    Du gør ham til evig velsignelse, *
    du fylder ham med glæde for dit ansigt.
    Kongen stoler på Herren, *
    han vakler ikke, for den Højeste er trofast.

    Herre, rejs dig i din styrke, *
    vi vil prise din vælde med sang og spil.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    2. ant. Højhed og hæder * lægger du på ham.

    Bibelsk lovsang Aab 4,11; 5,9. 10.12          Lovsang til Gud som Skaber og Frelser

    3. ant. Ære være Lammet, * det slagtede.

    Værdig er du, vor Herre og Gud, *
    til at få pris og ære og magt;
    for du har skabt alle ting, *
    af din vilje blev de til og blev skabt.

    Du er værdig til at få bogen *
    og bryde dens segl,
    for du blev slagtet, og du købte med dit blod †
    mennesker til Gud *
    af alle stammer og tungemål, folk og folkeslag.

    og gjorde dem til et kongeligt folk †
    og til præster for vor Gud, *
    og de skal være konger på jorden.

    Lammet, det slagtede, er værdigt †
    til at få magt og rigdom og visdom og styrke *
    og ære og lov og pris.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    3. ant. Ære være Lammet, * det slagtede.

    LÆSNING       Kol 1,13-15

    Han friede os ud af mørkets magt og flyttede os over i sin elskede søns rige;
    i ham har vi forløsningen, syndernes forladelse.
    Han er den usynlige Guds billede,
    al skabnings førstefødte.

    VEKSELSANG

    V. Ordet blev kød. * Halleluja, halleluja.
    A. Ordet blev kød. * Halleluja, halleluja.
    V. Og tog bolig iblandt os.
    A. Halleluja, halleluja.
    V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
    A. Ordet blev kød. * Halleluja, halleluja.

    JOMFRU MARIAS LOVSANG             Luk 1, 46b-55

    Ant. Den, der holder budene *
    og lærer andre dem, han skal kaldes stor i Himmeriget.

    Min sjæl ophøjer Herren, *
    og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!
    Han har set til sin ringe tjenerinde. *
    For herefter skal alle slægter prise mig salig,
    thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. *
    Helligt er hans navn,
    og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, *
    varer i slægt efter slægt.
    Han har øvet vældige gerninger med sin arm, *
    splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
    han har styrtet de mægtige fra tronen, *
    og han har ophøjet de ringe;
    sultende har han mættet med gode gaver, *
    og rige har han sendt tomhændet bort.
    Han har taget sig af sin tjener Israel *
    og husker på sin barmhjertighed
    – som han tilsagde vore fædre – *
    mod Abraham og hans slægt til evig tid.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Ant. Den, der holder budene *
    og lærer andre dem, han skal kaldes stor i Himmeriget.

    FORBØNNER

    Gud, som fordum mange gange og på mange måder talte til fædrene ved profeterne,
    og som sidst har talt til os ved din Søn, vi påkalder din barmhjertighed;

    R. Kyrie eleison!

    For din hellige Kirke,
    – at dine børn må bekende Frelserens navn med trofasthed og styrke.

    R. Kyrie eleison!

    For dem, der forkynder Evangeliet,
    – at de arbejdere, du har udsendt, fulde af tillid nå forkynde Frelserens navn for folkene.

    R. Kyrie eleison!

    For vore syge brødre og søstre,
    – at de må genvinde sundheden ved at påkalde Frelserens navn.

    R. Kyrie eleison!

    For de kristne, der lider forfølgelse,
    – at de tålmodigt må udholde uretfærdighed for Frelserens navns skyld.

    R. Kyrie eleison!

    For vore brødre og søstre, som er døde på grund af menneskets synd,
    – at de ved din barmhjertighed må have livet

    R. Kyrie eleison!

    (Frie forbønner)

    FADER VOR

    Fader vor, du som er i Himlen.
    Helliget vorde dit navn.
    Komme dit rige.
    Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
    Giv os i dag vort daglige brød.
    Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
    Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
    (Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
    Amen.

    BØN

    Herre, vi bekender, at din enbårne Søn, der er ét med dig i din evige herlighed,
    er blevet sandt menneske og har påtaget sig vort kød af jomfru Maria.
    Giv dit folk en fast tro, som ikke rokkes,
    så at vi nå blive befriet fra alt ondt her på jorden
    og i Himlen få del i den evige glæde.
    Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
    som lever og regerer med  dig
    i Helligåndens enhed,
    Gud fra evighed til evighed.

    A. Amen.

    Gregor og Basilius:

    Gud, ved de salige Basilius’ og Gregors liv og lære
    har du nådigt oplyst din Kirke.
    Giv os, at vi med ydmyghed må lære din sandhed at kende
    ogt  trofast leve efter den i kærlighed.
    Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
    som lever og regerer med  dig
    i Helligåndens enhed,
    Gud fra evighed til evighed.

    A. Amen.

    Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

    V.
    Herren være med jer.
    R. Og med din ånd.

    V. Den almægtige Gud,
    Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

    Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgisk handling, afsluttes med:

    V. Gå ud med Kristi fred.
    R. Gud ske tak og lov.

    Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
    I stedet afsluttes med:

    V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
    R. Amen.

    Tilbage til sidens begyndelse

    BØNNEN FOR NATTEN

    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Kort stilhed med selvransagelse. Beder man i fællesskab kan en af messens formler for syndsbekendelse anvendes.

    HYMNE

    1. Før dagens lys er helt forbi,
      alverdens Skaber, beder vi,
      at du med vanlig kærlighed
      vil se til os som vægter ned.
    2. Lad ingen syndig drøm i nat
      og intet mørkets kogleri
      et mærke på vor sjæl få sat,
      men os fra Satans snare fri.
    3. Bønhør os, Fader, almagts Gud,
      ved Jesum Krist, vor Herre kær.
      Med Ånden, som går fra jer ud,
      tilbedet og højlovet vær.
    T:  Te lucis ante terminum,
          Peter Schindler, 1892-1967
    M: Antifonale Romanum,s. 59

    eller

    1. Nu gik solen ned,
      det er tid at gå til hvile.
      Snart vil aftenstjernen smile
      i den stille aftens fred.
    2. Frem jeg lægger for din fod
      alle fejltrin, alle syner.
      Tag – før nattens mulm begynder –
      du en stille bøn imod.
    3. Tilgiv hvert uagtsomt ord,
      hver en ond, ukærlig handling.
      Fuldbyrd du en sjæls forvandling
      til at vandre i dit spor.
    4. Herre! Nu gik solen ned.
      Giv, at hvert et sorgfuldt hjerte
      glemmer had og hån og smerte
      i din dybe, stille fred.
    T:   H.H.Hafstrøm, 1894-1974
    M:  Tysk, 1531. L. 480.

    SALMODI

     

    Salme 4             Takkebøn ved aftentid

    1.ant. Vær mig nådig, Herre, du min Gud, * når jeg kalder,
    så hører du min stemme. (Halleluja.)

    Svar mig, når jeg råber, *
    du min retfærdigheds Gud!

    Du, som har befriet mig i trængsler, *
    vær mig nådig, og hør min bøn!

    I mennesker, hvor længe vil I krænke min ære? *
    I elsker tomhed og søger løgn.
    I skal vide, at Herren har vist sin underfulde troskab mod mig, *
    Herren hører, når jeg råber til ham.

    Bliv blot vrede, men synd ikke! *
    Tænk efter på jeres leje, og vær stille!
    Bring de rette ofre, *
    og stol på Herren!

    Mange siger: Hvem lader os opleve lykke? *
    Løft dit ansigts lys mod os, Herre!

    Du har givet mig større glæde i hjertet, *
    end man har, når der er rigdom af korn og vin.
    I fred kan jeg lægge mig og sove, *
    for kun du, Herre, lader mig bo i tryghed.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    1.ant. Vær mig nådig, Herre, du min Gud, * når jeg kalder,
    så hører du min stemme. (Halleluja.)

    Salme 134          Vi velsigner Gud

    Lovsyng vor Gud, alle hans tjenere, I som frygter ham, små og store (Aab 19,5)

    2. ant. Lovsyng Herren, * hans tjenere ved nattetid.

    Pris Herren, *
    alle hans tjenere,
    I som står i Herrens tempel *
    nat efter nat.
    Løft jeres hænder mod helligdommen *
    og pris Herren!

    Herren velsigne dig fra Zion, *
    han som skabte himlen og jorden.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    2. ant. Lovsyng Herren, * hans tjenere ved nattetid.

    LÆSNING     Aab 22,4-5

    Herrens tjenere skal tilbede ham,  og de skal se hans ansigt og bære hans navn på deres pande.
    Der skal ikke mere være nat, og de har ikke brug for lys fra lamper eller lys fra solen,
    for Herren Gud lyser for dem, og de skal være konger i evighedernes evigheder.

    V. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.
    A. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.
    V. Du forløser mig, Herre, sandheds Gud, vor Frelser.
    A. befaler jeg min ånd, og Herre.
    V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
    A. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.

    Simeons Lovsang      Luk 2,29-32

    Kristus folkenes lys.

    Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
    beskyt du os, når vi sover,
    og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

    Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred *
    efter dit ord.
    For mine øjne har set din frelse, *
    som du har beredt for alle folk:
    Et lys til åbenbaring for hedninger *
    og en herlighed for dit folk Israel.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
    beskyt du os, når vi sover,
    og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

    BØN

    Herre besøg denne bolig, og hold alle fjendens anslag fjernt fra den.
    Dine hellige engle dvæle herinde og vogte os i fred,
    og din velsignelse være bestandig over os.
    Ved Kristus vor Herre.
    A. Amen.

    VELSIGNELSE

    V. En rolig nat og en salig død skænke os Herren, den Almægtige.
    A. Amen.

    MARIA-ANTIFON

    Frelserens hellige Moder,
    som er og stedse forbliver
    havets så strålende stjerne
    og port til Himmerigs glæde!
    Hjælp, når på syndernes veje
    vi atter nåden vil eje.

    Moder, som underfuldt fødte
    på jord din Herre og Skaber,
    uplettet jomfru forinden
    og jomfru ukrænket siden!
    Gabriels »Hil« du fornemme;
    os arme aldrig du glemme!

    T:    Alma redemptoris mater, Hermann den Lamme
            11. årh. H. Kejser, 1868-1916
    M:   Komponist ukendt. L. 536

     

    Tilbage til sidens begyndelse

  • 03
    03.januar.onsdag

    Hele dagen
    2018.01.03


    INDLEDNING AF DAGEN
    LÆSNINGERNES TIDEBØN
    MORGENBØN
    MIDDAGSBØN
    2. VESPER
    BØN FOR NATTEN


    Onsdag i juletiden (1 Ps)
    Jesu hellige navn


    INDLEDNING AF DAGEN

    Salme 95                                     Opfordring til at lovprise Gud.

    V. Herre, oplad mine læber.
    A. Og min mund skal forkynde din pris.

    Ant. Kristus er os født! * Kom, lad os tilbede!

    Kom, lad os juble for Herren, *
    bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe.
    Lad os træde frem for ham med takkesang, *
    bryde ud i lovsang til ham.

    Ant. Kristus er os født! * Kom, lad os tilbede!

    For Herren er en stor Gud, *
    en mægtig konge over alle guder.
    I hans hånd er jordens dybder, *
    bjergenes tinder tilhører ham.

    Ant. Kristus er os født! * Kom, lad os tilbede!

    Havet tilhører ham, for han skabte det, *
    hans hænder formede landjorden.
    Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os, *
    lad os falde på knæ for Herren, vor skaber,
    for han er vor Gud, †
    og vi er hans folk, *
    de får, han vogter.

    Ant. Kristus er os født! * Kom, lad os tilbede!

    Om I dog i dag ville lytte til ham! *
    Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba,
    som den dag ved Massa i ørkenen, †
    da jeres fædre udæskede mig *
    og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger.

    Ant. Kristus er os født! * Kom, lad os tilbede!

    I fyrre år følte jeg afsky for den slægt, †
    og jeg sagde: De er et folk, der farer vild i deres hjerte, *
    og de kender ikke mine veje.
    Så svor jeg i min vrede: *
    De skal aldrig komme ind til min hvile.

    Ant. Kristus er os født! * Kom, lad os tilbede!

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Ant. Kristus er os født! * Kom, lad os tilbede!

     

    Tilbage til sidens begyndelse

     

    LÆSNINGERNES TIDEBØN

    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle: Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    HYMNE

    1. Jesus er navnet mageløst,
    båret af Herren med ære;
    deri al nåden er udøst,
    som kan i sandheden være.
    Frelser for alt, hvad frelses kan,
    vor og al verdens frelsermand,
    det er vor Jesus, den Kristus.

    2. Jesus er navnet under sol,
    ene til lægedom blevet;
    over hans kors som nådestol
    står med hans blod det indskrevet.
    Kun i det navn vor bøn er hørt,
    kun i det navn Guds ord er ført,
    taler Guds-Ånden og trøster.

    3. Jesus er navnet over sky,
    hvori, på evige høje,
    blive end alle himle ny,
    knæene alle sig bøje,
    mens alle tunger sødt i kor
    istemmer: Jesus, det Guds Ord,
    Frelser til Faderens ære!

    Fil 2,9-11
    N.F.S. Grundtvig 1856. L. 337

    SALMODI

    Salme 18,2-30             Taksigelse for frelse og sejr

    I den samme stund kom der et stort jordskælv (Aa 11,13)

    1. ant. Herre, * jeg har dig hjerteligt kær, min styrke. (Halleluja). †

    I

    Jeg elsker dig, Herre, min styrke; *
    Herren er min klippe, min borg, min befrier,
    min Gud, mit bjerg, hvor jeg søger tilflugt, *
    mit skjold, min frelses horn og min fæstning.
    Jeg råber til Herren, den lovpriste, *
    og bliver frelst fra mine fjender.
    Dødens bånd omgav mig, *
    undergangens floder slog mig med rædsel.
    Dødsrigets bånd snørede sig om mig, *
    dødens snarer truede mig.
    I min nød råbte jeg til Herren, *
    jeg råbte til min Gud om hjælp.
    Han hørte mig fra sit tempel, *
    mit råb nåede hans ører.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
    og al evighed. Amen.

    1. ant. Herre, * jeg har dig hjerteligt kær, min styrke. (Halleluja). 

    II

    2. ant. Herren frelste mig, * thi han havde behag i mig. (Halleluja).

    Da rystede og skælvede jorden, †
    bjergenes grundvolde rokkede, *
    de rystedes, fordi han var vred.
    Røg stod ud af hans næse, †
    fortærende ild af hans mund, *
    gløder flammede op fra ham.
    Han sænkede himlen og steg ned *
    med mørke skyer under sine fødder.
    Han red på keruber og fløj, *
    fór frem på vindens vinger.
    Han skjulte sig i mørket omkring ham, *
    han dækkede sig i regnsorte skymasser.
    Fra lysskæret foran ham kom skyer frem *
    med hagl og glødende kul.
    Herren tordnede i himlen, †
    den Højeste løftede sin røst *
    med hagl og glødende kul.
    Han sendte sine pile ud og spredte fjenderne, *
    han forfærdede dem med sine mange lyn.
    Havets bund kom til syne, *
    og jordens grundvolde blottedes
    ved din trussel, Herre, *
    ved din fnysende vrede.

    Han rakte ud fra det høje og greb mig, *
    han trak mig op af de vældige vande.
    Han reddede mig fra min mægtige fjende, *
    fra dem, som hader mig, de var mig for stærke.
    De truede mig på min ulykkes dag, *
    men Herren var min støtte.
    Han førte mig ud i det åbne land, *
    han befriede mig, for han holder af mig.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
    og al evighed. Amen.

    2. ant. Herren frelste mig, * thi han havde behag i mig. (Halleluja).

    III

    3. ant. Herre, lad min lampe lyse, og opklar mit mørke. (Halleluja).

    Herren lønnede mig for min retfærdighed, *
    han gengældte mig mine hænders renhed.
    For jeg har fulgt Herrens veje *
    og ikke forbrudt mig mod min Gud.
    Alle hans bud har jeg for øje, *
    hans love har jeg ikke tilsidesat.
    Jeg er retskaffen i hans øjne, *
    og jeg tager mig i agt for synd.
    Herren gengældte mig min retfærdighed, *
    mine hænders renhed har han for øje.
    Du er trofast mod den trofaste, *
    retsindig mod den retsindige mand.
    Du er oprigtig mod den oprigtige, *
    men over for den falske forstiller du dig.
    Du frelser de hjælpeløse, *
    du ydmyger de hovmodiges blik.

    Du lader min lampe lyse, Herre, *
    min Gud spreder lys i mit mørke.
    Ved din hjælp stormer jeg volde, *
    ved min Guds hjælp springer jeg over mure.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
    og al evighed. Amen.

    3. ant. Herre, lad min lampe lyse, og opklar mit mørke. (Halleluja).

     

    VERS

    V. Guds Søn er kommet.
    A. Og han har givet os forstand til at kende den sande Gud.

    LÆSNINGER

    1. læsning Kol 3,5-16

    Lad da det jordiske i jer dø: utugt, urenhed, lidenskaber og onde lyster, og griskhed, for det er afgudsdyrkelse. Det nedkalder Guds vrede over ulydighedens børn. Den slags hengav også I jer til, dengang I levede sådan.  Men nu skal også I aflægge det alt sammen: vrede, hidsighed, ondskab, spot og skamløs snak i jeres mund. Lyv ikke for hinanden, for I har aflagt det gamle menneske med dets gerninger og iført jer det nye, som fornyes i sin skabers billede til at have erkendelse. Her kommer det ikke an på at være græker og jøde, omskåret og uomskåret, barbar, skyte, træl, fri, men Kristus er alt og i alle.

    Ifør jer da, som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, mildhed, tålmodighed. Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden. Som Herren tilgav jer, skal I også gøre. Men over alt dette skal I iføre jer kærligheden, som er fuldkommenhedens bånd. Kristi fred skal råde i jeres hjerter; til den blev I jo kaldet som lemmer på ét legeme. Og vær taknemlige. Lad Kristi ord bo i rigt mål hos jer. Undervis og forman med al visdom hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng med tak i jeres hjerte til Gud.

    VEKSELSANG

    R. Vi, der er døbt til Kristus, har jo iklædt os Kristus. *
    Alle er vi ét i Jesus Kristus, vor Herre.
    V. Her er ikke længere jøde eller græker, træl eller fri, mand og kvinde.
    Alle er vi ét i Jesus Kristus, vor Herre.

    2. LÆSNING

    Fra  den hellige biskop Augustins skrift om Johannes evangelium

    Det dobbelte kærlighedsbud

    Herren kom i sin kærligheds fylde for at lære os at elske. I sin egen person sammenfatter han Guds ord til verden, som det var forudsagt om ham, og han viser os, at loven og profeterne hviler på det dobbelte kærlighedsbud.

    Brødre, lad os sammen overveje,hvad disse to bud er. De burde være jer velkendte og ikke kun noget, I husker, fordi jeg minder jer om dem. De burde aldrig udviskes af jeres hjerte. Husk altid og frem for alt på, at I skal elske Gud og jeres næste. »Du skal elske Gud af hele dit hjerte, hele din sjæl og af hele dit sind, og du skal elske din næste som dig selv.«

    Tænk altid på disse bud, overvej dem, hold fast ved dem, lev efter dem, opfyld dem! Kærlighed til Gud er det første i budenes rækkefølge, men kærlighed til næsten skal opfyldes først; thi da Herren gav kærlighedens dobbelte bud, ville han ikke nævne næsten før Gud. Nej,først Gud, så næsten! Men da du endnu ikke kan se Gud, er det ved at elske din næste, du fortjener at se ham. Kærlighed til næsten klarer øjnene, så du kan se Gud. Johannes siger dette med rene ord: »Hvis du ikke elsker din broder, som du ser, « siger han, »hvorledes skulle du da kunne elske Gud, som du ikke ser?«

    Det er det, som siges til dig: du skal elske Gud! Lad mig se ham, siger du måske, så skal jeg elske ham. Mit eneste svar er det samme, som Johannes gav: »Ingen har nogensinde set Gud.« Men for at du ikke skal tro, at du er helt afskåret fra at se Gud, siger Johannes: »Gud er kærlighed, og den, som bliver i kærlighed, bliver i Gud.« Elsk derfor din æste. Se i dit eget hjerte, hvorfor du elsker din næste, så vil du, så vidt du er i stand til det, se Gud dér.

    Begynd derfor med qt elske din næste! »Bryd dit brød til den, der sulter. Bring den hjemløse og fattige ind i dit hus. Hvis du ser en nøgen, så giv ham klæder. Vend dig ikke bort fra dine landsmænd.«

    Hvad bliver din belønning, når du handler således? »Som morgenrøden bryder dit lys da frem.« Dit lys er din Gud. Han er morgenrøden, der kommer til dig efter denne verdens mørke, thi han står ikke op eller går ned, men skinner evigt.

    Ved at elske din næste og have omsorg for ham, gør du fremskridt på vejen, den vej, hvis mål er Gud Herren, som vi skal elske af hele vort hjerte, hele vor sjæl og hele vort sind. Vi er endnu ikke nået til Herren, men vor næste har vi hos os. Du skal derfor støtte ham, som du vandrer sammen med, så du kan nå til ham, som du længes efter at bo hos i al evighed.

     

    VEKSELSANG

    R. Gud har elsket os først og sendt sin Søn som et sonoffer for vore synder. *
    Når Gud har elsket os således, skylder vi også at elske hinanden.
    V.  Vi kender og tror på den kærlighed, som Gud har til os.
    Når Gud har elsket os således, skylder vi også at elske hinanden.

    AFSLUTTENDE BØN

    Gud, din Søn fødtes af den hellige jomfru Maria,
    blev han mennesker lig i alt, undtagen synd.
    Giv, at vi, der er blevet nye skabninger i ham,
    må renses for al den gamle synd.
    Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
    som lever og regerer med  dig
    i Helligåndens enhed,
    Gud fra evighed til evighed.

    A. Amen

    Ved fælles bøn afsluttes med

    V. Lad os lovprise Herren.
    A. Gud ske tak og lov.

    Tilbage til sidens begyndelse

     

    MORGENBØN

    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    HYMNE

    1. Dybe, stille,
    stærke, milde
    Guddoms-ord fra Himmel-havn,
    blidt de kalde
    hjerter alle
    i den gode hyrdes navn,
    vidne om, hvad os er givet:
    Jesus er vor vej til livet.

    2. Frelser kære!
    Tak dig være
    for din nåde mod vor jord!
    Tiden rinder,
    verden svinder,
    evig dog består dit ord.
    Med dit ord din nåde varer,
    er vort værn mod alle farer.

    3. Drag de mange
    sjæle bange
    til dig ved din Helligånd!
    Alle vegne
    døden segne
    for din stærke frelserhånd!
    Før os an på livets veje,
    før os ind til livets eje!
    Theodor Wilhelm Oldenburg 1840. L. 339
    SALMODI

    Salme 36     Synderens ondskab og Guds godhed

    Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys (Joh. 8,12)

    1. ant. Guds Ord var det sande lys, * som oplyser hvert menneske.

    Synden taler til den ugudelige i hans hjerte, *
    gudsfrygt har han ikke for øje.
    Den indsmigrer sig hos ham, *
    så man kan finde hans skyld og hade ham.
    Ordene fra hans mund er ondskab og svig, *
    han er holdt op med at handle klogt og godt.
    Han planlægger ondskab på sit leje, †
    han holder sig til en vej, der ikke er god, *
    og forkaster ikke det onde.
    Herre, din godhed når til himlen, *
    din trofasthed til skyerne.
    Din retfærdighed er som Guds bjerge, *
    dine domme som det store dyb.

    Herre, du frelser mennesker og dyr. †
    Hvor dyrebar er dog din godhed, Gud! *
    Mennesker søger tilflugt i dine vingers skygge.
    De mætter sig ved overfloden i dit hus, *
    du lader dem drikke af din herlige bæk;
    for hos dig er livets kilde, *
    i dit lys ser vi lyset.
    Bevar din troskab mod dem, der kender dig, *
    og din retfærdighed mod de oprigtige!
    Lad ikke de hovmodige træde på mig, *
    lad ikke de ugudelige jage mig bort!
    Da skal forbryderne falde, *
    de stødes ned og kan ikke rejse sig.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    1. ant. Guds Ord var det sande lys, * som oplyser hvert menneske.

    Bibelsk lovsang Judith 16,1-2. 13-15        Herren, verden Skaber, beskytter sitfolk

     Salig er hun, som troede (Luk. 1,45)

    2. ant. Synge vil jeg * en ny sang til min Guds ære.

    Stem i for min Gud til pauker, *
    syng for min herre til cymbler,
    lad salme og lovsang lyde for ham, *
    ophøj og påkald hans navn.
    For Herren er den Gud, der afgør kampen; †
    han førte mig ind i sin lejr, midt blandt folket, *
    han udfriede mig af mine forfølgeres hånd.
    Jeg vil synge en ny sang for min Gud. †
    Herre, stor og herlig er du, *
    underfuld i styrke, uovervindelig.
    Dig skal alle dine skabninger tjene, *
    for du talte, og de blev til,
    du udsendte din ånd, og den formede dem; *
    der er ingen, som kan modsætte sig din befaling.
    For bjerge skal ryste i deres grundvold, *
    når vandene kommer i oprør,
    klipper skal smelte som voks foran dig; †
    men mod dem, der frygter dig, *
    mod dem er du barmhjertig.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    2. ant. Synge vil jeg * en ny sang til min Guds ære.

    Salme 47         Herren er al jordens konge

    Han sidder ved Faderens højre hånd, og påhans rige skal der ikke være ende (Credo).

    3. ant. Bryd ud * i jublende lovsang for Gud.

    Alle folkeslag, klap i hænderne, *
    bryd ud i jubelråb for Gud!
    For Herren, den Højeste, er frygtindgydende, *
    en mægtig konge over hele jorden.
    Han lægger folkene under os, *
    folkeslagene under vore fødder.
    Han udvælger vort land til os, *
    Jakobs stolthed, som han elsker.

    Gud drager op under jubelråb, *
    Herren drager op til hornets klang.
    Syng for Gud, syng! *
    Syng for vor konge, syng!
    For Gud er hele jordens konge, *
    syng hyldestsang!

    Gud er konge over folkene, *
    Gud sidder på sin hellige trone.
    Folkenes fyrster er samlet *
    med Abrahams Guds folk,
    for jordens skjolde tilhører Gud. *
    Højt er han ophøjet.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    3. ant. Bryd ud * i jublende lovsang for Gud.

    LÆSNING       Es 62, 11-12a

    Herren lader det lyde
    til jordens ender:
    Sig til Zions datter:
    »Se, din frelser kommer!
    Se, hans løn er med ham,
    hans fortjeneste går foran ham.«
    De skal kaldes Det Hellige Folk,
    Herrens Løskøbte.

    VEKSELSANG

    V. Sin frelse har Herren gjort kendt, * Halleluja, hallelluja.
    A. Sin frelse har Herren gjort kendt, * Halleluja, hallelluja.
    V. Åbenbart sin retfærd for folkenes øjne.
    A. Halleluja, halleluja.
    V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
    A. Sin frelse har Herren gjort kendt, * Halleluja, hallelluja.

    ZAKARIAS LOVSANG             Luk 1, 68-79

    Ant. Ordet blev kød * og tog bolig iblandt os, fuld af nåde og sandhed;
    af hans fylde har vi alle modtaget, og det nåde over nåde.

    Lovet være Herren, Israels Gud, *
    thi han har besøgt og forløst sit folk
    og oprejst os et frelsens horn *
    i sin tjener Davids hus,
    som han havde lovet ved sine profeters mund *
    fra fordums tid:

    en frelse fra vore fjender *
    og fra alle vore haderes hånd,
    for at øve barmhjertighed mod vore fædre *
    og ihukomme sin hellige pagt,
    den ed, han tilsvor Abraham, vor fader, *
    at han ville give os,
    at vi, udfriede fra vore fjenders hånd, *
    må tjene ham uden frygt
    i fromhed og retfærd *
    for hans åsyn alle vore dage.

    Og du, barnlille! Skal kaldes den Højestes profet; *
    thi du skal gå foran Herren for at bane hans veje
    og lære hans folk at kende frelsen *
    ved deres synders forladelse,
    takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, *
    ved hvilken Solopgangen fra det Høje vil besøge os
    for at skinne for dem, der sidder i mørke og dødens skygge, *
    og lede vore fødder ind på fredens veje.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed.  Amen.

    Ant. Ordet blev kød * og tog bolig iblandt os, fuld af nåde og sandhed;
    af hans fylde har vi alle modtaget, og det nåde over nåde.

    FORBØNNER OG INDVIELSE AF DAGEN

    Lad os med glæde påkalde vor Forløser, Guds Søn,
    som blev menneske for at forny vor menneskenatur:

    R. Vær med os, Immanuel!

    Jesus, den levende Guds Søn, Faderens herligheds afglans,
    det evige Lys, herlighedens Konge, retfærdighedens Sol, søn af Jomfru Maria,
    – oplys denne dag med din menneskevordelsens herlighed.

    R. Vær med os, Immanuel!

    Jesus, Underfuld Rådgiver, Vældig Gud, Evigheds Fader, Freds Fyrste,
    – lad din menneskelige naturs hellighed være vort livs ledestjerne.

    R. Vær med os, Immanuel!

    Jesus, almægtig, tålmodig, lydig, mild og sagtmodig af hjertet,
    – åbenbar mildhedens kraft for alle.

    R. Vær med os, Immanuel!

    Jesus, de fattiges fader, dine troendes ære, gode hyrde, sande lys,
    uendelige visdom, vældige godhed, vor vej og vort liv,
    – giv vor Kirke armodens ånd.

    R. Vær med os, Immanuel!

    (Frie forbønner)

    FADER VOR

    Fader vor, du som er i Himlen.
    Helliget vorde dit navn.
    Komme dit rige.
    Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
    Giv os i dag vort daglige brød.
    Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
    Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
    (Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
    Amen.

    BØN

    Gud, da din Søn fødtes af den hellige Jomfru Maria,
    blev han os mennesker lig i alt, undtagen synd.
    Giv, at vi, der er blevet nye skabninger i ham,
    må renses for den gamle synd.
    Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
    som lever og regerer med  dig
    i Helligåndens enhed,
    Gud fra evighed til evighed.

    A. Amen.

    Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

    V.
    Herren være med jer.
    R. Og med din ånd.

    V. Den almægtige Gud,
    Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

    Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgis handling, afsluttes med:

    V. Gå ud med Kristi fred.
    R. Gud ske tak og lov.

    Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
    I stedet afsluttes med:

    V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
    R. Amen.

    Tilbage til sidens begyndelse

     

    MIDDAGSBØN

    HYMNE
    © Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag
    Mel.: 15. årh. / Michael Weisse 1531
    1. Glæden hun er født i dag,
    Himmeriges glæde,
    ved Gud Faders velbehag
    fryde sig de spæde!
    Han, som var frygtelig
    og utilgængelig
    i sin høje bolig,
    han nu i barnedragt
    har sig i krybben lagt,
    med vort støv fortrolig.
    2.Født er han ved midnatstid,
    skabte sol og måne,
    han, som ejer verden vid,
    hus i stald vil låne;
    han, som på skyerne
    ager blandt stjernerne,
    svøbes som de spæde!
    Ham, som på dommedag
    taler med tordenbrag,
    nu man hører græde!
    3. Hyrder, som på nattevagt
    lå i blomstervange,
    bud dem blev fra Himlen bragt
    brat med englesange:
    Født er på jorderig
    kongen af Himmerig,
    frelseren fra døden,
    hviler i krybberum,
    har dog alt herredom,
    skøn som morgenrøden.
    4. Herre! dine hænders værk
    er vi alle sammen,
    vi er svage, du er stærk,
    du er ja og amen.1
    Til os du dalede,
    lad os til Himlene
    nu med dig opfare!
    Tårer du her udgød,
    lær os nu sangen sød
    med din engleskare!
    Latin 14. årh. (Dansk 1535).
    N.F.S. Grundtvig 1837 og 1847.
    1 2 Kor 1,19-20

    SALMODI

    Formiddag
    Ant. Josef og Maria, Jesu moder, * undrede sig over, hvad der blev sagt om ham.
    Middag
    Ant. Maria * gemte alle dise ord i sit hjerte og grundede over dem.
    Eftermiddag
    Ant. Mine øjne * har set din frelse,  som du har beredt for folkenes åsyn.

    Salme 119, 9-16

     

    Hvordan holder den unge sin sti ren? *
    Ved at følge dine ord!
    Af hele mit hjerte søger jeg dig, *
    led mig ikke vild fra dine befalinger.
    Jeg gemmer dit ord i mit hjerte, *
    for ikke at synde mod dig.
    Lovet være du, Herre, *
    lær mig dine lovbud!
    Med mine læber opregner jeg *
    alle de bud, du har givet.
    Jeg glæder mig over at følge dine formaninger *
    som over alverdens rigdom.
    Jeg grunder over dine forordninger *
    og har dine veje for øje.
    Jeg opmuntres ved dine love *
    og glemmer ikke dine ord.

     Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Salme 17, 1-14a. 15         Frels mig Herre, fra dem, som hader mig

    Han har i sit jordelivs dage opsendt bønner,
    og han blev bønhørt (Hebr. 5,7)

    I

    Herre, hør en retfærdig sag! *
    Lyt til min klage,
    hør på min bøn *
    fra mine læber uden svig!
    Fra dig skal min ret komme, *
    dine øjne iagttager retskaffenhed.
    Prøv mit hjerte, se nøje efter om natten, †
    ransag mig, du finder intet skændigt hos mig! *
    Min mund forløber sig ikke.
    Hvad end mennesker gjorde, †
    vogtede jeg mig for voldsmandens veje *
    ved dit ord.
    Mine skridt styrede efter dine spor, *
    mine fødder vaklede ikke.
    Jeg råber til dig, for du vil svare mig, Gud, *
    vend dit øre mod mig, hør mine ord,
    vis din underfulde troskab! †
    Med din højre hånd frelser du dem, *
    der søger tilflugt for deres modstandere.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    II

    Vogt mig som din øjesten, *
    skjul mig i dine vingers skygge
    for de ugudelige, som øver vold mod mig, *
    for mine fjender, som i had omringer mig.
    De har lukket deres hjerte til med fedt, *
    med munden taler de store ord.
    De opsporer mig, nu omringer de mig, *
    de har i sinde at kaste mig til jorden.
    De ligner løven, der hungrer efter rov, *
    ungløven, der ligger i skjul.

    Rejs dig, Herre, gå imod dem, tving dem i knæ, *
    red mit liv fra den ugudelige!
    Dit sværd skal dræbe dem, †
    Herre, din hånd skal dræbe dem, *
    før de når deres tilmålte livslængde.
    Fyld deres bug med det, du har gemt til dem, †
    lad deres børn mættes *
    og efterlade til deres småbørn, hvad de levner!

    I retfærdighed skal jeg skue dit ansigt, *
    mættes ved synet af dig, når jeg vågner.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

     

     Formiddag
    Ant. Josef og Maria, Jesu moder, * undrede sig over, hvad der blev sagt om ham.
    Middag
    Ant. Maria * gemte alle dise ord i sit hjerte og grundede over dem.
    Eftermiddag
    Ant. Mine øjne * har set din frelse,  som du har beredt for folkenes åsyn.

     LÆSNING

    Formiddag    Es 2,3-4

    Talrige folk skal drage af sted og sige:
    »Kom, lad os drage op til Herrens bjerg,
    til Jakobs Guds hus;
    han skal vise os sine veje,
    og vi vil gå på hans stier.
    For belæringen udgår fra Zion
    og Herrens ord fra Jerusalem.«
    Han skal skifte ret mellem folkeslagene,
    fælde dom blandt talrige folk.
    De skal smede deres sværd om til plovjern
    og deres spyd til vingårdsknive.
    Folk skal ikke løfte sværd mod folk,
    og de skal ikke mere oplæres til krig.

    VERS
    V. Herren har udvalgt sin tjener.
    A. Sin trofasthed mod Israels hus. Halleluja!

    Middag   Es 9,1

    Det folk, der vandrer i mørket,
    skal se et stort lys,
    lyset skinner for dem,
    der bor i mørkets land.

    VERS
    V. Jordens yderste grænser har set, Halleluja!
    A. Frelsen fra vor Gud, Halleluja!

    Eftermiddag     Es 60,4-5

    Løft blikket, og se dig omkring:
    De samles alle og kommer til dig,
    dine sønner kommer fra det fjerne,
    dine døtre bæres ved hoften.
    Da stråler du af glæde, når du ser det,
    dit hjerte banker og svulmer,
    når havets skatte bringes til dig
    og folkenes rigdom kommer til dig.

    VERS
    V. Kærlighed skal mødes med sandhed. Halleluja!
    A. Retfærdighed skal omfavne fred. Halleluja!.

    AFSLUTTENDE BØN

    Gud, da din Søn fødtes af den hellige Jomfru Maria,
    blev han os mennesker lig i alt, undtagen synd.
    Giv, at vi, der er blevet nye skabninger i ham,
    må renses for den gamle synd.
    Ved Jesus Kristus, vor Herre.

    A. Amen

     

    Ved fælles bøn afsluttes med
    V. Lad os lovprise Herren.
    R. Gud ske tak og lov.

    Tilbage til sidens begyndelse

     

    2. VESPER

    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle: Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    HYMNE

    1. Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige,
    skaber og danner et kongeligt folk sig tillige;
    riget skal stå,
    salighed folket opnå
    trods alle åndernes krige.

    2. Rygtet derom som en løbeild farer og brænder,
    tungerne gløder derunder til jorderigs ender,
    thi med Guds ord
    følges Guds-Ånden på jord,
    blus han på bjergene tænder.

    3. Jesus, vor Kristus, vor salvede konge med ære!
    Kristus, vor Jesus, almægtige frelser, du kære!
    Hos os du bliv!
    Vær du vort lys og vort liv,
    alt, hvad vort hjerte begære!

    4. Da på dit ord skal det gladeste budskab udbredes,
    også ved os skal der vej for dit åsyn beredes,
    så overalt
    Jesus, som frelser påkaldt,
    du skal med knæfald tilbedes.

    5. Da på det jævne skal nåden og sandheden mødes,
    og dine små skal til konger og præster opfødes,
    vokse i løn
    bruden som solen så skøn,
    alting af kærlighed sødes.
    N.F.S. Grundtvig 1853-55 og 1864.

    SALMODI

    Salme 20          Bøn for kongens sejr

    Enhver, som påkalder Herrens navn, skal frelses (ApG 2,21)

    1. ant. Herre, * giv sejr til din Salvede.

    Måtte Herren svare dig på nødens dag, *
    Jakobs Guds navn beskytte dig.
    Måtte han sende dig hjælp fra helligdommen *
    og støtte dig fra Zion.
    Måtte han huske dig for alle dine afgrødeofre *
    og tage imod dit brændoffer.
    Måtte han give dig, hvad dit hjerte ønsker, *
    og lade alle dine planer lykkes.
    Da vil vi juble over din frelse †
    og løfte banneret i vor Guds navn. *
    Måtte Herren opfylde alle dine ønsker.
    Nu ved jeg, at Herren frelser sin salvede, †
    han svarer ham fra sin hellige himmel *
    med sin højre hånds frelsende gerninger.
    Andre påkalder vogne og heste, *
    men vi påkalder Herren vor Guds navn.
    De andre synker i knæ og falder, *
    men vi rejser os og holder stand.

    Herre, frels kongen! *
    Svar os, den dag vi råber!

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    1. ant. Herre, * giv sejr til din Salvede.

    Salme 21,2-8.14         Taksigelse for kongens sejr

    Kristus modtog livet for at opstå og leve gennem lange tider
    fra evighed til evighed (Irenæus)

    2. ant. Højhed og hæder * lægger du på ham.

    Herre, over din styrke glæder kongen sig, *
    højt jubler han over din frelse.
    Hvad hans hjerte ønsker, giver du ham, *
    hvad hans læber beder om, nægter du ham ikke.
    Du kommer ham i møde med rige gaver, *
    du sætter en krone af guld på hans hoved.
    Han bad dig om liv, og du gav ham det, *
    en evig række af dage.
    Stor er hans ære, når du frelser ham, *
    du udruster ham med højhed og pragt.
    Du gør ham til evig velsignelse, *
    du fylder ham med glæde for dit ansigt.
    Kongen stoler på Herren, *
    han vakler ikke, for den Højeste er trofast.

    Herre, rejs dig i din styrke, *
    vi vil prise din vælde med sang og spil.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    2. ant. Højhed og hæder * lægger du på ham.

    Bibelsk lovsang Aab 4,11; 5,9. 10.12          Lovsang til Gud som Skaber og Frelser

    3. ant. Ære være Lammet, * det slagtede.

    Værdig er du, vor Herre og Gud, *
    til at få pris og ære og magt;
    for du har skabt alle ting, *
    af din vilje blev de til og blev skabt.

    Du er værdig til at få bogen *
    og bryde dens segl,
    for du blev slagtet, og du købte med dit blod †
    mennesker til Gud *
    af alle stammer og tungemål, folk og folkeslag.

    og gjorde dem til et kongeligt folk †
    og til præster for vor Gud, *
    og de skal være konger på jorden.

    Lammet, det slagtede, er værdigt †
    til at få magt og rigdom og visdom og styrke *
    og ære og lov og pris.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    3. ant. Ære være Lammet, * det slagtede.

    LÆSNING       Kol 1,13-15

    Han friede os ud af mørkets magt og flyttede os over i sin elskede søns rige;
    i ham har vi forløsningen, syndernes forladelse.
    Han er den usynlige Guds billede,
    al skabnings førstefødte.

    VEKSELSANG

    V. Ordet blev kød. * Halleluja, halleluja.
    A. Ordet blev kød. * Halleluja, halleluja.
    V. Og tog bolig iblandt os.
    A. Halleluja, halleluja.
    V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
    A. Ordet blev kød. * Halleluja, halleluja.

    JOMFRU MARIAS LOVSANG             Luk 1, 46b-55

    Ant. Den, der holder budene *
    og lærer andre dem, han skal kaldes stor i Himmeriget.

    Min sjæl ophøjer Herren, *
    og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!
    Han har set til sin ringe tjenerinde. *
    For herefter skal alle slægter prise mig salig,
    thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. *
    Helligt er hans navn,
    og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, *
    varer i slægt efter slægt.
    Han har øvet vældige gerninger med sin arm, *
    splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
    han har styrtet de mægtige fra tronen, *
    og han har ophøjet de ringe;
    sultende har han mættet med gode gaver, *
    og rige har han sendt tomhændet bort.
    Han har taget sig af sin tjener Israel *
    og husker på sin barmhjertighed
    – som han tilsagde vore fædre – *
    mod Abraham og hans slægt til evig tid.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Ant. Den, der holder budene *
    og lærer andre dem, han skal kaldes stor i Himmeriget.

    FORBØNNER

    Gud, som fordum mange gange og på mange måder talte til fædrene ved profeterne,
    og som sidst har talt til os ved din Søn, vi påkalder din barmhjertighed;

    R. Kyrie eleison!

    For din hellige Kirke,
    – at dine børn må bekende Frelserens navn med trofasthed og styrke.

    R. Kyrie eleison!

    For dem, der forkynder Evangeliet,
    – at de arbejdere, du har udsendt, fulde af tillid nå forkynde Frelserens navn for folkene.

    R. Kyrie eleison!

    For vore syge brødre og søstre,
    – at de må genvinde sundheden ved at påkalde Frelserens navn.

    R. Kyrie eleison!

    For de kristne, der lider forfølgelse,
    – at de tålmodigt må udholde uretfærdighed for Frelserens navns skyld.

    R. Kyrie eleison!

    For vore brødre og søstre, som er døde på grund af menneskets synd,
    – at de ved din barmhjertighed må have livet

    R. Kyrie eleison!

    (Frie forbønner)

    FADER VOR

    Fader vor, du som er i Himlen.
    Helliget vorde dit navn.
    Komme dit rige.
    Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
    Giv os i dag vort daglige brød.
    Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
    Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
    (Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
    Amen.

    BØN

    Herre, vi bekender, at din enbårne Søn, der er ét med dig i din evige herlighed,
    er blevet sandt menneske og har påtaget sig vort kød af jomfru Maria.
    Giv dit folk en fast tro, som ikke rokkes,
    så at vi nå blive befriet fra alt ondt her på jorden
    og i Himlen få del i den evige glæde.
    Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
    som lever og regerer med  dig
    i Helligåndens enhed,
    Gud fra evighed til evighed.

    A. Amen.

    Gregor og Basilius:

    Gud, ved de salige Basilius’ og Gregors liv og lære
    har du nådigt oplyst din Kirke.
    Giv os, at vi med ydmyghed må lære din sandhed at kende
    ogt  trofast leve efter den i kærlighed.
    Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
    som lever og regerer med  dig
    i Helligåndens enhed,
    Gud fra evighed til evighed.

    A. Amen.

    Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

    V.
    Herren være med jer.
    R. Og med din ånd.

    V. Den almægtige Gud,
    Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

    Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgisk handling, afsluttes med:

    V. Gå ud med Kristi fred.
    R. Gud ske tak og lov.

    Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
    I stedet afsluttes med:

    V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
    R. Amen.

    Tilbage til sidens begyndelse

    BØNNEN FOR NATTEN

    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Kort stilhed med selvransagelse. Beder man i fællesskab kan en af messens formler for syndsbekendelse anvendes.

    HYMNE

    1. Før dagens lys er helt forbi,
      alverdens Skaber, beder vi,
      at du med vanlig kærlighed
      vil se til os som vægter ned.
    2. Lad ingen syndig drøm i nat
      og intet mørkets kogleri
      et mærke på vor sjæl få sat,
      men os fra Satans snare fri.
    3. Bønhør os, Fader, almagts Gud,
      ved Jesum Krist, vor Herre kær.
      Med Ånden, som går fra jer ud,
      tilbedet og højlovet vær.
    T:  Te lucis ante terminum,
          Peter Schindler, 1892-1967
    M: Antifonale Romanum,s. 59

    eller

    1. Nu gik solen ned,
      det er tid at gå til hvile.
      Snart vil aftenstjernen smile
      i den stille aftens fred.
    2. Frem jeg lægger for din fod
      alle fejltrin, alle syner.
      Tag – før nattens mulm begynder –
      du en stille bøn imod.
    3. Tilgiv hvert uagtsomt ord,
      hver en ond, ukærlig handling.
      Fuldbyrd du en sjæls forvandling
      til at vandre i dit spor.
    4. Herre! Nu gik solen ned.
      Giv, at hvert et sorgfuldt hjerte
      glemmer had og hån og smerte
      i din dybe, stille fred.
    T:   H.H.Hafstrøm, 1894-1974
    M:  Tysk, 1531. L. 480.

    SALMODI

     

    Salme 4             Takkebøn ved aftentid

    1.ant. Vær mig nådig, Herre, du min Gud, * når jeg kalder,
    så hører du min stemme. (Halleluja.)

    Svar mig, når jeg råber, *
    du min retfærdigheds Gud!

    Du, som har befriet mig i trængsler, *
    vær mig nådig, og hør min bøn!

    I mennesker, hvor længe vil I krænke min ære? *
    I elsker tomhed og søger løgn.
    I skal vide, at Herren har vist sin underfulde troskab mod mig, *
    Herren hører, når jeg råber til ham.

    Bliv blot vrede, men synd ikke! *
    Tænk efter på jeres leje, og vær stille!
    Bring de rette ofre, *
    og stol på Herren!

    Mange siger: Hvem lader os opleve lykke? *
    Løft dit ansigts lys mod os, Herre!

    Du har givet mig større glæde i hjertet, *
    end man har, når der er rigdom af korn og vin.
    I fred kan jeg lægge mig og sove, *
    for kun du, Herre, lader mig bo i tryghed.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    1.ant. Vær mig nådig, Herre, du min Gud, * når jeg kalder,
    så hører du min stemme. (Halleluja.)

    Salme 134          Vi velsigner Gud

    Lovsyng vor Gud, alle hans tjenere, I som frygter ham, små og store (Aab 19,5)

    2. ant. Lovsyng Herren, * hans tjenere ved nattetid.

    Pris Herren, *
    alle hans tjenere,
    I som står i Herrens tempel *
    nat efter nat.
    Løft jeres hænder mod helligdommen *
    og pris Herren!

    Herren velsigne dig fra Zion, *
    han som skabte himlen og jorden.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    2. ant. Lovsyng Herren, * hans tjenere ved nattetid.

    LÆSNING     Aab 22,4-5

    Herrens tjenere skal tilbede ham,  og de skal se hans ansigt og bære hans navn på deres pande.
    Der skal ikke mere være nat, og de har ikke brug for lys fra lamper eller lys fra solen,
    for Herren Gud lyser for dem, og de skal være konger i evighedernes evigheder.

    V. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.
    A. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.
    V. Du forløser mig, Herre, sandheds Gud, vor Frelser.
    A. befaler jeg min ånd, og Herre.
    V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
    A. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.

    Simeons Lovsang      Luk 2,29-32

    Kristus folkenes lys.

    Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
    beskyt du os, når vi sover,
    og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

    Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred *
    efter dit ord.
    For mine øjne har set din frelse, *
    som du har beredt for alle folk:
    Et lys til åbenbaring for hedninger *
    og en herlighed for dit folk Israel.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
    beskyt du os, når vi sover,
    og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

    BØN

    Herre besøg denne bolig, og hold alle fjendens anslag fjernt fra den.
    Dine hellige engle dvæle herinde og vogte os i fred,
    og din velsignelse være bestandig over os.
    Ved Kristus vor Herre.
    A. Amen.

    VELSIGNELSE

    V. En rolig nat og en salig død skænke os Herren, den Almægtige.
    A. Amen.

    MARIA-ANTIFON

    Frelserens hellige Moder,
    som er og stedse forbliver
    havets så strålende stjerne
    og port til Himmerigs glæde!
    Hjælp, når på syndernes veje
    vi atter nåden vil eje.

    Moder, som underfuldt fødte
    på jord din Herre og Skaber,
    uplettet jomfru forinden
    og jomfru ukrænket siden!
    Gabriels »Hil« du fornemme;
    os arme aldrig du glemme!

    T:    Alma redemptoris mater, Hermann den Lamme
            11. årh. H. Kejser, 1868-1916
    M:   Komponist ukendt. L. 536

     

    Tilbage til sidens begyndelse

  • 03
    03.januar.onsdag

    Hele dagen
    2018.01.03


    INDLEDNING AF DAGEN
    LÆSNINGERNES TIDEBØN
    MORGENBØN
    MIDDAGSBØN
    2. VESPER
    BØN FOR NATTEN


    Onsdag i juletiden (1 Ps)
    Jesu hellige navn


    INDLEDNING AF DAGEN

    Salme 95                                     Opfordring til at lovprise Gud.

    V. Herre, oplad mine læber.
    A. Og min mund skal forkynde din pris.

    Ant. Kristus er os født! * Kom, lad os tilbede!

    Kom, lad os juble for Herren, *
    bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe.
    Lad os træde frem for ham med takkesang, *
    bryde ud i lovsang til ham.

    Ant. Kristus er os født! * Kom, lad os tilbede!

    For Herren er en stor Gud, *
    en mægtig konge over alle guder.
    I hans hånd er jordens dybder, *
    bjergenes tinder tilhører ham.

    Ant. Kristus er os født! * Kom, lad os tilbede!

    Havet tilhører ham, for han skabte det, *
    hans hænder formede landjorden.
    Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os, *
    lad os falde på knæ for Herren, vor skaber,
    for han er vor Gud, †
    og vi er hans folk, *
    de får, han vogter.

    Ant. Kristus er os født! * Kom, lad os tilbede!

    Om I dog i dag ville lytte til ham! *
    Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba,
    som den dag ved Massa i ørkenen, †
    da jeres fædre udæskede mig *
    og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger.

    Ant. Kristus er os født! * Kom, lad os tilbede!

    I fyrre år følte jeg afsky for den slægt, †
    og jeg sagde: De er et folk, der farer vild i deres hjerte, *
    og de kender ikke mine veje.
    Så svor jeg i min vrede: *
    De skal aldrig komme ind til min hvile.

    Ant. Kristus er os født! * Kom, lad os tilbede!

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Ant. Kristus er os født! * Kom, lad os tilbede!

     

    Tilbage til sidens begyndelse

     

    LÆSNINGERNES TIDEBØN

    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle: Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    HYMNE

    1. Jesus er navnet mageløst,
    båret af Herren med ære;
    deri al nåden er udøst,
    som kan i sandheden være.
    Frelser for alt, hvad frelses kan,
    vor og al verdens frelsermand,
    det er vor Jesus, den Kristus.

    2. Jesus er navnet under sol,
    ene til lægedom blevet;
    over hans kors som nådestol
    står med hans blod det indskrevet.
    Kun i det navn vor bøn er hørt,
    kun i det navn Guds ord er ført,
    taler Guds-Ånden og trøster.

    3. Jesus er navnet over sky,
    hvori, på evige høje,
    blive end alle himle ny,
    knæene alle sig bøje,
    mens alle tunger sødt i kor
    istemmer: Jesus, det Guds Ord,
    Frelser til Faderens ære!

    Fil 2,9-11
    N.F.S. Grundtvig 1856. L. 337

    SALMODI

    Salme 18,2-30             Taksigelse for frelse og sejr

    I den samme stund kom der et stort jordskælv (Aa 11,13)

    1. ant. Herre, * jeg har dig hjerteligt kær, min styrke. (Halleluja). †

    I

    Jeg elsker dig, Herre, min styrke; *
    Herren er min klippe, min borg, min befrier,
    min Gud, mit bjerg, hvor jeg søger tilflugt, *
    mit skjold, min frelses horn og min fæstning.
    Jeg råber til Herren, den lovpriste, *
    og bliver frelst fra mine fjender.
    Dødens bånd omgav mig, *
    undergangens floder slog mig med rædsel.
    Dødsrigets bånd snørede sig om mig, *
    dødens snarer truede mig.
    I min nød råbte jeg til Herren, *
    jeg råbte til min Gud om hjælp.
    Han hørte mig fra sit tempel, *
    mit råb nåede hans ører.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
    og al evighed. Amen.

    1. ant. Herre, * jeg har dig hjerteligt kær, min styrke. (Halleluja). 

    II

    2. ant. Herren frelste mig, * thi han havde behag i mig. (Halleluja).

    Da rystede og skælvede jorden, †
    bjergenes grundvolde rokkede, *
    de rystedes, fordi han var vred.
    Røg stod ud af hans næse, †
    fortærende ild af hans mund, *
    gløder flammede op fra ham.
    Han sænkede himlen og steg ned *
    med mørke skyer under sine fødder.
    Han red på keruber og fløj, *
    fór frem på vindens vinger.
    Han skjulte sig i mørket omkring ham, *
    han dækkede sig i regnsorte skymasser.
    Fra lysskæret foran ham kom skyer frem *
    med hagl og glødende kul.
    Herren tordnede i himlen, †
    den Højeste løftede sin røst *
    med hagl og glødende kul.
    Han sendte sine pile ud og spredte fjenderne, *
    han forfærdede dem med sine mange lyn.
    Havets bund kom til syne, *
    og jordens grundvolde blottedes
    ved din trussel, Herre, *
    ved din fnysende vrede.

    Han rakte ud fra det høje og greb mig, *
    han trak mig op af de vældige vande.
    Han reddede mig fra min mægtige fjende, *
    fra dem, som hader mig, de var mig for stærke.
    De truede mig på min ulykkes dag, *
    men Herren var min støtte.
    Han førte mig ud i det åbne land, *
    han befriede mig, for han holder af mig.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
    og al evighed. Amen.

    2. ant. Herren frelste mig, * thi han havde behag i mig. (Halleluja).

    III

    3. ant. Herre, lad min lampe lyse, og opklar mit mørke. (Halleluja).

    Herren lønnede mig for min retfærdighed, *
    han gengældte mig mine hænders renhed.
    For jeg har fulgt Herrens veje *
    og ikke forbrudt mig mod min Gud.
    Alle hans bud har jeg for øje, *
    hans love har jeg ikke tilsidesat.
    Jeg er retskaffen i hans øjne, *
    og jeg tager mig i agt for synd.
    Herren gengældte mig min retfærdighed, *
    mine hænders renhed har han for øje.
    Du er trofast mod den trofaste, *
    retsindig mod den retsindige mand.
    Du er oprigtig mod den oprigtige, *
    men over for den falske forstiller du dig.
    Du frelser de hjælpeløse, *
    du ydmyger de hovmodiges blik.

    Du lader min lampe lyse, Herre, *
    min Gud spreder lys i mit mørke.
    Ved din hjælp stormer jeg volde, *
    ved min Guds hjælp springer jeg over mure.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
    og al evighed. Amen.

    3. ant. Herre, lad min lampe lyse, og opklar mit mørke. (Halleluja).

     

    VERS

    V. Guds Søn er kommet.
    A. Og han har givet os forstand til at kende den sande Gud.

    LÆSNINGER

    1. læsning Kol 3,5-16

    Lad da det jordiske i jer dø: utugt, urenhed, lidenskaber og onde lyster, og griskhed, for det er afgudsdyrkelse. Det nedkalder Guds vrede over ulydighedens børn. Den slags hengav også I jer til, dengang I levede sådan.  Men nu skal også I aflægge det alt sammen: vrede, hidsighed, ondskab, spot og skamløs snak i jeres mund. Lyv ikke for hinanden, for I har aflagt det gamle menneske med dets gerninger og iført jer det nye, som fornyes i sin skabers billede til at have erkendelse. Her kommer det ikke an på at være græker og jøde, omskåret og uomskåret, barbar, skyte, træl, fri, men Kristus er alt og i alle.

    Ifør jer da, som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, mildhed, tålmodighed. Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden. Som Herren tilgav jer, skal I også gøre. Men over alt dette skal I iføre jer kærligheden, som er fuldkommenhedens bånd. Kristi fred skal råde i jeres hjerter; til den blev I jo kaldet som lemmer på ét legeme. Og vær taknemlige. Lad Kristi ord bo i rigt mål hos jer. Undervis og forman med al visdom hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng med tak i jeres hjerte til Gud.

    VEKSELSANG

    R. Vi, der er døbt til Kristus, har jo iklædt os Kristus. *
    Alle er vi ét i Jesus Kristus, vor Herre.
    V. Her er ikke længere jøde eller græker, træl eller fri, mand og kvinde.
    Alle er vi ét i Jesus Kristus, vor Herre.

    2. LÆSNING

    Fra  den hellige biskop Augustins skrift om Johannes evangelium

    Det dobbelte kærlighedsbud

    Herren kom i sin kærligheds fylde for at lære os at elske. I sin egen person sammenfatter han Guds ord til verden, som det var forudsagt om ham, og han viser os, at loven og profeterne hviler på det dobbelte kærlighedsbud.

    Brødre, lad os sammen overveje,hvad disse to bud er. De burde være jer velkendte og ikke kun noget, I husker, fordi jeg minder jer om dem. De burde aldrig udviskes af jeres hjerte. Husk altid og frem for alt på, at I skal elske Gud og jeres næste. »Du skal elske Gud af hele dit hjerte, hele din sjæl og af hele dit sind, og du skal elske din næste som dig selv.«

    Tænk altid på disse bud, overvej dem, hold fast ved dem, lev efter dem, opfyld dem! Kærlighed til Gud er det første i budenes rækkefølge, men kærlighed til næsten skal opfyldes først; thi da Herren gav kærlighedens dobbelte bud, ville han ikke nævne næsten før Gud. Nej,først Gud, så næsten! Men da du endnu ikke kan se Gud, er det ved at elske din næste, du fortjener at se ham. Kærlighed til næsten klarer øjnene, så du kan se Gud. Johannes siger dette med rene ord: »Hvis du ikke elsker din broder, som du ser, « siger han, »hvorledes skulle du da kunne elske Gud, som du ikke ser?«

    Det er det, som siges til dig: du skal elske Gud! Lad mig se ham, siger du måske, så skal jeg elske ham. Mit eneste svar er det samme, som Johannes gav: »Ingen har nogensinde set Gud.« Men for at du ikke skal tro, at du er helt afskåret fra at se Gud, siger Johannes: »Gud er kærlighed, og den, som bliver i kærlighed, bliver i Gud.« Elsk derfor din æste. Se i dit eget hjerte, hvorfor du elsker din næste, så vil du, så vidt du er i stand til det, se Gud dér.

    Begynd derfor med qt elske din næste! »Bryd dit brød til den, der sulter. Bring den hjemløse og fattige ind i dit hus. Hvis du ser en nøgen, så giv ham klæder. Vend dig ikke bort fra dine landsmænd.«

    Hvad bliver din belønning, når du handler således? »Som morgenrøden bryder dit lys da frem.« Dit lys er din Gud. Han er morgenrøden, der kommer til dig efter denne verdens mørke, thi han står ikke op eller går ned, men skinner evigt.

    Ved at elske din næste og have omsorg for ham, gør du fremskridt på vejen, den vej, hvis mål er Gud Herren, som vi skal elske af hele vort hjerte, hele vor sjæl og hele vort sind. Vi er endnu ikke nået til Herren, men vor næste har vi hos os. Du skal derfor støtte ham, som du vandrer sammen med, så du kan nå til ham, som du længes efter at bo hos i al evighed.

     

    VEKSELSANG

    R. Gud har elsket os først og sendt sin Søn som et sonoffer for vore synder. *
    Når Gud har elsket os således, skylder vi også at elske hinanden.
    V.  Vi kender og tror på den kærlighed, som Gud har til os.
    Når Gud har elsket os således, skylder vi også at elske hinanden.

    AFSLUTTENDE BØN

    Gud, din Søn fødtes af den hellige jomfru Maria,
    blev han mennesker lig i alt, undtagen synd.
    Giv, at vi, der er blevet nye skabninger i ham,
    må renses for al den gamle synd.
    Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
    som lever og regerer med  dig
    i Helligåndens enhed,
    Gud fra evighed til evighed.

    A. Amen

    Ved fælles bøn afsluttes med

    V. Lad os lovprise Herren.
    A. Gud ske tak og lov.

    Tilbage til sidens begyndelse

     

    MORGENBØN

    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    HYMNE

    1. Dybe, stille,
    stærke, milde
    Guddoms-ord fra Himmel-havn,
    blidt de kalde
    hjerter alle
    i den gode hyrdes navn,
    vidne om, hvad os er givet:
    Jesus er vor vej til livet.

    2. Frelser kære!
    Tak dig være
    for din nåde mod vor jord!
    Tiden rinder,
    verden svinder,
    evig dog består dit ord.
    Med dit ord din nåde varer,
    er vort værn mod alle farer.

    3. Drag de mange
    sjæle bange
    til dig ved din Helligånd!
    Alle vegne
    døden segne
    for din stærke frelserhånd!
    Før os an på livets veje,
    før os ind til livets eje!
    Theodor Wilhelm Oldenburg 1840. L. 339
    SALMODI

    Salme 36     Synderens ondskab og Guds godhed

    Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys (Joh. 8,12)

    1. ant. Guds Ord var det sande lys, * som oplyser hvert menneske.

    Synden taler til den ugudelige i hans hjerte, *
    gudsfrygt har han ikke for øje.
    Den indsmigrer sig hos ham, *
    så man kan finde hans skyld og hade ham.
    Ordene fra hans mund er ondskab og svig, *
    han er holdt op med at handle klogt og godt.
    Han planlægger ondskab på sit leje, †
    han holder sig til en vej, der ikke er god, *
    og forkaster ikke det onde.
    Herre, din godhed når til himlen, *
    din trofasthed til skyerne.
    Din retfærdighed er som Guds bjerge, *
    dine domme som det store dyb.

    Herre, du frelser mennesker og dyr. †
    Hvor dyrebar er dog din godhed, Gud! *
    Mennesker søger tilflugt i dine vingers skygge.
    De mætter sig ved overfloden i dit hus, *
    du lader dem drikke af din herlige bæk;
    for hos dig er livets kilde, *
    i dit lys ser vi lyset.
    Bevar din troskab mod dem, der kender dig, *
    og din retfærdighed mod de oprigtige!
    Lad ikke de hovmodige træde på mig, *
    lad ikke de ugudelige jage mig bort!
    Da skal forbryderne falde, *
    de stødes ned og kan ikke rejse sig.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    1. ant. Guds Ord var det sande lys, * som oplyser hvert menneske.

    Bibelsk lovsang Judith 16,1-2. 13-15        Herren, verden Skaber, beskytter sitfolk

     Salig er hun, som troede (Luk. 1,45)

    2. ant. Synge vil jeg * en ny sang til min Guds ære.

    Stem i for min Gud til pauker, *
    syng for min herre til cymbler,
    lad salme og lovsang lyde for ham, *
    ophøj og påkald hans navn.
    For Herren er den Gud, der afgør kampen; †
    han førte mig ind i sin lejr, midt blandt folket, *
    han udfriede mig af mine forfølgeres hånd.
    Jeg vil synge en ny sang for min Gud. †
    Herre, stor og herlig er du, *
    underfuld i styrke, uovervindelig.
    Dig skal alle dine skabninger tjene, *
    for du talte, og de blev til,
    du udsendte din ånd, og den formede dem; *
    der er ingen, som kan modsætte sig din befaling.
    For bjerge skal ryste i deres grundvold, *
    når vandene kommer i oprør,
    klipper skal smelte som voks foran dig; †
    men mod dem, der frygter dig, *
    mod dem er du barmhjertig.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    2. ant. Synge vil jeg * en ny sang til min Guds ære.

    Salme 47         Herren er al jordens konge

    Han sidder ved Faderens højre hånd, og påhans rige skal der ikke være ende (Credo).

    3. ant. Bryd ud * i jublende lovsang for Gud.

    Alle folkeslag, klap i hænderne, *
    bryd ud i jubelråb for Gud!
    For Herren, den Højeste, er frygtindgydende, *
    en mægtig konge over hele jorden.
    Han lægger folkene under os, *
    folkeslagene under vore fødder.
    Han udvælger vort land til os, *
    Jakobs stolthed, som han elsker.

    Gud drager op under jubelråb, *
    Herren drager op til hornets klang.
    Syng for Gud, syng! *
    Syng for vor konge, syng!
    For Gud er hele jordens konge, *
    syng hyldestsang!

    Gud er konge over folkene, *
    Gud sidder på sin hellige trone.
    Folkenes fyrster er samlet *
    med Abrahams Guds folk,
    for jordens skjolde tilhører Gud. *
    Højt er han ophøjet.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    3. ant. Bryd ud * i jublende lovsang for Gud.

    LÆSNING       Es 62, 11-12a

    Herren lader det lyde
    til jordens ender:
    Sig til Zions datter:
    »Se, din frelser kommer!
    Se, hans løn er med ham,
    hans fortjeneste går foran ham.«
    De skal kaldes Det Hellige Folk,
    Herrens Løskøbte.

    VEKSELSANG

    V. Sin frelse har Herren gjort kendt, * Halleluja, hallelluja.
    A. Sin frelse har Herren gjort kendt, * Halleluja, hallelluja.
    V. Åbenbart sin retfærd for folkenes øjne.
    A. Halleluja, halleluja.
    V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
    A. Sin frelse har Herren gjort kendt, * Halleluja, hallelluja.

    ZAKARIAS LOVSANG             Luk 1, 68-79

    Ant. Ordet blev kød * og tog bolig iblandt os, fuld af nåde og sandhed;
    af hans fylde har vi alle modtaget, og det nåde over nåde.

    Lovet være Herren, Israels Gud, *
    thi han har besøgt og forløst sit folk
    og oprejst os et frelsens horn *
    i sin tjener Davids hus,
    som han havde lovet ved sine profeters mund *
    fra fordums tid:

    en frelse fra vore fjender *
    og fra alle vore haderes hånd,
    for at øve barmhjertighed mod vore fædre *
    og ihukomme sin hellige pagt,
    den ed, han tilsvor Abraham, vor fader, *
    at han ville give os,
    at vi, udfriede fra vore fjenders hånd, *
    må tjene ham uden frygt
    i fromhed og retfærd *
    for hans åsyn alle vore dage.

    Og du, barnlille! Skal kaldes den Højestes profet; *
    thi du skal gå foran Herren for at bane hans veje
    og lære hans folk at kende frelsen *
    ved deres synders forladelse,
    takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, *
    ved hvilken Solopgangen fra det Høje vil besøge os
    for at skinne for dem, der sidder i mørke og dødens skygge, *
    og lede vore fødder ind på fredens veje.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed.  Amen.

    Ant. Ordet blev kød * og tog bolig iblandt os, fuld af nåde og sandhed;
    af hans fylde har vi alle modtaget, og det nåde over nåde.

    FORBØNNER OG INDVIELSE AF DAGEN

    Lad os med glæde påkalde vor Forløser, Guds Søn,
    som blev menneske for at forny vor menneskenatur:

    R. Vær med os, Immanuel!

    Jesus, den levende Guds Søn, Faderens herligheds afglans,
    det evige Lys, herlighedens Konge, retfærdighedens Sol, søn af Jomfru Maria,
    – oplys denne dag med din menneskevordelsens herlighed.

    R. Vær med os, Immanuel!

    Jesus, Underfuld Rådgiver, Vældig Gud, Evigheds Fader, Freds Fyrste,
    – lad din menneskelige naturs hellighed være vort livs ledestjerne.

    R. Vær med os, Immanuel!

    Jesus, almægtig, tålmodig, lydig, mild og sagtmodig af hjertet,
    – åbenbar mildhedens kraft for alle.

    R. Vær med os, Immanuel!

    Jesus, de fattiges fader, dine troendes ære, gode hyrde, sande lys,
    uendelige visdom, vældige godhed, vor vej og vort liv,
    – giv vor Kirke armodens ånd.

    R. Vær med os, Immanuel!

    (Frie forbønner)

    FADER VOR

    Fader vor, du som er i Himlen.
    Helliget vorde dit navn.
    Komme dit rige.
    Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
    Giv os i dag vort daglige brød.
    Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
    Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
    (Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
    Amen.

    BØN

    Gud, da din Søn fødtes af den hellige Jomfru Maria,
    blev han os mennesker lig i alt, undtagen synd.
    Giv, at vi, der er blevet nye skabninger i ham,
    må renses for den gamle synd.
    Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
    som lever og regerer med  dig
    i Helligåndens enhed,
    Gud fra evighed til evighed.

    A. Amen.

    Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

    V.
    Herren være med jer.
    R. Og med din ånd.

    V. Den almægtige Gud,
    Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

    Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgis handling, afsluttes med:

    V. Gå ud med Kristi fred.
    R. Gud ske tak og lov.

    Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
    I stedet afsluttes med:

    V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
    R. Amen.

    Tilbage til sidens begyndelse

     

    MIDDAGSBØN

    HYMNE
    © Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag
    Mel.: 15. årh. / Michael Weisse 1531
    1. Glæden hun er født i dag,
    Himmeriges glæde,
    ved Gud Faders velbehag
    fryde sig de spæde!
    Han, som var frygtelig
    og utilgængelig
    i sin høje bolig,
    han nu i barnedragt
    har sig i krybben lagt,
    med vort støv fortrolig.
    2.Født er han ved midnatstid,
    skabte sol og måne,
    han, som ejer verden vid,
    hus i stald vil låne;
    han, som på skyerne
    ager blandt stjernerne,
    svøbes som de spæde!
    Ham, som på dommedag
    taler med tordenbrag,
    nu man hører græde!
    3. Hyrder, som på nattevagt
    lå i blomstervange,
    bud dem blev fra Himlen bragt
    brat med englesange:
    Født er på jorderig
    kongen af Himmerig,
    frelseren fra døden,
    hviler i krybberum,
    har dog alt herredom,
    skøn som morgenrøden.
    4. Herre! dine hænders værk
    er vi alle sammen,
    vi er svage, du er stærk,
    du er ja og amen.1
    Til os du dalede,
    lad os til Himlene
    nu med dig opfare!
    Tårer du her udgød,
    lær os nu sangen sød
    med din engleskare!
    Latin 14. årh. (Dansk 1535).
    N.F.S. Grundtvig 1837 og 1847.
    1 2 Kor 1,19-20

    SALMODI

    Formiddag
    Ant. Josef og Maria, Jesu moder, * undrede sig over, hvad der blev sagt om ham.
    Middag
    Ant. Maria * gemte alle dise ord i sit hjerte og grundede over dem.
    Eftermiddag
    Ant. Mine øjne * har set din frelse,  som du har beredt for folkenes åsyn.

    Salme 119, 9-16

     

    Hvordan holder den unge sin sti ren? *
    Ved at følge dine ord!
    Af hele mit hjerte søger jeg dig, *
    led mig ikke vild fra dine befalinger.
    Jeg gemmer dit ord i mit hjerte, *
    for ikke at synde mod dig.
    Lovet være du, Herre, *
    lær mig dine lovbud!
    Med mine læber opregner jeg *
    alle de bud, du har givet.
    Jeg glæder mig over at følge dine formaninger *
    som over alverdens rigdom.
    Jeg grunder over dine forordninger *
    og har dine veje for øje.
    Jeg opmuntres ved dine love *
    og glemmer ikke dine ord.

     Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Salme 17, 1-14a. 15         Frels mig Herre, fra dem, som hader mig

    Han har i sit jordelivs dage opsendt bønner,
    og han blev bønhørt (Hebr. 5,7)

    I

    Herre, hør en retfærdig sag! *
    Lyt til min klage,
    hør på min bøn *
    fra mine læber uden svig!
    Fra dig skal min ret komme, *
    dine øjne iagttager retskaffenhed.
    Prøv mit hjerte, se nøje efter om natten, †
    ransag mig, du finder intet skændigt hos mig! *
    Min mund forløber sig ikke.
    Hvad end mennesker gjorde, †
    vogtede jeg mig for voldsmandens veje *
    ved dit ord.
    Mine skridt styrede efter dine spor, *
    mine fødder vaklede ikke.
    Jeg råber til dig, for du vil svare mig, Gud, *
    vend dit øre mod mig, hør mine ord,
    vis din underfulde troskab! †
    Med din højre hånd frelser du dem, *
    der søger tilflugt for deres modstandere.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    II

    Vogt mig som din øjesten, *
    skjul mig i dine vingers skygge
    for de ugudelige, som øver vold mod mig, *
    for mine fjender, som i had omringer mig.
    De har lukket deres hjerte til med fedt, *
    med munden taler de store ord.
    De opsporer mig, nu omringer de mig, *
    de har i sinde at kaste mig til jorden.
    De ligner løven, der hungrer efter rov, *
    ungløven, der ligger i skjul.

    Rejs dig, Herre, gå imod dem, tving dem i knæ, *
    red mit liv fra den ugudelige!
    Dit sværd skal dræbe dem, †
    Herre, din hånd skal dræbe dem, *
    før de når deres tilmålte livslængde.
    Fyld deres bug med det, du har gemt til dem, †
    lad deres børn mættes *
    og efterlade til deres småbørn, hvad de levner!

    I retfærdighed skal jeg skue dit ansigt, *
    mættes ved synet af dig, når jeg vågner.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

     

     Formiddag
    Ant. Josef og Maria, Jesu moder, * undrede sig over, hvad der blev sagt om ham.
    Middag
    Ant. Maria * gemte alle dise ord i sit hjerte og grundede over dem.
    Eftermiddag
    Ant. Mine øjne * har set din frelse,  som du har beredt for folkenes åsyn.

     LÆSNING

    Formiddag    Es 2,3-4

    Talrige folk skal drage af sted og sige:
    »Kom, lad os drage op til Herrens bjerg,
    til Jakobs Guds hus;
    han skal vise os sine veje,
    og vi vil gå på hans stier.
    For belæringen udgår fra Zion
    og Herrens ord fra Jerusalem.«
    Han skal skifte ret mellem folkeslagene,
    fælde dom blandt talrige folk.
    De skal smede deres sværd om til plovjern
    og deres spyd til vingårdsknive.
    Folk skal ikke løfte sværd mod folk,
    og de skal ikke mere oplæres til krig.

    VERS
    V. Herren har udvalgt sin tjener.
    A. Sin trofasthed mod Israels hus. Halleluja!

    Middag   Es 9,1

    Det folk, der vandrer i mørket,
    skal se et stort lys,
    lyset skinner for dem,
    der bor i mørkets land.

    VERS
    V. Jordens yderste grænser har set, Halleluja!
    A. Frelsen fra vor Gud, Halleluja!

    Eftermiddag     Es 60,4-5

    Løft blikket, og se dig omkring:
    De samles alle og kommer til dig,
    dine sønner kommer fra det fjerne,
    dine døtre bæres ved hoften.
    Da stråler du af glæde, når du ser det,
    dit hjerte banker og svulmer,
    når havets skatte bringes til dig
    og folkenes rigdom kommer til dig.

    VERS
    V. Kærlighed skal mødes med sandhed. Halleluja!
    A. Retfærdighed skal omfavne fred. Halleluja!.

    AFSLUTTENDE BØN

    Gud, da din Søn fødtes af den hellige Jomfru Maria,
    blev han os mennesker lig i alt, undtagen synd.
    Giv, at vi, der er blevet nye skabninger i ham,
    må renses for den gamle synd.
    Ved Jesus Kristus, vor Herre.

    A. Amen

     

    Ved fælles bøn afsluttes med
    V. Lad os lovprise Herren.
    R. Gud ske tak og lov.

    Tilbage til sidens begyndelse

     

    2. VESPER

    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle: Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    HYMNE

    1. Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige,
    skaber og danner et kongeligt folk sig tillige;
    riget skal stå,
    salighed folket opnå
    trods alle åndernes krige.

    2. Rygtet derom som en løbeild farer og brænder,
    tungerne gløder derunder til jorderigs ender,
    thi med Guds ord
    følges Guds-Ånden på jord,
    blus han på bjergene tænder.

    3. Jesus, vor Kristus, vor salvede konge med ære!
    Kristus, vor Jesus, almægtige frelser, du kære!
    Hos os du bliv!
    Vær du vort lys og vort liv,
    alt, hvad vort hjerte begære!

    4. Da på dit ord skal det gladeste budskab udbredes,
    også ved os skal der vej for dit åsyn beredes,
    så overalt
    Jesus, som frelser påkaldt,
    du skal med knæfald tilbedes.

    5. Da på det jævne skal nåden og sandheden mødes,
    og dine små skal til konger og præster opfødes,
    vokse i løn
    bruden som solen så skøn,
    alting af kærlighed sødes.
    N.F.S. Grundtvig 1853-55 og 1864.

    SALMODI

    Salme 20          Bøn for kongens sejr

    Enhver, som påkalder Herrens navn, skal frelses (ApG 2,21)

    1. ant. Herre, * giv sejr til din Salvede.

    Måtte Herren svare dig på nødens dag, *
    Jakobs Guds navn beskytte dig.
    Måtte han sende dig hjælp fra helligdommen *
    og støtte dig fra Zion.
    Måtte han huske dig for alle dine afgrødeofre *
    og tage imod dit brændoffer.
    Måtte han give dig, hvad dit hjerte ønsker, *
    og lade alle dine planer lykkes.
    Da vil vi juble over din frelse †
    og løfte banneret i vor Guds navn. *
    Måtte Herren opfylde alle dine ønsker.
    Nu ved jeg, at Herren frelser sin salvede, †
    han svarer ham fra sin hellige himmel *
    med sin højre hånds frelsende gerninger.
    Andre påkalder vogne og heste, *
    men vi påkalder Herren vor Guds navn.
    De andre synker i knæ og falder, *
    men vi rejser os og holder stand.

    Herre, frels kongen! *
    Svar os, den dag vi råber!

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    1. ant. Herre, * giv sejr til din Salvede.

    Salme 21,2-8.14         Taksigelse for kongens sejr

    Kristus modtog livet for at opstå og leve gennem lange tider
    fra evighed til evighed (Irenæus)

    2. ant. Højhed og hæder * lægger du på ham.

    Herre, over din styrke glæder kongen sig, *
    højt jubler han over din frelse.
    Hvad hans hjerte ønsker, giver du ham, *
    hvad hans læber beder om, nægter du ham ikke.
    Du kommer ham i møde med rige gaver, *
    du sætter en krone af guld på hans hoved.
    Han bad dig om liv, og du gav ham det, *
    en evig række af dage.
    Stor er hans ære, når du frelser ham, *
    du udruster ham med højhed og pragt.
    Du gør ham til evig velsignelse, *
    du fylder ham med glæde for dit ansigt.
    Kongen stoler på Herren, *
    han vakler ikke, for den Højeste er trofast.

    Herre, rejs dig i din styrke, *
    vi vil prise din vælde med sang og spil.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    2. ant. Højhed og hæder * lægger du på ham.

    Bibelsk lovsang Aab 4,11; 5,9. 10.12          Lovsang til Gud som Skaber og Frelser

    3. ant. Ære være Lammet, * det slagtede.

    Værdig er du, vor Herre og Gud, *
    til at få pris og ære og magt;
    for du har skabt alle ting, *
    af din vilje blev de til og blev skabt.

    Du er værdig til at få bogen *
    og bryde dens segl,
    for du blev slagtet, og du købte med dit blod †
    mennesker til Gud *
    af alle stammer og tungemål, folk og folkeslag.

    og gjorde dem til et kongeligt folk †
    og til præster for vor Gud, *
    og de skal være konger på jorden.

    Lammet, det slagtede, er værdigt †
    til at få magt og rigdom og visdom og styrke *
    og ære og lov og pris.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    3. ant. Ære være Lammet, * det slagtede.

    LÆSNING       Kol 1,13-15

    Han friede os ud af mørkets magt og flyttede os over i sin elskede søns rige;
    i ham har vi forløsningen, syndernes forladelse.
    Han er den usynlige Guds billede,
    al skabnings førstefødte.

    VEKSELSANG

    V. Ordet blev kød. * Halleluja, halleluja.
    A. Ordet blev kød. * Halleluja, halleluja.
    V. Og tog bolig iblandt os.
    A. Halleluja, halleluja.
    V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
    A. Ordet blev kød. * Halleluja, halleluja.

    JOMFRU MARIAS LOVSANG             Luk 1, 46b-55

    Ant. Den, der holder budene *
    og lærer andre dem, han skal kaldes stor i Himmeriget.

    Min sjæl ophøjer Herren, *
    og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!
    Han har set til sin ringe tjenerinde. *
    For herefter skal alle slægter prise mig salig,
    thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. *
    Helligt er hans navn,
    og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, *
    varer i slægt efter slægt.
    Han har øvet vældige gerninger med sin arm, *
    splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
    han har styrtet de mægtige fra tronen, *
    og han har ophøjet de ringe;
    sultende har han mættet med gode gaver, *
    og rige har han sendt tomhændet bort.
    Han har taget sig af sin tjener Israel *
    og husker på sin barmhjertighed
    – som han tilsagde vore fædre – *
    mod Abraham og hans slægt til evig tid.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Ant. Den, der holder budene *
    og lærer andre dem, han skal kaldes stor i Himmeriget.

    FORBØNNER

    Gud, som fordum mange gange og på mange måder talte til fædrene ved profeterne,
    og som sidst har talt til os ved din Søn, vi påkalder din barmhjertighed;

    R. Kyrie eleison!

    For din hellige Kirke,
    – at dine børn må bekende Frelserens navn med trofasthed og styrke.

    R. Kyrie eleison!

    For dem, der forkynder Evangeliet,
    – at de arbejdere, du har udsendt, fulde af tillid nå forkynde Frelserens navn for folkene.

    R. Kyrie eleison!

    For vore syge brødre og søstre,
    – at de må genvinde sundheden ved at påkalde Frelserens navn.

    R. Kyrie eleison!

    For de kristne, der lider forfølgelse,
    – at de tålmodigt må udholde uretfærdighed for Frelserens navns skyld.

    R. Kyrie eleison!

    For vore brødre og søstre, som er døde på grund af menneskets synd,
    – at de ved din barmhjertighed må have livet

    R. Kyrie eleison!

    (Frie forbønner)

    FADER VOR

    Fader vor, du som er i Himlen.
    Helliget vorde dit navn.
    Komme dit rige.
    Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
    Giv os i dag vort daglige brød.
    Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
    Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
    (Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
    Amen.

    BØN

    Herre, vi bekender, at din enbårne Søn, der er ét med dig i din evige herlighed,
    er blevet sandt menneske og har påtaget sig vort kød af jomfru Maria.
    Giv dit folk en fast tro, som ikke rokkes,
    så at vi nå blive befriet fra alt ondt her på jorden
    og i Himlen få del i den evige glæde.
    Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
    som lever og regerer med  dig
    i Helligåndens enhed,
    Gud fra evighed til evighed.

    A. Amen.

    Gregor og Basilius:

    Gud, ved de salige Basilius’ og Gregors liv og lære
    har du nådigt oplyst din Kirke.
    Giv os, at vi med ydmyghed må lære din sandhed at kende
    ogt  trofast leve efter den i kærlighed.
    Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
    som lever og regerer med  dig
    i Helligåndens enhed,
    Gud fra evighed til evighed.

    A. Amen.

    Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

    V.
    Herren være med jer.
    R. Og med din ånd.

    V. Den almægtige Gud,
    Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

    Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgisk handling, afsluttes med:

    V. Gå ud med Kristi fred.
    R. Gud ske tak og lov.

    Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
    I stedet afsluttes med:

    V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
    R. Amen.

    Tilbage til sidens begyndelse

    BØNNEN FOR NATTEN

    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Kort stilhed med selvransagelse. Beder man i fællesskab kan en af messens formler for syndsbekendelse anvendes.

    HYMNE

    1. Før dagens lys er helt forbi,
      alverdens Skaber, beder vi,
      at du med vanlig kærlighed
      vil se til os som vægter ned.
    2. Lad ingen syndig drøm i nat
      og intet mørkets kogleri
      et mærke på vor sjæl få sat,
      men os fra Satans snare fri.
    3. Bønhør os, Fader, almagts Gud,
      ved Jesum Krist, vor Herre kær.
      Med Ånden, som går fra jer ud,
      tilbedet og højlovet vær.
    T:  Te lucis ante terminum,
          Peter Schindler, 1892-1967
    M: Antifonale Romanum,s. 59

    eller

    1. Nu gik solen ned,
      det er tid at gå til hvile.
      Snart vil aftenstjernen smile
      i den stille aftens fred.
    2. Frem jeg lægger for din fod
      alle fejltrin, alle syner.
      Tag – før nattens mulm begynder –
      du en stille bøn imod.
    3. Tilgiv hvert uagtsomt ord,
      hver en ond, ukærlig handling.
      Fuldbyrd du en sjæls forvandling
      til at vandre i dit spor.
    4. Herre! Nu gik solen ned.
      Giv, at hvert et sorgfuldt hjerte
      glemmer had og hån og smerte
      i din dybe, stille fred.
    T:   H.H.Hafstrøm, 1894-1974
    M:  Tysk, 1531. L. 480.

    SALMODI

     

    Salme 4             Takkebøn ved aftentid

    1.ant. Vær mig nådig, Herre, du min Gud, * når jeg kalder,
    så hører du min stemme. (Halleluja.)

    Svar mig, når jeg råber, *
    du min retfærdigheds Gud!

    Du, som har befriet mig i trængsler, *
    vær mig nådig, og hør min bøn!

    I mennesker, hvor længe vil I krænke min ære? *
    I elsker tomhed og søger løgn.
    I skal vide, at Herren har vist sin underfulde troskab mod mig, *
    Herren hører, når jeg råber til ham.

    Bliv blot vrede, men synd ikke! *
    Tænk efter på jeres leje, og vær stille!
    Bring de rette ofre, *
    og stol på Herren!

    Mange siger: Hvem lader os opleve lykke? *
    Løft dit ansigts lys mod os, Herre!

    Du har givet mig større glæde i hjertet, *
    end man har, når der er rigdom af korn og vin.
    I fred kan jeg lægge mig og sove, *
    for kun du, Herre, lader mig bo i tryghed.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    1.ant. Vær mig nådig, Herre, du min Gud, * når jeg kalder,
    så hører du min stemme. (Halleluja.)

    Salme 134          Vi velsigner Gud

    Lovsyng vor Gud, alle hans tjenere, I som frygter ham, små og store (Aab 19,5)

    2. ant. Lovsyng Herren, * hans tjenere ved nattetid.

    Pris Herren, *
    alle hans tjenere,
    I som står i Herrens tempel *
    nat efter nat.
    Løft jeres hænder mod helligdommen *
    og pris Herren!

    Herren velsigne dig fra Zion, *
    han som skabte himlen og jorden.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    2. ant. Lovsyng Herren, * hans tjenere ved nattetid.

    LÆSNING     Aab 22,4-5

    Herrens tjenere skal tilbede ham,  og de skal se hans ansigt og bære hans navn på deres pande.
    Der skal ikke mere være nat, og de har ikke brug for lys fra lamper eller lys fra solen,
    for Herren Gud lyser for dem, og de skal være konger i evighedernes evigheder.

    V. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.
    A. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.
    V. Du forløser mig, Herre, sandheds Gud, vor Frelser.
    A. befaler jeg min ånd, og Herre.
    V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
    A. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.

    Simeons Lovsang      Luk 2,29-32

    Kristus folkenes lys.

    Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
    beskyt du os, når vi sover,
    og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

    Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred *
    efter dit ord.
    For mine øjne har set din frelse, *
    som du har beredt for alle folk:
    Et lys til åbenbaring for hedninger *
    og en herlighed for dit folk Israel.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
    beskyt du os, når vi sover,
    og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

    BØN

    Herre besøg denne bolig, og hold alle fjendens anslag fjernt fra den.
    Dine hellige engle dvæle herinde og vogte os i fred,
    og din velsignelse være bestandig over os.
    Ved Kristus vor Herre.
    A. Amen.

    VELSIGNELSE

    V. En rolig nat og en salig død skænke os Herren, den Almægtige.
    A. Amen.

    MARIA-ANTIFON

    Frelserens hellige Moder,
    som er og stedse forbliver
    havets så strålende stjerne
    og port til Himmerigs glæde!
    Hjælp, når på syndernes veje
    vi atter nåden vil eje.

    Moder, som underfuldt fødte
    på jord din Herre og Skaber,
    uplettet jomfru forinden
    og jomfru ukrænket siden!
    Gabriels »Hil« du fornemme;
    os arme aldrig du glemme!

    T:    Alma redemptoris mater, Hermann den Lamme
            11. årh. H. Kejser, 1868-1916
    M:   Komponist ukendt. L. 536

     

    Tilbage til sidens begyndelse

  • 05
    05.januar.fredag

    Hele dagen
    2018.01.05


    INDLEDNING AF DAGEN
    LÆSNINGERNES TIDEBØN
    MORGENBØN
    MIDDAGSBØN
    2. VESPER
    BØN FOR NATTEN


    Onsdag i juletiden (1 Ps)
    Jesu hellige navn


    INDLEDNING AF DAGEN

    Salme 95                                     Opfordring til at lovprise Gud.

    V. Herre, oplad mine læber.
    A. Og min mund skal forkynde din pris.

    Ant. Kristus er os født! * Kom, lad os tilbede!

    Kom, lad os juble for Herren, *
    bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe.
    Lad os træde frem for ham med takkesang, *
    bryde ud i lovsang til ham.

    Ant. Kristus er os født! * Kom, lad os tilbede!

    For Herren er en stor Gud, *
    en mægtig konge over alle guder.
    I hans hånd er jordens dybder, *
    bjergenes tinder tilhører ham.

    Ant. Kristus er os født! * Kom, lad os tilbede!

    Havet tilhører ham, for han skabte det, *
    hans hænder formede landjorden.
    Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os, *
    lad os falde på knæ for Herren, vor skaber,
    for han er vor Gud, †
    og vi er hans folk, *
    de får, han vogter.

    Ant. Kristus er os født! * Kom, lad os tilbede!

    Om I dog i dag ville lytte til ham! *
    Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba,
    som den dag ved Massa i ørkenen, †
    da jeres fædre udæskede mig *
    og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger.

    Ant. Kristus er os født! * Kom, lad os tilbede!

    I fyrre år følte jeg afsky for den slægt, †
    og jeg sagde: De er et folk, der farer vild i deres hjerte, *
    og de kender ikke mine veje.
    Så svor jeg i min vrede: *
    De skal aldrig komme ind til min hvile.

    Ant. Kristus er os født! * Kom, lad os tilbede!

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Ant. Kristus er os født! * Kom, lad os tilbede!

     

    Tilbage til sidens begyndelse

     

    LÆSNINGERNES TIDEBØN

    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle: Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    HYMNE

    1. Guds godhed vil vi prise,
    de store med de små;
    den bedste nytårsvise,
    som vi kan finde på,
    er tak af hjertens grund
    for gave god fuldmangen
    til os i år forgangen
    af Gud så rig og rund.

    2 Fik føde vi og klæde,
    gik frit vi ind og ud,
    har vi haft hjertens glæde,
    det alt er fra vor Gud;
    og satte han med fred
    i kirke og i skole
    ej nådig til os stole
    midt i sin kristenhed?

    3

    3. Vi føle må med smerte,
    det alt er ufortjent,
    men Gud har faderhjerte
    til synder hver omvendt;
    tror vi kun på hans Søn,
    tilgiver han os brøden,
    formindsker daglig nøden,
    forøger troens løn.

    4.Vor Fader i det høje,
    som var i år så mild!
    Vi nåde for dit øje
    har fundet hidindtil;
    i Jesu Kristi navn
    vi beder dig så såre:
    Vær dobbelt mild ad åre!
    Råd bod på alle savn!
    Paul Eber (1571). Rasmus Katholm 1575.
    N.F.S. Grundtvig 1845. L. 336

    SALMODI

    Salme 35,1-3.9-1922-23.27-28             Herren frelser i forfølgelsens tid

    De samledes og de enedes om at gribe Jesus med list og slå ham ihjel (Matt 26,3-4).

    1. ant. Rejs dig for min sag, * til mit forsvar, Herre,
    thi du er stærk. (Halleluja).

    I

    Herre, kæmp mod dem, der kæmper mod mig, *
    før krig mod dem, der fører krig mod mig.
    Grib rundskjold og langskjold, *
    rejs dig og kom mig til hjælp!
    Løft spyd og økse, *
    gå imod mine forfølgere!
    Sig til mig: *
    Jeg er din redning.

    Min sjæl skal juble over Herren, *
    glæde sig over hans frelse.
    Hele min krop vil sige: *
    Herre, hvem er som du?
    Du redder den hjælpeløse fra hans overmand, *
    den hjælpeløse og den fattige fra røveren.

    Falske vidner står frem *
    og kræver mig til regnskab for ting, jeg ikke kender til.
    De gengælder godt med ondt, *
    de lurer på mit liv.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
    og al evighed. Amen.

    1. ant. Rejs dig for min sag, * til mit forsvar, Herre,
    thi du er stærk. (Halleluja).

    II

    2. ant. Almægtige Herre, * træd frem og beskyt mig. (Halleluja).

    Da de var syge, *
    klædte jeg mig i sæk
    og spægede mit legeme med faste.†
    Jeg bad med bøjet hoved,  *
    som var det min ven eller bror;
    jeg gik omkring som i sorg over min mor, *
    sørgende og nedbøjet.

    Men da jeg snublede, blev de glade og samledes, *
    de samledes mod mig,
    selv fremmede, jeg ikke kender, *
    råbte uden ophør.
    I gudløshed spottede de mig uophørligt, *
    de skar tænder imod mig.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
    og al evighed. Amen.

    2. ant. Almægtige Herre, * træd frem og beskyt mig. (Halleluja).

    III

    3. ant. Min tunge * skal forkynde din retfærd dagen igennem. (Halleluja).

    Herre, hvor længe vil du se på det? †
    Red mit liv fra de brølende dyr, *
    mit dyrebare liv fra løverne.
    Jeg vil takke dig i den store forsamling, *
    lovprise dig i den mægtige folkeskare.

    Lad ikke dem, der med urette er mine fjender, glæde sig over mig, *
    lad ikke dem, der hader mig uden grund, nidstirre mig.

    Du har set det, Herre, vær ikke tavs, *
    Herre, hold dig ikke borte fra mig!
    Vågn op, stå op, skaf mig ret! *
    Min Gud og min Herre, før min sag!

    Men de, der vil min ret, *
    skal juble og glæde sig;
    de skal altid sige: †
    Stor er Herren, *
    som vil sin tjeners lykke.
    Min tunge skal forkynde din retfærdighed *
    og lovprise dig dagen lang.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
    og al evighed. Amen.

    3. ant. Min tunge * skal forkynde din retfærd dagen igennem. (Halleluja).

    VERS

    V. Ordet er det sande lys.
    R. Som oplyser ethvert menneske.

    LÆSNINGER

    1. læsning Kol 4,2-18

    Vær udholdende i bøn, våg med bøn og tak, og bed også for os om, at Gud vil åbne os en dør for ordet, så vi kan forkynde Kristus-hemmeligheden, som jeg sidder i fængsel for. Bed om, at jeg må gøre den kendt og tale, som jeg skal. Vær vise i jeres omgang med dem udenfor, og brug det gunstige øjeblik. Jeres tale skal altid være venlig, krydret med salt, så I ved, hvordan I skal svare hver enkelt.

    Alt her hos mig vil Tykikos, den kære broder og trofaste tjener og medarbejder i Herren, give jer besked om. Jeg sender ham til jer, netop for at I kan kende til vore forhold, og for at han kan trøste jeres hjerte. Sammen med ham sender jeg Onesimos, den trofaste og kære broder, som er en af jeres. De vil give jer besked om alting her.

    Hilsen fra Aristark, min medfange, og Markus, Barnabas’ fætter; ham har I fået påbud om – tag godt imod ham, når han kommer til jer. Og fra Jesus med tilnavnet Justus. De er de eneste jøder, som arbejder sammen med mig for Guds rige, og de har været mig til trøst. Hilsen fra jeres Epafras, Kristi Jesu tjener, som altid kæmper for jer i sine bønner, for at I kan stå fast, fuldkomne og med sikker forvisning om, hvad der i alle forhold er Guds vilje. Jeg kan bevidne, at han har megen møje for jeres skyld og for dem i Laodikea og Hierapolis.  Hilsen fra den kære Lukas, lægen, og fra Demas.

    Hils brødrene i Laodikea, og hils Nymfa og menigheden i hendes hus! Når brevet er blevet læst hos jer, sørg så for, at det også bliver læst i menigheden i Laodikea, og at I selv får brevet til Laodikea at læse. Sig til Arkippos: Se til, at du gør fyldest i den tjeneste, du fik i Herren.

    Hilsen fra Paulus med min egen hånd. Husk mig i mine lænker. Nåden være med jer!

    VEKSELSANG

    R.  Bed om, at Gud vil åbne os en dør for ordet, *
    så vi kan forkynde Kristus-hemmeligheden,
    V. Herre, åbn vore læber, så vor mund kan forkynde din pris.
    Så vi kan forkynde Kristus-hemmeligheden

    2. LÆSNING

    Fra  den hellige biskop Augustins prædiken

    Al vor længsel vil blive opfyldt, når vi ser dit Ord

    Intet menneske kender alle de visdommens kundskabens skatte, der er skjult i Kristus, gemt under hans menneskeskikkelses fattigdom. »For vor skyld blev han fattig, da han var rig, for at vi ved hans fattigdom skulle blive rige.«Da han iførte sig vort dødelige kød og tilintetgjorde vor død, kom han i fattig skikkelse. Men han lovede os rigdomme, som han midlertidig gav afkald på, men som han ikke var blevet berøvet eller havde mistet.

    Hvor overvældende stor er ikke den godhed, han gemmer til dem, der frygter ham, og som han viser mod dem, der frygter ham, og som han viser mod dem, der lider på ham! Nu erkender vi kun stykkevis, indtil det fuldkomne kommer. Det var for at gøre os i stand til at rumme hans fylde, at han, der ved sin guddommelige natur er Faderens lige, tog tjenerskikkelse på og gjorde os Gud lig. Ved at Guds enbårne Søn er blevet menneskesøn, gør han de mange menneskesønner til Guds sønner. Ved at vise sig i en tjeners skikkelse styrker han tjenerne og giver dem friheden og evnen til at se ham i hans guddoms natur.

    »Nu er vi Guds børn, og det er endnu ikke åbenbaret, hvad vi engang skal blive. Men vi ved, når han åbenbares, skal vi blive ham lige, thi vi skal se ham, som han er. «Skulle hans visdoms og kundskabs skatte, hans guddommelige rigdomme, ikke være tilstrækkelige for os? Skulle hans overvældende godhed ikke være os nok? »Vis os Faderen, og det er os nok.«

    I en af Salmerne siges der til Herren af én, som både taler i os og for os: »Jeg skal mættes, når din herlighed åbenbares.« Men da han og Faderen er ét, ser den, der ser ham, også Faderen. »Hærskarers Herre, han er ærens konge.« Han skal føre os tilbage til sig, hans ansigt skal lyse over os, og da skal vi blive frelst. Vi bliver mætte, og han vil være os nok.

    Indtil alt dette indtræffer, og han viser os, hvad der er os nok – indtil vi skal drikke af livets kilde og blive mætte, medens vi vandrer i tro, men endnu er landflygtige fjernt fra ham, er hungrige og tørstige efter retfærdighed og fortæres af længsel efter at se ham i hans guddommelige herlighed, lad os da, medens vi venter, i from hengivenhed fejre hans fødsel i en tjener skikkelse.

    Vi er endnu ikke i stand til at skue, at han blev født Faderen før morgenstjernen, men lad os være til stede ved hans natlige fødsel af en jomfru. Vi fatter endnu ikke, at hans navn er til før solen, men lad os i stedet erkende, at han »rejste et telt under solen.« Vi ser ham endnu ikke som den enbårne Søn, der altid er hos Faderen, men lad os betragte ham som brudgommen,der går ud af sit kammer. Vi er endnu ikke værdige til at sidde til bords med vor Fader, men lad os lære at betragte vor Herres Jesu Kristi krybbe.

    VEKSELSANG

    R. Livet blev åbenbaret. Vi har set det og vidner om det og forkynder jer det evige liv, *
    som var hos Faderen og blev åbenbaret for os.
    V.  Vi ved, at Guds søn er kommet og har givet os forstand,
    så vi kan kende den sande Gud og være i hans sande Søn.
    Han er den sande Gud og det evige liv.
    Som var hos Faderen og blev åbenbaret for os.

    AFSLUTTENDE BØN

    Gud, ved din enbårne Søns fødsel
    har du på underfuld måde begyndt dit folks forløsning.
    Giv os, der tjener dig, en urokkelig tro,
    så at vi må lade os lede af dig
    og nå til den løn i herligheden,
    som du har lovet os.
    Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
    som lever og regerer med  dig
    i Helligåndens enhed,
    Gud fra evighed til evighed.

    A. Amen

    Ved fælles bøn afsluttes med

    V. Lad os lovprise Herren.
    A. Gud ske tak og lov.

    Tilbage til sidens begyndelse

     

    MORGENBØN

    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    HYMNE

    1. Nu vil vi os forsamle
    i Jesu Kristi navn,
    de unge med de gamle
    skal løbe ham i favn;
    han er vor julegave,
    vor glæde, lyst og liv,
    i ham vi og vil have
    vor jule-tidsfordriv.

    2. O Jesus, dig at finde
    er vores fulde agt;
    ak, giv os ret i sinde
    at gå med samlet magt
    din krybbe at omringe
    med hjertens tak og tro,
    så salmerne kan klinge
    i hver mands hus og bo!
    Hans Adolph Brorson 1732. Bearbejdet 1844. L. 332
    SALMODI

    Salme 51   En synders bekendelse og tillidsfulde bøn

    I skal fornyes i sind og ånd og iføre jer det nye menneske (Ef. 4,23.24)

    1. ant. Ordet blev født i synligt køds skikkelse *
    for at frelse mennesket fra synden.

    Gud, vær mig nådig i din godhed, *
    udslet mine overtrædelser i din store barmhjertighed!
    Vask mig fuldstændig ren for skyld, *
    rens mig for synd!
    For jeg kender mine overtrædelser, *
    og min synd har jeg altid for øje.

    Mod dig alene har jeg syndet, *
    jeg har gjort, hvad der er ondt i dine øjne;
    så er du retfærdig, når du anklager, *
    og ren, når du dømmer.
    I skyld har jeg været, fra jeg blev født, *
    i synd, fra min mor undfangede mig.
    Du elsker sandhed i det dunkle, *
    du lærer mig visdom i det skjulte.

    Rens mig med isop for synd, *
    vask mig hvidere end sne!
    Forkynd mig fryd og glæde, *
    lad de knogler, du knuste, juble!
    Vend dit ansigt bort fra mine synder *
    og udslet al min skyld!
    Skab et rent hjerte i mig, Gud, *
    giv mig på ny en fast ånd!
    Kast mig ikke bort fra dig, *
    og tag ikke din hellige ånd fra mig!
    Lad mig atter frydes over din frelse, *
    styrk mig med en villig ånd!

    Jeg vil lære lovbrydere dine veje, *
    så syndere kan vende om til dig.
    Fri mig for blodskyld, Gud, min frelses Gud, *
    så min tunge kan juble over din retfærdighed.
    Herre, åbn mine læber, *
    så min mund kan forkynde din pris.
    For du vil ikke have slagtoffer, *
    og bringer jeg brændoffer, tager du ikke imod det;
    mit offer, Gud, er en sønderbrudt ånd, *
    et sønderbrudt og sønderknust hjerte afviser du ikke, Gud.
    Gør i din nåde godt mod Zion, *
    opbyg Jerusalems mure!
    Da vil du tage imod de rette ofre, †
    brændoffer og heloffer; *
    da skal tyre ofres på dit alter.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    1. ant. Ordet blev født i synligt køds skikkelse *
    for at frelse mennesket fra synden. 

    Bibelsk lovsang Es 45, 15-25      Alle folkeslag skal omvende sig til Herren

     I Jesu navn skal hvert knæ bøje sig (Fil. 2,10)

    2. ant. Sandelig * du er en Gud, som er skjult.
    Herre Jesus, menneskenes Frelser.

    Du er en Gud, der skjuler dig, *
    Israels Gud er frelser.
    De er alle blevet til spot og spe, *
    billedskærerne går bort med skam.
    Men Israel frelses ved Herren, *
    en evig frelse.
    I bliver ikke til spot og spe, *
    aldrig i evighed!

    Dette siger Herren, *
    himlens skaber, han som er Gud,
    han som dannede jorden og frembragte den, *
    han som grundfæstede den;
    han skabte den ikke i tomhed, *
    men dannede den til beboelse:
    Jeg er Herren, der er ingen anden. †
    Jeg har ikke talt i det skjulte, *
    på et mørkt sted i verden.
    Jeg har ikke sagt til Jakobs slægt: *
    Søg mig i tomheden!
    Jeg, Herren, taler retfærd, *
    fortæller, hvad der er ret.

    I skal samle jer †
    og komme nærmere, *
    I som undslap fra folkene!
    De forstår ingenting, †
    de som bærer deres gudebillede af træ, *
    og som beder til en gud, der ikke kan frelse.
    Fortæl det, og fremlæg det, *
    læg råd op sammen!
    Hvem har forkyndt det i fortiden *
    og fortalt det for længst?
    Er det ikke mig, Herren? *
    Der er ingen anden Gud end mig,
    en retfærdig Gud, en Gud der frelser, *
    der er ingen anden end mig.

    Vend dig til mig, og bliv frelst, †
    hele du vide jord! *
    For jeg er Gud, der er ingen anden.
    Jeg sværger ved mig selv, †
    sandhed udgår af min mund, *
    ord, der ikke vender tilbage:
    For mig skal hvert knæ bøje sig, *
    hver tunge skal sværge ved mig.
    Om mig skal man sige: Kun hos Herren *
    er der retfærdighed og styrke.
    Alle, der raser mod ham, *
    skal komme til ham og blive til skamme.
    Hele Israels slægt *
    får ret og fryder sig over Herren.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    2. ant. Sandelig * du er en Gud, som er skjult.
    Herre Jesus, menneskenes Frelser.

    Salme 100         Glæde ved at gå ind i Herrens tempel

    Herren kalder sit forløste folk til at synge sejrens sange (Athanasius)

    3. ant. Kend, * at Herren er Gud.

    Bryd ud i fryderåb for Herren, hele jorden! †
    Tjen Herren under glædessang, *
    træd frem for ham under jubel!
    Forstå, at Herren er Gud, †
    han har skabt os, og ham hører vi til, *
    vi er hans folk og de får, han vogter.

    Gå ind ad hans porte med takkesang, †
    ind i hans forgårde med lovsang, *
    tak ham, pris hans navn!
    For Herren er god, †
    hans trofasthed varer til evig tid, *
    hans troskab i slægt efter slægt.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    3. ant. Kend, * at Herren er Gud.

    LÆSNING       Visd. 7,26-27

    Visdommen er en glans af det evige lys,
    et pletfrit spejl, der viser Guds virken,
    et billede af hans godhed.
    Skønt hun kun er én, formår hun alt,
    skønt hun hviler i sig selv, gør hun alting nyt;
    i slægt efter slægt flytter hun ind hos fromme sjæle
    og gør dem rede til at være Guds venner og profeter,

    VEKSELSANG

    V. Sin frelse har Herren gjort kendt, * Halleluja, hallelluja.
    A. Sin frelse har Herren gjort kendt, * Halleluja, hallelluja.
    V. Åbenbart sin retfærd for folkenes øjne.
    A. Halleluja, halleluja.
    V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
    A. Sin frelse har Herren gjort kendt, * Halleluja, hallelluja.

    ZAKARIAS LOVSANG             Luk 1, 68-79

    Ant. Gud har besøgt * og forløst sit folk.

    Lovet være Herren, Israels Gud, *
    thi han har besøgt og forløst sit folk
    og oprejst os et frelsens horn *
    i sin tjener Davids hus,
    som han havde lovet ved sine profeters mund *
    fra fordums tid:

    en frelse fra vore fjender *
    og fra alle vore haderes hånd,
    for at øve barmhjertighed mod vore fædre *
    og ihukomme sin hellige pagt,
    den ed, han tilsvor Abraham, vor fader, *
    at han ville give os,
    at vi, udfriede fra vore fjenders hånd, *
    må tjene ham uden frygt
    i fromhed og retfærd *
    for hans åsyn alle vore dage.

    Og du, barnlille! Skal kaldes den Højestes profet; *
    thi du skal gå foran Herren for at bane hans veje
    og lære hans folk at kende frelsen *
    ved deres synders forladelse,
    takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, *
    ved hvilken Solopgangen fra det Høje vil besøge os
    for at skinne for dem, der sidder i mørke og dødens skygge, *
    og lede vore fødder ind på fredens veje.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed.  Amen.

    Ant. Gud har besøgt * og forløst sit folk.

    FORBØNNER OG INDVIELSE AF DAGEN

    Lad os love Kristus, som er blevet os visdom fra Gud,
    både retfærdighed, helliggørelse og forløsning.
    Lad os med tillid påkalde ham:

    R. Herre, frels os ved din fødsel!

    Universets Konge, som hyrderne fandt svøbt og liggende i en krybbe,
    – giv os at være villige til at tage del i din enkle fattigdom.

    R. Herre, frels os ved din fødsel!

    Himlens Herre, fra din kongelige trone kom du ned til denne fattige jord,
    – lær os at ære vore brødre og søstre, som lever i fattigdom.

    R. Herre, frels os ved din fødsel!

    Kristus, evige Lys, du påtog dig vort kød, dog uden synd,
    – giv, at vi bruger jordens goder uden at forurene den.

    R. Herre, frels os ved din fødsel!

    Du er Kirkens guddommelige Brudgom, du er i dens midte et uovervindeligt skjold,
    – hjælp dens børn til at være udholdende, så at de kan nå frem til frelsen.

    R. Herre, frels os ved din fødsel!

    (Frie forbønner)

    FADER VOR

    Fader vor, du som er i Himlen.
    Helliget vorde dit navn.
    Komme dit rige.
    Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
    Giv os i dag vort daglige brød.
    Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
    Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
    (Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
    Amen.

    BØN

    Gud, ved din enbårne Søns fødsel
    har du på underfuld måde begyndt dit folks forløsning.
    Giv os, der tjener dig, en urokkelig tro,
    så at vi må lade os lede af dig
    og nå til den løn i herligheden,
    som du har lovet os.
    Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
    som lever og regerer med  dig
    i Helligåndens enhed,
    Gud fra evighed til evighed.

    A. Amen.

    Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

    V.
    Herren være med jer.
    R. Og med din ånd.

    V. Den almægtige Gud,
    Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

    Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgis handling, afsluttes med:

    V. Gå ud med Kristi fred.
    R. Gud ske tak og lov.

    Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
    I stedet afsluttes med:

    V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
    R. Amen.

    Tilbage til sidens begyndelse

     

    MIDDAGSBØN

    HYMNE

    1. Forunderligt at sige
    og sært at tænke på,
    at kongen til Guds rige
    i stalden fødes må,
    at himlens lys og ære,
    det levende Guds ord,
    skal husvild blandt os være,
    som armods søn på jord!

    2. Selv spurven har sin rede,
    kan bygge dér og bo,
    en svale ej tør lede
    om nattely og ro.
    De vilde dyr i hule
    har hver sin egen vrå, –
    skal sig min frelser skjule
    i fremmed stald på strå?

    3. Nej, kom, jeg vil oplukke
    mit hjerte, sjæl og sind,
    ja bede, synge, sukke:
    Kom, Jesus, kom herind!
    Det er ej fremmed bolig,
    du den har dyre købt!
    Her skal du hvile rolig
    i kærligheden svøbt.

    Forunderligt at sige
    Tekst: N. F. S. Grundtvig, 1837
    Melodi: Carl Nielsen, 1919 L. 325
    Formiddag
    Ant. Josef og Maria, Jesu moder, * undrede sig over, hvad der blev sagt om ham.
    Middag
    Ant. Maria * gemte alle dise ord i sit hjerte og grundede over dem.
    Eftermiddag
    Ant. Mine øjne * har set din frelse,  som du har beredt for folkenes åsyn.

    Salme 119, 25-32

    Min sjæl klæber til støvet, *
    hold mig i live efter dit ord!
    Jeg har fortalt dig om min færd, og du svarede mig. *
    Lær mig dine love,
    giv mig indsigt i dine forordningers vej, *
    så jeg kan grunde over dine undere.
    Min sjæl er plaget af bekymring, *
    rejs mig efter dit ord!
    Hold falskheds vej borte fra mig, *
    og giv mig i nåde din lov!
    Jeg vælger sandhedens vej, *
    jeg har dine bud for øje.
    Jeg holder fast ved dine formaninger, Herre, *
    gør mig ikke til skamme!
    Ad den vej, du befaler, vil jeg løbe,  *
    for du har gjort mit hjerte fri.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Salme 26       Den uskyldiges tillidsfulde bøn

     Gud   har ham udvalgt os i Kristus til
    at stå hellige og uden fejl for hans ansigt (Ef 1,4).

    Skaf mig ret, Herre, *
    for jeg vandrer retsindigt
    og stoler på Herren, *
    jeg skal ikke vakle.
    Prøv mig, Herre, undersøg mig, *
    ransag hjerte og nyrer!

    Jeg har din godhed for øje, *
    jeg vandrer i din trofasthed.
     Jeg sidder ikke blandt løgnere, *
    jeg kommer ikke hos hyklere.
     Jeg hader de ondes forsamling, *
    blandt ugudelige sidder jeg ikke.
     Jeg vasker mine hænder i uskyld, *
    jeg kan gå omkring dit alter, Herre,
    og med takkesange forkynde *
    og fortælle om alle dine undere.
    Herre, jeg elsker dit hus, *
    det sted, hvor din herlighed bor.

    Riv mig ikke bort sammen med syndere, *
    riv ikke mit liv bort sammen med mordere,
    hvis hænder er fulde af skændighed, *
    hvis højre hånd er fuld af bestikkelse.
    Jeg vandrer retsindigt, *
    udfri mig og vær mig nådig!
    Nu står min fod på den faste grund. *
    I forsamlingerne vil jeg prise Herren.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Salme 28, 1-3. 6-9                  Påkaldelse og taksigelse

    Fader, jeg takker dig, fordi du har hørt mig (Joh. 11,41).

    Til dig, Herre, råber jeg, *
    min klippe, vær ikke døv for mig,
    vær ikke tavs imod mig, *
    så jeg bliver som de, der gik i graven.
    Hør min tryglen, *
    når jeg råber til dig om hjælp,
    når jeg løfter mine hænder *
    mod dit tempels Allerhelligste.
    Riv mig ikke bort sammen med ugudelige, *
    med de forbrydere,
    der taler med hinanden som venner, *
    men har hjertet fuldt af ondskab.

    Lovet være Herren, *
    for han har hørt min tryglen.
     Herren, min styrke, mit skjold, *
    på ham stoler mit hjerte.
    Da jeg fik hjælp, jublede mit hjerte, *
    jeg takker ham med sang.
    Herren er styrke for sit folk, *
    han er værn og redning for sin salvede.
    Frels dit folk, †
    og velsign din ejendom, *
    vogt dem, og tag dig af dem til evig tid.

     Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

     

     Formiddag
    Ant. Josef og Maria, Jesu moder, * undrede sig over, hvad der blev sagt om ham.
    Middag
    Ant. Maria * gemte alle dise ord i sit hjerte og grundede over dem.
    Eftermiddag
    Ant. Mine øjne * har set din frelse,  som du har beredt for folkenes åsyn.

     LÆSNING

    Formiddag    Ez 20, 41-42a

    Jeg tager nådigt imod jer som liflig offerduft,
    når jeg fører jer bort fra folkene og samler jer fra de lande,
    hvor I blev spredt, og jeg viser min hellighed på jer for øjnene af folkene.
    Så skal I forstå, at jeg er Herren, når jeg bringer jer til Israels land

    VERS
    V. Herren har udvalgt sin tjener.
    A. Sin trofasthed mod Israels hus. Halleluja!

    Middag   Ez 34, 11b-12

    Jeg vil selv søge efter mine får og holde øje med dem.
    Som hyrden holder øje med sin hjord,
    når hans får er spredt rundt om ham,
    således vil jeg holde øje med mine får
    og udfri dem fra alle de steder,
    hvor de blev spredt på de mørke skyers og mulmets dag.

    VERS
    V. Jordens yderste grænser har set, Halleluja!
    A. Frelsen fra vor Gud, Halleluja!

    Eftermiddag     Mika 2,12

    Jeg vil samle dig, Jakob,
    jeg vil samle Israels rest;
    jeg bringer dem sammen som får i en fold,
    som en hjord på en græsgang,
    en larmende mængde mennesker.

    VERS
    V. Kærlighed skal mødes med sandhed. Halleluja!
    A. Retfærdighed skal omfavne fred. Halleluja!.

    AFSLUTTENDE BØN

    Gud, ved din enbårne Søns fødsel
    har du på underfuld måde begyndt dit folks forløsning.
    Giv os, der tjener dig, en urokkelig tro,
    så at vi må lade os lede af dig
    og nå til den løn i herligheden,
    som du har lovet os.
    Ved Jesus Kristus, vor Herre.

    A. Amen

     

    Ved fælles bøn afsluttes med
    V. Lad os lovprise Herren.
    R. Gud ske tak og lov.

    Tilbage til sidens begyndelse

     

    2. VESPER

    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle: Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    HYMNE

    1. Julebudet til dem, der bygge
    her i mørket og dødens skygge,
    det er det lys, som, aldrig slukt,
    jager det stigende mulm på flugt,
    åbner udsigten fra det lave,
    trøster mildelig mellem grave.

    2. Julebudet i vinterens vånde,
    det er Gud Faders varme ånde,
    menneskefaldet til frelse vendt,
    menneskets adel på ny erkendt,
    hjertets ret til at kæmpe og vinde
    evig fastslået, trods hver en fjende.

    3. Julebud under storm og torden
    melder og giver fred på jorden,
    fred til at stride vor strid med mod,
    fred til at vente på enden god,
    højt under medbør og dybt i sorgen,
    fred for både i går og i morgen.

    4. Julebudet til dem, der græde,
    det er vældet til evig glæde.
    Glæd dig da kun, du menneskesjæl,
    stinger end ormen endnu din hæl!
    Favn kun trøstig, hvad Gud har givet,
    løft dit hoved, og tak for livet!
    J. Chr. Hostrup 1881 og 1884. L. 323

    SALMODI

    Salme 41          En sygs tillidsfulde bøn

    En af jer vil forråde mig, en der spiser sammen med mig (Mark. 14,18).

    1. ant. Min retfærdige tjener * skal retfærdiggøre mange.

    Lykkelig den, der har omsorg for den svage, *
    på ulykkens dag redder Herren ham.
    Herren beskytter ham og giver ham liv, *
    han prises lykkelig i landet.
    Giv ham ikke i hans fjenders vold! †
    Herren støtter ham på sygelejet, *
    hver gang han ligger syg, gør du ham rask.

     Jeg siger: Herre, vær mig nådig, *
    helbred mig, for jeg har syndet mod dig.
    Mine fjender taler ondt imod mig: *
    Gid han snart vil dø og hans navn forsvinde!
     Hvis en kommer på besøg, hykler han; †
    han samler ondskabsfuldheder, *
    og så går han ud og fortæller det.
     Alle, der hader mig, hvisker om mig, *
    de udtænker ondt imod mig:
    »Noget grufuldt har ramt ham; *
    han ligger der og skal ikke mere rejse sig!«
     Selv min ven, som jeg stolede på, †
    og som spiste brødet med mig, *
    har løftet hælen imod mig.

    Men du, Herre, vær mig nådig og rejs mig, *
    så jeg kan gøre gengæld mod dem.
    Når min fjende ikke kan triumfere over mig, *
    så ved jeg, at du holder af mig.
    Du støtter mig, fordi jeg er uskyldig, *
    og du vil altid lade mig stå for dit ansigt.

    Lovet være Herren, Israels Gud, †
    fra evighed og til evighed. *
    Amen, amen.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    1. ant. Min retfærdige tjener * skal retfærdiggøre mange.

    Salme 46        Gud er vor tilflugt og styrke

    De skal give ham navnet  Immanuel –
    det betyder: Gud med os (Matt. 1,23)

    2. ant. Se, Jomfruen har født en søn, * Immanuel »Gud-med-os«.

    Gud er vor tilflugt og styrke, *
    altid at finde som hjælp i trængsler.
    Derfor frygter vi ikke, når jorden skælver *
    og bjergene vakler i havets dyb,
    når vandet larmer og bruser *
    og rejser sig, så bjergene bæver.

    Flodløb glæder Guds by, *
    den Højestes hellige bolig.
    Gud er i dens midte, den rokkes ikke, *
    Gud bringer den hjælp ved daggry.
    Folkene larmer, rigerne vakler, *
    når han lader sin røst lyde, ryster jorden.

    Hærskarers Herre er med os, *
    Jakobs Gud er vor borg.

    Kom og se Herrens gerninger, *
    de ødelæggelser, han har voldt på jorden.
    Han gør ende på krige *
    over hele jorden,
    han brækker buen og knækker spyddet, *
    stridsvognene brænder han op.
     Stands, og forstå, at jeg er Gud, *
    ophøjet blandt folkene, ophøjet på jorden!

    Hærskarers Herre er med os, *
    Jakobs Gud er vor borg.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    2. ant. Se, Jomfruen har født en søn, * Immanuel »Gud-med-os«.

    Bibelsk lovsang Aab 15, 3-4          Tilbedelse

    3. ant. Du alene er hellig, * du alene er Herre.

    Store og underfulde er dine gerninger, *
    du Herre, Gud, Almægtige,
    retfærdige og sande er dine veje, *
    du folkenes konge.
    Hvem må ikke frygte dig, Herre, *
    og ære dit navn?
    For du alene er hellig, †
    alle folkeslag skal komme og tilbede dig, *
    for dine retfærdige domme er blevet åbenbare.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    3. ant. Du alene er hellig, * du alene er Herre.

    LÆSNING       1. Joh. 5,20

    Vi ved, at Guds søn er kommet,
    og at han har givet os forstand,
    så vi kan kende ham, som er den Sande;
    og vi er i den Sande, i hans søn, Jesus Kristus.
    Han er den sande Gud og det evige liv.

    VEKSELSANG

    V. Ordet blev kød. * Halleluja, halleluja.
    A. Ordet blev kød. * Halleluja, halleluja.
    V. Og tog bolig iblandt os.
    A. Halleluja, halleluja.
    V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
    A. Ordet blev kød. * Halleluja, halleluja.

    JOMFRU MARIAS LOVSANG             Luk 1, 46b-55

    Ant. Han, som Moses i loven * og ligeledes profeterne har skrevet om,
    ham, har vi fundet,Jesus, Josefs søn fra Nazaret.

    Min sjæl ophøjer Herren, *
    og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!
    Han har set til sin ringe tjenerinde. *
    For herefter skal alle slægter prise mig salig,
    thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. *
    Helligt er hans navn,
    og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, *
    varer i slægt efter slægt.
    Han har øvet vældige gerninger med sin arm, *
    splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
    han har styrtet de mægtige fra tronen, *
    og han har ophøjet de ringe;
    sultende har han mættet med gode gaver, *
    og rige har han sendt tomhændet bort.
    Han har taget sig af sin tjener Israel *
    og husker på sin barmhjertighed
    – som han tilsagde vore fædre – *
    mod Abraham og hans slægt til evig tid.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Ant. Han, som Moses i loven * og ligeledes profeterne har skrevet om,
    ham, har vi fundet,Jesus, Josefs søn fra Nazaret.

    FORBØNNER

    Lad os prise Kristus, »Gud-med-os«, som Jomfruen undfangede og fødte, og påkalde ham:

    R. Søn af Jomfru Maria, bønhør os!

    Du gav Maria moderskabets glæder,
    – giv alle forældre at kunne glæde sig over deres børn.

    R. Søn af Jomfru Maria, bønhør os!

    Du Freds Fyrste, dit herredømme er retfærd og fred,
    – hjælp os at søge fredens veje.

    R. Søn af Jomfru Maria, bønhør os!

    Du kom for at gøre os til en udvalgt slægt, et helligt folk,
    – lad alle folkeslag erkende din kærligheds forenende kraft.

    R. Søn af Jomfru Maria, bønhør os!

    Ved din fødsel styrkede du familiens bånd,
    – lad enheden vokse i familierne.

    R. Søn af Jomfru Maria, bønhør os!

    Du fødte ind i tiden,
    – giv, at vore afdøde brødre og søstre må fødes ind i evigheden.

    R. Søn af Jomfru Maria, bønhør os!

    (Frie forbønner)

    FADER VOR

    Fader vor, du som er i Himlen.
    Helliget vorde dit navn.
    Komme dit rige.
    Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
    Giv os i dag vort daglige brød.
    Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
    Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
    (Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
    Amen.

    BØN

    Gud, ved din enbårne Søns fødsel
    har du på underfuld måde begyndt dit folks forløsning.
    Giv os, der tjener dig, en urokkelig tro,
    så at vi må lade os lede af dig
    og nå til den løn i herligheden,
    som du har lovet os.
    Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
    som lever og regerer med  dig
    i Helligåndens enhed,
    Gud fra evighed til evighed.

    A. Amen.

    Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

    V.
    Herren være med jer.
    R. Og med din ånd.

    V. Den almægtige Gud,
    Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

    Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgisk handling, afsluttes med:

    V. Gå ud med Kristi fred.
    R. Gud ske tak og lov.

    Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
    I stedet afsluttes med:

    V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
    R. Amen.

    Tilbage til sidens begyndelse

    BØNNEN FOR NATTEN

    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Kort stilhed med selvransagelse. Beder man i fællesskab kan en af messens formler for syndsbekendelse anvendes.

    HYMNE

    1. Før dagens lys er helt forbi,
      alverdens Skaber, beder vi,
      at du med vanlig kærlighed
      vil se til os som vægter ned.
    2. Lad ingen syndig drøm i nat
      og intet mørkets kogleri
      et mærke på vor sjæl få sat,
      men os fra Satans snare fri.
    3. Bønhør os, Fader, almagts Gud,
      ved Jesum Krist, vor Herre kær.
      Med Ånden, som går fra jer ud,
      tilbedet og højlovet vær.
    T:  Te lucis ante terminum,
          Peter Schindler, 1892-1967
    M: Antifonale Romanum,s. 59

    eller

    1. Nu gik solen ned,
      det er tid at gå til hvile.
      Snart vil aftenstjernen smile
      i den stille aftens fred.
    2. Frem jeg lægger for din fod
      alle fejltrin, alle syner.
      Tag – før nattens mulm begynder –
      du en stille bøn imod.
    3. Tilgiv hvert uagtsomt ord,
      hver en ond, ukærlig handling.
      Fuldbyrd du en sjæls forvandling
      til at vandre i dit spor.
    4. Herre! Nu gik solen ned.
      Giv, at hvert et sorgfuldt hjerte
      glemmer had og hån og smerte
      i din dybe, stille fred.
    T:   H.H.Hafstrøm, 1894-1974
    M:  Tysk, 1531. L. 480.

    SALMODI

     

    Salme 4             Takkebøn ved aftentid

    1.ant. Vær mig nådig, Herre, du min Gud, * når jeg kalder,
    så hører du min stemme. (Halleluja.)

    Svar mig, når jeg råber, *
    du min retfærdigheds Gud!

    Du, som har befriet mig i trængsler, *
    vær mig nådig, og hør min bøn!

    I mennesker, hvor længe vil I krænke min ære? *
    I elsker tomhed og søger løgn.
    I skal vide, at Herren har vist sin underfulde troskab mod mig, *
    Herren hører, når jeg råber til ham.

    Bliv blot vrede, men synd ikke! *
    Tænk efter på jeres leje, og vær stille!
    Bring de rette ofre, *
    og stol på Herren!

    Mange siger: Hvem lader os opleve lykke? *
    Løft dit ansigts lys mod os, Herre!

    Du har givet mig større glæde i hjertet, *
    end man har, når der er rigdom af korn og vin.
    I fred kan jeg lægge mig og sove, *
    for kun du, Herre, lader mig bo i tryghed.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    1.ant. Vær mig nådig, Herre, du min Gud, * når jeg kalder,
    så hører du min stemme. (Halleluja.)

    Salme 134          Vi velsigner Gud

    Lovsyng vor Gud, alle hans tjenere, I som frygter ham, små og store (Aab 19,5)

    2. ant. Lovsyng Herren, * hans tjenere ved nattetid.

    Pris Herren, *
    alle hans tjenere,
    I som står i Herrens tempel *
    nat efter nat.
    Løft jeres hænder mod helligdommen *
    og pris Herren!

    Herren velsigne dig fra Zion, *
    han som skabte himlen og jorden.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    2. ant. Lovsyng Herren, * hans tjenere ved nattetid.

    LÆSNING     Aab 22,4-5

    Herrens tjenere skal tilbede ham,  og de skal se hans ansigt og bære hans navn på deres pande.
    Der skal ikke mere være nat, og de har ikke brug for lys fra lamper eller lys fra solen,
    for Herren Gud lyser for dem, og de skal være konger i evighedernes evigheder.

    V. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.
    A. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.
    V. Du forløser mig, Herre, sandheds Gud, vor Frelser.
    A. befaler jeg min ånd, og Herre.
    V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
    A. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.

    Simeons Lovsang      Luk 2,29-32

    Kristus folkenes lys.

    Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
    beskyt du os, når vi sover,
    og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

    Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred *
    efter dit ord.
    For mine øjne har set din frelse, *
    som du har beredt for alle folk:
    Et lys til åbenbaring for hedninger *
    og en herlighed for dit folk Israel.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
    beskyt du os, når vi sover,
    og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

    BØN

    Herre besøg denne bolig, og hold alle fjendens anslag fjernt fra den.
    Dine hellige engle dvæle herinde og vogte os i fred,
    og din velsignelse være bestandig over os.
    Ved Kristus vor Herre.
    A. Amen.

    VELSIGNELSE

    V. En rolig nat og en salig død skænke os Herren, den Almægtige.
    A. Amen.

    MARIA-ANTIFON

    Frelserens hellige Moder,
    som er og stedse forbliver
    havets så strålende stjerne
    og port til Himmerigs glæde!
    Hjælp, når på syndernes veje
    vi atter nåden vil eje.

    Moder, som underfuldt fødte
    på jord din Herre og Skaber,
    uplettet jomfru forinden
    og jomfru ukrænket siden!
    Gabriels »Hil« du fornemme;
    os arme aldrig du glemme!

    T:    Alma redemptoris mater, Hermann den Lamme
            11. årh. H. Kejser, 1868-1916
    M:   Komponist ukendt. L. 536

     

    Tilbage til sidens begyndelse