Tidebog

søn
man
tir
ons
tor
fre
lør
december
1
  • MARIA, GUDSMODER
    Hele dagen
    2018.01.01

    INDLEDNING AF DAGEN
    LÆSNINGERNES TIDEBØN
    MORGENBØN
    MIDDAGSBØN
    2. VESPER
    BØN FOR NATTEN


    INDLEDNING AF DAGEN

    Salme 95                                     Opfordring til at lovprise Gud.

    V. Herre, oplad mine læber.
    A. Og min mund skal forkynde din pris.

    Ant. Lad os fejre jomfru Maria, Guds Moder, *
    lad os tilbede Kristus, hendes søn, vor Herre.

    Kom, lad os juble for Herren, *
    bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe.
    Lad os træde frem for ham med takkesang, *
    bryde ud i lovsang til ham.

    Ant. Lad os fejre jomfru Maria, Guds Moder, *
    lad os tilbede Kristus, hendes søn, vor Herre.

    For Herren er en stor Gud, *
    en mægtig konge over alle guder.
    I hans hånd er jordens dybder, *
    bjergenes tinder tilhører ham.

    Ant. Lad os fejre jomfru Maria, Guds Moder, *
    lad os tilbede Kristus, hendes søn, vor Herre.

    Havet tilhører ham, for han skabte det, *
    hans hænder formede landjorden.
    Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os, *
    lad os falde på knæ for Herren, vor skaber,
    for han er vor Gud, †
    og vi er hans folk, *
    de får, han vogter.

    Ant. Lad os fejre jomfru Maria, Guds Moder, *
    lad os tilbede Kristus, hendes søn, vor Herre.

    Om I dog i dag ville lytte til ham! *
    Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba,
    som den dag ved Massa i ørkenen, †
    da jeres fædre udæskede mig *
    og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger.

    Ant. Lad os fejre jomfru Maria, Guds Moder, *
    lad os tilbede Kristus, hendes søn, vor Herre.

    I fyrre år følte jeg afsky for den slægt, †
    og jeg sagde: De er et folk, der farer vild i deres hjerte, *
    og de kender ikke mine veje.
    Så svor jeg i min vrede: *
    De skal aldrig komme ind til min hvile.

    Ant. Lad os fejre jomfru Maria, Guds Moder, *
    lad os tilbede Kristus, hendes søn, vor Herre.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.
    Ant. Lad os fejre jomfru Maria, Guds Moder, *
    lad os tilbede Kristus, hendes søn, vor Herre.

     

    Tilbage til sidens begyndelse

     

    LÆSNINGERNES TIDEBØN

    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle: Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

     HYMNE 

    1. Maria, kære moder min,
    o hør min stille bøn,
    tag kærligt nu min hånd i din
    og før mig til din søn.

    2. Kun fattigt er mit hjertes bo,
    og kold min kærlighed;
    og svag og lille er min tro
    – mer svag, end selv jeg ved.

    3. Den usle stald i Betlehem
    med krybbens hårde fjæl
    var for Guds Søn et bedre hjem
    end i min arme sjæl.

    4. Bered mit hjerte, moder min,
    med al den kærlighed,
    som gjorde stalden lys og fin
    og fyldte den med fred.

    5. Lær mig at bede, som du bad
    i julenattens stund,
    imens du nynned’ mild og glad
    dit lille barn i blund.

    6.  Så går jeg da med ydmygt sind,
    o, Jesus, på dit bud,
    at lukke dig i hjertet ind,
    min Herre og min Gud.

    T: Sr. Clara Ramsing (1889-1959)
    M: (som 584, Gr: 9)

    SALMODI

    Salme 24

    1. ant. Løft jer, I ældgamle døre, * at Ærens kan drage ind.

    Jorden med alt, hvad den rummer, *
    verden og dens beboere, tilhører Herren,
    for han har grundlagt den på havene, *
    grundfæstet den på strømmene.

    Hvem kan drage op til Herrens bjerg, *
    hvem kan stå på hans hellige sted?
    Den som har skyldfrie hænder og et rent hjerte, †
    den som ikke farer med løgn *
    og ikke sværger falsk.
    Han henter velsignelse hos Herren *
    og retfærdighed hos sin frelses Gud.
    Sådan er den slægt, som søger ham, *
    som søger dit ansigt, Jakobs Gud.

    Løft jeres hoveder, I porte, †
    løft jer, I ældgamle døre, *
    så ærens konge kan drage ind.
    Hvem er ærens konge? †
    Det er Herren, stærk og vældig, *
    Herren, vældig i krig.
    Løft jeres hoveder, I porte, †
    løft jer, I ældgamle døre, *
    så ærens konge kan drage ind.
    Hvem er han, ærens konge? †
    Hærskarers Herre, *
    han er ærens konge!

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
    og al evighed. Amen.

    1. ant. Løft jer, I ældgamle døre, * at Ærens kan drage ind.

    Salme 87

    2. ant. Den Højeste grundlagde selv sin stad *
    og der fødtes menneskene.

    Han har grundlagt sin by på hellige bjerge. *
    Herren elsker Zions porte *
    mest af alle Jakobs boliger.
    Herlige ting siges om dig, *
    du Guds by.

    Jeg nævner Rahab og Babylon *
    blandt dem, der kender mig,
    ja, Filistæa og Tyrus tillige med Nubien, *
    dér er de født.
    Men om Zion hedder det: †
    Her er hver og én født, *
    den Højeste har selv grundfæstet den.

    Herren skriver folkene op, *
    dér er de født.

    Dansende synger de: *
    Alle mine kilder er i dig.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
    og al evighed. Amen.

    2. ant. Den Højeste grundlagde selv sin stad *
    og der fødtes menneskene.

    Salme 99

    3. ant. Undfanget før morgenrøden fra evighed af *
    lod Herren, vor Frelser, sig føde i dag.

    Herren er konge! Folkene skælver. *
    Han troner på keruberne, jorden ryster.
    Herren er stor på Zion *
    og ophøjet over alle folkene.
    De skal prise dit store og frygtindgydende navn. *
    Hellig er han!

    Mægtige konge, der elsker ret, *
    du har grundfæstet retskaffenhed,
    ret og retfærdighed *
    har du øvet i Jakob.
    I skal hylde Herren, vor Gud, †
    kaste jer ned for hans fodskammel. *
    Hellig er han!

    Moses og Aron, hans præster, *
    og Samuel, som påkaldte hans navn,
    de råbte til Herren, *
    og han svarede dem.
    Han talte til dem i skysøjlen, †
    og de overholdt hans formaninger *
    og den lov, han gav dem.
    Herre, vor Gud, du svarede dem, †
    du var en Gud, der kunne tilgive *
    og kunne hævne deres gerninger.
    I skal hylde Herren, vor Gud, †
    kaste jer ned for hans hellige bjerg, *
    for hellig er Herren, vor Gud!

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
    og al evighed. Amen.

    3. ant. Undfanget før morgenrøden fra evighed af *
    lod Herren, vor Frelser, sig føde i dag.

    VERS

    V. Ordet blev kød. Halleluja.
    A. Og tog bolig iblandt os.

    LÆSNINGER

    1. læsning Hebr 2,9-17

    Vi ser Jesus, som kun en kort tid var blevet gjort ringere end engle, for sin lidelses og døds skyld kronet med herlighed og ære, for at det ved Guds nåde skulle komme alle til gode, at han havde smagt døden.

    For når Gud, for hvis skyld alle ting og ved hvem alle ting er til, ville føre mange sønner til herlighed, måtte han føre banebryderen for deres frelse til målet gennem lidelser.For den, der helliger, og de, der helliges, har alle samme fader; derfor skammer han sig ikke ved at kalde dem brødre,  men siger:
    Jeg vil forkynde dit navn for mine brødre,
    i menighedens midte vil jeg lovprise dig,
     og ligeledes:
    Jeg vil sætte min lid til ham,
    endvidere:
    Her er jeg og de børn, Gud har givet mig.
    Siden børnene alle er af kød og blod, måtte han også blive det ligesom de, for at han med sin død skulle gøre ham magtesløs, som har dødens magt, nemlig Djævelen,  og befri alle dem, som af frygt for døden hele livet igennem havde været holdt nede i trældom.  Det er jo dog ikke engle, han tager sig af, men det er Abrahams efterkommere, han tager sig af. Derfor måtte han i ét og alt blive som sine brødre for over for Gud at blive en barmhjertig og trofast ypperstepræst, der kunne sone folkets synder.

    VEKSELSANG

    R. Salig er du, Jomfru Maria, for du bar Herren, verdens skaber;
    du fødte ham, som skabte dig, og forbliver jomfru i evighed.
    V. Hil dig, Maria, fuld af nåde; Herren er med dig,
    du fødte ham, som skabte dig, og forbliver jomfru i evighed.

    2. LÆSNING

    Fra  den hellige biskop Athanasius’ brev til Epictét

    Født i Alexandria ca 295, deltogi kirkemødet i Nikea 325 som diakon, biskop 328. På grund af sin stærke modstand mod arianismen var han flere gange i eksil; død 373. Af hans mange betydningsfulde værker huskes særligt “Tale mod grekerne”, “Om Ordets inkarnation” og hans biografi af den hellige Antonius. Brevet til Epiktet stammer fra tiden efter 363 og understreger, at Herrens legeme fuldt og helt var et menneskelegeme.

     

    Guds Ord »tager sig af Abrahams slægt,« som Apostlen siger, »derfor måtte han i ét og alt blive sine brødre lig« og iføre sig et legeme, som lignede vort. Derfor er Marias rolle af grundlæggende betydning, thi fra hende modtager Kristus det legeme, som han ofrer som sit eget for vor frelse. Skriften fortæller derfor om hans fødsel og siger, at Maria svøbte barnet og lagde det i krybben. Og det bryst, han diede, blev kaldt saligt; og der bragtes et offer i anledning af det barn, som åbner noders liv.

    Gabriels budskab til Maria var omhyggeligt og klogt. Han sagde ikke simpelthen: »Det som fødes i dig, for så kunne man have troet, at barnets legeme var kommet ind i hendes skød udefra. Men han siger: »Det, der fødes af dig« for at gøre det klart, at hendes søn blev født af hende på naturlig måde.

    Således påtog Ordet sig vor natur og gav den som offer og optog den helt til sig. Da han dernæst iførte os sin guddommelige natur, gav han Paulus anledning til at skrive: »Dette forkrænkelige må iføre sig uforkrænkelighed, og dette dødelige iføre sig udødelighed«.

    Dette er ikke opdigtet, som nogle påstår. Langtfra! Kun fordi Frelseren blev sandt menneske, blev hele mennesket frelst. Vor frelse er ikke noget opdigtet, ej heller er det kun legemet, der bliver frelst. Hele mennesket, legeme og sjæl, er i sandhed blevet frelst ved selveste Guds Ord.

    Ifølge den hellige Skrift var Marias søn af natur et menneske, og Herrens legeme var et virkeligt legeme, virkeligt fordi det var af samme natur som vort. Thi Maria er vor søster, idet vi alle er Abrahams børn.

    Når Johannes siger: »Ordetblev kød«, så menes der det samme, som Paulus siger med et lignende udtryk: »Kristus blev en forbandelse for vor skyld.« Det menneskelige legeme har vundet en stor værdighed ved forening og fællesskab med Ordet. Før var det dødeligt, nu er det udødeligt. Før var det kødeligt, nu er det åndeligt. Det var lavet af jord, men er nu gået ind gennem Himlens port.

    Skønt Ordet iførte sig et legeme ved Maria, forbliver Treenigheden altid treenig. Intet kan tilføjes eller tages fra Treenigheden, som er fuldkommen til evig tid. I Treenigheden erkender vi én guddom, og således forkynder Kirken: Der er én Gud, Ordets Fader.

    VEKSELSANG

    R. Hellige og rene Jomfru, hvordan kan vi fullrose dig?
    Ham som himlene ikke kan favne, bar du i dit skød.
    V.  Velsignet er du blandt kvinder og velsignet er dit livs frugt.
    Ham som himlene ikke kan favne, bar du i dit skød.

    TE DEUM

    Dig lover vi, Herre, vor Gud! *
         Evige Fader, al skabning hylder dit navn!
    Dig priser engelenes talløse skare, †
    Himlens og jordens mægtige ånder, *
    keruber, serafer råber til dig i endeløs jubel:

    Hellig, hellig, hellig er du, †
    Hersker over englenes hære. *
    Himmel og jord stråler af din herlighed.

    Dig lover apostlenes herlige kor, †
    Dig hylder profeternes ærværdige skare. *
    Dig priser martyrernes hvidklædte flok.

    Udover hele jorden †
    forkynder vor hellige Kirke dit navn, *
    undelig ophøjede Fader,

    med Kristus, din sande og eneste Søn, *
    og Helligånden, vor trøster og talsmand.

    Kristus, du herlige konge! *
    Gud Faders evige Søn!

    Ydmygt blev du os mennesker lig *
    og frelste os ved dit eget blod.

    Ved dig har døden mistet sin brod, *
    og Himlen blev åbnet for dem, der tror.

    Nu sidder du ved Guds højre side *
    i Faderens herlighed.

    Vi ved, at du skal være vor dommer. †
    Kom os da nådig til hjælp. *
    Vi stoler på dig, du er vort evige håb.

    Dag ud og dag ind *
    velsigner vi dig,
    og slægt efter slægt *
    højlover dit hellige navn.

    Lad os engang for din herligheds trone †
    synge din pris i de saliges kor, *
    en evig jublende lovsang! Amen.

    AFSLUTTENDE BØN

    Gud, da din salige Jomfru Maria undfangede sin Søn i sit moderskød,
    skænkede du den evige frelses løn til alle mennesker.
    Giv, at vi må erfare hendes forbøn, ved hvem vi har fået lov til at modtage
    din Søn som livets ophav.
    Han som lever og regerer med  dig
    i Helligåndens enhed,
    Gud fra evighed til evighed.

    A. Amen

    Ved fælles bøn afsluttes med

    V. Lad os lovprise Herren.
    A. Gud ske tak og lov.

    Tilbage til sidens begyndelse

    MORGENBØN

    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    HYMNE

    © Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag
    Mel.: Köln 1599

    1. En rose så jeg skyde
    op af den frosne jord,
    alt som os fordum spå’de
    profetens trøsteord.
    Den rose spired frem
    midt i den kolde vinter
    om nat ved Betlehem.

    2. For rosen nu jeg kvæder
    om kap med Himlens hær.
    En jomfru var hans moder,
    Maria ren og skær.
    I ham brød lyset frem
    midt i den mørke vinter
    om nat ved Betlehem.

    3. Den rose fin og lille
    har dejlig duft og skær;
    den lyse for os ville
    og sprede mørket her;
    i sandhed mand og Gud
    af syndens nød og pine
    han nådig hjalp os ud.

    Str. 1-2: Tysk 16. årh. Michael Praetorius 1609.
    Th. Laub 1920. Str. 3: F. Layritz 1844.
    Uffe Hansen 1935.

    Psalteriet, 1. uge, søndag s.810

    SALMODI

    Salme 63,2-9       Sjælens tørst efter Gud

    Det vand, jeg giver ham, skal i ham blive kildespring til evigt liv (Joh 4,14)

    1. ant. En kvist er skudt af Isajs stub, * en stjerne er opgået af Jakob:
    Jomfruen har født os Frelseren, vi lover dig, vor Gud.

    Gud, du er min Gud, *
    jeg søger dig,
    min sjæl tørster efter dig, †
    min krop længes efter dig *
    i det tørre, udpinte, vandløse land.
    Ja, jeg vil skue dig i helligdommen *
    og se din magt og herlighed,
    for din troskab er bedre end livet. *
    Mine læber skal lovsynge dig,
    ja, jeg vil prise dig hele mit liv, *
    i dit navn vil jeg løfte mine hænder.
    Min sjæl mættes som af fede retter, *
    og min mund lovpriser dig med jublende læber,
    når jeg på mit leje husker dig *
    og tænker på dig i nattetimerne.

    For du er blevet min hjælp, *
    og jeg jubler i dine vingers skygge.
    Min sjæl hænger ved dig, *
    og din højre hånd holder mig fast.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    1. ant. En kvist er skudt af Isajs stub, * en stjerne er opgået af Jakob:
    Jomfruen har født os Frelseren, vi lover dig, vor Gud.

    Bibelsk lovsang Dan. 3, 57-88.56         Universets hymne

    Lovsyng vor Gud, alle hans tjenere (Åb 19,5)

    2. ant. Se, Maria fødte os Frelseren; * Johannes så ham og sagde:
    »Se, Guds Lam, som bærer verdens synd«. Halleluja.

    Pris Herren, alle I Herrens værker, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, I himle, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, I Herrens engle, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, alle vande oppe over himlen, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, hele hans hær, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, sol og måne, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, himlens stjerner, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, al regn og dug, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, alle vinde, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, ild og glød, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, kulde og hede, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, dugdråber og snefnug, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, nætter og dage, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, lys og mørke, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, frost og kulde, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, rim og sne, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, lyn og skyer, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.

    Pris Herren, du jord, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, bjerge og høje, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, alt hvad der vokser på jorden, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, have og floder, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, I kilder, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, havdyr og alt hvad der rører sig i vandet, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, alle himlens fugle, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, alle vilde dyr og alt kvæg, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.

    Pris Herren, I mennesker, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, Israel, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, I præster, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, I tjenere, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, I retfærdiges ånder og sjæle, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, I hellige og ydmyge af hjertet, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, Hananja, Azarja og Mishael, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Lad os lovprise Faderen og Sønnen med Helligånden, *
    lovsynge og ophøje ham til evig tid.

    Lovet være du i himmelhvælvingen, *
    lovsunget og æret til evig tid.

    Ære være….. udgår

    2. ant. Se, Maria fødte os Frelseren; * Johannes så ham og sagde:
    »Se, Guds Lam, som bærer verdens synd«. Halleluja.

    Salme 149          De helliges fryderåb

    Kirkens børn, det nye folks børn, jubler i Kristus, deres Konge (Hesychios)

    3. ant. Maria fødte sin Søn, * den førstefødte, evighedens Konge,
    og hun kendte både moderens glæde og jomfruens ære.
    Noget sådant så man aldrig før ej heller siden.

    Syng en ny sang for Herren, *
    hans pris i de frommes forsamling!
    Israel skal glæde sig over sin skaber, *
    Zions sønner skal juble over deres konge.
    I dans skal de lovprise hans navn, *
    til pauke og citer skal de lovsynge ham.
    For Herren glæder sig over sit folk *
    og smykker de ydmyge med frelse.
    De fromme fryder sig i herlighed, *
    på deres leje bryder de ud i jubel.
    Fra deres struber lyder hyldest til Gud, *
    i deres hænder har de tveæggede sværd,
    så de kan hævne sig på folkene, *
    straffe alle folkeslagene
    og lægge deres konger i lænker, *
    deres fornemme i fodjern.
    Sådan vil de fuldbyrde den dom, der står skrevet, *
    til herlighed for alle hans fromme.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    3. ant. Maria fødte sin Søn, * den førstefødte, evighedens Konge,
    og hun kendte både moderens glæde og jomfruens ære.
    Noget sådant så man aldrig før ej heller siden.

    LÆSNING       Mika 5,2. -3. 4a

    Herren skal prisgive dem,
    indtil den fødende kvinde har født,
    og resten af hans brødre
    vender tilbage til israelitterne.
    Da skal han træde frem og vogte i Herrens styrke,
    i Herren sin Guds navns storhed;
    de skal bo trygt,
    for hans magt når til jordens ender.
    Han skal være fredens herre.

    VEKSELSANG

    V. Sin frelse har Herren gjort kendt, * Halleluja, hallelluja.
    A. Sin frelse har Herren gjort kendt, * Halleluja, hallelluja.
    V. Åbenbart sin retfærd for folkenes øjne.
    A. Halleluja, halleluja.
    V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
    A. Sin frelse har Herren gjort kendt, * Halleluja, hallelluja.

    ZAKARIAS LOVSANG             Luk 1, 68-79

    Ant. I dag forkyndes et underfuldt mysterium: *
    Gud er blevet menneske, og menneskenaturen er fornyet;
    fuldt og helt var Kristus menneske, men forblev dog Gud til fulde.

    Lovet være Herren, Israels Gud, *
    thi han har besøgt og forløst sit folk
    og oprejst os et frelsens horn *
    i sin tjener Davids hus,
    som han havde lovet ved sine profeters mund *
    fra fordums tid:

    en frelse fra vore fjender *
    og fra alle vore haderes hånd,
    for at øve barmhjertighed mod vore fædre *
    og ihukomme sin hellige pagt,
    den ed, han tilsvor Abraham, vor fader, *
    at han ville give os,
    at vi, udfriede fra vore fjenders hånd, *
    må tjene ham uden frygt
    i fromhed og retfærd *
    for hans åsyn alle vore dage.

    Og du, barnlille! Skal kaldes den Højestes profet; *
    thi du skal gå foran Herren for at bane hans veje
    og lære hans folk at kende frelsen *
    ved deres synders forladelse,
    takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, *
    ved hvilken Solopgangen fra det Høje vil besøge os
    for at skinne for dem, der sidder i mørke og dødens skygge, *
    og lede vore fødder ind på fredens veje.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed.  Amen.

    Ant. I dag forkyndes et underfuldt mysterium: *
    Gud er blevet menneske, og menneskenaturen er fornyet;
    fuldt og helt var Kristus menneske, men forblev dog Gud til fulde.

    FORBØNNER OG INDVIELSE AF DAGEN

    Lad os ære Kristus, som blev født af Jomfru Maria
    ved Helligåndens kraft, og bede:

    R. Søn af Jomfru Maria, forbarm dig over os!

    Kristus, født af Jomfru Maria, du er Underfuld Rådgiver, Freds Fyrste,
    – giv din fred til hele verden.

    R. Søn af Jomfru Maria, forbarm dig over os!

    Vor Konge og vor Gud, ved dit komme har du ophøjet os mennesker,
    – hjælp os at ære dig alle vort livs dage i tro og gerning.

    R. Søn af Jomfru Maria, forbarm dig over os!

    Du blev vor medborger i denne verden,
    – giv, at vi må blive borgere i dit himmelske rige.

    R. Søn af Jomfru Maria, forbarm dig over os!

     

    (Frie forbønner)

    FADER VOR

    Fader vor, du som er i Himlen.
    Helliget vorde dit navn.
    Komme dit rige.
    Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
    Giv os i dag vort daglige brød.
    Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
    Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
    (Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
    Amen.

    BØN

    Gud, da din salige Jomfru Maria undfangede sin Søn i sit moderskød,
    skænkede du den evige frelses løn til alle mennesker.
    Giv, at vi må erfare hendes forbøn, ved hvem vi har fået lov til at modtage
    din Søn som livets ophav.
    Han som lever og regerer med  dig
    i Helligåndens enhed,
    Gud fra evighed til evighed.

    A. Amen.

    Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

    V.
    Herren være med jer.
    R. Og med din ånd.

    V. Den almægtige Gud,
    Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

    Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgis handling, afsluttes med:

    V. Gå ud med Kristi fred.
    R. Gud ske tak og lov.

    Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
    I stedet afsluttes med:

    V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
    R. Amen.

    Tilbage til sidens begyndelse

    MIDDAGSBØN

    HYMNE
    © Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag
    Mel.: 15. årh. / Michael Weisse 1531
    1. Glæden hun er født i dag,
    Himmeriges glæde,
    ved Gud Faders velbehag
    fryde sig de spæde!
    Han, som var frygtelig
    og utilgængelig
    i sin høje bolig,
    han nu i barnedragt
    har sig i krybben lagt,
    med vort støv fortrolig.
    2.Født er han ved midnatstid,
    skabte sol og måne,
    han, som ejer verden vid,
    hus i stald vil låne;
    han, som på skyerne
    ager blandt stjernerne,
    svøbes som de spæde!
    Ham, som på dommedag
    taler med tordenbrag,
    nu man hører græde!
    3. Hyrder, som på nattevagt
    lå i blomstervange,
    bud dem blev fra Himlen bragt
    brat med englesange:
    Født er på jorderig
    kongen af Himmerig,
    frelseren fra døden,
    hviler i krybberum,
    har dog alt herredom,
    skøn som morgenrøden.
    4. Herre! dine hænders værk
    er vi alle sammen,
    vi er svage, du er stærk,
    du er ja og amen.1
    Til os du dalede,
    lad os til Himlene
    nu med dig opfare!
    Tårer du her udgød,
    lær os nu sangen sød
    med din engleskare!
    Latin 14. årh. (Dansk 1535).
    N.F.S. Grundtvig 1837 og 1847.
    1 2 Kor 1,19-20

    SALMODI

    Formiddag
    Ant. Josef og Maria, Jesu moder, * undrede sig over, hvad der blev sagt om ham.
    Middag
    Ant. Maria * gemte alle dise ord i sit hjerte og grundede over dem.
    Eftermiddag
    Ant. Mine øjne * har set din frelse,  som du har beredt for folkenes åsyn.
    Salme 121 

    Jeg løfter mine øjne mod bjergene, *
    hvorfra kommer min hjælp?
    Min hjælp kommer fra Herren, *
    himlens og jordens skaber.

    Han lader ikke din fod vakle, *
    han, som bevarer dig, falder ikke i søvn.
    Han, som bevarer Israel, *
    falder ikke i søvn, han sover ikke.
    Herren bevarer dig, †
    Herren er din skygge *
    ved din højre side.
    Om dagen stikker solen dig ikke, *
    månen ikke om natten.

    Herren bevare dig mod alt ondt, *
    han bevare dit liv.
    Herren bevare din udgang og din indgang *
    fra nu af og til evig tid.    

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Salme 124

    Hvis ikke Herren havde været med os, *
    det skal Israel sige,
    hvis ikke Herren havde været med os, *
    dengang mennesker rejste sig mod os,
    da havde de slugt os levende *
    i deres flammende vrede mod os,
    da var vandet skyllet over os, *
    floden var strømmet over os,
    da var det brusende vand *
    strømmet over os.

    Lovet være Herren, *
    der ikke gjorde os til bytte mellem deres tænder!
    Vort liv blev reddet *
    som fuglen fra fuglefængernes fælde.
    Fælden blev knust, *
    og vi blev reddet.
    Vi har vor hjælp i Herrens navn, *
    himlens og jordens skaber.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.

    Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.
    Salme 129

    De angreb mig hårdt fra min ungdom, *
    det skal Israel sige,
    de angreb mig hårdt fra min ungdom, *
    men de overvandt mig ikke.
    De pløjede min ryg *
    og trak lange furer.
    Men Herren er retfærdig, *
    han sprænger ugudeliges lænker.

    Alle, der hader Zion, *
    skal vige tilbage med skam;
    de skal blive som græs på tagene, *
    der visner, før det skyder op.
    Den, der høster, får ikke hånden fuld, *
    den, der binder op, får ikke favnen fuld.
    De, der går forbi, siger ikke: †
    Herrens velsignelse være med jer! *
    Vi velsigner jer i Herrens navn.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.
    Formiddag
    Ant. Josef og Maria, Jesu moder, * undrede sig over, hvad der blev sagt om ham.
    Middag
    Ant. Maria * gemte alle dise ord i sit hjerte og grundede over dem.
    Eftermiddag
    Ant. Mine øjne * har set din frelse,  som du har beredt for folkenes åsyn.

     LÆSNING

    Formiddag    Sef 3,14.15b

    Råb af fryd, Zions datter,
    bryd ud i jubel, Israel,
    glæd dig og fryd dig af hele dit hjerte,
    Jerusalems datter!
    Israels konge, Herren, er hos dig,
    du skal ikke mere frygte ondt.

    VERS
    V. Herren kom sin nåde ihu, Halleluja.
    A. Sin trofasthed mod Israels hus, Halleluja.

    Middag    Zak 9,9

    Bryd ud i jubel, Zions datter,
    råb af fryd, Jerusalems datter!
    Se, din konge kommer til dig,
    retfærdig og sejrrig,
    sagtmodig, ridende på et æsel,
    på en æselhoppes føl.

    VERS
    V. Jordens yderste grænser har set, Halleluja.
    A. Frelsen fra vor Gud, Halleluja.

    Eftermiddag     Bar 5,3-4

    For Gud vil vise hele verden din stråleglans.
    Gud vil til evig tid lade dig bære navnet:
    Retfærds Fred og Gudsfrygts Herlighed.

    VERS
    V. Kærlighed skal mødes med sandhed. Halleluja.
    A. Retfærdighed skal favne fred. Halleluja.

    AFSLUTTENDE BØN

    Gud, da din salige Jomfru Maria undfangede sin Søn i sit moderskød,
    skænkede du den evige frelses løn til alle mennesker.
    Giv, at vi må erfare hendes forbøn, ved hvem vi har fået lov til at modtage
    din Søn som livets ophav.
    Han som lever og regerer med  dig
    fra evighed til evighed.

    A. Amen

    Ved fælles bøn afsluttes med
    V. Lad os lovprise Herren.
    R. Gud ske tak og lov.

    Tilbage til sidens begyndelse

    2. VESPER

    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    HYMNE

    © Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag
    Mel.: Som hønen klukker mindelig
    Hvad kan os komme til for nød
    Et trofast hjerte, Herre min

    1. I Nazaret, i trange kår,
    med højheden fortrolig,
    der vokste op til manddoms år
    vor Herre, blid og rolig,
    som den, der véd i hytten godt,
    hos Fader på det høje slot
    han har sin visse bolig.

    2. Det gjorde alt hans Faders Ånd,
    som over issen svæved,
    han gerne gik i ledebånd,
    som ham til Himlen hæved;
    han gik med smil sin stille gang,
    og kun hvor synd gik frækt i svang,
    han sukked dybt og bæved.

    3. Så er vi alle kongebørn,
    skønt fattige og ringe,
    og højere end nogen ørn
    sig tankerne opsvinge,
    når Jesus er vort hjerte nær
    som Herre mild og broder kær,
    som barn med englevinge.

    4. Da har og Gud et Nazaret
    til os etsteds på jorden,
    en lille køn og yndig plet
    i syden eller norden,
    hvor overalt vi ser Guds spor
    og lytter glade til hans ord
    som fuglesang og torden.

    5. Dér, som Gud Faders egne små,
    i dagetal vi lære
    i Åndens kraft at stå og gå
    og tale til Guds ære,
    opelskes til i manddomsår
    som træer i Guds abildgård
    velsignet frugt at bære.

    6. Så vokser vi i Jesu fjed,
    så kommer vi til kræfter,
    så lærer vi at elske fred
    og skikke os derefter,
    så fyldes med den visdom vi,
    som ydmyghed er sjælen i,
    hvorved ej hovmod hefter.

    7. O, Gud ske lov for nådens ord
    til trøst for dem, som græde!
    Og Gud ske lov for Jesu spor,
    hvori de små kan træde!
    Og Gud ske lov for Herrens Ånd,
    som fører os i ledebånd
    til evig fred og glæde!

    Luk 2,51-52
    N.F.S. Grundtvig 1845 og 1853.
    SALMODI

    Salme 122

    1. ant. O, underfulde bytte! * Skaberen blev menneske,
    født af en jomfru for at give os del i sin guddom.

    Jeg blev glad, da de sagde til mig: *
    Lad os drage til Herrens hus!

    Nu står vore fødder *
    i dine porte, Jerusalem.
    Jerusalem, du er bygget som byen, *
    hvor folk forsamler sig.
    Her drager stammerne op, *
    Herrens stammer.

    Det er en vedtægt i Israel, *
    at Herrens navn skal prises.
    Her står dommersæder, *
    tronstole for Davids hus.

    Bed om fred for Jerusalem: *
    Gid de, som elsker dig, må leve trygt,
    gid freden må råde over din ringmur, *
    og tryghed i dine borge!
    For mine brødres og venners skyld *
    siger jeg: Fred over dig!
    For Herren vor Guds tempels skyld *
    ønsker jeg lykke for dig.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.

    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    1. ant. O, underfulde bytte! * Skaberen blev menneske,
    født af en jomfru for at give os del i sin guddom.

    Salme 127

    2. ant. Du blev født af en jomfru på uudgrundelig vis; *
    således opfyldte du Skriften. Vi lovsynger dig. Du er vor Gud.

    Hvis ikke Herren bygger huset, *
    arbejder bygmestrene forgæves.
    Hvis ikke Herren våger over byen, *
    våger vægteren forgæves.
    Det er forgæves, *
    at I fra tidlig morgen
    til sent om aftenen †
    slider for det daglige brød; *
    for den, Herren elsker, får det, mens han sover.

    Sønner er en gave fra Herren, *
    moderlivets frugt er lønnen.
    Som pile i krigerens hånd *
    er sønner, man får i sin ungdom.
    Lykkelig den mand, der fylder sit kogger med dem; †
    de bliver ikke til skamme, *
    når de taler til deres fjender i porten.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    2. ant. Du blev født af en jomfru på uudgrundelig vis; *
    således opfyldte du Skriften. Vi lovsynger dig. Du er vor Gud.

    Bibelsk lovsang Ef 1, 3-10

    3. ant. Moses så den brændende busk. *
    Den var et tegn på din jomfruelige renhed.
    Guds Moder går i forbøn for os.

    Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, †
    som i Kristus har velsignet os *
    med al himlens åndelige velsignelse.

    For før verden blev grundlagt, †
    har Gud i ham udvalgt os *
    til at stå hellige og uden fejl for hans ansigt i kærlighed.
    I sin gode vilje forudbestemte han os †
    til barnekår hos sig ved Jesus Kristus *
    til lov og pris for hans nådes herlighed, *
    som han har skænket os i sin elskede søn.
    I ham har vi forløsning ved hans blod, *
    tilgivelse for vore synder ved Guds rige nåde.
    Den gav han os i rigt mål med al visdom og indsigt *
    ved at lade os kende sin viljes hemmelighed
    ud fra den gode beslutning, han selv forud havde fattet
    om den frelsesplan for tidernes fylde: *
    at sammenfatte alt i Kristus, både det himmelske og det jordiske.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    3. ant. Moses så den brændende busk. *
    Den var et tegn på din jomfruelige renhed.
    Guds Moder går i forbøn for os.

    LÆSNING       Gal 4,4-5

    Men da tidens fylde kom, sendte Gud sin søn,
    født af en kvinde, født under loven,
    for at han skulle løskøbe dem,
    der var under loven, for at vi skulle få barnekår.

    VEKSELSANG

    V. Ordet blev kød. * Halleluja, halleluja.
    A. Ordet blev kød. * Halleluja, halleluja.
    V. Og tog bolig iblandt os.
    A. Halleluja, halleluja.
    V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
    A. Ordet blev kød. * Halleluja, halleluja.

    JOMFRU MARIAS LOVSANG             Luk 1, 46b-55

    Ant. Velsignet det moderliv, * som bar dig, Guds salvede,
    velsignet det bryst, som gav dig die,
    verdens Herre og Frelser. Halleluja.

    Min sjæl ophøjer Herren, *
    og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!
    Han har set til sin ringe tjenerinde. *
    For herefter skal alle slægter prise mig salig,
    thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. *
    Helligt er hans navn,
    og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, *
    varer i slægt efter slægt.
    Han har øvet vældige gerninger med sin arm, *
    splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
    han har styrtet de mægtige fra tronen, *
    og han har ophøjet de ringe;
    sultende har han mættet med gode gaver, *
    og rige har han sendt tomhændet bort.
    Han har taget sig af sin tjener Israel *
    og husker på sin barmhjertighed
    – som han tilsagde vore fædre – *
    mod Abraham og hans slægt til evig tid.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Ant. Velsignet det moderliv, * som bar dig, Guds salvede,
    velsignet det bryst, som gav dig die,
    verdens Herre og Frelser. Halleluja.

    FORBØNNER

    Lad os prise Kristus, »Gud-med-os«, som Jomfruen undfangede og fødte, og påkalde ham:

    R. Søn af Jomfru Maria, bønhør os!

    Du gav Maria moderskabets glæder,
    – giv alle forældre at kunne glæde sig over deres børn.

    R. Søn af Jomfru Maria, bønhør os!

    Du Freds Fyrste, dit herredømme er retfærd og fred,
    – hjælp os at søge fredens veje.

    R. Søn af Jomfru Maria, bønhør os!

    Du kom for at gøre os til en udvalgt slægt, et helligt folk,
    – lad alle folkeslag erkende din kærligheds forenende kraft.

    R. Søn af Jomfru Maria, bønhør os!

    Ved din fødsel styrkede du familiens bånd,
    – lad enheden vokse i familierne.

    R. Søn af Jomfru Maria, bønhør os!

    Du fødte ind i tiden,
    – giv, at vore afdøde brødre og søstre må fødes ind i evigheden.

    R. Søn af Jomfru Maria, bønhør os!

    (Frie forbønner)

    FADER VOR

    Fader vor, du som er i Himlen.
    Helliget vorde dit navn.
    Komme dit rige.
    Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
    Giv os i dag vort daglige brød.
    Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
    Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
    (Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
    Amen.

    BØN

    Gud, da din salige Jomfru Maria undfangede sin Søn i sit moderskød,
    skænkede du den evige frelses løn til alle mennesker.
    Giv, at vi må erfare hendes forbøn, ved hvem vi har fået lov til at modtage
    din Søn som livets ophav.
    Han som lever og regerer med  dig
    i Helligåndens enhed,
    Gud fra evighed til evighed.

    A. Amen.

    Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

    V.
    Herren være med jer.
    R. Og med din ånd.

    V. Den almægtige Gud,
    Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

    Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgisk handling, afsluttes med:

    V. Gå ud med Kristi fred.
    R. Gud ske tak og lov.

    Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
    I stedet afsluttes med:

    V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
    R. Amen.

    Tilbage til sidens begyndelse

    BØN FOR NATTEN

    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Kort stilhed med selvransagelse. Beder man i fællesskab kan en af messens formler for syndsbekendelse anvendes.

    HYMNE

    1. Før dagens lys er helt forbi,
      alverdens Skaber, beder vi,
      at du med vanlig kærlighed
      vil se til os som vægter ned.
    2. Lad ingen syndig drøm i nat
      og intet mørkets kogleri
      et mærke på vor sjæl få sat,
      men os fra Satans snare fri.
    3. Bønhør os, Fader, almagts Gud,
      ved Jesum Krist, vor Herre kær.
      Med Ånden, som går fra jer ud,
      tilbedet og højlovet vær.
    T:  Te lucis ante terminum,
          Peter Schindler, 1892-1967
    M: Antifonale Romanum,s. 59

    eller

    1. Nu gik solen ned,
      det er tid at gå til hvile.
      Snart vil aftenstjernen smile
      i den stille aftens fred.
    2. Frem jeg lægger for din fod
      alle fejltrin, alle syner.
      Tag – før nattens mulm begynder –
      du en stille bøn imod.
    3. Tilgiv hvert uagtsomt ord,
      hver en ond, ukærlig handling.
      Fuldbyrd du en sjæls forvandling
      til at vandre i dit spor.
    4. Herre! Nu gik solen ned.
      Giv, at hvert et sorgfuldt hjerte
      glemmer had og hån og smerte
      i din dybe, stille fred.
    T:   H.H.Hafstrøm, 1894-1974
    M:  Tysk, 1531. L. 480.

    SALMODI

    Salme 91             I den Højestes skygge

    Se, jeg har givet jer magt til at træde på slanger og skorpioner (Luk 10,19)

    Ant. Herren dækker dig med sine vinger; * du skal ikke frygte for nattens rædsler. 

    Den, der sidder i den Højestes skjul, *
    har sin bolig i den Almægtiges skygge;
    han kan sige om Herren: †
    »Min tilflugt og min borg, *
    min Gud, som jeg stoler på.«

    Han redder dig †
    fra fuglefængerens fælde, *
    fra den hærgende pest.
    Han dækker dig med sine fjer, †
    du kan søge ly under hans vinger; *
    hans trofasthed er skjold og værn.
    Du skal ikke frygte for nattens rædsler *
    eller for pilen, der flyver om dagen,
    ikke for pesten, der breder sig i mørket, *
    eller for soten, der hærger ved højlys dag.
    Om end tusinder falder ved din side, †
    titusinder ved din højre hånd, *
    dig skal intet ramme.
    Med egne øjne skal du se, *
    at de ugudelige får deres straf.

    »Du, Herre, er min tilflugt!« *
    Den Højeste har du gjort til din bolig,
    intet ondt skal ramme dig, *
    ingen plage skal nå dit telt,
    for han vil give sine engle befaling *
    om at beskytte dig på alle dine veje.
    De skal bære dig på hænder, *
    så du ikke støder din fod på nogen sten.
    Du kan træde på løve og slange, *
    trampe på ungløve og øgle.

    Når han holder sig til mig, vil jeg redde ham. *
    Jeg beskytter ham, for han kender mit navn.
    Når han råber til mig, vil jeg svare ham. †
    Jeg er med ham i trængslen, *
    jeg befrier ham og giver ham ære.
    Jeg mætter ham med et langt liv *
    og lader ham se min frelse.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Ant. Herren dækker dig med sine vinger; * du skal ikke frygte for nattens rædsler. 

    LÆSNING     Aab 22,4-5

    Herrens tjenere skal tilbede ham,  og de skal se hans ansigt og bære hans navn på deres pande.
    Der skal ikke mere være nat, og de har ikke brug for lys fra lamper eller lys fra solen,
    for Herren Gud lyser for dem, og de skal være konger i evighedernes evigheder.

    V. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.
    A. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.
    V. Du forløser mig, Herre, sandheds Gud, vor Frelser.
    A. befaler jeg min ånd, og Herre.
    V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
    A. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.

    Simeons Lovsang      Luk 2,29-32

    Kristus folkenes lys.

    Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
    beskyt du os, når vi sover,
    og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

    Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred *
    efter dit ord.
    For mine øjne har set din frelse, *
    som du har beredt for alle folk:
    Et lys til åbenbaring for hedninger *
    og en herlighed for dit folk Israel.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
    beskyt du os, når vi sover,
    og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

    BØN

    Herre besøg denne bolig, og hold alle fjendens anslag fjernt fra den.
    Dine hellige engle dvæle herinde og vogte os i fred,
    og din velsignelse være bestandig over os.
    Ved Kristus vor Herre.
    A. Amen.

    VELSIGNELSE

    V. En rolig nat og en salig død skænke os Herren, den Almægtige.
    A. Amen.

    MARIA-ANTIFON

    Frelserens hellige Moder,
    som er og stedse forbliver
    havets så strålende stjerne
    og port til Himmerigs glæde!
    Hjælp, når på syndernes veje
    vi atter nåden vil eje.

    Moder, som underfuldt fødte
    på jord din Herre og Skaber,
    uplettet jomfru forinden
    og jomfru ukrænket siden!
    Gabriels »Hil« du fornemme;
    os arme aldrig du glemme!

    T:    Alma redemptoris mater, Hermann den Lamme
            11. årh. H. Kejser, 1868-1916
    M:   Komponist ukendt. L. 536

     

    Tilbage til sidens begyndelse

2
  • 2. JANUAR
    Hele dagen
    2018.01.02


    INDLEDNING AF DAGEN
    LÆSNINGERNES TIDEBØN
    MORGENBØN
    MIDDAGSBØN
    2. VESPER
    BØN FOR NATTEN


    Tirsdag i juletiden (1 Ps)
    Helgener Basilius den Store († 379) og Gregor af Nazianz († 390)


    INDLEDNING AF DAGEN

    Salme 95                                     Opfordring til at lovprise Gud.

    V. Herre, oplad mine læber.
    A. Og min mund skal forkynde din pris.

    Ant. Kristus er os født! * Kom, lad os tilbede!

    Kom, lad os juble for Herren, *
    bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe.
    Lad os træde frem for ham med takkesang, *
    bryde ud i lovsang til ham.

    Ant. Kristus er os født! * Kom, lad os tilbede!

    For Herren er en stor Gud, *
    en mægtig konge over alle guder.
    I hans hånd er jordens dybder, *
    bjergenes tinder tilhører ham.

    Ant. Kristus er os født! * Kom, lad os tilbede!

    Havet tilhører ham, for han skabte det, *
    hans hænder formede landjorden.
    Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os, *
    lad os falde på knæ for Herren, vor skaber,
    for han er vor Gud, †
    og vi er hans folk, *
    de får, han vogter.

    Ant. Kristus er os født! * Kom, lad os tilbede!

    Om I dog i dag ville lytte til ham! *
    Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba,
    som den dag ved Massa i ørkenen, †
    da jeres fædre udæskede mig *
    og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger.

    Ant. Kristus er os født! * Kom, lad os tilbede!

    I fyrre år følte jeg afsky for den slægt, †
    og jeg sagde: De er et folk, der farer vild i deres hjerte, *
    og de kender ikke mine veje.
    Så svor jeg i min vrede: *
    De skal aldrig komme ind til min hvile.

    Ant. Kristus er os født! * Kom, lad os tilbede!

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Ant. Kristus er os født! * Kom, lad os tilbede!

     

    Tilbage til sidens begyndelse

     

    LÆSNINGERNES TIDEBØN

    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle: Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

     HYMNE

    © Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag

    Mel.: Kirken den er et gammelt hus

    1. Hyrden er én, og så hans hjord,
    er end fuldmange hans folde,
    enbåren i sin Faders gård
    Sønnen skal alting beholde;
    Sønnen er sandhed, først og sidst,
    virkelig være, her og hist,
    kan kun, hvad sandhed besjæler.

    2. Kilden er én, og floden med,
    er end småbækkene mange,
    engene er ved flodens bred
    alle de skønne græsgange;
    kilde og flod er dåbens ord,
    engene er vor Herres bord,
    føden er kærligheds fylde.

    3. Jesus han er den hyrde god,
    som haver hjorden til eje,
    dyrt har han købt den med sit blod,
    sanket på vildsomme veje;
    driver sin hjord han op og ned,
    altid med staven »Liflighed«1
    vogter han flokkene sine.

    4. Tidernes løb er sent og sært,
    hyrdernes tid synes omme,
    dog har os tidens fylde lært,
    senest den bedste kan komme;
    hyrden, som spået soleklart,
    kommer igen med lynets fart,
    himmelblå ere hans telte.
    Joh 10,14-16
    N.F.S. Grundtvig 1855.

    SALMODI

    Salme 10             Bøn om udfrielse fra undertrykkere

    Salige er I, som er fattige, for Guds rige er jeres. (Luk 6,20)

    1. ant. Herre, du skaffer de fattige deres ret. (Halleluja).

    I

    Hvorfor står du så langt borte, Herre? *
    Hvorfor skjuler du dig i trange tider?

    I hovmod jager ugudelige de hjælpeløse *
    og fanger dem i rænker, de har spundet,
    de praler af det, de har i sinde. *
    Den begærlige forbander og håner Herren;
    den ugudelige tænker i sit hovmod: †
    Gud kræver mig ikke til regnskab, Gud er ikke til! *
    Det er, hvad han tænker, *
    og det, han gør, lykkes altid.
    Dine domme går hen over hovedet på ham, *
    han blæser på alle sine modstandere.
    Han siger ved sig selv: Jeg vakler ikke, *
    jeg kommer aldrig i ulykke.

    Hans mund er fuld af forbandelse, †
    af svig og undertrykkelse, *
    på hans tunge er der ulykke og uret.
    Han ligger i baghold i sivene, †
    i det skjulte dræber han den uskyldige, *
    hans øjne spejder efter den svage.
    Han ligger på lur som løven i sit skjul; †
    han ligger på lur for at fange den hjælpeløse, *
    han fanger ham og lukker nettet om ham.
    De svage overmandes, *
    de bukker under og falder i hans magt.
    Han siger ved sig selv: Gud glemmer, *
    han skjuler sit ansigt, han ser ingenting.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
    og al evighed. Amen.

    1. ant. Herre, du skaffer de fattige deres ret. (Halleluja).

    2. ant. Vort arbejde * og vor smerte, Herre, har du for øje. (Halleluja).

    II

    Rejs dig, Herre, løft din hånd, Gud, *
    glem ikke de hjælpeløse!
    Hvorfor skal den ugudelige håne Gud *
    og sige ved sig selv: Du kræver mig ikke til regnskab.

    Du ser ulykke og sorg, *
    du skal mærke dig det og tage dig af det.
    Den svage overlader sin sag til dig, *
    du er den faderløses hjælper.
    Knus armen på den ugudelige og onde, *
    kræv ham til regnskab for hans ugudelighed, så den hører op.

    Herren er konge for evigt og altid, *
    folkeslag skal udryddes fra hans land.
    Du har hørt, hvad de hjælpeløse ønsker, Herre, *
    du giver dem mod, du lytter til dem.
    Du skal skaffe den faderløse og den undertrykte ret, *
    så mennesker ikke længere skal øve vold i landet.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
    og al evighed. Amen.

    2. ant. Vort arbejde * og vor smerte, Herre, har du for øje. (Halleluja).

    Salme 12         Et råb om Guds hjælp mod hovmodige

    Faderen sendte sin Søn til verden for at forsvare os fattige (Augustin)

    3. ant. Herrens ord * er rene ord, som lutret sølv (Halleluja).

    Frels, Herre, for der er ingen fromme, *
    troskab er forsvundet blandt mennesker.
    De taler løgn til hinanden *
    med glatte læber og tvedelt hjerte.

    Herren skal udrydde alle glatte læber *
    og tunger, der taler store ord.
    De siger: Tungen er vor styrke, *
    vore læber er med os, hvem er herre over os?

    »Fordi de hjælpeløse undertrykkes, *
    og de fattige stønner,
    rejser jeg mig nu,« siger Herren, *
    »og bringer redning til de forfulgte.«

    Herrens ord er rene, †
    sølv, der er lutret i diglen i jorden, *
    renset syv gange.
    Du beskytter os, Herre, *
    du bevarer os evigt mod denne slægt,
    hvor ugudelige vandrer omkring *
    og usselhed triumferer blandt mennesker.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.

    Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
    og al evighed. Amen.

    3. ant. Herrens ord * er rene ord, som lutret sølv (Halleluja).

    VERS

    V. Herren vejleder ydmyge i det, som er ret.
    A. Og lærer de ydmyge sin vej.

    LÆSNINGER

    1. læsning Kol 2,16 -3,4

    Lad derfor ikke nogen dømme jer på grund af mad eller drikke, eller på grund af fester eller nymåne eller sabbatter. Det er kun en skygge af det, som skal komme, men legemet selv er Kristus.  Lad jer ikke frakende sejrsprisen af nogen, som går ind for falsk ydmyghed og engledyrkelse, fordyber sig i egne syner og uden grund er indbildsk i sit verdslige sind, og som ikke holder sig til ham, der er hovedet, og ud fra hvem hele legemet, støttet og sammenholdt af sener og led, vokser Guds vækst.

    Når I med Kristus er døde fra verdens magter, hvorfor underkaster I jer så påbud, som om I levede i verden: Tag ikke, smag ikke, rør ikke!  – alt sammen noget, der skal bruges og forgå – det er kun menneskers påbud og lære. Det går for at være visdom med selvvalgt gudsdyrkelse, falsk ydmyghed og skånselsløshed mod legemet, men det har ikke nogen værdi, det tjener kun til kødelig tilfredsstillelse.

    Når I nu er oprejst med Kristus, så søg det, som er i himlen, dér hvor Kristus sidder ved Guds højre hånd. Tænk på det, som er i himlen, og ikke på det jordiske. I er jo døde, og jeres liv er skjult med Kristus i Gud. Når Kristus, jeres liv, bliver åbenbaret, da skal også I blive åbenbaret sammen med ham i herlighed.

    VEKSELSANG

    R. Når I nu er oprejst med Kristus, så søg det, som er i himlen, dér hvor Kristus sidder ved Guds højre hånd. *
    Tænk på det, som er i himlen, og ikke på det jordiske.
    V. Hvor jeres skat er, , dér vil også jeres hjerte være.
    Tænk på det, som er i himlen, og ikke på det jordiske.

    2. LÆSNING

    Fra  den hellige biskop Basilius den Stores sskrift om Helligånden

    Herren giver liv til sit legeme gennem Helligånden

    Hvis et menneske ikke længere lever efter kødet, men drives af Guds Ånd, kaldes et Guds barn og dannes i lighed med Guds Søns billede, så kaldes han et åndeligt menneske. Åndens virke i en renset sjæl er ligesom synsevnen i et sundt øje.

    På samme måde er det med et menneskes ord. Undertiden overvejes det i hjertet, undertiden udtales det med munden. ligesom Helligånden sommetider vidner sammen med vor ånd, når han råber i vore hjerter: Abba, Fader! og sommetider taler i vort sted, som Skriften siger: »Det er ikke jer, som taler, men jeres Faders Ånd, som taler i jer.«

    Vi kan også forstå Ånden på en anden måde, nemlig som den helhed, der er til stede i alle de enkelte dele, alt efter som Guds gaver er fordelt. Thi vi er allesammen som lemmer forbundet med hinanden, men har forskellige gaver efter den nåde, Gud har givet os! Det er derfor, at »øjet ikke kan sige til hånden: Dig har jeg ikke brug for! Ej heller hovedet til fødderne: Jer har jeg ikke brug for!« Tværtimod, alle lemmerne udgør tilsammen Kristi legeme i Åndens enhed, og enhver bruger sin særlige gave til tjeneste for de andre efter det behov, der er nødvendigt.

    Selv om Gud har fordelt de forskellige lemmer på legemet, som han havde forudbestemt det, eksisterer der mellem dem alle et åndeligt fællesskab, der består i gensidig kærlighed og samme omsorg for hinanden. »Når et lem lider, lider alle lemmerne med; nårét lem bliver hædret, glæder alle lemmerne sig med.« Ligesom de enkelte dele udgør en helhed, således lever enhver af os i Ånden, fordi alle, der tilhører ét legeme, er døbt i én Ånd.

    Som Faderen ses i Sønnen, ses Sønnen i Ånden. At tilbede i Ånden vil derfor sige at åbne sit hjerte for det guddommelige lys. Det kan vi lære af Herrens ord tilden samaritanske kvinde. Som skik var, troede hun, at det var nødvendigt at tilbede Gud på et bestemt sted, men Herren forklarede hende, at det er i Ånd og Sandhed, man skal tilbede Gud, og med sandhed mene han selvfølgelig sig selv.

    Når vi derfor taler om tilbedelse i Sønnen, vil det sige Sønnen, der er Gud Faders billede. På samme måde, når vi tilbeder i Ånden, vil det sige Ånden, der åbenbarer Herrens guddomsvæsen. Søledes oplyser Ånden os, så at vi ser glansen af Faderens herlighed, og Ånden præger os, så at vi løftes op til Faderen, hvis billede og segl Ånden er

     

    VEKSELSANG

    R. Vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi skal vide, hvad Gud i sin nåde har givet os.
    Thi Ånden ransager alt, selv Guds dybder.
    V.  I tidligere slægtled blev den ikke gjort kendt for menneskenes børn,
    sådan som det nu er blevet åbenbaret for hans hellige apostle og profeter ved Ånden.
    Thi Ånden ransager alt, selv Guds dybder.

     

    AFSLUTTENDE BØN

    Gud, ved de salige Basilius’ og Gregors liv og lære
    har du nådigt oplyst din Kirke.
    Giv os, at vi med ydmyghed må lære din sandhed at kende
    ogt  trofast leve efter den i kærlighed.
    Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
    som lever og regerer med  dig
    i Helligåndens enhed,
    Gud fra evighed til evighed.

    A. Amen

    Ved fælles bøn afsluttes med

    V. Lad os lovprise Herren.
    A. Gud ske tak og lov.

    Tilbage til sidens begyndelse

    MORGENBØN

    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    HYMNE

    © Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag
    Mel.: Christian Barnekow 1870
    Thomas Laub 1921

    1. Vidunderligst af alt på jord
    er Jesu Kristi rige,
    dets herlighed er og så stor,
    at det har ingen lige.

    2. Usynligt vel som sjæl og sind
    det nemt dog er at kende,
    alt som en stad på bjergetind,
    der ses til verdens ende.

    3. Dets gåde er et Guddoms-ord,
    som skaber, hvad det nævner,
    som fylder dale trindt på jord
    og klipperne udjævner.

    4. Med det indvies Jesu dåb,
    velsignes Jesu bæger,
    så hist udspringer livets håb,
    og her det vederkvæger.

    5. Med ordet skabes gode kår
    for barnekæmper lave,
    så de kan le ad banesår
    og springe over grave.

    6. Med det der skabes vin af vand
    og paradis af ørke,
    med det der skabes lys om land,
    mens verden går i mørke.

    7. Lad hvisle kun i ormegård,
    at riget er lagt øde,
    Gud kroner ligefuldt dets år
    med frugtbarhed og grøde.

    8. Dets glans opstår som aks i vang,
    som maj i bøgeskove,
    ja, prægtig under fuglesang
    som gyldensol af vove.

    9. Det er den store konges glans,
    som kun på korset døde,
    for at med livets rosenkrans
    jordklimpen ham kan møde.

    10. Ja, når han kommer i det blå,
    er kristnes kamp til ende,
    hvad troende i spejlet så,
    skal salige erkende.

    11. Da riget er med solekår
    til syne og til stede
    i evighedens gyldenår
    med ret og fred og glæde.
    N.F.S. Grundtvig 1829 og 1853.

     

    SALMODI

    Salme 24      Guds højtideligeindtog i sit tempel

    For Kristus er Himmelens porte åbne, thi han steg op i kød og blod (Irenæus)

    1. ant. Råb af fryd for Herren; * hans herlighed fylder jorden.

    Jorden med alt, hvad den rummer, *
    verden og dens beboere, tilhører Herren,
    for han har grundlagt den på havene, *
    grundfæstet den på strømmene.

    Hvem kan drage op til Herrens bjerg, *
    hvem kan stå på hans hellige sted?
    Den som har skyldfrie hænder og et rent hjerte, †
    den som ikke farer med løgn *
    og ikke sværger falsk.
    Han henter velsignelse hos Herren *
    og retfærdighed hos sin frelses Gud.
    Sådan er den slægt, som søger ham, *
    som søger dit ansigt, Jakobs Gud.

    Løft jeres hoveder, I porte, †
    løft jer, I ældgamle døre, *
    så ærens konge kan drage ind.
    Hvem er ærens konge? †
    Det er Herren, stærk og vældig, *
    Herren, vældig i krig.
    Løft jeres hoveder, I porte, †
    løft jer, I ældgamle døre, *
    så ærens konge kan drage ind.
    Hvem er han, ærens konge? †
    Hærskarers Herre, *
    han er ærens konge!

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.

    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    1. ant. Råb af fryd for Herren; * hans herlighed fylder jorden.

    Bibelsk lovsang Tob 13.1-7         Gud straffer og frelser

     Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, som i sin store barmhjertighed
    har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde. (1. Pet 1,3)

    2. ant. Se, hvad Gud har gjort for jer. *
    Tak ham med fuld røst.

    Lovet være Gud, som lever i evighed, *
    lovet være hans kongedømme!
    For han straffer, *
    og han forbarmer sig.
    Han fører ned i dødsriget, dybt under jorden, †
    og han fører op fra den store tilintetgørelse. *
    Intet kan undslippe hans hånd.

    Tak ham, israelitter, mens folkene hører på, †
    for han har spredt jer blandt dem *
    og dér vist jer sin storhed.
    Ophøj ham, mens alle levende hører på, *
    for han er vor Herre,
    han er vor Gud, og han er vor fader; *
    han er Gud i al evighed.
    Han vil straffe jer for jeres synder, *
    og han vil forbarme sig over jer
    hos alle folkene, *
    som I er spredt iblandt.
    Når I vender om til ham af hele jeres hjerte
    og over for ham af hele jeres sjæl handler oprigtigt, †
    så vil han vende om til jer *
    og ikke længere skjule sit ansigt for jer.
    Se nu, hvad han har gjort for jer, *
    og tak ham med høj røst,
    pris retfærdighedens Herre, *
    og ophøj evighedens konge!

    I det land, hvor jeg lever i fangenskab, *
    takker jeg ham,
    jeg forkynder hans magt og storhed *
    for et folk af syndere.
    Vend om, I syndere, *
    gør, hvad der er retfærdigt i hans øjne!
    Måske vil han så vide af jer *
    og vise jer barmhjertighed.
    Jeg ophøjer min Gud, †
    min sjæl ophøjer himlens konge *
    og jubler over hans storhed.

    Ære være….. udgår

    2. ant. Se, hvad Gud har gjort for jer. *
    Tak ham med fuld røst.

    Salme 33         En lovprisning af forsynets Gud

    Alt er blevet til ved Ordet (jfr. Joh. 1,3)

    3. ant. Ære være Lammet, * det slagtede.

    Bryd ud i jubel for Herren, I retfærdige, *
    lovsang er dejlig for de retskafne.
    Pris Herren med citer, *
    spil for ham på tistrenget harpe.
    Syng en ny sang for ham, *
    spil dejligt til jubelråb.

    Herrens ord er sandt, *
    alt, hvad han gør, står fast.
    Han elsker ret og retfærdighed, *
    Herrens godhed fylder jorden.
    Ved Herrens ord blev himlen skabt, *
    hele dens mangfoldighed ved et pust fra hans mund.
    Han samler havets vand som i en lædersæk *
    og det store dyb i sine forrådskamre.
    Hele jorden skal frygte Herren, *
    alle verdens beboere skælve for ham.
    For han talte, og det skete, *
    han befalede, og det stod der.
    Herren gør folkenes råd til intet, *
    han hindrer folkeslagenes planer.
    Herrens råd står fast til evig tid, *
    hans planer varer i slægt efter slægt.
    Lykkeligt det folk, der har Herren til Gud, *
    det folk, han udvalgte sig til ejendom.

    Herren ser ned fra himlen, *
    han ser alle mennesker.
    Fra sin bolig iagttager han *
    alle dem, der bor på jorden.
    Han har skabt alle hjerter *
    og giver agt på alle deres handlinger.
    Ingen konge frelses ved sin store hær, *
    ingen helt reddes ved sin store kraft.
    Hesten er en svigefuld hjælper, *
    trods sin store styrke redder den ingen.
    Men Herrens øjne hviler på dem, der frygter ham, *
    og som venter på hans godhed,
    så han redder dem fra døden *
    og holder dem i live under hungersnød.

    Vi længes efter Herren, *
    han er vor hjælp og vort skjold.
    Ham glæder vort hjerte sig over, *
    vi stoler på hans hellige navn.
    Lad din godhed komme over os, Herre, *
    for vi venter på dig.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    3. ant. Ære være Lammet, * det slagtede.

    LÆSNING       Es 49, 8b-9a

    Jeg danner dig og gør dig til en pagt med folket,
    så du kan genrejse landet
    og fordele de øde jordlodder.
    Til fangerne skal du sige: Gå ud!
    og til dem i mørket: Kom frem!

    VEKSELSANG

    V. Sin frelse har Herren gjort kendt, * Halleluja, hallelluja.
    A. Sin frelse har Herren gjort kendt, * Halleluja, hallelluja.
    V. Åbenbart sin retfærd for folkenes øjne.
    A. Halleluja, halleluja.
    V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
    A. Sin frelse har Herren gjort kendt, * Halleluja, hallelluja.

    ZAKARIAS LOVSANG             Luk 1, 68-79

    Ant. De forstandige * skal stråle som himmelhvælvingens glans,
    og de, der førte de mange til retfærdighed, skal lyse som stjerner evigt og altid.

    Lovet være Herren, Israels Gud, *
    thi han har besøgt og forløst sit folk
    og oprejst os et frelsens horn *
    i sin tjener Davids hus,
    som han havde lovet ved sine profeters mund *
    fra fordums tid:

    en frelse fra vore fjender *
    og fra alle vore haderes hånd,
    for at øve barmhjertighed mod vore fædre *
    og ihukomme sin hellige pagt,
    den ed, han tilsvor Abraham, vor fader, *
    at han ville give os,
    at vi, udfriede fra vore fjenders hånd, *
    må tjene ham uden frygt
    i fromhed og retfærd *
    for hans åsyn alle vore dage.

    Og du, barnlille! Skal kaldes den Højestes profet; *
    thi du skal gå foran Herren for at bane hans veje
    og lære hans folk at kende frelsen *
    ved deres synders forladelse,
    takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, *
    ved hvilken Solopgangen fra det Høje vil besøge os
    for at skinne for dem, der sidder i mørke og dødens skygge, *
    og lede vore fødder ind på fredens veje.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed.  Amen.

    Ant. De forstandige * skal stråle som himmelhvælvingens glans,
    og de, der førte de mange til retfærdighed, skal lyse som stjerner evigt og altid.

    FORBØNNER OG INDVIELSE AF DAGEN

    Lad os bønfalde Kristus, mennesket fra Himmelen og den nye Adam,
    som blev levendegørende Ånd:

    R. Kyrie eleison!

    Kristus, retfærdighedens Sol, som åbenbarede din herlighed i vor menneskelige naur
    for at fuldkomme Den gamle Pagt,
    – vi beder dig, lad dit lys stråle over os.

    R. Kyrie eleison!

    Kristus, som blev herliggjort af englene, forkyndt af hyrderne
    og lovpris af Simeon og Anna,
    – vi beder dig, lad dit Evangelium blive modtaget af det forjættede folk.

    R. Kyrie eleison!

    Kristus, ved din fødsel sang englene om Guds ære i det Høje og om fred på jorden,
    – vi beder dig, lad din fred brede sig ud over hele jorden.

    R. Kyrie eleison!

    Kristus, du, der som den nye Adam fornyede det gamle menneske,
    og som forberedte en bolig til os i dit rige,
    – vi beder dig, giv dit håb til dem, der er undertrykt af det onde.

    R. Kyrie eleison!

    (Frie forbønner)

    FADER VOR

    Fader vor, du som er i Himlen.
    Helliget vorde dit navn.
    Komme dit rige.
    Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
    Giv os i dag vort daglige brød.
    Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
    Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
    (Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
    Amen.

    BØN

    Herre, vi bekender, at din enbårne Søn, der er ét med dig i din evige herlighed,
    er blevet sandt menneske og har påtaget sig vort kød af jomfru Maria.
    Giv dit folk en fast tro, som ikke rokkes,
    så at vi nå blive befriet fra alt ondt her på jorden
    og i Himlen få del i den evige glæde.
    Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
    som lever og regerer med  dig
    i Helligåndens enhed,
    Gud fra evighed til evighed.

    A. Amen.

    Gregor og Basilius:

    Gud, ved de salige Basilius’ og Gregors liv og lære
    har du nådigt oplyst din Kirke.
    Giv os, at vi med ydmyghed må lære din sandhed at kende
    ogt  trofast leve efter den i kærlighed.
    Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
    som lever og regerer med  dig
    i Helligåndens enhed,
    Gud fra evighed til evighed.

    A. Amen

    Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

    V.
    Herren være med jer.
    R. Og med din ånd.

    V. Den almægtige Gud,
    Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

    Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgis handling, afsluttes med:

    V. Gå ud med Kristi fred.
    R. Gud ske tak og lov.

    Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
    I stedet afsluttes med:

    V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
    R. Amen.

    Tilbage til sidens begyndelse

    MIDDAGSBØN

    HYMNE
    © Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag
    Mel.: 15. årh. / Michael Weisse 1531
    1. Glæden hun er født i dag,
    Himmeriges glæde,
    ved Gud Faders velbehag
    fryde sig de spæde!
    Han, som var frygtelig
    og utilgængelig
    i sin høje bolig,
    han nu i barnedragt
    har sig i krybben lagt,
    med vort støv fortrolig.
    2.Født er han ved midnatstid,
    skabte sol og måne,
    han, som ejer verden vid,
    hus i stald vil låne;
    han, som på skyerne
    ager blandt stjernerne,
    svøbes som de spæde!
    Ham, som på dommedag
    taler med tordenbrag,
    nu man hører græde!
    3. Hyrder, som på nattevagt
    lå i blomstervange,
    bud dem blev fra Himlen bragt
    brat med englesange:
    Født er på jorderig
    kongen af Himmerig,
    frelseren fra døden,
    hviler i krybberum,
    har dog alt herredom,
    skøn som morgenrøden.
    4. Herre! dine hænders værk
    er vi alle sammen,
    vi er svage, du er stærk,
    du er ja og amen.1
    Til os du dalede,
    lad os til Himlene
    nu med dig opfare!
    Tårer du her udgød,
    lær os nu sangen sød
    med din engleskare!
    Latin 14. årh. (Dansk 1535).
    N.F.S. Grundtvig 1837 og 1847.
    1 2 Kor 1,19-20

    SALMODI

    Formiddag
    Ant. Josef og Maria, Jesu moder, * undrede sig over, hvad der blev sagt om ham.
    Middag
    Ant. Maria * gemte alle dise ord i sit hjerte og grundede over dem.
    Eftermiddag
    Ant. Mine øjne * har set din frelse,  som du har beredt for folkenes åsyn.
    Salme 119, 1-8          Betragtning over Guds ord i Loven 
    Dette er kærligheden til Gud: at vi holder hans bud (1. Joh 5, 3)
    Lykkelig den, hvis færd er fuldkommen, *
    og som vandrer efter Herrens lov.
    Lykkelig den, der overholder hans formaninger *
    og søger ham af hele sit hjerte.
    Han gør ikke uret, *
    men vandrer ad hans veje.
    Du har givet dine forordninger, *
    de skal nøje overholdes.
    Gid min færden må være sikker, *
    så jeg holder dine love.
    Da bliver jeg ikke til skamme, *
    når jeg har alle dine befalinger for øje.
    Jeg takker dig af et oprigtigt hjerte, *
    fordi jeg må lære dine retfærdige bud.
    Jeg holder dine love, *
    svigt mig ikke!

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.

    Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Salme 13         Den retfærdiges klage og faste håb til Gud

    Håbets Gud fylde jer med al glæde og fred i troen (Rom 15,13a)

    Hvor længe vil du dog glemme mig, Herre? *
    Hvor længe vil du skjule dit ansigt for mig?
    Hvor længe skal jeg være bekymret i sindet †
    og daglig have sorg i mit hjerte? *
    Hvor længe skal min fjende triumfere over mig?
    Se mig, svar mig, Herre min Gud! *
    Giv mine øjne lys, så jeg ikke sover ind i døden,
    og min fjende siger: »Jeg har fået magt over ham,« *
    og mine uvenner jubler, fordi jeg vakler.

    Men jeg stoler på din trofasthed, *
    mit hjerte skal juble over din frelse.
    Jeg vil synge for Herren, *
    for han har handlet vel imod mig.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Salme 14          Gudsbespotternes tåbelighed
    Hvor synden blev større, dér blev nåden end mere overstrømmende rig (Rom 5,20)
     Tåberne siger ved sig selv: *
    »Gud er ikke til!«
    De handler ondt og afskyeligt, *
    ingen gør godt.
    Herren ser fra himlen *
    ned over menneskene
    for at se, om der er en forstandig, *
    én der søger Gud.

    De er alle kommet på afveje, *
    alle er fordærvede;
    ingen gør godt, *
    ikke en eneste.

    Forstår de intet, alle de forbrydere, †
    som lever af at æde mit folk? *
    De påkalder ikke Herren.
    Da skal de gribes af rædsel, *
    for Gud er med en retfærdig slægt.
    Gør blot den hjælpeløses planer til skamme, *
    Herren er dog hans tilflugt!
    Gid Israels frelse må komme fra Zion! †
    Når Herren vender sit folks skæbne, *
    skal Jakob juble og Israel glæde sig.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.
    Formiddag
    Ant. Josef og Maria, Jesu moder, * undrede sig over, hvad der blev sagt om ham.
    Middag
    Ant. Maria * gemte alle dise ord i sit hjerte og grundede over dem.
    Eftermiddag
    Ant. Mine øjne * har set din frelse,  som du har beredt for folkenes åsyn.

     LÆSNING

    Formiddag    1. Tim 4,16

    Giv agt på dig selv og på den undervisning, du giver,
    hold fast ved det; for når du gør det,
    bliver du til frelse både for dig selv og for dem, der hører på dig.

    VERS
    V. Herren har udvalgt sin tjener.
    A. Han kaldte ham til at være hyrde over Jakob, hans arvelod.

    Middag   1. Tim 1,12

    Jeg takker ham, der har givet mig kraft, Kristus Jesus, vor Herre,
    fordi han har vist mig den tillid at tage mig i sin tjeneste

    VERS
    V. Jeg skammer mig ikke over at forkynde det Glade budskab
    A. Det er Guds kraft til frelse.

    Eftermiddag     1. Tim 3,13

    De, der har passet deres tjeneste godt,
    opnår godt omdømme
    og stor frimodighed i troen på Kristus Jesus.

    VERS
    V. Vil Herren ikke bygge huset.
    A. Arbejder bygningsmanden forgeves.

    AFSLUTTENDE BØN

    Herre, vi bekender, at din enbårne Søn, der er ét med dig i din evige herlighed,
    er blevet sandt menneske og har påtaget sig vort kød af jomfru Maria.
    Giv dit folk en fast tro, som ikke rokkes,
    så at vi må blive befriet fra alt ondt her på jorden
    og i Himlen få del i den evige glæde.
    Ved vor Herre Jesus Kristus.

    A. Amen

    Gregor og Basilius:

    Gud, ved de salige Basilius’ og Gregors liv og lære
    har du nådigt oplyst din Kirke.
    Giv os, at vi med ydmyghed må lære din sandhed at kende
    ogt  trofast leve efter den i kærlighed.
    Ved  Jesus Kristus, vor Herre.

    A. Amen

    Ved fælles bøn afsluttes med
    V. Lad os lovprise Herren.
    R. Gud ske tak og lov.

    Tilbage til sidens begyndelse

    2. VESPER

    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle: Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    HYMNE

    1. Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige,
    skaber og danner et kongeligt folk sig tillige;
    riget skal stå,
    salighed folket opnå
    trods alle åndernes krige.

    2. Rygtet derom som en løbeild farer og brænder,
    tungerne gløder derunder til jorderigs ender,
    thi med Guds ord
    følges Guds-Ånden på jord,
    blus han på bjergene tænder.

    3. Jesus, vor Kristus, vor salvede konge med ære!
    Kristus, vor Jesus, almægtige frelser, du kære!
    Hos os du bliv!
    Vær du vort lys og vort liv,
    alt, hvad vort hjerte begære!

    4. Da på dit ord skal det gladeste budskab udbredes,
    også ved os skal der vej for dit åsyn beredes,
    så overalt
    Jesus, som frelser påkaldt,
    du skal med knæfald tilbedes.

    5. Da på det jævne skal nåden og sandheden mødes,
    og dine små skal til konger og præster opfødes,
    vokse i løn
    bruden som solen så skøn,
    alting af kærlighed sødes.
    N.F.S. Grundtvig 1853-55 og 1864.

    SALMODI

    Salme 20          Bøn for kongens sejr

    Enhver, som påkalder Herrens navn, skal frelses (ApG 2,21)

    1. ant. Herre, * giv sejr til din Salvede.

    Måtte Herren svare dig på nødens dag, *
    Jakobs Guds navn beskytte dig.
    Måtte han sende dig hjælp fra helligdommen *
    og støtte dig fra Zion.
    Måtte han huske dig for alle dine afgrødeofre *
    og tage imod dit brændoffer.
    Måtte han give dig, hvad dit hjerte ønsker, *
    og lade alle dine planer lykkes.
    Da vil vi juble over din frelse †
    og løfte banneret i vor Guds navn. *
    Måtte Herren opfylde alle dine ønsker.
    Nu ved jeg, at Herren frelser sin salvede, †
    han svarer ham fra sin hellige himmel *
    med sin højre hånds frelsende gerninger.
    Andre påkalder vogne og heste, *
    men vi påkalder Herren vor Guds navn.
    De andre synker i knæ og falder, *
    men vi rejser os og holder stand.

    Herre, frels kongen! *
    Svar os, den dag vi råber!

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    1. ant. Herre, * giv sejr til din Salvede.

    Salme 21,2-8.14         Taksigelse for kongens sejr

    Kristus modtog livet for at opstå og leve gennem lange tider
    fra evighed til evighed (Irenæus)

    2. ant. Højhed og hæder * lægger du på ham.

    Herre, over din styrke glæder kongen sig, *
    højt jubler han over din frelse.
    Hvad hans hjerte ønsker, giver du ham, *
    hvad hans læber beder om, nægter du ham ikke.
    Du kommer ham i møde med rige gaver, *
    du sætter en krone af guld på hans hoved.
    Han bad dig om liv, og du gav ham det, *
    en evig række af dage.
    Stor er hans ære, når du frelser ham, *
    du udruster ham med højhed og pragt.
    Du gør ham til evig velsignelse, *
    du fylder ham med glæde for dit ansigt.
    Kongen stoler på Herren, *
    han vakler ikke, for den Højeste er trofast.

    Herre, rejs dig i din styrke, *
    vi vil prise din vælde med sang og spil.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    2. ant. Højhed og hæder * lægger du på ham.

    Bibelsk lovsang Aab 4,11; 5,9. 10.12          Lovsang til Gud som Skaber og Frelser

    3. ant. Ære være Lammet, * det slagtede.

    Værdig er du, vor Herre og Gud, *
    til at få pris og ære og magt;
    for du har skabt alle ting, *
    af din vilje blev de til og blev skabt.

    Du er værdig til at få bogen *
    og bryde dens segl,
    for du blev slagtet, og du købte med dit blod †
    mennesker til Gud *
    af alle stammer og tungemål, folk og folkeslag.

    og gjorde dem til et kongeligt folk †
    og til præster for vor Gud, *
    og de skal være konger på jorden.

    Lammet, det slagtede, er værdigt †
    til at få magt og rigdom og visdom og styrke *
    og ære og lov og pris.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    3. ant. Ære være Lammet, * det slagtede.

    LÆSNING       Kol 1,13-15

    Han friede os ud af mørkets magt og flyttede os over i sin elskede søns rige;
    i ham har vi forløsningen, syndernes forladelse.
    Han er den usynlige Guds billede,
    al skabnings førstefødte.

    VEKSELSANG

    V. Ordet blev kød. * Halleluja, halleluja.
    A. Ordet blev kød. * Halleluja, halleluja.
    V. Og tog bolig iblandt os.
    A. Halleluja, halleluja.
    V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
    A. Ordet blev kød. * Halleluja, halleluja.

    JOMFRU MARIAS LOVSANG             Luk 1, 46b-55

    Ant. Den, der holder budene *
    og lærer andre dem, han skal kaldes stor i Himmeriget.

    Min sjæl ophøjer Herren, *
    og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!
    Han har set til sin ringe tjenerinde. *
    For herefter skal alle slægter prise mig salig,
    thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. *
    Helligt er hans navn,
    og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, *
    varer i slægt efter slægt.
    Han har øvet vældige gerninger med sin arm, *
    splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
    han har styrtet de mægtige fra tronen, *
    og han har ophøjet de ringe;
    sultende har han mættet med gode gaver, *
    og rige har han sendt tomhændet bort.
    Han har taget sig af sin tjener Israel *
    og husker på sin barmhjertighed
    – som han tilsagde vore fædre – *
    mod Abraham og hans slægt til evig tid.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Ant. Den, der holder budene *
    og lærer andre dem, han skal kaldes stor i Himmeriget.

    FORBØNNER

    Gud, som fordum mange gange og på mange måder talte til fædrene ved profeterne,
    og som sidst har talt til os ved din Søn, vi påkalder din barmhjertighed;

    R. Kyrie eleison!

    For din hellige Kirke,
    – at dine børn må bekende Frelserens navn med trofasthed og styrke.

    R. Kyrie eleison!

    For dem, der forkynder Evangeliet,
    – at de arbejdere, du har udsendt, fulde af tillid nå forkynde Frelserens navn for folkene.

    R. Kyrie eleison!

    For vore syge brødre og søstre,
    – at de må genvinde sundheden ved at påkalde Frelserens navn.

    R. Kyrie eleison!

    For de kristne, der lider forfølgelse,
    – at de tålmodigt må udholde uretfærdighed for Frelserens navns skyld.

    R. Kyrie eleison!

    For vore brødre og søstre, som er døde på grund af menneskets synd,
    – at de ved din barmhjertighed må have livet

    R. Kyrie eleison!

    (Frie forbønner)

    FADER VOR

    Fader vor, du som er i Himlen.
    Helliget vorde dit navn.
    Komme dit rige.
    Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
    Giv os i dag vort daglige brød.
    Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
    Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
    (Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
    Amen.

    BØN

    Herre, vi bekender, at din enbårne Søn, der er ét med dig i din evige herlighed,
    er blevet sandt menneske og har påtaget sig vort kød af jomfru Maria.
    Giv dit folk en fast tro, som ikke rokkes,
    så at vi nå blive befriet fra alt ondt her på jorden
    og i Himlen få del i den evige glæde.
    Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
    som lever og regerer med  dig
    i Helligåndens enhed,
    Gud fra evighed til evighed.

    A. Amen.

    Gregor og Basilius:

    Gud, ved de salige Basilius’ og Gregors liv og lære
    har du nådigt oplyst din Kirke.
    Giv os, at vi med ydmyghed må lære din sandhed at kende
    ogt  trofast leve efter den i kærlighed.
    Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
    som lever og regerer med  dig
    i Helligåndens enhed,
    Gud fra evighed til evighed.

    A. Amen.

    Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

    V.
    Herren være med jer.
    R. Og med din ånd.

    V. Den almægtige Gud,
    Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

    Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgisk handling, afsluttes med:

    V. Gå ud med Kristi fred.
    R. Gud ske tak og lov.

    Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
    I stedet afsluttes med:

    V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
    R. Amen.

    Tilbage til sidens begyndelse

    BØNNEN FOR NATTEN

    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Kort stilhed med selvransagelse. Beder man i fællesskab kan en af messens formler for syndsbekendelse anvendes.

    HYMNE

    1. Før dagens lys er helt forbi,
      alverdens Skaber, beder vi,
      at du med vanlig kærlighed
      vil se til os som vægter ned.
    2. Lad ingen syndig drøm i nat
      og intet mørkets kogleri
      et mærke på vor sjæl få sat,
      men os fra Satans snare fri.
    3. Bønhør os, Fader, almagts Gud,
      ved Jesum Krist, vor Herre kær.
      Med Ånden, som går fra jer ud,
      tilbedet og højlovet vær.
    T:  Te lucis ante terminum,
          Peter Schindler, 1892-1967
    M: Antifonale Romanum,s. 59

    eller

    1. Nu gik solen ned,
      det er tid at gå til hvile.
      Snart vil aftenstjernen smile
      i den stille aftens fred.
    2. Frem jeg lægger for din fod
      alle fejltrin, alle syner.
      Tag – før nattens mulm begynder –
      du en stille bøn imod.
    3. Tilgiv hvert uagtsomt ord,
      hver en ond, ukærlig handling.
      Fuldbyrd du en sjæls forvandling
      til at vandre i dit spor.
    4. Herre! Nu gik solen ned.
      Giv, at hvert et sorgfuldt hjerte
      glemmer had og hån og smerte
      i din dybe, stille fred.
    T:   H.H.Hafstrøm, 1894-1974
    M:  Tysk, 1531. L. 480.

    SALMODI

     

    Salme 4             Takkebøn ved aftentid

    1.ant. Vær mig nådig, Herre, du min Gud, * når jeg kalder,
    så hører du min stemme. (Halleluja.)

    Svar mig, når jeg råber, *
    du min retfærdigheds Gud!

    Du, som har befriet mig i trængsler, *
    vær mig nådig, og hør min bøn!

    I mennesker, hvor længe vil I krænke min ære? *
    I elsker tomhed og søger løgn.
    I skal vide, at Herren har vist sin underfulde troskab mod mig, *
    Herren hører, når jeg råber til ham.

    Bliv blot vrede, men synd ikke! *
    Tænk efter på jeres leje, og vær stille!
    Bring de rette ofre, *
    og stol på Herren!

    Mange siger: Hvem lader os opleve lykke? *
    Løft dit ansigts lys mod os, Herre!

    Du har givet mig større glæde i hjertet, *
    end man har, når der er rigdom af korn og vin.
    I fred kan jeg lægge mig og sove, *
    for kun du, Herre, lader mig bo i tryghed.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    1.ant. Vær mig nådig, Herre, du min Gud, * når jeg kalder,
    så hører du min stemme. (Halleluja.)

    Salme 134          Vi velsigner Gud

    Lovsyng vor Gud, alle hans tjenere, I som frygter ham, små og store (Aab 19,5)

    2. ant. Lovsyng Herren, * hans tjenere ved nattetid.

    Pris Herren, *
    alle hans tjenere,
    I som står i Herrens tempel *
    nat efter nat.
    Løft jeres hænder mod helligdommen *
    og pris Herren!

    Herren velsigne dig fra Zion, *
    han som skabte himlen og jorden.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    2. ant. Lovsyng Herren, * hans tjenere ved nattetid.

    LÆSNING     Aab 22,4-5

    Herrens tjenere skal tilbede ham,  og de skal se hans ansigt og bære hans navn på deres pande.
    Der skal ikke mere være nat, og de har ikke brug for lys fra lamper eller lys fra solen,
    for Herren Gud lyser for dem, og de skal være konger i evighedernes evigheder.

    V. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.
    A. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.
    V. Du forløser mig, Herre, sandheds Gud, vor Frelser.
    A. befaler jeg min ånd, og Herre.
    V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
    A. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.

    Simeons Lovsang      Luk 2,29-32

    Kristus folkenes lys.

    Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
    beskyt du os, når vi sover,
    og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

    Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred *
    efter dit ord.
    For mine øjne har set din frelse, *
    som du har beredt for alle folk:
    Et lys til åbenbaring for hedninger *
    og en herlighed for dit folk Israel.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
    beskyt du os, når vi sover,
    og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

    BØN

    Herre besøg denne bolig, og hold alle fjendens anslag fjernt fra den.
    Dine hellige engle dvæle herinde og vogte os i fred,
    og din velsignelse være bestandig over os.
    Ved Kristus vor Herre.
    A. Amen.

    VELSIGNELSE

    V. En rolig nat og en salig død skænke os Herren, den Almægtige.
    A. Amen.

    MARIA-ANTIFON

    Frelserens hellige Moder,
    som er og stedse forbliver
    havets så strålende stjerne
    og port til Himmerigs glæde!
    Hjælp, når på syndernes veje
    vi atter nåden vil eje.

    Moder, som underfuldt fødte
    på jord din Herre og Skaber,
    uplettet jomfru forinden
    og jomfru ukrænket siden!
    Gabriels »Hil« du fornemme;
    os arme aldrig du glemme!

    T:    Alma redemptoris mater, Hermann den Lamme
            11. årh. H. Kejser, 1868-1916
    M:   Komponist ukendt. L. 536

     

    Tilbage til sidens begyndelse

3
  • 3. JANUAR
    Hele dagen
    2018.01.03


    INDLEDNING AF DAGEN
    LÆSNINGERNES TIDEBØN
    MORGENBØN
    MIDDAGSBØN
    2. VESPER
    BØN FOR NATTEN


    Onsdag i juletiden (1 Ps)
    Jesu hellige navn


    INDLEDNING AF DAGEN

    Salme 95                                     Opfordring til at lovprise Gud.

    V. Herre, oplad mine læber.
    A. Og min mund skal forkynde din pris.

    Ant. Kristus er os født! * Kom, lad os tilbede!

    Kom, lad os juble for Herren, *
    bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe.
    Lad os træde frem for ham med takkesang, *
    bryde ud i lovsang til ham.

    Ant. Kristus er os født! * Kom, lad os tilbede!

    For Herren er en stor Gud, *
    en mægtig konge over alle guder.
    I hans hånd er jordens dybder, *
    bjergenes tinder tilhører ham.

    Ant. Kristus er os født! * Kom, lad os tilbede!

    Havet tilhører ham, for han skabte det, *
    hans hænder formede landjorden.
    Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os, *
    lad os falde på knæ for Herren, vor skaber,
    for han er vor Gud, †
    og vi er hans folk, *
    de får, han vogter.

    Ant. Kristus er os født! * Kom, lad os tilbede!

    Om I dog i dag ville lytte til ham! *
    Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba,
    som den dag ved Massa i ørkenen, †
    da jeres fædre udæskede mig *
    og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger.

    Ant. Kristus er os født! * Kom, lad os tilbede!

    I fyrre år følte jeg afsky for den slægt, †
    og jeg sagde: De er et folk, der farer vild i deres hjerte, *
    og de kender ikke mine veje.
    Så svor jeg i min vrede: *
    De skal aldrig komme ind til min hvile.

    Ant. Kristus er os født! * Kom, lad os tilbede!

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Ant. Kristus er os født! * Kom, lad os tilbede!

     

    Tilbage til sidens begyndelse

     

    LÆSNINGERNES TIDEBØN

    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle: Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    HYMNE

    1. Jesus er navnet mageløst,
    båret af Herren med ære;
    deri al nåden er udøst,
    som kan i sandheden være.
    Frelser for alt, hvad frelses kan,
    vor og al verdens frelsermand,
    det er vor Jesus, den Kristus.

    2. Jesus er navnet under sol,
    ene til lægedom blevet;
    over hans kors som nådestol
    står med hans blod det indskrevet.
    Kun i det navn vor bøn er hørt,
    kun i det navn Guds ord er ført,
    taler Guds-Ånden og trøster.

    3. Jesus er navnet over sky,
    hvori, på evige høje,
    blive end alle himle ny,
    knæene alle sig bøje,
    mens alle tunger sødt i kor
    istemmer: Jesus, det Guds Ord,
    Frelser til Faderens ære!

    Fil 2,9-11
    N.F.S. Grundtvig 1856. L. 337

    SALMODI

    Salme 18,2-30             Taksigelse for frelse og sejr

    I den samme stund kom der et stort jordskælv (Aa 11,13)

    1. ant. Herre, * jeg har dig hjerteligt kær, min styrke. (Halleluja). †

    I

    Jeg elsker dig, Herre, min styrke; *
    Herren er min klippe, min borg, min befrier,
    min Gud, mit bjerg, hvor jeg søger tilflugt, *
    mit skjold, min frelses horn og min fæstning.
    Jeg råber til Herren, den lovpriste, *
    og bliver frelst fra mine fjender.
    Dødens bånd omgav mig, *
    undergangens floder slog mig med rædsel.
    Dødsrigets bånd snørede sig om mig, *
    dødens snarer truede mig.
    I min nød råbte jeg til Herren, *
    jeg råbte til min Gud om hjælp.
    Han hørte mig fra sit tempel, *
    mit råb nåede hans ører.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
    og al evighed. Amen.

    1. ant. Herre, * jeg har dig hjerteligt kær, min styrke. (Halleluja). 

    II

    2. ant. Herren frelste mig, * thi han havde behag i mig. (Halleluja).

    Da rystede og skælvede jorden, †
    bjergenes grundvolde rokkede, *
    de rystedes, fordi han var vred.
    Røg stod ud af hans næse, †
    fortærende ild af hans mund, *
    gløder flammede op fra ham.
    Han sænkede himlen og steg ned *
    med mørke skyer under sine fødder.
    Han red på keruber og fløj, *
    fór frem på vindens vinger.
    Han skjulte sig i mørket omkring ham, *
    han dækkede sig i regnsorte skymasser.
    Fra lysskæret foran ham kom skyer frem *
    med hagl og glødende kul.
    Herren tordnede i himlen, †
    den Højeste løftede sin røst *
    med hagl og glødende kul.
    Han sendte sine pile ud og spredte fjenderne, *
    han forfærdede dem med sine mange lyn.
    Havets bund kom til syne, *
    og jordens grundvolde blottedes
    ved din trussel, Herre, *
    ved din fnysende vrede.

    Han rakte ud fra det høje og greb mig, *
    han trak mig op af de vældige vande.
    Han reddede mig fra min mægtige fjende, *
    fra dem, som hader mig, de var mig for stærke.
    De truede mig på min ulykkes dag, *
    men Herren var min støtte.
    Han førte mig ud i det åbne land, *
    han befriede mig, for han holder af mig.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
    og al evighed. Amen.

    2. ant. Herren frelste mig, * thi han havde behag i mig. (Halleluja).

    III

    3. ant. Herre, lad min lampe lyse, og opklar mit mørke. (Halleluja).

    Herren lønnede mig for min retfærdighed, *
    han gengældte mig mine hænders renhed.
    For jeg har fulgt Herrens veje *
    og ikke forbrudt mig mod min Gud.
    Alle hans bud har jeg for øje, *
    hans love har jeg ikke tilsidesat.
    Jeg er retskaffen i hans øjne, *
    og jeg tager mig i agt for synd.
    Herren gengældte mig min retfærdighed, *
    mine hænders renhed har han for øje.
    Du er trofast mod den trofaste, *
    retsindig mod den retsindige mand.
    Du er oprigtig mod den oprigtige, *
    men over for den falske forstiller du dig.
    Du frelser de hjælpeløse, *
    du ydmyger de hovmodiges blik.

    Du lader min lampe lyse, Herre, *
    min Gud spreder lys i mit mørke.
    Ved din hjælp stormer jeg volde, *
    ved min Guds hjælp springer jeg over mure.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
    og al evighed. Amen.

    3. ant. Herre, lad min lampe lyse, og opklar mit mørke. (Halleluja).

     

    VERS

    V. Guds Søn er kommet.
    A. Og han har givet os forstand til at kende den sande Gud.

    LÆSNINGER

    1. læsning Kol 3,5-16

    Lad da det jordiske i jer dø: utugt, urenhed, lidenskaber og onde lyster, og griskhed, for det er afgudsdyrkelse. Det nedkalder Guds vrede over ulydighedens børn. Den slags hengav også I jer til, dengang I levede sådan.  Men nu skal også I aflægge det alt sammen: vrede, hidsighed, ondskab, spot og skamløs snak i jeres mund. Lyv ikke for hinanden, for I har aflagt det gamle menneske med dets gerninger og iført jer det nye, som fornyes i sin skabers billede til at have erkendelse. Her kommer det ikke an på at være græker og jøde, omskåret og uomskåret, barbar, skyte, træl, fri, men Kristus er alt og i alle.

    Ifør jer da, som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, mildhed, tålmodighed. Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden. Som Herren tilgav jer, skal I også gøre. Men over alt dette skal I iføre jer kærligheden, som er fuldkommenhedens bånd. Kristi fred skal råde i jeres hjerter; til den blev I jo kaldet som lemmer på ét legeme. Og vær taknemlige. Lad Kristi ord bo i rigt mål hos jer. Undervis og forman med al visdom hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng med tak i jeres hjerte til Gud.

    VEKSELSANG

    R. Vi, der er døbt til Kristus, har jo iklædt os Kristus. *
    Alle er vi ét i Jesus Kristus, vor Herre.
    V. Her er ikke længere jøde eller græker, træl eller fri, mand og kvinde.
    Alle er vi ét i Jesus Kristus, vor Herre.

    2. LÆSNING

    Fra  den hellige biskop Augustins skrift om Johannes evangelium

    Det dobbelte kærlighedsbud

    Herren kom i sin kærligheds fylde for at lære os at elske. I sin egen person sammenfatter han Guds ord til verden, som det var forudsagt om ham, og han viser os, at loven og profeterne hviler på det dobbelte kærlighedsbud.

    Brødre, lad os sammen overveje,hvad disse to bud er. De burde være jer velkendte og ikke kun noget, I husker, fordi jeg minder jer om dem. De burde aldrig udviskes af jeres hjerte. Husk altid og frem for alt på, at I skal elske Gud og jeres næste. »Du skal elske Gud af hele dit hjerte, hele din sjæl og af hele dit sind, og du skal elske din næste som dig selv.«

    Tænk altid på disse bud, overvej dem, hold fast ved dem, lev efter dem, opfyld dem! Kærlighed til Gud er det første i budenes rækkefølge, men kærlighed til næsten skal opfyldes først; thi da Herren gav kærlighedens dobbelte bud, ville han ikke nævne næsten før Gud. Nej,først Gud, så næsten! Men da du endnu ikke kan se Gud, er det ved at elske din næste, du fortjener at se ham. Kærlighed til næsten klarer øjnene, så du kan se Gud. Johannes siger dette med rene ord: »Hvis du ikke elsker din broder, som du ser, « siger han, »hvorledes skulle du da kunne elske Gud, som du ikke ser?«

    Det er det, som siges til dig: du skal elske Gud! Lad mig se ham, siger du måske, så skal jeg elske ham. Mit eneste svar er det samme, som Johannes gav: »Ingen har nogensinde set Gud.« Men for at du ikke skal tro, at du er helt afskåret fra at se Gud, siger Johannes: »Gud er kærlighed, og den, som bliver i kærlighed, bliver i Gud.« Elsk derfor din æste. Se i dit eget hjerte, hvorfor du elsker din næste, så vil du, så vidt du er i stand til det, se Gud dér.

    Begynd derfor med qt elske din næste! »Bryd dit brød til den, der sulter. Bring den hjemløse og fattige ind i dit hus. Hvis du ser en nøgen, så giv ham klæder. Vend dig ikke bort fra dine landsmænd.«

    Hvad bliver din belønning, når du handler således? »Som morgenrøden bryder dit lys da frem.« Dit lys er din Gud. Han er morgenrøden, der kommer til dig efter denne verdens mørke, thi han står ikke op eller går ned, men skinner evigt.

    Ved at elske din næste og have omsorg for ham, gør du fremskridt på vejen, den vej, hvis mål er Gud Herren, som vi skal elske af hele vort hjerte, hele vor sjæl og hele vort sind. Vi er endnu ikke nået til Herren, men vor næste har vi hos os. Du skal derfor støtte ham, som du vandrer sammen med, så du kan nå til ham, som du længes efter at bo hos i al evighed.

     

    VEKSELSANG

    R. Gud har elsket os først og sendt sin Søn som et sonoffer for vore synder. *
    Når Gud har elsket os således, skylder vi også at elske hinanden.
    V.  Vi kender og tror på den kærlighed, som Gud har til os.
    Når Gud har elsket os således, skylder vi også at elske hinanden.

    AFSLUTTENDE BØN

    Gud, din Søn fødtes af den hellige jomfru Maria,
    blev han mennesker lig i alt, undtagen synd.
    Giv, at vi, der er blevet nye skabninger i ham,
    må renses for al den gamle synd.
    Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
    som lever og regerer med  dig
    i Helligåndens enhed,
    Gud fra evighed til evighed.

    A. Amen

    Ved fælles bøn afsluttes med

    V. Lad os lovprise Herren.
    A. Gud ske tak og lov.

    Tilbage til sidens begyndelse

     

    MORGENBØN

    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    HYMNE

    1. Dybe, stille,
    stærke, milde
    Guddoms-ord fra Himmel-havn,
    blidt de kalde
    hjerter alle
    i den gode hyrdes navn,
    vidne om, hvad os er givet:
    Jesus er vor vej til livet.

    2. Frelser kære!
    Tak dig være
    for din nåde mod vor jord!
    Tiden rinder,
    verden svinder,
    evig dog består dit ord.
    Med dit ord din nåde varer,
    er vort værn mod alle farer.

    3. Drag de mange
    sjæle bange
    til dig ved din Helligånd!
    Alle vegne
    døden segne
    for din stærke frelserhånd!
    Før os an på livets veje,
    før os ind til livets eje!
    Theodor Wilhelm Oldenburg 1840. L. 339
    SALMODI

    Salme 36     Synderens ondskab og Guds godhed

    Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys (Joh. 8,12)

    1. ant. Guds Ord var det sande lys, * som oplyser hvert menneske.

    Synden taler til den ugudelige i hans hjerte, *
    gudsfrygt har han ikke for øje.
    Den indsmigrer sig hos ham, *
    så man kan finde hans skyld og hade ham.
    Ordene fra hans mund er ondskab og svig, *
    han er holdt op med at handle klogt og godt.
    Han planlægger ondskab på sit leje, †
    han holder sig til en vej, der ikke er god, *
    og forkaster ikke det onde.
    Herre, din godhed når til himlen, *
    din trofasthed til skyerne.
    Din retfærdighed er som Guds bjerge, *
    dine domme som det store dyb.

    Herre, du frelser mennesker og dyr. †
    Hvor dyrebar er dog din godhed, Gud! *
    Mennesker søger tilflugt i dine vingers skygge.
    De mætter sig ved overfloden i dit hus, *
    du lader dem drikke af din herlige bæk;
    for hos dig er livets kilde, *
    i dit lys ser vi lyset.
    Bevar din troskab mod dem, der kender dig, *
    og din retfærdighed mod de oprigtige!
    Lad ikke de hovmodige træde på mig, *
    lad ikke de ugudelige jage mig bort!
    Da skal forbryderne falde, *
    de stødes ned og kan ikke rejse sig.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    1. ant. Guds Ord var det sande lys, * som oplyser hvert menneske.

    Bibelsk lovsang Judith 16,1-2. 13-15        Herren, verden Skaber, beskytter sitfolk

     Salig er hun, som troede (Luk. 1,45)

    2. ant. Synge vil jeg * en ny sang til min Guds ære.

    Stem i for min Gud til pauker, *
    syng for min herre til cymbler,
    lad salme og lovsang lyde for ham, *
    ophøj og påkald hans navn.
    For Herren er den Gud, der afgør kampen; †
    han førte mig ind i sin lejr, midt blandt folket, *
    han udfriede mig af mine forfølgeres hånd.
    Jeg vil synge en ny sang for min Gud. †
    Herre, stor og herlig er du, *
    underfuld i styrke, uovervindelig.
    Dig skal alle dine skabninger tjene, *
    for du talte, og de blev til,
    du udsendte din ånd, og den formede dem; *
    der er ingen, som kan modsætte sig din befaling.
    For bjerge skal ryste i deres grundvold, *
    når vandene kommer i oprør,
    klipper skal smelte som voks foran dig; †
    men mod dem, der frygter dig, *
    mod dem er du barmhjertig.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    2. ant. Synge vil jeg * en ny sang til min Guds ære.

    Salme 47         Herren er al jordens konge

    Han sidder ved Faderens højre hånd, og påhans rige skal der ikke være ende (Credo).

    3. ant. Bryd ud * i jublende lovsang for Gud.

    Alle folkeslag, klap i hænderne, *
    bryd ud i jubelråb for Gud!
    For Herren, den Højeste, er frygtindgydende, *
    en mægtig konge over hele jorden.
    Han lægger folkene under os, *
    folkeslagene under vore fødder.
    Han udvælger vort land til os, *
    Jakobs stolthed, som han elsker.

    Gud drager op under jubelråb, *
    Herren drager op til hornets klang.
    Syng for Gud, syng! *
    Syng for vor konge, syng!
    For Gud er hele jordens konge, *
    syng hyldestsang!

    Gud er konge over folkene, *
    Gud sidder på sin hellige trone.
    Folkenes fyrster er samlet *
    med Abrahams Guds folk,
    for jordens skjolde tilhører Gud. *
    Højt er han ophøjet.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    3. ant. Bryd ud * i jublende lovsang for Gud.

    LÆSNING       Es 62, 11-12a

    Herren lader det lyde
    til jordens ender:
    Sig til Zions datter:
    »Se, din frelser kommer!
    Se, hans løn er med ham,
    hans fortjeneste går foran ham.«
    De skal kaldes Det Hellige Folk,
    Herrens Løskøbte.

    VEKSELSANG

    V. Sin frelse har Herren gjort kendt, * Halleluja, hallelluja.
    A. Sin frelse har Herren gjort kendt, * Halleluja, hallelluja.
    V. Åbenbart sin retfærd for folkenes øjne.
    A. Halleluja, halleluja.
    V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
    A. Sin frelse har Herren gjort kendt, * Halleluja, hallelluja.

    ZAKARIAS LOVSANG             Luk 1, 68-79

    Ant. Ordet blev kød * og tog bolig iblandt os, fuld af nåde og sandhed;
    af hans fylde har vi alle modtaget, og det nåde over nåde.

    Lovet være Herren, Israels Gud, *
    thi han har besøgt og forløst sit folk
    og oprejst os et frelsens horn *
    i sin tjener Davids hus,
    som han havde lovet ved sine profeters mund *
    fra fordums tid:

    en frelse fra vore fjender *
    og fra alle vore haderes hånd,
    for at øve barmhjertighed mod vore fædre *
    og ihukomme sin hellige pagt,
    den ed, han tilsvor Abraham, vor fader, *
    at han ville give os,
    at vi, udfriede fra vore fjenders hånd, *
    må tjene ham uden frygt
    i fromhed og retfærd *
    for hans åsyn alle vore dage.

    Og du, barnlille! Skal kaldes den Højestes profet; *
    thi du skal gå foran Herren for at bane hans veje
    og lære hans folk at kende frelsen *
    ved deres synders forladelse,
    takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, *
    ved hvilken Solopgangen fra det Høje vil besøge os
    for at skinne for dem, der sidder i mørke og dødens skygge, *
    og lede vore fødder ind på fredens veje.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed.  Amen.

    Ant. Ordet blev kød * og tog bolig iblandt os, fuld af nåde og sandhed;
    af hans fylde har vi alle modtaget, og det nåde over nåde.

    FORBØNNER OG INDVIELSE AF DAGEN

    Lad os med glæde påkalde vor Forløser, Guds Søn,
    som blev menneske for at forny vor menneskenatur:

    R. Vær med os, Immanuel!

    Jesus, den levende Guds Søn, Faderens herligheds afglans,
    det evige Lys, herlighedens Konge, retfærdighedens Sol, søn af Jomfru Maria,
    – oplys denne dag med din menneskevordelsens herlighed.

    R. Vær med os, Immanuel!

    Jesus, Underfuld Rådgiver, Vældig Gud, Evigheds Fader, Freds Fyrste,
    – lad din menneskelige naturs hellighed være vort livs ledestjerne.

    R. Vær med os, Immanuel!

    Jesus, almægtig, tålmodig, lydig, mild og sagtmodig af hjertet,
    – åbenbar mildhedens kraft for alle.

    R. Vær med os, Immanuel!

    Jesus, de fattiges fader, dine troendes ære, gode hyrde, sande lys,
    uendelige visdom, vældige godhed, vor vej og vort liv,
    – giv vor Kirke armodens ånd.

    R. Vær med os, Immanuel!

    (Frie forbønner)

    FADER VOR

    Fader vor, du som er i Himlen.
    Helliget vorde dit navn.
    Komme dit rige.
    Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
    Giv os i dag vort daglige brød.
    Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
    Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
    (Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
    Amen.

    BØN

    Gud, da din Søn fødtes af den hellige Jomfru Maria,
    blev han os mennesker lig i alt, undtagen synd.
    Giv, at vi, der er blevet nye skabninger i ham,
    må renses for den gamle synd.
    Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
    som lever og regerer med  dig
    i Helligåndens enhed,
    Gud fra evighed til evighed.

    A. Amen.

    Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

    V.
    Herren være med jer.
    R. Og med din ånd.

    V. Den almægtige Gud,
    Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

    Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgis handling, afsluttes med:

    V. Gå ud med Kristi fred.
    R. Gud ske tak og lov.

    Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
    I stedet afsluttes med:

    V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
    R. Amen.

    Tilbage til sidens begyndelse

     

    MIDDAGSBØN

    HYMNE
    © Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag
    Mel.: 15. årh. / Michael Weisse 1531
    1. Glæden hun er født i dag,
    Himmeriges glæde,
    ved Gud Faders velbehag
    fryde sig de spæde!
    Han, som var frygtelig
    og utilgængelig
    i sin høje bolig,
    han nu i barnedragt
    har sig i krybben lagt,
    med vort støv fortrolig.
    2.Født er han ved midnatstid,
    skabte sol og måne,
    han, som ejer verden vid,
    hus i stald vil låne;
    han, som på skyerne
    ager blandt stjernerne,
    svøbes som de spæde!
    Ham, som på dommedag
    taler med tordenbrag,
    nu man hører græde!
    3. Hyrder, som på nattevagt
    lå i blomstervange,
    bud dem blev fra Himlen bragt
    brat med englesange:
    Født er på jorderig
    kongen af Himmerig,
    frelseren fra døden,
    hviler i krybberum,
    har dog alt herredom,
    skøn som morgenrøden.
    4. Herre! dine hænders værk
    er vi alle sammen,
    vi er svage, du er stærk,
    du er ja og amen.1
    Til os du dalede,
    lad os til Himlene
    nu med dig opfare!
    Tårer du her udgød,
    lær os nu sangen sød
    med din engleskare!
    Latin 14. årh. (Dansk 1535).
    N.F.S. Grundtvig 1837 og 1847.
    1 2 Kor 1,19-20

    SALMODI

    Formiddag
    Ant. Josef og Maria, Jesu moder, * undrede sig over, hvad der blev sagt om ham.
    Middag
    Ant. Maria * gemte alle dise ord i sit hjerte og grundede over dem.
    Eftermiddag
    Ant. Mine øjne * har set din frelse,  som du har beredt for folkenes åsyn.

    Salme 119, 9-16

     

    Hvordan holder den unge sin sti ren? *
    Ved at følge dine ord!
    Af hele mit hjerte søger jeg dig, *
    led mig ikke vild fra dine befalinger.
    Jeg gemmer dit ord i mit hjerte, *
    for ikke at synde mod dig.
    Lovet være du, Herre, *
    lær mig dine lovbud!
    Med mine læber opregner jeg *
    alle de bud, du har givet.
    Jeg glæder mig over at følge dine formaninger *
    som over alverdens rigdom.
    Jeg grunder over dine forordninger *
    og har dine veje for øje.
    Jeg opmuntres ved dine love *
    og glemmer ikke dine ord.

     Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Salme 17, 1-14a. 15         Frels mig Herre, fra dem, som hader mig

    Han har i sit jordelivs dage opsendt bønner,
    og han blev bønhørt (Hebr. 5,7)

    I

    Herre, hør en retfærdig sag! *
    Lyt til min klage,
    hør på min bøn *
    fra mine læber uden svig!
    Fra dig skal min ret komme, *
    dine øjne iagttager retskaffenhed.
    Prøv mit hjerte, se nøje efter om natten, †
    ransag mig, du finder intet skændigt hos mig! *
    Min mund forløber sig ikke.
    Hvad end mennesker gjorde, †
    vogtede jeg mig for voldsmandens veje *
    ved dit ord.
    Mine skridt styrede efter dine spor, *
    mine fødder vaklede ikke.
    Jeg råber til dig, for du vil svare mig, Gud, *
    vend dit øre mod mig, hør mine ord,
    vis din underfulde troskab! †
    Med din højre hånd frelser du dem, *
    der søger tilflugt for deres modstandere.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    II

    Vogt mig som din øjesten, *
    skjul mig i dine vingers skygge
    for de ugudelige, som øver vold mod mig, *
    for mine fjender, som i had omringer mig.
    De har lukket deres hjerte til med fedt, *
    med munden taler de store ord.
    De opsporer mig, nu omringer de mig, *
    de har i sinde at kaste mig til jorden.
    De ligner løven, der hungrer efter rov, *
    ungløven, der ligger i skjul.

    Rejs dig, Herre, gå imod dem, tving dem i knæ, *
    red mit liv fra den ugudelige!
    Dit sværd skal dræbe dem, †
    Herre, din hånd skal dræbe dem, *
    før de når deres tilmålte livslængde.
    Fyld deres bug med det, du har gemt til dem, †
    lad deres børn mættes *
    og efterlade til deres småbørn, hvad de levner!

    I retfærdighed skal jeg skue dit ansigt, *
    mættes ved synet af dig, når jeg vågner.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

     

     Formiddag
    Ant. Josef og Maria, Jesu moder, * undrede sig over, hvad der blev sagt om ham.
    Middag
    Ant. Maria * gemte alle dise ord i sit hjerte og grundede over dem.
    Eftermiddag
    Ant. Mine øjne * har set din frelse,  som du har beredt for folkenes åsyn.

     LÆSNING

    Formiddag    Es 2,3-4

    Talrige folk skal drage af sted og sige:
    »Kom, lad os drage op til Herrens bjerg,
    til Jakobs Guds hus;
    han skal vise os sine veje,
    og vi vil gå på hans stier.
    For belæringen udgår fra Zion
    og Herrens ord fra Jerusalem.«
    Han skal skifte ret mellem folkeslagene,
    fælde dom blandt talrige folk.
    De skal smede deres sværd om til plovjern
    og deres spyd til vingårdsknive.
    Folk skal ikke løfte sværd mod folk,
    og de skal ikke mere oplæres til krig.

    VERS
    V. Herren har udvalgt sin tjener.
    A. Sin trofasthed mod Israels hus. Halleluja!

    Middag   Es 9,1

    Det folk, der vandrer i mørket,
    skal se et stort lys,
    lyset skinner for dem,
    der bor i mørkets land.

    VERS
    V. Jordens yderste grænser har set, Halleluja!
    A. Frelsen fra vor Gud, Halleluja!

    Eftermiddag     Es 60,4-5

    Løft blikket, og se dig omkring:
    De samles alle og kommer til dig,
    dine sønner kommer fra det fjerne,
    dine døtre bæres ved hoften.
    Da stråler du af glæde, når du ser det,
    dit hjerte banker og svulmer,
    når havets skatte bringes til dig
    og folkenes rigdom kommer til dig.

    VERS
    V. Kærlighed skal mødes med sandhed. Halleluja!
    A. Retfærdighed skal omfavne fred. Halleluja!.

    AFSLUTTENDE BØN

    Gud, da din Søn fødtes af den hellige Jomfru Maria,
    blev han os mennesker lig i alt, undtagen synd.
    Giv, at vi, der er blevet nye skabninger i ham,
    må renses for den gamle synd.
    Ved Jesus Kristus, vor Herre.

    A. Amen

     

    Ved fælles bøn afsluttes med
    V. Lad os lovprise Herren.
    R. Gud ske tak og lov.

    Tilbage til sidens begyndelse

     

    2. VESPER

    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle: Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    HYMNE

    1. Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige,
    skaber og danner et kongeligt folk sig tillige;
    riget skal stå,
    salighed folket opnå
    trods alle åndernes krige.

    2. Rygtet derom som en løbeild farer og brænder,
    tungerne gløder derunder til jorderigs ender,
    thi med Guds ord
    følges Guds-Ånden på jord,
    blus han på bjergene tænder.

    3. Jesus, vor Kristus, vor salvede konge med ære!
    Kristus, vor Jesus, almægtige frelser, du kære!
    Hos os du bliv!
    Vær du vort lys og vort liv,
    alt, hvad vort hjerte begære!

    4. Da på dit ord skal det gladeste budskab udbredes,
    også ved os skal der vej for dit åsyn beredes,
    så overalt
    Jesus, som frelser påkaldt,
    du skal med knæfald tilbedes.

    5. Da på det jævne skal nåden og sandheden mødes,
    og dine små skal til konger og præster opfødes,
    vokse i løn
    bruden som solen så skøn,
    alting af kærlighed sødes.
    N.F.S. Grundtvig 1853-55 og 1864.

    SALMODI

    Salme 20          Bøn for kongens sejr

    Enhver, som påkalder Herrens navn, skal frelses (ApG 2,21)

    1. ant. Herre, * giv sejr til din Salvede.

    Måtte Herren svare dig på nødens dag, *
    Jakobs Guds navn beskytte dig.
    Måtte han sende dig hjælp fra helligdommen *
    og støtte dig fra Zion.
    Måtte han huske dig for alle dine afgrødeofre *
    og tage imod dit brændoffer.
    Måtte han give dig, hvad dit hjerte ønsker, *
    og lade alle dine planer lykkes.
    Da vil vi juble over din frelse †
    og løfte banneret i vor Guds navn. *
    Måtte Herren opfylde alle dine ønsker.
    Nu ved jeg, at Herren frelser sin salvede, †
    han svarer ham fra sin hellige himmel *
    med sin højre hånds frelsende gerninger.
    Andre påkalder vogne og heste, *
    men vi påkalder Herren vor Guds navn.
    De andre synker i knæ og falder, *
    men vi rejser os og holder stand.

    Herre, frels kongen! *
    Svar os, den dag vi råber!

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    1. ant. Herre, * giv sejr til din Salvede.

    Salme 21,2-8.14         Taksigelse for kongens sejr

    Kristus modtog livet for at opstå og leve gennem lange tider
    fra evighed til evighed (Irenæus)

    2. ant. Højhed og hæder * lægger du på ham.

    Herre, over din styrke glæder kongen sig, *
    højt jubler han over din frelse.
    Hvad hans hjerte ønsker, giver du ham, *
    hvad hans læber beder om, nægter du ham ikke.
    Du kommer ham i møde med rige gaver, *
    du sætter en krone af guld på hans hoved.
    Han bad dig om liv, og du gav ham det, *
    en evig række af dage.
    Stor er hans ære, når du frelser ham, *
    du udruster ham med højhed og pragt.
    Du gør ham til evig velsignelse, *
    du fylder ham med glæde for dit ansigt.
    Kongen stoler på Herren, *
    han vakler ikke, for den Højeste er trofast.

    Herre, rejs dig i din styrke, *
    vi vil prise din vælde med sang og spil.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    2. ant. Højhed og hæder * lægger du på ham.

    Bibelsk lovsang Aab 4,11; 5,9. 10.12          Lovsang til Gud som Skaber og Frelser

    3. ant. Ære være Lammet, * det slagtede.

    Værdig er du, vor Herre og Gud, *
    til at få pris og ære og magt;
    for du har skabt alle ting, *
    af din vilje blev de til og blev skabt.

    Du er værdig til at få bogen *
    og bryde dens segl,
    for du blev slagtet, og du købte med dit blod †
    mennesker til Gud *
    af alle stammer og tungemål, folk og folkeslag.

    og gjorde dem til et kongeligt folk †
    og til præster for vor Gud, *
    og de skal være konger på jorden.

    Lammet, det slagtede, er værdigt †
    til at få magt og rigdom og visdom og styrke *
    og ære og lov og pris.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    3. ant. Ære være Lammet, * det slagtede.

    LÆSNING       Kol 1,13-15

    Han friede os ud af mørkets magt og flyttede os over i sin elskede søns rige;
    i ham har vi forløsningen, syndernes forladelse.
    Han er den usynlige Guds billede,
    al skabnings førstefødte.

    VEKSELSANG

    V. Ordet blev kød. * Halleluja, halleluja.
    A. Ordet blev kød. * Halleluja, halleluja.
    V. Og tog bolig iblandt os.
    A. Halleluja, halleluja.
    V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
    A. Ordet blev kød. * Halleluja, halleluja.

    JOMFRU MARIAS LOVSANG             Luk 1, 46b-55

    Ant. Den, der holder budene *
    og lærer andre dem, han skal kaldes stor i Himmeriget.

    Min sjæl ophøjer Herren, *
    og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!
    Han har set til sin ringe tjenerinde. *
    For herefter skal alle slægter prise mig salig,
    thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. *
    Helligt er hans navn,
    og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, *
    varer i slægt efter slægt.
    Han har øvet vældige gerninger med sin arm, *
    splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
    han har styrtet de mægtige fra tronen, *
    og han har ophøjet de ringe;
    sultende har han mættet med gode gaver, *
    og rige har han sendt tomhændet bort.
    Han har taget sig af sin tjener Israel *
    og husker på sin barmhjertighed
    – som han tilsagde vore fædre – *
    mod Abraham og hans slægt til evig tid.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Ant. Den, der holder budene *
    og lærer andre dem, han skal kaldes stor i Himmeriget.

    FORBØNNER

    Gud, som fordum mange gange og på mange måder talte til fædrene ved profeterne,
    og som sidst har talt til os ved din Søn, vi påkalder din barmhjertighed;

    R. Kyrie eleison!

    For din hellige Kirke,
    – at dine børn må bekende Frelserens navn med trofasthed og styrke.

    R. Kyrie eleison!

    For dem, der forkynder Evangeliet,
    – at de arbejdere, du har udsendt, fulde af tillid nå forkynde Frelserens navn for folkene.

    R. Kyrie eleison!

    For vore syge brødre og søstre,
    – at de må genvinde sundheden ved at påkalde Frelserens navn.

    R. Kyrie eleison!

    For de kristne, der lider forfølgelse,
    – at de tålmodigt må udholde uretfærdighed for Frelserens navns skyld.

    R. Kyrie eleison!

    For vore brødre og søstre, som er døde på grund af menneskets synd,
    – at de ved din barmhjertighed må have livet

    R. Kyrie eleison!

    (Frie forbønner)

    FADER VOR

    Fader vor, du som er i Himlen.
    Helliget vorde dit navn.
    Komme dit rige.
    Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
    Giv os i dag vort daglige brød.
    Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
    Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
    (Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
    Amen.

    BØN

    Herre, vi bekender, at din enbårne Søn, der er ét med dig i din evige herlighed,
    er blevet sandt menneske og har påtaget sig vort kød af jomfru Maria.
    Giv dit folk en fast tro, som ikke rokkes,
    så at vi nå blive befriet fra alt ondt her på jorden
    og i Himlen få del i den evige glæde.
    Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
    som lever og regerer med  dig
    i Helligåndens enhed,
    Gud fra evighed til evighed.

    A. Amen.

    Gregor og Basilius:

    Gud, ved de salige Basilius’ og Gregors liv og lære
    har du nådigt oplyst din Kirke.
    Giv os, at vi med ydmyghed må lære din sandhed at kende
    ogt  trofast leve efter den i kærlighed.
    Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
    som lever og regerer med  dig
    i Helligåndens enhed,
    Gud fra evighed til evighed.

    A. Amen.

    Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

    V.
    Herren være med jer.
    R. Og med din ånd.

    V. Den almægtige Gud,
    Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

    Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgisk handling, afsluttes med:

    V. Gå ud med Kristi fred.
    R. Gud ske tak og lov.

    Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
    I stedet afsluttes med:

    V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
    R. Amen.

    Tilbage til sidens begyndelse

    BØNNEN FOR NATTEN

    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Kort stilhed med selvransagelse. Beder man i fællesskab kan en af messens formler for syndsbekendelse anvendes.

    HYMNE

    1. Før dagens lys er helt forbi,
      alverdens Skaber, beder vi,
      at du med vanlig kærlighed
      vil se til os som vægter ned.
    2. Lad ingen syndig drøm i nat
      og intet mørkets kogleri
      et mærke på vor sjæl få sat,
      men os fra Satans snare fri.
    3. Bønhør os, Fader, almagts Gud,
      ved Jesum Krist, vor Herre kær.
      Med Ånden, som går fra jer ud,
      tilbedet og højlovet vær.
    T:  Te lucis ante terminum,
          Peter Schindler, 1892-1967
    M: Antifonale Romanum,s. 59

    eller

    1. Nu gik solen ned,
      det er tid at gå til hvile.
      Snart vil aftenstjernen smile
      i den stille aftens fred.
    2. Frem jeg lægger for din fod
      alle fejltrin, alle syner.
      Tag – før nattens mulm begynder –
      du en stille bøn imod.
    3. Tilgiv hvert uagtsomt ord,
      hver en ond, ukærlig handling.
      Fuldbyrd du en sjæls forvandling
      til at vandre i dit spor.
    4. Herre! Nu gik solen ned.
      Giv, at hvert et sorgfuldt hjerte
      glemmer had og hån og smerte
      i din dybe, stille fred.
    T:   H.H.Hafstrøm, 1894-1974
    M:  Tysk, 1531. L. 480.

    SALMODI

     

    Salme 4             Takkebøn ved aftentid

    1.ant. Vær mig nådig, Herre, du min Gud, * når jeg kalder,
    så hører du min stemme. (Halleluja.)

    Svar mig, når jeg råber, *
    du min retfærdigheds Gud!

    Du, som har befriet mig i trængsler, *
    vær mig nådig, og hør min bøn!

    I mennesker, hvor længe vil I krænke min ære? *
    I elsker tomhed og søger løgn.
    I skal vide, at Herren har vist sin underfulde troskab mod mig, *
    Herren hører, når jeg råber til ham.

    Bliv blot vrede, men synd ikke! *
    Tænk efter på jeres leje, og vær stille!
    Bring de rette ofre, *
    og stol på Herren!

    Mange siger: Hvem lader os opleve lykke? *
    Løft dit ansigts lys mod os, Herre!

    Du har givet mig større glæde i hjertet, *
    end man har, når der er rigdom af korn og vin.
    I fred kan jeg lægge mig og sove, *
    for kun du, Herre, lader mig bo i tryghed.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    1.ant. Vær mig nådig, Herre, du min Gud, * når jeg kalder,
    så hører du min stemme. (Halleluja.)

    Salme 134          Vi velsigner Gud

    Lovsyng vor Gud, alle hans tjenere, I som frygter ham, små og store (Aab 19,5)

    2. ant. Lovsyng Herren, * hans tjenere ved nattetid.

    Pris Herren, *
    alle hans tjenere,
    I som står i Herrens tempel *
    nat efter nat.
    Løft jeres hænder mod helligdommen *
    og pris Herren!

    Herren velsigne dig fra Zion, *
    han som skabte himlen og jorden.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    2. ant. Lovsyng Herren, * hans tjenere ved nattetid.

    LÆSNING     Aab 22,4-5

    Herrens tjenere skal tilbede ham,  og de skal se hans ansigt og bære hans navn på deres pande.
    Der skal ikke mere være nat, og de har ikke brug for lys fra lamper eller lys fra solen,
    for Herren Gud lyser for dem, og de skal være konger i evighedernes evigheder.

    V. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.
    A. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.
    V. Du forløser mig, Herre, sandheds Gud, vor Frelser.
    A. befaler jeg min ånd, og Herre.
    V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
    A. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.

    Simeons Lovsang      Luk 2,29-32

    Kristus folkenes lys.

    Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
    beskyt du os, når vi sover,
    og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

    Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred *
    efter dit ord.
    For mine øjne har set din frelse, *
    som du har beredt for alle folk:
    Et lys til åbenbaring for hedninger *
    og en herlighed for dit folk Israel.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
    beskyt du os, når vi sover,
    og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

    BØN

    Herre besøg denne bolig, og hold alle fjendens anslag fjernt fra den.
    Dine hellige engle dvæle herinde og vogte os i fred,
    og din velsignelse være bestandig over os.
    Ved Kristus vor Herre.
    A. Amen.

    VELSIGNELSE

    V. En rolig nat og en salig død skænke os Herren, den Almægtige.
    A. Amen.

    MARIA-ANTIFON

    Frelserens hellige Moder,
    som er og stedse forbliver
    havets så strålende stjerne
    og port til Himmerigs glæde!
    Hjælp, når på syndernes veje
    vi atter nåden vil eje.

    Moder, som underfuldt fødte
    på jord din Herre og Skaber,
    uplettet jomfru forinden
    og jomfru ukrænket siden!
    Gabriels »Hil« du fornemme;
    os arme aldrig du glemme!

    T:    Alma redemptoris mater, Hermann den Lamme
            11. årh. H. Kejser, 1868-1916
    M:   Komponist ukendt. L. 536

     

    Tilbage til sidens begyndelse

  • 3. JANUAR
    Hele dagen
    2018.01.03


    INDLEDNING AF DAGEN
    LÆSNINGERNES TIDEBØN
    MORGENBØN
    MIDDAGSBØN
    2. VESPER
    BØN FOR NATTEN


    Onsdag i juletiden (1 Ps)
    Jesu hellige navn


    INDLEDNING AF DAGEN

    Salme 95                                     Opfordring til at lovprise Gud.

    V. Herre, oplad mine læber.
    A. Og min mund skal forkynde din pris.

    Ant. Kristus er os født! * Kom, lad os tilbede!

    Kom, lad os juble for Herren, *
    bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe.
    Lad os træde frem for ham med takkesang, *
    bryde ud i lovsang til ham.

    Ant. Kristus er os født! * Kom, lad os tilbede!

    For Herren er en stor Gud, *
    en mægtig konge over alle guder.
    I hans hånd er jordens dybder, *
    bjergenes tinder tilhører ham.

    Ant. Kristus er os født! * Kom, lad os tilbede!

    Havet tilhører ham, for han skabte det, *
    hans hænder formede landjorden.
    Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os, *
    lad os falde på knæ for Herren, vor skaber,
    for han er vor Gud, †
    og vi er hans folk, *
    de får, han vogter.

    Ant. Kristus er os født! * Kom, lad os tilbede!

    Om I dog i dag ville lytte til ham! *
    Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba,
    som den dag ved Massa i ørkenen, †
    da jeres fædre udæskede mig *
    og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger.

    Ant. Kristus er os født! * Kom, lad os tilbede!

    I fyrre år følte jeg afsky for den slægt, †
    og jeg sagde: De er et folk, der farer vild i deres hjerte, *
    og de kender ikke mine veje.
    Så svor jeg i min vrede: *
    De skal aldrig komme ind til min hvile.

    Ant. Kristus er os født! * Kom, lad os tilbede!

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Ant. Kristus er os født! * Kom, lad os tilbede!

     

    Tilbage til sidens begyndelse

     

    LÆSNINGERNES TIDEBØN

    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle: Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    HYMNE

    1. Jesus er navnet mageløst,
    båret af Herren med ære;
    deri al nåden er udøst,
    som kan i sandheden være.
    Frelser for alt, hvad frelses kan,
    vor og al verdens frelsermand,
    det er vor Jesus, den Kristus.

    2. Jesus er navnet under sol,
    ene til lægedom blevet;
    over hans kors som nådestol
    står med hans blod det indskrevet.
    Kun i det navn vor bøn er hørt,
    kun i det navn Guds ord er ført,
    taler Guds-Ånden og trøster.

    3. Jesus er navnet over sky,
    hvori, på evige høje,
    blive end alle himle ny,
    knæene alle sig bøje,
    mens alle tunger sødt i kor
    istemmer: Jesus, det Guds Ord,
    Frelser til Faderens ære!

    Fil 2,9-11
    N.F.S. Grundtvig 1856. L. 337

    SALMODI

    Salme 18,2-30             Taksigelse for frelse og sejr

    I den samme stund kom der et stort jordskælv (Aa 11,13)

    1. ant. Herre, * jeg har dig hjerteligt kær, min styrke. (Halleluja). †

    I

    Jeg elsker dig, Herre, min styrke; *
    Herren er min klippe, min borg, min befrier,
    min Gud, mit bjerg, hvor jeg søger tilflugt, *
    mit skjold, min frelses horn og min fæstning.
    Jeg råber til Herren, den lovpriste, *
    og bliver frelst fra mine fjender.
    Dødens bånd omgav mig, *
    undergangens floder slog mig med rædsel.
    Dødsrigets bånd snørede sig om mig, *
    dødens snarer truede mig.
    I min nød råbte jeg til Herren, *
    jeg råbte til min Gud om hjælp.
    Han hørte mig fra sit tempel, *
    mit råb nåede hans ører.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
    og al evighed. Amen.

    1. ant. Herre, * jeg har dig hjerteligt kær, min styrke. (Halleluja). 

    II

    2. ant. Herren frelste mig, * thi han havde behag i mig. (Halleluja).

    Da rystede og skælvede jorden, †
    bjergenes grundvolde rokkede, *
    de rystedes, fordi han var vred.
    Røg stod ud af hans næse, †
    fortærende ild af hans mund, *
    gløder flammede op fra ham.
    Han sænkede himlen og steg ned *
    med mørke skyer under sine fødder.
    Han red på keruber og fløj, *
    fór frem på vindens vinger.
    Han skjulte sig i mørket omkring ham, *
    han dækkede sig i regnsorte skymasser.
    Fra lysskæret foran ham kom skyer frem *
    med hagl og glødende kul.
    Herren tordnede i himlen, †
    den Højeste løftede sin røst *
    med hagl og glødende kul.
    Han sendte sine pile ud og spredte fjenderne, *
    han forfærdede dem med sine mange lyn.
    Havets bund kom til syne, *
    og jordens grundvolde blottedes
    ved din trussel, Herre, *
    ved din fnysende vrede.

    Han rakte ud fra det høje og greb mig, *
    han trak mig op af de vældige vande.
    Han reddede mig fra min mægtige fjende, *
    fra dem, som hader mig, de var mig for stærke.
    De truede mig på min ulykkes dag, *
    men Herren var min støtte.
    Han førte mig ud i det åbne land, *
    han befriede mig, for han holder af mig.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
    og al evighed. Amen.

    2. ant. Herren frelste mig, * thi han havde behag i mig. (Halleluja).

    III

    3. ant. Herre, lad min lampe lyse, og opklar mit mørke. (Halleluja).

    Herren lønnede mig for min retfærdighed, *
    han gengældte mig mine hænders renhed.
    For jeg har fulgt Herrens veje *
    og ikke forbrudt mig mod min Gud.
    Alle hans bud har jeg for øje, *
    hans love har jeg ikke tilsidesat.
    Jeg er retskaffen i hans øjne, *
    og jeg tager mig i agt for synd.
    Herren gengældte mig min retfærdighed, *
    mine hænders renhed har han for øje.
    Du er trofast mod den trofaste, *
    retsindig mod den retsindige mand.
    Du er oprigtig mod den oprigtige, *
    men over for den falske forstiller du dig.
    Du frelser de hjælpeløse, *
    du ydmyger de hovmodiges blik.

    Du lader min lampe lyse, Herre, *
    min Gud spreder lys i mit mørke.
    Ved din hjælp stormer jeg volde, *
    ved min Guds hjælp springer jeg over mure.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
    og al evighed. Amen.

    3. ant. Herre, lad min lampe lyse, og opklar mit mørke. (Halleluja).

     

    VERS

    V. Guds Søn er kommet.
    A. Og han har givet os forstand til at kende den sande Gud.

    LÆSNINGER

    1. læsning Kol 3,5-16

    Lad da det jordiske i jer dø: utugt, urenhed, lidenskaber og onde lyster, og griskhed, for det er afgudsdyrkelse. Det nedkalder Guds vrede over ulydighedens børn. Den slags hengav også I jer til, dengang I levede sådan.  Men nu skal også I aflægge det alt sammen: vrede, hidsighed, ondskab, spot og skamløs snak i jeres mund. Lyv ikke for hinanden, for I har aflagt det gamle menneske med dets gerninger og iført jer det nye, som fornyes i sin skabers billede til at have erkendelse. Her kommer det ikke an på at være græker og jøde, omskåret og uomskåret, barbar, skyte, træl, fri, men Kristus er alt og i alle.

    Ifør jer da, som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, mildhed, tålmodighed. Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden. Som Herren tilgav jer, skal I også gøre. Men over alt dette skal I iføre jer kærligheden, som er fuldkommenhedens bånd. Kristi fred skal råde i jeres hjerter; til den blev I jo kaldet som lemmer på ét legeme. Og vær taknemlige. Lad Kristi ord bo i rigt mål hos jer. Undervis og forman med al visdom hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng med tak i jeres hjerte til Gud.

    VEKSELSANG

    R. Vi, der er døbt til Kristus, har jo iklædt os Kristus. *
    Alle er vi ét i Jesus Kristus, vor Herre.
    V. Her er ikke længere jøde eller græker, træl eller fri, mand og kvinde.
    Alle er vi ét i Jesus Kristus, vor Herre.

    2. LÆSNING

    Fra  den hellige biskop Augustins skrift om Johannes evangelium

    Det dobbelte kærlighedsbud

    Herren kom i sin kærligheds fylde for at lære os at elske. I sin egen person sammenfatter han Guds ord til verden, som det var forudsagt om ham, og han viser os, at loven og profeterne hviler på det dobbelte kærlighedsbud.

    Brødre, lad os sammen overveje,hvad disse to bud er. De burde være jer velkendte og ikke kun noget, I husker, fordi jeg minder jer om dem. De burde aldrig udviskes af jeres hjerte. Husk altid og frem for alt på, at I skal elske Gud og jeres næste. »Du skal elske Gud af hele dit hjerte, hele din sjæl og af hele dit sind, og du skal elske din næste som dig selv.«

    Tænk altid på disse bud, overvej dem, hold fast ved dem, lev efter dem, opfyld dem! Kærlighed til Gud er det første i budenes rækkefølge, men kærlighed til næsten skal opfyldes først; thi da Herren gav kærlighedens dobbelte bud, ville han ikke nævne næsten før Gud. Nej,først Gud, så næsten! Men da du endnu ikke kan se Gud, er det ved at elske din næste, du fortjener at se ham. Kærlighed til næsten klarer øjnene, så du kan se Gud. Johannes siger dette med rene ord: »Hvis du ikke elsker din broder, som du ser, « siger han, »hvorledes skulle du da kunne elske Gud, som du ikke ser?«

    Det er det, som siges til dig: du skal elske Gud! Lad mig se ham, siger du måske, så skal jeg elske ham. Mit eneste svar er det samme, som Johannes gav: »Ingen har nogensinde set Gud.« Men for at du ikke skal tro, at du er helt afskåret fra at se Gud, siger Johannes: »Gud er kærlighed, og den, som bliver i kærlighed, bliver i Gud.« Elsk derfor din æste. Se i dit eget hjerte, hvorfor du elsker din næste, så vil du, så vidt du er i stand til det, se Gud dér.

    Begynd derfor med qt elske din næste! »Bryd dit brød til den, der sulter. Bring den hjemløse og fattige ind i dit hus. Hvis du ser en nøgen, så giv ham klæder. Vend dig ikke bort fra dine landsmænd.«

    Hvad bliver din belønning, når du handler således? »Som morgenrøden bryder dit lys da frem.« Dit lys er din Gud. Han er morgenrøden, der kommer til dig efter denne verdens mørke, thi han står ikke op eller går ned, men skinner evigt.

    Ved at elske din næste og have omsorg for ham, gør du fremskridt på vejen, den vej, hvis mål er Gud Herren, som vi skal elske af hele vort hjerte, hele vor sjæl og hele vort sind. Vi er endnu ikke nået til Herren, men vor næste har vi hos os. Du skal derfor støtte ham, som du vandrer sammen med, så du kan nå til ham, som du længes efter at bo hos i al evighed.

     

    VEKSELSANG

    R. Gud har elsket os først og sendt sin Søn som et sonoffer for vore synder. *
    Når Gud har elsket os således, skylder vi også at elske hinanden.
    V.  Vi kender og tror på den kærlighed, som Gud har til os.
    Når Gud har elsket os således, skylder vi også at elske hinanden.

    AFSLUTTENDE BØN

    Gud, din Søn fødtes af den hellige jomfru Maria,
    blev han mennesker lig i alt, undtagen synd.
    Giv, at vi, der er blevet nye skabninger i ham,
    må renses for al den gamle synd.
    Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
    som lever og regerer med  dig
    i Helligåndens enhed,
    Gud fra evighed til evighed.

    A. Amen

    Ved fælles bøn afsluttes med

    V. Lad os lovprise Herren.
    A. Gud ske tak og lov.

    Tilbage til sidens begyndelse

     

    MORGENBØN

    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    HYMNE

    1. Dybe, stille,
    stærke, milde
    Guddoms-ord fra Himmel-havn,
    blidt de kalde
    hjerter alle
    i den gode hyrdes navn,
    vidne om, hvad os er givet:
    Jesus er vor vej til livet.

    2. Frelser kære!
    Tak dig være
    for din nåde mod vor jord!
    Tiden rinder,
    verden svinder,
    evig dog består dit ord.
    Med dit ord din nåde varer,
    er vort værn mod alle farer.

    3. Drag de mange
    sjæle bange
    til dig ved din Helligånd!
    Alle vegne
    døden segne
    for din stærke frelserhånd!
    Før os an på livets veje,
    før os ind til livets eje!
    Theodor Wilhelm Oldenburg 1840. L. 339
    SALMODI

    Salme 36     Synderens ondskab og Guds godhed

    Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys (Joh. 8,12)

    1. ant. Guds Ord var det sande lys, * som oplyser hvert menneske.

    Synden taler til den ugudelige i hans hjerte, *
    gudsfrygt har han ikke for øje.
    Den indsmigrer sig hos ham, *
    så man kan finde hans skyld og hade ham.
    Ordene fra hans mund er ondskab og svig, *
    han er holdt op med at handle klogt og godt.
    Han planlægger ondskab på sit leje, †
    han holder sig til en vej, der ikke er god, *
    og forkaster ikke det onde.
    Herre, din godhed når til himlen, *
    din trofasthed til skyerne.
    Din retfærdighed er som Guds bjerge, *
    dine domme som det store dyb.

    Herre, du frelser mennesker og dyr. †
    Hvor dyrebar er dog din godhed, Gud! *
    Mennesker søger tilflugt i dine vingers skygge.
    De mætter sig ved overfloden i dit hus, *
    du lader dem drikke af din herlige bæk;
    for hos dig er livets kilde, *
    i dit lys ser vi lyset.
    Bevar din troskab mod dem, der kender dig, *
    og din retfærdighed mod de oprigtige!
    Lad ikke de hovmodige træde på mig, *
    lad ikke de ugudelige jage mig bort!
    Da skal forbryderne falde, *
    de stødes ned og kan ikke rejse sig.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    1. ant. Guds Ord var det sande lys, * som oplyser hvert menneske.

    Bibelsk lovsang Judith 16,1-2. 13-15        Herren, verden Skaber, beskytter sitfolk

     Salig er hun, som troede (Luk. 1,45)

    2. ant. Synge vil jeg * en ny sang til min Guds ære.

    Stem i for min Gud til pauker, *
    syng for min herre til cymbler,
    lad salme og lovsang lyde for ham, *
    ophøj og påkald hans navn.
    For Herren er den Gud, der afgør kampen; †
    han førte mig ind i sin lejr, midt blandt folket, *
    han udfriede mig af mine forfølgeres hånd.
    Jeg vil synge en ny sang for min Gud. †
    Herre, stor og herlig er du, *
    underfuld i styrke, uovervindelig.
    Dig skal alle dine skabninger tjene, *
    for du talte, og de blev til,
    du udsendte din ånd, og den formede dem; *
    der er ingen, som kan modsætte sig din befaling.
    For bjerge skal ryste i deres grundvold, *
    når vandene kommer i oprør,
    klipper skal smelte som voks foran dig; †
    men mod dem, der frygter dig, *
    mod dem er du barmhjertig.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    2. ant. Synge vil jeg * en ny sang til min Guds ære.

    Salme 47         Herren er al jordens konge

    Han sidder ved Faderens højre hånd, og påhans rige skal der ikke være ende (Credo).

    3. ant. Bryd ud * i jublende lovsang for Gud.

    Alle folkeslag, klap i hænderne, *
    bryd ud i jubelråb for Gud!
    For Herren, den Højeste, er frygtindgydende, *
    en mægtig konge over hele jorden.
    Han lægger folkene under os, *
    folkeslagene under vore fødder.
    Han udvælger vort land til os, *
    Jakobs stolthed, som han elsker.

    Gud drager op under jubelråb, *
    Herren drager op til hornets klang.
    Syng for Gud, syng! *
    Syng for vor konge, syng!
    For Gud er hele jordens konge, *
    syng hyldestsang!

    Gud er konge over folkene, *
    Gud sidder på sin hellige trone.
    Folkenes fyrster er samlet *
    med Abrahams Guds folk,
    for jordens skjolde tilhører Gud. *
    Højt er han ophøjet.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    3. ant. Bryd ud * i jublende lovsang for Gud.

    LÆSNING       Es 62, 11-12a

    Herren lader det lyde
    til jordens ender:
    Sig til Zions datter:
    »Se, din frelser kommer!
    Se, hans løn er med ham,
    hans fortjeneste går foran ham.«
    De skal kaldes Det Hellige Folk,
    Herrens Løskøbte.

    VEKSELSANG

    V. Sin frelse har Herren gjort kendt, * Halleluja, hallelluja.
    A. Sin frelse har Herren gjort kendt, * Halleluja, hallelluja.
    V. Åbenbart sin retfærd for folkenes øjne.
    A. Halleluja, halleluja.
    V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
    A. Sin frelse har Herren gjort kendt, * Halleluja, hallelluja.

    ZAKARIAS LOVSANG             Luk 1, 68-79

    Ant. Ordet blev kød * og tog bolig iblandt os, fuld af nåde og sandhed;
    af hans fylde har vi alle modtaget, og det nåde over nåde.

    Lovet være Herren, Israels Gud, *
    thi han har besøgt og forløst sit folk
    og oprejst os et frelsens horn *
    i sin tjener Davids hus,
    som han havde lovet ved sine profeters mund *
    fra fordums tid:

    en frelse fra vore fjender *
    og fra alle vore haderes hånd,
    for at øve barmhjertighed mod vore fædre *
    og ihukomme sin hellige pagt,
    den ed, han tilsvor Abraham, vor fader, *
    at han ville give os,
    at vi, udfriede fra vore fjenders hånd, *
    må tjene ham uden frygt
    i fromhed og retfærd *
    for hans åsyn alle vore dage.

    Og du, barnlille! Skal kaldes den Højestes profet; *
    thi du skal gå foran Herren for at bane hans veje
    og lære hans folk at kende frelsen *
    ved deres synders forladelse,
    takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, *
    ved hvilken Solopgangen fra det Høje vil besøge os
    for at skinne for dem, der sidder i mørke og dødens skygge, *
    og lede vore fødder ind på fredens veje.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed.  Amen.

    Ant. Ordet blev kød * og tog bolig iblandt os, fuld af nåde og sandhed;
    af hans fylde har vi alle modtaget, og det nåde over nåde.

    FORBØNNER OG INDVIELSE AF DAGEN

    Lad os med glæde påkalde vor Forløser, Guds Søn,
    som blev menneske for at forny vor menneskenatur:

    R. Vær med os, Immanuel!

    Jesus, den levende Guds Søn, Faderens herligheds afglans,
    det evige Lys, herlighedens Konge, retfærdighedens Sol, søn af Jomfru Maria,
    – oplys denne dag med din menneskevordelsens herlighed.

    R. Vær med os, Immanuel!

    Jesus, Underfuld Rådgiver, Vældig Gud, Evigheds Fader, Freds Fyrste,
    – lad din menneskelige naturs hellighed være vort livs ledestjerne.

    R. Vær med os, Immanuel!

    Jesus, almægtig, tålmodig, lydig, mild og sagtmodig af hjertet,
    – åbenbar mildhedens kraft for alle.

    R. Vær med os, Immanuel!

    Jesus, de fattiges fader, dine troendes ære, gode hyrde, sande lys,
    uendelige visdom, vældige godhed, vor vej og vort liv,
    – giv vor Kirke armodens ånd.

    R. Vær med os, Immanuel!

    (Frie forbønner)

    FADER VOR

    Fader vor, du som er i Himlen.
    Helliget vorde dit navn.
    Komme dit rige.
    Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
    Giv os i dag vort daglige brød.
    Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
    Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
    (Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
    Amen.

    BØN

    Gud, da din Søn fødtes af den hellige Jomfru Maria,
    blev han os mennesker lig i alt, undtagen synd.
    Giv, at vi, der er blevet nye skabninger i ham,
    må renses for den gamle synd.
    Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
    som lever og regerer med  dig
    i Helligåndens enhed,
    Gud fra evighed til evighed.

    A. Amen.

    Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

    V.
    Herren være med jer.
    R. Og med din ånd.

    V. Den almægtige Gud,
    Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

    Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgis handling, afsluttes med:

    V. Gå ud med Kristi fred.
    R. Gud ske tak og lov.

    Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
    I stedet afsluttes med:

    V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
    R. Amen.

    Tilbage til sidens begyndelse

     

    MIDDAGSBØN

    HYMNE
    © Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag
    Mel.: 15. årh. / Michael Weisse 1531
    1. Glæden hun er født i dag,
    Himmeriges glæde,
    ved Gud Faders velbehag
    fryde sig de spæde!
    Han, som var frygtelig
    og utilgængelig
    i sin høje bolig,
    han nu i barnedragt
    har sig i krybben lagt,
    med vort støv fortrolig.
    2.Født er han ved midnatstid,
    skabte sol og måne,
    han, som ejer verden vid,
    hus i stald vil låne;
    han, som på skyerne
    ager blandt stjernerne,
    svøbes som de spæde!
    Ham, som på dommedag
    taler med tordenbrag,
    nu man hører græde!
    3. Hyrder, som på nattevagt
    lå i blomstervange,
    bud dem blev fra Himlen bragt
    brat med englesange:
    Født er på jorderig
    kongen af Himmerig,
    frelseren fra døden,
    hviler i krybberum,
    har dog alt herredom,
    skøn som morgenrøden.
    4. Herre! dine hænders værk
    er vi alle sammen,
    vi er svage, du er stærk,
    du er ja og amen.1
    Til os du dalede,
    lad os til Himlene
    nu med dig opfare!
    Tårer du her udgød,
    lær os nu sangen sød
    med din engleskare!
    Latin 14. årh. (Dansk 1535).
    N.F.S. Grundtvig 1837 og 1847.
    1 2 Kor 1,19-20

    SALMODI

    Formiddag
    Ant. Josef og Maria, Jesu moder, * undrede sig over, hvad der blev sagt om ham.
    Middag
    Ant. Maria * gemte alle dise ord i sit hjerte og grundede over dem.
    Eftermiddag
    Ant. Mine øjne * har set din frelse,  som du har beredt for folkenes åsyn.

    Salme 119, 9-16

     

    Hvordan holder den unge sin sti ren? *
    Ved at følge dine ord!
    Af hele mit hjerte søger jeg dig, *
    led mig ikke vild fra dine befalinger.
    Jeg gemmer dit ord i mit hjerte, *
    for ikke at synde mod dig.
    Lovet være du, Herre, *
    lær mig dine lovbud!
    Med mine læber opregner jeg *
    alle de bud, du har givet.
    Jeg glæder mig over at følge dine formaninger *
    som over alverdens rigdom.
    Jeg grunder over dine forordninger *
    og har dine veje for øje.
    Jeg opmuntres ved dine love *
    og glemmer ikke dine ord.

     Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Salme 17, 1-14a. 15         Frels mig Herre, fra dem, som hader mig

    Han har i sit jordelivs dage opsendt bønner,
    og han blev bønhørt (Hebr. 5,7)

    I

    Herre, hør en retfærdig sag! *
    Lyt til min klage,
    hør på min bøn *
    fra mine læber uden svig!
    Fra dig skal min ret komme, *
    dine øjne iagttager retskaffenhed.
    Prøv mit hjerte, se nøje efter om natten, †
    ransag mig, du finder intet skændigt hos mig! *
    Min mund forløber sig ikke.
    Hvad end mennesker gjorde, †
    vogtede jeg mig for voldsmandens veje *
    ved dit ord.
    Mine skridt styrede efter dine spor, *
    mine fødder vaklede ikke.
    Jeg råber til dig, for du vil svare mig, Gud, *
    vend dit øre mod mig, hør mine ord,
    vis din underfulde troskab! †
    Med din højre hånd frelser du dem, *
    der søger tilflugt for deres modstandere.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    II

    Vogt mig som din øjesten, *
    skjul mig i dine vingers skygge
    for de ugudelige, som øver vold mod mig, *
    for mine fjender, som i had omringer mig.
    De har lukket deres hjerte til med fedt, *
    med munden taler de store ord.
    De opsporer mig, nu omringer de mig, *
    de har i sinde at kaste mig til jorden.
    De ligner løven, der hungrer efter rov, *
    ungløven, der ligger i skjul.

    Rejs dig, Herre, gå imod dem, tving dem i knæ, *
    red mit liv fra den ugudelige!
    Dit sværd skal dræbe dem, †
    Herre, din hånd skal dræbe dem, *
    før de når deres tilmålte livslængde.
    Fyld deres bug med det, du har gemt til dem, †
    lad deres børn mættes *
    og efterlade til deres småbørn, hvad de levner!

    I retfærdighed skal jeg skue dit ansigt, *
    mættes ved synet af dig, når jeg vågner.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

     

     Formiddag
    Ant. Josef og Maria, Jesu moder, * undrede sig over, hvad der blev sagt om ham.
    Middag
    Ant. Maria * gemte alle dise ord i sit hjerte og grundede over dem.
    Eftermiddag
    Ant. Mine øjne * har set din frelse,  som du har beredt for folkenes åsyn.

     LÆSNING

    Formiddag    Es 2,3-4

    Talrige folk skal drage af sted og sige:
    »Kom, lad os drage op til Herrens bjerg,
    til Jakobs Guds hus;
    han skal vise os sine veje,
    og vi vil gå på hans stier.
    For belæringen udgår fra Zion
    og Herrens ord fra Jerusalem.«
    Han skal skifte ret mellem folkeslagene,
    fælde dom blandt talrige folk.
    De skal smede deres sværd om til plovjern
    og deres spyd til vingårdsknive.
    Folk skal ikke løfte sværd mod folk,
    og de skal ikke mere oplæres til krig.

    VERS
    V. Herren har udvalgt sin tjener.
    A. Sin trofasthed mod Israels hus. Halleluja!

    Middag   Es 9,1

    Det folk, der vandrer i mørket,
    skal se et stort lys,
    lyset skinner for dem,
    der bor i mørkets land.

    VERS
    V. Jordens yderste grænser har set, Halleluja!
    A. Frelsen fra vor Gud, Halleluja!

    Eftermiddag     Es 60,4-5

    Løft blikket, og se dig omkring:
    De samles alle og kommer til dig,
    dine sønner kommer fra det fjerne,
    dine døtre bæres ved hoften.
    Da stråler du af glæde, når du ser det,
    dit hjerte banker og svulmer,
    når havets skatte bringes til dig
    og folkenes rigdom kommer til dig.

    VERS
    V. Kærlighed skal mødes med sandhed. Halleluja!
    A. Retfærdighed skal omfavne fred. Halleluja!.

    AFSLUTTENDE BØN

    Gud, da din Søn fødtes af den hellige Jomfru Maria,
    blev han os mennesker lig i alt, undtagen synd.
    Giv, at vi, der er blevet nye skabninger i ham,
    må renses for den gamle synd.
    Ved Jesus Kristus, vor Herre.

    A. Amen

     

    Ved fælles bøn afsluttes med
    V. Lad os lovprise Herren.
    R. Gud ske tak og lov.

    Tilbage til sidens begyndelse

     

    2. VESPER

    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle: Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    HYMNE

    1. Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige,
    skaber og danner et kongeligt folk sig tillige;
    riget skal stå,
    salighed folket opnå
    trods alle åndernes krige.

    2. Rygtet derom som en løbeild farer og brænder,
    tungerne gløder derunder til jorderigs ender,
    thi med Guds ord
    følges Guds-Ånden på jord,
    blus han på bjergene tænder.

    3. Jesus, vor Kristus, vor salvede konge med ære!
    Kristus, vor Jesus, almægtige frelser, du kære!
    Hos os du bliv!
    Vær du vort lys og vort liv,
    alt, hvad vort hjerte begære!

    4. Da på dit ord skal det gladeste budskab udbredes,
    også ved os skal der vej for dit åsyn beredes,
    så overalt
    Jesus, som frelser påkaldt,
    du skal med knæfald tilbedes.

    5. Da på det jævne skal nåden og sandheden mødes,
    og dine små skal til konger og præster opfødes,
    vokse i løn
    bruden som solen så skøn,
    alting af kærlighed sødes.
    N.F.S. Grundtvig 1853-55 og 1864.

    SALMODI

    Salme 20          Bøn for kongens sejr

    Enhver, som påkalder Herrens navn, skal frelses (ApG 2,21)

    1. ant. Herre, * giv sejr til din Salvede.

    Måtte Herren svare dig på nødens dag, *
    Jakobs Guds navn beskytte dig.
    Måtte han sende dig hjælp fra helligdommen *
    og støtte dig fra Zion.
    Måtte han huske dig for alle dine afgrødeofre *
    og tage imod dit brændoffer.
    Måtte han give dig, hvad dit hjerte ønsker, *
    og lade alle dine planer lykkes.
    Da vil vi juble over din frelse †
    og løfte banneret i vor Guds navn. *
    Måtte Herren opfylde alle dine ønsker.
    Nu ved jeg, at Herren frelser sin salvede, †
    han svarer ham fra sin hellige himmel *
    med sin højre hånds frelsende gerninger.
    Andre påkalder vogne og heste, *
    men vi påkalder Herren vor Guds navn.
    De andre synker i knæ og falder, *
    men vi rejser os og holder stand.

    Herre, frels kongen! *
    Svar os, den dag vi råber!

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    1. ant. Herre, * giv sejr til din Salvede.

    Salme 21,2-8.14         Taksigelse for kongens sejr

    Kristus modtog livet for at opstå og leve gennem lange tider
    fra evighed til evighed (Irenæus)

    2. ant. Højhed og hæder * lægger du på ham.

    Herre, over din styrke glæder kongen sig, *
    højt jubler han over din frelse.
    Hvad hans hjerte ønsker, giver du ham, *
    hvad hans læber beder om, nægter du ham ikke.
    Du kommer ham i møde med rige gaver, *
    du sætter en krone af guld på hans hoved.
    Han bad dig om liv, og du gav ham det, *
    en evig række af dage.
    Stor er hans ære, når du frelser ham, *
    du udruster ham med højhed og pragt.
    Du gør ham til evig velsignelse, *
    du fylder ham med glæde for dit ansigt.
    Kongen stoler på Herren, *
    han vakler ikke, for den Højeste er trofast.

    Herre, rejs dig i din styrke, *
    vi vil prise din vælde med sang og spil.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    2. ant. Højhed og hæder * lægger du på ham.

    Bibelsk lovsang Aab 4,11; 5,9. 10.12          Lovsang til Gud som Skaber og Frelser

    3. ant. Ære være Lammet, * det slagtede.

    Værdig er du, vor Herre og Gud, *
    til at få pris og ære og magt;
    for du har skabt alle ting, *
    af din vilje blev de til og blev skabt.

    Du er værdig til at få bogen *
    og bryde dens segl,
    for du blev slagtet, og du købte med dit blod †
    mennesker til Gud *
    af alle stammer og tungemål, folk og folkeslag.

    og gjorde dem til et kongeligt folk †
    og til præster for vor Gud, *
    og de skal være konger på jorden.

    Lammet, det slagtede, er værdigt †
    til at få magt og rigdom og visdom og styrke *
    og ære og lov og pris.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    3. ant. Ære være Lammet, * det slagtede.

    LÆSNING       Kol 1,13-15

    Han friede os ud af mørkets magt og flyttede os over i sin elskede søns rige;
    i ham har vi forløsningen, syndernes forladelse.
    Han er den usynlige Guds billede,
    al skabnings førstefødte.

    VEKSELSANG

    V. Ordet blev kød. * Halleluja, halleluja.
    A. Ordet blev kød. * Halleluja, halleluja.
    V. Og tog bolig iblandt os.
    A. Halleluja, halleluja.
    V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
    A. Ordet blev kød. * Halleluja, halleluja.

    JOMFRU MARIAS LOVSANG             Luk 1, 46b-55

    Ant. Den, der holder budene *
    og lærer andre dem, han skal kaldes stor i Himmeriget.

    Min sjæl ophøjer Herren, *
    og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!
    Han har set til sin ringe tjenerinde. *
    For herefter skal alle slægter prise mig salig,
    thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. *
    Helligt er hans navn,
    og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, *
    varer i slægt efter slægt.
    Han har øvet vældige gerninger med sin arm, *
    splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
    han har styrtet de mægtige fra tronen, *
    og han har ophøjet de ringe;
    sultende har han mættet med gode gaver, *
    og rige har han sendt tomhændet bort.
    Han har taget sig af sin tjener Israel *
    og husker på sin barmhjertighed
    – som han tilsagde vore fædre – *
    mod Abraham og hans slægt til evig tid.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Ant. Den, der holder budene *
    og lærer andre dem, han skal kaldes stor i Himmeriget.

    FORBØNNER

    Gud, som fordum mange gange og på mange måder talte til fædrene ved profeterne,
    og som sidst har talt til os ved din Søn, vi påkalder din barmhjertighed;

    R. Kyrie eleison!

    For din hellige Kirke,
    – at dine børn må bekende Frelserens navn med trofasthed og styrke.

    R. Kyrie eleison!

    For dem, der forkynder Evangeliet,
    – at de arbejdere, du har udsendt, fulde af tillid nå forkynde Frelserens navn for folkene.

    R. Kyrie eleison!

    For vore syge brødre og søstre,
    – at de må genvinde sundheden ved at påkalde Frelserens navn.

    R. Kyrie eleison!

    For de kristne, der lider forfølgelse,
    – at de tålmodigt må udholde uretfærdighed for Frelserens navns skyld.

    R. Kyrie eleison!

    For vore brødre og søstre, som er døde på grund af menneskets synd,
    – at de ved din barmhjertighed må have livet

    R. Kyrie eleison!

    (Frie forbønner)

    FADER VOR

    Fader vor, du som er i Himlen.
    Helliget vorde dit navn.
    Komme dit rige.
    Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
    Giv os i dag vort daglige brød.
    Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
    Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
    (Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
    Amen.

    BØN

    Herre, vi bekender, at din enbårne Søn, der er ét med dig i din evige herlighed,
    er blevet sandt menneske og har påtaget sig vort kød af jomfru Maria.
    Giv dit folk en fast tro, som ikke rokkes,
    så at vi nå blive befriet fra alt ondt her på jorden
    og i Himlen få del i den evige glæde.
    Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
    som lever og regerer med  dig
    i Helligåndens enhed,
    Gud fra evighed til evighed.

    A. Amen.

    Gregor og Basilius:

    Gud, ved de salige Basilius’ og Gregors liv og lære
    har du nådigt oplyst din Kirke.
    Giv os, at vi med ydmyghed må lære din sandhed at kende
    ogt  trofast leve efter den i kærlighed.
    Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
    som lever og regerer med  dig
    i Helligåndens enhed,
    Gud fra evighed til evighed.

    A. Amen.

    Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

    V.
    Herren være med jer.
    R. Og med din ånd.

    V. Den almægtige Gud,
    Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

    Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgisk handling, afsluttes med:

    V. Gå ud med Kristi fred.
    R. Gud ske tak og lov.

    Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
    I stedet afsluttes med:

    V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
    R. Amen.

    Tilbage til sidens begyndelse

    BØNNEN FOR NATTEN

    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Kort stilhed med selvransagelse. Beder man i fællesskab kan en af messens formler for syndsbekendelse anvendes.

    HYMNE

    1. Før dagens lys er helt forbi,
      alverdens Skaber, beder vi,
      at du med vanlig kærlighed
      vil se til os som vægter ned.
    2. Lad ingen syndig drøm i nat
      og intet mørkets kogleri
      et mærke på vor sjæl få sat,
      men os fra Satans snare fri.
    3. Bønhør os, Fader, almagts Gud,
      ved Jesum Krist, vor Herre kær.
      Med Ånden, som går fra jer ud,
      tilbedet og højlovet vær.
    T:  Te lucis ante terminum,
          Peter Schindler, 1892-1967
    M: Antifonale Romanum,s. 59

    eller

    1. Nu gik solen ned,
      det er tid at gå til hvile.
      Snart vil aftenstjernen smile
      i den stille aftens fred.
    2. Frem jeg lægger for din fod
      alle fejltrin, alle syner.
      Tag – før nattens mulm begynder –
      du en stille bøn imod.
    3. Tilgiv hvert uagtsomt ord,
      hver en ond, ukærlig handling.
      Fuldbyrd du en sjæls forvandling
      til at vandre i dit spor.
    4. Herre! Nu gik solen ned.
      Giv, at hvert et sorgfuldt hjerte
      glemmer had og hån og smerte
      i din dybe, stille fred.
    T:   H.H.Hafstrøm, 1894-1974
    M:  Tysk, 1531. L. 480.

    SALMODI

     

    Salme 4             Takkebøn ved aftentid

    1.ant. Vær mig nådig, Herre, du min Gud, * når jeg kalder,
    så hører du min stemme. (Halleluja.)

    Svar mig, når jeg råber, *
    du min retfærdigheds Gud!

    Du, som har befriet mig i trængsler, *
    vær mig nådig, og hør min bøn!

    I mennesker, hvor længe vil I krænke min ære? *
    I elsker tomhed og søger løgn.
    I skal vide, at Herren har vist sin underfulde troskab mod mig, *
    Herren hører, når jeg råber til ham.

    Bliv blot vrede, men synd ikke! *
    Tænk efter på jeres leje, og vær stille!
    Bring de rette ofre, *
    og stol på Herren!

    Mange siger: Hvem lader os opleve lykke? *
    Løft dit ansigts lys mod os, Herre!

    Du har givet mig større glæde i hjertet, *
    end man har, når der er rigdom af korn og vin.
    I fred kan jeg lægge mig og sove, *
    for kun du, Herre, lader mig bo i tryghed.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    1.ant. Vær mig nådig, Herre, du min Gud, * når jeg kalder,
    så hører du min stemme. (Halleluja.)

    Salme 134          Vi velsigner Gud

    Lovsyng vor Gud, alle hans tjenere, I som frygter ham, små og store (Aab 19,5)

    2. ant. Lovsyng Herren, * hans tjenere ved nattetid.

    Pris Herren, *
    alle hans tjenere,
    I som står i Herrens tempel *
    nat efter nat.
    Løft jeres hænder mod helligdommen *
    og pris Herren!

    Herren velsigne dig fra Zion, *
    han som skabte himlen og jorden.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    2. ant. Lovsyng Herren, * hans tjenere ved nattetid.

    LÆSNING     Aab 22,4-5

    Herrens tjenere skal tilbede ham,  og de skal se hans ansigt og bære hans navn på deres pande.
    Der skal ikke mere være nat, og de har ikke brug for lys fra lamper eller lys fra solen,
    for Herren Gud lyser for dem, og de skal være konger i evighedernes evigheder.

    V. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.
    A. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.
    V. Du forløser mig, Herre, sandheds Gud, vor Frelser.
    A. befaler jeg min ånd, og Herre.
    V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
    A. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.

    Simeons Lovsang      Luk 2,29-32

    Kristus folkenes lys.

    Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
    beskyt du os, når vi sover,
    og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

    Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred *
    efter dit ord.
    For mine øjne har set din frelse, *
    som du har beredt for alle folk:
    Et lys til åbenbaring for hedninger *
    og en herlighed for dit folk Israel.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
    beskyt du os, når vi sover,
    og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

    BØN

    Herre besøg denne bolig, og hold alle fjendens anslag fjernt fra den.
    Dine hellige engle dvæle herinde og vogte os i fred,
    og din velsignelse være bestandig over os.
    Ved Kristus vor Herre.
    A. Amen.

    VELSIGNELSE

    V. En rolig nat og en salig død skænke os Herren, den Almægtige.
    A. Amen.

    MARIA-ANTIFON

    Frelserens hellige Moder,
    som er og stedse forbliver
    havets så strålende stjerne
    og port til Himmerigs glæde!
    Hjælp, når på syndernes veje
    vi atter nåden vil eje.

    Moder, som underfuldt fødte
    på jord din Herre og Skaber,
    uplettet jomfru forinden
    og jomfru ukrænket siden!
    Gabriels »Hil« du fornemme;
    os arme aldrig du glemme!

    T:    Alma redemptoris mater, Hermann den Lamme
            11. årh. H. Kejser, 1868-1916
    M:   Komponist ukendt. L. 536

     

    Tilbage til sidens begyndelse

4
5
  • 5. JANUAR
    Hele dagen
    2018.01.05


    INDLEDNING AF DAGEN
    LÆSNINGERNES TIDEBØN
    MORGENBØN
    MIDDAGSBØN
    2. VESPER
    BØN FOR NATTEN


    Onsdag i juletiden (1 Ps)
    Jesu hellige navn


    INDLEDNING AF DAGEN

    Salme 95                                     Opfordring til at lovprise Gud.

    V. Herre, oplad mine læber.
    A. Og min mund skal forkynde din pris.

    Ant. Kristus er os født! * Kom, lad os tilbede!

    Kom, lad os juble for Herren, *
    bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe.
    Lad os træde frem for ham med takkesang, *
    bryde ud i lovsang til ham.

    Ant. Kristus er os født! * Kom, lad os tilbede!

    For Herren er en stor Gud, *
    en mægtig konge over alle guder.
    I hans hånd er jordens dybder, *
    bjergenes tinder tilhører ham.

    Ant. Kristus er os født! * Kom, lad os tilbede!

    Havet tilhører ham, for han skabte det, *
    hans hænder formede landjorden.
    Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os, *
    lad os falde på knæ for Herren, vor skaber,
    for han er vor Gud, †
    og vi er hans folk, *
    de får, han vogter.

    Ant. Kristus er os født! * Kom, lad os tilbede!

    Om I dog i dag ville lytte til ham! *
    Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba,
    som den dag ved Massa i ørkenen, †
    da jeres fædre udæskede mig *
    og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger.

    Ant. Kristus er os født! * Kom, lad os tilbede!

    I fyrre år følte jeg afsky for den slægt, †
    og jeg sagde: De er et folk, der farer vild i deres hjerte, *
    og de kender ikke mine veje.
    Så svor jeg i min vrede: *
    De skal aldrig komme ind til min hvile.

    Ant. Kristus er os født! * Kom, lad os tilbede!

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Ant. Kristus er os født! * Kom, lad os tilbede!

     

    Tilbage til sidens begyndelse

     

    LÆSNINGERNES TIDEBØN

    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle: Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    HYMNE

    1. Guds godhed vil vi prise,
    de store med de små;
    den bedste nytårsvise,
    som vi kan finde på,
    er tak af hjertens grund
    for gave god fuldmangen
    til os i år forgangen
    af Gud så rig og rund.

    2 Fik føde vi og klæde,
    gik frit vi ind og ud,
    har vi haft hjertens glæde,
    det alt er fra vor Gud;
    og satte han med fred
    i kirke og i skole
    ej nådig til os stole
    midt i sin kristenhed?

    3

    3. Vi føle må med smerte,
    det alt er ufortjent,
    men Gud har faderhjerte
    til synder hver omvendt;
    tror vi kun på hans Søn,
    tilgiver han os brøden,
    formindsker daglig nøden,
    forøger troens løn.

    4.Vor Fader i det høje,
    som var i år så mild!
    Vi nåde for dit øje
    har fundet hidindtil;
    i Jesu Kristi navn
    vi beder dig så såre:
    Vær dobbelt mild ad åre!
    Råd bod på alle savn!
    Paul Eber (1571). Rasmus Katholm 1575.
    N.F.S. Grundtvig 1845. L. 336

    SALMODI

    Salme 35,1-3.9-1922-23.27-28             Herren frelser i forfølgelsens tid

    De samledes og de enedes om at gribe Jesus med list og slå ham ihjel (Matt 26,3-4).

    1. ant. Rejs dig for min sag, * til mit forsvar, Herre,
    thi du er stærk. (Halleluja).

    I

    Herre, kæmp mod dem, der kæmper mod mig, *
    før krig mod dem, der fører krig mod mig.
    Grib rundskjold og langskjold, *
    rejs dig og kom mig til hjælp!
    Løft spyd og økse, *
    gå imod mine forfølgere!
    Sig til mig: *
    Jeg er din redning.

    Min sjæl skal juble over Herren, *
    glæde sig over hans frelse.
    Hele min krop vil sige: *
    Herre, hvem er som du?
    Du redder den hjælpeløse fra hans overmand, *
    den hjælpeløse og den fattige fra røveren.

    Falske vidner står frem *
    og kræver mig til regnskab for ting, jeg ikke kender til.
    De gengælder godt med ondt, *
    de lurer på mit liv.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
    og al evighed. Amen.

    1. ant. Rejs dig for min sag, * til mit forsvar, Herre,
    thi du er stærk. (Halleluja).

    II

    2. ant. Almægtige Herre, * træd frem og beskyt mig. (Halleluja).

    Da de var syge, *
    klædte jeg mig i sæk
    og spægede mit legeme med faste.†
    Jeg bad med bøjet hoved,  *
    som var det min ven eller bror;
    jeg gik omkring som i sorg over min mor, *
    sørgende og nedbøjet.

    Men da jeg snublede, blev de glade og samledes, *
    de samledes mod mig,
    selv fremmede, jeg ikke kender, *
    råbte uden ophør.
    I gudløshed spottede de mig uophørligt, *
    de skar tænder imod mig.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
    og al evighed. Amen.

    2. ant. Almægtige Herre, * træd frem og beskyt mig. (Halleluja).

    III

    3. ant. Min tunge * skal forkynde din retfærd dagen igennem. (Halleluja).

    Herre, hvor længe vil du se på det? †
    Red mit liv fra de brølende dyr, *
    mit dyrebare liv fra løverne.
    Jeg vil takke dig i den store forsamling, *
    lovprise dig i den mægtige folkeskare.

    Lad ikke dem, der med urette er mine fjender, glæde sig over mig, *
    lad ikke dem, der hader mig uden grund, nidstirre mig.

    Du har set det, Herre, vær ikke tavs, *
    Herre, hold dig ikke borte fra mig!
    Vågn op, stå op, skaf mig ret! *
    Min Gud og min Herre, før min sag!

    Men de, der vil min ret, *
    skal juble og glæde sig;
    de skal altid sige: †
    Stor er Herren, *
    som vil sin tjeners lykke.
    Min tunge skal forkynde din retfærdighed *
    og lovprise dig dagen lang.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
    og al evighed. Amen.

    3. ant. Min tunge * skal forkynde din retfærd dagen igennem. (Halleluja).

    VERS

    V. Ordet er det sande lys.
    R. Som oplyser ethvert menneske.

    LÆSNINGER

    1. læsning Kol 4,2-18

    Vær udholdende i bøn, våg med bøn og tak, og bed også for os om, at Gud vil åbne os en dør for ordet, så vi kan forkynde Kristus-hemmeligheden, som jeg sidder i fængsel for. Bed om, at jeg må gøre den kendt og tale, som jeg skal. Vær vise i jeres omgang med dem udenfor, og brug det gunstige øjeblik. Jeres tale skal altid være venlig, krydret med salt, så I ved, hvordan I skal svare hver enkelt.

    Alt her hos mig vil Tykikos, den kære broder og trofaste tjener og medarbejder i Herren, give jer besked om. Jeg sender ham til jer, netop for at I kan kende til vore forhold, og for at han kan trøste jeres hjerte. Sammen med ham sender jeg Onesimos, den trofaste og kære broder, som er en af jeres. De vil give jer besked om alting her.

    Hilsen fra Aristark, min medfange, og Markus, Barnabas’ fætter; ham har I fået påbud om – tag godt imod ham, når han kommer til jer. Og fra Jesus med tilnavnet Justus. De er de eneste jøder, som arbejder sammen med mig for Guds rige, og de har været mig til trøst. Hilsen fra jeres Epafras, Kristi Jesu tjener, som altid kæmper for jer i sine bønner, for at I kan stå fast, fuldkomne og med sikker forvisning om, hvad der i alle forhold er Guds vilje. Jeg kan bevidne, at han har megen møje for jeres skyld og for dem i Laodikea og Hierapolis.  Hilsen fra den kære Lukas, lægen, og fra Demas.

    Hils brødrene i Laodikea, og hils Nymfa og menigheden i hendes hus! Når brevet er blevet læst hos jer, sørg så for, at det også bliver læst i menigheden i Laodikea, og at I selv får brevet til Laodikea at læse. Sig til Arkippos: Se til, at du gør fyldest i den tjeneste, du fik i Herren.

    Hilsen fra Paulus med min egen hånd. Husk mig i mine lænker. Nåden være med jer!

    VEKSELSANG

    R.  Bed om, at Gud vil åbne os en dør for ordet, *
    så vi kan forkynde Kristus-hemmeligheden,
    V. Herre, åbn vore læber, så vor mund kan forkynde din pris.
    Så vi kan forkynde Kristus-hemmeligheden

    2. LÆSNING

    Fra  den hellige biskop Augustins prædiken

    Al vor længsel vil blive opfyldt, når vi ser dit Ord

    Intet menneske kender alle de visdommens kundskabens skatte, der er skjult i Kristus, gemt under hans menneskeskikkelses fattigdom. »For vor skyld blev han fattig, da han var rig, for at vi ved hans fattigdom skulle blive rige.«Da han iførte sig vort dødelige kød og tilintetgjorde vor død, kom han i fattig skikkelse. Men han lovede os rigdomme, som han midlertidig gav afkald på, men som han ikke var blevet berøvet eller havde mistet.

    Hvor overvældende stor er ikke den godhed, han gemmer til dem, der frygter ham, og som han viser mod dem, der frygter ham, og som han viser mod dem, der lider på ham! Nu erkender vi kun stykkevis, indtil det fuldkomne kommer. Det var for at gøre os i stand til at rumme hans fylde, at han, der ved sin guddommelige natur er Faderens lige, tog tjenerskikkelse på og gjorde os Gud lig. Ved at Guds enbårne Søn er blevet menneskesøn, gør han de mange menneskesønner til Guds sønner. Ved at vise sig i en tjeners skikkelse styrker han tjenerne og giver dem friheden og evnen til at se ham i hans guddoms natur.

    »Nu er vi Guds børn, og det er endnu ikke åbenbaret, hvad vi engang skal blive. Men vi ved, når han åbenbares, skal vi blive ham lige, thi vi skal se ham, som han er. «Skulle hans visdoms og kundskabs skatte, hans guddommelige rigdomme, ikke være tilstrækkelige for os? Skulle hans overvældende godhed ikke være os nok? »Vis os Faderen, og det er os nok.«

    I en af Salmerne siges der til Herren af én, som både taler i os og for os: »Jeg skal mættes, når din herlighed åbenbares.« Men da han og Faderen er ét, ser den, der ser ham, også Faderen. »Hærskarers Herre, han er ærens konge.« Han skal føre os tilbage til sig, hans ansigt skal lyse over os, og da skal vi blive frelst. Vi bliver mætte, og han vil være os nok.

    Indtil alt dette indtræffer, og han viser os, hvad der er os nok – indtil vi skal drikke af livets kilde og blive mætte, medens vi vandrer i tro, men endnu er landflygtige fjernt fra ham, er hungrige og tørstige efter retfærdighed og fortæres af længsel efter at se ham i hans guddommelige herlighed, lad os da, medens vi venter, i from hengivenhed fejre hans fødsel i en tjener skikkelse.

    Vi er endnu ikke i stand til at skue, at han blev født Faderen før morgenstjernen, men lad os være til stede ved hans natlige fødsel af en jomfru. Vi fatter endnu ikke, at hans navn er til før solen, men lad os i stedet erkende, at han »rejste et telt under solen.« Vi ser ham endnu ikke som den enbårne Søn, der altid er hos Faderen, men lad os betragte ham som brudgommen,der går ud af sit kammer. Vi er endnu ikke værdige til at sidde til bords med vor Fader, men lad os lære at betragte vor Herres Jesu Kristi krybbe.

    VEKSELSANG

    R. Livet blev åbenbaret. Vi har set det og vidner om det og forkynder jer det evige liv, *
    som var hos Faderen og blev åbenbaret for os.
    V.  Vi ved, at Guds søn er kommet og har givet os forstand,
    så vi kan kende den sande Gud og være i hans sande Søn.
    Han er den sande Gud og det evige liv.
    Som var hos Faderen og blev åbenbaret for os.

    AFSLUTTENDE BØN

    Gud, ved din enbårne Søns fødsel
    har du på underfuld måde begyndt dit folks forløsning.
    Giv os, der tjener dig, en urokkelig tro,
    så at vi må lade os lede af dig
    og nå til den løn i herligheden,
    som du har lovet os.
    Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
    som lever og regerer med  dig
    i Helligåndens enhed,
    Gud fra evighed til evighed.

    A. Amen

    Ved fælles bøn afsluttes med

    V. Lad os lovprise Herren.
    A. Gud ske tak og lov.

    Tilbage til sidens begyndelse

     

    MORGENBØN

    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    HYMNE

    1. Nu vil vi os forsamle
    i Jesu Kristi navn,
    de unge med de gamle
    skal løbe ham i favn;
    han er vor julegave,
    vor glæde, lyst og liv,
    i ham vi og vil have
    vor jule-tidsfordriv.

    2. O Jesus, dig at finde
    er vores fulde agt;
    ak, giv os ret i sinde
    at gå med samlet magt
    din krybbe at omringe
    med hjertens tak og tro,
    så salmerne kan klinge
    i hver mands hus og bo!
    Hans Adolph Brorson 1732. Bearbejdet 1844. L. 332
    SALMODI

    Salme 51   En synders bekendelse og tillidsfulde bøn

    I skal fornyes i sind og ånd og iføre jer det nye menneske (Ef. 4,23.24)

    1. ant. Ordet blev født i synligt køds skikkelse *
    for at frelse mennesket fra synden.

    Gud, vær mig nådig i din godhed, *
    udslet mine overtrædelser i din store barmhjertighed!
    Vask mig fuldstændig ren for skyld, *
    rens mig for synd!
    For jeg kender mine overtrædelser, *
    og min synd har jeg altid for øje.

    Mod dig alene har jeg syndet, *
    jeg har gjort, hvad der er ondt i dine øjne;
    så er du retfærdig, når du anklager, *
    og ren, når du dømmer.
    I skyld har jeg været, fra jeg blev født, *
    i synd, fra min mor undfangede mig.
    Du elsker sandhed i det dunkle, *
    du lærer mig visdom i det skjulte.

    Rens mig med isop for synd, *
    vask mig hvidere end sne!
    Forkynd mig fryd og glæde, *
    lad de knogler, du knuste, juble!
    Vend dit ansigt bort fra mine synder *
    og udslet al min skyld!
    Skab et rent hjerte i mig, Gud, *
    giv mig på ny en fast ånd!
    Kast mig ikke bort fra dig, *
    og tag ikke din hellige ånd fra mig!
    Lad mig atter frydes over din frelse, *
    styrk mig med en villig ånd!

    Jeg vil lære lovbrydere dine veje, *
    så syndere kan vende om til dig.
    Fri mig for blodskyld, Gud, min frelses Gud, *
    så min tunge kan juble over din retfærdighed.
    Herre, åbn mine læber, *
    så min mund kan forkynde din pris.
    For du vil ikke have slagtoffer, *
    og bringer jeg brændoffer, tager du ikke imod det;
    mit offer, Gud, er en sønderbrudt ånd, *
    et sønderbrudt og sønderknust hjerte afviser du ikke, Gud.
    Gør i din nåde godt mod Zion, *
    opbyg Jerusalems mure!
    Da vil du tage imod de rette ofre, †
    brændoffer og heloffer; *
    da skal tyre ofres på dit alter.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    1. ant. Ordet blev født i synligt køds skikkelse *
    for at frelse mennesket fra synden. 

    Bibelsk lovsang Es 45, 15-25      Alle folkeslag skal omvende sig til Herren

     I Jesu navn skal hvert knæ bøje sig (Fil. 2,10)

    2. ant. Sandelig * du er en Gud, som er skjult.
    Herre Jesus, menneskenes Frelser.

    Du er en Gud, der skjuler dig, *
    Israels Gud er frelser.
    De er alle blevet til spot og spe, *
    billedskærerne går bort med skam.
    Men Israel frelses ved Herren, *
    en evig frelse.
    I bliver ikke til spot og spe, *
    aldrig i evighed!

    Dette siger Herren, *
    himlens skaber, han som er Gud,
    han som dannede jorden og frembragte den, *
    han som grundfæstede den;
    han skabte den ikke i tomhed, *
    men dannede den til beboelse:
    Jeg er Herren, der er ingen anden. †
    Jeg har ikke talt i det skjulte, *
    på et mørkt sted i verden.
    Jeg har ikke sagt til Jakobs slægt: *
    Søg mig i tomheden!
    Jeg, Herren, taler retfærd, *
    fortæller, hvad der er ret.

    I skal samle jer †
    og komme nærmere, *
    I som undslap fra folkene!
    De forstår ingenting, †
    de som bærer deres gudebillede af træ, *
    og som beder til en gud, der ikke kan frelse.
    Fortæl det, og fremlæg det, *
    læg råd op sammen!
    Hvem har forkyndt det i fortiden *
    og fortalt det for længst?
    Er det ikke mig, Herren? *
    Der er ingen anden Gud end mig,
    en retfærdig Gud, en Gud der frelser, *
    der er ingen anden end mig.

    Vend dig til mig, og bliv frelst, †
    hele du vide jord! *
    For jeg er Gud, der er ingen anden.
    Jeg sværger ved mig selv, †
    sandhed udgår af min mund, *
    ord, der ikke vender tilbage:
    For mig skal hvert knæ bøje sig, *
    hver tunge skal sværge ved mig.
    Om mig skal man sige: Kun hos Herren *
    er der retfærdighed og styrke.
    Alle, der raser mod ham, *
    skal komme til ham og blive til skamme.
    Hele Israels slægt *
    får ret og fryder sig over Herren.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    2. ant. Sandelig * du er en Gud, som er skjult.
    Herre Jesus, menneskenes Frelser.

    Salme 100         Glæde ved at gå ind i Herrens tempel

    Herren kalder sit forløste folk til at synge sejrens sange (Athanasius)

    3. ant. Kend, * at Herren er Gud.

    Bryd ud i fryderåb for Herren, hele jorden! †
    Tjen Herren under glædessang, *
    træd frem for ham under jubel!
    Forstå, at Herren er Gud, †
    han har skabt os, og ham hører vi til, *
    vi er hans folk og de får, han vogter.

    Gå ind ad hans porte med takkesang, †
    ind i hans forgårde med lovsang, *
    tak ham, pris hans navn!
    For Herren er god, †
    hans trofasthed varer til evig tid, *
    hans troskab i slægt efter slægt.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    3. ant. Kend, * at Herren er Gud.

    LÆSNING       Visd. 7,26-27

    Visdommen er en glans af det evige lys,
    et pletfrit spejl, der viser Guds virken,
    et billede af hans godhed.
    Skønt hun kun er én, formår hun alt,
    skønt hun hviler i sig selv, gør hun alting nyt;
    i slægt efter slægt flytter hun ind hos fromme sjæle
    og gør dem rede til at være Guds venner og profeter,

    VEKSELSANG

    V. Sin frelse har Herren gjort kendt, * Halleluja, hallelluja.
    A. Sin frelse har Herren gjort kendt, * Halleluja, hallelluja.
    V. Åbenbart sin retfærd for folkenes øjne.
    A. Halleluja, halleluja.
    V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
    A. Sin frelse har Herren gjort kendt, * Halleluja, hallelluja.

    ZAKARIAS LOVSANG             Luk 1, 68-79

    Ant. Gud har besøgt * og forløst sit folk.

    Lovet være Herren, Israels Gud, *
    thi han har besøgt og forløst sit folk
    og oprejst os et frelsens horn *
    i sin tjener Davids hus,
    som han havde lovet ved sine profeters mund *
    fra fordums tid:

    en frelse fra vore fjender *
    og fra alle vore haderes hånd,
    for at øve barmhjertighed mod vore fædre *
    og ihukomme sin hellige pagt,
    den ed, han tilsvor Abraham, vor fader, *
    at han ville give os,
    at vi, udfriede fra vore fjenders hånd, *
    må tjene ham uden frygt
    i fromhed og retfærd *
    for hans åsyn alle vore dage.

    Og du, barnlille! Skal kaldes den Højestes profet; *
    thi du skal gå foran Herren for at bane hans veje
    og lære hans folk at kende frelsen *
    ved deres synders forladelse,
    takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, *
    ved hvilken Solopgangen fra det Høje vil besøge os
    for at skinne for dem, der sidder i mørke og dødens skygge, *
    og lede vore fødder ind på fredens veje.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed.  Amen.

    Ant. Gud har besøgt * og forløst sit folk.

    FORBØNNER OG INDVIELSE AF DAGEN

    Lad os love Kristus, som er blevet os visdom fra Gud,
    både retfærdighed, helliggørelse og forløsning.
    Lad os med tillid påkalde ham:

    R. Herre, frels os ved din fødsel!

    Universets Konge, som hyrderne fandt svøbt og liggende i en krybbe,
    – giv os at være villige til at tage del i din enkle fattigdom.

    R. Herre, frels os ved din fødsel!

    Himlens Herre, fra din kongelige trone kom du ned til denne fattige jord,
    – lær os at ære vore brødre og søstre, som lever i fattigdom.

    R. Herre, frels os ved din fødsel!

    Kristus, evige Lys, du påtog dig vort kød, dog uden synd,
    – giv, at vi bruger jordens goder uden at forurene den.

    R. Herre, frels os ved din fødsel!

    Du er Kirkens guddommelige Brudgom, du er i dens midte et uovervindeligt skjold,
    – hjælp dens børn til at være udholdende, så at de kan nå frem til frelsen.

    R. Herre, frels os ved din fødsel!

    (Frie forbønner)

    FADER VOR

    Fader vor, du som er i Himlen.
    Helliget vorde dit navn.
    Komme dit rige.
    Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
    Giv os i dag vort daglige brød.
    Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
    Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
    (Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
    Amen.

    BØN

    Gud, ved din enbårne Søns fødsel
    har du på underfuld måde begyndt dit folks forløsning.
    Giv os, der tjener dig, en urokkelig tro,
    så at vi må lade os lede af dig
    og nå til den løn i herligheden,
    som du har lovet os.
    Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
    som lever og regerer med  dig
    i Helligåndens enhed,
    Gud fra evighed til evighed.

    A. Amen.

    Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

    V.
    Herren være med jer.
    R. Og med din ånd.

    V. Den almægtige Gud,
    Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

    Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgis handling, afsluttes med:

    V. Gå ud med Kristi fred.
    R. Gud ske tak og lov.

    Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
    I stedet afsluttes med:

    V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
    R. Amen.

    Tilbage til sidens begyndelse

     

    MIDDAGSBØN

    HYMNE

    1. Forunderligt at sige
    og sært at tænke på,
    at kongen til Guds rige
    i stalden fødes må,
    at himlens lys og ære,
    det levende Guds ord,
    skal husvild blandt os være,
    som armods søn på jord!

    2. Selv spurven har sin rede,
    kan bygge dér og bo,
    en svale ej tør lede
    om nattely og ro.
    De vilde dyr i hule
    har hver sin egen vrå, –
    skal sig min frelser skjule
    i fremmed stald på strå?

    3. Nej, kom, jeg vil oplukke
    mit hjerte, sjæl og sind,
    ja bede, synge, sukke:
    Kom, Jesus, kom herind!
    Det er ej fremmed bolig,
    du den har dyre købt!
    Her skal du hvile rolig
    i kærligheden svøbt.

    Forunderligt at sige
    Tekst: N. F. S. Grundtvig, 1837
    Melodi: Carl Nielsen, 1919 L. 325
    Formiddag
    Ant. Josef og Maria, Jesu moder, * undrede sig over, hvad der blev sagt om ham.
    Middag
    Ant. Maria * gemte alle dise ord i sit hjerte og grundede over dem.
    Eftermiddag
    Ant. Mine øjne * har set din frelse,  som du har beredt for folkenes åsyn.

    Salme 119, 25-32

    Min sjæl klæber til støvet, *
    hold mig i live efter dit ord!
    Jeg har fortalt dig om min færd, og du svarede mig. *
    Lær mig dine love,
    giv mig indsigt i dine forordningers vej, *
    så jeg kan grunde over dine undere.
    Min sjæl er plaget af bekymring, *
    rejs mig efter dit ord!
    Hold falskheds vej borte fra mig, *
    og giv mig i nåde din lov!
    Jeg vælger sandhedens vej, *
    jeg har dine bud for øje.
    Jeg holder fast ved dine formaninger, Herre, *
    gør mig ikke til skamme!
    Ad den vej, du befaler, vil jeg løbe,  *
    for du har gjort mit hjerte fri.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Salme 26       Den uskyldiges tillidsfulde bøn

     Gud   har ham udvalgt os i Kristus til
    at stå hellige og uden fejl for hans ansigt (Ef 1,4).

    Skaf mig ret, Herre, *
    for jeg vandrer retsindigt
    og stoler på Herren, *
    jeg skal ikke vakle.
    Prøv mig, Herre, undersøg mig, *
    ransag hjerte og nyrer!

    Jeg har din godhed for øje, *
    jeg vandrer i din trofasthed.
     Jeg sidder ikke blandt løgnere, *
    jeg kommer ikke hos hyklere.
     Jeg hader de ondes forsamling, *
    blandt ugudelige sidder jeg ikke.
     Jeg vasker mine hænder i uskyld, *
    jeg kan gå omkring dit alter, Herre,
    og med takkesange forkynde *
    og fortælle om alle dine undere.
    Herre, jeg elsker dit hus, *
    det sted, hvor din herlighed bor.

    Riv mig ikke bort sammen med syndere, *
    riv ikke mit liv bort sammen med mordere,
    hvis hænder er fulde af skændighed, *
    hvis højre hånd er fuld af bestikkelse.
    Jeg vandrer retsindigt, *
    udfri mig og vær mig nådig!
    Nu står min fod på den faste grund. *
    I forsamlingerne vil jeg prise Herren.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Salme 28, 1-3. 6-9                  Påkaldelse og taksigelse

    Fader, jeg takker dig, fordi du har hørt mig (Joh. 11,41).

    Til dig, Herre, råber jeg, *
    min klippe, vær ikke døv for mig,
    vær ikke tavs imod mig, *
    så jeg bliver som de, der gik i graven.
    Hør min tryglen, *
    når jeg råber til dig om hjælp,
    når jeg løfter mine hænder *
    mod dit tempels Allerhelligste.
    Riv mig ikke bort sammen med ugudelige, *
    med de forbrydere,
    der taler med hinanden som venner, *
    men har hjertet fuldt af ondskab.

    Lovet være Herren, *
    for han har hørt min tryglen.
     Herren, min styrke, mit skjold, *
    på ham stoler mit hjerte.
    Da jeg fik hjælp, jublede mit hjerte, *
    jeg takker ham med sang.
    Herren er styrke for sit folk, *
    han er værn og redning for sin salvede.
    Frels dit folk, †
    og velsign din ejendom, *
    vogt dem, og tag dig af dem til evig tid.

     Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

     

     Formiddag
    Ant. Josef og Maria, Jesu moder, * undrede sig over, hvad der blev sagt om ham.
    Middag
    Ant. Maria * gemte alle dise ord i sit hjerte og grundede over dem.
    Eftermiddag
    Ant. Mine øjne * har set din frelse,  som du har beredt for folkenes åsyn.

     LÆSNING

    Formiddag    Ez 20, 41-42a

    Jeg tager nådigt imod jer som liflig offerduft,
    når jeg fører jer bort fra folkene og samler jer fra de lande,
    hvor I blev spredt, og jeg viser min hellighed på jer for øjnene af folkene.
    Så skal I forstå, at jeg er Herren, når jeg bringer jer til Israels land

    VERS
    V. Herren har udvalgt sin tjener.
    A. Sin trofasthed mod Israels hus. Halleluja!

    Middag   Ez 34, 11b-12

    Jeg vil selv søge efter mine får og holde øje med dem.
    Som hyrden holder øje med sin hjord,
    når hans får er spredt rundt om ham,
    således vil jeg holde øje med mine får
    og udfri dem fra alle de steder,
    hvor de blev spredt på de mørke skyers og mulmets dag.

    VERS
    V. Jordens yderste grænser har set, Halleluja!
    A. Frelsen fra vor Gud, Halleluja!

    Eftermiddag     Mika 2,12

    Jeg vil samle dig, Jakob,
    jeg vil samle Israels rest;
    jeg bringer dem sammen som får i en fold,
    som en hjord på en græsgang,
    en larmende mængde mennesker.

    VERS
    V. Kærlighed skal mødes med sandhed. Halleluja!
    A. Retfærdighed skal omfavne fred. Halleluja!.

    AFSLUTTENDE BØN

    Gud, ved din enbårne Søns fødsel
    har du på underfuld måde begyndt dit folks forløsning.
    Giv os, der tjener dig, en urokkelig tro,
    så at vi må lade os lede af dig
    og nå til den løn i herligheden,
    som du har lovet os.
    Ved Jesus Kristus, vor Herre.

    A. Amen

     

    Ved fælles bøn afsluttes med
    V. Lad os lovprise Herren.
    R. Gud ske tak og lov.

    Tilbage til sidens begyndelse

     

    2. VESPER

    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle: Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    HYMNE

    1. Julebudet til dem, der bygge
    her i mørket og dødens skygge,
    det er det lys, som, aldrig slukt,
    jager det stigende mulm på flugt,
    åbner udsigten fra det lave,
    trøster mildelig mellem grave.

    2. Julebudet i vinterens vånde,
    det er Gud Faders varme ånde,
    menneskefaldet til frelse vendt,
    menneskets adel på ny erkendt,
    hjertets ret til at kæmpe og vinde
    evig fastslået, trods hver en fjende.

    3. Julebud under storm og torden
    melder og giver fred på jorden,
    fred til at stride vor strid med mod,
    fred til at vente på enden god,
    højt under medbør og dybt i sorgen,
    fred for både i går og i morgen.

    4. Julebudet til dem, der græde,
    det er vældet til evig glæde.
    Glæd dig da kun, du menneskesjæl,
    stinger end ormen endnu din hæl!
    Favn kun trøstig, hvad Gud har givet,
    løft dit hoved, og tak for livet!
    J. Chr. Hostrup 1881 og 1884. L. 323

    SALMODI

    Salme 41          En sygs tillidsfulde bøn

    En af jer vil forråde mig, en der spiser sammen med mig (Mark. 14,18).

    1. ant. Min retfærdige tjener * skal retfærdiggøre mange.

    Lykkelig den, der har omsorg for den svage, *
    på ulykkens dag redder Herren ham.
    Herren beskytter ham og giver ham liv, *
    han prises lykkelig i landet.
    Giv ham ikke i hans fjenders vold! †
    Herren støtter ham på sygelejet, *
    hver gang han ligger syg, gør du ham rask.

     Jeg siger: Herre, vær mig nådig, *
    helbred mig, for jeg har syndet mod dig.
    Mine fjender taler ondt imod mig: *
    Gid han snart vil dø og hans navn forsvinde!
     Hvis en kommer på besøg, hykler han; †
    han samler ondskabsfuldheder, *
    og så går han ud og fortæller det.
     Alle, der hader mig, hvisker om mig, *
    de udtænker ondt imod mig:
    »Noget grufuldt har ramt ham; *
    han ligger der og skal ikke mere rejse sig!«
     Selv min ven, som jeg stolede på, †
    og som spiste brødet med mig, *
    har løftet hælen imod mig.

    Men du, Herre, vær mig nådig og rejs mig, *
    så jeg kan gøre gengæld mod dem.
    Når min fjende ikke kan triumfere over mig, *
    så ved jeg, at du holder af mig.
    Du støtter mig, fordi jeg er uskyldig, *
    og du vil altid lade mig stå for dit ansigt.

    Lovet være Herren, Israels Gud, †
    fra evighed og til evighed. *
    Amen, amen.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    1. ant. Min retfærdige tjener * skal retfærdiggøre mange.

    Salme 46        Gud er vor tilflugt og styrke

    De skal give ham navnet  Immanuel –
    det betyder: Gud med os (Matt. 1,23)

    2. ant. Se, Jomfruen har født en søn, * Immanuel »Gud-med-os«.

    Gud er vor tilflugt og styrke, *
    altid at finde som hjælp i trængsler.
    Derfor frygter vi ikke, når jorden skælver *
    og bjergene vakler i havets dyb,
    når vandet larmer og bruser *
    og rejser sig, så bjergene bæver.

    Flodløb glæder Guds by, *
    den Højestes hellige bolig.
    Gud er i dens midte, den rokkes ikke, *
    Gud bringer den hjælp ved daggry.
    Folkene larmer, rigerne vakler, *
    når han lader sin røst lyde, ryster jorden.

    Hærskarers Herre er med os, *
    Jakobs Gud er vor borg.

    Kom og se Herrens gerninger, *
    de ødelæggelser, han har voldt på jorden.
    Han gør ende på krige *
    over hele jorden,
    han brækker buen og knækker spyddet, *
    stridsvognene brænder han op.
     Stands, og forstå, at jeg er Gud, *
    ophøjet blandt folkene, ophøjet på jorden!

    Hærskarers Herre er med os, *
    Jakobs Gud er vor borg.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    2. ant. Se, Jomfruen har født en søn, * Immanuel »Gud-med-os«.

    Bibelsk lovsang Aab 15, 3-4          Tilbedelse

    3. ant. Du alene er hellig, * du alene er Herre.

    Store og underfulde er dine gerninger, *
    du Herre, Gud, Almægtige,
    retfærdige og sande er dine veje, *
    du folkenes konge.
    Hvem må ikke frygte dig, Herre, *
    og ære dit navn?
    For du alene er hellig, †
    alle folkeslag skal komme og tilbede dig, *
    for dine retfærdige domme er blevet åbenbare.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    3. ant. Du alene er hellig, * du alene er Herre.

    LÆSNING       1. Joh. 5,20

    Vi ved, at Guds søn er kommet,
    og at han har givet os forstand,
    så vi kan kende ham, som er den Sande;
    og vi er i den Sande, i hans søn, Jesus Kristus.
    Han er den sande Gud og det evige liv.

    VEKSELSANG

    V. Ordet blev kød. * Halleluja, halleluja.
    A. Ordet blev kød. * Halleluja, halleluja.
    V. Og tog bolig iblandt os.
    A. Halleluja, halleluja.
    V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
    A. Ordet blev kød. * Halleluja, halleluja.

    JOMFRU MARIAS LOVSANG             Luk 1, 46b-55

    Ant. Han, som Moses i loven * og ligeledes profeterne har skrevet om,
    ham, har vi fundet,Jesus, Josefs søn fra Nazaret.

    Min sjæl ophøjer Herren, *
    og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!
    Han har set til sin ringe tjenerinde. *
    For herefter skal alle slægter prise mig salig,
    thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. *
    Helligt er hans navn,
    og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, *
    varer i slægt efter slægt.
    Han har øvet vældige gerninger med sin arm, *
    splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
    han har styrtet de mægtige fra tronen, *
    og han har ophøjet de ringe;
    sultende har han mættet med gode gaver, *
    og rige har han sendt tomhændet bort.
    Han har taget sig af sin tjener Israel *
    og husker på sin barmhjertighed
    – som han tilsagde vore fædre – *
    mod Abraham og hans slægt til evig tid.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Ant. Han, som Moses i loven * og ligeledes profeterne har skrevet om,
    ham, har vi fundet,Jesus, Josefs søn fra Nazaret.

    FORBØNNER

    Lad os prise Kristus, »Gud-med-os«, som Jomfruen undfangede og fødte, og påkalde ham:

    R. Søn af Jomfru Maria, bønhør os!

    Du gav Maria moderskabets glæder,
    – giv alle forældre at kunne glæde sig over deres børn.

    R. Søn af Jomfru Maria, bønhør os!

    Du Freds Fyrste, dit herredømme er retfærd og fred,
    – hjælp os at søge fredens veje.

    R. Søn af Jomfru Maria, bønhør os!

    Du kom for at gøre os til en udvalgt slægt, et helligt folk,
    – lad alle folkeslag erkende din kærligheds forenende kraft.

    R. Søn af Jomfru Maria, bønhør os!

    Ved din fødsel styrkede du familiens bånd,
    – lad enheden vokse i familierne.

    R. Søn af Jomfru Maria, bønhør os!

    Du fødte ind i tiden,
    – giv, at vore afdøde brødre og søstre må fødes ind i evigheden.

    R. Søn af Jomfru Maria, bønhør os!

    (Frie forbønner)

    FADER VOR

    Fader vor, du som er i Himlen.
    Helliget vorde dit navn.
    Komme dit rige.
    Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
    Giv os i dag vort daglige brød.
    Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
    Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
    (Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
    Amen.

    BØN

    Gud, ved din enbårne Søns fødsel
    har du på underfuld måde begyndt dit folks forløsning.
    Giv os, der tjener dig, en urokkelig tro,
    så at vi må lade os lede af dig
    og nå til den løn i herligheden,
    som du har lovet os.
    Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
    som lever og regerer med  dig
    i Helligåndens enhed,
    Gud fra evighed til evighed.

    A. Amen.

    Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

    V.
    Herren være med jer.
    R. Og med din ånd.

    V. Den almægtige Gud,
    Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

    Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgisk handling, afsluttes med:

    V. Gå ud med Kristi fred.
    R. Gud ske tak og lov.

    Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
    I stedet afsluttes med:

    V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
    R. Amen.

    Tilbage til sidens begyndelse

    BØNNEN FOR NATTEN

    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Kort stilhed med selvransagelse. Beder man i fællesskab kan en af messens formler for syndsbekendelse anvendes.

    HYMNE

    1. Før dagens lys er helt forbi,
      alverdens Skaber, beder vi,
      at du med vanlig kærlighed
      vil se til os som vægter ned.
    2. Lad ingen syndig drøm i nat
      og intet mørkets kogleri
      et mærke på vor sjæl få sat,
      men os fra Satans snare fri.
    3. Bønhør os, Fader, almagts Gud,
      ved Jesum Krist, vor Herre kær.
      Med Ånden, som går fra jer ud,
      tilbedet og højlovet vær.
    T:  Te lucis ante terminum,
          Peter Schindler, 1892-1967
    M: Antifonale Romanum,s. 59

    eller

    1. Nu gik solen ned,
      det er tid at gå til hvile.
      Snart vil aftenstjernen smile
      i den stille aftens fred.
    2. Frem jeg lægger for din fod
      alle fejltrin, alle syner.
      Tag – før nattens mulm begynder –
      du en stille bøn imod.
    3. Tilgiv hvert uagtsomt ord,
      hver en ond, ukærlig handling.
      Fuldbyrd du en sjæls forvandling
      til at vandre i dit spor.
    4. Herre! Nu gik solen ned.
      Giv, at hvert et sorgfuldt hjerte
      glemmer had og hån og smerte
      i din dybe, stille fred.
    T:   H.H.Hafstrøm, 1894-1974
    M:  Tysk, 1531. L. 480.

    SALMODI

     

    Salme 4             Takkebøn ved aftentid

    1.ant. Vær mig nådig, Herre, du min Gud, * når jeg kalder,
    så hører du min stemme. (Halleluja.)

    Svar mig, når jeg råber, *
    du min retfærdigheds Gud!

    Du, som har befriet mig i trængsler, *
    vær mig nådig, og hør min bøn!

    I mennesker, hvor længe vil I krænke min ære? *
    I elsker tomhed og søger løgn.
    I skal vide, at Herren har vist sin underfulde troskab mod mig, *
    Herren hører, når jeg råber til ham.

    Bliv blot vrede, men synd ikke! *
    Tænk efter på jeres leje, og vær stille!
    Bring de rette ofre, *
    og stol på Herren!

    Mange siger: Hvem lader os opleve lykke? *
    Løft dit ansigts lys mod os, Herre!

    Du har givet mig større glæde i hjertet, *
    end man har, når der er rigdom af korn og vin.
    I fred kan jeg lægge mig og sove, *
    for kun du, Herre, lader mig bo i tryghed.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    1.ant. Vær mig nådig, Herre, du min Gud, * når jeg kalder,
    så hører du min stemme. (Halleluja.)

    Salme 134          Vi velsigner Gud

    Lovsyng vor Gud, alle hans tjenere, I som frygter ham, små og store (Aab 19,5)

    2. ant. Lovsyng Herren, * hans tjenere ved nattetid.

    Pris Herren, *
    alle hans tjenere,
    I som står i Herrens tempel *
    nat efter nat.
    Løft jeres hænder mod helligdommen *
    og pris Herren!

    Herren velsigne dig fra Zion, *
    han som skabte himlen og jorden.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    2. ant. Lovsyng Herren, * hans tjenere ved nattetid.

    LÆSNING     Aab 22,4-5

    Herrens tjenere skal tilbede ham,  og de skal se hans ansigt og bære hans navn på deres pande.
    Der skal ikke mere være nat, og de har ikke brug for lys fra lamper eller lys fra solen,
    for Herren Gud lyser for dem, og de skal være konger i evighedernes evigheder.

    V. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.
    A. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.
    V. Du forløser mig, Herre, sandheds Gud, vor Frelser.
    A. befaler jeg min ånd, og Herre.
    V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
    A. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.

    Simeons Lovsang      Luk 2,29-32

    Kristus folkenes lys.

    Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
    beskyt du os, når vi sover,
    og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

    Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred *
    efter dit ord.
    For mine øjne har set din frelse, *
    som du har beredt for alle folk:
    Et lys til åbenbaring for hedninger *
    og en herlighed for dit folk Israel.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
    beskyt du os, når vi sover,
    og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

    BØN

    Herre besøg denne bolig, og hold alle fjendens anslag fjernt fra den.
    Dine hellige engle dvæle herinde og vogte os i fred,
    og din velsignelse være bestandig over os.
    Ved Kristus vor Herre.
    A. Amen.

    VELSIGNELSE

    V. En rolig nat og en salig død skænke os Herren, den Almægtige.
    A. Amen.

    MARIA-ANTIFON

    Frelserens hellige Moder,
    som er og stedse forbliver
    havets så strålende stjerne
    og port til Himmerigs glæde!
    Hjælp, når på syndernes veje
    vi atter nåden vil eje.

    Moder, som underfuldt fødte
    på jord din Herre og Skaber,
    uplettet jomfru forinden
    og jomfru ukrænket siden!
    Gabriels »Hil« du fornemme;
    os arme aldrig du glemme!

    T:    Alma redemptoris mater, Hermann den Lamme
            11. årh. H. Kejser, 1868-1916
    M:   Komponist ukendt. L. 536

     

    Tilbage til sidens begyndelse

6
7
  • HERRENS ÅBENBARELSE
    Hele dagen
    2018.01.07

    INDLEDNING AF DAGEN
    LÆSNINGERNES TIDEBØN
    MORGENBØN
    MIDDAGSBØN
    2. VESPER
    BØN FOR NATTEN


    INDLEDNING AF DAGEN

    Salme 95                                     Opfordring til at lovprise Gud.

    V. Herre, oplad mine læber.
    A. Og min mund skal forkynde din pris.

    Ant. Kristus har vist sig for os. Kom, lad os tilbede!

    Kom, lad os juble for Herren, *
    bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe.
    Lad os træde frem for ham med takkesang, *
    bryde ud i lovsang til ham.

    Ant. Kristus har vist sig for os. Kom, lad os tilbede!

    For Herren er en stor Gud, *
    en mægtig konge over alle guder.
    I hans hånd er jordens dybder, *
    bjergenes tinder tilhører ham.

    Ant. Kristus har vist sig for os. Kom, lad os tilbede!

    Havet tilhører ham, for han skabte det, *
    hans hænder formede landjorden.
    Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os, *
    lad os falde på knæ for Herren, vor skaber,
    for han er vor Gud, †
    og vi er hans folk, *
    de får, han vogter.

    Ant. Kristus har vist sig for os. Kom, lad os tilbede!

    Om I dog i dag ville lytte til ham! *
    Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba,
    som den dag ved Massa i ørkenen, †
    da jeres fædre udæskede mig *
    og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger.

    Ant. Kristus har vist sig for os. Kom, lad os tilbede!

    I fyrre år følte jeg afsky for den slægt, †
    og jeg sagde: De er et folk, der farer vild i deres hjerte, *
    og de kender ikke mine veje.
    Så svor jeg i min vrede: *
    De skal aldrig komme ind til min hvile.

    Ant. Kristus har vist sig for os. Kom, lad os tilbede!

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.
    Ant. Kristus er os født! * Kom, lad os tilbede!

     

    Tilbage til sidens begyndelse

     

    LÆSNINGERNES TIDEBØN

    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle: Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

     HYMNE
    1. Hvor kan, Herodes, på dit slot
    du frygte for en nyfødt drot?
    Han røver ingen jordisk glans,
    han skænker Himlens sejerskrans.
    2. Fra Østerland drog vismænd ud
    at følge julestjernens bud,
    og stjernens lys dem ledte frem
    til verdens lys i Betlehem.
    3. Gudslammet hist i Jordans flod
    med bodens dåb sig døbe lod;
    thi, skønt ej plet af synd han har,
    alverdens syndeskyld han bar.
    4. Se Jesu magt, hvor ny og stor!
    Et herligt under på hans ord.
    Naturen han almægtig bød,
    og vand blev vin så purpurrød.
    5. Lov være dig, vor Frelser, bragt,
    at hedningfolk har set din magt;
    Gud Fader pris og herlighed
    med Ånden i al evighed.
    T:  Crudelis Herodes, Sedulius 5. årh., H. Kejser (1868-1916)
    M: som 303

    SALMODI

    Salme 72

    1. ant. Konger fra Tharsis og fjerne strande *
    ffrembærer gaver for Kongen, Herren.

    Gud, overdrag dine domme til kongen, *
    din retfærd til kongesønnen,
    så han dømmer dit folk med retfærdighed *
    og dine hjælpeløse med retsindighed.
    Bjergene skal bære fred for folket, *
    og højene retfærdighed.
    Han skaffer folkets hjælpeløse ret, †
    han hjælper de fattige *
    og knuser undertrykkerne.
    Han skal leve, så længe solen *
    og månen er til, slægt efter slægt.
    Som regnen falder på nyslåede enge, *
    som regndråber væder jorden,
    skal retfærdighed blomstre i hans dage *
    og freden være stor, til månen forgår.

    Han skal herske fra hav til hav *
    og fra floden til jordens ender.
    Hans modstandere skal falde på knæ for ham, *
    hans fjender skal slikke støv.
    Konger fra Tarshish og fjerne øer *
    skal frembære gaver,
    Sabas og Sebas konger *
    skal bringe tribut.
    Alle konger skal kaste sig ned for ham, *
    alle folkeslag skal tjene ham.

    Han redder den fattige, der råber om hjælp, *
    og den nødstedte, som ingen hjælper.
    Han forbarmer sig over svage og fattige, *
    han redder de fattiges liv;
    fra undertrykkelse og vold udfrier han dem, *
    deres blod er dyrebart i hans øjne.

    Gid han må leve *
    og modtage af Sabas guld!
    De skal bestandig bede for ham, *
    velsigne ham dagen lang.

    Gid der må være overflod af korn i landet, *
    på bjergtoppene skal det bølge;
    som Libanon skal dets frugt modnes, *
    dets korn skal stå som græsset på marken.

    Gid hans navn må leve for evigt, *
    så længe solen er til, skal hans navn vokse.
    De skal velsigne sig i ham, *
    alle folk skal prise ham lykkelig.

    Lovet være Gud Herren, Israels Gud, *
    han som alene gør undere,
    og lovet være hans herlige navn i evighed! †
    Hans herlighed skal fylde hele jorden. *
    Amen, amen.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
    og al evighed. Amen.

    1. ant. Konger fra Tharsis og fjerne strande *
    ffrembærer gaver for Kongen, Herren.

    Salme 96

    2. ant. Tilbed Herren * i hans hellige forgård.

    Syng en ny sang for Herren, *
    syng for Herren, hele jorden!
    Syng for Herren, pris hans navn, *
    forkynd hans frelse dag efter dag!
    Fortæl om hans herlighed blandt folkene, *
    om hans undere blandt alle folkeslag!
    For Herren er stor og højt lovprist, *
    han er frygtindgydende for alle guder.
    For alle folkenes guder er intet værd, *
    men Herren skabte himlen.
    Højhed og pragt er foran ham, *
    styrke og herlighed i hans helligdom.
    Vis Herren, I folkenes slægter, *
    vis Herren ære og hæder!
    Vis Herrens navn ære, *
    træd ind i hans forgårde med gaver,
    kast jer ned for Herren i hans hellige majestæt, *
    skælv for ham, hele jorden!
    Råb det ud blandt folkene: Herren er konge! †
    Ja, jorden står fast, den rokkes ikke. *
    Han dømmer folkene med retskaffenhed.
    Himlen skal glæde sig, jorden juble, *
    havet med alt, hvad det rummer, skal larme,
    marken med alt, hvad den bærer, skal juble, *
    alle skovens træer skal råbe af fryd
    for Herren; for han kommer, *
    han kommer for at holde dom over jorden,
    han holder dom over verden med retfærdighed *
    og over folkene i sin trofasthed.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
    og al evighed. Amen.

    2. ant. Tilbed Herren * i hans hellige forgård.

    Salme 97

    3. ant. Alle Guds engle, * lovpris Herren. Halleluja.

    Herren er konge! Jorden skal juble, *
    de mange fjerne øer skal glæde sig.
    Skyer og skymulm omgiver ham, *
    retfærdighed og ret er hans trones grundvold.
    Foran ham går ilden, *
    og hans fjender omspændes af flammer.
    Hans lyn oplyser verden, *
    jorden ser det og skælver.
    Bjergene smelter som voks foran Herren, *
    foran hele jordens Herre.

    Himlen fortæller om hans retfærdighed, *
    og alle folkene ser hans herlighed.
    Alle, der dyrker gudebilleder, beskæmmes, †
    de som roser sig af afguder. *
    Alle guder skal kaste sig ned for ham.

    Zion skal høre det og glæde sig, †
    Judas døtre skal fryde sig *
    over dine domme, Herre.
    For du, Herre, er den Højeste over hele jorden, *
    du er højt ophøjet over alle guder.
    I, der elsker Herren, skal hade det onde; †
    han bevarer sine frommes liv *
    og redder dem fra de ugudelige.
    Lys stråler frem for de retfærdige *
    og glæde for de oprigtige.
    I retfærdige, glæd jer i Herren, *
    og lovpris hans hellige navn.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
    og al evighed. Amen.

    3. ant. Alle Guds engle, * lovpris Herren. Halleluja.

    VERS

    V. Himlen forkyndte hans retfærd.
    A. Alle folkeslag skuede hans herlighed.

    LÆSNINGER

    1. læsning  Esajas Bog 60, 1 – 22

    Jerusalems kommende herlighed       Rejs dig, bliv lys, for dit lys er kommet,
    Herrens herlighed er brudt frem over dig.
    For se, mørket dækker jorden,
    mulmet dækker folkene;
    men over dig bryder Herren frem,
    hans herlighed viser sig over dig.
    Folkeslag skal komme til dit lys
    og konger til din stråleglans.
     Løft blikket, og se dig omkring:
    De samles alle og kommer til dig,
    dine sønner kommer fra det fjerne,
    dine døtre bæres ved hoften.
    Da stråler du af glæde, når du ser det,
    dit hjerte banker og svulmer,
    når havets skatte bringes til dig
    og folkenes rigdom kommer til dig.
    Kameler i mængde flokkes hos dig,
    dromedarer fra Midjan og Efa,
    fra Saba kommer de alle sammen,
    de bærer guld og røgelse;
    de forkynder Herrens pris.
    Alle fårene fra Kedar samles hos dig,
    Nebajots væddere er til din tjeneste;
    jeg tager imod ofrene på mit alter
    og smykker mit herlige tempel.

    Hvem er det, der kommer som sejlende skyer,
    som duer, der flyver til dueslaget?
    Det er skibe fra de fjerne øer, der samles,
    med Tarshish-skibe i spidsen.
    De bringer dine sønner fra det fjerne,
    sølv og guld har de med
    til Herren din Guds navn,
    til Israels Hellige, for han vil smykke dig;
    fremmede skal genopbygge dine mure,
    og deres konger skal tjene dig.
    For i min vrede slog jeg dig,
    men i min nåde forbarmer jeg mig over dig.
    Dine porte skal altid stå åbne,
    de lukkes hverken dag eller nat,
    så folkenes rigdom kan bringes til dig
    og deres konger blive ført til dig.
    For det folk eller rige, der ikke vil tjene dig, skal gå til grunde,
    og folkene skal lægges øde.
    Libanons herlighed kommer til dig,
    både enebær, ask og cypres,
    til at smykke mit hellige sted,
    og jeg vil ære stedet, hvor mine fødder hviler.
    Dine undertrykkere kommer krybende til dig,
    de, der lod hånt om dig, kaster sig ned for dine fødder;
    de kalder dig Herrens by,
    Israels Helliges Zion.
    Mens du før var forladt,
    forhadt og mennesketom,
    gør jeg dig nu til evig stolthed
    og til fryd i slægt efter slægt.
    Du skal suge folkeslags mælk
    og die kongers bryst.
    Så skal du erkende, at jeg, Herren, frelser dig,
    Jakobs Mægtige løskøber dig.
    Jeg bringer guld i stedet for bronze
    og sølv i stedet for jern,
    bronze i stedet for træ
    og jern i stedet for sten.
    Jeg gør fred til din øvrighed
    og retfærdighed til din hersker.
    Der høres ikke længere om vold i dit land,
    om undertrykkelse og ulykke inden for dine grænser;
    dine mure skal du kalde Frelse
    og dine porte Lovsang.
    Solen er ikke længere
    dit lys om dagen,
    det er ikke månen,
    der lyser for dig om natten;
    men Herren skal være dit evige lys,
    og din Gud er din herlighed.
    Din sol går ikke ned,
    og din måne tager ikke af,
    for Herren er dit evige lys,
    og dine sørgedage er forbi.
    Alle i dit folk er retfærdige,
    og evigt skal de eje landet
    – et skud, som Herren har plantet,
    hans hænders værk til hans ære.
    Den mindste bliver til tusind
    og den yngste til et mægtigt folk.

    Jeg er Herren,
    jeg vil fremskynde det, når tiden er inde.

    VEKSELSANG

    R. Rejs dig, bliv lys, for dit lys er kommet,
    Herrens herlighed er brudt frem over dig.
    V. Folkeslag skal komme til dit lys og konger til din stråleglans.
    A.Herrens herlighed er brudt frem over dig.

    2. LÆSNING

    Fra en prædiken af Leo den Store

    Gud har åbenbaret sin frelse over hele jorden

    Gud så, at verden var på vej mod fortabelse, og i sit barmhjertige forsyn besluttede han derfor i disse sidste tider at komme den til hjælp, og han forudbestemte, at alle folkeslagene skulle frelses i Kristus. I gamle dage var der blevet lovet den hellige patriark Abraham utallige efterkommere af alle folkeslag, ikke efterkommere efter kødet, men ved troens frugtbarhed. Hans efterkommere skulle blive talrige som stjernerne, for af alle folkeslagenes fader skulle man ikke vente jordiske, men himmelske efterkommere.

    Lad hele den hedenske verden optages i Abrahams slægt, og lad forjættelsens børn modtage den velsignelse, som blev givet Abrahams efterkommere, men som forkastedes af kødets børn. Lad alle folkeslagene sammen med de tre visemænd tilbede universets skaber, og lad Gud blive kendt ikke blot i Juda, men i hele verden, så at hans navn må være stort overalt i Israel.

    Mine elskede, lad os belært ved disse Guds nådes mysterier med velbegrundet glæde fejre denne dag, da vi blev førstegrøden, og da hedningerne begyndte at blive kaldede. Lad os blive taknemmelige over Guds barmhjertighed, han, der som Apostelen siger, »gjorde os skikkede til at få del i de helliges arvelod i lyset, han som friede os ud af mørkets magt og førte os over i sin elskede Søns rige.« I følge Esajas’ profeti »har det folk, der vandrede i mørket, skuet et stort lys, og lyset er strålet frem over dem, som boede i mulmets land.« Profeten siger også om Herren: »Folk, der ikke kender dig, skal påkalde dig; de, der var uvidende om dig, skal ty til dig.«

    Abraham så denne dag og glædede sig ved at få at vide, at hans tros børn skulle velsignes gennem hans efterkommere, nemlig Kristus, og at han selv ved sin tro skulle blive alle folkeslagenes fader. »Han gav Gud æren fuldt forvisset om, at det, Gud har forjættet, har han også magt til at gøre.«

    Det er om denne dag, David sang i Salmerne: »Alle folk, som du har skabt, skal komme, Herre, og tilbede dig, og de skal ære dit navn.« Og atter: »Sin frelse har Herren gjort kendt, åbenbaret sin retfærd for folkenes øjne.« Vi ved, at alt dette sker fra den dag, da de tre vise mænd blev kaldet fra deres fjerne hjemstavn og af stjernen blev ledet til erkende og tilbede Himlens og jordens konge. Den samme stjerne opfordrer os til at efterligne de vise mænd og tilbede Herren og af hele vort hjerte sige ja til nåden, der kalder alle mennesker til at følge Kristus. I denne ivrige bestræbelse må I alle hjælpe hinanden, højt elskede, så vil I stråle som lysets børn i Guds rige, hvortil vi får adgang ved ret tro og gode gerninger gennem vor Herre Jesus Kristus, som lever og råder med Gud Fader og i Helligånden i al evighed. Amen!

     

    VEKSELSANG

    R. Dette er den lyse dag, da verdens Frelser trådte frem,
    han som profeterne havde forudsagt og englene tilbad.
    Vismændene så hans stjerne, de glædede sig og bragte ham gaver.
    V.  Den hellige dag er oprunden for os, kom, alle folk, og tilbed Herren.
    Vismændene så hans stjerne, de glædede sig og bragte ham gaver.

    TE DEUM

    Dig lover vi, Herre, vor Gud! *
         Evige Fader, al skabning hylder dit navn!
    Dig priser engelenes talløse skare, †
    Himlens og jordens mægtige ånder, *
    keruber, serafer råber til dig i endeløs jubel:

    Hellig, hellig, hellig er du, †
    Hersker over englenes hære. *
    Himmel og jord stråler af din herlighed.

    Dig lover apostlenes herlige kor, †
    Dig hylder profeternes ærværdige skare. *
    Dig priser martyrernes hvidklædte flok.

    Udover hele jorden †
    forkynder vor hellige Kirke dit navn, *
    undelig ophøjede Fader,

    med Kristus, din sande og eneste Søn, *
    og Helligånden, vor trøster og talsmand.

    Kristus, du herlige konge! *
    Gud Faders evige Søn!

    Ydmygt blev du os mennesker lig *
    og frelste os ved dit eget blod.

    Ved dig har døden mistet sin brod, *
    og Himlen blev åbnet for dem, der tror.

    Nu sidder du ved Guds højre side *
    i Faderens herlighed.

    Vi ved, at du skal være vor dommer. †
    Kom os da nådig til hjælp. *
    Vi stoler på dig, du er vort evige håb.

    Dag ud og dag ind *
    velsigner vi dig,
    og slægt efter slægt *
    højlover dit hellige navn.

    Lad os engang for din herligheds trone †
    synge din pris i de saliges kor, *
    en evig jublende lovsang! Amen.

    AFSLUTTENDE BØN

    Gud,
    i dag åbenbarede du din Søn for hedningerne,
    som stjernen vise vej.
    Giv nådigt,
    at vi, som allerede har lært dig at kende i tro,
    må føres til engang at skue dig ansigt til ansigt i din herlighed.
    Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
    som lever og regerer med  dig
    i Helligåndens enhed,
    Gud fra evighed til evighed.

    A. Amen

    Ved fælles bøn afsluttes med

    V. Lad os lovprise Herren.
    A. Gud ske tak og lov.

     

    Tilbage til sidens begyndelse

     

    MORGENBØN

    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    HYMNE

    1. De hellig tre konger så hjertensglad
    fra hjemmet de droge til Betlehems stad,
    de toge sig for den rejse så lang
    at finde Jesus i krybben trang.

    2. En stjerne dem viste til Jødeland
    og hen til den himmelske frelsermand,
    og barnet de fandt så dejlig og skær
    hos okse og asen i stalden der.

    3. Og ned så faldt de på deres knæ,
    da barnet derinde de fik at se,
    og røgelse, myrra og røden guld
    de ofred den Herre så frydefuld.

    4. Så droge de hjemad til deres land
    og prisede Gud, deres skabermand.
    Lad os og falde den drot til fod,
    ham ofre et angerfuldt hjerte og mod!

    5. Han er den Jakobs-stjerne1 klar,
    en kvist af Israel2 åbenbar,
    en kilde, der springer af nåde stor,
    en Herre over alt englekor.

    6. Thi bør os stedse at være glad
    med frydesang udi allen stad,
    indtil vi hos ham, vor glæde kom fra,
    kan synge evigt halleluja!
    Peder Nielsen Kjøge 1693.
    Frederik Hammerich 1850-1852.

    Psalteriet, 1. uge, søndag s.810

    SALMODI

    Salme 63,2-9       Sjælens tørst efter Gud

    Det vand, jeg giver ham, skal i ham blive kildespring til evigt liv (Joh 4,14)

    1. ant. Vismændene lukkede op for deres skatte *
    og bragte Herren guld, røgelse og myrra. Halleluja.

    Gud, du er min Gud, *
    jeg søger dig,
    min sjæl tørster efter dig, †
    min krop længes efter dig *
    i det tørre, udpinte, vandløse land.
    Ja, jeg vil skue dig i helligdommen *
    og se din magt og herlighed,
    for din troskab er bedre end livet. *
    Mine læber skal lovsynge dig,
    ja, jeg vil prise dig hele mit liv, *
    i dit navn vil jeg løfte mine hænder.
    Min sjæl mættes som af fede retter, *
    og min mund lovpriser dig med jublende læber,
    når jeg på mit leje husker dig *
    og tænker på dig i nattetimerne.

    For du er blevet min hjælp, *
    og jeg jubler i dine vingers skygge.
    Min sjæl hænger ved dig, *
    og din højre hånd holder mig fast.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    1. ant. Vismændene lukkede op for deres skatte *
    og bragte Herren guld, røgelse og myrra. Halleluja.

    Bibelsk lovsang Dan. 3, 57-88.56         Universets hymne

    Lovsyng vor Gud, alle hans tjenere (Åb 19,5)

    2. ant. Lovpris Herren, I have og floder, *
    lovsyng Herren, I kilder. Halleluja.

    Pris Herren, alle I Herrens værker, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, I himle, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, I Herrens engle, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, alle vande oppe over himlen, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, hele hans hær, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, sol og måne, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, himlens stjerner, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, al regn og dug, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, alle vinde, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, ild og glød, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, kulde og hede, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, dugdråber og snefnug, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, nætter og dage, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, lys og mørke, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, frost og kulde, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, rim og sne, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, lyn og skyer, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.

    Pris Herren, du jord, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, bjerge og høje, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, alt hvad der vokser på jorden, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, have og floder, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, I kilder, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, havdyr og alt hvad der rører sig i vandet, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, alle himlens fugle, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, alle vilde dyr og alt kvæg, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.

    Pris Herren, I mennesker, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, Israel, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, I præster, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, I tjenere, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, I retfærdiges ånder og sjæle, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, I hellige og ydmyge af hjertet, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, Hananja, Azarja og Mishael, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Lad os lovprise Faderen og Sønnen med Helligånden, *
    lovsynge og ophøje ham til evig tid.

    Lovet være du i himmelhvælvingen, *
    lovsunget og æret til evig tid.

    Ære være….. udgår

    2. ant. Lovpris Herren, I have og floder, *
    lovsyng Herren, I kilder. Halleluja.

    Salme 149          De helliges fryderåb

    Kirkens børn, det nye folks børn, jubler i Kristus, deres Konge (Hesychios)

    3. ant. Dit lys er kommet, Jerusalem, *
    Herrens herlighed er oprundet over dig;
    i dit lys skal folkene vandre.Halleluja.

    Syng en ny sang for Herren, *
    hans pris i de frommes forsamling!
    Israel skal glæde sig over sin skaber, *
    Zions sønner skal juble over deres konge.
    I dans skal de lovprise hans navn, *
    til pauke og citer skal de lovsynge ham.
    For Herren glæder sig over sit folk *
    og smykker de ydmyge med frelse.
    De fromme fryder sig i herlighed, *
    på deres leje bryder de ud i jubel.
    Fra deres struber lyder hyldest til Gud, *
    i deres hænder har de tveæggede sværd,
    så de kan hævne sig på folkene, *
    straffe alle folkeslagene
    og lægge deres konger i lænker, *
    deres fornemme i fodjern.
    Sådan vil de fuldbyrde den dom, der står skrevet, *
    til herlighed for alle hans fromme.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    3. ant. Dit lys er kommet, Jerusalem, *
    Herrens herlighed er oprundet over dig;
    i dit lys skal folkene vandre.Halleluja.

    LÆSNING       Es. 52, 7-10

    Hvor herligt lyder budbringerens fodtrin
    hen over bjergene!
    Han forkynder fred,
    han bringer godt budskab
    og forkynder frelse.
    Han siger til Zion:
    »Din Gud er konge.«
    Hør, dine vægtere løfter røsten,
    de jubler i kor,
    for med egne øjne ser de
    Herren vende hjem til Zion.
    Bryd ud i jublende kor,
    Jerusalems ruiner!
    For Herren trøster sit folk,
    han har løskøbt Jerusalem.
    Herren har blottet sin hellige arm
    for øjnene af alle folkene,
    hele den vide jord
    skal se vor Guds frelse.

    VEKSELSANG

    V. Alle jordens konger skal bøje sig for ham. * Halleluja, halleluja.
    A. Alle jordens konger skal bøje sig for ham. * Halleluja, halleluja.
    V. Alle folkene være hans tjenere.
    A. Halleluja, halleluja.
    V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
    A. Alle jordens konger skal bøje sig for ham. * Halleluja, halleluja.

    ZAKARIAS LOVSANG             Luk 1, 68-79

    Ant. I dag er Kirken blevet forenet med sin himmelske brudgom: *
    Thi Kristus har renset den i Jordan for dens synder;
    vismændene haster til kongebryllup med deres gaver:
    bryllupsgæsterne glæder sig over vandet, som blev gjort til vin. Halleluja.

    Lovet være Herren, Israels Gud, *
    thi han har besøgt og forløst sit folk
    og oprejst os et frelsens horn *
    i sin tjener Davids hus,
    som han havde lovet ved sine profeters mund *
    fra fordums tid:

    en frelse fra vore fjender *
    og fra alle vore haderes hånd,
    for at øve barmhjertighed mod vore fædre *
    og ihukomme sin hellige pagt,
    den ed, han tilsvor Abraham, vor fader, *
    at han ville give os,
    at vi, udfriede fra vore fjenders hånd, *
    må tjene ham uden frygt
    i fromhed og retfærd *
    for hans åsyn alle vore dage.

    Og du, barnlille! Skal kaldes den Højestes profet; *
    thi du skal gå foran Herren for at bane hans veje
    og lære hans folk at kende frelsen *
    ved deres synders forladelse,
    takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, *
    ved hvilken Solopgangen fra det Høje vil besøge os
    for at skinne for dem, der sidder i mørke og dødens skygge, *
    og lede vore fødder ind på fredens veje.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed.  Amen.

    Ant. I dag er Kirken blevet forenet med sin himmelske brudgom: *
    Thi Kristus har renset den i Jordan for dens synder;
    vismændene haster til kongebryllup med deres gaver:
    bryllupsgæsterne glæder sig over vandet, som blev gjort til vin. Halleluja.

    FORBØNNER OG INDVIELSE AF DAGEN

    I dag blev vor Frelser tilbedt af de vise mænd,
    som opfyldtes af en meget stor glæde, da de så ham.
    Lad os tilbede ham:

    R. Lys af lys, oplys denne dag!

    Kristus, som blev åbenbaret i kødet,
    – helliggør os ved Guds ord og ved vor bøn.

    R. Lys af lys, oplys denne dag!

    Kristus, som blev retfærdiggjort i Anden
    – fri os her i livet fra de ånder, der vil forføre os.

    R. Lys af lys, oplys denne dag!

    Kristus, som åbenbaredes for englene,
    – hjælp os til at fornemme Himlens glæde her på jorden.

    R. Lys af lys, oplys denne dag!

    Kristus, som blev prædiket for folkene,
    – åbn menneskenes hjerter ved Helligåndens kraft.

    R. Lys af lys, oplys denne dag!

    Kristus, som blev troet i verden,
    – forny troen hos alle kristne.

    R. Lys af lys, oplys denne dag!

    Kristus, som er optaget i herligheden,
    – væk i os en længsel efter dit rige.

    R. Lys af lys, oplys denne dag!

    (Frie forbønner)

    FADER VOR

    Fader vor, du som er i Himlen.
    Helliget vorde dit navn.
    Komme dit rige.
    Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
    Giv os i dag vort daglige brød.
    Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
    Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
    (Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
    Amen.

    BØN

    Gud,
    i dag åbenbarede du din Søn for hedningerne,
    som stjernen vise vej.
    Giv nådigt,
    at vi, som allerede har lært dig at kende i tro,
    må føres til engang at skue dig ansigt til ansigt i din herlighed.
    Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
    som lever og regerer med  dig
    i Helligåndens enhed,
    Gud fra evighed til evighed.

    A. Amen.

    Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

    V.
    Herren være med jer.
    R. Og med din ånd.

    V. Den almægtige Gud,
    Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

    Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgis handling, afsluttes med:

    V. Gå ud med Kristi fred.
    R. Gud ske tak og lov.

    Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
    I stedet afsluttes med:

    V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
    R. Amen.

     

    Tilbage til sidens begyndelse

     

     

    MIDDAGSBØN

    HYMNE
    1. Jesus os til trøst og gavn
    frelsernavnet ville bære;
    men han måtte tidlig lære,
    at det var et smerte-navn;
    dog, for han er Jesus blevet
    og min jammer på sig tog,
    derfor står mit navn indskrevet
    dejligt udi livets bog.

    2. Jesu dyrebare navn,
    vor forløsnings morgenrøde,
    Paradisets førstegrøde,
    bange sjæles hvilestavn,
    troens stærke sejersfane,
    håbets rette ankergrund,
    vær vort lys på livets bane,
    vær vort liv i dødens stund!
    Hans Adolph Brorson 1732.
    Bearbejdet 1890.
    Oprindelig del af nr. 135.

    SALMODI

    Formiddag
    Ant. Det mysterium, som har været skjult fra evighed af, * er nu blevet åbenbaret.
    Middag
    Ant. Kristus kom og forkyndte det glade budskab om fred, *
    for jer, som var langt borte, og for jer, som var nær.
    Eftermiddag
    Ant. Jeg har givet dig som lys for folkene, *
    for at du skal være min frelse til jordens yderste grænser.
    Salme 47
    Alle folkeslag, klap i hænderne, *
    bryd ud i jubelråb for Gud!
    For Herren, den Højeste, er frygtindgydende, *
    en mægtig konge over hele jorden.
    Han lægger folkene under os, *
    folkeslagene under vore fødder.
    Han udvælger vort land til os, *
    Jakobs stolthed, som han elsker.Gud drager op under jubelråb, *
    Herren drager op til hornets klang.
    Syng for Gud, syng! *
    Syng for vor konge, syng!
    For Gud er hele jordens konge, *
    syng hyldestsang!Gud er konge over folkene, *
    Gud sidder på sin hellige trone.
    Folkenes fyrster er samlet *
    med Abrahams Guds folk,
    for jordens skjolde tilhører Gud. *
    Højt er han ophøjet.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Salme 86, 1 – 10

    Vend dit øre mod mig, Herre, og svar mig, *
    for jeg er hjælpeløs og fattig.
    Bevar mit liv, for jeg er trofast, †
    frels din tjener, du min Gud, *
    jeg stoler på dig.
    Vær mig nådig, Herre, *
    for jeg råber til dig dagen lang.
    Glæd din tjener, *
    jeg længes efter dig, Herre,
    for du, Herre, er god og tilgiver gerne, *
    rig på troskab mod alle, der råber til dig.
    Hør min bøn, Herre, *
    lyt til min tryglen!
    På nødens dag råber jeg til dig, *
    for du vil svare mig.

    Ingen blandt guderne er som du, Herre, *
    ingen gerninger er som dine.
    Alle folkeslag, du har skabt, †
    skal komme og tilbede dig, Herre, *
    og ære dit navn.
    For du er stor, du gør undere, *
    du alene er Gud.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Salme  98

    Syng en ny sang for Herren, *
    for han har udført undere;
    hans højre hånd og hellige arm *
    har skaffet ham sejr.
    Herren har kundgjort sin frelse, †
    for folkenes øjne *
    har han åbenbaret sin retfærdighed.
    Han har husket på sin godhed *
    og sin trofasthed mod Israels hus.
    Hele den vide jord har set *
    vor Guds frelse.

     Bryd ud i fryderåb for Herren, hele jorden, *
    bryd ud i jubel og lovsang!
    Lovsyng Herren til citer, *
    til citer og klingende spil,
    til trompeter og hornets klang, *
    bryd ud i fryderåb for kongen, Herren!
    Havet med alt, hvad det rummer, skal larme, *
    jorden og de, der bor på den.
    Strømmene skal klappe i hænderne, *
    alle bjerge skal juble
    for Herren; for han kommer *
    for at holde dom over jorden.
    Han holder dom over verden med retfærdighed *
    og over folkene med retskaffenhed.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Formiddag
    Ant. Det mysterium, som har været skjult fra evighed af, * er nu blevet åbenbaret.
    Middag
    Ant. Kristus kom og forkyndte det glade budskab om fred, *
    for jer, som var langt borte, og for jer, som var nær.
    Eftermiddag
    Ant. Jeg har givet dig som lys for folkene, *
    for at du skal være min frelse til jordens yderste grænser.

     LÆSNING

    Formiddag     Aab. 15,4

    Hvem må ikke frygte dig, Herre,
    og ære dit navn?
    For du alene er hellig,
    alle folkeslag skal komme og tilbede dig,
    for dine retfærdige domme er blevet åbenbare.

    VERS
    V. Han lod sig se på jorden.
    A. og boede blandt menneskene.

    Middag     Es. 49,6

    Han sagde: Det er ikke nok, at du som min tjener
    skal genrejse Jakobs stammer
    og føre Israels overlevende hjem;
    derfor gør jeg dig til et lys for folkene,
    for at min frelse skal nå til jordens ende.

    VERS
    V. Folkene skal se din lykke
    A. Alle konger skal se din herlighed.

    Eftrmiddag     Zak. 2,15

    På den dag skal mange folkeslag slutte sig til Herren og være mit folk,
    og jeg tager bolig hos dig.
    Så vil du forstå, at Hærskarers Herre har sendt mig til dig.

    VERS
    V. Alle folkene skal hylde dig, Herre.
    A. Og de skal lade sin lovsang lyde.

    AFSLUTTENDE BØN

    Gud,
    i dag åbenbarede du din Søn for hedningerne,
    som stjernen vise vej.
    Giv nådigt,
    at vi, som allerede har lært dig at kende i tro,
    må føres til engang at skue dig ansigt til ansigt i din herlighed.
    Ved Kristus, vor Herre.

    A. Amen

    Ved fælles bøn afsluttes med
    V. Lad os lovprise Herren.
    R. Gud ske tak og lov.

     

    Tilbage til sidens begyndelse

     

    2. VESPER

    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    HYMNE

    1. Gør dig nu rede, kristenhed,
    din nat er overvundet.
    For dig er Herrens herlighed
    som nytårssol oprundet.
    Den Stærkes hånd har bladet vendt,
    din sorg er slukt, din jammer endt.
    Bliv lys og gør dig rede!

    2. Thi vel er jorden underlagt
    det mulm, hvorfor du gruer,
    end verden er i mørkets magt,
    Guds daggry dog du skuer;
    thi for din tro er ordet sandt:
    »For dig Guds herlighed oprandt,
    og skal den klart oprinde.«

    3. Og om dit lys, som er Guds ord,
    skal folkeslag sig samle
    at mødes i dit kirkekor,
    de unge med de gamle,
    mens konger nejer sig i krans
    og blændes af den nytårsglans,
    som er for dig opgangen.

    4. Af glæde skal du stråle da
    ved Herrens nådes-domme,
    når dine sønner langvejsfra
    skal hjem med lovsang komme.
    Ja, muntert skal dit hjerte slå,
    når forrest dine døtre små
    på arm skal til dig bæres.

    5. Det er din Herres herlighed,
    som ene er dit smykke;
    det er hans råd, hvorom du véd,
    det Djævlen ej skal rykke:
    »Til dig er talt Guds nådes ord.«
    Ved livets bad, ved livets bord
    det lyder alle dage.

    6. Så gør dig rede, kristenhed,
    dit lys på stage brænde,
    din Herres magt og kærlighed
    i verden at bekende!
    Den Stærkes hånd har bladet vendt,
    din sorg er slukt, din jammer endt.
    Bliv lys, og gør dig rede!
    Es 60,1-6
    K.L. Aastrup 1935 og 1938. L. 350

    SALMODI

    Salme 110, 1-5. 7

    1. ant. Fredens Konge * overgår alle jordens konger.

    Herren sagde til min herre: *
    »Sæt dig ved min højre hånd,
    indtil jeg får lagt dine fjender *
    som en skammel for dine fødder!«

    Dit magtfulde scepter rækker Herren fra Zion, †
    hersk midt blandt dine fjender! *
    Dit folk møder villigt frem på din kampdag.

    »På hellige bjerge har jeg født dig *
    som dug af morgenrødens moderskød.«

    Herren har svoret og angrer det ikke: †
    »Du er præst for evigt *
    på Melkisedeks vis.«

    Herren er ved din højre side, *
    på sin vredes dag knuser han konger.
    Af bækken ved vejen drikker han, *
    derfor kan han løfte hovedet.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    1. ant. Fredens Konge * overgår alle jordens konger.

    Salme 112

    2. ant. For den oprigtige oprinder lys i mørke; *
    Herren er mild, barmhjertig og retfærdig.

    Lykkelig den, der frygter Herren *
    og elsker hans bud højt.
    Hans afkom bliver mægtigt i landet, *
    retskafnes slægt velsignes.
    Rigdom og velstand fylder hans hus, *
    og hans retfærdighed består til evig tid.
    For de retskafne bryder lys frem i mørket, *
    han er nådig, barmhjertig og retfærdig.
     Lykkelig den, der låner gavmildt ud *
    og sørger for sin ejendom på rette måde,
    for han skal aldrig vakle. *
    Altid skal den retfærdige huskes.
    Han frygter ikke budskab om ulykke, *
    hans hjerte er trygt i tillid til Herren.
    Med fasthed i sindet frygter han ikke, *
    han får sine fjenders nederlag at se.
    Han strør ud, han giver til de fattige, *
    hans retfærdighed består til evig tid,
    hans horn løfter sig herligt.
     Den ugudelige ser det og græmmer sig, †
    han skærer tænder og synker sammen. *
    Hvad de ugudelige ønsker, lykkes ikke.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    2. ant. For den oprigtige oprinder lys i mørke; *
    Herren er mild, barmhjertig og retfærdig.

    Bibelsk lovsang Aab. 15,3-4

    3. ant. Alle folk, som du har skabt,*
    slak komme, Herre og tilbede dig.

    Store og underfulde er dine gerninger, *
    du Herre, Gud, Almægtige,
    retfærdige og sande er dine veje, *
    du folkenes konge.
    Hvem må ikke frygte dig, Herre, *
    og ære dit navn?
    For du alene er hellig, †
    alle folkeslag skal komme og tilbede dig, *
    for dine retfærdige domme er blevet åbenbare.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    3. ant. Alle folk, som du har skabt,*
    slak komme, Herre og tilbede dig.

    LÆSNING      Tit. 3, 4-5

    Da Guds, vor frelsers, godhed og kærlighed til mennesker blev åbenbaret,
    frelste han os, ikke fordi vi havde gjort retfærdige gerninger,
    men fordi han er barmhjertig;
    det gjorde han ved det bad, der genføder og fornyer ved Helligånden.

    VEKSELSANG

    V. I ham skal alle jordens folk velsignes. * Halleluja, halleluja.
    A. I ham skal alle jordens folk velsignes. * Halleluja, halleluja.
    V. Alle folkeslag skal prise ham.
    A. Halleluja, halleluja.
    V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
    A. I ham skal alle jordens folk velsignes. * Halleluja, halleluja.

    JOMFRU MARIAS LOVSANG             Luk 1, 46b-55

    Ant. Vi fejrer denne hellige dag, som smykkes af tre undere: *
    I dag har stjernen ført de vise mænd til krybben:
    i dag blev vandet gjort til vin ved brylluppet i Kana;
    i dag ville Kristus for at frelse os,
    at Johannes skulle døbe ham i Jordan. Halleluja.

    Min sjæl ophøjer Herren, *
    og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!
    Han har set til sin ringe tjenerinde. *
    For herefter skal alle slægter prise mig salig,
    thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. *
    Helligt er hans navn,
    og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, *
    varer i slægt efter slægt.
    Han har øvet vældige gerninger med sin arm, *
    splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
    han har styrtet de mægtige fra tronen, *
    og han har ophøjet de ringe;
    sultende har han mættet med gode gaver, *
    og rige har han sendt tomhændet bort.
    Han har taget sig af sin tjener Israel *
    og husker på sin barmhjertighed
    – som han tilsagde vore fædre – *
    mod Abraham og hans slægt til evig tid.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Ant. Vi fejrer denne hellige dag, som smykkes af tre undere: *
    I dag har stjernen ført de vise mænd til krybben:
    i dag blev vandet gjort til vin ved brylluppet i Kana;
    i dag ville Kristus for at frelse os,
    at Johannes skulle døbe ham i Jordan. Halleluja.

    FORBØNNER

    I dag blev vor Frelser tilbedt af de vise mænd,
    som opfyldtes af en meget stor glæde, da de så ham.
    Lad os tilbede ham:

    R. Herre, vær med de fattige!

    Folkeslagenes Konge, du kaldte vismændene som førstegrøden blandt hedninger,
    for at de skulle tilbede dig,
    – giv os tilbedelsens og tjenestens ånd.

    R. Herre, vær med de fattige!

    Ærens Konge, du dømmer dit folk med retfærd,
    – giv at en dyb fred må råde blandt menneskene.

    R. Herre, vær med de fattige!

    Evighedens Konge, du råder til evig tid,
    – lad dit ord falde i hjerterne som dug på slagne enge.

    R. Herre, vær med de fattige!

    Retfærdighedens Konge, du ønsker at udfri de fattige,
    som ikke har nogen hjælper,
    – forbarm dig over dem, som lider og er i elendighed.

    R. Herre, vær med de fattige!

    Herre, dit navn er velsignet  evindelig,
    – før dit underfulde frelsesværk til dets fylde i vore afdøde.

    R. Herre, vær med de fattige!

    (Frie forbønner)

    FADER VOR

    Fader vor, du som er i Himlen.
    Helliget vorde dit navn.
    Komme dit rige.
    Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
    Giv os i dag vort daglige brød.
    Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
    Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
    (Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
    Amen.

    BØN

    Gud,
    i dag åbenbarede du din Søn for hedningerne,
    som stjernen vise vej.
    Giv nådigt,
    at vi, som allerede har lært dig at kende i tro,
    må føres til engang at skue dig ansigt til ansigt i din herlighed.
    Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
    som lever og regerer med  dig
    i Helligåndens enhed,
    Gud fra evighed til evighed.

    A. Amen.

    Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

    V.
    Herren være med jer.
    R. Og med din ånd.

    V. Den almægtige Gud,
    Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

    Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgisk handling, afsluttes med:

    V. Gå ud med Kristi fred.
    R. Gud ske tak og lov.

    Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
    I stedet afsluttes med:

    V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
    R. Amen.

     

    Tilbage til sidens begyndelse

     

    BØN FOR NATTEN
    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Kort stilhed med selvransagelse. Beder man i fællesskab kan en af messens formler for syndsbekendelse anvendes.

    HYMNE

    1. Før dagens lys er helt forbi,
      alverdens Skaber, beder vi,
      at du med vanlig kærlighed
      vil se til os som vægter ned.
    2. Lad ingen syndig drøm i nat
      og intet mørkets kogleri
      et mærke på vor sjæl få sat,
      men os fra Satans snare fri.
    3. Bønhør os, Fader, almagts Gud,
      ved Jesum Krist, vor Herre kær.
      Med Ånden, som går fra jer ud,
      tilbedet og højlovet vær.
    T:  Te lucis ante terminum,
          Peter Schindler, 1892-1967
    M: Antifonale Romanum,s. 59

    eller

    1. Nu gik solen ned,
      det er tid at gå til hvile.
      Snart vil aftenstjernen smile
      i den stille aftens fred.
    2. Frem jeg lægger for din fod
      alle fejltrin, alle syner.
      Tag – før nattens mulm begynder –
      du en stille bøn imod.
    3. Tilgiv hvert uagtsomt ord,
      hver en ond, ukærlig handling.
      Fuldbyrd du en sjæls forvandling
      til at vandre i dit spor.
    4. Herre! Nu gik solen ned.
      Giv, at hvert et sorgfuldt hjerte
      glemmer had og hån og smerte
      i din dybe, stille fred.
    T:   H.H.Hafstrøm, 1894-1974
    M:  Tysk, 1531. L. 480.

    SALMODI

    Salme 91             I den Højestes skygge

    Se, jeg har givet jer magt til at træde på slanger og skorpioner (Luk 10,19)

    Ant. Herren dækker dig med sine vinger; * du skal ikke frygte for nattens rædsler. 

    Den, der sidder i den Højestes skjul, *
    har sin bolig i den Almægtiges skygge;
    han kan sige om Herren: †
    »Min tilflugt og min borg, *
    min Gud, som jeg stoler på.«

    Han redder dig †
    fra fuglefængerens fælde, *
    fra den hærgende pest.
    Han dækker dig med sine fjer, †
    du kan søge ly under hans vinger; *
    hans trofasthed er skjold og værn.
    Du skal ikke frygte for nattens rædsler *
    eller for pilen, der flyver om dagen,
    ikke for pesten, der breder sig i mørket, *
    eller for soten, der hærger ved højlys dag.
    Om end tusinder falder ved din side, †
    titusinder ved din højre hånd, *
    dig skal intet ramme.
    Med egne øjne skal du se, *
    at de ugudelige får deres straf.

    »Du, Herre, er min tilflugt!« *
    Den Højeste har du gjort til din bolig,
    intet ondt skal ramme dig, *
    ingen plage skal nå dit telt,
    for han vil give sine engle befaling *
    om at beskytte dig på alle dine veje.
    De skal bære dig på hænder, *
    så du ikke støder din fod på nogen sten.
    Du kan træde på løve og slange, *
    trampe på ungløve og øgle.

    Når han holder sig til mig, vil jeg redde ham. *
    Jeg beskytter ham, for han kender mit navn.
    Når han råber til mig, vil jeg svare ham. †
    Jeg er med ham i trængslen, *
    jeg befrier ham og giver ham ære.
    Jeg mætter ham med et langt liv *
    og lader ham se min frelse.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Ant. Herren dækker dig med sine vinger; * du skal ikke frygte for nattens rædsler. 

    LÆSNING     Aab 22,4-5

    Herrens tjenere skal tilbede ham,  og de skal se hans ansigt og bære hans navn på deres pande.
    Der skal ikke mere være nat, og de har ikke brug for lys fra lamper eller lys fra solen,
    for Herren Gud lyser for dem, og de skal være konger i evighedernes evigheder.

    V. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.
    A. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.
    V. Du forløser mig, Herre, sandheds Gud, vor Frelser.
    A. befaler jeg min ånd, og Herre.
    V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
    A. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.

    Simeons Lovsang      Luk 2,29-32

    Kristus folkenes lys.

    Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
    beskyt du os, når vi sover,
    og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

    Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred *
    efter dit ord.
    For mine øjne har set din frelse, *
    som du har beredt for alle folk:
    Et lys til åbenbaring for hedninger *
    og en herlighed for dit folk Israel.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
    beskyt du os, når vi sover,
    og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

    BØN

    Herre besøg denne bolig, og hold alle fjendens anslag fjernt fra den.
    Dine hellige engle dvæle herinde og vogte os i fred,
    og din velsignelse være bestandig over os.
    Ved Kristus vor Herre.
    A. Amen.

    VELSIGNELSE

    V. En rolig nat og en salig død skænke os Herren, den Almægtige.
    A. Amen.

    MARIA-ANTIFON

    Frelserens hellige Moder,
    som er og stedse forbliver
    havets så strålende stjerne
    og port til Himmerigs glæde!
    Hjælp, når på syndernes veje
    vi atter nåden vil eje.

    Moder, som underfuldt fødte
    på jord din Herre og Skaber,
    uplettet jomfru forinden
    og jomfru ukrænket siden!
    Gabriels »Hil« du fornemme;
    os arme aldrig du glemme!

    T:    Alma redemptoris mater, Hermann den Lamme
            11. årh. H. Kejser, 1868-1916
    M:   Komponist ukendt. L. 536

     

    Tilbage til sidens begyndelse

  • HERRENS ÅBENBARELSE
    Hele dagen
    2018.01.07

    INDLEDNING AF DAGEN
    LÆSNINGERNES TIDEBØN
    MORGENBØN
    MIDDAGSBØN
    2. VESPER
    BØN FOR NATTEN


    INDLEDNING AF DAGEN

    Salme 95                                     Opfordring til at lovprise Gud.

    V. Herre, oplad mine læber.
    A. Og min mund skal forkynde din pris.

    Ant. Kristus har vist sig for os. Kom, lad os tilbede!

    Kom, lad os juble for Herren, *
    bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe.
    Lad os træde frem for ham med takkesang, *
    bryde ud i lovsang til ham.

    Ant. Kristus har vist sig for os. Kom, lad os tilbede!

    For Herren er en stor Gud, *
    en mægtig konge over alle guder.
    I hans hånd er jordens dybder, *
    bjergenes tinder tilhører ham.

    Ant. Kristus har vist sig for os. Kom, lad os tilbede!

    Havet tilhører ham, for han skabte det, *
    hans hænder formede landjorden.
    Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os, *
    lad os falde på knæ for Herren, vor skaber,
    for han er vor Gud, †
    og vi er hans folk, *
    de får, han vogter.

    Ant. Kristus har vist sig for os. Kom, lad os tilbede!

    Om I dog i dag ville lytte til ham! *
    Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba,
    som den dag ved Massa i ørkenen, †
    da jeres fædre udæskede mig *
    og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger.

    Ant. Kristus har vist sig for os. Kom, lad os tilbede!

    I fyrre år følte jeg afsky for den slægt, †
    og jeg sagde: De er et folk, der farer vild i deres hjerte, *
    og de kender ikke mine veje.
    Så svor jeg i min vrede: *
    De skal aldrig komme ind til min hvile.

    Ant. Kristus har vist sig for os. Kom, lad os tilbede!

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.
    Ant. Kristus er os født! * Kom, lad os tilbede!

     

    Tilbage til sidens begyndelse

     

    LÆSNINGERNES TIDEBØN

    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle: Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

     HYMNE
    1. Hvor kan, Herodes, på dit slot
    du frygte for en nyfødt drot?
    Han røver ingen jordisk glans,
    han skænker Himlens sejerskrans.
    2. Fra Østerland drog vismænd ud
    at følge julestjernens bud,
    og stjernens lys dem ledte frem
    til verdens lys i Betlehem.
    3. Gudslammet hist i Jordans flod
    med bodens dåb sig døbe lod;
    thi, skønt ej plet af synd han har,
    alverdens syndeskyld han bar.
    4. Se Jesu magt, hvor ny og stor!
    Et herligt under på hans ord.
    Naturen han almægtig bød,
    og vand blev vin så purpurrød.
    5. Lov være dig, vor Frelser, bragt,
    at hedningfolk har set din magt;
    Gud Fader pris og herlighed
    med Ånden i al evighed.
    T:  Crudelis Herodes, Sedulius 5. årh., H. Kejser (1868-1916)
    M: som 303

    SALMODI

    Salme 72

    1. ant. Konger fra Tharsis og fjerne strande *
    ffrembærer gaver for Kongen, Herren.

    Gud, overdrag dine domme til kongen, *
    din retfærd til kongesønnen,
    så han dømmer dit folk med retfærdighed *
    og dine hjælpeløse med retsindighed.
    Bjergene skal bære fred for folket, *
    og højene retfærdighed.
    Han skaffer folkets hjælpeløse ret, †
    han hjælper de fattige *
    og knuser undertrykkerne.
    Han skal leve, så længe solen *
    og månen er til, slægt efter slægt.
    Som regnen falder på nyslåede enge, *
    som regndråber væder jorden,
    skal retfærdighed blomstre i hans dage *
    og freden være stor, til månen forgår.

    Han skal herske fra hav til hav *
    og fra floden til jordens ender.
    Hans modstandere skal falde på knæ for ham, *
    hans fjender skal slikke støv.
    Konger fra Tarshish og fjerne øer *
    skal frembære gaver,
    Sabas og Sebas konger *
    skal bringe tribut.
    Alle konger skal kaste sig ned for ham, *
    alle folkeslag skal tjene ham.

    Han redder den fattige, der råber om hjælp, *
    og den nødstedte, som ingen hjælper.
    Han forbarmer sig over svage og fattige, *
    han redder de fattiges liv;
    fra undertrykkelse og vold udfrier han dem, *
    deres blod er dyrebart i hans øjne.

    Gid han må leve *
    og modtage af Sabas guld!
    De skal bestandig bede for ham, *
    velsigne ham dagen lang.

    Gid der må være overflod af korn i landet, *
    på bjergtoppene skal det bølge;
    som Libanon skal dets frugt modnes, *
    dets korn skal stå som græsset på marken.

    Gid hans navn må leve for evigt, *
    så længe solen er til, skal hans navn vokse.
    De skal velsigne sig i ham, *
    alle folk skal prise ham lykkelig.

    Lovet være Gud Herren, Israels Gud, *
    han som alene gør undere,
    og lovet være hans herlige navn i evighed! †
    Hans herlighed skal fylde hele jorden. *
    Amen, amen.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
    og al evighed. Amen.

    1. ant. Konger fra Tharsis og fjerne strande *
    ffrembærer gaver for Kongen, Herren.

    Salme 96

    2. ant. Tilbed Herren * i hans hellige forgård.

    Syng en ny sang for Herren, *
    syng for Herren, hele jorden!
    Syng for Herren, pris hans navn, *
    forkynd hans frelse dag efter dag!
    Fortæl om hans herlighed blandt folkene, *
    om hans undere blandt alle folkeslag!
    For Herren er stor og højt lovprist, *
    han er frygtindgydende for alle guder.
    For alle folkenes guder er intet værd, *
    men Herren skabte himlen.
    Højhed og pragt er foran ham, *
    styrke og herlighed i hans helligdom.
    Vis Herren, I folkenes slægter, *
    vis Herren ære og hæder!
    Vis Herrens navn ære, *
    træd ind i hans forgårde med gaver,
    kast jer ned for Herren i hans hellige majestæt, *
    skælv for ham, hele jorden!
    Råb det ud blandt folkene: Herren er konge! †
    Ja, jorden står fast, den rokkes ikke. *
    Han dømmer folkene med retskaffenhed.
    Himlen skal glæde sig, jorden juble, *
    havet med alt, hvad det rummer, skal larme,
    marken med alt, hvad den bærer, skal juble, *
    alle skovens træer skal råbe af fryd
    for Herren; for han kommer, *
    han kommer for at holde dom over jorden,
    han holder dom over verden med retfærdighed *
    og over folkene i sin trofasthed.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
    og al evighed. Amen.

    2. ant. Tilbed Herren * i hans hellige forgård.

    Salme 97

    3. ant. Alle Guds engle, * lovpris Herren. Halleluja.

    Herren er konge! Jorden skal juble, *
    de mange fjerne øer skal glæde sig.
    Skyer og skymulm omgiver ham, *
    retfærdighed og ret er hans trones grundvold.
    Foran ham går ilden, *
    og hans fjender omspændes af flammer.
    Hans lyn oplyser verden, *
    jorden ser det og skælver.
    Bjergene smelter som voks foran Herren, *
    foran hele jordens Herre.

    Himlen fortæller om hans retfærdighed, *
    og alle folkene ser hans herlighed.
    Alle, der dyrker gudebilleder, beskæmmes, †
    de som roser sig af afguder. *
    Alle guder skal kaste sig ned for ham.

    Zion skal høre det og glæde sig, †
    Judas døtre skal fryde sig *
    over dine domme, Herre.
    For du, Herre, er den Højeste over hele jorden, *
    du er højt ophøjet over alle guder.
    I, der elsker Herren, skal hade det onde; †
    han bevarer sine frommes liv *
    og redder dem fra de ugudelige.
    Lys stråler frem for de retfærdige *
    og glæde for de oprigtige.
    I retfærdige, glæd jer i Herren, *
    og lovpris hans hellige navn.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
    og al evighed. Amen.

    3. ant. Alle Guds engle, * lovpris Herren. Halleluja.

    VERS

    V. Himlen forkyndte hans retfærd.
    A. Alle folkeslag skuede hans herlighed.

    LÆSNINGER

    1. læsning  Esajas Bog 60, 1 – 22

    Jerusalems kommende herlighed       Rejs dig, bliv lys, for dit lys er kommet,
    Herrens herlighed er brudt frem over dig.
    For se, mørket dækker jorden,
    mulmet dækker folkene;
    men over dig bryder Herren frem,
    hans herlighed viser sig over dig.
    Folkeslag skal komme til dit lys
    og konger til din stråleglans.
     Løft blikket, og se dig omkring:
    De samles alle og kommer til dig,
    dine sønner kommer fra det fjerne,
    dine døtre bæres ved hoften.
    Da stråler du af glæde, når du ser det,
    dit hjerte banker og svulmer,
    når havets skatte bringes til dig
    og folkenes rigdom kommer til dig.
    Kameler i mængde flokkes hos dig,
    dromedarer fra Midjan og Efa,
    fra Saba kommer de alle sammen,
    de bærer guld og røgelse;
    de forkynder Herrens pris.
    Alle fårene fra Kedar samles hos dig,
    Nebajots væddere er til din tjeneste;
    jeg tager imod ofrene på mit alter
    og smykker mit herlige tempel.

    Hvem er det, der kommer som sejlende skyer,
    som duer, der flyver til dueslaget?
    Det er skibe fra de fjerne øer, der samles,
    med Tarshish-skibe i spidsen.
    De bringer dine sønner fra det fjerne,
    sølv og guld har de med
    til Herren din Guds navn,
    til Israels Hellige, for han vil smykke dig;
    fremmede skal genopbygge dine mure,
    og deres konger skal tjene dig.
    For i min vrede slog jeg dig,
    men i min nåde forbarmer jeg mig over dig.
    Dine porte skal altid stå åbne,
    de lukkes hverken dag eller nat,
    så folkenes rigdom kan bringes til dig
    og deres konger blive ført til dig.
    For det folk eller rige, der ikke vil tjene dig, skal gå til grunde,
    og folkene skal lægges øde.
    Libanons herlighed kommer til dig,
    både enebær, ask og cypres,
    til at smykke mit hellige sted,
    og jeg vil ære stedet, hvor mine fødder hviler.
    Dine undertrykkere kommer krybende til dig,
    de, der lod hånt om dig, kaster sig ned for dine fødder;
    de kalder dig Herrens by,
    Israels Helliges Zion.
    Mens du før var forladt,
    forhadt og mennesketom,
    gør jeg dig nu til evig stolthed
    og til fryd i slægt efter slægt.
    Du skal suge folkeslags mælk
    og die kongers bryst.
    Så skal du erkende, at jeg, Herren, frelser dig,
    Jakobs Mægtige løskøber dig.
    Jeg bringer guld i stedet for bronze
    og sølv i stedet for jern,
    bronze i stedet for træ
    og jern i stedet for sten.
    Jeg gør fred til din øvrighed
    og retfærdighed til din hersker.
    Der høres ikke længere om vold i dit land,
    om undertrykkelse og ulykke inden for dine grænser;
    dine mure skal du kalde Frelse
    og dine porte Lovsang.
    Solen er ikke længere
    dit lys om dagen,
    det er ikke månen,
    der lyser for dig om natten;
    men Herren skal være dit evige lys,
    og din Gud er din herlighed.
    Din sol går ikke ned,
    og din måne tager ikke af,
    for Herren er dit evige lys,
    og dine sørgedage er forbi.
    Alle i dit folk er retfærdige,
    og evigt skal de eje landet
    – et skud, som Herren har plantet,
    hans hænders værk til hans ære.
    Den mindste bliver til tusind
    og den yngste til et mægtigt folk.

    Jeg er Herren,
    jeg vil fremskynde det, når tiden er inde.

    VEKSELSANG

    R. Rejs dig, bliv lys, for dit lys er kommet,
    Herrens herlighed er brudt frem over dig.
    V. Folkeslag skal komme til dit lys og konger til din stråleglans.
    A.Herrens herlighed er brudt frem over dig.

    2. LÆSNING

    Fra en prædiken af Leo den Store

    Gud har åbenbaret sin frelse over hele jorden

    Gud så, at verden var på vej mod fortabelse, og i sit barmhjertige forsyn besluttede han derfor i disse sidste tider at komme den til hjælp, og han forudbestemte, at alle folkeslagene skulle frelses i Kristus. I gamle dage var der blevet lovet den hellige patriark Abraham utallige efterkommere af alle folkeslag, ikke efterkommere efter kødet, men ved troens frugtbarhed. Hans efterkommere skulle blive talrige som stjernerne, for af alle folkeslagenes fader skulle man ikke vente jordiske, men himmelske efterkommere.

    Lad hele den hedenske verden optages i Abrahams slægt, og lad forjættelsens børn modtage den velsignelse, som blev givet Abrahams efterkommere, men som forkastedes af kødets børn. Lad alle folkeslagene sammen med de tre visemænd tilbede universets skaber, og lad Gud blive kendt ikke blot i Juda, men i hele verden, så at hans navn må være stort overalt i Israel.

    Mine elskede, lad os belært ved disse Guds nådes mysterier med velbegrundet glæde fejre denne dag, da vi blev førstegrøden, og da hedningerne begyndte at blive kaldede. Lad os blive taknemmelige over Guds barmhjertighed, han, der som Apostelen siger, »gjorde os skikkede til at få del i de helliges arvelod i lyset, han som friede os ud af mørkets magt og førte os over i sin elskede Søns rige.« I følge Esajas’ profeti »har det folk, der vandrede i mørket, skuet et stort lys, og lyset er strålet frem over dem, som boede i mulmets land.« Profeten siger også om Herren: »Folk, der ikke kender dig, skal påkalde dig; de, der var uvidende om dig, skal ty til dig.«

    Abraham så denne dag og glædede sig ved at få at vide, at hans tros børn skulle velsignes gennem hans efterkommere, nemlig Kristus, og at han selv ved sin tro skulle blive alle folkeslagenes fader. »Han gav Gud æren fuldt forvisset om, at det, Gud har forjættet, har han også magt til at gøre.«

    Det er om denne dag, David sang i Salmerne: »Alle folk, som du har skabt, skal komme, Herre, og tilbede dig, og de skal ære dit navn.« Og atter: »Sin frelse har Herren gjort kendt, åbenbaret sin retfærd for folkenes øjne.« Vi ved, at alt dette sker fra den dag, da de tre vise mænd blev kaldet fra deres fjerne hjemstavn og af stjernen blev ledet til erkende og tilbede Himlens og jordens konge. Den samme stjerne opfordrer os til at efterligne de vise mænd og tilbede Herren og af hele vort hjerte sige ja til nåden, der kalder alle mennesker til at følge Kristus. I denne ivrige bestræbelse må I alle hjælpe hinanden, højt elskede, så vil I stråle som lysets børn i Guds rige, hvortil vi får adgang ved ret tro og gode gerninger gennem vor Herre Jesus Kristus, som lever og råder med Gud Fader og i Helligånden i al evighed. Amen!

     

    VEKSELSANG

    R. Dette er den lyse dag, da verdens Frelser trådte frem,
    han som profeterne havde forudsagt og englene tilbad.
    Vismændene så hans stjerne, de glædede sig og bragte ham gaver.
    V.  Den hellige dag er oprunden for os, kom, alle folk, og tilbed Herren.
    Vismændene så hans stjerne, de glædede sig og bragte ham gaver.

    TE DEUM

    Dig lover vi, Herre, vor Gud! *
         Evige Fader, al skabning hylder dit navn!
    Dig priser engelenes talløse skare, †
    Himlens og jordens mægtige ånder, *
    keruber, serafer råber til dig i endeløs jubel:

    Hellig, hellig, hellig er du, †
    Hersker over englenes hære. *
    Himmel og jord stråler af din herlighed.

    Dig lover apostlenes herlige kor, †
    Dig hylder profeternes ærværdige skare. *
    Dig priser martyrernes hvidklædte flok.

    Udover hele jorden †
    forkynder vor hellige Kirke dit navn, *
    undelig ophøjede Fader,

    med Kristus, din sande og eneste Søn, *
    og Helligånden, vor trøster og talsmand.

    Kristus, du herlige konge! *
    Gud Faders evige Søn!

    Ydmygt blev du os mennesker lig *
    og frelste os ved dit eget blod.

    Ved dig har døden mistet sin brod, *
    og Himlen blev åbnet for dem, der tror.

    Nu sidder du ved Guds højre side *
    i Faderens herlighed.

    Vi ved, at du skal være vor dommer. †
    Kom os da nådig til hjælp. *
    Vi stoler på dig, du er vort evige håb.

    Dag ud og dag ind *
    velsigner vi dig,
    og slægt efter slægt *
    højlover dit hellige navn.

    Lad os engang for din herligheds trone †
    synge din pris i de saliges kor, *
    en evig jublende lovsang! Amen.

    AFSLUTTENDE BØN

    Gud,
    i dag åbenbarede du din Søn for hedningerne,
    som stjernen vise vej.
    Giv nådigt,
    at vi, som allerede har lært dig at kende i tro,
    må føres til engang at skue dig ansigt til ansigt i din herlighed.
    Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
    som lever og regerer med  dig
    i Helligåndens enhed,
    Gud fra evighed til evighed.

    A. Amen

    Ved fælles bøn afsluttes med

    V. Lad os lovprise Herren.
    A. Gud ske tak og lov.

     

    Tilbage til sidens begyndelse

     

    MORGENBØN

    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    HYMNE

    1. De hellig tre konger så hjertensglad
    fra hjemmet de droge til Betlehems stad,
    de toge sig for den rejse så lang
    at finde Jesus i krybben trang.

    2. En stjerne dem viste til Jødeland
    og hen til den himmelske frelsermand,
    og barnet de fandt så dejlig og skær
    hos okse og asen i stalden der.

    3. Og ned så faldt de på deres knæ,
    da barnet derinde de fik at se,
    og røgelse, myrra og røden guld
    de ofred den Herre så frydefuld.

    4. Så droge de hjemad til deres land
    og prisede Gud, deres skabermand.
    Lad os og falde den drot til fod,
    ham ofre et angerfuldt hjerte og mod!

    5. Han er den Jakobs-stjerne1 klar,
    en kvist af Israel2 åbenbar,
    en kilde, der springer af nåde stor,
    en Herre over alt englekor.

    6. Thi bør os stedse at være glad
    med frydesang udi allen stad,
    indtil vi hos ham, vor glæde kom fra,
    kan synge evigt halleluja!
    Peder Nielsen Kjøge 1693.
    Frederik Hammerich 1850-1852.

    Psalteriet, 1. uge, søndag s.810

    SALMODI

    Salme 63,2-9       Sjælens tørst efter Gud

    Det vand, jeg giver ham, skal i ham blive kildespring til evigt liv (Joh 4,14)

    1. ant. Vismændene lukkede op for deres skatte *
    og bragte Herren guld, røgelse og myrra. Halleluja.

    Gud, du er min Gud, *
    jeg søger dig,
    min sjæl tørster efter dig, †
    min krop længes efter dig *
    i det tørre, udpinte, vandløse land.
    Ja, jeg vil skue dig i helligdommen *
    og se din magt og herlighed,
    for din troskab er bedre end livet. *
    Mine læber skal lovsynge dig,
    ja, jeg vil prise dig hele mit liv, *
    i dit navn vil jeg løfte mine hænder.
    Min sjæl mættes som af fede retter, *
    og min mund lovpriser dig med jublende læber,
    når jeg på mit leje husker dig *
    og tænker på dig i nattetimerne.

    For du er blevet min hjælp, *
    og jeg jubler i dine vingers skygge.
    Min sjæl hænger ved dig, *
    og din højre hånd holder mig fast.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    1. ant. Vismændene lukkede op for deres skatte *
    og bragte Herren guld, røgelse og myrra. Halleluja.

    Bibelsk lovsang Dan. 3, 57-88.56         Universets hymne

    Lovsyng vor Gud, alle hans tjenere (Åb 19,5)

    2. ant. Lovpris Herren, I have og floder, *
    lovsyng Herren, I kilder. Halleluja.

    Pris Herren, alle I Herrens værker, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, I himle, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, I Herrens engle, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, alle vande oppe over himlen, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, hele hans hær, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, sol og måne, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, himlens stjerner, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, al regn og dug, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, alle vinde, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, ild og glød, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, kulde og hede, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, dugdråber og snefnug, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, nætter og dage, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, lys og mørke, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, frost og kulde, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, rim og sne, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, lyn og skyer, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.

    Pris Herren, du jord, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, bjerge og høje, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, alt hvad der vokser på jorden, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, have og floder, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, I kilder, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, havdyr og alt hvad der rører sig i vandet, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, alle himlens fugle, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, alle vilde dyr og alt kvæg, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.

    Pris Herren, I mennesker, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, Israel, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, I præster, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, I tjenere, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, I retfærdiges ånder og sjæle, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, I hellige og ydmyge af hjertet, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, Hananja, Azarja og Mishael, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Lad os lovprise Faderen og Sønnen med Helligånden, *
    lovsynge og ophøje ham til evig tid.

    Lovet være du i himmelhvælvingen, *
    lovsunget og æret til evig tid.

    Ære være….. udgår

    2. ant. Lovpris Herren, I have og floder, *
    lovsyng Herren, I kilder. Halleluja.

    Salme 149          De helliges fryderåb

    Kirkens børn, det nye folks børn, jubler i Kristus, deres Konge (Hesychios)

    3. ant. Dit lys er kommet, Jerusalem, *
    Herrens herlighed er oprundet over dig;
    i dit lys skal folkene vandre.Halleluja.

    Syng en ny sang for Herren, *
    hans pris i de frommes forsamling!
    Israel skal glæde sig over sin skaber, *
    Zions sønner skal juble over deres konge.
    I dans skal de lovprise hans navn, *
    til pauke og citer skal de lovsynge ham.
    For Herren glæder sig over sit folk *
    og smykker de ydmyge med frelse.
    De fromme fryder sig i herlighed, *
    på deres leje bryder de ud i jubel.
    Fra deres struber lyder hyldest til Gud, *
    i deres hænder har de tveæggede sværd,
    så de kan hævne sig på folkene, *
    straffe alle folkeslagene
    og lægge deres konger i lænker, *
    deres fornemme i fodjern.
    Sådan vil de fuldbyrde den dom, der står skrevet, *
    til herlighed for alle hans fromme.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    3. ant. Dit lys er kommet, Jerusalem, *
    Herrens herlighed er oprundet over dig;
    i dit lys skal folkene vandre.Halleluja.

    LÆSNING       Es. 52, 7-10

    Hvor herligt lyder budbringerens fodtrin
    hen over bjergene!
    Han forkynder fred,
    han bringer godt budskab
    og forkynder frelse.
    Han siger til Zion:
    »Din Gud er konge.«
    Hør, dine vægtere løfter røsten,
    de jubler i kor,
    for med egne øjne ser de
    Herren vende hjem til Zion.
    Bryd ud i jublende kor,
    Jerusalems ruiner!
    For Herren trøster sit folk,
    han har løskøbt Jerusalem.
    Herren har blottet sin hellige arm
    for øjnene af alle folkene,
    hele den vide jord
    skal se vor Guds frelse.

    VEKSELSANG

    V. Alle jordens konger skal bøje sig for ham. * Halleluja, halleluja.
    A. Alle jordens konger skal bøje sig for ham. * Halleluja, halleluja.
    V. Alle folkene være hans tjenere.
    A. Halleluja, halleluja.
    V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
    A. Alle jordens konger skal bøje sig for ham. * Halleluja, halleluja.

    ZAKARIAS LOVSANG             Luk 1, 68-79

    Ant. I dag er Kirken blevet forenet med sin himmelske brudgom: *
    Thi Kristus har renset den i Jordan for dens synder;
    vismændene haster til kongebryllup med deres gaver:
    bryllupsgæsterne glæder sig over vandet, som blev gjort til vin. Halleluja.

    Lovet være Herren, Israels Gud, *
    thi han har besøgt og forløst sit folk
    og oprejst os et frelsens horn *
    i sin tjener Davids hus,
    som han havde lovet ved sine profeters mund *
    fra fordums tid:

    en frelse fra vore fjender *
    og fra alle vore haderes hånd,
    for at øve barmhjertighed mod vore fædre *
    og ihukomme sin hellige pagt,
    den ed, han tilsvor Abraham, vor fader, *
    at han ville give os,
    at vi, udfriede fra vore fjenders hånd, *
    må tjene ham uden frygt
    i fromhed og retfærd *
    for hans åsyn alle vore dage.

    Og du, barnlille! Skal kaldes den Højestes profet; *
    thi du skal gå foran Herren for at bane hans veje
    og lære hans folk at kende frelsen *
    ved deres synders forladelse,
    takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, *
    ved hvilken Solopgangen fra det Høje vil besøge os
    for at skinne for dem, der sidder i mørke og dødens skygge, *
    og lede vore fødder ind på fredens veje.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed.  Amen.

    Ant. I dag er Kirken blevet forenet med sin himmelske brudgom: *
    Thi Kristus har renset den i Jordan for dens synder;
    vismændene haster til kongebryllup med deres gaver:
    bryllupsgæsterne glæder sig over vandet, som blev gjort til vin. Halleluja.

    FORBØNNER OG INDVIELSE AF DAGEN

    I dag blev vor Frelser tilbedt af de vise mænd,
    som opfyldtes af en meget stor glæde, da de så ham.
    Lad os tilbede ham:

    R. Lys af lys, oplys denne dag!

    Kristus, som blev åbenbaret i kødet,
    – helliggør os ved Guds ord og ved vor bøn.

    R. Lys af lys, oplys denne dag!

    Kristus, som blev retfærdiggjort i Anden
    – fri os her i livet fra de ånder, der vil forføre os.

    R. Lys af lys, oplys denne dag!

    Kristus, som åbenbaredes for englene,
    – hjælp os til at fornemme Himlens glæde her på jorden.

    R. Lys af lys, oplys denne dag!

    Kristus, som blev prædiket for folkene,
    – åbn menneskenes hjerter ved Helligåndens kraft.

    R. Lys af lys, oplys denne dag!

    Kristus, som blev troet i verden,
    – forny troen hos alle kristne.

    R. Lys af lys, oplys denne dag!

    Kristus, som er optaget i herligheden,
    – væk i os en længsel efter dit rige.

    R. Lys af lys, oplys denne dag!

    (Frie forbønner)

    FADER VOR

    Fader vor, du som er i Himlen.
    Helliget vorde dit navn.
    Komme dit rige.
    Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
    Giv os i dag vort daglige brød.
    Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
    Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
    (Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
    Amen.

    BØN

    Gud,
    i dag åbenbarede du din Søn for hedningerne,
    som stjernen vise vej.
    Giv nådigt,
    at vi, som allerede har lært dig at kende i tro,
    må føres til engang at skue dig ansigt til ansigt i din herlighed.
    Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
    som lever og regerer med  dig
    i Helligåndens enhed,
    Gud fra evighed til evighed.

    A. Amen.

    Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

    V.
    Herren være med jer.
    R. Og med din ånd.

    V. Den almægtige Gud,
    Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

    Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgis handling, afsluttes med:

    V. Gå ud med Kristi fred.
    R. Gud ske tak og lov.

    Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
    I stedet afsluttes med:

    V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
    R. Amen.

     

    Tilbage til sidens begyndelse

     

     

    MIDDAGSBØN

    HYMNE
    1. Jesus os til trøst og gavn
    frelsernavnet ville bære;
    men han måtte tidlig lære,
    at det var et smerte-navn;
    dog, for han er Jesus blevet
    og min jammer på sig tog,
    derfor står mit navn indskrevet
    dejligt udi livets bog.

    2. Jesu dyrebare navn,
    vor forløsnings morgenrøde,
    Paradisets førstegrøde,
    bange sjæles hvilestavn,
    troens stærke sejersfane,
    håbets rette ankergrund,
    vær vort lys på livets bane,
    vær vort liv i dødens stund!
    Hans Adolph Brorson 1732.
    Bearbejdet 1890.
    Oprindelig del af nr. 135.

    SALMODI

    Formiddag
    Ant. Det mysterium, som har været skjult fra evighed af, * er nu blevet åbenbaret.
    Middag
    Ant. Kristus kom og forkyndte det glade budskab om fred, *
    for jer, som var langt borte, og for jer, som var nær.
    Eftermiddag
    Ant. Jeg har givet dig som lys for folkene, *
    for at du skal være min frelse til jordens yderste grænser.
    Salme 47
    Alle folkeslag, klap i hænderne, *
    bryd ud i jubelråb for Gud!
    For Herren, den Højeste, er frygtindgydende, *
    en mægtig konge over hele jorden.
    Han lægger folkene under os, *
    folkeslagene under vore fødder.
    Han udvælger vort land til os, *
    Jakobs stolthed, som han elsker.Gud drager op under jubelråb, *
    Herren drager op til hornets klang.
    Syng for Gud, syng! *
    Syng for vor konge, syng!
    For Gud er hele jordens konge, *
    syng hyldestsang!Gud er konge over folkene, *
    Gud sidder på sin hellige trone.
    Folkenes fyrster er samlet *
    med Abrahams Guds folk,
    for jordens skjolde tilhører Gud. *
    Højt er han ophøjet.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Salme 86, 1 – 10

    Vend dit øre mod mig, Herre, og svar mig, *
    for jeg er hjælpeløs og fattig.
    Bevar mit liv, for jeg er trofast, †
    frels din tjener, du min Gud, *
    jeg stoler på dig.
    Vær mig nådig, Herre, *
    for jeg råber til dig dagen lang.
    Glæd din tjener, *
    jeg længes efter dig, Herre,
    for du, Herre, er god og tilgiver gerne, *
    rig på troskab mod alle, der råber til dig.
    Hør min bøn, Herre, *
    lyt til min tryglen!
    På nødens dag råber jeg til dig, *
    for du vil svare mig.

    Ingen blandt guderne er som du, Herre, *
    ingen gerninger er som dine.
    Alle folkeslag, du har skabt, †
    skal komme og tilbede dig, Herre, *
    og ære dit navn.
    For du er stor, du gør undere, *
    du alene er Gud.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Salme  98

    Syng en ny sang for Herren, *
    for han har udført undere;
    hans højre hånd og hellige arm *
    har skaffet ham sejr.
    Herren har kundgjort sin frelse, †
    for folkenes øjne *
    har han åbenbaret sin retfærdighed.
    Han har husket på sin godhed *
    og sin trofasthed mod Israels hus.
    Hele den vide jord har set *
    vor Guds frelse.

     Bryd ud i fryderåb for Herren, hele jorden, *
    bryd ud i jubel og lovsang!
    Lovsyng Herren til citer, *
    til citer og klingende spil,
    til trompeter og hornets klang, *
    bryd ud i fryderåb for kongen, Herren!
    Havet med alt, hvad det rummer, skal larme, *
    jorden og de, der bor på den.
    Strømmene skal klappe i hænderne, *
    alle bjerge skal juble
    for Herren; for han kommer *
    for at holde dom over jorden.
    Han holder dom over verden med retfærdighed *
    og over folkene med retskaffenhed.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Formiddag
    Ant. Det mysterium, som har været skjult fra evighed af, * er nu blevet åbenbaret.
    Middag
    Ant. Kristus kom og forkyndte det glade budskab om fred, *
    for jer, som var langt borte, og for jer, som var nær.
    Eftermiddag
    Ant. Jeg har givet dig som lys for folkene, *
    for at du skal være min frelse til jordens yderste grænser.

     LÆSNING

    Formiddag     Aab. 15,4

    Hvem må ikke frygte dig, Herre,
    og ære dit navn?
    For du alene er hellig,
    alle folkeslag skal komme og tilbede dig,
    for dine retfærdige domme er blevet åbenbare.

    VERS
    V. Han lod sig se på jorden.
    A. og boede blandt menneskene.

    Middag     Es. 49,6

    Han sagde: Det er ikke nok, at du som min tjener
    skal genrejse Jakobs stammer
    og føre Israels overlevende hjem;
    derfor gør jeg dig til et lys for folkene,
    for at min frelse skal nå til jordens ende.

    VERS
    V. Folkene skal se din lykke
    A. Alle konger skal se din herlighed.

    Eftrmiddag     Zak. 2,15

    På den dag skal mange folkeslag slutte sig til Herren og være mit folk,
    og jeg tager bolig hos dig.
    Så vil du forstå, at Hærskarers Herre har sendt mig til dig.

    VERS
    V. Alle folkene skal hylde dig, Herre.
    A. Og de skal lade sin lovsang lyde.

    AFSLUTTENDE BØN

    Gud,
    i dag åbenbarede du din Søn for hedningerne,
    som stjernen vise vej.
    Giv nådigt,
    at vi, som allerede har lært dig at kende i tro,
    må føres til engang at skue dig ansigt til ansigt i din herlighed.
    Ved Kristus, vor Herre.

    A. Amen

    Ved fælles bøn afsluttes med
    V. Lad os lovprise Herren.
    R. Gud ske tak og lov.

     

    Tilbage til sidens begyndelse

     

    2. VESPER

    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    HYMNE

    1. Gør dig nu rede, kristenhed,
    din nat er overvundet.
    For dig er Herrens herlighed
    som nytårssol oprundet.
    Den Stærkes hånd har bladet vendt,
    din sorg er slukt, din jammer endt.
    Bliv lys og gør dig rede!

    2. Thi vel er jorden underlagt
    det mulm, hvorfor du gruer,
    end verden er i mørkets magt,
    Guds daggry dog du skuer;
    thi for din tro er ordet sandt:
    »For dig Guds herlighed oprandt,
    og skal den klart oprinde.«

    3. Og om dit lys, som er Guds ord,
    skal folkeslag sig samle
    at mødes i dit kirkekor,
    de unge med de gamle,
    mens konger nejer sig i krans
    og blændes af den nytårsglans,
    som er for dig opgangen.

    4. Af glæde skal du stråle da
    ved Herrens nådes-domme,
    når dine sønner langvejsfra
    skal hjem med lovsang komme.
    Ja, muntert skal dit hjerte slå,
    når forrest dine døtre små
    på arm skal til dig bæres.

    5. Det er din Herres herlighed,
    som ene er dit smykke;
    det er hans råd, hvorom du véd,
    det Djævlen ej skal rykke:
    »Til dig er talt Guds nådes ord.«
    Ved livets bad, ved livets bord
    det lyder alle dage.

    6. Så gør dig rede, kristenhed,
    dit lys på stage brænde,
    din Herres magt og kærlighed
    i verden at bekende!
    Den Stærkes hånd har bladet vendt,
    din sorg er slukt, din jammer endt.
    Bliv lys, og gør dig rede!
    Es 60,1-6
    K.L. Aastrup 1935 og 1938. L. 350

    SALMODI

    Salme 110, 1-5. 7

    1. ant. Fredens Konge * overgår alle jordens konger.

    Herren sagde til min herre: *
    »Sæt dig ved min højre hånd,
    indtil jeg får lagt dine fjender *
    som en skammel for dine fødder!«

    Dit magtfulde scepter rækker Herren fra Zion, †
    hersk midt blandt dine fjender! *
    Dit folk møder villigt frem på din kampdag.

    »På hellige bjerge har jeg født dig *
    som dug af morgenrødens moderskød.«

    Herren har svoret og angrer det ikke: †
    »Du er præst for evigt *
    på Melkisedeks vis.«

    Herren er ved din højre side, *
    på sin vredes dag knuser han konger.
    Af bækken ved vejen drikker han, *
    derfor kan han løfte hovedet.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    1. ant. Fredens Konge * overgår alle jordens konger.

    Salme 112

    2. ant. For den oprigtige oprinder lys i mørke; *
    Herren er mild, barmhjertig og retfærdig.

    Lykkelig den, der frygter Herren *
    og elsker hans bud højt.
    Hans afkom bliver mægtigt i landet, *
    retskafnes slægt velsignes.
    Rigdom og velstand fylder hans hus, *
    og hans retfærdighed består til evig tid.
    For de retskafne bryder lys frem i mørket, *
    han er nådig, barmhjertig og retfærdig.
     Lykkelig den, der låner gavmildt ud *
    og sørger for sin ejendom på rette måde,
    for han skal aldrig vakle. *
    Altid skal den retfærdige huskes.
    Han frygter ikke budskab om ulykke, *
    hans hjerte er trygt i tillid til Herren.
    Med fasthed i sindet frygter han ikke, *
    han får sine fjenders nederlag at se.
    Han strør ud, han giver til de fattige, *
    hans retfærdighed består til evig tid,
    hans horn løfter sig herligt.
     Den ugudelige ser det og græmmer sig, †
    han skærer tænder og synker sammen. *
    Hvad de ugudelige ønsker, lykkes ikke.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    2. ant. For den oprigtige oprinder lys i mørke; *
    Herren er mild, barmhjertig og retfærdig.

    Bibelsk lovsang Aab. 15,3-4

    3. ant. Alle folk, som du har skabt,*
    slak komme, Herre og tilbede dig.

    Store og underfulde er dine gerninger, *
    du Herre, Gud, Almægtige,
    retfærdige og sande er dine veje, *
    du folkenes konge.
    Hvem må ikke frygte dig, Herre, *
    og ære dit navn?
    For du alene er hellig, †
    alle folkeslag skal komme og tilbede dig, *
    for dine retfærdige domme er blevet åbenbare.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    3. ant. Alle folk, som du har skabt,*
    slak komme, Herre og tilbede dig.

    LÆSNING      Tit. 3, 4-5

    Da Guds, vor frelsers, godhed og kærlighed til mennesker blev åbenbaret,
    frelste han os, ikke fordi vi havde gjort retfærdige gerninger,
    men fordi han er barmhjertig;
    det gjorde han ved det bad, der genføder og fornyer ved Helligånden.

    VEKSELSANG

    V. I ham skal alle jordens folk velsignes. * Halleluja, halleluja.
    A. I ham skal alle jordens folk velsignes. * Halleluja, halleluja.
    V. Alle folkeslag skal prise ham.
    A. Halleluja, halleluja.
    V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
    A. I ham skal alle jordens folk velsignes. * Halleluja, halleluja.

    JOMFRU MARIAS LOVSANG             Luk 1, 46b-55

    Ant. Vi fejrer denne hellige dag, som smykkes af tre undere: *
    I dag har stjernen ført de vise mænd til krybben:
    i dag blev vandet gjort til vin ved brylluppet i Kana;
    i dag ville Kristus for at frelse os,
    at Johannes skulle døbe ham i Jordan. Halleluja.

    Min sjæl ophøjer Herren, *
    og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!
    Han har set til sin ringe tjenerinde. *
    For herefter skal alle slægter prise mig salig,
    thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. *
    Helligt er hans navn,
    og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, *
    varer i slægt efter slægt.
    Han har øvet vældige gerninger med sin arm, *
    splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
    han har styrtet de mægtige fra tronen, *
    og han har ophøjet de ringe;
    sultende har han mættet med gode gaver, *
    og rige har han sendt tomhændet bort.
    Han har taget sig af sin tjener Israel *
    og husker på sin barmhjertighed
    – som han tilsagde vore fædre – *
    mod Abraham og hans slægt til evig tid.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Ant. Vi fejrer denne hellige dag, som smykkes af tre undere: *
    I dag har stjernen ført de vise mænd til krybben:
    i dag blev vandet gjort til vin ved brylluppet i Kana;
    i dag ville Kristus for at frelse os,
    at Johannes skulle døbe ham i Jordan. Halleluja.

    FORBØNNER

    I dag blev vor Frelser tilbedt af de vise mænd,
    som opfyldtes af en meget stor glæde, da de så ham.
    Lad os tilbede ham:

    R. Herre, vær med de fattige!

    Folkeslagenes Konge, du kaldte vismændene som førstegrøden blandt hedninger,
    for at de skulle tilbede dig,
    – giv os tilbedelsens og tjenestens ånd.

    R. Herre, vær med de fattige!

    Ærens Konge, du dømmer dit folk med retfærd,
    – giv at en dyb fred må råde blandt menneskene.

    R. Herre, vær med de fattige!

    Evighedens Konge, du råder til evig tid,
    – lad dit ord falde i hjerterne som dug på slagne enge.

    R. Herre, vær med de fattige!

    Retfærdighedens Konge, du ønsker at udfri de fattige,
    som ikke har nogen hjælper,
    – forbarm dig over dem, som lider og er i elendighed.

    R. Herre, vær med de fattige!

    Herre, dit navn er velsignet  evindelig,
    – før dit underfulde frelsesværk til dets fylde i vore afdøde.

    R. Herre, vær med de fattige!

    (Frie forbønner)

    FADER VOR

    Fader vor, du som er i Himlen.
    Helliget vorde dit navn.
    Komme dit rige.
    Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
    Giv os i dag vort daglige brød.
    Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
    Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
    (Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
    Amen.

    BØN

    Gud,
    i dag åbenbarede du din Søn for hedningerne,
    som stjernen vise vej.
    Giv nådigt,
    at vi, som allerede har lært dig at kende i tro,
    må føres til engang at skue dig ansigt til ansigt i din herlighed.
    Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
    som lever og regerer med  dig
    i Helligåndens enhed,
    Gud fra evighed til evighed.

    A. Amen.

    Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

    V.
    Herren være med jer.
    R. Og med din ånd.

    V. Den almægtige Gud,
    Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

    Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgisk handling, afsluttes med:

    V. Gå ud med Kristi fred.
    R. Gud ske tak og lov.

    Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
    I stedet afsluttes med:

    V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
    R. Amen.

     

    Tilbage til sidens begyndelse

     

    BØN FOR NATTEN
    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Kort stilhed med selvransagelse. Beder man i fællesskab kan en af messens formler for syndsbekendelse anvendes.

    HYMNE

    1. Før dagens lys er helt forbi,
      alverdens Skaber, beder vi,
      at du med vanlig kærlighed
      vil se til os som vægter ned.
    2. Lad ingen syndig drøm i nat
      og intet mørkets kogleri
      et mærke på vor sjæl få sat,
      men os fra Satans snare fri.
    3. Bønhør os, Fader, almagts Gud,
      ved Jesum Krist, vor Herre kær.
      Med Ånden, som går fra jer ud,
      tilbedet og højlovet vær.
    T:  Te lucis ante terminum,
          Peter Schindler, 1892-1967
    M: Antifonale Romanum,s. 59

    eller

    1. Nu gik solen ned,
      det er tid at gå til hvile.
      Snart vil aftenstjernen smile
      i den stille aftens fred.
    2. Frem jeg lægger for din fod
      alle fejltrin, alle syner.
      Tag – før nattens mulm begynder –
      du en stille bøn imod.
    3. Tilgiv hvert uagtsomt ord,
      hver en ond, ukærlig handling.
      Fuldbyrd du en sjæls forvandling
      til at vandre i dit spor.
    4. Herre! Nu gik solen ned.
      Giv, at hvert et sorgfuldt hjerte
      glemmer had og hån og smerte
      i din dybe, stille fred.
    T:   H.H.Hafstrøm, 1894-1974
    M:  Tysk, 1531. L. 480.

    SALMODI

    Salme 91             I den Højestes skygge

    Se, jeg har givet jer magt til at træde på slanger og skorpioner (Luk 10,19)

    Ant. Herren dækker dig med sine vinger; * du skal ikke frygte for nattens rædsler. 

    Den, der sidder i den Højestes skjul, *
    har sin bolig i den Almægtiges skygge;
    han kan sige om Herren: †
    »Min tilflugt og min borg, *
    min Gud, som jeg stoler på.«

    Han redder dig †
    fra fuglefængerens fælde, *
    fra den hærgende pest.
    Han dækker dig med sine fjer, †
    du kan søge ly under hans vinger; *
    hans trofasthed er skjold og værn.
    Du skal ikke frygte for nattens rædsler *
    eller for pilen, der flyver om dagen,
    ikke for pesten, der breder sig i mørket, *
    eller for soten, der hærger ved højlys dag.
    Om end tusinder falder ved din side, †
    titusinder ved din højre hånd, *
    dig skal intet ramme.
    Med egne øjne skal du se, *
    at de ugudelige får deres straf.

    »Du, Herre, er min tilflugt!« *
    Den Højeste har du gjort til din bolig,
    intet ondt skal ramme dig, *
    ingen plage skal nå dit telt,
    for han vil give sine engle befaling *
    om at beskytte dig på alle dine veje.
    De skal bære dig på hænder, *
    så du ikke støder din fod på nogen sten.
    Du kan træde på løve og slange, *
    trampe på ungløve og øgle.

    Når han holder sig til mig, vil jeg redde ham. *
    Jeg beskytter ham, for han kender mit navn.
    Når han råber til mig, vil jeg svare ham. †
    Jeg er med ham i trængslen, *
    jeg befrier ham og giver ham ære.
    Jeg mætter ham med et langt liv *
    og lader ham se min frelse.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Ant. Herren dækker dig med sine vinger; * du skal ikke frygte for nattens rædsler. 

    LÆSNING     Aab 22,4-5

    Herrens tjenere skal tilbede ham,  og de skal se hans ansigt og bære hans navn på deres pande.
    Der skal ikke mere være nat, og de har ikke brug for lys fra lamper eller lys fra solen,
    for Herren Gud lyser for dem, og de skal være konger i evighedernes evigheder.

    V. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.
    A. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.
    V. Du forløser mig, Herre, sandheds Gud, vor Frelser.
    A. befaler jeg min ånd, og Herre.
    V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
    A. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.

    Simeons Lovsang      Luk 2,29-32

    Kristus folkenes lys.

    Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
    beskyt du os, når vi sover,
    og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

    Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred *
    efter dit ord.
    For mine øjne har set din frelse, *
    som du har beredt for alle folk:
    Et lys til åbenbaring for hedninger *
    og en herlighed for dit folk Israel.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
    beskyt du os, når vi sover,
    og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

    BØN

    Herre besøg denne bolig, og hold alle fjendens anslag fjernt fra den.
    Dine hellige engle dvæle herinde og vogte os i fred,
    og din velsignelse være bestandig over os.
    Ved Kristus vor Herre.
    A. Amen.

    VELSIGNELSE

    V. En rolig nat og en salig død skænke os Herren, den Almægtige.
    A. Amen.

    MARIA-ANTIFON

    Frelserens hellige Moder,
    som er og stedse forbliver
    havets så strålende stjerne
    og port til Himmerigs glæde!
    Hjælp, når på syndernes veje
    vi atter nåden vil eje.

    Moder, som underfuldt fødte
    på jord din Herre og Skaber,
    uplettet jomfru forinden
    og jomfru ukrænket siden!
    Gabriels »Hil« du fornemme;
    os arme aldrig du glemme!

    T:    Alma redemptoris mater, Hermann den Lamme
            11. årh. H. Kejser, 1868-1916
    M:   Komponist ukendt. L. 536

     

    Tilbage til sidens begyndelse

  • HERRENS ÅBENBARELSE
    Hele dagen
    2018.01.07

    INDLEDNING AF DAGEN
    LÆSNINGERNES TIDEBØN
    MORGENBØN
    MIDDAGSBØN
    2. VESPER
    BØN FOR NATTEN


    INDLEDNING AF DAGEN

    Salme 95                                     Opfordring til at lovprise Gud.

    V. Herre, oplad mine læber.
    A. Og min mund skal forkynde din pris.

    Ant. Kristus har vist sig for os. Kom, lad os tilbede!

    Kom, lad os juble for Herren, *
    bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe.
    Lad os træde frem for ham med takkesang, *
    bryde ud i lovsang til ham.

    Ant. Kristus har vist sig for os. Kom, lad os tilbede!

    For Herren er en stor Gud, *
    en mægtig konge over alle guder.
    I hans hånd er jordens dybder, *
    bjergenes tinder tilhører ham.

    Ant. Kristus har vist sig for os. Kom, lad os tilbede!

    Havet tilhører ham, for han skabte det, *
    hans hænder formede landjorden.
    Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os, *
    lad os falde på knæ for Herren, vor skaber,
    for han er vor Gud, †
    og vi er hans folk, *
    de får, han vogter.

    Ant. Kristus har vist sig for os. Kom, lad os tilbede!

    Om I dog i dag ville lytte til ham! *
    Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba,
    som den dag ved Massa i ørkenen, †
    da jeres fædre udæskede mig *
    og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger.

    Ant. Kristus har vist sig for os. Kom, lad os tilbede!

    I fyrre år følte jeg afsky for den slægt, †
    og jeg sagde: De er et folk, der farer vild i deres hjerte, *
    og de kender ikke mine veje.
    Så svor jeg i min vrede: *
    De skal aldrig komme ind til min hvile.

    Ant. Kristus har vist sig for os. Kom, lad os tilbede!

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.
    Ant. Kristus er os født! * Kom, lad os tilbede!

     

    Tilbage til sidens begyndelse

     

    LÆSNINGERNES TIDEBØN

    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle: Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

     HYMNE
    1. Hvor kan, Herodes, på dit slot
    du frygte for en nyfødt drot?
    Han røver ingen jordisk glans,
    han skænker Himlens sejerskrans.
    2. Fra Østerland drog vismænd ud
    at følge julestjernens bud,
    og stjernens lys dem ledte frem
    til verdens lys i Betlehem.
    3. Gudslammet hist i Jordans flod
    med bodens dåb sig døbe lod;
    thi, skønt ej plet af synd han har,
    alverdens syndeskyld han bar.
    4. Se Jesu magt, hvor ny og stor!
    Et herligt under på hans ord.
    Naturen han almægtig bød,
    og vand blev vin så purpurrød.
    5. Lov være dig, vor Frelser, bragt,
    at hedningfolk har set din magt;
    Gud Fader pris og herlighed
    med Ånden i al evighed.
    T:  Crudelis Herodes, Sedulius 5. årh., H. Kejser (1868-1916)
    M: som 303

    SALMODI

    Salme 72

    1. ant. Konger fra Tharsis og fjerne strande *
    ffrembærer gaver for Kongen, Herren.

    Gud, overdrag dine domme til kongen, *
    din retfærd til kongesønnen,
    så han dømmer dit folk med retfærdighed *
    og dine hjælpeløse med retsindighed.
    Bjergene skal bære fred for folket, *
    og højene retfærdighed.
    Han skaffer folkets hjælpeløse ret, †
    han hjælper de fattige *
    og knuser undertrykkerne.
    Han skal leve, så længe solen *
    og månen er til, slægt efter slægt.
    Som regnen falder på nyslåede enge, *
    som regndråber væder jorden,
    skal retfærdighed blomstre i hans dage *
    og freden være stor, til månen forgår.

    Han skal herske fra hav til hav *
    og fra floden til jordens ender.
    Hans modstandere skal falde på knæ for ham, *
    hans fjender skal slikke støv.
    Konger fra Tarshish og fjerne øer *
    skal frembære gaver,
    Sabas og Sebas konger *
    skal bringe tribut.
    Alle konger skal kaste sig ned for ham, *
    alle folkeslag skal tjene ham.

    Han redder den fattige, der råber om hjælp, *
    og den nødstedte, som ingen hjælper.
    Han forbarmer sig over svage og fattige, *
    han redder de fattiges liv;
    fra undertrykkelse og vold udfrier han dem, *
    deres blod er dyrebart i hans øjne.

    Gid han må leve *
    og modtage af Sabas guld!
    De skal bestandig bede for ham, *
    velsigne ham dagen lang.

    Gid der må være overflod af korn i landet, *
    på bjergtoppene skal det bølge;
    som Libanon skal dets frugt modnes, *
    dets korn skal stå som græsset på marken.

    Gid hans navn må leve for evigt, *
    så længe solen er til, skal hans navn vokse.
    De skal velsigne sig i ham, *
    alle folk skal prise ham lykkelig.

    Lovet være Gud Herren, Israels Gud, *
    han som alene gør undere,
    og lovet være hans herlige navn i evighed! †
    Hans herlighed skal fylde hele jorden. *
    Amen, amen.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
    og al evighed. Amen.

    1. ant. Konger fra Tharsis og fjerne strande *
    ffrembærer gaver for Kongen, Herren.

    Salme 96

    2. ant. Tilbed Herren * i hans hellige forgård.

    Syng en ny sang for Herren, *
    syng for Herren, hele jorden!
    Syng for Herren, pris hans navn, *
    forkynd hans frelse dag efter dag!
    Fortæl om hans herlighed blandt folkene, *
    om hans undere blandt alle folkeslag!
    For Herren er stor og højt lovprist, *
    han er frygtindgydende for alle guder.
    For alle folkenes guder er intet værd, *
    men Herren skabte himlen.
    Højhed og pragt er foran ham, *
    styrke og herlighed i hans helligdom.
    Vis Herren, I folkenes slægter, *
    vis Herren ære og hæder!
    Vis Herrens navn ære, *
    træd ind i hans forgårde med gaver,
    kast jer ned for Herren i hans hellige majestæt, *
    skælv for ham, hele jorden!
    Råb det ud blandt folkene: Herren er konge! †
    Ja, jorden står fast, den rokkes ikke. *
    Han dømmer folkene med retskaffenhed.
    Himlen skal glæde sig, jorden juble, *
    havet med alt, hvad det rummer, skal larme,
    marken med alt, hvad den bærer, skal juble, *
    alle skovens træer skal råbe af fryd
    for Herren; for han kommer, *
    han kommer for at holde dom over jorden,
    han holder dom over verden med retfærdighed *
    og over folkene i sin trofasthed.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
    og al evighed. Amen.

    2. ant. Tilbed Herren * i hans hellige forgård.

    Salme 97

    3. ant. Alle Guds engle, * lovpris Herren. Halleluja.

    Herren er konge! Jorden skal juble, *
    de mange fjerne øer skal glæde sig.
    Skyer og skymulm omgiver ham, *
    retfærdighed og ret er hans trones grundvold.
    Foran ham går ilden, *
    og hans fjender omspændes af flammer.
    Hans lyn oplyser verden, *
    jorden ser det og skælver.
    Bjergene smelter som voks foran Herren, *
    foran hele jordens Herre.

    Himlen fortæller om hans retfærdighed, *
    og alle folkene ser hans herlighed.
    Alle, der dyrker gudebilleder, beskæmmes, †
    de som roser sig af afguder. *
    Alle guder skal kaste sig ned for ham.

    Zion skal høre det og glæde sig, †
    Judas døtre skal fryde sig *
    over dine domme, Herre.
    For du, Herre, er den Højeste over hele jorden, *
    du er højt ophøjet over alle guder.
    I, der elsker Herren, skal hade det onde; †
    han bevarer sine frommes liv *
    og redder dem fra de ugudelige.
    Lys stråler frem for de retfærdige *
    og glæde for de oprigtige.
    I retfærdige, glæd jer i Herren, *
    og lovpris hans hellige navn.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
    og al evighed. Amen.

    3. ant. Alle Guds engle, * lovpris Herren. Halleluja.

    VERS

    V. Himlen forkyndte hans retfærd.
    A. Alle folkeslag skuede hans herlighed.

    LÆSNINGER

    1. læsning  Esajas Bog 60, 1 – 22

    Jerusalems kommende herlighed       Rejs dig, bliv lys, for dit lys er kommet,
    Herrens herlighed er brudt frem over dig.
    For se, mørket dækker jorden,
    mulmet dækker folkene;
    men over dig bryder Herren frem,
    hans herlighed viser sig over dig.
    Folkeslag skal komme til dit lys
    og konger til din stråleglans.
     Løft blikket, og se dig omkring:
    De samles alle og kommer til dig,
    dine sønner kommer fra det fjerne,
    dine døtre bæres ved hoften.
    Da stråler du af glæde, når du ser det,
    dit hjerte banker og svulmer,
    når havets skatte bringes til dig
    og folkenes rigdom kommer til dig.
    Kameler i mængde flokkes hos dig,
    dromedarer fra Midjan og Efa,
    fra Saba kommer de alle sammen,
    de bærer guld og røgelse;
    de forkynder Herrens pris.
    Alle fårene fra Kedar samles hos dig,
    Nebajots væddere er til din tjeneste;
    jeg tager imod ofrene på mit alter
    og smykker mit herlige tempel.

    Hvem er det, der kommer som sejlende skyer,
    som duer, der flyver til dueslaget?
    Det er skibe fra de fjerne øer, der samles,
    med Tarshish-skibe i spidsen.
    De bringer dine sønner fra det fjerne,
    sølv og guld har de med
    til Herren din Guds navn,
    til Israels Hellige, for han vil smykke dig;
    fremmede skal genopbygge dine mure,
    og deres konger skal tjene dig.
    For i min vrede slog jeg dig,
    men i min nåde forbarmer jeg mig over dig.
    Dine porte skal altid stå åbne,
    de lukkes hverken dag eller nat,
    så folkenes rigdom kan bringes til dig
    og deres konger blive ført til dig.
    For det folk eller rige, der ikke vil tjene dig, skal gå til grunde,
    og folkene skal lægges øde.
    Libanons herlighed kommer til dig,
    både enebær, ask og cypres,
    til at smykke mit hellige sted,
    og jeg vil ære stedet, hvor mine fødder hviler.
    Dine undertrykkere kommer krybende til dig,
    de, der lod hånt om dig, kaster sig ned for dine fødder;
    de kalder dig Herrens by,
    Israels Helliges Zion.
    Mens du før var forladt,
    forhadt og mennesketom,
    gør jeg dig nu til evig stolthed
    og til fryd i slægt efter slægt.
    Du skal suge folkeslags mælk
    og die kongers bryst.
    Så skal du erkende, at jeg, Herren, frelser dig,
    Jakobs Mægtige løskøber dig.
    Jeg bringer guld i stedet for bronze
    og sølv i stedet for jern,
    bronze i stedet for træ
    og jern i stedet for sten.
    Jeg gør fred til din øvrighed
    og retfærdighed til din hersker.
    Der høres ikke længere om vold i dit land,
    om undertrykkelse og ulykke inden for dine grænser;
    dine mure skal du kalde Frelse
    og dine porte Lovsang.
    Solen er ikke længere
    dit lys om dagen,
    det er ikke månen,
    der lyser for dig om natten;
    men Herren skal være dit evige lys,
    og din Gud er din herlighed.
    Din sol går ikke ned,
    og din måne tager ikke af,
    for Herren er dit evige lys,
    og dine sørgedage er forbi.
    Alle i dit folk er retfærdige,
    og evigt skal de eje landet
    – et skud, som Herren har plantet,
    hans hænders værk til hans ære.
    Den mindste bliver til tusind
    og den yngste til et mægtigt folk.

    Jeg er Herren,
    jeg vil fremskynde det, når tiden er inde.

    VEKSELSANG

    R. Rejs dig, bliv lys, for dit lys er kommet,
    Herrens herlighed er brudt frem over dig.
    V. Folkeslag skal komme til dit lys og konger til din stråleglans.
    A.Herrens herlighed er brudt frem over dig.

    2. LÆSNING

    Fra en prædiken af Leo den Store

    Gud har åbenbaret sin frelse over hele jorden

    Gud så, at verden var på vej mod fortabelse, og i sit barmhjertige forsyn besluttede han derfor i disse sidste tider at komme den til hjælp, og han forudbestemte, at alle folkeslagene skulle frelses i Kristus. I gamle dage var der blevet lovet den hellige patriark Abraham utallige efterkommere af alle folkeslag, ikke efterkommere efter kødet, men ved troens frugtbarhed. Hans efterkommere skulle blive talrige som stjernerne, for af alle folkeslagenes fader skulle man ikke vente jordiske, men himmelske efterkommere.

    Lad hele den hedenske verden optages i Abrahams slægt, og lad forjættelsens børn modtage den velsignelse, som blev givet Abrahams efterkommere, men som forkastedes af kødets børn. Lad alle folkeslagene sammen med de tre visemænd tilbede universets skaber, og lad Gud blive kendt ikke blot i Juda, men i hele verden, så at hans navn må være stort overalt i Israel.

    Mine elskede, lad os belært ved disse Guds nådes mysterier med velbegrundet glæde fejre denne dag, da vi blev førstegrøden, og da hedningerne begyndte at blive kaldede. Lad os blive taknemmelige over Guds barmhjertighed, han, der som Apostelen siger, »gjorde os skikkede til at få del i de helliges arvelod i lyset, han som friede os ud af mørkets magt og førte os over i sin elskede Søns rige.« I følge Esajas’ profeti »har det folk, der vandrede i mørket, skuet et stort lys, og lyset er strålet frem over dem, som boede i mulmets land.« Profeten siger også om Herren: »Folk, der ikke kender dig, skal påkalde dig; de, der var uvidende om dig, skal ty til dig.«

    Abraham så denne dag og glædede sig ved at få at vide, at hans tros børn skulle velsignes gennem hans efterkommere, nemlig Kristus, og at han selv ved sin tro skulle blive alle folkeslagenes fader. »Han gav Gud æren fuldt forvisset om, at det, Gud har forjættet, har han også magt til at gøre.«

    Det er om denne dag, David sang i Salmerne: »Alle folk, som du har skabt, skal komme, Herre, og tilbede dig, og de skal ære dit navn.« Og atter: »Sin frelse har Herren gjort kendt, åbenbaret sin retfærd for folkenes øjne.« Vi ved, at alt dette sker fra den dag, da de tre vise mænd blev kaldet fra deres fjerne hjemstavn og af stjernen blev ledet til erkende og tilbede Himlens og jordens konge. Den samme stjerne opfordrer os til at efterligne de vise mænd og tilbede Herren og af hele vort hjerte sige ja til nåden, der kalder alle mennesker til at følge Kristus. I denne ivrige bestræbelse må I alle hjælpe hinanden, højt elskede, så vil I stråle som lysets børn i Guds rige, hvortil vi får adgang ved ret tro og gode gerninger gennem vor Herre Jesus Kristus, som lever og råder med Gud Fader og i Helligånden i al evighed. Amen!

     

    VEKSELSANG

    R. Dette er den lyse dag, da verdens Frelser trådte frem,
    han som profeterne havde forudsagt og englene tilbad.
    Vismændene så hans stjerne, de glædede sig og bragte ham gaver.
    V.  Den hellige dag er oprunden for os, kom, alle folk, og tilbed Herren.
    Vismændene så hans stjerne, de glædede sig og bragte ham gaver.

    TE DEUM

    Dig lover vi, Herre, vor Gud! *
         Evige Fader, al skabning hylder dit navn!
    Dig priser engelenes talløse skare, †
    Himlens og jordens mægtige ånder, *
    keruber, serafer råber til dig i endeløs jubel:

    Hellig, hellig, hellig er du, †
    Hersker over englenes hære. *
    Himmel og jord stråler af din herlighed.

    Dig lover apostlenes herlige kor, †
    Dig hylder profeternes ærværdige skare. *
    Dig priser martyrernes hvidklædte flok.

    Udover hele jorden †
    forkynder vor hellige Kirke dit navn, *
    undelig ophøjede Fader,

    med Kristus, din sande og eneste Søn, *
    og Helligånden, vor trøster og talsmand.

    Kristus, du herlige konge! *
    Gud Faders evige Søn!

    Ydmygt blev du os mennesker lig *
    og frelste os ved dit eget blod.

    Ved dig har døden mistet sin brod, *
    og Himlen blev åbnet for dem, der tror.

    Nu sidder du ved Guds højre side *
    i Faderens herlighed.

    Vi ved, at du skal være vor dommer. †
    Kom os da nådig til hjælp. *
    Vi stoler på dig, du er vort evige håb.

    Dag ud og dag ind *
    velsigner vi dig,
    og slægt efter slægt *
    højlover dit hellige navn.

    Lad os engang for din herligheds trone †
    synge din pris i de saliges kor, *
    en evig jublende lovsang! Amen.

    AFSLUTTENDE BØN

    Gud,
    i dag åbenbarede du din Søn for hedningerne,
    som stjernen vise vej.
    Giv nådigt,
    at vi, som allerede har lært dig at kende i tro,
    må føres til engang at skue dig ansigt til ansigt i din herlighed.
    Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
    som lever og regerer med  dig
    i Helligåndens enhed,
    Gud fra evighed til evighed.

    A. Amen

    Ved fælles bøn afsluttes med

    V. Lad os lovprise Herren.
    A. Gud ske tak og lov.

     

    Tilbage til sidens begyndelse

     

    MORGENBØN

    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    HYMNE

    1. De hellig tre konger så hjertensglad
    fra hjemmet de droge til Betlehems stad,
    de toge sig for den rejse så lang
    at finde Jesus i krybben trang.

    2. En stjerne dem viste til Jødeland
    og hen til den himmelske frelsermand,
    og barnet de fandt så dejlig og skær
    hos okse og asen i stalden der.

    3. Og ned så faldt de på deres knæ,
    da barnet derinde de fik at se,
    og røgelse, myrra og røden guld
    de ofred den Herre så frydefuld.

    4. Så droge de hjemad til deres land
    og prisede Gud, deres skabermand.
    Lad os og falde den drot til fod,
    ham ofre et angerfuldt hjerte og mod!

    5. Han er den Jakobs-stjerne1 klar,
    en kvist af Israel2 åbenbar,
    en kilde, der springer af nåde stor,
    en Herre over alt englekor.

    6. Thi bør os stedse at være glad
    med frydesang udi allen stad,
    indtil vi hos ham, vor glæde kom fra,
    kan synge evigt halleluja!
    Peder Nielsen Kjøge 1693.
    Frederik Hammerich 1850-1852.

    Psalteriet, 1. uge, søndag s.810

    SALMODI

    Salme 63,2-9       Sjælens tørst efter Gud

    Det vand, jeg giver ham, skal i ham blive kildespring til evigt liv (Joh 4,14)

    1. ant. Vismændene lukkede op for deres skatte *
    og bragte Herren guld, røgelse og myrra. Halleluja.

    Gud, du er min Gud, *
    jeg søger dig,
    min sjæl tørster efter dig, †
    min krop længes efter dig *
    i det tørre, udpinte, vandløse land.
    Ja, jeg vil skue dig i helligdommen *
    og se din magt og herlighed,
    for din troskab er bedre end livet. *
    Mine læber skal lovsynge dig,
    ja, jeg vil prise dig hele mit liv, *
    i dit navn vil jeg løfte mine hænder.
    Min sjæl mættes som af fede retter, *
    og min mund lovpriser dig med jublende læber,
    når jeg på mit leje husker dig *
    og tænker på dig i nattetimerne.

    For du er blevet min hjælp, *
    og jeg jubler i dine vingers skygge.
    Min sjæl hænger ved dig, *
    og din højre hånd holder mig fast.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    1. ant. Vismændene lukkede op for deres skatte *
    og bragte Herren guld, røgelse og myrra. Halleluja.

    Bibelsk lovsang Dan. 3, 57-88.56         Universets hymne

    Lovsyng vor Gud, alle hans tjenere (Åb 19,5)

    2. ant. Lovpris Herren, I have og floder, *
    lovsyng Herren, I kilder. Halleluja.

    Pris Herren, alle I Herrens værker, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, I himle, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, I Herrens engle, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, alle vande oppe over himlen, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, hele hans hær, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, sol og måne, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, himlens stjerner, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, al regn og dug, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, alle vinde, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, ild og glød, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, kulde og hede, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, dugdråber og snefnug, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, nætter og dage, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, lys og mørke, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, frost og kulde, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, rim og sne, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, lyn og skyer, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.

    Pris Herren, du jord, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, bjerge og høje, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, alt hvad der vokser på jorden, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, have og floder, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, I kilder, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, havdyr og alt hvad der rører sig i vandet, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, alle himlens fugle, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, alle vilde dyr og alt kvæg, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.

    Pris Herren, I mennesker, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, Israel, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, I præster, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, I tjenere, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, I retfærdiges ånder og sjæle, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, I hellige og ydmyge af hjertet, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, Hananja, Azarja og Mishael, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Lad os lovprise Faderen og Sønnen med Helligånden, *
    lovsynge og ophøje ham til evig tid.

    Lovet være du i himmelhvælvingen, *
    lovsunget og æret til evig tid.

    Ære være….. udgår

    2. ant. Lovpris Herren, I have og floder, *
    lovsyng Herren, I kilder. Halleluja.

    Salme 149          De helliges fryderåb

    Kirkens børn, det nye folks børn, jubler i Kristus, deres Konge (Hesychios)

    3. ant. Dit lys er kommet, Jerusalem, *
    Herrens herlighed er oprundet over dig;
    i dit lys skal folkene vandre.Halleluja.

    Syng en ny sang for Herren, *
    hans pris i de frommes forsamling!
    Israel skal glæde sig over sin skaber, *
    Zions sønner skal juble over deres konge.
    I dans skal de lovprise hans navn, *
    til pauke og citer skal de lovsynge ham.
    For Herren glæder sig over sit folk *
    og smykker de ydmyge med frelse.
    De fromme fryder sig i herlighed, *
    på deres leje bryder de ud i jubel.
    Fra deres struber lyder hyldest til Gud, *
    i deres hænder har de tveæggede sværd,
    så de kan hævne sig på folkene, *
    straffe alle folkeslagene
    og lægge deres konger i lænker, *
    deres fornemme i fodjern.
    Sådan vil de fuldbyrde den dom, der står skrevet, *
    til herlighed for alle hans fromme.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    3. ant. Dit lys er kommet, Jerusalem, *
    Herrens herlighed er oprundet over dig;
    i dit lys skal folkene vandre.Halleluja.

    LÆSNING       Es. 52, 7-10

    Hvor herligt lyder budbringerens fodtrin
    hen over bjergene!
    Han forkynder fred,
    han bringer godt budskab
    og forkynder frelse.
    Han siger til Zion:
    »Din Gud er konge.«
    Hør, dine vægtere løfter røsten,
    de jubler i kor,
    for med egne øjne ser de
    Herren vende hjem til Zion.
    Bryd ud i jublende kor,
    Jerusalems ruiner!
    For Herren trøster sit folk,
    han har løskøbt Jerusalem.
    Herren har blottet sin hellige arm
    for øjnene af alle folkene,
    hele den vide jord
    skal se vor Guds frelse.

    VEKSELSANG

    V. Alle jordens konger skal bøje sig for ham. * Halleluja, halleluja.
    A. Alle jordens konger skal bøje sig for ham. * Halleluja, halleluja.
    V. Alle folkene være hans tjenere.
    A. Halleluja, halleluja.
    V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
    A. Alle jordens konger skal bøje sig for ham. * Halleluja, halleluja.

    ZAKARIAS LOVSANG             Luk 1, 68-79

    Ant. I dag er Kirken blevet forenet med sin himmelske brudgom: *
    Thi Kristus har renset den i Jordan for dens synder;
    vismændene haster til kongebryllup med deres gaver:
    bryllupsgæsterne glæder sig over vandet, som blev gjort til vin. Halleluja.

    Lovet være Herren, Israels Gud, *
    thi han har besøgt og forløst sit folk
    og oprejst os et frelsens horn *
    i sin tjener Davids hus,
    som han havde lovet ved sine profeters mund *
    fra fordums tid:

    en frelse fra vore fjender *
    og fra alle vore haderes hånd,
    for at øve barmhjertighed mod vore fædre *
    og ihukomme sin hellige pagt,
    den ed, han tilsvor Abraham, vor fader, *
    at han ville give os,
    at vi, udfriede fra vore fjenders hånd, *
    må tjene ham uden frygt
    i fromhed og retfærd *
    for hans åsyn alle vore dage.

    Og du, barnlille! Skal kaldes den Højestes profet; *
    thi du skal gå foran Herren for at bane hans veje
    og lære hans folk at kende frelsen *
    ved deres synders forladelse,
    takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, *
    ved hvilken Solopgangen fra det Høje vil besøge os
    for at skinne for dem, der sidder i mørke og dødens skygge, *
    og lede vore fødder ind på fredens veje.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed.  Amen.

    Ant. I dag er Kirken blevet forenet med sin himmelske brudgom: *
    Thi Kristus har renset den i Jordan for dens synder;
    vismændene haster til kongebryllup med deres gaver:
    bryllupsgæsterne glæder sig over vandet, som blev gjort til vin. Halleluja.

    FORBØNNER OG INDVIELSE AF DAGEN

    I dag blev vor Frelser tilbedt af de vise mænd,
    som opfyldtes af en meget stor glæde, da de så ham.
    Lad os tilbede ham:

    R. Lys af lys, oplys denne dag!

    Kristus, som blev åbenbaret i kødet,
    – helliggør os ved Guds ord og ved vor bøn.

    R. Lys af lys, oplys denne dag!

    Kristus, som blev retfærdiggjort i Anden
    – fri os her i livet fra de ånder, der vil forføre os.

    R. Lys af lys, oplys denne dag!

    Kristus, som åbenbaredes for englene,
    – hjælp os til at fornemme Himlens glæde her på jorden.

    R. Lys af lys, oplys denne dag!

    Kristus, som blev prædiket for folkene,
    – åbn menneskenes hjerter ved Helligåndens kraft.

    R. Lys af lys, oplys denne dag!

    Kristus, som blev troet i verden,
    – forny troen hos alle kristne.

    R. Lys af lys, oplys denne dag!

    Kristus, som er optaget i herligheden,
    – væk i os en længsel efter dit rige.

    R. Lys af lys, oplys denne dag!

    (Frie forbønner)

    FADER VOR

    Fader vor, du som er i Himlen.
    Helliget vorde dit navn.
    Komme dit rige.
    Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
    Giv os i dag vort daglige brød.
    Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
    Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
    (Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
    Amen.

    BØN

    Gud,
    i dag åbenbarede du din Søn for hedningerne,
    som stjernen vise vej.
    Giv nådigt,
    at vi, som allerede har lært dig at kende i tro,
    må føres til engang at skue dig ansigt til ansigt i din herlighed.
    Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
    som lever og regerer med  dig
    i Helligåndens enhed,
    Gud fra evighed til evighed.

    A. Amen.

    Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

    V.
    Herren være med jer.
    R. Og med din ånd.

    V. Den almægtige Gud,
    Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

    Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgis handling, afsluttes med:

    V. Gå ud med Kristi fred.
    R. Gud ske tak og lov.

    Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
    I stedet afsluttes med:

    V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
    R. Amen.

     

    Tilbage til sidens begyndelse

     

     

    MIDDAGSBØN

    HYMNE
    1. Jesus os til trøst og gavn
    frelsernavnet ville bære;
    men han måtte tidlig lære,
    at det var et smerte-navn;
    dog, for han er Jesus blevet
    og min jammer på sig tog,
    derfor står mit navn indskrevet
    dejligt udi livets bog.

    2. Jesu dyrebare navn,
    vor forløsnings morgenrøde,
    Paradisets førstegrøde,
    bange sjæles hvilestavn,
    troens stærke sejersfane,
    håbets rette ankergrund,
    vær vort lys på livets bane,
    vær vort liv i dødens stund!
    Hans Adolph Brorson 1732.
    Bearbejdet 1890.
    Oprindelig del af nr. 135.

    SALMODI

    Formiddag
    Ant. Det mysterium, som har været skjult fra evighed af, * er nu blevet åbenbaret.
    Middag
    Ant. Kristus kom og forkyndte det glade budskab om fred, *
    for jer, som var langt borte, og for jer, som var nær.
    Eftermiddag
    Ant. Jeg har givet dig som lys for folkene, *
    for at du skal være min frelse til jordens yderste grænser.
    Salme 47
    Alle folkeslag, klap i hænderne, *
    bryd ud i jubelråb for Gud!
    For Herren, den Højeste, er frygtindgydende, *
    en mægtig konge over hele jorden.
    Han lægger folkene under os, *
    folkeslagene under vore fødder.
    Han udvælger vort land til os, *
    Jakobs stolthed, som han elsker.Gud drager op under jubelråb, *
    Herren drager op til hornets klang.
    Syng for Gud, syng! *
    Syng for vor konge, syng!
    For Gud er hele jordens konge, *
    syng hyldestsang!Gud er konge over folkene, *
    Gud sidder på sin hellige trone.
    Folkenes fyrster er samlet *
    med Abrahams Guds folk,
    for jordens skjolde tilhører Gud. *
    Højt er han ophøjet.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Salme 86, 1 – 10

    Vend dit øre mod mig, Herre, og svar mig, *
    for jeg er hjælpeløs og fattig.
    Bevar mit liv, for jeg er trofast, †
    frels din tjener, du min Gud, *
    jeg stoler på dig.
    Vær mig nådig, Herre, *
    for jeg råber til dig dagen lang.
    Glæd din tjener, *
    jeg længes efter dig, Herre,
    for du, Herre, er god og tilgiver gerne, *
    rig på troskab mod alle, der råber til dig.
    Hør min bøn, Herre, *
    lyt til min tryglen!
    På nødens dag råber jeg til dig, *
    for du vil svare mig.

    Ingen blandt guderne er som du, Herre, *
    ingen gerninger er som dine.
    Alle folkeslag, du har skabt, †
    skal komme og tilbede dig, Herre, *
    og ære dit navn.
    For du er stor, du gør undere, *
    du alene er Gud.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Salme  98

    Syng en ny sang for Herren, *
    for han har udført undere;
    hans højre hånd og hellige arm *
    har skaffet ham sejr.
    Herren har kundgjort sin frelse, †
    for folkenes øjne *
    har han åbenbaret sin retfærdighed.
    Han har husket på sin godhed *
    og sin trofasthed mod Israels hus.
    Hele den vide jord har set *
    vor Guds frelse.

     Bryd ud i fryderåb for Herren, hele jorden, *
    bryd ud i jubel og lovsang!
    Lovsyng Herren til citer, *
    til citer og klingende spil,
    til trompeter og hornets klang, *
    bryd ud i fryderåb for kongen, Herren!
    Havet med alt, hvad det rummer, skal larme, *
    jorden og de, der bor på den.
    Strømmene skal klappe i hænderne, *
    alle bjerge skal juble
    for Herren; for han kommer *
    for at holde dom over jorden.
    Han holder dom over verden med retfærdighed *
    og over folkene med retskaffenhed.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Formiddag
    Ant. Det mysterium, som har været skjult fra evighed af, * er nu blevet åbenbaret.
    Middag
    Ant. Kristus kom og forkyndte det glade budskab om fred, *
    for jer, som var langt borte, og for jer, som var nær.
    Eftermiddag
    Ant. Jeg har givet dig som lys for folkene, *
    for at du skal være min frelse til jordens yderste grænser.

     LÆSNING

    Formiddag     Aab. 15,4

    Hvem må ikke frygte dig, Herre,
    og ære dit navn?
    For du alene er hellig,
    alle folkeslag skal komme og tilbede dig,
    for dine retfærdige domme er blevet åbenbare.

    VERS
    V. Han lod sig se på jorden.
    A. og boede blandt menneskene.

    Middag     Es. 49,6

    Han sagde: Det er ikke nok, at du som min tjener
    skal genrejse Jakobs stammer
    og føre Israels overlevende hjem;
    derfor gør jeg dig til et lys for folkene,
    for at min frelse skal nå til jordens ende.

    VERS
    V. Folkene skal se din lykke
    A. Alle konger skal se din herlighed.

    Eftrmiddag     Zak. 2,15

    På den dag skal mange folkeslag slutte sig til Herren og være mit folk,
    og jeg tager bolig hos dig.
    Så vil du forstå, at Hærskarers Herre har sendt mig til dig.

    VERS
    V. Alle folkene skal hylde dig, Herre.
    A. Og de skal lade sin lovsang lyde.

    AFSLUTTENDE BØN

    Gud,
    i dag åbenbarede du din Søn for hedningerne,
    som stjernen vise vej.
    Giv nådigt,
    at vi, som allerede har lært dig at kende i tro,
    må føres til engang at skue dig ansigt til ansigt i din herlighed.
    Ved Kristus, vor Herre.

    A. Amen

    Ved fælles bøn afsluttes med
    V. Lad os lovprise Herren.
    R. Gud ske tak og lov.

     

    Tilbage til sidens begyndelse

     

    2. VESPER

    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    HYMNE

    1. Gør dig nu rede, kristenhed,
    din nat er overvundet.
    For dig er Herrens herlighed
    som nytårssol oprundet.
    Den Stærkes hånd har bladet vendt,
    din sorg er slukt, din jammer endt.
    Bliv lys og gør dig rede!

    2. Thi vel er jorden underlagt
    det mulm, hvorfor du gruer,
    end verden er i mørkets magt,
    Guds daggry dog du skuer;
    thi for din tro er ordet sandt:
    »For dig Guds herlighed oprandt,
    og skal den klart oprinde.«

    3. Og om dit lys, som er Guds ord,
    skal folkeslag sig samle
    at mødes i dit kirkekor,
    de unge med de gamle,
    mens konger nejer sig i krans
    og blændes af den nytårsglans,
    som er for dig opgangen.

    4. Af glæde skal du stråle da
    ved Herrens nådes-domme,
    når dine sønner langvejsfra
    skal hjem med lovsang komme.
    Ja, muntert skal dit hjerte slå,
    når forrest dine døtre små
    på arm skal til dig bæres.

    5. Det er din Herres herlighed,
    som ene er dit smykke;
    det er hans råd, hvorom du véd,
    det Djævlen ej skal rykke:
    »Til dig er talt Guds nådes ord.«
    Ved livets bad, ved livets bord
    det lyder alle dage.

    6. Så gør dig rede, kristenhed,
    dit lys på stage brænde,
    din Herres magt og kærlighed
    i verden at bekende!
    Den Stærkes hånd har bladet vendt,
    din sorg er slukt, din jammer endt.
    Bliv lys, og gør dig rede!
    Es 60,1-6
    K.L. Aastrup 1935 og 1938. L. 350

    SALMODI

    Salme 110, 1-5. 7

    1. ant. Fredens Konge * overgår alle jordens konger.

    Herren sagde til min herre: *
    »Sæt dig ved min højre hånd,
    indtil jeg får lagt dine fjender *
    som en skammel for dine fødder!«

    Dit magtfulde scepter rækker Herren fra Zion, †
    hersk midt blandt dine fjender! *
    Dit folk møder villigt frem på din kampdag.

    »På hellige bjerge har jeg født dig *
    som dug af morgenrødens moderskød.«

    Herren har svoret og angrer det ikke: †
    »Du er præst for evigt *
    på Melkisedeks vis.«

    Herren er ved din højre side, *
    på sin vredes dag knuser han konger.
    Af bækken ved vejen drikker han, *
    derfor kan han løfte hovedet.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    1. ant. Fredens Konge * overgår alle jordens konger.

    Salme 112

    2. ant. For den oprigtige oprinder lys i mørke; *
    Herren er mild, barmhjertig og retfærdig.

    Lykkelig den, der frygter Herren *
    og elsker hans bud højt.
    Hans afkom bliver mægtigt i landet, *
    retskafnes slægt velsignes.
    Rigdom og velstand fylder hans hus, *
    og hans retfærdighed består til evig tid.
    For de retskafne bryder lys frem i mørket, *
    han er nådig, barmhjertig og retfærdig.
     Lykkelig den, der låner gavmildt ud *
    og sørger for sin ejendom på rette måde,
    for han skal aldrig vakle. *
    Altid skal den retfærdige huskes.
    Han frygter ikke budskab om ulykke, *
    hans hjerte er trygt i tillid til Herren.
    Med fasthed i sindet frygter han ikke, *
    han får sine fjenders nederlag at se.
    Han strør ud, han giver til de fattige, *
    hans retfærdighed består til evig tid,
    hans horn løfter sig herligt.
     Den ugudelige ser det og græmmer sig, †
    han skærer tænder og synker sammen. *
    Hvad de ugudelige ønsker, lykkes ikke.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    2. ant. For den oprigtige oprinder lys i mørke; *
    Herren er mild, barmhjertig og retfærdig.

    Bibelsk lovsang Aab. 15,3-4

    3. ant. Alle folk, som du har skabt,*
    slak komme, Herre og tilbede dig.

    Store og underfulde er dine gerninger, *
    du Herre, Gud, Almægtige,
    retfærdige og sande er dine veje, *
    du folkenes konge.
    Hvem må ikke frygte dig, Herre, *
    og ære dit navn?
    For du alene er hellig, †
    alle folkeslag skal komme og tilbede dig, *
    for dine retfærdige domme er blevet åbenbare.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    3. ant. Alle folk, som du har skabt,*
    slak komme, Herre og tilbede dig.

    LÆSNING      Tit. 3, 4-5

    Da Guds, vor frelsers, godhed og kærlighed til mennesker blev åbenbaret,
    frelste han os, ikke fordi vi havde gjort retfærdige gerninger,
    men fordi han er barmhjertig;
    det gjorde han ved det bad, der genføder og fornyer ved Helligånden.

    VEKSELSANG

    V. I ham skal alle jordens folk velsignes. * Halleluja, halleluja.
    A. I ham skal alle jordens folk velsignes. * Halleluja, halleluja.
    V. Alle folkeslag skal prise ham.
    A. Halleluja, halleluja.
    V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
    A. I ham skal alle jordens folk velsignes. * Halleluja, halleluja.

    JOMFRU MARIAS LOVSANG             Luk 1, 46b-55

    Ant. Vi fejrer denne hellige dag, som smykkes af tre undere: *
    I dag har stjernen ført de vise mænd til krybben:
    i dag blev vandet gjort til vin ved brylluppet i Kana;
    i dag ville Kristus for at frelse os,
    at Johannes skulle døbe ham i Jordan. Halleluja.

    Min sjæl ophøjer Herren, *
    og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!
    Han har set til sin ringe tjenerinde. *
    For herefter skal alle slægter prise mig salig,
    thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. *
    Helligt er hans navn,
    og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, *
    varer i slægt efter slægt.
    Han har øvet vældige gerninger med sin arm, *
    splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
    han har styrtet de mægtige fra tronen, *
    og han har ophøjet de ringe;
    sultende har han mættet med gode gaver, *
    og rige har han sendt tomhændet bort.
    Han har taget sig af sin tjener Israel *
    og husker på sin barmhjertighed
    – som han tilsagde vore fædre – *
    mod Abraham og hans slægt til evig tid.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Ant. Vi fejrer denne hellige dag, som smykkes af tre undere: *
    I dag har stjernen ført de vise mænd til krybben:
    i dag blev vandet gjort til vin ved brylluppet i Kana;
    i dag ville Kristus for at frelse os,
    at Johannes skulle døbe ham i Jordan. Halleluja.

    FORBØNNER

    I dag blev vor Frelser tilbedt af de vise mænd,
    som opfyldtes af en meget stor glæde, da de så ham.
    Lad os tilbede ham:

    R. Herre, vær med de fattige!

    Folkeslagenes Konge, du kaldte vismændene som førstegrøden blandt hedninger,
    for at de skulle tilbede dig,
    – giv os tilbedelsens og tjenestens ånd.

    R. Herre, vær med de fattige!

    Ærens Konge, du dømmer dit folk med retfærd,
    – giv at en dyb fred må råde blandt menneskene.

    R. Herre, vær med de fattige!

    Evighedens Konge, du råder til evig tid,
    – lad dit ord falde i hjerterne som dug på slagne enge.

    R. Herre, vær med de fattige!

    Retfærdighedens Konge, du ønsker at udfri de fattige,
    som ikke har nogen hjælper,
    – forbarm dig over dem, som lider og er i elendighed.

    R. Herre, vær med de fattige!

    Herre, dit navn er velsignet  evindelig,
    – før dit underfulde frelsesværk til dets fylde i vore afdøde.

    R. Herre, vær med de fattige!

    (Frie forbønner)

    FADER VOR

    Fader vor, du som er i Himlen.
    Helliget vorde dit navn.
    Komme dit rige.
    Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
    Giv os i dag vort daglige brød.
    Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
    Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
    (Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
    Amen.

    BØN

    Gud,
    i dag åbenbarede du din Søn for hedningerne,
    som stjernen vise vej.
    Giv nådigt,
    at vi, som allerede har lært dig at kende i tro,
    må føres til engang at skue dig ansigt til ansigt i din herlighed.
    Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
    som lever og regerer med  dig
    i Helligåndens enhed,
    Gud fra evighed til evighed.

    A. Amen.

    Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

    V.
    Herren være med jer.
    R. Og med din ånd.

    V. Den almægtige Gud,
    Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

    Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgisk handling, afsluttes med:

    V. Gå ud med Kristi fred.
    R. Gud ske tak og lov.

    Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
    I stedet afsluttes med:

    V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
    R. Amen.

     

    Tilbage til sidens begyndelse

     

    BØN FOR NATTEN
    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Kort stilhed med selvransagelse. Beder man i fællesskab kan en af messens formler for syndsbekendelse anvendes.

    HYMNE

    1. Før dagens lys er helt forbi,
      alverdens Skaber, beder vi,
      at du med vanlig kærlighed
      vil se til os som vægter ned.
    2. Lad ingen syndig drøm i nat
      og intet mørkets kogleri
      et mærke på vor sjæl få sat,
      men os fra Satans snare fri.
    3. Bønhør os, Fader, almagts Gud,
      ved Jesum Krist, vor Herre kær.
      Med Ånden, som går fra jer ud,
      tilbedet og højlovet vær.
    T:  Te lucis ante terminum,
          Peter Schindler, 1892-1967
    M: Antifonale Romanum,s. 59

    eller

    1. Nu gik solen ned,
      det er tid at gå til hvile.
      Snart vil aftenstjernen smile
      i den stille aftens fred.
    2. Frem jeg lægger for din fod
      alle fejltrin, alle syner.
      Tag – før nattens mulm begynder –
      du en stille bøn imod.
    3. Tilgiv hvert uagtsomt ord,
      hver en ond, ukærlig handling.
      Fuldbyrd du en sjæls forvandling
      til at vandre i dit spor.
    4. Herre! Nu gik solen ned.
      Giv, at hvert et sorgfuldt hjerte
      glemmer had og hån og smerte
      i din dybe, stille fred.
    T:   H.H.Hafstrøm, 1894-1974
    M:  Tysk, 1531. L. 480.

    SALMODI

    Salme 91             I den Højestes skygge

    Se, jeg har givet jer magt til at træde på slanger og skorpioner (Luk 10,19)

    Ant. Herren dækker dig med sine vinger; * du skal ikke frygte for nattens rædsler. 

    Den, der sidder i den Højestes skjul, *
    har sin bolig i den Almægtiges skygge;
    han kan sige om Herren: †
    »Min tilflugt og min borg, *
    min Gud, som jeg stoler på.«

    Han redder dig †
    fra fuglefængerens fælde, *
    fra den hærgende pest.
    Han dækker dig med sine fjer, †
    du kan søge ly under hans vinger; *
    hans trofasthed er skjold og værn.
    Du skal ikke frygte for nattens rædsler *
    eller for pilen, der flyver om dagen,
    ikke for pesten, der breder sig i mørket, *
    eller for soten, der hærger ved højlys dag.
    Om end tusinder falder ved din side, †
    titusinder ved din højre hånd, *
    dig skal intet ramme.
    Med egne øjne skal du se, *
    at de ugudelige får deres straf.

    »Du, Herre, er min tilflugt!« *
    Den Højeste har du gjort til din bolig,
    intet ondt skal ramme dig, *
    ingen plage skal nå dit telt,
    for han vil give sine engle befaling *
    om at beskytte dig på alle dine veje.
    De skal bære dig på hænder, *
    så du ikke støder din fod på nogen sten.
    Du kan træde på løve og slange, *
    trampe på ungløve og øgle.

    Når han holder sig til mig, vil jeg redde ham. *
    Jeg beskytter ham, for han kender mit navn.
    Når han råber til mig, vil jeg svare ham. †
    Jeg er med ham i trængslen, *
    jeg befrier ham og giver ham ære.
    Jeg mætter ham med et langt liv *
    og lader ham se min frelse.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Ant. Herren dækker dig med sine vinger; * du skal ikke frygte for nattens rædsler. 

    LÆSNING     Aab 22,4-5

    Herrens tjenere skal tilbede ham,  og de skal se hans ansigt og bære hans navn på deres pande.
    Der skal ikke mere være nat, og de har ikke brug for lys fra lamper eller lys fra solen,
    for Herren Gud lyser for dem, og de skal være konger i evighedernes evigheder.

    V. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.
    A. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.
    V. Du forløser mig, Herre, sandheds Gud, vor Frelser.
    A. befaler jeg min ånd, og Herre.
    V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
    A. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.

    Simeons Lovsang      Luk 2,29-32

    Kristus folkenes lys.

    Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
    beskyt du os, når vi sover,
    og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

    Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred *
    efter dit ord.
    For mine øjne har set din frelse, *
    som du har beredt for alle folk:
    Et lys til åbenbaring for hedninger *
    og en herlighed for dit folk Israel.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
    beskyt du os, når vi sover,
    og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

    BØN

    Herre besøg denne bolig, og hold alle fjendens anslag fjernt fra den.
    Dine hellige engle dvæle herinde og vogte os i fred,
    og din velsignelse være bestandig over os.
    Ved Kristus vor Herre.
    A. Amen.

    VELSIGNELSE

    V. En rolig nat og en salig død skænke os Herren, den Almægtige.
    A. Amen.

    MARIA-ANTIFON

    Frelserens hellige Moder,
    som er og stedse forbliver
    havets så strålende stjerne
    og port til Himmerigs glæde!
    Hjælp, når på syndernes veje
    vi atter nåden vil eje.

    Moder, som underfuldt fødte
    på jord din Herre og Skaber,
    uplettet jomfru forinden
    og jomfru ukrænket siden!
    Gabriels »Hil« du fornemme;
    os arme aldrig du glemme!

    T:    Alma redemptoris mater, Hermann den Lamme
            11. årh. H. Kejser, 1868-1916
    M:   Komponist ukendt. L. 536

     

    Tilbage til sidens begyndelse

8
  • HERRENS DÅB
    Hele dagen
    2018.01.08

    INDLEDNING AF DAGEN
    LÆSNINGERNES TIDEBØN
    MORGENBØN
    MIDDAGSBØN
    2. VESPER
    BØN FOR NATTEN


    INDLEDNING AF DAGEN

    Salme 95                                     Opfordring til at lovprise Gud.

    V. Herre, oplad mine læber.
    A. Og min mund skal forkynde din pris.

    Ant. Kom, lad os tilbede Kristus, Faderens Søn, som han har kjær.

    Kom, lad os juble for Herren, *
    bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe.
    Lad os træde frem for ham med takkesang, *
    bryde ud i lovsang til ham.

    Ant. Kom, lad os tilbede Kristus, Faderens Søn, som han har kjær.

    For Herren er en stor Gud, *
    en mægtig konge over alle guder.
    I hans hånd er jordens dybder, *
    bjergenes tinder tilhører ham.

    Ant. Kom, lad os tilbede Kristus, Faderens Søn, som han har kjær.

    Havet tilhører ham, for han skabte det, *
    hans hænder formede landjorden.
    Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os, *
    lad os falde på knæ for Herren, vor skaber,
    for han er vor Gud, †
    og vi er hans folk, *
    de får, han vogter.

    Ant. Kom, lad os tilbede Kristus, Faderens Søn, som han har kjær.

    Om I dog i dag ville lytte til ham! *
    Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba,
    som den dag ved Massa i ørkenen, †
    da jeres fædre udæskede mig *
    og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger.

    Ant. Kom, lad os tilbede Kristus, Faderens Søn, som han har kjær.

    I fyrre år følte jeg afsky for den slægt, †
    og jeg sagde: De er et folk, der farer vild i deres hjerte, *
    og de kender ikke mine veje.
    Så svor jeg i min vrede: *
    De skal aldrig komme ind til min hvile.

    Ant. Kom, lad os tilbede Kristus, Faderens Søn, som han har kjær.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Ant. Kom, lad os tilbede Kristus, Faderens Søn, som han har kjær.

     

    Tilbage til sidens begyndelse

     

    LÆSNINGERNES TIDEBØN

    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle: Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

     HYMNE
    1. Med den Enbårnes herlighed
    blev Ordet kød til visse,
    endskønt Guds Søn kom ej herned
    med kronen på sin isse,
    men fødtes som en træl i vrå
    og døde under skyer grå
    på kors som en misdæder.

    2. Hans herlighed i klare tegn
    udstrålede med styrke,
    så under hver en himmel-egn
    de er som lys i mørke,
    som Himmel-lys, der råber ud:
    Hvo ham har set, har set sin Gud,
    han ét er med sin Fader.

    3. Det første tegn på glædens fest,
    som gik for brat til ende,
    han gjorde som en bryllupsgæst
    ved vand til vin at vende,
    og klart er det, at ene han,
    som skabte både vin og vand,
    kan deres art forandre.

    4. Han sagde: Ti! til storm og hav,
    far ud! til ånder kåde,
    og bølger sank, og storme tav,
    og djævle bad om nåde,
    de så i ham den guders Gud,
    som storme har til sendebud
    og skel for havet satte.1

    5. Det sidste tegn i støvets dragt
    omstråled Guddoms-Ordet,
    da »kom herud!« han knap fik sagt
    til vennen død og jordet,
    før Lazarus, som stank i går,
    i dag stod op som blomst i vår
    og smiled over døden.

    6. Dér ser man grant den mund og hånd
    med kraften uden mage,
    som jordens støv gav liv og ånd
    i gamle skaberdage
    og skal engang, trods grav og død,
    os kalde frem af jordens skød
    op til vor Herres glæde.

    7. Derfor vi sejle tør hver sø,
    hvor farlig den så bryder,
    derfor vi leve tør og dø
    på ordet, som det lyder,
    i Jesu navn, på Jesu ord,
    som ej med himmel og med jord
    forgår, men kun forklares.
    N.F.S. Grundtvig omkr. 1844. L. 354
    SALMODI

    Salme 72

    1. ant. Herrens røst * er over vandene,
    ærens Gud lader tordenen rulle.

    Vis Herren, I gudssønner, *
    vis Herren ære og hæder!
    Vis Herrens navn ære, *
    kast jer ned for Herren i hans hellige majestæt.

    Herrens røst lyder over vandet, †
    ærens Gud lader tordenen rulle. *
    Herren er over de vældige vande.
    Herrens røst lyder med kraft, *
    Herrens røst lyder med vælde.
    Herrens røst splintrer cedertræer, *
    Herren knuser Libanons cedre.
     Han får Libanon til at springe som en kalv *
    og Sirjon som vildoksens kalv.
    Herrens røst spalter ilden i flammer, †
    Herrens røst får ørkenen til at skælve, *
    Herren får Kadesh-ørkenen til at skælve.
    Herrens røst får hinden til at føde  †
    og flår barken af skovens træer. *

    I hans tempel råber alle: Ære!
    Herren har taget sæde over vandfloden, *
    Herren troner som konge i evighed.
    Herren giver sit folk styrke, *
    Herren velsigner sit folk med fred.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
    og al evighed. Amen.

    1. ant. Herrens røst * er over vandene,
    ærens Gud lader tordenen rulle.

    Salme 66, 1-12

    2. ant. Al jorden * skal tilbede dig, Herre, og glædes;
    thi du trådte frem som det nye lys for alle tider.

    Bryd ud i fryderåb for Gud, hele jorden, †
     lovsyng hans herlige navn, *
    giv ham ære og pris!
    Sig til Gud: †
    Hvor er dine gerninger frygtindgydende, *
    dine fjender kryber for din vældige magt!
    Hele jorden kaster sig ned for dig *
    og lovsynger dig, de lovsynger dit navn.
    Kom og se Guds gerninger, *
    hans handlinger indgyder mennesker frygt;
    han forvandlede hav til tørt land, †
    så de gik gennem strømmen til fods. *
    Lad os da glæde os over ham!
    Han hersker for evigt med vælde, †
    hans øjne overvåger folkene; *
    de genstridige skal ikke rejse sig mod ham.

    Pris vor Gud, I folkeslag, *
    lad lovsangen til ham lyde!
     Han holder os i live *
    og lader ikke vore fødder vakle.
    For du prøvede os, Gud, *
    du lutrede os, som man lutrer sølv;
    du lod os gå i fanggarnet, *
    du lagde byrder på vore hofter;
    du lod mennesker ride hen over hovedet på os, †
    vi måtte gennem ild og vand. *
    Men så førte du os ud til overflod.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
    og al evighed. Amen.

    2. ant. Al jorden * skal tilbede dig, Herre, og glædes;
    thi du trådte frem som det nye lys for alle tider.

    Salme 66, 13-20

    3. ant. Lovet være Gud, * han holdt min sjæl i live
    og bragte mig lindring.

    Jeg vil gå ind i dit hus med brændofre, *
    jeg vil indfri de løfter til dig,
    som mine læber aflagde *
    og min mund udtalte, da jeg var i nød.
    Jeg bringer dig brændofre af fedekvæg †
    og lader offerrøg fra væddere stige op; *
    jeg ofrer okser og bukke.

    Alle I, som frygter Gud, †
    kom og hør, så skal jeg fortælle, *
    hvad han har gjort for mig.
    Jeg råbte til ham, *
    lovsang var på min tunge.
    Havde jeg haft ondt i sinde, *
    ville Herren ikke have hørt mig.
    Men Gud hørte, *
    han lyttede til min bøn.
     Lovet være Gud! †
    Han har ikke afvist min bøn *
    og taget sin trofasthed fra mig.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
    og al evighed. Amen.

    3. ant. Lovet være Gud, * han holdt min sjæl i live
    og bragte mig lindring.

    VERS

    V. Denne er min Søn, den elskede.
    A. I ham har jeg velbehag.

    LÆSNINGER

    1. læsning  Esajas Bog 42, 1-9; 49, 1-9

    Se min tjener, ham støtter jeg,
    min udvalgte, i ham har jeg fundet velbehag.
    Jeg lader min ånd komme over ham,
    og han skal bringe ret til folkene.
    Han skriger ikke, han råber ikke,
    han løfter ikke sin røst i gaderne.
     Det knækkede rør sønderbryder han ikke,
    den osende væge slukker han ikke,
    han fører retten til sejr.
    Han bliver ikke svag og knækkes ikke,
    til han har ført retten igennem på jorden;
    de fjerne øer venter på hans belæring.

    Dette siger Gud Herren,
    han som skabte himlen og spændte den ud,
    som bredte jorden ud med dens vækster,
    som gav åndedræt til folkene på jorden,
    livsånde til dem, der færdes på den:
    Jeg, Herren, har kaldt dig i retfærdighed;
    jeg tager dig ved hånden.
    Jeg danner dig og gør dig
    til en pagt med folket, til et lys for folkene.
    Du skal åbne de blindes øjne,
    føre fangerne ud af fængslet
    og dem, der sidder i mørket, ud af fangehullet.
    Jeg er Jahve, det er mit navn!
    Jeg giver ikke min ære til nogen anden
    eller min pris til gudebillederne.
    Hvad der tidligere blev sagt, det er sket,
    nu fortæller jeg det nye;
    før det spirer frem,
    forkynder jeg det.

    Hør mig, I fjerne øer,
    lyt, I folk langt borte:
    Herren har kaldet mig fra moders liv,
    fra fødslen kaldte han mig ved navn.
    Han gjorde min mund til et skarpt sværd,
    i skyggen af sin hånd skjulte han mig;
    han gjorde mig til en spids pil,
    i sit kogger holdt han mig gemt.
    Han sagde til mig: Du er min tjener,
    Israel, ved dig viser jeg min herlighed.
    Men jeg sagde: Forgæves har jeg anstrengt mig,
    på tomhed og vind har jeg brugt mine kræfter.
    Dog, min ret er hos Herren,
    min løn er hos min Gud.

    Men nu har Herren talt,
    han som har dannet mig fra moders liv til sin tjener
    for at føre Jakob tilbage,
    så Israel samles hos ham.
    Jeg bliver agtet i Herrens øjne,
    min Gud bliver min styrke.
    Han sagde: Det er ikke nok, at du som min tjener
    skal genrejse Jakobs stammer
    og føre Israels overlevende hjem;
    derfor gør jeg dig til et lys for folkene,
    for at min frelse skal nå til jordens ende.

     Dette siger Herren,
    Israels Hellige, som løskøber det,
    til ham, der er ringeagtet og afskyet af folk,
    til herskernes tjener:
    Konger skal se det og rejse sig,
    stormænd skal kaste sig ned
    for Herren, som er trofast,
    for Israels Hellige, som udvælger dig.

    Dette siger Herren:
    I nådens tid bønhører jeg dig;
    på frelsens dag hjælper jeg dig.
    Jeg danner dig og gør dig til en pagt med folket,
    så du kan genrejse landet
    og fordele de øde jordlodder.
     Til fangerne skal du sige: Gå ud!
    og til dem i mørket: Kom frem!
    Langs vejene skal de græsse,
    i det nøgne land finder de græsning.

    VEKSELSANG

    R. I dag, da Jesus var døbt i Jordan, åbnede himlene sig over ham
    og Guds ånd dalede ned. Og der lod Faderens røst: *
    »Det er min elskede Søn, i ham har jeg fundet velbehag!«
    V. Helligånden dalede ned over ham i legemlig  skikkelse som en due, og der lød en røst fra himlen.
    A. Han er min elskede Søn. I ham har jeg fundet velbehag!

    2. LÆSNING

    Fra  den hellige biskop Gregor af Názianz prædiken

    Kristi dåb

    Herren bliver lys; lad os blive lys sammen med ham. Han bliver døbt; lad os stige ned i vandet sammen med ham, så vi også kan stige op af det sammen med ham.

    Medens Johannes døber, kommer Jesus til ham. Måske kommer han også for at helliggøre det menneske, der døber ham, men utvivlsomt for at begrave hele det gamle menneske i vandet. For at forberede vor dåb helliggør han for vor skyld Jordan, så at han, der selv er ånd og kød, kan døbe med ånd og vand.

    Døberen vægrer sig; Jesus fastholder. »Det er mig, der bør døbes af dig,« siger lampen til solen, røsten til Ordet, vennen til brudgommen, den største blandt kvindefødte til den førstefødte af al skabningen. Han, som sprang i moders liv, siger det til ham, som han havde tilbedt, da han var i moders liv. Forløberen, der også en gang skal løbe forud, siger det til ham, der havde åbenbaret sig, og som også en gang skal åbenbare sig. »Det er mig, der bør døbes af dig.« Vi kunne tilføje »for dig«, thi han vidste forud, at han skulle døbes ved at lide martyrdøden, og som Peter ønskede han ikke blot at få fødderne tvættet.

    Men Jesus stiger op af vandet og løfter hele verden med sig til det høje. Han ser himlene skilles ad og åbnes, det paradis, som Adam havde lukket både for sig selv og sine efterkommere, og som var blevet spærret med et flammesværd. Og Ånden vidner om hans guddommelige natur, fordi Ånden kommer til den, der er hans lige. Røsten lyder fra Himlen, thi fra Himlen kom han, der blev vidnet om. Ånden viser sig i legemlig skikkelse som en due for at ære det legeme, som også er Gud på grund af dets forening med den guddommelige natur. Således forkyndte også en due for mange tider siden syndflodens afslutning.

    Lad os i dag ære Kristi dåb og fejre festen på rette måde. I må væe hel ene og lade jer rense, for Gud elsker intet højere end menneskets omvendelse og frelse. Alle hans ord og mysterier har dette formål. I skal blive ligesom lys i verden og bringe liv og kraft til alle andre mennesker. Som fuldkomne lys skal I stå ved siden af det store lys og modtage stråleglansen fra lyset selv, der er i Himlen. I skal få det renere og klarere lys fra Treenigheden, hvis ene lys fra den ene Gud I nu kun ufuldkomment har modtaget i Kristus Jesus vor Herre. Ham være magten og herligheden i al evighed. Amen!

     

    VEKSELSANG

    R. I dag har himlene åbnet sig og havets saltvand er blevet ferskt. *
    Jorden fryder sig, fjelde og højde jubler
    For Kristus er blevet døbt af Johannes i Jordan
    fuld af nåde og sandhed.
    V.  I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.
    Vi så  hans herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen,
    fuld af nåde og sandhed.

    TE DEUM

    Dig lover vi, Herre, vor Gud! *
         Evige Fader, al skabning hylder dit navn!
    Dig priser engelenes talløse skare, †
    Himlens og jordens mægtige ånder, *
    keruber, serafer råber til dig i endeløs jubel:

    Hellig, hellig, hellig er du, †
    Hersker over englenes hære. *
    Himmel og jord stråler af din herlighed.

    Dig lover apostlenes herlige kor, †
    Dig hylder profeternes ærværdige skare. *
    Dig priser martyrernes hvidklædte flok.

    Udover hele jorden †
    forkynder vor hellige Kirke dit navn, *
    undelig ophøjede Fader,

    med Kristus, din sande og eneste Søn, *
    og Helligånden, vor trøster og talsmand.

    Kristus, du herlige konge! *
    Gud Faders evige Søn!

    Ydmygt blev du os mennesker lig *
    og frelste os ved dit eget blod.

    Ved dig har døden mistet sin brod, *
    og Himlen blev åbnet for dem, der tror.

    Nu sidder du ved Guds højre side *
    i Faderens herlighed.

    Vi ved, at du skal være vor dommer. †
    Kom os da nådig til hjælp. *
    Vi stoler på dig, du er vort evige håb.

    Dag ud og dag ind *
    velsigner vi dig,
    og slægt efter slægt *
    højlover dit hellige navn.

    Lad os engang for din herligheds trone †
    synge din pris i de saliges kor, *
    en evig jublende lovsang! Amen.

    AFSLUTTENDE BØN

    Almægtige, evige Gud,
    ved Kristi dåb i Jordanfloden
    lod du Helligånden dale over ham
    og erklærede ham højtideligt for
    din elskede Søn.
    Giv os, der har barnekår hos dig og er genfødt
    af vand og Helligånd,
    bestandig at bevares i din kærlighed.
    Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
    som lever og regerer med  dig
    i Helligåndens enhed,
    Gud fra evighed til evighed.

    A. Amen

    Ved fælles bøn afsluttes med

    V. Lad os lovprise Herren.
    A. Gud ske tak og lov.

     

    Tilbage til sidens begyndelse

     

    MORGENBØN

    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    HYMNE

    1. Mig lyster nu at træde
    til Jordans klare flod
    og dvæle der med glæde,
    hvor Herrens fødder stod,
    at se det store håb,
    den nåde, Gud har skiftet,
    den pagt, som han har stiftet
    med mig udi min dåb.

    2. Johannes vel med føje
    må højlig undres på,
    at sig for ham vil bøje
    den største, jorden så,
    at du, af hvem han selv,
    enddog han er en døber,
    at tvættes højt behøver,
    dog kom til Jordans elv.

    3. Du er jo Himlens ære,
    og solens renhed ej
    mod dig kan lignet være,
    ej stjerners Mælkevej;
    ja, selv Guds engle må
    dig med fuld røst og tunge
    tre gange: hellig! sjunge
    og for din trone stå.

    4. Dog vil du dåben tage
    i Jordans blanke flod,
    at den må kraft uddrage
    af Jesu rosensblod;
    af vand med Ånd og ord
    et sjælebad du skabte,
    som tvætter de fortabte
    til gæster ved Guds bord.

    5. Så er vi da Guds poder,
    i Jesus plantet ind,
    Guds kirke er vor moder,
    Guds Ånd vor trøst i sind;
    Guds pagt udi vor dåb
    skal Himlen os oplukke
    og Satan selv nedbukke,
    det er vor tro og håb.
    Thomas Kingo 1689.
    N.F.S. Grundtvig 1832 og 1844.

    SALMODI

    Salme 63,2-9       Sjælens tørst efter Gud

    Det vand, jeg giver ham, skal i ham blive kildespring til evigt liv (Joh 4,14)

    1. ant. Johannes Døber sin Herre og Frelser, * Jordans vande undredes,
    en due stiger ned som vidne, og Faderens røst hørtes: Denne er min Søn!

    Gud, du er min Gud, *
    jeg søger dig,
    min sjæl tørster efter dig, †
    min krop længes efter dig *
    i det tørre, udpinte, vandløse land.
    Ja, jeg vil skue dig i helligdommen *
    og se din magt og herlighed,
    for din troskab er bedre end livet. *
    Mine læber skal lovsynge dig,
    ja, jeg vil prise dig hele mit liv, *
    i dit navn vil jeg løfte mine hænder.
    Min sjæl mættes som af fede retter, *
    og min mund lovpriser dig med jublende læber,
    når jeg på mit leje husker dig *
    og tænker på dig i nattetimerne.

    For du er blevet min hjælp, *
    og jeg jubler i dine vingers skygge.
    Min sjæl hænger ved dig, *
    og din højre hånd holder mig fast.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    1. ant. Johannes Døber sin Herre og Frelser, * Jordans vande undredes,
    en due stiger ned som vidne, og Faderens røst hørtes: Denne er min Søn!

    Bibelsk lovsang Dan. 3, 57-88.56         Universets hymne

    Lovsyng vor Gud, alle hans tjenere (Åb 19,5)

    2. ant. Vandenes væld blev gjort helligt, * da Kristus åbenbarede sig
    i sin herlighed for hele jordens kreds.
    Øs vand af frelsens kilder, thi Kristus, vor Gud,
    har nu helliget al skabningen.

    Pris Herren, alle I Herrens værker, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, I himle, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, I Herrens engle, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, alle vande oppe over himlen, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, hele hans hær, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, sol og måne, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, himlens stjerner, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, al regn og dug, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, alle vinde, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, ild og glød, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, kulde og hede, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, dugdråber og snefnug, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, nætter og dage, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, lys og mørke, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, frost og kulde, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, rim og sne, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, lyn og skyer, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.

    Pris Herren, du jord, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, bjerge og høje, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, alt hvad der vokser på jorden, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, have og floder, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, I kilder, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, havdyr og alt hvad der rører sig i vandet, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, alle himlens fugle, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, alle vilde dyr og alt kvæg, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.

    Pris Herren, I mennesker, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, Israel, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, I præster, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, I tjenere, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, I retfærdiges ånder og sjæle, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, I hellige og ydmyge af hjertet, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Pris Herren, Hananja, Azarja og Mishael, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.
    Lad os lovprise Faderen og Sønnen med Helligånden, *
    lovsynge og ophøje ham til evig tid.

    Lovet være du i himmelhvælvingen, *
    lovsunget og æret til evig tid.

    Ære være….. udgår

    2. ant. Vandenes væld blev gjort helligt, * da Kristus åbenbarede sig
    i sin herlighed for hele jordens kreds.
    Øs vand af frelsens kilder, thi Kristus, vor Gud,
    har nu helliget al skabningen.

    Salme 149          De helliges fryderåb

    Kirkens børn, det nye folks børn, jubler i Kristus, deres Konge (Hesychios)

    3. ant. Vi lovpriser dig, * vor Gud og vor Frelser,
    du som ved din Helligånd og ild
    vil lutre mennesket for dets synder.

    Syng en ny sang for Herren, *
    hans pris i de frommes forsamling!
    Israel skal glæde sig over sin skaber, *
    Zions sønner skal juble over deres konge.
    I dans skal de lovprise hans navn, *
    til pauke og citer skal de lovsynge ham.
    For Herren glæder sig over sit folk *
    og smykker de ydmyge med frelse.
    De fromme fryder sig i herlighed, *
    på deres leje bryder de ud i jubel.
    Fra deres struber lyder hyldest til Gud, *
    i deres hænder har de tveæggede sværd,
    så de kan hævne sig på folkene, *
    straffe alle folkeslagene
    og lægge deres konger i lænker, *
    deres fornemme i fodjern.
    Sådan vil de fuldbyrde den dom, der står skrevet, *
    til herlighed for alle hans fromme.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    3. ant. Vi lovpriser dig, * vor Gud og vor Frelser,
    du som ved din Helligånd og ild
    vil lutre mennesket for dets synder.

     

    LÆSNING       Es. 61, 1-2

    Gud Herrens ånd er over mig,
    fordi Herren har salvet mig.
    Han har sendt mig
    for at bringe godt budskab til fattige
    og lægedom til dem, hvis hjerte er knust,
    for at udråbe frigivelse for fanger
    og løsladelse for lænkede,
    for at udråbe et nådeår fra Herren

    VEKSELSANG

    V. Kristus, den levende Guds Søn. * forbarm dig over os.
    A. Kristus, den levende Guds Søn. * forbarm dig over os.
    V. Du, som åbenbarede dig i dag.
    A. 
    Forbarm dig over os.
    V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
    A. Kristus, den levende Guds Søn. * forbarm dig over os.

    ZAKARIAS LOVSANG             Luk 1, 68-79

    Ant. Kristus døbes, * og verden helliges;
    han har skænket os syndernes forladelse;
    lad os alle lutres ved vand og Ånd.

    Lovet være Herren, Israels Gud, *
    thi han har besøgt og forløst sit folk
    og oprejst os et frelsens horn *
    i sin tjener Davids hus,
    som han havde lovet ved sine profeters mund *
    fra fordums tid:

    en frelse fra vore fjender *
    og fra alle vore haderes hånd,
    for at øve barmhjertighed mod vore fædre *
    og ihukomme sin hellige pagt,
    den ed, han tilsvor Abraham, vor fader, *
    at han ville give os,
    at vi, udfriede fra vore fjenders hånd, *
    må tjene ham uden frygt
    i fromhed og retfærd *
    for hans åsyn alle vore dage.

    Og du, barnlille! Skal kaldes den Højestes profet; *
    thi du skal gå foran Herren for at bane hans veje
    og lære hans folk at kende frelsen *
    ved deres synders forladelse,
    takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, *
    ved hvilken Solopgangen fra det Høje vil besøge os
    for at skinne for dem, der sidder i mørke og dødens skygge, *
    og lede vore fødder ind på fredens veje.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed.  Amen.

    Ant. Kristus døbes, * og verden helliges;
    han har skænket os syndernes forladelse;
    lad os alle lutres ved vand og Ånd.

    FORBØNNER OG INDVIELSE AF DAGEN

    Vor Forløser ønskede at modtage dåben af Johannes i Jordans flod.
    Lad os bede:

    R. Kyrie eleison!

    Kristus, du lod dit lys skinne over os ved at åbenbare dig,
    – giv dit lys til os, der kommer til dig i dag.

    R. Kyrie eleison!

    Du viste os ydmyghedens vej ved at modtage dåben af din tjener,
    – giv os den rette ånd, at vi ydmygt kan tjene vore brødre og søstre

    R. Kyrie eleison!

    Kristus, ved din dåb rensede du os for alle syndens pletter
    og gjorde os til din Faders børn.
    – giv barnekår til alle dem, der søger dig.

    R. Kyrie eleison!

    Ved din dåb har du helliget al skabningen
    og åbnet omvendelsens dør for alle, som forbereder sig til dåben,
    – gør os til dit Evangeliums trofaste tjenere i hele verden.

    R. Kyrie eleison!

    Kristus, ved din dåb åbenbarede du for os Den hellige Treenighed,
    – forny i os barnekårets ånd og bevar os i de døbtes kongelige præstedømme.

    R. Kyrie eleison!

     

    (Frie forbønner)

    FADER VOR

    Fader vor, du som er i Himlen.
    Helliget vorde dit navn.
    Komme dit rige.
    Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
    Giv os i dag vort daglige brød.
    Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
    Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
    (Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
    Amen.

    BØN

    Almægtige, evige Gud,
    ved Kristi dåb i Jordanfloden
    lod du Helligånden dale over ham
    og erklærede ham højtideligt for
    din elskede Søn.
    Giv os, der har barnekår hos dig og er genfødt
    af vand og Helligånd,
    bestandig at bevares i din kærlighed.
    Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
    som lever og regerer med  dig
    i Helligåndens enhed,
    Gud fra evighed til evighed.

    A. Amen.

    Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

    V.
    Herren være med jer.
    R. Og med din ånd.

    V. Den almægtige Gud,
    Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

    Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgis handling, afsluttes med:

    V. Gå ud med Kristi fred.
    R. Gud ske tak og lov.

    Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
    I stedet afsluttes med:

    V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
    R. Amen.

     

    Tilbage til sidens begyndelse

     

     

    MIDDAGSBØN

    HYMNE
    1. Jesus os til trøst og gavn
    frelsernavnet ville bære;
    men han måtte tidlig lære,
    at det var et smerte-navn;
    dog, for han er Jesus blevet
    og min jammer på sig tog,
    derfor står mit navn indskrevet
    dejligt udi livets bog.

    2. Jesu dyrebare navn,
    vor forløsnings morgenrøde,
    Paradisets førstegrøde,
    bange sjæles hvilestavn,
    troens stærke sejersfane,
    håbets rette ankergrund,
    vær vort lys på livets bane,
    vær vort liv i dødens stund!
    Hans Adolph Brorson 1732.
    Bearbejdet 1890.
    Oprindelig del af nr. 135.

    SALMODI

    Formiddag

     

    Ant. Johannes ville hindre Jesus og sagde: *
    »Jeg trænger til at blive døbt af dig, og du kommer til mig!«
     

    Middag

    Ant. Jesus svarede ham og sagde: *
    »Lad det nu ske, for således bør vi opfylde al retfærdighed«

    Eftermiddag

    Ant. Johannes vidnede og sagde: »Jeg har set Ånden dale ned over ham.

     

    Salme 118

    I

    Tak Herren, for han er god, *
    hans trofasthed varer til evig tid.
    Israel skal sige: *
    Hans trofasthed varer til evig tid.
    Arons hus skal sige: *
    Hans trofasthed varer til evig tid.
    De, der frygter Herren, skal sige: *
    Hans trofasthed varer til evig tid.
    I min trængsel råbte jeg til Herren, *
    han svarede og førte mig ud i det åbne land.
    Herren er hos mig, jeg frygter ikke, *
    hvad kan mennesker gøre mig?
    Herren er min hjælper, *
    jeg får mine modstanderes nederlag at se.

    Det er bedre at søge tilflugt hos Herren *
    end at stole på mennesker.
    Det er bedre at søge tilflugt hos Herren *
    end at stole på stormænd.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    II

    Om så alle folk omringer mig, *
    i Herrens navn slår jeg dem tilbage.
     Om de omringer mig på alle sider, *
    i Herrens navn slår jeg dem tilbage.
    Om de sværmer om mig som bier, †
    de brænder ned som ild i tjørnekrat, *
    i Herrens navn slår jeg dem tilbage.

    Jeg blev stødt ned og var ved at falde, *
    men Herren kom mig til hjælp.
    Herren er min styrke og lovsang, *
    han blev min frelse.

    Der lyder jubel og sejrsråb †
    i de retfærdiges telte: *
    Herrens højre hånd bringer sejr,
    Herrens højre hånd er løftet, *
    Herrens højre hånd bringer sejr!

    Jeg skal ikke dø, men leve *
    og fortælle om Herrens gerninger.
    Herren tugtede mig hårdt, *
    men han overgav mig ikke til døden.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    III

    Luk retfærdighedens porte op, *
    jeg vil gå ind og takke Herren!
     Her er Herrens port, *
    her går de retfærdige ind!

    Jeg takker dig, for du svarede mig *
    og blev min frelse.
    Den sten, bygmestrene vragede, *
    er blevet hovedhjørnesten.
    Det er Herrens eget værk, *
    det er underfuldt for vore øjne.

     Denne dag har Herren skabt, *
    lad os juble og glæde os på den.
     Herre, frels dog! *
    Herre, lad det lykkes!
    Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn! *
    Vi velsigner jer fra Herrens tempel.

    Herren er Gud, han skal give os lys. †
    Lad festprocessionen danne kæde *
    helt op til alterets horn!

     Du er min Gud, jeg takker dig, *
    min Gud, jeg priser dig.

    Tak Herren, for han er god, *
    hans trofasthed varer til evig tid.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

     

    Formiddag

    Ant. Johannes ville hindre Jesus og sagde: *

    »Jeg trænger til at blive døbt af dig, og du kommer til mig!«

    Middag

     

    Ant. Jesus svarede ham og sagde: *
    »Lad det nu ske, for således bør vi opfylde al retfærdighed«

    Eftermiddag

    Ant. Johannes vidnede og sagde: »Jeg har set Ånden dale ned over ham.

     LÆSNING

    Formiddag     Es 11, 1-2

    Men der skyder en kvist fra Isajs stub,
    et skud gror frem fra hans rod.
    v2  Over ham hviler Herrens ånd,
    visdoms og indsigts ånd,
    råds og styrkes ånd,
    kundskabs og gudsfrygts ånd.

    VERS
    V. Han skal vokse.
    A. Og jeg skal blive mindre.

    Middag     Es. 42, 1

    Se min tjener, ham støtter jeg,
    min udvalgte, i ham har jeg fundet velbehag.
    Jeg lader min ånd komme over ham,
    og han skal bringe ret til folkene.

    VERS
    V. Se, min tjener ved hvem jeg holder fast.
    A. Min udvalgte, hvem jeg har kær.

    Eftrmiddag     Es 49, 6

    Herren Gud sagde: Det er ikke nok, at du som min tjener
    skal genrejse Jakobs stammer
    og føre Israels overlevende hjem;
    derfor gør jeg dig til et lys for folkene,
    for at min frelse skal nå til jordens ende.

    VERS
    V. Jeg har udgydt min Ånd over ham.
    A. Han skal bringe folkene retfærd.

    AFSLUTTENDE BØN

    Almægtige, evige Gud,
    ved Kristi dåb i Jordanfloden
    lod du Helligånden dale over ham
    og erklærede ham højtideligt for
    din elskede Søn.
    Giv os, der har barnekår hos dig og er genfødt
    af vand og Helligånd,
    bestandig at bevares i din kærlighed.
    Ved Kristus, vor Herre.

    A. Amen

    Ved fælles bøn afsluttes med
    V. Lad os lovprise Herren.
    R. Gud ske tak og lov.

     

    Tilbage til sidens begyndelse

     

    2. VESPER

    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    HYMNE

    1. Kom, følg i ånden med
    til Jordans færgested!
    Her står Johannes Døber,
    som Frelserens forløber.
    Her ser du over dåben
    Guds-husets dør stå åben.

    2. Her står i tjenerdragt
    vor drot med Guddoms-magt,
    vor frelsermand den milde,
    hvis ord er livets kilde.
    Her ser du over dåben
    Guds-husets dør stå åben.

    3. Det Gamle Testament,
    med Herrens lampe tændt,
    er her i engle-manden1
    lyslevende opstanden.
    Her ser du over dåben
    Guds-husets dør stå åben.

    4. Det Nye Testament,
    med lyset evig tændt,
    som overstråler tiden,
    står i Guds Søn ved siden.
    Her ser du over dåben
    Guds-husets dør stå åben.

    5. Her mødes under sky
    det gamle med det ny,
    her løses livets gåde
    i sandhed af Guds nåde.
    Her ser du over dåben
    Guds-husets dør stå åben.

    6. Imellem støv og Ånd
    fornyes hjertebånd,
    så rede sig på tue
    vil bygge Himlens due.
    Her ser du over dåben
    Guds-husets dør stå åben.

    7. Den store engle-mand
    vel døber kun med vand,
    men peger dog med hånden
    på dåb med Helligånden.
    Her ser du over dåben
    Guds-husets dør stå åben.

    8. Det er vor Herres dåb
    til herlighedens håb,
    hvor vandet sig med ilden
    forbinder i livskilden.
    Her ser du over dåben
    Guds-husets dør stå åben.

    9. I dåbens ord og pagt
    den ild med Ånd er lagt,
    skal under vandet brænde
    til alle dages ende.
    Her ser du over dåben
    Guds-husets dør stå åben.
    N.F.S. Grundtvig 1853. L 355

    SALMODI

    Salme 110, 1-5. 7

    1. ant. Faderens røst hørtes fra Himmelen: *
    »Denne er min Søn, den elskede, i ham har jeg velbehag, hør ham!«

    Herren sagde til min herre: *
    »Sæt dig ved min højre hånd,
    indtil jeg får lagt dine fjender *
    som en skammel for dine fødder!«

    Dit magtfulde scepter rækker Herren fra Zion, †
    hersk midt blandt dine fjender! *
    Dit folk møder villigt frem på din kampdag.

    »På hellige bjerge har jeg født dig *
    som dug af morgenrødens moderskød.«

    Herren har svoret og angrer det ikke: †
    »Du er præst for evigt *
    på Melkisedeks vis.«

    Herren er ved din højre side, *
    på sin vredes dag knuser han konger.
    Af bækken ved vejen drikker han, *
    derfor kan han løfte hovedet.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    1. ant. Faderens røst hørtes fra Himmelen: *
    »Denne er min Søn, den elskede, i ham har jeg velbehag, hør ham!«

    Salme 112

    2. ant. I Jordanfloden * knuste han dragens hovede,
    han friede os alle ud af dens magt.

    Lykkelig den, der frygter Herren *
    og elsker hans bud højt.
    Hans afkom bliver mægtigt i landet, *
    retskafnes slægt velsignes.
    Rigdom og velstand fylder hans hus, *
    og hans retfærdighed består til evig tid.
    For de retskafne bryder lys frem i mørket, *
    han er nådig, barmhjertig og retfærdig.
    Lykkelig den, der låner gavmildt ud *
    og sørger for sin ejendom på rette måde,
    for han skal aldrig vakle. *
    Altid skal den retfærdige huskes.
    Han frygter ikke budskab om ulykke, *
    hans hjerte er trygt i tillid til Herren.
    Med fasthed i sindet frygter han ikke, *
    han får sine fjenders nederlag at se.
    Han strør ud, han giver til de fattige, *
    hans retfærdighed består til evig tid,
    hans horn løfter sig herligt.
    Den ugudelige ser det og græmmer sig, †
    han skærer tænder og synker sammen. *
    Hvad de ugudelige ønsker, lykkes ikke.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    2. ant. I Jordanfloden * knuste han dragens hovede,
    han friede os alle ud af dens magt.

    Bibelsk lovsang Aab. 15,3-4

    3. ant. I dag * forkyndes et stort mysterium:
    Alle tings Skaber renser vore synder i Jordan.

    Store og underfulde er dine gerninger, *
    du Herre, Gud, Almægtige,
    retfærdige og sande er dine veje, *
    du folkenes konge.
    Hvem må ikke frygte dig, Herre, *
    og ære dit navn?
    For du alene er hellig, †
    alle folkeslag skal komme og tilbede dig, *
    for dine retfærdige domme er blevet åbenbare.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    I dag * forkyndes et stort mysterium:
    Alle tings Skaber renser vore synder i Jordan.

    LÆSNING      ApG 10, 37-38

    I ved, hvad der er sket i hele Judæa, det der begyndte i Galilæa efter den dåb,
    Johannes prædikede:  hvordan Gud salvede Jesus fra Nazaret med Helligånd og kraft,
    og hvordan Jesus færdedes overalt og gjorde vel og helbredte alle,
    der var under Djævelens herredømme; for Gud var med ham.

    VEKSELSANG

    V. Han er den, som kom med vand og blod, * Jesus Kristus, vor Herre.
    A. Han er den, som kom med vand og blod, * Jesus Kristus, vor Herre.
    V. Ikke med vandet alene, men med vandet og blodet.
    A. Jesus Kristus, vor Herre.
    V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
    A. Han er den, som kom med vand og blod, * Jesus Kristus, vor Herre.

    JOMFRU MARIAS LOVSANG             Luk 1, 46b-55

    Ant. Kristus Jesus elskede os * og har løst os af vore synder med sit blod
    og har gjort os til konger og præster for sin Gud og Fader.
    Ham være æren og magten i evighed.

    Min sjæl ophøjer Herren, *
    og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!
    Han har set til sin ringe tjenerinde. *
    For herefter skal alle slægter prise mig salig,
    thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. *
    Helligt er hans navn,
    og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, *
    varer i slægt efter slægt.
    Han har øvet vældige gerninger med sin arm, *
    splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
    han har styrtet de mægtige fra tronen, *
    og han har ophøjet de ringe;
    sultende har han mættet med gode gaver, *
    og rige har han sendt tomhændet bort.
    Han har taget sig af sin tjener Israel *
    og husker på sin barmhjertighed
    – som han tilsagde vore fædre – *
    mod Abraham og hans slægt til evig tid.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Ant. Kristus Jesus elskede os * og har løst os af vore synder med sit blod
    og har gjort os til konger og præster for sin Gud og Fader.
    Ham være æren og magten i evighed.

    FORBØNNER

    Vor Forløser ønskede at modtae dåben af Johannes i Jordans flod. Lad os bede:

    R. Herre, lad din Ånd komme over os!

    Kristus, Guds tjener, i hvem Faderen havde sit velbehag,
    – send din Ånd over os.

    R. Herre, lad din Ånd komme over os!

    Kristus, Guds udvalgte, som ej bryder knækket rør
    og ej slukker rygende tande,
    forbarm dig over alle, som søger dig i sandhed.

    R. Herre, lad din Ånd komme over os!

    Kristus, Guds Søn, Faderen kaldte dig til blive folkenes lys
    i Den nye Pagt,
    – åbn de blindes øjne ved dåbens vande.

    R. Herre, lad din Ånd komme over os!

    Kristus, menneskehedens Forløser, som Faderen salvede ved Helligånden
    til frelsens tjeneste,
    – før alle til at se dig og tro på dig, så at de må have det evige liv.

    R. Herre, lad din Ånd komme over os!

    Kristus, vort håb, du leder dem, der sidder i mørke, ind i din frelses lys,
    – modtag vore afdøde brødre og søstre i dit rige.

    R. Herre, lad din Ånd komme over os!

    (Frie forbønner)

    FADER VOR

    Fader vor, du som er i Himlen.
    Helliget vorde dit navn.
    Komme dit rige.
    Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
    Giv os i dag vort daglige brød.
    Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
    Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
    (Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
    Amen.

    BØN

    Almægtige, evige Gud,
    ved Kristi dåb i Jordanfloden
    lod du Helligånden dale over ham
    og erklærede ham højtideligt for
    din elskede Søn.
    Giv os, der har barnekår hos dig og er genfødt
    af vand og Helligånd,
    bestandig at bevares i din kærlighed.
    Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
    som lever og regerer med  dig
    i Helligåndens enhed,
    Gud fra evighed til evighed.

    A. Amen.

    Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

    V.
    Herren være med jer.
    R. Og med din ånd.

    V. Den almægtige Gud,
    Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

    Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgisk handling, afsluttes med:

    V. Gå ud med Kristi fred.
    R. Gud ske tak og lov.

    Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
    I stedet afsluttes med:

    V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
    R. Amen.

     

    Tilbage til sidens begyndelse

     

    BØN FOR NATTEN
    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Kort stilhed med selvransagelse. Beder man i fællesskab kan en af messens formler for syndsbekendelse anvendes.

    HYMNE

    1. Før dagens lys er helt forbi,
      alverdens Skaber, beder vi,
      at du med vanlig kærlighed
      vil se til os som vægter ned.
    2. Lad ingen syndig drøm i nat
      og intet mørkets kogleri
      et mærke på vor sjæl få sat,
      men os fra Satans snare fri.
    3. Bønhør os, Fader, almagts Gud,
      ved Jesum Krist, vor Herre kær.
      Med Ånden, som går fra jer ud,
      tilbedet og højlovet vær.
    T:  Te lucis ante terminum,
          Peter Schindler, 1892-1967
    M: Antifonale Romanum,s. 59

    eller

    1. Nu gik solen ned,
      det er tid at gå til hvile.
      Snart vil aftenstjernen smile
      i den stille aftens fred.
    2. Frem jeg lægger for din fod
      alle fejltrin, alle syner.
      Tag – før nattens mulm begynder –
      du en stille bøn imod.
    3. Tilgiv hvert uagtsomt ord,
      hver en ond, ukærlig handling.
      Fuldbyrd du en sjæls forvandling
      til at vandre i dit spor.
    4. Herre! Nu gik solen ned.
      Giv, at hvert et sorgfuldt hjerte
      glemmer had og hån og smerte
      i din dybe, stille fred.
    T:   H.H.Hafstrøm, 1894-1974
    M:  Tysk, 1531. L. 480.

    SALMODI

    Salme 91             I den Højestes skygge

    Se, jeg har givet jer magt til at træde på slanger og skorpioner (Luk 10,19)

    Ant. Herren dækker dig med sine vinger; * du skal ikke frygte for nattens rædsler. 

    Den, der sidder i den Højestes skjul, *
    har sin bolig i den Almægtiges skygge;
    han kan sige om Herren: †
    »Min tilflugt og min borg, *
    min Gud, som jeg stoler på.«

    Han redder dig †
    fra fuglefængerens fælde, *
    fra den hærgende pest.
    Han dækker dig med sine fjer, †
    du kan søge ly under hans vinger; *
    hans trofasthed er skjold og værn.
    Du skal ikke frygte for nattens rædsler *
    eller for pilen, der flyver om dagen,
    ikke for pesten, der breder sig i mørket, *
    eller for soten, der hærger ved højlys dag.
    Om end tusinder falder ved din side, †
    titusinder ved din højre hånd, *
    dig skal intet ramme.
    Med egne øjne skal du se, *
    at de ugudelige får deres straf.

    »Du, Herre, er min tilflugt!« *
    Den Højeste har du gjort til din bolig,
    intet ondt skal ramme dig, *
    ingen plage skal nå dit telt,
    for han vil give sine engle befaling *
    om at beskytte dig på alle dine veje.
    De skal bære dig på hænder, *
    så du ikke støder din fod på nogen sten.
    Du kan træde på løve og slange, *
    trampe på ungløve og øgle.

    Når han holder sig til mig, vil jeg redde ham. *
    Jeg beskytter ham, for han kender mit navn.
    Når han råber til mig, vil jeg svare ham. †
    Jeg er med ham i trængslen, *
    jeg befrier ham og giver ham ære.
    Jeg mætter ham med et langt liv *
    og lader ham se min frelse.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Ant. Herren dækker dig med sine vinger; * du skal ikke frygte for nattens rædsler. 

    LÆSNING     Aab 22,4-5

    Herrens tjenere skal tilbede ham,  og de skal se hans ansigt og bære hans navn på deres pande.
    Der skal ikke mere være nat, og de har ikke brug for lys fra lamper eller lys fra solen,
    for Herren Gud lyser for dem, og de skal være konger i evighedernes evigheder.

    V. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.
    A. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.
    V. Du forløser mig, Herre, sandheds Gud, vor Frelser.
    A. befaler jeg min ånd, og Herre.
    V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
    A. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.

    Simeons Lovsang      Luk 2,29-32

    Kristus folkenes lys.

    Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
    beskyt du os, når vi sover,
    og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

    Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred *
    efter dit ord.
    For mine øjne har set din frelse, *
    som du har beredt for alle folk:
    Et lys til åbenbaring for hedninger *
    og en herlighed for dit folk Israel.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
    beskyt du os, når vi sover,
    og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

    BØN

    Herre besøg denne bolig, og hold alle fjendens anslag fjernt fra den.
    Dine hellige engle dvæle herinde og vogte os i fred,
    og din velsignelse være bestandig over os.
    Ved Kristus vor Herre.
    A. Amen.

    VELSIGNELSE

    V. En rolig nat og en salig død skænke os Herren, den Almægtige.
    A. Amen.

    MARIA-ANTIFON

    Frelserens hellige Moder,
    som er og stedse forbliver
    havets så strålende stjerne
    og port til Himmerigs glæde!
    Hjælp, når på syndernes veje
    vi atter nåden vil eje.

    Moder, som underfuldt fødte
    på jord din Herre og Skaber,
    uplettet jomfru forinden
    og jomfru ukrænket siden!
    Gabriels »Hil« du fornemme;
    os arme aldrig du glemme!

    T:    Alma redemptoris mater, Hermann den Lamme
            11. årh. H. Kejser, 1868-1916
    M:   Komponist ukendt. L. 536

     

    Tilbage til sidens begyndelse

9
10
  • Onsdag i 1. alm. uge
    Hele dagen
    2018.01.10

    DET ALMINDELIGE KIRKEÅR 
    SØNDAGSTEKSTRÆKKE B
    HVERDAGSTEKSTRÆKKE II


    INDLEDNING AF DAGEN
    LÆSNINGERNES TIDEBØN
    MORGENBØN
    MIDDAGSBØN
    2. VESPER
    BØN FOR NATTEN


    Helgener Onsdag i 1. alm. uge (1 Ps)


    INDLEDNING AF DAGEN

    Salme 95                                     Opfordring til at lovprise Gud.

    V. Herre, oplad mine læber.
    A. Og min mund skal forkynde din pris.

    Ant. Lad os knæle * for Herren , vor Skaber!

    Kom, lad os juble for Herren, *
    bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe.
    Lad os træde frem for ham med takkesang, *
    bryde ud i lovsang til ham.

    Ant. Lad os knæle * for Herren , vor Skaber!

    For Herren er en stor Gud, *
    en mægtig konge over alle guder.
    I hans hånd er jordens dybder, *
    bjergenes tinder tilhører ham.

    Ant. Lad os knæle * for Herren , vor Skaber!

    Havet tilhører ham, for han skabte det, *
    hans hænder formede landjorden.
    Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os, *
    lad os falde på knæ for Herren, vor skaber,
    for han er vor Gud, †
    og vi er hans folk, *
    de får, han vogter.

    Ant. Lad os knæle * for Herren , vor Skaber!

    Om I dog i dag ville lytte til ham! *
    Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba,
    som den dag ved Massa i ørkenen, †
    da jeres fædre udæskede mig *
    og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger.

    Ant. Lad os knæle * for Herren , vor Skaber!

    I fyrre år følte jeg afsky for den slægt, †
    og jeg sagde: De er et folk, der farer vild i deres hjerte, *
    og de kender ikke mine veje.
    Så svor jeg i min vrede: *
    De skal aldrig komme ind til min hvile.

    Ant. Lad os knæle * for Herren , vor Skaber!

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Ant. Lad os knæle * for Herren , vor Skaber!

     

    Tilbage til sidens begyndelse

     

    LÆSNINGERNES TIDEBØN

    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle: Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

     

    HYMNE

    1. Du verdens Skaber, Herre stor,
    se nådigt ned til os på jord,
    bevar os fra alt drømmeri,
    som bort os fører fra din sti.

     

    2. O Krist, alhellig, hør vor bøn,
    tilgiv vor synd i hjertets løn,
    før nattens ro end er forbi,
    dig priser, lover, takker vi.

     

    3. Bønhør os, Fader, nåderig,
    Gud Søn, din Fader evigt lig,
    med Ånden ét i herlighed,
    højlovet i al evighed.

     

    T:     Rerum creator optime.
             Benedicte Ramsing, 1957
    M:    Liber Hymnarius s. 209

    SALMODI

    Salme 18,2-30             Taksigelse for frelse og sejr

    I den samme stund kom der et stort jordskælv (Aa 11,13)

    1. ant. Herre, * jeg har dig hjerteligt kær, min styrke. (Halleluja). †

    I

    Jeg elsker dig, Herre, min styrke; *
    Herren er min klippe, min borg, min befrier,
    min Gud, mit bjerg, hvor jeg søger tilflugt, *
    mit skjold, min frelses horn og min fæstning.
    Jeg råber til Herren, den lovpriste, *
    og bliver frelst fra mine fjender.
    Dødens bånd omgav mig, *
    undergangens floder slog mig med rædsel.
    Dødsrigets bånd snørede sig om mig, *
    dødens snarer truede mig.
    I min nød råbte jeg til Herren, *
    jeg råbte til min Gud om hjælp.
    Han hørte mig fra sit tempel, *
    mit råb nåede hans ører.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
    og al evighed. Amen.

    1. ant. Herre, * jeg har dig hjerteligt kær, min styrke. (Halleluja). 

    II

    2. ant. Herren frelste mig, * thi han havde behag i mig. (Halleluja).

    Da rystede og skælvede jorden, †
    bjergenes grundvolde rokkede, *
    de rystedes, fordi han var vred.
    Røg stod ud af hans næse, †
    fortærende ild af hans mund, *
    gløder flammede op fra ham.
    Han sænkede himlen og steg ned *
    med mørke skyer under sine fødder.
    Han red på keruber og fløj, *
    fór frem på vindens vinger.
    Han skjulte sig i mørket omkring ham, *
    han dækkede sig i regnsorte skymasser.
    Fra lysskæret foran ham kom skyer frem *
    med hagl og glødende kul.
    Herren tordnede i himlen, †
    den Højeste løftede sin røst *
    med hagl og glødende kul.
    Han sendte sine pile ud og spredte fjenderne, *
    han forfærdede dem med sine mange lyn.
    Havets bund kom til syne, *
    og jordens grundvolde blottedes
    ved din trussel, Herre, *
    ved din fnysende vrede.

    Han rakte ud fra det høje og greb mig, *
    han trak mig op af de vældige vande.
    Han reddede mig fra min mægtige fjende, *
    fra dem, som hader mig, de var mig for stærke.
    De truede mig på min ulykkes dag, *
    men Herren var min støtte.
    Han førte mig ud i det åbne land, *
    han befriede mig, for han holder af mig.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
    og al evighed. Amen.

    2. ant. Herren frelste mig, * thi han havde behag i mig. (Halleluja).

    III

    3. ant. Herre, lad min lampe lyse, og opklar mit mørke. (Halleluja).

    Herren lønnede mig for min retfærdighed, *
    han gengældte mig mine hænders renhed.
    For jeg har fulgt Herrens veje *
    og ikke forbrudt mig mod min Gud.
    Alle hans bud har jeg for øje, *
    hans love har jeg ikke tilsidesat.
    Jeg er retskaffen i hans øjne, *
    og jeg tager mig i agt for synd.
    Herren gengældte mig min retfærdighed, *
    mine hænders renhed har han for øje.
    Du er trofast mod den trofaste, *
    retsindig mod den retsindige mand.
    Du er oprigtig mod den oprigtige, *
    men over for den falske forstiller du dig.
    Du frelser de hjælpeløse, *
    du ydmyger de hovmodiges blik.

    Du lader min lampe lyse, Herre, *
    min Gud spreder lys i mit mørke.
    Ved din hjælp stormer jeg volde, *
    ved min Guds hjælp springer jeg over mure.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
    og al evighed. Amen.

    3. ant. Herre, lad min lampe lyse, og opklar mit mørke. (Halleluja).

     

    VERS

    V. alle undrede sig over de livsalige ord.
    A. Som udgig af Jesu mund.

    LÆSNINGER

    1. læsning Sir. 24, 1-23

    Visdommens lovprisning

    Visdommen lovpriser sig selv
    og roser sig midt i sit folk.
    I den Højestes forsamling tager hun ordet
    og roser sig over for hans hærskarer:
     Jeg udgik af den Højestes mund,
    og som en tåge dækkede jeg jorden.
    Jeg tog bolig i det høje,
    og min trone stod på en skysøjle.
    Jeg alene vandrede på himmelbuen
    og færdedes i afgrundens dyb.
     Over havets bølger, over hele jorden,
    over ethvert folk og folkeslag fik jeg magt.
     Blandt alle dem søgte jeg et hvilested.
    I hvis land skulle jeg slå mig ned?
     Da fik jeg en befaling af ham, der har skabt alt,
    og han, der har skabt mig, gav mig til sidst bolig
    og sagde: »Tag bolig i Jakob,
    og tag land i eje i Israel.«
      Før tidernes begyndelse skabte han mig,
    og indtil tidernes ende vil jeg ikke ophøre med at være til.
      I det hellige telt gjorde jeg tjeneste for hans ansigt,
    og sådan blev Zion det sted, jeg kom til at bo.
    Han gav mig dermed bolig i sin elskede by,
    og jeg fik magt i Jerusalem.
     Jeg slog rod i det folk, han herliggjorde,
    i det land, der tilhører Herren, fik jeg ejendom.
     Som en ceder på Libanon skød jeg i vejret,
    som en cypres på Hermons bjerge.
      Som en palme i En-Gedi skød jeg i vejret,
    som rosenbuske i Jeriko,
    som et smukt oliventræ på sletten,
    som en platan skød jeg i vejret.
    Jeg udbredte vellugt som kanel og krydret balsam,
    som udsøgt myrra, som galban-gummi, mollusk-olie og stakte-dråber,
    som røgelsesskyen i teltet.
    Som terebinten udstrakte jeg mine grene,
    og mine grene var herlige og yndefulde.
    Som en vinstok frembragte jeg yndefulde ranker,
    og mine blomster gav herlig og rig frugt.
    [Jeg er moder til den skønne kærlighed og gudsfrygt,
    til kundskab og det hellige håb.
    Sammen med alle mine børn giver jeg
    evige goder til dem, der udvælges af ham.]
    Kom til mig, I, som længes efter mig,
    og mæt jer med mine frugter.
    For at tænke på mig er sødere end honning,
    at eje mig bedre end flydende honning.
    De, der spiser mig, er sultne efter mere;
    de, der drikker mig, tørster efter mere.
    Den, der adlyder mig, bliver ikke til skamme,
    de, der gør brug af mig, synder ikke.

    Alt dette er den højeste Guds pagtsbog,
    loven, som Moses pålagde os
    og gav i arv til Jakobs menigheder.

    VEKSELSANG

    A. Jeg er vejen og sandheden og livet; * ingen kommer til Faderen uden ved mig.
    F.  Før tidernes begyndelse skabte han mig,
    og indtil tidernes ende vil jeg ikke ophøre med at være til.
    A. Ingen kommer til Faderen uden ved mig.

    2. LÆSNING

    Læsning af den hellige biskop Irenæus’ skrift Mod Vranglærdomme

    Erkendelse af Faderen er åbenbaring af Sønnen

    Ingen kan erkende Faderen uden Guds Ord, det vil sige kun ved en åbenbaring af Sønnen, og ingen kan erkende Sønnen, uden at Faderen vil det. Hvad der er Faderens gode vilje, det fuldfører Sønnen. Faderen er den, der sender, men Sønnen er den, der sendes og kommer. Faderens eget Ord erkender ham, der for os er usynlig og ubegrænset, og han forkynder ham for os, skønt han er ufattelig. Omvendt er det kun Faderen, der kender sit eget Ord. At det forholder sig således med begge dele, har Herren forkyndt. Og det er derfor, Sønnen ved sin åbenbaring gør det muligt at erkende Faderen. Thi erkendelse af Faderen er åbenbaring af Sønnen, for alle ting åbenbares nemlig gennem Ordet.

    Men derfor har Faderen åbenbaret Sønnen, for at alt skal blive åbenbaret gennem ham, og for at han med retfærdighed kan modtage alle, som tror på ham, i uforkrænkelighed og den evige hvile. At tro på ham er nemlig det samme som at gøre hans vilje.

    Allerede gennem skabelsen åbenbarer Ordet Gud som Skaberen; gennem verden åbenbarer Ordet Gud som den, der har bygget verden op; gennem kunst­ værket åbenbarer Ordet Gud som kunstneren, der har formet kunstværket; og gennem Sønnen åbenbares Gud som Faderen, der har avlet Sønnen. Dette ud­ trykker alle ganske vist på samme måde, men de tror alligevel ikke på samme måde. Men gennem loven og profeterne forkyndte Ordet derimod både sig selv og Faderen på samme måde. Og hele folket hørte det ganske vist på samme måde, men alle troede de det ikke på samme måde. Men Ordet blev synligt og håndgribeligt og derigennem åbenbaredes Faderen. Skønt ikke alle troede på ham på samme måde, har dog alle set  Faderen i Sønnen.  Thi det  usynlige hos Sønnen er Faderen, men det synlige hos Faderen er Sønnen.

    Alle ting har  Sønnen  fuldført  i sin  tjeneste for Faderen lige fra begyndelsen til enden, og uden ham kan ingen erkende Gud. For erkendelse af Faderen er Sønnen, og erkendelse af Sønnen er i Faderen og åbenbaret   gennem  Sønnen.  Derfor   sagde Herren: »Ingen kender Sønnen uden Faderen, og ingen kender Faderen uden Sønnen og dem, for hvem Sønnen vil åbenbare ham«. »For hvem Sønnen vil åbenbare ham« er ikke blot sagt om fremtiden, som om Ordet først begyndte at åbenbare Faderen, da han blev født af Maria, men udtrykket gælder generelt om hele tiden. Lige fra begyndelsen har Sønnen stået sin skabning bi og åbenbaret Faderen for alle, for hvem Faderen vil, når han vil, og på hvilken måde han vil. Derfor er der i alt og gennem alt kun en Gud, Faderen, kun et Ord, Sønnen, kun en Ånd, og kun en frelse for alle, der tror på ham.

    VEKSELSANG

    A. Ingen har nogen sinde set Gud;  *den Enbårne, som er i Faderens favn, han er blevet hans tolk.
    F.  Ingen kender Faderen undtagen Sønnen og den, som Sønnen vil åbenbare ham for.
    A. D
    en Enbårne, som er i Faderens favn, han er blevet hans tolk.

    AFSLUTTENDE BØN

    Herre, vi beder dig om,
    at du for din kærligheds skyld vil opfylde dit folks ønsker,
    så at vi både må indse, hvad vi bør gøre,
    og få styrke til at gøre, hvad vi indser.
    Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
    som lever og regerer med  dig
    i Helligåndens enhed,
    Gud fra evighed til evighed.

    A. Amen

    Ved fælles bøn afsluttes med

    V. Lad os lovprise Herren.
    A. Gud ske tak og lov.

    Tilbage til sidens begyndelse

     

    MORGENBØN

    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    HYMNE

    1. Nat, mulm og dunkelhedens sky,
    forvirring, uklarhed må fly!
    Nu bryder lyset hvælvet brat,
    Krist kommer! borte er al nat!
    2. Nu flænges jordens tåge grå
    af stråler, som fra tinder gå.
    I glade farver males alt,
    hvor himmellysets øje faldt.

    3. O. Kristus, alle sjæles sol,
    du lyser fra din kongestol,
    opklar vort hjerte, sans og sind,
    så kun, hvad dit er, stråler ind.

    4. Ak, megen glans er kun et skin,
    men lyset dit gør falskhed ren;
    du morgenstjerne, mild og blid,
    oplys vort sind til hver en tid.

    5. Dig, Gud, som lys fremvælde lod,
    Dig, Kristus, som af grav opstod,
    Dig, Helligånd, vor trøst og fred,
    ske lov og pri i evighed.

    T:   Nox et tenebrae et nubila, Prudentius.
           Benedicte Ramsing, 1957.
    M:  Antifonale Monasticum s. 57-58

    SALMODI

    Salme 36     Synderens ondskab og Guds godhed

    Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys (Joh. 8,12)

    1. ant. Herre, * i dit lys skuer vi lys.

    Synden taler til den ugudelige i hans hjerte, *
    gudsfrygt har han ikke for øje.
    Den indsmigrer sig hos ham, *
    så man kan finde hans skyld og hade ham.
    Ordene fra hans mund er ondskab og svig, *
    han er holdt op med at handle klogt og godt.
    Han planlægger ondskab på sit leje, †
    han holder sig til en vej, der ikke er god, *
    og forkaster ikke det onde.
    Herre, din godhed når til himlen, *
    din trofasthed til skyerne.
    Din retfærdighed er som Guds bjerge, *
    dine domme som det store dyb.

    Herre, du frelser mennesker og dyr. †
    Hvor dyrebar er dog din godhed, Gud! *
    Mennesker søger tilflugt i dine vingers skygge.
    De mætter sig ved overfloden i dit hus, *
    du lader dem drikke af din herlige bæk;
    for hos dig er livets kilde, *
    i dit lys ser vi lyset.
    Bevar din troskab mod dem, der kender dig, *
    og din retfærdighed mod de oprigtige!
    Lad ikke de hovmodige træde på mig, *
    lad ikke de ugudelige jage mig bort!
    Da skal forbryderne falde, *
    de stødes ned og kan ikke rejse sig.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    1. ant. Herre, * i dit lys skuer vi lys.

    Bibelsk lovsang Judith 16,1-2. 13-15        Herren, verden Skaber, beskytter sitfolk

     Salig er hun, som troede (Luk. 1,45)

    2. ant. Herre, * du er stor og herlig, underfuld i kraft.

    Stem i for min Gud til pauker, *
    syng for min herre til cymbler,
    lad salme og lovsang lyde for ham, *
    ophøj og påkald hans navn.
    For Herren er den Gud, der afgør kampen; †
    han førte mig ind i sin lejr, midt blandt folket, *
    han udfriede mig af mine forfølgeres hånd.
    Jeg vil synge en ny sang for min Gud. †
    Herre, stor og herlig er du, *
    underfuld i styrke, uovervindelig.
    Dig skal alle dine skabninger tjene, *
    for du talte, og de blev til,
    du udsendte din ånd, og den formede dem; *
    der er ingen, som kan modsætte sig din befaling.
    For bjerge skal ryste i deres grundvold, *
    når vandene kommer i oprør,
    klipper skal smelte som voks foran dig; †
    men mod dem, der frygter dig, *
    mod dem er du barmhjertig.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    2. ant. Herre, * du er stor og herlig, underfuld i kraft.

    Salme 47         Herren er al jordens konge

    Han sidder ved Faderens højre hånd, og påhans rige skal der ikke være ende (Credo).

    3. ant. Bryd ud * i jublende lovsang for Gud.

    Alle folkeslag, klap i hænderne, *
    bryd ud i jubelråb for Gud!
    For Herren, den Højeste, er frygtindgydende, *
    en mægtig konge over hele jorden.
    Han lægger folkene under os, *
    folkeslagene under vore fødder.
    Han udvælger vort land til os, *
    Jakobs stolthed, som han elsker.

    Gud drager op under jubelråb, *
    Herren drager op til hornets klang.
    Syng for Gud, syng! *
    Syng for vor konge, syng!
    For Gud er hele jordens konge, *
    syng hyldestsang!

    Gud er konge over folkene, *
    Gud sidder på sin hellige trone.
    Folkenes fyrster er samlet *
    med Abrahams Guds folk,
    for jordens skjolde tilhører Gud. *
    Højt er han ophøjet.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    3. ant. Bryd ud * i jublende lovsang for Gud.

    LÆSNING       Tob. 4, 15a. 16a. 18a. 19ac

    Gør ikke mod andre, hvad du selv hader.

    Del dit brød med den, der sulter, og dine klæder med den, der er nøgen.
    Søg altid råd hos den kloge.
    Pris altid Gud, og bed ham om, at du altid må være på den rette vej,  må lykkes.
    Husk mine bud og lad dem aldrig blive slettet af dit hjerte.

    VEKSELSANG

    F. Bøj mit hjerte til dit vidnesbyrd, o Herre, * lad mig følge din lov.
    A. Bøj mit hjerte til dit vidnesbyrd, o Herre, * lad mig følge din lov.
    F. Hold mig i live ved dit ord.
    A. Lad mig følge din lov.
    F. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
    A. Bøj mit hjerte til dit vidnesbyrd, o Herre, * lad mig følge din lov.

    ZAKARIAS LOVSANG             Luk 1, 68-79

    Ant. Herre, * øv barmhjertighed imod os og ihukom din hellige pagt.

    thi han har besøgt og forløst sit folk
    og oprejst os et frelsens horn *
    i sin tjener Davids hus,
    som han havde lovet ved sine profeters mund *
    fra fordums tid:

    en frelse fra vore fjender *
    og fra alle vore haderes hånd,
    for at øve barmhjertighed mod vore fædre *
    og ihukomme sin hellige pagt,
    den ed, han tilsvor Abraham, vor fader, *
    at han ville give os,
    at vi, udfriede fra vore fjenders hånd, *
    må tjene ham uden frygt
    i fromhed og retfærd *
    for hans åsyn alle vore dage.

    Og du, barnlille! Skal kaldes den Højestes profet; *
    thi du skal gå foran Herren for at bane hans veje
    og lære hans folk at kende frelsen *
    ved deres synders forladelse,
    takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, *
    ved hvilken Solopgangen fra det Høje vil besøge os
    for at skinne for dem, der sidder i mørke og dødens skygge, *
    og lede vore fødder ind på fredens veje.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed.  Amen.

    Ant. Herre, * øv barmhjertighed imod os og ihukom din hellige pagt.

    FORBØNNER OG INDVIELSE AF DAGEN

    Lad os takke Kristus og bestandig lovprise  ham,
    som ikke har skammet sig ved at kalde os
    sine brødre  og søstre:

    A. Herre , hjælp os at vokse i hellighed!

    Giv, at vi renhjertet må begynde denne dag
    til ære for  din opstandelse,
    – og at vi må gøre hele dagen velbehagelig for dig
    ved at arbejde på vor helliggørelse.

    A. Herre , hjælp os at vokse i hellighed!

    Til vor frelse og vor glæde giver du os denne nye dag
    som tegn på din kærlighed,
    – forny os daglig for din  herligheds skyld.

    A. Herre , hjælp os at vokse i hellighed!

    Lær os i dag at erkende dit nærvær i alle menne­sker,
    – særlig i de fattige og i dem, som sørger.

    A. Herre , hjælp os at vokse i hellighed!

    Giv os i dag at leve  i fred med alle mennesker
    – og ikke gengælde ondt med ondt.

    A. Herre , hjælp os at vokse i hellighed!

    (Frie forbønner)

    FADER VOR

    Fader vor, du som er i Himlen.
    Helliget vorde dit navn.
    Komme dit rige.
    Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
    Giv os i dag vort daglige brød.
    Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
    Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
    (Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
    Amen.

    BØN

    Gud, du som har frelst os, bønhør os,
    at vi må være ivrige efter at følge lyset og øve sandheden.
    Giv, at vi, som ved at fødes af dig er blevet lysets børn,
    må vidne om dig for vore medmennesker.
    Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
    som lever og regerer med  dig
    i Helligåndens enhed,
    Gud fra evighed til evighed.

    A. Amen.

    Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

    V.
    Herren være med jer.
    R. Og med din ånd.

    V. Den almægtige Gud,
    Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

    Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgis handling, afsluttes med:

    V. Gå ud med Kristi fred.
    R. Gud ske tak og lov.

    Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
    I stedet afsluttes med:

    V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
    R. Amen.

    Tilbage til sidens begyndelse

     

    MIDDAGSBØN

    HYMNE

    Formiddag

    1. Gud Helligånd, kom til os ned,
    dvæl i vort hjerte med din fred,
    jag synden bort, gør sjælen ren,
    du, som med Fader, Søn er én.

    2. Mund, tunge, hjerte, kraft og mod
    lovsynge højt vor Fader god;
    tænd i vor sjæl din stærke ild
    af næstekærligheden mild.

    3. O, lad os skue dybt i løn
    ved dig Gud Fader og Gud Søn
    og dig i Guddoms herlighed,
    Gud Helligånd, Gud Kærlighed.

    T:   v. 1-2 Nunc, Sancte, nobis, Spiritus,
           Benedicte Ramsing, 1957; v. 3 Veni
           Creator, v. 6, Hrabanus Maurus, d.
           849, Joh. Frederiksen, 1860-1932
    M:  Efter gregoriansk/Klug, 1533.

     

    Middag

    1. Du stærke Herre, sande Gud,
    som klæder dag i flammeskrud
    ved morgenrødens varme mild
    og middagssolens stærke ild.

    2. Udsluk du hadets bitre glød,
    dæmp lysters ild i hjertets skød,
    giv legemet med fred at bo,
    skænk sjælene en salig ro.

    3. Bønhør os, Fader, nåderig,
    Gud Søn, din Fader evigt lig,
    med Ånden ét i herlighed,
    højlovet i al evighed.

    T:   Rector potens, verax Deus,
           Benedicte Ramsing, 1957
    M:  Efter gregoriansk/Klug 1533

     

    Eftermiddag

    1. Du, evig Gud, som alt på jord
    behersker ved dit almagtsord,
    du lader skumring følge dag,
    thi så det er dit velbehag.

    Forlen os lys ved aftenstid,
    bevar vort livslys, Fader blid,
    en salig død os alle giv
    og hist hos dig et evigt liv.

    3. Bønhør os, Fader, nåderig,
    Gud Søn, din Fader evigt lig,
    med Ånden ét i herlighed,
    højlovet i al evighed.

    T:   Rerum, Deus, tenax vigor
           Benedicte Ramsing, 1957
    M:  Efter gregoriansk/Klug, 1533.

     

    SALMODI

    Salme 119, 9-16
    1. ant. Lovet være du, Herre, * lær mig dine vedtægter.
    Hvordan holder den unge sin sti ren? *
    Ved at følge dine ord!
    Af hele mit hjerte søger jeg dig, *
    led mig ikke vild fra dine befalinger.
    Jeg gemmer dit ord i mit hjerte, *
    for ikke at synde mod dig.
    Lovet være du, Herre, *
    lær mig dine lovbud!
    Med mine læber opregner jeg *
    alle de bud, du har givet.
    Jeg glæder mig over at følge dine formaninger *
    som over alverdens rigdom.
    Jeg grunder over dine forordninger *
    og har dine veje for øje.
    Jeg opmuntres ved dine love *
    og glemmer ikke dine ord.
     
     Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.
    1. ant. Lovet være du, Herre, * lær mig dine vedtægter.

    Salme 17, 1-14a. 15         Frels mig Herre, fra dem, som hader mig

    Han har i sit jordelivs dage opsendt bønner,
    og han blev bønhørt (Hebr. 5,7)

    2. ant. Herre, * mine skridt fulgte dine spor.

    I

    Herre, hør en retfærdig sag! *
    Lyt til min klage,
    hør på min bøn *
    fra mine læber uden svig!
    Fra dig skal min ret komme, *
    dine øjne iagttager retskaffenhed.
    Prøv mit hjerte, se nøje efter om natten, †
    ransag mig, du finder intet skændigt hos mig! *
    Min mund forløber sig ikke.
    Hvad end mennesker gjorde, †
    vogtede jeg mig for voldsmandens veje *
    ved dit ord.
    Mine skridt styrede efter dine spor, *
    mine fødder vaklede ikke.
    Jeg råber til dig, for du vil svare mig, Gud, *
    vend dit øre mod mig, hør mine ord,
    vis din underfulde troskab! †
    Med din højre hånd frelser du dem, *
    der søger tilflugt for deres modstandere.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    2. ant. Herre, * mine skridt fulgte dine spor.

    3. ant. Rejs dig, Herre, * udfri min sjæl.

    II

    Vogt mig som din øjesten, *
    skjul mig i dine vingers skygge
    for de ugudelige, som øver vold mod mig, *
    for mine fjender, som i had omringer mig.
    De har lukket deres hjerte til med fedt, *
    med munden taler de store ord.
    De opsporer mig, nu omringer de mig, *
    de har i sinde at kaste mig til jorden.
    De ligner løven, der hungrer efter rov, *
    ungløven, der ligger i skjul.

    Rejs dig, Herre, gå imod dem, tving dem i knæ, *
    red mit liv fra den ugudelige!
    Dit sværd skal dræbe dem, †
    Herre, din hånd skal dræbe dem, *
    før de når deres tilmålte livslængde.
    Fyld deres bug med det, du har gemt til dem, †
    lad deres børn mættes *
    og efterlade til deres småbørn, hvad de levner!

    I retfærdighed skal jeg skue dit ansigt, *
    mættes ved synet af dig, når jeg vågner.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    3. ant. Rejs dig, Herre, * udfri min sjæl.

     

     LÆSNING

    Formiddag    1. Pet. 1, 15-16

    Vær derfor årvågne, gør sindet rede, bind op om lænderne,
    og sæt alt jeres håb til den nåde, der gives jer, når Jesus Kristus åbenbares.
    Som lydige børn må I ikke tilpasse jer de lyster, som I før fulgte i jeres uvidenhed

    VERS
    F. Vis mig, Herre, dine veje.
    A. Lær mig dine stier.

    BØN

    Herre, hellige Fader, du trofaste Gud,
    du som sendte Ånden, som var lovet
    for at forene menneskene, som synden havde splittet,
    giv os at fremme enhedens og fredens sag i denne verden.
    Ved Kristus, vor Herre.

    A. Amen.

     

    Middag   1. Pet. 1, 15-16

    Ligesom han, der har kaldet jer, er hellig,
    skal også I være hellige i hele jeres livsførelse,
    for der står skrevet: »I skal være hellige, for jeg er hellig.«

    VERS
    F. Dine præster skal klæde sig i retfærdighed.
    A. Dine hellige skal juble af glæde.

    BØN

    Almægtige og barmhjertige Gud,
    du giver os hvile i denne middagsstund.
    Se i nåde til det arbejde, vi har påbegyndt,
    gør godt, hvad vi har forsømt,
    og giv os at fuldføre vort værk til dit behag.
    Ved Kristus, vor Herre.

    Eftermiddag     Jak. 4, 7-8a. 10

    I skal altså underordne jer under Gud;
    og I skal stå Djævelen imod, så vil han flygte fra jer.
    Hold jer nær til Gud, så vil han holde sig nær til jer.
    Ydmyg jer for Herren, så vil han ophøje jer.

    VERS
    V. Herrens øjne hviler på dem, der frygter ham.
    A. Og på dem, som håber på hans miskundhed.

     BØN

    Herre Jesus Kristus,
    du udstrakte dine hænder på korset
    for at frelse mennesker.
    Giv os at handle således.
    at din frelsergerning må blive kendt i verden.
    Ved Kristus, vor Herre

    A. Amen

     

    Ved fælles bøn afsluttes med
    V. Lad os lovprise Herren.
    R. Gud ske tak og lov.

     

    Tilbage til sidens begyndelse

     

    2. VESPER

    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle: Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    HYMNE

    1. Højhellig Gud, hvis hånd har lagt
    i verdensrummet lysets magt,
    har malet det med ildens glans,
    dertil som pryd en stjernekrans.

    2. Den fjerde dag du solen bød
    oplyse jorden ved sin glød,
    du månens bane gjorde fri
    og angav stjerners fjerne sti.

    3. Ved sol og måne, dag og nat,
    du tidens plan har nøje sat;
    og uger, måneder og år
    ved himmeltegn en plads de får.

    4. Oplys, o Gud, hver sjæl, hvert sind,
    din renhed finde vejen ind.
    Løs syndens lænke og befri
    os fra al syndens tyranni.

    5. Bønhør os, Fader, nåderig,
    Gud Søn, din Fader evigt lig,
    med Ånden ét i herlighed,
    højlovet i al evighed.

    T:    Coeli Deus sanctissime, Gregor den Store,
            6. årh., Benedicte Ramsing, 1957
    M:   Antifonale Monasticum s. 148

    SALMODI

    Salme 27          Tillid til Gud i farer

    Se, nu er Guds bolig hos menneskene (Aab. 21,3)

    1. ant. Herren, * er mit lys og min frelse,
    hvem skal jeg frygte? †

    I

    Herren er mit lys og min frelse, *
    hvem skal jeg da frygte?
    Herren er værn for mit liv, *
    hvem skal jeg da være bange for?
    Når de onde nærmer sig *
    for at fortære mig,
    de, som er mine fjender og modstandere, *
    skal de snuble og falde.
    Selv om en hær belejrer mig, *
    er mit hjerte uden frygt;
    selv om der føres krig imod mig, *
    er jeg dog tryg.
    Kun ét ønsker jeg fra Herren, *
    kun det længes jeg efter:
    At bo i Herrens hus, *
    så længe jeg lever,
    så jeg kan fryde mig over Herrens herlighed *
    og søge svar fra ham i hans tempel.
    Han gemmer mig i sin hytte *
    på ulykkens dag,
    han skjuler mig i sit telt *
    og løfter mig op på klippen.
    Nu knejser mit hoved *
    over fjender, der omringer mig.
    I hans telt vil jeg bringe frydesangs ofre, *
    jeg vil synge og spille for Herren.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    Nogle stod frem  og vidnede falsk imod Jesus (Mark. 14, 57)

    1. ant. Herren, * er mit lys og min frelse,
    hvem skal jeg frygte? 

    2. ant. Jeg længes *
    efter at skue dig, Herre, skjul ikke dit åsyn for mig!

    Hør mig, Herre, når jeg råber, *
    vær mig nådig og svar mig!
    Jeg husker, at du siger: »I skal søge mit ansigt!« *
    Herre, jeg søger dit ansigt,
    skjul ikke dit ansigt for mig; †
    vis ikke din tjener bort i vrede, *
    thi du er min hjælp.
    Forkast mig ikke, svigt mig ikke, *
    min frelses Gud!

      Min far og mor har forladt mig, *
    men Herren tager mig til sig.
    Vis mig din vej, Herre, †
    før mig ad den jævne sti *
    til værn mod mine fjender.
    Overgiv mig ikke i mine fjenders vold, †
    for falske vidner har rejst sig mod mig, *
    de udspyr løgn.

    Men jeg stoler på, †
    at jeg skal se Herrens godhed *
    i de levendes land.

     Sæt dit håb til Herren, †
    vær stærk, fat mod, *
    sæt dit håb til Herren!

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.

    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    2. ant. Jeg længes *
    efter at skue dig, Herre, skjul ikke dit åsyn for mig!

    Bibelsk lovsang Kol. 1, 12-20   
    Kristus, den førstefødte forud for al skabningen, den førstefødte af de døde

    3. ant. Han er den førstefødte *
    forud for al skabningen, han er den ypperste af alle.

    Tak med glæde vor Fader, som har gjort jer duelige *
    til at få del i de helliges arv i lyset.
    Han friede os ud af mørkets magt *
    og flyttede os over i sin elskede søns rige;
    i ham har vi forløsningen, *
    syndernes forladelse.
    Han er den usynlige Guds billede, *
    al skabnings førstefødte.
    I ham blev alting skabt *
    i himlene og på jorden,
    det synlige og det usynlige, *
    troner og herskere,
    magter og myndigheder. *
    Ved ham og til ham er alting skabt.
    Han er forud for alt, *
    og alt består ved ham.
    Han er hoved for legemet, kirken. †
    Han er begyndelsen, den førstefødte af de døde, *
    for at han i alle ting skulle være den første.
    For i ham besluttede hele guddomsfylden at tage bolig *
     og ved ham at forsone alt med sig,
    på jorden som i himlene, *
    ved at stifte fred ved hans blod på korset.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    3. ant. Han er den førstefødte *
    forud for al skabningen, han er den ypperste af alle.

    LÆSNING       Jak. 1, 22. 25

    Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv.
    Men den, der fordyber sig i frihedens fuldkomne lov og bliver ved den
    og ikke er en glemsom hører, men en gerningens gører,
    han skal være salig ved det, han gør.

    VEKSELSANG

     

    F. Forløs mig, Herre, * vær mig nådig!
    A. Forløs mig, Herre, * vær mig nådig!
    F. Bortriv ikke min sjæl med syndere.
    A.  Vær mig nådig!
    F. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
    A.  Forløs mig, Herre, * vær mig nådig!

    JOMFRU MARIAS LOVSANG             Luk 1, 46b-55

    Ant. Den Mægtige * har gjort store ting imod mig,
    helligt er hans navn.

    Min sjæl ophøjer Herren, *
    og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!
    Han har set til sin ringe tjenerinde. *
    For herefter skal alle slægter prise mig salig,
    thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. *
    Helligt er hans navn,
    og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, *
    varer i slægt efter slægt.
    Han har øvet vældige gerninger med sin arm, *
    splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
    han har styrtet de mægtige fra tronen, *
    og han har ophøjet de ringe;
    sultende har han mættet med gode gaver, *
    og rige har han sendt tomhændet bort.
    Han har taget sig af sin tjener Israel *
    og husker på sin barmhjertighed
    – som han tilsagde vore fædre – *
    mod Abraham og hans slægt til evig tid.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Ant. Den Mægtige * har gjort store ting imod mig,
    helligt er hans navn.

    FORBØNNER

    Må Herrens navn være lovet i alle ting,
    for han omgiver sit udvalgte folk med uendelig kærlighed:

    R. Herre, vis os din kærlighed!

    Herre, ihukom din Kirke,
    – bevar den fra alt ondt
    og lad den vokse til din kærligheds fylde.

    R. Herre, vis os din kærlighed!

    Lad folkeslagene erkende, at du er den ene, sande Gud;
    – og at Jesus er din Søn, din Salvede, som du har sendt.

    R. Herre, vis os din kærlighed!

    Giv vore nærmeste lykke,
    – velsign dem og giv dem livet i al evighed.

    R. Herre, vis os din kærlighed!

    Trøst dem, der er trætte og tyngede af byrder,
    – forsvar de foragtedes værdighed.

    R. Herre, vis os din kærlighed!

    Lad Himlens porte åbne sig for dem,
    som er døde i dag,
    – og modtag dem i dit rige.

    R. Herre, vis os din kærlighed!

    (Frie forbønner)

    FADER VOR

    Fader vor, du som er i Himlen.
    Helliget vorde dit navn.
    Komme dit rige.
    Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
    Giv os i dag vort daglige brød.
    Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
    Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
    (Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
    Amen.

    BØN

    Herre, hør vore bønner og våg over os dag og nat,
    så at vi midt i livets omskiftelser altid må ledes af dig
    og styrkes ved din uforanderlige kærlighed.
    Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
    som lever og regerer med  dig
    i Helligåndens enhed,
    Gud fra evighed til evighed.

    A. Amen.



    V.
    Herren være med jer.
    R. Og med din ånd.

    V. Den almægtige Gud,
    Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

    Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgisk handling, afsluttes med:

    V. Gå ud med Kristi fred.
    R. Gud ske tak og lov.

    Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
    I stedet afsluttes med:

    V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
    R. Amen.

    Tilbage til sidens begyndelse

     

    BØN FOR NATTEN

    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Kort stilhed med selvransagelse. Beder man i fællesskab kan en af messens formler for syndsbekendelse anvendes.

    HYMNE

    1. Når dagens lys forsvunden er,
    lys du for mig, o Herre kær,
    lad mig og mine hvile trygt
    i nådens favn, foruden frygt.

    2. Se til de trætte hjerter ned,
    giv alle syge sjælefred;
    send dem, som er i dødens ve,
    et stråleglimt fra korsets træ!

    3. Gud Fader, Søn og Ånd forbliv
    os altid nær og nåde giv!
    Den hellige Treenighed
    ske lov og pris i evighed.

     

    SALMODI

     

    Salme 31, 1-6
    Den plagedes tillidsfulde bøn

    Fader, i dine hænder betror jeg min ånd (Luk. 23, 46)


    1, ant. Vær mig , Gud, * en klippeborg til min frelse.

    Herre, hos dig søger jeg tilflugt, †
    lad mig ikke for evigt blive til skamme, *
    udfri mig i din retfærdighed!
    Vend dit øre mod mig,*
    red mig i hast,
    vær min tilflugts klippe, *
    den borg, hvor jeg finder redning.
    For du er min klippe og min borg, *
    led mig og før mig for dit navns skyld!
    Befri mig fra det net, †
    de har lagt ud for mig, *
    du er jo mit værn.
    I dine hænder betror jeg min ånd, *
    du udfrier mig, Herre, du trofaste Gud.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    1, ant. Vær mig , Gud, * en klippeborg til min frelse.

    Salme 130
    Bodfærdighed og tillid til Gud

    Han skal frelse sit folk fra deres synder (Matt. 1, 21).

    2. ant. Fra det dybe * råber jeg til dig, Herre. †

     

    Fra det dybe råber jeg til dig, Herre. *
     Herre, hør mit råb,
    lad dine ører lytte *
    til min tryglen!
    Hvis du, Herre, vogtede på skyld, *
    hvem kunne da bestå, Herre?
    Men hos dig er der tilgivelse, *
    for at man skal frygte dig.

    Jeg håber på Herren, †
    min sjæl håber; *
    jeg venter på hans ord,
    min sjæl venter på Herren †
    mere end vægterne på morgen, *
    end vægterne på morgen.

    Israel, vent på Herren, †
    for hos Herren er der troskab, *
    hos ham er der altid udfrielse.
    Han udfrier Israel *
    fra al dets skyld.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    2. ant. Fra det dybe * råber jeg til dig, Herre.

    LÆSNING     Ef. 4, 26-27

     Lad ikke solen gå ned over jeres vrede,
    og giv ikke plads for Djævelen.

    F. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.
    A. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.
    F. Du forløser mig, Herre, sandheds Gud, vor Frelser.
    A. befaler jeg min ånd, og Herre.
    F. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
    A. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.

    Simeons Lovsang      Luk 2,29-32

    Kristus folkenes lys.

    Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
    beskyt du os, når vi sover,
    og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

    Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred *
    efter dit ord.
    For mine øjne har set din frelse, *
    som du har beredt for alle folk:
    Et lys til åbenbaring for hedninger *
    og en herlighed for dit folk Israel.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
    beskyt du os, når vi sover,
    og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

    BØN

    Herre Jesus Kristus,
    du lægger dit gavnlige åg dem, som følger dig;
    sagtmodig og ydmyg af hjertet rækker du
    dem din lette byrde.
    Modtag på denne dag vor bøn og vort arbejde
    og giv os den hvile, som gør os stadig mere rede
    til at tjene dig i troskab.
    Du, som lever og råder i al evighed.
    A. Amen.

    VELSIGNELSE

    V. En rolig nat og en salig død skænke os Herren, den Almægtige.
    A. Amen.

    MARIA-ANTIFON

    Frelserens hellige Moder,
    som er og stedse forbliver
    havets så strålende stjerne
    og port til Himmerigs glæde!
    Hjælp, når på syndernes veje
    vi atter nåden vil eje.

    Moder, som underfuldt fødte
    på jord din Herre og Skaber,
    uplettet jomfru forinden
    og jomfru ukrænket siden!
    Gabriels »Hil« du fornemme;
    os arme aldrig du glemme!

    T:    Alma redemptoris mater, Hermann den Lamme
            11. årh. H. Kejser, 1868-1916
    M:   Komponist ukendt. L. 536

     

    Tilbage til sidens begyndelse

11
  • Torsdag i 1. alm. uge
    Hele dagen
    2018.01.11

    DET ALMINDELIGE KIRKEÅR 
    SØNDAGSTEKSTRÆKKE B
    HVERDAGSTEKSTRÆKKE II


    INDLEDNING AF DAGEN
    LÆSNINGERNES TIDEBØN
    MORGENBØN
    MIDDAGSBØN
    2. VESPER
    BØN FOR NATTEN


    Torsdag i 1. alm. uge (1 Ps)
    Helgener


    INDLEDNING AF DAGEN

    Salme 95                                     Opfordring til at lovprise Gud.

    V. Herre, oplad mine læber.
    A. Og min mund skal forkynde din pris.

    Ant. Kom, lad os bøje os ned for Herren, * thi han er vor Gud.

    Kom, lad os juble for Herren, *
    bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe.
    Lad os træde frem for ham med takkesang, *
    bryde ud i lovsang til ham.

    Ant. Kom, lad os bøje os ned for Herren, * thi han er vor Gud.

    For Herren er en stor Gud, *
    en mægtig konge over alle guder.
    I hans hånd er jordens dybder, *
    bjergenes tinder tilhører ham.

    Ant. Kom, lad os bøje os ned for Herren, * thi han er vor Gud.

    Havet tilhører ham, for han skabte det, *
    hans hænder formede landjorden.
    Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os, *
    lad os falde på knæ for Herren, vor skaber,
    for han er vor Gud, †
    og vi er hans folk, *
    de får, han vogter.

    Ant. Kom, lad os bøje os ned for Herren, * thi han er vor Gud.

    Om I dog i dag ville lytte til ham! *
    Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba,
    som den dag ved Massa i ørkenen, †
    da jeres fædre udæskede mig *
    og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger.

    Ant. Kom, lad os bøje os ned for Herren, * thi han er vor Gud.

    I fyrre år følte jeg afsky for den slægt, †
    og jeg sagde: De er et folk, der farer vild i deres hjerte, *
    og de kender ikke mine veje.
    Så svor jeg i min vrede: *
    De skal aldrig komme ind til min hvile.

    Ant. Kom, lad os bøje os ned for Herren, * thi han er vor Gud.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Ant. Kom, lad os bøje os ned for Herren, * thi han er vor Gud.

     

    Tilbage til sidens begyndelse

     

    LÆSNINGERNES TIDEBØN

    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle: Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    HYMNE

    1. Op, al den ting, som Gud har gjort,
    hans herlighed at prise!
    Det mindste, han har skabt, er stort
    og kan hans magt bevise.

    2. Gik alle konger frem på rad
    i deres magt og vælde,
    de mægted ej det mindste blad
    at sætte på en nælde.

    3. Det mindste græs jeg undrer på
    i skove og i dale,
    hvor skulle jeg den visdom få
    om det kun ret at tale?

    4. Hvad skal jeg sige, når jeg ser,
    at alle skove vrimle,
    de mange fuglesving, der sker
    op under Herrens himle?

    5. Hvad skal jeg sige, når jeg går
    blandt blomsterne i enge,
    når fuglesangen sammenslår
    som tusind harpestrenge?

    6. Hvad skal jeg sige, når mit sind
    i havets dybe grunde
    kun dog så lidt kan kige ind
    og ser så mange munde?

    7. Hvad skal jeg sige, når jeg ser,
    hvor stjerneflokken blinker,
    hvor mildt enhver imod mig ler
    og op til himlen vinker?

    8.Hvad skal jeg sige, når jeg op
    til Gud i ånden farer
    og ser den store kæmpetrop
    af blide engleskarer?

    9. Hvad skal jeg sige? mine ord
    vil ikke meget sige:
    o Gud! hvor er din visdom stor,
    din godhed, kraft og rige!

    10. Op, stemmer alle folk på jord
    med frydetone sammen:
    Halleluja, vor Gud er stor!
    Og Himlen svare: Amen!
    Hans Adolph Brorson 1734. L: 219
    SALMODI

    Salme 18,31-51
    Herren viser sig som Frelser

    Er Gud for os, hvem kan så være imod os? (Rom. 8,31)

    1. ant. Herrens ord, * er skjold for alle,
    der sætter deres tillid til ham. (Halleluja). 

    IV

    Guds vej er fuldkommen, *
    Herrens ord er lutret,
    han er skjold for alle, *
    der søger tilflugt hos ham.
    Hvem er Gud om ikke Herren? *
    Hvem er klippe om ikke vor Gud?
    Gud er den, der væbner mig med styrke *
    og gør min vej fuldkommen.
    Han gør min fod let som hindens *
    og giver mig fodfæste på højderne.
    Han opøver mine hænder til krig *
    og mine arme til at spænde kobberbuen.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
    og al evighed. Amen.

    1. ant. Herrens ord, * er skjold for alle,
    der sætter deres tillid til ham. (Halleluja).

    V

    2. ant. Du omgjordede mig * med kraft til kampen. (Halleluja).

    Du giver mig din frelse som skjold, †
    din højre hånd støtter mig, *
    din hjælp giver mig styrke.
    Du skaffer plads for mine skridt, *
    og mine ankler giver ikke efter.
    Jeg sætter efter mine fjender og når dem, *
    jeg vender ikke om, før de er tilintetgjort.
    Jeg knuser dem, så de ikke kan rejse sig, *
    de ligger faldne under mine fødder.

    Du væbner mig med styrke til krig, *
    du tvinger mine modstandere i knæ.
    Mine fjender slår du på flugt, *
    og jeg gør det af med mine modstandere.
    De råber om hjælp, men ingen hjælper, *
    de råber til Herren, men han svarer dem ikke.
    Jeg knuser dem til støv for vinden, *
    jeg kaster dem ud som gadeskarn.

    Du redder mig, når folkene strides, †
    du gør mig til folkeslagenes hersker, *
    et folk, jeg ikke kender, skal tjene mig.
    Ved rygtet om mig må de adlyde, *
    fremmede skal krybe for mig,
    de fremmede giver op *
    og kommer skælvende frem fra deres skjul.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
    og al evighed. Amen.

    2. ant. Du omgjordede mig * med kraft til kampen. (Halleluja).

    VI

    3. ant. Herren lever, * ophøjet være min frelses Gud. (Halleluja).

    Herren lever! Lovet være min klippe! *
    Min frelses Gud er ophøjet.
    Gud er den, der giver mig hævn *
    og lægger folkene under mig;
    du udfrier mig fra mine fjender, †
    ja, du løfter mig op fra mine modstandere *
    og redder mig fra voldsmænd.
    Derfor vil jeg prise dig blandt folkene, Herre, *
    jeg vil lovsynge dit navn.

    Han giver sin konge store sejre †
    og viser troskab mod sin salvede, *
    mod David og hans slægt til evig tid.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
    og al evighed. Amen.

    3. ant. Herren lever, * ophøjet være min frelses Gud. (Halleluja).

     

    V. Oplad mine øjne, Herre.
    A. Og jeg kan skue de underfulde ting i din lov.

    LÆSNINGER

    1. læsning Sir. 42, 15 – 43,12

    Gud lovprises i sine skabninger

     Nu vil jeg minde om Herrens værker
    og fortælle om, hvad jeg har set.
    Herrens værker er blevet til ved hans ord,
    [og hans afgørelse er bestemt af hans vilje.]
    Den strålende sol ser ned over alting,
    og Herrens værk er fuld af hans herlighed.
     Herren har ikke gjort det muligt for sine hellige
    at fortælle om alle de undere,
    som han, den Almægtige, udførte i sin styrke,
    så at alt kunne stå fast ved hans herlighed.
     Han har udforsket urdybet og menneskenes hjerte
    og gennemskuet deres kløgtige planer.
    For den Højeste besidder al kundskab,
    og han har blikket rettet imod det, der angiver tidens gang,
    så han kan forkynde, hvad der har været, og hvad der skal komme,
    og åbenbare sporene af det skjulte.
    Ingen tanke er gået ham forbi,
    ikke et eneste ord er skjult for ham.
    I sin visdom har han tilrettelagt sine storværker,
    han, som er til fra evighed til evighed.
    Intet kan føjes til eller trækkes fra,
    han behøver ingen rådgiver.
    Hvor herlige er ikke alle hans værker,
    man ser dem i et glimt!
    Det skal alt sammen leve og bestå i evighed
    til hver sit formål; alt adlyder ham.
    Alt er parvis: det ene over for det andet,
    og han skabte intet, der er ufuldstændigt;
     det ene fremhæver det andets værd.
    Hvem kan se sig mæt på hans herlighed?

    Pragtfuldt hæver den klare hvælving sig,
    himlen er herlig at skue!
    Når solen står op, forkynder den ved sin tilsynekomst,
    hvor forunderlig den er. Den er den Højestes værk!
     Når den står på sin middagshøjde, udtørrer den landet;
    hvem kan udholde dens hede?
    Den, der fyrer op under ovnen, arbejder i hede;
    tre gange stærkere brænder solen på bjergene,
    hede flammer udgår fra den,
    den udsender lysende stråler, som blænder øjnene.
    Stor er Herren, som skabte den;
    på hans ord iler den ad sin bane.
    Og månen – han lader den træde frem, når det er dens tid,
    til at fastsætte tidernes skiften og angive tidens gang.
     Månen angiver årets festtider,
    et lys, der begynder at tage af, når det har nået sin fulde størrelse.
    Den giver navn til månederne,
    den vokser og forandrer sig på forunderlig måde,
    som et felttegn for hærskarerne i det høje
    lyser den på himmelhvælvingen.
    Himlens skønhed er stjernernes glans,
    et smykke, der lyser på Herrens høje himmel.
    På den Helliges ord stiller de sig, hvor han har bestemt,
    og aldrig bliver de udmattet på deres post.
    Se regnbuen, og pris ham, der skabte den.
    Skøn er den i sin stråleglans!
    Den hvælver sig under himlen med sin herlige bue,
    den Højeste har udspændt den med sine hænder.

    VEKSELSANG

    A.  Værdig er du, vor Herre og Gud, * til at få pris og ære og magt;
    for du har skabt alle ting, * af din vilje blev de til og blev skabt.
    F. Du har skabt alt, himmel og jord, alt hvad der er under himmel er værd at beundre.
    A. Du er al tings Herre. for du har skabt alle ting, * af din vilje blev de til og blev skabt.

    2. LÆSNING

    Fra  den hellige biskop Athanasius’ skrift Mod hedningerne

     Guds Ord  indretter, ordner og  holder alting sammen

    Kristi Fader, den hellige og over al skabningen ophøjede, ligner en god styrmand. Med sin egen visdom og sit eget Ord, vor Herre og Frelser  Kristus,  leder  han alle ting overalt til frelse, ordner og virker, som han finder det ret. Og det  er  ret, at  alt er således,  som det er blevet til og bliver til for vore øjne, fordi han vil det således, hvad vel ingen vil nægte. Thi hvis skabningen levede uden nogen fornuftig orden, og verden udviklede sig uden nogen plan, ville man med ret og rimelighed fæste mistillid til det, der er  blevet sagt. Men hvis verden er skabt efter en fornuftig orden, med visdom og indsigt og er vel indrettet,  så  kan den, der har skabt og ordnet den,  nødvendigvis  ikke  være nogen anden  end  Guds Ord.

    Jeg mener den levende og skabende Gud, der er selve det gode, alle tings Gud, han der selv er Ordet, forskellig fra alt  det  skabte,  han  som alene er den gode  Faders eget Ord,  han  hvis forsyn  oplyser hele denne verden, som han også har skabt. Han, som er en gode Faders gode Ord, har lagt en plan for alting, forbundet modsætninger og forenet dem med hinan­ den. Han er den ene og enbårne Gud, der er fremgået af Faderen, ligesom det gode vand kommer fra en god kilde, og han indretter, ordner og holder alting sammen.

    Gud, der ved sit evige Ord har skabt alt og givet skabningen liv, har ikke villet tillade, at den blev overladt til sig selv og var i sin egen naturs vold, så at den måske ville vende tilbage til intet. Nej, da Gud er god, styrer og opretholder han hele naturen ved sit Ord, som også selv er Gud, for at naturen ved Ordets forsyn, ledelse og gerning må oplyses og få kraft til at blive ved med at  være til. Naturen må jo selv have del i Faderens Ord, som i sandhed har liv, og fra ham få hjælp, for at den kan være til og ikke skal ophøre at være til. Den ville ophøre at være til, hvis den ikke blev opretholdt af Ordet, der selv er  den  usynlige Guds billede, førstefødt forud for al skabningen. For alt opretholdes ved ham og i ham, både det synlige og det usynlige, og han er hovedet for Kirken, således som sandhedens tjenere lærer det i Den hellige Skrift. Dette Faderens almægtige og hellige Ord gennemtrænger alting og udfolder sin kraft overalt. Alt synligt og usynligt oplyser han, holder det sammen og holder det fast i sig selv. Intet lader han således være uden for sin magt. Alt hvert for sig og alt under et skænker han samtidig liv og bevarer det hele gennem alle ting.

    A.  Som begyndelsen på sine handlinger skabte Herren mig,
    som det første af sine værker dengang. * Fra evighed er jeg dannet,
    fra begyndelsen, før jorden blev til.
    F. Da han grundfæstede himlen, var jeg der allerede,
    da han lagde jordens flade fast på urdybet.
    A. Fra evighed er jeg dannet, fra begyndelsen, før jorden blev til.

    AFSLUTTENDE BØN

    Herre, vi beder dig om,
    at du for din kærligheds skyld vil opfylde dit folks ønsker,
    så at vi både må indse, hvad vi bør gøre,
    og få styrke til at gøre, hvad vi indser.
    Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
    som lever og regerer med  dig
    i Helligåndens enhed,
    Gud fra evighed til evighed.

    A. Amen

    Ved fælles bøn afsluttes med

    V. Lad os lovprise Herren.
    A. Gud ske tak og lov.

    Tilbage til sidens begyndelse

     

    MORGENBØN

    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    HYMNE

    1. Nu sol fremgår i gylden glans,
    og blindhed viger fra vor sans,
    som ikke skelned hvidt fra sort
    og førte os fra vejen bort.
    2. Det lys os bringer klarheds bud,
    i renhed står vi frem for Gud,
    vi taler ikke løgnens spind,
    ej lader svig formørke sind.
    3. O Gud, mens dagens timer gå,
    giv at for dig vi rene stå,
    vogt du vor gerning og vor id
    hjælp os at bruge et vor flid.
    4. En vægter i det høje står,
    hans blik til os hernede går,
    han følger os i al vor id
    fra årle gry til nattetid.
    5. Dig, Gud, som lys fremvælde lod
    dig, Kristus, som af grav opstod,
    dig Helligånd, vor trøst og fred,
    ske lov og pris i evighed.

    T:   Sol ecce surgit igneus, Prudentius

           Benedicte Ramsing, 1957 
    M:  Antifonale Monasticum s. 65
    M:  Efter gregoriansk/Klug 1533
    SALMODI

    Salme 57
    Tillid til Gud i lidelsen

    Fader, timen er kommet. Herliggør din søn, for at Sønnen kan herliggøre dig. (Joh. 17,1)

    1. ant. Harpe og citer, * vågn op, jeg vil vække morgenrøden.

    Vær mig nådig, Gud, vær mig nådig, *
    for hos dig søger jeg tilflugt;
    i dine vingers skygge søger jeg tilflugt, *
    til ulykken er drevet over.
    Jeg råber til Gud den Højeste, *
    til Gud, der fører min sag igennem.
    Han sender mig hjælp fra himlen, †
    gør den, der jager mig, til spot. *
    Gud sender sin godhed og troskab.

    Jeg ligger blandt løver, *
    der hungrer efter menneskekød;
    deres tænder er spyd og pile, *
    deres tunge er et skarpt sværd.

    Løft dig højt over himlen, Gud, *
    lad din herlighed komme over hele jorden.

    De lagde et net ud for mine fødder, *
    men jeg undgik det;
    de gravede en grav for mig, *
    men de faldt selv i den.

    Mit hjerte er trygt, Gud, †
    mit hjerte er trygt, *
    jeg vil synge og spille.
    Vågn op, min sjæl, †
    vågn op, harpe og citer, *
    jeg vil vække morgenrøden.
    Jeg vil takke dig blandt folkene, Herre, *
    jeg vil lovsynge dig blandt folkeslagene.
    For din godhed når helt op til himlen, *
    din troskab til skyerne.

    Løft dig højt over himlen, Gud, *
    lad din herlighed komme over hele jorden.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    1. ant. Harpe og citer, * vågn op, jeg vil vække morgenrøden.

    Bibelsk lovsang Jer. 31, 10-14
     Gud samler sit folk i glæde

     Jesus skulle dø for folket for at samle Guds spredte børn til ét (Joh. 11, 51. 52)

    2. ant. Mit folk, * siger Herren, skal fyldes med min velsignelse.

    Hør Herrens ord, I folkeslag, *
    forkynd på de fjerne øer, og sig:
    Han, som spredte Israel, samler dem, *
    han vogter dem som hyrden sin hjord.
    For Herren har udfriet Jakob *
    og løskøbt ham fra hans overmand.
    Jublende kommer de til Zions bjerg, *
    de stråler af glæde over Herrens gode gaver,
    over korn og vin og olie, *
    over får og køer.
    Selv bliver de som en frodig have, *
    de skal ikke mere sygne hen.
    Da skal jomfruer danse af glæde, *
    unge og gamle skal juble.
    Jeg vender deres sorg til fryd, *
    jeg trøster og glæder dem, der klager.
    Præsterne giver jeg rigeligt af fede ofre, †
    mit folk mættes med mine gode gaver, *
    siger Herren.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    2. ant. Mit folk, * siger Herren, skal fyldes med min velsignelse.

    Salme 48
    Gud er sit folks ære og frelse

    Englen førte mig i Ånden op på et stort,
    højt bjerg og viste mig den hellige by, Jerusalem (Aab. 21,10)

    3. ant. Stor og højlovet * er vor Gud i sin stad. †

    Herren er stor *
    og højt lovprist
    i vor Guds by. *
    Hans hellige bjerg
    knejser smukt *
    til fryd for hele jorden,
    Zions bjerg i det yderste nord, *
    den store konges by.
    Gud er i dens borge, *
    han giver sig til kende som værn.

    For kongerne sluttede sig sammen *
    og rykkede frem i flok.
    Men da de så op, blev de målløse *
    og flygtede i rædsel,
    på stedet blev de grebet af angst, *
    af veer som den fødende.
    Med østenstormen *
    knuser du Tarshish-skibe.

    Som vi har hørt det, †
    har vi nu set det *
    i Hærskarers Herres by,
    i vor Guds by; *
    Gud lader den bestå til evig tid.
    Gud, vi har oplevet din troskab *
    her i dit tempel.
    Som dit navn er, Gud, *
    sådan skal din lovsang lyde
    til jordens ender; *
    din højre hånd er fuld af retfærdighed.
    Zions bjerg skal glæde sig, †
    Judas døtre skal juble *
    over dine domme.

    Gå omkring Zion, †
    gå rundt om den, *
    og tæl dens tårne.
    Læg mærke til dens ringmur, †
    gå gennem dens borge, *
    så I kan fortælle den kommende slægt,
    at sådan er Gud, †
    vor Gud i al evighed, *
    han skal lede os!

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    3. ant. Stor og højlovet * er vor Gud i sin stad.

    LÆSNING       Es. 66, 1-2

    Dette siger Herren:
    Himlen er min trone,
    jorden min fodskammel.
    Hvilket hus skulle I kunne bygge mig,
    eller hvilket sted skulle være min bolig?
    Min hånd har skabt alt dette,
    sådan blev det hele til, siger Herren.
    Det er den hjælpeløse, jeg ser til,
    den modløse og den, der skælver for mit ord.

    VEKSELSANG

    F. Jeg råber af hele mit hjerte, * svar mig, Herre.
    A. Jeg råber af hele mit hjerte, * svar mig, Herre.
    F. Jeg agter på dine vedtægter.
    A. 
    Svar mig, Herre.
    V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
    A. Jeg råber af hele mit hjerte, * svar mig, Herre.

    ZAKARIAS LOVSANG             Luk 1, 68-79

    Ant. Lad os tjene Herren * i fromhed,
    og han vil udfri os af vore fjenders hånd.

    Lovet være Herren, Israels Gud, *
    thi han har besøgt og forløst sit folk
    og oprejst os et frelsens horn *
    i sin tjener Davids hus,
    som han havde lovet ved sine profeters mund *
    fra fordums tid:

    en frelse fra vore fjender *
    og fra alle vore haderes hånd,
    for at øve barmhjertighed mod vore fædre *
    og ihukomme sin hellige pagt,
    den ed, han tilsvor Abraham, vor fader, *
    at han ville give os,
    at vi, udfriede fra vore fjenders hånd, *
    må tjene ham uden frygt
    i fromhed og retfærd *
    for hans åsyn alle vore dage.

    Og du, barnlille! Skal kaldes den Højestes profet; *
    thi du skal gå foran Herren for at bane hans veje
    og lære hans folk at kende frelsen *
    ved deres synders forladelse,
    takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, *
    ved hvilken Solopgangen fra det Høje vil besøge os
    for at skinne for dem, der sidder i mørke og dødens skygge, *
    og lede vore fødder ind på fredens veje.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed.  Amen.

    Ant. Lad os tjene Herren * i fromhed,
    og han vil udfri os af vore fjenders hånd.

    FORBØNNER OG INDVIELSE AF DAGEN

    Lad os takke Kristus, som giver os en ny dags lys, og påkalde ham:

    R. Vær vort lys og vor sandhed!

    Du hengav dig selv som sonoffer for vor synd,
    – velsign vort arbejde, såvel det nye, vi begynder,
    som det gamle, vi skal fortsætte.

    R. Vær vort lys og vor sandhed!

    Du bringer os glæden ved en ny dags opståen,
    – lad din morgenstjerne opgå i vore hjerter.

    R. Vær vort lys og vor sandhed!

    Giv os styrke tl at være tålmodige overfor dem, vi møder i dag,
    – og således efterligne dig.

    R. Vær vort lys og vor sandhed!

    Lad os fra tidlig morgen være vågne for din barmhjertighed,
    – og lad din styrke være vor glæde.

    R. Vær vort lys og vor sandhed!

    (Frie forbønner)

    FADER VOR

    Fader vor, du som er i Himlen.
    Helliget vorde dit navn.
    Komme dit rige.
    Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
    Giv os i dag vort daglige brød.
    Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
    Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
    (Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
    Amen.

    BØN

    Almægtige evige Gud,
    vi beder til dig hele dagen igennem:
    uddriv syndens mørke af vore hjerter
    og lad os til din sandheds lys, Jesus Kristus, Han,
    som lever og regerer med  dig
    i Helligåndens enhed,
    Gud fra evighed til evighed.

    A. Amen.

    Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

    V.
    Herren være med jer.
    R. Og med din ånd.

    V. Den almægtige Gud,
    Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

    Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgis handling, afsluttes med:

    V. Gå ud med Kristi fred.
    R. Gud ske tak og lov.

    Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
    I stedet afsluttes med:

    V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
    R. Amen.

    Tilbage til sidens begyndelse

     

    MIDDAGSBØN

    HYMNE

    Formiddag

    1. Gud Helligånd, kom til os ned,
      dvæl i vort hjerte med din fred,
      jag synden bort, gør sjælen ren,
      du, som med Fader, Søn er én.
    2. Mund, tunge, hjerte, kraft og mod
      lovsynge højt vor Fader god;
      tænd i vor sjæl din stærke ild
      af næstekærligheden mild.
    3. O, lad os skue dybt i løn
      ved dig Gud Fader og Gud Søn
      og dig i Guddoms herlighed,
      Gud Helligånd, Gud Kærlighed.

    T:   v. 1-2 Nunc, Sancte, nobis, Spiritus,
           Benedicte Ramsing, 1957; v. 3 Veni
           Creator, v. 6, Hrabanus Maurus, d.
           849, Joh. Frederiksen, 1860-1932
    M:  Efter gregoriansk/Klug, 1533.

     

    Middag

    1. Du stærke Herre, sande Gud,
      som klæder dag i flammeskrud
      ved morgenrødens varme mild
      og middagssolens stærke ild.
    2. Udsluk du hadets bitre glød,
      dæmp lysters ild i hjertets skød,
      giv legemet med fred at bo,
      skænk sjælene en salig ro.
    3. Bønhør os, Fader, nåderig,
      Gud Søn, din Fader evigt lig,
      med Ånden ét i herlighed,
      højlovet i al evighed.

    T:   Rector potens, verax Deus,
           Benedicte Ramsing, 1957
    M:  Efter gregoriansk/Klug 1533

    Eftermiddag

    1. Du, evig Gud, som alt på jord
      behersker ved dit almagtsord,
      du lader skumring følge dag,
      thi så det er dit velbehag.

    2. Forlen os lys ved aftenstid,
    bevar vort livslys, Fader blid,
    en salig død os alle giv
    og hist hos dig et evigt liv.

    1. Bønhør os, Fader, nåderig,
      Gud Søn, din Fader evigt lig,
      med Ånden ét i herlighed,
      højlovet i al evighed.

    T:   Rerum, Deus, tenax vigor
           Benedicte Ramsing, 1957
    M:  Efter gregoriansk/Klug, 1533.

     

    SALMODI

    1. ant. Oplad mine øjne, Herre, *
    at jeg må skue de underfulde ting i din lov.

    Salme 119, 17-24

    Gør vel imod din tjener, så jeg må leve, *
    da vil jeg følge dine ord.
    Luk mine øjne op, *
    så jeg kan iagttage underne i din lov.
    Jeg er en fremmed på jorden, *
    skjul ikke dine befalinger for mig!
    Altid hentæres min sjæl *
    af længsel efter dine bud.
    Du truer de overmodige; *
    forbandede er de, der forvilder sig fra dine befalinger.
    Tag hån og foragt bort fra mig, *
    for jeg overholder dine formaninger.
    Selv når stormænd sidder og taler om mig, *
    grunder din tjener over dine love.
    Ja, dine formaninger er min opmuntring, *
    de er mine rådgivere.

      Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.
    1. ant. Oplad mine øjne, Herre, *
    at jeg må skue de underfulde ting i din lov.

    Salme 25
    Bøn om Guds tilgivelse og frelse

    Håbet gør ikke til skamme (Rom 5,5)

    2. ant. Herre, led mig på din sandheds vej.

    I

    Jeg længes efter dig, Herre, *
     jeg stoler på dig, min Gud.
    Lad mig ikke blive til skamme, *
    lad ikke mine fjender frydes over mig.
    Ingen, der håber på dig, bliver til skamme, *
    men det bliver de, der er troløse til ingen nytte.
    Vis mig dine veje, Herre, *
    lær mig dine stier!
    Vejled mig i din sandhed og belær mig, †
    for du er min frelses Gud, *
    til dig sætter jeg altid mit håb.
    Herre, husk din barmhjertighed og trofasthed, *
    som har været til fra evighed.
    Glem min ungdoms synder og overtrædelser, †
    husk mig i din trofasthed, *
    fordi du er god, Herre.
    Herren er god og retskaffen, *
    derfor belærer han syndere om vejen.
    De ydmyge vejleder han i retfærdighed, *
    han lærer ydmyge sin vej.
    Herrens stier er altid godhed og troskab *
    for dem, der holder hans pagt og hans lov.
    For dit navns skyld, Herre, *
    skal du tilgive min synd, for den er stor.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    2. ant. Herre, led mig på din sandheds vej.

    3. ant. Vend dig til mig * og vær mig nådig,
    thi jeg er ene og arm.

    II
    Den mand, der frygter Herren, *
    ham belærer han om den vej, han skal vælge.
    Han selv skal leve i lykke, *
    og hans afkom skal få landet i arv og eje.
    De, der frygter Herren, har fællesskab med ham, *
    gennem sin pagt vejleder han dem.
    Mine øjne er altid rettet mod Herren, *
    for han befrier min fod fra nettet.
    Vend dig til mig, og vær mig nådig, *
    for jeg er ene og hjælpeløs.
    Gør mit hjerte fri af angsten, *
    og før mig ud af mine trængsler!
    Se min nød og elendighed, *
    og tilgiv alle mine synder!
    Se, hvor mange fjender jeg har, *
    de nærer et voldsomt had til mig.
    Bevar mit liv og red mig, †
    lad mig ikke blive til skamme, *
    for jeg søger tilflugt hos dig.
    Uskyld og retskaffenhed skal beskytte mig, †
    for jeg sætter mit håb til dig. *
    Gud, udfri Israel af alle dets trængsler!

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    3. ant. Vend dig til mig * og vær mig nådig,
    thi jeg er ene og arm.

     LÆSNING

    Formiddag    Am. 4, 13

    Se, han, som dannede bjergene og skabte vinden,
    og som kan fortælle et menneske, hvad det tænker,
    han, som gør morgenrøde til mørke,
    og som går hen over jordens høje,
    hans navn er Jahve, Hærskarers Gud.

    VERS
    V. Lovpris Herren, alle I Herrens værker.
    A. Lovpris og ophøj ham i evighed.

    BØN

    Herre, vi beder dig:
    Du som skænker apostlene Helligånden,
    mens de bad i den tredje time,
    giv også os del i Åndens nåde.
    Ved Kristus, vor Herre.

    A. Amen

    Middag   Am. 5, 8

    Han, som skabte Syvstjernen og Orion,
    som forvandler mulm til morgen
    og gør dagen til mørk nat,
    han, som kalder på havets vand
    og øser det ud over jorden,
    hans navn er Jahve.

    VERS
    V. Majestæt og pragt går foran hans åsyn.
    A. Magt og glans i hans Helligdom.

    BØN

    Almægtige, evige Gud, hos dig er intet mørkt
    og intet skjult.
    Opfyld os med din stråleglans,
    så at vi må følge dine bud og trofast vandre at dine veje
    med et glad hjerte.
    Ve Kristus, vor Herre.

    A. Amen.

    Eftermiddag     Am. 9, 6

    Han, som bygger sin højsal i himlen
    og har grundfæstet sin hvælving på jorden,
    han, som kalder på havets vand
    og øser det ud over jorden,
    hans navn er Jahve.

    VERS
    V. Himlen forkynder Guds ære.
    A. Hvælvingen kundgør hans hænders værk.

     BØN

    Herre, vi beder dig:
    giv os at efterligne din enbårne Søns tålmodighed
    og giv os udholdenhed i modgang
    Ved  Kristus, vor Herre.

    A. Amen

    Ved fælles bøn afsluttes med
    V. Lad os lovprise Herren.
    R. Gud ske tak og lov.

     

    Tilbage til sidens begyndelse

     

    2. VESPER

    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle: Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    HYMNE

    1. Al skabervældes Gud, som lod
    livs-vrimlen født i vandes flod,
    dels flyve højt mod himlen blå,
    dels ned i haves dybder gå.
    2. Du fisk i vand neddykket har,
    mens fugl mod himlen flugten ta’r,
    af samme kim de to udgik,
    og hver sit verdensrum de fik.
    3. Giv os, som tjener dig i tro,
    i blodets strøm os rene tó,
    fra syndefald os frelse du
    og redde os fra dødens gru.4. Lad skyld ej tynge os nedslå,
    lad hovmod ej i højden gå,
    at knuget sjælen knuses ej
    og stolt ej snubler på sin vej.
    5. Bønhør os, Fader, nåderig,
    Gud Søn, din Fader evigt lig,
    med Ånden ét i herlighed,
    højlovet i al evighed.
    T:     Magnae Deus potentiae, Gregor den Store,
             6. årh. Benedicte Ramsing, 1957
    M:    Antifonale Monasticum s. 153
    SALMODI

    Salme 30
    Taksigelse for at være undsluppet døden

    Kristus opstanden fra de døde, giver evig tak til sin Fader (Cassiodorus).

    1. ant. Herre, min Gud * jeg råbte til dig, og du helbredte mig.

    Herre, jeg priser dig, †
    for du har trukket mig op fra dybet; *
    du lod ikke mine fjender glæde sig over mig.
    Herre min Gud, †
    jeg råbte til dig om hjælp, *
    og du helbredte mig.
    Herre, du løftede mig op fra dødsriget, *
    du lod mig leve, jeg gik ikke i graven.
    Lovsyng Herren, I hans fromme, *
    tak hans hellige navn!
    For hans vrede varer et øjeblik, *
    hans nåde hele livet;
    om aftenen slår gråden sig ned, *
    om morgenen er der jubel.

    Jeg sagde i min tryghed: *
    Jeg skal aldrig vakle.
    Herre, i din nåde *
    gjorde du mit bjerg til en fæstning;
    men du skjulte dit ansigt, *
    og jeg blev grebet af rædsel.
    Til dig, Herre, råbte jeg, *
    jeg bad Herren om nåde:
    Hvad vinder du ved mit blod, *
    når jeg går i graven?
    Kan støvet takke dig *
    og fortælle om din trofasthed?
    Hør mig, Herre, og vær mig nådig, *
    Herre, kom mig til hjælp!

    Du forvandlede min klage til dans, †
    du tog min sørgedragt af mig *
    og klædte mig i glæde.
    Derfor vil jeg lovsynge dig uden ophør; *
    Herre min Gud, for evigt vil jeg takke dig.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    han, som bygger sin højsal i himlen
    og har grundfæstet sin hvælving på jorden,
    han, som kalder på havets vand
    og øser det ud over jorden,
    hans navn er Jahve.

    Salme 32
    Lykkelig den, hvis synd er tilgivet

    Heller ikke jeg fordømmer dig. Gå og synd fra nu af ikke mere (Joh. 8,11)

    2. ant. Lykkelig den, * Herren ej tilregner synd.

    Lykkelig den, hvis overtrædelser er tilgivet, *
    og hvis synder er blevet skjult;
    lykkeligt det menneske, †
    som Herren ikke tilregner skyld, *
    og i hvis sind der ikke er svig.
    Da jeg tav, sygnede min krop hen, *
    mens jeg stønnede dagen lang.
    For dag og nat *
    lå din hånd tungt på mig,
    min livskraft svandt ind *
    i sommerens hede.
    Min synd bekendte jeg for dig, *
    og jeg skjulte ikke min skyld.
    Jeg sagde: Jeg vil bekende *
    mine overtrædelser for Herren,
    og du tilgav *
    min syndeskyld.

    Derfor beder †
    alle fromme til dig, *
    når du er at finde.
    Bruser de vældige vande frem, *
    skal de ikke nå dem.
    Hos dig søger jeg skjul, †
    du beskytter mig mod trængsel; *
    du lader jubel over min redning lyde omkring mig.
    Jeg vil lære og undervise dig om den vej, du skal gå, *
    jeg vil give dig råd, mit blik er rettet mod dig.
    Vær ikke som heste og muldyr uden forstand, †
    deres kræfter tøjles med tømme og bidsel, *
    når de ikke vil komme hen til dig.
    Mange plager rammer den ugudelige, *
    men den, der stoler på Herren, omgiver han med godhed.
    Glæd jer over Herren, fryd jer, I retfærdige, *
    alle I oprigtige skal juble!

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    2. ant. 2. ant. Lykkelig den, * Herren ej tilregner synd.

    Bibelsk lovsang Aab. 11,17-18; 12,10b-12a
    Guds dom

    3. ant. Herren * gav ham riget og magten og æren,
    og alle folkene skal være hans tjenere.

    Vi takker dig, Herre, Gud, Almægtige, som er og som var, *
    fordi du har overtaget din store magt og er blevet konge.
    Folkeslagene rasede, *
    men din vrede er kommet,
    den time, da de døde skal dømmes, *
    og du skal give løn til dine tjenere, profeterne, *
    og til de hellige og til dem, der frygter dit navn,
    både små og store, *
    og ødelægge dem, der ødelægger jorden.

    Nu er frelsen og magten og Riget vor Guds *
    og herredømmet hans salvedes,
    for vore brødres anklager er styrtet, *
    han som dag og nat anklagede dem for Gud.
    De har besejret ham ved Lammets blod †
    og ved deres vidnesbyrds ord. *
    De havde ikke livet for kært til at gå i døden. *
    Så fryd jer da, himle, og I, som har bolig i dem!

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    3. ant. Herren * gav ham riget og magten og æren,
    og alle folkene skal være hans tjenere.

    LÆSNING       1. Pet. 1, 6-9

    Da skal I juble, skønt I nu en kort tid, hvis det skal være, må lide under prøvelser af mange slags,
    for at jeres tro, der er mere værd end det forgængelige guld, der dog prøves i ild,
    kan stå sin prøve og blive til pris og herlighed og ære, når Jesus Kristus åbenbares.
    Ham elsker I uden at have set ham, ham tror I på nu uden at se ham, men I skal juble med en uudsigelig, forklaret glæde,
    når I kommer frem til troens mål, jeres sjæles frelse.

    VEKSELSANG

    F. Herren har næret os * med hvedens fedme.
    A. Herren har næret os * med hvedens fedme.
    F. Mættet os med honning fra klippen.
    A.
    Mmed hvedens fedme.
    F. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
    A. Herren har næret os * med hvedens fedme.

    JOMFRU MARIAS LOVSANG             Luk 1, 46b-55

    Ant. Herre * har styrtet mægtige fra tronen og ophøjet ringe.

    Min sjæl ophøjer Herren, *
    og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!
    Han har set til sin ringe tjenerinde. *
    For herefter skal alle slægter prise mig salig,
    thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. *
    Helligt er hans navn,
    og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, *
    varer i slægt efter slægt.
    Han har øvet vældige gerninger med sin arm, *
    splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
    han har styrtet de mægtige fra tronen, *
    og han har ophøjet de ringe;
    sultende har han mættet med gode gaver, *
    og rige har han sendt tomhændet bort.
    Han har taget sig af sin tjener Israel *
    og husker på sin barmhjertighed
    – som han tilsagde vore fædre – *
    mod Abraham og hans slægt til evig tid.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Ant. Herre * har styrtet mægtige fra tronen og ophøjet ringe.

    FORBØNNER

    Vort håb er i Gud, vor hjælper;
    lad os andagtsfuldt påkalde ham og sige:

    R. Herre, se til dine børn!

    Herre vor Gud, du har indgået en evig pagt med dit folk,
    – lad os altid ihukomme dine store gerninger.

    R. Herre, se til dine børn!

    Lad dine præster vokse til fuldkommen kærlighed,
    – og bevar altid dine troende i Åndens enhed ved fredens bånd.

    R. Herre, se til dine børn!

    Lad os altid opbygge vort jordiske samfund med dig,
    – så at vort arbejde ikke skal være forgæves.

    R. Herre, se til dine børn!

    Send arbejdere til din vingård,
    – så at dit navn forherliges blandt alle folkeslag.

    R. Herre, se til dine børn!

    Byd vore afdøde slægtninge, venner og velgørere velkommen bland dine hellige,
    – og lad os en dag få del i deres lyksalighed.

    R. Herre, se til dine børn!

    (Frie forbønner)

    FADER VOR

    Fader vor, du som er i Himlen.
    Helliget vorde dit navn.
    Komme dit rige.
    Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
    Giv os i dag vort daglige brød.
    Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
    Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
    (Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
    Amen.

    BØN

    Gud, du oplyser natten og bringer morgengry
    for at sprede mørket.
    Lad os tilbringe denne nat i tryghed,
    fri os fra den Ondes magt, og lad os stå op i morgen
    for at takke og prise dig.
    Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
    som lever og regerer med  dig
    i Helligåndens enhed,
    Gud fra evighed til evighed.

    A. Amen.

     

    Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

    V.
    Herren være med jer.
    R. Og med din ånd.

    V. Den almægtige Gud,
    Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

    Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgisk handling, afsluttes med:

    V. Gå ud med Kristi fred.
    R. Gud ske tak og lov.

    Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
    I stedet afsluttes med:

    V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
    R. Amen.

    Tilbage til sidens begyndelse

     

    BØNNEN FOR NATTEN

    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Kort stilhed med selvransagelse. Beder man i fællesskab kan en af messens formler for syndsbekendelse anvendes.

    HYMNE

    1. Hvo, som har lid til Herrens ord
    og i hans vingers skygge bor,
    han siger glad: Min Gud er mig
    en hjælper tro på al min vej.

    2. Han frygter ikke mørkets magt,
    ej verdens hånsord og foragt.
    I nødens tid, på sorgens dag,
    hans glæde er Guds velbehag.

    3. Og når vor jord til sidst forgår
    og verdens ende forestår,
    Gud vende skal hans korte srid
    til salig fryd i evig tid.

    4. Højlovet være Herrens navn!
    Han er vor tilflugt og vor havn,
    han er vort skjold, vor faste borg
    i farens stund, i nød og sorg.

    5. Gud, Fader, Søn og Ånd os vær
    med nådegaver altid nær!
    Du hellige Treenighed,
    dig være pris i evighed.

    T:   E. Evers

    SALMODI

    Salme 16
    Takkesang efter åbenbaringen af Guds frelse

    Jeg går bort for at gøre en plads rede for jer, 
    for at også I skal være, hvor jeg er (Joh 14, 2-3.

    Ant. Mit kød * skal bo i tryghed.

    Vogt mig, Gud, jeg søger tilflugt hos dig. †
    v2  Jeg siger til Herren: »Du er min herre, *
    ingen anden end du er min lykke.«
    De hellige, som er i landet, *
    og de mægtige glæder jeg mig altid over.
    De, som løber efter andre guder, *
    rammes af mange lidelser.
    Jeg vil ikke udgyde deres drikofre af blod, *
    deres navne vil jeg ikke bringe over mine læber.

    Herre, du min tilmålte del og mit bæger, *
    du sikrer min lod.
    Målesnorene tildelte mig herlige steder, *
    jeg kan fryde mig over min ejendom.
    Jeg vil prise Herren, som råder mig, *
    ja, om natten får jeg vejledning i mit indre.
    Jeg har altid Herren for øje, *
    han er ved min højre side, og jeg vakler ikke.
    Derfor glæder mit hjerte sig, og min sjæl jubler, *
    ja, mit legeme skal bo i tryghed.
    For du vil ikke prisgive mig til dødsriget, *
    din fromme vil du ikke lade se graven.
    Du lærer mig livets vej, †
    du mætter mig med glæde for dit ansigt, *
    du har altid herlige ting i din højre hånd.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Ant. Mit kød * skal bo i tryghed.

    LÆSNING     1.Tess. 5,23

    Fredens Gud hellige jer helt og holdent og bevare fuldt ud jeres ånd
    og sjæl og legeme lydefri ved vor Herre Jesu Kristi komme!

    Simeons Lovsang      Luk 2,29-32

    Kristus folkenes lys.

    Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
    beskyt du os, når vi sover,
    og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

    Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred *
    efter dit ord.
    For mine øjne har set din frelse, *
    som du har beredt for alle folk:
    Et lys til åbenbaring for hedninger *
    og en herlighed for dit folk Israel.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
    beskyt du os, når vi sover,
    og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

    BØN

    Herre vor Gud, styrk os med en rolig søvn,
    så at vi kan hvile ud efter dagens møje
    og genskabte på sjæl og legeme tjene dig
    med fornyede kræfter.
    Ved Kristus vor Herre.

    A. Amen.

    VELSIGNELSE

    V. En rolig nat og en salig død skænke os Herren, den Almægtige.
    A. Amen.

    MARIA-ANTIFON

    Frelserens hellige Moder,
    som er og stedse forbliver
    havets så strålende stjerne
    og port til Himmerigs glæde!
    Hjælp, når på syndernes veje
    vi atter nåden vil eje.

    Moder, som underfuldt fødte
    på jord din Herre og Skaber,
    uplettet jomfru forinden
    og jomfru ukrænket siden!
    Gabriels »Hil« du fornemme;
    os arme aldrig du glemme!

    T:    Alma redemptoris mater, Hermann den Lamme
            11. årh. H. Kejser, 1868-1916
    M:   Komponist ukendt. L. 536

     

    Tilbage til sidens begyndelse

  • Torsdag i 1. alm. uge
    Hele dagen
    2018.01.11

    DET ALMINDELIGE KIRKEÅR 
    SØNDAGSTEKSTRÆKKE B
    HVERDAGSTEKSTRÆKKE II


    INDLEDNING AF DAGEN
    LÆSNINGERNES TIDEBØN
    MORGENBØN
    MIDDAGSBØN
    2. VESPER
    BØN FOR NATTEN


    Torsdag i 1. alm. uge (1 Ps)
    Helgener


    INDLEDNING AF DAGEN

    Salme 95                                     Opfordring til at lovprise Gud.

    V. Herre, oplad mine læber.
    A. Og min mund skal forkynde din pris.

    Ant. Kom, lad os bøje os ned for Herren, * thi han er vor Gud.

    Kom, lad os juble for Herren, *
    bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe.
    Lad os træde frem for ham med takkesang, *
    bryde ud i lovsang til ham.

    Ant. Kom, lad os bøje os ned for Herren, * thi han er vor Gud.

    For Herren er en stor Gud, *
    en mægtig konge over alle guder.
    I hans hånd er jordens dybder, *
    bjergenes tinder tilhører ham.

    Ant. Kom, lad os bøje os ned for Herren, * thi han er vor Gud.

    Havet tilhører ham, for han skabte det, *
    hans hænder formede landjorden.
    Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os, *
    lad os falde på knæ for Herren, vor skaber,
    for han er vor Gud, †
    og vi er hans folk, *
    de får, han vogter.

    Ant. Kom, lad os bøje os ned for Herren, * thi han er vor Gud.

    Om I dog i dag ville lytte til ham! *
    Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba,
    som den dag ved Massa i ørkenen, †
    da jeres fædre udæskede mig *
    og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger.

    Ant. Kom, lad os bøje os ned for Herren, * thi han er vor Gud.

    I fyrre år følte jeg afsky for den slægt, †
    og jeg sagde: De er et folk, der farer vild i deres hjerte, *
    og de kender ikke mine veje.
    Så svor jeg i min vrede: *
    De skal aldrig komme ind til min hvile.

    Ant. Kom, lad os bøje os ned for Herren, * thi han er vor Gud.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Ant. Kom, lad os bøje os ned for Herren, * thi han er vor Gud.

     

    Tilbage til sidens begyndelse

     

    LÆSNINGERNES TIDEBØN

    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle: Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    HYMNE

    1. Op, al den ting, som Gud har gjort,
    hans herlighed at prise!
    Det mindste, han har skabt, er stort
    og kan hans magt bevise.

    2. Gik alle konger frem på rad
    i deres magt og vælde,
    de mægted ej det mindste blad
    at sætte på en nælde.

    3. Det mindste græs jeg undrer på
    i skove og i dale,
    hvor skulle jeg den visdom få
    om det kun ret at tale?

    4. Hvad skal jeg sige, når jeg ser,
    at alle skove vrimle,
    de mange fuglesving, der sker
    op under Herrens himle?

    5. Hvad skal jeg sige, når jeg går
    blandt blomsterne i enge,
    når fuglesangen sammenslår
    som tusind harpestrenge?

    6. Hvad skal jeg sige, når mit sind
    i havets dybe grunde
    kun dog så lidt kan kige ind
    og ser så mange munde?

    7. Hvad skal jeg sige, når jeg ser,
    hvor stjerneflokken blinker,
    hvor mildt enhver imod mig ler
    og op til himlen vinker?

    8.Hvad skal jeg sige, når jeg op
    til Gud i ånden farer
    og ser den store kæmpetrop
    af blide engleskarer?

    9. Hvad skal jeg sige? mine ord
    vil ikke meget sige:
    o Gud! hvor er din visdom stor,
    din godhed, kraft og rige!

    10. Op, stemmer alle folk på jord
    med frydetone sammen:
    Halleluja, vor Gud er stor!
    Og Himlen svare: Amen!
    Hans Adolph Brorson 1734. L: 219
    SALMODI

    Salme 18,31-51
    Herren viser sig som Frelser

    Er Gud for os, hvem kan så være imod os? (Rom. 8,31)

    1. ant. Herrens ord, * er skjold for alle,
    der sætter deres tillid til ham. (Halleluja). 

    IV

    Guds vej er fuldkommen, *
    Herrens ord er lutret,
    han er skjold for alle, *
    der søger tilflugt hos ham.
    Hvem er Gud om ikke Herren? *
    Hvem er klippe om ikke vor Gud?
    Gud er den, der væbner mig med styrke *
    og gør min vej fuldkommen.
    Han gør min fod let som hindens *
    og giver mig fodfæste på højderne.
    Han opøver mine hænder til krig *
    og mine arme til at spænde kobberbuen.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
    og al evighed. Amen.

    1. ant. Herrens ord, * er skjold for alle,
    der sætter deres tillid til ham. (Halleluja).

    V

    2. ant. Du omgjordede mig * med kraft til kampen. (Halleluja).

    Du giver mig din frelse som skjold, †
    din højre hånd støtter mig, *
    din hjælp giver mig styrke.
    Du skaffer plads for mine skridt, *
    og mine ankler giver ikke efter.
    Jeg sætter efter mine fjender og når dem, *
    jeg vender ikke om, før de er tilintetgjort.
    Jeg knuser dem, så de ikke kan rejse sig, *
    de ligger faldne under mine fødder.

    Du væbner mig med styrke til krig, *
    du tvinger mine modstandere i knæ.
    Mine fjender slår du på flugt, *
    og jeg gør det af med mine modstandere.
    De råber om hjælp, men ingen hjælper, *
    de råber til Herren, men han svarer dem ikke.
    Jeg knuser dem til støv for vinden, *
    jeg kaster dem ud som gadeskarn.

    Du redder mig, når folkene strides, †
    du gør mig til folkeslagenes hersker, *
    et folk, jeg ikke kender, skal tjene mig.
    Ved rygtet om mig må de adlyde, *
    fremmede skal krybe for mig,
    de fremmede giver op *
    og kommer skælvende frem fra deres skjul.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
    og al evighed. Amen.

    2. ant. Du omgjordede mig * med kraft til kampen. (Halleluja).

    VI

    3. ant. Herren lever, * ophøjet være min frelses Gud. (Halleluja).

    Herren lever! Lovet være min klippe! *
    Min frelses Gud er ophøjet.
    Gud er den, der giver mig hævn *
    og lægger folkene under mig;
    du udfrier mig fra mine fjender, †
    ja, du løfter mig op fra mine modstandere *
    og redder mig fra voldsmænd.
    Derfor vil jeg prise dig blandt folkene, Herre, *
    jeg vil lovsynge dit navn.

    Han giver sin konge store sejre †
    og viser troskab mod sin salvede, *
    mod David og hans slægt til evig tid.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
    og al evighed. Amen.

    3. ant. Herren lever, * ophøjet være min frelses Gud. (Halleluja).

     

    V. Oplad mine øjne, Herre.
    A. Og jeg kan skue de underfulde ting i din lov.

    LÆSNINGER

    1. læsning Sir. 42, 15 – 43,12

    Gud lovprises i sine skabninger

     Nu vil jeg minde om Herrens værker
    og fortælle om, hvad jeg har set.
    Herrens værker er blevet til ved hans ord,
    [og hans afgørelse er bestemt af hans vilje.]
    Den strålende sol ser ned over alting,
    og Herrens værk er fuld af hans herlighed.
     Herren har ikke gjort det muligt for sine hellige
    at fortælle om alle de undere,
    som han, den Almægtige, udførte i sin styrke,
    så at alt kunne stå fast ved hans herlighed.
     Han har udforsket urdybet og menneskenes hjerte
    og gennemskuet deres kløgtige planer.
    For den Højeste besidder al kundskab,
    og han har blikket rettet imod det, der angiver tidens gang,
    så han kan forkynde, hvad der har været, og hvad der skal komme,
    og åbenbare sporene af det skjulte.
    Ingen tanke er gået ham forbi,
    ikke et eneste ord er skjult for ham.
    I sin visdom har han tilrettelagt sine storværker,
    han, som er til fra evighed til evighed.
    Intet kan føjes til eller trækkes fra,
    han behøver ingen rådgiver.
    Hvor herlige er ikke alle hans værker,
    man ser dem i et glimt!
    Det skal alt sammen leve og bestå i evighed
    til hver sit formål; alt adlyder ham.
    Alt er parvis: det ene over for det andet,
    og han skabte intet, der er ufuldstændigt;
     det ene fremhæver det andets værd.
    Hvem kan se sig mæt på hans herlighed?

    Pragtfuldt hæver den klare hvælving sig,
    himlen er herlig at skue!
    Når solen står op, forkynder den ved sin tilsynekomst,
    hvor forunderlig den er. Den er den Højestes værk!
     Når den står på sin middagshøjde, udtørrer den landet;
    hvem kan udholde dens hede?
    Den, der fyrer op under ovnen, arbejder i hede;
    tre gange stærkere brænder solen på bjergene,
    hede flammer udgår fra den,
    den udsender lysende stråler, som blænder øjnene.
    Stor er Herren, som skabte den;
    på hans ord iler den ad sin bane.
    Og månen – han lader den træde frem, når det er dens tid,
    til at fastsætte tidernes skiften og angive tidens gang.
     Månen angiver årets festtider,
    et lys, der begynder at tage af, når det har nået sin fulde størrelse.
    Den giver navn til månederne,
    den vokser og forandrer sig på forunderlig måde,
    som et felttegn for hærskarerne i det høje
    lyser den på himmelhvælvingen.
    Himlens skønhed er stjernernes glans,
    et smykke, der lyser på Herrens høje himmel.
    På den Helliges ord stiller de sig, hvor han har bestemt,
    og aldrig bliver de udmattet på deres post.
    Se regnbuen, og pris ham, der skabte den.
    Skøn er den i sin stråleglans!
    Den hvælver sig under himlen med sin herlige bue,
    den Højeste har udspændt den med sine hænder.

    VEKSELSANG

    A.  Værdig er du, vor Herre og Gud, * til at få pris og ære og magt;
    for du har skabt alle ting, * af din vilje blev de til og blev skabt.
    F. Du har skabt alt, himmel og jord, alt hvad der er under himmel er værd at beundre.
    A. Du er al tings Herre. for du har skabt alle ting, * af din vilje blev de til og blev skabt.

    2. LÆSNING

    Fra  den hellige biskop Athanasius’ skrift Mod hedningerne

     Guds Ord  indretter, ordner og  holder alting sammen

    Kristi Fader, den hellige og over al skabningen ophøjede, ligner en god styrmand. Med sin egen visdom og sit eget Ord, vor Herre og Frelser  Kristus,  leder  han alle ting overalt til frelse, ordner og virker, som han finder det ret. Og det  er  ret, at  alt er således,  som det er blevet til og bliver til for vore øjne, fordi han vil det således, hvad vel ingen vil nægte. Thi hvis skabningen levede uden nogen fornuftig orden, og verden udviklede sig uden nogen plan, ville man med ret og rimelighed fæste mistillid til det, der er  blevet sagt. Men hvis verden er skabt efter en fornuftig orden, med visdom og indsigt og er vel indrettet,  så  kan den, der har skabt og ordnet den,  nødvendigvis  ikke  være nogen anden  end  Guds Ord.

    Jeg mener den levende og skabende Gud, der er selve det gode, alle tings Gud, han der selv er Ordet, forskellig fra alt  det  skabte,  han  som alene er den gode  Faders eget Ord,  han  hvis forsyn  oplyser hele denne verden, som han også har skabt. Han, som er en gode Faders gode Ord, har lagt en plan for alting, forbundet modsætninger og forenet dem med hinan­ den. Han er den ene og enbårne Gud, der er fremgået af Faderen, ligesom det gode vand kommer fra en god kilde, og han indretter, ordner og holder alting sammen.

    Gud, der ved sit evige Ord har skabt alt og givet skabningen liv, har ikke villet tillade, at den blev overladt til sig selv og var i sin egen naturs vold, så at den måske ville vende tilbage til intet. Nej, da Gud er god, styrer og opretholder han hele naturen ved sit Ord, som også selv er Gud, for at naturen ved Ordets forsyn, ledelse og gerning må oplyses og få kraft til at blive ved med at  være til. Naturen må jo selv have del i Faderens Ord, som i sandhed har liv, og fra ham få hjælp, for at den kan være til og ikke skal ophøre at være til. Den ville ophøre at være til, hvis den ikke blev opretholdt af Ordet, der selv er  den  usynlige Guds billede, førstefødt forud for al skabningen. For alt opretholdes ved ham og i ham, både det synlige og det usynlige, og han er hovedet for Kirken, således som sandhedens tjenere lærer det i Den hellige Skrift. Dette Faderens almægtige og hellige Ord gennemtrænger alting og udfolder sin kraft overalt. Alt synligt og usynligt oplyser han, holder det sammen og holder det fast i sig selv. Intet lader han således være uden for sin magt. Alt hvert for sig og alt under et skænker han samtidig liv og bevarer det hele gennem alle ting.

    A.  Som begyndelsen på sine handlinger skabte Herren mig,
    som det første af sine værker dengang. * Fra evighed er jeg dannet,
    fra begyndelsen, før jorden blev til.
    F. Da han grundfæstede himlen, var jeg der allerede,
    da han lagde jordens flade fast på urdybet.
    A. Fra evighed er jeg dannet, fra begyndelsen, før jorden blev til.

    AFSLUTTENDE BØN

    Herre, vi beder dig om,
    at du for din kærligheds skyld vil opfylde dit folks ønsker,
    så at vi både må indse, hvad vi bør gøre,
    og få styrke til at gøre, hvad vi indser.
    Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
    som lever og regerer med  dig
    i Helligåndens enhed,
    Gud fra evighed til evighed.

    A. Amen

    Ved fælles bøn afsluttes med

    V. Lad os lovprise Herren.
    A. Gud ske tak og lov.

    Tilbage til sidens begyndelse

     

    MORGENBØN

    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    HYMNE

    1. Nu sol fremgår i gylden glans,
    og blindhed viger fra vor sans,
    som ikke skelned hvidt fra sort
    og førte os fra vejen bort.
    2. Det lys os bringer klarheds bud,
    i renhed står vi frem for Gud,
    vi taler ikke løgnens spind,
    ej lader svig formørke sind.
    3. O Gud, mens dagens timer gå,
    giv at for dig vi rene stå,
    vogt du vor gerning og vor id
    hjælp os at bruge et vor flid.
    4. En vægter i det høje står,
    hans blik til os hernede går,
    han følger os i al vor id
    fra årle gry til nattetid.
    5. Dig, Gud, som lys fremvælde lod
    dig, Kristus, som af grav opstod,
    dig Helligånd, vor trøst og fred,
    ske lov og pris i evighed.

    T:   Sol ecce surgit igneus, Prudentius

           Benedicte Ramsing, 1957 
    M:  Antifonale Monasticum s. 65
    M:  Efter gregoriansk/Klug 1533
    SALMODI

    Salme 57
    Tillid til Gud i lidelsen

    Fader, timen er kommet. Herliggør din søn, for at Sønnen kan herliggøre dig. (Joh. 17,1)

    1. ant. Harpe og citer, * vågn op, jeg vil vække morgenrøden.

    Vær mig nådig, Gud, vær mig nådig, *
    for hos dig søger jeg tilflugt;
    i dine vingers skygge søger jeg tilflugt, *
    til ulykken er drevet over.
    Jeg råber til Gud den Højeste, *
    til Gud, der fører min sag igennem.
    Han sender mig hjælp fra himlen, †
    gør den, der jager mig, til spot. *
    Gud sender sin godhed og troskab.

    Jeg ligger blandt løver, *
    der hungrer efter menneskekød;
    deres tænder er spyd og pile, *
    deres tunge er et skarpt sværd.

    Løft dig højt over himlen, Gud, *
    lad din herlighed komme over hele jorden.

    De lagde et net ud for mine fødder, *
    men jeg undgik det;
    de gravede en grav for mig, *
    men de faldt selv i den.

    Mit hjerte er trygt, Gud, †
    mit hjerte er trygt, *
    jeg vil synge og spille.
    Vågn op, min sjæl, †
    vågn op, harpe og citer, *
    jeg vil vække morgenrøden.
    Jeg vil takke dig blandt folkene, Herre, *
    jeg vil lovsynge dig blandt folkeslagene.
    For din godhed når helt op til himlen, *
    din troskab til skyerne.

    Løft dig højt over himlen, Gud, *
    lad din herlighed komme over hele jorden.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    1. ant. Harpe og citer, * vågn op, jeg vil vække morgenrøden.

    Bibelsk lovsang Jer. 31, 10-14
     Gud samler sit folk i glæde

     Jesus skulle dø for folket for at samle Guds spredte børn til ét (Joh. 11, 51. 52)

    2. ant. Mit folk, * siger Herren, skal fyldes med min velsignelse.

    Hør Herrens ord, I folkeslag, *
    forkynd på de fjerne øer, og sig:
    Han, som spredte Israel, samler dem, *
    han vogter dem som hyrden sin hjord.
    For Herren har udfriet Jakob *
    og løskøbt ham fra hans overmand.
    Jublende kommer de til Zions bjerg, *
    de stråler af glæde over Herrens gode gaver,
    over korn og vin og olie, *
    over får og køer.
    Selv bliver de som en frodig have, *
    de skal ikke mere sygne hen.
    Da skal jomfruer danse af glæde, *
    unge og gamle skal juble.
    Jeg vender deres sorg til fryd, *
    jeg trøster og glæder dem, der klager.
    Præsterne giver jeg rigeligt af fede ofre, †
    mit folk mættes med mine gode gaver, *
    siger Herren.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    2. ant. Mit folk, * siger Herren, skal fyldes med min velsignelse.

    Salme 48
    Gud er sit folks ære og frelse

    Englen førte mig i Ånden op på et stort,
    højt bjerg og viste mig den hellige by, Jerusalem (Aab. 21,10)

    3. ant. Stor og højlovet * er vor Gud i sin stad. †

    Herren er stor *
    og højt lovprist
    i vor Guds by. *
    Hans hellige bjerg
    knejser smukt *
    til fryd for hele jorden,
    Zions bjerg i det yderste nord, *
    den store konges by.
    Gud er i dens borge, *
    han giver sig til kende som værn.

    For kongerne sluttede sig sammen *
    og rykkede frem i flok.
    Men da de så op, blev de målløse *
    og flygtede i rædsel,
    på stedet blev de grebet af angst, *
    af veer som den fødende.
    Med østenstormen *
    knuser du Tarshish-skibe.

    Som vi har hørt det, †
    har vi nu set det *
    i Hærskarers Herres by,
    i vor Guds by; *
    Gud lader den bestå til evig tid.
    Gud, vi har oplevet din troskab *
    her i dit tempel.
    Som dit navn er, Gud, *
    sådan skal din lovsang lyde
    til jordens ender; *
    din højre hånd er fuld af retfærdighed.
    Zions bjerg skal glæde sig, †
    Judas døtre skal juble *
    over dine domme.

    Gå omkring Zion, †
    gå rundt om den, *
    og tæl dens tårne.
    Læg mærke til dens ringmur, †
    gå gennem dens borge, *
    så I kan fortælle den kommende slægt,
    at sådan er Gud, †
    vor Gud i al evighed, *
    han skal lede os!

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    3. ant. Stor og højlovet * er vor Gud i sin stad.

    LÆSNING       Es. 66, 1-2

    Dette siger Herren:
    Himlen er min trone,
    jorden min fodskammel.
    Hvilket hus skulle I kunne bygge mig,
    eller hvilket sted skulle være min bolig?
    Min hånd har skabt alt dette,
    sådan blev det hele til, siger Herren.
    Det er den hjælpeløse, jeg ser til,
    den modløse og den, der skælver for mit ord.

    VEKSELSANG

    F. Jeg råber af hele mit hjerte, * svar mig, Herre.
    A. Jeg råber af hele mit hjerte, * svar mig, Herre.
    F. Jeg agter på dine vedtægter.
    A. 
    Svar mig, Herre.
    V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
    A. Jeg råber af hele mit hjerte, * svar mig, Herre.

    ZAKARIAS LOVSANG             Luk 1, 68-79

    Ant. Lad os tjene Herren * i fromhed,
    og han vil udfri os af vore fjenders hånd.

    Lovet være Herren, Israels Gud, *
    thi han har besøgt og forløst sit folk
    og oprejst os et frelsens horn *
    i sin tjener Davids hus,
    som han havde lovet ved sine profeters mund *
    fra fordums tid:

    en frelse fra vore fjender *
    og fra alle vore haderes hånd,
    for at øve barmhjertighed mod vore fædre *
    og ihukomme sin hellige pagt,
    den ed, han tilsvor Abraham, vor fader, *
    at han ville give os,
    at vi, udfriede fra vore fjenders hånd, *
    må tjene ham uden frygt
    i fromhed og retfærd *
    for hans åsyn alle vore dage.

    Og du, barnlille! Skal kaldes den Højestes profet; *
    thi du skal gå foran Herren for at bane hans veje
    og lære hans folk at kende frelsen *
    ved deres synders forladelse,
    takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, *
    ved hvilken Solopgangen fra det Høje vil besøge os
    for at skinne for dem, der sidder i mørke og dødens skygge, *
    og lede vore fødder ind på fredens veje.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed.  Amen.

    Ant. Lad os tjene Herren * i fromhed,
    og han vil udfri os af vore fjenders hånd.

    FORBØNNER OG INDVIELSE AF DAGEN

    Lad os takke Kristus, som giver os en ny dags lys, og påkalde ham:

    R. Vær vort lys og vor sandhed!

    Du hengav dig selv som sonoffer for vor synd,
    – velsign vort arbejde, såvel det nye, vi begynder,
    som det gamle, vi skal fortsætte.

    R. Vær vort lys og vor sandhed!

    Du bringer os glæden ved en ny dags opståen,
    – lad din morgenstjerne opgå i vore hjerter.

    R. Vær vort lys og vor sandhed!

    Giv os styrke tl at være tålmodige overfor dem, vi møder i dag,
    – og således efterligne dig.

    R. Vær vort lys og vor sandhed!

    Lad os fra tidlig morgen være vågne for din barmhjertighed,
    – og lad din styrke være vor glæde.

    R. Vær vort lys og vor sandhed!

    (Frie forbønner)

    FADER VOR

    Fader vor, du som er i Himlen.
    Helliget vorde dit navn.
    Komme dit rige.
    Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
    Giv os i dag vort daglige brød.
    Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
    Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
    (Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
    Amen.

    BØN

    Almægtige evige Gud,
    vi beder til dig hele dagen igennem:
    uddriv syndens mørke af vore hjerter
    og lad os til din sandheds lys, Jesus Kristus, Han,
    som lever og regerer med  dig
    i Helligåndens enhed,
    Gud fra evighed til evighed.

    A. Amen.

    Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

    V.
    Herren være med jer.
    R. Og med din ånd.

    V. Den almægtige Gud,
    Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

    Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgis handling, afsluttes med:

    V. Gå ud med Kristi fred.
    R. Gud ske tak og lov.

    Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
    I stedet afsluttes med:

    V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
    R. Amen.

    Tilbage til sidens begyndelse

     

    MIDDAGSBØN

    HYMNE

    Formiddag

    1. Gud Helligånd, kom til os ned,
      dvæl i vort hjerte med din fred,
      jag synden bort, gør sjælen ren,
      du, som med Fader, Søn er én.
    2. Mund, tunge, hjerte, kraft og mod
      lovsynge højt vor Fader god;
      tænd i vor sjæl din stærke ild
      af næstekærligheden mild.
    3. O, lad os skue dybt i løn
      ved dig Gud Fader og Gud Søn
      og dig i Guddoms herlighed,
      Gud Helligånd, Gud Kærlighed.

    T:   v. 1-2 Nunc, Sancte, nobis, Spiritus,
           Benedicte Ramsing, 1957; v. 3 Veni
           Creator, v. 6, Hrabanus Maurus, d.
           849, Joh. Frederiksen, 1860-1932
    M:  Efter gregoriansk/Klug, 1533.

     

    Middag

    1. Du stærke Herre, sande Gud,
      som klæder dag i flammeskrud
      ved morgenrødens varme mild
      og middagssolens stærke ild.
    2. Udsluk du hadets bitre glød,
      dæmp lysters ild i hjertets skød,
      giv legemet med fred at bo,
      skænk sjælene en salig ro.
    3. Bønhør os, Fader, nåderig,
      Gud Søn, din Fader evigt lig,
      med Ånden ét i herlighed,
      højlovet i al evighed.

    T:   Rector potens, verax Deus,
           Benedicte Ramsing, 1957
    M:  Efter gregoriansk/Klug 1533

    Eftermiddag

    1. Du, evig Gud, som alt på jord
      behersker ved dit almagtsord,
      du lader skumring følge dag,
      thi så det er dit velbehag.

    2. Forlen os lys ved aftenstid,
    bevar vort livslys, Fader blid,
    en salig død os alle giv
    og hist hos dig et evigt liv.

    1. Bønhør os, Fader, nåderig,
      Gud Søn, din Fader evigt lig,
      med Ånden ét i herlighed,
      højlovet i al evighed.

    T:   Rerum, Deus, tenax vigor
           Benedicte Ramsing, 1957
    M:  Efter gregoriansk/Klug, 1533.

     

    SALMODI

    1. ant. Oplad mine øjne, Herre, *
    at jeg må skue de underfulde ting i din lov.

    Salme 119, 17-24

    Gør vel imod din tjener, så jeg må leve, *
    da vil jeg følge dine ord.
    Luk mine øjne op, *
    så jeg kan iagttage underne i din lov.
    Jeg er en fremmed på jorden, *
    skjul ikke dine befalinger for mig!
    Altid hentæres min sjæl *
    af længsel efter dine bud.
    Du truer de overmodige; *
    forbandede er de, der forvilder sig fra dine befalinger.
    Tag hån og foragt bort fra mig, *
    for jeg overholder dine formaninger.
    Selv når stormænd sidder og taler om mig, *
    grunder din tjener over dine love.
    Ja, dine formaninger er min opmuntring, *
    de er mine rådgivere.

      Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.
    1. ant. Oplad mine øjne, Herre, *
    at jeg må skue de underfulde ting i din lov.

    Salme 25
    Bøn om Guds tilgivelse og frelse

    Håbet gør ikke til skamme (Rom 5,5)

    2. ant. Herre, led mig på din sandheds vej.

    I

    Jeg længes efter dig, Herre, *
     jeg stoler på dig, min Gud.
    Lad mig ikke blive til skamme, *
    lad ikke mine fjender frydes over mig.
    Ingen, der håber på dig, bliver til skamme, *
    men det bliver de, der er troløse til ingen nytte.
    Vis mig dine veje, Herre, *
    lær mig dine stier!
    Vejled mig i din sandhed og belær mig, †
    for du er min frelses Gud, *
    til dig sætter jeg altid mit håb.
    Herre, husk din barmhjertighed og trofasthed, *
    som har været til fra evighed.
    Glem min ungdoms synder og overtrædelser, †
    husk mig i din trofasthed, *
    fordi du er god, Herre.
    Herren er god og retskaffen, *
    derfor belærer han syndere om vejen.
    De ydmyge vejleder han i retfærdighed, *
    han lærer ydmyge sin vej.
    Herrens stier er altid godhed og troskab *
    for dem, der holder hans pagt og hans lov.
    For dit navns skyld, Herre, *
    skal du tilgive min synd, for den er stor.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    2. ant. Herre, led mig på din sandheds vej.

    3. ant. Vend dig til mig * og vær mig nådig,
    thi jeg er ene og arm.

    II
    Den mand, der frygter Herren, *
    ham belærer han om den vej, han skal vælge.
    Han selv skal leve i lykke, *
    og hans afkom skal få landet i arv og eje.
    De, der frygter Herren, har fællesskab med ham, *
    gennem sin pagt vejleder han dem.
    Mine øjne er altid rettet mod Herren, *
    for han befrier min fod fra nettet.
    Vend dig til mig, og vær mig nådig, *
    for jeg er ene og hjælpeløs.
    Gør mit hjerte fri af angsten, *
    og før mig ud af mine trængsler!
    Se min nød og elendighed, *
    og tilgiv alle mine synder!
    Se, hvor mange fjender jeg har, *
    de nærer et voldsomt had til mig.
    Bevar mit liv og red mig, †
    lad mig ikke blive til skamme, *
    for jeg søger tilflugt hos dig.
    Uskyld og retskaffenhed skal beskytte mig, †
    for jeg sætter mit håb til dig. *
    Gud, udfri Israel af alle dets trængsler!

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    3. ant. Vend dig til mig * og vær mig nådig,
    thi jeg er ene og arm.

     LÆSNING

    Formiddag    Am. 4, 13

    Se, han, som dannede bjergene og skabte vinden,
    og som kan fortælle et menneske, hvad det tænker,
    han, som gør morgenrøde til mørke,
    og som går hen over jordens høje,
    hans navn er Jahve, Hærskarers Gud.

    VERS
    V. Lovpris Herren, alle I Herrens værker.
    A. Lovpris og ophøj ham i evighed.

    BØN

    Herre, vi beder dig:
    Du som skænker apostlene Helligånden,
    mens de bad i den tredje time,
    giv også os del i Åndens nåde.
    Ved Kristus, vor Herre.

    A. Amen

    Middag   Am. 5, 8

    Han, som skabte Syvstjernen og Orion,
    som forvandler mulm til morgen
    og gør dagen til mørk nat,
    han, som kalder på havets vand
    og øser det ud over jorden,
    hans navn er Jahve.

    VERS
    V. Majestæt og pragt går foran hans åsyn.
    A. Magt og glans i hans Helligdom.

    BØN

    Almægtige, evige Gud, hos dig er intet mørkt
    og intet skjult.
    Opfyld os med din stråleglans,
    så at vi må følge dine bud og trofast vandre at dine veje
    med et glad hjerte.
    Ve Kristus, vor Herre.

    A. Amen.

    Eftermiddag     Am. 9, 6

    Han, som bygger sin højsal i himlen
    og har grundfæstet sin hvælving på jorden,
    han, som kalder på havets vand
    og øser det ud over jorden,
    hans navn er Jahve.

    VERS
    V. Himlen forkynder Guds ære.
    A. Hvælvingen kundgør hans hænders værk.

     BØN

    Herre, vi beder dig:
    giv os at efterligne din enbårne Søns tålmodighed
    og giv os udholdenhed i modgang
    Ved  Kristus, vor Herre.

    A. Amen

    Ved fælles bøn afsluttes med
    V. Lad os lovprise Herren.
    R. Gud ske tak og lov.

     

    Tilbage til sidens begyndelse

     

    2. VESPER

    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle: Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    HYMNE

    1. Al skabervældes Gud, som lod
    livs-vrimlen født i vandes flod,
    dels flyve højt mod himlen blå,
    dels ned i haves dybder gå.
    2. Du fisk i vand neddykket har,
    mens fugl mod himlen flugten ta’r,
    af samme kim de to udgik,
    og hver sit verdensrum de fik.
    3. Giv os, som tjener dig i tro,
    i blodets strøm os rene tó,
    fra syndefald os frelse du
    og redde os fra dødens gru.4. Lad skyld ej tynge os nedslå,
    lad hovmod ej i højden gå,
    at knuget sjælen knuses ej
    og stolt ej snubler på sin vej.
    5. Bønhør os, Fader, nåderig,
    Gud Søn, din Fader evigt lig,
    med Ånden ét i herlighed,
    højlovet i al evighed.
    T:     Magnae Deus potentiae, Gregor den Store,
             6. årh. Benedicte Ramsing, 1957
    M:    Antifonale Monasticum s. 153
    SALMODI

    Salme 30
    Taksigelse for at være undsluppet døden

    Kristus opstanden fra de døde, giver evig tak til sin Fader (Cassiodorus).

    1. ant. Herre, min Gud * jeg råbte til dig, og du helbredte mig.

    Herre, jeg priser dig, †
    for du har trukket mig op fra dybet; *
    du lod ikke mine fjender glæde sig over mig.
    Herre min Gud, †
    jeg råbte til dig om hjælp, *
    og du helbredte mig.
    Herre, du løftede mig op fra dødsriget, *
    du lod mig leve, jeg gik ikke i graven.
    Lovsyng Herren, I hans fromme, *
    tak hans hellige navn!
    For hans vrede varer et øjeblik, *
    hans nåde hele livet;
    om aftenen slår gråden sig ned, *
    om morgenen er der jubel.

    Jeg sagde i min tryghed: *
    Jeg skal aldrig vakle.
    Herre, i din nåde *
    gjorde du mit bjerg til en fæstning;
    men du skjulte dit ansigt, *
    og jeg blev grebet af rædsel.
    Til dig, Herre, råbte jeg, *
    jeg bad Herren om nåde:
    Hvad vinder du ved mit blod, *
    når jeg går i graven?
    Kan støvet takke dig *
    og fortælle om din trofasthed?
    Hør mig, Herre, og vær mig nådig, *
    Herre, kom mig til hjælp!

    Du forvandlede min klage til dans, †
    du tog min sørgedragt af mig *
    og klædte mig i glæde.
    Derfor vil jeg lovsynge dig uden ophør; *
    Herre min Gud, for evigt vil jeg takke dig.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    han, som bygger sin højsal i himlen
    og har grundfæstet sin hvælving på jorden,
    han, som kalder på havets vand
    og øser det ud over jorden,
    hans navn er Jahve.

    Salme 32
    Lykkelig den, hvis synd er tilgivet

    Heller ikke jeg fordømmer dig. Gå og synd fra nu af ikke mere (Joh. 8,11)

    2. ant. Lykkelig den, * Herren ej tilregner synd.

    Lykkelig den, hvis overtrædelser er tilgivet, *
    og hvis synder er blevet skjult;
    lykkeligt det menneske, †
    som Herren ikke tilregner skyld, *
    og i hvis sind der ikke er svig.
    Da jeg tav, sygnede min krop hen, *
    mens jeg stønnede dagen lang.
    For dag og nat *
    lå din hånd tungt på mig,
    min livskraft svandt ind *
    i sommerens hede.
    Min synd bekendte jeg for dig, *
    og jeg skjulte ikke min skyld.
    Jeg sagde: Jeg vil bekende *
    mine overtrædelser for Herren,
    og du tilgav *
    min syndeskyld.

    Derfor beder †
    alle fromme til dig, *
    når du er at finde.
    Bruser de vældige vande frem, *
    skal de ikke nå dem.
    Hos dig søger jeg skjul, †
    du beskytter mig mod trængsel; *
    du lader jubel over min redning lyde omkring mig.
    Jeg vil lære og undervise dig om den vej, du skal gå, *
    jeg vil give dig råd, mit blik er rettet mod dig.
    Vær ikke som heste og muldyr uden forstand, †
    deres kræfter tøjles med tømme og bidsel, *
    når de ikke vil komme hen til dig.
    Mange plager rammer den ugudelige, *
    men den, der stoler på Herren, omgiver han med godhed.
    Glæd jer over Herren, fryd jer, I retfærdige, *
    alle I oprigtige skal juble!

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    2. ant. 2. ant. Lykkelig den, * Herren ej tilregner synd.

    Bibelsk lovsang Aab. 11,17-18; 12,10b-12a
    Guds dom

    3. ant. Herren * gav ham riget og magten og æren,
    og alle folkene skal være hans tjenere.

    Vi takker dig, Herre, Gud, Almægtige, som er og som var, *
    fordi du har overtaget din store magt og er blevet konge.
    Folkeslagene rasede, *
    men din vrede er kommet,
    den time, da de døde skal dømmes, *
    og du skal give løn til dine tjenere, profeterne, *
    og til de hellige og til dem, der frygter dit navn,
    både små og store, *
    og ødelægge dem, der ødelægger jorden.

    Nu er frelsen og magten og Riget vor Guds *
    og herredømmet hans salvedes,
    for vore brødres anklager er styrtet, *
    han som dag og nat anklagede dem for Gud.
    De har besejret ham ved Lammets blod †
    og ved deres vidnesbyrds ord. *
    De havde ikke livet for kært til at gå i døden. *
    Så fryd jer da, himle, og I, som har bolig i dem!

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    3. ant. Herren * gav ham riget og magten og æren,
    og alle folkene skal være hans tjenere.

    LÆSNING       1. Pet. 1, 6-9

    Da skal I juble, skønt I nu en kort tid, hvis det skal være, må lide under prøvelser af mange slags,
    for at jeres tro, der er mere værd end det forgængelige guld, der dog prøves i ild,
    kan stå sin prøve og blive til pris og herlighed og ære, når Jesus Kristus åbenbares.
    Ham elsker I uden at have set ham, ham tror I på nu uden at se ham, men I skal juble med en uudsigelig, forklaret glæde,
    når I kommer frem til troens mål, jeres sjæles frelse.

    VEKSELSANG

    F. Herren har næret os * med hvedens fedme.
    A. Herren har næret os * med hvedens fedme.
    F. Mættet os med honning fra klippen.
    A.
    Mmed hvedens fedme.
    F. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
    A. Herren har næret os * med hvedens fedme.

    JOMFRU MARIAS LOVSANG             Luk 1, 46b-55

    Ant. Herre * har styrtet mægtige fra tronen og ophøjet ringe.

    Min sjæl ophøjer Herren, *
    og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!
    Han har set til sin ringe tjenerinde. *
    For herefter skal alle slægter prise mig salig,
    thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. *
    Helligt er hans navn,
    og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, *
    varer i slægt efter slægt.
    Han har øvet vældige gerninger med sin arm, *
    splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
    han har styrtet de mægtige fra tronen, *
    og han har ophøjet de ringe;
    sultende har han mættet med gode gaver, *
    og rige har han sendt tomhændet bort.
    Han har taget sig af sin tjener Israel *
    og husker på sin barmhjertighed
    – som han tilsagde vore fædre – *
    mod Abraham og hans slægt til evig tid.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Ant. Herre * har styrtet mægtige fra tronen og ophøjet ringe.

    FORBØNNER

    Vort håb er i Gud, vor hjælper;
    lad os andagtsfuldt påkalde ham og sige:

    R. Herre, se til dine børn!

    Herre vor Gud, du har indgået en evig pagt med dit folk,
    – lad os altid ihukomme dine store gerninger.

    R. Herre, se til dine børn!

    Lad dine præster vokse til fuldkommen kærlighed,
    – og bevar altid dine troende i Åndens enhed ved fredens bånd.

    R. Herre, se til dine børn!

    Lad os altid opbygge vort jordiske samfund med dig,
    – så at vort arbejde ikke skal være forgæves.

    R. Herre, se til dine børn!

    Send arbejdere til din vingård,
    – så at dit navn forherliges blandt alle folkeslag.

    R. Herre, se til dine børn!

    Byd vore afdøde slægtninge, venner og velgørere velkommen bland dine hellige,
    – og lad os en dag få del i deres lyksalighed.

    R. Herre, se til dine børn!

    (Frie forbønner)

    FADER VOR

    Fader vor, du som er i Himlen.
    Helliget vorde dit navn.
    Komme dit rige.
    Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
    Giv os i dag vort daglige brød.
    Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
    Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
    (Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
    Amen.

    BØN

    Gud, du oplyser natten og bringer morgengry
    for at sprede mørket.
    Lad os tilbringe denne nat i tryghed,
    fri os fra den Ondes magt, og lad os stå op i morgen
    for at takke og prise dig.
    Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
    som lever og regerer med  dig
    i Helligåndens enhed,
    Gud fra evighed til evighed.

    A. Amen.

     

    Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

    V.
    Herren være med jer.
    R. Og med din ånd.

    V. Den almægtige Gud,
    Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

    Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgisk handling, afsluttes med:

    V. Gå ud med Kristi fred.
    R. Gud ske tak og lov.

    Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
    I stedet afsluttes med:

    V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
    R. Amen.

    Tilbage til sidens begyndelse

     

    BØNNEN FOR NATTEN

    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Kort stilhed med selvransagelse. Beder man i fællesskab kan en af messens formler for syndsbekendelse anvendes.

    HYMNE

    1. Hvo, som har lid til Herrens ord
    og i hans vingers skygge bor,
    han siger glad: Min Gud er mig
    en hjælper tro på al min vej.

    2. Han frygter ikke mørkets magt,
    ej verdens hånsord og foragt.
    I nødens tid, på sorgens dag,
    hans glæde er Guds velbehag.

    3. Og når vor jord til sidst forgår
    og verdens ende forestår,
    Gud vende skal hans korte srid
    til salig fryd i evig tid.

    4. Højlovet være Herrens navn!
    Han er vor tilflugt og vor havn,
    han er vort skjold, vor faste borg
    i farens stund, i nød og sorg.

    5. Gud, Fader, Søn og Ånd os vær
    med nådegaver altid nær!
    Du hellige Treenighed,
    dig være pris i evighed.

    T:   E. Evers

    SALMODI

    Salme 16
    Takkesang efter åbenbaringen af Guds frelse

    Jeg går bort for at gøre en plads rede for jer, 
    for at også I skal være, hvor jeg er (Joh 14, 2-3.

    Ant. Mit kød * skal bo i tryghed.

    Vogt mig, Gud, jeg søger tilflugt hos dig. †
    v2  Jeg siger til Herren: »Du er min herre, *
    ingen anden end du er min lykke.«
    De hellige, som er i landet, *
    og de mægtige glæder jeg mig altid over.
    De, som løber efter andre guder, *
    rammes af mange lidelser.
    Jeg vil ikke udgyde deres drikofre af blod, *
    deres navne vil jeg ikke bringe over mine læber.

    Herre, du min tilmålte del og mit bæger, *
    du sikrer min lod.
    Målesnorene tildelte mig herlige steder, *
    jeg kan fryde mig over min ejendom.
    Jeg vil prise Herren, som råder mig, *
    ja, om natten får jeg vejledning i mit indre.
    Jeg har altid Herren for øje, *
    han er ved min højre side, og jeg vakler ikke.
    Derfor glæder mit hjerte sig, og min sjæl jubler, *
    ja, mit legeme skal bo i tryghed.
    For du vil ikke prisgive mig til dødsriget, *
    din fromme vil du ikke lade se graven.
    Du lærer mig livets vej, †
    du mætter mig med glæde for dit ansigt, *
    du har altid herlige ting i din højre hånd.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Ant. Mit kød * skal bo i tryghed.

    LÆSNING     1.Tess. 5,23

    Fredens Gud hellige jer helt og holdent og bevare fuldt ud jeres ånd
    og sjæl og legeme lydefri ved vor Herre Jesu Kristi komme!

    Simeons Lovsang      Luk 2,29-32

    Kristus folkenes lys.

    Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
    beskyt du os, når vi sover,
    og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

    Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred *
    efter dit ord.
    For mine øjne har set din frelse, *
    som du har beredt for alle folk:
    Et lys til åbenbaring for hedninger *
    og en herlighed for dit folk Israel.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
    beskyt du os, når vi sover,
    og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

    BØN

    Herre vor Gud, styrk os med en rolig søvn,
    så at vi kan hvile ud efter dagens møje
    og genskabte på sjæl og legeme tjene dig
    med fornyede kræfter.
    Ved Kristus vor Herre.

    A. Amen.

    VELSIGNELSE

    V. En rolig nat og en salig død skænke os Herren, den Almægtige.
    A. Amen.

    MARIA-ANTIFON

    Frelserens hellige Moder,
    som er og stedse forbliver
    havets så strålende stjerne
    og port til Himmerigs glæde!
    Hjælp, når på syndernes veje
    vi atter nåden vil eje.

    Moder, som underfuldt fødte
    på jord din Herre og Skaber,
    uplettet jomfru forinden
    og jomfru ukrænket siden!
    Gabriels »Hil« du fornemme;
    os arme aldrig du glemme!

    T:    Alma redemptoris mater, Hermann den Lamme
            11. årh. H. Kejser, 1868-1916
    M:   Komponist ukendt. L. 536

     

    Tilbage til sidens begyndelse

12
  • Fredag i 1. alm. uge (I Ps)
    Hele dagen
    2018.01.12

    DET ALMINDELIGE KIRKEÅR 
    SØNDAGSTEKSTRÆKKE B
    HVERDAGSTEKSTRÆKKE II


    INDLEDNING AF DAGEN
    LÆSNINGERNES TIDEBØN
    MORGENBØN
    MIDDAGSBØN
    2. VESPER
    BØN FOR NATTEN


    Fredag i 1. alm. uge (1 Ps)
    Helgener


    INDLEDNING AF DAGEN

    Salme 95                                     Opfordring til at lovprise Gud.

    V. Herre, oplad mine læber.
    A. Og min mund skal forkynde din pris.

    Ant. Tak Herren, * thi hans miskundhed varer evindelig!

    Kom, lad os juble for Herren, *
    bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe.
    Lad os træde frem for ham med takkesang, *
    bryde ud i lovsang til ham.

    Ant. Tak Herren, * thi hans miskundhed varer evindelig!

    For Herren er en stor Gud, *
    en mægtig konge over alle guder.
    I hans hånd er jordens dybder, *
    bjergenes tinder tilhører ham.

    Ant. Tak Herren, * thi hans miskundhed varer evindelig!

    Havet tilhører ham, for han skabte det, *
    hans hænder formede landjorden.
    Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os, *
    lad os falde på knæ for Herren, vor skaber,
    for han er vor Gud, †
    og vi er hans folk, *
    de får, han vogter.

    Ant. Tak Herren, * thi hans miskundhed varer evindelig!

    Om I dog i dag ville lytte til ham! *
    Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba,
    som den dag ved Massa i ørkenen, †
    da jeres fædre udæskede mig *
    og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger.

    Ant. Tak Herren, * thi hans miskundhed varer evindelig!

    I fyrre år følte jeg afsky for den slægt, †
    og jeg sagde: De er et folk, der farer vild i deres hjerte, *
    og de kender ikke mine veje.
    Så svor jeg i min vrede: *
    De skal aldrig komme ind til min hvile.

    Ant. Tak Herren, * thi hans miskundhed varer evindelig!

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Ant. Tak Herren, * thi hans miskundhed varer evindelig!

     

    Tilbage til sidens begyndelse

     

    LÆSNINGERNES TIDEBØN

    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle: Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    HYMNE

    1. Jeg elsker dig, min stav, min styrke ,
    jeg elsker dig,  min  fred, min fryd,
    jeg elsker dig og vil dig  dyrke
    med håb og higen, dåd og dyd;
    jeg elsker dig, min sol, min dag,
    til døden standser hjertet s slag.

    2. Du sandheds sol bag alle skyer
    og kærlighedens flammebål,
    mit væsens ophav og fornyer,
    og al din skabnings sidste mål,
    du evighedens faste fjeld
    og salighedens kildevæld!

     

    3. Hvi har så sent jeg på min bane
    dig skimtet, skønhed uden skår?
    Hvi lærte jeg så sent at ane
    din kærligheds de rige kår?
    Al godheds væld, det er  mit nag,
    at  jeg har  spildt så  mangen dag!

     

    4. Min fod gik fejl, mit øje, sløvet,
    dit lyse fodspor havde tabt,
    og, himmelsk sans og syn berøvet,
    jeg fulgte lys,  der  kun  var skabt.
    Nu  er  det  sket,  at  nåden  vandt,
    og for min sjæl  dit  gry oprandt.

     

    5. Jeg elsker dig, mit væsens ære,
    jeg elsker dig, min Gud, mit skjold;
    kun dig til  løn  jeg vil begære
    og  kærlighed  som krigersold.
    O Gud, gør selv mit løfte sand,
    og vær min troskabs underpant!

     

    T:   Johs. Frederiksen. 1860-1932
    M: J. B. König, 1738. 
    M: G. Neumark , 1657

     SALMODI

    Salme 35,1-3.9-1922-23.27-28
    Herren frelser i forfølgelsens tid

    De samledes og de enedes om at gribe Jesus med list og slå ham ihjel (Matt 26,3-4).

    1. ant. Rejs dig for min sag, * til mit forsvar, Herre,
    thi du er stærk. (Halleluja).

    I

    Herre, kæmp mod dem, der kæmper mod mig, *
    før krig mod dem, der fører krig mod mig.
    Grib rundskjold og langskjold, *
    rejs dig og kom mig til hjælp!
    Løft spyd og økse, *
    gå imod mine forfølgere!
    Sig til mig: *
    Jeg er din redning.

    Min sjæl skal juble over Herren, *
    glæde sig over hans frelse.
    Hele min krop vil sige: *
    Herre, hvem er som du?
    Du redder den hjælpeløse fra hans overmand, *
    den hjælpeløse og den fattige fra røveren.

    Falske vidner står frem *
    og kræver mig til regnskab for ting, jeg ikke kender til.
    De gengælder godt med ondt, *
    de lurer på mit liv.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
    og al evighed. Amen.

    1. ant. Rejs dig for min sag, * til mit forsvar, Herre,
    thi du er stærk. (Halleluja).

    II

    2. ant. Almægtige Herre, * træd frem og beskyt mig. (Halleluja).

    Da de var syge, *
    klædte jeg mig i sæk
    og spægede mit legeme med faste.†
    Jeg bad med bøjet hoved,  *
    som var det min ven eller bror;
    jeg gik omkring som i sorg over min mor, *
    sørgende og nedbøjet.

    Men da jeg snublede, blev de glade og samledes, *
    de samledes mod mig,
    selv fremmede, jeg ikke kender, *
    råbte uden ophør.
    I gudløshed spottede de mig uophørligt, *
    de skar tænder imod mig.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
    og al evighed. Amen.

    2. ant. Almægtige Herre, * træd frem og beskyt mig. (Halleluja).

    III

    3. ant. Min tunge * skal forkynde din retfærd dagen igennem. (Halleluja).

    Herre, hvor længe vil du se på det? †
    Red mit liv fra de brølende dyr, *
    mit dyrebare liv fra løverne.
    Jeg vil takke dig i den store forsamling, *
    lovprise dig i den mægtige folkeskare.

    Lad ikke dem, der med urette er mine fjender, glæde sig over mig, *
    lad ikke dem, der hader mig uden grund, nidstirre mig.

    Du har set det, Herre, vær ikke tavs, *
    Herre, hold dig ikke borte fra mig!
    Vågn op, stå op, skaf mig ret! *
    Min Gud og min Herre, før min sag!

    Men de, der vil min ret, *
    skal juble og glæde sig;
    de skal altid sige: †
    Stor er Herren, *
    som vil sin tjeners lykke.
    Min tunge skal forkynde din retfærdighed *
    og lovprise dig dagen lang.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
    og al evighed. Amen.

    3. ant. Min tunge * skal forkynde din retfærd dagen igennem. (Halleluja).

    VERS

    V. Min søn, vogt mine ord.
    R. Vogt mine bud, så skal du leve.

    LÆSNINGER

    1. læsning Sir. 43, 13-33

    Lovprisning af Gud i hans skaberværk

    Ved sin befaling får han sneen til at fyge
    og lynene til at jage af sted, som han har bestemt.
    Derfor åbnes forrådskamrene,
    og skyerne flyver ud som fugle.
     I sin vælde presser han skyerne sammen,
    og de splintres i haglsten.
     Hans tordenrøst får jorden til at skælve,
     og ved hans tilsynekomst ryster bjergene.
    Efter hans vilje blæser søndenvinden,
     nordenstormen og hvirvelvinden;
    han strør sneen ud som fugle, der daler ned,
    og den falder som en græshoppesværm, der slår ned.
      Øjet undres over, hvor dejlig hvid den er,
    og hjertet bliver slået med forbavselse, når den falder.
      Også rimen spreder han over jorden som salt,
    og når den fryser sammen, bliver den til spidse torne.
     Nordenvinden blæser koldt,
    og vandet fryser til is,
    der lægger sig, hvor som helst der står vand.
    Det er, som om vandet tager en brynje på!
     Han lægger bjergene øde og afsvider ørkenen,
    som ilden får han det grønne til at forsvinde.
      Men tågen bringer snart alt til live,
    og duggen kommer og bringer friskhed efter heden.
    Efter sin plan bragte han urdybet til ro
    og anbragte øer i det.
    De, der sejler på havet, kan fortælle om dets farer,
    og vi undrer os over, hvad vi hører:
    dér findes de mærkeligste og forunderligste skabninger,
    alle mulige slags dyr, en verden af havuhyrer.
     Ved hans hjælp lykkes alt for hans sendebud,
    og ved hans ord bliver alt opretholdt.
    Meget kunne vi sige, og det ville dog aldrig være nok.
    Det hele kan sammenfattes i: »Han er alt!«
     Hvordan skulle vi formå at vise ham ære?
    Han er den store, større end alle sine værker.
      Frygtindgydende er Herren og uendelig stor,
    forunderlig er hans magt.
      Vis Herren ære, og ophøj ham,
    så meget I kan – han er mere endda!
    Ophøj ham af hele jeres styrke
    uden ophør – det vil dog aldrig være nok!
      Hvem har set ham og kan berette om ham,
    hvem kan skildre ham, stor som han er?
     Meget, der er større end dette, er skjult;
    for kun få af hans værker har vi set.
     Alt har Herren skabt,
    og de gudfrygtige har han skænket visdom.

    VEKSELSANG

    A.  Meget kunne vi sige, og det ville dog aldrig være nok. *
    Det hele kan sammenfattes i: »Han er alt!«
    F. Hvordan skulle vi formå at vise ham ære?
    Han er den store, større end alle sine værker.

    A. Det hele kan sammenfattes i: »Han er alt!«

    2. LÆSNING

    Læsning fra den hellige biskop Athanasius’ skrift Mod hedningerne

    Gennem Ordet føjer alle ting sig sammen til en guddommelig harmoni

    Af alt det, som består og opstår, er der intet, som ikke er skabt og opretholdes i Ordet og gennem Ordet, således som også teologen lærer det med disse ord: »I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Alt er blevet til ved det, og uden det blev intet til«.

    Ligesom en musiker stemmer sin lyre harmonisk, kunstfærdigt afpasser de lave toner til de høje, mellemtonerne til de andre og danner en harmoni, således holder også Guds visdom hele verden som en lyre, forbinder det, der findes i luften, med det på jorden, det i himlen med det i luften, knytter hver enkelt ting til det hele, bevæger alt med sit vink og efter sin vilje og skaber således smukt og netop harmonisk  én verden og én verdensorden. Selv forbliver Guds Ord imidlertid ubevægelig hos Faderen, medens han bevæger alt ved sin egen naturs bestandighed, således som Faderen vil det. Kort sagt det er hans gave, at alting lever  og opretholdes  alt  efter sin  egen  natur.

    Det er gennem ham, at alting føjer sig sammen til en vidunderlig og i sandhed guddommelig harmoni.

    Dette store kan gøres forståeligt ved et billede: lad os tænke på et stort kor som eksempel. I et kor,  der er sammensat af forskellige slags mennesker, drenge, kvinder, gamle og unge mænd og ledes af en dirigent, synger enhver efter sin natur og evne, manden som mand, drengen som dreng, den gamle mand som en gammel mand, den unge som en ung mand, men alle udgør de dog en harmoni. Således forholder det sig også med vor person. På samme tid påvirkes vore sanser efter hver enkelts natur. Øjet ser, øret hører, hånden føler, lugtesansen lugter, smags­ sansen smager og andre af kroppens dele  fungerer også ofte, f.eks. går fødderne. Således forholder det sig også med hele verden. Selvom det kun er et svagt eksem pel, skal det dog lære os en dybere forståelse.

    På et eneste mægtigt vink af Guds Ord styres alting på en gang, og det i den grad, at hver enkelt del handler efter sin egen natur og dog udgør alle delene tilsammen  en  eneste  fuldendt  rdensorden.

    VEKSELSANG

    A. Pris Gud, og tak ham for det gode, han har gjort mod jer, mens alle levende hører på, * så de kan prise ham og lovsynge hans navn.
    F.  Med ærefrygt skal I forkynde Guds ord for alle mennesker og ikke tøve med at takke ham.
    Han er den sande Gud og det evige liv.
    A. Så de kan prise ham og lovsynge hans navn.

    AFSLUTTENDE BØN

    Herre, vi beder dig om,
    at du for din kærligheds skyld vil opfylde dit folks ønsker,
    så at vi både må indse, hvad vi bør gøre,
    og få styrke til at gøre, hvad vi indser.
    Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
    som lever og regerer med  dig
    i Helligåndens enhed,
    Gud fra evighed til evighed.

    A. Amen

    Ved fælles bøn afsluttes med

    V. Lad os lovprise Herren.
    A. Gud ske tak og lov.

    Tilbage til sidens begyndelse

     

    MORGENBØN

    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    HYMNE

    1. Gud, himmelherlig, evig rig,
    et saligt håb for dødelig,
    du Faderens enbårne Søn,
    født af jomfru, ren og skøn.

    2. Når vi står op, da giv os hånd,
    vort legem vågne med vor ånd
    og brændende som aldrig før
    dig yde ære som sig bør.
    3. Alt oprandt morgenstjernen prud,
    den melder sol i flammeskrud
    nu svinder nattens mørke ind,
    o Guddomslys, fyld du vort sind.
    4. Bliv hos os, dvæl i sind og hu,
    bortjage mørket kan kun du!
    Og lad ti verdens sidste dag
    for dig kun banke hjertets slag.

    5. Den tro, du gav os i vor dåb,
    du dybt forankre med vort håb,
    i hjerte, sjæl, i sind og ånd,
    knyt stærkest kærlighedens bånd.

    6. Dig, Gud, som lys fremvælde lod,
    dig, Kristus, som af grav opstod,
    dig, Helligånd, vor trøst og fred,
    ske lov og pris i evighed.

    T:     Aeterna coeli gloria, 5. årh.,
             Benedicte Ramsing, 1957
    M:    Antifonale Monasticum s. 72
    M:    Klug, 1543
    SALMODI

    Salme 51
    En synders bekendelse og tillidsfulde bøn

    I skal fornyes i sind og ånd og iføre jer det nye menneske (Ef. 4,23.24)

    1. ant. Herre, * du har behag i rette ofre på dit alter.

    Gud, vær mig nådig i din godhed, *
    udslet mine overtrædelser i din store barmhjertighed!
    Vask mig fuldstændig ren for skyld, *
    rens mig for synd!
    For jeg kender mine overtrædelser, *
    og min synd har jeg altid for øje.

    Mod dig alene har jeg syndet, *
    jeg har gjort, hvad der er ondt i dine øjne;
    så er du retfærdig, når du anklager, *
    og ren, når du dømmer.
    I skyld har jeg været, fra jeg blev født, *
    i synd, fra min mor undfangede mig.
    Du elsker sandhed i det dunkle, *
    du lærer mig visdom i det skjulte.

    Rens mig med isop for synd, *
    vask mig hvidere end sne!
    Forkynd mig fryd og glæde, *
    lad de knogler, du knuste, juble!
    Vend dit ansigt bort fra mine synder *
    og udslet al min skyld!
    Skab et rent hjerte i mig, Gud, *
    giv mig på ny en fast ånd!
    Kast mig ikke bort fra dig, *
    og tag ikke din hellige ånd fra mig!
    Lad mig atter frydes over din frelse, *
    styrk mig med en villig ånd!

    Jeg vil lære lovbrydere dine veje, *
    så syndere kan vende om til dig.
    Fri mig for blodskyld, Gud, min frelses Gud, *
    så min tunge kan juble over din retfærdighed.
    Herre, åbn mine læber, *
    så min mund kan forkynde din pris.
    For du vil ikke have slagtoffer, *
    og bringer jeg brændoffer, tager du ikke imod det;
    mit offer, Gud, er en sønderbrudt ånd, *
    et sønderbrudt og sønderknust hjerte afviser du ikke, Gud.
    Gør i din nåde godt mod Zion, *
    opbyg Jerusalems mure!
    Da vil du tage imod de rette ofre, †
    brændoffer og heloffer; *
    da skal tyre ofres på dit alter.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    1. ant. Herre, * du har behag i rette ofre på dit alter.

    Bibelsk lovsang Es 45, 15-25
     Alle folkeslag skal omvende sig til Herren

     I Jesu navn skal hvert knæ bøje sig (Fil. 2,10)

    2. ant. Ved Herren * når al Israels æt til sin ret og jubler!

    Du er en Gud, der skjuler dig, *
    Israels Gud er frelser.
    De er alle blevet til spot og spe, *
    billedskærerne går bort med skam.
    Men Israel frelses ved Herren, *
    en evig frelse.
    I bliver ikke til spot og spe, *
    aldrig i evighed!

    Dette siger Herren, *
    himlens skaber, han som er Gud,
    han som dannede jorden og frembragte den, *
    han som grundfæstede den;
    han skabte den ikke i tomhed, *
    men dannede den til beboelse:
    Jeg er Herren, der er ingen anden. †
    Jeg har ikke talt i det skjulte, *
    på et mørkt sted i verden.
    Jeg har ikke sagt til Jakobs slægt: *
    Søg mig i tomheden!
    Jeg, Herren, taler retfærd, *
    fortæller, hvad der er ret.

    I skal samle jer †
    og komme nærmere, *
    I som undslap fra folkene!
    De forstår ingenting, †
    de som bærer deres gudebillede af træ, *
    og som beder til en gud, der ikke kan frelse.
    Fortæl det, og fremlæg det, *
    læg råd op sammen!
    Hvem har forkyndt det i fortiden *
    og fortalt det for længst?
    Er det ikke mig, Herren? *
    Der er ingen anden Gud end mig,
    en retfærdig Gud, en Gud der frelser, *
    der er ingen anden end mig.

    Vend dig til mig, og bliv frelst, †
    hele du vide jord! *
    For jeg er Gud, der er ingen anden.
    Jeg sværger ved mig selv, †
    sandhed udgår af min mund, *
    ord, der ikke vender tilbage:
    For mig skal hvert knæ bøje sig, *
    hver tunge skal sværge ved mig.
    Om mig skal man sige: Kun hos Herren *
    er der retfærdighed og styrke.
    Alle, der raser mod ham, *
    skal komme til ham og blive til skamme.
    Hele Israels slægt *
    får ret og fryder sig over Herren.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    2. ant. Ved Herren * når al Israels æt til sin ret og jubler!

    Salme 100
    Glæde ved at gå ind i Herrens tempel

    Herren kalder sit forløste folk til at synge sejrens sange (Athanasius)

    3. ant. Træd frem* for Herrens åsyn med jubel!

    Bryd ud i fryderåb for Herren, hele jorden! †
    Tjen Herren under glædessang, *
    træd frem for ham under jubel!
    Forstå, at Herren er Gud, †
    han har skabt os, og ham hører vi til, *
    vi er hans folk og de får, han vogter.

    Gå ind ad hans porte med takkesang, †
    ind i hans forgårde med lovsang, *
    tak ham, pris hans navn!
    For Herren er god, †
    hans trofasthed varer til evig tid, *
    hans troskab i slægt efter slægt.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    3. ant. Træd frem* for Herrens åsyn med jubel!

    LÆSNING       Ef. 4, 29-32

    Intet råddent ord må udgå af jeres mund, kun et godt ord til nødvendig opbyggelse,
    så det kan blive til velsignelse for dem, der hører det.
    Vold ikke Guds hellige ånd sorg, den som I blev beseglet med indtil forløsningens dag.
    Al forbitrelse og hidsighed og vrede og råb og spot skal ligge jer fjernt, ja, al ondskab;
    men vær gode mod hinanden, vær barmhjertige og tilgiv hinanden, ligesom Gud har tilgivet jer i Kristus.

    VEKSELSANG

    F. Lad mig årle høre  din miskundhed, * thi jeg stoler på dig.
    A. Lad mig årle høre  din miskundhed, * thi jeg stoler på dig.
    F. Lær mig den vej, jeg skal gå.
    A. Thi jeg stoler på dig.
    V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
    A. Lad mig årle høre  din miskundhed, * thi jeg stoler på dig.

    ZAKARIAS LOVSANG             Luk 1, 68-79

    Ant. Herren har besøgt * og forløst sit folk.

    Lovet være Herren, Israels Gud, *
    thi han har besøgt og forløst sit folk
    og oprejst os et frelsens horn *
    i sin tjener Davids hus,
    som han havde lovet ved sine profeters mund *
    fra fordums tid:

    en frelse fra vore fjender *
    og fra alle vore haderes hånd,
    for at øve barmhjertighed mod vore fædre *
    og ihukomme sin hellige pagt,
    den ed, han tilsvor Abraham, vor fader, *
    at han ville give os,
    at vi, udfriede fra vore fjenders hånd, *
    må tjene ham uden frygt
    i fromhed og retfærd *
    for hans åsyn alle vore dage.

    Og du, barnlille! Skal kaldes den Højestes profet; *
    thi du skal gå foran Herren for at bane hans veje
    og lære hans folk at kende frelsen *
    ved deres synders forladelse,
    takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, *
    ved hvilken Solopgangen fra det Høje vil besøge os
    for at skinne for dem, der sidder i mørke og dødens skygge, *
    og lede vore fødder ind på fredens veje.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed.  Amen.

    Ant. Herren har besøgt * og forløst sit folk.

     

    FORBØNNER OG INDVIELSE AF DAGEN

    Kristus, du som ved dit kors har forløst menneskeslægten,
    vi tilbeder dig og påkalder dig i tro:

    R. Forbarm dig over os, Herre!

    kristus, du opgående Sol, varm os med dine stråler
    – og afhold os denne årle morgen fra alle onde indskydelser.

    R. Forbarm dig over os, Herre!

    Våg over vor tanke, ord og gerning,
    – så vi i dag kan finde behag for dit åsyn.

    R. Forbarm dig over os, Herre!

    Skjul dit åsyn for vore synder,
    – udslæt al vor misgerning.

    R. Forbarm dig over os, Herre!

    Ved dit kors og din opstandelse
    – fyld os med din Helligånds trøst.

    R. Forbarm dig over os, Herre!

    (Frie forbønner)

    FADER VOR

    Fader vor, du som er i Himlen.
    Helliget vorde dit navn.
    Komme dit rige.
    Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
    Giv os i dag vort daglige brød.
    Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
    Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
    (Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
    Amen.

    BØN

    Gud, du sejrer over vor uvidenheds mørke
    ved dit Ords lys.
    Styrk i vort hjerte den tro,
    du har givet,
    og lad ikke nogen fristelse
    kvæle den ild,
    som du har tændt ved din kærlighed.
    Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
    som lever og regerer med  dig
    i Helligåndens enhed,
    Gud fra evighed til evighed.

    A. Amen.

    Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

    V.
    Herren være med jer.
    R. Og med din ånd.

    V. Den almægtige Gud,
    Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

    Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgis handling, afsluttes med:

    V. Gå ud med Kristi fred.
    R. Gud ske tak og lov.

    Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
    I stedet afsluttes med:

    V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
    R. Amen.

    Tilbage til sidens begyndelse

     

    MIDDAGSBØN

    HYMNE

    Formiddag

    1. Gud Helligånd, kom til os ned,
      dvæl i vort hjerte med din fred,
      jag synden bort, gør sjælen ren,
      du, som med Fader, Søn er én.
    2. Mund, tunge, hjerte, kraft og mod
      lovsynge højt vor Fader god;
      tænd i vor sjæl din stærke ild
      af næstekærligheden mild.
    3. O, lad os skue dybt i løn
      ved dig Gud Fader og Gud Søn
      og dig i Guddoms herlighed,
      Gud Helligånd, Gud Kærlighed.

    T:   v. 1-2 Nunc, Sancte, nobis, Spiritus,
           Benedicte Ramsing, 1957; v. 3 Veni
           Creator, v. 6, Hrabanus Maurus, d.
           849, Joh. Frederiksen, 1860-1932
    M:  Efter gregoriansk/Klug, 1533.

     

    Middag

    1. Du stærke Herre, sande Gud,
      som klæder dag i flammeskrud
      ved morgenrødens varme mild
      og middagssolens stærke ild.
    2. Udsluk du hadets bitre glød,
      dæmp lysters ild i hjertets skød,
      giv legemet med fred at bo,
      skænk sjælene en salig ro.
    3. Bønhør os, Fader, nåderig,
      Gud Søn, din Fader evigt lig,
      med Ånden ét i herlighed,
      højlovet i al evighed.

    T:   Rector potens, verax Deus,
           Benedicte Ramsing, 1957
    M:  Efter gregoriansk/Klug 1533

     

    Eftermiddag

    1. Du, evig Gud, som alt på jord
      behersker ved dit almagtsord,
      du lader skumring følge dag,
      thi så det er dit velbehag.

    2. Forlen os lys ved aftenstid,
    bevar vort livslys, Fader blid,
    en salig død os alle giv
    og hist hos dig et evigt liv.

    1. Bønhør os, Fader, nåderig,
      Gud Søn, din Fader evigt lig,
      med Ånden ét i herlighed,
      højlovet i al evighed.

    T:   Rerum, Deus, tenax vigor
           Benedicte Ramsing, 1957
    M:  Efter gregoriansk/Klug, 1533.

     

    PSALMODI

    Salme 119, 25-32
    1. ant. Jeg vil løbe dine buds vej, *
    thi du giver mit hjerte at ånde frit.

    Min sjæl klæber til støvet, *
    hold mig i live efter dit ord!
    Jeg har fortalt dig om min færd, og du svarede mig. *
    Lær mig dine love,
    giv mig indsigt i dine forordningers vej, *
    så jeg kan grunde over dine undere.
    Min sjæl er plaget af bekymring, *
    rejs mig efter dit ord!
    Hold falskheds vej borte fra mig, *
    og giv mig i nåde din lov!
    Jeg vælger sandhedens vej, *
    jeg har dine bud for øje.
    Jeg holder fast ved dine formaninger, Herre, *
    gør mig ikke til skamme!
    Ad den vej, du befaler, vil jeg løbe,  *
    for du har gjort mit hjerte fri.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    1. ant. Jeg vil løbe dine buds vej, *
    thi du giver mit hjerte at ånde frit.

    Salme 26  

    Den uskyldiges tillidsfulde bøn

     Gud   har ham udvalgt os i Kristus til
    at stå hellige og uden fejl for hans ansigt (Ef 1,4).

    2. ant. Uden at vakle * stoler jeg på Herren.

    Skaf mig ret, Herre, *
    for jeg vandrer retsindigt
    og stoler på Herren, *
    jeg skal ikke vakle.
    Prøv mig, Herre, undersøg mig, *
    ransag hjerte og nyrer!

    Jeg har din godhed for øje, *
    jeg vandrer i din trofasthed.
     Jeg sidder ikke blandt løgnere, *
    jeg kommer ikke hos hyklere.
     Jeg hader de ondes forsamling, *
    blandt ugudelige sidder jeg ikke.
     Jeg vasker mine hænder i uskyld, *
    jeg kan gå omkring dit alter, Herre,
    og med takkesange forkynde *
    og fortælle om alle dine undere.
    Herre, jeg elsker dit hus, *
    det sted, hvor din herlighed bor.

    Riv mig ikke bort sammen med syndere, *
    riv ikke mit liv bort sammen med mordere,
    hvis hænder er fulde af skændighed, *
    hvis højre hånd er fuld af bestikkelse.
    Jeg vandrer retsindigt, *
    udfri mig og vær mig nådig!
    Nu står min fod på den faste grund. *
    I forsamlingerne vil jeg prise Herren.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    2. ant. Uden at vakle * stoler jeg på Herren.

    Salme 28, 1-3. 6-9

    Påkaldelse og taksigelse

    Fader, jeg takker dig, fordi du har hørt mig (Joh. 11,41).

    3. ant. Mit hjerte *stoler på Herren, jeg fik hjælp.

    Til dig, Herre, råber jeg, *
    min klippe, vær ikke døv for mig,
    vær ikke tavs imod mig, *
    så jeg bliver som de, der gik i graven.
    Hør min tryglen, *
    når jeg råber til dig om hjælp,
    når jeg løfter mine hænder *
    mod dit tempels Allerhelligste.
    Riv mig ikke bort sammen med ugudelige, *
    med de forbrydere,
    der taler med hinanden som venner, *
    men har hjertet fuldt af ondskab.

    Lovet være Herren, *
    for han har hørt min tryglen.
     Herren, min styrke, mit skjold, *
    på ham stoler mit hjerte.
    Da jeg fik hjælp, jublede mit hjerte, *
    jeg takker ham med sang.
    Herren er styrke for sit folk, *
    han er værn og redning for sin salvede.
    Frels dit folk, †
    og velsign din ejendom, *
    vogt dem, og tag dig af dem til evig tid.

     Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

     3. ant. Mit hjerte *stoler på Herren, jeg fik hjælp.


     LÆSNING

    Formiddag    Fil. 2, 2b-4

    Ved at have det samme sind, ved at have den samme kærlighed, med én sjæl og ét sind.
    Gør intet af selviskhed og heller ikke af indbildskhed,
    men sæt i ydmyghed de andre højere end jer selv.
    Tænk ikke hver især på jeres eget, men tænk alle også på de andres vel.

    VERS
    F. Alle Herrens veje er barmhjertighed og trofashed.
    A. For alle, som bevarer hans pagt og hans lovbud.

    BØN

    Herre Jesus Kristus,
    vi beder dig i denne time,
    hvor mørket dækkede hele jorden,
    og du uden skyld blev løftet op på korset
    for at forløse os.
    Giv os altid det lys,
    der kan lede os til det evige liv.
    Du, som lever og råder i al evighed.

    A. Amen.

    Middag   2.Kor. 13,4

    Han blev korsfæstet i magtesløshed, men han lever ved Guds magt,
    og vi er magtesløse i ham, men for jer skal vi leve sammen med ham ved Guds magt.

    VERS
    F. Herre, jeg ligger i støvet.
    A. Hold mi i livet efter dit ord.

    BØN

    Herre Jesus Kristus,
    du som i den sjette time uskyldig steg op på korsets træ,
    mens hele verden blev lagt i mørke,
    giv os altid det lys,
    som viser os vejen til det evige liv.
    Du, som lever og råder i al evighed.

    A. Amen.

    Eftermiddag     Kol. 3, 12-13

    Ifør jer da, som Guds udvalgte, hellige og elskede,
    inderlig barmhjertighed, godhed,
    ydmyghed, mildhed, tålmodighed.
    Bær over med hinanden og tilgiv hinanden,
    hvis den ene har noget at bebrejde den anden.
    Som Herren tilgav jer, skal I også gøre.

    VERS
    V. Barmhjertig og nådig er Herren.
    A. Langmodig og rig på miskundhed.

    BØN

    Herre Jesus Kristus,
    du som førte den angrende røver
    fra korsets lidelse ind i dit rige,
    vi bekender vore synder,
    og tillidsfuldt  beder  efter døden
    at føre os jublende ind igennem paradisets port.
    Du som lever og råder fra evighed til evighed.

    A. Amen.

    Ved fælles bøn afsluttes med
    V. Lad os lovprise Herren.
    R. Gud ske tak og lov.

    Tilbage til sidens begyndelse

     

    2. VESPER

    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle: Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    HYMNE

    1. O Gud, som skabte os af jord,
    alt ledes af dit visdomsord,
    du bød, og straks hver art fremstod
    af krybdyr, vilddyr for din fod.
    2. Hvert væsen, som du gav et liv
    ved blot det ene magtord: Bliv!
    for dig at tjene, visdoms Gud,
    du bød dem lyde Adams bud.

    3. Hold fjernt fra os, som tjener dig,
    alt lavt og urent på vor vej,
    som i vor færd sig sniger ind
    og pletter både sans og sind.

    4. Giv os som løn din glæde sød,
    din nåde, som os fri’r af nød,
    løs kivens lænke, gør os fri,
    led os ad fredens lyse sti.

    5. Bønhør os, Fader, nåderig,
    Gud Søn, din Fader evigt lig,
    med Ånden ét i herlighed,
    højlovet i al evighed.

    T.     Plasmator hominis Deus, Gregor den Store,
    6. årh., Benedite Ramsing, 1957
    M:   Antifonale Monasticum s. 157-158

    SALMODI

    Salme 41   

    En sygs tillidsfulde bøn

    En af jer vil forråde mig, en der spiser sammen med mig (Mark. 14,18).

    1. ant. Herre, * helbred min sjæl,
    jeg har syndet mod dig.

    Lykkelig den, der har omsorg for den svage, *
    på ulykkens dag redder Herren ham.
    Herren beskytter ham og giver ham liv, *
    han prises lykkelig i landet.
    Giv ham ikke i hans fjenders vold! †
    Herren støtter ham på sygelejet, *
    hver gang han ligger syg, gør du ham rask.

     Jeg siger: Herre, vær mig nådig, *
    helbred mig, for jeg har syndet mod dig.
    Mine fjender taler ondt imod mig: *
    Gid han snart vil dø og hans navn forsvinde!
     Hvis en kommer på besøg, hykler han; †
    han samler ondskabsfuldheder, *
    og så går han ud og fortæller det.
     Alle, der hader mig, hvisker om mig, *
    de udtænker ondt imod mig:
    »Noget grufuldt har ramt ham; *
    han ligger der og skal ikke mere rejse sig!«
     Selv min ven, som jeg stolede på, †
    og som spiste brødet med mig, *
    har løftet hælen imod mig.

    Men du, Herre, vær mig nådig og rejs mig, *
    så jeg kan gøre gengæld mod dem.
    Når min fjende ikke kan triumfere over mig, *
    så ved jeg, at du holder af mig.
    Du støtter mig, fordi jeg er uskyldig, *
    og du vil altid lade mig stå for dit ansigt.

    Lovet være Herren, Israels Gud, †
    fra evighed og til evighed. *
    Amen, amen.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    1. ant. Herre, * helbred min sjæl,
    jeg har syndet mod dig.

    Salme 46       

    Gud er vor tilflugt og styrke

    De skal give ham navnet  Immanuel –
    det betyder: Gud med os (Matt. 1,23)

    2. ant. Hærskarers Herre * er med os.
    Jakobs Gud er vor faste borg.

    Gud er vor tilflugt og styrke, *
    altid at finde som hjælp i trængsler.
    Derfor frygter vi ikke, når jorden skælver *
    og bjergene vakler i havets dyb,
    når vandet larmer og bruser *
    og rejser sig, så bjergene bæver.

    Flodløb glæder Guds by, *
    den Højestes hellige bolig.
    Gud er i dens midte, den rokkes ikke, *
    Gud bringer den hjælp ved daggry.
    Folkene larmer, rigerne vakler, *
    når han lader sin røst lyde, ryster jorden.

    Hærskarers Herre er med os, *
    Jakobs Gud er vor borg.

    Kom og se Herrens gerninger, *
    de ødelæggelser, han har voldt på jorden.
    Han gør ende på krige *
    over hele jorden,
    han brækker buen og knækker spyddet, *
    stridsvognene brænder han op.
     Stands, og forstå, at jeg er Gud, *
    ophøjet blandt folkene, ophøjet på jorden!

    Hærskarers Herre er med os, *
    Jakobs Gud er vor borg.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    2. ant. Hærskarers Herre * er med os.
    Jakobs Gud er vor faste borg.

    Bibelsk lovsang Aab 15, 3-4         

    Tilbedelse

    3. ant. Herre, alle folk * skal komme
    og tilbede dig.

    Store og underfulde er dine gerninger, *
    du Herre, Gud, Almægtige,
    retfærdige og sande er dine veje, *
    du folkenes konge.
    Hvem må ikke frygte dig, Herre, *
    og ære dit navn?
    For du alene er hellig, †
    alle folkeslag skal komme og tilbede dig, *
    for dine retfærdige domme er blevet åbenbare.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    3. ant. Herre, alle folk * skal komme
    og tilbede dig.

    LÆSNING       Rom. 15, 1-3

    Vi, som er stærke, skylder at bære de svages svagheder
    og ikke tænke på os selv.
    Vi skal hver især tænke på vor næstes gavn og opbyggelse.
    For heller ikke Kristus tænkte på sig selv,
    men som der står skrevet: »Mig har spotten ramt fra dem, der spotter dig.«

    VEKSELSANG

    F. Kristus elskede os * og har løst os af vore synder med sit blod.
    A. Kristus elskede os * og har løst os af vore synder med sit blod.
    F. Han har gjort os til konger og til præster for sin Gud og Fader.
    A. og har løst os af vore synder med sit blod.
    F. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
    A. F. Kristus elskede os * og har løst os af vore synder med sit blod.

    JOMFRU MARIAS LOVSANG             Luk 1, 46b-55

    Ant. Gud Herren * har antaget sig os, sine tjenere,
    og ihukommet sin miskundhed.

    Min sjæl ophøjer Herren, *
    og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!
    Han har set til sin ringe tjenerinde. *
    For herefter skal alle slægter prise mig salig,
    thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. *
    Helligt er hans navn,
    og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, *
    varer i slægt efter slægt.
    Han har øvet vældige gerninger med sin arm, *
    splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
    han har styrtet de mægtige fra tronen, *
    og han har ophøjet de ringe;
    sultende har han mættet med gode gaver, *
    og rige har han sendt tomhændet bort.
    Han har taget sig af sin tjener Israel *
    og husker på sin barmhjertighed
    – som han tilsagde vore fædre – *
    mod Abraham og hans slægt til evig tid.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Gud Herren * har antaget sig os, sine tjenere,
    og ihukommet sin miskundhed.

    FORBØNNER

    Velsignet være Gud, som hører de betrængtes bøn
    og mætter de hungrige med gode gaver.
    Lad os da i tillid påkalde ham og sige:

    R. Lad os skue din miskundhed, Herre!

    Mildeste Fader, på korset fuldbragte Jesus dig et aftenoffer,
    – vi beder dig for for alle de lidende medlemmer af din Kirke.

    R. Lad os skue din miskundhed, Herre!

    Herre, løs de fangne, åbn de blindes øjne,
    – giv enkerne og de faderløse husly.

    R. Lad os skue din miskundhed, Herre!

    Ifør dine troende din fulde rustning,
    – for at de kan holde stand mod djævelens snigløb.

    R. Lad os skue din miskundhed, Herre!

    Vær os nær med din barmhjertighed i vor dødstime, Herre,
    må vi blive fundet trofaste og kunne forlade denne verden i din fred.

    R. Lad os skue din miskundhed, Herre!

    Led de afdøde ind i lyset, hvor du bor,
    – så at de må skue dig til evig tid.

    R. Lad os skue din miskundhed, Herre!

    (Frie forbønner)

    FADER VOR

    Fader vor, du som er i Himlen.
    Helliget vorde dit navn.
    Komme dit rige.
    Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
    Giv os i dag vort daglige brød.
    Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
    Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
    (Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
    Amen.

    BØN

    Herre, vi dine tjenere, beder dig:
    lad os tage ved lære af din Søns lidelse,
    så at vi altid må findes egnede til
    at bære hans milde åg.
    Han, som lever og råder med  dig
    i Helligåndens enhed,
    Gud fra evighed til evighed.

    A. Amen.

    Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

    V.
    Herren være med jer.
    R. Og med din ånd.

    V. Den almægtige Gud,
    Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

    Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgisk handling, afsluttes med:

    V. Gå ud med Kristi fred.
    R. Gud ske tak og lov.

    Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
    I stedet afsluttes med:

    V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
    R. Amen.

    Tilbage til sidens begyndelse

    BØNNEN FOR NATTEN

    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Kort stilhed med selvransagelse. Beder man i fællesskab kan en af messens formler for syndsbekendelse anvendes.

    HYMNE

    1. Se, dagen alt er svunden hen,
    og natten kommer nu igen.
    Før vi til eng og søvn skal gå,
    o Gud, vort suk du ej forsmå.

    2. Gud Fader, som af kærlighed
    gav os din Søn, som for os led,
    du alle ting med ham os giv,
    som tjene kan til sjæl og liv!

    3. O Jesus Krist, vor Frelser sød,
    som gik for os i dødens nød,
    tilregn os din retfærdighed
    og lad os hvile i din fred!

    4. Gud Helligånd, vor Trøster kær,
    den rette tro og vej os lær.
    I dødens nød os bistand gør
    og åbne for os Himlens dør!

    5. Vær lovet, Fader, Søn og Ånd,
    ët i fuldkommenhedens bånd!
    Du hellige Treenighed,
    Vær lovet højt i evighed.

    T:    Norsk forfatter
    M:   s. 1332 – 1334

    SALMODI

    Salme 88

    Klage og bøn i yderste nød

    Ant. Herre, min frelses Gud, *
    dag og nat råber jeg til dig. †

    Herre, min frelses Gud, *
    dag og nat råber jeg til dig;
     lad min bøn nå dig, *
    vend dit øre mod min klage!
    For min sjæl er mæt af ulykker,*
    mit liv er nået til dødsriget,
     jeg regnes blandt dem, der er gået i graven, *
    jeg er blevet som en mand uden kraft.
    Blandt de døde er jeg spærret inde, *
    som de dræbte, der ligger i graven,
    dem, du ikke længere husker, *
    for de er revet ud af din hånd.
    Du har kastet mig i den dybe grav, *
    i det mørke dyb.
    Din vrede hviler tungt på mig, *
    alle dine brændinger lader du skylle over mig.
    Mine bekendte har du taget fra mig †
    og givet dem afsky for mig; *
    jeg er spærret inde, jeg kan ikke komme ud.
    Mit øje er sløvet af lidelser, †
    hver dag råber jeg til dig, Herre, *
    og rækker mine hænder op imod dig.
     Gør du undere for de døde? *
    Rejser dødninge sig og takker dig?
    Fortæller de i graven om din troskab, *
    i underverdenen om din trofasthed?
    Kender de i mørket til dine undere, *
    i glemselens land til din retfærdighed?

      Jeg råber til dig om hjælp, Herre, *
    hver morgen kommer min bøn til dig.
     Hvorfor har du forstødt mig, Herre, *
    hvorfor skjuler du dit ansigt for mig?
    Jeg er hjælpeløs og udmattet fra ungdommen af, *
    dine rædsler omgiver mig.
    Din harme slår ind over mig, *
    dine grusomheder gør det af med mig;
      de omslutter mig altid som vand *
    de slår sammen over mig.
     Ven og frænde har du taget fra mig, *
    mine bekendte er borte i mørket.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Ant. Herre, min frelses Gud, *
    dag og nat råber jeg til dig.

     

    LÆSNING     Jer. 14, 9b

     Du bor dog hos os, Herre,
    dit navn er nævnt over os;
    gå ikke fra os!

    V. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.
    A. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.
    V. Du forløser mig, Herre, sandheds Gud, vor Frelser.
    A. befaler jeg min ånd, og Herre.
    V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
    A. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.

    Simeons Lovsang      Luk 2,29-32

    Kristus folkenes lys.

    Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
    beskyt du os, når vi sover,
    og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

    Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred *
    efter dit ord.
    For mine øjne har set din frelse, *
    som du har beredt for alle folk:
    Et lys til åbenbaring for hedninger *
    og en herlighed for dit folk Israel.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
    beskyt du os, når vi sover,
    og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

    BØN

    Giv os, almægtige Gud,
    at vi må blive forenet med din Søn
    i hans død og gravlæggelse,
    så at vi kan opstå til det nye liv med ham
    Han, som lever og råder i al evighed.
    A. Amen.

    VELSIGNELSE

    V. En rolig nat og en salig død skænke os Herren, den Almægtige.
    A. Amen.

    MARIA-ANTIFON

    Frelserens hellige Moder,
    som er og stedse forbliver
    havets så strålende stjerne
    og port til Himmerigs glæde!
    Hjælp, når på syndernes veje
    vi atter nåden vil eje.

    Moder, som underfuldt fødte
    på jord din Herre og Skaber,
    uplettet jomfru forinden
    og jomfru ukrænket siden!
    Gabriels »Hil« du fornemme;
    os arme aldrig du glemme!

    T:    Alma redemptoris mater, Hermann den Lamme
            11. årh. H. Kejser, 1868-1916
    M:   Komponist ukendt. L. 536

     

    Tilbage til sidens begyndelse

13
  • Lørdag i 1. alm. uge (I Ps)
    Hele dagen
    2018.01.13

    DET ALMINDELIGE KIRKEÅR 
    SØNDAGSTEKSTRÆKKE B
    HVERDAGSTEKSTRÆKKE II


    INDLEDNING AF DAGEN
    LÆSNINGERNES TIDEBØN
    MORGENBØN
    MIDDAGSBØN
    1. VESPER TIL 2. SØNDAG I KIREKEÅRET
    BØN FOR NATTEN


    1. vesper til 2. søndag i kirkeåret (II Ps)
      Helgener

    INDLEDNING AF DAGEN

    Salme 95                                     Opfordring til at lovprise Gud.

    V. Herre, oplad mine læber.
    A. Og min mund skal forkynde din pris.

    Ant. Herrens er jorden og dens fylde. * Kom, lad os ham tilbede!

    Kom, lad os juble for Herren, *
    bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe.
    Lad os træde frem for ham med takkesang, *
    bryde ud i lovsang til ham.

    Ant. Herrens er jorden og dens fylde. * Kom, lad os ham tilbede!

    For Herren er en stor Gud, *
    en mægtig konge over alle guder.
    I hans hånd er jordens dybder, *
    bjergenes tinder tilhører ham.

    Ant. Herrens er jorden og dens fylde. * Kom, lad os ham tilbede!

    Havet tilhører ham, for han skabte det, *
    hans hænder formede landjorden.
    Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os, *
    lad os falde på knæ for Herren, vor skaber,
    for han er vor Gud, †
    og vi er hans folk, *
    de får, han vogter.

    Ant. Herrens er jorden og dens fylde. * Kom, lad os ham tilbede!

    Om I dog i dag ville lytte til ham! *
    Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba,
    som den dag ved Massa i ørkenen, †
    da jeres fædre udæskede mig *
    og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger.

    Ant. Herrens er jorden og dens fylde. * Kom, lad os ham tilbede!

    I fyrre år følte jeg afsky for den slægt, †
    og jeg sagde: De er et folk, der farer vild i deres hjerte, *
    og de kender ikke mine veje.
    Så svor jeg i min vrede: *
    De skal aldrig komme ind til min hvile.

    Ant. Herrens er jorden og dens fylde. * Kom, lad os ham tilbede!

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Ant. Herrens er jorden og dens fylde. * Kom, lad os ham tilbede!

     

    Tilbage til sidens begyndelse

     

    LÆSNINGERNES TIDEBØN

    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle: Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    HYMNE

    1. Du godheds kilde, store Gud,
    alt ledes her på dine bud,
    du én i magt og herlighed,
    dog trefold i personlighed.

    2. Vi synge ydmygt her for dig,
    lad vore  tårer  finde vej,
    så hjertet rent og syndefrit
    kan elske  dig,  og hvad er dit.

    3. Bønhør os, Fader, nåderig,
    Gud Søn, din Fader evigt lig,
    Gud Helligånd i herlighed ,
    højlovet i  al evighed.

    T:  Summae Deus clemcntiae,
          Benedicte Ramsing. 1957
    M: Liber Hymnarius s. 209

     

    eller


    1. Gud skal alting mage,
    som mig alle dage
    favner i sit skød,
    han, som mig udvalgte
    og  blandt  sine  talte,
    førend jeg blev fød,
    han, som ved
    så god besked
    udi livet og i døden,
    hvad  jeg  har fornøden.

     

    2. Gud skal alting mage!
    Han så  mangen plage
    haver fra mig vendt,
    underholdet livet,
    mad  og drikke givet,
    som det mig har tjent;
    og  når  tit
    en anden sit
    bar  med  suk og sorg fordøjet,
    har  han mig fornøjet.

     

    3. Gud skal alting mage,
    dig ved hånden tage,
    når du synke skal;
    når du vil fortvivle,
    finder ingen hvile
    udi modgangs dal,
    Gud da vil
    selv træde til,
    da skal al din kummer endes
    som et strå forbrændes!

     

    4. Gud skal alting mage,
    mægtig i de svage
    han sig altid ter,
    skulle eller kunne
    nogen gå til grunde,
    som på Herren ser?
    Allesteds
    da vel tilfreds!
    Alting står udihans hænder,
    al din trang han kender.

     

    5. Gud skal alting mage,
    selv når du skal smage
    dødens beske skål,
    da vil han det gøre,
    selv vil han dig føre
    til det rette mål;
    lad den pagt
    kun stå ved magt,
    at du skal til gravven drage,
    Gud skal sjælen tage!

     

    6. Gud skal alting mage,
    som den sorte drage
    mægtig overvandt;
    fører han end sine
    gennem kors og pine
    underlig iblandt,
    vær bered
    til strid og fred,
    til at give og at tage,
    Gud skal alting mage!

     

    T:     E.Stockmann, 1701, Brorson 1734
    M:    Joh. Crüger, 1653. L. 229

     

    SALMODI

    Salme 131       

    Barnlig tillid til Gud

    Lær af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet (Matt. 11,29)

    1. ant. Den, der ydmyger sig som et barn, *
    han er den største i himmeriget.

    Herre, mit hjerte er ikke hovmodigt, *
    mine øjne er ikke stolte.
    Jeg omgås ikke med store planer, *
    der er for underfulde for mig.
    v2  Nej, jeg bringer min sjæl *
    til hvile og ro;
    som barnet hos sin mor, *
    som barnet er min sjæl i mig.
    Israel, vent på Herren
    fra nu af og til evig tid! *

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
    og al evighed. Amen.

    1. ant. Den, der ydmyger sig som et barn, *
    han er den største i himmeriget.

    Salme 132 

    Guds løfter til Davids hus

    Gud Herren skal give ham hans Fader Davids trone (Luk. 1,32).

    2. ant. Min Gud, * af oprigtigt hjerte har jeg villigt givet alt.

    I

    Herre, husk David *
    for al hans møje,
    dengang han aflagde den ed til Herren, *
    og det løfte til Jakobs Mægtige:
    Jeg går ikke ind i min bolig, *
    jeg bestiger ikke mit leje,
    jeg under ikke mine øjne søvn *
    eller mine øjenlåg hvile,
    før jeg har fundet et sted til Herren, *
    en bolig til Jakobs Mægtige.

    Vi hørte, den var i Efrata, *
    vi fandt den på Ja’ars mark.
    Lad os gå til hans bolig, *
    lad os kaste os ned for hans fodskammel.

    Herre, bryd op til dit hvilested *
    sammen med din magtfulde ark!
    Dine præster skal klæde sig i retfærdighed, *
    dine fromme skal juble.
    For din tjener Davids skyld *
    må du ikke afvise din salvede.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
    og al evighed. Amen.

    2. ant. Min Gud, * af oprigtigt hjerte har jeg villigt givet alt.

    3. ant. Herren * tilsvor David et troværdigt løfte:
    Han har grundfæstet hans kongedømme til evig tid.

    II

    Herren tilsvor David en ed,*
    et pålideligt ord, han ikke går fra:
    Mænd blandt dine efterkommere *
    vil jeg sætte på din trone.
    Hvis dine sønner holder min pagt *
    og min lov, som jeg lærer dem,
    så skal også deres sønner for evigt *
    sidde på din trone.

    For Herren har udvalgt Zion, *
    han har ønsket det som sin bolig:
    Det er mit hvilested til evig tid, *
    her ønsker jeg at bo.
    Dets føde vil jeg velsigne, *
    dets fattige mætter jeg med brød;
    dets præster klæder jeg i frelse, *
    og dets fromme skal juble.
    Dér lader jeg et horn vokse frem for David *
    og sørger for en lampe til min salvede.
    Hans fjender klæder jeg i skam, *
    men på ham skal kronen stråle.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.

    Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
    og al evighed. Amen.

    3. ant. Herren * tilsvor David et troværdigt løfte:
    Han har grundfæstet hans kongedømme til evig tid.

     


    V.
    Kom hid og se på Herrens værk.
    A. Han har udført herlige ting ting på jord.

    LÆSNINGER

    1. læsning Sir. 44, 1-2. 16 – 45,5

    Vi vil nu lovprise berømte mænd,
    vore fædre, dem vi stammer fra;
     megen herlighed har Herren skabt,
    sin storhed har han vist fra evighed:

    Enok havde Herrens velbehag, og han blev taget bort,
    et eksempel, der skulle føre kommende slægter til omvendelse.
    Noa blev fundet udadlelig og retfærdig,
    og i vredens tid blev han et pant på livet;
    på grund af ham blev en rest tilbage på jorden,
    da vandfloden kom.
      Med ham blev sluttet en evig pagt:
    aldrig mere skal alt levende udslettes af en vandflod.
    Abraham var stor, fader til en mængde folkeslag,
    og der blev ikke fundet en plet på hans ære.
    Han holdt den Højestes lov
    og indgik en pagt med ham;
    han satte pagtstegnet på sit legeme,
    og i prøvelsen blev han fundet tro.
    Derfor lovede Herren ham med en ed,
    at folkeslagene skulle velsignes i hans afkom,
    han ville gøre ham talrig som jordens støv
    og ophøje hans efterkommere som stjernerne;
    de skulle få landet i eje
    fra hav til hav og fra floden til jordens ende.
    Det lovede han ligeledes Isak
    på grund af hans far Abraham.
    Velsignelsen til alle mennesker og pagten
     lod han også hvile på Jakobs hoved.
    Han udmærkede ham med sine velsignelser
    og gav ham landet i arv og eje;
    han delte det op i lodder
    og fordelte dem til de tolv stammer.

    Fra ham lod han en mand nedstamme, der fik del i barmhjertigheden,
    vandt yndest i alles øjne og var elsket af Gud og mennesker:
    Moses, velsignet være hans minde!
    Ham gjorde han lige med sine hellige i herlighed
    og stor ved den frygt, han indgød fjenderne.
    Ved hans ord lod han tegn følge på tegn,
    han herliggjorde ham i kongers påsyn,
    gav gennem ham befalinger til sit folk
    og lod ham se glimt af sin herlighed.
    Han gjorde ham hellig på grund af hans trofasthed og sagtmodighed,
    han udvalgte ham blandt alle mennesker.
     Han lod ham høre sin røst
    og førte ham ind i mulmet,
    og ansigt til ansigt gav han ham budene,
    livets og kundskabens lov,
    for at han skulle lære Jakob pagten
    og Israel retsreglerne.

    VEKSELSANG

    A. Hør, Israel, og følg de bud, Herren har givet dig. * Herren din Gud er den trofaste Gud, som bevarer pagten og troskaben mod dem, der elsker ham.
    F: Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, og af hele din sjæl og af hele din magt.
    A. Herren din Gud er den trofaste Gud, som bevarer pagten og troskaben mod dem, der elsker ham. 

    2. LÆSNING

    Læsning af den hellige pave Clemens l’s 1. brev til korinterne

    Ved tro har Gud retfærdiggjort alle fra begyndelsen

    Lad os da klynge os fast til Guds velsignelse og lad os se, hvilke veje der fører til velsignelsen. Lad os påny overveje, hvad der skete i begyndelsen. Hvorfor blev vor fader Abraham velsignet? Mon det ikke var, fordi han i tro øvede retfærdighed og sandhed? Isak var tillidsfuld, fordi han kendte fremtiden, og lod sig villigt blive bragt som offer. Jakob drog ydmygt på grund af sin broder ud fra sit land til Laban og tjente ham; og sceptret over Israels tolv stammer blev givet til ham.

    Hvis nogen da uhildet vil overveje dette nærmere, vil han erkende storheden i de gaver, der blev givet af Gud. For fra Jakob stammer alle præster og levit­ter, der tjener for Guds alter. Fra ham stammer Herren Jesus efter kødet; fra ham stammer konger, fyrster og herskere over Judas stamme. Og resten af hans stammer har ikke ringe anseelse, fordi Herren lovede: »Dit afkom skal blive som himlens stjerner«. De blev altså alle ansete og mægtige, ikke ved sig selv eller ved deres egne gerninger eller det retskafne liv, som de førte, men ved hans vilje. Også vi, der efter hans vilje er blevet kaldet i Kristus Jesus, er  derfor ikke blevet retfærdiggjort ved os selv, hverken ved vor visdom eller forstand eller fromhed eller de handlinger, som vi har udført i hjertets hellighed, men ved troen, ved hvilken den almægtige Gud fra begyndelsen har retfærdiggjort alle. Ham være ære i evigheders evigheder. Amen.

    Hvad skal vi da gøre, brødre? Skal vi ophøre med gode gerninger og opgive kærligheden? Nej, gid Herren aldrig vil tillade, at dette sker blandt os, men lad os omhyggeligt med hjertets iver stræbe efter at fuldføre al god gerning. For alle tings Skaber og Herre jubler over sine egne værker . For han har befæstet himlene med sin overvældende store magt og smykket dem i sin ufattelige visdom; han har også skilt jorden fra vandet, der omgiver den og fastgjort den på sin egen viljes urokkelige grundvold; og dyrene, der rører sig på den, befalede han på sit eget bud at være til. Også havet og de levende væsener i det havde han skabt i forvejen og i sin magt sat grænser for det.

    I tilgift til alt dette dannede han med sine hellige og lydefri hænder det ypperste og ved sin forstand højest stående væsen, mennesket, som et aftryk af sit eget billede. For Gud siger således: »Lad os gøre et menneske, så det ligner os. Og Gud skabte mennesket, som mand og kvinde skabte han dem«. Da han så havde fuldført alle disse ting, priste han dem, velsignede dem og sagde: »Bliv frugtbare og mangfoldige!« Lad os lægge mærke til, at alle de retfærdige er blevet smykket med gode gerninger, og at også Herren selv glædede sig, da han smykkede sig med gode gerninger. Når vi altså har dette forbillede, så lad os uden tøven følge hans vilje og af al vor kraft gøre retfærdighedens gerninger!

     

    VEKSELSANG

    F/A. Herren er en stor og forfærdelig Gud som holder sin pagt og viser miskundhed mod dem som elsker ham, * og som holder hans bud.
    F. Vi ved, at alt tjener til det gode for dem, som elsker Gud.
    A. Og som holder hans bud.

    AFSLUTTENDE BØN

    Herre, vi beder dig om,
    at du for din kærligheds skyld vil opfylde dit folks ønsker,
    så at vi både må indse, hvad vi bør gøre,
    og få styrke til at gøre, hvad vi indser.
    Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
    som lever og regerer med dig
    i Helligåndens enhed,
    Gud fra evighed til evighed.

    A. Amen

    Ved fælles bøn afsluttes med

    V. Lad os lovprise Herren.
    A. Gud ske tak og lov.

    Tilbage til sidens begyndelse

     

    MORGENBØN

    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    HYMNE

    1. Nu farves himlen morgenrød,
    og dag fremgår af nattens skød,
    nu glitrer lys i stråleglans:
    vig bort hver frister af vo sans!
    2. Vig bort hvert natligt gøglespil,
    vig bort, hvad ånden svække vil,
    hvad nattens mulm har ruget ud
    af skam og skyld og synd for Gud.
    3. Da, i det sidste morgengry,
    – på knæ vi ser dig, Krist i sky –
    et evigt lys vil strømme ud
    og fylde os, som priser Gud.
    4. Dig, Gud, som lys fremvælde lod,
    dig, Kristus, som af grav opstod,
    dig, Helligånd, vor trøst og fred,
    ske lov og pris i evighed.

    T:     Aurora iam spargit polum, Gregor den Store
             6. årh., Benedicte Ramsing, 1957
    M:    Antifonale Monasticum s.80
    M:    Genève, 1551

    SALMODI

    Salme 119, 145-152   

     Guds lovs litani

    1. ant. Ved morgengry *
    bier mine øjne på dig, Herre. (Halleluja.)

    Jeg råber af hele mit hjerte, svar mig, Herre, *
    jeg vil overholde dine love.
    Jeg råber til dig, frels mig, *
    så vil jeg overholde dine formaninger.
    Tidligt om morgenen råber jeg om hjælp, *
    jeg sætter mit håb til dit ord.
    Mine øjne er vågne i nattetimerne, *
    og jeg grunder over dit ord.
    Hør mit råb i din godhed, *
    Herre, hold mig i live ved dine bud!
    De, der jager efter skændsel, er nær, *
    de er langt borte fra din lov.
    Du er nær, Herre, *
    og alle dine befalinger er sandhed.
    For længst ved jeg fra dine formaninger, *
    at du har grundfæstet dem for evigt.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    1. ant. Ved morgengry *
    bier mine øjne på dig, Herre. (Halleluja.)

    Bibelsk lovsang 2. Mos. 15,1-4a. 8-13. 17-18       

    Sejrsang efter overgangen over Det røde Hav

     De, der havde sejret over dyret, sang Guds tjener Moses’ sang (Aab. 15, 2. 3).

    2. ant. Herren er min styrke * og blev mig til frelse.

    Jeg vil synge for Herren, *
    for han er højt ophøjet,
    heste og ryttere *
    styrtede han i havet.

    Herren er min styrke og lovsang, *
    han blev min frelse.
    Han er min Gud, ham vil jeg prise, *
    min faders Gud, ham vil jeg hylde.
    Herren er kriger, †
    Jahve er hans navn. *
    Faraos vogne og hær kastede han i havet,

    For din fnysende vrede tårnede vandet sig op, †
    strømmene stod som en vold, *
    vandmasserne stivnede midt i havet.
    Fjenden sagde: *
    Jeg forfølger og indhenter dem,
    jeg fordeler byttet *
    og stiller min hunger på dem;
    jeg trækker mit sværd, *
    min hånd tilintetgør dem.
    Du pustede med din ånde, *
    havet lukkede sig over dem,
    de sank som bly *
    i de mægtige vande.
    Hvem er som du *
    blandt guder, Herre?
    Hvem er så mægtig og hellig, †
    frygtindgydende og glorværdig, *
    hvem gør undere som du?
        Du løftede din højre hånd, *
    og jorden slugte dem.

    I din trofasthed ledte du *
    det folk, du havde udfriet,
    i din styrke førte du dem *
    til din hellige bolig.

    Du førte dem ind *
    og plantede dem på det bjerg, du ejer,
    det sted, du har gjort til din bolig, Herre, †
    den helligdom, dine hænder har grundfæstet, Herre. *
    Herren er konge i al evighed.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    2. ant. Herren er min styrke * og blev mig til frelse.

    Salme 117       

     Lovprisning af Guds kærlige barmhjertighed

    Hvad jeg siger, er, at hedningerne skal lovprise Gud for hans barmhjertighed (Rom. 15, 8. 9).

    3. ant. Lovpris Herren. Halleluja, halleluja.

    Lovpris Herren, alle folkeslag! *
    Lovsyng ham, alle folk!
    For hans godhed mod os er stor, *
    Herrens troskab varer til evig tid.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    3. ant. Lovpris Herren. Halleluja, halleluja.

    LÆSNING       2.Pet. 1, 10-11

    ,I  skal arbejde  brødre, med endnu større iver på at befæste jeres kaldelse og udvælgelse;
    gør I det, vil I aldrig snuble.
    For så vil døren til vor Herres og frelsers, Jesu Kristi, evige rige stå på vid gab for jer.

    VEKSELSANG

    F. Jeg løfter min røst og råber: * Du er min tilflugt, Herre.
    A. Jeg løfter min røst og råber: * Du er min tilflugt, Herre.
    F. Min del er du i de levendes land.
    A. Du er min tilflugt, Herre.
    V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
    A. Jeg løfter min røst og råber: * Du er min tilflugt, Herre.

    ZAKARIAS LOVSANG             Luk 1, 68-79

    Ant. Herre, * skin for dem,
    som sidder i mørke og dødens skygge.

    Lovet være Herren, Israels Gud, *
    thi han har besøgt og forløst sit folk
    og oprejst os et frelsens horn *
    i sin tjener Davids hus,
    som han havde lovet ved sine profeters mund *
    fra fordums tid:

    en frelse fra vore fjender *
    og fra alle vore haderes hånd,
    for at øve barmhjertighed mod vore fædre *
    og ihukomme sin hellige pagt,
    den ed, han tilsvor Abraham, vor fader, *
    at han ville give os,
    at vi, udfriede fra vore fjenders hånd, *
    må tjene ham uden frygt
    i fromhed og retfærd *
    for hans åsyn alle vore dage.

    Og du, barnlille! Skal kaldes den Højestes profet; *
    thi du skal gå foran Herren for at bane hans veje
    og lære hans folk at kende frelsen *
    ved deres synders forladelse,
    takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, *
    ved hvilken Solopgangen fra det Høje vil besøge os
    for at skinne for dem, der sidder i mørke og dødens skygge, *
    og lede vore fødder ind på fredens veje.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed.  Amen.

    Ant. Herre, * skin for dem,
    som sidder i mørke og dødens skygge.

    FORBØNNER OG INDVIELSE AF DAGEN

    Lad os lovprise Kristus, som for at blive vor trofaste og barmhjertige Ypperstepræst
    for Faderens trone valgte at blive en af os, en broder i alle ting:

    R. Herre, giv os  del  i  din  rige  kærlighed!

    Retfærd igheds Sol, vi indvier  denne dag  til dig,
    – du, som oplyste os i vor dåb.

    R. Herre, giv os  del  i  din  rige  kærlighed!

    I  hver  af  dagens timer giver vi dig pris,
    – dit navn lover  vi i alt.

    R. Herre, giv os  del  i  din  rige  kærlighed!

    Maria, din Moder, var lydig imod dit ord,
    – lad ved dette ord vore skridt blive faste.

    R. Herre, giv os  del  i  din  rige  kærlighed!

    Vort liv er omgivet af  forgængelige  ting.
    Lad  os stræbe efter den  himmelsk e uforgængelighed,
    – så at v1 gennem tro, håb og kærlighed  allerede nu  kan få en forsmag
    på din  herlighed  og glæde.

    R. Herre, giv os  del  i  din  rige  kærlighed!

    (Frie forbønner)

    FADER VOR

    Fader vor, du som er i Himlen.
    Helliget vorde dit navn.
    Komme dit rige.
    Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
    Giv os i dag vort daglige brød.
    Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
    Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
    (Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
    Amen.

    BØN

    Herre, lad opstandelsens stråleglans sprede dø­dens mørke.
    Lad den gry i vore hjerter og bringe os til det evige livs klarhed.
    Ved vor Herre, Jesus Kristus din Søn,
    som lever og regerer sammen med Dig
    i Helligåndens enhed,
    en Gud fra evighed til evighed.

    A. Amen.

    Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

    V.
    Herren være med jer.
    R. Og med din ånd.

    V. Den almægtige Gud,
    Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

    Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgis handling, afsluttes med:

    V. Gå ud med Kristi fred.
    R. Gud ske tak og lov.

    Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
    I stedet afsluttes med:

    V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
    R. Amen.

    Tilbage til sidens begyndelse

     

    MIDDAGSBØN

    HYMNE

     Formiddag
    1. Gud Helligånd, kom til os ned,
      dvæl i vort hjerte med din fred,
      jag synden bort, gør sjælen ren,
      du, som med Fader, Søn er én.
    2. Mund, tunge, hjerte, kraft og mod
      lovsynge højt vor Fader god;
      tænd i vor sjæl din stærke ild
      af næstekærligheden mild.
    3. O, lad os skue dybt i løn
      ved dig Gud Fader og Gud Søn
      og dig i Guddoms herlighed,
      Gud Helligånd, Gud Kærlighed.

    T:   v. 1-2 Nunc, Sancte, nobis, Spiritus,
           Benedicte Ramsing, 1957; v. 3 Veni
           Creator, v. 6, Hrabanus Maurus, d.
           849, Joh. Frederiksen, 1860-1932
    M:  Efter gregoriansk/Klug, 1533.

     

    Middag

    1. Du stærke Herre, sande Gud,
      som klæder dag i flammeskrud
      ved morgenrødens varme mild
      og middagssolens stærke ild.
    2. Udsluk du hadets bitre glød,
      dæmp lysters ild i hjertets skød,
      giv legemet med fred at bo,
      skænk sjælene en salig ro.
    3. Bønhør os, Fader, nåderig,
      Gud Søn, din Fader evigt lig,
      med Ånden ét i herlighed,
      højlovet i al evighed.

    T:   Rector potens, verax Deus,
           Benedicte Ramsing, 1957
    M:  Efter gregoriansk/Klug 1533


    Eftermiddag

    1. Du, evig Gud, som alt på jord
      behersker ved dit almagtsord,
      du lader skumring følge dag,
      thi så det er dit velbehag.

    Forlen os lys ved aftenstid,
    bevar vort livslys, Fader blid,
    en salig død os alle giv
    og hist hos dig et evigt liv.

    1. Bønhør os, Fader, nåderig,
      Gud Søn, din Fader evigt lig,
      med Ånden ét i herlighed,
      højlovet i al evighed.

    T:   Rerum, Deus, tenax vigor
    Benedicte Ramsing, 1957
    M:  Efter gregoriansk/Klug, 1533.

     

    SALMODI

    Salme 119, 33 – 40
    1. ant. Herre, * før mig ad dine lovbuds sti.

    Herre, vis mig dine loves vej, *
    så vil jeg følge den helt og fuldt.
    Giv mig indsigt, så jeg overholder din lov *
    og holder den af hele mit hjerte.
    Før mig ad den sti, du befaler, *
    for den holder jeg af.
    Vend mit hjerte til dine formaninger *
    og ikke til vinding!
    Vend mine øjne bort fra løgn, *
    hold mig i live på dine veje!
    Bekræft dit ord for din tjener, *
    så jeg må frygte dig.
    Hold den hån, jeg frygter, borte fra mig, *
    for dine bud er gode.
    Jeg længes efter dine forordninger, *
    hold mig i live i din retfærdighed!

      Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.
    1. ant. Herre, * før mig ad dine lovbuds sti.

    Salme 34     

    Gud de retfærdiges frelse

    I har smagt, at Herren er god (1. Pet. 2, 3).

    2. ant. De, der søger Herren, *
    dem fattes intet godt.

    I

    Jeg vil prise Herren til alle tider, *
    min mund skal altid lovsynge ham.
    Jeg fryder mig over Herren, *
    de ydmyge hører det med glæde.
     Ophøj Herren sammen med mig, *
    sammen vil vi hylde hans navn!

    Jeg søgte Herren, og han svarede mig, *
    han befriede mig for al min frygt.

    De, som retter blikket mod ham, stråler af glæde, *
    deres ansigter skal ikke forgræmmes.
    Den hjælpeløse råbte, og Herren hørte ham, *
    han frelste ham af alle hans trængsler.
    Herrens engel lejrer sig †
    omkring dem, der frygter ham, *
    og han udfrier dem.

     Smag og se, at Herren er god; *
    lykkelig den mand, der søger tilflugt hos ham.

    Frygt Herren, I hans hellige, *
    for de, der frygter ham, lider ingen mangel.

    Løver kan lide nød og sulte,
    men de, der søger Herren, mangler intet godt.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    2. ant. De, der søger Herren, *
    dem fattes intet godt.

    3. ant. Søg fred * og jag derefter.

    II

    Kom og hør mig, børn, *
    jeg vil lære jer at frygte Herren.

    Du, som er glad for livet
    og elsker at se lykkelige dage, *
    du skal vogte din tunge for ondskab *
    og dine læber for at tale svig;
    du skal holde dig fra det onde og gøre det gode, *
    søge freden og stræbe efter den.

     Herrens øjne hviler på de retfærdige, *
    hans ører hører deres råb om hjælp.
    Herrens ansigt er vendt mod dem, der øver ondt, *
    han vil udslette deres navn på jorden.
    Når de retfærdige skriger, hører Herren dem, *
    og han befrier dem fra alle deres trængsler.
    Herren er nær ved dem, hvis hjerte er knust, *
    han frelser dem, hvis ånd er sønderbrudt.
    Mange ulykker rammer den retfærdige, *
    dog redder Herren ham ud af dem alle.
    Han beskytter alle hans knogler, *
    ingen af dem bliver knust.

    Ulykke slår den ugudelige ihjel, *
    og den retfærdiges fjender straffes.
    Herren udfrier sine tjenere, *
    de, der søger tilflugt hos ham, straffes ikke.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    3. ant. Søg fred * og jag derefter.


     LÆSNING

    Formiddag    1. Kong. 8,60-61

    Alle jordens folk kan vide, at Herren og ingen anden er Gud.
    I skal være helhjertet med Herren vor Gud,
    så I følger hans love og holder hans befalinger, som I gør i dag.

    VERS

    F. Herre min Gud, lær mig dine stier.
    A. Led mig på din sandheds vej.

    BØN

    Herre, vor Gud, almægtige Fader,
    udøs din Helligånds lys i os,
    som tjener din majestæt således,
    at vi skærmet mod alle fjenders angreb,
    altid kan finde vor glæde i at lovprise dig.
    Ved Kristus, vor Herre.

     

    Middag   Jer. 17,9-10

    Hjertet er det mest bedrageriske af alt,
    det er uhelbredeligt, hvem kan gennemskue det?
    Jeg, Herren, udforsker hjertet
    og ransager nyrerne.
    Jeg giver enhver efter hans færd
    og efter hans gerninger.

    VERS
    F. Herre, rens mig for mine skjulte fejl.
    A. Fri din tjener fra hovmod.

    BØN

    Herre, fyld os med din evige kærligheds lys,
    for at vi altid, opildnet af din kærlighed,
    kan elske dig over alle ting
    og for din skyld elske vore brødre og søstre
    me den samme kærlighed.
    Ve Kristus vor Herre.

    A. Amen

    Eftermiddag     Visd. 7, 27a; 8,1

    Skønt visdommen hviler i sig selv, gør hun alting nyt;
    i slægt efter slægt flytter hun ind hos fromme sjæle.
    Hun strækker sig gennem verden fra ende til anden med magt,
    og hun styrer alting godt.

    VERS
    F. Hvor vidunderlige er dine værker, Herre.
    A. Hvor dybe er dine tanker.

     BØN

    Herre, hør os og giv os den fuldkomne fred,
    så at vi som med glæde vier hele vor liv til dig,
    på den salige Jomfru Marias forbøn,
    trygt og sikker må nå frem til dig
    Ved Kristus, vor Herre.

    A. Amen

     

    Ved fælles bøn afsluttes med
    V. Lad os lovprise Herren.
    R. Gud ske tak og lov.

    Tilbage til sidens begyndelse

     

    1. VESPER TIL 2. SØNDAG I KIRKEÅRET

    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle: Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    HYMNE

    1. Dig vandre vi så gerne med,
    opstandne Jesus milde!
    Med dig til Himlens hvilested
    vi gerne følges ville.

    2. O, kom til os og slip os ej,
    men drag os, når vi ikke
    er raske nok på Himlens vej,
    hvor torne foden stikke!

    3. Vor aftenstund er altid nær
    i hver en livets alder;
    o, vær vort lys med lifligt skær,
    når aftenduggen falder.

    4. Når da vor dunkle pilgrimsfærd
    ved målet er til ende,
    vi skal med himmelsk klarhed dér
    dig og din Fader kende.
    Thomas Kingo 1689.
    N.F.S. Grundtvig 1853.
     SALMODI

    Salme 119, 105-112

    Dette er mit bud, at I skal elske hverandre (Joh 15,12)         

    1. ant. Herrens ord * er et lys på mine stier.  (Halleluja.)

    Dine ord er en lygte for min fod, *
    et lys på min sti.
    Jeg har svoret, og det står jeg ved, *
    at jeg vil holde dine retfærdige bud.
      Jeg er blevet dybt ydmyget, *
    Herre, hold mig i live efter dit ord.
    Herre, tag imod frivilligofrene fra min mund, *
    og lær mig dine bud.
    Jeg sætter altid livet på spil, *
    men din lov glemmer jeg ikke.
     De ugudelige lægger fælder for mig, †
    men jeg forvilder mig ikke fra dine forordninger. *
    Jeg har gjort dine formaninger til min evige ejendom, for de er mit hjertes fryd.
    Jeg har vendt mit hjerte til at følge dine love *
    fuldt og helt, i evighed.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    1. ant. Herrens ord * er et lys på mine stier.  (Halleluja.)

    Salme 16 

    Takkesang efter åbenbaringen af Guds frelse

    Gud gjorde en ende på dødens veer og lod Jesus opstå (ApG. 2,24).

    2. ant. Dit åsyn, Herre, * fylder mig med glæde. (Halleluja.)

    Vogt mig, Gud, jeg søger tilflugt hos dig. †
     Jeg siger til Herren: »Du er min herre, *
    ingen anden end du er min lykke.«
     De hellige, som er i landet, *
    og de mægtige glæder jeg mig altid over.
    De, som løber efter andre guder, *
    rammes af mange lidelser.
    Jeg vil ikke udgyde deres drikofre af blod, *
    deres navne vil jeg ikke bringe over mine læber.
    Herre, du min tilmålte del og mit bæger, *
    du sikrer min lod.
     Målesnorene tildelte mig herlige steder, *
    jeg kan fryde mig over min ejendom.

    Jeg vil prise Herren, som råder mig, *
    ja, om natten får jeg vejledning i mit indre.
     Jeg har altid Herren for øje, *
    han er ved min højre side, og jeg vakler ikke.
     Derfor glæder mit hjerte sig, og min sjæl jubler, *
    ja, mit legeme skal bo i tryghed.
      For du vil ikke prisgive mig til dødsriget, *
    din fromme vil du ikke lade se graven.
    Du lærer mig livets vej, †
    du mætter mig med glæde for dit ansigt, *
    du har altid herlige ting i din højre hånd.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    2. ant. Dit åsyn, Herre, * fylder mig med glæde. (Halleluja.)

     Bibelsk lovsang Fil. 2, 6-11   

    Kristus, Guds tjener  

    3. ant. I Jesu navn * skal hvert knæe bøje sig
    i himmel og på jord og under jorden. Halleluja.

    Kristus Jesus, som havde Guds skikkelse, †
    regnede det ikke for et rov *
    at være lige med Gud,
    men gav afkald på det, *
    tog en tjeners skikkelse på
    og blev mennesker lig; *
    og da han var trådt frem som et menneske,
    ydmygede han sig †
    og blev lydig indtil døden, *
    ja, døden på et kors.
    Derfor har Gud højt ophøjet ham *
    og skænket ham navnet over alle navne,
    for at i Jesu navn †
    hvert knæ skal bøje sig, *
    i himlen og på jorden og under jorden,
    og hver tunge bekende: †
    Jesus Kristus er Herre, *
    til Gud Faders ære.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    3. ant. I Jesu navn * skal hvert knæe bøje sig
    i himmel og på jord og under jorden. Halleluja.

    LÆSNING       Kol. 1, 3-6a 

    Vi takker altid Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, når vi beder for jer;
    for vi har hørt om jeres tro på Kristus Jesus
    og om jeres kærlighed til alle de hellige,
    udsprunget af det håb, som venter jer i himlene.
    Det har I hørt om i sandhedens ord, evangeliet,
    som nu er hos jer, sådan som det i hele verden
    bærer frugt og vokser, ligesom også hos jer.

    VEKSELSANG

    F. Fra sol i opgang til sol i bjerge * skal Herrens navn lovprises.
    A. Fra sol i opgang til sol i bjerge * skal Herrens navn lovprises.
    F. I himlene og på jorden.
    A.S kal Herrens navn lovprises.
    V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
    A. Fra sol i opgang til sol i bjerge * skal Herrens navn lovprises.

    JOMFRU MARIAS LOVSANG             Luk 1, 46b-55

    Ant. Her er jeg, Herre, * du kaldte på mig.

    Min sjæl ophøjer Herren, *
    og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!
    Han har set til sin ringe tjenerinde. *
    For herefter skal alle slægter prise mig salig,
    thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. *
    Helligt er hans navn,
    og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, *
    varer i slægt efter slægt.
    Han har øvet vældige gerninger med sin arm, *
    splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
    han har styrtet de mægtige fra tronen, *
    og han har ophøjet de ringe;
    sultende har han mættet med gode gaver, *
    og rige har han sendt tomhændet bort.
    Han har taget sig af sin tjener Israel *
    og husker på sin barmhjertighed
    – som han tilsagde vore fædre – *
    mod Abraham og hans slægt til evig tid.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Ant. Her er jeg, Herre, * du kaldte på mig.

    FORBØNNER

    Gud hjælper og beskytter det folk, som han har udvalgt til sin arvelod,
    for at vi skal blive hellige.
    Lad os takke ham og ophøje hans godhed:

    R. Herre, vi stoler på dig!

    Lad os bede for vor pave Frans og for vor biskop Czeslaw,
    – beskyt dem og helliggør dem ved din kraft.

    R. Herre, vi stoler på dig!

    Må de syge føle sig forenede med den lidende Kristus
    – og vide, at de altid vil få del i hans trøst.

    R. Herre, vi stoler på dig!

    Hav i din godhed medynk med de hjemløse,
    – hjælp dem i deres søgen efter menneskeværdig bolig.

    R. Herre, vi stoler på dig!

    Giv os i din godhed jordens frugter og bevar dem
    – så at der hver dag er brø nok til alle.

    R. Herre, vi stoler på dig!

    Beskyt nådigt vort folk mod alt ondt,
    – så at det kan leve i din fred og have fremgang.

    R. Herre, vi stoler på dig!

    Herre, stå de døende bi i din store barmhjertighed,
    – og giv dem en evig bolig i himlen.

    R. Herre, vi stoler på dig!

    (Frie forbønner)

    FADER VOR

    Fader vor, du som er i Himlen.
    Helliget vorde dit navn.
    Komme dit rige.
    Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
    Giv os i dag vort daglige brød.
    Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
    Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
    (Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
    Amen.

    BØN

    Almægtige, evige Gud,
    du, som styrer både Himmel og jord.
    Bønhør nådigt dit folk og lad din fred
    herske i vore dage.
    Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
    som lever og råder med  dig
    i Helligåndens enhed,
    Gud fra evighed til evighed.

    A. Amen.

     

    Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

    V.
    Herren være med jer.
    R. Og med din ånd.

    V. Den almægtige Gud,
    Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

    Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgisk handling, afsluttes med:

    V. Gå ud med Kristi fred.
    R. Gud ske tak og lov.

    Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
    I stedet afsluttes med:

    V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
    R. Amen.

    Tilbage til sidens begyndelse

     

    BØNNEN FOR NATTEN

    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Kort stilhed med selvransagelse. Beder man i fællesskab kan en af messens formler for syndsbekendelse anvendes.

    HYMNE

    1. Før dagens lys er helt forbi,
      alverdens Skaber, beder vi,
      at du med vanlig kærlighed
      vil se til os som vægter ned.
    2. Lad ingen syndig drøm i nat
      og intet mørkets kogleri
      et mærke på vor sjæl få sat,
      men os fra Satans snare fri.
    3. Bønhør os, Fader, almagts Gud,
      ved Jesum Krist, vor Herre kær.
      Med Ånden, som går fra jer ud,
      tilbedet og højlovet vær.
    T:  Te lucis ante terminum,
          Peter Schindler, 1892-1967
    M: Antifonale Romanum,s. 59

    eller

    1. Herre! Nu gik solen ned,
      det er tid at gå til hvile.
      Snart vil aftenstjernen smile
      i den stille aftens fred.
    2. Frem jeg lægger for din fod
      alle fejltrin, alle syner.
      Tag – før nattens mulm begynder –
      du en stille bøn imod.
    3. Tilgiv hvert uagtsomt ord,
      hver en ond, ukærlig handling.
      Fuldbyrd du en sjæls forvandling
      til at vandre i dit spor.
    4. Herre! Nu gik solen ned.
      Giv, at hvert et sorgfuldt hjerte
      glemmer had og hån og smerte
      i din dybe, stille fred.
    T:   H.H.Hafstrøm, 1894-1974
    M:  Tysk, 1531. L. 480.

    SALMODI

    Salme 4             Takkebøn ved aftentid

    1.ant. Vær mig nådig, Herre, du min Gud, * når jeg kalder,
    så hører du min stemme. (Halleluja.)

    Svar mig, når jeg råber, *
    du min retfærdigheds Gud!

    Du, som har befriet mig i trængsler, *
    vær mig nådig, og hør min bøn!

    I mennesker, hvor længe vil I krænke min ære? *
    I elsker tomhed og søger løgn.
    I skal vide, at Herren har vist sin underfulde troskab mod mig, *
    Herren hører, når jeg råber til ham.

    Bliv blot vrede, men synd ikke! *
    Tænk efter på jeres leje, og vær stille!
    Bring de rette ofre, *
    og stol på Herren!

    Mange siger: Hvem lader os opleve lykke? *
    Løft dit ansigts lys mod os, Herre!

    Du har givet mig større glæde i hjertet, *
    end man har, når der er rigdom af korn og vin.
    I fred kan jeg lægge mig og sove, *
    for kun du, Herre, lader mig bo i tryghed.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    1.ant. Vær mig nådig, Herre, du min Gud, * når jeg kalder,
    så hører du min stemme. (Halleluja.)

    Salme 134          Vi velsigner Gud

    Lovsyng vor Gud, alle hans tjenere, I som frygter ham, små og store (Aab 19,5)

    2. ant. Lovsyng Herren, * hans tjenere ved nattetid. (Halleluja.)

    Pris Herren, *
    alle hans tjenere,
    I som står i Herrens tempel *
    nat efter nat.
    Løft jeres hænder mod helligdommen *
    og pris Herren!

    Herren velsigne dig fra Zion, *
    han som skabte himlen og jorden.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    2. ant. Lovsyng Herren, * hans tjenere ved nattetid. (Halleluja.)

    LÆSNING     5. Mos. 6,4-7

    Hør, Israel! Herren vor Gud, Herren er én.
    Derfor skal du elske Herren din Gud
    af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke.
    Disse ord, som jeg i dag befaler dig, skal ligge dig på sinde,
    og du skal gentage dem for dine sønner;
    du skal fremsige dem, både når du er hjemme,
    og når du er ude, når du går i seng, og når du står op.

    Simeons Lovsang      Luk 2,29-32

    Kristus folkenes lys.

    Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
    beskyt du os, når vi sover,
    og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

    Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred *
    efter dit ord.
    For mine øjne har set din frelse, *
    som du har beredt for alle folk:
    Et lys til åbenbaring for hedninger *
    og en herlighed for dit folk Israel.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
    beskyt du os, når vi sover,
    og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

    BØN

    Herre,  vi beder dig besøge os i denne nat,
    og når morgenen gryr,
    lad os da stå op i din kraft,
    medens vi tænker på Kristi opstandelse med glæde.
    Han som lever og råder i evighed.
    A. Amen.

    VELSIGNELSE

    V. En rolig nat og en salig død skænke os Herren, den Almægtige.
    A. Amen.

    MARIA-ANTIFON

    Frelserens hellige Moder,
    som er og stedse forbliver
    havets så strålende stjerne
    og port til Himmerigs glæde!
    Hjælp, når på syndernes veje
    vi atter nåden vil eje.

    Moder, som underfuldt fødte
    på jord din Herre og Skaber,
    uplettet jomfru forinden
    og jomfru ukrænket siden!
    Gabriels »Hil« du fornemme;
    os arme aldrig du glemme!

    T:    Alma redemptoris mater, Hermann den Lamme
            11. årh. H. Kejser, 1868-1916
    M:   Komponist ukendt. L. 536

     

    Tilbage til sidens begyndelse

14
  • 2. ALM. SØNDAG (II Ps)
    Hele dagen
    2018.01.14

    DET ALMINDELIGE KIRKEÅR 
    SØNDAGSTEKSTRÆKKE B
    HVERDAGSTEKSTRÆKKE II


    INDLEDNING AF DAGEN
    LÆSNINGERNES TIDEBØN
    MORGENBØN
    MIDDAGSBØN
    2. VESPER
    BØN FOR NATTEN


    2. alm. søndag i kirkeåret (II Ps)
    Helgener


     

    INDLEDNING AF DAGEN

    Salme 95                                     

    Opfordring til at lovprise Gud.

    V. Herre, oplad mine læber.
    A. Og min mund skal forkynde din pris.

    Ant. Vi er Guds folk og den hjord han leder. *
    Kom, lad os tilbede! Halleluja.

    Kom, lad os juble for Herren, *
    bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe.
    Lad os træde frem for ham med takkesang, *
    bryde ud i lovsang til ham.

    Ant. Vi er Guds folk og den hjord han leder. *
    Kom, lad os tilbede! Halleluja.

    For Herren er en stor Gud, *
    en mægtig konge over alle guder.
    I hans hånd er jordens dybder, *
    bjergenes tinder tilhører ham.

    Ant. Vi er Guds folk og den hjord han leder. *
    Kom, lad os tilbede! Halleluja.

    Havet tilhører ham, for han skabte det, *
    hans hænder formede landjorden.
    Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os, *
    lad os falde på knæ for Herren, vor skaber,
    for han er vor Gud, †
    og vi er hans folk, *
    de får, han vogter.

    Ant. Vi er Guds folk og den hjord han leder. *
    Kom, lad os tilbede! Halleluja.

    Om I dog i dag ville lytte til ham! *
    Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba,
    som den dag ved Massa i ørkenen, †
    da jeres fædre udæskede mig *
    og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger.

    Ant. Vi er Guds folk og den hjord han leder. *
    Kom, lad os tilbede! Halleluja.

    I fyrre år følte jeg afsky for den slægt, †
    og jeg sagde: De er et folk, der farer vild i deres hjerte, *
    og de kender ikke mine veje.
    Så svor jeg i min vrede: *
    De skal aldrig komme ind til min hvile.

    Ant. Vi er Guds folk og den hjord han leder. *
    Kom, lad os tilbede! Halleluja.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Ant. Vi er Guds folk og den hjord han leder. *
    Kom, lad os tilbede! Halleluja.

     

    Tilbage til sidens begyndelse

     

    LÆSNINGERNES TIDEBØN

    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle: Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

     HYMNE
    1. Min sjæl, du Herren love,
    hans navn mit hjerte frydes ved;
    i kor med fugl i skove
    lovsyng med tak hans miskundhed!
    Han råded på din vånde bod
    og al din skyld forlod;
    han til sin barm dig drager,
    dit banesår er lægt;
    den hvile, dér du smager,
    gør ung trods alders vægt;
    han skifter ret og tager
    fortrykte i sin varetægt.

    2. Han os har åbenbaret
    sin vilje og sit sandheds ord;
    sin Søn han ikke spared
    og sendte fred med ham til jord;
    hans nåde er så rigt et væld,
    som gav i gry og kvæld
    de bange sjæle trøsten,
    der søgte ham i nød;
    som glæden er om høsten,
    hans fred er himmelsk sød;
    så fjernt som vest fra østen
    vor synd er sænkt i havets skød.

    3. En fader vil forbarme
    sig over sine egne små,
    og Herren gav os arme
    sit fadernavn at kalde på;
    vor skabning kender han og ved,
    at al vor herlighed
    er græsset lig på ager,
    i morgen er det hø,
    en rose fin og fager,
    der dufter for at dø,
    et løv, som vinden jager,
    så er vor lod på verdens ø.

    4. Guds miskundhed alene
    grundfæstet står i evighed;
    sin kårne brud den rene
    fra slægt til slægt han holder ved,
    dem, som bevaret har hans pagt,
    hvem kronen er tilsagt,
    hvor engle hist i kæde
    om Himmel-tronens glans
    Gud Herrens pris udkvæde
    for livets sejerskrans.
    Min sjæl, istem med glæde:
    Al æren er og bliver hans!
    T:    Johan Gramann (Poliander) (1530).
            Dansk 1569. C.J. Brandt 1888.
    M:   Joh. Kugelmann, 1540. L. 217

    SALMODI

    Salme 104

    En sang for Gud, vor Skaber

    Er nogen i Kristus, er han en ny skabning.
    Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til! (2. Kor. 5,17).

    1. ant. Herre min Gud, * du er klædt i højhed og herlighed,
    hyllet i lys som en kappe. (Halleluja).

    I

    Herre, min Gud, du er stor! *
    Du er klædt i højhed og pragt;
    du hyller dig i lys som en kappe, *
    du spænder himlen ud som en teltdug.
     Du rejser din højsal i vandene, †
    du gør skyerne til din vogn *
    og farer frem på vindens vinger.
    Du gør vindene til dine sendebud *
    og den flammende ild til dine tjenere.
     Jorden gav du sin faste grundvold, *
    den rokkes aldrig i evighed.
    Urdybet dækkede den som en dragt, *
    vandet stod op over bjergene.
     Det flygtede for din trussel, *
    skræmt af din torden løb det sin vej
     op over bjerge og ned gennem dale *
    til det sted, du havde fastsat for det.
     Du satte en grænse, det ikke må overskride, *
    det skal ikke dække jorden igen.

     Du lader kilder springe frem i dalene, *
    mellem bjergene baner de sig vej,
    de giver vand til alle de vilde dyr, *
    vildæsler får slukket deres tørst.
    Ved bredden bygger himlens fugle deres rede, *
    på grenene sidder de og kvidrer.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
    og al evighed. Amen.

    1. ant. Herre min Gud, * du er klædt i højhed og herlighed,
    hyllet i lys som en kappe. (Halleluja).

    2. ant. Herre, * du har frembragt brød af jorden
    og vin, der glæder menneskets hjerte. (Halleluja).

    II

    Du vander bjergene fra din højsal, *
    jorden mættes med frugten af dit værk.
     Græs lader du gro til kvæget †
    og planter til tjeneste for mennesker, *
    så der frembringes brød af jorden
    og vin, der giver mennesker glæde. †
    Deres ansigt glinser af olie, *
    og brødet giver mennesket nye kræfter.
    Herrens træer mættes, *
    Libanons cedertræer, som han har plantet.
     I dem bygger fuglene rede, *
    i enebærtræerne har storken sin bolig.
     I de høje bjerge holder stenbukken til, *
    i klipperne er grævlingens skjul.
    Du skabte månen til festtiderne, *
    og solen kender sin nedgang.
     Når du sender mørket, bliver det nat, *
    og skovens vilde dyr rører på sig.
     Løverne brøler efter bytte *
    og kræver deres føde fra Gud.
      Når solen står op, søger de hjem *
    og lægger sig i deres huler.
      Mennesket går ud til sin gerning *
    og arbejder, til det bliver aften.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
    og al evighed. Amen.

    2. ant. Herre, * du har frembragt brød af jorden
    og vin, der glæder menneskets hjerte. (Halleluja).

    3. ant. Og Gud så alt, * hvad han havde gjort,
    og se, det var såre godt. (Halleluja).

    III

     Hvor er dine værker mange, Herre! †
    Du har skabt dem alle med visdom, *
    jorden er fuld af dit skaberværk.
      Her er det store og vidtstrakte hav, †
    med sit mylder, umuligt at tælle, *
    både små og store dyr!
      Dér sejler skibene, *
    dér er Livjatan, som du skabte til at lege i det.
     Alle har det håb til dig, *
    at du giver dem føde i rette tid;
      du giver dem, og de samler op, *
    du åbner din hånd, og de mættes med gode gaver;
     du skjuler ansigtet, og de forfærdes, †
    du tager deres ånd bort, og de dør *
    og bliver til jord igen;
    du sender din ånd, og der skabes liv, *
    du gør jorden ny.

    Herrens herlighed skal vare evigt, *
    Herren skal glæde sig over sine værker.
     Blot han ser på jorden, skælver den, *
    blot han rører ved bjergene, ryger de.
    Jeg vil synge for Herren, så længe jeg lever, *
    jeg vil lovsynge min Gud, så længe jeg er til.
    Gid mit digt må være ham til behag, *
    jeg har min glæde i Herren.

    Gid synderne må udryddes fra jorden, †
    og de ugudelige ikke længere være til! *
    Min sjæl, pris Herren!

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
    og al evighed. Amen.

    3. ant. Og Gud så alt, * hvad han havde gjort,
    og se, det var såre godt. (Halleluja).

    VERS

    V. Salige er jeres øjne, fordi de ser.
    A. Og jeres øren, fordi de hører.

    LÆSNINGER

    1. læsning  5. Mos. 1, 1. 6-18

    Mose tale i Moab

    Dette er den tale, Moses holdt til hele Israel øst for Jordan i ørkenen, i Araba-lavningen, over for Suf, mellem Paran og Tofel, Laban, Haserot og Di-Zahab.

     Herren vor Gud talte til os ved Horeb og sagde: »I har længe nok opholdt jer ved dette bjerg. Bryd nu op, og drag ind i amoritternes bjergland og ind til alle deres naboer i Araba-lavningen og i Bjerglandet, i Lavlandet og Sydlandet og Kystlandet, kana’anæernes land, og Libanon, helt frem til den store flod, Eufratfloden.  Se, jeg lægger landet åbent foran jer. Ryk ind og tag det land i besiddelse, som Herren lovede jeres fædre Abraham, Isak og Jakob at give dem og deres efterkommere.«

    Dengang sagde jeg til jer: »Alene kan jeg ikke bære jer. Herren jeres Gud har gjort jer talrige; nu er I så mange som himlens stjerner. Måtte Herren, jeres fædres Gud, lade jer blive tusind gange så mange og velsigne jer, som han har lovet jer. Hvordan skulle jeg alene kunne bære alt det besvær, der er med jer, al jeres kiv og strid?   Hver af jeres stammer må komme med nogle kloge, forstandige og indsigtsfulde mænd, som jeg kan sætte i spidsen for jer.« I svarede mig: »Det er et godt forslag, du kommer med.«  Så tog jeg jeres stammehøvdinge, kloge og indsigtsfulde mænd, og gjorde dem til overhoveder over jer, til førere over grupper på tusind, hundrede, halvtreds og ti, og til skrivere for hver af jeres stammer. Samtidig gav jeg jeres dommere denne befaling: »Både i sager mellem landsmænd og i sager med en fremmed skal I høre begge parter og dømme retfærdigt.  I må ikke begunstige nogen i retten; I skal høre såvel på små som på store. I skal ikke frygte noget menneske, for dommen er Guds. Men er en sag for vanskelig for jer, skal I forelægge mig den; så skal jeg høre den.« Dengang gav jeg jer befaling om alt det, I skulle gøre.

    VEKSELSANG

    F/A. Herren jeres Gud er gudernes Gud og herrernes Herre, den store, den vældige og den frygtindgydende Gud,  *
    som ikke er partisk og ikke lader sig bestikke.
    F. I skal høre såvel på små som på store, for dommen er Guds. 
    A.
    Han, som ikke er partisk og ikke lader sig bestikke.

    2. LÆSNING

    Læsning fra den hellige biskop og martyr Ignatius af Antiochias brev til efeserne

    Enhedens harmoni

    På alle måder bør I herliggøre Jesus Kristus, som har herliggjort jer, så at I forenet i lydighed må være fuldkomne, underordnet biskoppen og præsteskabet og helliggjorte i alle ting.

    Jeg giver jer ingen befaling, som om jeg var noget. Thi skønt jeg er i lænker på grund af Kristi navn, er jeg dog endnu ikke fuldkommen i Jesus Kristus. Men jeg er begyndt at være elev, og jeg taler til jer som mine medelever, for jeg burde styrkes af jer i tro, formaning, tålmodighed og sindsligevægt. Men kærligheden tillader mig ikke at tie, når det  gælder jer. Derfor har jeg taget mig for at formane jer, så I bliver et med Guds vilje. Thi Jesus Kristus, der er uadskillelig fra vort liv, er Faderens vilje, ligesom også biskopperne, der er indsat i alle egne på jorden, er efter Jesu Kristi vilje.

    Derfor bør I stemme overens med biskoppens vilje, således som I også gør. Thi jeres præsteskab, der er  højt berømt og Gud værdigt, er  lige så tæt forbundet med biskoppen, som strengene er det med citere n. Derfor lovsynger I Jesus Kristus, ved at I stemmer overens og forenes i kærlighed. Men I skal hver og én tilsammen udgøre et kor, for at I kan stemme overens i enighed, alle som én lære Guds melodi og med en røst synge for Faderen ved Jesus Kristus. Ved ham vil Faderen da også høre jer og af jeres gode gerninger erkende, at I er hans Søns lemmer. Derfor er det gavnligt for jer at leve i uplettet enhed, for at I også altid kan få del i Gud.

    Når jeg på så kort tid er kommet på en så god fod med jeres biskop – og det ikke blot menneskeligt, men åndeligt – hvor meget mere må jeg da ikke prise jer lykkelige, der er lige så forbundet med ham, som Kirken er det  med Jesus Kristus, og som Jesus Kristus er forbundet med Faderen, for at alt kan føje sig sammen i en enhed . Ingen må tage fejl: Hvis man ikke er inden for alterrummet, går man glip af Guds brød. For hvis den ene eller den andens  bøn  har  så  stor magt, hvor meget mere så ikke den bøn, der er bi skoppens  og hele Kirkens?

    VEKSELSANG

    F/A. Jeg, der er fange for Herrens skyld, formaner jer da til at leve, så det svarer til det kald, I fik. *
    Stræb efter at fastholde Åndens enhed med fredens bånd.
    F. Èt legeme og én ånd, ligesom I jo også blev kaldet til ét håb.
    A. Stræb efter at fastholde Åndens enhed med fredens bånd.

    TE DEUM

    Dig lover vi, Herre, vor Gud! *
         Evige Fader, al skabning hylder dit navn!
    Dig priser engelenes talløse skare, †
    Himlens og jordens mægtige ånder, *
    keruber, serafer råber til dig i endeløs jubel:

    Hellig, hellig, hellig er du, †
    Hersker over englenes hære. *
    Himmel og jord stråler af din herlighed.

    Dig lover apostlenes herlige kor, †
    Dig hylder profeternes ærværdige skare. *
    Dig priser martyrernes hvidklædte flok.

    Udover hele jorden †
    forkynder vor hellige Kirke dit navn, *
    undelig ophøjede Fader,

    med Kristus, din sande og eneste Søn, *
    og Helligånden, vor trøster og talsmand.

    Kristus, du herlige konge! *
    Gud Faders evige Søn!

    Ydmygt blev du os mennesker lig *
    og frelste os ved dit eget blod.

    Ved dig har døden mistet sin brod, *
    og Himlen blev åbnet for dem, der tror.

    Nu sidder du ved Guds højre side *
    i Faderens herlighed.

    Vi ved, at du skal være vor dommer. †
    Kom os da nådig til hjælp. *
    Vi stoler på dig, du er vort evige håb.

    Dag ud og dag ind *
    velsigner vi dig,
    og slægt efter slægt *
    højlover dit hellige navn.

    Lad os engang for din herligheds trone †
    synge din pris i de saliges kor, *
    en evig jublende lovsang! Amen.

    AFSLUTTENDE BØN

    Almægtige, evige Gud,
    du, som styrer både Himmel og jord.
    Bønhør nådigt dit folk og lad din fred
    herske i vore dage.
    Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
    som lever og råder med dig
    i Helligåndens enhed,
    Gud fra evighed til evighed.

    A. Amen

    Ved fælles bøn afsluttes med

    V. Lad os lovprise Herren.
    A. Gud ske tak og lov.

     

    Tilbage til sidens begyndelse

     

    MORGENBØN

    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    HYMNE

    1. Nu ringer alle klokker mod sky;
    det kimer i fjerne riger.
    Hver søndag morgen højt på ny
    stor glæde mod Himlen stiger.

    2. Det toner med lov og pris og bøn
    fra jord mod Paradis-haven:
    Det var en søndag morgen skøn,
    vor frelser stod op af graven.

    3. For os han i gravens dyb steg ned,
    han gik til de dødes rige.
    Til livet med stor herlighed
    han ville for os opstige.

    4. Al verdens glæde begravet lå;
    nu frydes vi alle dage:
    Den glæde, søndagssolen så,
    den har i verden ej mage.

    5. Der sad en engel på gravens sten
    blandt liljer i urtehaven;
    han peged med sin palmegren,
    hvor Jesus stod op af graven.

    6. Og der blev glæde på jorderig
    lig glæden i engles Himmel:
    Livskongen løfter op med sig
    til livet sin børnevrimmel.

    7. Guds børn skal holde med engle bøn
    med jubel i Paradis-haven.
    Det var en søndag morgen skøn,
    vor frelser stod op af graven.
    B.S. Ingemann 1837.
     SALMODI

    Salme 118    

    Glæde over frelsen

    Jesus er den sten, som blev vraget af jer bygmestre,
    men som er blevet hovedhjørnesten. (ApG. 4,11).

    1. ant. Velsignet * den, der kommer i Herrens navn. Halleluja.

    Tak Herren, for han er god, *
    hans trofasthed varer til evig tid.
    Israel skal sige: *
    Hans trofasthed varer til evig tid.
    Arons hus skal sige: *
    Hans trofasthed varer til evig tid.
    De, der frygter Herren, skal sige: *
    Hans trofasthed varer til evig tid.

    I min trængsel råbte jeg til Herren, *
    han svarede og førte mig ud i det åbne land.
    Herren er hos mig, jeg frygter ikke, *
    hvad kan mennesker gøre mig?
    Herren er min hjælper, *
    jeg får mine modstanderes nederlag at se.

    Det er bedre at søge tilflugt hos Herren *
    end at stole på mennesker.
    Det er bedre at søge tilflugt hos Herren *
    end at stole på stormænd.

    Om så alle folk omringer mig, *
    i Herrens navn slår jeg dem tilbage.
    Om de omringer mig på alle sider, *
    i Herrens navn slår jeg dem tilbage.
    Om de sværmer om mig som bier, †
    de brænder ned som ild i tjørnekrat, *
    i Herrens navn slår jeg dem tilbage.

    Jeg blev stødt ned og var ved at falde, *
    men Herren kom mig til hjælp.
    Herren er min styrke og lovsang, *
    han blev min frelse.

    Der lyder jubel og sejrsråb †
    i de retfærdiges telte: *
    Herrens højre hånd bringer sejr,
    Herrens højre hånd er løftet, *
    Herrens højre hånd bringer sejr!

    Jeg skal ikke dø, men leve *
    og fortælle om Herrens gerninger.
    Herren tugtede mig hårdt, *
    men han overgav mig ikke til døden.

    Luk retfærdighedens porte op, *
    jeg vil gå ind og takke Herren!
    Her er Herrens port, *
    her går de retfærdige ind!

    Jeg takker dig, for du svarede mig *
    og blev min frelse.
    Den sten, bygmestrene vragede, *
    er blevet hovedhjørnesten.
    Det er Herrens eget værk, *
    det er underfuldt for vore øjne.

    Denne dag har Herren skabt, *
    lad os juble og glæde os på den.
    Herre, frels dog! *
    Herre, lad det lykkes!
    Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn! *
    Vi velsigner jer fra Herrens tempel.

    Herren er Gud, han skal give os lys. †
    Lad festprocessionen danne kæde *
    helt op til alterets horn!

    Du er min Gud, jeg takker dig, *
    min Gud, jeg priser dig.

    Tak Herren, for han er god, *
    hans trofasthed varer til evig tid.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    1. ant. Velsignet * den, der kommer i Herrens navn. Halleluja.

    Bibelsk lovsang Dan. 3, 52-57       

     Alskabningen skal lovprise Herren

    Skaberen — er højlovet i evighed! Amen (Rom 1, 25).

    2. ant. Højlovet Herrens navn! *
    vi velsigner Herrens navn for evigt. (Halleluja.)

    Lovet være du, Herre, vore fædres Gud, *
    lovprist og ophøjet til evig tid;
    lovet være dit hellige og herlige navn, *
    højt lovprist og ophøjet til evig tid.
    Lovet være du i dit hellige og herlige tempel, *
    højt lovsunget og æret til evig tid.
    Lovet være du, som tronende på keruber ser ned i dybet, *
    lovprist og ophøjet til evig tid.
    Lovet være du på din kongetrone, *
    højt lovsunget og ophøjet til evig tid.
    Lovet være du i himmelhvælvingen, *
    lovsunget og æret til evig tid.

    Pris Herren, alle I Herrens værker, *
    lovsyng og ophøj ham til evig tid.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    2. ant. Højlovet Herrens navn! *
    vi velsigner Herrens navn for evigt. (Halleluja.)

    Salme 150         

     Skabningens lovsang

    Syng i ånden, syng i hjertet! Det vil sige lovpris Gud
    med både legeme og sjæl (Hesychios).

    3. ant. Lovpris Herren, * alle folkeslag!
    Pris ham for hans mægtige storhed. Halleluja.

    Lovpris Gud i hans helligdom, *
    lovpris ham i hans mægtige himmelhvælving!
    Lovpris ham for hans vælde, *
    lovpris ham for hans storhed!
    Lovpris ham med hornets klang, *
    lovpris ham med harpe og citer,
    lovpris ham med pauker og dans, *
    lovpris ham med strengespil og fløjter,
    lovpris ham med klingende cymbler, †
    lovpris ham med rungende cymbler! *
    Alt, hvad der ånder, skal lovprise Herren.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    3. ant. Lovpris Herren, * alle folkeslag!
    Pris ham for hans mægtige storhed. Halleluja.

    LÆSNING       Ez. 36,25-37

    Jeg vil stænke rent vand på jer, så I bliver rene.
    Jeg renser jer for al jeres urenhed
    og for alle jeres møgguder;
    jeg giver jer et nyt hjerte og en ny ånd i jeres indre.
    Jeg fjerner stenhjertet fra jeres krop og giver jer et hjerte af kød.
    Jeg giver jer min ånd i jeres indre,
    så I følger mine love og omhyggeligt holder mine bud.

    VEKSELSANG

    F.. Vi lover og takker dig, * og vi priser dig, Herre.
    A. Vi lover og takker dig, * og vi priser dig, Herre.
    F. Vi fortæller dine undere.
    A. Og vi priser dig, Herre.
    F. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
    A. Vi lover og takker dig, * og vi priser dig, Herre.

    ZAKARIAS LOVSANG             Luk 1, 68-79

    Ant. De to disciple gik med Jesus * og så,  hvor han boede,
    og de blev hos ham den dag.

    Lovet være Herren, Israels Gud, *
    thi han har besøgt og forløst sit folk
    og oprejst os et frelsens horn *
    i sin tjener Davids hus,
    som han havde lovet ved sine profeters mund *
    fra fordums tid:

    en frelse fra vore fjender *
    og fra alle vore haderes hånd,
    for at øve barmhjertighed mod vore fædre *
    og ihukomme sin hellige pagt,
    den ed, han tilsvor Abraham, vor fader, *
    at han ville give os,
    at vi, udfriede fra vore fjenders hånd, *
    må tjene ham uden frygt
    i fromhed og retfærd *
    for hans åsyn alle vore dage.

    Og du, barnlille! Skal kaldes den Højestes profet; *
    thi du skal gå foran Herren for at bane hans veje
    og lære hans folk at kende frelsen *
    ved deres synders forladelse,
    takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, *
    ved hvilken Solopgangen fra det Høje vil besøge os
    for at skinne for dem, der sidder i mørke og dødens skygge, *
    og lede vore fødder ind på fredens veje.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed.  Amen.

    Ant. De to disciple gik med Jesus * og så,  hvor han boede,
    og de blev hos ham den dag.

    FORBØNNER OG INDVIELSE AF DAGEN

    Lad os takke vor Frelser, som kom til denne verden
    for  at  være »Gud-med-os«.
    Lad  os påkalde ham:

    R. Kristus, herlighedens Konge, vær vort lys og vor glæde!

    Herre Jesus, du er solopgangen fra det Høje,
    førstegrøden af den kommende opstandelse,
    – giv os at følge dig,
    så vi ikke sidder i dødens skygge, men vandrer i livets lys.

    R. Kristus, herlighedens Konge, vær vort lys og vor glæde!

    Vis os din godhed, som findes i enhver  skabning,
    -så at vi ser din herlighed  overalt.

    R. Kristus, herlighedens Konge, vær vort lys og vor glæde!

    Tillad  ikke , at vi i dag overvindes af  det onde,
    – men lad os overvinde det onde med det gode.

    R. Kristus, herlighedens Konge, vær vort lys og vor glæde!

    Du  blev døbt i Jordan og salvet med  Helligånden,
    – giv, at vi i dag takker dig for denne din Helligånd.

    R. Kristus, herlighedens Konge, vær vort lys og vor glæde!

    (Frie forbønner)

    FADER VOR

    Fader vor, du som er i Himlen.
    Helliget vorde dit navn.
    Komme dit rige.
    Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
    Giv os i dag vort daglige brød.
    Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
    Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
    (Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
    Amen.

    BØN

    Almægtige, evige Gud,
    du, som styrer både Himmel og jord.
    Bønhør nådigt dit folk og lad din fred
    herske i vore dage.
    Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
    som lever og råder med dig
    i Helligåndens enhed,
    Gud fra evighed til evighed.

    A. Amen.

    Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

    V.
    Herren være med jer.
    R. Og med din ånd.

    V. Den almægtige Gud,
    Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

    Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgis handling, afsluttes med:

    V. Gå ud med Kristi fred.
    R. Gud ske tak og lov.

    Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
    I stedet afsluttes med:

    V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
    R. Amen.

     

    Tilbage til sidens begyndelse

     

     

    MIDDAGSBØNNEN

    HYMNE


    Formiddag

    1. Gud Helligånd, kom til os ned,
      dvæl i vort hjerte med din fred,
      jag synden bort, gør sjælen ren,
      du, som med Fader, Søn er én.
    2. Mund, tunge, hjerte, kraft og mod
      lovsynge højt vor Fader god;
      tænd i vor sjæl din stærke ild
      af næstekærligheden mild.
    3. O, lad os skue dybt i løn
      ved dig Gud Fader og Gud Søn
      og dig i Guddoms herlighed,
      Gud Helligånd, Gud Kærlighed.

    T:   v. 1-2 Nunc, Sancte, nobis, Spiritus,
           Benedicte Ramsing, 1957; v. 3 Veni
           Creator, v. 6, Hrabanus Maurus, d.
           849, Joh. Frederiksen, 1860-1932
    M:  Efter gregoriansk/Klug, 1533.

     

    Middag

    1. Du stærke Herre, sande Gud,
      som klæder dag i flammeskrud
      ved morgenrødens varme mild
      og middagssolens stærke ild.
    2. Udsluk du hadets bitre glød,
      dæmp lysters ild i hjertets skød,
      giv legemet med fred at bo,
      skænk sjælene en salig ro.
    3. Bønhør os, Fader, nåderig,
      Gud Søn, din Fader evigt lig,
      med Ånden ét i herlighed,
      højlovet i al evighed.

    T:   Rector potens, verax Deus,
           Benedicte Ramsing, 1957
    M:  Efter gregoriansk/Klug 1533

     

    Eftermiddag

    1. Du, evig Gud, som alt på jord
      behersker ved dit almagtsord,
      du lader skumring følge dag,
      thi så det er dit velbehag.

    Forlen os lys ved aftenstid,
    bevar vort livslys, Fader blid,
    en salig død os alle giv
    og hist hos dig et evigt liv.

    1. Bønhør os, Fader, nåderig,
      Gud Søn, din Fader evigt lig,
      med Ånden ét i herlighed,
      højlovet i al evighed.

    T:   Rerum, Deus, tenax vigor
           Benedicte Ramsing, 1957
    M:  Efter gregoriansk/Klug, 1533.

     

    SALMODI
     Salme 23

    Gud er sit folks hyrde
      Lammet midt for tronen skal vogte dem
      og lede dem til livets kildevæld (Aab. 7, 17).
    1. ant. Herren * lader mig ligge
    på grønne vange. Halleluja.

    Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød, †
    han lader mig ligge i grønne enge, *
    han leder mig til det stille vand.
    Han giver mig kraft på ny, †
    han leder mig ad rette stier *
    for sit navns skyld.
    Selv om jeg går i mørkets dal, *
    frygter jeg intet ondt,
    for du er hos mig, *
    din stok og din stav er min trøst.

    Du dækker bord for mig *
    for øjnene af mine fjender.
    Du salver mit hoved med olie, *
    mit bæger er fyldt til overflod.

    Godhed og troskab følger mig, *
    så længe jeg lever,
    og jeg skal bo i Herrens hus *
    alle mine dage.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.
    1. ant. Herren * lader mig ligge
    på grønne vange. Halleluja.

    Salme 76

    Takkesang efter sejren

    De skal se Menneskesønnen komme
    på himmelens skyer (Matt. 24,30).
    2. ant. Guds navn * er stort i Israel. Halleluja.

     I Juda giver Gud sig til kende, *
    i Israel er hans navn stort.
    Han fik sin hytte i Salem, *
    sin bolig på Zion.
    Dér brækkede han buens gloende pile, *
    skjold og sværd og krigsmagt.
    Frygtindgydende er du, *
    mægtigere end de evige bjerge.
    De overmodige blev udplyndret *
    og sank hen i søvn,
    ingen kriger *
    kunne løfte en hånd.
    Ved din trussel, Jakobs Gud, *
    faldt både hest og rytter i afmagt.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

     
    2. ant. Guds navn * er stort i Israel. Halleluja.
    3. ant. Jorden * grued og tav, da Gud stod op til dom.

    II

    Frygtindgydende er du, *
    hvem kan holde stand mod dig, når du er vred?
    Fra himlen forkyndte du dommen; *
    jorden blev angst og faldt til føje,
    da Gud rejste sig til dom *
    for at frelse alle landets ydmyge.

    Jorden skal se det og prise dig, *
    de, der blev tilbage, skal se det og fejre dig.
    Aflæg løfter til Herren, jeres Gud, og indfri dem, †
    alle, der omgiver ham, skal frembære gaver til den *
    frygtindgydende.
    Han kuer fyrsters vrede, *
    frygtindgydende er han for jordens konger.

     Ære være Faderen og Sønnen *

    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    3. ant. Jorden * grued og tav, da Gud stod op til dom.

      LÆSNING

    Formiddag     5, 1-2-5

    Da vi nu er blevet gjort retfærdige af tro,
    har vi fred med Gud ved vor Herre Jesus Kristus. 
    Ved ham har vi i troen fået adgang til den nåde, som vi står i,
    og vi er stolte af håbet om Guds herlighed.
    Og det håb gør ikke til skamme, for Guds kærlighed
    er udgydt i vore hjerter ved Helligånden, som er givet os.

    VERS

    V. Om Herrens miskundhed vil jeg synge til evig tid.
    A. Forkynde din troskab fra slægt til slægt.

    Middag     Rom. 8, 26

    Ånden kommer os til hjælp i vor skrøbelighed.
    For hvordan vi skal bede, og hvad vi skal bede om,
    ved vi ikke.
    Men Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke.

    VERS

    V. Mit råb når frem til dig, Herre.
    A. Herre, giv mig indsigt efter dit ord.

    Eftrmiddag     2. Kor. 1,21-22

    Den, som knytter både os og jer fast til Kristus,
    der også beseglede os og gav os
    Ånden som pant i vore hjerter.

    VERS

    V. Herren er mit lys og min frelse.
    A. Herren værner mit liv.

    AFSLUTTENDE BØN

    Almægtige, evige Gud,
    du, som styrer både Himmel og jord.
    Bønhør nådigt dit folk og lad din fred
    herske i vore dage.
    Ved Kristus, vor Herre.

    A. Amen

    Ved fælles bøn afsluttes med
    V. Lad os lovprise Herren.
    R. Gud ske tak og lov.

     

    Tilbage til sidens begyndelse

     

    2. VESPER

    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    HYMNE

     1. Du, lysets Skaber, Fader god,
    som dagens lys oprinde lod,
    du skabte først ved ordet: Bliv!
    det lysm som gav os alle liv.
    2- Fra gry til kvæld benævnes dag,
    thi så det er dit velbehag;
    nu atter mørket truer os,
    lyt til vor bøn, bevar du os.

    3. Lad sjæle ej ved syndens plet
    forspilde nådens barneret,
    så, hyllet i den ondes spind,
    den for det evige er blind.

    4. På Himlens dør den banke på,
    o giv, at livets løn den få;
    lad synd og brøde slettes ud;
    så ren den står for dig, o Gud.

    5. Bønhør os, Fader, nåderig,
    Gud Søn, din Fader evigt lig,
    med Ånden ét i herlighed
    højlovet i al evighed.

    T:   Lucis Creator optime,
           Benedicte Ramsing, 1957
    M:  Antifonale Monasticum, s. 136, 137

    eller
    1. I Herrens hus er godt at bo,
    på klippen er det bygget,
    der hviler sjælen trygt i ro,
    af Åndens fred omskygget;
    der mættes vi af livets brød,
    der flyder glædens olie sød,
    der ser vi Himlen åben.

    2. Vor Fader, tak for, hvad vi fandt
    i dine helligdomme!
    Og tak for Åndens dyre pant
    på, hvad der end skal komme!
    O, led i troens liv os frem
    ved ordets lys, at vi vort hjem
    i Himmerig kan finde!
    Theodor Wilhelm Oldenburg 1840.

    SALMODI

    Salme 110, 1-5. 7

    Messias, konge og præst

     For Kristus skal være konge,
    indtil Gud får lagt alle fjender under hans fødder (1. Kor. 15,25).

    1. ant. Herre Kristus, *
    du er præst evindelig på Melkisedeks vis.

    eller

    1. ant.  »Sid ved min højre side,« *
    siger Herren vor Gud til min Herre. (Halleluja.)

    Herren sagde til min herre: *
    »Sæt dig ved min højre hånd,
    indtil jeg får lagt dine fjender *
    som en skammel for dine fødder!«

    Dit magtfulde scepter rækker Herren fra Zion, †
    hersk midt blandt dine fjender! *
    Dit folk møder villigt frem på din kampdag.

    »På hellige bjerge har jeg født dig *
    som dug af morgenrødens moderskød.«

    Herren har svoret og angrer det ikke: †
    »Du er præst for evigt *
    på Melkisedeks vis.«

    Herren er ved din højre side, *
    på sin vredes dag knuser han konger.
    Af bækken ved vejen drikker han, *
    derfor kan han løfte hovedet.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    1. ant. Herre Kristus, *
    du er præst evindelig på Melkisedeks vis.

    eller

    1. ant.  »Sid ved min højre side,« *
    siger Herren vor Gud til min Herre. (Halleluja.)

    Salme 115 

    Lovprisning af den ene, sande Gud

     I vendte om til Gud fra afguderne
    for at tjene den levende og sande Gud (1. Tess. 1,9).

    2. ant. Vor Gud han er i Himlen; * alt,
    hvad han vil, det gør han.

    eller

    2. ant. Herrens herlighed * vil vi prise i evighed.

    Ikke os, Herre, ikke os, †
    men dit navn skal du give ære, *
    for din godheds og troskabs skyld.

      Hvorfor spørger folkene: *
    »Hvor er deres Gud?«
      når vores Gud er i himlen *
    og gør alt, hvad han vil?
     Deres gudebilleder er sølv og guld, *
    menneskehænders værk.
     Nok har de mund, men de kan ikke tale, *
    nok har de øjne, men de kan ikke se,
      nok har de ører, men de kan ikke høre, *
    nok har de næse, men de kan ikke lugte.
    De har hænder, dem kan de ikke føle med, †
    de har fødder, dem kan de ikke gå på; *
    der er ikke en lyd i deres strube.
    Sådan bliver også de, der har lavet dem, *
    alle der stoler på dem.

    Israel, stol på Herren! *
    Han er deres hjælp og skjold.
     Arons hus, stol på Herren! *
    Han er deres hjælp og skjold.
    I, der frygter Herren, stol på Herren! *
    Han er deres hjælp og skjold.

    Herren husker os og velsigner, †
    han velsigner Israels hus, *
    han velsigner Arons hus,
    han velsigner dem, der frygter Herren, *
    både små og store.
    Herren gør jer talrige, *
    både jer og jeres børn.
     I er velsignet af Herren, *
    himlens og jordens skaber!

     Himlen er Herrens himmel, *
    men jorden gav han menneskene.
     De døde lovpriser ikke Herren, *
    de som gik ned i stilheden;
    men vi priser Herren *
    fra nu af og til evig tid.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    2. ant. Vor Gud han er i Himlen; * alt,
    hvad han vil, det gør han.

    eller

    2. ant. Herrens herlighed * vil vi prise i evighed.

    Bibelsk lovsang Aab. 19, 1b. 2a. 5b. 6b. 7

    3. ant. Lovsyng vor Gud, * alle I,
    hans tjenere, både små og store. Halleluja.

    eller

    3. ant. Herren, vor Gud, * den Almægtige, *
    halleluja,har tiltrådt sit kongedømme. Halleluja.

    Frelsen og æren og magten er vor Guds, Halleluja, *
    sande og retfærdige er hans domme.
    Lovpris vor Gud, alle hans tjenere, Halleluja, *
    I som frygter ham, både små og store.

    Herren vor Gud, den Almægtige, har taget magten, Halleluja, *
    lad os glæde os og juble og lovprise ham,
    for nu skal Lammets bryllup stå,  Halleluja *
    og hans brud har gjort sig rede

    Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden, Halleluja, *
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid,
    og i al evighed. Amen.

    3. ant. Lovsyng vor Gud, * alle I,
    hans tjenere, både små og store. Halleluja.

    eller

    3. ant. Herren, vor Gud, * den Almægtige, *
    halleluja,har tiltrådt sit kongedømme. Halleluja.

    LÆSNING      2. Tess. 2, 13-14

    Vi bør altid takke Gud for jer, brødre, som er elsket af Herren,
    fordi Gud udvalgte jer som en førstegrøde til frelse ved
    Åndens helligelse og ved tro på sandheden.
    Dertil kaldte han jer også ved vort evangelium,
    for at I skulle opnå vor Herre Jesu Kristi herlighed.

    VEKSELSANG

    F. Mægtig er Herren, * og vældig er hans storhed.
    A.
    Mægtig er Herren, * og vældig er hans storhed.
    F. Hans visdom er uden grænser.
    A. Og vældig er hans storhed.
    F. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
    A. Mægtig er Herren, * og vældig er hans storhed.

    JOMFRU MARIAS LOVSANG             Luk. 1, 46b-55

    Ant. Vi har fundet Messias, * Guds Salvede.

    Min sjæl ophøjer Herren, *
    og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!
    Han har set til sin ringe tjenerinde. *
    For herefter skal alle slægter prise mig salig,
    thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. *
    Helligt er hans navn,
    og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, *
    varer i slægt efter slægt.
    Han har øvet vældige gerninger med sin arm, *
    splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
    han har styrtet de mægtige fra tronen, *
    og han har ophøjet de ringe;
    sultende har han mættet med gode gaver, *
    og rige har han sendt tomhændet bort.
    Han har taget sig af sin tjener Israel *
    og husker på sin barmhjertighed
    – som han tilsagde vore fædre – *
    mod Abraham og hans slægt til evig tid.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Ant. Vi har fundet Messias, * Guds Salvede.

    FORBØNNER

    Lad os love og prise Kristus, som lever for evigt og går i forbøn for os;
    han frelser dem, der kommer til Faderen i hans navn.
    Lad os påkalde ham i denne tro:

    R. Herre, ihukom dit folk!

    Retfærdighedens Sol, nu da dagen er ved at slutte,
    påkalder vi dit navn over hele menneskeslægten
    – at alle mennesker må glæde sig over dit aldrig svigtende lys.

    R. Herre, ihukom dit folk!

    Bevar den pagt, du har bekræftet ved dit blod,
    – helliggør din Kirke, at den må være uplettet.

    R. Herre, ihukom dit folk!

    Ihukom din menighed, Herre,
    – det sted, hvor du bor.

    R. Herre, ihukom dit folk!

    Led de rejsende på fredens og lykkens ej,
    – så at de når deres rejses mål uskadte og med glæde.

    R. Herre, ihukom dit folk!

    Herre, tag imod de afdødes sjæle,
    – skænk dem din tilgivelse og den evige herligheds gave.

    R. Herre, ihukom dit folk!

    (Frie forbønner)

    FADER VOR

    Fader vor, du som er i Himlen.
    Helliget vorde dit navn.
    Komme dit rige.
    Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
    Giv os i dag vort daglige brød.
    Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
    Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
    (Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
    Amen.

    BØN

    Almægtige, evige Gud,
    du, som styrer både Himmel og jord.
    Bønhør nådigt dit folk og lad din fred
    herske i vore dage.
    Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
    som lever og råder med dig
    i Helligåndens enhed,
    Gud fra evighed til evighed.

    A. Amen.

    Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

    V.
    Herren være med jer.
    R. Og med din ånd.

    V. Den almægtige Gud,
    Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

    Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgisk handling, afsluttes med:

    V. Gå ud med Kristi fred.
    R. Gud ske tak og lov.

    Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
    I stedet afsluttes med:

    V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
    R. Amen.

     

    Tilbage til sidens begyndelse

    BØNNEN FOR NATTEN
    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Kort stilhed med selvransagelse. Beder man i fællesskab kan en af messens formler for syndsbekendelse anvendes.

    HYMNE

    1. Før dagens lys er helt forbi,
      alverdens Skaber, beder vi,
      at du med vanlig kærlighed
      vil se til os som vægter ned.
    2. Lad ingen syndig drøm i nat
      og intet mørkets kogleri
      et mærke på vor sjæl få sat,
      men os fra Satans snare fri.
    3. Bønhør os, Fader, almagts Gud,
      ved Jesum Krist, vor Herre kær.
      Med Ånden, som går fra jer ud,
      tilbedet og højlovet vær.
    T:  Te lucis ante terminum,
          Peter Schindler, 1892-1967
    M: Antifonale Romanum,s. 59

    eller

    1. Jeg er træt og går til ro,
      lukker mine øjne to;
      Fader, se med kærlighed
      til mit ringe leje ned!

      2. Har i dag jeg, kære Gud,
      syndet imod dine bud,
      vær mig nådig, vær mig god,
      slet det ud for Jesu blod!

      3. Se, o Herre, til os ind,
      os, som har det samme sind,
      sæt, o Gud, din englehær
      om alverden, fjern og nær!

      4. Stå de syge hjerter bi,
      luk de trætte øjne i,
      giv os alle fred og ro
      i vor Herres Jesu tro!
      Luise Hensel 1817.
      Kristian Arentzen 1846

    SALMODI

    Salme 91             I den Højestes skygge

    Se, jeg har givet jer magt til at træde på slanger og skorpioner (Luk 10,19)

    Ant. Når jeg råber, min retfærds Gud, vil du høre, *
    du skaffede mig rum i trængsel.

    Den, der sidder i den Højestes skjul, *
    har sin bolig i den Almægtiges skygge;
    han kan sige om Herren: †
    »Min tilflugt og min borg, *
    min Gud, som jeg stoler på.«

    Han redder dig †
    fra fuglefængerens fælde, *
    fra den hærgende pest.
    Han dækker dig med sine fjer, †
    du kan søge ly under hans vinger; *
    hans trofasthed er skjold og værn.
    Du skal ikke frygte for nattens rædsler *
    eller for pilen, der flyver om dagen,
    ikke for pesten, der breder sig i mørket, *
    eller for soten, der hærger ved højlys dag.
    Om end tusinder falder ved din side, †
    titusinder ved din højre hånd, *
    dig skal intet ramme.
    Med egne øjne skal du se, *
    at de ugudelige får deres straf.

    »Du, Herre, er min tilflugt!« *
    Den Højeste har du gjort til din bolig,
    intet ondt skal ramme dig, *
    ingen plage skal nå dit telt,
    for han vil give sine engle befaling *
    om at beskytte dig på alle dine veje.
    De skal bære dig på hænder, *
    så du ikke støder din fod på nogen sten.
    Du kan træde på løve og slange, *
    trampe på ungløve og øgle.

    Når han holder sig til mig, vil jeg redde ham. *
    Jeg beskytter ham, for han kender mit navn.
    Når han råber til mig, vil jeg svare ham. †
    Jeg er med ham i trængslen, *
    jeg befrier ham og giver ham ære.
    Jeg mætter ham med et langt liv *
    og lader ham se min frelse.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Ant. Når jeg råber, min retfærds Gud, vil du høre, *
    du skaffede mig rum i trængsel.

    LÆSNING     Aab 22,4-5

    Herrens tjenere skal tilbede ham,  og de skal se hans ansigt og bære hans navn på deres pande.
    Der skal ikke mere være nat, og de har ikke brug for lys fra lamper eller lys fra solen,
    for Herren Gud lyser for dem, og de skal være konger i evighedernes evigheder.

    V. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.
    A. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.
    V. Du forløser mig, Herre, sandheds Gud, vor Frelser.
    A. befaler jeg min ånd, og Herre.
    V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
    A. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.

    Simeons Lovsang      Luk 2,29-32

    Kristus folkenes lys.

    Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
    beskyt du os, når vi sover,
    og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

    Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred *
    efter dit ord.
    For mine øjne har set din frelse, *
    som du har beredt for alle folk:
    Et lys til åbenbaring for hedninger *
    og en herlighed for dit folk Israel.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
    beskyt du os, når vi sover,
    og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

    BØN

    Herre,  lad vor bøn nå til dig,
    efter at vi på denne søndag har fejret
    din opstandelses mysterium.
    Lad os hvile i fred, sikre mod alt ondt,
    og stå op igen med glæde for at lovprise dig.
    Du, som lever og råder i al evighed.
    A. Amen.

    VELSIGNELSE

    V. En rolig nat og en salig død skænke os Herren, den Almægtige.
    A. Amen.

    MARIA-ANTIFON

    Frelserens hellige Moder,
    som er og stedse forbliver
    havets så strålende stjerne
    og port til Himmerigs glæde!
    Hjælp, når på syndernes veje
    vi atter nåden vil eje.

    Moder, som underfuldt fødte
    på jord din Herre og Skaber,
    uplettet jomfru forinden
    og jomfru ukrænket siden!
    Gabriels »Hil« du fornemme;
    os arme aldrig du glemme!

    T:    Alma redemptoris mater, Hermann den Lamme
            11. årh. H. Kejser, 1868-1916
    M:   Komponist ukendt. L. 536

     

    Tilbage til sidens begyndelse

15
16
  • Tirsdag i 2. alm. uge (II Ps)
    Hele dagen
    2018.01.16

     DET ALMINDELIGE KIRKEÅR 
    SØNDAGSTEKSTRÆKKE B
    HVERDAGSTEKSTRÆKKE II


    INDLEDNING AF DAGEN
    LÆSNINGERNES TIDEBØN
    MORGENBØN
    MIDDAGSBØN
    2. VESPER
    BØN FOR NATTEN


    Tirsdag i 2. alm. uge (II Ps)
    Helgener


    INDLEDNING AF DAGEN

    Salme 95 

    Opfordring til at lovprise Gud.

    V. Herre, oplad mine læber.
    A. Og min mund skal forkynde din pris.

    Ant. Herren er en vældig Gud. Kom, lad os tilbede!

    Kom, lad os juble for Herren, *
    bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe.
    Lad os træde frem for ham med takkesang, *
    bryde ud i lovsang til ham.

    Ant. Herren er en vældig Gud. Kom, lad os tilbede!

    For Herren er en stor Gud, *
    en mægtig konge over alle guder.
    I hans hånd er jordens dybder, *
    bjergenes tinder tilhører ham.

    Ant. Herren er en vældig Gud. Kom, lad os tilbede!

    Havet tilhører ham, for han skabte det, *
    hans hænder formede landjorden.
    Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os, *
    lad os falde på knæ for Herren, vor skaber,
    for han er vor Gud, †
    og vi er hans folk, *
    de får, han vogter.

    Ant. Herren er en vældig Gud. Kom, lad os tilbede!

    Om I dog i dag ville lytte til ham! *
    Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba,
    som den dag ved Massa i ørkenen, †
    da jeres fædre udæskede mig *
    og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger.

    Ant. Herren er en vældig Gud. Kom, lad os tilbede!

    I fyrre år følte jeg afsky for den slægt, †
    og jeg sagde: De er et folk, der farer vild i deres hjerte, *
    og de kender ikke mine veje.
    Så svor jeg i min vrede: *
    De skal aldrig komme ind til min hvile.

    Ant. Herren er en vældig Gud. Kom, lad os tilbede!

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Ant. Herren er en vældig Gud. Kom, lad os tilbede!

     

    Tilbage til sidens begyndelse

     

    LÆSNINGERNES TIDEBØN

    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle: Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

     

    HYMNE

    1. Himlene, Herre, fortælle din ære,
    Mesteren prises af hvælvingen blå,
    solen og månen og stjernernes hære
    vise os, hvad dine hænder formå.

    2. Men i dit hus, i din kirke på jorden,
    der tale dage med dage om dig,
    der sig forklarer din sol og din torden,
    der på oplysning selv natten er rig.

    3. Ej er i sandhed der ord eller tanke,
    som i dit hus jo fik mæle og røst,
    og alt så vide, som stjernerne vanke,
    bringe på jord de oplysning og trøst.

    4. Ordet med solen i skiftende tider
    udgår som brudgom i morgenrød glans,
    strålende frem ad sin bane det skrider,
    krones som helten med aftenrød krans.

    5. Så på sin bane din sol i det høje,
    lyset i sandhed, omrejser vor jord,
    intet i verden er skjult for dens øje,
    aldrig udslettes dens strålende spor.

    6. Ren som et guld er den lov, du har givet,
    omvender sjæle, som agter derpå,
    trofast dit vidnesbyrd fører til livet,
    vismænd det gør af vankundige små.
    Sl 19
    N.F.S. Grundtvig 1837.

     

     

    SALMODI

    Salme 37         

    Den sande og den faalske lykke

    Salige er de sagtmodige, thi de skal arve jorden (Matt. 5,5).

    1. ant. Vælt din vej  * på Herren,
    så griber han ind. (Halleluja).

    I

    Far ikke op over forbryderne, *
    vær ikke misundelig på dem, der øver uret,
     for de visner hurtigt som græsset *
    og tørrer ud som de grønne vækster.
    Stol på Herren, og gør det gode, *
    så kan du bo trygt i landet.
    Find din glæde i Herren, *
    så giver han dig, hvad dit hjerte ønsker.
    Overgiv din vej til Herren, *
    stol på ham, så griber han ind;
    han lader din ret bryde frem som lyset *
    og din retfærdighed som den klare dag.
    Vær stille over for Herren, *
    vent på ham;
    far ikke op over den, der har lykken med sig *
    og får sine planer gennemført.
    Bliv ikke vred, lad din harme fare, *
    far ikke op, det bringer kun ulykke;
     thi forbryderne bliver udryddet, *
    men de, der håber på Herren, får landet i arv og eje.
     Kun et øjeblik, så er det ude med den uretfærdige, *
    ser du efter, hvor han boede, er han der ikke mere.
     Men de sagtmodige skal få landet i arv og eje *
    og glæde sig over stor lykke.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
    og al evighed. Amen.

    1. ant. Vælt din vej  * på Herren,
    så griber han ind. (Halleluja).

    2. ant. Vig fra ondt * og øv godt;
    Herren støtter de retfærdige. (Halleluja).

    II

    Den uretfærdige spinder rænker mod den retfærdige *
    og skærer tænder imod ham.
     Herren ler ad ham, *
    for han ser, at hans time er kommet.
    De uretfærdige drager sværdet *
    og spænder buen
    for at fælde hjælpeløse og fattige *
    og slagte dem, der lever retskaffent.
    Men deres sværd rammer dem selv i hjertet, *
    og deres buer brækkes.

     Hellere den smule, en retfærdig ejer, *
    end de mange uretfærdiges rigdom;
    for de uretfærdiges magt bliver brudt, *
    men Herren støtter de retfærdige.
     Herren kender de retsindiges levedage, *
    deres ejendom består til evig tid.
    De gøres ikke til skamme, når ulykken kommer, *
    selv når der er hungersnød, bliver de mætte.
     Men de uretfærdige går til grunde, *
    og Herrens fjender
    forgår som engenes pragt, *
    de forgår i røg.
    Den uretfærdige låner, men betaler ikke tilbage, *
    den retfærdige er barmhjertig og gavmild.
    For de, der velsignes, får landet i arv og eje, *
    men de, der forbandes, bliver udryddet.
    Det er Herren, der styrer en mands gang, *
    han styrker ham og glæder sig over hans færd.
    Når han snubler, falder han ikke omkuld, *
    for Herren støtter ham.

     Jeg har været ung og er nu gammel, †
    men jeg har aldrig set en retfærdig forladt *
    eller hans børn tigge om brød.
    Dagen lang låner han gavmildt ud, *
    og hans børn er til velsignelse.
    Hold dig fra det onde, og gør det gode, *
    så bliver du altid boende,
    for Herren elsker ret, *
    og han svigter ikke sine trofaste.
    De bliver altid beskyttet, *
    men de uretfærdiges børn udryddes.
     De retfærdige skal få landet i arv og eje *
    og bo i det til evig tid.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
    og al evighed. Amen.

    2. ant. Vig fra ondt * og øv godt;
    Herren støtter de retfærdige. (Halleluja).

    3. ant. Bi på Herren * og bliv på hans vej.  (Halleluja).

    III

    Den retfærdiges mund forkynder visdom, *
    hans tunge siger, hvad der er ret.
     Han har sin Guds lov i hjertet, *
    hans skridt vakler ikke.
      Den uretfærdige lurer på den retfærdige *
    og stræber efter at slå ham ihjel.
    Men Herren giver ham ikke i den uretfærdiges magt; *
    han dømmer ham ikke skyldig, når han stilles for retten.

     Sæt dit håb til Herren, *
    og følg hans vej,
    så indsætter han dig som arving til landet, *
    og du får at se, at de uretfærdige udryddes.
    Jeg har set en uretfærdig voldsmand, *
    der knejste som Libanons cedre;
    så gik jeg forbi, men han var der ikke mere, *
    jeg søgte ham, men han var ikke at finde.
    Læg mærke til den retsindige, se på den retskafne, *
    for hans fremtid er lykke.
     Men alle syndere tilintetgøres, *
    uretfærdige har ingen fremtid.
     Retfærdiges frelse kommer fra Herren, *
    han er deres værn, når nøden kommer.
     Så hjælper Herren dem og udfrier dem, †
    han udfrier dem fra de uretfærdige og frelser dem, *
    for de søger tilflugt hos ham.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
    og al evighed. Amen.

    3. ant. Bi på Herren * og bliv på hans vej.  (Halleluja).

    VERS

    F. Giv mig forstand og indsigt.
    A. Thi jeg tror på dine bud.

    LÆSNINGER

    1. læsning 5. Mos. 6, 4 – 25

    Kærlighedens lov

    Hør, Israel! Herren vor Gud, Herren er én.  Derfor skal du elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke.  Disse ord, som jeg i dag befaler dig, skal ligge dig på sinde, og du skal gentage dem for dine sønner; du skal fremsige dem, både når du er hjemme, og når du er ude, når du går i seng, og når du står op.  Du skal binde dem om din hånd som et tegn, de skal sidde på din pande som et mærke,  og du skal skrive dem på dørstolperne i dit hjem og i dine porte. Herren din Gud vil føre dig ind i det land, som han lovede dine fædre Abraham, Isak og Jakob at give dig, et land med store og smukke byer, du ikke selv har bygget, med huse, der er fulde af alt godt, du ikke selv har samlet, med udhuggede cisterner, du ikke selv har hugget ud, med vingårde og olivenlunde, du ikke selv har plantet. Når du så har spist dig mæt,   skal du tage dig i agt, at du ikke glemmer Herren, som førte dig ud af Egypten, af trællehuset.  Du skal frygte Herren din Gud, ham skal du tjene, og ved hans navn skal du sværge.

    I må ikke følge andre guder, af den slags folkene rundt om jer dyrker, for Herren din Gud, som bor hos dig, er en lidenskabelig Gud. Pas på, at Herren din Guds vrede ikke flammer op imod dig, så han udrydder dig fra jordens overflade.

     I må ikke udæske Herren jeres Gud, sådan som I gjorde ved Massa. I skal holde Herren jeres Guds befalinger og de formaninger og love, han har givet dig.   Gør, hvad der er ret og godt i Herrens øjne, for at det må gå dig godt, og du må komme ind og tage det herlige land i besiddelse, som Herren har lovet dine fædre. Herren vil jage alle dine fjender væk foran dig, sådan som han har lovet.

     Når din søn i fremtiden spørger dig: »Hvilke formaninger, love og retsregler er det, Herren vor Gud har givet jer?«  skal du svare ham: »Vi var Faraos trælle i Egypten, men Herren førte os ud af Egypten med stærk hånd. Og Herren gjorde store og ulykkebringende tegn og undere i Egypten mod Farao og hele hans hus for øjnene af os. Men os førte han ud derfra for at føre os ind og give os det land, han havde lovet vore fædre. Og Herren befalede os at følge alle disse love og at frygte Herren vor Gud til vort eget bedste alle dage, så han kunne holde os i live, som han har gjort indtil i dag. Vores retfærdighed består deri, at vi for Herren vor Guds ansigt omhyggeligt følger hele denne befaling, sådan som han har pålagt os.«

    VEKSELSANG

    F/A.  Herrens lov er fuldkommen, den styrker sjælen.
    Herrens vidnesbyrd står fast, det giver den uerfarne visdom. *
    Herrens forordninger er retskafne, den giver øjnene glans.
    F.  Den, der elsker andre, har opfyldt loven.  Kærligheden er altså lovens fylde.
    A. Herrens forordninger er retskafne, den giver øjnene glans.

    2. LÆSNING

    Læsning fra den hellige pave Clemens I’s 1. brev til korinterne

    Hvem kan beskrive den forenende kraft i Guds kærlighed?

    Den, der har kærlighed til Kristus, skal holde Kristi bud. Hvem kan beskrive Guds kærligheds bånd? Hvem kan udtrykke dens ophøjede skønhed? Ubeskrivelige er de højder, som kærligheden hæver os til. Kærligheden binder os til Gud, kærligheden skjuler en mangfoldighed af synder, kærligheden tåler alt og udholder alt med tålmodighed. I kærligheden er der intet småligt og intet hovmodigt. Kærligheden fremkalder ingen spaltninger, den rejser intet oprør, men forener alt i enighed. I kærlighed er alle Guds udvalgte fuldkomne, og uden kærlighed er intet velbehageligt for Gud. I kærlighed har Herren taget sig af os. På grund af den kærlighed, som vor Herre Jesus Kristus havde til os, har han efter Guds vilje udgydt sit blod for os, givet sit kød for vort kød og sin sjæl for vore sjæle.

    Se, I elskede, hvor stor og vidunderlig kærligheden er. Dens fuldkommenhed kan ikke beskrives. Hvem er  i stand til at leve i kærlighed, hvis Gud ikke finder ham værdig dertil? Lad os da indtrængende bede ham om i sin barmhjertighed at lade os leve i kærlighed uden synd og uden menneskeligt partivæsen.

    Alle slægter  lige fra  Adam til  den  dag  idag er gået bort, men de, som ved Guds nåde har nået kærlighedens fylde, har plads blandt de fromme og vil åbenbares, når Kristi rige kommer. Thi der står skrevet: »Gå ind i dit kammer i en liden stund, til min vrede og mit raseri er gået over. Jeg vil huske den gode dag og føre jer ud af jeres grave«.

    Vi er salige, I elskede, hvis vi opfylder  Herrens bud i kærlighedens enighed, for at  vore  synder  må blive os tilgivet for kærlighedens skyld. Thi der står skrevet: »Salig den, hvis overtrædelse er  forladt, hvis synd er skjult, saligt det menneske,  Herren  ikke tilregner skyld, og i hvis mund der  ikke  er  svig«. Denne saligprisning gælder dem, der er udvalgte  af Gud ved Jesus Kristus vor Herre. Ham være ære i evighedernes   evigheder. Amen.

    VEKSELSANG

    F/A. Vi kender og tror på den kærlighed, som Gud har til os. * Den som bliver i kærligheden, bliver i Gud og Gud i ham.

    F.  Lad os elske hverandre, for kærligheden er af Gud.
    A. Den som bliver i kærligheden, bliver i Gud og Gud i ham.

     

    AFSLUTTENDE BØN

    Almægtige, evige Gud,
    du, som styrer både Himmel og jord.
    Bønhør nådigt dit folk og lad din fred
    herske i vore dage.
    Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
    som lever og råder med dig
    i Helligåndens enhed,
    Gud fra evighed til evighed.

    A. Amen

    Ved fælles bøn afsluttes med

    V. Lad os lovprise Herren.
    A. Gud ske tak og lov.

     

    Tilbage til sidens begyndelse

     

    MORGENBØNN

    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    HYMNE

    1. Den mørke nat forgangen er,
    og dagen oprinder så vide,
    nu skinner sol over mark og kær,
    de fugle de sjunge så blide.
    Gud give os lykke og gode råd,
    sin nådes lys os tilsende!

    2. Gud være lovet i evighed,
    han denne nat tog os vare!
    Han lyse på os sin hellige fred
    og fri os af alskens fare!
    Gud give os lykke og gode råd,
    sin nådes lys os tilsende!

    3. Om påskemorgen, den signede dag,
    vor Herre stod op af døde,
    det var os alle et godt behag,
    han frelste os dermed af møde!2
    Gud give os lykke og gode råd,
    sin nådes lys os tilsende!

    4. Ræk os, o Jesus, din frelserhånd
    i dag og i alle stunde,
    udløs os alle af mørkets bånd,
    at ret vi dig tjene kunne!
    Gud give os lykke og gode råd,
    sin nådes lys os tilsende!

    5. Da, hver gang dagen forgangen er,
    og natten til os fremskrider,
    vi dig vil prise, o Herre kær,
    af hjertet til alle tider!
    Gud give os lykke og gode råd,
    sin nådes lys os tilsende!
    Hans Christensen Sthen 1589.
    Bearbejdet 1857.

    SALMODI

    Salme 43      

    Hjemve efter Guds tempel

    Som lys er jeg kommet til verden (Joh. 12,46).

    1. ant. Herre, * send dit lys og din sandhed.

    Skaf mig ret, Gud, *
    før min sag mod troløse mennesker,
    red mig fra bedragerne, *
    fra dem, der øver uret!
    For du, Gud, er mit værn, *
    hvorfor har du forstødt mig?
    Hvorfor skal jeg gå sørgende omkring *
    plaget af fjenden?

     Send dit lys og din sandhed, *
    de skal lede mig,
    bringe mig til dit hellige bjerg *
    og til din bolig.
    Så kan jeg komme til Guds alter, *
    til Gud, min glæde og min fryd,
    og takke dig med citerspil, *
    Gud, min Gud.

    Hvorfor er du fortvivlet, min sjæl? *
    Hvorfor skælver du i mig?
    Vent på Gud! †
    For jeg skal takke ham på ny, *
    min frelser og min Gud.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    1. ant. Herre, * send dit lys og din sandhed.

    Bibelsk lovsang Es. 38, 10-14. 17-20         

    Dødsangst og glædene ved helbredelse

    Jeg er den, som lever og som var død … jeg har dødens nøgler  (Aab. 1,18).

    2. ant. Herre * frels os alle vore levedage.

    Jeg sagde: *
    Midt i mit liv går jeg bort,
    i dødsrigets porte holdes jeg fanget *
    resten af mine år.
    Jeg sagde: †
    Jeg får ikke mere Herren at se *
    i de levendes land,
    jeg får ikke mere noget menneske at se *
    blandt dem, der bor i verden.
    Min bolig tages ned *
    og pakkes sammen som et hyrdetelt.
    Som en væver har du rullet mit liv op †
    og skåret trådene over. *
    Fra dag til nat prisgav du mig;
    jeg råbte om hjælp indtil morgen. †
    Som en løve knuste Herren alle mine knogler. *
    Fra dag til nat prisgav du mig;
    som en svale, som en drossel, peb jeg, †
    jeg klagede som en due. *
    Jeg vender mit blik mod himlen.
    Herre, jeg er i nød, *
    stil sikkerhed for mig!

    Dødsriget takker dig ikke, *
    døden lovpriser dig ikke;
    de, der gik i graven, *
    kan ikke håbe på din trofasthed.
    Kun den levende takker dig, *
    som jeg gør det i dag.
    Fædre skal fortælle sønner *
    om din trofasthed.
    Herren er min frelse! *
    Lad os spille på strenge
    ved Herrens tempel *
    alle livets dage.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    2. ant. Herre * frels os alle vore levedage.

    Salme 65    

    Takkesang for Guds velgerninger

     Sion skal forstås som den himmelske stad (Origenes).

    3. ant. Lovsang * tilkommer dig på Sion, o Gud.

    Dig skal vi lovprise, †
    Gud på Zion, *
    vi indfrier vore løfter til dig,
      du som hører vor bøn. *
    Til dig kommer alle mennesker *
     for deres synders skyld;
    vore overtrædelser er for tunge for os, *
    men du tilgiver dem.

     Lykkelig den, du udvælger og bringer nær, *
    han bor i dine forgårde.
    Vi mættes med gode gaver i dit hus, *
    med helligheden i dit tempel.
     I retfærdighed svarer du os med frygtindgydende
    gerninger, *
    vor frelses Gud,
    du som er tilflugt helt til jordens ender *
    og til det fjerne hav,
    du som grundfæstede bjergene i din kraft, *
    væbnet med styrke,
    du som dæmpede havenes brusen, †
    bølgernes brusen *
    og folkenes larm.
    De, der bor ved jordens ender, †
    frygtede for dine tegn, *
    øst og vest fik du til at juble.

     

    Du tager dig af landet og giver det regn, *
    du gør dets rigdom stor;
    Guds bæk er fuld af vand, *
    du sørger for kornet, ja, det sørger du for.
     Du væder plovfurerne og jævner pløjejorden, *
    du blødgør jorden med regnskyl og velsigner dens spirer.
    Du kroner året med dine gode gaver, *
    dine hjulspor driver af fedme,
     selv øde græsgange drypper, *
    og højene ifører sig jubel.
     Engene klæder sig i lam, †
    dalene hyller sig i korn; *
    de jubler og synger.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    3. ant. Lovsang * tilkommer dig på Sion, o Gud.

    LÆSNING       1. Tess. 5, 4-5

    I, brødre, er ikke i mørke,
    så dagen skulle kunne overraske jer som en tyv.
    I er jo alle lysets børn og dagens børn.
    Vi tilhører ikke natten, og heller ikke mørket.

    VEKSELSANG

    F. Herre, hør mig efter din miskundhed, *
    jeg bier på dine ord.
    A. Herre, hør mig efter din miskundhed, *
    jeg bier på dine ord.
    F.
    Årle morgen råber jeg til dig om hjælp.
    A.
    Jeg bier på dit ord.
    F. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
    A. Herre, hør mig efter din miskundhed, *
    jeg bier på dine ord.

    ZAKARIAS LOVSANG             Luk 1, 68-79

    Ant. Frels os, Herre, * fra deres hånd, der hader.

    Lovet være Herren, Israels Gud, *
    thi han har besøgt og forløst sit folk
    og oprejst os et frelsens horn *
    i sin tjener Davids hus,
    som han havde lovet ved sine profeters mund *
    fra fordums tid:

    en frelse fra vore fjender *
    og fra alle vore haderes hånd,
    for at øve barmhjertighed mod vore fædre *
    og ihukomme sin hellige pagt,
    den ed, han tilsvor Abraham, vor fader, *
    at han ville give os,
    at vi, udfriede fra vore fjenders hånd, *
    må tjene ham uden frygt
    i fromhed og retfærd *
    for hans åsyn alle vore dage.

    Og du, barnlille! Skal kaldes den Højestes profet; *
    thi du skal gå foran Herren for at bane hans veje
    og lære hans folk at kende frelsen *
    ved deres synders forladelse,
    takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, *
    ved hvilken Solopgangen fra det Høje vil besøge os
    for at skinne for dem, der sidder i mørke og dødens skygge, *
    og lede vore fødder ind på fredens veje.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed.  Amen.

    Ant. Frels os, Herre, * fra deres hånd, der hader.

     

    FORBØNNER OG INDVIELSE AF DAGEN

    Lad os velsigne vor Frelser, som har oplyst verden ved sin opstandelse,
    og ydmygt påkalde ham:

    R. Bevar os, Herre, på dine veje!

    Herre Jesus, i vor morgenbøn ærer vi din opstandelse,
    – lad håbet om din herlighed oplyse vor dag.

    R. Bevar os, Herre, på dine veje!

    Modtag, Herre, vore løfter og vore forsætter,
    – som dagens førstegrøde.

    R. Bevar os, Herre, på dine veje!

    Giv, at vi i dag må gøre fremskridt i din kærlighed,
    – så at alting kan virke til vort og alles bedste.

    R. Bevar os, Herre, på dine veje!

    Giv, Herre, at vort lys må skinne således for menneskene,
    – at de kan se vore gode gerninger og lovprise Faderen.

    R. Bevar os, Herre, på dine veje!

    (Frie forbønner)

    FADER VOR

    Fader vor, du som er i Himlen.
    Helliget vorde dit navn.
    Komme dit rige.
    Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
    Giv os i dag vort daglige brød.
    Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
    Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
    (Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
    Amen.

    BØN

    Herre Jesus Kristus,
    du er det sande lys,
    som lyse på frelsens vej for alle mennesker.
    Vi beder dig, giv os kraft til at bane
    fredens og retfærdighedens vej foran dig.
    Du, som lever og råder med  dig
    i Helligåndens enhed,
    Gud fra evighed til evighed.

    A. Amen.

     

    Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

    V.
    Herren være med jer.
    R. Og med din ånd.

    V. Den almægtige Gud,
    Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

    Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgis handling, afsluttes med:

    V. Gå ud med Kristi fred.
    R. Gud ske tak og lov.

    Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
    I stedet afsluttes med:

    V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
    R. Amen.

     

    Tilbage til sidens begyndelse

    MIDDAGSBØN

    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    HYMNE

    Formiddag

    1. Gud Helligånd, kom til os ned,
    dvæl i vort hjerte med din fred,
    jag synden bort, gør sjælen ren,
    du, som med Fader, Søn er én.

    2. Mund, tunge, hjerte, kraft og mod
    lovsynge højt vor Fader god;
    tænd i vor sjæl din stærke ild
    af næstekærligheden mild.

    3. O, lad os skue dybt i løn
    ved dig Gud Fader og Gud Søn
    og dig i Guddoms herlighed,
    Gud Helligånd, Gud Kærlighed.

    T:   v. 1-2 Nunc, Sancte, nobis, Spiritus,
           Benedicte Ramsing, 1957; v. 3 Veni
           Creator, v. 6, Hrabanus Maurus, d.
           849, Joh. Frederiksen, 1860-1932
    M:  Efter gregoriansk/Klug, 1533.

     

    Middag

    1. Du stærke Herre, sande Gud,
    som klæder dag i flammeskrud
    ved morgenrødens varme mild
    og middagssolens stærke ild.

    2. Udsluk du hadets bitre glød,
    dæmp lysters ild i hjertets skød,
    giv legemet med fred at bo,
    skænk sjælene en salig ro.

    3. Bønhør os, Fader, nåderig,
    Gud Søn, din Fader evigt lig,
    med Ånden ét i herlighed,
    højlovet i al evighed.

    T:   Rector potens, verax Deus,
           Benedicte Ramsing, 1957
    M:  Efter gregoriansk/Klug 1533

    Eftermiddag

    1. Du, evig Gud, som alt på jord
    behersker ved dit almagtsord,
    du lader skumring følge dag,
    thi så det er dit velbehag.

    Forlen os lys ved aftenstid,
    bevar vort livslys, Fader blid,
    en salig død os alle giv
    og hist hos dig et evigt liv.

    3. Bønhør os, Fader, nåderig,
    Gud Søn, din Fader evigt lig,
    med Ånden ét i herlighed,
    højlovet i al evighed.

    T:   Rerum, Deus, tenax vigor
           Benedicte Ramsing, 1957
    M:  Efter gregoriansk/Klug, 1533.

     

    SALMODI

    Salme 119, 49-56    

    1. ant. I min udlændigheds hus *
    har jeg agtet på dine befalinger.

      Det trøster mig i min elendighed, *
    for dit ord holder mig i live.
      De overmodige spotter mig uden ophør, *
    men jeg viger ikke fra din lov.
    Jeg husker på dine bud fra gamle dage, *
    og så finder jeg trøst, Herre.
    Jeg er grebet af en glødende vrede over de ugudelige, *
    der svigter din lov.
    Dine lovbud er blevet mine sange *
    i det hus, hvor jeg bor som fremmed.
     Om natten husker jeg på dit navn, Herre, *
    og jeg vil holde din lov;
     sådan har jeg det, *
    for jeg overholder dine forordninger.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.

    Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    1. ant. I min udlændigheds hus *
    har jeg agtet på dine befalinger.

     

    Salme 53       

    De gudløses uforstandighed

    Alle har jo syndet og mangler herligheden fra Gud (Rom. 3, 23).

    2. ant. Herren * vender sit folks skæbne,
    og vi vil glædes.

    Tåberne siger ved sig selv: *
    »Gud er ikke til!«
    De handler ondt og afskyeligt, *
    ingen gør godt.
     Gud ser fra himlen *
    ned over menneskene
    for at se, om der er en forstandig, *
    én der søger Gud.
     De er alle faldet fra, *
    alle er fordærvede;
    ingen gør godt, *
    ikke en eneste.

    Forstår de intet, de forbrydere, †
    som lever af at æde mit folk? *
    De påkalder ikke Gud.
    Da skal de gribes af rædsel, *
    hvor de ikke ventede rædsel,
    for Gud skal splitte *
    din belejrers knogler.
    De bliver gjort til skamme, *
    for Gud forkaster dem.

    Gid Israels frelse må komme fra Zion! †
    Når Gud vender sit folks skæbne, *
    skal Jakob juble og Israel glæde sig.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    2. ant. Herren * vender sit folks skæbne,
    og vi vil glædes.

    Salme 54, 1-6. 8-9

    Bøn om hjælp mod fjender

    Profeten beder om, at han ved Guds navn må blive
    befriet fra sine forfølgeres ondskab (Cassian).

    3. ant. Gud er min hjælper, *
    Herren støtter min sjæl.

    Gud, frels mig ved dit navn, *
    skaf mig ret ved din styrke!
     Gud, hør min bøn, *
    lyt til min munds ord!

    Fremmede har rejst sig mod mig, †
    voldsmænd stræber mig efter livet, *
    for de har ikke Gud for øje.

     

    Se, Gud er min hjælper, *
    Herren styrker mig.

     Så vil jeg bringe dig et frivilligoffer, *
    jeg vil takke dit navn, Herre, for dit navn er godt.
     Han har reddet mig fra alle trængsler, *
    og mit øje fryder sig over mine fjender.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    3. ant. Gud er min hjælper, *
    Herren støtter min sjæl.

      LÆSNING

    Formiddag   1. Kor. 12,4-6

    Der er forskel på nådegaver, men Ånden er den samme.
    Der er forskel på tjenester, men Herren er den samme.
    Der er forskel på kraftige gerninger,
    men Gud er den samme, som virker alt i alle.

    VERS

    F. Herrens frelse er nær dem, der frygter ham.
    A. Hans herlighed bor i vort land..

    BØN

    Almægtige, evige Gud,
    du, som udøste Helligånden, Trøsteren over apostlene
    i den tredje time, giv også os del i den samme kærlighedens Ånd,
    så at vi trofast kan bære vidnesbyrd om dig for alle mennesker.
    Ved Kristus, vor Herre.

    A. Amen.

     

    Middag     1. Kor. 12, 12-13

    For ligesom legemet er en enhed, selv om det har mange lemmer,
    og alle legemets lemmer, så mange som de er, dog danner ét legeme,
    sådan er det også med Kristus.
    For vi er alle blevet døbt med én ånd til at være ét legeme,
    hvad enten vi er jøder eller grækere, trælle eller frie,
    og vi har alle fået én ånd at drikke.

    VERS

    V. Hellige Fader, bevar os i dit navn..
    A. At vi må være fuldkommen ét i dig.

    BØN

    Gud, du åbenbarede for Peter,
    at du ville frelse alle folkeslag.
    Giv ved din nåde, at vort dagværk
    må være dig til behag
    og tjene din kærlige frelsesplan.
    Ved Kristus, vor Herre.

    A. Amen.

    Eftermiddag     1. Kor. 12,24b. 25. 26

    Gud har sammenføjet legemet, har han givet det, som mangler ære, desto større ære,
    for at der ikke skulle opstå splid i legemet, men lemmerne være enige og have omsorg for hinanden.
    Lider én legemsdel, så lider også alle de andre. Bliver én legemsdel hædret, så glæder også alle de andre sig.

    VERS

    V. Herren vor Gud samler os fra alle folkeslagene.
    A. Så vi kan prise dit hellige navn.

     BØN

    Gud, du som sendte din engel til Cornelius
    for at vise ham frelsens vej,
    giv os, beder vi dig at arbejde for alle mennesker
    skal  blive frelst, så at vi sammen med dem
    i din Kirke, når frem til dig.
    Ved ham Kristus, vor Herre.

    A. Amen

    Ved fælles bøn afsluttes med
    V. Lad os lovprise Herren.
    R. Gud ske tak og lov.

     

    Tilbage til sidens begyndelse

     

    2.VESPER

    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle: Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    HYMNE

     

    SALMODI

    Salme 45         

    Sang ved kongens bryllup

    Se, brudgommen er der, går ham i møde (Matt. 25, 6).

    1. ant. Den skønneste * er du af menneskenes børn,
    ynde er udgydt på dine læber.

    I

    Mit hjerte strømmer over med skønne ord, †
    jeg fremsiger mit digt for kongen, *
    min tunge er som hurtigskriverens pen.

    Du er den smukkeste blandt mennesker, *
    ynde er udgydt på dine læber,
    derfor velsigner Gud dig *
    til evig tid.
    Spænd dit sværd om lænden, du helt, *
    i højhed og pragt!
    Drag ud med lykke †
    for sandheds og retfærdigheds sag, *
    din højre hånd skal vise dig frygtelige gerninger!
    Dine hvæssede pile sidder †
    i hjertet på kongens fjender, *
    folkene falder omkring dig.
    Din trone, Gud, står til evig tid, *
    dit kongescepter er retfærdighedens scepter.
    Du elsker ret og hader uret, †
    derfor har Gud, din Gud, salvet dig *
    med glædens olie frem for dine lige.
    Af myrra, aloe og kassia dufter alle dine klæder; *
    strengespil fra elfenbenspaladser glæder dig.

    Kongedøtre går dig i møde, *
    dronningen står ved din højre side, smykket med Ofir-guld.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    1. ant. Den skønneste * er du af menneskenes børn,
    ynde er udgydt på dine læber.

    2. ant. Se, Brudgommen, Kristus, er der, *
    gå ham i møde.

    II

    Hør efter, min datter, lyt opmærksomt: *
    Glem dit folk og din fars hus!
     Kongen begærer din skønhed, *
    han er din herre, kast dig ned for ham!
    Tyrus’ døtre kommer til dig med gaver, *
    rigmænd i folket søger din gunst.

    Hvor er kongedatteren prægtig! *
    Hendes kjole har guldindfattede perler,
     i brogede klæder føres hun til kongen, †
    jomfruerne er i hendes følge, *
    hendes veninder føres til dig.
    De føres til dig under glædessang og jubel, *
    og træder ind i kongens palads.

     Dine sønner skal træde i dine fædres sted, *
    du skal gøre dem til fyrster over hele jorden.
    Jeg vil prise dit navn i slægt efter slægt, *
    derfor skal folkene prise dig for evigt og altid.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    2. ant. Se, Brudgommen, Kristus, er der, *
    gå ham i møde.

     

    Bibelsk lovsang Ef. 1, 3-10         

    Gud er vor Frelser

    3. ant. Gud besluttede * i tidernes fylde
    at sammenfatte alt i Kristus.

    Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, †
    som i Kristus har velsignet os *
    med al himlens åndelige velsignelse.

    For før verden blev grundlagt, †
    har Gud i ham udvalgt os *
    til at stå hellige og uden fejl for hans ansigt i kærlighed.

    I sin gode vilje forudbestemte han os
    til barnekår hos sig ved Jesus Kristus  †
    til lov og pris for hans nådes herlighed, *
    som han har skænket os i sin elskede søn.

    I ham har vi forløsning ved hans blod, *
    tilgivelse for vore synder ved Guds rige nåde.
    Den gav han os i rigt mål med al visdom og indsigt †
    ved at lade os kende sin viljes hemmelighed ud fra den gode beslutning, *
    han selv forud havde fattet
    om den frelsesplan for tidernes fylde: *
    at sammenfatte alt i Kristus, både det himmelske og det jordiske.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    3. ant. Gud besluttede * i tidernes fylde
    at sammenfatte alt i Kristus.

    LÆSNING       1. Tess. 2, 13

    Vi takker Gud uophørligt. For da I modtog Guds ord,
    som I hørte af os, tog I ikke imod det som menneskeord,
    men som det, det i sandhed er,
    Guds ord, og det virker i jer, som tror.

    VEKSELSANG

    F. Herre, lad min bøn stige op for dig * som røgelse for dit åsyn.
    A. Herre, lad min bøn stige op for dig * som røgelse for dit åsyn.
    F. Lad mine løftede hænder være som et aftenoffer.
    A. 
    Som røgelse for dit åsyn.
    V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
    A. Herre, lad min bøn stige op for dig * som røgelse for dit åsyn.

    JOMFRU MARIAS LOVSANG             Luk 1, 46b-55

    Ant. Min sjæl * skal altid højlove dig, min Gud.

    Min sjæl ophøjer Herren, *
    og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!
    Han har set til sin ringe tjenerinde. *
    For herefter skal alle slægter prise mig salig,
    thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. *
    Helligt er hans navn,
    og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, *
    varer i slægt efter slægt.
    Han har øvet vældige gerninger med sin arm, *
    splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
    han har styrtet de mægtige fra tronen, *
    og han har ophøjet de ringe;
    sultende har han mættet med gode gaver, *
    og rige har han sendt tomhændet bort.
    Han har taget sig af sin tjener Israel *
    og husker på sin barmhjertighed
    – som han tilsagde vore fædre – *
    mod Abraham og hans slægt til evig tid.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Ant. Min sjæl * skal altid højlove dig, min Gud.

    FORBØNNER

    Lad os lovprise Kristus, som elsker, som nærer og opretholder sin Kirke.
    Lad os i tro påkalde ham:

    R. Herre, bønhør dit folk!

    Herre Jesus, giv, at alle mennesker bliver frelst
    – og kommer til erkendelsen af din sandhed.

    R. Herre, bønhør dit folk!

    Bevar vor pave Frans og vor biskop Czeslaw,
    – stå dem bi med din kraft.

    R. Herre, bønhør dit folk!

    Vejled dem, , der længes efter et arbejde,
    – deer kan give dem et liv i glæde og tryghed.

    R. Herre, bønhør dit folk!

    Herre, vær de fattiges tilflugt,
    – deres hjælp i al trængsel.

    R. R. Herre, bønhør dit folk!

    Vi anbefaler dig alle afdøde, som du gav en tjeneste i Kirken,
    – så de i al evighed kan prise dig for din trone.

    R. Herre, bønhør dit folk!

    (Frie forbønner)

    FADER VOR

    Fader vor, du som er i Himlen.
    Helliget vorde dit navn.
    Komme dit rige.
    Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
    Giv os i dag vort daglige brød.
    Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
    Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
    (Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
    Amen.

    BØN

    Almægtige Gud,
    du har givet os, dine unyttige tjenere,
    kraft til dagens gerning.
    Modtage denne aftens lovprisningsoffer som tak
    for alle dine gaver.
    Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
    som lever og regerer med  dig
    i Helligåndens enhed,
    Gud fra evighed til evighed.

    A. Amen.

     

    Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

    V.
    Herren være med jer.
    R. Og med din ånd.

    V. Den almægtige Gud,
    Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

    Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgisk handling, afsluttes med:

    V. Gå ud med Kristi fred.
    R. Gud ske tak og lov.

    Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
    I stedet afsluttes med:

    V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
    R. Amen.

    Tilbage til sidens begyndelse

    BØN FOR NATTEN

    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Kort stilhed med selvransagelse. Beder man i fællesskab kan en af messens formler for syndsbekendelse anvendes.

    HYMNE

    1.I dine hænder , Fader blid,
    jeg lægger nu til evig tid
    min arme sjæl og hvad jeg har
    tag du det alt i dit forsvar.

     

    2. Se, sjæl og liv dit eje er,
    det ved du selv, o Herre kær,
    hvad dit er, hegner du omkring;
    thi frygter jeg for ingen ting.

     

    3. I dig jeg har den gode del,
    dit ord er føde for min sjæl,
    Tilhjælp i al min fattigdom
    du kommer, som du altid kom.

    4. Det er min tro, o Fader blid,
    derved jeg bliver al min tid.
    Bort fra dit barn du aldrig vig,
    at jeg må arve Himmerig.

    5. Gud Fader på din herskerstol,
    Guds Søn, alverdens skjold og sol,
    Gud Helligånd, vor Trøster kær,
    højlovet og velsignet vær.

     

    T:    M.B. Landstad

     

    Salme 86   

    Klagebøn i lidelse og forfølgelse 

    Lovet være Gud, som trøster os under al trængsel (2.Kor. 1, 3-4).

    Ant. Herre, * du er langmodig og rig på nåde.

    Vend dit øre mod mig, Herre, og svar mig, *
    for jeg er hjælpeløs og fattig.
     Bevar mit liv, for jeg er trofast, †
    frels din tjener, du min Gud, *
    jeg stoler på dig.
     Vær mig nådig, Herre, *
    for jeg råber til dig dagen lang.
     Glæd din tjener, *
    jeg længes efter dig, Herre,
     for du, Herre, er god og tilgiver gerne, *
    rig på troskab mod alle, der råber til dig.
     Hør min bøn, Herre, *
    lyt til min tryglen!
     På nødens dag råber jeg til dig, *
    for du vil svare mig.

    Ingen blandt guderne er som du, Herre, *
    ingen gerninger er som dine.
    Alle folkeslag, du har skabt, †
    skal komme og tilbede dig, Herre, *
    og ære dit navn.
    For du er stor, du gør undere, *
    du alene er Gud.
    Vis mig din vej, Herre, †
    så jeg kan vandre i din sandhed, *
    lad mit hjerte alene frygte dit navn.

     Jeg takker dig, Herre, min Gud, af hele mit hjerte, *
    jeg vil ære dit navn til evig tid,
    for din godhed mod mig er stor, *
    du har reddet mig fra dødsrigets dyb.
    Overmodige har rejst sig mod mig, Gud, †
    flokke af voldsmænd stræber mig efter livet, *
    dig har de ikke for øje.

     Men du, Herre, er en barmhjertig og nådig Gud, *
    sen til vrede, rig på troskab og sandhed.
      Vend dig til mig og vær mig nådig, †
    giv din tjener din styrke, *
    frels din trælkvindes søn!
      Giv mig et tegn, der varsler godt, †
    så mine fjender ser det og beskæmmes. *
    Du, Herre, har hjulpet og trøstet mig.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Ant. Herre, * du er langmodig og rig på nåde.

     

    LÆSNING    1. Tess. 5, 9-10

      Gud har ikke bestemt os til at rammes af hans vrede,
    men til at opnå frelsen ved vor Herre Jesus Kristus,
    som døde for os, for at vi, hvad enten vi er vågne eller sover,
    skal leve sammen med ham.

    V. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.
    A. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.
    V. Du forløser mig, Herre, sandheds Gud, vor Frelser.
    A. befaler jeg min ånd, og Herre.
    V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
    A. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.

    Simeons Lovsang      Luk 2,29-32

    Kristus folkenes lys.

    Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
    beskyt du os, når vi sover,
    og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

    Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred *
    efter dit ord.
    For mine øjne har set din frelse, *
    som du har beredt for alle folk:
    Et lys til åbenbaring for hedninger *
    og en herlighed for dit folk Israel.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
    beskyt du os, når vi sover,
    og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

    BØN

    Herre, giv vore legemer en vederkvægende søvn
    og lad det, vi ved vort arbejde i dag
    har sået med møje, spire og bære evig frugt.
    Ved Kristus vor Herre.
    A. Amen.

    VELSIGNELSE

    V. En rolig nat og en salig død skænke os Herren, den Almægtige.
    A. Amen.

    MARIA-ANTIFON

    Frelserens hellige Moder,
    som er og stedse forbliver
    havets så strålende stjerne
    og port til Himmerigs glæde!
    Hjælp, når på syndernes veje
    vi atter nåden vil eje.

    Moder, som underfuldt fødte
    på jord din Herre og Skaber,
    uplettet jomfru forinden
    og jomfru ukrænket siden!
    Gabriels »Hil« du fornemme;
    os arme aldrig du glemme!

    T:    Alma redemptoris mater, Hermann den Lamme
            11. årh. H. Kejser, 1868-1916
    M:   Komponist ukendt. L. 536

     

     

    Tilbage til sidens begyndelse

17
  • Onsdag i 2. alm. uge (II Ps)
    Hele dagen
    2018.01.17

     DET ALMINDELIGE KIRKEÅR 
    SØNDAGSTEKSTRÆKKE B
    HVERDAGSTEKSTRÆKKE II


    INDLEDNING AF DAGEN
    LÆSNINGERNES TIDEBØN
    MORGENBØN
    MIDDAGSBØN
    2. VESPER
    BØN FOR NATTEN


    Onsdag i 2. alm. uge (II Ps)
    Helgener Antonius, abbed († 356) (m)
    17. januar


    INDLEDNING AF DAGEN

    Salme 95 

    Opfordring til at lovprise Gud.

    V. Herre, oplad mine læber.
    A. Og min mund skal forkynde din pris.

    Ant. Vidunderlig er Herren i sine hellige, kom, lad os tilbede ham.

    eller

    Ant. Lad os love Gud på festen for den hellige Antonius.

    Kom, lad os juble for Herren, *
    bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe.
    Lad os træde frem for ham med takkesang, *
    bryde ud i lovsang til ham.

    Ant. Vidunderlig er Herren i sine hellige, kom, lad os tilbede ham.

    eller

    Ant. Lad os love Gud på festen for den hellige Antonius.

    For Herren er en stor Gud, *
    en mægtig konge over alle guder.
    I hans hånd er jordens dybder, *
    bjergenes tinder tilhører ham.

    Ant. Vidunderlig er Herren i sine hellige, kom, lad os tilbede ham.

    eller

    Ant. Lad os love Gud på festen for den hellige Antonius.

    Havet tilhører ham, for han skabte det, *
    hans hænder formede landjorden.
    Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os, *
    lad os falde på knæ for Herren, vor skaber,
    for han er vor Gud, †
    og vi er hans folk, *
    de får, han vogter.

    Ant. Vidunderlig er Herren i sine hellige, kom, lad os tilbede ham.

    eller

    Ant. Lad os love Gud på festen for den hellige Antonius.

    Om I dog i dag ville lytte til ham! *
    Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba,
    som den dag ved Massa i ørkenen, †
    da jeres fædre udæskede mig *
    og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger.

    Ant. Vidunderlig er Herren i sine hellige, kom, lad os tilbede ham.

    eller

    Ant. Lad os love Gud på festen for den hellige Antonius.

    I fyrre år følte jeg afsky for den slægt, †
    og jeg sagde: De er et folk, der farer vild i deres hjerte, *
    og de kender ikke mine veje.
    Så svor jeg i min vrede: *
    De skal aldrig komme ind til min hvile.

    Ant. Vidunderlig er Herren i sine hellige, kom, lad os tilbede ham.

    eller

    Ant. Lad os love Gud på festen for den hellige Antonius.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    Ant. Vidunderlig er Herren i sine hellige, kom, lad os tilbede ham.

    eller

    Ant. Lad os love Gud på festen for den hellige Antonius.

     

    Tilbage til sidens begyndelse

     

    LÆSNINGERNES TIDEBØN

    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle: Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

     

    HYMNE

    1. Af henfarne slægter jeg arved den vang,
    hvis muld jeg for udsæd nu pløjer.
    Her rydded de marken for sene engang
    og dyrked den siden med suk eller sang.
    Nu, Herre, for dig jeg mig bøjer:
    den mark, som blev min,
    var altid dog din.
    Min tanke til dig jeg ophøjer.
    2. Så lær mig da, Herre, at dig til behag
    jeg bruger det pund, mig blev givet,
    at fylde med hæderligt virke min dag,
    at hjælpe og værne om den, som er svag,
    at elske, thi deri er livet.
    Og giv mig til sidst
    et navn, Herre Krist,
    som er i din livsbog indskrevet!

    T:     C.R. Sundell, 1934. K.L.Aastrup, 1946 v. 2.4
    M:    Knud Jeppesen 1951.

    SALMODI

    Salme 39         

    Den syges bøn i angst

    Skabningen blev jo underlagt forgængeligheden
    … efter hans vilje, som lagde den derunder – dog med håb (Rom. 8, 20).

    1. ant. Vi sukker ved os selv, *
    idet vi bier på vort legemes forløsning.

    I

    Jeg tænkte: Jeg vil vogte på min færd, *
    så jeg ikke synder med tungen;
    jeg vil lægge et bidsel i munden, *
    når den ugudelige er i nærheden.
    Jeg var tavs og stum, †
    jeg tav og ville intet sige. *
    Men min smerte nagede,
    mit hjerte brændte i mit indre, †
    jeg stønnede, og det brændte som ild. *
    Da åbnede jeg munden og sagde:
     Lad mig vide, hvornår jeg skal dø, Herre, †
    hvor mange dage der er tilmålt mig, *
    så jeg ved, hvor længe jeg har igen.
    Mine dage måler du ud i håndsbredder, †
    for dig er min livstid som intet. *
    Hvert menneske er kun som et vindpust.
    En mand vandrer som et skyggebillede, †
    han samler rigdom til ingen nytte, *
    han ved ikke, hvem der skal høste den.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
    og al evighed. Amen.

    1. ant. Vi sukker ved os selv, *
    idet vi bier på vort legemes forløsning.

    2. ant. O Herre, * hør min bøn,
    til mine tårer tie du ej.

    II

    Hvad har jeg så at vente på, Herre? *
    Mit håb står til dig!
    Fri mig for alle mine overtrædelser, *
    skån mig for tåbens spot!
    Jeg er stum, jeg åbner ikke munden, *
    for det er dig, der har forvoldt det.
     Fjern lidelsen fra mig, *
    for jeg går til under vægten af din hånd.
     Når du straffer en mand for hans synd, †
    knuser du det, han sætter pris på, som et møl. *
    Hvert menneske er kun som et vindpust.
    Hør min bøn, Herre, lyt til mit skrig, *
    vær ikke tavs, når jeg græder.
    For jeg er gæst hos dig, *
    en tilflytter som alle mine fædre.
      Vend dit blik fra mig, så jeg bliver glad igen, *
    før jeg går bort og ikke er mere.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
    og al evighed. Amen.

    2. ant. O Herre, * hør min bøn,
    til mine tårer tie du ej.

    Salme 52

    Mod bagtaleres vold

    Den, der roser sig, skal rose sig i Herren (1. Kor. 1, 31).

    3. ant. Jeg stoler * på Guds miskundhed
    evigt og altid
    . (Halleluja).

    Hvorfor praler du af ondskab, du stærke? *
    Guds trofasthed varer dagen lang.
     Du planlægger ondskab, †
    din tunge er som en hvæsset kniv, *
    du, der handler falsk.
     Du elsker ondt frem for godt, *
    løgn frem for sandfærdig tale.
      Du elsker fordærvelig tale, *
    du svigefulde tunge!
    Dog, Gud skal ødelægge dig for evigt, †
    han skal rive dig ud af dit telt, *
    rykke dig op med rode fra de levendes land.

    De retfærdige skal se det og frygte, *
    og de skal le ad den mand:
    Sådan går det ham, *
    der ikke gør Gud til sit værn,
    men stoler på sin store rigdom *
    og viser sin styrke i ødelæggelser.

      Men jeg er som det grønne oliventræ i Guds hus, †
    jeg stoler på Guds trofasthed *
    for evigt og altid.
     Jeg takker dig for evigt, *
    for du greb ind!
    Blandt dine fromme †
    sætter jeg mit håb til dit navn, *
    for dit navn er godt.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
    og al evighed. Amen.

    3. ant. Jeg stoler * på Guds miskundhed
    evigt og altid
    . (Halleluja).

    VERS

    F. Jeg håber på Herren.
    A. Min sjæl håber på hans ord.

    LÆSNINGER

    1. læsning 5. Mos. 7, 6-14; 8, 1-6

    Israel, det udvalgte folk

    For du er et helligt folk for Herren din Gud; dig har Herren din Gud udvalgt af alle folk på jorden som sit ejendomsfolk.

     Det er ikke, fordi I er større end alle andre folk, at Herren fattede kærlighed til jer og udvalgte jer; for I er det mindste af alle folk.  Men fordi Herren elskede jer og ville opfylde den ed, han tilsvor jeres fædre, førte han jer ud med stærk hånd og udfriede dig af trællehuset, af egypterkongen Faraos magt.  Derfor skal du vide, at Herren din Gud er den eneste Gud, den trofaste Gud, som i tusind slægtled bevarer pagten og troskaben mod dem, der elsker ham og holder hans befalinger,  men som omgående gengælder dem, der hader ham, og udrydder dem. Han tøver ikke, men gengælder omgående den, der hader ham.  Hold derfor befalingerne og lovene og retsreglerne, som jeg i dag pålægger dig at følge.

    Når I hører disse retsregler og omhyggeligt følger dem, vil Herren din Gud bevare den pagt og troskab, han tilsvor dine fædre. Han vil elske dig og velsigne dig og gøre dig talrig; han vil velsigne frugten af dine moderliv og frugten af din jord, dit korn, din vin og din olie, dine oksers afkom og dine fårs tillæg på den jord, som han lovede dine fædre at give dig.  Du bliver velsignet frem for alle andre folk; der skal ikke findes nogen ufrugtbar mand eller kvinde hos dig, og noget ufrugtbart dyr.

    Alt det, jeg i dag befaler dig, skal I omhyggeligt gøre, for at I må leve og blive talrige og komme ind og tage det land i besiddelse, som Herren lovede jeres fædre.   Husk, hvordan Herren din Gud nu i fyrre år har ladet dig vandre i ørkenen, for at ydmyge dig og sætte dig på prøve, så han kunne få at vide, om du har i sinde at holde hans befalinger eller ej.  Han ydmygede dig og lod dig sulte og gav dig manna at spise, som hverken du eller dine fædre kendte, for at lade dig vide, at mennesket ikke lever af brød alene, men af alt, hvad der udgår af Herrens mund. Dit tøj blev ikke slidt i laser og faldt ikke af dig, og dine fødder svulmede ikke op i disse fyrre år.  Du skal være forvisset om, at Herren opdrager dig, som en mand opdrager sin søn. Så hold da Herren din Guds befalinger, gå ad hans veje, og frygt ham!

    VEKSELSANG

    F/A.  Gud elskede os og sendte sin Søn til at sone vore synder. *
    Vi har lært den kærlighed at kende, som Gud har vist os, og vi er kommet til at tro på den.
    F.  Herren er vor frelser; i sin kærlighed har han forløst os.
    A. Vi har lært den kærlighed at kende, som Gud har vist os, og vi er kommet til at tro på den.

    2. LÆSNING
    Mangler

     

    AFSLUTTENDE BØN

    Gud, du har lært den salige abbed Antonius på underfuld måde
    tjene dig ved sit liv i ørkenen.
    Giv os på hans forbøn, at vi må fornægte os selv
    og altid elske dig over alle ting.
    Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
    som lever og råder med dig
    i Helligåndens enhed,
    Gud fra evighed til evighed.

    A. Amen

    Ved fælles bøn afsluttes med

    V. Lad os lovprise Herren.
    A. Gud ske tak og lov.

     

    Tilbage til sidens begyndelse

     

    MORGENBØNN

    Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
    Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed. Amen.

    HYMNE

    1. For alle helgen, som i Kristi tro
    stod fast i striden og vandt Himlens ro,
    dig, Herre Jesus, priser vi så fro:
    Halleluja, halleluja!

    2. Du var i verden deres faste hus,
    din røst dem kaldte frem i stridens brus,
    dit lys dem ledte gennem tågers gus.
    Halleluja, halleluja!

    3. Giv os at kæmpe med det samme mod
    som fordum her din helgenskare god,
    til den med sejerskrans for tronen stod!
    Halleluja, halleluja!

    4. O høje helgensamfund af vor æt!
    Vor vej er dunkel, eders lys og let;
    os alle bærer dog Guds åndedræt.
    Halleluja, halleluja!

    5. Er sjælens møje tung og striden lang,
    hør! fra det fjerne toner sejerssang!
    Da vandrer styrket vi vor pilgrimsgang.
    Halleluja, halleluja!
    Hebr 12,1
    William Walsham How 1864.
    Nathan Söderblom 1911. Aja Heurlin 1917.
    Gustav Fog 1948 (str. 3).

    SALMODI

    Salme 77      

    Klage under lidelse og forfølgelse

    På alle måder er vi hårdt trængte, men ikke indestængte (2. Kor. 4, 8).

    1. ant. Gud, din vej var i hellighed, *
    hvem er en Gud så stor som Gud!.

    Jeg råber højt til Gud om hjælp; *
    jeg råber højt til Gud, han skal høre mig.
     På nødens dag søger jeg Herren, †
    utrætteligt rækker jeg min hånd frem om natten, *
    min sjæl lader sig ikke trøste.
    Når jeg husker på Gud, må jeg sukke, *
    og tænker jeg efter, svigter mit mod.
      Du holder mine øjenlåg åbne, *
    jeg er urolig og kan ikke tale.
    Jeg mindes fortids dage, *
    jeg husker længst forgangne år.
     Om natten grunder jeg på det, *
    jeg tænker efter og ransager mig selv.
      Forstøder Herren for al evighed? *
    Vil han ikke længere vise nåde?
    Er hans troskab forbi for evigt? *
    Lyder hans ord aldrig mere?
      Har Gud glemt at være nådig? *
    Holder han i vrede sin barmhjertighed tilbage?
      Jeg siger: Det er mig en smerte, *
    at den Højestes højre hånd ikke er den samme.

     Jeg vil nævne Herrens gerninger, *
    for jeg husker dine undere i fortiden;
     jeg grunder over hele dit værk, *
    jeg tænker over alle dine gerninger.
      Gud, du handler i hellighed; *
    hvilken gud er stor som Gud?
     Du er den Gud, der gør undere, *
    du viste folkene din styrke;
      du udfriede dit folk med din arm, *
    Jakobs og Josefs børn.

      Vandet så dig, Gud, †
    vandet så dig og bævede, *
    ja, det store dyb skælvede.
     Skyerne sendte strømme af vand, †
    skymasserne lod deres stemme lyde, *
    ja, dine pile fløj til alle sider.
      Din torden lød som vognhjul, †
    lynene oplyste verden, *
    jorden rystede og skælvede.
      Din vej gik gennem havet, †
    dine stier gennem de vældige vande, *
    og dine spor var ikke at se.
    Du førte dit folk som en fåreflok *
    ved Moses’ og Arons hånd.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    1. ant. Gud, din vej var i hellighed, *
    hvem er en Gud så stor som Gud!.

    Bibelsk lovsang 1.Sam. 2, 1-10         

    De ydmyges lovsang

    Han har styrtet mægtige fra troner og ophøjet ringe;
    hungrige har han mætttet med gode gaver (Luk 1, 52-53).

    2. ant. Mit hjerte * jubler over Herren,
    han nedbøjer og han ophøjer.

    Mit hjerte fryder sig over Herren, *
    Herren har løftet mit horn.
    Jeg spærrer munden op imod mine fjender, *
    for jeg glæder mig over din frelse.
    Ingen er hellig som Herren, †
    der er ingen uden dig, *
    ingen klippe som vor Gud.
    Hold op med jeres store ord, *
    fræk tale må ikke udgå af jeres mund,
    for Herren er en Gud, der ved alt, *
    af ham prøves hver en gerning.

    Heltenes bue brækkes, *
    men de segnefærdige væbner sig med styrke.
    Mætte lader sig fæste for brød, *
    men sultne behøver det ikke.
    Den ufrugtbare føder syv børn, *
    men den med de mange børn sygner hen.
    Herren dræber, og han gør levende, *
    han sender ned i dødsriget, og han henter op derfra;
    Herren gør fattig, og han gør rig, *
    han ydmyger, og han ophøjer.
    Fra støvet rejser han de svage, *
    fra skarnet løfter han de fattige,
    han sætter dem blandt fyrster *
    og giver dem hæderspladsen.
    For jordens søjler tilhører Herren, *
    han satte jorden på dem.
    Han værner sine fromme, hvor de går, †
    men ugudelige omkommer i mørket, *
    for ingen sejrer ved egen kraft.

    Herrens modstandere forfærdes, *
    den Højeste tordner i himlen.
    Måtte Herren dømme den vide jord, †
    måtte han give sin konge styrke, *
    løfte sin salvedes horn.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    2. ant. Mit hjerte * jubler over Herren,
    han nedbøjer og han ophøjer.

    Salme 97    

    Herren er ophøjet over alle guder

     Denne salme forudsiger verdens Frelser,
    og at alle folkeslag skal tro på Ham (Athanasius).

    3. ant. Herren * har vist, han er Konge!
    Jorden juble! †

    Herren er konge! Jorden skal juble, *
    de mange fjerne øer skal glæde sig.
      Skyer og skymulm omgiver ham, *
    retfærdighed og ret er hans trones grundvold.
     Foran ham går ilden, *
    og hans fjender omspændes af flammer.
      Hans lyn oplyser verden, *
    jorden ser det og skælver.
     Bjergene smelter som voks foran Herren, *
    foran hele jordens Herre.
    Himlen fortæller om hans retfærdighed, *
    og alle folkene ser hans herlighed.
      Alle, der dyrker gudebilleder, beskæmmes,†
    de som roser sig af afguder. *
    Alle guder skal kaste sig ned for ham.

     Zion skal høre det og glæde sig, †
    Judas døtre skal fryde sig *
    over dine domme, Herre.
     For du, Herre, er den Højeste over hele jorden, *
    du er højt ophøjet over alle guder.
      I, der elsker Herren, skal hade det onde; †
    han bevarer sine frommes liv *
    og redder dem fra de ugudelige.
     Lys stråler frem for de retfærdige *
    og glæde for de oprigtige.
      I retfærdige, glæd jer i Herren, *
    og lovpris hans hellige navn.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden.
    Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
    og i al evighed. Amen.

    3. ant. Herren * har vist, han er Konge!
    Jorden juble!

    LÆSNING       Rom. 12, 1-2

    Så formaner jeg jer, brødre, ved Guds barmhjertighed,
    til at bringe jeres legemer som et levende og helligt offer,
    der er Gud til behag – det skal være jeres åndelige gudstjeneste.
    Og tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle,
    ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje:
    det gode, det som behager ham, det fuldkomne.

    VEKSELSANG

    F. Sin Guds lov har han i hjertet, * ikke vakler hans skridt.
    A. Sin Guds lov har han i hjertet, * ikke vakler hans skridt.
    F.
    Af Herren stadfæstes hans vej.
    A.
    Ikke vakler hans skridt.
    F. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
    A. Sin Guds lov har han i hjertet, * ikke vakler hans skridt.

    ZAKARIAS LOVSANG             Luk 1, 68-79

    Ant. Den, som gør sandheden, * kommer til lyset
    for at det må blive åbenbart, at hans gerninger
    er gjort i Gud. (Halleluja).

    Lovet være Herren, Israels Gud, *
    thi han har besøgt og forløst sit folk
    og oprejst os et frelsens horn *
    i sin tjener Davids hus,
    som han havde lovet ved sine profeters mund *
    fra fordums tid:

    en frelse fra vore fjender *
    og fra alle vore haderes hånd,
    for at øve barmhjertighed mod vore fædre *
    og ihukomme sin hellige pagt,
    den ed, han tilsvor Abraham, vor fader, *
    at han ville give os,
    at vi, udfriede fra vore fjenders hånd, *
    må tjene ham uden frygt
    i fromhed og retfærd *
    for hans åsyn alle vore dage.

    Og du, barnlille! Skal kaldes den Højestes profet; *
    thi du skal gå foran Herren for at bane hans veje
    og lære hans folk at kende frelsen *
    ved deres synders forladelse,
    takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, *
    ved hvilken Solopgangen fra det Høje vil besøge os
    for at skinne for dem, der sidder i mørke og dødens skygge, *
    og lede vore fødder ind på fredens veje.

    Ære være Faderen og Sønnen *
    og Helligånden,
    som det var i begyndelsen, så nu og altid *
    og i al evighed.  Amen.

    Ant. Den, som gør sandheden, * kommer til lyset
    for at det må blive åbenbart, at hans gerninger
    er gjort i Gud. (Halleluja).

     

    FORBØNNER OG INDVIELSE AF DAGEN

    Lad os lovprise Kristus, vor hellige Gud, og bede om
    at måtte tjene ham i fromhed og retfærd for hans åsyn
    alle vore dage:

    R. Herre, du alene er hellig!

    Du ville fristes i alle ting for at være os lig, dog uden synd,
    – forbarm dig over os, Herre Jesus.

    R. Herre, du alene er hellig!

    Du har kaldet os alle til den fuldkomne kærlighed,
    – gør os hellige, Herre Jesus.

    R. Herre, du alene er hellig!

    Du befalede os at være jordens salt og verdens lys,
    – oplys os, Herre Jesus.

    R. Herre, du alene er hellig!

    Du ville tjene og ikke lade dig tjene,
    giv os, Herre, at vi ydmygt tjener dig og vor næste.

    R. Herre, du alene er hellig!

    Du er Faderens herligheds afglans og hans væsens
    udtrykte billede,
    – giv, at vi i den hinmelske herlighed må se dig ansigt til ansigt.

    R. Herre, du alene er hellig!

    (Frie forbønner)

    FADER VOR

    Fader vor, du som er i Himlen.
    Helliget vorde dit navn.
    Komme dit rige.
    Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
    Giv os i dag vort daglige brød.
    Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
    Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
    (Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
    Amen.

    BØN

    Gud, du har lært den salige abbed Antonius på underfuld måde
    tjene dig ved sit liv i ørkenen.
    Giv os på hans forbøn, at vi må fornægte os selv
    og altid elske dig over alle ting.
    Ved vor Herre Jesus Kristus, din S