Tirsdag i 1. alm. uge (I Ps)

View Calendar
2018-01-09 Hele dagen

 

Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække II


Helgener


Læsning 1 Sam 1,9-20

Hanna rejste sig efter måltidet i Shilo og trådte frem for Herrens ansigt; præsten Eli sad på sin stol ved dørstolpen i Herrens tempel. I sin fortvivlelse bad hun til Herren, mens hun græd højt, og hun aflagde det løfte: »Hærskarers Herre, hvis du ser til din trælkvindes lidelse og husker på mig, hvis du ikke glemmer mig, men giver mig en søn, vil jeg overlade ham til Herren hele hans liv, og der skal aldrig komme en ragekniv på hans hoved.« I lang tid bad hun for Herrens ansigt, og imens sad Eli og iagttog hendes mund. Hanna bad ved sig selv; kun hendes læber bevægede sig, hendes stemme kunne man ikke høre. Derfor troede Eli, at hun var beruset, og sagde til hende: »Hvor længe vil du være beruset? Se dog at blive ædru!« Men Hanna svarede: »Nej, herre, jeg er kun en fortvivlet kvinde, jeg har hverken drukket vin eller øl; jeg udøste mit hjerte for Herrens ansigt. Du må ikke anse mig for et slet menneske, herre, for det er ud af min store sorg og fortvivlelse, jeg hele tiden har talt.« Da sagde Eli: »Gå med fred; Israels Gud vil give dig, hvad du har bedt ham om.« Hun sagde: »Gid jeg må bevare din velvilje, herre!« og gik så sin vej. Hun begyndte igen at spise og så ikke længere bedrøvet ud. Tidligt næste morgen tilbad de Herren og vendte så hjem til Rama. Elkana lå med sin kone Hanna, og Herren huskede på hende. Hanna blev gravid og fødte en søn, før året var omme, og hun kaldte ham Samuel. »For jeg har bedt Herren om ham,« sagde hun.

Vekselsang 1 Sam 2,1.4-5.6-7.8abcd

R. Mit hjerte fryder sig over Herren, min frelser.

Mit hjerte fryder sig over Herren,
Herren har løftet mit horn.
Jeg spærrer munden op imod mine fjender,
for jeg glæder mig over din frelse.

Heltenes bue brækkes,
men de segnefærdige væbner sig med styrke.
Mætte lader sig fæste for brød,
men sultne behøver det ikke.
Den ufrugtbare føder syv børn,
men den med de mange børn sygner hen.

Herren dræber, og han gør levende,
han sender ned i dødsriget, og han henter op derfra;
Herren gør fattig, og han gør rig,
han ydmyger, og han ophøjer.

Fra støvet rejser han de svage,
fra skarnet løfter han de fattige,
han sætter dem blandt fyrster
og giver dem hæderspladsen.

Akklamation til Evangeliet 1 Thess 2,13

Halleluja!
I tog imod Guds ord
og I tog ikke imod det som menneskeord,
men som det, det i sandhed er, Guds ord.

Evangelium Mark 1,21-28

Jesus kom til Kapernaum. Da det blev sabbat, gik han straks ind i synagogen og underviste. Og de blev slået af forundring over hans lære; for han lærte dem som en, der har myndighed, og ikke som de skriftkloge.

Netop da var der i deres synagoge en mand med en uren ånd, og han skreg: »Hvad har vi med dig at gøre, Jesus fra Nazaret! Er du kommet for at ødelægge os? Jeg ved, hvem du er: Guds hellige!« Men Jesus truede ad ånden og sagde: »Ti stille, og far ud af ham!« Den urene ånd rev og sled i ham, gav et højt skrig fra sig og fór ud af ham. De blev alle sammen så forfærdede, at de sagde i munden på hinanden: »Hvad er dette? En ny lære med myndighed! Selv de urene ånder befaler han over, og de adlyder ham!« Og rygtet om ham kom straks ud overalt i hele Galilæa.