Onsdag i 6. alm. uge II

2020-02-19 Hele dagen

 

Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække A
Hverdagstekstrække II


Onsdag i 6. alm. uge (II Ps)
Helgener:


Læsning Jak 1,19-27

Det skal I vide, mine kære brødre: Enhver skal være snar til at høre, men sen til at tale, sen til vrede, for et menneskes vrede udretter intet, der er retfærdigt for Gud. Aflæg derfor al urenhed og al den megen ondskab, og tag med sagtmodighed imod det ord, som er indplantet i jer, og som kan frelse jeres sjæle.

Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv. Den, der er ordets hører, men ikke dets gører, ligner en, som betragter sit eget ansigt i et spejl: Han betragter nok sig selv, men går bort og har straks glemt, hvordan han så ud. Men den, der fordyber sig i frihedens fuldkomne lov og bliver ved den og ikke er en glemsom hører, men en gerningens gører, han skal være salig ved det, han gør.

Den, der mener at dyrke Gud, men ikke tøjler sin tunge, fører sig selv bag lyset; hans gudsdyrkelse er intet værd. En ren og ægte gudsdyrkelse er, for Gud, vor Fader, at tage sig af faderløse og enker i deres nød og bevare sig selv uplettet af verden.

Vekselsang Sl 15,2-3ab.3cd-4ab.5

R. Hvem kan bo på dit hellige bjerg, Herre?

Den som vandrer retsindigt,
som øver retfærdighed
og taler sandhed af hjertet;
den som ikke løber med sladder,
ikke skader sin næste

og ikke bringer skam over sin nærmeste;
den som foragter den forkastede
og ærer dem, der frygter Herren;
som ikke bryder sin ed;

Den som ikke låner penge ud mod renter
og ikke lader sig bestikke i sager mod uskyldige.
Den, der overholder dette,skal aldrig vakle.

Akklamation til Evangeliet jfr. Ef 1,17-18

Halleluja!
Vor Herre Jesu Kristi Gud, herlighedens fader,
oplyser vore hjertes øjne,
så vi forstår, til hvilket håbe han kalder os.

Evangelium Mark 8,22-26

Jesus og hans disciple kom de til Betsajda. Og folk førte en blind hen til ham, og de bad ham om at røre ved ham. Han tog den blinde ved hånden og førte ham uden for landsbyen, og han spyttede på hans øjne, lagde hænderne på ham og spurgte: »Kan du se noget?« Og han åbnede øjnene og sagde: »Jeg kan se mennesker, for jeg ser nogle, som ligner træer, men de går omkring.« Så lagde han igen hænderne på hans øjne, og nu så han klart, og han var helbredt og kunne skelne alting tydeligt. Og Jesus sendte ham hjem, idet han sagde: »Og du må ikke gå ind i landsbyen.«