Mandag i 18. alm. uge I

2019-08-05 Hele dagen

Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække I


Mandag i 18. alm. uge (II Ps)
Helgener: Kirkevielsesfest for kirken Santa Maria Maggiore


Læsning 4 Mos 11,4b-15

Israelitterne gav også sig til at græde, og de sagde: »Bare vi kunne få kød at spise! Vi husker de fisk, vi frit kunne spise i Egypten, og agurkerne, vandmelonerne, porrerne, løgene og hvidløgene. Men vi har mistet appetitten, for vi ser ikke andet end manna!« Mannaen lignede korianderfrø og så ud som bedellium. Folket gik omkring og samlede det, malede det på håndkværn eller stødte det i morter, kogte det i gryde og lavede brød af det; så smagte det som kager, bagt i olie. Når der faldt dug over lejren om natten, faldt der samtidig manna.

Moses hørte folket græde, hver familie fra sin teltåbning, og Herrens vrede flammede voldsomt op. Det tog Moses sig nær, og han sagde til Herren: »Hvorfor handler du ondt mod din tjener? Hvorfor har jeg ikke fundet nåde for dine øjne? Du har jo besværet mig med hele dette folk! Er det mig, der har sat hele dette folk i verden? Er det mig, der har født det, siden du siger til mig, at jeg skal bære det i favnen til det land, du har lovet deres fædre, ligesom en plejefar bærer spædbarnet? Hvor skal jeg få kød fra til hele dette folk? De plager mig med deres gråd og siger: Skaf os kød at spise! Alene kan jeg ikke klare hele dette folk; det er for stor en byrde for mig. Er det sådan, du vil behandle mig, så slå mig hellere ihjel, hvis du vil vise mig velvilje; lad mig slippe for at se min ulykke!«

Vekselsang Sl 81,12-13.14-15.16-17

R. Bryd ud i jubel for Gud, vor styrke.

Mit folk ville ikke adlyde mig,
Israel ville ikke vide af mig.
Så overgav jeg dem til hjertets forstokkethed,
og de fulgte deres egne planer.

Gid mit folk ville høre mig,
gid Israel ville vandre ad mine veje!
Hvor let skulle jeg da kue deres fjender
og vende min hånd mod deres modstandere.

De, der hader Herren, skulle krybe for ham,
én gang for alle skulle deres tid være omme.
Men dig ville jeg give hvedens fedme,
jeg ville mætte dig med honning fra klippen.

Akklamation til Evangeliet Matt 4,4b

Halleluja!
Mennesket skal ikke leve af brød alene,
men af hvert ord, der udgår af Guds mund.

Evangelium Matt 14,13-21

Jesus drog bort i en båd til et øde sted for at være alene. Men skarerne opdagede det og fulgte efter ham til fods fra byerne.  Og da han kom i land, så han en stor folkeskare, og han ynkedes over dem og helbredte dem, der var syge.  Da det var blevet aften, kom hans disciple hen til ham og sagde: »Stedet her er øde, og det er allerede sent. Send skarerne bort, så de kan gå hen til landsbyerne og købe sig mad.«  Men Jesus svarede dem: »De behøver ikke at gå. Giv I dem noget at spise!«  De sagde til ham: »Vi har kun fem brød og to fisk her.« Han sagde: »Giv mig dem!«  Og han lod folkeskarerne sætte sig i græsset, tog de fem brød og de to fisk, så op mod himlen og velsignede dem, brød brødene og gav disciplene dem, og de delte dem ud til skarerne. Og alle spiste og blev mætte, og de samlede de stykker sammen, som var tilovers, tolv kurve fulde.  Der var omkring fem tusind mænd, som havde spist, foruden kvinder og børn.