Tirsdag i 33.alm. I

2019-11-19 Hele dagen

Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække I


Tirsdag i 33. alm. uge (I Ps)
Helgener:


Læsning 2 Makk 6,18-31

Eleazar var en af de førende skriftlærde, en mand af høj alder og med smukke ansigtstræk. Ham tvang man til at åbne munden for at få ham til at spise svinekød. Men han foretrak en ærefuld død frem for et liv i urenhed, og efter at have spyttet kødet ud gik han villigt hen til torturstedet; sådan måtte alle gå, der standhaftigt afviste det, som det end ikke af kærlighed til livet er tilladt at spise. Men de, der var sat til at sørge for det lovstridige offermåltid, tog manden, som de havde kendt i mange år, til side og opfordrede ham til at tage noget kød, som det var tilladt ham at spise, og som han selv havde tilberedt, og så foregive, at han spiste af det offerkød, som kongen havde forordnet; gjorde han det, ville han slippe for dødsstraffen og på grund af det gamle venskab med dem få en skånsom behandling. Men han anstillede en ædel betragtning, værdig for hans høje alder og den anseelse, den gav, for de fornemme grå hår, han havde fået, og for det forbilledlige levned, han havde ført siden barndommen, ja, endnu mere: værdig for den hellige og gudskabte lov. Altså svarede han straks, idet han bad dem om at sende ham til dødsriget: »Det er ikke værdigt for en i vores alder at foregive noget, så mange af de unge kunne antage, at den halvfemsårige Eleazar var gået over til hedenskab; de kunne af mit hykleri og den korte og stakkede tid, jeg endnu har at leve, blive vildledt af mig, og selv ville jeg pådrage mig urenhed og besmittelse i min alderdom. For selv om jeg også i øjeblikket undslipper straffen fra mennesker, vil jeg dog hverken som levende eller som død kunne flygte fra den Almægtiges hånd. Derfor vil jeg nu modigt skilles fra livet og således vise mig min høje alder værdig, og jeg vil efterlade de unge et ædelt eksempel på beredvilligt og tappert at dø en smuk død for de ærværdige og hellige love.« Da han havde sagt det, gik han straks til torturstedet.
Men de, som kort forinden havde vist ham velvilje, forvandlede nu velviljen til modvilje, fordi de måtte betragte de førnævnte ord som udslag af vanvid. Da Eleazar var ved at dø af slagene, udstødte han et suk og sagde: »Herren besidder den hellige kundskab og ved, at skønt jeg kunne slippe for dødsstraffen, udholder jeg mishandlinger og frygtelige pinsler på kroppen, men lider også gerne dette i sjælen, fordi jeg frygter ham.« Således døde han og efterlod dermed ikke blot de unge, men også de fleste af folket et eksempel på ædel holdning og et minde om heltemodig handling.

Vekselsang Sl 3,2-3.4-5.6-7

R. Herren støtter mig.

Herre, hvor er mine fjender mange!
Mange rejser sig imod mig,
mange siger om mig:
»Ham frelser Gud ikke.«

Men du, Herre, er mit skjold,
min ære, den der løfter mit hoved.
Jeg råber højt til Herren,
og han svarer mig fra sit hellige bjerg.

Jeg lagde mig og sov,
jeg vågnede, for Herren støtter mig.
Jeg frygter ikke ti tusind krigere,
der belejrer mig fra alle sider.

Akklamation til Evangeliet 1 Joh 4,10b

Halleluja!
Gud har elsket os først
og sendt sin søn som et sonoffer for vore synder.

Evangelium Luk 19,1- 10

Jesus kom ind i Jeriko og gik gennem byen. Dér var der en mand, som hed Zakæus, han var overtolder, og han var rig. Han ville gerne se, hvem Jesus var, men kunne ikke for skaren, da han var lille af vækst. Så løb han i forvejen og klatrede op i et morbærfigentræ for at få ham at se, for han måtte komme den vej forbi. Da Jesus kom til stedet, så han op og sagde: »Zakæus, skynd dig at komme ned! I dag skal jeg være gæst i dit hus.« Så skyndte han sig ned og tog glad imod ham. Men alle, som så det, gav ondt af sig og sagde: »Han er gået ind som gæst hos en syndig mand.« Men Zakæus stod frem og sagde til Herren: »Se, Herre, halvdelen af, hvad jeg ejer, giver jeg til de fattige, og hvis jeg har presset penge af nogen, giver jeg det firedobbelt tilbage.« Da sagde Jesus om ham: »I dag er der kommet frelse til dette hus, fordi også han er en Abrahams søn. For Menneskesønnen er kommet for at opsøge og frelse det fortabte.«