Torsdag i 34.alm. I

2019-11-28 Hele dagen

Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække I


Torsdag i 34. alm. uge (II Ps)
Helgener:


Læsning Dan 6,12-28

Nu kom disse mænd farende ind og fandt Daniel, mens han bad til sin Gud og påkaldte ham. Derpå trådte de frem for kongen og sagde med henvisning til det kongelige dekret: »Har du ikke skriftligt udstedt dette dekret: Den, der i de næste tredive dage beder til andre end dig, konge, hvad enten det er til en gud eller til et menneske, skal kastes i løvekulen?« Kongen svarede: »Det står fast i henhold til medernes og persernes uigenkaldelige lov.« Så sagde de til kongen: »Daniel, der hører til de bortførte fra Juda, retter sig ikke efter dig, konge, og efter det dekret, du har udstedt skriftligt. Tre gange om dagen beder han sin bøn.« Da kongen hørte det, blev han meget ilde til mode og satte sig for at redde Daniel. Lige til solnedgang anstrengte han sig for at hjælpe ham. Men disse mænd skyndte sig igen til kongen og sagde til ham: »Du skal vide, konge, at efter medernes og persernes lov kan intet dekret, som kongen har truffet beslutning om, ændres.« Så befalede kongen, at de skulle hente Daniel og kaste ham i løvekulen. Men kongen sagde til Daniel: »Måtte din Gud, som du uophørligt dyrker, redde dig!« En sten blev bragt hen og lagt over kulens åbning, og kongen forseglede den med sin egen og med sine stormænds seglring, så der ikke kunne ske nogen ændring i Daniels situation.
Derpå gik kongen tilbage til sit palads. Han tilbragte natten fastende, sendte ikke bud efter nogen medhustru og kunne ikke sove. Tidligt om morgenen, ved daggry, stod kongen op og skyndte sig ud til løvekulen, og da han nærmede sig kulen, råbte han bekymret på Daniel. Kongen sagde til ham: »Daniel, den levende Guds tjener, har din Gud, som du uophørligt dyrker, kunnet redde dig fra løverne?« Da svarede Daniel kongen: »Kongen leve evigt! Min Gud sendte sin engel; han lukkede løvernes gab, så de ikke kunne gøre mig noget; det var, fordi han fandt mig uskyldig. Heller ikke mod dig, konge, har jeg forbrudt mig.« Kongen blev meget glad og befalede, at Daniel skulle løftes op af kulen. Og da Daniel var blevet løftet op af kulen, kunne man se, at han ikke havde lidt nogen skade, fordi han havde stolet på sin Gud. Derpå befalede kongen, at de mænd, som var kommet med anklager mod Daniel, skulle kastes i løvekulen sammen med deres koner og børn. Og knap var de nået til bunden af kulen, før løverne kastede sig over dem og knuste alle deres knogler.
Derpå sendte kong Dareios en skrivelse ud til alle folk, stammer og tungemål, som boede over hele jorden: »Vær hilset! Jeg udsteder hermed en befaling: I hele mit kongerige, så langt mit herredømme rækker, skal man frygte og skælve for Daniels Gud.
For han er den levende Gud,
han forbliver i evighed,
hans kongerige kan ikke gå til grunde,
hans herredømme er uden ende.
Han redder og befrier,
han gør tegn og undere
i himlen og på jorden.
Han reddede Daniel
ud af løvernes kløer!«

Vekselsang Dan 3,68.69.70.71.72.73.74

Pris Herren, dugdråber og snefnug,
R. lovsyng og ophøj ham til evig tid.

Pris Herren, frost og kulde,
R. lovsyng og ophøj ham til evig tid.

Pris Herren, rim og sne,
R. lovsyng og ophøj ham til evig tid.

Pris Herren, nætter og dage,
R. lovsyng og ophøj ham til evig tid.

Pris Herren, lys og mørke,
R. lovsyng og ophøj ham til evig tid.

Pris Herren, lyn og skyer,
R. lovsyng og ophøj ham til evig tid.

Pris Herren, du jord,
R. lovsyng og ophøj ham til evig tid.

Akklamation til Evangeliet Luk 21,28

Halleluja!
Ret jer op og løft jeres hoved, for jeres forløsning nærmer sig.

Evangelium Luk 21,20-28

På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Når I ser Jerusalem omringet af hære, da skal I vide, at dens ødelæggelse er nær. Da skal de, der er i Judæa, flygte ud i bjergene; de, der er inde i byen, skal forlade den, og de, der er ude på landet, skal ikke gå ind i byen. For det er straffens dage, da alt det, som står skrevet, skal gå i opfyldelse. Ve dem, der skal føde, og dem, der giver bryst i de dage. For der skal komme stor nød over landet og vrede over dette folk. De skal falde for skarpe sværd og blive ført bort til alle hedningefolk som fanger, og Jerusalem skal nedtrampes af hedninger, indtil hedningernes tider er til ende. Og der skal ske tegn i sol og måne og stjerner, og på jorden skal folkene gribes af angst, rådvilde over havets og brændingens brusen. Mennesker skal gå til af skræk og af frygt for det, der kommer over verden, for himlens kræfter skal rystes. Og da skal de se Menneskesønnen komme i en sky med magt og megen herlighed. Men når disse ting begynder at ske, så ret jer op og løft jeres hoved, for jeres forløsning nærmer sig.«