Torsdag i 32.alm. I

2019-11-14 Hele dagen

Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække I


Torsdag i 32. alm. uge (IV Ps)
Helgener:


Læsning Visd 7,22b–8,1

I visdommen bor der en ånd, som er forstandig, hellig,
den eneste af sin slags, men med mange former;
den er fin, letbevægelig, klar, uplettet,
tydelig, ukrænkelig, elsker det gode, er skarpsindig,
uimodståelig, gør vel, er menneskekærlig,
fast, urokkelig og ubekymret;
den formår alt og ser alt,
og den gennemtrænger alle andre ånder,
som selv er forstandige, rene og uendelig fine og lette.
For visdommen er det mest bevægelige af alt, der bevæger sig,
på grund af sin renhed kan hun komme ind og gennemtrænge alt;
for visdommen er et pust af Guds kraft,
en ren og klar udstrømning af den Almægtiges herlighed,
derfor kan intet urent bane sig vej til hende.
Visdommen er en glans af det evige lys,
et pletfrit spejl, der viser Guds virken,
et billede af hans godhed.
Skønt hun kun er én, formår hun alt,
skønt hun hviler i sig selv, gør hun alting nyt;
i slægt efter slægt flytter hun ind hos fromme sjæle
og gør dem rede til at være Guds venner og profeter,
da Gud kun elsker den, der bor sammen med visdommen.
For hun er skønnere end solen
og overgår ethvert stjernebillede;
sammenlignet med solens lys fremtræder hun som den mest strålende,
for solens lys følges af natten,
men ondskaben kan ikke få magt over visdommen.
Hun strækker sig gennem verden fra ende til anden med magt,
og hun styrer alting godt.

Vekselsang Sl 119,89.90.91.130.135.175

R. Herre, dit ord er evigt.

I evighed, Herre,
står dit ord fast i himlen,

din trofasthed varer i slægt efter slægt.
Du grundfæstede jorden, så den stod fast.

Dine bud består endnu i dag,
for alle ting må tjene dig.

Dine ord giver lys, når de åbner sig,
og giver de uerfarne forstand.

Lad dit ansigt lyse over din tjener,
og lær mig dine lovbud!

Gid jeg må leve og lovprise dig,
gid dine bud må være mig til hjælp!

Akklamation til Evangeliet Joh 15,5

Halleluja!
Jeg er vintræet, I er grenene – siger Herren.
Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt.

Evangelium Luk 17,20- 25

Da farisæerne spurgte Jesus, hvornår Guds rige kommer, svarede han: »Guds rige kommer ikke, så man kan iagttage det; man vil heller ikke kunne sige: Se, her er det! eller: Se dér! For Guds rige er midt iblandt jer.«
Men han sagde til disciplene: »Der skal komme dage, da I vil længes efter at se blot én af Menneskesønnens dage, men I skal ikke se den. Man vil sige til jer: Se, dér er han! eller: Se her! Men gå ikke derhen, og følg ikke efter. For som lynet lyser fra den ene ende af himlen til den anden, når det lyner, sådan skal Menneskesønnen vise sig på sin dag. Men først skal han lide meget og forkastes af denne slægt.«