Onsdag i 28.alm. uge IV

2019-10-16 Hele dagen

Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække I


Onsdag i 28. alm. uge (IV Ps)
Helgener: Hedvig, ordenssøster († 1243)
————Margrethe Maria Alacoque, jomfru († 1690)


Læsning Rom 2,1-11

Du har ingen undskyldning, du menneske, som dømmer, hvem du så er. For med din dom over andre fordømmer du dig selv; du, der dømmer, gør jo selv det samme. Og vi ved, at Guds dom med rette rammer dem, der lever sådan. Men du, menneske, som dømmer dem, der handler sådan, og som selv gør det samme — tror du, at du vil kunne flygte fra Guds dom? Eller ringeagter du hans rigdom på godhed og overbærenhed og langmodighed og ved ikke, at Guds godhed vil føre dig til omvendelse? Med dit hårde og ubodfærdige hjerte samler du dig vrede på vredens dag, da Guds retfærdige dom skal åbenbares. Han vil gengælde enhver efter hans gerninger: Dem, der søger herlighed og ære og uforgængelighed ved udholdende at gøre det gode, vil han gengælde med evigt liv; og over dem, der søger deres eget og er ulydige mod sandheden, men lydige mod uretten, kommer vrede og harme. Nød og angst rammer hvert menneske, som gør det onde, både jøde, først, og græker; herlighed og ære og fred får enhver, som gør det gode, både jøde, først, og græker. For Gud gør ikke forskel på nogen.

Vekselsang Sl 62,2-3.6-7.9

R. Du vil gengælde enhver efter hans gerninger.

Kun hos Gud finder min sjæl ro,
fra ham kommer min frelse.
Kun han er min klippe og min frelse,
min borg, så jeg ikke vakler.

Kun hos Gud finder min sjæl ro,
for mit håb kommer fra ham.
Kun han er min klippe og min frelse,
min borg, så jeg ikke vakler.

Stol altid på ham, du folk,
udøs jeres hjerte for ham,
Gud er vor tilflugt.

Akklamation til Evangeliet Joh 10,27

Halleluja!
Mine får hører min røst, siger Herren;
og jeg kender dem, og de følger mig.

Evangelium Luk 11,42-46

På den tid sagde Jesus: »Ve jer, farisæere! I giver tiende af mynte og rude og af alle slags grønsager, men kommer let om ved ret og kærlighed til Gud. Det ene skal gøres og det andet ikke forsømmes. Ve jer, farisæere! I holder af at sidde øverst i synagogen og lade jer hilse på torvet. Ve jer! I er som grave, der ikke er afmærkede, og som folk går hen over uden at vide det.«
Da sagde en af de lovkyndige: »Mester, ved at sige sådan krænker du også os.« Han svarede: »Ve også jer, I lovkyndige! I læsser byrder på mennesker, som ikke er til at bære, men selv rører I dem ikke med en lillefinger.«