Fredag i 27.alm. uge I

2019-10-11 Hele dagen

Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække I


Fredag i 27. alm. uge (III Ps)
Helgener: Johannes XXIII, pave († 1963)


Læsning Joel 1,13-15; 2,1-2

Klæd jer i sæk, og hold klage, I præster!
I skal jamre, I som gør tjeneste ved alteret.
Gå ind og tilbring natten klædt i sæk,
I som gør tjeneste for min Gud.
For afgrødeofre og drikofre
bringes ikke til jeres Guds hus.
Udråb en hellig faste,
udråb en sørgefest!
Saml de ældste
og alle landets indbyggere
i Herren jeres Guds hus,
og råb til Herren!
Ak, hvilken dag!
Herrens dag er nær,
den kommer som ødelæggelse fra den Almægtige.
Stød i hornet på Zion,
opløft krigsråb på mit hellige bjerg,
så alle landets indbyggere skælver,
for Herrens dag kommer!
Mulmets og mørkets dag er nær,
en dag med skylag og mørke skyer.
Som morgenrøden breder sig over bjergene,
kommer en stor og mægtig hær;
dens lige har ikke været
fra evighed
og skal heller ikke komme,
så længe slægt følger på slægt.

Vekselsang Sl 9,2-3.6 & 16.8-9

R. Herren dømmer verden med retfærdighed.

Jeg vil takke Herren af hele mit hjerte
og fortælle om alle dine undere.
Jeg vil glæde mig og fryde mig over dig
og lovsynge dit navn, du den Højeste.

Du truede folkene og gjorde det af med de ugudelige,
deres navn har du udslettet for evigt og altid.
Folkene faldt selv i den grav, de gravede,
deres fod blev fanget i det net, de lagde ud.

Men Herren har taget sæde for evigt
og stillet sin trone frem til dom.
Han dømmer verden med retfærdighed
og fælder retskaffen dom over folkene.

Akklamation til Evangeliet Joh 12,31b-32

Halleluja!
Nu skal denne verdens fyrste jages ud – siger Herren.
Og når jeg er blevet ophøjet fra jorden, vil jeg drage alle til mig.

Evangelium Luk 11,15-26

På den tid, da den stumme begyndte at tale, undrede folkeskarerne sig. Men nogle af dem sagde: »Det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul, at han uddriver dæmonerne.« Andre ville sætte ham på prøve og krævede et tegn fra himlen af ham. Men da Jesus kendte deres tanker, sagde han til dem: »Ethvert rige i splid med sig selv lægges øde, og hus falder over hus. Hvis nu også Satan er kommet i splid med sig selv, hvordan kan hans rige så bestå? I siger jo, at jeg uddriver dæmonerne ved Beelzebul. Men hvis jeg driver dæmonerne ud ved Beelzebul, ved hvem uddriver jeres egne folk dem så? Derfor skal de være jeres dommere. Men hvis det er ved Guds finger, at jeg driver dæmonerne ud, så er Guds rige jo kommet til jer.
Når en stærk mand fuldt bevæbnet vogter sin gård, kan hans ejendele være i fred. Men kommer der en, der er stærkere, og overvinder ham, tager han straks alle de våben, som den anden havde sat sin lid til, og fordeler byttet. Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.
Når den urene ånd er drevet ud af et menneske, flakker den om i øde egne og søger hvile, men uden at finde den. Så siger den: Jeg vil vende tilbage til mit hus, som jeg er drevet ud af. Og når den kommer, finder den det fejet og prydet. Så går den ud og tager syv andre ånder med, værre end den selv, og de kommer og flytter ind dér. Og det sidste bliver værre for det menneske end det første.«