Tirsdag i 23. alm. uge I

2019-09-10 Hele dagen

Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække I


Tirsdag i 23. alm. uge (III Ps)
Helgener:


Læsning Kol 2,6-15

Når I nu har taget imod Kristus Jesus, Herren, så lev i ham, rodfæstede i ham, opbyggede i ham, grundfæstede i troen, som I har lært det, overstrømmende i jeres tak. Se til, at ingen fanger jer med filosofi og tomt bedrag, der bygger på menneskers overlevering, på verdens magter og ikke på Kristus. For i ham bor hele guddomsfylden i kød og blod, og i ham, som er hoved for al magt og myndighed, er I blevet fyldt med den. I ham blev I også omskåret, ikke med hånden, men ved at aflægge det syndige legeme, ved omskærelse til Kristus, da I blev begravet sammen med ham i dåben, og i den blev I også oprejst sammen med ham ved troen på Guds kraft, der oprejste ham fra de døde. Også jer, der var døde i jeres overtrædelser, uomskårne på kroppen, gjorde Gud levende sammen med ham, da han tilgav os vore overtrædelser. Han slettede vort gældsbevis med alle dets bestemmelser imod os; han fjernede det ved at nagle det til korset; han afvæbnede magterne og myndighederne, stillede dem offentligt til skue og førte dem i sit triumftog i Kristus.

Vekselsang Sl 145,1-2.8-9.10-11

R. Herren er god mod alle.

Jeg vil hylde dig, min Gud og konge,
jeg vil prise dit navn for evigt og altid.
Hver dag vil jeg prise dig,
jeg vil lovprise dit navn for evigt og altid.

Herren er nådig og barmhjertig,
sen til vrede og rig på troskab.
Herren er god mod alle,
hans barmhjertighed gælder alle hans skabninger.

Alle dine skabninger, Herre, takker dig,
dine fromme priser dig.
De fortæller om dit herlige kongedømme
og taler om din styrke.

Akklamation til Evangeliet Joh 15,16

Halleluja!
Det er mig, der har udvalgt jer og sat jer til at gå ud
og bære frugt og blive ved med at bære frugt.

Evangelium Luk 6,12-19

I de dage gik Jesus engang op på bjerget for at bede, og han tilbragte natten i bøn til Gud. Da det blev dag, kaldte han sine disciple til sig, og blandt dem udvalgte han tolv, som han også kaldte apostle: Simon, som han også gav navnet Peter, og hans bror Andreas og Jakob og Johannes og Filip og Bartholomæus og Matthæus og Thomas og Jakob, Alfæus’ søn, og Simon, som kaldtes zeloten, og Judas, Jakobs søn, og Judas Iskariot, som blev forræder.

Sammen med dem gik han ned, og han stod stille på en slette; og der var en stor skare af hans disciple og en stor mængde mennesker fra hele Judæa og Jerusalem og fra kystlandet ved Tyrus og Sidon. De var kommet for at høre ham og for at blive helbredt for deres sygdomme; også de, der plagedes af urene ånder, blev helbredt. Og hele skaren prøvede på at komme til at røre ved ham, for der udgik en kraft fra ham, og han helbredte alle.