Onsdag i 20. alm. uge I

2019-08-21 Hele dagen

Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække I


Onsdag i 20. alm. uge (IV Ps)
Helgener: Pius X, pave  († 1914) (m)


Læsning Dom 9,6-15

Da samledes alle Sikems borgere og alle, der var i Bet-Millo, og gik hen og udråbte Abimelek til konge ved Stenstøtte-egen i Sikem. Da Jotam fik det at vide, gik han op og stillede sig på toppen af Garizims bjerg og råbte med høj røst:

Hør på mig, Sikems borgere,
og må Gud høre på jer!
Engang ville træerne
salve en konge over sig.
De sagde til oliventræet:
Du skal være konge over os!
Men oliventræet sagde til dem:
Skulle jeg give afkald på min fede olie,
som guder og mennesker æres med,
og give mig til at knejse over træerne?
Så sagde træerne til figentræet:
Kom, du skal være konge over os!
Men figentræet sagde til dem:
Skulle jeg give afkald
på min søde og dejlige frugt
og give mig til at knejse over træerne?
Så sagde træerne til vinstokken:
Kom, du skal være konge over os!
Men vinstokken sagde til dem:
Skulle jeg give afkald på min vin,
som glæder guder og mennesker,
og give mig til at knejse over træerne?
Så sagde alle træerne til tjørnebusken:
Kom, du skal være konge over os!
Og tjørnebusken sagde til træerne:
Er det jeres oprigtige mening
at salve mig til konge over jer,
så kom og søg tilflugt i min skygge!
Ellers skal ild slå ud fra tjørnebusken
og fortære Libanons cedre.

Vekselsang Sl 21,2-3.4-5.6-7

R. Herre, over din styrke glæder kongen sig.

Herre, over din styrke glæder kongen sig,
højt jubler han over din frelse.
Hvad hans hjerte ønsker, giver du ham,
hvad hans læber beder om, nægter du ham ikke.

Du kommer ham i møde med rige gaver,
du sætter en krone af guld på hans hoved.
Han bad dig om liv, og du gav ham det,
en evig række af dage.

Stor er hans ære, når du frelser ham,
du udruster ham med højhed og pragt.
Du gør ham til evig velsignelse,
du fylder ham med glæde for dit ansigt.

Akklamation til Evangeliet Hebr 4,12

Halleluja!
Guds ord er levende og virksomt
og er dommer over hjertets tanker og meninger.

Evangelium Matt 20,1-16a

På den tid fortalte Jesus sine disciple følgende lignelse: »For Himmeriget ligner en vingårdsejer, der tidligt om morgenen gik ud for at leje arbejdere til sin vingård. Da han var blevet enig med dem om en dagløn på en denar, sendte han dem hen i sin vingård. Ved den tredje time gik han ud og så nogle andre stå ledige på torvet, og han sagde til dem: Gå I også hen i min vingård, så skal jeg betale, hvad I har ret til. De gik derhen. Igen ved den sjette og den niende time gik han ud og gjorde det samme. Ved den ellevte time gik han derhen og fandt endnu nogle stående dér, og han spurgte dem: Hvorfor har I stået ledige her hele dagen? De svarede ham: Fordi ingen har lejet os. Han sagde til dem: Gå I også hen i min vingård. Da det blev aften, sagde vingårdens ejer til sin forvalter: Kald arbejderne sammen og betal dem deres løn, men sådan, at du begynder med de sidste og ender med de første. Og de, der var blevet lejet i den ellevte time, kom og fik hver en denar. Da de første kom, troede de, at de ville få mere; men også de fik hver en denar. Da de fik den, gav de ondt af sig over for vingårdsejeren og sagde: De sidste dér har kun arbejdet én time, og du har stillet dem lige med os, der har båret dagens byrde og hede. Men han sagde til en af dem: Min ven, jeg gør dig ikke uret. Blev du ikke enig med mig om en denar? Tag det, der er dit, og gå! Jeg vil give den sidste her det samme som dig. Eller har jeg ikke lov til at gøre, hvad jeg vil, med det, der er mit? Eller er dit øje ondt, fordi jeg er god? Sådan skal de sidste blive de første, og de første de sidste.«